Rusmiddelundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rusmiddelundersøgelse"

Transkript

1 Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013

2 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke Euforiserende stoffer Smertestillende medicin/hovedpinepiller Udvalgte fokusområder Forældrenes holdning til alkohol sammenholdt med Klasseelevers rusmiddeladfærd Tidlig rusmiddeldebut og risikoadfærd, hvilken betydning har det for unges forbrug af alkohol og rusmidler generelt Risikovillighed Konklusion og perspektivering Rådgivning m.m. i Jammerbugt Kommune Misbrugsrelaterede links: Ungdomskonsulenter i Jammerbugt Kommune

3 Indledning SSP Jammerbugt har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om forbrug af rusmidler blandt kommunens Klasses elever. Der er i alt 1502 elever i Klasse i Jammerbugt Kommune, hvoraf 1348 elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 89,7%. De er fordelt således: Tabel 1: Hvilken klasse går eleverne i /uddannelse hører de under 7. og 8. klasse Antal Procent 7. klasse % 8. klasse % Friskole 35 4 % Specialklasse 18 2 % Total % 9. og 10. klasse Antal Procent 9. klasse % 10. klasse % Ungdomsuddannelse 0 0 % Friskole 14 3 % Specialklasse 12 2 % Total % Besvarelserne er indhentet fra 4. januar 2013 til 14. februar 2013 Undersøgelsen er internetbaseret og spørgsmålene er udarbejdet med udgangspunkt i rusmiddelundersøgelse foretaget i Hjørring Det er planen at gennemføre tilsvarende undersøgelser hvert andet år fremover, altså næste gang i Dette for at følge udviklingen i unges forbrug af rusmidler. Vi har i undersøgelsen valgt at fokusere på elevernes forbrug af rusmidler og forældrenes holdning til samme hvilket gør, at spørgsmålene er målrettet elevernes erfaring med tobak, alkohol og stoffer. Vi har samtidigt ønsket at få et billede af, hvor udbredt/omfattende elevernes forbrug af energidrikke er. Der findes, på dette område, ikke et sammenligningsgrundlag. Vi finder dog området relevant og vil gerne undersøge, om øget forbrug af energidrikke kan føre til øget forbrug af alkohol. Vi kan følge udviklingen i lokalområdet ved undersøgelser hvert 2. år. SSP Jammerbugt vil benytte den viden vi får ved gennemførelse af undersøgelsen til at opdatere og udvikle relevant undervisningsmateriale til brug i undervisning og ved foredrag for forældre. Ligeledes vil vi bruge resultaterne til at påpege eventuelle behov for målrettet kommunal indsats. SSP Jammerbugt vil gerne rette en særlig stor tak til Poul Veje Pedersen fra udviklingsafdelingen i Jammerbugt Kommune, og SSP Hjørring for at have gjort hele processen mulig. 3

4 Metode og Validitet Vi har fortaget en kvantitativ undersøgelse blandt eleverne i klasse. Vi har, i undersøgelsen af målgruppens forhold til rusmidler m.v., anvendt elektroniske spørgeskemaer programmet Enalyzer. Der er, i forbindelse med dataindsamlingen, ikke foretaget andre manuelle indtastninger end dem, den enkelte elev har foretaget ved udfyldelsen af spørgeskemaet. Undersøgelsen er gennemført ude på skolerne, hvor ungdomskonsulent, Jesper Mørkholt, oftest i en hel klasse har givet en kort og enslydende introduktion og været til stede, mens eleverne har besvaret spørgeskemaerne. Her har det også været muligt, at eleverne kunne få hjælp til forståelsesspørgsmål. Vi har lagt vægt på at orientere eleverne om, at undersøgelsen er fuldstændig anonym, og vigtigheden af, at eleverne svarer så ærligt som muligt, er blevet understreget. Spørgeskemaerne er tilpasset elevernes alder/klassetrin, således at klasse har besvaret et spørgeskema og klasse et andet. Spørgeskemaerne er udformet sådan, at hvis man svarer nej til at have prøvet at drikke alkohol, så får man ikke flere spørgsmål om alkohol. Dette er gældende for samtlige spørgsmål i undersøgelsen. Hvis eleverne har svaret ved ikke til spørgsmålene fremgår disse svar ikke i statistikken. Derfor er der spørgsmål, hvor svarprocenten ikke er 100%. Databearbejdningsmetode I forbindelse med databearbejdningen, kategorisering og analyse af den indsamlede data, har vi, brugt programmet Enalyzer. Programmet gør det muligt at kategorisere, sammenholde og krydse det indsamlede data. Store dele af rapporten indeholder data, som er direkte sammenholdt med sammenligneligt data fra lignende undersøgelse i Hjørring. Vi har sammenlignet nogle af de indhentede svar for at tydeliggøre sammenhænge og tendenser. Fejlkilder Mulige fejlkilder i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet kan være: - Manglende forståelse af et spørgsmål og derfor en besvarelse, der ikke er i overensstemmelse med sandheden. - Manglende forståelse af et spørgsmål og efterfølgende hjælp af lærer eller SSPmedarbejder. Hjælpen har måske ført til, at eleven ikke svarer i henhold til sandheden, idet sandheden er for pinlig eller ikke er noget andre skal se. - Bevidst besvarelse af spørgsmål i uoverensstemmelse med sandheden. I forbindelse med undersøgelsen var der nogle elever der var fraværende, hvilket gør at ikke alle elever har svaret på undersøgelsen. De elever, der ikke har gennemført undersøgelsen på dagen, har ikke fået muligheden igen. Udeblivelse fra undersøgelsen kan skyldes sygdom, men der er en risiko for, at nogle elever er blevet væk, idet de var bange for at blive testet for brug af stoffer, hvilket vi er gjort opmærksom på, at der gik rygter om i nogle af de ældre klasser. 4

5 Undersøgelsen er lavet i januar-februar måned, hvilket kan give et forkert billede af unge, der har prøvet alkohol, idet nytår ofte bliver skålet ind med et glas champagne med forældrene. Derfor kan nogle de unge have valgt et svar der ikke svarer til normalen. Rygning: Jammerbugt Kommune blev i 2013 udvalgt til at være med i projekt Quitsmøgerne. Projektet vil bruge resultatet af denne undersøgelse som udgangspunkt, når det skydes i gang i august I undersøgelsen har vi spurgt ind til de unges erfaringer med rygning. Vi har spurgt om de har prøvet at ryge en cigaret. Hvis de svarede ja, fik de yderligere spørgsmål om deres forbrug. Der var mulighed for at svare : 1. Hver dag, 2. Mindst en gang om ugen, 3. Sjældnere end én gang om ugen, 4. Kun ved festlige lejligheder. I forbindelse med undersøgelsen var der mange elever, der gjorde opmærksomme på, at de havde prøvet at ryge 1 gang, men at de ikke røg fast. De var derfor i tvivl om, de skulle svare ja til at have røget. I dette tilfælde blev de rådet til at svare nej til, om de havde prøvet at ryge en cigaret. 5

6 Tabel 2: Hvor mange elever ryger? Samlede antal elever Ryger ikke Klasser Piger Drenge I alt Piger Drenge I alt Hjørring klasse ,7 % ,3 % ,5 % 84,0 % klasse ,8 % ,2 % ,2 % 79,8 % Samlet ,0 % ,7 % ,9 % 81,5 % 83,9 % af de unge på skolerne ryger ikke. 82,0 % af pigerne ryger ikke mod 85,7 % af drengene. På 7. og 8. klassetrin ryger 85,5 % ikke. Opdelt på køn ryger 85,7 % af pigerne ikke mod 85,3 % af drengene. På 9. og 10. klassetrin ryger 81,2 % ikke. Opdelt på køn ryger 75,8 % af pigerne ikke mod 86,2 % af drengene. Tabel 3: Hvor tit ryger de elever, der ryger? Ryger mindre end 1 mindst 1 gang Hver dag Hjørring gang om ugen Hjørring om ugen Hjørring Hjørring klasse ,5 % 16,0 % 89 72,9 % 79,4 % 13 10,7 % 6,0 % 20 16,4 % 14,7 % Piger 59 14,3 % 44 74,6 % 8 13,6 % 7 11,9 % Drenge 63 14,7 % 45 71,4 % 5 7,9 % 13 20,6 % klasse 95 18,8 % 20,2 % 37 38,9 % 30,9 % 15 15,8 % 10,3 % 43 45,3 % 58,9 % Piger 59 24,2 % 20 33,9 % 10 16,9 % 29 49,2 % Drenge 36 13,8 % 17 47,2 % 5 13,9 % 14 38,9 % Samlet ,1 % 17,6 % ,1 % 24,2 % 28 12,9 % 7,9 % 63 29,0 % 34,4 % Piger ,0 % 64 54,2 % 18 15,3 % 36 30,5 % Drenge 99 14,3 % 62 62,6 % 10 10,1 % 27 27,3 % Note: For 7. og 8. klasser indeholder kategorien "mindre end én gang om ugen også svarmuligheden "ved festlige lejligheder" 16,1 % af eleverne i Jammerbugt Kommune ryger. I Hjørring Kommune ryger 18,5 % af eleverne. Opdelt på klassetrin ryger 14,5 % i Klasse. I Hjørring Kommune ryger 16,0 % i Klasse. I Klasse ryger 18,8 %, mens der er 20,2 % der ryger i Hjørring. Af rygerne i Klasse er der 16,4 % af rygerne, der ryger hver dag, hvor det i Hjørring er 14,7%. Af rygerne i klasse er der 45,3% af rygerne, der ryger hver dag, hvor det i Hjørring er 58,9% Derudover har vi spurgt til de unges erfaring med vandpibe i klasse. Dette fordi mange, både unge og forældre, anser det for ganske ufarligt, og uden risiko for afhængighed. Dette er dog en fejlagtig opfattelse, idet vandpiberygning både er sundhedsskadelig og kan føre til afhængighed, og dermed starte en afhængighed af tobak. (se mere 6

7 Tabel 4: Elever, der ryger, har også prøvet at ryge vandpibe Ryger klasse ,5 % Piger 59 14,3 % Drenge 63 14,7 % Har prøvet at ryge vandpibe klasse 95 18,8 % 77 81,1 % Piger 59 24,2 % 51 86,4 % Drenge 36 13,8 % 26 72,2 % Her kan vi se at 81,1 % af rygerne har prøvet at ryge vandpibe. Vi har endvidere spurgt til de unges erfaringer med E-cigaret både i Klasse og Klasse. Vi oplever, at E-cigaretten vinder mere og mere frem. Den bruges ofte af rygere, der gerne vil stoppe tobaksrygning og ser E-cigaretten som en god måde at komme væk fra tobakken. Dog ved vi ikke noget om, hvilke stoffer der er i E-cigaretterne, og hvilke konsekvenser det har. Man kan købe E-cigaretten mange forskellige steder, på nettet og hos private, hvilket gør det umuligt at vide, hvad der er puttet i dampen. De findes med forskellig smag, med eller uden nikotin, og det er muligt at lave den blanding man selv ønsker. Tabel 5: Elever, der ryger, som også har prøvet at ryge e-cigaretter Ryger Har prøvet at ryge e-cigaretter klasse ,5 % 61 50,0 % Piger 59 14,3 % 22 37,3 % Drenge 63 14,7 % 39 61,9 % klasse 95 18,8 % 73 76,8 % Piger 59 24,2 % 45 76,3 % Drenge 36 13,8 % 28 77,8 % 50 % af rygerne i Klasse har prøvet at ryge E-cigaret. 76,8 % af rygerne i Klasse har prøvet at ryge E-cigaret. 7

8 Alkohol: I forbindelse med alkohol har vi ligesom Hjørring Kommune valgt at formulere spørgsmålene i Klasse anderledes end i Klasse. Vi har valgt at spørge forsigtigt ind til, om klasserne har prøvet at drikke en hel genstand og hvis svaret er nej, får de ikke flere spørgsmål omkring alkohol. Ved Klasserne lyder spørgsmålet derimod: hvor tit drikker du noget der indeholder alkohol. I vores kultur er det meget normalt, at vi drikker, både i weekender, til fester og når vi er sammen med vennerne. En adfærd hvor man vælger ikke at drikke alkohol bliver nærmest afvigende. At det i vores alkoholkultur også er meget almindeligt at drikke forholdsvis mange genstande, påvirker de unges alkoholvaner i samme retning. Samtidigt med at voksne accepterer de unges alkoholforbrug eller kun svagt protesterer, så er alkohol også let tilgængeligt og priserne relativt lave. Netop fordi forældrenes alkoholkultur og voksnes accept i almindelighed af alkoholforbruget blandt vore unger er vigtige faktorer, har vi spurgt de unge om forældrenes holdning hertil. Der er ca. 55 %(461 elever), der har prøvet at drikke en hel genstand i Klasse, heraf ca. 53 % drenge og ca. 47 % piger. Af de 461 elever synes forældrene til 198 (43 %), at det er ok at eleverne drikker alkohol derhjemme. 140 elever (30,4 %) har fået alkohol med hjemmefra. Ca. 45 % af eleverne i Klasse har ikke drukket alkohol. I Hjørring Kommune har 46 % ikke drukket alkohol. 8

9 Tabel 6: klasse elever, der har prøvet at drikke en hel genstand Har prøvet at drikke en hel genstand Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Har købt drikkevarer, der indeholdt alkohol, i en butik inden for de sidste 30 dage Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest klasse ,7 % ,3 % ,5 % 76 16,5 % ,0 % ,4 % Piger ,0 % ,1 % 65 29,7 % 31 14,2 % 99 45,2 % 77 35,2 % Drenge ,3 % ,9 % 57 23,6 % 45 18,6 % 99 40,9 % 63 26,0 % Af de 461 elever i klasse, der har drukket en hel genstand, har 292 elever (63,3 %) drukket en hel genstand indenfor de sidste 30 dage. Der er endvidere 122 (26,5 %), der har drukket 5 genstande eller flere indenfor de sidste 30 dage. Af de 122 elever, der har drukket 5 eller flere genstande, er der 76 elever (ca.62 %), der har fået lov til at drikke alkohol derhjemme af forældrene I Hjørring er der ca. 46,5 % af forældrene til unge, der har drukket en hel genstand, der synes, at det er ok, at de unge drikker alkohol derhjemme. Ca. 20 % af disse forældre har givet deres børn alkohol med hjemmefra, når de skulle til fest. I Jammerbugt er der ca. 43 % af forældrene til unge, der har drukket en hel genstand, der synes, at det er ok at de unge drikker alkohol derhjemme. Ca. 30 % af disse forældre har givet deres børn alkohol med hjemmefra, når de skulle til fest. Tabel 7: Forældre der synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest Elever ryger fast (ryger hver dag) klasse Piger % 100 % ,8 79,8 % Drenge % 79 79,8 % % 78 39, ,4 % 41 41,4 % % Ved ikke 5 2,5 % 8 4,0 % Piger 3 3,0 % 5 5,1 % Drenge 2 2,0 % 3 3,0 % 94 47, ,5 % 46 46,5 % % 10 5,1 % 4 4,0 % 6 6,1 % Blandt de 198 unge i klasse, hvor forældrene synes det ok at drikke alkohol derhjemme har 158 (ca. 80 %) drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. 78 af disse unge (Ca. 39 %) har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. 9

10 Tabel 8: Forældre der ikke synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældre synes ikke, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest Elever ryger fast (ryger hver dag) klasse % 61 46,2 % 21 34,4 % 20 15,2 % 4 3,0 % Piger % 31 53,4 % 12 38,7 % 13 22,4 % 1 1,7 % Drenge % 30 40,5 % 9 30,0 % 15 20,3 % 3 4,1 % Ved ikke 9 6,8 % 2 3,3 % Piger 3 5,2 % 2 6,5 % Drenge 6 8,1 % 0 0,0 % Blandt de 132 unge i klasse, hvor forældrene ikke synes det er ok at drikke alkohol derhjemme, har 61 (ca. 46 %) drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. 21 af disse unge (ca. 34 %) har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. Vi kan se, at der er en markant forskel på hvor meget unge drikker, hvis de kommer fra et hjem, hvor de gerne må drikke alkohol, og hvis de kommer fra et hjem, hvor de ikke har lov til det. Hvor ofte drikker du noget der indeholder alkohol? Klasse Tabel 10: klasse: Hvor ofte drikkes noget, der indeholder alkohol klasse Hjørring Piger Drenge Aldrig 52 10,3 % 15,6 % 21 8,6 % 31 11,9 % Højest én gang om måneden ,5 % 28,8 % 76 31,1 % 68 26,1 % ca. 2-4 om måneden ,9 % 43,1 % ,6 % ,4 % ca.2-3 gange om ugen 41 8,1 % 10,1 % 13 5,3 % 28 10,7 % ca. 4 gange om ugen eller oftere 7 1,4 % 2,3 % 2 0,8 % 5 1,9 % Ved ikke 19 3,8 % 0 % 11 4,5 % 8 3,1 % 89,7 % af de unge i Klasse drikker alkohol, hvor det i Hjørring er 84 %, der drikker alkohol. 10

11 Hvor gammel var du første gang du drak dig fuld? Klasse Tabel 11: Alder for klasse elever, da de første gang drak sig fuld Aldersgruppe Antal elever Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage ca. 16 år ,0 % 22 88,0 % Ca år ,8 % ,1 % Under 13 år 38 7,5 % 35 92,1 % Når vi ser på debutalderen for at være fuld, ser vi at ca. 60% af de unge var mellem år da de drak sig fulde 1. gang. 7,5% drak sig fulde 1.gang da de var under 13 år, og 5% var 16 år eller derover 1.gang de drak sig fulde. De resterende procenter op til 100% har svaret ved ikke til spørgsmålet om, hvornår de drak sig fulde 1. gang. Energidrikke Tabel 12: klasse: Forbrug af energidrik sammenholdt med forbrug af alkohol Forbrug af energidrik Mindst drukket en hel genstand inden for den sidste måned Heraf drukket 5+ genstande på én dag den sidste måned Aldrig 64 74,0 % 38 59,4 % 1 gang om måneden ,1 % ,9 % 2-4 gange om måneden ,0 % ,4 % 2-3 gange om ugen 40 95,2 % 35 87,5 % 4+ gange om ugen 12 85,7 % ,0 % Vi var også interesserede i at se, om forbruget af energidrik havde en sammenhæng med hvor meget alkohol eleverne drak. Vi kan se ud fra tabellen, at der tegner sig et billede af at jo flere energidrikke de unge drikker, jo mere alkohol drikker de også. Dermed bekræftes vores mistanke om, at energidrikke kan være med til at øge alkoholforbruget hos de unge. 11

12 Euforiserende stoffer Vi mener, at det at eksperimentere med euforiserende stoffer er et ungdomsfænomen. Næsten alle, som prøver at tage stoffer, gør det, inden de er fyldt 20 år, og kun de færreste fortsætter brugen. Hash er langt mere udbredt end andre illegale stoffer. Undersøgelser på landsplan viser, at unge der har et aktuelt forbrug af hash, dvs. at de har brugt det indenfor de sidste 30 dage, også har flere syge/pjækkedage end unge, som ikke har prøvet hash. Samtidigt har de unge, som har prøvet at tage andre stoffer typisk også prøvet hash. Næstmest udbredt er de stoffer, som de unge bruger i festmiljøet, dvs. amfetamin, kokain og ecstasy. Vi har i undersøgelsen spurgt om de unge nogensinde har prøvet at tage nogen former for stoffer, f.eks. hash, lightergas, speed, kokain osv. De som har svaret nej, har ikke fået yderligere spørgsmål om emnet. Til de som har svaret, at de har prøvet at tage stoffer er vi selvfølgeligt interesseret i at vide hvilke stoffer, de har taget. Vi vil også gerne vide, om det stadig er et aktuelt forbrug. 12

13 Vi er især nysgerrige på at finde ud af, om dem som prøver hash, også er dem, som prøver andre narkotiske stoffer. Som beskrevet senere kan vi danne os et billede af, hvilke unge, der er risikovillige med hensyn til at prøve stoffer. Ca. 98 % af eleverne i Klasse har ikke taget stoffer. I Hjørring havde 96 % af eleverne ikke taget stoffer Ca. 88 % af eleverne i Klasse har ikke taget stoffer. I Hjørring havde 86,5 % af eleverne ikke taget stoffer Tabel 13: Har prøvet at tage stoffer (hash, lightergas, speed, kokain mv.) Hjørring klasse 18 2,1 % 3,6 % Piger 8 1,9 % Drenge 10 2,3 % klasse 62 12,3 % 13,3 % Piger 34 13,9 % Drenge 28 10,7 % Samlet 80 5,9 % 7,3 % Piger 42 6,4 % Drenge 38 5,5 % Ca. 2 % af eleverne i Klasse på skolerne i Jammerbugt Kommune og ca.12 % af elverne i Klasse har prøvet at tage stoffer. 18 elever ud af de 843 adspurgte i 7.-8.klasse har svaret, at de har prøvet at tage stoffer, heraf er 8 piger og 10 drenge. Ud af de 18, som har prøvet at tage stoffer, har 13 af disse prøvet at ryge hash og 12 af dem indenfor det sidste år. 62 ud af 505 adspurgte elever i Klasse har svaret, at de har prøvet at tage stoffer, heraf 34 piger og 28 drenge. Ud af de 62 har 59 prøvet hash og 48 indenfor det sidste år. Ca. 6 % af alle adspurgte elever i Klasse har prøvet at tage stoffer. I Hjørring Kommune har ca. 7,5 % af alle adspurgte elever prøvet at tage stoffer. 13

14 Debutalderen på de elever, der har prøvet hash ligger for Klasserne oftest omkring års alderen, mens den for Klasserne har overvægt ved omkring års alderen Tabel 14: Alder på elever, der har prøvet hash klasse Piger Drenge ca år 1 7,7 % 1 76,9 ca år 10 % 4 16,7 % 0 0,0 % 66,7 85,7 % 6 % 14,3 % 16,7 % 0 0,0 % Under 13 år 1 7,7 % 0 0,0 % 1 Ved ikke 1 7,7 % klasse Piger Drenge ca. 17 år 1 1,7 % 0 0,0 % 1 3,6 % 67,8 64,5 71,4 ca år 40 % 20 % 20 % ca år 15 25,4 % 9 29,0 % 6 21,4 % Under ,7 % 1 3,2 % 0 0,0 % Ved ikke 2 3,4 % 1 3,2 % 1 3,6 % Samlet Piger Drenge ca. 17 år ca år 41 56,9 % 21 56,8 % 20 57,1 % ca år 25 34,7 % 13 35,1 % 12 34,3 % Under ,8 % 1 2,7 % 1 2,9 % Ved ikke 3 4,2 % 2 5,4 % 1 2,9 % Vi har spurgt eleverne i klasse om hvilke typer stoffer de har prøvet ud over hash. Der er 2 elever, der har prøvet at tage andre stoffer end hash. Én elev har prøvet at sniffe opløsningsmidler, og én har prøvet andre stoffer end de anførte. 14

15 Figur 1: Hvilke stoffer er de mest benyttede ud over hash i klasse Amfetamin/speed Esctasy Kokain LSD Heroin Rygeheroin Euforiserende svampe 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Snifning af opløsningsmidler, eks. lightergas, deodorant 50% 50% Andre stoffer 50% 50% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Har aldrig prøvet For mere end et år siden Indenfor det sidste år Indenfor de sidste 30 dage Vi har ligeledes spurgt eleverne i klasse om, hvilke typer stoffer de har prøvet ud over hash. Der er 21 elever, der har prøvet at tage andre stoffer end hash. Det mest afprøvede stof er amfetamin, som 14 af de 21 elever har prøvet. Der er 10, som har prøvet kokain, og 6 der har prøvet ecstasy. Af de 21, der har prøvet andre stoffer end hash, er 16 piger og 5 drenge. Figur 2: Hvilke stoffer er de mest benyttede ud over hash i klasse Amfetamin/speed 33% 33% 19% 14% Esctasy 71% 14% 10% 5% Kokain 52% 29% 19% LSD 100% Heroin 90% 10% Rygeheroin 90% 10% Euforiserende svampe 86% 14% Snifning af opløsningsmidler, eks. lightergas, deodorant 76% 10% 14% Andre stoffer 62% 24% 10% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Har aldrig prøvet For mere end et år siden Indenfor det sidste år Indenfor de sidste 30 dage 15

16 Smertestillende medicin/hovedpinepiller Der har været meget omtale i medierne om pilleforgiftninger hos de helt unge, især pigerne, som står for langt størstedelen af indlæggelser på grund af forgiftninger. Der er stor risiko forbundet med hyppig indtagelse af smertestillende medicin, da det kan forårsage leverskader, nyreskader og maveblødning. De unge tager pillerne som løsning på et helt andet problem end det, præparatet er lavet til. Det kan være problemer i forhold til familie, skole eller venner. En stor del af de ældre piger (16 år og opefter) som tager hovedpinepiller dagligt, henviser til, at de føler sig presset i skolesammenhæng, mht. lektier samt dårligt indeklima i skolerne. Disse piger oplever også ofte stor grad af utryghed og lavt selvværd. Vi er interesseret i at vide hvor udbredt smertestillende medicin er blandt ungdommen i vores lokalområde, så derfor har vi valgt at tage emnet med ind i vores undersøgelse. 16

17 Vi har spurgt alle, om de tager smertestillende medicin/hovedpinepiller, og hvis de svarede ja, har vi spurgt ind til hvor ofte. Her var svarmulighederne: 1. Hver dag, 2. Flere gange om ugen, 3. En gang om ugen, 4. Én gang om måneden, 5. Sjældent, kun ved sygdom Vi fik følgende svar: 1192 ud af 1348 adspurgte har prøvet at tage smertestillende medicin. Det svarer til 88,5 % af de adspurgte unge, der har taget smertestillende medicin. Til sammenligning havde 59 % af eleverne i Hjørring Kommune taget smertestillende medicin. Af de 1192 elever, der havde taget smertestillende, var der 898 elever, der kun brugte det sjældent/ved sygdom. 37 elever brugte smertestillende medicin flere dage om ugen. Af de 37 var 32 piger. Der var 16 elever ud af de 1192 elever, der brugte smertestillende medicin hver dag. Af de 16 elever var 15 piger. Tabel 15: Elever, der har prøvet at tage smertestillende midler/hovedpinepiller Har prøvet Sjælden/kun ved sygdom ca. én gang om måneden ca. én gang om ugen Flere dage om ugen Hver dag Ved ikke klasse ,7 % ,2 % 79 10,6 % 36 4,8 % 17 2,3 % 7 0,9 % 39 5,2 % Piger ,2 % ,2 % 52 13,4 % 17 4,4 % 13 3,3 % 6 1,5 % 20 5,1 % Drenge ,5 % ,5 % 27 7,5 % 19 5,3 % 4 1,1 % 1 0,3 % 19 5,3 % klasse ,9 % ,9 % 46 10,4 % 30 6,8 % 20 4,5 % 9 2,0 % 11 2,5 % Piger ,4 % ,4 % 34 14,9 % 21 9,2 % 19 8,3 % 9 3,9 % 5 2,2 % Drenge ,8 % ,0 % 12 5,6 % 9 4,2 % 1 0,5 % 0 0,0 % 6 2,8 % Samlet ,4 % ,6 % 125 9,3 % 66 4,9 % 37 2,7 % 16 1,2 % 50 3,7 % Piger ,9 % ,1 % 86 13,1 % 38 5,8 % 32 4,9 % 15 2,3 % 25 3,8 % Drenge ,2 % ,0 % 39 5,6 % 28 4,1 % 5 0,7 % 1 0,1 % 25 3,6 % Hvad har de unge, der tager smertestillende hver dag, ellers prøvet? Tabel 16: Elever, der tager smertestillende midler/hovedpinepiller hver dag Tager smertestillende midler hver dag Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Har prøvet at tage stoffer Ryger Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har set én eller begge forældre fulde inden for de sidste 30 dage klasse 7 0,8 % 3 42,9 % 1 14,3 % 2 28,6 % 2 28,6 % 1 14,3 % klasse 9 1,8 % 7 77,8 % 4 44,4 % 4 44,4 % 4 44,4 % Samlet 16 1,2 % 10 62,5 % 5 31,3 % 6 37,5 % 5 31,3 % Vi kan se, at de unge, der tager smertestillende hver dag, bruger flere rusmidler end deres jævnaldrene. De er mere risikovillige i forhold til at prøve stoffer og ryger mere. 17

18 Udvalgte fokusområder Afgrænsning Vi har valgt at fokusere på resultaterne som har at gøre med: 1. Forældrenes holdning til alkohol sammenholdt med Klasseelevers rusmiddel adfærd. 2. Tidlig rusmiddeldebut og risikoadfærd, og hvilken betydning det har for unges forbrug af alkohol og af rusmidler generelt. Vi kunne vælge at undersøge mange andre sammenhænge/områder, men vi finder disse både interessante og relevante for vores forbyggende arbejde og undervisning rundt på skolerne. Både i forhold til undervisning og forebyggelse hos eleverne, men også som (forebyggende) oplysning til lærere og forældre. Forældrenes holdning til alkohol sammenholdt med Klasseelevers rusmiddeladfærd Tabel 17: Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest Elever ryger fast (ryger hver dag) Klasse Piger % 100 % ,8 79,8 % Drenge % 79 79,8 % % 78 39, ,4 % 41 41,4 % % Ved ikke 5 2,5 % 8 4,0 % Piger 3 3,0 % 5 5,1 % Drenge 2 2,0 % 3 3,0 % 94 47, ,5 % 46 46,5 % % 10 5,1 % 4 4,0 % 6 6,1 % Blandt de 198 unge i klasse, hvor forældrene synes, det er ok at drikke alkohol derhjemme, har 158 (ca. 80 %) drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. 78 unge (Ca. 48 %) har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. 18

19 Tabel 18: Forældre synes ikke, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældre synes ikke, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest Elever ryger fast (ryger hver dag) Klasse % 61 46,2 % 21 34,4 % 20 15,2 % 4 3,0 % Piger % 31 53,4 % 12 38,7 % 13 22,4 % 1 1,7 % Drenge % 30 40,5 % 9 30,0 % 15 20,3 % 3 4,1 % Ved ikke 9 6,8 % 2 3,3 % Piger 3 5,2 % 2 6,5 % Drenge 6 8,1 % 0 0,0 % Blandt de 132 unge i klasse, hvor forældrene ikke synes, det er ok at drikke alkohol derhjemme, har 61 (46 %) drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. 21 unge (30 %) har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. Tabel 19: klasse elever, der har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældre Har drukket 5 synes, at det Forældrene har eller flere genstande på én drikke alkohol er okay at givet alkohol med hjemmefra dag de sidste derhjemme til en fest 30 dage (mindst én genstand) klasse % % % Piger % % % Drenge % % % Vi kan se, at elever der har tilladelse til at drikke hjemmefra, drikker mere alkohol end elever, der ikke har lov til det af forældrene. Dvs. at vi ligesom i andre landsdækkende undersøgelser, samt i Hjørring Kommunes undersøgelse kan konkludere, at der er en sammenhæng mellem forældres holdninger og grænsesætning i forhold til alkohol og omfanget af deres børns forbrug af alkohol. 19

20 Tidlig rusmiddeldebut og risikoadfærd, hvilken betydning har det for unges forbrug af alkohol og rusmidler generelt Tabel 20: Alder for klasse elever, da de første gang drak sig fuld Aldersgruppe Antal elever Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Elever ryger fast (ryger hver dag) Elever har prøvet at tage hash Har du prøvet andre stoffer end hash? Har prøvet at tage smertestillende midler/hovedpinepiller ca. 16 år ,0 % 22 88,0 % 2 8,0 % 1 4,0 % 0 0,0 % 22 88,0 % Ca år ,8 % ,1 % 29 9,6 % 46 15,2 % 15 5,0 % ,7 % Under 13 år 38 7,5 % 35 92,1 % 12 31,6 % 12 31,6 % 3 7,9 % 34 89,5 % I rusmiddelundersøgelsen er der en klar sammenhæng mellem de unges debutalder og deres aktuelle forbrug af rusmidler generelt. Tidlig debut giver et højt aktuelt forbrug af rusmidler. Der er ved begge undersøgelser ingen nævneværdig forskel på forbruget af alkohol, kønnene imellem. Men når vi ser på hash og andre rusmidler(amfetamin, ecstasy, kokain), viser undersøgelsen, at det primært er drenge, der ryger hash, mens pigerne foretrækker de andre typer rusmidler, som amfetamin, kokain, ecstasy osv. Risikovillighed De unge, der starter tidligt med at drikke sig fulde samt ryge cigaretter, har en større risikovillighed i forhold til at afprøve illegale rusmidler. Der er en klar tendens i retning af, at unge der begynder tidligt med at drikke alkohol, også har et større aktuelt forbrug af alkohol og tobak samt illegale rusmidler. Unge, der venter med at drikke sig fulde til de er år, tager væsentligt færre stoffer og drikker generelt mindre alkohol. Tabel 21: Elever, der ryger hver dag Ryger hver dag Heraf prøvet at tage stoffer (hash, lightergas, speed, kokain mv.) klasse 20 2,4 % 7 35,0 % klasse 43 8,5 % 29 67,4 % Samlet 63 4,7 % 36 57,1 % 20

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 0 Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer, 8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Undersøgelsen er gennemført i samarbejde

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

Ungeprofil 2014. Varde kommune

Ungeprofil 2014. Varde kommune Ungeprofil 2014 Varde kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Ungeprofil 2014. Aabenraa kommune

Ungeprofil 2014. Aabenraa kommune Ungeprofil 2014 Aabenraa kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge 9. klassetrin, skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND 5 DELTAGELSE OG SVARPROCENT 6 TOBAK OG RUSMIDLER

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

- vi søger langsigtede resultater

- vi søger langsigtede resultater Hedensted chat amfetamin forældre ssp hash butikstyveri alkohol børn ansvar unge fuld stoffer Skoleår 11-12 ungdomskultur mobning lærer SSP - vi søger langsigtede resultater I Hedensted Kommune er SSP

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Alkohol og stoffer! En pejling af forbrug af rusmidler blandt 16 19 årige på Struer Statsgymnasium og. klasserne i Struer. Temaaften

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Alle de andre gør det! -

Alle de andre gør det! - Alle de andre gør det! - forebyggelsestiltag i 6. kl. 1 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobnings forløb Årgangs

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED MISBRUGSTEAMET: DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF BEHANDLING: DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE RUSMIDLER: 1 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Den

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Unge og rusmidler. Unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler

Unge og rusmidler. Unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler 2013 Unge og rusmidler Unge på ungdomsuddannelsernes er med rusmidler Udarbejdet af Anja Nesgaard Dal Forebyggelseskonsulent Rusmiddelcenter Randers Indledning Baggrund for undersøgelsen: Inspireret af

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang Kirstinebjergskolen Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Hvor populær synes du selv, du er i din klasse? - sæt ét kryds

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen Bilag A Oversigt over samtlige figurer i rapporten Figur Titel Sidetal Kap. 2. Om undersøgelsen 2.2.1 Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på klassetrin 16 2.2.2 Andel elever, der har

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Ungeundersøgelse: Alkohol, Rygning, Rusmidler samt Fritidsvaner i Langeland Kommune

Ungeundersøgelse: Alkohol, Rygning, Rusmidler samt Fritidsvaner i Langeland Kommune Ungeundersøgelse: Alkohol, Rygning, Rusmidler samt Fritidsvaner i Langeland Kommune Del 1: Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7.-10. klasse Langeland Kommune, efteråret 2013 Del

Læs mere

Ungeprofil 2014. Esbjerg Kommune

Ungeprofil 2014. Esbjerg Kommune Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie Riishøj, Det

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning Gratis FOreBYGGelsestilBUD - til skoler og KLUBBer g sparrin events Under visning Oplæg ! Kære lærere og pædagoger I sidder her med SSP Frederiksberg og Forebyggelsesområdets fælles tilbudspjece over den

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere