FORSØG MED VIRKSOMHEDSCENTER Slutevaluering af hovedforsøget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSØG MED VIRKSOMHEDSCENTER Slutevaluering af hovedforsøget"

Transkript

1 FORSØG MED VIRKSOMHEDSCENTER Slutevaluering af hovedforsøget September

2 INDHOLD Forord 3 Resultater fra hovedforsøget 5 RESUMÈ - TALLENE VISER, AT VIRKSOMHEDSCENTERKONCEPTET VIRKER 5 UDDYBNING AF RESULTATERNE 7 VIRKSOMHEDSCENTER - ET KONCEPT MED KLARE RATIONALER OG VILKÅR 10 VIRKSOMHEDERNE VIL GERNE TRODS FINANSKRISE 17 4 CENTERMODELLER - VIRKSOMHEDSCENTRENE INDRETTES FORSKELLIGT 18 MENTOR I VIRKSOMHEDSCENTRE EN NY ROLLE 20 JOBKONSULENT FOR VIRKSOMHEDSCENTRE EN NY ROLLE 24 UNDERSTØTTELSE FRA BAGLAND OG OMVERDENEN ER ESSENTIEL 28 Evalueringsmetode 31 Bilag 1 Registerstatistik de kortsigtede effekter KONTANTHJÆLPSMODTAGERNES FORUDSÆTNINGER DE KORTSIGTEDE EFFEKTER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE OM VIRKSOMHEDSCENTERFORLØBENES VARIGHED OM REGISTERMETODEN Bilag 2 - Sammenlignende kørsler de langsigtede effekter OPSAMLING SAMMENLIGNING INDEN FOR MATCHGRUPPE 4 SAMMENLIGNING I MATCHGRUPPE 3 METODE Bilag 3 - Spørgeskemaundersøgelse blandt de 13 jobcenterchefer i hovedforsøget 49 2

3 FORORD ArbejdsmarkedsstyreIsen igangsatte i 2006 et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3-5, som er på kanten af arbejdsmarkedet og som kan have problemer ud over ledighed. Målet med virksomhedscentrene var at skabe flere indgange til arbejdsmarkedet for mennesker langt fra arbejdsmarkedet gennem tilbud, der kunne forbedre de lediges sociale og faglige kompetencer. Første fase var et pilotforsøg, hvor 6 jobcentre deltog. Formålet var at gøre de første erfaringer med virksomhedscentre for målgruppen. Det lykkedes de 6 medvirkende jobcentre i samarbejde med lokale virksomheder at etablere 37 virksomhedscentre med i alt 200 pladser. Ca. 600 kontanthjælpsmodtagere var over en periode på 10 måneder i et forløb på et virksomhedscenter. 1/5 af de afsluttede forløb førte direkte til ordinært job, fleksjob eller uddannelse. De 6 jobcentre i pilotforsøget var Middelfart, Skive, Århus, Rødovre, Høje-Taastrup og Esbjerg. Anden fase var et hovedforsøg, der kørte fra 1. januar 2008 til 30. juni Her etablerede 13 jobcentre i samarbejde med virksomhederne 88 virksomhedscentre med i alt ca. 400 pladser kontanthjælpsmodtagere var i et forløb i et virksomhedscenter. 1 1/5 af forløbene førte direkte til ordinært job, fleksjob eller uddannelse. 3 jobcentre fra pilotforsøget fortsatte i hovedforsøget: Middelfart, Skive og Århus. De 10 øvrige medvirkende jobcentre var: Brøndby, Gribskov, Holstebro, Kalundborg, København, Norddjurs, Rebild, Vesthimmerland, Aabenraa og Aalborg. Efter pilotforsøget blev formålet med hovedforsøget fastlagt til: at afprøve virksomhedscenterkonceptet i større målestok, med flere jobcentre og virksomheder at udvikle konceptet på en række områder, herunder at sikre den størst mulige beskæftigelseseffekt at frembringe kvantitative resultater på en større population af borgere og virksomheder at generere erfaringer, der kan målrettes alle jobcentre i form af guidelines/ anbefalinger samt erfaringer, der kan målrettes virksomheder i let tilgængelig form at bidrage til en implementering af konceptet at forberede en formidling af konceptet til alle landets jobcentre i DENNE SLUTEVALUERING I denne rapport slutevalueres hovedforsøget med virksomhedscentre. Formålet er: at præsentere resultaterne af forsøget, herunder at svare på følgende: o Fik forsøget fat i de svageste ledige? o Hvad blev resultaterne for de deltagende ledige? o Hvad er det, der virker? o Kan det betale sig? at formidle viden til jobcentre og andre interessenter, som skal arbejde med konceptet. Evalueringen bygger på register- og DREAM kørsler, en afsluttende spørgeskemaundersøgelse blandt de 13 jobcenterchefer samt data fra forsøgets øvrige evaluerings- og formidlingsaktiviteter (se afsnit Evalueringsmetode). 1 Af de 1480 kontanthjælpsmodtagere har 1216 afsluttet et virksomhedscenterforløb. De resterende 271 er fortsat i et virksomhedscenterforløb efter forsøgets afslutning 30. juni

4 DEFINITIONER FRA VIRKSOMHEDSCENTERFORSØGET Et virksomhedscenter Et virksomhedscenter oprettes af en privat eller en offentlig virksomhed efter aftale med jobcentret I et virksomhedscenter er der mindst 4 faste pladser til rådighed for jobcentret Målgruppen er de svageste ledige (i forsøget var det kontanthjælpsmodtagere i match 4-5 og bunden af matchgruppe 3) Der indgås en skriftlig kontrakt mellem jobcenter og virksomhed om målet med virksomhedscentret, antal pladser, arbejdsopgaver, mentorfunktionen, økonomi o.a. Virksomheden er ansvarlig for driften af virksomhedscentret Jobcentret er ansvarligt for visitation, opfølgning, støtte til mentor og til de ledige Jobcentret kan give et fast økonomisk tilskud til mentorfunktionen Én mentor har ansvar for alle forløb i virksomhedscentret. I nogle tilfælde deles ansvaret mellem 2 mentorer. Én jobkonsulent har ansvar for alle forløb i virksomhedscentret Der kan knyttes individuelle eller fælles støtteaktiviteter til virksomhedscentret, som fx psykologhjælp, sprogundervisning, motion/træning. Kandidater til job Ledige, der tilnyttes et virksomhedscenter, kaldes kandidater. Det skyldes, at betegnelser som ledig, kontanthjælpsmodtager eller bruger ikke virker hensigtsmæssig, når man skal fungere på en virksomhed. Kandidat til job peger derimod fremad og sætter fokus på jobperspektivet i forløbet i virksomhedscentret. 4

5 RESULTATER FRA HOVEDFORSØGET RESUMÈ - Tallene viser, at virksomhedscenterkonceptet virker 1480 AF DE SVAGESTE LEDIGE I FORLØB I VIRKSOMHEDERNE Det er lykkedes at få 1480 kontanthjælpsmodtagere med ringe jobforudsætninger ud i forløb i virksomhederne. 68 % af kandidaterne fra hovedforøget er fra matchgruppe % ER KOMMET DIREKTE I JOB ELLER UDDANNELSE, OG 7 % I JOB MED LØNTILSKUD 1216 kandidater har afsluttet deres forløb i et virksomhedscenter. 19 % af disse kandidater er kommet direkte i job eller uddannelse (12,5 % direkte i ordinært job, 2,5 % i fleksjob, 4 % i uddannelse). Herudover kom 7 % direkte i løntilskudsjob. BEDRE LANGTIDSEFFEKT END ANDEN AKTIVERING FOR MÅLGRUPPEN Efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden højere end fra al anden aktivering. 2 Efter et virksomhedscenterforløb er ca. 20 % fra match 4 og ca. 32 % fra match 3 selvforsørgende 3. Dette gælder for hhv. ca. 13 % og 28 % af de personer, som er usluset fra anden aktivering på landsplan. Selvforsørgelsesgraden er højere end fra alle andre aktiveringsformer, set hver for sig. Derudover er andelen af løntilskudsjob højere og passivitetsgraden lavere efter et virksomhedscenterforløb end efter anden aktivering. 4 JOBCENTRENE ER TILFREDSE MED EGNE RESULTATER 12 ud af de 13 medvirkende jobcentre i hovedforsøget er tilfredse med de resultater, de har opnået med virksomhedscentrene ud 13 jobcentre i forsøget vurderer, at den lokale effekt af virksomhedscentrene er bedre sammenlignet med jobcentrets øvrige indsats for kontanthjælpsmodtagere i match Der er sammenlignet med virksomhedspraktik, særligt tilrettelagte projekter, ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse, korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering 5, 13 og 26 uger efter udslusning fra aktivering. Der er ikke foretaget en sammenligning for match 5, da den udgør en meget lille antal i forsøget. 3 Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende. 4 Se bilag 2. Sammenlignende DREAM kørsler de langsigtede effekter. 5 Jobcenter Rebild er hverken tilfreds eller utilfreds, hvilket skyldes, at jobcentret ikke har fået så mange kandidater i virksomhedsrettede tilbud efter virksomhedscenterforløbet, som jobcentret havde forventet. Se bilag 3 - spørgsmål 2. 6 Jobcenter Aalborg har svaret, at forsøget har samme effekt sammenlignet med deres øvrige indsats for målgruppen. Jobcentret havde pr. 31/ fået 7 % i job eller uddannelse mod 19 % for alle medvirkende jobcentre. Se bilag 3 - spørgsmål 4. 5

6 ALLE 13 JOBCENTRE HAR FORANKRET VIRKSOMHEDSKONCEPTET Alle 13 jobcentre har nu forankret virksomhedskonceptet i driften, så det fortsætter som en væsentlig del af jobcentrets beskæftigelsesindsats for de svageste ledige. 12 jobcentre anvender også konceptet til andre forsørgelsesgrupper - til ledige på ledighedsydelse eller sygedagpenge VIRKSOMHEDSCENTRE ER ETABLERET OG FLERE KOMMER TIL Det er lykkedes at etablere 88 virksomhedscentre i hovedforsøget og fastholde en volumen på gennemsnitligt 71 virksomhedscentre med ca. 400 pladser. Herudover har 7 ud af de 13 medvirkende jobcentre i samme periode etableret tilsammen 27 virksomhedscentre, som ikke har været finansieret af forsøget. Umiddelbart efter forsøgets afslutning er antallet af virksomhedscentre i de 13 jobcentre tilsammen oppe på 123 centre med i alt 948 pladser. Ved årsskiftet 2009/2010 forventer 11 af de 13 jobcentre, at volumen vil være endnu større. 8 På trods af finanskrisen er det således lykkedes at etablere og fastholde et stort antal nye virksomhedscentre anvender nu konceptet til sygedagpenge, 11 til ledighedsydelse, 5 til dagpenge, 4 til match 1-2. Se bilag 3 - spørgsmål Se bilag 3 - spørgsmål 10, 14 og 17. 6

7 Uddybning af resultaterne Følgende emner vil blive uddybet i dette afsnit: Profil af kandidaterne De mest afgørende resultater for kandidaterne Konceptets rationaler og vilkår Paradigmeskiftet i beskæftigelsesindsatsen for arbejdet med de svageste ledige Virksomheder med virksomhedscentre - og deres incitamenter for at deltage Forskellige modeller for virksomhedscentre Virksomhedsmentorens rolle Jobkonsulentens rolle i virksomhedscentrene Understøttelse fra bagland og omverden I bilag 1-3 præsenteres tre nye baggrundsundersøgelser, som danner grundlaget for de kvantitative resultater, som anvendes i denne evaluering. Det drejer sig om Registerstatistik profil af kandidater samt de kortsigtede effekter Sammenlignende DREAM kørsler de langsigtede effekter Spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer i forsøget De øvrige data, der indgår i evalueringen, stammer fra en række evalueringsaktiviteter undervejs i forsøget (se under Evalueringsmetode). DE SVAGESTE LEDIGE ER KOMMET IND PÅ VIRKSOMHEDERNE Profil af kandidaterne Profilen af de 1480 kandidater viser, at det i forsøget er lykkedes at få fat i de svageste ledige. 7 ud af 10 kandidater har væsentlige problemer ud over ledighed o 68 % er fra matchgruppe 4; 2 % fra matchgruppe 5; 1 fra % start/introydelse; 28 % fra matchgruppe 3 8 ud af 10 kandidater har ingen uddannelsesmæssige kompetencer o 20 % har ikke gennemført folkeskolen; 59 % har blot gennemført folkeskolen; 7 % har en gymnasial uddannelse; 14 % har afsluttet en uddannelse (erhvervsuddannelse, kort, mellemlang og lang uddannelse) 4 ud af 10 har ingen eller sparsom arbejdserfaring o 16 % har aldrig været på arbejdsmarkedet; 21 % har under 1 års erfaring; 21 % har 1-3 års erfaring; 42 % over 3 års erfaring 6 ud af 10 har været på kontanthjælp i over 1 år o 40 % har været på kontanthjælp i op til 1 år; 26 % i 1-3 år; 34 % over 3 år 4 ud af 10 har ikke været i et aktivt tilbud inden for de seneste 6 mdr. o 62 % har været i tilbud inden for de seneste 6 mdr.; 15 % inden for 6-12 mdr.; 23 % har været i tilbud for mere end 12 måneder siden. 7

8 1/5 ER KOMMET DIREKTE I JOB ELLER UDDANNELSE Opgørelse af de direkte resultater af et forløb i et virksomhedscenter viser, at 19 % kom i job eller uddannelse umiddelbart efter et forløb i et virksomhedscenter. Hertil kom 7 % i job med løntilskud. Nogle kandidater overraskede og blev efter kort tid ansat i ordinært job eller i job med løntilskud. Andre skulle igennem et længere forløb, som mere lignede trappemodellen. Løntilskudsjob blev oftest givet til de kandidater, der har haft et længere forløb i et virksomhedscenter (se bilag 1). Efter ophør af et forløb i et virksomhedscenter er fordelingen således: 12,5 % i ordinært job 2,5 % i fleksjob 4 % i uddannelse (SU berettigende uddannelse) 7 % i løntilskudsjob 7 % i individuel praktik 1 % tilkendt førtidspension 26 % i andet kommunalt tilbud 5 % er frataget kontanthjælpen 13 % blev langtidssygemeldte 4 % kom i behandling (misbrug eller psykisk) 9 % vides ikke, anden oversag (primært overgået til anden sagsbehandler). POSITIV LANGSIGTET EFFEKT FLERE ER SELVFORSØRGENDE Jobcentrenes mål er job og uddannelse Job og uddannelse er et gennemgående mål hos de 13 jobcentre i forsøget. Alle 13 jobcentre har haft som mål, at en vis andel af kandidaterne efter forløb i virksomhedscentrene skulle komme i ordinært job. 12 har haft som mål, at en vis andel kom i job med løntilskud. 12 har haft som mål, at en vis andel kom i uddannelse. Og 10 har haft som mål, at en vis andel af kandidaterne kom i fleksjob. 9 Bedre effekt end andre aktiveringstyper 12 ud 13 jobcentre i forsøget vurderer, at den lokale effekt af virksomhedscentrene er bedre sammenlignet med jobcentrenes øvrige indsats for kontanthjælpsmodtagere i match En sammenligning med landsplan viser, at det samlet set også er tilfældet: Selvforsørgelsesgraden er væsentlig højere i forsøget Efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden højere end fra al anden aktivering. 11 Efter et virksomhedscenterforløb er ca. 20 % fra match 4 og ca. 32 % fra match 3 9 Dog er fleksjob i mindre et grad et mål hos 9 jobcentre, job med løntilskud i mindre grad et mål hos 8 jobcentre, uddannelse i mindre grad et mål hos 3 jobcentre, og ordinært job i mindre grad et mål hos et jobcenter. Se bilag 3 - spørgsmål Jobcenter Aalborg har svaret, at forsøget har haft samme effekt sammenlignet med deres øvrige indsats for målgruppen. Jobcentret havde pr. 31/ 2009 fået 7 % i job eller uddannelse mod 19 % for de 13 jobcentre i alt. Se bilag 3 - spørgsmål Der er sammenlignet med virksomhedspraktik, særligt tilrettelagte projekter, ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse, korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering 5, 13 og 26 uger efter udslusning fra aktivering. Der er ikke foretaget en sammenligning for match 5, da den udgør en meget lille del i forsøget. 8

9 selvforsørgende 12. Dette gælder for hhv. ca. 13 % og 28 % af de personer, som er usluset fra anden aktivering på landsplan. Selvforsørgelsesgraden er højere end fra alle andre aktiveringsformer, set hver for sig. Andelen, der kommer i løntilskudsjob er også højere i forsøget Andelen, der er kommet i løntilskudsjob, er ca. dobbelt så stor som fra al aktivering samlet set på landsplan. Kun aktiveringsredskabet virksomhedspraktik har haft de samme resultater med løntilskudsjob som Virksomhedscenterforsøget. Andelen, der bliver passive efter et virksomhedscenterforløb er lavere i forsøget Andelen af kandidater, der blev passivt ledige efter udslusning fra virksomhedscentre, er lavere. Dog har aktiveringsformerne virksomhedspraktik og ordinær og særligt tilrettelagt uddannelse samme niveau for match 4 13 og 26 uger efter aktiveringens ophør. Læs mere om sammenligningen i bilag 2. FLERE ER AFKLARET I ET ARBEJDSMARKEDSPERSPEKTIV Job og uddannelse har for hovedparten af kandidaterne været et langsigtet mål, og virksomhedscentre har her været et redskab til afklaring og udredning. Jobcentrene har i høj grad set virksomhedscenterkonceptet som et afklarings- og udredningsværktøj, hvor afklaring sker på arbejdsmarkedet. 38 % af kandidaterne har ved indledning på et virksomhedscenterforløb været passive i mere end 6 måneder 13, og 37 % havde ingen eller ringe arbejdsmarkedserfaring. 14 Så der har i høj grad været brug for en afklaring/udredning af denne gruppe. Afklaring og udredning har også været et mål med virksomhedscentrene At 26 % kom direkte i ansættelse eller uddannelse er selvfølgelig en succes. Men for resten af kandidaterne har målet for jobcentrene været at de kom tættere på en afklaring. Sammenligner man med andre aktiveringsformer, er passivitetsgraden også væsentlig lavere efter afslutning på et forløb jobcentre i forsøget har i høj grad haft som mål, at kandidaternes fortsatte beskæftigelsesperspektiv blev afklaret; og 13 har haft som mål, at eventuelle andre barrierer og problemer udredt med henblik på igangsætning af behandling eller andre sociale tiltag. 16 Målet har derfor også været tydeligt for de kandidater, som ikke umiddelbart kunne komme direkte i job eller uddannelse. Interviews med jobkonsulenter og mentorer viser, at ikke har været muligt at afgøre på forhånd, hvilke kandidater, der opnår hvilke resultater. Nogle har overrasket positivt og kom hurtigt i ordinært job. 12 Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende % har været i tilbud inden for 6 mdr., 15 % inden for 6-12 mdr., og 23 % har været i tilbud for mere end 12 mdr. siden % har aldrig været på arbejdsmarkedet, 21 % har under 1 års erfaring, 21 % har 1-3 års erfaring, 42 % over 3 års erfaring. 15 Se bilag jobcentre har i høj grad og 6 har i mindre grad haft som mål, at eventuelle andre barrierer og problemer blev udredt med henblik på igangsætning af behandling eller andre sociale tiltag. Se bilag 3 - spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer, spørgsmål 1. 9

10 12 jobcentre i forsøget har tilkendegivet, at de fleste kandidater, som er tilbagevisiteret til det kommunale system efter et virksomhedscenterforløb, er blevet afklaret/udredt, og at det efter forløbet har stået mere klart, hvad der skulle sættes i værk. 17 Flere jobcentre har etableret et tæt samarbejde mellem kommunale aktiveringsprojekter og virksomcentre, hvor de kommunale projekter har arbejdet videre med den afklaring, der er sket i virksomhedscentret. 8 jobcentre har også tilkendegivet, at formålet med kommunal aktivering efter et forløb på et virksomhedscenter, har været at finde et nyt virksomhedscenterforløb. 3 jobcentre er uenige, men har tilkendegivet, at et nyt virksomhedscenterforløb kunne komme på tale på et senere tidspunkt. Virksomhedscentre giver et billede af, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads Mange ledige i match 3-5 mangler arbejdsidentitet, hvorfor en afklaring til arbejdsmarkedet kan virke meningsløs, når den ledige ikke kan se sig selv i et arbejdsmarkedsperspektiv. Alle 13 jobcentre i forsøget har haft et mål om, at kandidaterne i virksomhedscentrene i mødet med en arbejdsplads krav, muligheder og forventninger gradvist skulle opnå en identitet ifht. arbejdsmarkedet. Dette mål har haft den mest markante tilslutning, idet alle 13 jobcentre i høj grad har haft dette mål. Interviews med kandidater før et forløb i et virksomhedscenter viser også, at der er stor usikkerhed forbundet med arbejdsmarkedet, og at de har haft svært ved at se sig selv på en virksomhed. Når kandidaterne efterfølgende blev interviewet efter en tid på et virksomhedscenter, tilkendegav de fleste, at de nu kunne se formålet og ideen med at være på en virksomhed. 18 Alle 13 jobcentre i forsøget har tilkendegivet, at de fleste kandidater, som er tilbagevisiteret til det kommunale system, har fået et billede af, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. 19 Virksomhedscenter - et koncept med klare rationaler og vilkår I forsøget med virksomhedscentre er der udviklet og afprøvet et koncept for etablering og drift af virksomhedscentre med nogle klare rationaler og vilkår. I det følgende beskrives, hvilke fordele hhv. jobcentre og virksomheder har haft ved at anvende konceptet. Konceptets rationaler beskrives og til sidst beskrives vilkårene for samarbejdet. DET KAN BETALE SIG FOR BÅDE VIRKSOMHEDER OG JOBCENTRE Det kan ikke alene betale sig, fordi effekterne er bedre. Jobcentrene har også optimeret ressourceforbruget ved at jobkonsulenterne kunne koncentrere sig om et mindre antal virksomhedskontakter og et større antal ledige end ved enkeltplaceringer i virksomhederne at jobkonsulenterne kunne undgå at etablere ny virksomhedskontakt hver gang, der skulle etableres forløb for en ledig 17 Et jobcenter har svaret ved ikke. Se bilag 3 - spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer, spørgsmål Se Motivationsundersøgelse, august 2008 på (under hent materiale ). 19 Se bilag 3 - spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer, spørgsmål 6. 10

11 at jobkonsulenterne lærte den enkelte virksomhed og mentor indgående at kende og dermed kunne levere en bedre og mere effektiv service at jobkonsulenterne i samarbejde med mentorerne kunne effektivisere opfølgningen, fordi mentorerne har haft den daglige kontakt til kandidaterne, og fordi opfølgningen kunne laves med flere kandidater ad gangen at jobkonsulenterne med tiden kunne overlade mere ansvar til mentorerne at jobcentret kunne uddelegere nogle af opgaverne til mentorerne, fx samtaler, udredning og afklaring at omkostninger til mentorstøtte har været lavere end til fast personale i kommunale aktiveringsprojekter at en systematisk visitering af ledige har fundet sted, hvilket har betydet større gennemløb og hastighed i flowet af sager at der ikke skulle betales for drift af lokaler mv., som de ledige skulle aktiveres i Virksomhederne har optimeret ressourceforbruget ved at der ikke skulle etableres nye aftaler og kontakter hver gang, der et forløb blev etableret at procedurerne har været de samme hele tiden at en kontinuerlig opkvalificering af mentorer og kolleger har fundet sted at der er tilført kompetencer, som kunne anvendes i funktioner med personaleansvar, fx bedre fastholdelse af fastansatte medarbejdere at der er blevet etableret et større og mere synligt rekrutteringsgrundlag for virksomhederne. TRE RATIONALER: STORT VOLUMEN, FASTE RAMMER OG FASTE SAMARBEJDSPARTNERE Rationalet bag virksomhedscenterkonceptet har været: Stor volumen = stort gennemløb og synlige resultater Det faste antal pladser har givet et stort gennemløb af kandidater i virksomheden, hvorved der er brugt færre ressourcer hos såvel virksomhed som jobcenter ifht. et tilsvarende antal individuelle virksomhedsforløb. Faste samarbejdspartnere = en indgang for virksomhed og en indgang fra jobcenter. Jobkonsulenten har repræsenteret jobcentret og har således været virksomhedens indgang til jobcentret. Det samme gælder for den ansvarlige mentor, som har repræsenteret virksomheden. Det har betydet, at de har haft let adgang til hinanden, og at de har kunnet opbygge et tillidsforhold og lave en rollefordeling, som har været gældende for alle forløb. Faste rammer = en aftale (en centerkontrakt 20 ) Jobcenter og virksomheder har indgået en aftale om et fast antal pladser i et virksomhedscenter. Man har således ikke skullet indgå nye rammeaftaler, hver gang et nyt forløb blev etableret. 20 Se næste afsnit. 11

12 KLARE OG ENTYDIGE VILKÅR FOR SAMARBEJDET Vilkårene for samarbejdet er blevet aftalt ved etableringen af virksomhedscentrene og er blevet revurderet efter behov. Virksomheder og jobcenter har indgået centerkontrakter om bl.a. arbejdsopgaver, arbejdsforhold og evt. et fast ugentligt timetal til mentorfunktionen baseret på antallet af pladser i virksomhedscentret. Vilkårene har været følgende: En fælles ramme for alle forløb via en centerkontrakt mellem jobcenter og virksomhed evt. med et fast timetal om ugen til mentorfunktionen o Virksomhedscenterforsøget har været omfattet af en særlig forsøgsbekendtgørelse om støtte til et fast timetal til mentorer i virksomhedscentre, som pr. 1. juli 2009 indgår i den nye mentorordning Et fast, tæt samarbejde mellem jobcenter og virksomhed, dvs. mellem ansvarlig mentor og jobkonsulent Fælles ansvar for mindst fire forløb ad gangen i virksomheden Et fast antal pladser, som så vidt muligt altid skulle være besat Mulighed for fælles, understøttende aktiviteter i virksomhedscentret (møder, sprog, fysisk træning etc.) Mulighed for opkvalificering af mentorer. PARADIGMESKIFT MANGE FLERE KAN TILKNYTTES EN VIRKSOMHED Evalueringen viser, at det har været en stor udfordring for jobcentrene at skulle ændre tilgangen i beskæftigelsesindsatsen. Med virksomhedscentrene skulle et stort antal ledige, der har gået passive, eller som har været i kommunale aktiveringsprojekter, i stedet tilknyttes virksomhederne og oven i købet mindst fire ad gangen. I det følgende beskrives fire faktorer, som har været afgørende for dette skifte i indsatsen for de svageste ledige: Klargøring sker gennem tilknytning til en virksomhed Med den rette understøttende indsats kan de fleste tilknyttes en virksomhed Ingen paradigmeskift uden ledelsesopbakning Succeshistorier baner vejen. KLARGØRING SKER GENNEM TILNYTNING TIL EN VIRKSOMHED Fra ikke-arbejdsmarkedsparat til ikke-jobparat Forsøget viser, at der er plads til de svageste ledige på arbejdsmarkedet. Når virksomhederne tilpasser sig de lediges forudsætninger og begrænsninger - som man gør i et virksomhedscenter - er mange af de svageste ledige arbejdsmarkedsparate. I stedet for ikke-arbejdsmarkedsparat kan man sige, at ledige i match 4-5 ikke er job- eller uddannelsesparate, hvilket et virksomhedscenterforløb kan medvirke til. 12

13 Fra klargøring til arbejdsmarkedet til klargøring på arbejdsmarkedet En udpræget forestilling i de medvirkende jobcentre ved forsøgets igangsættelse var, at forsøgets kontanthjælpsmodtagere i den tunge ende af matchgruppe 3 samt i match 4 og 5 ikke var klar til arbejdsmarkedet og ikke var egnede til forløb på virksomhed. Forestillingen var, at de ledige først skulle gøres klar, motiveres - og ikke mindst have løst en række problemer. Jobcentermedarbejderne har gennem forsøget erfaret, at forsøgets målgruppe kunne komme tættere på job eller uddannelse via et forløb på en virksomhed. I virksomhedscentrene har det vist sig muligt at tage meget omfattende skånehensyn med udgangspunkt i den enkelte kandidats behov ved fx at tilbyde et meget lavt timetal (helt ned til 1 time om dagen den første periode i virksomhedscentret), en afskærmet arbejdsfunktion eller et lavt arbejdstempo. De lediges motivation for et være i et forløb i en virksomhed har gennemgående været meget større end for at være i kommunal aktivering, 21 og det har vist sig muligt at arbejde med kandidaternes øvrige problemer (fysiske, psykiske og sociale), mens de var i et virksomhedscenter. Fokus hos jobcentermedarbejderne har skullet flytte sig fra den lediges begrænsninger til at se på muligheder, og på hvordan man kunne arbejde med eventuelle begrænsninger ved hjælp af understøttende forløb eller udvidede skånehensyn. Afliv myten det er synd for de ledige I alle 13 jobcentre har det været en proces at skabe en holdningsændring, så det ikke længere er synd for de ledige at blive tilknyttet en virksomhed. 22 Sagsbehandlergrupperne i jobcentrene har som udgangspunkt været mest præget af denne holdning. Opgaven for ledelsen og/eller de jobkonsulenter, der har arbejdet med virksomhedscentrene, har været at bearbejde myten om, at virksomhederne ikke har den rette faglighed til at kunne håndtere borgere med andre problemer end ledighed, og at det er synd for de ledige, hvis de skulle tilknyttes en virksomhed. I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse er de 13 medvirkende jobcentre blevet spurgt, om de har oplevet, at kandidaterne har lidt et nederlag i virksomhedscentrene, selv om de ikke efterfølgende er kommet direkte i job eller uddannelse - og om de aldrig skulle have påbegyndt et virksomhedscenterforløb. Det er der ingen af jobcentrene, der har oplevet. De har heller ikke oplevet, at kandidaterne har mistet modet, fordi det ikke er lykkedes at komme direkte i job eller uddannelse. Jobcentrene har tværtimod oplevet, at kandidaterne er blevet afklaret og fået et billede af arbejdsmarkedet. Afliv myten det er synd for virksomhederne En holdning i jobcentrene - navnlig hos jobkonsulenter - har været, at det var synd for virksomhederne, at de skulle modtage så svage ledige. Nogle jobkonsulenter har været bange for at brænde broer til virksomhederne, hvis virksomhederne fik nogle kandidater, de ikke umiddelbart kunne bruge, og hvis kandidaterne fx var ustabile, usoignerede eller meget dårlige til dansk. I forsøget har virksomhederne vist, at de med den rette opbakning fra jobcentret og en understøttende indsats godt kan håndtere kandidater med ret omfattende vanskeligheder. Faktisk har 21 Se Motivationsundersøgelse, august 2008 på (under hent materiale ). 22 Se Opstartsevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre, september 2008 på (under hent materiale ). 13

14 nogle mentorer hen ad vejen i forsøget efterspurgt kandidater, som havde større barrierer end de kandidater, de hidtil havde arbejdet med i virksomhedscentret. Nogle mentorer har også efterlyst mere viden om barriererne, fx psykiske lidelser, fordi de ønskede at blive bedre til at håndtere kandidater med psykiske lidelser. Virksomhederne er naturligvis forskellige, og har også været enkelte eksempler på virksomheder, der midlertidigt har ønsket stærkere kandidater for at få et pusterum'. Der har heller ingen eksempler været på virksomheder, der har ladet samarbejdet ophøre, fordi kandidaterne har været for vanskelige. En grundlæggende erfaring er, at et godt, tæt samarbejde mellem mentor og jobkonsulent giver jobkonsulenten et kendskab til den enkelte virksomheds muligheder - og grænser for, hvad der er muligt. Og grænserne har været mere vide, end jobcentrene havde forventet. Paradigmeskiftet er endnu ikke fuldført Jobcentrene arbejder til stadighed med jobcenterorganisationens indstilling til og villighed til at anvende virksomhedsforløb for de svageste ledige. Nogle jobcentre er nået rigtig langt, mens andre jobcentre stadig har lang vej, før hele jobcenterorganisationen tror på, at det kan lade sig gøre at anvende virksomhedsforløb for ledige i match 3-5. De jobcentre, som har haft den største udvikling, har også haft en klar og tydelig ledelse i spidsen. Paradigmeskiftet Før Fokus på lediges begrænsninger, og hvordan det begrænser arbejdsmarkedsperspektivet Den ledige er ikke arbejdsmarkedsparat og dermed ikke klar til et virksomhedsforløb Klargøring skal ske uden for arbejdsmarkedet i kommunale tilbud, hvor ledige gøres klar til arbejdsmarkedet, før de kan komme ind på en virksomhed ved brug af trappemodellen Virksomhederne har ikke den rette faglighed til at håndtere ledige med andre problemer end ledighed Nu Fokus på muligheder, og hvordan begrænsninger kan håndteres via skånehensyn og den rette understøttelse Kandidaten gøres arbejdsmarkedsparat i mødet med arbejdsmarkedet Klargøring skal ske på arbejdsmarkedet. Kun herigennem fås et billede af den lediges jobperspektiver Med den rette opbakning, støtte og evt. parallelindsats kan virksomhederne håndtere ledige med andre problemer end ledighed 14

15 DEN UNDERSTØTTENDE INDSATS FOREGÅR PÅ VIRKSOMHEDEN Virksomhedscentrene har vist en ny form for samarbejde mellem jobcenter og virksomhed. Virksomhederne har ikke altid kunnet stå alene med opgaven omkring de svageste ledige. Der har været et behov for støtte fra jobkonsulent og måske også andre fagpersoner. For mange kandidater har en understøttende indsats bestået af, at mentor og jobkonsulent har fulgt op og været til stede i forløbet. Udover hensyntagen til den enkelte kandidat i planlægning af arbejdsopgaver og i aftaler om de mest almindelige skånehensyn, har der været brug for særlige hjælpemidler, udvidede særlige skånehensyn, hensyn til børnepasning i tilrettelæggelse af mødetider mv. Endelig har der været behov for støtte til transport. Både økonomisk støtte fra jobcentret og en mere pædagogisk støtte til at komme op om morgenen og møde på jobbet. Denne støtte er i nogle tilfælde kommet fra jobkonsulenten eller virksomhedsmentoren og i andre tilfælde fra en hjemme-hos-person, fra særlige job-guides eller medarbejdere tilknyttet kommunale projekter. For nogle kandidater har det vist sig nødvendigt at inddrage andre fagpersoner (psykologer, psykiatere, ergoterapeuter, diætister, sociallæger mv.). I nogle jobcentre er det lykkedes at få disse fagpersoner til at tage samtaler o.a. på virksomhedscentret. I andre jobcentre har det været kandidaten, der har måttet opsøge fagpersonen. Der er også eksempler på kombinationsforløb, hvor virksomhedscenterforløbet har været kombineret med familiebehandling, misbrugsbehandling, genoptræning, sprogundervisning mv. Opsummerende har der været følgende understøttende foranstaltninger i forsøget: økonomirådgivning kost og motion behandling af fysisk sygdom / genoptræning misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling psykologrådgivning privatlivsstøtte, fx bo-støtte, familiebehandling børnepasning transport (praktisk og økonomisk) sprogundervisning og anden form for opkvalificering. INTET PARADIGMESKIFT UDEN TYDELIG LEDELSE Opbakning fra ledelsen er essentiel I de jobcentre, hvor ledelsen har bakket tydeligt og aktivt op igennem hele forsøgsperioden, har der været størst succes med virksomhedscentrene. Her har organisationen rykket sig mest og bevæget sig i samme retning. Det har krævet en ledelse, der har afstukket retningen og markeret den nye tilgang ved konstant at have fokus på, at det med de rette understøttende foranstaltninger kunne lade sig gøre at tilknytte ledige med meget svage forudsætninger til virksomhederne. I disse jobcentre har flere dele af indsatsen spillet sammen. Fx har der været et samarbejde mellem kommunale aktiveringsprojekter og virksomhedscentre, hvor de kommunale aktiveringsprojekter har fungeret som back up, og evt. kunne være med til at støtte op omkring kandidater, der har krævet særlig personlig støtte. Der har således været et samarbejde mellem forskellige afdelinger i stedet for konkurrence om bevilling af ressourcer. Hvis der ikke har været tilstrækkelig opbakning fra ledelse og kolleger har de jobkonsulenter, der arbejdede med virksomhedscentre, været overladt til sig selv. Jobkonsulenterne har her brugt 15

16 mange kræfter på at overbevise kolleger om, at der skulle visiteres kandidater, eller at der skulle en bestemt understøttende indsats til. Det har flyttet fokus fra indsatsen på virksomhederne, og disse jobkonsulenter har brugt unødige ressourcer på interne forhold i jobcentret. Opbakningen er mere afgørende end organiseringen Jobcentrene har organiseret sig meget forskelligt, og der kan ikke peges på en organisering, der har været bedre end en anden. I hovedforsøget er der identificeret 4 forskellige måder at organisere indsatsen på: 1. En afdeling for kontanthjælpsmodtagere Nogle jobcentre har organiseret sig efter forsørgelsesgrupper og har således både sagsbehandlere og jobkonsulenter i samme afdeling. Afdelingen har haft ansvaret for virksomhedscentre. Dvs. at indsatsen er blevet implementeret i den eksisterende organisation. 2. Et virksomhedscenterteam med eller uden myndighed I nogle jobcentre har det været etableret et virksomhedsteam i en selvstændig afdeling. Fokus har været virksomhedsservice, men der er også eksempler på, at afdelingen også har varetaget myndighedsopgaven. I nogle tilfælde har teamet beholdt kandidaten ved afmelding til yderligere afklaring i et kommunalt projekt. I andre tilfælde er kandidaten blevet tilbagevisiteret, hvis der var behov for yderligere afklaring. 3. Projektorganiseret indsats I nogle jobcentre har virksomhedscentrene været tilknyttet et team af projektmedarbejdere og jobkonsulenter, som samtidig har kørt et kursus/opkvalificeringsforløb for ledige. 4. Særligt udpegede jobkonsulenter I nogle jobcentre har der været udpeget nogle jobkonsulenter i den eksisterende organisation til at servicere et virksomhedscenter hver. De har samtidig haft ansvaret for x antal individuelt placerede ledige. De har haft et lavt antal ledige, fx 6 i et virksomhedscenter og 9 individuelt placerede. Sagsbehandlerne sidder i andre afdelinger. Der har både været fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer. Mere afgørende har været, at der har været opbakning til den valgte organisering omkring virksomhedscentrene, og at alle led spillede med i arbejdet med konceptet. Læs mere om fordele og ulemper ved de fire måder at organisere sig på, på (under hent materiale ). SYNLIGHED OG SUCCESHISTORIER BANER VEJEN Ledelsens markering af den nye tilgang har ikke kunnet stå alene. Det har været resultater og succeshistorier, der har talt i jobcentermedarbejdernes bevidsthed: I opstarten kan jobcentre med fordel besøge andre jobcentre og deres virksomhedscentre I begyndelsen kan det være svært, hvis jobcentret endnu ingen resultater og succeshistorier har. Evalueringen viser, at jobcentre, der skulle til at arbejde med konceptet, havde stort udbytte af at besøge et andet jobcenter og dets virksomhedscentre. En jobcenterchef og en jobkonsulent fortæller, at da de skulle til at gå gang, kunne de slet ikke forestille sig, hvordan deres ledige kunne begå sig på en virksomhed. Et besøg på et virksomhedscenter i en anden kommune overbeviste dem om, at det godt kunne lade sig gøre, og det tilførte organisationen den energi, der skulle til for at gå i gang med at etablere virksomhedscentre. 16

17 Jobcentrets resultater og succeshistorier skal gøres synlige for hele jobcenterorganisationen Evalueringen viser, at de bedste historier handler om de ledige, som medarbejderne selv har arbejdet med i længere tid; specielt de ledige, som medarbejderne ikke troede, kunne begå sig på en virksomhed. Evalueringen viser endvidere, at det har været mindst lige så vigtigt, at jobcentrene synliggjorde egne resultater internt i organisationen. Det har fundet sted gennem synliggørelse af effekter (tal) og formidling af succeshistorier lokalt. Virksomhederne vil gerne trods finanskrise Trods finanskrise er der etableret flere og flere virksomhedscentre i de 13 kommuner i forsøget, og andelen af offentlige virksomhedscentre har været stigende. Det gælder særligt i de jobcentre, der har haft størst succes med konceptet. I det følgende beskrives udviklingen i antallet af virksomhedscentre og det beskrives, hvilke brancher virksomhedscentrene befinder sig i. Til sidst beskrives de incitamenter, virksomhederne har haft til at etablere virksomhedscentre. ANTALLET AF VIRKSOMHEDSCENTRE STIGER TRODS FINANSKRISE I hovedforsøget har der gennemsnitligt været 71 virksomhedscentre med godt 400 dagspladser. Herudover har de 13 jobcentre etableret 27 virksomhedscentre, som de selv finansierede. Umiddelbart efter forsøgsperiodens afslutning er antallet af virksomhedscentre i de 13 jobcentre tilsammen oppe på 123 centre med i alt 948 pladser. Ved årsskiftet 2009/2010 forventer 11 af de 13 jobcentre, at volumen bliver endnu større. 23 De jobcentre, der har haft størst succes med konceptet, har lettere ved at finde nye virksomheder, fordi de gode erfaringer er nået ud til andre virksomheder. Der har været flere eksempler på lokale virksomheder og landsdækkende kæder, der af egen drift kontaktede jobcentrene for at høre om mulighederne for at etablere et samarbejde om et virksomhedscenter. De har ønsket et tættere samarbejde med det offentlige. FLERE OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KOMMER TIL Ved forsøgets start var der fokus på de private virksomheder. Imidlertid har offentlige virksomhedscentre også vist deres berettigelse. Pr. 30. juni 2009 var andelen af offentlige virksomhedscentre 19 %. Året før var andelen 15 % og i pilotforsøget (2007) var andelen 11 %. 4 ud af 10 offentlige virksomhedscentre har været ældrecentre, resten har ligget inden for sundhed, børnepasning og uddannelse. På ældreområdet har forløbene været tilrettelagt sådan, at de bl.a. kunne fungere som afklaring til uddannelse. I driften af virksomhedscentre har flere af de offentlige virksomheder anvendt deres kernekompetencer i vejledningen af kandidaterne. Fx kompetencer, der er nødvendige i løsning af omsorgsopgaver. Det kan være viden om psykiske og sociale problemer, der smidiggør vejledningen af kandidaterne. 23 Se bilag 3 - spørgsmål 10, 14 og

18 FORSKELLIGE BRANCHER GIVER FORSKELLIGE MULIGHEDER Den enkelte virksomheds brancheforhold har kunnet give nogle særlige muligheder for at drive et virksomhedscenter i virksomheden. Det har fx været særligt egnede arbejdsopgaverne, uddannelsesmuligheder, arbejdstid, særlige skånemuligheder o.a. Hovedgrupperne har været 26 % inden for detailhandel (fx detail, nærings- og nydelsesmiddel) 21 % inden for service og kultur (fx kultur og turisme, service, hotel og restauration) 18 % inden for produktion (fx industriel produktion, engros, design og grafisk arbejde) 13 % transport, bygge -og anlæg, jern og metal og gartneri 19 % offentlige virksomheder (fx social og sundhed) Øvrige - erhvervsservice og vikar (2 virksomhedscentre). Se notat Branchespecifikke muligheder og udfordringer på (under hent materiale ) for hvilke muligheder og udfordringer, de enkelte brancher har. VIRKSOMHEDERNES TRE INCITAMENTER Virksomhederne har haft tre gennemgående incitamenter til at oprette og drive virksomhedscentre: Socialt engagement Det første incitament har været det sociale engagement, hvor virksomhederne har ønsket at gøre en indsats i lokalsamfundet og hjælpe nogle mennesker. Medarbejderne i virksomhederne er blevet meget positivt overraskede og stolte over, at de har kunnet hjælpe nogle mennesker med svage forudsætninger. Rekruttering Det andet incitament har været, at virksomhederne har haft brug for arbejdskraft og gerne ville have de sidste arbejdskraftreserver ind på arbejdsmarkedet på kort og på lang sigt. Navnlig service- og omsorgsbranchen efterspørger til stadighed arbejdskraft. Opkvalificering af medarbejdere (mentor) Det tredje incitament har været, at virksomhederne har ønsket at opkvalificere deres medarbejdere ved at give dem nye udfordringer i arbejdet med forsøgets målgruppe. Sparring med jobkonsulenten og deltagelsen i mentornetværk har været betragtet som en væsentlig opkvalificering af medarbejderne. Mentorfunktionen har givet medarbejderne nogle egenskaber, som kunne anvendes i virksomhedens øvrige HR spørgsmål, fx i forbindelse med fastholdelse, sygefravær eller konfliktløsning på arbejdspladsen. Nogle virksomheder har lagt vægt på alle tre incitamenter, mens andre lægger vægt på et eller to af incitamenterne. Derudover har der været eksempler på virksomheder, der har ønsket et tættere samarbejde med jobcentret. 4 centermodeller - virksomhedscentrene indrettes forskelligt Virksomhederne i forsøget er meget forskellige, og de har også organiseret virksomhedscentrene forskelligt, afhængigt af branche, størrelse, arbejdsopgaver, virksomhedskultur o.a.. De mere end 130 virksomhedscentre, der er etableret siden pilotforsøgets start, kan beskrives i forskellige virksomhedscentermodeller. 18

19 Langt hovedparten af virksomhederne har spredt deres kandidater ud i virksomheden, efter en model som kaldes for det virtuelle virksomhedscenter: Virtuelt virksomhedscenter Mulighed for at prøve forskellige jobfunktioner, bred opbakning fra ledelse og kolleger. Denne model minder for kandidaten om en individuel praktik, idet den enkelte kandidat har løst opgaver i en slags følfunktion sammen med en medarbejder. Der har dog været mulighed for gennem forløbet at skifte mellem forskellige funktioner/afdelinger i virksomheden. Der har været en fælles ramme for alle forløb. Rammen har været en virksomhedscenterkontrakt mellem virksomhed og jobcenter om mindst fire pladser. Kontrakten har sikret ledelsesbevågenhed på virksomhedscentret, fælles vilkår, aftale om økonomi, en fælles mentor, en fælles jobkonsulent og evt. fælles støtteaktiviteter som fx sprogundervisning eller motion. En del virksomhedscentre har været organiseret som en særlig gruppe eller afdeling i virksomheden: Åben sideproduktion Tryg opstart, mulighed for vide skånehensyn, let at afvikle fælles støtteaktiviteter. Denne model ligner sideproduktion og virksomhed i virksomheden, men der har været mulighed for, at kandidaten også kunne komme ud i andre afdelinger. Rammen har været en virksomhedscenterkontrakt om mindst fire pladser med fælles vilkår. Kandidaterne har været tilknyttet en afdeling i virksomheden og har løst arbejdsopgaver i fællesskab, fx i en produktionslinje eller en del af en arbejdsfunktion. Den fælles mentor har haft ansvar for løbende forsøg med at udlåne de stærkeste kandidater til andre afdelinger/opgaver i virksomheden for at kunne styrke kontakten til de øvrige kolleger og øge mulighederne for udslusning til job. Modellen har fx været brugt i nogle produktionsvirksomheder. Der har været få, men også gode eksempler på virksomhedscentre, som har været organiseret efter andre modeller: Netværksbaseret virksomhedscenter Mulighed for varierende opgaver, stort virksomhedsnetværk ved udslusning. I denne model har virksomhedscentret fungeret i et netværk af virksomheder. Virksomhedscenterkontrakten er blevet udformet med en kernevirksomhed i netværket, fx et servicekontor i en erhvervspark. Kontrakten har omfattet mindst fire pladser med fælles vilkår. Kandidaterne har løst opgaver både i kernevirksomheden og i de enkelte virksomheder i netværket. Én mentor i kernevirksomheden har koordineret samarbejdet mellem jobcenter, kandidater og øvrige netværksvirksomheder. Modellen er hidtil kun brugt i en erhvervspark og i en ungdomsskole i et lokalsamfund. Satelitbaseret virksomhedscenter Kontakt til en bredere kreds af virksomheder, nye øjne på kandidaten. I denne model har virksomhedscentret været et vikarbureau og dets kundevirksomheder. Modellen kan sammenlignes med brug af anden aktør, idet virksomhedscentret har overtaget jobkonsulentopgaverne. Rammen har været en kontrakt om mindst fire pladser med fælles vilkår med vikarbureauet. Én mentor i vikarbureauet har fundet og rådgivet virksomhederne, foretaget opfølgning og udsluset kandidaterne. Jobcentret har alene varetaget visitation og myndighedsopgaven. Der har både været tale gruppevise forløb og enkeltplaceringer hos vikarbureauets samarbejdsvirksomheder. Modellen er hidtil kun brugt i to vikarbureauer. Modellerne er bl.a. illustreret i Magasin nr. 1, som kan hentes på (under hent materiale ) 19

20 Mentor i virksomhedscentre en ny rolle HVEM VARETOG MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE? Virksomhedscentrene udpegede en eller to ansvarlige mentorer til at varetage mentorfunktionen i virksomhedscentret. Det har ikke altid været den ansvarlige mentor, der løste arbejdsopgaver i det daglige sammen med kandidaterne, idet nogle virksomheder også udpegede sidemænd eller daglige mentorer, der gik sammen med en enkelt kandidat. I så fald hørte det til mentorfunktionen at supervisere disse sidemænd og følge op på, hvordan det gik med de enkelte kandidater. Mentorfunktionen blev varetaget af en leder eller en særligt udpeget medarbejder ofte en erfaren medarbejder. Flere virksomheder har udpeget to til denne funktion, så der altid har været backup. HVAD ER DET NYE I MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE? I de forskellige beskæftigelsesindsatser findes mange fine eksempler på mentorfunktioner, der har fungeret som én-til-én -samarbejde, hvor en mentor har haft en mentée i praktik eller i et særligt tilrettelagt forløb i en virksomhed. Den ansvarlige mentor i et virksomhedscenter har haft ansvar for mange flere kandidater typisk gennem 1 år kandidater i forløb i virksomhedscentret. Et andet nyt element i mentorfunktionen er, at jobcentret har haft en fast samarbejdspartner i virksomheden. Virksomheden har også haft en fast samarbejdspartner i jobcentret via den jobkonsulent, der har været tilknyttet virksomhedscentret (en indgang for begge parter). Et tredje element i mentorfunktion er, at mentoren har arbejdet ud fra et fælles aftalegrundlag mellem virksomheden og jobcentret for alle forløbene i virksomhedscentret. Endelig har der fundet en løbende kompetenceudvikling sted bl.a. via sparring mellem jobkonsulent og mentor og mentorforløb. Almindelig mentorfunktion En-til-en relation mellem mentor og mentee Mange skiftende kontakter med forskellige aktører Forskellige vilkår og betingelser for hvert forløb Fragmenteret kvalificering og ad hoc sparring med jobkonsulent Mentorfunktion i virksomhedscentre Ansvar for flere forløb ad gangen. Stort volumen på et år En indgang til virksomheden og en indgang til jobcentret Fælles vilkår og betingelser for alle forløb aftalt i kontrakt Kontinuerlig mentorkvalificering og sparring med jobkonsulent. Opbygning af stor erfaring med forskellige problemstillinger omkring målgruppen 20

21 HVOR MANGE KANDIDATER HAR MENTOR HAFT I VIRKSOMHEDSCENTRET? Det særlige ved mentorfunktionen i virksomhedscentre har været, at mentoren har haft ansvaret for flere kandidater på én gang, mindst 4 ad gangen i et virksomhedscenter. Antallet af pladser i et virksomhedscenter i forsøget har varieret fra 4 til 20 pladser, og der har hele tiden været udskiftninger på pladserne. Når en kandidat har været afmeldt en plads, har jobcentret fundet en ny til pladsen. Det har betydet, at mentor løbende har haft ansvar for at etablere og afslutte forløb. På 1 år har mentor i et virksomhedscenter typisk haft ansvar for kandidaters forløb. HVAD HAR MENTORFUNKTION KOSTET? Det er lidt forskelligt, hvor mange mentortimer der har været frikøbt til opgaven. Et enkelt jobcenter i forsøget har ikke betalt for mentorens arbejde, men har i stedet tilbudt opkvalificering og netværksaktiviteter. Betalingen har varieret blandt de øvrige jobcentre fra 1200 kr. pr kandidat pr. måned til 1200 kr. pr. kandidat pr. uge. 24 Udover den direkte finansiering af mentorfunktion i virksomhedscentrene, har jobkonsulenten anvendt ressourcer på opfølgning og sparring med mentoren. Der har også været afsat midler til mentorforløb for mentorerne. Nogle jobcentre har selv tilrettelagt mentorforløbene og anvendt eksterne oplægsholdere, når der har været behov for det. Det har samtidig fungeret som mentornetværk. ARBEJDSOPGAVER I MENTORFUNKTIONEN De konkrete arbejdsopgaver for den ansvarlige mentor har været, at fastlægge mål og individuelle vilkår for hvert enkelt forløb i samarbejde med kandidaten og jobkonsulenten, idet mål, arbejdsopgaver og arbejdstid kunne tilpasses den enkelte kandidat inden for rammen af den overordnede kontrakt modtage den enkelte kandidat og introducere til virksomheden matche kandidaten til arbejdsopgaver og eventuelt en afdeling i virksomheden samt sikre nødvendige skånehensyn reagere på sygefravær og andet fravær hos kandidaterne efter de retningslinjer, der er aftalt med jobkonsulenten (fx ringe til kandidaten, give jobkonsulenten besked om fraværet o.a.) følge op på de enkelte forløb, bl.a. udrede og afklare i samarbejde med jobkonsulenten vejlede og støtte kandidaterne fagligt, socialt og personligt i at opnå de aftalte mål medvirke ved udslusning af kandidaterne til job i virksomheden, job i anden virksomhed, i uddannelse eller andet supervisere sidemænd og eventuelle daglige mentorer i arbejdet med kandidaterne være bærer af virksomhedens kultur medvirke til at sikre forståelse og opbakning til virksomhedscentret. 24 Se bilag 3 spørgsmål 16 for hvordan de enkelte jobcentre støtter virksomhedscentrene efter implementering af konceptet. 21

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Virksomhedspraktik som en progressiv proces frem mod job eller uddannelse

Virksomhedspraktik som en progressiv proces frem mod job eller uddannelse GUIDE TIL GOD UDSLUSNING Virksomhedspraktik som en progressiv proces frem mod job eller uddannelse Januar 2011 INDHOLD Indledning 3 God udslusning Trin for trin 4 Systematik i brug af virksomhedspraktik

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Her kan du finde de spørgsmål, vi oftest har modtaget, og vores svar på dem.

Her kan du finde de spørgsmål, vi oftest har modtaget, og vores svar på dem. Spørgsmål/svar - senest opdateret d. 13. marts 2014 Virksomhedscentre generation 2 Her kan du finde de spørgsmål, vi oftest har modtaget, og vores svar på dem. Spørgsmålene er inddelt i følgende emner:

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Opbakning til virksomhedsmentorer inspirationspjece til LBR

Opbakning til virksomhedsmentorer inspirationspjece til LBR Opbakning til virksomhedsmentorer inspirationspjece til LBR INDHOLD 03 FORORD 04 HVORDAN KAN LBR BAKKE OP OM VIRKSOMHEDS MENTORER? 10 Når mentor er nøglen til succes 14 MENTORORDNINGEN KORT FORTALT Titel:

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

Indledning. drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre

Indledning. drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre Indledning 1 drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre FORORD Forord indhold 05 06 08 09 15 18 20 21 23 26 27 28 30 Forord Om virksomhedscentre

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Projektplan - de 9 holdepunkter i projektbeskrivelsen

Projektplan - de 9 holdepunkter i projektbeskrivelsen de 9 holdepunkter i projektbeskrivelsen Visitation Mål/estimat for visitation Samlet antal personer i målgruppen, som forventes at komme i forløb af min. 3 mdrs. varighed på et virksomhedscenter generation

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem. Jobcenter Faxe

Partnerskabsaftale mellem. Jobcenter Faxe Partnerskabsaftale mellem og Jobcenter Faxe Partnerskabsaftale mellem Virksomhedsnavn: Adresse: Jobcenter Faxe Rådhusvej 2, 4640 Faxe Tlf.: Tlf.:56 20 35 00 E-mail: Hjemmeside: Cvr nr.: P nr.: E-mail:

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Myndighedsafdelingen / HS 29. april 2014 Emnesag 08/14891 Dokument nr. 59312-14 STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Baggrund Der blev i efteråret 2013 konstateret en betydelig stigning

Læs mere

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 1 Status den 25. februar 2015 Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 (252 besvarelser ud af 339 Partnerskabsvirksomheder). At nogle virksomheder ikke har fået opfølgningsbesøg med tilhørende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Unge lediges ressourcer

Unge lediges ressourcer Unge lediges ressourcer - Hvordan finder vi dem? Lars Zøylner Jobcenter Ung? En kommunedækkende enhed for 18 25 årige kontanthjælpsmodtagere. Ca. 20 rådgivere og 1 jobkonsulent + administrativt personale

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger:

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: Madsby Legepark Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: 1. Kan udgifterne til at drive Madsbyparken nedbringes, hvis parken omdannes til et beskæftigelsesprojekt? 1) ved at

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Notat 3 Afsluttende opsamling

Notat 3 Afsluttende opsamling Marts 2014 Virksomhedscentre og ressourceforløb - pilotprojekt i 8 kommuner Notat 3 Afsluttende opsamling INDHOLD Intro... 3 1. Brug af erfaringerne fra pilotprojektet... 4 2. Opsamling af indsatsen i

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere