FORSØG MED VIRKSOMHEDSCENTER Slutevaluering af hovedforsøget

Transkript

1 FORSØG MED VIRKSOMHEDSCENTER Slutevaluering af hovedforsøget September

2 INDHOLD Forord 3 Resultater fra hovedforsøget 5 RESUMÈ - TALLENE VISER, AT VIRKSOMHEDSCENTERKONCEPTET VIRKER 5 UDDYBNING AF RESULTATERNE 7 VIRKSOMHEDSCENTER - ET KONCEPT MED KLARE RATIONALER OG VILKÅR 10 VIRKSOMHEDERNE VIL GERNE TRODS FINANSKRISE 17 4 CENTERMODELLER - VIRKSOMHEDSCENTRENE INDRETTES FORSKELLIGT 18 MENTOR I VIRKSOMHEDSCENTRE EN NY ROLLE 20 JOBKONSULENT FOR VIRKSOMHEDSCENTRE EN NY ROLLE 24 UNDERSTØTTELSE FRA BAGLAND OG OMVERDENEN ER ESSENTIEL 28 Evalueringsmetode 31 Bilag 1 Registerstatistik de kortsigtede effekter KONTANTHJÆLPSMODTAGERNES FORUDSÆTNINGER DE KORTSIGTEDE EFFEKTER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE OM VIRKSOMHEDSCENTERFORLØBENES VARIGHED OM REGISTERMETODEN Bilag 2 - Sammenlignende kørsler de langsigtede effekter OPSAMLING SAMMENLIGNING INDEN FOR MATCHGRUPPE 4 SAMMENLIGNING I MATCHGRUPPE 3 METODE Bilag 3 - Spørgeskemaundersøgelse blandt de 13 jobcenterchefer i hovedforsøget 49 2

3 FORORD ArbejdsmarkedsstyreIsen igangsatte i 2006 et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3-5, som er på kanten af arbejdsmarkedet og som kan have problemer ud over ledighed. Målet med virksomhedscentrene var at skabe flere indgange til arbejdsmarkedet for mennesker langt fra arbejdsmarkedet gennem tilbud, der kunne forbedre de lediges sociale og faglige kompetencer. Første fase var et pilotforsøg, hvor 6 jobcentre deltog. Formålet var at gøre de første erfaringer med virksomhedscentre for målgruppen. Det lykkedes de 6 medvirkende jobcentre i samarbejde med lokale virksomheder at etablere 37 virksomhedscentre med i alt 200 pladser. Ca. 600 kontanthjælpsmodtagere var over en periode på 10 måneder i et forløb på et virksomhedscenter. 1/5 af de afsluttede forløb førte direkte til ordinært job, fleksjob eller uddannelse. De 6 jobcentre i pilotforsøget var Middelfart, Skive, Århus, Rødovre, Høje-Taastrup og Esbjerg. Anden fase var et hovedforsøg, der kørte fra 1. januar 2008 til 30. juni Her etablerede 13 jobcentre i samarbejde med virksomhederne 88 virksomhedscentre med i alt ca. 400 pladser kontanthjælpsmodtagere var i et forløb i et virksomhedscenter. 1 1/5 af forløbene førte direkte til ordinært job, fleksjob eller uddannelse. 3 jobcentre fra pilotforsøget fortsatte i hovedforsøget: Middelfart, Skive og Århus. De 10 øvrige medvirkende jobcentre var: Brøndby, Gribskov, Holstebro, Kalundborg, København, Norddjurs, Rebild, Vesthimmerland, Aabenraa og Aalborg. Efter pilotforsøget blev formålet med hovedforsøget fastlagt til: at afprøve virksomhedscenterkonceptet i større målestok, med flere jobcentre og virksomheder at udvikle konceptet på en række områder, herunder at sikre den størst mulige beskæftigelseseffekt at frembringe kvantitative resultater på en større population af borgere og virksomheder at generere erfaringer, der kan målrettes alle jobcentre i form af guidelines/ anbefalinger samt erfaringer, der kan målrettes virksomheder i let tilgængelig form at bidrage til en implementering af konceptet at forberede en formidling af konceptet til alle landets jobcentre i DENNE SLUTEVALUERING I denne rapport slutevalueres hovedforsøget med virksomhedscentre. Formålet er: at præsentere resultaterne af forsøget, herunder at svare på følgende: o Fik forsøget fat i de svageste ledige? o Hvad blev resultaterne for de deltagende ledige? o Hvad er det, der virker? o Kan det betale sig? at formidle viden til jobcentre og andre interessenter, som skal arbejde med konceptet. Evalueringen bygger på register- og DREAM kørsler, en afsluttende spørgeskemaundersøgelse blandt de 13 jobcenterchefer samt data fra forsøgets øvrige evaluerings- og formidlingsaktiviteter (se afsnit Evalueringsmetode). 1 Af de 1480 kontanthjælpsmodtagere har 1216 afsluttet et virksomhedscenterforløb. De resterende 271 er fortsat i et virksomhedscenterforløb efter forsøgets afslutning 30. juni

4 DEFINITIONER FRA VIRKSOMHEDSCENTERFORSØGET Et virksomhedscenter Et virksomhedscenter oprettes af en privat eller en offentlig virksomhed efter aftale med jobcentret I et virksomhedscenter er der mindst 4 faste pladser til rådighed for jobcentret Målgruppen er de svageste ledige (i forsøget var det kontanthjælpsmodtagere i match 4-5 og bunden af matchgruppe 3) Der indgås en skriftlig kontrakt mellem jobcenter og virksomhed om målet med virksomhedscentret, antal pladser, arbejdsopgaver, mentorfunktionen, økonomi o.a. Virksomheden er ansvarlig for driften af virksomhedscentret Jobcentret er ansvarligt for visitation, opfølgning, støtte til mentor og til de ledige Jobcentret kan give et fast økonomisk tilskud til mentorfunktionen Én mentor har ansvar for alle forløb i virksomhedscentret. I nogle tilfælde deles ansvaret mellem 2 mentorer. Én jobkonsulent har ansvar for alle forløb i virksomhedscentret Der kan knyttes individuelle eller fælles støtteaktiviteter til virksomhedscentret, som fx psykologhjælp, sprogundervisning, motion/træning. Kandidater til job Ledige, der tilnyttes et virksomhedscenter, kaldes kandidater. Det skyldes, at betegnelser som ledig, kontanthjælpsmodtager eller bruger ikke virker hensigtsmæssig, når man skal fungere på en virksomhed. Kandidat til job peger derimod fremad og sætter fokus på jobperspektivet i forløbet i virksomhedscentret. 4

5 RESULTATER FRA HOVEDFORSØGET RESUMÈ - Tallene viser, at virksomhedscenterkonceptet virker 1480 AF DE SVAGESTE LEDIGE I FORLØB I VIRKSOMHEDERNE Det er lykkedes at få 1480 kontanthjælpsmodtagere med ringe jobforudsætninger ud i forløb i virksomhederne. 68 % af kandidaterne fra hovedforøget er fra matchgruppe % ER KOMMET DIREKTE I JOB ELLER UDDANNELSE, OG 7 % I JOB MED LØNTILSKUD 1216 kandidater har afsluttet deres forløb i et virksomhedscenter. 19 % af disse kandidater er kommet direkte i job eller uddannelse (12,5 % direkte i ordinært job, 2,5 % i fleksjob, 4 % i uddannelse). Herudover kom 7 % direkte i løntilskudsjob. BEDRE LANGTIDSEFFEKT END ANDEN AKTIVERING FOR MÅLGRUPPEN Efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden højere end fra al anden aktivering. 2 Efter et virksomhedscenterforløb er ca. 20 % fra match 4 og ca. 32 % fra match 3 selvforsørgende 3. Dette gælder for hhv. ca. 13 % og 28 % af de personer, som er usluset fra anden aktivering på landsplan. Selvforsørgelsesgraden er højere end fra alle andre aktiveringsformer, set hver for sig. Derudover er andelen af løntilskudsjob højere og passivitetsgraden lavere efter et virksomhedscenterforløb end efter anden aktivering. 4 JOBCENTRENE ER TILFREDSE MED EGNE RESULTATER 12 ud af de 13 medvirkende jobcentre i hovedforsøget er tilfredse med de resultater, de har opnået med virksomhedscentrene ud 13 jobcentre i forsøget vurderer, at den lokale effekt af virksomhedscentrene er bedre sammenlignet med jobcentrets øvrige indsats for kontanthjælpsmodtagere i match Der er sammenlignet med virksomhedspraktik, særligt tilrettelagte projekter, ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse, korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering 5, 13 og 26 uger efter udslusning fra aktivering. Der er ikke foretaget en sammenligning for match 5, da den udgør en meget lille antal i forsøget. 3 Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende. 4 Se bilag 2. Sammenlignende DREAM kørsler de langsigtede effekter. 5 Jobcenter Rebild er hverken tilfreds eller utilfreds, hvilket skyldes, at jobcentret ikke har fået så mange kandidater i virksomhedsrettede tilbud efter virksomhedscenterforløbet, som jobcentret havde forventet. Se bilag 3 - spørgsmål 2. 6 Jobcenter Aalborg har svaret, at forsøget har samme effekt sammenlignet med deres øvrige indsats for målgruppen. Jobcentret havde pr. 31/ fået 7 % i job eller uddannelse mod 19 % for alle medvirkende jobcentre. Se bilag 3 - spørgsmål 4. 5

6 ALLE 13 JOBCENTRE HAR FORANKRET VIRKSOMHEDSKONCEPTET Alle 13 jobcentre har nu forankret virksomhedskonceptet i driften, så det fortsætter som en væsentlig del af jobcentrets beskæftigelsesindsats for de svageste ledige. 12 jobcentre anvender også konceptet til andre forsørgelsesgrupper - til ledige på ledighedsydelse eller sygedagpenge VIRKSOMHEDSCENTRE ER ETABLERET OG FLERE KOMMER TIL Det er lykkedes at etablere 88 virksomhedscentre i hovedforsøget og fastholde en volumen på gennemsnitligt 71 virksomhedscentre med ca. 400 pladser. Herudover har 7 ud af de 13 medvirkende jobcentre i samme periode etableret tilsammen 27 virksomhedscentre, som ikke har været finansieret af forsøget. Umiddelbart efter forsøgets afslutning er antallet af virksomhedscentre i de 13 jobcentre tilsammen oppe på 123 centre med i alt 948 pladser. Ved årsskiftet 2009/2010 forventer 11 af de 13 jobcentre, at volumen vil være endnu større. 8 På trods af finanskrisen er det således lykkedes at etablere og fastholde et stort antal nye virksomhedscentre anvender nu konceptet til sygedagpenge, 11 til ledighedsydelse, 5 til dagpenge, 4 til match 1-2. Se bilag 3 - spørgsmål Se bilag 3 - spørgsmål 10, 14 og 17. 6

7 Uddybning af resultaterne Følgende emner vil blive uddybet i dette afsnit: Profil af kandidaterne De mest afgørende resultater for kandidaterne Konceptets rationaler og vilkår Paradigmeskiftet i beskæftigelsesindsatsen for arbejdet med de svageste ledige Virksomheder med virksomhedscentre - og deres incitamenter for at deltage Forskellige modeller for virksomhedscentre Virksomhedsmentorens rolle Jobkonsulentens rolle i virksomhedscentrene Understøttelse fra bagland og omverden I bilag 1-3 præsenteres tre nye baggrundsundersøgelser, som danner grundlaget for de kvantitative resultater, som anvendes i denne evaluering. Det drejer sig om Registerstatistik profil af kandidater samt de kortsigtede effekter Sammenlignende DREAM kørsler de langsigtede effekter Spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer i forsøget De øvrige data, der indgår i evalueringen, stammer fra en række evalueringsaktiviteter undervejs i forsøget (se under Evalueringsmetode). DE SVAGESTE LEDIGE ER KOMMET IND PÅ VIRKSOMHEDERNE Profil af kandidaterne Profilen af de 1480 kandidater viser, at det i forsøget er lykkedes at få fat i de svageste ledige. 7 ud af 10 kandidater har væsentlige problemer ud over ledighed o 68 % er fra matchgruppe 4; 2 % fra matchgruppe 5; 1 fra % start/introydelse; 28 % fra matchgruppe 3 8 ud af 10 kandidater har ingen uddannelsesmæssige kompetencer o 20 % har ikke gennemført folkeskolen; 59 % har blot gennemført folkeskolen; 7 % har en gymnasial uddannelse; 14 % har afsluttet en uddannelse (erhvervsuddannelse, kort, mellemlang og lang uddannelse) 4 ud af 10 har ingen eller sparsom arbejdserfaring o 16 % har aldrig været på arbejdsmarkedet; 21 % har under 1 års erfaring; 21 % har 1-3 års erfaring; 42 % over 3 års erfaring 6 ud af 10 har været på kontanthjælp i over 1 år o 40 % har været på kontanthjælp i op til 1 år; 26 % i 1-3 år; 34 % over 3 år 4 ud af 10 har ikke været i et aktivt tilbud inden for de seneste 6 mdr. o 62 % har været i tilbud inden for de seneste 6 mdr.; 15 % inden for 6-12 mdr.; 23 % har været i tilbud for mere end 12 måneder siden. 7

8 1/5 ER KOMMET DIREKTE I JOB ELLER UDDANNELSE Opgørelse af de direkte resultater af et forløb i et virksomhedscenter viser, at 19 % kom i job eller uddannelse umiddelbart efter et forløb i et virksomhedscenter. Hertil kom 7 % i job med løntilskud. Nogle kandidater overraskede og blev efter kort tid ansat i ordinært job eller i job med løntilskud. Andre skulle igennem et længere forløb, som mere lignede trappemodellen. Løntilskudsjob blev oftest givet til de kandidater, der har haft et længere forløb i et virksomhedscenter (se bilag 1). Efter ophør af et forløb i et virksomhedscenter er fordelingen således: 12,5 % i ordinært job 2,5 % i fleksjob 4 % i uddannelse (SU berettigende uddannelse) 7 % i løntilskudsjob 7 % i individuel praktik 1 % tilkendt førtidspension 26 % i andet kommunalt tilbud 5 % er frataget kontanthjælpen 13 % blev langtidssygemeldte 4 % kom i behandling (misbrug eller psykisk) 9 % vides ikke, anden oversag (primært overgået til anden sagsbehandler). POSITIV LANGSIGTET EFFEKT FLERE ER SELVFORSØRGENDE Jobcentrenes mål er job og uddannelse Job og uddannelse er et gennemgående mål hos de 13 jobcentre i forsøget. Alle 13 jobcentre har haft som mål, at en vis andel af kandidaterne efter forløb i virksomhedscentrene skulle komme i ordinært job. 12 har haft som mål, at en vis andel kom i job med løntilskud. 12 har haft som mål, at en vis andel kom i uddannelse. Og 10 har haft som mål, at en vis andel af kandidaterne kom i fleksjob. 9 Bedre effekt end andre aktiveringstyper 12 ud 13 jobcentre i forsøget vurderer, at den lokale effekt af virksomhedscentrene er bedre sammenlignet med jobcentrenes øvrige indsats for kontanthjælpsmodtagere i match En sammenligning med landsplan viser, at det samlet set også er tilfældet: Selvforsørgelsesgraden er væsentlig højere i forsøget Efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden højere end fra al anden aktivering. 11 Efter et virksomhedscenterforløb er ca. 20 % fra match 4 og ca. 32 % fra match 3 9 Dog er fleksjob i mindre et grad et mål hos 9 jobcentre, job med løntilskud i mindre grad et mål hos 8 jobcentre, uddannelse i mindre grad et mål hos 3 jobcentre, og ordinært job i mindre grad et mål hos et jobcenter. Se bilag 3 - spørgsmål Jobcenter Aalborg har svaret, at forsøget har haft samme effekt sammenlignet med deres øvrige indsats for målgruppen. Jobcentret havde pr. 31/ 2009 fået 7 % i job eller uddannelse mod 19 % for de 13 jobcentre i alt. Se bilag 3 - spørgsmål Der er sammenlignet med virksomhedspraktik, særligt tilrettelagte projekter, ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse, korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering 5, 13 og 26 uger efter udslusning fra aktivering. Der er ikke foretaget en sammenligning for match 5, da den udgør en meget lille del i forsøget. 8

9 selvforsørgende 12. Dette gælder for hhv. ca. 13 % og 28 % af de personer, som er usluset fra anden aktivering på landsplan. Selvforsørgelsesgraden er højere end fra alle andre aktiveringsformer, set hver for sig. Andelen, der kommer i løntilskudsjob er også højere i forsøget Andelen, der er kommet i løntilskudsjob, er ca. dobbelt så stor som fra al aktivering samlet set på landsplan. Kun aktiveringsredskabet virksomhedspraktik har haft de samme resultater med løntilskudsjob som Virksomhedscenterforsøget. Andelen, der bliver passive efter et virksomhedscenterforløb er lavere i forsøget Andelen af kandidater, der blev passivt ledige efter udslusning fra virksomhedscentre, er lavere. Dog har aktiveringsformerne virksomhedspraktik og ordinær og særligt tilrettelagt uddannelse samme niveau for match 4 13 og 26 uger efter aktiveringens ophør. Læs mere om sammenligningen i bilag 2. FLERE ER AFKLARET I ET ARBEJDSMARKEDSPERSPEKTIV Job og uddannelse har for hovedparten af kandidaterne været et langsigtet mål, og virksomhedscentre har her været et redskab til afklaring og udredning. Jobcentrene har i høj grad set virksomhedscenterkonceptet som et afklarings- og udredningsværktøj, hvor afklaring sker på arbejdsmarkedet. 38 % af kandidaterne har ved indledning på et virksomhedscenterforløb været passive i mere end 6 måneder 13, og 37 % havde ingen eller ringe arbejdsmarkedserfaring. 14 Så der har i høj grad været brug for en afklaring/udredning af denne gruppe. Afklaring og udredning har også været et mål med virksomhedscentrene At 26 % kom direkte i ansættelse eller uddannelse er selvfølgelig en succes. Men for resten af kandidaterne har målet for jobcentrene været at de kom tættere på en afklaring. Sammenligner man med andre aktiveringsformer, er passivitetsgraden også væsentlig lavere efter afslutning på et forløb jobcentre i forsøget har i høj grad haft som mål, at kandidaternes fortsatte beskæftigelsesperspektiv blev afklaret; og 13 har haft som mål, at eventuelle andre barrierer og problemer udredt med henblik på igangsætning af behandling eller andre sociale tiltag. 16 Målet har derfor også været tydeligt for de kandidater, som ikke umiddelbart kunne komme direkte i job eller uddannelse. Interviews med jobkonsulenter og mentorer viser, at ikke har været muligt at afgøre på forhånd, hvilke kandidater, der opnår hvilke resultater. Nogle har overrasket positivt og kom hurtigt i ordinært job. 12 Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende % har været i tilbud inden for 6 mdr., 15 % inden for 6-12 mdr., og 23 % har været i tilbud for mere end 12 mdr. siden % har aldrig været på arbejdsmarkedet, 21 % har under 1 års erfaring, 21 % har 1-3 års erfaring, 42 % over 3 års erfaring. 15 Se bilag jobcentre har i høj grad og 6 har i mindre grad haft som mål, at eventuelle andre barrierer og problemer blev udredt med henblik på igangsætning af behandling eller andre sociale tiltag. Se bilag 3 - spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer, spørgsmål 1. 9

10 12 jobcentre i forsøget har tilkendegivet, at de fleste kandidater, som er tilbagevisiteret til det kommunale system efter et virksomhedscenterforløb, er blevet afklaret/udredt, og at det efter forløbet har stået mere klart, hvad der skulle sættes i værk. 17 Flere jobcentre har etableret et tæt samarbejde mellem kommunale aktiveringsprojekter og virksomcentre, hvor de kommunale projekter har arbejdet videre med den afklaring, der er sket i virksomhedscentret. 8 jobcentre har også tilkendegivet, at formålet med kommunal aktivering efter et forløb på et virksomhedscenter, har været at finde et nyt virksomhedscenterforløb. 3 jobcentre er uenige, men har tilkendegivet, at et nyt virksomhedscenterforløb kunne komme på tale på et senere tidspunkt. Virksomhedscentre giver et billede af, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads Mange ledige i match 3-5 mangler arbejdsidentitet, hvorfor en afklaring til arbejdsmarkedet kan virke meningsløs, når den ledige ikke kan se sig selv i et arbejdsmarkedsperspektiv. Alle 13 jobcentre i forsøget har haft et mål om, at kandidaterne i virksomhedscentrene i mødet med en arbejdsplads krav, muligheder og forventninger gradvist skulle opnå en identitet ifht. arbejdsmarkedet. Dette mål har haft den mest markante tilslutning, idet alle 13 jobcentre i høj grad har haft dette mål. Interviews med kandidater før et forløb i et virksomhedscenter viser også, at der er stor usikkerhed forbundet med arbejdsmarkedet, og at de har haft svært ved at se sig selv på en virksomhed. Når kandidaterne efterfølgende blev interviewet efter en tid på et virksomhedscenter, tilkendegav de fleste, at de nu kunne se formålet og ideen med at være på en virksomhed. 18 Alle 13 jobcentre i forsøget har tilkendegivet, at de fleste kandidater, som er tilbagevisiteret til det kommunale system, har fået et billede af, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. 19 Virksomhedscenter - et koncept med klare rationaler og vilkår I forsøget med virksomhedscentre er der udviklet og afprøvet et koncept for etablering og drift af virksomhedscentre med nogle klare rationaler og vilkår. I det følgende beskrives, hvilke fordele hhv. jobcentre og virksomheder har haft ved at anvende konceptet. Konceptets rationaler beskrives og til sidst beskrives vilkårene for samarbejdet. DET KAN BETALE SIG FOR BÅDE VIRKSOMHEDER OG JOBCENTRE Det kan ikke alene betale sig, fordi effekterne er bedre. Jobcentrene har også optimeret ressourceforbruget ved at jobkonsulenterne kunne koncentrere sig om et mindre antal virksomhedskontakter og et større antal ledige end ved enkeltplaceringer i virksomhederne at jobkonsulenterne kunne undgå at etablere ny virksomhedskontakt hver gang, der skulle etableres forløb for en ledig 17 Et jobcenter har svaret ved ikke. Se bilag 3 - spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer, spørgsmål Se Motivationsundersøgelse, august 2008 på (under hent materiale ). 19 Se bilag 3 - spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer, spørgsmål 6. 10

11 at jobkonsulenterne lærte den enkelte virksomhed og mentor indgående at kende og dermed kunne levere en bedre og mere effektiv service at jobkonsulenterne i samarbejde med mentorerne kunne effektivisere opfølgningen, fordi mentorerne har haft den daglige kontakt til kandidaterne, og fordi opfølgningen kunne laves med flere kandidater ad gangen at jobkonsulenterne med tiden kunne overlade mere ansvar til mentorerne at jobcentret kunne uddelegere nogle af opgaverne til mentorerne, fx samtaler, udredning og afklaring at omkostninger til mentorstøtte har været lavere end til fast personale i kommunale aktiveringsprojekter at en systematisk visitering af ledige har fundet sted, hvilket har betydet større gennemløb og hastighed i flowet af sager at der ikke skulle betales for drift af lokaler mv., som de ledige skulle aktiveres i Virksomhederne har optimeret ressourceforbruget ved at der ikke skulle etableres nye aftaler og kontakter hver gang, der et forløb blev etableret at procedurerne har været de samme hele tiden at en kontinuerlig opkvalificering af mentorer og kolleger har fundet sted at der er tilført kompetencer, som kunne anvendes i funktioner med personaleansvar, fx bedre fastholdelse af fastansatte medarbejdere at der er blevet etableret et større og mere synligt rekrutteringsgrundlag for virksomhederne. TRE RATIONALER: STORT VOLUMEN, FASTE RAMMER OG FASTE SAMARBEJDSPARTNERE Rationalet bag virksomhedscenterkonceptet har været: Stor volumen = stort gennemløb og synlige resultater Det faste antal pladser har givet et stort gennemløb af kandidater i virksomheden, hvorved der er brugt færre ressourcer hos såvel virksomhed som jobcenter ifht. et tilsvarende antal individuelle virksomhedsforløb. Faste samarbejdspartnere = en indgang for virksomhed og en indgang fra jobcenter. Jobkonsulenten har repræsenteret jobcentret og har således været virksomhedens indgang til jobcentret. Det samme gælder for den ansvarlige mentor, som har repræsenteret virksomheden. Det har betydet, at de har haft let adgang til hinanden, og at de har kunnet opbygge et tillidsforhold og lave en rollefordeling, som har været gældende for alle forløb. Faste rammer = en aftale (en centerkontrakt 20 ) Jobcenter og virksomheder har indgået en aftale om et fast antal pladser i et virksomhedscenter. Man har således ikke skullet indgå nye rammeaftaler, hver gang et nyt forløb blev etableret. 20 Se næste afsnit. 11

12 KLARE OG ENTYDIGE VILKÅR FOR SAMARBEJDET Vilkårene for samarbejdet er blevet aftalt ved etableringen af virksomhedscentrene og er blevet revurderet efter behov. Virksomheder og jobcenter har indgået centerkontrakter om bl.a. arbejdsopgaver, arbejdsforhold og evt. et fast ugentligt timetal til mentorfunktionen baseret på antallet af pladser i virksomhedscentret. Vilkårene har været følgende: En fælles ramme for alle forløb via en centerkontrakt mellem jobcenter og virksomhed evt. med et fast timetal om ugen til mentorfunktionen o Virksomhedscenterforsøget har været omfattet af en særlig forsøgsbekendtgørelse om støtte til et fast timetal til mentorer i virksomhedscentre, som pr. 1. juli 2009 indgår i den nye mentorordning Et fast, tæt samarbejde mellem jobcenter og virksomhed, dvs. mellem ansvarlig mentor og jobkonsulent Fælles ansvar for mindst fire forløb ad gangen i virksomheden Et fast antal pladser, som så vidt muligt altid skulle være besat Mulighed for fælles, understøttende aktiviteter i virksomhedscentret (møder, sprog, fysisk træning etc.) Mulighed for opkvalificering af mentorer. PARADIGMESKIFT MANGE FLERE KAN TILKNYTTES EN VIRKSOMHED Evalueringen viser, at det har været en stor udfordring for jobcentrene at skulle ændre tilgangen i beskæftigelsesindsatsen. Med virksomhedscentrene skulle et stort antal ledige, der har gået passive, eller som har været i kommunale aktiveringsprojekter, i stedet tilknyttes virksomhederne og oven i købet mindst fire ad gangen. I det følgende beskrives fire faktorer, som har været afgørende for dette skifte i indsatsen for de svageste ledige: Klargøring sker gennem tilknytning til en virksomhed Med den rette understøttende indsats kan de fleste tilknyttes en virksomhed Ingen paradigmeskift uden ledelsesopbakning Succeshistorier baner vejen. KLARGØRING SKER GENNEM TILNYTNING TIL EN VIRKSOMHED Fra ikke-arbejdsmarkedsparat til ikke-jobparat Forsøget viser, at der er plads til de svageste ledige på arbejdsmarkedet. Når virksomhederne tilpasser sig de lediges forudsætninger og begrænsninger - som man gør i et virksomhedscenter - er mange af de svageste ledige arbejdsmarkedsparate. I stedet for ikke-arbejdsmarkedsparat kan man sige, at ledige i match 4-5 ikke er job- eller uddannelsesparate, hvilket et virksomhedscenterforløb kan medvirke til. 12

13 Fra klargøring til arbejdsmarkedet til klargøring på arbejdsmarkedet En udpræget forestilling i de medvirkende jobcentre ved forsøgets igangsættelse var, at forsøgets kontanthjælpsmodtagere i den tunge ende af matchgruppe 3 samt i match 4 og 5 ikke var klar til arbejdsmarkedet og ikke var egnede til forløb på virksomhed. Forestillingen var, at de ledige først skulle gøres klar, motiveres - og ikke mindst have løst en række problemer. Jobcentermedarbejderne har gennem forsøget erfaret, at forsøgets målgruppe kunne komme tættere på job eller uddannelse via et forløb på en virksomhed. I virksomhedscentrene har det vist sig muligt at tage meget omfattende skånehensyn med udgangspunkt i den enkelte kandidats behov ved fx at tilbyde et meget lavt timetal (helt ned til 1 time om dagen den første periode i virksomhedscentret), en afskærmet arbejdsfunktion eller et lavt arbejdstempo. De lediges motivation for et være i et forløb i en virksomhed har gennemgående været meget større end for at være i kommunal aktivering, 21 og det har vist sig muligt at arbejde med kandidaternes øvrige problemer (fysiske, psykiske og sociale), mens de var i et virksomhedscenter. Fokus hos jobcentermedarbejderne har skullet flytte sig fra den lediges begrænsninger til at se på muligheder, og på hvordan man kunne arbejde med eventuelle begrænsninger ved hjælp af understøttende forløb eller udvidede skånehensyn. Afliv myten det er synd for de ledige I alle 13 jobcentre har det været en proces at skabe en holdningsændring, så det ikke længere er synd for de ledige at blive tilknyttet en virksomhed. 22 Sagsbehandlergrupperne i jobcentrene har som udgangspunkt været mest præget af denne holdning. Opgaven for ledelsen og/eller de jobkonsulenter, der har arbejdet med virksomhedscentrene, har været at bearbejde myten om, at virksomhederne ikke har den rette faglighed til at kunne håndtere borgere med andre problemer end ledighed, og at det er synd for de ledige, hvis de skulle tilknyttes en virksomhed. I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse er de 13 medvirkende jobcentre blevet spurgt, om de har oplevet, at kandidaterne har lidt et nederlag i virksomhedscentrene, selv om de ikke efterfølgende er kommet direkte i job eller uddannelse - og om de aldrig skulle have påbegyndt et virksomhedscenterforløb. Det er der ingen af jobcentrene, der har oplevet. De har heller ikke oplevet, at kandidaterne har mistet modet, fordi det ikke er lykkedes at komme direkte i job eller uddannelse. Jobcentrene har tværtimod oplevet, at kandidaterne er blevet afklaret og fået et billede af arbejdsmarkedet. Afliv myten det er synd for virksomhederne En holdning i jobcentrene - navnlig hos jobkonsulenter - har været, at det var synd for virksomhederne, at de skulle modtage så svage ledige. Nogle jobkonsulenter har været bange for at brænde broer til virksomhederne, hvis virksomhederne fik nogle kandidater, de ikke umiddelbart kunne bruge, og hvis kandidaterne fx var ustabile, usoignerede eller meget dårlige til dansk. I forsøget har virksomhederne vist, at de med den rette opbakning fra jobcentret og en understøttende indsats godt kan håndtere kandidater med ret omfattende vanskeligheder. Faktisk har 21 Se Motivationsundersøgelse, august 2008 på (under hent materiale ). 22 Se Opstartsevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre, september 2008 på (under hent materiale ). 13

14 nogle mentorer hen ad vejen i forsøget efterspurgt kandidater, som havde større barrierer end de kandidater, de hidtil havde arbejdet med i virksomhedscentret. Nogle mentorer har også efterlyst mere viden om barriererne, fx psykiske lidelser, fordi de ønskede at blive bedre til at håndtere kandidater med psykiske lidelser. Virksomhederne er naturligvis forskellige, og har også været enkelte eksempler på virksomheder, der midlertidigt har ønsket stærkere kandidater for at få et pusterum'. Der har heller ingen eksempler været på virksomheder, der har ladet samarbejdet ophøre, fordi kandidaterne har været for vanskelige. En grundlæggende erfaring er, at et godt, tæt samarbejde mellem mentor og jobkonsulent giver jobkonsulenten et kendskab til den enkelte virksomheds muligheder - og grænser for, hvad der er muligt. Og grænserne har været mere vide, end jobcentrene havde forventet. Paradigmeskiftet er endnu ikke fuldført Jobcentrene arbejder til stadighed med jobcenterorganisationens indstilling til og villighed til at anvende virksomhedsforløb for de svageste ledige. Nogle jobcentre er nået rigtig langt, mens andre jobcentre stadig har lang vej, før hele jobcenterorganisationen tror på, at det kan lade sig gøre at anvende virksomhedsforløb for ledige i match 3-5. De jobcentre, som har haft den største udvikling, har også haft en klar og tydelig ledelse i spidsen. Paradigmeskiftet Før Fokus på lediges begrænsninger, og hvordan det begrænser arbejdsmarkedsperspektivet Den ledige er ikke arbejdsmarkedsparat og dermed ikke klar til et virksomhedsforløb Klargøring skal ske uden for arbejdsmarkedet i kommunale tilbud, hvor ledige gøres klar til arbejdsmarkedet, før de kan komme ind på en virksomhed ved brug af trappemodellen Virksomhederne har ikke den rette faglighed til at håndtere ledige med andre problemer end ledighed Nu Fokus på muligheder, og hvordan begrænsninger kan håndteres via skånehensyn og den rette understøttelse Kandidaten gøres arbejdsmarkedsparat i mødet med arbejdsmarkedet Klargøring skal ske på arbejdsmarkedet. Kun herigennem fås et billede af den lediges jobperspektiver Med den rette opbakning, støtte og evt. parallelindsats kan virksomhederne håndtere ledige med andre problemer end ledighed 14

15 DEN UNDERSTØTTENDE INDSATS FOREGÅR PÅ VIRKSOMHEDEN Virksomhedscentrene har vist en ny form for samarbejde mellem jobcenter og virksomhed. Virksomhederne har ikke altid kunnet stå alene med opgaven omkring de svageste ledige. Der har været et behov for støtte fra jobkonsulent og måske også andre fagpersoner. For mange kandidater har en understøttende indsats bestået af, at mentor og jobkonsulent har fulgt op og været til stede i forløbet. Udover hensyntagen til den enkelte kandidat i planlægning af arbejdsopgaver og i aftaler om de mest almindelige skånehensyn, har der været brug for særlige hjælpemidler, udvidede særlige skånehensyn, hensyn til børnepasning i tilrettelæggelse af mødetider mv. Endelig har der været behov for støtte til transport. Både økonomisk støtte fra jobcentret og en mere pædagogisk støtte til at komme op om morgenen og møde på jobbet. Denne støtte er i nogle tilfælde kommet fra jobkonsulenten eller virksomhedsmentoren og i andre tilfælde fra en hjemme-hos-person, fra særlige job-guides eller medarbejdere tilknyttet kommunale projekter. For nogle kandidater har det vist sig nødvendigt at inddrage andre fagpersoner (psykologer, psykiatere, ergoterapeuter, diætister, sociallæger mv.). I nogle jobcentre er det lykkedes at få disse fagpersoner til at tage samtaler o.a. på virksomhedscentret. I andre jobcentre har det været kandidaten, der har måttet opsøge fagpersonen. Der er også eksempler på kombinationsforløb, hvor virksomhedscenterforløbet har været kombineret med familiebehandling, misbrugsbehandling, genoptræning, sprogundervisning mv. Opsummerende har der været følgende understøttende foranstaltninger i forsøget: økonomirådgivning kost og motion behandling af fysisk sygdom / genoptræning misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling psykologrådgivning privatlivsstøtte, fx bo-støtte, familiebehandling børnepasning transport (praktisk og økonomisk) sprogundervisning og anden form for opkvalificering. INTET PARADIGMESKIFT UDEN TYDELIG LEDELSE Opbakning fra ledelsen er essentiel I de jobcentre, hvor ledelsen har bakket tydeligt og aktivt op igennem hele forsøgsperioden, har der været størst succes med virksomhedscentrene. Her har organisationen rykket sig mest og bevæget sig i samme retning. Det har krævet en ledelse, der har afstukket retningen og markeret den nye tilgang ved konstant at have fokus på, at det med de rette understøttende foranstaltninger kunne lade sig gøre at tilknytte ledige med meget svage forudsætninger til virksomhederne. I disse jobcentre har flere dele af indsatsen spillet sammen. Fx har der været et samarbejde mellem kommunale aktiveringsprojekter og virksomhedscentre, hvor de kommunale aktiveringsprojekter har fungeret som back up, og evt. kunne være med til at støtte op omkring kandidater, der har krævet særlig personlig støtte. Der har således været et samarbejde mellem forskellige afdelinger i stedet for konkurrence om bevilling af ressourcer. Hvis der ikke har været tilstrækkelig opbakning fra ledelse og kolleger har de jobkonsulenter, der arbejdede med virksomhedscentre, været overladt til sig selv. Jobkonsulenterne har her brugt 15

16 mange kræfter på at overbevise kolleger om, at der skulle visiteres kandidater, eller at der skulle en bestemt understøttende indsats til. Det har flyttet fokus fra indsatsen på virksomhederne, og disse jobkonsulenter har brugt unødige ressourcer på interne forhold i jobcentret. Opbakningen er mere afgørende end organiseringen Jobcentrene har organiseret sig meget forskelligt, og der kan ikke peges på en organisering, der har været bedre end en anden. I hovedforsøget er der identificeret 4 forskellige måder at organisere indsatsen på: 1. En afdeling for kontanthjælpsmodtagere Nogle jobcentre har organiseret sig efter forsørgelsesgrupper og har således både sagsbehandlere og jobkonsulenter i samme afdeling. Afdelingen har haft ansvaret for virksomhedscentre. Dvs. at indsatsen er blevet implementeret i den eksisterende organisation. 2. Et virksomhedscenterteam med eller uden myndighed I nogle jobcentre har det været etableret et virksomhedsteam i en selvstændig afdeling. Fokus har været virksomhedsservice, men der er også eksempler på, at afdelingen også har varetaget myndighedsopgaven. I nogle tilfælde har teamet beholdt kandidaten ved afmelding til yderligere afklaring i et kommunalt projekt. I andre tilfælde er kandidaten blevet tilbagevisiteret, hvis der var behov for yderligere afklaring. 3. Projektorganiseret indsats I nogle jobcentre har virksomhedscentrene været tilknyttet et team af projektmedarbejdere og jobkonsulenter, som samtidig har kørt et kursus/opkvalificeringsforløb for ledige. 4. Særligt udpegede jobkonsulenter I nogle jobcentre har der været udpeget nogle jobkonsulenter i den eksisterende organisation til at servicere et virksomhedscenter hver. De har samtidig haft ansvaret for x antal individuelt placerede ledige. De har haft et lavt antal ledige, fx 6 i et virksomhedscenter og 9 individuelt placerede. Sagsbehandlerne sidder i andre afdelinger. Der har både været fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer. Mere afgørende har været, at der har været opbakning til den valgte organisering omkring virksomhedscentrene, og at alle led spillede med i arbejdet med konceptet. Læs mere om fordele og ulemper ved de fire måder at organisere sig på, på (under hent materiale ). SYNLIGHED OG SUCCESHISTORIER BANER VEJEN Ledelsens markering af den nye tilgang har ikke kunnet stå alene. Det har været resultater og succeshistorier, der har talt i jobcentermedarbejdernes bevidsthed: I opstarten kan jobcentre med fordel besøge andre jobcentre og deres virksomhedscentre I begyndelsen kan det være svært, hvis jobcentret endnu ingen resultater og succeshistorier har. Evalueringen viser, at jobcentre, der skulle til at arbejde med konceptet, havde stort udbytte af at besøge et andet jobcenter og dets virksomhedscentre. En jobcenterchef og en jobkonsulent fortæller, at da de skulle til at gå gang, kunne de slet ikke forestille sig, hvordan deres ledige kunne begå sig på en virksomhed. Et besøg på et virksomhedscenter i en anden kommune overbeviste dem om, at det godt kunne lade sig gøre, og det tilførte organisationen den energi, der skulle til for at gå i gang med at etablere virksomhedscentre. 16

17 Jobcentrets resultater og succeshistorier skal gøres synlige for hele jobcenterorganisationen Evalueringen viser, at de bedste historier handler om de ledige, som medarbejderne selv har arbejdet med i længere tid; specielt de ledige, som medarbejderne ikke troede, kunne begå sig på en virksomhed. Evalueringen viser endvidere, at det har været mindst lige så vigtigt, at jobcentrene synliggjorde egne resultater internt i organisationen. Det har fundet sted gennem synliggørelse af effekter (tal) og formidling af succeshistorier lokalt. Virksomhederne vil gerne trods finanskrise Trods finanskrise er der etableret flere og flere virksomhedscentre i de 13 kommuner i forsøget, og andelen af offentlige virksomhedscentre har været stigende. Det gælder særligt i de jobcentre, der har haft størst succes med konceptet. I det følgende beskrives udviklingen i antallet af virksomhedscentre og det beskrives, hvilke brancher virksomhedscentrene befinder sig i. Til sidst beskrives de incitamenter, virksomhederne har haft til at etablere virksomhedscentre. ANTALLET AF VIRKSOMHEDSCENTRE STIGER TRODS FINANSKRISE I hovedforsøget har der gennemsnitligt været 71 virksomhedscentre med godt 400 dagspladser. Herudover har de 13 jobcentre etableret 27 virksomhedscentre, som de selv finansierede. Umiddelbart efter forsøgsperiodens afslutning er antallet af virksomhedscentre i de 13 jobcentre tilsammen oppe på 123 centre med i alt 948 pladser. Ved årsskiftet 2009/2010 forventer 11 af de 13 jobcentre, at volumen bliver endnu større. 23 De jobcentre, der har haft størst succes med konceptet, har lettere ved at finde nye virksomheder, fordi de gode erfaringer er nået ud til andre virksomheder. Der har været flere eksempler på lokale virksomheder og landsdækkende kæder, der af egen drift kontaktede jobcentrene for at høre om mulighederne for at etablere et samarbejde om et virksomhedscenter. De har ønsket et tættere samarbejde med det offentlige. FLERE OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KOMMER TIL Ved forsøgets start var der fokus på de private virksomheder. Imidlertid har offentlige virksomhedscentre også vist deres berettigelse. Pr. 30. juni 2009 var andelen af offentlige virksomhedscentre 19 %. Året før var andelen 15 % og i pilotforsøget (2007) var andelen 11 %. 4 ud af 10 offentlige virksomhedscentre har været ældrecentre, resten har ligget inden for sundhed, børnepasning og uddannelse. På ældreområdet har forløbene været tilrettelagt sådan, at de bl.a. kunne fungere som afklaring til uddannelse. I driften af virksomhedscentre har flere af de offentlige virksomheder anvendt deres kernekompetencer i vejledningen af kandidaterne. Fx kompetencer, der er nødvendige i løsning af omsorgsopgaver. Det kan være viden om psykiske og sociale problemer, der smidiggør vejledningen af kandidaterne. 23 Se bilag 3 - spørgsmål 10, 14 og

18 FORSKELLIGE BRANCHER GIVER FORSKELLIGE MULIGHEDER Den enkelte virksomheds brancheforhold har kunnet give nogle særlige muligheder for at drive et virksomhedscenter i virksomheden. Det har fx været særligt egnede arbejdsopgaverne, uddannelsesmuligheder, arbejdstid, særlige skånemuligheder o.a. Hovedgrupperne har været 26 % inden for detailhandel (fx detail, nærings- og nydelsesmiddel) 21 % inden for service og kultur (fx kultur og turisme, service, hotel og restauration) 18 % inden for produktion (fx industriel produktion, engros, design og grafisk arbejde) 13 % transport, bygge -og anlæg, jern og metal og gartneri 19 % offentlige virksomheder (fx social og sundhed) Øvrige - erhvervsservice og vikar (2 virksomhedscentre). Se notat Branchespecifikke muligheder og udfordringer på (under hent materiale ) for hvilke muligheder og udfordringer, de enkelte brancher har. VIRKSOMHEDERNES TRE INCITAMENTER Virksomhederne har haft tre gennemgående incitamenter til at oprette og drive virksomhedscentre: Socialt engagement Det første incitament har været det sociale engagement, hvor virksomhederne har ønsket at gøre en indsats i lokalsamfundet og hjælpe nogle mennesker. Medarbejderne i virksomhederne er blevet meget positivt overraskede og stolte over, at de har kunnet hjælpe nogle mennesker med svage forudsætninger. Rekruttering Det andet incitament har været, at virksomhederne har haft brug for arbejdskraft og gerne ville have de sidste arbejdskraftreserver ind på arbejdsmarkedet på kort og på lang sigt. Navnlig service- og omsorgsbranchen efterspørger til stadighed arbejdskraft. Opkvalificering af medarbejdere (mentor) Det tredje incitament har været, at virksomhederne har ønsket at opkvalificere deres medarbejdere ved at give dem nye udfordringer i arbejdet med forsøgets målgruppe. Sparring med jobkonsulenten og deltagelsen i mentornetværk har været betragtet som en væsentlig opkvalificering af medarbejderne. Mentorfunktionen har givet medarbejderne nogle egenskaber, som kunne anvendes i virksomhedens øvrige HR spørgsmål, fx i forbindelse med fastholdelse, sygefravær eller konfliktløsning på arbejdspladsen. Nogle virksomheder har lagt vægt på alle tre incitamenter, mens andre lægger vægt på et eller to af incitamenterne. Derudover har der været eksempler på virksomheder, der har ønsket et tættere samarbejde med jobcentret. 4 centermodeller - virksomhedscentrene indrettes forskelligt Virksomhederne i forsøget er meget forskellige, og de har også organiseret virksomhedscentrene forskelligt, afhængigt af branche, størrelse, arbejdsopgaver, virksomhedskultur o.a.. De mere end 130 virksomhedscentre, der er etableret siden pilotforsøgets start, kan beskrives i forskellige virksomhedscentermodeller. 18

19 Langt hovedparten af virksomhederne har spredt deres kandidater ud i virksomheden, efter en model som kaldes for det virtuelle virksomhedscenter: Virtuelt virksomhedscenter Mulighed for at prøve forskellige jobfunktioner, bred opbakning fra ledelse og kolleger. Denne model minder for kandidaten om en individuel praktik, idet den enkelte kandidat har løst opgaver i en slags følfunktion sammen med en medarbejder. Der har dog været mulighed for gennem forløbet at skifte mellem forskellige funktioner/afdelinger i virksomheden. Der har været en fælles ramme for alle forløb. Rammen har været en virksomhedscenterkontrakt mellem virksomhed og jobcenter om mindst fire pladser. Kontrakten har sikret ledelsesbevågenhed på virksomhedscentret, fælles vilkår, aftale om økonomi, en fælles mentor, en fælles jobkonsulent og evt. fælles støtteaktiviteter som fx sprogundervisning eller motion. En del virksomhedscentre har været organiseret som en særlig gruppe eller afdeling i virksomheden: Åben sideproduktion Tryg opstart, mulighed for vide skånehensyn, let at afvikle fælles støtteaktiviteter. Denne model ligner sideproduktion og virksomhed i virksomheden, men der har været mulighed for, at kandidaten også kunne komme ud i andre afdelinger. Rammen har været en virksomhedscenterkontrakt om mindst fire pladser med fælles vilkår. Kandidaterne har været tilknyttet en afdeling i virksomheden og har løst arbejdsopgaver i fællesskab, fx i en produktionslinje eller en del af en arbejdsfunktion. Den fælles mentor har haft ansvar for løbende forsøg med at udlåne de stærkeste kandidater til andre afdelinger/opgaver i virksomheden for at kunne styrke kontakten til de øvrige kolleger og øge mulighederne for udslusning til job. Modellen har fx været brugt i nogle produktionsvirksomheder. Der har været få, men også gode eksempler på virksomhedscentre, som har været organiseret efter andre modeller: Netværksbaseret virksomhedscenter Mulighed for varierende opgaver, stort virksomhedsnetværk ved udslusning. I denne model har virksomhedscentret fungeret i et netværk af virksomheder. Virksomhedscenterkontrakten er blevet udformet med en kernevirksomhed i netværket, fx et servicekontor i en erhvervspark. Kontrakten har omfattet mindst fire pladser med fælles vilkår. Kandidaterne har løst opgaver både i kernevirksomheden og i de enkelte virksomheder i netværket. Én mentor i kernevirksomheden har koordineret samarbejdet mellem jobcenter, kandidater og øvrige netværksvirksomheder. Modellen er hidtil kun brugt i en erhvervspark og i en ungdomsskole i et lokalsamfund. Satelitbaseret virksomhedscenter Kontakt til en bredere kreds af virksomheder, nye øjne på kandidaten. I denne model har virksomhedscentret været et vikarbureau og dets kundevirksomheder. Modellen kan sammenlignes med brug af anden aktør, idet virksomhedscentret har overtaget jobkonsulentopgaverne. Rammen har været en kontrakt om mindst fire pladser med fælles vilkår med vikarbureauet. Én mentor i vikarbureauet har fundet og rådgivet virksomhederne, foretaget opfølgning og udsluset kandidaterne. Jobcentret har alene varetaget visitation og myndighedsopgaven. Der har både været tale gruppevise forløb og enkeltplaceringer hos vikarbureauets samarbejdsvirksomheder. Modellen er hidtil kun brugt i to vikarbureauer. Modellerne er bl.a. illustreret i Magasin nr. 1, som kan hentes på (under hent materiale ) 19

20 Mentor i virksomhedscentre en ny rolle HVEM VARETOG MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE? Virksomhedscentrene udpegede en eller to ansvarlige mentorer til at varetage mentorfunktionen i virksomhedscentret. Det har ikke altid været den ansvarlige mentor, der løste arbejdsopgaver i det daglige sammen med kandidaterne, idet nogle virksomheder også udpegede sidemænd eller daglige mentorer, der gik sammen med en enkelt kandidat. I så fald hørte det til mentorfunktionen at supervisere disse sidemænd og følge op på, hvordan det gik med de enkelte kandidater. Mentorfunktionen blev varetaget af en leder eller en særligt udpeget medarbejder ofte en erfaren medarbejder. Flere virksomheder har udpeget to til denne funktion, så der altid har været backup. HVAD ER DET NYE I MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE? I de forskellige beskæftigelsesindsatser findes mange fine eksempler på mentorfunktioner, der har fungeret som én-til-én -samarbejde, hvor en mentor har haft en mentée i praktik eller i et særligt tilrettelagt forløb i en virksomhed. Den ansvarlige mentor i et virksomhedscenter har haft ansvar for mange flere kandidater typisk gennem 1 år kandidater i forløb i virksomhedscentret. Et andet nyt element i mentorfunktionen er, at jobcentret har haft en fast samarbejdspartner i virksomheden. Virksomheden har også haft en fast samarbejdspartner i jobcentret via den jobkonsulent, der har været tilknyttet virksomhedscentret (en indgang for begge parter). Et tredje element i mentorfunktion er, at mentoren har arbejdet ud fra et fælles aftalegrundlag mellem virksomheden og jobcentret for alle forløbene i virksomhedscentret. Endelig har der fundet en løbende kompetenceudvikling sted bl.a. via sparring mellem jobkonsulent og mentor og mentorforløb. Almindelig mentorfunktion En-til-en relation mellem mentor og mentee Mange skiftende kontakter med forskellige aktører Forskellige vilkår og betingelser for hvert forløb Fragmenteret kvalificering og ad hoc sparring med jobkonsulent Mentorfunktion i virksomhedscentre Ansvar for flere forløb ad gangen. Stort volumen på et år En indgang til virksomheden og en indgang til jobcentret Fælles vilkår og betingelser for alle forløb aftalt i kontrakt Kontinuerlig mentorkvalificering og sparring med jobkonsulent. Opbygning af stor erfaring med forskellige problemstillinger omkring målgruppen 20

21 HVOR MANGE KANDIDATER HAR MENTOR HAFT I VIRKSOMHEDSCENTRET? Det særlige ved mentorfunktionen i virksomhedscentre har været, at mentoren har haft ansvaret for flere kandidater på én gang, mindst 4 ad gangen i et virksomhedscenter. Antallet af pladser i et virksomhedscenter i forsøget har varieret fra 4 til 20 pladser, og der har hele tiden været udskiftninger på pladserne. Når en kandidat har været afmeldt en plads, har jobcentret fundet en ny til pladsen. Det har betydet, at mentor løbende har haft ansvar for at etablere og afslutte forløb. På 1 år har mentor i et virksomhedscenter typisk haft ansvar for kandidaters forløb. HVAD HAR MENTORFUNKTION KOSTET? Det er lidt forskelligt, hvor mange mentortimer der har været frikøbt til opgaven. Et enkelt jobcenter i forsøget har ikke betalt for mentorens arbejde, men har i stedet tilbudt opkvalificering og netværksaktiviteter. Betalingen har varieret blandt de øvrige jobcentre fra 1200 kr. pr kandidat pr. måned til 1200 kr. pr. kandidat pr. uge. 24 Udover den direkte finansiering af mentorfunktion i virksomhedscentrene, har jobkonsulenten anvendt ressourcer på opfølgning og sparring med mentoren. Der har også været afsat midler til mentorforløb for mentorerne. Nogle jobcentre har selv tilrettelagt mentorforløbene og anvendt eksterne oplægsholdere, når der har været behov for det. Det har samtidig fungeret som mentornetværk. ARBEJDSOPGAVER I MENTORFUNKTIONEN De konkrete arbejdsopgaver for den ansvarlige mentor har været, at fastlægge mål og individuelle vilkår for hvert enkelt forløb i samarbejde med kandidaten og jobkonsulenten, idet mål, arbejdsopgaver og arbejdstid kunne tilpasses den enkelte kandidat inden for rammen af den overordnede kontrakt modtage den enkelte kandidat og introducere til virksomheden matche kandidaten til arbejdsopgaver og eventuelt en afdeling i virksomheden samt sikre nødvendige skånehensyn reagere på sygefravær og andet fravær hos kandidaterne efter de retningslinjer, der er aftalt med jobkonsulenten (fx ringe til kandidaten, give jobkonsulenten besked om fraværet o.a.) følge op på de enkelte forløb, bl.a. udrede og afklare i samarbejde med jobkonsulenten vejlede og støtte kandidaterne fagligt, socialt og personligt i at opnå de aftalte mål medvirke ved udslusning af kandidaterne til job i virksomheden, job i anden virksomhed, i uddannelse eller andet supervisere sidemænd og eventuelle daglige mentorer i arbejdet med kandidaterne være bærer af virksomhedens kultur medvirke til at sikre forståelse og opbakning til virksomhedscentret. 24 Se bilag 3 spørgsmål 16 for hvordan de enkelte jobcentre støtter virksomhedscentrene efter implementering af konceptet. 21

22 DE NØDVENDIGE KOMPETENCER I MENTORFUNKTIONEN Det har været vigtigt at finde den rigtige person til mentorfunktionen. Følgende personlige kompetencer har været nødvendige: At kunne etablere tillidsforhold til et menneske i en særlig situation At kunne være bindeled mellem ledelse, kolleger, ledige - og jobkonsulent At kunne stille krav og sætte klare rammer At kunne være rummelig og tolerant At kunne have empati og evne til at lytte At kunne motivere og synliggøre udvikling At kunne vise tydelig anerkendelse At kunne kommunikere på en respektfuld måde At kunne håndtere kandidaternes reaktioner på forandring. PÅKLÆDNING AF MENTORER Ledere eller medarbejdere, der har fået ansvaret for virksomhedscentret, har haft forskellige forudsætninger for at varetage funktionen - og har derfor forskellige behov for kompetenceudvikling. Dels er der de personlige forudsætninger som livserfaring, erfaring med læringsprocesser fx fra lærlingeforhold, kendskab til målgruppe o.a. Og dels er der virksomhedens forudsætninger, såsom virksomhedens erfaring med samarbejde med jobcentret, erfaringer med individuelle praktikforløb, virksomhedens kultur og rummelighed o.a. Endelig har de lediges profil også betydet noget for, hvilke kompetencer mentoren har haft brug for. Opkvalificering har først og fremmest fundet sted gennem mentorens arbejde med kandidaterne, og mentorerne har efterhånden opnået en masse erfaring med en vifte af problemstillinger og løsningsmuligheder. Der har også fundet en løbende opkvalificering sted gennem det tætte samarbejde med jobkonsulenten, hvor begge parter har haft mulighed for at lære. Endelig har der fundet en opkvalificering sted via erfaringsudveksling med andre mentorer. Men det har også været nødvendigt at give mentorerne en række konkrete redskaber til at løse opgaverne. Det har vist sig, at mentorerne klædes bedst på i mentorforløb, der indeholder både kurser og netværksmøder, hvor mentorerne møder andre mentorer. Et mentorforløb for mentorer i virksomhedscentre kan se således ud: 1. Kursus før etablering af virksomhedscenter Om mentorfunktionen i virksomhedscentre opgaver og roller Viden om målgruppen udfordringer og løsningsmuligheder Håndtering af fravær og manglende motivation Redskaber til løbende opfølgning på kandidaterne fx skemaer, der synliggør kompetenceudvikling Redskaber til at supervisere sidemænd eller daglige mentorer Kurset kan vare 1-3 dage Deltagerne er mentorer i virksomhedscentre og gerne jobkonsulenterne, i det mindste noget af tiden. 22

23 2. Mentorforløb efter etablering af virksomhedscenter Erfaringsudveksling med andre mentorer og jobkonsulenter, herunder drøftelse af grænseflader til jobkonsulent og evt. andre støttepersoner Oplæg inden for særlige emner: fx konfliktløsning, integration, personer med psykiske vanskeligheder eller misbrug Netværksmøderne kan holdes en gang om måneden eller i kvartalet efter behov Deltagerne er både jobkonsulenter og mentorer i virksomhedscentrene. MENTORFUNKTIONENS GRÆNSEFLADER Denne problematik har været et af de gentagne samtaleemner på netværksmøder mellem mentorer og jobkonsulenter. Mentorfunktionens grænseflader til jobkonsulenters - og eventuelle andre støttepersoners - opgaver har været forskellige fra forløb til forløb. Ofte har det været personafhængigt, idet det varierer, hvorvidt en mentor har ønsket og har været i stand til at beskæftige sig med forhold for kandidaten, der ligger uden for virksomhedens regi. Det har derfor været vigtigt, at der ved indgåelse af samarbejdet er foretaget en forventningsafstemning mellem mentor og jobkonsulent, og at grænsefladerne løbende er blevet diskuteret. Hvor meget mentoren skulle involvere sig i kandidaternes problemer uden for arbejdstiden, har været afhængigt af mentorens personlighed og sociale gener. Kandidatens arbejdsliv og privatliv kan ikke fuldstændigt adskilles. I mange tilfælde har privatlivet spillet en vigtig rolle for, hvorvidt kandidaten kunne magte et virksomhedsforløb. Derfor skulle mentoren i en eller anden grad forholde sig til kandidaternes privatliv. Ofte har kandidaten haft problemer, som vedkommende ville drøfte med mentoren, eller der dukkede nogle problemer op, som skulle løses, for at virksomhedsforløbet kunne gennemføres. Her har det været mentorens opgave at sige til og fra og eventuelt inddrage jobkonsulenten. NY LOVGIVNING INDBEFATTER STØTTE TIL MENTORFUNKTIONEN I forbindelse med Virksomhedscenterforsøget blev der udarbejdet en forsøgsbekendtgørelse om bevilling af støtte til mentorordningen. Bekendtgørelsen har givet de medvirkende jobcentre tilladelse til at bevilge støtte til mentorfunktionen i et fast antal timer på den enkelte virksomhed for personer, der deltog i Virksomhedscenterforsøget. I kontrakten mellem jobcentret og virksomhedscentret aftaltes mentorens timetal. En ny mentorordning er trådt i kraft den 1. juli 2009 og inddrager bl.a. forsøgsbekendtgørelsens timefastsættelse. 23

24 Jobkonsulent for virksomhedscentre en ny rolle HVEM VARETAGER JOBKONSULENTFUNKTIONEN? Jobkonsulentfunktionen for virksomhedscentrene er blevet varetaget af et team af jobkonsulenter i jobcentret, dog sådan at hvert virksomhedscenter har haft sin egen faste jobkonsulentkontakt. Jobkonsulenterne arbejdede på tre fronter på en gang: samarbejde med virksomheden især virksomhedscentrets ansvarlige mentor samarbejde med kandidaten om motivation, fremmøde, barrierer for job o.a. samarbejde med systemet om sagen - både resten af jobcentret og kommunen som helhed, så de professionelle i sagen så vidt muligt har trukket i samme retning. HVAD ER DET NYE I JOBKONSULENTFUNKTIONEN? Jobkonsulentfunktionen for virksomhedscentre har adskilt sig fra den traditionelle jobkonsulentfunktion på en række felter: Jobkonsulenten har haft en række faste samarbejdsvirksomheder og jobcentret har indgået en kontrakt med hver virksomhed om fælles vilkår og rammer for alle forløb i virksomhedscentret. I hvert virksomhedscenter har der været et antal faste pladser til målgruppen, hvilket har betydet et stort volumen på forløb i virksomheden henover et år. (ved 4 pladser ca. 15 forløb på et år). Den enkelte jobkonsulent har haft et tæt samarbejde med den ansvarlige mentor i virksomhedscentret. Opfølgning har typisk været en gang om ugen, ofte suppleret af telefonkontakt efter behov. Jobkonsulenten har været virksomhedens indgang til jobcentret. Derfor har jobkonsulenten sørget for koordinering i den enkelte sag. Almindelig jobkonsulentfunktion En-til-en relation - med mange virksomheder og ledige Opfølgning mindst hver 3. måned på den enkelte ledige Virksomhedsopsøgende arbejde forud for et forløb Forhandling af en ny aftale med rammer og vilkår hver gang en ledig skal i virksomhedsforløb Virksomhederne er ikke nødvendigvis rustet til afklaring, udredning og udslusning. Jobkonsulenten forestår selv alle opgaver Jobkonsulentfunktion i virksomhedscentre Mange forløb ad gangen på de samme virksomheder Tæt, ugentlig opfølgning på mange kandidater ad gangen, løbende telefonkontakt med mentor Forløb på tætte, faste samarbejdsvirksomheder Indgår individuelle aftaler inden for en bestemt rammeaftale, uden forhandling af rammevilkår Kan med tiden overlade flere opgaver til virksomhedscentrene fx afklaring, udredning og udslusning. Også med skriftlige tilbagemeldinger 24

25 JOBKONSULENTENS ARBEJDSOPGAVER De konkrete arbejdsopgaver i jobkonsulentfunktionen har været, at fastlægge mål og individuelle vilkår for hvert enkelt forløb i samarbejde med kandidaten og mentoren, idet mål, arbejdsopgaver og arbejdstid kan tilpasses den enkelte kandidat inden for rammen af den overordnede kontrakt mellem virksomhed og jobcenter overlevere den enkelte kandidat til virksomhedens mentor og evt. introducere kandidaten til virksomheden foretage ugentlig opfølgning på alle kandidater i virksomhedscentret være tilgængelig for mentor - fungere som hotline foretage udredning og afklaring i samarbejde med mentor - og evt. sagsbehandler reagere på sygefravær og andet fravær hos kandidaterne, når mentor melder tilbage herom vejlede og støtte kandidaterne i forløbet som supplement til mentor sikre udslusning af kandidaterne til job, uddannelse eller andet forløb medvirke til at sikre forståelse og opbakning til virksomhedscentre i jobcentret. DE NØDVENDIGE KOMPETENCER I JOBKONSULENTFUNKTIONEN Det har været vigtigt at finde de rigtige medarbejdere til jobkonsulentfunktionen for virksomhedscentrene. Følgende personlige kompetencer har vist sig nødvendige: At kunne se muligheder i virksomhederne frem for begrænsninger At kunne være bindeled mellem virksomhed, kommune og kandidat At kunne begå sig på mange niveauer i en virksomhed - leder, mentor, kolleger o.a. At kunne begå sig i det kommunale system, internt i jobcentret og eksternt i andre afdelinger At kunne etablere tillidsforhold til et menneske i en særlig situation At kunne stille krav og sætte klare rammer for såvel virksomheder og kandidater At kunne forholde sig til andre barrierer end ledighed. 25

26 TÆT OPFØLGNING Opfølgningen har været langt tættere end i den lovpligtige indsats ved fx individuel praktik for ledige. Det væsentligste princip i opfølgningen har været, at jobkonsulenten er den eneste indgang til kommunen for mentor og kandidat. I langt de fleste virksomhedscentre er jobkonsulenten kommet på besøg en gang om ugen. Hos nogle erfarne mentorer har det i perioder været hver anden uge. Derudover har der været mulighed for, at mentor og kandidater kunne få telefonisk kontakt med jobkonsulenten, som skulle kunne håndtere en situation med kort varsel. Flere virksomhedscentre har anvendt opfølgningsskemaer for at tydeliggøre kandidatens progression i forløbet. I nogle tilfælde har det været kandidat og mentor, der udfyldte skemaet, mens jobkonsulenten har været observatør. I andre tilfælde har det været jobkonsulenten, der udfyldte skemaet. HÅNDTERING AF FRAVÆR Fravær er blevet håndteret på to forskellige måder. Nogle jobcentre har anvendt begge modeller - efter aftale med den enkelte virksomhed, men det er oftest den sidstnævnte, der er blevet anvendt: Systemorienteret linje, hvor jobkonsulenten håndterer fravær allerede ved første fraværsdag. Nogle jobcentre har haft en fast aftale med virksomhederne om, at kandidaten ved sygdom altid skulle ringe både til virksomheden og til jobkonsulenten. Begrundelsen har været, at det ikke er virksomhedernes ansvar at håndtere sygefravær Virksomhedsnær linje, hvor mentoren i første omgang håndterer fravær. Andre jobcentre har aftalt med virksomhederne, at kandidaten skal give mentor (arbejdsgiver) besked, og det har så været mentors ansvar at vurdere, om jobcentret skulle inddrages. Begrundelsen for denne aftale er, at forløbet skal være så virksomhedsnært som muligt, og at kandidaten skal føle sig som en del af en virksomhed ikke et system. I disse virksomhedscentre har det været op til mentor at vurdere, om der skulle tages kontakt til jobcentret. Efter nogle dages fravær skulle der altid tages kontakt til jobcentret og sygefraværet tages op på det ugentlige opfølgningsmøde, hvor jobkonsulenten kom på besøg. MYNDIGHED ELLER EJ Man kan vælge at lægge en myndighedsopgave ind i jobkonsulentfunktion. Opfattelserne af dette varierer fra jobcenter til jobcenter. Det er typisk jobkonsulenter med socialfaglig baggrund, der har fået myndighedsopgaven med i jobkonsulentfunktionen, mens jobkonsulenter uden socialfaglig baggrund udelukkende har koncentreret sig om det opfølgende arbejde med virksomheder og kandidater. Der er ikke belæg for at sige hvilken model, der har fungeret bedst. Der er både fordele og ulemper forbundet med at lægge myndighedsopgaven ind i jobkonsulentfunktionen. Fordele og ulemper ved at have myndighedsopgaven med i jobkonsulentfunktionen: Fordele: I den tætte opfølgning kan der reageres meget hurtigt i en sag, idet der ikke er afhængighed af sagsbehandler i jobcentret. Det gælder fx ved etablering af støtteforanstaltninger og ved sanktionering. Oftest tages beslutninger på stedet uden inddragelse af andre parter. 26

27 Ulemper: Overtagelse af myndighedsopgaven øger arbejdsbyrden hos jobkonsulenterne og sænker grænsen betydeligt for, hvor mange kandidater og opfølgninger, den enkelte jobkonsulent kan tage. Fordele og ulemper ved ikke at have myndighedsopgaven med: Fordele: Jobkonsulenterne kan koncentrere sig om opfølgningen og arbejdet med at få den enkelte kandidat videre. Ulemper: Jobkonsulenterne er afhængige af tæt samarbejde med andre afdelinger. Det kan være vanskeligt, når virksomhedscentre blot er ét ud af mange tilbud, som kolleger skal forholde sig til. Det kan betyde længere reaktionstider - støtteforanstaltninger kan tage lang tid at etablere, ligesom sanktionering kan være svært at anvende målrettet. OPBYGNING AF MENTORNETVÆRK Jobkonsulentfunktionen har også omfattet opgaven med over tid at opbygge et mentornetværk på tværs af virksomhedscentrene. Der, hvor det har fungeret bedst, har været i sammenhæng med mentorkurser og mentormøder, hvor mentorerne er blevet klædt på til mentorfunktionen. Opbygning af mentornetværk har haft flere formål: At etablere et forum for erfaringsudveksling - mentorerne kan meget let føle sig alene med deres problemstillinger At sprede de gode metoder i virksomhedscentrene At styrke mulighederne for udslusning gennem virksomhedernes kendskab til hinanden. Der er gode eksempler på, at opbygning af et mentornetværk for mentorer i virksomhedscentre er sket i tæt sammenhæng med opbygning af et virksomhedsnetværk, hvor andre virksomheder også har deltaget. PÅKLÆDNING AF JOBKONSULENTER FOR VIRKSOMHEDSCENTRE Opkvalificering til jobkonsulentfunktion er sket først og fremmest gennem jobkonsulenternes løbende arbejde med mentorer og kandidater. Derudover er der gode eksempler på jobkonsulenter, som har deltaget i mentornetværk og mentorforløb for at udveksle erfaringer med mentorer mere bredt og samtidig få gavn af de kursuselementer, oplæg o.a. Endelig har jobkonsulenter fra de 13 jobcentre i Virksomhedscenterforsøget udvekslet erfaringer på seminarer, gennem besøg hos hinanden og eventuelle opringninger om konkrete erfaringer. 27

28 Understøttelse fra bagland og omverdenen er essentiel Evalueringen viser, at indsatsen har fungeret bedst i de tilfælde, hvor jobkonsulenter og virksomhedsmentorer ikke har stået alene med opgaven. For mange af kandidaterne har jobkonsulent og mentor kunnet klare opgaven selv, men når ledige med de svageste forudsætninger skulle i et forløb i et virksomhedscenter, har det været nødvendigt, at jobcenterorganisationen og andre dele af kommunen bakkede op om indsatsen. De vigtigste samarbejdsflader har været social-, sundheds- og familieområdet samt ydelseskontoret. Derudover har de vigtigste samarbejdsflader været eksterne samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet. OPBAKNING INTERNT I JOBCENTRET ER ESSESNTIEL Hvis der ikke har været opbakning til konceptet, har det for det første været vanskeligt at finde egnede kandidater og for det andet at få bevilget de understøttende foranstaltninger, der har været nødvendige for, at et forløb kunne lykkes. Som det fremgår af afsnittet, der beskriver paradigmeskiftet, har jobcentrene måttet arbejde meget med holdningen til konceptet med at flytte fokus fra, hvad målgruppen ikke kan magte, til hvad der skal til, for at de kan magte et virksomhedsforløb og tør tage nogle chancer. Konceptet virker ikke uden ledelse Som tidligere beskrevet har ledelsen i de mest succesrige jobcentre aktivt understøttet holdningsskiftet, udstukket retningen og har så at sige vendt jobcenterskuden mod erhvervslivet, hvor virksomhedsforløb er blevet mere reglen end undtagelsen for ledige i match 3-5. Der skal være en klar visitationsstrategi, som følges og justeres løbende Alle jobcentre har navnlig i opstarten - haft problemer med visitationen til virksomhedscentrene på trods af, at de til stadighed har haft mange ledige i målgruppen. Der er flere eksempler på jobcentre, der pludselig har fået nedgang i antallet af visitationer, og som så måtte revidere deres visitationspraksis. Det er helt tydeligt, at de jobcentre, der konstant har haft de største problemer med visiteringen, er de centre, hvor der har været mindst opbakning fra ledelse og kolleger. I disse jobcentre har jobkonsulenterne brugt mange kræfter på at sælge konceptet i organisationen, og det har taget ressourcer fra opfølgningen på virksomhederne. 14 dages regel virker En stor udfordring for jobcentrene har været at sikre, at pladserne ikke står tomme. Det har frustreret virksomhederne meget, hvis pladser ikke har været fyldt op. I forsøget har der været et krav om, at en ledig plads i et virksomhedscenter skulle besættes inden for 14 dage. Hvis belægningsgraden har været under 90 %, er den økonomiske støtte til jobcentrene blevet formindsket. Dette økonomiske incitament har styrket jobcentrenes fokus på at sikre et tilstrækkeligt borgerflow, og dermed lagt et maksimalt pres på de dele af jobcenterorganisationen, som skulle visitere kandidaterne. Anvendelse af såkaldte buffer-pladser letter visiteringen Flere jobcentre har anvendt såkaldte buffer-pladser. Dvs. pladser, som kunne anvendes i et virksomhedscenter udover de aftalte faste pladser, sådan at det reelle antal kontanthjælpsmodtagere i et virksomhedscenter med 4 pladser undertiden kunne være oppe på 5-6 pladser. Fordelen 28

29 ved buffer-pladser har været følgende: En kandidat kan begynde, når vedkommende er klar, uden at gå passiv Visitationsprocessen presses i mindre grad, idet der ikke i samme grad hele tiden skal arbejdes akut med at visitere ledige Aktiveringsgraden stiger. EN PARALLELINDSATS KAN VÆRE NØDVENDIG Ledige i matchgruppe 4-5 har som bekendt andre problemer end ledighed. Det kan være fysiske barrierer, psykiske barrierer, sociale barrierer, kompetencerelaterede barrierer og misbrugsbarrierer. Barriererne betyder, at der kan være behov for en understøttende indsats uden for jobcenteregi. Det har derfor nødvendigt at lave aftaler med andre afdelinger i kommunen og evt. eksterne parter, navnlig på sundhedsområdet. Opstartsevalueringen peger på, at det kan være nødvendigt at øge bevågenheden på et højere niveau i kommunerne, så ydelsesafdeling, udførerafdeling og det sociale område i højere grad understøtter de enkelte forløb i virksomhedscentrene. 25 Nogle af jobcentrene i forsøget med virksomhedscentre har vist vejen, mens andre jobcentre overvejende har haft fokus på opbakningen i egen organisation. En fælles dagsorden er nødvendig Det har ikke i alle tilfælde været tilstrækkeligt, at det kun er jobcentret, der har en beskæftigelsesdagsorden, når kandidaten samtidig er en sag i en anden afdeling. Kolleger i social- eller familieafdelingen har ikke altid haft samme dagsorden som jobkonsulenterne. De arbejder ikke efter samme lovgivning, og der har ikke nødvendigvis været et fælles mål om beskæftigelse. Hvis familieafdelingen har en anden dagsorden, og de to dagsordener modarbejder hinanden, har det været svært at etablere et godt virksomhedsforløb. Der er eksempler på kommuner, som på øverste niveau har besluttet, at et arbejdsliv ud over at være målet, også er midlet til et bedre liv. Det har betydet, at eksempelvis familiebehandling skulle gå hånd i hånd med en beskæftigelsesindsats. Men de fleste kommuner i forsøget med virksomhedscentre har endnu ikke formuleret og realiseret en fælles dagsorden. Tværgående samarbejde om kombinationsforløb er nødvendig På udføreniveau har det været afgørende, at der blev etableret et tværgående samarbejde mellem jobcenter og andre kommunale afdelinger, sådan at det har været muligt at tilrettelægge et kombinationsforløb, med samme overordnede mål og retning. Et eksempel er en familie, som har været i familiebehandling i mange år, og derfor har været fritaget fra aktivering. En aftale mellem jobcenter og familieafdeling har banet vejen for et kombinationsforløb, hvor en del af familiebehandlingen har været, at mor og far tilknyttedes et virksomhedscenter, og således kunne opbygge en hverdag, der var så almindelig som mulig. Virksomhedsforløbet har været tilrettelagt sådan, at der var afsat tid til familiebehandling på kommunens familiecenter. 25 Se Opstartsevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre fra september 2008 på (under hent materiale ). 29

30 Der skal indgås aftaler med ydelsesafdeling Evalueringen viser, at det er nødvendigt at indgå en aftale med ydelsesafdelingen om, hvordan den kan understøtte et forløb i virksomhedscentrene, og ud fra hvilke kriterier, ydelsesafdelingen bevilger understøttende forløb, herunder hvor lang tid sagsbehandlingen må vare. I de jobcentre, hvor der ikke har været sådan en aftale, skulle den enkelte jobkonsulent /sagsbehandler fra sag til sag forhandle med den enkelte medarbejder i ydelsesafdelingen. Der er eksempler på, at det kunne være særdeles vanskeligt, fordi medarbejderen i ydelsesafdelingen arbejdede efter nogle andre kriterier for tildeling af støtte, som ikke nødvendigvis tog hensyn til, at kandidaten skulle starte på et virksomhedscenter dagen efter. Der er flere eksempler på lange ventetider på bevillinger af psykologhjælp og af transport til og fra virksomhedscentret, som har virket demotiverende på kandidaten. Der skal være strategi for de kommunale beskæftigelsesprojekters rolle I de kommuner, hvor der har været en fælles strategi for de kommunale projekter og virksomhedsforløb, har der været et tæt samarbejde mellem jobkonsulenter og kommunale projekter både før, under og efter et Virksomhedscenterforløb, hvor de kommunale projekter understøttede arbejdet med virksomhedscentre. Det har smidiggjort visitering og fastholdt indsatsen for den enkelte ledige, uden at de ledige har oplevet mange skift og meningsløse forløb. Der er eksempler på medarbejdere i kommunale projekter, der i samarbejde med jobkonsulenten har understøttet et virksomhedscenterforløb, hvis der var behov for mere støtte end den, virksomhedsmentoren og jobkonsulenten kunne tilbyde. Der er fx kandidater, som har haft behov for tæt opfølgning og i en periode skulle ringes op eller ligefrem hentes, for at de mødte op. Der har også været kandidater med større familieproblemer eller psykiske vanskeligheder, der har haft behov for en særlig kontaktperson, som har flere ressourcer end en jobkonsulent. Der har også været eksempler på, at jobkonsulenter har visiteret kandidater midlertidigt til et kommunalt projekt, hvis kandidaten havde mistet motivationen og var meget ustabil i sit fremmøde på virksomhedscentret, eller helt udeblev på grund af massive problemer. På denne måde fungerede de kommunale projekter som back-up for virksomhedscentrene. Der har også været eksempler på, at kommunale projekter har været i konkurrence med virksomhedscentre om jobcentrets ledige, og at de kommunale projekter selv etablerede virksomhedsforløb uden at anvende virksomhedscentrene. Det er samtidig de jobcentre, der har haft sværest ved visitation og håndtering af afbrudte virksomhedscenterforløb. Her har der i mange tilfælde været et slip mellem det afbrudte forløb og en ny indsats. Og det er samtidig de jobcentre, som stadig er midt i paradigmeskiftet. Samarbejde med sundhedsområdet er svært men nødvendigt Der har ikke været et koordineret samarbejde med praktiserende læger eller privatpraktiserende psykologer. Der er eksempler på, at jobkonsulenter har kontaktet kandidatens læge eller psykolog for at sikre, at deres vurdering ifbm. henvendelser om sygemeldinger tog hensyn til, at et virksomhedscenterforløb ikke nødvendigvis krævede en fuldtidsindsats til at starte med, og at der kunne tages mange hensyn til helbred og psyke på virksomhedscentrene. Der er dog eksempler på jobcentre, som har haft tilknyttet en sociallæge, psykiater eller psykolog, der kunne inddrages, når der var behov for det. Jobkonsulenterne herfra har været begejstrede, fordi de kunne trække på en ekspertise som de ikke selv har. 30

31 EVALUERINGSMETODE Denne afsluttende evaluering er en opsamling på den løbende erfaringsopsamling og de løbende analyse- og evalueringsaktiviteter, der har været i forsøget. Der er gennemført tre nye dataindsamlinger som et led i den afsluttende evaluering; disse er vedlagt som bilag. Evalueringen bygger på følgende data: Ny registerkørsler i forsøgets database (se bilag 1) Ny sammenlignende DREAM kørsler (se bilag 2) Ny spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer i forsøget (se bilag 3) Evaluering af pilotforsøget, herunder evalueringsbesøg på forsøgets jobcentre og virksomhedscentre (se (under hent materiale )) Opstartsevaluering af hovedforsøget, herunder evalueringsbesøg på forsøgets jobcentre og virksomhedscentre (se (under hent materiale )) Motivationsundersøgelse (se (under hent materiale )) Interview ifbm. magasin om virksomhedernes indsats (se magasin på (under hent materiale )) Interview ifbm. Magasin nr. 1 om jobcentrenes indsats (se (under hent materiale )) Løbende seminarer med deltagelse af jobcentre og virksomheder Workshop om virksomhedscentre for andre forsørgelsesgrupper (se notat herom på (under hent materiale )) 31

32 BILAG 1 REGISTERSTATISTIK DE KORTSIGTEDE EFFEKTER Dette bilag præsenterer de umiddelbare resultater fra hovedforsøg med virksomhedscentre, som er fremkommet på baggrund af den registerdatabase, hvor de 13 jobcentre har registreret data i forsøgets driftsperiode, 1. februar juni Resultaterne præsenteres samlet for match 3-5. Hvis der er væsentlig forskelle på matchgrupperne, fremhæves dette. Først præsenteres de baggrundsdata, som er registreret ved hvert forløbs begyndelse, også kaldet tilmeldingsdata. Ved tilmelding forstås det øjeblik, hvor en kandidat er visiteret til en plads på et bestemt virksomhedscenter. I alt 1480 kandidater har været tilmeldt et virksomhedscenter. Dernæst præsenteres forløbenes resultater (de kortsigtede effekter), dvs. hvad kandidaterne blev afmeldt til ved et forløbs afslutning. Ved afmelding forstås det øjeblik, hvor en kandidat ophører med at deltage i et virksomhedscenter; enten fordi kandidaten fortsat er i individuel praktik, uddannelse, job med løntilskud, fleksjob eller ordinær beskæftigelse, eller fordi kandidaten tilbagevisiteres til det kommunale system på grund af sygdom, dårligt fremmøde el.a. I alt 1216 kandidater er blevet afmeldt et virksomhedscenter. De resterende 264 kandidater er fortsat i virksomhedscenterforløb efter forsøgets afslutning. Til sidst beskrives forløbenes varighed, dvs. hvor mange dage kandidaterne har været tilknyttet et virksomhedscenter. Kontanthjælpsmodtagernes forudsætninger Kandidaternes baggrund Match: 28 % i matchgruppe 3, 68 % i matchgruppe 4, 2 % i matchgruppe 5 og 1 % fra starthjælp/introduktionsydelse Alder: 20 % under 25 år, 16 % år, 29 % år, 23 % år, 12 % over 50 år. Aldersgennemsnit: 35 år Køn: 52 % kvinder, 48 % mænd. Aldersgennemsnittet for begge køn er 35 år Etnicitet: 81 % har vestlig herkomst og 19 % ikke vestlig herkomst. Kandidaterne fra Virksomhedscenterforsøget har på flere områder meget svage jobforudsætninger: 79 % har ingen uddannelse efter folkeskolen, heraf har 20 % ikke afsluttet folkeskolen 37 % har aldrig haft eller har haft højst 1 års tilknytning til arbejdsmarkedet, kun 10 % har været i virksomhedspraktik i deres seneste aktiveringsforløb. Hele 64 % har været i kommunal aktivering og 10 % har været på kursus eller opkvalificering 60 % har modtaget kontanthjælp i over 1 år, 16 % har aldrig været på arbejdsmarkedet, 21 % har under 1 års erfaring, 21 % har 1-3 års erfaring, 42 % over 3 års erfaring 36 % har været passive i mere end 6 måneder, 64 % har været i tilbud inden for 6 måneder, 15 % inden for 6-12 måneder, og 21 % har været i tilbud for mere end 12 måneder siden. 32

33 DETALJER VEDR. BAGGRUNDSDATA Flere unge kandidater har ikke afsluttet folkeskolen 26 % af de unge mellem år har ikke afsluttet folkeskolen og 64 % har folkeskole som højeste niveau. For kandidaterne over 25 år har 18 % ikke afsluttet folkeskolen og 57 % har folkeskole som højeste niveau 26 Mændene er overrepræsenteret blandt de unge kandidater 59 % af de unge mellem år er mænd. Det gælder blot for 45 % af kandidaterne over 25 år. Dog er aldersgennemsnittet for begge køn 35 år Flere kvindelige kandidater har ikke arbejdsmarkedserfaring 45 % af kvinderne har aldrig haft eller har haft højst 1 års tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder for blot 29 % af mændene Flere kvindelige kandidater har modtaget kontanthjælp i længere tid 67 % af kvinderne mod 53 % af mændene har modtaget kontanthjælp i mere end 1 år. Andre undersøgelser viser, at mændene på godt og ondt er mere ustabile i kontanthjælpssystemet, hvilket kan være forklaringen på dette forhold 27 Flere kandidater fra match 4 har modtaget kontanthjælp i længere tid To tredjedele i match 4 mod en tredjedel i match 3 har været passive i mere end et år. 81 % fra match 4 mod 57 % fra match 3 har været passive i mere end 6 måneder Flere kandidater fra match 4 har haft ringe tilknytning til arbejdsmarkedet 17 % i match 4 mod 6 % i match 3 har aldrig været på arbejdsmarkedet. De kortsigtede effekter for kontanthjælpsmodtagerne 1216 KANDIDATER HAR AFSLUTTET DERES FORLØB I ET VIRKSOMHEDSCENTER I HOVEDFORSØGET. 19 % af kandidaterne er umiddelbart efter et forløb i et virksomhedscenter kommet i job eller uddannelse direkte, heraf 12,5 % i ordinært job (heraf 5,5 % i værtsvirksomheden og 7 % i en anden virksomhed) 2,5 % i fleksjob (6 ud af 25 kandidater blev ansat i værtsvirksomheden) 4 % i uddannelse. 7 % er kommet i løntilskudsjob heraf 5,5 % i værtsvirksomheden og 1,5 % i en anden virksomhed 26 Aldersgennemsnittet for kandidater, som ikke har afsluttet folkeskolen, er 34 år. For de kandidater, som blot har afsluttet folkeskolen, er gennemsnittet også 34 år. Dvs. lidt lavere en det totale aldersgennemsnit på 35 år. 27 Der er ikke nævneværdige forskelle på varigheden af mænd og kvinders forløb er i virksomhedscentrene. 33

34 Det er i høj grad de unge kandidater, der umiddelbart kom i job og uddannelse 28 % af de unge under 25 år er umiddelbart kommet i job eller uddannelse direkte efter et forløb i et virksomhedscenter (17 % i ordinært job og 10 % i uddannelse). Derudover er 7 % kommet i job med løntilskud. I alt har 249 unge under 25 år afsluttet et forløb. Aldersgennemsnit set i forhold til udslusningsresultater Udslusning til Aldersgennemsnit Fleksjob 40,5 år Ordinært job 33,1 år Uddannelse 27,2 år Løntilskud 35,5 år Alle kandidater 35,3 år Resultaterne af de øvrige afsluttede forløb i et virksomhedscenter er, at 7 % af kandidaterne er kommet i individuel praktik 1 % har fået tilkendt førtidspension 26 % er kommet i andet kommunalt tilbud 5 % har fået kontanthjælpen stoppet 13 % blev langtidssygemeldte 4 % kom i behandling (misbrug eller psykisk) 19 % vides ikke, anden årsag (primært overgået til anden sagsbehandler). DETALJER VEDR. KANDIDATERNES UDSLUSNINGSRESULTATER (DE KORTSIGTEDE EFFEKTER): Flere kandidater fra matchgruppe 3 kom i job og uddannelse 25 % fra matchgruppe 3 kom i job og uddannelse (ordinært job, fleksjob og uddannelse) mod 17 % fra matchgruppe 4 Markant flere kandidater fra matchgruppe 3 kom i ordinært job 19 % fra matchgruppe 3 kom i ordinært job mod 10 % fra matchgruppe 4 Lidt flere løntilskudsjob bevilges til kandidater fra match 3 8 % fra matchgruppe 3 kom i løntilskudsjob mod 6 % fra matchgruppe 4 Lidt flere kandidater fra matchgruppe 3 kom i uddannelse 6 % fra matchgruppe 3 kom i uddannelse mod 3 % fra matchgruppe 4 Flere kandidater fra matchgruppe 4 kom i behandling 1 % fra matchgruppe 3 mod 5 % fra matchgruppe 4 kom i behandling (misbrug eller socialpsykiatrisk) 34

35 Langtidssygemeldinger og overgang til kommunale tilbud var på samme niveau i de to matchgrupper Ingen i match 3 har fået bevilget førtidspension og kun 2 personer er kommet i fleksjob Jo længere kandidaterne har modtaget kontanthjælp, jo ringere er resultaterne Andelen der kom i ordinære job og udannelse er markant større blandt de kandidater, der har modtaget kontanthjælp i kortest tid, jf. nedenstående tabel Andelen der kom i fleksjob og løntilskudsjob er den samme uanset den forudgående kontanthjælpsperiode Andelen der overgik til et kommunalt tilbud eller langtidssygemeldes er størst blandt de der har modtaget kontanthjælp i over 3 år. Varighed på kontanthjælp set i forhold til udslusningsresultater Fleksjob Ordinært job Uddannelse Job og uddannelse total Løntilskudsjob Op til 1 år 2% 19% 7% 28% 7% 1-3 år 3% 10% 3% 16% 8% Over 3 år 3% 7% 1% 11% 6% Alle 3% 13% 4% 20% 7% Resultaterne afhænger tilsyneladende ikke af uddannelsesniveau Lidt flere kandidater uden afsluttet folkeskoleuddannelse kom i ordinært job (14 %). Til gengæld kom lidt færre i denne gruppe i uddannelse (2 %). Om virksomhedscenterforløbenes varighed Det gennemsnitlige antal dage, en kandidat har været i et virksomhedscenter, er 88. Forløbenes varighed har naturligvis været forskellig: 10 % har været i et virksomhedscenter i mindre end 15 dage 10 % mellem dage 40 % mellem dage 40 % i mere end 90 dage 35

36 Resultater set i forhold til varighed af forløb Mindre end 15 dage dage dage Mere end 90 dage Alle forløb Antal dage Gennemsnit Andet kommunalt tilbud 24% 18% 22% 32% 26% 99 Langtidssygemelding 18% 23% 14% 9% 13% 72 Behandling 8% 3% 3% 4% 4% 68 Løntilskudsjob 2% 1% 7% 9% 7% 108 Fleksjob 0% 3% 2% 3% 3% 130 Uddannelse 4% 2% 2% 6% 4% 117 Ordinært job 12% 15% 14% 10% 13% 82 Total 100% 100% 100% 100% 100% 88 På baggrund af ovenstående tabel kan man se følgende: 28 Andelen af kandidater, der kom i løntilskud steg markant, jo længere forløbene varede. Det gennemsnitlige antal dage i virksomhedscenterforløb for kandidater, der kom i løntilskudsjob var 107 Andelen af kandidater, der kom i ordinære job, har været størst for forløb, der varede mellem 15 og 90 dage. Det gennemsnitlige antal dage i virksomhedscenterforløb for kandidater der kom i ordinært job var 82 Andelen af sygemeldinger faldt, jo længere forløbene varede. Det gennemsnitlige antal dage i virksomhedscenterforløb for kandidater, der langtidssygemeldes var 72 1 ud af 10 kandidater, der blev afmeldt inden 15 dage, kom i behandling (misbrug eller socialpsykiatrisk). Det gjaldt blot for 4 % af kandidaterne samlet set. Det gennemsnitlige antal dage i virksomhedscenterforløb for kandidater, der kom i behandling var 68 En tredjedel af de kandidater, der afsluttede et forløb efter 90 dage, overgik til et andet kommunalt tilbud. Det gjaldt for en fjerdedel af kandidaterne samlet set. Det gennemsnitlige antal dage i virksomhedscenterforløb for kandidater, der kom i kommunalt tilbud var 99 Om registermetoden På skulle de 13 medvirkende jobcentre registrere data vedr. de medvirkende virksomheder og kontanthjælpsmodtagere. For kandidater er der anvendt oplysninger om deres tilmelding til og afmelding fra et virksomhedscenter. Ved tilmelding forstås det øjeblik, hvor en kandidat er visiteret til en plads på et bestemt virksomhedscenter. I tilmeldingsskemaet registreres en række baggrundsdata, som kan anvendes til at udarbejde en profil af kandidaterne. Ved afmelding forstås det øjeblik, hvor en kandidat ophører med at deltage i et virksomhedscenter; enten fordi kandidaten er fortsat i individuel praktik, uddannelse, job med løntilskud, fleksjob eller ordinær beskæftigelse, eller fordi kandidaten tilbagevisiteres til det kommunale system på grund af sygdom, dårligt fremmøde el.a. 28 Der er ikke nødvendigvis en kausal sammenhæng. 36

37 BILAG 2 - SAMMENLIGNENDE KØRSLER DE LANGSIGTEDE EFFEKTER Medio august 2009 er der gennemført sammenlignende kørsler i DREAM databasen. Sammenligningen gælder alle afsluttede aktiveringsforløb for kontanthjælpsmodtagere i hhv. matchgruppe 4 og 3 i perioden 1. februar juni Alle forløb skal være påbegyndt efter d. 1. februar 2009, hvor hovedforsøget med virksomhedscentre blev igangsat. Formålet er at belyse, hvorvidt virksomhedscentre som aktiveringsforløb har større eller mindre succes med at bringe kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet i forhold til andre aktiveringsforløb. Der er foretaget en sammenligning ved kontanthjælpsmodtagernes afgang fra hhv. virksomhedscentre (de 13 jobcentre i forsøget) og fra de øvrige aktiveringsforløb på landsplan (alle landets jobcentre), som består af: Virksomhedspraktik Særligt tilrettelagte projekter Ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse Korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering. Der er foretaget en sammenligning for hhv. match 4 og 3. Andelen i match 5 er for lille til at kunne foretage en sammenligning. Læs metodeafsnittet sidst i dette bilag om, hvordan sammenligningen er foretaget. Opsamling I denne opsamling sammenlignes med al aktivering samlet set på landsplan 5, 13 og 26 uger efter udslusning fra et forløb: Selvforsørgelsesgraden er væsentlig højere i forsøget Efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden højere end fra al anden aktivering, uanset om der ses 5, 13 eller 26 uger efter udslusningen. Efter et virksomhedscenterforløb er ca. 20 % fra match 4 og ca. 32 % fra match 3 selvforsørgende 29. Dette gælder for hhv. ca. 13 % og 28 % af de personer, som er usluset fra anden aktivering på landsplan. Selvforsørgelsesgraden er højere end fra alle andre aktiveringsformer, set hver for sig. Andelen, der kommer i løntilskudsjob er også højere i forsøget Andelen, der er kommet i løntilskudsjob, er ca. dobbelt så stor som fra al aktivering samlet set på landsplan. Kun aktiveringsredskabet virksomhedspraktik har haft de samme resultater med løntilskudsjob som Virksomhedscenterforsøget. Andelen, der bliver passive efter et virksomhedscenterforløb, er lavere i forsøget Andelen af kandidater, der blev passivt ledige efter udslusning fra virksomhedscentre, er lavere. Dog har aktiveringsformerne virksomhedspraktik og ordinær og særligt tilrettelagt uddannelse samme niveau for match 4 13 og 26 uger efter aktiveringens ophør. 29 Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende. 37

38 Nedenfor præsenteres resultaterne for hhv. matchgruppe 4 og 3 sammenlignet med 4 aktiveringsformer på landsplan. Sammenligning inden for matchgruppe 4 Hovedforsøgspopulationen er på 828 kontanthjælpsmodtagere i match 4 Sammenligningspopulationerne udgør: Virksomhedspraktik match 4 med personer Særligt tilrettelagte projekter med personer Ordinær eller særligt tilrettelagt uddannelse med personer Korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering med personer. Først præsenteres og sammenlignes baggrundsdata for matchgruppe 4 i forhold til de 4 sammenligningspopulationer. Dernæst præsenteres og sammenlignes effekten for matchgruppe 4 ved afgang/udslusning fra virksomhedscentre og fra andre aktiveringstiltag 5 uger, 13 uger og 26 uger efter endt aktivering. BAGGRUNDSDATA FOR MATCHGRUPPE 4 I det følgende sammenlignes hovedforsøgspopulationen med sammenligningspopulationerne hvad angår alder, køn, herkomst, ydelsesanciennitet og passivitet før aktivering. Der er ingen markante forskelle at fremhæve, udover at længden af passiv forsørgelse, før påbegyndelsen af et virksomhedscenterforløb, er kortere end for sammenligningsgrupperne. Alder Der er ingen markante forskelle på forsøgspopulationens match 4 og de 4 sammenligningspopulationer aldersfordeling. Det er således lykkedes at få de unge med i hovedforsøget, mens de var underrepræsenteret i pilotforsøg med virksomhedscentre. 30 Aldersfordeling - match 4 Virksomhedspraktik Forsøg Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring Under 25 år 21% 22% 20% 26% 19% år 15% 13% 13% 15% 11% år 31% 28% 27% 29% 26% år 23% 24% 26% 21% 27% år 8% 10% 11% 7% 12% år 1% 1% 1% 1% 2% Over 59 år 1% 2% 2% 1% 2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Køn 54 % i forsøgspopulationens match 4 er kvinder. For sammenligningspopulationerne gælder, at 57 % i virksomhedspraktik er kvinder 54 % i særligt tilrettelagte projekter er kvinder 30 I pilotforsøget udgjorde unge under 25 år 7 % i forsøgspopulationen. Se Evaluering. Pilotforsøg med virksomhedscentre, juni

39 65 % i uddannelsesforløb er kvinder 51 % i vejlednings- og afklaringsforløb er kvinder. Som tallene viser, er der forholdsvis flere kvinder fra uddannelsesforløb og færre fra de øvrige sammenligningspopulationer. Etnicitet 19 % i forsøgspopulationens match 4 har ikke-vestlig herkomst. Til sammenligning er det tilfældet for 19 % i virksomhedspraktik 25 % i særligt tilrettelagte projekter 37 % i uddannelsesforløb 24 % i vejlednings- og afklaringsforløb. Ydelsesanciennitet Forsøgspopulationens match 4 har en lidt kortere ydelsesanciennitet end 3 af sammenligningspopulationerne jf. tabellen nedenfor. I pilotforsøget forholdt det sig omvendt. En forklaring kan være, at de 13 jobcentre i løbet af den 1 årige forsøgsperiode satte ekstra fokus på at anvende virksomhedscentre til ny-ledige i match 4, fordi de langtidsledige var sendt i virksomhedscentre i forsøgets opstart. 72 % i forsøgspopulationens match 4 har modtaget kontanthjælp i over et år. Til sammenligning er det tilfældet for 78 % fra virksomhedspraktik 74 % fra særligt tilrettelagte projekter 78 % fra uddannelsesforløb 72 % fra vejlednings- og afklaringsforløb. Ydelsesanciennitet - match 4 Forsøg Virksomhedspraktik projekter særlig udd. og afklaring Særlige Ordinær og Vejledning Under 26 uger 16% 10% 15% 10% 19% uger 13% 12% 11% 12% 9% 1-2 år 17% 16% 13% 16% 12% 2-3 år 8% 11% 9% 10% 8% 3-4 år 8% 7% 7% 8% 7% 4-5 år 6% 7% 6% 7% 6% 5-6 år 5% 7% 6% 7% 6% 6-7 år 5% 7% 6% 7% 6% 7-8 år 4% 5% 5% 5% 5% 8-9 år 4% 4% 4% 4% 4% 9-10 år 3% 3% 4% 3% 3% Over 10 år 12% 13% 14% 12% 15% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 39

40 Passivitet før aktivering Markant flere i forsøgspopulationens match 4 har været passive i op til 6 uger inden aktiveringsstart, end i sammenligningspopulationerne. Således har 76 % i forsøgspopulationens match 4 været passive i op til 6 uger inden påbegyndelsen af et virksomhedscenterforløb. For sammenligningspopulationerne gælder det for 60 % i virksomhedspraktik 48 % i særligt tilrettelagte projekter 54 % i uddannelsesforløb 46 % i vejlednings- og afklaringsforløb. SAMMENLIGNING AF LANGSIGTEDE EFFEKTER VED UDSLUSNING I MATCHGRUPPE 4 Sammenligning af effekten ved afgang/udslusning fra virksomhedscentre og fra andre aktiveringstiltag er foretaget 5 uger, 13 uger og 26 uger efter endt aktivering. Tallene, som er fremstillet i tabeller for henholdsvis 5, 13 og 26 uger, præsenteres selvstændigt i afsnittende nedenfor. Opsamling af sammenligning over tid match 4 Efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden højere end fra al anden aktivering for matchgruppe 4. Efter et virksomhedscenterforløb er ca. 20 % selvforsørgende 31. Dette gælder for ca. 13 % af de personer, som er usluset fra anden aktivering på landsplan. Selvforsørgelsesgraden er højere end fra alle andre aktiveringsformer, set hver for sig. Andelen, der er kommet i løntilskud, ligger på niveau med virksomhedspraktik og over de øvrige aktiveringsformer 5, 13 og 26 efter (3-4 %) 32 Lidt over en tredjedel fra forsøgspopulationen har været passive i perioden efter et virksomhedscenterforløb (5, 13 og 26 uger efter). Efter 5 uger har der været flere passive i sammenligningspopulationerne. Efter 13 og 26 uger er andelen i virksomhedspraktik og ordinær og særligt tilrettelagt uddannelse på niveau med forsøgspopulationen. Nedenfor præsenteres tallene selvstændigt og efter, hvor mange uger der er gået efter afgangen. 5 uger efter udslusning - matchgruppe 4 Andelen af selvforsørgende er højere end i sammenligningspopulationerne, jf. tabellen nedenfor Andelen af personer, der er kommet i løntilskudsjob, er på samme niveau som virksomhedspraktik, og højere end de øvrige sammenligningspopulationer Andelen af passive i forsøgspopulationen har været meget lavere end i sammenligningspopulationerne. 31 Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgede. 32 Ifølge jobcentrenes registreringer i virksomhedscenter.dk er 6 % fra matchgruppe 4 kommet i løntilskud umiddelbart efter et virksomhedscenterforløb. 40

41 Udslusningsstatus efter 5 uger matchgruppe 4 Forsøg Virksomheds praktik Særlige projekter Ord. og særlig udd. Vejl. og afklaring Total 4 sammen ligningspop. Løntilskud 4% 5% 1% 1% 1% 2% Passiv kthj. 37% 43% 49% 43% 54% 49% Vejledning- og afklaring 10% 7% 9% 7% 6% 8% Særligt tilrettelagte projekter 17% 16% 10% 16% 17% 14% Ordinær og særligt tilrettelagte udd 3% 3% 4% 8% 3% 4% Virksomhedspraktik 10% 7% 9% 8% 7% 8% Uoplyst aktivering 0% 0% 0% 0% 0% 0% Selvforsørgende* 17% 14% 13% 11% 10% 12% Andet 2% 5% 4% 6% 4% 4% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% *Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende 13 uger efter udslusning - matchgruppe 4 Andelen af selvforsørgende er højere end i sammenligningspopulationerne, jf. tabellen nedenfor. Andelen af personer, der efter 13 uger er kommet i løntilskudsjob, er fortsat på samme niveau som virksomhedspraktik, og fortsat højere end de øvrige sammenligningspopulationer. Andelen af passive i forsøgspopulationen er fortsat lavere end to sammenligningspopulationer, nemlig særligt tilrettelagte projekter og korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering. Andelen er den samme som i de to øvrige sammenligningspopulationer. Udslusningsstatus efter 13 uger matchgruppe 4 Forsøg Virksomhedspraktik Særl. projekter Ord. og særlig udd. Vejl.og afklaring Total 4 sammenligningspop. Løntilskud 4% 5% 1% 1% 1% 2% Passiv kthj. 36% 37% 49% 35% 49% 46% Vejledning- og afklaring 9% 7% 9% 6% 8% 8% Særligt tilrettelagte projekter 18% 16% 10% 16% 17% 14% Ordinær og særligt tilrettelagte udd 3% 3% 4% 14% 3% 4% Virksomhedspraktik 6% 10% 9% 8% 6% 8% Uoplyst aktivering 0% 0% 0% 0% 0% 0% Selvforsørgende* 21% 16% 13% 13% 11% 13% Andet 3% 6% 4% 7% 5% 5% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% *Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende 41

42 26 uger efter udslusning - matchgruppe 4 Andelen, der 26 uger efter afgang fra et virksomhedscenter er selvforsørgende, er fortsat højere end fra sammenligningspopulationerne, jf. tabellen nedenfor. Andelen i løntilskudsjob er fortsat på samme niveau som fra virksomhedspraktik, og fortsat højere end fra de øvrige sammenligningspopulationer. Andelen af passive i forsøgspopulationerne er fortsat lavere end fra to sammenligningspopulationer, og fortsat på samme niveau som fra to andre sammenligningspopulationer. Udslusningsstatus efter 26 uger matchgruppe 4 Forsøg Virksomhedspraktik Særlige projekter Ord. og særlig udd. Vej. og afklaring Total 4 sammenligningspop. Løntilskud 3% 3% 1% 1% 1% 1% Passiv kthj. 36% 34% 42% 33% 47% 42% Vejledning- og afklaring 8% 7% 6% 5% 8% 7% Særligt tilrettelagte projekter 18% 16% 19% 16% 16% 17% Ordinær og særligt tilrettelagte udd 3% 3% 3% 14% 2% 4% Virksomhedspraktik 6% 9% 6% 6% 5% 6% Uoplyst aktivering 0% 0% 0% 0% 0% 0% Selvforsørgende* 22% 19% 15% 16% 13% 15% Andet 4% 8% 7% 8% 7% 7% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Løntilskud 3% 3% 1% 1% 1% 1% Passiv kthj. 36% 34% 42% 33% 47% 42% *Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende Bemærk, der er kun 784 borgere i forsøgspopulationens match 4 efter 26 uger. 42

43 Sammenligning i matchgruppe 3 Hovedforsøgspopulationen er på 345 kontanthjælpsmodtagere i match 3 Sammenligningspopulationerne udgør: Virksomhedspraktik match 3 udgør personer Særligt tilrettelagte projekter match 3 udgør personer Ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse match 3 udgør personer Korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering match 3 udgør personer. Først præsenteres og sammenlignes baggrundsdata for matchgruppe 3 i forhold til de 4 sammenligningspopulationer. Dernæst præsenteres og sammenlignes effekten for matchgruppe 3 ved afgang/udslusning fra virksomhedscentre og fra andre aktiveringstiltag 5 uger, 13 uger og 26 uger efter endt aktivering. BAGGRUNDSDATA FOR MATCHGRUPPE 3 I det følgende sammenlignes forsøgspopulationen med sammenligningspopulationerne, hvad angår alder, køn, herkomst, ydelsesanciennitet og passivitet før aktivering. Der er ingen markante forskelle at fremhæve, udover at varigheden på kontanthjælp, før påbegyndelsen af et virksomhedscenterforløb, er kortere end for sammenligningsgrupperne. Alder Der er ingen markante forskelle på forsøgspopulationens match 3 og de 4 sammenligningspopulationers aldersfordeling. Det er således lykkedes at få de unge med i hovedforsøget, mens de var underrepræsenteret i pilotforsøg med virksomhedscentre. 33 : Aldersfordeling - match 3 Virksomhedspraktik Forsøg Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring Under 25 år 28% 25% 34% 21% 34% år 19% 15% 15% 17% 15% år 26% 27% 24% 33% 24% år 16% 21% 18% 22% 18% år 7% 9% 6% 6% 6% år 1% 1% 1% 1% 1% Over 59 år 2% 2% 1% 1% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Køn 49 % er kvinder i forsøgspopulationen. Til sammenligning gælder dette for 54 % i virksomhedspraktik 49 % i særligt tilrettelagte projekter 60 % i uddannelsesforløb 51 % i vejlednings- og afklaringsforløb. 33 I pilotforsøget udgjorde unge under 25 år 8 % i forsøgspopulationens match 3. Se Evaluering. Pilotforsøg med virksomhedscentre, juni

44 Der er forholdsvis flere kvinder i uddannelsesforløb og virksomhedspraktik Etnicitet Der er lidt færre ledige med ikke-vestlig herkomst i forsøgspopulationens match 3, hvis man ser bort fra uddannelsesforløb, som har haft markant flere med ikke-vestlig herkomst. 22 % i forsøgspopulationens matchgruppe 3 har ikke-vestlig herkomst. Til sammenligning har 26 % i virksomhedspraktik ikke-vestlig herkomst 28 % i særligt tilrettelagte projekter ikke-vestlig herkomst 44 % i uddannelsesforløb ikke-vestlig herkomst 21 % i vejlednings- og afklaringsforløb ikke-vestlig herkomst. Ydelsesanciennitet Forsøgspopulationen har en kortere ydelsesanciennitet end 3 af sammenligningspopulationerne, jf. nedenfor. Det kan hænge sammen med, at de 13 jobcentre i løbet af den 1 årlige forsøgsperiode måtte sætte ekstra fokus på at anvende virksomhedscentre til nyledige i match 3, fordi der ikke var flere langtidsledige. De var allerede sendt i virksomhedscentre ved forsøgets opstart. 42 % fra forsøgspopulationens match 3 har modtaget kontanthjælp i over 1 år. Til sammenligning gælder det for 56 % fra virksomhedspraktik 49 % fra særligt tilrettelagte projekter 60 % fra uddannelsesforløb 37 % fra vejlednings- og afklaringsforløb. Ydelsesanciennitet - match 3 Forsøg Virksomhedspraktik projekter særlig udd. og afklaring Særlige Ordinær og Vejledning Under 26 uger 35% 28% 37% 24% 53% uger 23% 16% 14% 16% 10% 1-2 år 19% 15% 13% 16% 11% 2-3 år 5% 8% 7% 9% 5% 3-4 år 2% 5% 4% 5% 3% 4-5 år 1% 4% 4% 3% 3% 5-6 år 3% 5% 4% 5% 3% 6-7 år 3% 4% 4% 5% 3% 7-8 år 2% 3% 3% 5% 2% 8-9 år 1% 3% 2% 3% 2% 9-10 år 1% 2% 2% 3% 2% Over 10 år 5% 8% 7% 7% 5% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 44

45 Passivitet før aktivering 99 % af forsøgspopulationen har været passive i op til et år. For sammenligningspopulationerne gælder det for 96 % i virksomhedspraktik 94 % i særligt tilrettelagte projekter 94 % i uddannelsesforløb 94 % i vejlednings- og afklaringsforløb. SAMMENLIGNING AF LANGSIGTEDE EFFEKTER VED UDSLUSNING I MATCHGRUPPE 3 Sammenligning af effekten ved afgang/udslusning fra virksomhedscentre og fra andre aktiveringstiltag er foretaget 5, 13 og 26 uger efter endt aktivering. Bemærk, at der kun optræder 345 borgere i forsøgspopulationens matchgruppe 3. Bemærk endvidere, at antallet falder, når der ses på udslusningsstatus. Efter 5 uger er antallet nede på 301, efter 13 uger 261 og efter 26 uger 181. Det faldende antal skyldes, at der på DREAM databasens skæringsdato endnu ikke var gået 5, 13 og 26 uger efter seneste afmeldingsdato 30. juni 2009 Tallene, som er fremstillet i tabeller for henholdsvis 5, 13, og 26 uger, præsenteres selvstændigt i afsnittende nedenfor. Opsamling af sammenligning over tid match 3 Efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden højere end fra al anden aktivering for matchgruppe 3. Efter et virksomhedscenterforløb er ca. 32 % selvforsørgende 34. Dette gælder for ca. 28 % af de personer, som er usluset fra anden aktivering på landsplan. Selvforsørgelsesgraden er højere end fra alle andre aktiveringsformer, set hver for sig. Andelen, der er kommet i løntilskudsjob, ligger på niveau med virksomhedspraktik og over de øvrige aktiveringsformer 5, 13 og 26 uger efter. Dog falder andelen fra 6 til 4 % 35 Færre i forsøgspopulationen har været passive hele perioden efter udslusningen (ca. en fjerdedel). Nedenfor præsenteres tallene selvstændigt efter, hvor mange uger der er gået efter afgang fra aktivering. 5 uger efter udslusning - match 3 5 uger efter udslusning er andelen af selvforsørgende væsentligt højere end efter de 4 sammenligningspopulationer Andelen af personer i forsøgspopulationerne, der 5 uger efter afgangen er i løntilskudsjob, er på niveau med sammenligningspopulationen virksomhedspraktik og væsentlig højere end de øvrige sammenligningspopulationer Andelen af passive i forsøgspopulationerne er lavere end i sammenligningspopulationerne. 34 Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgede. 35 Ifølge jobcentrenes registreringer i virksomhedscenter.dk er 8 % fra matchgruppe 3 kommet i løntilskud umiddelbart efter et virksomhedscenterforløb. 45

46 Udslusningsstatus efter 5 uger matchgruppe 3 Forsøg Virksomhedspraktik Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring Total 4 sammenligningspop. Løntilskud 6% 7% 1% 1% 1% 2% Passiv kthj. 28% 30% 35% 37% 35% 34% Vejledning- og afklaring Særligt tilrettelagte projekter Ordinær og særligt tilrettelagte udd 8% 8% 8% 8% 7% 8% 15% 22% 14% 15% 17% 16% 6% 3% 2% 9% 2% 3% Virksomhedspraktik 6% 7% 10% 8% 9% 9% Uoplyst aktivering 0% 0% 0% 1% 0% 0% Selvforsørgende* 31% 20% 27% 18% 27% 25% Andet 1% 2% 2% 3% 2% 2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% *Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende 13 uger efter udslusning - match 3 Andelen, der er selvforsørgende er væsentlig højere end fra samtlige sammenligningspopulationer. Dog ligger sammenligningspopulationen vejledning og afklaring s andel kun 3 % under forsøgspopulationen Andelen af personer, der er i løntilskudsjob, er stadig på samme niveau som fra virksomhedspraktik og højere end fra de 3 øvrige sammenligningspopulationer Andelen af passive er stadig lavere end fra de 4 sammenligningspopulationer, dog kun 1 % højere end fra virksomhedspraktik. 46

47 Udslusningsstatus efter 13 uger matchgruppe 3 Forsøg Virksomhedspraktik Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring Total 4 sammenligningspop. Løntilskud 6% 7% 2% 1% 1% 3% Passiv kthj. 25% 26% 32% 32% 31% 30% Vejledning- og afklaring Særligt tilrettelagte projekter Ordinær og særligt tilrettelagte udd 10% 7% 7% 7% 9% 8% 16% 20% 18% 15% 16% 17% 3% 3% 2% 11% 2% 3% Virksomhedspraktik 6% 9% 8% 8% 8% 8% Uoplyst aktivering 0% 0% 0% 1% 0% 0% Selvforsørgende* 31% 25% 29% 21% 31% 28% Andet 3% 3% 2% 4% 2% 3% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% *Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende 26 uger efter udslusning - match 3 Andelen af selvforsørgende er væsentlig højere end fra samtlige sammenligningspopulationer Andelen af personer, der er i løntilskudsjob, er faldet til 3%, hvilket betyder, at andelen er på niveau med virksomhedspraktik og lidt højere end de øvrige sammenligningspopulationer Andelen af passive er stadig lavere end fra de 4 sammenligningspopulationer. Udslusningsstatus efter 26 uger matchgruppe 3 Forsøg Virksomhedspraktik Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring Total 4 sammenligningspop. Løntilskud 4% 4% 2% 2% 1% 2% Passiv kthj. 23% 28% 32% 29% 31% 31% Vejledning- og afklaring Særligt tilrettelagte projekter Ordinær og særligt tilrettelagte udd 9% 6% 6% 7% 9% 7% 12% 19% 20% 14% 15% 18% 3% 3% 2% 10% 2% 3% Virksomhedspraktik 8% 8% 5% 6% 5% 6% Uoplyst aktivering 1% 0% 0% 1% 0% 0% Selvforsørgende* 35% 28% 29% 25% 33% 30% Andet 4% 4% 4% 5% 4% 4% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% *Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende Bemærk, der er kun 181 borgere i forsøgspopulationens match 3 efter 26 uger. 47

48 Metode De deltagende jobcentre i hovedforsøget har foretaget en indberetning til virksomhedscenter.dk, hvoraf fremgår start og sluttidspunkt for kandidaternes deltagelse i et virksomhedscenter. Sammenligningsperioden for start og afslutning af aktivering er 1. februar juni På baggrund heraf har det været muligt at sammenligne med andre aktiveringsforløb på landsplan, kaldet sammenligningspopulationer. Kørslerne for de øvrige aktiveringsformer er ligeledes foretaget ud fra start og afslutning på en aktivering. En bestemt ledig kan optræde i mere end en sammenligningspopulation, hvis vedkommende har afsluttet flere aktiveringsforløb i perioden (også kaldet rimedans). Sammenligningspopulationerne består af Virksomhedspraktik Særligt tilrettelagte projekter Ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse Korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering Der sammenlignes ikke med aktivering i løntilskud, da løntilskud betragtes som et resultat af et forløb i et virksomhedscenter på samme vis som selvforsørgelse. Udtagelsen af sammenligningspopulationerne er sket efter, at første aktivering i er afsluttet. Der sammenlignes dels på baggrundsdata (køn, alder, etnicitet, forudgående ydelsesanciennitet og passivitet) og dels på udslusningsstatus efter 5, 13 og 26 uger, også kaldet de langsigtede effekter af aktivering. Da en afslutning på et aktiveringsforløb kan optræde helt frem til d. 30. juni 2009, kan de langsigtede effekter ikke måles for alle aktiveringsforløb. Sammenligningen er sket for henholdsvis matchgruppe 4 og 3. Da der i hovedforsøget kun er 28 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 5 og 14, der modtagere intro- eller starthjælp, er der ikke foretaget en sammenligning for disse forsørgelsesgrupper. Der er tale om startmatch, dvs. det match, den ledige havde ved påbegyndelsen af aktiveringen. Sammenligningerne er foretaget i DREAM databasen. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at de øvrige data i evalueringen af hovedforsøget er baseret på jobcentrenes indberetning ved tilmelding og afmelding til hovedforsøgets registreringssystem (se bilag 1). Det betyder, at der forekommer små variationer på baggrundsdata hvad angår køn, alder, etnicitet. Der er foretaget en kvalitetsvurdering, hvor tal fra DREAM databasen og fra hovedforsøgets registrerings-database sammenholdes. Variationerne er så små, at tallene betragtes som valide. Det er svært at sammenligne de kortsigtede udslusningseffekter, som er beskrevet i bilag 1 med de effekter, der er beskrevet i dette bilag. Effekterne skal tages med forbehold for, hvordan kommunerne registrerer. Grunden til, at vi har valgt først at se på udslusningsresultaterne 5 uger efter udslusningen, er, at der kan gå nogen tid, før et nyt forsørgelsesgrundlag bliver aktualiseret, eller et skift i aktivering bliver registreret. Der er foretaget en kvalitetsvurdering, hvor udslusningstal fra hovedforsøgets registrerings-database sammenholdes med DREAM databasens udslusningstal for en uge efter endt aktivering. Variationerne er så små, at tallene betragtes som valide. 48

49 BILAG 3 - SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT DE 13 JOBCENTERCHEFER I FORSØGET Dette bilag præsenterer resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcenterchefer i de 13 jobcentre, som deltog i hovedforsøget med virksomhedscentre. Spørgeskemaerne er indsamlet i perioden 29/4 til 12/ Alle 13 jobcentre har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Formål Spørgeskemaet indgår i slutevalueringen af forsøget og afdækker hvilke mål, jobcentrene arbejder efter hvordan jobcentrene vurderer egne resultater hvordan jobcentrene implementerer virksomhedscenterkonceptet. 1. Hvilke af følgende mål har jobcentret med kandidaterne i virksomhedscenterforløb? Målene i venstre kolonne er præsenteret kronologisk efter de mål, som flest jobcentre har. Kolonnen helt højre præsenterer tal fra spørgsmål 3, hvor jobcentercheferne spørges om, hvorvidt de er tilfredse med målopfyldelsen. I denne udregning indgår kun de jobcentre, der har det pågældende mål. Efter et virksomhedscenterforløb Er i høj grad et mål Er i mindre grad et ikke et Er slet mål mål Tilfredshed med målopfyldelse At kandidaterne i mødet med arbejdspladsens krav, muligheder og forventninger gradvist opnår en identitet ifht. arbejdsmarkedet % At kandidatens fortsatte beskæftigelsesperspektiv er afklaret % At en vis andel af kandidaterne kommer i ordinært job % At den aftalte jobplan gennemføres % At en vis andel af kandidaterne kommer i job med løntilskud % At en vis andel af kandidaterne kommer i uddannelse % At eventuelle andre barrierer og problemer er udredt med henblik på igangsætning af behandling eller andre sociale tiltag % At en vis andel af kandidaterne kommer i individuel virksomhedspraktik % At en vis andel af kandidaterne rykker op i matchkategori % At en vis andel af kandidaterne er afklaret til fleksjob % At en vis andel af kandidaterne kommer i fleksjob % At en vis andel af kandidaterne er afklaret til og bevilges revalidering % At en vis andel af kandidaterne er afklaret til førtidspension % 49

50 2. Er du generelt tilfreds med de resultater, I har opnået med virksomhedscentre til jeres målgruppe af kontanthjælpsmodtagere? Tilfreds Hverken/ eller Utilfreds Total Antal Andel 92% 8% 0% 100% * Jobcenter Rebild er hverken tilfreds eller utilfreds, hvilket skyldes, at jobcentret ikke har fået så mange i virksomhedsrettede tilbud efter virksomhedscenterforløbet, som jobcentret havde forventet. 3. Hvor vidt er du tilfreds med opfyldelsen af følgende mål? Målene er præsenteret i samme rækkefølge som i spørgsmål 1, dvs., efter hvorvidt de er et mål i jobcentrene Efter et forløb i et virksomhedscenter Tilfreds Hverken/ eller Utilfreds Er ikke et mål Total At kandidaterne i mødet med arbejdspladsens krav, muligheder og forventninger gradvist har opnået en identitet ifht. arbejdsmarkedet At kandidaternes fortsatte beskæftigelsesperspektiv er afklaret Andelen af kandidater, der kommer i ordinært job At de aftalte jobplaner gennemføres Andelen af kandidater, der kommer i job med løntilskud Andelen af kandidater, der kommer i uddannelse At eventuelle andre barrierer og problemer er udredt med henblik på igangsætning af behandling eller andre sociale tiltag Andelen af kandidater, der kommer i individuel virksomhedspraktik Andelen af kandidater, der rykker op i matchkategori Andelen af kandidater, der er afklaret til fleksjob Andelen af kandidater, der kommer i fleksjob Andelen af kandidater, der er afklaret til og bevilges revalidering Andelen af kandidater, der afklares til førtidspension

51 4. Hvordan vurderer du jeres resultater med virksomhedscentre sammenlignet med resultaterne af den øvrige indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3-5 i jobcentret? Bedre effekt Samme effekt Ringere effekt Total Antal Andel 92% 8% 0% 100% * Jobcenter Aalborg har svaret, at forsøget har samme effekt sammenlignet med deres øvrige indsats for målgruppen. Jobcentret havde pr. 31. marts 2009 fået 14 % i job eller uddannelse mod 25 %, som er gennemsnittet for de 13 jobcentre. 5. Hvor stor en andel af de afmeldte kandidater, som fortsat modtager kontanthjælp, har efter din vurdering fået noget positivt ud af at deltage i et virksomhedscenter? Antal Andel % 4 31% % 7 54% % 2 15% 1-24 % 0 0% 0 % 0 0% Total % 6. Hvad har de kandidater, som fortsat er kontanthjælpsmodtagere, fået ud af at være i et virksomhedscenter? Enig Uenig Ved ikke Total a. De fleste kandidater har fået et billede af, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads b. De fleste kandidater er blevet afklaret/udredt, og det står nu mere klart, hvad der skal sættes i værk c. De fleste kandidater har fået mod på tilværelsen og er motiveret for at komme tilbage i et virksomhedscenter d. De fleste kandidater har mistet modet, fordi det ikke lykkedes at komme i job e. Flere kandidater har lidt et nederlag, og de skulle aldrig havde påbegyndt et virksomhedscenterforløb

52 7. En del af jeres kandidater er overgået fra virksomhedscentre til kommunal aktivering. Er det tilfredsstillende? Tilfredsstillende Hverken/ eller Utilfredsstillende Total Antal Andel 46% 46% 8% 100% 8. Hvad er formålet med, at kandidaterne efter en afmelding fra et virksomhedscenterforløb overgår til kommunal aktivering? Enig Uenig Ved ikke Total a. Formålet er at finde et nyt virksomhedsforløb b. Kandidaterne er så langt fra arbejdsmarkedet, at det kun er de kommunale projekter, der kan magte opgaven c. Der skal arbejdes mere med kandidaternes motivation og mødestabilitet, inden de kan komme i et nyt virksomhedsforløb d. Der skal ske en afklaring til førtidspension e. Behandling skal igangsættes Antal virksomhedscentre og pladser pt. (primo maj 2009) Totalt antal for 13 jobcentre Antal Antal pladser uden for Antal VC pladser forsøg a. Virksomhedscentre i forsøget b. Virksomhedscentre uden for forsøget Virksomhedscentre i alt Gennemsnit for 13 jobcentre Antal Antal pladser uden for Antal VC pladser forsøg a. Virksomhedscentre i forsøget 5,5 29,7 3,8 b. Virksomhedscentre uden for forsøget 2,1-20,3 Virksomhedscentre i alt 7,6 53,8 52

53 11. Hvilke målgrupper visiteres til jeres virksomhedscentre/pladser uden for forsøget? Flersvar 13 besvarelser Antal Andel Har ikke pladser uden for forsøget 4 31% Kontanthjælp, matchgruppe % Kontanthjælp, matchgruppe % Kontanthjælp, matchgruppe % Kontanthjælp, matchgruppe % Sygedagpenge 5 38% Dagpenge 2 15% Ledighedsydelse 5 38% 12. Forsætter I med at anvende virksomhedscentre i beskæftigelsesindsatsen? Antal Andel Ja 8 62% Ja - men vi kalder dem for partnerskaber 4 31% Ja - men vi kalder dem noget andet 1 8% Nej vi viderefører ikke virksomhedscenterkonceptet 0 0% Total % 13. Hvilke elementer i virksomhedscenterkonceptet videreføres? I samme form I ændret form a. Centerkontrakt med rammer og vilkår for virksomhedscentret b. Mindst 4 faste pladser i hvert virksomhedscenter c. Hurtig opfyldning af pladser i virksomhedscentrene (de må ikke stå tomme i mere end 14 dage) d. En fast jobkonsulent til hvert virksomhedscenter e. Tæt opfølgning fra jobkonsulent f. Mentorkurser g. Mentornetværk h. Økonomisk støtte til mentorfunktionen i virksomhedscentret Total 53

54 14. Hvor mange virksomhedscentre og pladser forventer I at have pr. 1. august 2009? Totalt antal for 13 jobcentre Antal VC Antal pladser I stort set samme form I ændret form I meget ændret form Total Gennemsnit for 13 jobcentre Hvilke målgrupper kan visiteres til disse centre? Flersvar 13 besvarelser Antal Andel Kontanthjælp, matchgruppe % Kontanthjælp, matchgruppe % Kontanthjælp, matchgruppe % Kontanthjælp, matchgruppe % Sygedagpenge 11 85% Dagpenge 5 38% Ledighedsydelse 11 85% 54

55 16. Hvordan finansieres virksomhedscentrene fremover? Ingen finansiering: Holstebro: Ingen finansiering, dvs. ingen økonomisk mentorstøtte (som i forsøget) Fast mentorstøtte pr. virksomhed: Middelfart: 1700 kr. pr. uge pr. virksomhed... betaler for 10 timer af 170 kr. pr. uge Fast mentorstøtte pr. kandidat: Skive: Brøndby: Norddjurs: København: Vesthimmerland: Aalborg Gribskov: Mentorlønnen er 1200 kr. pr. kandidat pr. måned. Timeantallet er 12 timer pr. kandidat pr. måned 2000 pr. måned pr. person i de laveste matchgrupper (som nu) 1500 kr. pr. måned pr. kandidat Fast ugepris + evt. tilskud opstart + fast mentor + evt. mentorforløb 500 kr. pr. kandidat pr. påbegyndt uge 500 kr. pr. kandidat pr. uge Ugepris ca kr. pr. plads Fast mentorstøtte pr. kandidat, som dog kan justeres efter individuelle behov: Århus: Fast ugepris til dækning af virksomhedernes meromkostninger (LAB 81A), men som kan reguleres, hvis særlige behov Mentorstøtte beregnes efter, hvilken målgruppe virksomhedscentret skal arbejde med: Rebild: Forskellig mentorstøtte fra aftale til aftale, fra målgruppe til målgruppe Finansiering endnu ikke afgjort (primo maj 2009): Kalundborg: Aalborg: Aabenraa: Endnu ikke afgjort. Der søges midler i LBR Har endnu ikke afgjort det pga. en nedskæringsrunde Skal indeholdes i eksisterende budgetrammer for beskæftigelsesordninger 17. Forventer du, at I har flere eller færre virksomhedscentre ved årsskiftet 2009/2010?* Antal Andel Færre virksomhedscentre 0 0% Samme antal som nu 2 15% Flere virksomhedscentre 11 85% Total % 55

56 18. Hvilken rolle spiller LBR i implementeringen af virksomhedscenterkonceptet? Flersvar 13 besvarelser Antal Andel LBR spiller ingen rolle 0 0% LBR bliver løbende informeret 11 85% LBR har godkendt implementeringsstrategi / rammer for fortsættelse af virksomhedscenterkonceptet 0 0% LBR giver tilskud til fortsat udvikling af virksomhedscenterkonceptet 1 8% Anden rolle 1 8% 56

57 Arbejdsmarkedsstyrelsen igangsatte i 2006 et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3-5, som er på kanten af arbejdsmarkedet og som kan have problemer ud over ledighed. Målet med virksomhedscentrene var, at skabe flere indgange til arbejdsmarkedet for mennesker langt fra arbejdsmarkedet gennem tilbud, der kunne forbedre de lediges sociale og faglige kompetencer. Første fase var et pilotforsøg, hvor 6 jobcentre deltog. Første fase kørte fra 1. februar 2007 til 30. oktober Anden fase var et hovedforsøg, hvor 13 jobcentre deltog. Anden fase kørte fra 1. januar 2008 til 30. juni Slutevalueringen af hovedforsøget viser at: De 13 jobcentre etablerede, i samarbejde med virksomheder, 88 virksomhedscentre med i alt ca. 400 pladser. På trods af finanskrisen er det således lykkedes, at etablere og fastholde et stort antal nye virksomhedscentre I alt 1480 kontanthjælpsmodtagere var i et forløb i et virksomhedscenter. 68 % var fra matchgruppe 4 1/5 er kommet direkte i job eller uddannelse (12,5 % direkte i ordinært job, 2,5 % i fleksjob, 4 % i uddannelse). Herudover kom 7 % direkte i løntilskudsjob Efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden højere end fra al anden aktivering 12 ud af de 13 medvirkende jobcentre i hovedforsøget er tilfredse med de resultater, de har opnået med virksomhedscentrene 12 ud 13 jobcentre i forsøget vurderer, at den lokale effekt af virksomhedscentrene er bedre sammenlignet med jobcentrets øvrige indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3-5 Alle 13 jobcentre har nu forankret virksomhedskonceptet i driften, så det fortsætter som en væsentlig del af jobcentrets beskæftigelsesindsats for de svageste ledige 12 jobcentre anvender også konceptet til andre forsørgelsesgrupper - til ledige på ledighedsydelse eller sygedagpenge Efter afslutningen af forsøget stiger antallet af virksomhedscentre forsat Slutevalueringen offentliggøres i forbindelse med igangsættelsen af en kampagne, som skal sprede erfaringerne til alle landets jobcentre - med det formål, at alle jobcentre begynder at anvende konceptet til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Læs mere om virksomhedscentre her: