BUDGETANALYSE AF KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN

Transkript

1 BUDGETANALYSE AF KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN FINANSMINISTERIET MILJØMINISTERIET KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN M A J

2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E K a p i t e l 1. I n d l e d n i n g Indledning Kommissorium for budgetanalysen af KMS Styregruppens sammensætning Sammenfatning af budgetanalysen 3 Side K a p i t e l 2. G e o d a t a o m r å d e t Samfundets anvendelse af geodata A k t ø r e r n e p å g e o d a t a o m r å d e t. 1 5 K a p i t e l 3. K M S i h o v e d t r æ k K M S s o p g a v e r og an s v a r s o m r å d e r K M S s o r g a n i s e r i n g o g o p g a v e u d f ø r e l s e K M S s s a m a r b e j d s p a r t n e r e K a p i t e l 4. K M S s ø k o n o m i s k e ra m m e r Budgetmæssige rammer i henhold til resultatkontrakten KMS s driftsregnskab for perioden KMS s personaleforbrug KMS s ressourceforbrug i et internationalt perspektiv KMS s budgetproblemer i K a p i t e l 5. K M S i d e k o m m e n d e å r Indledning Tilpasningsmuligheder på kortere sigt Perspektiver på længere sigt Sammenfatning et samlet løsningsforslag 77 A p p e n d i k s 1. : K M S s o p g a v e u d f ø r e l s e A p p e n d i k s 2. : K M S s r e s s o u r c e m æ s s i g e ra m m e r A p p e n d i k s 3. : Ud t a l e l s e a f d i r e k t ø r P e t e r J a k o b s e n, K M S, t i l budgetanalysen af KMS 2

3 Kapitel 1. Indledning 1.1. Indledning Finansministeriet, Miljøministeriet og Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) har i foråret 2002 i fællesskab udarbejdet nærværende budgetanalyse af KMS. Baggrunden for budgetanalysen af KMS har været det betydelige indtægtsfald, der blev konstateret i KMS i foråret I dette kapitel præsenteres først kommissoriet for budgetanalysen af KMS (afsnit 1.2), dernæst præsenteres styregruppens sammensætning (afsnit 1.3) og endelig gives der en sammenfatning af budgetanalysen af KMS (afsnit 1.4) Kommissorium for budgetanalysen af KMS Budgetanalysen er gennemført på grundlag af nedenstående kommissorium: Der gennemføres i foråret 2002 en budgetanalyse af KMS på baggrund af det betydelige indtægtsfald, der blev konstateret i 2001 og som følge af finanslovsforslaget for 2002, jf. anmærkningsteksten til konto Budgetanalyse vedrørende KMS, hvoraf det fremgår: Der gennemføres i samarbejde mellem Miljøministeriet og Finansministeriet en budgetanalyse af Kort- og Matrikelstyrelsen. Analysens formål er at udarbejde forslag til den fremtidige organisering af styrelsen og dens opgaver med henblik på at sikre et bæredygtigt økonomisk grundlag for den fremtidige varetagelse af kort- og matrikelområdet, herunder den generelle interesse i brugen af digitale geodata til løsning af væsentlige samfundsmæssige opgaver. Formålet med budgetanalysen er at: Beskrive de nødvendige kerneopgaver for KMS (herunder inddragelse af arbejdet med digital forvaltning, servicefællesskabet på geodataområdet og overvejelserne om organiseringen af sektorforskningsinstitutionerne). Beskrive og vurdere KMS s kunde- og indtægtsgrundlag for de kommende år, herunder bl.a. belyse efterspørgslen efter det nuværende produktsortiment samt undersøge muligheden for en revidering af prisfastsættelsen. Beskrive personalesituationen i KMS, herunder den relativt store andel af tjenestemænd set i lyset af at opgaver og udgifter skal tilpasses.

4 Udarbejde forslag til hvordan der i 2003 og fremover kan ske en tilpasning af KMS s opgaver/produkter, indtægter og udgifter, herunder tage stilling til udmøntning af budgetreguleringskontoen på FFL02. Udarbejde forslag til den fremtidige organisering af KMS, herunder konkretisere og vurdere potentialet for yderligere udlicitering, digitalisering mv. på de forskellige opgaveområder. Budgetanalysen skal være afsluttet den 1. maj Budgetanalysen af KMS afleveres til finansministeren og miljøministeren og forelægges regeringens Økonomiudvalg Styregruppens sammensætning Arbejdet med budgetanalysen er blevet ledet af en styregruppe med følgende sammensætning: Kontorchef Thomas Dalsgaard, Finansministeriet (Formand) Afdelingschef Jesper Jarmbæk, Miljøministeriet Kontorchef Marianne Thyrring, Miljøministeriet Kontorchef Peter Pouplier, Miljøministeriet Direktør Peter Jakobsen, KMS Vicedirektør Birgit Thuesen, KMS Styregruppen har været bistået af en skrivegruppe bestående af: Chefkonsulent Kåre Clemmesen, Finansministeriet Fuldmægtig Flemming Pedersen, Finansministeriet Fuldmægtig Flemming Christiansen, Den Digitale Taskforce Fuldmægtig Ulla Eslund, Miljøministeriet Fuldmægtig Dorthe Laustsen Drauschke, Miljøministeriet Planlægningschef Søren Rude, KMS Økonomichef Christian Rishøj, KMS Personalechef Lennart Jensen, KMS Chefkonsulent Kim Ingemann Christensen, KMS Student Jacob Lønfeldt, Finansministeriet 2

5 Styregruppen og skrivegruppen har desuden været bistået af et sekretariat bestående af: Fuldmægtig Flemming Pedersen, Finansministeriet (ansvarlig) Chefkonsulent Kåre Clemmesen, Finansministeriet Sekretariatet har forestået sammenskrivningen af den samlede budgetanalyse Sammenfatning af budgetanalysen KMS i hovedtræk KMS er central myndighed for opmåling, kortlægning samt matrikel- og landinspektørvæsen. KMS er endvidere sektorforskningsinstitution for kort- og geodataområdet. KMS er desuden statsvirksomhed for hele sit område og skal i henhold til KMS-loven finansiere sine aktiviteter med så udstrakt grad af brugerbetaling som muligt. KMS s opgaver kan opdeles i følgende hovedområder: 1) geodætisk opmåling, 2) topografisk kortlægning, 3) søkort, 4) matrikel- og landinspektørvæsen, 5) seismisk tjeneste, 6) sektorforskning, 7) koordination og samordning, 8) internationalt samarbejde og 9) markeds- og servicevirksomhed. KMS stod på flere måder ved en vigtig skillevej i For det første afsluttede KMS med udgangen af 2000 de store konverterings- og digitaliseringsopgaver, der blev iværksat med etableringen af KMS i 1989 (opgaven med konvertering af Det digitale Matrikelkort blev dog allerede igangsat i 1985). Med udgangen af 2000 var KMS s grundkortdatabaser således alle blevet digitaliserede bortset fra kortene vedrørende Grønland og de historiske arkiver. KMS s vision - fra analog til digital form - blev således (allerede i 1999) erstattet af visionen frem til 2009 anvendelse og nytte. KMS havde med udgangen af 2000 etableret en digital infrastruktur for kort- og geodataområdet i Danmark, som nu skulle bringes i anvendelse i forhold til brugerne (såvel offentlige som private). For det andet fik KMS i 1999 en ny resultatkontrakt gældende for perioden 2000 til Resultatkontrakten fastlægger dels de ressourcemæssige rammer for KMS, dels en række resultatmål for opgaveløsningen i perioden

6 For en nærmere uddybning af kort- og geodataområdet generelt og KMS s opgaver og ansvarsområder specifikt henvises der til henholdsvis kapitel 2 og KMS s økonomiske rammer Det fremgår af resultatkontrakten for KMS for , at KMS s nettoudgiftsbevilling bl.a. som følge af afslutningen af de store digitaliseringsopgaver er aftagende i kontraktperioden. Endvidere er der i resultatkontrakten budgetteret med en nedjustering af indtægterne i aftaleperioden sammenlignet med de realiserede indtægter i den forrige aftaleperiode De gennemsnitlige indtægter er således budgetteret til ca. 128 mio. kr. (2002-PL) årligt i perioden , sammenlignet med gennemsnitlige indtægter på ca. 148 mio. kr. (2002-PL) årligt i perioden Den påregnede nedgang i driftsindtægterne for perioden i forhold til var bl.a. begrundet i, at mange af KMS s store digitale produkter (bl.a. Det digitale Matrikelkort og TOP10DK) allerede er solgt til størsteparten af de primære kundegrupper, samt reducerede indtægter som følge af privatiseringen af de sønderjyske landinspektørkontorer. Det fremgår desuden af resultatkontrakten, at forudsætningerne for det budgetterede indtægtsniveau i perioden er følgende: 1) at der ikke sker afgørende ændringer i de konjunkturbestemte indtægter, bl.a. gebyrindtægter fra den matrikulære sagsbehandling, 2) at det lykkes for KMS at finde og opdyrke nye markeder til salg af digitale produkter primært Det digitale Matrikelkort og TOP10DK, og 3) at KMS er i stand til løbende at udvikle nye produkter, således at også indtægterne fra salget af produkter uden for kategorien myndighedsopgaver som minimum fastholdes uændret. Der blev således forudsat en offensiv markedsstrategi i perioden , hvilket der gøres eksplicit opmærksom på i resultatkontrakten. Der er desuden budgetteret med ekstraordinære store udgifter i periodens start (år 2000). Da bevillingen samtidig er faldende var der i begyndelsen af kontraktperioden (2000 og 2001) budgetteret med et negativt akkumuleret resultat. Baggrunden for dette planlagte forløb var primært, at det derved blev muligt for KMS at fremrykke færdiggørelsen af den topografiske grunddatabase (TOP10DK) til år R e s u l t a t k o n t r a k t e n s b u d g e t m æ s s i g e r a m m e r f r e m g å r a f n e d e n s t å e n d e t a b e l

7 T a b e l B u d g e t m æ s s i g e r a m m e r i h e n h o l d t i l r e s u l t a t k o n t r a k t e n ( i n k l. u d f a s n i n g e n a f a k t i v i t e t e r n e i S ø n d e r j y l l a n d ) ( m i o. k r., P L ) 1999 (R) 2000 (B) 2001 (B) 2002 (B) 2003 (B) B e v i l l i n g 192,5 181,5 180,1 181,9 171,4 Indtægter 144,5 130,6 127,7 127,7 128,8 Udgifter 337,0 339,4 305,8 293,9 288,3 Årets resultat (1) 3,5-27,3 1,9 15,7 11,8 Akk. resultat (1) 36,9-6,7-5,1 9,5 20,5 Anm.: 1) Årets resultat og det akkumulerede resultat er i 1999 opgjort i PL-99 og i 2000 og frem i PL-00. Endvidere skal det bemærkes, at der budgetmæssigt ikke er sammenhæng mellem 1999 og 2000, idet der oprindeligt var budgetteret med et lavere akkumuleret resultat for År 2000 blev et økonomisk set ganske godt år for KMS. Regnskabet viste godt nok et underskud på ca. 14 mio. kr., men resultatet var ca. 32 mio. kr. bedre end det oprindeligt budgetterede 1. På baggrund af det gode resultat i 2000 reviderede KMS såvel budgetterne som aktivitetsniveauet for de kommende år i opadgående retning. KMS skriver således i sit virksomhedsregnskab for 2000: Det gode resultat muliggør, at KMS i 2001 udover de udskudte investeringer kan gennemføre en række presserende IT-investeringer I 2001 vil det således være muligt at foretage øgede investeringer på knap 10 mio. kr. i forhold til det tidligere budget. Herudover vil der være budgetmæssige muligheder for aktiviteter inden for Internetområdet samt kortlægning i Grønland mv., jf. Virksomhedsregnskab for 2000, p. 28. I foråret 2001 kunne KMS imidlertid konstatere et betydeligt indtægtsfald fra ca. 145 mio. kr. i 2000 til ca. 108 mio. kr. i 2001 (2002-PL) svarende til ca. 25 pct. i forhold til indtægtsniveauet i de foregående år. Ifølge KMS skyldes indtægtsfaldet som vurderes at være vedvarende i de kommende år en lang indtrængningstid for KMS s produkter på markedet, hvilket i princippet vil sige, at KMS ikke har kunne opfylde to vigtige indtægtsmæssige forudsætninger i resultatkontrakten: 1) at finde og opdyrke nye markeder til salg af de eksisterende digitale produkter og 2) at opnå indtægter fra udviklingen af nye produkter. Som følge af indtægtsfaldet iværksatte KMS i 2001 en betydelig opbremsning i de ellers planlagte udgifter. Opbremsningen betød, at KMS i 2001 holdt sig inden for de udgiftsmæssige rammer, der var forudsat i resultatkontrakten. 1 R e s u l t a t f o r b e d r i n g e n s k y l d e s d e l s e t v i d e r e f ø r t m i n d r e f o r b r u g f r a 1999 p å c a. 16 m i o. k r. o g m e r i n d t æ g t e r v e d ø g e t s a l g p å k n a p 16 m i o. k r. 5

8 For en sammenligning af de ressourcemæssige rammer for KMS i henhold til resultatkontrakten og de faktiske ressourcemæssige rammer henvises der til figurerne i appendiks 2. Da indtægtsfaldet som nævnt ovenfor - vurderes at være vedvarende i de kommende år, afskedigede KMS i foråret 2002 ca. 76 medarbejdere (heraf 26 overenskomstansatte og 50 tjenestemænd), hvilket svarer til ca. 15 pct. af KMS s medarbejdere. Fordelingen af afskedigelser er ikke repræsentativ for medarbejdersammensætningen i KMS, hvor ca. 60 pct. er overenskomstansatte og ca. 40 pct. er tjenestemænd. Endvidere skal det bemærkes, at KMS s nettobevilling (som følge af bl.a. bedre indkøb - og bedst-ogbilligst -initiativer på finansloven) er blevet reduceret i forhold til de i resultatkontrakten oprindeligt forudsatte bevillinger. I 2003 er bevillingen således reduceret med ca. 20 mio. kr. i forhold til det oprindeligt budgetterede. På baggrund af den økonomiske situation i KMS primo 2002 er der udarbejdet et revideret budget for de kommende år, jf. nedenstående tabel 1.2. Afskedigelsen af de relativt mange tjenestemænd medfører, at der på kort sigt (dvs. i ), som følge af rådighedsløn mv., kun i begrænset omfang opnås besparelser herved. Til trods for de allerede gennemførte afskedigelser er KMS s tilbageværende budgetproblem således i alt ca. 140 mio. kr. i perioden , dvs. ca. 35 mio. kr. årligt, hvilket svarer til ca. 10 pct. af KMS s årlige udgiftsbudget, jf. nedenstående tabel 1.2. Dertil kommer at KMS allerede i 2003 overskrider den tilladte udsvingsmargin på 10 pct. af bruttoudgifterne. T a b e l R e v i d e r e t b u d g e t f o r K M S i p e r i o d e n ( m i o. k r., P L ) 2001 (R) 2002 (B) 2003 (B) 2004 (B) 2005 (B) 2006 (B) B e v i l l i n g 172,9 168,3 152,5 141,1 134,7 132,0 Indtægter 108,0 95,6 93,1 92,7 91,6 91,6 Udgifter 303,6 286,5 276,8 270,4 255,5 248,0 Årets resultat (1) -22,0-22,6-31,2-36,6-29,2-24,4 Akk. resultat (1) 5,2-17,4-48,6-85,6-114,8-139,2 Udsvingsmargin 0,02-0,06-0,18-0,32-0,45-0,56 6

9 Ud af det samlede budgetproblem på ca. 140 mio. kr. kan ca. 45 mio. kr. henføres til udgifter til rådighedsløn/ventepenge til de afskedigede tjenestemænd. På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at KMS s budgetproblem primært er forårsaget af en kombination af KMS s store ambitioner med hensyn til udbredelsen af virksomhedens digitale produkter og svigtende indtægter fra kunderne. KMS har allerede gennemført en betydelig opbremsning i aktivitetsniveauet men som det fremgår af ovenstående tabel 1.2, er der fortsat behov for yderligere tiltag. For en nærmere gennemgang af KMS s økonomiske rammer henvises der til kapitel KMS i de kommende år I v u r d e r i n g e n a f f o r s l a g t i l l ø s n i n g a f K M S s b u d g e t p r o b l e m e r b ø r d e r s o m a n t y d e t o v e n f o r - s o m u d g a n g s p u n k t t a g e s h ø j d e f o r t r e v æ s e n t l i g e a s p e k t e r v e d K M S s v i r k s o m h e d : 1) KMS varetager en række opgaver, der har stor betydning for det danske samfund, ikke mindst i forhold til potentialet i udviklingen af digital forvaltning. 2) KMS afsluttede i 2000 en af de helt store opgaver, der blev iværksat med etableringen af KMS i 1989, dvs. konverteringen af sø-, land- og matrikelkort fra analog til digital form. Med udgangen af 2000 var KMS s grundkortdatabaser således alle blevet digitaliseret. 3) KMS indgik i 1999 en resultatkontrakt for perioden , der dels (i forhold til KMS s indtægter) forudsatte en offensiv markedsstrategi, dels fastlagde nogle relativt ambitiøse (og omkostningstunge) resultatmål for KMS s opgaveløsning frem til Det er Finansministeriets vurdering, at KMS også efter de gennemførte afskedigelser i foråret 2002 har et betydeligt potentiale for budgetforbedringer. Det er samtidig vurderingen, at budgetforbedringsmulighederne begrænses af nødvendigheden af en stabil, digital infrastruktur på kortog geodataområdet, idet en svækkelse heraf kan have ikke ubetydelige samfundsmæssige konsekvenser. Med udgangspunkt i visionerne om netværkssamfundet og digital forvaltning er statens målsætning, at alle i samfundet skal have adgang til pålidelig og tidssvarende data. Det betyder, at KMS (på statens vegne) også i de kommende år fortsat skal: Sikre kvaliteten i de landsdækkende referencenet, så myndighedernes data registreres på et fælles landsdækkende grundlag, der er homogent og som er tilknyttet de internationale geodætiske net. 7

10 Sikre at de nye satellitbaserede stedbestemmelses- og opmålingsteknologier kan bruges i hele landet på et ensartet grundlag. Sikre opretholdelse og ajourføring af de grundlæggende topografiske, matrikulære og maritime databaser, således at landet og farvandene er kortlagt på et ensartet grundlag, som er tilgængelig for alle. Opretholde matrikel- og landinspektørvæsenet og i den sammenhæng modernisere dataudvekslingssystemerne inden for ejendomsdannelsen mellem de praktiserende landinspektører, kommunerne og KMS til gavn for borgerne og virksomhederne. Sikre den nødvendige forskningsmæssige viden inden for geodæsi, seismologi og det ejendomsretlige område, således at synergieffekterne inden for nærliggende fagområder kan nyttiggøres. Varetage de internationale forpligtigelser inden for de pågældende fagområder. Til gengæld bør der på kort sigt gennemføres en tilpasning af KMS s tværgående salgs- og markedsføringsaktiviteter - dvs. fokus skal rettes mod kernekunderne, mens opdyrkningen af nye markeder og udviklingen af nye produkter neddrosles/udskydes. Dette har desuden som konsekvens, at der ikke i samme omfang som i dag vil være en risiko for sammenblanding af/konflikt imellem KMS s myndighedsopgaver og kommercielle aktiviteter. Endvidere skal det tilstræbte ambitionsniveau (bl.a. mht. detaljeringsniveau og ajourføringshyppighed) for en række af KMS s produkter (herunder TOP10DK) tilpasses det skønnede indtægtsniveau. KMS skal ligeledes på kort sigt neddrosle ambitionsniveauet i tilknytning til koordination og samordning KMS vil således ikke længere i samme omfang som tidligere, proaktivt skulle opsøge samarbejdsaftaler med andre offentlige institutioner omkring udvikling af nye produkter eller lign., ligesom KMS s koordinations- og samordningsrolle generelt bør nytænkes (nedtones), ikke mindst i lyset af etableringen af det nye Servicefællesskab på geodataområdet. Endelig bør KMS s forsknings- og udviklingsindsats tilpasses herunder bl.a. resultatmålet om uddannelsen af et relativt stort antal ph.d.kandidater. Tilpasningerne vil skulle udmøntes i en ny resultatkontrakt for KMS. 8

11 Det er vurderingen, at der som følge af de ressourcemæssige tilpasninger på de nævnte områder vil kunne genereres en budgetforbedring i KMS på ca. 20 mio. kr. i 2003 stigende til 23 mio. kr. i Det vurderes, at dette vil betyde afskedigelsen af yderligere ca medarbejdere (hvoraf nogle vil være tjenestemænd). Eventuelle merudgifter til rådighedsløn til de tjenestemænd, der måtte blive afskediget i forbindelse med ressourcetilpasningen, vil KMS blive kompenseret for. Det er desuden vurderingen, at der kan gennemføres en forhøjelse af KMS s gebyrer på den matrikulære sagsbehandling. En sådan tilpasning skal ske med udgangspunkt i det eksisterende regelgrundlag (uden at være i konflikt med skattestoppet). En evt. tilpasning af KMS s gebyrer vil kunne bidrage med en budgetforbedring på ca. 5 mio. kr. årligt fra og med Da en relativ stor del (ca. 33 pct.) af KMS s budgetproblem (svarende til ca. 45 mio. kr. i perioden ) er forårsaget af merudgifter til dækning af rådighedsløn/ventepenge til de allerede afskedigede tjenestemænd, samt af hensyn til den fremtidige sikring af infrastrukturen på kort- og geodataområdet, vurderes det hensigtsmæssigt, at der gives en midlertidig merbevilling til KMS på omkring i alt 20 mio. kr. i perioden Endvidere gives KMS mulighed for at have et mindre akkumuleret underskud frem til 2009, hvilket i princippet på kort sigt - svarer til en bevillingsforhøjelse. KMS s reviderede budget i henhold til ovennævnte budgetforbedringsforslag fremgår af nedenstående tabel 1.3 og 1.4. T a b e l R e v i d e r e t b u d g e t f o r K M S i p e r i o d e n p å b a g g r u n d a f n y e b u d g e t f o r b e d r i n g s f o r s l a g ( m i o. k r., P L ) Regnskabstal Revideret budget B e v i l l i n g 172,9 178,8 157,5 146,1 134,7 132,0 Indtægter 108,0 95,6 98,1 97,7 96,6 96,6 Udgifter 303,6 286,5 256,8 249,4 233,5 225,0 Årets resultat -22,0-12,1-1,2-5,6-2,2 3,6 Akk. resultat 5,2-6,9-8,1-13,7-15,9-12,3 Udsvingsmargin 0,02-0,02-0,03-0,05-0,07-0,05 9

12 Tabel 1.4. Udspecificering af det reviderede budget (mio. kr.) B e v i l l i n g 168,3 152,5 141,1 134,7 132,0 M e r b e v i l l i n g +10,5 +5,0 +5,0 0,0 0,0 Ny bevilling 178,8 157,5 146,1 134,7 132,0 Indtægter 95,6 93,1 92,7 91,6 91,6 Gebyrregulering - +5,0 +5,0 +5,0 +5,0 Nye indtægter 95,6 98,1 97,7 96,6 96,6 Udgifter 286,5 276,8 270,4 255,5 248,0 Ressourcetilpasning - -20,0-21,0-22,0-23,0 Nye udgifter 286,5 256,8 249,4 233,5 225,0 Der vil med det reviderede budget (jf. tabel 1.3) forsat være et stort incitament til interne effektiviseringer i KMS. Det er dog i den forbindelse vigtigt, at KMS ikke styres på udsvingsmargen (10 pct.), men på saldoen for det akkumulerede underskud. Det fremgår endvidere af tabel 1.3, at KMS s udsvingsmargin ikke i nogle af årene går ud over de tilladte 10 pct. Derimod nødvendiggør budgettet, at KMS får ret til at videreføre et underskud i mere end tre år i træk, jf. ovenfor. Desuden vil der som det fremgår af tabel 1.3 fortsat være et akkumuleret budgetunderskud på ca. 12 mio. kr. i 2006 i KMS. Dette budgetunderskud skal bl.a. ses i forhold til de forudsætninger, der er for budgettet, herunder: - At indtægtsskønnet vurderes, at være konservativt. KMS har allerede i mere eller mindre forpligtende grad indgået kontrakter med kunder for ca. 50 mio. kr. årligt frem til og med Dertil kommer indtægter fra de matrikulære gebyrer på ca. 25 mio. kr. årligt. KMS s vil således alene skulle sælge produkter for yderligere ca. 20 mio. kr. årligt, for at ovenstående budget hænger sammen, og yderligere ca. 3 mio. kr. årligt for at der ikke er noget budgetunderskud i I den forbindelse skal det nævnes, at ét uventet engangssalg af Det digitale Matrikelkort til en større institution giver en indtægt på ca. 15 mio. kr., mens et uventet engangssalg af TOP10DK til en større institution eller virksomhed giver en indtægt på ca. 7 mio. kr. - At der på personalesiden ikke er budgetteret med en reduktion af personalestaben fra 2005 til 2006 som følge af naturlig afgang fra KMS. 10

13 Endvidere skal budgetunderskuddet på ca. 12 mio. kr. i 2006 også ses i et længere perspektiv for så vidt angår KMS s virksomhed. For det første må det forventes, at en række nye brugere på længere sigt bliver mere parate til at benytte KMS s digitale grundkort (fx politiet, beredskabstjenesten osv.), hvilket vil bidrage til øgede indtægter. For det andet bør der på længere sigt kunne genereres yderligere effektiviseringsgevinster i KMS ved en større grad af udlicitering af KMS s opgaver. Dette vurderes alene at være en mulighed på længere sigt, hvilket dels skyldes, at det vil tage nogle år at forberede et større udbud af fx TOP10DK, dels at det på kort sigt vil medføre yderligere afskedigelser af tjenestemænd, hvilket vil påføre KMS merudgifter til rådighedsløn. Det er dog vurderingen, at der allerede i den kommende fireårs periode bør opstilles resultatmål for KMS, der sigter mod forberedelsen af sådanne udbud. Det er endvidere vurderingen, at der allerede nu bør indarbejdes en budgetforbedring på ca. 4 mio. kr. årligt fra og med 2007 som følge af øget udbud, således KMS s akkumulerede underskud er dækket i Samlet set indebærer ovenstående løsningsforslag, at KMS i de kommende år i højere grad skal fokusere på virksomhedens hidtidige kerneopgaver og kernekunder og på længere sigt overlade en større del af den nuværende egenproduktion til private virksomheder. For en nærmere uddybning af løsningsforslaget henvises der til kapitel 5. 11

14 K a p i t e l 2. G e o d a t a o m r å d e t Geodata er stedfæstet information, dvs. information som kan relateres til et sted, et område eller et punkt på jorden til lands, til vands eller i luften. Geodata drejer sig især om informationer vedr. landskabsmæssige og juridiske afgrænsninger og kan fx relatere sig til et helt bestemt koordinatfæstet punkt eller til et område, f.eks. en matrikel, en adresse, en by- eller landzone, en kommune, etc. Registreringen af geodata foregår på et fælles landsdækkende grundlag i de såkaldte referencenet. Geodataområdet har gennemgået en markant, teknologisk drevet udvikling i de senere år. Først og fremmest er store, sammenhængende kortværker blevet digitaliseret, hvilket giver nye muligheder for at sammenkoble kort med administrative, tekstbaserede registre. Samtidig er opmålingsteknologien revolutioneret gennem bl.a. GPS (Global Positioning Systems), ligesom udbredelsen af internetteknologien giver nye anvendelsesmuligheder, herunder muligheder for samtidig anvendelse og genanvendelse af data på tværs af institutioner og sektorer langt mere fleksibelt end tidligere. Endelig har Geografiske Informations Systemer (GIS) opnået betydelig udbredelse i den offentlige og private sektor. Den teknologiske udvikling betyder, at samfundets traditionelle geodataanvendelse i disse år suppleres med nye, potentielle anvendelsesområder med interessante potentialer i såvel den offentlige som den private sektor. I den offentlige sektor gælder det ikke mindst i forhold til udviklingen af digital forvaltning, hvor geodata med væsentlige gevinster til følge kan integreres i såvel borger- og virksomhedsrettede internetservices som i de forvaltningsinterne planlægnings- og styringssystemer. Ved at understøtte en bedre dimensionering, planlægning, styring og gennemførelse af den offentlige serviceog forvaltningsvirksomhed, kan geodata således yde et vigtigt bidrag til realiseringen af målsætningen om at frigøre ressourcer fra de administrative opgaver til produktionen af velfærdsydelser. Afsnit 2.1. giver en kortfattet beskrivelse af geodatas aktuelle og potentielle anvendelse inden for en række betydende samfundssektorer. I afsnit 2.2 præsenteres de væsentligste aktører på geodataområdet. 2.1 Samfundets anvendelse af geodata 12

15 G e n e r e l t a n v e n d e r o g n y t t i g g ø r s a m f u n d e t g e o d a t a på f l e r e m å d e r. G e o d a t a i n d g å r b l. a. s o m g r u n d l a g i p o l i t i s k e o g e r h v e r v s m æ s s i g e be s l u t n i n g e r o g pr i o r i t e r i n g e r. En d v i d e r e a n v e n d e s g e o d a t a o f t e ti l a t o p t i m e r e p l a n l æ g n i n g, s t y r i n g o g g e n n e m f ø r e l s e a f o f f e n t l i g e o g e r h v e r v s m æ s s i g e a k t i v i t e t e r. En d e l i g d a n n e r g e o d a t a i s t i g e n d e o m f a n g g r u n d l a g f o r di g i t a l e b o r g e r s e r v i c e s, h e r u n d e r i f o r b i n d e l s e m e d di g i t a l f o r v a l t n i n g. I den offentlige sektor er geodataanvendelsen traditionelt knyttet til planlægningsaktiviteter, forvaltning af teknik- og miljøområderne, forsvar og beredskab, politi, forsyningsvirksomhed og forskning. På planområdet anvendes geodata som grundlag for kommunernes udarbejdelse af kommuneplaner, lokalplaner og detaljeret bebyggelsesplanlægning, amternes regionplanlægning og åben landplanlægning samt den statslige landsplanlægning. Ved anvendelse af geodata, herunder tekniske, topografiske og matrikulære kort, ejendomsregistre mv., kan konsekvenserne af f.eks. nye byområder eller en ny vej vurderes og anskueliggøres for politiske beslutningstagere, berørte virksomheder og borgere m.fl. På tilsvarende vis anvendes geodata som grundlag for sagsbehandlingen i de amtslige og kommunale forvaltninger for skatteadministration, ejendomsvurdering, miljø og teknik. Det gælder f.eks. i forbindelse med ejendomsvurdering, ledningsregistrering, byggesagsbehandling og amters og kommunernes godkendelse og tilsyn med særligt forurenende virksomheder. Geodata finder også anvendelse i forhold til kommunernes affaldshåndtering og driften og vedligeholdelsen af kloaksystemer. Generelt er tendensen, at geodata spiller en stigende rolle i den offentlige teknik-, miljø- og naturforvaltning bl.a. i forbindelse med arealforvaltning, sager om jordforurening, råstofudnyttelse, planlægning og administration af naturområder, fortidsminder, kystzoner og miljøovervågning, herunder på havet. Forsvaret er en anden stor og traditionel bruger af geodata. Geodata anvendes bl.a. til at kunne overskue geografiske områder og samle eller flytte menneskelige og materielle, militære og civile ressourcer. Tilsvarende brug af geodata ses inden for beredskabsområdet, hvor det er vigtigt, at hjælpeenheder kan nå hurtigt frem til f.eks. et ulykkessted. 13

16 Inden for politiet bruges geodata f.eks. i forbindelse med efterforskningsarbejde. Ved at registrere tid og sted for forbrydelser og lovovertrædelser, kan politiet på baggrund af kort danne et kriminalitetsbillede, der gennem et bedre overblik f.eks. giver mulighed for en bedre indsatsplanlægning. Endelig anvendes geodata i den offentlige forskning. Det gælder ikke kun inden for selve geodataforskningen, men også som grundlag for erhvervsrelateret forskning og udvikling samt i relation til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsrettet forskning. I forlængelse heraf bør social- og sundhedsområderne nævnes som eksempler på sektorer, hvor geodata er ved at vinde udbredelse, og hvor der er uindfriede potentialer i en bedre geodataanvendelse. Det gælder f.eks. i forbindelse med analyser på sundhedsområdet, hvor geodata kan anvendes til at stedbestemme sygdomstilfælde og dermed kan hjælpe til en bedre vurdering af årsager til sygdom (arbejdssted, boligplacering etc.) henholdsvis effekter af sygdomsbekæmpende tiltag. På det sociale område finder geodata i stigende grad anvendelse i forbindelse med planlægning af f.eks. madudbringning, almennyttigt boligbyggeri og belastning på daginstitutionsområdet. I den private sektor anvendes geodata bl.a. inden for transport, landbrug, IT- og telekommunikation, marketing, rådgivning og i den finansielle sektor. Transportområdet under ét, herunder både offentlig og privat transportvirksomhed, er en meget stor bruger af geodata. Det gælder f.eks. inden for vej- og jernbanetransport samt søfart. Geodata anvendes på flere måder, bl.a. til ruteplanlægning, navigation, lokalisering, analyser, trafikinformation og jernbanevedligeholdelse. Brugen af geodata bidrager til en effektiv planlægning og afvikling af transporter, herunder gennem GPS-baseret flådestyring. En bedre flådestyring rummer store potentialer også i den offentlige sektor, f.eks. i forbindelse med styring af hjemmehjælpsbesøg og handicap- og sygetransporter. Inden for landbrug anvendes geodata i stigende omfang til positionsbestemt dyrkning, dvs. dyrkningsoptimering ud fra markspecifikke forhold. Geodata anvendes også til arealregulering, braklægning og forvaltning af tilskuds- og støtteordninger. Inden for IT- og Telekommunikation retter geodataanvendelsen sig bl.a. mod optimering af teleinfrastrukturen, herunder optimal placering af sendere til det mobile netværk. Der foregår på dette 14

17 område også en løbende udvikling af applikationer og serviceydelser til Internettet, som baserer sig på geodata. Geodata anvendes desuden inden for marketing og detailhandel mv. bl.a. til at målrette markedsføring og kampagner, placere butikker, foretage konkurrentanalyser og optimere distribution. I den finansielle sektor anvendes geodata i forbindelse med spørgsmål om forsikring og finansiering, hvor geodata indgår i analyser og statistisk, og i stigende grad må forventes at indgå i kreditvurderinger, långivning og risikovurderinger/præmiefastsættelser. Endelig anvendes geodata bredt inden for rådgivningsvirksomhed, f.eks. som grundlag for projektering ved entreprenør- og ingeniørvirksomhed og i forbindelse byplanlægning. På de borgerrettede områder finder geodata også i stigende grad nye anvendelsesmuligheder. Især gennem mulighederne for at visualisere har både offentlige og private institutioner lanceret digitale services vedr. f.eks. lodsejerinformation, kommune- og lokalplaner, rejseplaner og pendlerservice samt vejvisning. Der er tale om et område i stadig udvikling, hvor geodata får en praktisk anvendelse i mange borgeres hverdag. Alt i alt finder geodata bred i erhvervs- og samfundsmæssig anvendelse. Den teknologiske udviklingen og bl.a. digitaliseringen af kort har endvidere medført, at geodata i disse finder nye anvendelsesmuligheder blandt såvel traditionelle som nye brugere. Særligt udvikles der i disse år nye, digitale løsninger baseret på bl.a. geodata, herunder i forbindelse med digital forvaltning. 2.2 Aktørerne på geodataområdet Geodataområdet er kendetegnet ved et væsentligt, men ikke fuldstændigt sammenfald mellem brugere og producenter af geodata. De væsentligste aktører på geodataområdet er således statslige institutioner, amter, kommuner, forsyningsvirksomheder og private kortproducenter. Den største enkeltaktør på geodataområdet er Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS), der forestår en række grundlæggende opgaver på geodataområdet. KMS er genstand for analysen i de følgende kapitler og omtales derfor ikke yderligere i nærværende afsnit. 15

18 Inden for staten er de øvrige væsentligste aktører Miljøministeriet, Fødevareministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og Skatteministeriet. Miljøministeriet forestår administrationen af plan-, miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen i Danmark, og Landsplansafdelingen arbejder sammen med amter og kommuner om at digitale zone- og kommuneplaner. Ministeriets styrelser og sektorforskningsinstitutioner frembringer desuden en lang række geodata i forbindelse med deres specifikke opgavevaretagelse, f.eks. vedr. jordbunds- og landskabsforhold, skove, søer, havbund etc. Fødevareministeriet indsamler som led i sin administration af jordbrugserhvervenes tilskudsordninger, reglerne om husdyr og gødningsanvendelse mv. en række oplysninger om f.eks. ejendoms- og bedriftsstruktur, dyrehold, afgrødevalg. De registrerede oplysninger indgår i Det Generelle Landbrugsregister (GLR) og i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Arealanvendelsesoplysningerne indgår desuden i Markblokregistret baseret på landsdækkende digitale ortofotos. Økonomi- og Erhvervsministeriet (Erhvervs- og Boligstyrelsen) er en væsentlig, statslig aktør på geodataområdet. Ministeriet er dataansvarlig for en række registre, hvor arbejdet med ajourføring dog i praksis er delegeret til kommunerne. Det gælder Bygnings- og Boligregistret (BBR), der er et landsdækkende register over bygninger og boliger som anvendes til en række administrative formål bl.a. bloktilskudsberegning, boligstøttesager mv., Planregistret, der er et landsdækkende register for lokal- og kommuneplaner mv., og Krydsreferenceregisteret (KRR), der sammenbinder adresse-, bygnings-, ejendoms-, matrikel- og planbetegnelser fra en række basisregistre. Endelig driver ministeriet Den Offentlige Informationsserver (OIS), som stiller ejendomsdata til rådighed for borgere, ejendomsejere og datadistributører (kommercielt brug). Justitsministeriet (Domstolsstyrelsen) er dataansvarlig for Tingbogen, der er en registrering og opbevaring af data knyttet til fast ejendom. Amter, kommuner og statslige institutioner benytter sig i betydeligt omfang af tingbogsoplysninger i forbindelse med sagsbehandling, planlægning og udarbejdelse af statistisk materiale. I kraft af sine brede anvendelse af geodata er også Forsvarsministeriet (Forsvarskommandoen) en meget væsentlig aktør på geodataområdet. Jf. afsnit 2.1. anvender forsvaret geodata som grundlag for sine operationer, herunder med henblik på at flytte militære og civile ressourcer. Forsvarets 16

19 geodataanvendelse bliver i disse år mere og mere international. Det sker i takt med Danmarks engagement i internationale, militære operationer. Skatteministeriet (Told & Skat) driver statens Salgs- og Vurderingsregister (SVUR), der indeholder en landsdækkende registrering af vurderingsoplysninger på ejendomme, herunder oplysninger om ejendoms- og grundværdi. Oplysningerne bygger bl.a. på data om ejendommenes alder, areal, materialer og installationer. Amterne er også en vægtig aktør på geodataområdet. Amterne producerer en mængde geodata i forbindelse med f.eks. regionplanudarbejdelsen, bl.a. arealudlæg, byzoner, sommerhusområder, detailhandelsstruktur og foretager diverse registreringer i forbindelse med natur- og miljøbeskyttelse. En stor del af disse geodata er omlagt til digital form. Amterne har i de seneste år arbejdet en del med at lægge en række af regionsplanernes informationer på Internettet. Kommunerne er også en meget stor og væsentlig aktør på geodataområdet. Foruden at forestå det praktiske arbejde med ajourføring af BBR, KRR og Planregistret, er kommunerne dataansvarlige for Det fællekommunale Ejendomsstamregister (ESR). Matrikulære oplysninger i registret ajourføres på grundlag af KMS s godkendelse af de matrikulære sager. Kommunerne vedligeholder desuden folkeregisteradresserne, og de har i de senere år i samarbejde med KMS opbygget et landsdækkende adressetema, som består af koordinatfæstede adresser. Endelig udarbejder kommunerne ofte i indbyrdes samarbejde eller i samarbejde med forsyningsvirksomheder tekniske kort bl.a. til brug for lokalplanlægning og sagsbehandling vedr. f.eks. kloaker, ledningsføring mv. Generelt indsamler og lagrer kommunerne store mængder af plandata, foruden til brug for lokalplaner også til brug for varmeforsyningsplaner, spildevandsplaner, skoledistriktsområder osv. De væsentligste private aktører på geodataområdet er ledningsejere og forsyningsvirksomheder samt private, kortproducerende virksomheder. Ledningsejere og forsyningsvirksomheder, f.eks. el-, naturgas og teleselskaber, lader tekniske kort dækkende store dele af landet udarbejde. Kortene indeholder forskellige topografiske emner som bygninger, veje, adresser, grænser samt mere tekniske oplysninger, og de anvendes typisk til 17

20 oversigtsbrug, planlægning, projektering og administration, herunder registrering af nedgravede ledninger. Endelig findes der en række private, kortproducerende virksomheder, som fremstiller varierende kortprodukter, og som sammen med bl.a. en række kommuner står bag Dansk Adresse & Vejdatabase, der er et værktøj til bl.a. lokalisering, ruteplanlægning og geomarketing. Af private produkter er mest kendt nok Kraks kortbøger og internetløsninger til vejvisning og ruteberegning mv. De private kortproducenter laver imidlertid en række produkter. Kampsax fremstiller f.eks. et landsdækkende fotografisk kort og har desuden udviklet en digital højdemodel dækkende hele landet. Også Blominfo er en væsentlig aktør på det danske marked, som på baggrund af opmåling og flyfotografering ligeledes udarbejder digitale og trykte kort. 18

21 Kapitel 3. KMS i hovedtræk 3.1. KMS s opgaver og ansvarsområder KMS er oprettet ved Lov om Kort- og Matrikelstyrelsen herefter benævnt KMS-loven. Loven trådte i kraft den 1. januar 1989, hvor KMS blev etableret som statsvirksomhed. Etableringen skete i form af en sammenlægning af Matrikeldirektoratet, Geodætisk Institut og Søkortarkivet, hvor KMS i udpræget omfang overtog disse institutioners hidtidige opgaver og ansvarsområder. KMS er central myndighed for opmåling, kortlægning og matrikel- og landinspektørvæsen. KMS er samtidig sektorforskningsinstitution for kort- og geodataområdet. KMS s arbejdsområder er Danmark, Grønland, Færøerne og farvandene heromkring. KMS s opgaver og ansvarsområder er fastlagt i: Lov om Kort- og Matrikelstyrelsen (lov nr. 749 af 7. december 1988) Lov om udstykning og anden registrering i matriklen (lov nr. 137 af 7. marts 1990) Lov om landinspektørvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 763 af 6 oktober 1999) Lov om sektorforskningsinstitutioner (lov nr af december 1995) Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt lov om landinspektørvirksomhed mm. (Privatisering af de sønderjyske landinspektørkontorer) (lov nr. 139 af 17. marts 1999) Endvidere er KMS s opgaver og ansvarsområder fastlagt i Resultatkontrakt for Kort- og Matrikelstyrelsen , fra november KMS s opgaver kan opdeles i følgende hovedområder: 1) geodætisk opmåling, 2) topografisk kortlægning, 3) søkort, 4) matrikel- og landinspektørvæsen, 5) seismisk tjeneste, 6) sektorforskning, 7) koordination og samordning, 8) internationalt samarbejde og 9) markeds- og servicevirksomhed. Disse områder uddybes i det følgende Ge o d æ t i s k o p m å l i n g - R e f e r e n c e n e t KMS har ansvaret for den geodætiske opmåling i Danmark, Færøerne og Grønland. 19

22 Stedbestemmelse og sammenstilling af data er afhængig af, at data er opmålt og registreret i pålidelige og tidssvarende geodætiske præcisionssystemer (referencenet). Nettene danner grundlaget for opmåling og stedbestemmelse af nykonstruktioner, vejanlæg, kloaknet, bestemmelse af sætninger i havneområder m.v., og ikke mindst bestemmelse af, hvor i verden man befinder sig (det globale positioneringssystem GPS). Desuden vil referencenettene have betydning i forhold til det nye satellitpositioneringssystem, Galileo, som EU netop har besluttet at igangsætte. Boks Geodætisk opmåling Formål Opgaver Målgrupper At varetage den geodætiske opmåling i Danmark, Færøerne og Grønland Overordnede opgaver: Etablering, ajourføring og vedligeholdelse af geodætiske præcisionssystemer (referencenet), som udgør kernen i dansk kortlægning og overvågningen af landets bevægelser. Konkrete opgaver: Sikre og udvikle referencenettene, så der er grundlag for en tidssvarende opmåling i godkendte referencer Fremtidssikre infrastrukturen i nettene gennem modernisering og vedligeholdelse af højdenet og opbygning af 3D-net, der danner grundlag for brug af GPS Sikre forbindelse mellem historiske, aktuelle og fremtidige stedbestemte informationer Vedligeholde punktdatabaser og arkiver samt præcisionsnivellement og højdenet Drift og vedligeholdelse af permanente GPS-stationer Offentlige og private, som har behov for at opmåle og/eller stedfæste en fysisk placering i landet. Statslige myndigheder bl.a. - Forsvaret - Trafikministeriet, Kystinspektoratet, Vejdirektoratet, Banestyrelsen m.v. - Miljøministeriet - Justitsministeriet, Politiet Amts- og primærkommunerne til planlægning, administration, registrering, kloakrenovering m.v. Private bl.a. - Entreprenører (store som små) - Brugere af GPS-udstyr, landbrug, flådestyring - Leverandører af GPS-tjenester - Opmålingsvirksomheder - Praktiserende landinspektører - Transport- og telekommunikationsvirksomheder - Søfarende (handelsflåde, færgerederier, private) - Kortproducenter Forskningsinstitutioner (GEUS, DMU, DMI m.v.) 20

23 KMS har i en række år arbejdet på at opgradere og modernisere de danske referencenet. Opgraderingen af referencenettene er fundamentet for fremtidens opmåling, stedbestemmelse og produktion af kort ved brug af satellitteknologi. Arbejdet er resulteret i et nyt sammenhængende system System 2000 som består af et nyt højdesystem og et nyt fælleseuropæisk referencesystem, som KMS er ved at implementere i samarbejde med kommunerne i disse år. For yderligere at styrke muligheden for brugen af de nye (og mere præcise) opmålingsmetoder har KMS som en del af resultatkontrakten for påbegyndt opbygningen af et nyt tredimensionelt referencenet i Danmark. Opbygningen er med til at etablere grundlaget for brugen af satellitteknologi (GPS), så etableringen vil give mulighed for opmåling med stor nøjagtighed i plan og højde til gavn for brugerne af referencenettet. Nettet opbygges med en indbyrdes afstand mellem punkterne på 8-10 kilometer. Nettet var færdigetableret i halvdelen af landet ved udgangen af Det forventes, at alene Nordjyllands Amt resterer ved udgangen af T o p o g r a f i s k ko r t l æ g n i n g KMS har ansvaret for den topografiske kortlægning i Danmark, Færøerne og Grønland. Opgaven består i at indsamle, opretholde og ajourføre de nødvendige data til den topografiske kortlægning og til produktionen af de topografiske kort. B o k s To p o g r a f i s k k o r t l æ g n i n g Formål Opgaver Målgrupper At varetage den topografiske kortlægning af Danmark, Færøerne og Grønland. Overordnede opgaver: Registrering af landets fysiske forhold med henblik på landsdækkende kortværker og produkter. Konkrete opgaver Etablering, drift og vedligeholdelse af den landsdækkende grundkortdatabase TOP10DK Vedligeholdelse af kartografiske databaser Systematisk vedligeholdelse af forsvarets kortværker Varetagelse og administration af flyfoto, stamoplysninger og stednavne Løbende samarbejde med færøske og grønlandske myndigheder om kortlægning af Færøerne og Grønland Fremstilling af digitale og analoge topografiske kort Opretholdelse af statens arkiver på området Offentlige og private, som har behov for et kortgrundlag til planlægning, administration, registrering, at finde vej etc. S t a t s l i g e m y n d i g h e d e r bl. a. - Forsvaret, Politiet, Beredskabs- og redningsvæsenerne m.v. - Trafikministeriet med tilhørende institutioner - Miljøministeriet Amts- og primærkommunerne til planlægning, administration, registrering m.v., herunder kommunale kortsamarbejder Private, bl.a. - Entreprenører - Telekommunikationsvirksomheder - Kortproducenter Forskningsinstitutioner (GEUS, DMU, DMI m.v.) 21

24 I 2000 afsluttede KMS etableringen af den landsdækkende, topografiske grundkortdatabase (TOP10DK), som blev påbegyndt i Hele Danmark er således nu dækket af digitale, topografiske data, og grundkortdatabasen er med sin opbygning, geometri og datastruktur enestående i verden. Med færdiggørelsen af TOP10DK har KMS således løst en af de helt store opgaver, som virksomheden fik i opdrag i forbindelse med etableringen af KMS i 1989, jf. KMS-loven. Etableringen af TOP10DK betyder, at topografiske kort nu kan fremstilles og ajourføres med hyppigere ajourføringstakt end tidligere. Det indgår i KMS s resultatkontrakt for perioden , at den fremtidige ajourføring af TOP10DK skal ske i en femårig turnus, hvilket er en halvering af ajourføringstiden i forhold til den hidtidige ajourføringstid for de traditionelt udarbejdede topografiske analoge kort. Endvidere er målsætningen, at produktiviteten ved ajourføring af grundkortdatabasen målt som antal ajourførte hektarer i forhold til de samlede udgifter til ajourføring forbedres med et årligt gennemsnit på 2 pct. i perioden Ansvaret for opmåling og topografisk kortlægning af Grønland er delt imellem Grønlands Hjemmestyre og den danske stat. Grønlands Hjemmestyre varetager via ASIAQ kortlægningen af de grønlandske byer og bygder inden for by- og bygdezonerne. Hjemmestyret har endvidere ansvaret for at samordne de kortlægningsaktiviteter, som de grønlandske myndigheder gennemfører. KMS har ansvaret for kortlægningen af resten af Grønland, herunder udbygning og vedligeholdelse af referencenettet. KMS har endvidere til opgave at rådgive og vejlede de grønlandske myndigheder om tilvejebringelse af kort og kortgrundlag. I 1999 blev der indgået en hensigtserklæring mellem den daværende by- og boligminister og Grønlands Hjemmestyre vedrørende etablering af tidssvarende kortlægning af Grønland og farvandene heromkring. Hensigtserklæringen skal bl.a. udmøntes i nye topografiske produkter, hvor Grønlands Topografiske Kortværk (GTK) er det første. GTK gør de eksisterende data tilgængelige på digital form som et cd-rom-produkt. For første gang nogensinde er der således etableret et sammenhængende, mere detaljeret kort over alle isfri områder af Grønland i stort målestoksforhold. GTK vil blive anvendt til planlægning, registrering og administration i Grønland og Danmark af både offentlige og private virksomheder. Der er således nået en vigtig milepæl i udmøntningen af hensigtserklæringen vedrørende tidssvarende kortlægning af Grønland. 22

25 Vedrørende de færøske kort har der ikke været egentlige kortlægningsaktiviteter siden 1998, hvor landkortserien i 1: blev afsluttet. Gennem de seneste par år har der været ført drøftelser med de færøske myndigheder om, hvorledes den topografiske kortlægning bør videreføres. Det forventes, at de færøske myndigheder ønsker at indlede en ny form for samarbejde, hvor ansvaret endeligt kan overføres til Færøerne Sø k o r t KMS har ansvaret for søkortlægningen i farvandene omkring Danmark, Grønland og Færøerne. KMS har ifølge KMS-loven eneret på fremstillingen af søkort. B o k s S ø k o r t Formål Opgaver Målgrupper At varetage kortlægningen af farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland og at sikre fremstillingen af søkort i samme farvande og udgivelsen af nautiske publikationer mv. Overordnede opgaver: Registrering af farvandene, dybder, installationer, undervandsforhold, broer og anlæg m.v. af betydning for søfart og søtransport. Konkrete opgaver: Vedligeholdelse og ajourføring af danske søkortdatabaser Bearbejdning og offentliggørelse af søopmålingsdata Produktion af ajourførte danske søkort (elektroniske og på papir) Ugentlig udgivelse af Søkortrettelser Udgivelser af lodser og nautiske publikationer Internationalt samarbejde søkortrettelser (Primar) samt SOLAS (Søsikkerhed) og Helcom (havmiljø) Nyproduktion og ajourføring af færøske og grønlandske søkort Bistand til Udenrigsministeriet i Søfarende og myndigheder, som har behov for at finde vej, at planlægge ressourceudnyttelse, nedgrave kabler etc Statslige myndigheder - Forsvaret, SOK m.v. - Trafikministeriet med tilhørende institutioner - Miljøministeriet med tilhørende institutioner Amtskommuner til administration, registrering m.v. Private: - Handelsflåden, nationalt og internationalt - Færgeselskaber - Private lystsejlere - Entreprenører, der arbejder søværts - Opmålingsvirksomheder - Kortproducenter forbindelse med suverænitetshåndhævdelsen i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland Opretholdelse af statens arkiver på området Forskningsinstitutioner (GEUS, DMU m.v.) I 2000 afsluttede KMS produktionen af elektroniske søkort over de danske farvande. Data er blevet leveret til det nordeuropæiske distributionscenter for elektroniske søkort, PRIMAR, i takt med 23