FORSØG MED VIRKSOMHEDSCENTER Slutevaluering af hovedforsøget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSØG MED VIRKSOMHEDSCENTER Slutevaluering af hovedforsøget"

Transkript

1 FORSØG MED VIRKSOMHEDSCENTER Slutevaluering af hovedforsøget September

2 INDHOLD Forord 3 Resultater fra hovedforsøget 5 RESUMÈ - TALLENE VISER, AT VIRKSOMHEDSCENTERKONCEPTET VIRKER 5 UDDYBNING AF RESULTATERNE 7 VIRKSOMHEDSCENTER - ET KONCEPT MED KLARE RATIONALER OG VILKÅR 10 VIRKSOMHEDERNE VIL GERNE TRODS FINANSKRISE 17 4 CENTERMODELLER - VIRKSOMHEDSCENTRENE INDRETTES FORSKELLIGT 18 MENTOR I VIRKSOMHEDSCENTRE EN NY ROLLE 20 JOBKONSULENT FOR VIRKSOMHEDSCENTRE EN NY ROLLE 24 UNDERSTØTTELSE FRA BAGLAND OG OMVERDENEN ER ESSENTIEL 28 Evalueringsmetode 31 Bilag 1 Registerstatistik de kortsigtede effekter KONTANTHJÆLPSMODTAGERNES FORUDSÆTNINGER DE KORTSIGTEDE EFFEKTER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE OM VIRKSOMHEDSCENTERFORLØBENES VARIGHED OM REGISTERMETODEN Bilag 2 - Sammenlignende kørsler de langsigtede effekter OPSAMLING SAMMENLIGNING INDEN FOR MATCHGRUPPE 4 SAMMENLIGNING I MATCHGRUPPE 3 METODE Bilag 3 - Spørgeskemaundersøgelse blandt de 13 jobcenterchefer i hovedforsøget 49 2

3 FORORD ArbejdsmarkedsstyreIsen igangsatte i 2006 et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3-5, som er på kanten af arbejdsmarkedet og som kan have problemer ud over ledighed. Målet med virksomhedscentrene var at skabe flere indgange til arbejdsmarkedet for mennesker langt fra arbejdsmarkedet gennem tilbud, der kunne forbedre de lediges sociale og faglige kompetencer. Første fase var et pilotforsøg, hvor 6 jobcentre deltog. Formålet var at gøre de første erfaringer med virksomhedscentre for målgruppen. Det lykkedes de 6 medvirkende jobcentre i samarbejde med lokale virksomheder at etablere 37 virksomhedscentre med i alt 200 pladser. Ca. 600 kontanthjælpsmodtagere var over en periode på 10 måneder i et forløb på et virksomhedscenter. 1/5 af de afsluttede forløb førte direkte til ordinært job, fleksjob eller uddannelse. De 6 jobcentre i pilotforsøget var Middelfart, Skive, Århus, Rødovre, Høje-Taastrup og Esbjerg. Anden fase var et hovedforsøg, der kørte fra 1. januar 2008 til 30. juni Her etablerede 13 jobcentre i samarbejde med virksomhederne 88 virksomhedscentre med i alt ca. 400 pladser kontanthjælpsmodtagere var i et forløb i et virksomhedscenter. 1 1/5 af forløbene førte direkte til ordinært job, fleksjob eller uddannelse. 3 jobcentre fra pilotforsøget fortsatte i hovedforsøget: Middelfart, Skive og Århus. De 10 øvrige medvirkende jobcentre var: Brøndby, Gribskov, Holstebro, Kalundborg, København, Norddjurs, Rebild, Vesthimmerland, Aabenraa og Aalborg. Efter pilotforsøget blev formålet med hovedforsøget fastlagt til: at afprøve virksomhedscenterkonceptet i større målestok, med flere jobcentre og virksomheder at udvikle konceptet på en række områder, herunder at sikre den størst mulige beskæftigelseseffekt at frembringe kvantitative resultater på en større population af borgere og virksomheder at generere erfaringer, der kan målrettes alle jobcentre i form af guidelines/ anbefalinger samt erfaringer, der kan målrettes virksomheder i let tilgængelig form at bidrage til en implementering af konceptet at forberede en formidling af konceptet til alle landets jobcentre i DENNE SLUTEVALUERING I denne rapport slutevalueres hovedforsøget med virksomhedscentre. Formålet er: at præsentere resultaterne af forsøget, herunder at svare på følgende: o Fik forsøget fat i de svageste ledige? o Hvad blev resultaterne for de deltagende ledige? o Hvad er det, der virker? o Kan det betale sig? at formidle viden til jobcentre og andre interessenter, som skal arbejde med konceptet. Evalueringen bygger på register- og DREAM kørsler, en afsluttende spørgeskemaundersøgelse blandt de 13 jobcenterchefer samt data fra forsøgets øvrige evaluerings- og formidlingsaktiviteter (se afsnit Evalueringsmetode). 1 Af de 1480 kontanthjælpsmodtagere har 1216 afsluttet et virksomhedscenterforløb. De resterende 271 er fortsat i et virksomhedscenterforløb efter forsøgets afslutning 30. juni

4 DEFINITIONER FRA VIRKSOMHEDSCENTERFORSØGET Et virksomhedscenter Et virksomhedscenter oprettes af en privat eller en offentlig virksomhed efter aftale med jobcentret I et virksomhedscenter er der mindst 4 faste pladser til rådighed for jobcentret Målgruppen er de svageste ledige (i forsøget var det kontanthjælpsmodtagere i match 4-5 og bunden af matchgruppe 3) Der indgås en skriftlig kontrakt mellem jobcenter og virksomhed om målet med virksomhedscentret, antal pladser, arbejdsopgaver, mentorfunktionen, økonomi o.a. Virksomheden er ansvarlig for driften af virksomhedscentret Jobcentret er ansvarligt for visitation, opfølgning, støtte til mentor og til de ledige Jobcentret kan give et fast økonomisk tilskud til mentorfunktionen Én mentor har ansvar for alle forløb i virksomhedscentret. I nogle tilfælde deles ansvaret mellem 2 mentorer. Én jobkonsulent har ansvar for alle forløb i virksomhedscentret Der kan knyttes individuelle eller fælles støtteaktiviteter til virksomhedscentret, som fx psykologhjælp, sprogundervisning, motion/træning. Kandidater til job Ledige, der tilnyttes et virksomhedscenter, kaldes kandidater. Det skyldes, at betegnelser som ledig, kontanthjælpsmodtager eller bruger ikke virker hensigtsmæssig, når man skal fungere på en virksomhed. Kandidat til job peger derimod fremad og sætter fokus på jobperspektivet i forløbet i virksomhedscentret. 4

5 RESULTATER FRA HOVEDFORSØGET RESUMÈ - Tallene viser, at virksomhedscenterkonceptet virker 1480 AF DE SVAGESTE LEDIGE I FORLØB I VIRKSOMHEDERNE Det er lykkedes at få 1480 kontanthjælpsmodtagere med ringe jobforudsætninger ud i forløb i virksomhederne. 68 % af kandidaterne fra hovedforøget er fra matchgruppe % ER KOMMET DIREKTE I JOB ELLER UDDANNELSE, OG 7 % I JOB MED LØNTILSKUD 1216 kandidater har afsluttet deres forløb i et virksomhedscenter. 19 % af disse kandidater er kommet direkte i job eller uddannelse (12,5 % direkte i ordinært job, 2,5 % i fleksjob, 4 % i uddannelse). Herudover kom 7 % direkte i løntilskudsjob. BEDRE LANGTIDSEFFEKT END ANDEN AKTIVERING FOR MÅLGRUPPEN Efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden højere end fra al anden aktivering. 2 Efter et virksomhedscenterforløb er ca. 20 % fra match 4 og ca. 32 % fra match 3 selvforsørgende 3. Dette gælder for hhv. ca. 13 % og 28 % af de personer, som er usluset fra anden aktivering på landsplan. Selvforsørgelsesgraden er højere end fra alle andre aktiveringsformer, set hver for sig. Derudover er andelen af løntilskudsjob højere og passivitetsgraden lavere efter et virksomhedscenterforløb end efter anden aktivering. 4 JOBCENTRENE ER TILFREDSE MED EGNE RESULTATER 12 ud af de 13 medvirkende jobcentre i hovedforsøget er tilfredse med de resultater, de har opnået med virksomhedscentrene ud 13 jobcentre i forsøget vurderer, at den lokale effekt af virksomhedscentrene er bedre sammenlignet med jobcentrets øvrige indsats for kontanthjælpsmodtagere i match Der er sammenlignet med virksomhedspraktik, særligt tilrettelagte projekter, ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse, korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering 5, 13 og 26 uger efter udslusning fra aktivering. Der er ikke foretaget en sammenligning for match 5, da den udgør en meget lille antal i forsøget. 3 Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende. 4 Se bilag 2. Sammenlignende DREAM kørsler de langsigtede effekter. 5 Jobcenter Rebild er hverken tilfreds eller utilfreds, hvilket skyldes, at jobcentret ikke har fået så mange kandidater i virksomhedsrettede tilbud efter virksomhedscenterforløbet, som jobcentret havde forventet. Se bilag 3 - spørgsmål 2. 6 Jobcenter Aalborg har svaret, at forsøget har samme effekt sammenlignet med deres øvrige indsats for målgruppen. Jobcentret havde pr. 31/ fået 7 % i job eller uddannelse mod 19 % for alle medvirkende jobcentre. Se bilag 3 - spørgsmål 4. 5

6 ALLE 13 JOBCENTRE HAR FORANKRET VIRKSOMHEDSKONCEPTET Alle 13 jobcentre har nu forankret virksomhedskonceptet i driften, så det fortsætter som en væsentlig del af jobcentrets beskæftigelsesindsats for de svageste ledige. 12 jobcentre anvender også konceptet til andre forsørgelsesgrupper - til ledige på ledighedsydelse eller sygedagpenge VIRKSOMHEDSCENTRE ER ETABLERET OG FLERE KOMMER TIL Det er lykkedes at etablere 88 virksomhedscentre i hovedforsøget og fastholde en volumen på gennemsnitligt 71 virksomhedscentre med ca. 400 pladser. Herudover har 7 ud af de 13 medvirkende jobcentre i samme periode etableret tilsammen 27 virksomhedscentre, som ikke har været finansieret af forsøget. Umiddelbart efter forsøgets afslutning er antallet af virksomhedscentre i de 13 jobcentre tilsammen oppe på 123 centre med i alt 948 pladser. Ved årsskiftet 2009/2010 forventer 11 af de 13 jobcentre, at volumen vil være endnu større. 8 På trods af finanskrisen er det således lykkedes at etablere og fastholde et stort antal nye virksomhedscentre anvender nu konceptet til sygedagpenge, 11 til ledighedsydelse, 5 til dagpenge, 4 til match 1-2. Se bilag 3 - spørgsmål Se bilag 3 - spørgsmål 10, 14 og 17. 6

7 Uddybning af resultaterne Følgende emner vil blive uddybet i dette afsnit: Profil af kandidaterne De mest afgørende resultater for kandidaterne Konceptets rationaler og vilkår Paradigmeskiftet i beskæftigelsesindsatsen for arbejdet med de svageste ledige Virksomheder med virksomhedscentre - og deres incitamenter for at deltage Forskellige modeller for virksomhedscentre Virksomhedsmentorens rolle Jobkonsulentens rolle i virksomhedscentrene Understøttelse fra bagland og omverden I bilag 1-3 præsenteres tre nye baggrundsundersøgelser, som danner grundlaget for de kvantitative resultater, som anvendes i denne evaluering. Det drejer sig om Registerstatistik profil af kandidater samt de kortsigtede effekter Sammenlignende DREAM kørsler de langsigtede effekter Spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer i forsøget De øvrige data, der indgår i evalueringen, stammer fra en række evalueringsaktiviteter undervejs i forsøget (se under Evalueringsmetode). DE SVAGESTE LEDIGE ER KOMMET IND PÅ VIRKSOMHEDERNE Profil af kandidaterne Profilen af de 1480 kandidater viser, at det i forsøget er lykkedes at få fat i de svageste ledige. 7 ud af 10 kandidater har væsentlige problemer ud over ledighed o 68 % er fra matchgruppe 4; 2 % fra matchgruppe 5; 1 fra % start/introydelse; 28 % fra matchgruppe 3 8 ud af 10 kandidater har ingen uddannelsesmæssige kompetencer o 20 % har ikke gennemført folkeskolen; 59 % har blot gennemført folkeskolen; 7 % har en gymnasial uddannelse; 14 % har afsluttet en uddannelse (erhvervsuddannelse, kort, mellemlang og lang uddannelse) 4 ud af 10 har ingen eller sparsom arbejdserfaring o 16 % har aldrig været på arbejdsmarkedet; 21 % har under 1 års erfaring; 21 % har 1-3 års erfaring; 42 % over 3 års erfaring 6 ud af 10 har været på kontanthjælp i over 1 år o 40 % har været på kontanthjælp i op til 1 år; 26 % i 1-3 år; 34 % over 3 år 4 ud af 10 har ikke været i et aktivt tilbud inden for de seneste 6 mdr. o 62 % har været i tilbud inden for de seneste 6 mdr.; 15 % inden for 6-12 mdr.; 23 % har været i tilbud for mere end 12 måneder siden. 7

8 1/5 ER KOMMET DIREKTE I JOB ELLER UDDANNELSE Opgørelse af de direkte resultater af et forløb i et virksomhedscenter viser, at 19 % kom i job eller uddannelse umiddelbart efter et forløb i et virksomhedscenter. Hertil kom 7 % i job med løntilskud. Nogle kandidater overraskede og blev efter kort tid ansat i ordinært job eller i job med løntilskud. Andre skulle igennem et længere forløb, som mere lignede trappemodellen. Løntilskudsjob blev oftest givet til de kandidater, der har haft et længere forløb i et virksomhedscenter (se bilag 1). Efter ophør af et forløb i et virksomhedscenter er fordelingen således: 12,5 % i ordinært job 2,5 % i fleksjob 4 % i uddannelse (SU berettigende uddannelse) 7 % i løntilskudsjob 7 % i individuel praktik 1 % tilkendt førtidspension 26 % i andet kommunalt tilbud 5 % er frataget kontanthjælpen 13 % blev langtidssygemeldte 4 % kom i behandling (misbrug eller psykisk) 9 % vides ikke, anden oversag (primært overgået til anden sagsbehandler). POSITIV LANGSIGTET EFFEKT FLERE ER SELVFORSØRGENDE Jobcentrenes mål er job og uddannelse Job og uddannelse er et gennemgående mål hos de 13 jobcentre i forsøget. Alle 13 jobcentre har haft som mål, at en vis andel af kandidaterne efter forløb i virksomhedscentrene skulle komme i ordinært job. 12 har haft som mål, at en vis andel kom i job med løntilskud. 12 har haft som mål, at en vis andel kom i uddannelse. Og 10 har haft som mål, at en vis andel af kandidaterne kom i fleksjob. 9 Bedre effekt end andre aktiveringstyper 12 ud 13 jobcentre i forsøget vurderer, at den lokale effekt af virksomhedscentrene er bedre sammenlignet med jobcentrenes øvrige indsats for kontanthjælpsmodtagere i match En sammenligning med landsplan viser, at det samlet set også er tilfældet: Selvforsørgelsesgraden er væsentlig højere i forsøget Efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden højere end fra al anden aktivering. 11 Efter et virksomhedscenterforløb er ca. 20 % fra match 4 og ca. 32 % fra match 3 9 Dog er fleksjob i mindre et grad et mål hos 9 jobcentre, job med løntilskud i mindre grad et mål hos 8 jobcentre, uddannelse i mindre grad et mål hos 3 jobcentre, og ordinært job i mindre grad et mål hos et jobcenter. Se bilag 3 - spørgsmål Jobcenter Aalborg har svaret, at forsøget har haft samme effekt sammenlignet med deres øvrige indsats for målgruppen. Jobcentret havde pr. 31/ 2009 fået 7 % i job eller uddannelse mod 19 % for de 13 jobcentre i alt. Se bilag 3 - spørgsmål Der er sammenlignet med virksomhedspraktik, særligt tilrettelagte projekter, ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse, korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering 5, 13 og 26 uger efter udslusning fra aktivering. Der er ikke foretaget en sammenligning for match 5, da den udgør en meget lille del i forsøget. 8

9 selvforsørgende 12. Dette gælder for hhv. ca. 13 % og 28 % af de personer, som er usluset fra anden aktivering på landsplan. Selvforsørgelsesgraden er højere end fra alle andre aktiveringsformer, set hver for sig. Andelen, der kommer i løntilskudsjob er også højere i forsøget Andelen, der er kommet i løntilskudsjob, er ca. dobbelt så stor som fra al aktivering samlet set på landsplan. Kun aktiveringsredskabet virksomhedspraktik har haft de samme resultater med løntilskudsjob som Virksomhedscenterforsøget. Andelen, der bliver passive efter et virksomhedscenterforløb er lavere i forsøget Andelen af kandidater, der blev passivt ledige efter udslusning fra virksomhedscentre, er lavere. Dog har aktiveringsformerne virksomhedspraktik og ordinær og særligt tilrettelagt uddannelse samme niveau for match 4 13 og 26 uger efter aktiveringens ophør. Læs mere om sammenligningen i bilag 2. FLERE ER AFKLARET I ET ARBEJDSMARKEDSPERSPEKTIV Job og uddannelse har for hovedparten af kandidaterne været et langsigtet mål, og virksomhedscentre har her været et redskab til afklaring og udredning. Jobcentrene har i høj grad set virksomhedscenterkonceptet som et afklarings- og udredningsværktøj, hvor afklaring sker på arbejdsmarkedet. 38 % af kandidaterne har ved indledning på et virksomhedscenterforløb været passive i mere end 6 måneder 13, og 37 % havde ingen eller ringe arbejdsmarkedserfaring. 14 Så der har i høj grad været brug for en afklaring/udredning af denne gruppe. Afklaring og udredning har også været et mål med virksomhedscentrene At 26 % kom direkte i ansættelse eller uddannelse er selvfølgelig en succes. Men for resten af kandidaterne har målet for jobcentrene været at de kom tættere på en afklaring. Sammenligner man med andre aktiveringsformer, er passivitetsgraden også væsentlig lavere efter afslutning på et forløb jobcentre i forsøget har i høj grad haft som mål, at kandidaternes fortsatte beskæftigelsesperspektiv blev afklaret; og 13 har haft som mål, at eventuelle andre barrierer og problemer udredt med henblik på igangsætning af behandling eller andre sociale tiltag. 16 Målet har derfor også været tydeligt for de kandidater, som ikke umiddelbart kunne komme direkte i job eller uddannelse. Interviews med jobkonsulenter og mentorer viser, at ikke har været muligt at afgøre på forhånd, hvilke kandidater, der opnår hvilke resultater. Nogle har overrasket positivt og kom hurtigt i ordinært job. 12 Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende % har været i tilbud inden for 6 mdr., 15 % inden for 6-12 mdr., og 23 % har været i tilbud for mere end 12 mdr. siden % har aldrig været på arbejdsmarkedet, 21 % har under 1 års erfaring, 21 % har 1-3 års erfaring, 42 % over 3 års erfaring. 15 Se bilag jobcentre har i høj grad og 6 har i mindre grad haft som mål, at eventuelle andre barrierer og problemer blev udredt med henblik på igangsætning af behandling eller andre sociale tiltag. Se bilag 3 - spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer, spørgsmål 1. 9

10 12 jobcentre i forsøget har tilkendegivet, at de fleste kandidater, som er tilbagevisiteret til det kommunale system efter et virksomhedscenterforløb, er blevet afklaret/udredt, og at det efter forløbet har stået mere klart, hvad der skulle sættes i værk. 17 Flere jobcentre har etableret et tæt samarbejde mellem kommunale aktiveringsprojekter og virksomcentre, hvor de kommunale projekter har arbejdet videre med den afklaring, der er sket i virksomhedscentret. 8 jobcentre har også tilkendegivet, at formålet med kommunal aktivering efter et forløb på et virksomhedscenter, har været at finde et nyt virksomhedscenterforløb. 3 jobcentre er uenige, men har tilkendegivet, at et nyt virksomhedscenterforløb kunne komme på tale på et senere tidspunkt. Virksomhedscentre giver et billede af, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads Mange ledige i match 3-5 mangler arbejdsidentitet, hvorfor en afklaring til arbejdsmarkedet kan virke meningsløs, når den ledige ikke kan se sig selv i et arbejdsmarkedsperspektiv. Alle 13 jobcentre i forsøget har haft et mål om, at kandidaterne i virksomhedscentrene i mødet med en arbejdsplads krav, muligheder og forventninger gradvist skulle opnå en identitet ifht. arbejdsmarkedet. Dette mål har haft den mest markante tilslutning, idet alle 13 jobcentre i høj grad har haft dette mål. Interviews med kandidater før et forløb i et virksomhedscenter viser også, at der er stor usikkerhed forbundet med arbejdsmarkedet, og at de har haft svært ved at se sig selv på en virksomhed. Når kandidaterne efterfølgende blev interviewet efter en tid på et virksomhedscenter, tilkendegav de fleste, at de nu kunne se formålet og ideen med at være på en virksomhed. 18 Alle 13 jobcentre i forsøget har tilkendegivet, at de fleste kandidater, som er tilbagevisiteret til det kommunale system, har fået et billede af, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. 19 Virksomhedscenter - et koncept med klare rationaler og vilkår I forsøget med virksomhedscentre er der udviklet og afprøvet et koncept for etablering og drift af virksomhedscentre med nogle klare rationaler og vilkår. I det følgende beskrives, hvilke fordele hhv. jobcentre og virksomheder har haft ved at anvende konceptet. Konceptets rationaler beskrives og til sidst beskrives vilkårene for samarbejdet. DET KAN BETALE SIG FOR BÅDE VIRKSOMHEDER OG JOBCENTRE Det kan ikke alene betale sig, fordi effekterne er bedre. Jobcentrene har også optimeret ressourceforbruget ved at jobkonsulenterne kunne koncentrere sig om et mindre antal virksomhedskontakter og et større antal ledige end ved enkeltplaceringer i virksomhederne at jobkonsulenterne kunne undgå at etablere ny virksomhedskontakt hver gang, der skulle etableres forløb for en ledig 17 Et jobcenter har svaret ved ikke. Se bilag 3 - spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer, spørgsmål Se Motivationsundersøgelse, august 2008 på (under hent materiale ). 19 Se bilag 3 - spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer, spørgsmål 6. 10

11 at jobkonsulenterne lærte den enkelte virksomhed og mentor indgående at kende og dermed kunne levere en bedre og mere effektiv service at jobkonsulenterne i samarbejde med mentorerne kunne effektivisere opfølgningen, fordi mentorerne har haft den daglige kontakt til kandidaterne, og fordi opfølgningen kunne laves med flere kandidater ad gangen at jobkonsulenterne med tiden kunne overlade mere ansvar til mentorerne at jobcentret kunne uddelegere nogle af opgaverne til mentorerne, fx samtaler, udredning og afklaring at omkostninger til mentorstøtte har været lavere end til fast personale i kommunale aktiveringsprojekter at en systematisk visitering af ledige har fundet sted, hvilket har betydet større gennemløb og hastighed i flowet af sager at der ikke skulle betales for drift af lokaler mv., som de ledige skulle aktiveres i Virksomhederne har optimeret ressourceforbruget ved at der ikke skulle etableres nye aftaler og kontakter hver gang, der et forløb blev etableret at procedurerne har været de samme hele tiden at en kontinuerlig opkvalificering af mentorer og kolleger har fundet sted at der er tilført kompetencer, som kunne anvendes i funktioner med personaleansvar, fx bedre fastholdelse af fastansatte medarbejdere at der er blevet etableret et større og mere synligt rekrutteringsgrundlag for virksomhederne. TRE RATIONALER: STORT VOLUMEN, FASTE RAMMER OG FASTE SAMARBEJDSPARTNERE Rationalet bag virksomhedscenterkonceptet har været: Stor volumen = stort gennemløb og synlige resultater Det faste antal pladser har givet et stort gennemløb af kandidater i virksomheden, hvorved der er brugt færre ressourcer hos såvel virksomhed som jobcenter ifht. et tilsvarende antal individuelle virksomhedsforløb. Faste samarbejdspartnere = en indgang for virksomhed og en indgang fra jobcenter. Jobkonsulenten har repræsenteret jobcentret og har således været virksomhedens indgang til jobcentret. Det samme gælder for den ansvarlige mentor, som har repræsenteret virksomheden. Det har betydet, at de har haft let adgang til hinanden, og at de har kunnet opbygge et tillidsforhold og lave en rollefordeling, som har været gældende for alle forløb. Faste rammer = en aftale (en centerkontrakt 20 ) Jobcenter og virksomheder har indgået en aftale om et fast antal pladser i et virksomhedscenter. Man har således ikke skullet indgå nye rammeaftaler, hver gang et nyt forløb blev etableret. 20 Se næste afsnit. 11

12 KLARE OG ENTYDIGE VILKÅR FOR SAMARBEJDET Vilkårene for samarbejdet er blevet aftalt ved etableringen af virksomhedscentrene og er blevet revurderet efter behov. Virksomheder og jobcenter har indgået centerkontrakter om bl.a. arbejdsopgaver, arbejdsforhold og evt. et fast ugentligt timetal til mentorfunktionen baseret på antallet af pladser i virksomhedscentret. Vilkårene har været følgende: En fælles ramme for alle forløb via en centerkontrakt mellem jobcenter og virksomhed evt. med et fast timetal om ugen til mentorfunktionen o Virksomhedscenterforsøget har været omfattet af en særlig forsøgsbekendtgørelse om støtte til et fast timetal til mentorer i virksomhedscentre, som pr. 1. juli 2009 indgår i den nye mentorordning Et fast, tæt samarbejde mellem jobcenter og virksomhed, dvs. mellem ansvarlig mentor og jobkonsulent Fælles ansvar for mindst fire forløb ad gangen i virksomheden Et fast antal pladser, som så vidt muligt altid skulle være besat Mulighed for fælles, understøttende aktiviteter i virksomhedscentret (møder, sprog, fysisk træning etc.) Mulighed for opkvalificering af mentorer. PARADIGMESKIFT MANGE FLERE KAN TILKNYTTES EN VIRKSOMHED Evalueringen viser, at det har været en stor udfordring for jobcentrene at skulle ændre tilgangen i beskæftigelsesindsatsen. Med virksomhedscentrene skulle et stort antal ledige, der har gået passive, eller som har været i kommunale aktiveringsprojekter, i stedet tilknyttes virksomhederne og oven i købet mindst fire ad gangen. I det følgende beskrives fire faktorer, som har været afgørende for dette skifte i indsatsen for de svageste ledige: Klargøring sker gennem tilknytning til en virksomhed Med den rette understøttende indsats kan de fleste tilknyttes en virksomhed Ingen paradigmeskift uden ledelsesopbakning Succeshistorier baner vejen. KLARGØRING SKER GENNEM TILNYTNING TIL EN VIRKSOMHED Fra ikke-arbejdsmarkedsparat til ikke-jobparat Forsøget viser, at der er plads til de svageste ledige på arbejdsmarkedet. Når virksomhederne tilpasser sig de lediges forudsætninger og begrænsninger - som man gør i et virksomhedscenter - er mange af de svageste ledige arbejdsmarkedsparate. I stedet for ikke-arbejdsmarkedsparat kan man sige, at ledige i match 4-5 ikke er job- eller uddannelsesparate, hvilket et virksomhedscenterforløb kan medvirke til. 12

13 Fra klargøring til arbejdsmarkedet til klargøring på arbejdsmarkedet En udpræget forestilling i de medvirkende jobcentre ved forsøgets igangsættelse var, at forsøgets kontanthjælpsmodtagere i den tunge ende af matchgruppe 3 samt i match 4 og 5 ikke var klar til arbejdsmarkedet og ikke var egnede til forløb på virksomhed. Forestillingen var, at de ledige først skulle gøres klar, motiveres - og ikke mindst have løst en række problemer. Jobcentermedarbejderne har gennem forsøget erfaret, at forsøgets målgruppe kunne komme tættere på job eller uddannelse via et forløb på en virksomhed. I virksomhedscentrene har det vist sig muligt at tage meget omfattende skånehensyn med udgangspunkt i den enkelte kandidats behov ved fx at tilbyde et meget lavt timetal (helt ned til 1 time om dagen den første periode i virksomhedscentret), en afskærmet arbejdsfunktion eller et lavt arbejdstempo. De lediges motivation for et være i et forløb i en virksomhed har gennemgående været meget større end for at være i kommunal aktivering, 21 og det har vist sig muligt at arbejde med kandidaternes øvrige problemer (fysiske, psykiske og sociale), mens de var i et virksomhedscenter. Fokus hos jobcentermedarbejderne har skullet flytte sig fra den lediges begrænsninger til at se på muligheder, og på hvordan man kunne arbejde med eventuelle begrænsninger ved hjælp af understøttende forløb eller udvidede skånehensyn. Afliv myten det er synd for de ledige I alle 13 jobcentre har det været en proces at skabe en holdningsændring, så det ikke længere er synd for de ledige at blive tilknyttet en virksomhed. 22 Sagsbehandlergrupperne i jobcentrene har som udgangspunkt været mest præget af denne holdning. Opgaven for ledelsen og/eller de jobkonsulenter, der har arbejdet med virksomhedscentrene, har været at bearbejde myten om, at virksomhederne ikke har den rette faglighed til at kunne håndtere borgere med andre problemer end ledighed, og at det er synd for de ledige, hvis de skulle tilknyttes en virksomhed. I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse er de 13 medvirkende jobcentre blevet spurgt, om de har oplevet, at kandidaterne har lidt et nederlag i virksomhedscentrene, selv om de ikke efterfølgende er kommet direkte i job eller uddannelse - og om de aldrig skulle have påbegyndt et virksomhedscenterforløb. Det er der ingen af jobcentrene, der har oplevet. De har heller ikke oplevet, at kandidaterne har mistet modet, fordi det ikke er lykkedes at komme direkte i job eller uddannelse. Jobcentrene har tværtimod oplevet, at kandidaterne er blevet afklaret og fået et billede af arbejdsmarkedet. Afliv myten det er synd for virksomhederne En holdning i jobcentrene - navnlig hos jobkonsulenter - har været, at det var synd for virksomhederne, at de skulle modtage så svage ledige. Nogle jobkonsulenter har været bange for at brænde broer til virksomhederne, hvis virksomhederne fik nogle kandidater, de ikke umiddelbart kunne bruge, og hvis kandidaterne fx var ustabile, usoignerede eller meget dårlige til dansk. I forsøget har virksomhederne vist, at de med den rette opbakning fra jobcentret og en understøttende indsats godt kan håndtere kandidater med ret omfattende vanskeligheder. Faktisk har 21 Se Motivationsundersøgelse, august 2008 på (under hent materiale ). 22 Se Opstartsevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre, september 2008 på (under hent materiale ). 13

14 nogle mentorer hen ad vejen i forsøget efterspurgt kandidater, som havde større barrierer end de kandidater, de hidtil havde arbejdet med i virksomhedscentret. Nogle mentorer har også efterlyst mere viden om barriererne, fx psykiske lidelser, fordi de ønskede at blive bedre til at håndtere kandidater med psykiske lidelser. Virksomhederne er naturligvis forskellige, og har også været enkelte eksempler på virksomheder, der midlertidigt har ønsket stærkere kandidater for at få et pusterum'. Der har heller ingen eksempler været på virksomheder, der har ladet samarbejdet ophøre, fordi kandidaterne har været for vanskelige. En grundlæggende erfaring er, at et godt, tæt samarbejde mellem mentor og jobkonsulent giver jobkonsulenten et kendskab til den enkelte virksomheds muligheder - og grænser for, hvad der er muligt. Og grænserne har været mere vide, end jobcentrene havde forventet. Paradigmeskiftet er endnu ikke fuldført Jobcentrene arbejder til stadighed med jobcenterorganisationens indstilling til og villighed til at anvende virksomhedsforløb for de svageste ledige. Nogle jobcentre er nået rigtig langt, mens andre jobcentre stadig har lang vej, før hele jobcenterorganisationen tror på, at det kan lade sig gøre at anvende virksomhedsforløb for ledige i match 3-5. De jobcentre, som har haft den største udvikling, har også haft en klar og tydelig ledelse i spidsen. Paradigmeskiftet Før Fokus på lediges begrænsninger, og hvordan det begrænser arbejdsmarkedsperspektivet Den ledige er ikke arbejdsmarkedsparat og dermed ikke klar til et virksomhedsforløb Klargøring skal ske uden for arbejdsmarkedet i kommunale tilbud, hvor ledige gøres klar til arbejdsmarkedet, før de kan komme ind på en virksomhed ved brug af trappemodellen Virksomhederne har ikke den rette faglighed til at håndtere ledige med andre problemer end ledighed Nu Fokus på muligheder, og hvordan begrænsninger kan håndteres via skånehensyn og den rette understøttelse Kandidaten gøres arbejdsmarkedsparat i mødet med arbejdsmarkedet Klargøring skal ske på arbejdsmarkedet. Kun herigennem fås et billede af den lediges jobperspektiver Med den rette opbakning, støtte og evt. parallelindsats kan virksomhederne håndtere ledige med andre problemer end ledighed 14

15 DEN UNDERSTØTTENDE INDSATS FOREGÅR PÅ VIRKSOMHEDEN Virksomhedscentrene har vist en ny form for samarbejde mellem jobcenter og virksomhed. Virksomhederne har ikke altid kunnet stå alene med opgaven omkring de svageste ledige. Der har været et behov for støtte fra jobkonsulent og måske også andre fagpersoner. For mange kandidater har en understøttende indsats bestået af, at mentor og jobkonsulent har fulgt op og været til stede i forløbet. Udover hensyntagen til den enkelte kandidat i planlægning af arbejdsopgaver og i aftaler om de mest almindelige skånehensyn, har der været brug for særlige hjælpemidler, udvidede særlige skånehensyn, hensyn til børnepasning i tilrettelæggelse af mødetider mv. Endelig har der været behov for støtte til transport. Både økonomisk støtte fra jobcentret og en mere pædagogisk støtte til at komme op om morgenen og møde på jobbet. Denne støtte er i nogle tilfælde kommet fra jobkonsulenten eller virksomhedsmentoren og i andre tilfælde fra en hjemme-hos-person, fra særlige job-guides eller medarbejdere tilknyttet kommunale projekter. For nogle kandidater har det vist sig nødvendigt at inddrage andre fagpersoner (psykologer, psykiatere, ergoterapeuter, diætister, sociallæger mv.). I nogle jobcentre er det lykkedes at få disse fagpersoner til at tage samtaler o.a. på virksomhedscentret. I andre jobcentre har det været kandidaten, der har måttet opsøge fagpersonen. Der er også eksempler på kombinationsforløb, hvor virksomhedscenterforløbet har været kombineret med familiebehandling, misbrugsbehandling, genoptræning, sprogundervisning mv. Opsummerende har der været følgende understøttende foranstaltninger i forsøget: økonomirådgivning kost og motion behandling af fysisk sygdom / genoptræning misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling psykologrådgivning privatlivsstøtte, fx bo-støtte, familiebehandling børnepasning transport (praktisk og økonomisk) sprogundervisning og anden form for opkvalificering. INTET PARADIGMESKIFT UDEN TYDELIG LEDELSE Opbakning fra ledelsen er essentiel I de jobcentre, hvor ledelsen har bakket tydeligt og aktivt op igennem hele forsøgsperioden, har der været størst succes med virksomhedscentrene. Her har organisationen rykket sig mest og bevæget sig i samme retning. Det har krævet en ledelse, der har afstukket retningen og markeret den nye tilgang ved konstant at have fokus på, at det med de rette understøttende foranstaltninger kunne lade sig gøre at tilknytte ledige med meget svage forudsætninger til virksomhederne. I disse jobcentre har flere dele af indsatsen spillet sammen. Fx har der været et samarbejde mellem kommunale aktiveringsprojekter og virksomhedscentre, hvor de kommunale aktiveringsprojekter har fungeret som back up, og evt. kunne være med til at støtte op omkring kandidater, der har krævet særlig personlig støtte. Der har således været et samarbejde mellem forskellige afdelinger i stedet for konkurrence om bevilling af ressourcer. Hvis der ikke har været tilstrækkelig opbakning fra ledelse og kolleger har de jobkonsulenter, der arbejdede med virksomhedscentre, været overladt til sig selv. Jobkonsulenterne har her brugt 15

16 mange kræfter på at overbevise kolleger om, at der skulle visiteres kandidater, eller at der skulle en bestemt understøttende indsats til. Det har flyttet fokus fra indsatsen på virksomhederne, og disse jobkonsulenter har brugt unødige ressourcer på interne forhold i jobcentret. Opbakningen er mere afgørende end organiseringen Jobcentrene har organiseret sig meget forskelligt, og der kan ikke peges på en organisering, der har været bedre end en anden. I hovedforsøget er der identificeret 4 forskellige måder at organisere indsatsen på: 1. En afdeling for kontanthjælpsmodtagere Nogle jobcentre har organiseret sig efter forsørgelsesgrupper og har således både sagsbehandlere og jobkonsulenter i samme afdeling. Afdelingen har haft ansvaret for virksomhedscentre. Dvs. at indsatsen er blevet implementeret i den eksisterende organisation. 2. Et virksomhedscenterteam med eller uden myndighed I nogle jobcentre har det været etableret et virksomhedsteam i en selvstændig afdeling. Fokus har været virksomhedsservice, men der er også eksempler på, at afdelingen også har varetaget myndighedsopgaven. I nogle tilfælde har teamet beholdt kandidaten ved afmelding til yderligere afklaring i et kommunalt projekt. I andre tilfælde er kandidaten blevet tilbagevisiteret, hvis der var behov for yderligere afklaring. 3. Projektorganiseret indsats I nogle jobcentre har virksomhedscentrene været tilknyttet et team af projektmedarbejdere og jobkonsulenter, som samtidig har kørt et kursus/opkvalificeringsforløb for ledige. 4. Særligt udpegede jobkonsulenter I nogle jobcentre har der været udpeget nogle jobkonsulenter i den eksisterende organisation til at servicere et virksomhedscenter hver. De har samtidig haft ansvaret for x antal individuelt placerede ledige. De har haft et lavt antal ledige, fx 6 i et virksomhedscenter og 9 individuelt placerede. Sagsbehandlerne sidder i andre afdelinger. Der har både været fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer. Mere afgørende har været, at der har været opbakning til den valgte organisering omkring virksomhedscentrene, og at alle led spillede med i arbejdet med konceptet. Læs mere om fordele og ulemper ved de fire måder at organisere sig på, på (under hent materiale ). SYNLIGHED OG SUCCESHISTORIER BANER VEJEN Ledelsens markering af den nye tilgang har ikke kunnet stå alene. Det har været resultater og succeshistorier, der har talt i jobcentermedarbejdernes bevidsthed: I opstarten kan jobcentre med fordel besøge andre jobcentre og deres virksomhedscentre I begyndelsen kan det være svært, hvis jobcentret endnu ingen resultater og succeshistorier har. Evalueringen viser, at jobcentre, der skulle til at arbejde med konceptet, havde stort udbytte af at besøge et andet jobcenter og dets virksomhedscentre. En jobcenterchef og en jobkonsulent fortæller, at da de skulle til at gå gang, kunne de slet ikke forestille sig, hvordan deres ledige kunne begå sig på en virksomhed. Et besøg på et virksomhedscenter i en anden kommune overbeviste dem om, at det godt kunne lade sig gøre, og det tilførte organisationen den energi, der skulle til for at gå i gang med at etablere virksomhedscentre. 16

17 Jobcentrets resultater og succeshistorier skal gøres synlige for hele jobcenterorganisationen Evalueringen viser, at de bedste historier handler om de ledige, som medarbejderne selv har arbejdet med i længere tid; specielt de ledige, som medarbejderne ikke troede, kunne begå sig på en virksomhed. Evalueringen viser endvidere, at det har været mindst lige så vigtigt, at jobcentrene synliggjorde egne resultater internt i organisationen. Det har fundet sted gennem synliggørelse af effekter (tal) og formidling af succeshistorier lokalt. Virksomhederne vil gerne trods finanskrise Trods finanskrise er der etableret flere og flere virksomhedscentre i de 13 kommuner i forsøget, og andelen af offentlige virksomhedscentre har været stigende. Det gælder særligt i de jobcentre, der har haft størst succes med konceptet. I det følgende beskrives udviklingen i antallet af virksomhedscentre og det beskrives, hvilke brancher virksomhedscentrene befinder sig i. Til sidst beskrives de incitamenter, virksomhederne har haft til at etablere virksomhedscentre. ANTALLET AF VIRKSOMHEDSCENTRE STIGER TRODS FINANSKRISE I hovedforsøget har der gennemsnitligt været 71 virksomhedscentre med godt 400 dagspladser. Herudover har de 13 jobcentre etableret 27 virksomhedscentre, som de selv finansierede. Umiddelbart efter forsøgsperiodens afslutning er antallet af virksomhedscentre i de 13 jobcentre tilsammen oppe på 123 centre med i alt 948 pladser. Ved årsskiftet 2009/2010 forventer 11 af de 13 jobcentre, at volumen bliver endnu større. 23 De jobcentre, der har haft størst succes med konceptet, har lettere ved at finde nye virksomheder, fordi de gode erfaringer er nået ud til andre virksomheder. Der har været flere eksempler på lokale virksomheder og landsdækkende kæder, der af egen drift kontaktede jobcentrene for at høre om mulighederne for at etablere et samarbejde om et virksomhedscenter. De har ønsket et tættere samarbejde med det offentlige. FLERE OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KOMMER TIL Ved forsøgets start var der fokus på de private virksomheder. Imidlertid har offentlige virksomhedscentre også vist deres berettigelse. Pr. 30. juni 2009 var andelen af offentlige virksomhedscentre 19 %. Året før var andelen 15 % og i pilotforsøget (2007) var andelen 11 %. 4 ud af 10 offentlige virksomhedscentre har været ældrecentre, resten har ligget inden for sundhed, børnepasning og uddannelse. På ældreområdet har forløbene været tilrettelagt sådan, at de bl.a. kunne fungere som afklaring til uddannelse. I driften af virksomhedscentre har flere af de offentlige virksomheder anvendt deres kernekompetencer i vejledningen af kandidaterne. Fx kompetencer, der er nødvendige i løsning af omsorgsopgaver. Det kan være viden om psykiske og sociale problemer, der smidiggør vejledningen af kandidaterne. 23 Se bilag 3 - spørgsmål 10, 14 og

18 FORSKELLIGE BRANCHER GIVER FORSKELLIGE MULIGHEDER Den enkelte virksomheds brancheforhold har kunnet give nogle særlige muligheder for at drive et virksomhedscenter i virksomheden. Det har fx været særligt egnede arbejdsopgaverne, uddannelsesmuligheder, arbejdstid, særlige skånemuligheder o.a. Hovedgrupperne har været 26 % inden for detailhandel (fx detail, nærings- og nydelsesmiddel) 21 % inden for service og kultur (fx kultur og turisme, service, hotel og restauration) 18 % inden for produktion (fx industriel produktion, engros, design og grafisk arbejde) 13 % transport, bygge -og anlæg, jern og metal og gartneri 19 % offentlige virksomheder (fx social og sundhed) Øvrige - erhvervsservice og vikar (2 virksomhedscentre). Se notat Branchespecifikke muligheder og udfordringer på (under hent materiale ) for hvilke muligheder og udfordringer, de enkelte brancher har. VIRKSOMHEDERNES TRE INCITAMENTER Virksomhederne har haft tre gennemgående incitamenter til at oprette og drive virksomhedscentre: Socialt engagement Det første incitament har været det sociale engagement, hvor virksomhederne har ønsket at gøre en indsats i lokalsamfundet og hjælpe nogle mennesker. Medarbejderne i virksomhederne er blevet meget positivt overraskede og stolte over, at de har kunnet hjælpe nogle mennesker med svage forudsætninger. Rekruttering Det andet incitament har været, at virksomhederne har haft brug for arbejdskraft og gerne ville have de sidste arbejdskraftreserver ind på arbejdsmarkedet på kort og på lang sigt. Navnlig service- og omsorgsbranchen efterspørger til stadighed arbejdskraft. Opkvalificering af medarbejdere (mentor) Det tredje incitament har været, at virksomhederne har ønsket at opkvalificere deres medarbejdere ved at give dem nye udfordringer i arbejdet med forsøgets målgruppe. Sparring med jobkonsulenten og deltagelsen i mentornetværk har været betragtet som en væsentlig opkvalificering af medarbejderne. Mentorfunktionen har givet medarbejderne nogle egenskaber, som kunne anvendes i virksomhedens øvrige HR spørgsmål, fx i forbindelse med fastholdelse, sygefravær eller konfliktløsning på arbejdspladsen. Nogle virksomheder har lagt vægt på alle tre incitamenter, mens andre lægger vægt på et eller to af incitamenterne. Derudover har der været eksempler på virksomheder, der har ønsket et tættere samarbejde med jobcentret. 4 centermodeller - virksomhedscentrene indrettes forskelligt Virksomhederne i forsøget er meget forskellige, og de har også organiseret virksomhedscentrene forskelligt, afhængigt af branche, størrelse, arbejdsopgaver, virksomhedskultur o.a.. De mere end 130 virksomhedscentre, der er etableret siden pilotforsøgets start, kan beskrives i forskellige virksomhedscentermodeller. 18

19 Langt hovedparten af virksomhederne har spredt deres kandidater ud i virksomheden, efter en model som kaldes for det virtuelle virksomhedscenter: Virtuelt virksomhedscenter Mulighed for at prøve forskellige jobfunktioner, bred opbakning fra ledelse og kolleger. Denne model minder for kandidaten om en individuel praktik, idet den enkelte kandidat har løst opgaver i en slags følfunktion sammen med en medarbejder. Der har dog været mulighed for gennem forløbet at skifte mellem forskellige funktioner/afdelinger i virksomheden. Der har været en fælles ramme for alle forløb. Rammen har været en virksomhedscenterkontrakt mellem virksomhed og jobcenter om mindst fire pladser. Kontrakten har sikret ledelsesbevågenhed på virksomhedscentret, fælles vilkår, aftale om økonomi, en fælles mentor, en fælles jobkonsulent og evt. fælles støtteaktiviteter som fx sprogundervisning eller motion. En del virksomhedscentre har været organiseret som en særlig gruppe eller afdeling i virksomheden: Åben sideproduktion Tryg opstart, mulighed for vide skånehensyn, let at afvikle fælles støtteaktiviteter. Denne model ligner sideproduktion og virksomhed i virksomheden, men der har været mulighed for, at kandidaten også kunne komme ud i andre afdelinger. Rammen har været en virksomhedscenterkontrakt om mindst fire pladser med fælles vilkår. Kandidaterne har været tilknyttet en afdeling i virksomheden og har løst arbejdsopgaver i fællesskab, fx i en produktionslinje eller en del af en arbejdsfunktion. Den fælles mentor har haft ansvar for løbende forsøg med at udlåne de stærkeste kandidater til andre afdelinger/opgaver i virksomheden for at kunne styrke kontakten til de øvrige kolleger og øge mulighederne for udslusning til job. Modellen har fx været brugt i nogle produktionsvirksomheder. Der har været få, men også gode eksempler på virksomhedscentre, som har været organiseret efter andre modeller: Netværksbaseret virksomhedscenter Mulighed for varierende opgaver, stort virksomhedsnetværk ved udslusning. I denne model har virksomhedscentret fungeret i et netværk af virksomheder. Virksomhedscenterkontrakten er blevet udformet med en kernevirksomhed i netværket, fx et servicekontor i en erhvervspark. Kontrakten har omfattet mindst fire pladser med fælles vilkår. Kandidaterne har løst opgaver både i kernevirksomheden og i de enkelte virksomheder i netværket. Én mentor i kernevirksomheden har koordineret samarbejdet mellem jobcenter, kandidater og øvrige netværksvirksomheder. Modellen er hidtil kun brugt i en erhvervspark og i en ungdomsskole i et lokalsamfund. Satelitbaseret virksomhedscenter Kontakt til en bredere kreds af virksomheder, nye øjne på kandidaten. I denne model har virksomhedscentret været et vikarbureau og dets kundevirksomheder. Modellen kan sammenlignes med brug af anden aktør, idet virksomhedscentret har overtaget jobkonsulentopgaverne. Rammen har været en kontrakt om mindst fire pladser med fælles vilkår med vikarbureauet. Én mentor i vikarbureauet har fundet og rådgivet virksomhederne, foretaget opfølgning og udsluset kandidaterne. Jobcentret har alene varetaget visitation og myndighedsopgaven. Der har både været tale gruppevise forløb og enkeltplaceringer hos vikarbureauets samarbejdsvirksomheder. Modellen er hidtil kun brugt i to vikarbureauer. Modellerne er bl.a. illustreret i Magasin nr. 1, som kan hentes på (under hent materiale ) 19

20 Mentor i virksomhedscentre en ny rolle HVEM VARETOG MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE? Virksomhedscentrene udpegede en eller to ansvarlige mentorer til at varetage mentorfunktionen i virksomhedscentret. Det har ikke altid været den ansvarlige mentor, der løste arbejdsopgaver i det daglige sammen med kandidaterne, idet nogle virksomheder også udpegede sidemænd eller daglige mentorer, der gik sammen med en enkelt kandidat. I så fald hørte det til mentorfunktionen at supervisere disse sidemænd og følge op på, hvordan det gik med de enkelte kandidater. Mentorfunktionen blev varetaget af en leder eller en særligt udpeget medarbejder ofte en erfaren medarbejder. Flere virksomheder har udpeget to til denne funktion, så der altid har været backup. HVAD ER DET NYE I MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE? I de forskellige beskæftigelsesindsatser findes mange fine eksempler på mentorfunktioner, der har fungeret som én-til-én -samarbejde, hvor en mentor har haft en mentée i praktik eller i et særligt tilrettelagt forløb i en virksomhed. Den ansvarlige mentor i et virksomhedscenter har haft ansvar for mange flere kandidater typisk gennem 1 år kandidater i forløb i virksomhedscentret. Et andet nyt element i mentorfunktionen er, at jobcentret har haft en fast samarbejdspartner i virksomheden. Virksomheden har også haft en fast samarbejdspartner i jobcentret via den jobkonsulent, der har været tilknyttet virksomhedscentret (en indgang for begge parter). Et tredje element i mentorfunktion er, at mentoren har arbejdet ud fra et fælles aftalegrundlag mellem virksomheden og jobcentret for alle forløbene i virksomhedscentret. Endelig har der fundet en løbende kompetenceudvikling sted bl.a. via sparring mellem jobkonsulent og mentor og mentorforløb. Almindelig mentorfunktion En-til-en relation mellem mentor og mentee Mange skiftende kontakter med forskellige aktører Forskellige vilkår og betingelser for hvert forløb Fragmenteret kvalificering og ad hoc sparring med jobkonsulent Mentorfunktion i virksomhedscentre Ansvar for flere forløb ad gangen. Stort volumen på et år En indgang til virksomheden og en indgang til jobcentret Fælles vilkår og betingelser for alle forløb aftalt i kontrakt Kontinuerlig mentorkvalificering og sparring med jobkonsulent. Opbygning af stor erfaring med forskellige problemstillinger omkring målgruppen 20

21 HVOR MANGE KANDIDATER HAR MENTOR HAFT I VIRKSOMHEDSCENTRET? Det særlige ved mentorfunktionen i virksomhedscentre har været, at mentoren har haft ansvaret for flere kandidater på én gang, mindst 4 ad gangen i et virksomhedscenter. Antallet af pladser i et virksomhedscenter i forsøget har varieret fra 4 til 20 pladser, og der har hele tiden været udskiftninger på pladserne. Når en kandidat har været afmeldt en plads, har jobcentret fundet en ny til pladsen. Det har betydet, at mentor løbende har haft ansvar for at etablere og afslutte forløb. På 1 år har mentor i et virksomhedscenter typisk haft ansvar for kandidaters forløb. HVAD HAR MENTORFUNKTION KOSTET? Det er lidt forskelligt, hvor mange mentortimer der har været frikøbt til opgaven. Et enkelt jobcenter i forsøget har ikke betalt for mentorens arbejde, men har i stedet tilbudt opkvalificering og netværksaktiviteter. Betalingen har varieret blandt de øvrige jobcentre fra 1200 kr. pr kandidat pr. måned til 1200 kr. pr. kandidat pr. uge. 24 Udover den direkte finansiering af mentorfunktion i virksomhedscentrene, har jobkonsulenten anvendt ressourcer på opfølgning og sparring med mentoren. Der har også været afsat midler til mentorforløb for mentorerne. Nogle jobcentre har selv tilrettelagt mentorforløbene og anvendt eksterne oplægsholdere, når der har været behov for det. Det har samtidig fungeret som mentornetværk. ARBEJDSOPGAVER I MENTORFUNKTIONEN De konkrete arbejdsopgaver for den ansvarlige mentor har været, at fastlægge mål og individuelle vilkår for hvert enkelt forløb i samarbejde med kandidaten og jobkonsulenten, idet mål, arbejdsopgaver og arbejdstid kunne tilpasses den enkelte kandidat inden for rammen af den overordnede kontrakt modtage den enkelte kandidat og introducere til virksomheden matche kandidaten til arbejdsopgaver og eventuelt en afdeling i virksomheden samt sikre nødvendige skånehensyn reagere på sygefravær og andet fravær hos kandidaterne efter de retningslinjer, der er aftalt med jobkonsulenten (fx ringe til kandidaten, give jobkonsulenten besked om fraværet o.a.) følge op på de enkelte forløb, bl.a. udrede og afklare i samarbejde med jobkonsulenten vejlede og støtte kandidaterne fagligt, socialt og personligt i at opnå de aftalte mål medvirke ved udslusning af kandidaterne til job i virksomheden, job i anden virksomhed, i uddannelse eller andet supervisere sidemænd og eventuelle daglige mentorer i arbejdet med kandidaterne være bærer af virksomhedens kultur medvirke til at sikre forståelse og opbakning til virksomhedscentret. 24 Se bilag 3 spørgsmål 16 for hvordan de enkelte jobcentre støtter virksomhedscentrene efter implementering af konceptet. 21

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Kort om virksomhedscentre

Kort om virksomhedscentre Kort om virksomhedscentre Hvad er et virksomhedscenter? Hvad er resultaterne fra forsøg med virksomhedscentre? Hvad virker? Beskæftigelsesregion Nord 2. november 2009 Forsøg med virksomhedscentre Pilotforsøg

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTER KONCEPT OG FORSØG

VIRKSOMHEDSCENTER KONCEPT OG FORSØG VIRKSOMHEDSCENTER KONCEPT OG FORSØG Dette er en præsentation af virksomhedscenterkonceptet: Hvad er grundtanken med virksomhedscentre? Hvad indeholder konceptet? Hvilke typer af virksomhedscentermodeller

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Januar 2010 1 Visitation til virksomhedscentre En af de største

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND VIRKSOMHEDSCENTERKAMPAGNEN. En aktivitetsplan for virksomhedscenterkampagnen i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND VIRKSOMHEDSCENTERKAMPAGNEN. En aktivitetsplan for virksomhedscenterkampagnen i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND VIRKSOMHEDSCENTERKAMPAGNEN En aktivitetsplan for virksomhedscenterkampagnen i Midtjylland Kampagneperiode 2009-2011 Version 26/10-2009 INDHOLDSFORTEGNELSE A. INDLEDNING

Læs mere

Juni 2008 EVALUERING. Pilotforsøg med Virksomhedscentre

Juni 2008 EVALUERING. Pilotforsøg med Virksomhedscentre Juni 2008 EVALUERING Pilotforsøg med Virksomhedscentre INDHOLD Forord 4 1. Resultater og hovedkonklusioner 5 1a. Resultater... 5 1b. Hovedkonklusioner... 7 2. Kort om rammen for pilotforsøget 11 De medvirkende

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 21. maj 2015 Sagsb.: Gorm Hjelm Andersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 2353 E-mail: hjelm@holb.dk Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Indledning Dette notat

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Virksomhedscentre Møde med Etniske konsulenter, torsdag den 15. april 2010

Virksomhedscentre Møde med Etniske konsulenter, torsdag den 15. april 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Virksomhedscentre Møde med Etniske konsulenter, torsdag den 15. april 2010 Debatpunkter Kan elementer i virksomhedscentre bruges af Jer? Etniske konsulenters

Læs mere

V i r k s o m h e d s c e n t r e. Modeller og handlingsplaner. Handlingsplaner

V i r k s o m h e d s c e n t r e. Modeller og handlingsplaner. Handlingsplaner V i r k s o m h e d s c e n t r e Modeller og handlingsplaner Handlingsplaner I de to igangsatte projekter 'Virksomhedsindsats' og 'Virksomhedscentre og kommunale aktiveringsprojekter', kombineres brugen

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats

Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats Beskæftigelsesregionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark samt Hovedstaden & Sjælland 24. februar 2011 Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats Aktivering på en virksomhed er den bedste

Læs mere

Projektbeskrivelse: Virksomhedscenter - generation 2

Projektbeskrivelse: Virksomhedscenter - generation 2 Projektbeskrivelse: Virksomhedscenter - generation 2 16. august 2013 Baggrund Sigtet i førtidspensionsreformen er, at flere skal inkluderes i arbejdsfællesskabet, og at færre skal tilgå permanent offentlig

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

.i Vesthimmerlands kommune

.i Vesthimmerlands kommune Virksomhedsrettet indsats.i Vesthimmerlands kommune Virksomhedsindsats - historie 1. Arbejdsformidlingen 2. Det rummelige arbejdsmarked FFI 3. 2-strenget beskæftigelsessystem 4. Formidlingsenheder 2003

Læs mere

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST KVIK v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST Kort om KVIK KVIK: Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe

Læs mere

ANSØGNING OM DELTAGELSE I PROJEKT VIRKSOMHEDCENTER

ANSØGNING OM DELTAGELSE I PROJEKT VIRKSOMHEDCENTER OM DELTAGELSE I PROJEKT VIRKSOMHEDCENTER 1. Ansøgers navn (jobcentret), samt kontaktperson (ledelsesansvarlig) Jobcenter Norddjurs Torvet 3, 8500 Grenå Jobcenterchef Karen Skau 89 59 20 00 kas@norddjurs.dk

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Beskæftigelsesplan 2010 MINI Beskæftigelsesplan 2010 MINI Januar 2010 Forord Denne beskæftigelsesplan beskriver de overordnede mål, som Jobcenter Esbjerg skal nå i 2010. Udfordringerne for indsatsen i 2010 er i præget af, at konjunkturerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram

Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram December 2012 Nyfleks forsøgsprogram Tema: Hvordan skabes fleksjob? Indhold INDLEDNING 3 1. HVEM ER DE LEDIGE? 4 2. HVAD ER VIRKSOMHEDERNES ØNSKER OG BEHOV? 5 3. HVAD ER BARRIERERNE FOR FLEKSJOB? 6 4.

Læs mere

JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet

JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Bilag 1 JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet 18. september 2015 J.nr. 15/04549 1. Baggrund Reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og

Læs mere

Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd /

Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd / ' ' Det betaler sig...arbejdsmarkedet mangfoldighed og socia ansvar eller bare sund fornuft? " - " Projekt: ^ Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd samarbejde mellem

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Virksomhedsindsats for de svageste ledige

Virksomhedsindsats for de svageste ledige Marts 2011 SLUTEVALUERING Virksomhedsindsats for de svageste ledige Indhold Resume 3 Indledning 5 Formål... 5 Hovedaktiviteter... 5 Læsevejledning... 5 Om slutevalueringen 6 Resultatevaluering... 6 Metodeevaluering...

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Slagelse AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER

Læs mere

Strategipapir: Aktivering af ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge,

Strategipapir: Aktivering af ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, Vision/ Det overordnede mål Indledning Rette tilbud til rette borger med henblik på at bringe borgeren i ordinært arbejde eller ordinær uddannelse. Fokus i indsatsen er på virksomhedsrettet aktivering

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden for kommunen.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden for kommunen. Driftsstrategi på fleksjobområdet Dato: 1. november 2014 1. Strategisk driftsmål 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder.

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. N O TAT KL-undersøgelse af samarbejdet mellem jo b- centre og virksomheder KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. Spørgeskemaet

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Virksomhedscenter Generation 2. Gal eller normal?

Virksomhedscenter Generation 2. Gal eller normal? Virksomhedscenter Generation 2 Gal eller normal? Hvad er et Virksomhedscenter? Virksomhedscenter En fast aftale mellem et jobcenter og en virksomhed, hvor virksomheden stiller et antal pladser til rådighed

Læs mere

afsæt til arbejdsmarkedet Jobcenter Aabenraa Jobcenter Aalborg Jobcenter Brøndby Jobcenter Gribskov Jobcenter Holstebro Jobcenter Kalundborg

afsæt til arbejdsmarkedet Jobcenter Aabenraa Jobcenter Aalborg Jobcenter Brøndby Jobcenter Gribskov Jobcenter Holstebro Jobcenter Kalundborg Jobcenter Aabenraa Jobcenter Aalborg Jobcenter Brøndby Jobcenter Gribskov Jobcenter Holstebro Jobcenter Kalundborg Jobcenter København Jobcenter Middelfart Jobcenter Norddjurs Jobcenter Rebild Jobcenter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Notat Maj 2011 Redegørelse om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Baggrund For at styrke integrationsindsatsen og hjælpe indvandrere med at få kontakt

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

STATUSINDBERETNING 1/1 30/6 2006

STATUSINDBERETNING 1/1 30/6 2006 Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg Kommune STATUSINDBERETNING 1/1 30/6 2006 Exnersgade 33, 6701 Esbjerg, tlf. 7616 6600 - En del af Jobcenter Esbjerg Statusindberetning for perioden 1/1 30/6 2006

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 14:15 Fraværende: Ingen. Indholdsfortegnelse Side 1. Aktivitets- og økonomiopfølgning ultimo februar 2011 27 2.

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne:

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne: Forslag til implementering af ny beskæftigelsesstrategi. Dato. 14. april 2008 Acadresagsnr. 07/45075 Int. ACJ Baggrunden for dette forslag er, at der på Erhvervsudvalgets møde d. 17. januar 2008 blev godkendt

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter Indhold Virksomhedsstrategi 2017... 0 For Rødovre Jobcenter... 0 En styrket indsats for samarbejdet med Virksomheder... 2 Strategier på centrale samarbejdsområder...

Læs mere

Også førtidspensionister over 50 år, som ikke har modtaget brev om initiativet, har henvendt sig. (se side 2)

Også førtidspensionister over 50 år, som ikke har modtaget brev om initiativet, har henvendt sig. (se side 2) MIDTVEJSNOTAT 1. Sammenfatning indgår i regeringens handicapstrategi fra 2009. Initiativet giver en række jobcentre mulighed for at få erfaring med afklaring og jobformidling til førtidspensionister, der

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Dato 24. oktober 2012 Sagsbehandler Frank Sørensen Notat Den 31. august 2012 indgik regeringen sammen med LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke en aftale om særlig indsats

Læs mere