Dagtilbud. Dagtilbudsstruktur Høringsoplæg Deloplæg Rødekro. 09. februar 2016

Transkript

1 Dagtilbud 09. februar 2016 Dagtilbudsstruktur 2015 Høringsoplæg Deloplæg Rødekro 0

2 Indholdsfortegnelse Resume Konklusion... 2 Indledning... 5 Den nuværende institutionsstruktur og børnegrundlaget... 6 Udvikling i børnetallet... 8 Forudsætninger og principper for høringsoplægget Nybyggeri kontra genanvendelse og renovering Integrerede institutioner De fysiske rammer Ledelse Pædagogisk kvalitet Kapitel 1 - Rødekro Økonomisk oversigt Øvrige områder Note: Dette er et uddrag af et samlet høringsoplæg omfattende distrikterne Rødekro, Aabenraa by og Høje Kolstrup, Tinglev, Padborg og Stubbæk. Uddraget omfatter hovedsageligt Rødekro og er udarbejdet med henblik på høringssvar fra helhedsplanen vedr. Rødekro. Det samlede høringsoplæg kan ses på Aabenraa Kommunes hjemmeside under Byrådsmøder 2015, juni 2015 pkt Det samlede oplæg kan endvidere rekvireres ved henvendelse til Dagtilbud. Acadre 14/

3 Resume Konklusion Aabenraa Kommune har som gennemsnit meget små daginstitutioner i forhold til andre kommuner. Hertil kommer, at Aabenraa Kommunes udgifter pr. indskrevet 0-5 årig er blandt de 25% laveste i Danmark. Kombinationen af små institutioner, der er relativt dyre bygningsmæssigt (faste omkostninger) og ledelsesmæssigt, og en forholdsvis lav samlet udgift pr. indskrevet barn bevirker, at resursen til det pædagogiske arbejde er under pres. Befolkningsprognosen viser, at Aabenraa Kommune i tiden frem mod 2018/2019 forventer et yderligere fald i aldersgruppen fra 0 5 år på ca. 300 børn. Hertil kommer, at udviklingen har vist, at der oprettes flere dagtilbudspladser i privat regi. Med baggrund i Byrådets beslutning tager dette oplæg udgangspunkt i de endnu ikke realiserede projekter fra den påbegyndte strukturændring i 2012 (Høje Kolstrup, Tinglev, Padborg og Stubbæk) samt Rødekro og Aabenraa at beskrive bæredygtighedskriterierne for landdistrikternes institutioner med baggrund i kvalitet, dækning og økonomi at realisere den besluttede reduktion / besparelse på 3 mio. kr. at man ønsker at styrke dagtilbudsområdet med nye anlægsinvesteringer. Høringsoplægget bygger på, at følgende overordnede principper så vidt muligt tilgodeses i den fremtidige dagtilbudsstruktur Institutionerne skal være faglige, ledelsesmæssige og økonomisk bæredygtige Institutionerne indrettes ud fra en tidssvarende pædagogik Institutionerne oprettes som integrerede institutioner (vuggestue- og børnehaveafdeling) Det nuværende personale tilbydes så vidt muligt ansættelse i de nye enheder Adgangen til børne- og fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud samt rekreative områder indgår i vurderingen af den fremtidige placering Gerne en central placering i forhold til skolen. Besparelsen på 3 mio. kr. skal primært søges realiseret ved o Færre og bedre opdaterede bygninger / institutioner o En reduktion i de bygningsrelaterede udgifter f.eks. el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer, osv. o Ledelse ved færre institutioner o Bæredygtighedstillæg Høringsoplægget beskriver nedenstående områder og indeholder forskellige modeller, hvor ønsket om at styrke området med nye anlægsinvesteringer er indarbejdet Rødekro Modellen bygger på, at der i Rødekro er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Hærvejsskolens distrikt at denne placeres ved Hærvejsskolen / Børnehuset Fladhøj at institutionen forventes at skulle rumme mellem børn (med baggrund i børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning) Institutionens størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning ude såvel som inde for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene. 2

4 Beskrivelse af bæredygtighedskriterierne for landdistrikternes institutioner med baggrund i kvalitet, dækning og økonomi Modellen bygger på, at særtildelingen fortsætter, således at små institutioner uden umiddelbar mulighed for at opnå strukturfordele kan sikres et økonomisk fundament, indtil der kan skabes strukturer, der sikrer bæredygtigheden. at retningslinjerne justeres således, at det kun er små institutioner mellem 25 og 45 børn, der støttes at fortsat drift / tildeling af bæredygtighedstillæg for institutioner under 25 børn beror på en konkret vurdering af institutionens bæredygtighed (fagligt og økonomisk) og fremtid. Realisering af den besluttede reduktion / besparelse på 3 mio. kr. Der er i modellerne mulighed for et rationale inden for ledelse, bygningsdrift og bæredygtighedstillæg. Som det fremgår af nedenstående tabel, er der i de beskrevne områder p.t. 15 ledere / institutioner fordelt på 23 bygninger. Modellerne indebærer mulighed for, at der vil være 8 ledere / institutioner fordelt på 8 bygninger altså en reduktion på 7 ledere og 15 bygninger dog med en væsentlig anlægsinvestering i nye bygninger / m 2. Herudover er der mulighed for at reducere bæredygtighedstillægget som følge af, at institutionerne bliver større. Et muligt rationale kan (afhængigt af model og konkrete forhold) f.eks. se således ud Ledelse fra 15 8 ca. 1,4 mio. kr. Bygningsdrift fra 23 8 ca. 1,5 mio. kr. Bæredygtighedstillæg fra 10 6 ca. 0,1 mio. kr. I alt ca. 3,0 mio. kr. Der vil efterfølgende skulle laves en konkret beregning med baggrund i de faktuelle forhold. Rationalet vil først kunne opnås i takt med implementering af strukturen. Konklusion For en samlet anlægsinvestering i størrelsesorden mio. kr. vil man bl.a. kunne opnå En besparelse på 3 mio. kr. årligt, primært på bygningsudgifter og ledelse Fagligt-, ledelsesmæssigt- og økonomisk bæredygtige institutioner At forældrebetalingen reduceres At der sker en markant bygningsopdatering Mulighed for bedre service f.eks. åbningstid Bedre vilkår for det pædagogiske arbejde med børnene Bedre mulighed for specialisering herunder arbejdet med inklusion Bedre kapacitetsudnyttelse bygningsmæssigt og personalemæssigt (ydertidspunkter, sygdom m.v.) Flere småbørnspladser = flere valgmuligheder 3

5 Bedre forhold for medarbejderne Bedre rammer for uddannelse af nye pædagoger (Uddannelse af pædagoger sker på UCSyd i bl.a. Aabenraa) 4

6 Indledning Baggrunden for dette oplæg er Byrådets budgetvedtagelse for af 8. oktober Byrådet besluttede her følgende Den påbegyndte strukturændring på dagtilbudsområdet suppleres med yderligere analyse i 2015 med henblik på at klarlægge Aabenraa Kommunes fremtidige dagtilbudsstruktur i Rødekro og Aabenraa samt beskrive bæredygtighedskriterierne for landdistrikternes institutioner med baggrund i kvalitet, dækning og økonomi. Parterne ønsker at styrke dagtilbudsområdet med nye anlægsinvesteringer og halvdelen af et eventuelt strukturprovenu skal forblive på området. Som en del af ovenstående er der i budgettet besluttet en reduktion/besparelse på 3 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 2. december 2014 følgende overordnede tids- og procesplan for arbejdet med byrådets budgetbeslutning. Dagtilbudsstruktur 2015 Overordnet tids- og procesplan 8. oktober 2014 Budgetvedtagelse med beslutning om, at der i 2015 skal udarbejdes et strukturoplæg på dagtilbudsområdet, der med virkning fra 2016 giver et samlet rationale på 3 mio. kr. årligt 9. oktober 2014 Indsamling af oplysninger og udarbejdelse af temaoplæg/strukturoplæg 28. januar december 2014 Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af tids- og procesplan December 2014 Dialogmøde med parter og interessenter fra Aabenraa by og Høje Kolstrup, herunder de faglige organisationer 13. Januar 2015 Eventuel orientering om status på processen i Børne- og Uddannelsesudvalget 5. februar 2015 Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af temaoplæg/strukturoplæg til byrådets temamøde 25. februar 2015 Temamøde i byrådet 10. marts 2015 Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af høringsoplæg 13. marts Strukturoplæg sendes i høring blandt høringsberettigede parter 27. april 2015 Marts/april 2015 Behandling af oplæg i område MED/lokal MED Marts/april 2015 Dialogmøde mellem bestyrelser og Børne- og Uddannelsesudvalget 12. maj 2015 Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af strukturoplæg med høringssvar 27. maj 2015 Godkendelse af strukturoplæg i byrådet. 28. maj 31. december 2015 Detailplaner, herunder udarbejdelse af implementeringsplan for de af byrådet besluttede initiativer Fra januar 2016 Implementering af dagtilbudsstrukturen i henhold til implementeringsplanerne 5

7 Den nuværende institutionsstruktur og børnegrundlaget Aabenraa Kommune har som gennemsnit meget små daginstitutioner i forhold til andre kommuner. I forbindelse med byrådets budgetbehandling for foretog revisionsfirmaet BDO en analyse af bl.a. dagtilbudsområdet. I analysen konkluderede BDO bl.a. At Aabenraa Kommune i sammenligning med de øvrige kommuner har få indskrevne børn pr. institution At 15 institutioner har under 57 børn (gennemsnitligt antal børn pr. institution blandt sammenligningskommunerne) Revisionsfirmaet BDO s tal fremgår af nedenstående figur Helt aktuelt har KL udgivet de seneste nøgletal for 2013 (Kommunaløkonomisk Forum 2015 alle KL s tal for dagtilbudsområdet er medtaget i bilagsdelen), hvoraf det bl.a. fremgår, at Aabenraa Kommunes aldersintegrerede institutioner gennemsnitlig har indskrevet 46 børn, hvilket placerer Aabenraa Kommune på en plads som nr. 91 ud af 98 kommuner Hvor store er jeres aldersintegrerede institutioner? (uddrag) Hertil kommer, at Aabenraa Kommune har forholdsvis lave udgifter pr. indskrevet 0-5 årig nemlig kr., som placerer kommunen på en 21 plads ud af 98 kommuner Hvad koster det at passe et barn i din kommune? (uddrag) 6

8 Kombinationen af små institutioner, der er relativt dyre bygningsmæssigt (faste omkostninger) og ledelsesmæssigt, og en forholdsvis lav samlet udgift pr. indskrevet barn bevirker, at resursen til det pædagogiske arbejde er under pres. Samtidig fremgår det også af KL s tal, at kommunen har landets 16. højeste andel af pædagoguddannet personale på dagtilbudsområdet. Sammenligningstallene ses her Hvad er andelen af pædagoguddannet personale i din kommune? (uddrag) Af KL s tal fremgår endvidere, at Aabenraa Kommune har landets 3. højeste dækningsgrad (andel af alle børn optaget i dagtilbud). Sammenligningstallene fremgår af nedenstående tabel Hvad er dækningsgraden i din kommune? (uddrag) 7

9 Udvikling i børnetallet Der har siden 2009 været et faldende fødselstal, hvor det toppede med 623 fødsler til 2014, hvor der blev født 497 børn. Udviklingen illustreres i nedenstående tabel (kilde: sundhedsplejen) Antal fødsler En nærmere analyse af fødselstallene viser, at udviklingen i antallet af fødsler er forskellig i de enkelte områder. Sundhedsplejens opgørelser (opgjort på baggrund af de tidligere skoledistrikter) viser følgende udvikling. Fødsler fordelt på områder Områder Gennemsnit Bolderslev Bylderup Felsted Genner Hellevad Hjordkær Hovslund Hærvejen Høje Kolstrup Kliplev Kollund Kongehøj Lyreskov Løjt Ravsted Stubbæk Tinglev Varnæs I alt Kilde: Aabenraa Kommunes Sundhedspleje Befolkningsprognosen frem mod 2018/2019 forventer et yderligere fald i aldersgruppen fra 0 5 år på ca. 300 børn, hvorefter udviklingen vender til en svag stigning således, at børnetallet i 2023/2024 er på samme niveau som nu. I 2030 forventes børnetallet at være ca. 200 over det nuværende. Befolkningsfremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Aabenraa 0 år år år år år år I alt På grund af afrundinger vil summering af alle aldre i tabellen afvige fra hele kommunens folketal. 8

10 Børnetallet i de kommunale og selvejende dagtilbud påvirkes af antallet af børn i aldersgruppen, dækningsgraden samt søgningen til dagtilbudspladser i privat regi. Herudover påvirkes det af udviklingen i antallet af grænsegængere (børn af forældre, bosat i Tyskland; men med arbejde i Danmark). Pr var der indskrevet 12 pendlerbørn i kommunale og selvejende institutioner (8 børn i alderen 0-2 år og 4 børn i alderen 3-5 år). 9

11 Forudsætninger og principper for høringsoplægget Undersøgelser viser, at gode dagtilbud kan have afgørende betydning for, hvordan børn klarer sig på længere sigt. Børn, der har gået i dagtilbud af høj kvalitet, får meget ud af skolen, nærmest uanset hvor god skolen er. God kvalitet i dagtilbud gør en positiv forskel for børnene, og jo højere kvaliteten er, jo større gevinst får børnene af at gå i dagtilbud. God kvalitet består både af det, Edward Melhuish kalder strukturelle faktorer som fx normering, pladsforhold og personalets uddannelsesniveau og processuelle faktorer, der knytter sig til dagtilbuddets pædagogiske praksis. Hvis den strukturelle kvalitet er høj, er den processuelle kvalitet det sandsynligvis også. Den strukturelle kvalitet sætter nogle rammer, men det er det pædagogiske personale, der udfylder dem 1. Høringsoplægget er udarbejdet på baggrund af Byrådets budgetbeslutning for og tager udgangspunkt i de endnu ikke realiserede projekter fra den påbegyndte strukturændring i 2012 (Høje Kolstrup, Tinglev, Padborg og Stubbæk) samt Rødekro og Aabenraa at beskrive bæredygtighedskriterierne for landdistrikternes institutioner med baggrund i kvalitet, dækning og økonomi at realisere den besluttede reduktion / besparelse på 3 mio. kr. at man ønsker at styrke dagtilbudsområdet med nye anlægsinvesteringer. Høringsoplægget bygger på, at følgende overordnede principper så vidt muligt tilgodeses i den fremtidige dagtilbudsstruktur Institutionerne skal være faglig-, ledelsesmæssig og økonomisk bæredygtige Institutionerne indrettes ud fra en tidssvarende pædagogik Institutionerne oprettes som integrerede institutioner (børnehave- og vuggestueafdeling) Det nuværende personale tilbydes så vidt muligt ansættelse i de nye enheder Adgangen til børne- og fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud samt rekreative områder indgår i vurderingen af den fremtidige placering Gerne en central placering i forhold til skolen. Besparelsen på 3 mio. kr. skal primært søges realiseret ved o Færre og bedre opdaterede bygninger / institutioner o En reduktion i de bygningsrelaterede udgifter f.eks. el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer, osv. o Ledelse ved færre institutioner o Bæredygtighedstillæg Høringsoplægget tager udgangspunkt i børnetallet pr. 30. juni 2014, da der på det tidspunkt af året er flest indskrevne børn i daginstitutionerne, antal fødsler og befolkningsfremskrivningen fra Danmarks statistik. I beskrivelserne under de enkelte områder, er der i flere tilfælde forskellige modeller, som også anlægsmæssigt er forskellige. Prisen for at anlægge en institutionsplads svinger meget afhængigt af serviceniveau (antal m 2 pr. barn), byggestil, grundomkostninger, institutionsstørrelse, aldersgruppe, udenomsarealer, tidspunkt for byggeri og meget andet. De anførte priser til anlæg tjener derfor alene til at give et fingerpeg om udgiftsniveau til brug for en drøftelse. Der skal i forbindelse med konkretiseringen foretages en revurdering af udviklingen og det forventede børnetal, der kan danne grundlag for omfanget af de enkelte projekter. Det er vigtigt, at processen sikrer gode overgange for børn og personale og at der i tidsplanen er afsat tid til dialog med de implicerede forældre/bestyrelser/parter. August er skiftemåned for børnehavebørn til skole/sfo og kan derfor være et naturligt udgangspunkt. 1 EPPSE-studiet et engelsk studie af dagtilbuds betydning for børns læring og udvikling og om betydningen varer ved, når børnene bliver større ( ), her i Danmarks Evalueringsinstituts nyhedsbrev 27. juni 2012: Engelsk studie: Gode dagtilbud vaccinerer mod dårlige skoler. 10

12 Nybyggeri kontra genanvendelse og renovering Det kan ofte være rationelt eller nærliggende at genanvende eksisterende bygninger, renovere og bygge om, set i relation til at bygge helt nyt. Ud fra et totaløkonomisk synspunkt bliver forskellen stadig mindre og mindre, Det vil sige, når man ser på alle udgifter, der er forbundet med en bygning fra de første tanker og ideer opstår til den rives ned og grunden klargøres til en ny bygning eller anden anvendelse. Dette skyldes mange omstændigheder, men primært at der i forbindelse med større ombygninger og renoveringer skal overholdes nye myndighedskrav til bl.a. energiforbrug. Vedligeholdelsesudgifterne ved at drive ældre bygninger er selvfølgelig også væsentlig højere end ved nye bygninger, hvor der fx er mulighed for at anvende bygningsmaterialer, der medfører lavere vedligeholdelsesudgifter. Med andre ord så er skæringspunktet for kurverne, der udtrykker totaløkonomien og omkostningerne ved anvendelsen af henholdsvis en renoveret bygning og en nybygning, rykket meget tættere på ibrugtagningstidspunktet. For at opnå kvalitet, ensartethed og sammenhæng når der planlægges nye daginstitutionsbyggerier, vil det være hensigtsmæssigt, at dette sker med udgangspunkt i forud fastlagte proces- og programmeringsmæssige rammer. Disse kan udformes som konkrete vejledninger, retningslinjer, eksempler, krav og forslag og bør være en del af udbudsgrundlaget, uanset om de enkelte anlægsopgaver udbydes i fx totalentreprise eller om der afholdes projektkonkurrencer med efterfølgende entrepriseudbud. Der findes en hel del let tilgængelige erfaringsopsamlinger, retningslinjer og værkstøjer, der kan danne grundlage for udformningen af en konkret model for programmeringen af nye daginstitutionsbyggerier i Aabenraa Kommune. Et sådant modelprogram skal både være meget konkret og kravs specifikt, samtidig med, at det er rummeligt nok til, at der er mulighed for at tage hensyn til de særlige forhold, der vil være omkring hver enkelt institution og hvert enkelt sted. Et modelprogram skal tillige tage udgangspunkt i de generelle planlægningsmæssige forhold fx Fremtidens Købstad, sundhedsplaner m.v. Prisen for at anlægge en institutionsplads svinger meget og afhænger bl.a. Ønsket serviceniveau (hvor meget plads pr. barn?) Bygningsreglementets minimumskrav er 3 m2 frit gulvareal til 0-2 års børn og 2 m2 til 3-5 års børn. Det vurderes hverken hensigtsmæssigt eller visionært, at den fremtidige bygningskapacitet baserer sig på Bygningsreglementets minimumskrav. Det anbefales, at de fysiske rammer udformes, så de understøtter børnemiljøet og det pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med inkluderende miljøer samt sikrer børnenes trivsel, udvikling og læring. Byggestil, grundomkostninger, institutionsstørrelse, aldersgruppe, udenomsarealer, tidspunkt for byggeri og meget andet En 150 børns institution vil koste i størrelsesorden mio. kr. at anlægge ( kr kr. pr. plads) I eksisterende bygninger er anlægsudgiften lavere Ved væsentlige om og tilbygninger af institutioner skal der samtidig ske en opdatering af eksisterende bygning for at opfylde kravene i Bygningsreglementet. Integrerede institutioner Oplægget indeholder et princip om, at institutionerne oprettes som integrerede institutioner (børnehave- og vuggestueafdeling) og dermed også større institutioner. Det er hensigten, at de integrerede institutioner skal efterleve ønsket om pædagogisk, ledelsesmæssig og økonomisk bæredygtighed. Integrerede institutioner kan rumme muligheder for fleksibilitet, genkendelighed, sammenhæng og samarbejde gennem en længere årrække. 11

13 Større institutioner rummer potentiale for flere forskellige kompetencer i en personalegruppe, der kan bringes i spil i hele institutionen, hvilket kan give et bredere perspektiv på børn og pædagogiske tiltag samt mulighed for faglig sparring forudsat, at der fortsat er en høj grad af uddannet personale samt muligheder for videreuddannelse 2 mulighed for fleksibilitet i personaleressourcerne, kan bl.a. give mulighed for mere robusthed ved sygdom og andet fravær, fx kursus og efteruddannelse mulighed for at danne ad hoc-børnegrupper i forhold til forskellige pædagogiske tiltag, det kan være på tværs af køn, alder, særlige udfordringer, grupper for kommende skolebørn m.m. tid og rum for ledelse, såvel i forhold til økonomi og administration, strategi, personaleledelse og pædagogiske ledelse Bedre udnyttelse af personaleressourcerne i ydertidspunkterne og derved en styrkelse af personaledækningen på de øvrige tidspunkter eller mulighed for udvidet åbningstid En integreret institution modtager børn i alderen 0-6 år. For at tilgodese de forskellige aldersgrupper indeholder den integrerede institution både vuggestue- og børnehaveafdeling. For at sikre en god overgang for børnene, et kompetent og fagligt personale og den erfaring og viden, der er inden for de forskellige aldersgrupper m.v. forudsættes det, at de berørte medarbejdere så vidt muligt får tilbud om ansættelse i de nye enheder. De fysiske rammer Ved etablering af nye institutioner - enten ved ombygning af eksisterende forhold eller ved nybygning - vurderes det af stor betydning, at de fysiske rammer understøtter børnemiljøet og det pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med inkluderende miljøer samt sikrer børns trivsel, udvikling og læring. Flere studier har vist, at der er sammenhæng mellem kvaliteten i det fysiske og sociale læringsmiljø, som barnet færdes i, og barnets læring og udvikling. Rummene skal danne rammer om og invitere til gode læringsoplevelser. En forudsætning for, at det lykkes, er, at rum og indretning indgår som væsentlige elementer i de pædagogiske overvejelser og valg i daginstitutionerne, såvel inde som ude. Der er en række forhold, der har betydning for samspil og børnenes erfaringsmuligheder. Det er vigtigt at rummene giver mulighed for, at man kan gruppere sig, så rummene danner rammer for aktiviteter med mange, mindre grupper, to og to samt enkeltvis have en uforstyrret leg eller aktivitet samt mulighed for at have aktiviteter i høj og lav skala, forstået som henholdsvis højt og lavt lydniveau og bevægelse i stor og lille udfoldelse rummene er indrettet med mulighed for, at alle børn kan finde aktiviteter og mulighed for leg svarende til alder, køn og interesse børnene har adgang til gode rum og materialer, der er klargjort til børnenes lege og aktiviteter. der er god fordeling af voksne og børn rummene er lette at læse, så børnene ved, hvilken adfærd, der forventes, og hvad det er muligt at gøre 3 Flere små rum og direkte udgang til legepladsen giver gode muligheder for at fordele børnene i mindre grupper, så der er mere ro til lege og aktiviteter, hvilket har positiv betydning for den pædagogiske 2 Mogens Nygaard Christoffersen, Anna-Katharina Højen-Sørensen og Laura Laugesen (2014): Daginstitutionens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt 14:23. SFI Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) 3 Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller (2014): KIDS - Kvalitetsudvikling i daginstitutioner. Dansk Psykologisk Forlag 12

14 kvalitet. Undersøgelser viser, at det er vanskeligt at udnytte gangarealer, store fællesrum og værksteder, fordi det kræver mere personale og en høj grad af logistik og planlægning. 4 De fysiske rammer kan endvidere have betydning for at nedsætte risikoen for unødig sygdom, idet pladsmangel er fundet at øge smitterisikoen og må antages at kunne have konsekvenser for børnenes hørelse og stressniveau, idet støjniveauet i et forbløffende stort antal institutioner har vist sig at være alt for højt i forhold til Arbejdstilsynet bekendtgørelse. Derudover er det kendt, at dagpasning øger risikoen for sygdom, særligt for vuggestuebørn 5. I øvrigt kan nybyggeri give gode muligheder for brobygning og samarbejde ved fx at indtænke legestue til dagplejebørnene, inkluderende miljøer og en central placering i nærheden af skolen. Ledelse Ledelsesmæssigt bæredygtige institutioner giver mulighed for og fordrer Ledelse, der har personlige, faglige og uddannelsesmæssige forudsætninger for ledelse Pædagogisk, strategisk, personalemæssig, økonomisk og administrativt overblik Behov for kontinuerlig kompetenceudvikling Muligheder for sparring Kompleksiteten i store institutioner kræver en høj grad af struktur, samt mere tid til møder og planlægning både for ledere og pædagoger. Den stramme struktur er nødvendig for at få institutionen til at hænge sammen, men det er vigtigt, at lederen ikke alene fokuserer på struktur og at strukturen er loven. Undersøgelser af den pædagogiske kvalitet tyder på, at det er uhensigtsmæssigt, hvis den pædagogiske ledelse får for lidt plads. Når en leder veksler mellem at være leder og kollega, giver det gode muligheder for en tæt kontakt til personalet, gode muligheder for en løbende dialog, og en høj grad af fleksibilitet i forhold til at implementere nye tiltag. Et godt kendskab til pædagoger, forældre og børn giver bedre mulighed for at planlægge den pædagogiske dagligdag, supervisere personalet og opnå et tæt forældresamarbejde 6. Pædagogisk kvalitet For at sikre kvalitet og pædagogisk bæredygtighed bør der værnes om og udvikles tiltag, der understøtter høj kvalitet i daginstitutionerne. Et fokus på høj kvalitet kan ifølge Heckman betragtes som en væsentlig samfundsinvestering 7. Faktorer, der har betydning for kvaliteten Kvalitativ interaktion mellem barn og voksen Uddannet personale Videreuddannelse af personale Inddragelse af forældrene Strukturelle parametre Normering Gruppestørrelse 8 4 Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller (2015): Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner en rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner. Udgivet af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. 5 Se note 2 6 Se note 4 7 Heckman, her i se note 2 8 Se note 2 13

15 En netop udkommet dansk forskningsrapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner, konkluderer, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet, og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling 9. Rapporten beskriver en række forhold i store og små institutioner, der har betydning for den pædagogiske kvalitet. Høringsoplægget indbefatter etablering af større institutioner. Rapportens opmærksomhedspunkter bør derfor indgå i overvejelserne og inddrages i den videre proces. Nedenfor beskrives nogle af de forhold, der har betydning for den pædagogiske kvalitet og dermed børns trivsel, læring og udvikling. Undersøgelser viser, at det at have et nært kendskab til børnene og betragte dem som små individer og ikke blot som en del af en gruppe, har betydning for kvaliteten. Det er en pædagogisk kvalitet, at pædagogerne kan opnå den personlige kontakt og nærhed i relationen til børnene. Dette er særligt vigtigt for de mindste børn, udsatte børn og børn med særlige behov. Der skal være særlig opmærksomhed på at opbygge en fælles kultur i institutionen på tværs af afdelingerne så pædagogiske målsætninger kan udmøntes i praksis. Ifølge rapporten er det et problem, hvis strukturen er for stram og bliver vigtigere end pædagogikken, fordi forskning viser, at det har betydning for børnenes muligheder for trivsel, læring og udvikling, at strukturen ikke er for stram, men derimod fleksibel, så der er mulighed for at skabe forbindelse mellem børnenes betydninger, interesser og legeaktiviteter, og de vokseninitierede aktiviteter og pædagogiske målsætninger 10. Forskning viser, at børn lærer og udvikler sig bedre i en sådan fleksibel struktur, end når der er tale om stramt strukturerede aktiviteter, som den voksne gennemfører uden at tage udgangspunkt i eller ændre aktiviteten i forhold til børnenes behov og interesser 11. Ved etablering af store institutioner er det således vigtigt bl.a. at henlede opmærksomheden på ovennævnte forhold relationen mellem voksen-barn, samspil præget af nærvær, fælles kultur og udmøntning af pædagogiske mål og at balancere mellem struktur og pædagogiske overvejelser, for at opnå pædagogisk kvalitet. Rapporten fra Ringsmose og Kragh-Müller peger på, at man i praksis kan imødegå de udfordringer, der ligger i arbejdet i store institutioner ved at de enkelte stuer/mindre afdelinger skal være helt adskilte og fungere som en institution i institutionen fysisk adskilt, med egne pædagoger og egen legeplads. pædagogerne ikke skal flyttes rundt mellem stuerne på institutionen og stuerne ikke skal slås sammen. Det har stor betydning, at ledelsen prioriterer den opgave ledelsesmæssigt, der handler om at sørge for, at de pædagogiske målsætninger når helt ud i den pædagogiske praksis i hverdagen. Dette kræver bl.a. ledelsens tilstedeværelse på de enkelte stuer, videreuddannelse og supervision af personalet. 9 Se note 3 10 Cecchin 2015, her i se note 4 11 Sommer 2015, her i se note 4 14

16 Kapitel 1 - Rødekro Oversigt over institutionerne i Rødekro Institution Adresse Institutionstype Børnehaver Børnehuset Rødekro Afd. Solsikken Afd. Rødekro Danske Bhv. Løkkegårdsvej 52 Østergade 40 Kommunal Integrerede institutioner Børnehuset Fladhøj Skovbrynet 4 Kommunal Deutscher Kindergarten Apenrade afd. Rothenkrug Østergade 49 Privat 15

17 Rødekro I Hærvejsskolens distrikt er der 1 integreret institution (0-6 år) og en børnehave (3-6 år) på to matrikler, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. Herudover er der en afdeling af 1 privatinstitution. Faktuelle data om institutionerne i Hærvejsskolens distrikt Børnetal pr. 30. juni 2014 Institution: 0-2 år 3-5 år I alt Børnehuset Fladhøj Børnehuset Rødekro afd. Rødekro Dk. Bh. Børnehuset Rødekro afd. Solsikken Børnehuset Rødekro afd Grankoglen I alt Bygningsoplysninger Institution: m 2 incl. fælles m 2 excl. fælles Årlige driftsudg. Årlig termin Ejendoms vurd. Børnehuset Fladhøj 326,77 272, ej.spec. Børnehuset Rødekro afd. Rødekro 155,94 110, Dk.Bh. Børnehuset Rødekro afd. Solsikken 158,10 158, Børnehuset Rødekro afd. 127,01 93, Grankoglen I alt 767,82 634, Kapacitet udnyttelse Nuværende struktur Institution: Børn pr. m 2 til Udnyttet Overskyd behov * ) rådighed %*) m 2 *) Børnehuset Fladhøj ,00 272,63 87,30 34,63 Børnehuset Rødekro afd. Rødekro 39 78,00 110,24 70,75 32,24 Dk. Bh. Børnehuset Rødekro afd. Solsikken 43 86,00 158,10 54,40 72,10 Børnehuset Rødekro afd. 0 0,00 93,39 0,00 93,39 Grankoglen I alt ,00 634,36 63,37 232,36 * ) Beregning baseret på Bygningsreglementets minimumskrav: 3 m 2 til 0-2 års børn og 2 m 2 til 3-5 års børn m 2 Politiske beslutninger vedr. Rødekro Byrådet godkendte i 2012 at der udarbejdes en økonomisk oversigt over anlægsudgifter og forventede fremtidige driftsomkostninger ved at samle de 3 afdelinger i Børnehuset Rødekro på én matrikel. Efterfølgende har Skole- og Dagtilbudsudvalget den 9. april 2013 godkendt, at anlægsønsket på 17,8 mio. kr. (indeks 2013) til nybyggeri af integreret institution i Rødekro indgår i udvalgets prioriteringer af anlægsbudgettet for 2016 og frem. (Den ene af afdelingerne i Børnehuset Rødekro (Grankoglen) er udfaset i 2014 på grund af faldende børnetal). 16

18 Model Rødekro Modellen bygger på, at der i Rødekro er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Hærvejsskolens distrikt at denne placeres ved Hærvejsskolen / Børnehuset Fladhøj at institutionen forventes at skulle rumme mellem børn (med baggrund i børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning) Bygninger og institutioner I modellen er der 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Hærvejsskolens distrikt. Institutionen er placeret ved Hærvejsskolen. Ændringer Børnehuset Rødekro og Børnehuset Fladhøj omdannes til 1 integreret institution til børn i alderen 0-6 år, med både vuggestue- og børnehavebørn. Oplægget har sammenhæng med et forslag fra de 2 institutionsbestyrelser og det er en ændring i forhold til den tidligere politiske beslutning, om 2 integrerede institutioner i Rødekro. Yderligere konsekvenser Afhængigt af forældrenes valg kan ændringen få betydning for dagplejens dimensionering. Følgende bygninger udfases Børnehuset Rødekros bygning på Løkkegårdsvej 52 er ejet af Aabenraa kommune Børnehuset Rødekros bygning på Østergade 40 er ejet af Aabenraa kommune Børnehuset Rødekros bygning på Grønningen (Grankoglen) er tidligere udfaset Både Børnehuset Rødekro og Børnehuset Fladhøj er kommunale institutioner. Institutionens størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning ude såvel som inde for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene. Placering af institutionen ved Hærvejsskolen vil være med til at styrke sammenhængen mellem dagtilbuddet og skolen og give en bedre mulighed for fælles udnyttelse af faciliteterne og udearealerne. Afledt rationale Der vil være et rationale på ledelse og bygningsdrift, fordi modellen indebærer, at der vil være 1 leder/institution fordelt på 1 bygning/matrikel altså en reduktion på 1 leder og 3 bygninger dog med en væsentlig anlægsinvestering i (til)bygning/m 2. Færre og bedre opdaterede bygning(er) vil samtidig medføre et rationale på de bygningsrelaterede udgifter fx el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer. Anlæg/investeringer Et overslag over anlægsudgifterne til en (til/om)bygning ved Børnehuset Fladhøj og Hærvejsskolen vil være i størrelsesordenen mio. kr. Inden der udarbejdes et endeligt projekt for byggeriet, skal der foretages en revurdering af udviklingen og det forventede børnetal, der kan danne grundlag for omfanget af det endelige projekt. Tidshorisont/forudsætninger Implementeringen og udbygningen kan med fordel indgå som en del af byggeprojektet på Hærvejsskolen. 17

19 Økonomisk oversigt Der er i modellerne mulighed for et rationale inden for ledelse, bygningsdrift og bæredygtighedstillæg. Et muligt rationale kan (afhængigt af model og konkrete forhold) f.eks. se således ud. Der vil dog efterfølgende skulle laves en konkret beregning på baggrund af de faktiske forhold. Ledelse * - fra 15 8 ca. 1,4 mio. kr. Bygningsdrift ** fra 23 8 ca. 1,5 mio. kr. Bæredygtighedstillæg*** fra 10 6 ca. 0,1 mio. kr. I alt ca. 3,0 mio. kr. * Jfr. de overordnede principper for dette oplæg, er der kun medtaget den del af ledelsen, som ikke berører det direkte arbejde med børnene (ledere i mindre er typisk en del af arbejdstiden på stuen ). Der er derfor beregningsmæssigt kalkuleret med kr. pr. leder i reduktion. ** Bygningsdrift er her defineret som bygningsrelaterede udgifter bredt set f.eks. udgifter til el, vand,varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer, husleje, terminsydelser osv. *** Bæredygtighedstillæg er medtaget der, hvor de nævnte strukturtiltag bevirker et bortfald af det tildelte bæredygtighedstillæg. De øvrige tillæg er forudsat uændret. Rationalet vil kunne opnås i takt med implementeringen af strukturen. Som det fremgår af nedenstående tabel, er der i de beskrevne områder p.t. 15 ledere / institutioner fordelt på 23 bygninger. De beskrevne modeller muliggør en reduktion til 8 ledere / institutioner fordelt på 8 bygninger altså en ændring på 7 ledere* og 15 bygninger* dog med en væsentlig anlægsinvestering i nye institutioner / m 2. * Bemærk, at ikke alle modeller giver et lige stort rationale. De nuværende udgifter til bygningsdrift på 6,5 mio. kr. fordeler sig som vist i nedenstående figur 18

20 Økonomisk oversigt anlæg Som det fremgår af beskrivelserne under de enkelte områder, er der i flere tilfælde flere forskellige modeller, som også anlægsmæssigt er forskellige. De anførte priser til anlæg tjener derfor alene til at give et fingerpeg om udgiftsniveau til brug for en drøftelse. Det forventes, at den samlede strukturændring vil blive implementeret over flere år. Der skal derfor i forbindelse med konkretiseringen foretages en revurdering af udviklingen og det forventede børnetal, der kan danne grundlag for omfanget af de enkelte projekter. De beskrevne strukturændringer er vurderet til at medføre et investeringsbehov i størrelsesordenen mio. kr. Der er i disse beløb taget udgangspunkt i de maksimale børnetal under de enkelte områder. Udgiftsfordelingen på områderne kan ses i nedenstående Område Rødekro Aabenraa Høje Kolstrup Tinglev Padborg I alt Vurderede anlægsudgifter mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. 5 8 mio. kr mio. kr. I investeringsoversigten for under Børne- og Uddannelsesudvalgets område er der anført følgende i 2016 Pulje til udmøntning af dagtilbudsstruktur 13.0 mio. kr. Pulje til småbørnsgrupper 0,5 mio. kr. I alt 13,5 mio. kr. Øvrige områder Der er i høringsoplægget et princip om, at de institutioner, der er omfattet oprettes som integrerede institutioner (vuggestue- og børnehaveafdeling). Der er i de øvrige områder fortsat institutioner, hvor der ikke er tilbud om 0-2 års pladser. Oplægget beskæftiger sig alene med institutionsstrukturen/bygninger i de berørte områder. Det må forventes, at der herudover er områder/institutioner, hvor der er ønske om/behov for en opdatering af bygningsmassen. Dette er ikke medtaget i oplægget. 19