AFSLUTTENDE OPGAVE FOR IT INSPIRATORER I FAVRSKOV

Transkript

1 AFSLUTTENDE OPGAVE FOR IT INSPIRATORER I FAVRSKOV KOMMUNE Udarbejdet af: Inge Vahl Jensen og Annette Jensen April 2015

2 De digitale medier i dagtilbud Digitale medier er og bliver en større del af børns liv end tidligere, idet de møder det stort set overalt de færdes. I 2014 havde 88 % af alle forældre, med 3-6 årige tablet i hjemmet 1 og mange børn får kendskab til de digitale medier inden de er fyldt 2 år. Derfor virker det også som et naturligt kommen, at der i alle landets daginstitutioner skal arbejdes mere bevidste med de digitale medier, så alle børn på trods af deres forskellige vilkår får kendskab til disse inden skolestart. Arbejdet med den digitale dannelse skal som det beskrives i Favrskov kommunes IT strategi 2, blive en legende og udforskende måde at give børnene et middel i forhold til at kunne opleve eller udtrykke sig. Vi mener, at de digitale medier som fx ipads skal indgå som et supplement til den i forvejen allerede eksisterende pædagogiske praksis, kombineret med ny viden og tankegang. Det kan tilmed også give os en ny mulighed for at dokumentere vores hverdag overfor forældrene på, hvilket jo også er en del af vores pædagogiske arbejde. For såvel os, som forældrene, er det vigtigt at vi sætter rammerne for anvendelse af fx ipad. Om vigtigheden af dette udtaler Familierådgiver Camilla Justesen i (God morgen Danmark 2/3 2015) bla: Hvis børnene sidder foran deres tablet for lang tid, kan konsekvensen være at de bliver inaktive og i yderste tilfælde har svært ved at socialisere i den virkelige verden. Vi synes det er at sætte det lidt på spidsen, men tænker i stedet at vi skal huske, at det at bruge digitale medier kan være en ny måde at lege på og indgå i et børnefælleskab. Selvfølgelig skal vi som pædagogisk personale fx forholde os til tidsforbrug, indhold på ipads, X-boks m.m., de fysiske rammer, etik ift. brug og anvendelse m.m. Når det er gjort mener vi også, at vi skal tænke brugen af digitale medier som en bundløs skattekiste med uanede muligheder for såvel børn som personale. I arbejdet med digitale medier skal vi stadig huske at et af Favrskovs inklusionsstrategi mål 3 er at: Flest mulige børn skal oplever sig som en ligeværdig del af det almene fællesskab Det er derfor vigtigt, at vi ikke bare overlader børnene alene med ipad sene`, men at vi sikrer os/går foran som rollemodeller og viser hvordan man kan fx kan dele erfaringer med spil, inspirere hinanden, skiftes til, så der opstår gode børnefælleskaber. Det er vigtigt at vi har kendskab til det enkelte barns ressourcer og styrker så vi kan vælge aktiviteten og deltagere, så barnet oplever succes og mestring 2

3 IT- inspiratorens rolle, opgaver og kompetencer: Før end vi går i gang med at arbejde og implementere IT i personalegruppen mener vi, at det er vigtigt at der,sammen med ledelsen, er lavet retningslinjer for arbejdet i det specifikke område. Retningsliner som ligger i tråd med de overordnede retningslinjer som Favrskov har udstukket. I vores område har vi også dannet en netværksgruppe hvor ledelsen indgår. Her er der mulighed for at drøfte stort som småt og videns dele. Dermed får ledelsen også mulighed for at følge lidt mere med i hvad der sker på området Vi synes også at det er vigtigt at der i fælleskab, med ledelsen, bliver lavet en rollebeskrivelse ift. afstemning af forventninger til IT- inspiratoren. Når retningslinjerne og rollebeskrivelsen er i orden og IPad`sene er sat op til brug, er det tid til at begynde at introducere kollegaerne. Vi ha,r mens vi har gået på it kursus, løbende informeret kollegarene for at give dem fornemmelse af hvad vi er optaget af, hvad der venter dem, men også for at gøre den nysgerrige på hvordan IPads kan bruges og implementeres i den daglige pædagogiske praksis. Vi tror det er vigtigt at hele personalegruppen får et fælles fundament at arbejde ud fra og derfor har vi til vores kommende personalemøde sat emnet på dagsordenen. Vi har som forberedelse til mødet lavet en SMTTE 4 på implementeringen, da dette gør emnet meget konkret, overskueligt men også forpligtende at arbejde med. Til mødet vil vi: - introducere kollegaerne for Favrskov og områdets IT-strategi - fortælle om vores rolle som IT- inspirator - arbejde med Favrskov kommunes dilemmakort - introducere kollegaerne for en app som de selv skal arbejde videre med. På vores efterfølgende mandagsmøder vil vi så snakke om hvordan det går, hvad er godt/skidt, er der udfordringer og hvordan løser vi den. Som It inspirator er det vores opgaver at gå foran /vise vejen og samtidig acceptere og respektere, at vi har forskellige indgangsvinkler og kompetencer til arbejdet med it. Nogen har måske kendskab og interesse for området, mens det for andre kan være helt nyt og noget en mundfuld. I vores institution arbejder vi løbende med de seks læreplanstemaer, for at være sikre på at vi arbejder bevidst med alle temaer. Hvis vi fx skal arbejder med krop og bevægelse ser vi det også som vores rolle, at sikre at vi også inddrager arbejdet med de digitale medier. Vi skal orientere og inspirere vores kollegaer(gå foran), sådan at de på sigt selv kommer til at tænke det ind som en del af aktivitet(gå ved siden af/ gå bagved). Det har Annette haft god succes med i sit arbejdet, som sprogansvarlig, og i dag er arbejdet med den sproglige og skriftsproglige udvikling blevet implementeret i stort set alle pædagogiske aktiviteter, som en helt naturlig del. Det håber vi bestemt også kan lade sig gøre med arbejdet med de digitale medier. 3

4 Som IT- inspirator er det også vores opgave, sammen med ledelsen og kollegaerne at informere forældrene om arbejdet med de digitale medier. Ved at informere om hvordan vi har valgt at arbejde, tror vi også at det give en bedre forståelse og accept af hvorfor der skal arbejdes med digitale medier og de muligheder det giver. Det kunne være oplagt at tage emnet op på et forældremøde, en fredagscafe eller lignende hvor vi fx også kunne give tips til nye apps, arbejde med dilemmakort m.m. Det kunne også være at der var forældre som ligger inde med guldkorn og viden og kompetencer som vi kunne have glæde af. Lige nu hvor vi er i opstartsfasen med it synes vi at opgaven som It- inspirator er stor, men også spændende. Det har været frustrerendes, at der ikke har været meget hjælp at hente ift. opsætning af ipads, manglende netværk, nye regler for Apps/ ikke nye regler for Apps m.m. Alt sammen udfordringer som vi har stået noget alene med og som ingen rigtig har kunnet svare på. Det har ikke været det bedste udgangspunkt og har fyldt/fylder en del. Når det er sagt, så føler vi os godt klædt på efter at have været på IT- inspirator kursus. Vi har fået meget viden og inspiration og der har været en god vekslen mellem relevant teori og praktiske opgaver. Nu glæder vi os bare til at komme rigtig i gang Vi har forsøgt at lave en mindmap hvor de fremgår hvad det er vi som it ansvarlige skal i gang med: 4

5 Rødhætte og Ulven, med fokus på den sproglige- og skriftsproglige udvikling: I vores arbejde med at lave en film over eventyret, var det vigtigt for os at inddrage børnene i alle processer fra start til slut. Det var vigtigt at børnene blev medaktører i hele processen, for som der står i læreplansteamet om sprog 5 så har børnene behov for at møde voksne der lytter, forstår og anerkender deres meninger, følelser og tanker. Vi ville så løbende justerede vores tanker og planer undervejs ift. hvad der skete i børnegruppen, da vi ville være opmærksomme på at arbejde indenfor det enkelte barns nærmeste udviklingszone 6 Vi arbejdede også bevidst med udvekslingstoner og undervisningstoner 7.Udvekslingstone karakteriserer situationer hvor børn og voksne taler sammen. Begge parter spørger og svarer. De udveksler oplevelser, fortolkninger, meninger, erfaringer og viden. Undervisningstonen karakteriserer hvor den voksne lægger vægt på forklaring, instruering og lign, Her er børnene for det meste lyttede og følger den voksnes anvisninger: Vi mener ikke at den ene tone er bedre end den anden, da det afhænger meget af situationen. Det der er vigtigt er, at den voksne er bevidst om hvornår vi bruger dem. Inden vi gik i gang med vores projekt, sammen med børnene, havde vi haft flere overvejelser i forhold til hvilke børn der skulle deltage, i forhold til fokus på den sproglig udvikling og inklusion/ børnefællesskaber. Vi havde også vha. SMTTE- metoden forsøgt at lægge et strategi for hvordan vi skulle komme fra start til mål, med alle de elementer som vi gerne ville have at projektet indeholdt. Uddrag fra SMTTE-modellen(tiltag): Præsentation af forløbet og højtlæsning af eventyr for børnene Dialogisk læsning med børnene og dramatisering vha. sprogkuffert. Fordeling af roller. Dialog ift. rekvisitter, med inddragelse af skiftsprog. Produktion af rekvisitter. Dialog om børnenes replikker og forløb Optagelse af eventyr. Respons fra børnene. Vi vil nu kort nævne nogle af om vores overvejelser i projektet, men også hvordan børnene reagerede/arbejde i processen. 5

6 Dialogisk læsning Med dialogisk læsning menes oplæsning af bog, hvor det er den voksnes rolle at skabe en situation hvor barnets bliver deltagende og aktiv. Den voksne kan fx stille spørgsmål til bogens indhold under oplæsning eller efter oplæsning. Alt efter barnets alder kan der stilles åbne eller lukkede spørgsmål dvs. spørgsmål der kan besvares meget kort eller dem hvor der stilles større krav til barnets sproglige færdigheder. Her er det igen vigtigt at tage hensyn til barnets nærmeste udviklingszone Under dialogiske læsning kan der stilles situationsafhængige spørgsmål hvor vi snakker her og nu, eller situationsuafhængige hvor vi snakker det der skete i går/ for lidt tid siden. Her kan barnets forestillingsevne, kreative tankegang og fantasi også styrkes. Efter at have læst og snakkes om eventyret, hvilket børnene var rigtig gode til og gik meget op i, fik vi også børnene til at spille eventyret med nogle små dukker fra en af vores sprogkufferter. De fordelte hurtigt rollerne mellem sig og sammen kunne vi så fremføre eventyret. Børnene var meget aktive og godt i gang med at få ejerskab til eventyret. Inddragelse af skriftsprog: I vores institution forsøger vi at introducere skrift og skriftsprog i så mange aktiviteter som mulig, men stadig i legende rammer. Det var derfor også naturligt at vi inddrog det i arbejdet med arbejdspapirerne sammen med børnene. Børnene lege skrev og tegnede de ting vi aftalte at vi skulle bruge. Vi er fuldstændig enige med Ragnhild Søderbergh når hun siger: hvad øret er for talen, er øjet for skriften 8 Optagelse af eventyr: Børnene var spændte, aktive, engagerede - bare parate. De var gode til at hjælpe hinanden, gode til at vente på tur, gode til at bidrage med gode ideer, tålmodige når vi ikke kunne få teknikken til at virke m.m.. Det var bare så dejligt at se børnene få lys i øjnene. Det blev også så tydeligt at de fire børn havde fået et helt specielt børnefællesskab.. Hvad kunne være gjort anderlede? Når vi ser på vores projekt, som en helhed, er vi meget tilfredse. Vi har fået lavet den flotteste lille primitive film, som kan frembringe smil på alles læber. Børn og voksne har haft en god oplevelse og vi har opnået det mål som vi satte os i vores SMTTE. Vi har lært at arbejde med Imotion, som var vores dokumentationsredskab. Det gav os en del udfordringer under redigeringsarbejdet med filmen, men man lærer jo også af sine fejl. Nu hvor vi evaluerer, kan vi godt se at der nogle ting som vi godt kunne have gjort anderledes ift. inddragelse af IPad i forløbet. Vi kunne fx have læst eventyret på en ipad. Børnene kunne have dramatiseret eventyret ved at bruge Puppet Pals. Vi kunne have haft nogle børn til at optage eventyret og fotografere forløbet. Vi kunne have skrevet bogstaver i Book Creator m.m. Det er altid nemt at være bagklog og vi må også bare sige, at på det tidspunkt hvor vi lavede projektet havde vi mest fokus på at vi selv skulle blive fortrolige med arbejdet med apps og Ipad. På bonussiden kan vi nævne at børnene fik en rigtig god oplevelse af hvad man også kan 6

7 bruge en Ipad til, idet vi løbende forklarede dem hvad vi gjorde og hvad formålet var. Vi har også fået lavet en sød lille film, som børnene er stolte og glade for. Som ekstra bonus har vi rigtig meget materiale som kan bruges som dokumentation til forældrene. Det har været en meget lærerig proces, hvor man selvfølgelig godt kan stille spørgsmålstegn ved om det er realistisk at bruge så meget tid på en lille gruppe børn. Til det vil vi sige at det handler om en prioritering. Børnene som var med har fået et nyt børnefælleskab, de voksede med opgaverne, det var nysgerrige, engagerede, glade og fik lys i øjnene. Jo det vil vi helt sikkert anbefale til vores kollegaer Litteratur: 1 Gretlund og Heiselberg.DR medieforskning Favrskov kommune (2013): It-strategi : 3 Favrskovs kommunes Inklusionsmål 4 SMTTE model- skema og info om SMTTE-modellen infoblog.dk/smtte-model 5 Leg og lær.ministeriet for familie- og forbrugeranliggender Om pædagogisk teori og praksis- introduktion til faget pædagogik: Gytz Olesen og Wahln(2008) 7 Børnehaven gør en forskel af Charlotte Palludan 8 Skrive- og læseglæde- en sag for småbørn af Assar Thorsjo 7