Børn unge07. Led dig selv. Sådan. Guide Sådan. får I bedre idéer. tager du bedre fotos

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn unge07. Led dig selv. Sådan. Guide Sådan. får I bedre idéer. tager du bedre fotos"

Transkript

1 Nyhed: Timetallet står bomstille på uddannelsen 6 Inspiration: Wellness kan forebygge stress hos børn 28 Børn unge07 3. april årgang bupl.dk Guide Sådan får I bedre idéer Guide Sådan tager du bedre fotos Led dig selv Selvledelse er udbredt blandt pædagoger. Det kan være både himmelsk og rædselsfuldt. Tema side 11-23

2 Selvledelse giver både god mening og stress Tema Selvledelse 11 nyheder3-9 Aktualitet, perspektiv og konsekvens 12 timers undervisning om ugen har de pædagogstuderende Side 6-7 Foto: Lisbeth Holten indhold 3 Ildsjæl åbner genbrugsbutik 4 Grafisk Flere børn bliver passet ude 5 Professor: Styrk børns karakter 6 Studienedtur Timetallet står bomstille 7 Redningen Flere undervisningstimer 8 Sig ja til a-kasse 9 Lederforeningen er på rette spor 11 Tema: Selvledelse 24 Øjeblikket Orienteringsløb med SFO'en 26 Min stjernestund En spontan svingom 27 Sundhed Wellness forebygger børns stress 33 Lær af os Dialogiske samtaler 34 Guide Om Opfindsomhed 38 Tidslinjen Historien om påsken 39 Tegneserie og kort nyt 40 Opslagstavlen 41 Læserbreve 43 BUPL mener Udgiver Inspiration Stress Wellness forebygger børnestress 27 guide SÅDAN Får du idéer til at blomstre 34 BUPL mener Skolestart i børnenes tempo 43»En god og tryg start i børnehaveklassen er helt central for, at børnene fyldes med selvtillid og lyst til at gå i skole.«birgitte Conradsen, næstformand for BUPL Blegdamsvej 124, 2100 København Ø Tlf Redaktionschef Lene Søborg (ansv.) Art director Eva Krebs Larsen Journalister Vibeke Bye Jensen, Steffen Hagemann, Trine Vinther Larsen, Tanja Lærke Larsen Korrektur Karen Altschul Forside Lisbeth Holten Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der indsendes uopfordret. Ved problemer med levering kan du sende en mail til Annoncer: Marianne Földvary, Niels Juul Pedersen Forretningsudvalget Formand Henning Pedersen Næstformand Birgitte Conradsen Hovedkasserer Lasse Bjerg Jørgensen Faglige sekretærer Allan Baumann, Mette Aagaard Larsen Bag billedet Fotograf Lisbeth Holten har taget forsidefoto og temabilleder Side Bag historien Journalist Rikke Lynge har skrevet inspirationsartiklen om wellness Side Tryk Stibo Graphic Kontrolleret oplag ISSN »I et atelier går tiden i stå, man er kun teamet og idéen, og det er vigtigt, hvordan håret falder, og tøjet sidder. Jeg kan godt lide at arbejde med almindelige mennesker, jeg kender, som modeller. Camilla, som er model til temaet om selvledelse, har et både smukt og stærkt udseende og det må være nødvendigt at være stærk for at være pædagog.jeg blev mødt med smil og nysgerrighed fra børnene, da jeg kom til Skave Børnehus. Da den sidste rugbrødsmad var indtaget, blev fodbaljer og massageolie fundet frem. Det var fantastisk at opleve børnenes glæde og interesse, da de fik massage og fodbad. Jeg er selv blevet inspireret af projektet 'Wellness i børnehøjde', der hjælper børnene mod stress.«udgivelse: uge 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 23, 25, 32, 34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. NORDISK MILJØMÆRKNING TRYKSAG Shop amok på blå stue Åbner genbrugsbutik i institutionen Leder Claus Eskildsen er dybt engageret i frivilligt arbejde, og sammen med pædagogerne i daginstitutionen Kongelyset har han netop åbnet en genbrugsbutik. Af Tanja Lærke Larsen, Når far eller mor kommer ned i daginstitutionen Kongelyset og opdager, at sønnens flyverdragt stumper lidt over knæerne, eller at datteren er vokset ud af den fine kjole, er der ingen grund til bekymring. De ansatte i Kongelyset har netop åbnet en genbrugsbutik, PixiBixen, i et af institutionens ledige lokaler. Her kan forældre, bedsteforældre og andre interesserede shoppe løs og samtidig aflevere det tøj eller legetøj, de ikke længere har brug for. Alt sammen til et godt formål.»butikken handler kun med børnerelaterede ting, og genbrugsbutikken er til gavn og glæde for forældrene i vores institution, men også for andre i lokalsamfundet,«siger Claus Eskildsen, leder af Kongelyset, som er en selvejende institution under KFUM s Sociale Arbejde. Daginstitutionen kører også et socialt projekt med økonomisk rådgivning samt en familiecafé. PixiBixen er etableret som en socialøkonomisk virksomhed, hvor det økonomiske overskud skal gå til sociale formål i lokalområdet. Målet er desuden at ansætte en person i løntilskud, som med tiden vil kunne skabe en deltidsstilling til sig selv i butikken. Genbrugsbutikken har netop haft sin første åbningsdag, og personalet i Kongelyset over lader nu projektet til forældre og andre frivillige, der har meldt sig på banen. Der er blevet dannet en styregruppe,som står for ledelsen af butikken og sørger for at skaffe frivillige nok. Inspirationstur. Idéen til projektet opstod for godt et år siden, da Kongelysets personalegruppe snakkede om, at de godt kunne tænke sig at få et bedre indblik i den organisation altså KFUM s Sociale Arbejde og de værdier, der står bag dem som daginstitution. Claus Eskildsen er leder af daginstitutionen Kongelyset i Slagelse, som netop har åbnet en genbrugsbutik for at kunne gøre en social indsats for børn og voksne i lokalområdet. Foto:Gitte Sofie Hansen Derfor tog de ansatte på inspirationstur for at se, hvad man gør i andre institutioner, og for at besøge KFUM s sociale caféer og genbrugsbutikker.»vi mødte en masse engagerede folk og mærkede nærheden og varmen, så da vi kom hjem i daginstitutionen igen, var vi helt tændte og begyndte straks at tale om, hvordan vi selv kunne gøre en social indsats,«siger Claus Eskildsen. Kongelyset havde et tomt lokale på cirka 45 kvadratmeter stående, som ikke var blevet brugt de sidste 20 år. Derfor opstod der hurtigt en idé til at rydde lokalet og lave en genbrugsbutik. Lokalsamfundet bakkede op om projektet, og en række lokale håndværkere har gratis sat lokalet i stand. Et byggemarked har givet maling, en tømrer har lavet et lille tekøkken, andre har stået for nye vinduer og hoveddør eller lagt gulv. Hårdt arbejde. Claus Eskildsen og nogle af de ansatte i daginstitutionen har arbejdet hårdt, men den glæde og entusiasme, de får tilbage, gør det hele værd.»vi er nogle stykker i personalegruppen, som 2 3

3 nyheder nyheder Claus åbner genbrugsbutik... Opdragelse virkelig brænder for projektet. Hvis du spørger min kone, så synes hun, jeg snart skal slappe lidt af. Men nu slipper vi og skal ikke længere arbejde gratis. Nu er PixiBixen åbnet, og de frivillige kører den,«siger Claus Eskildsen. Han mener, at andre daginstitutioner også sagtens kan gøre som Kongelyset og etablere sociale projekter.»enhver daginstitution har et socialt ansvar. Det kræver kreativitet og vilje at starte et socialt projekt op, men de egenskaber har alle mennesker,«siger Claus Eskildsen. KFUM's Sociale Arbejde KFUM's Sociale Arbejde er en af en række selvstændige landsorganisationer, der udspringer af KFUM. Formålet for KFUM's Sociale Arbejde er at yde en social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker. Organisationens aktiviteter tæller blandt andet sociale caféer, genbrugsbutikker, børne hjem og behandlingstilbud til voksne. Syv daginstitutioner i Danmark hører under KFUM's Sociale Arbejde. Flere børn bliver passet ude Daginstitutionernes succes vokser og vokser, i hvert fald hvis man bedømmer det ud fra, hvor mange børn der går i institution. For stort set alle børn i alderen 3-5 år og 9 ud af 10 børn mellem 1 og 2 år tilbringer hverdagen i professionelle børnepasseres varetægt. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den nye opgørelse viser også, hvordan institutionerne bliver Kilde: Danmarks Statistik. større og større, blandt andet ved at børnehaver og vuggestuer slås sammen til aldersintegrerede institutioner. I 2007 var der integrerede institutioner, der passede børn. I 2013 var antallet af integrerede institutioner vokset til og antallet af børn til Man kan dog ikke konkludere, at de integrerede institutioner dermed er vokset fra i 2007 at passe 65 børn i gennemsnit til 86 børn i Det er nemlig kommunerne selv, der indberetter til Danmarks Statistik, og kommunerne afgør selv, om der er tale om en eller flere institutioner, hvis en institution har fælles ledelse, men holder til på forskellige adresser. Styrk børns karakter I Danmark skal vi fokusere mere på børns karakterdannelse end på deres boglige udvikling og præstationer, skriver Per Schultz Jørgensen i sin nye bog. Af Vibeke Bye Jensen, Vi går for meget op i børns boglige udvikling, deres resultater og præstationer det, der kan måles og vejes og sammenlignes. Vi skal hellere fokusere på børns karakter det egentlige indhold i deres udvikling og på, hvad de har brug for, så de kan klare sig i verden af i dag. Det skriver Per Schultz Jørgensen i sin nye bog Styrk dit barns karakter, hvor han opfordrer pædagoger og forældre til at arbejde sammen. Hvorfor skal vi styrke børns karakter?»fordi vi lever i en verden, som er meget individualiseret, og hvor hvert enkelt menneske skal kunne håndtere stress, pres og sætte egne mål på en måde, som man slet ikke skulle tidligere. Før blev det dikteret fra en streng omverden, hvad man måtte og skulle, men i dag står man med det selv. Og vi har slet ikke taget bestik af, at det er en kæmpe udfordring for den enkelte at begå sig i en verden med så meget frihed og mulighed for udfoldelse, som den tilbyder.«hvad er en stærk karakter?»at have en karakter eller endda en stærk karakter er at have en indre målestok, en vis robusthed, en vilje, en vedholdenhed, at lægge sig i selen for at gøre noget færdigt. Det er selvkontrol og også selvværd. Det er en indre fornemmelse af, at man selv står for noget, og at man ikke bare går efter, hvad de andre dikterer. Karakter er det hele menneske, i modsætning til udtrykket personlighed, som er en videnskabelig opdeling i det kognitive og det emotionelle og alt det, som vi er blevet mægtig gode til at forske i og måle og veje. Hvad kan man gøre som pædagog for at styrke børns karakter?»pædagogerne har en mulighed for at arbejde med indholdet i børns karakterdannelse, fordi de opdrager til selvstændighed og til fællesskab. Jeg tror, at børnekulturen i institutionen er en kæmpe chance for at bidrage til karakterdannelse, for det handler også om nysgerrighed, hjælpsomhed og omhyggelighed, mange af de træk, som er forbundet med at leve et liv, som man er glad for, og de kan meget fint læres i det fællesskab, som findes i daginstitutionerne. Pædagogerne kan gøre det, fordi de har to stærke ben at stå på. Det ene er normerne i institutionen, og det andet er kammeratkulturen. Og netop de to ting er med til at forme børn, og vil man give dem perspektiv i retning af karakterdannelse, så er jeg ret sikker på, at man vil nå meget, meget langt i bestræbelserne på at styrke børns muligheder for at begå sig i verden.«om bogen Styrk dit barns karakter af Per Schultz Jørgensen. Kristelig Dagblads Forlag, 236 sider, vejl. pris 250 kroner. Hvem er forfatteren? Per Schultz Jørgensen er professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet. Han er en ivrig debattør og vedholdende fortaler for børns ret til et godt liv. Han er en erfaren forsker inden for familieliv, opdragelse og børnepsykologi. Med denne bog samler han sin mangeårige erfaring i et forsvar for børns karakterdannelse. Mest læste nyheder på bupl.dk marts 2014 Leder dropper ud: Ikke spor sjovt længere Vist gange Leder Jytte Hare har sagt sin stilling op i protest over de vilkår, som styrer det pædagogiske arbejde. Vi har ekspertisen, men ikke ressourcer Vist gange 8 ud af 10 ledere mener, at deres personale har ekspertisen til inklusionsopgaven. Pædagoger skal ranke ryggen Vist gange Børneministeren håber at gøre forventningerne om, at daginstitutionerne vil drukne i tunge socialsager, til skamme.»det er rigtige børn, der får ødelagt deres skoledag ved en brutal inklusion.«merete Riisager, undervisningsordfører, Liberal Alliance, efter at undervisningsminister Christine Antorini (S) i et samråd havde fastslået, at hun ikke kunne genkende det negative billede af inklusion. Pressefoto Færrest & flest I 2013 fødtes børn. Tallet nærmer sig det laveste i Danmark er året med flest levendefødte danskere, nemlig er året med færrest levendefødte danskere, nemlig Kilde: Danmarks Statistik. Redaktionen anbefaler Nye udgivelser Fagbog af Hanne Harboe af Nadine Brun-Cosme Illustreret af Olivier Tallec af Toca Boca AB Forlaget Dafolo, 132 sider, vejl. pris 299 kroner. Forlaget Arvids, 28 sider, vejl. pris 198 kroner Pris 19 kr i App Store Grib barnet konkrete værktøjer til inklusion i dagtilbud Bogen er funderet på KANT-modellen, hvor den voksne skal være Konsistent, Autentisk, Nærværende og Tydelig. Metoden hjælper til at arbejde med relationsdannelse og dermed inklusion. Har den voksne KANT, bliver børnene trygge og får tillid til, at de bliver hørt og inddraget. Materiale til de 26 konkrete værktøjer kan downloades på hjemmesiden dafolo.dk/inklusion. Børnebog Store Ulv & Lille Ulv Selv en lille ulv kan fylde meget i ens hjerte. Sådan tænker Store Ulv, da Lille Ulv er væk, ligeså pludseligt som han var dukket op. Heldigvis kommer Lille Ulv igen, for han kedede sig også uden sin nye vens selskab. Fra nu af skal de to altid være sammen og dele nattæppe. Bogens nøgterne tekst spiller godt sammen med de følelsesmættede tegninger. Oversat af Karen Kristensen. Fra 3 år App Toca Hair Salon 2 Er det prisbelønnede firma Toca Boca s mest populære app, som nu er udkommet i en version 2. På seks forskellige figurer kan børn eksperimentere med at klippe, farve, krølle og style flotte frisurer. Både mænd og kvinder besøger den virtuelle frisørsalon. Der er til mange timers kreativ leg, og børnene kan tage fotos og gemme og printe deres mesterværker. Udviklet til ipad og iphone 4 5

4 nyheder nyheder Frustrerede studerende Timetallet står bomstille I 2011 viste en undersøgelse af pædagoguddannelsen, at de studerende kun havde 11,5 lektioner om ugen. Tre år efter er situationen stort set uændret. Et stort problem, mener en professor, Socialdemokraterne og BUPL. Tekst og foto: Thomas Bruun og Daniel Winther Pedersen, Flere undervisningstimer reddede Betinas uddannelse Betina Mørk var ved at opgive sin drøm om at blive pædagog, fordi hun ikke følte, at hun fik nok undervisning på pædagoguddannelsen i Aalborg. I stedet skiftede hun til skolen i Randers, og det ændrede alt. 12 undervisningslektioner om ugen. Det er hverdagen for de pædagogstuderende. Det viser en gennemgang af syv uddannelsessteder, sombørn&unge har foretaget. Samtidig har nogle skoler dobbelt så mange undervisningstimer som andre. For tre år siden foretog Professionshøjskolernes Rektorkollegium en undersøgelse, der stort set viste det samme. Allan Baumann, faglig sekretær i BUPL s forretningsudvalg og politisk ansvarlig for uddannelsesområdet kalder det bekymrende, at timetallet ikke har rykket sig de seneste tre år.»efter sidste undersøgelse sagde ministeren, at der skulle strammes op, og skolerne skulle tage sig sammen. Hvis man ikke kan dokumentere, at man har gjort det, skal vi helt sikkert tage det op igen,«siger han. De få timer rammer de studerende. Det mener Stig Broström, der er professor i pædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, og som selv tidligere har undervist på pædagoguddannelsen i Hillerød.»Det er et stort problem med så få undervisningstimer. Dengang jeg underviste, havde de studerende 30 skemalagte undervisningstimer. Det giver sig selv, at face-to-faceundervisning er vigtig, ikke kun for at få formidlet viden, men også for at have udviklende dialoger i en klasse og med en underviser,«siger Stig Broström. Hellere opgaver nok. Hos Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener man ikke, at man kan bruge timetallet til at måle, hvor gode uddannelserne er.»vi er mere optagede af, om de studerende får opgaver, aktiviteter og projekter nok, som gør, at de kan opnå målene med uddannelsen,«siger Ulla Koch, formand for det uddannelsespolitiske udvalg hos Rektorkollegiet. Men hun erkender dog også, at den nuværende pædagoguddannelse ikke har været god nok, og der skal forandringer til. Hun håber, at den nye pædagogreform, som træder i kraft til sommer, vil kunne ændre på dette. Også på timetallet. Det lyder af for lidt. I den nye reform, som blev vedtaget af et enigt folketing, er der dog ikke nævnt noget om timetal. Og umiddelbart Syv seminariers gennemsnitlige timetal ,6 13,7 11 Holstebro Roskilde Skovlunde Hillerød København Ø Esbjerg Aalborg Gennemsnit vil der heller ikke blive indført et minimumsantal. Forskningsordfører Merete Risager fra Liberal Alliance mener ikke, at der skal sættes krav om antal timer på skoleskemaet.»det er meget beklageligt, at mange af uddannelsesstederne holder timetallet så lavt, men vi bestemmer allerede nok over skolerne. Vi skal i stedet sætte nogle faglige krav til de studerende og lade det være op til 12,63 10,1 17,1 9,3 12,06 Gennemgangen er lavet på baggrund af lektionstal for efteråret 2013 og foråret Det er et gennemsnit af alle årgange, hvor de studerende er på skolen. Gennemgangen er udført i samarbejde med uddannelsesstederne over telefon og mail. uddannelsesstederne, hvordan de opnår dem,«siger Merete Risager. Socialdemokraterne vil heller ikke indføre et minimumsantal, men man vil alligevel følge op på sagen.»umiddelbart lyder det af for lidt til, at man kan få en ordentlig uddannelse. Det er helt afgørende, at der er et timetal, som sikrer en ordentlig dialog mellem underviser og studerende. Derfor vil jeg nu drøfte med forskningsministeren, hvordan vi skal forholde os til det,«siger Jeppe Bruus, forskningsordfører for Socialdemokraterne. Betina Mørk er ved at skrive en opgave på pædagoguddannelsen i Randers. En opgave, som hun har skrevet én gang før på samme uddannelse. I august skiftede Betina nemlig uddannelsessted, fordi hun var kørt død på Aalborgs pædagoguddannelse.»jeg var tæt på helt at stoppe med at læse til pædagog. I Aalborg er der ikke særligt mange undervisningstimer, og i de timer fokuserer man på teori. For mig tæller praksis mere, og jeg savnede, at der var mere undervisning i det,«siger Betina Mørk. I stedet skiftede Bettina Mørk skole til Randers, hvor skoledagen normalt strækker sig fra 8:10 til 16:00 i modsætning til Aalborg, hvor hun kun var i skole om formiddagen. Netop den øgede mængde klasse undervisning har betydet meget for Betina.»I klassen siger én, at hun forstår det på en måde. En anden siger, at han forstår det på en anden måde. En tredje har forstået det helt anderledes. Så man får et bedre billede af, hvordan undervisningsmaterialet kan forstås. Man er meget låst, hvis»jeg var tæt på helt at stoppe med at læse til pædagog.«betina Mørk, pædagogstuderende man bare læser derhjemme alene,«siger Betina Mørk. Anne Krogh, uddannelseschef for pædagoguddannelsen i Aalborg, mener dog ikke, at man kan bedømme en uddannelse efter, hvor mange undervisningstimer der er på skemaet.»der er forskellige veje hen til det endelige mål. Vi har valgt, at studiet her skal være mere projektorienteret og have mindre klassisk undervisning. Det er et pædagogisk valg,«siger Anne Krogh. Farlig tur koster jobbet 4. marts valgte to pædagoger fra SFO en på Hobrovejens Skole i Randers at krydse otte togskinner, mens de var på tur med 17 børn. Nu har Randers Kommune undersøgt sagen og valgt at opsige den ene pædagog. Den anden pædagog havde allerede inden episoden sagt sit job op, så der vil en afskedigelse ikke give mening, er kommunens vurdering. Men ellers var vedkommende også blevet afskediget. Foto: Thaier Al-Sudani / Reuters Udsyn Irak ryster verden Irakere protesterer (ligesom resten af verden) mod et nyt lovforslag, som tillader børneægteskaber. Piger vil, hvis forslaget den 30. april 2014 bliver vedtaget, kunne giftes bort som 9-årige. Drenge skal være 15 år. Loven vil dertil tillade voldtægt inden for ægteskabet børn gik 0. klasse om i skoleåret 2011/2012. I skoleåret 2009/2010 var antallet kun børn. I samme periode er flere startet i skole som 6-årige. Kilde: Undervisningsministeriet og Søndagsavisen. Læs også BUPL MENER side 43. Indstillet til undervisningspris Skolepædagogerne Signe blandt andet følgende ord: Borgstrøm og Kate Olsen fra Grantofteskolen i Ballerup er nu blevet indstillet til Politikens Undervisningspris. Du kan måske huske de to pædagoger fra Børn&Unge nr. 4, hvor de fortalte om, hvor fedt det er at være pædagog i skolen. Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn, har indstillet pædagogerne med Signe og Kate har formået at løfte børnene fagligt, de har skabt et trygt og attraktivt rum for læring, de har udviklet undervisningsmaterialer, der tiltaler børnene, og ikke mindst givet børnene lyst til at lære. Hvis det er sådan, fremtidens skole kan blive, når skolepædagoger og lærere slår sig sammen, så går jeg gerne om. Vidste du at? To tredjedele af trafikken på bupl.dk kommer via smartphones og tablets. Kun en tredjedel foretrækker at se siden på en traditionel computer. Så kom ikke og sig, at pædagoger ikke er digitale. 6 7

5 nyheder Få verden hjem til dig - bliv værtsfamilie Interesseret i at lære en fremmed kultur bedre at kende? Vi modtager til august cirka 150 udvekslingsstudenter i alderen år, som hver især skal have en familie at bo hos, mens de studerer i Danmark. Rejselysten? Du kan også selv få en unik kulturel oplevelse som FRIVILLIG i over 20 forskellige lande, hvor du arbejder på et frivillig projekt og bor hos en værtsfamilie Vil du vide mere, så ring til AFS Interkultur på eller læs mere på Barn-til-Barn Massage kursus for alle, som arbejder med børn Massage i dagplejen, børnehaven og SFO en: Silkeborg: 9. sept.+28. okt.+9. dec Gentofte: sept.+6. dec Specialpædagogisk Børnemassage Lær at massere børn med specielle behov Gentofte: aug nov Silkeborg: 2.sept.+16. sept.+18.nov.+2.dec 2014 Babymassage Indfør babymassage i dit pædagogiske eller terapeutiske arbejde med børn i f.eks. vuggestuen Gentofte: april 2014 Silkeborg: april eller nov tlf Sig nej til ny a-kasselov Unge ledige risikerer at blive tvunget ud af a-kassen og over i de kommunale jobcentre. BUPL og de unge pædagoger er imod. Af Trine Vinther Larsen, BUPL s a-kasse er sammen med lærernes og sygeplejerskernes faglige a- kasser medskaber af en kampagne og en underskriftindsamling, som skal få Christiansborgpolitikerne på andre tanker. I hvert fald, når det handler om hjælp til unge ledige. A-kasserne er i oprør, fordi regeringen på baggrund af Carsten Kochudvalgets anbefalinger arbejder på et lovforslag, som vil tvinge eksempelvis ledige pædagoger under 30 år ud af BUPL-A og over i de kommunale jobcentre. Det vil ifølge hovedkasserer i BUPL og formand for BUPL s a-kasse Lasse Bjerg Jørgensen være en katastrofe. Nye tal fra pædagogernes, lærernes og de sundhedsprofessionelle a-kasser viser, at man i løbet af 2013 tilsammen hjalp ledige under 30 år i arbejde. De risikerer fremover at havne i køen på jobcentret, advarer Lasse Bjerg Jørgensen.»Vi er hurtigere og bedre end jobcentrene til at skaffe de nyuddannede i arbejde. Derfor giver det ingen mening at fjerne opgaven Politisk hot Husk lige pengene KL s nyvalgte formand Martin Damm (V), 51 år og borgmester i Kalundborg, har sat sig i en brandvarm stol. Først skal han prøve at vriste flere penge ud af regeringen, når økonomiaftalen om kommunernes økonomi skal på plads. KL-formanden bør dog også bruge nogle kræfter på at få kommunerne til at bruge alle de 500 millioner kroner, de har fået til bedre normeringer. og indsætte en aldersgrænse,«siger a-kasse-formanden. Mia vælger a-kassen. Kampagnen er landsdækkende, og alle uanset faglig baggrund, stillingsbetegnelse og alder opfordres til at skrive under. Hvis man ser på tallet fra samtlige a-kasser i Danmark, så modtog personer under 30 år hjælp fra a-kasserne i Pædagog Mia Lehmann Nielsen, 27, var en af dem. Hun er i dag ansat i en SFO i Munkebo på Fyn, men stillingen er midlertidig. Bliver hun ledig igen, vil hun hjælpes af a-kassen.»jeg tror, jeg vil være ringere stillet i forhold til at få job, hvis jeg udelukkende var tilknyttet et overordnet jobcenter. Jobcentret kan give opskriften på en typisk ansøgning, men ikke en, der målretter sig pædagogiske arbejdspladser. Jeg vil være utryg og ærgerlig ved ikke at kunne læne mig op ad min faggruppe i en ledighedssituation,«siger hun. Læs mere om kampagnen og skriv under på bupl.dk/stoploven 15,2 dages sygefravær havde personalet i københavnske daginstitutioner i Til sammenligning lå fraværet i 2012 på landsplan på 12,0 sygedage i kommunerne, 11,6 dage i regionerne, 7,1 dag for statsansatte og 6,4 for privatansatte. Evaluering viser gode takter Lederforeningen er på rette spor Der er god tilfredshed med BUPL s lederforening, viser ny evaluering. Men der er også plads til forbedringer, medgiver lederformand Sanne Lorentzen. Af Trine Vinther Larsen, Hvis du havde råd? Hvis du havde råd, ville du eller din partner i familien, så vælge at blive hjemme, mens børnene er små, spurgte analysebureauet Wilke for Avisen.dk er i tvivl siger nej 27 % 32 % 41 % BUPL s lederarbejde bærer frugt. Men nogle frugter er endnu umodne, og lederarbejdet skal fortsat udvikles både i dets indhold og i organiseringen af arbejdet, hvis BUPL også fremover skal kunne imødekomme alle sine pædagogfaglige lederes behov for en særlig servicering og rådgivning. Det fremgår af en ny evaluering af BUPL s Lederforening, som blev præsenteret for cirka 100 fremmødte lederbestyrelses medlemmer, fagforeningsrepræsentanter og formænd samt BUPL s forretningsudvalg, da de den 19. marts 2014 var samlet i Nyborg til Lederforeningens Årskonference. Resultaterne af den nye evaluering var i fokus i dagens debatter, og den viser nu godt 11 år efter at Lederforeningen blev oprettet og efter tre år med egen lederformand i BUPL, at der generelt er høj tilfredshed med foreningens arbejde. 72 procent er således tilfredse med rådgivningen, men der er også kritiske røster i evalueringen, som særligt forholder sig til de senere års arbejde. Behov for justeringer. De kritiske stemmer peger på, at rådgivningen i dag er for medarbejderorienteret, at der mangler en lederfaglig, professionel tilgang, og at kvaliteten af rådgivningen er for person afhængig. Og de samme kritikpunkter gik igen i debatterne på konferencen. En måling, som blev foretaget blandt konferencedeltagerne, viser tilsvarende, at 77 procent af de fremmødte synes, at ledernes interesser skal varetages af nogle i BUPL, der kun beskæftiger sig med ledermedlemmer. De ønsker sig ren lederrådgivning, og formanden for BUPL s Lederforening, Sanne Lorentzen, kan godt se hvorfor.»i dag kan lederen, som søger siger ja Grafik: EKL Ferie giver ballade råd i en fyringssag, risikere at få den samme sagsbehandler i røret, som lige har rådgivet medarbejderen om sin afskedigelse. Det er ikke uproblematisk, og på baggrund af kritikken i evalueringen kan man allerede nu foretage nogle justeringer af rådgivningen, som modvirker dette. For eksempel kan man begynde at samarbejde om principielle ledelsesspørgsmål på tværs af fagforeningerne. Og ved at oprette regionale lederrådgivningscentre kan man understøtte en mere specialiseret rådgivning kun for ledere. I det hele taget skal man nu og fremover tænke i at adskille lederperspek tivet og medarbejderperspektivet,«siger hun. Læs mere om BUPL s Lederforening via kortlink.dk/dz2k Hver femte skilsmisseforælder forventer ballade med ferieplanerne, viser en undersøgelse foretaget blandt deltagere på singleplus.dk, Danmarks største netværkssite for skilsmisse- og singleforældre. Allerede nu er mange ved at lægge ferieplaner, og det kræver mange overvejelser og meget koordinering at få styr på den første ferie med børnene efter en skilsmisse. Men for børnenes skyld bør far og mor sørge for i god tid at få klarlagt, hvad der skal ske i sommerferien, lyder rådet fra skilsmisseekspert Mette Haulund. f Tilfredse ledermedlemmer Selvom der er plads til forbedringer med lederrådgivningen, viser evaluering af Lederforeningen i BUPL generelt høj tilfredshed: 59 % oplever BUPL s servicering af dem som ledere som enten god eller meget god. 72 % svarer god eller meget god om kvaliteten af lederrådgivningen. Kun 8 % finder rådgivningen dårlig. 74 % af lederne oplever 'i høj grad' eller 'i nogen grad', at der er fokus på ledelse i BUPL. 51 % af ledermedlemmerne har inden for de seneste 12 måneder været i kontakt med BUPL's lederrådgivning. Kilde: BUPL s Evaluering af BUPL s lederforening, marts fra BUPL's facebookside Lone Tolder Skovmand»Vi bliver lige nu tvunget til at medvirke til offentligt omsorgssvigt! Hvis inklusion skal lykkes, skal der mange ressourcer til, ellers taber vi mange børn på gulvet, og pædagogfaget avler stressede voksne!«22. marts kl Som indlæg i en debat om pædagogers øgede opgaver med inklusion. 8 9

6 etik road-show Dorthe er skolepædagog i 0. klasse hvor Ayan går. I september fortæller Ayan stolt Dorthe, at hun i efterårsferien skal med sin far til Somalia på familiebesøg Resten af søskendefl okken på 5 bliver hjemme i Danmark med mor BUPL s etiske råd inviterer pædagoger til debat om etiske dilemmaer i pædagogisk praksis Etiske dilemmaer til debat Mød BUPL s etiske råds medlemmer, og vær med til at drøfte eksempler på etiske dilemmaer fra den pædagogiske hverdag. Diskussionen vil inddrage etisk råds forslag til guidelines for etisk praksis. Se, hvornår debatten er et sted i nærheden af dig tourkalender tema12-23 Selvledelse Selvledelse er det nye sort. Lederne forsvinder fra stuerne og matriklerne, så pædagoger i høj grad skal lede sig selv. Det vil de gerne, men hvis mål og værdier er uklare, risikerer de selvledende ildsjæle at brænde ud og gå ned med stress. Foto: Lisbeth Holten Dybde, inspiration og information > Så mange danskere er organiseret med selvledelse på deres arbejde, skønner forskellige forskere. indhold Himmel eller helvede Fælles fodslag er afgørende 14 Tvivlen hersker Det kom langsomt snigende 16 Pædagogers mening Masser af plusser og enkelte minusser april :00-20:00: Debataften i Ålborg Sted: BUPL Nordjylland Niels Jernes Vej 8 B, 9220 Ålborg 9. april :00-20:00: Debataften i Århus Sted: BUPL Århus Mindegade 12, 8000 Aarhus C Leder af ledere Klare værdier giver frihed 20 Det er gratis at deltage Tilmelding på BUPL s hjemmeside BUPL.dk Ti værktøjer Ledelse af selvledelse

7 tema Led dig selv direkte i himlen eller lige lukt i stresshelvedet 12 13

8 tema Himmel eller helvede Fælles fodslag er helt afgørende Så udbredt er det Forskerne vurderer, at en million danskere i dag er organiseret med selvledelse. Spørger man danskerne selv, er tallet langt højere: Hver anden opfatter sig selv som selvledende på arbejdet. Ifølge Sanina Kürstein er den markante forskel i opfattelserne et billede på, at der hverken blandt ledere, medarbejdere eller forskere er en fælles forståelse af, hvad organisationsformen helt konkret består af. Pædagoger er blevet pålagt at tage ansvaret uden at få retningslinjer for, hvordan det skal foregå. Hvem skal sidde for bordenden? Den fagligt dygtige, den højest råbende eller den erfarne? Det kan gå helt galt, advarer Sanina Kürstein, forfatter til ny bog om selvledelse. Af Thomas Davidsen, De fleste pædagoger, der bliver pålagt et større ansvar, reagerer positivt. Det er en tillidserklæring fra arbejdspladsen, som giver et stort råderum. Nu er der mere frihed til at tilrettelægge og prioritere selv. Hvis man ellers kan finde ud af det indbyrdes i de selvstyrende teams, er der alle muligheder for, at individuelt hjerteblod og lystbetonede kompetencer kan afspejles mere direkte i prioriteringen af arbejdsopgaverne, end man har været vant til. Men forvirringen melder sig hurtigt, hvis der ikke er fælles fodslag. I sin nye bog Ledelse af selvledelse advarer chefkonsulent i Sensio Sanina Kürstein mod den selvfølgelighed, med hvilken pædagogområdet har indført selvledelse.»rigtig mange steder på det danske arbejdsmarked har man indført en ny organisationsform næsten uden at italesætte den. Pædagogområdet er ingen undtagelse. Medarbejderne risikerer at blive isoleret i forhold til hinanden, hvis hver enkelt mister retningsfornemmelsen. Den gode nyhed er, at det slet ikke behøver at være kompliceret at genvinde retningen. Dybest set er det spørgsmål om at erkende udfordringen og at snakke om den,«siger Sanina Kürstein, som i sit arbejde har mødt mange pædagoger og ledere. Hvis tiden går, og klare rammer, afstemte forventninger og tydelige roller stadig ikke indfinder sig, begynder den frustrerede selvledende pædagog at spørge sig selv: Er det et vilkår, eller er det bare mig selv? Og for rigtig mange bliver svaret: Det er nok bare mig, der er noget galt med. Mange ledere tænker på samme måde. Jeg har nogle, der kan finde ud af det, og nogle, der ikke kan, hører Sanina Kürstein dem ofte sige. Men er de, der ikke kan, overhovedet blevet klædt på til at kunne? spørger hun så. lige vej til stress. Hvis man grundlæggende er i tvivl på sit arbejde, og man ikke kan snakke med nogen om det, er det den direkte vej til at gå ned med stress, mener Sanina Kürstein.»Pædagoger lufter gerne den mere overfladiske del af deres frustrationer i kaffepauserne. Men de dybtliggende problematikker, som kan handle om, at man ikke kan finde ud af, hvad der op og ned i den nye virkelighed, går mange stille med. Nu er det jo netop meningen, at man skal kunne finde ud af det selv! Man vil nødig invitere andre ind i sit selvledelsesrum, fordi man er bange for, hvad de ser,«siger Sanina Kürstein. Der er to muligheder for, at selvledelse kan lykkes, mener hun. Den ene er, at et selvstyrende team er så heldigt skruet sammen, at tingene går op i en højere enhed af sig selv. De teams findes, men det er de færreste. Den anden mulighed er, at ledere faciliterer og leder teamet. For hvis man overlader det til tilfældighederne, om tingene fungerer, spiller man hasard med det psykiske arbejdsmiljø i institutionen. Hvert andet team med den type selvledelse løber ind i alvorlige konflikter, vurderer Sanina Kürstein.»Hvis lederen ikke skaber klare rammer, giver man en alt for udfordrende dobbelt besked til teamet: I skal bestemme selv, men I får ingen retningslinjer for, hvordan det skal foregå. Hvem skal sidde for bordenden? Den fagligt dygtige, den højest råbende eller den mest erfarne? I finder bare selv ud af det. Hvis det er beskeden, kan det gå grueligt galt,«siger hun. Konsensuskultur. Pædagogkulturen er en konsensuskultur. Man søger pr. automatik enighed, mener Sanina Kürstein. Det lyder meget tilforladeligt, men i forhold til selvledelse, er det en stor faglig udfordring.»jo flere selvstændige beslutninger man skal tage, jo mere frustrerende kan det være at skulle cleare alt med teamet og baglandet. Hvis pædagoger skal lede sig selv, skal det foregå i suverænt selvstændige rum. Men sådan et rum eksisterer ikke, hvis man hele tiden vil være enige. I ren og skær iver efter konsensus fratager man ofte den enkelte pædagog den mulighed, der ligger i at tage vigtige, modige beslutninger her og nu. Dermed udnytter man ikke selvledelses rummet,«siger hun. Hvis den selvledende pædagog gang på gang oplever, at det ikke lykkes at tage ejerskab af selvledelsesrummmet, fører det til stress og passivisering. Så kan det også være lige meget, er en naturlig reaktion. Den fører én tilbage til trædemøllen, hvor man blot forsøger at gøre det samme, som man altid har gjort. Bare hurtigere, fordi stramningerne har øget det generelle tempo. Konsekvensen er, at institutionen mister saft og kraft, fastslår Sanina Kürstein. Foto: Vibeke Toft»Hvis lederen ikke skaber klare rammer, giver man en alt for udfordrende dobbeltbesked til teamet: I skal bestemme selv, men I får ingen retningslinjer for, hvordan det skal foregå.«sanina Kürstein, ledelseskonsulent og forfatter til ny bog om selvledelser Prioritering. Tempoet i hverdagen er skruet op. Ofte bliver pædagoger fokuserede på, hvad der skal nås, frem for hvad formålet er med en aktivitet, mener forfatteren.»en af den selvledende pædagogs fornemste opgaver er at prioritere kvalitet, selvom kravene er blevet strammere. Ellers går det jo ud over børnene. Når rammerne ændres, er det første, man må spørge sig selv om: Hvordan kan vi give børnene det, de har brug for på trods af et opskruet tempo? Er det ikke vigtigere, at de, der kan selv, tager flyverdragten på, frem for at vi er på legepladsen klokken 10 som aftalt? For vi er jo enige om, at vi først og fremmest vil give børnene kvalitet, og først derefter gå op i, om en køreplan bliver overholdt «.»Hvis man kan se klart nok, at rammen forandrer sig, bliver man nødt til at tage en anden beslutning om det, der skal foregå. Det kræver kreativitet, nytænkning og en fornemmelse for, hvad målet er,«siger Sanina Kürstein. Sanina Kürstein mener, at den selvledende pædagogs fornemste opgaver er at prioritere kvalitet, selv om kravene er blevet strammere. Om bogen Ledelse af selvledelse skab visionært handlekraftigt følgeskab af Sanina Kürstein. Bogen indeholder blandt andet introduktion til begrebet selvledelse, selvlederens 5 roller, eksempler fra 13 ledere med erfaringer på tværs af brancher, 14 praksisværktøjer. Hans Reitzels Forlag, 221 sider, vejl. pris 250 kroner

9 tema Her er historien bag Selvledelse kom langsomt snigende I nogle institutioner fungerer selvstyrende teams godt. Men de fleste steder har man ikke italesat den ny organisationsform. Mange pædagoger er dagligt i tvivl om, hvordan, hvorfor og for hvad de helt konkret forventes at tage ansvaret. Af Thomas Davidsen, / Foto: Jakob Carlsen Selvledelse er kommet snigende ind ad bagdøren på institutionsområdet. Det startede langsomt i første halvdel af 00 erne, hvor de kommunale forvaltninger begyndte at sætte fokus på kvalitet, bæredygtighed og læreplaner. Der blev indført områdeledere, som skulle se det hele mere i helikopterperspektiv. Det var det første skridt i retning af mere afstand mellem ledelsen og den daglige virkelighed på stuen. Så kom finanskrisen og nedskæringerne. Nu var fokus ikke længere kvalitet, men besparelser. Små institutioner med fem-seks medarbejdere en leder, en souschef, en arbejdsmiljørepræsentant, en tillidsmand og blot et par pædagoger og medhjælpere kom i søgelyset. Det må kunne gøres smartere, tænkte forvaltningerne, som skar mellemlederne og souscheferne bort mange steder. Væk var et helt ledelseslag, som kun kunne fjernes, fordi medarbejderne kollektivt udfyldte hullet med elementer af selvledelse. Og sådan er det fortsat i en lige linje siden. Forvaltningerne slanker eller skærer på ledelsen. Man lægger institutioner sammen under én leder, og afstanden mellem lederen og pædagogerne på stuerne har aldrig været større. I en langstrakt glidende proces har en ny organisationsform set dagens lys. Den er opstået i en gråzone mellem pædagogisk nytænkning og besparelser. Og den har over de seneste 10 år grundlæggende ændret pædagogens arbejdsvilkår. Men stadig er man kun på de færreste forvaltninger og institutioner for alvor stoppet op og har sagt højt: Vi har indført en ny organisationsform, men vi ved ikke helt, hvad den indebærer. Lad os sætte tid og ressourcer af til en systematisk proces, der afklarer, hvad selvledelse betyder helt konkret for institutionen, lederen, det selvstyrende team og den enkelte pædagog. Her hos os. En ny rolle. Ifølge formand for BUPL s Lederforening Sanne Lorentzen har både ledere og pædagoger fået nye roller, som på alle måder trænger til at blive italesat og reflekteret over.»forvaltningerne har begået den store fejl at tro, at selvstyrende teams bare kan køre af sig selv. Det kan de som regel ikke, men det har man ikke taget højde for. For eksempel sammenlægger man i Jylland uden videre institutioner, der ligger 25 kilometer fra hinanden,«siger hun Lederen skal altså, udover at lede flere end én institution, bruge en stor del af sin tid på transport. Det kræver en benhård prioritering at være synlig for personalet.»der er stort behov for ordentlig facilitering af de selvstyrende teams. Hvis man ikke leder selvledende medarbejdere, får man en organisation, som stritter i alle mulige retninger. Og ikke mindst får man et dårligt psykisk arbejdsmiljø,«siger Sanne Lorentzen. Forventninger. Der er mange store spørgsmål, når det handler om selvledelse: Hvad er forventningerne til den selvledende pædagog, og kender hver enkelt forventningerne? Hvilke indsatser drømmer ledelsen om, at medarbejderne kan levere, og kender medarbejderne de drømme? Hvad forventer medarbejderne af lederen, og kender lederen forventningerne? Hvortil går grænserne for selvledelse, og ved medarbejderne, hvor den går? Hvis svarene ikke er meget tydelige, kan selvledelse udvikle sig fra at være et kæmpestort potentiale til en stærkt belastende organisationsform, der rammer arbejdspladsens fælles nerve og flow, mener Sanne Lorentzen.»Det er vigtigt, at man på institutionerne forstår, at der er opstået en fundamentalt ny situation, som skal læres helt forfra. Selvledelse kan fungere virkelig godt, men først når medarbejderne bliver så afklarede om spillereglerne, at de kan brede sig ud inden for dem. Hvis man er grundlæggende i tvivl om, hvad der forventes af én, og hvilke muligheder man har, så efterlader det én forvirret og frustreret,«siger Sanne Lorentzen. Først og fremmest skal ledelsen være meget tydelig, mener hun.»den gode leder af selvledende pædagoger har forstået, at der kaldes på en ny form for ledelse. Det handler ikke om at bestemme og give direktiver, men om at coache, sparre, inspirere og samle op. Hvis der kører et projekt i institutionen, skal lederen være tæt på fra sidelinjen og spørge: Hvordan er effekten af det, I gør, hvor langt er I nået, og hvordan er børnenes udvikling? Det tager tid og koster ressourcer at udøve ledelse af selvstyrende teams, men det er helt nødvendigt,«siger Sanne Lorentzen. Forvaltningerne har begået den store fejl at tro, at selvstyrende teams bare kan køre af sig selv, mener lederformand Sanne Lorentzen. Tænk din hverdag ind i 5 delroller 1. Vær fagprofessionel Pædagoger går højt op i deres arbejde. Med i en stor investering hører nu også et engagement i helheden. Man indgår i et overordnet formål. Hvis man ikke forstår, hvordan det individuelle bidrag indgår i sammenhængen, får man problemer. Der er nogle muligheder, som man skal navigere inden for, og det skal man være skarp på. 2. Vær kollega En god kollega skal konstruktivt kunne træde ind og ud af samarbejdet, uden at der opstår misforståelser. Hvordan afmonterer man svære situationer? Hvordan forbliver man på den konstruktive banehalvdel, når man er under pres? I den feminine pædagogkultur er det vigtigt, at man holder den professionelle fane højt. 3. Vær leder af din hverdag Mens de to første delroller er krav til medarbejdere, der ikke er selv ledende, hører de sidste tre delroller udpræget til selvledelse. I den tredje delrolle er det vigtigt at kunne tænke sin faglighed ind i to parallelle spor: I det ene kører ens eget faglige perspektiv, og i det andet kører institutionens. Som selv ledende bliver man nødt til at kunne prioritere i forhold til begge spor samtidig: Hvor kan de to perspektiver mødes? 4. Deltag i udvikling Udvikling af arbejdspladsen foregår ikke kun på temadage, når man er selvledende. Det skal ligge i baghovedet konstant. Drømme, visioner, idéer lyse indfald af enhver slags skal bringes i omløb, når de opstår. Det er blevet vigtigt, da den selvledende pædagog er nede i materien og ser udviklingsmulihederne, mens lederen befinder sig på det organisatoriske niveau. 5. Vær din egen personaleleder I en presset hverdag er man nødt til at kunne passe på sig selv. Det er vigtigt, at hver medarbejder føler, at man har lov til at passe på sig selv, og at retten til det ikke kun omtales i skåltaler. Hver enkelt må overveje, hvordan man fungerer bedst. Hvordan er for eksempel energiniveauet om formiddagen i forhold til om eftermiddagen? Hvordan lader man bedst op? Nogle gør det ved at tale med en kollega, andre vil helst gå for sig selv. Kilde: Sanina Kürstein

10 tema Det siger pædagogerne Pædagoger er enige om, at der er kommet meget mere selvledelse i deres hverdag. Det er positivt, hvis rammerne og retningen er klokkeklar. Af Roberta Montanari, 10 redskaber i den selvledende pædagogs værktøjskasse 1 Brug fem minutter om morgenen på at overskue og gennemgå dagen i hovedet. Hvordan kan du, med de fysiske og psykiske vilkår, der netop er i dag i institutionen, give børnene den kvalitet, de har brug for? 2 Prioriter i dine aktiviteter. Hvis du har planlagt at lave fingermaling med børnene, så tænk tidsfaktoren ind, når du ser, hvordan situationen udvikler sig. Er det i dag, der er tid til det? Eller skulle vi hellere lege med ler, som er mindre tidskrævende? 3 Processen og din tilstedeværelse er vigtig for børnene, ikke selve aktiviteten. Vær fleksibel med udgangspunkt i kvaliteten af kerneydelsen. 4 Hvis du er tilbageholdende med at dele dine frustrationer med kolleger, så overvej alligevel at kommunikere så meget, som du føler det naturligt. Vær med til at skabe en åben og rummende kultur om de psykiske aspekter af at være selvledende. 5 Lad ikke hverdagens daglige trummerum fylde alt. Skab plads i dit hoved og i din køreplan til at være på forkant, mentalt, fagligt og kollegialt. 6 Insistér på kollegaens gode intention. Bring professionalisme ind i relationen og situationen, hvis der er optræk til hønsegård. 7 Forstå dig selv som medskabende af institutionens fremtid. Tag selv ansvar for at se dig som en del af helheden, men samtidig i dit eget selvledelsesrum. 8 Bliv god til at beskrive værdien af det, du leverer til andre uden for institutionen. Som selvleder skal du kunne sætte ord på. 9 Se dig selv som fuldt ud kompetent til at komme med udviklingsidéer. Når ledelsen rykker længere væk fra dagligdagen, er det op til dig at se de nye muligheder. 10 Husk, at det er kompetent og ansvarligt at passe på dig selv. Hvordan lader du op? Er der noget, der trykker dig? Kilde: Sanina Kürstein. Jette Jensen pædagog, Vuggestuen ved Botanisk Have, København»Vi kender rigtig meget til selvledelse, for vi er en lille kollektivt ledet institution. Det betyder, at vi i høj grad tager udgangspunkt i det, der sker lige nu. Når man har med små børn at gøre, er det ofte svært at forudse, hvad der sker 14 dage frem. Vores kollektive ledelse betyder, at hver enkelt medarbejder må gøre sit bedste og reflektere over egen praksis. Der er mindre plads til at gemme sig. Det kræver, at man tør tage ansvar for sig selv og kan sætte sine grænser. Man lærer at kaste bolden tilbage: Hvad synes du selv? Hvad vil du gøre ved det?. Vi har jo ikke medarbejdersamtaler her. Til gengæld er der god mulighed for at tage de ansvarsområder på sig, som man bedst kan lide.«kristine Andersen pædagog, Hastrup Børnehus, Faaborg»Lederens vigtigste rolle er blevet at uddelegere forskellige tovholdere blandt medarbejderne, som tager sig af for eksempel sprogudvikling eller læreplaner. Det betyder, at hver pædagog får sit speciale og sin særkompetence, og det udvikler én fagligt og menneskeligt. Det er rigtig godt. Det er jo opgaver, som alligevel skal løses, men man får mulighed for at vælge det, man er mest optaget af. På den måde er der kommet mere struktur og planlægning ind i hverdagen. Bagsiden af medaljen kan være, hvis man arbejder i et stort hus og ikke kan overskue alle delopgaverne, så man mister føling med helheden. Vi er et lille hus med 30 børn, og det giver en tryghed at have vores leder lige i nærheden. Hendes dør er altid åben.«diana Ellekilde pædagog, Usserødhave integreret institution, Hørsholm»Vi får i høj grad lov til selv at styre og planlægge vores hverdag. Vi er en idrætsinstitution, så vi skal for eksempel have en times motion hver dag og bestemmer selv indhold og tidsrum. Det er en fordel, at vi selv har ansvaret for at få det til at gå op. Lederen mister jo noget kontakt med os i hverdagen med de mange opgaver på kontoret eller ude af huset, så lederens udfordring ligger i at samarbejde og lytte til os på gulvet. Lederen ved jo ikke altid, hvor lang tid tingene tager, når man for eksempel skal stimulere børnenes sprog, og der måske samtidig mangler personale. Så det er vigtigt, at det, vi er pålagt ovenfra, hænger sammen med den konkrete hverdag.«louise Nørgaard Hansen pædagog, Skalmejegården, Herning»Ja, vi skal planlægge mere, have mere styr på hverdagen og klare flere skriftlige opgaver. Det tager tid fra børnene, og det kan være frustrerende. Men det betyder også, at vi selv kommer mere på banen, putter mere teori og baggrundsviden på, og reflekterer meget mere. For man står jo selv med afgørelserne i hverdagen og skal handle hurtigt på de ting, som opstår. Vi er en rigtig stor institution, og det kræver af en god leder, at vi på gulvet får den viden, vi skal bruge, for at kunne lede os selv. Vi skal have råd og vejledning til at kunne løse opgaverne, og vi skal kunne gå til den pædagogiske leder med det, vi synes er vigtigt. Hvis vi selv skal tage vores beslutninger i hverdagen, for eksempel episoder med børn og samtaler med forældre, kræver det en tilstedeværende leder, som er lydhør over for vores virkelighed.«helle Winther pædagog, Børnehuset Nyelandsgården, Frederiksberg»Efter 20 år i faget kan jeg sagtens mærke, at der er kommet mere selvledelse. De overordnede opgaver fra læreplaner og temaer, som vi arbejder med, er lagt ud på stuerne. Lederen er blevet fjernet mere fra stuerne, så det kræver en dialog med os, hvor ledelsen er lydhør over for vores virkelighed. Besparelser, underbemanding og sygdom kan gøre det svært at nå det hele. På den anden side betyder mere selvledelse, at man bruger sin uddannelse og sin faglighed mere, for der foregår en udvikling hele tiden, og man er nødt til at reflektere over, hvad man gør, og hvordan man kan gøre det bedre næste gang. Man passer ikke længere bare børn eller risikerer at gå i frø! Nogle gange er det meget presset, når arbejdet med både børn og forældre skal passes. Man føler lidt, at man skal stjæle tiden i de små pauser, som opstår her og der, til lige at sætte sig ned og få planlagt den kommende tid. Man skal være god til at organisere og kende sit mål. Og så skal man indimellem stikke en finger i jorden og mærke efter, om man nu skyder over mål, så alle børnene ikke kan være med. Ofte er det vigtigt at dæmpe ambitionerne, så der også er plads til det uforudsete. Man er nødt til at tænke frem og selv tage ansvar.«18 19

11 tema Lederens nye rolle Friheden vokser ud af klare værdier Der skal et langt sejt træk til for at skabe fælles værdier og en feedbackkultur, der hele tiden justerer retningen. Men det er nødvendigt, hvis selvledelse skal fungere, mener områdeleder Tonie Hansen fra Furesø Kommune. Af Roberta Montanari og Thomas Davidsen, / Foto: Jakob Carlsen At lede selvledelse stiller kolossale krav til lederen. Man skal turde være rollemodel, fastslår områdeleder Tonie Hansen. Hvad gør man som pædagog, hvis to børn slås om det samme stykke legetøj? Hvis man har en inkluderende indstilling, der handler om at finde løsninger for alle, strider det måske mod ens værdier at gribe autoritært ind i situationen. Omvendt ville det være at lade børnene i stikken, hvis man tror på konsekvens og ikke handler på den. Eksemplet er hypotetisk, men problematikken er virkelig nok. Ifølge områdeleder i Furesø Kommune Tonie Hansen, som har kørt systematiske processer om selvledelse i de institutioner, hun har ansvaret for, har selvledende pædagoger brug for en fælles retning og referenceramme. Både i de store og de små hverdagssituationer.»det er helt nødvendigt at afklare institutionens værdier. Først når de ligger fast, får den enkelte frihed til at handle selvstændigt i et værdifællesskab. Ellers har man ikke en fælles ramme at sætte hverdagens mange dilemmaer og lynhurtige beslutninger ind i,«siger hun. Pædagogfaget har ingen manualer. Derfor er det nødvendigt at skabe en kultur, hvor den enkelte pædagog ikke står med følelsen af at være overladt til sin egen formåen, mener Tonie Hansen»Hvorfor gør jeg, som jeg gør? Hvorfor gør vi, som vi gør her på institutionen? Når man er selvledende pædagog, så er man reelt en leder af sig selv i organisationen,«siger hun. Det ledelsesansvar, som den enkelte pædagog påtager sig, har en lang række konsekvenser. Blandt andet er det blevet vigtigt at kunne argumentere for og begrunde personlige og kollektive valg fagligt. Både tilvalg og fravalg.»på teammøder er det ikke nok bare at snakke om, at hvert barn er okay. Der skal dybere faglig refleksion til, hvor ens faglige praksis, erfaring og viden kommer i spil,«understreger hun. Risikovillighed. Den selvledende pædagog skal kunne ikke så lidt. Man skal være struktureret nok til at planlægge hverdagen. Modig nok til at tage svære beslutninger på stedet. Åben nok til at lytte ind i fællesskabet, kunne modtage feedback fra teamet og hele tiden kunne justere kursen. Det er blevet både mere spændende og mere krævende at være pædagog i dag, mener Tonie Hansen.»Det kræver risikovillighed at tænke nyt og aflære sig det gamle. Det nytter ikke bare at lægge lag på lag oven på det gamle. Man skal turde vaske tavlen ren og se tingene fra et nyt sted. Den kultur skal komme fra ledelsen. Vi skal være rollemodeller, hvilket er et langt, sejt træk,«siger Tonie Hansen. Processen kræver, at alle er med og bidrager. Det er blevet sværere at gemme sig bag det, man plejer at gøre uden refleksion, for»vi er vældigt gode til at undre os over børns handlinger og motiver, men det kniber med at undre os og være åbne over for hinanden som kolleger.«tonie Hansen, områdeleder Furesø Kommune automatpilot dur ikke længere i faget. Netop her kommer den kollegiale kultur i spil, for hvordan kommunikerer man med hinanden, hvis en kollega ikke lever op til de fælles værdier?»det er en kæmpestor udfordring i vores fag, hvor man bruger sig selv meget som menneske, at skabe en åben kultur, der fremmer faglig refleksion. Vi er vældigt gode til at undre os over børns handlinger og motiver, men det kniber med at undre os og være åbne over for hinanden som kolleger,«siger hun. feedbackkultur. Hvordan skal man som leder gå foran med at skabe en udforskende feedbackkultur, der løfter personlig kritik op til faglig refleksion og udvikling? Det er de spørgsmål, Tonie Hansen er mest optaget af at finde svar på i det nye selvledelsesparadigme.»vi skal vænne os til også at bemærke de gode ting, kollegerne gør, og ikke altid gå på opdagelse i fejlene. Vi skal få øje på det energi givende og være åbne over for, at vi også kan lære af vores fejl,«siger Tonie Hansen. Hun efterlyser et fælles sprog og udforskning af kulturen, som binder de forskellige led i organisationen sammen om de værdier, som man skal operere inden for.»sagsbehandlere, talepædagoger, psykologer, pædagoger og andre fagfolk, der har med børn at gøre, har behov for at blive bundet sammen af et fælles sprog, der understøtter de værdier og mål, vi alle skal arbejde hen imod. Måden, vi udforsker og er nysgerrige på, måden, vi henter hjælp på ja, i alle sammenhænge kræver det et fælles sprog, som får os til at arbejde i samme retning.«selvledelse fordrer mod til også at handle, hvor det er lidt utrygt, og hvor man ikke altid ved, hvor man ender. Den tilgang giver konstante justeringer af kursen. Og endnu vigtigere: En konstant refleksion over egen praksis, mener Tonie Hansen»Hvis der opstår en særlig situation, hvor et barn spiller kreativt ind, skal man turde lade det ske uden at lukke ned for det, der ellers sker i øjeblikket, fordi der ikke er tid. Samspillet mellem pædagogen og barnet er blevet vigtigere end slutproduktet. Man skal turde gribe boldene i luften og gå med på det, der sker, samtidig med at man har sin faglige bevidsthed med hele tiden,«siger Tonie Hansen

12 tema 10 værktøjer til ledelse af selvledelse Drikkevandskølere til Danmarks bedste priser Selvledelse har skabt større afstand mellem lederen og pædagogen. Undersøgelser viser, at tomrummet giver frustrationer, hvis ikke du som leder får etableret den proces, der kan skabe ro og retningsfornemmelse i den enkelte medarbejder. Her er 10 redska ber, du kan bruge til at få selvledelse til at lykkes. 1. Rammen Selvledende medarbejdere har brug for en fast ramme at tænke sig ind i. Som leder er det dit ansvar at definere selvledelsesrummet. Hvad skal I præstere fagligt, og hvad skal I i fællesskab arbejde hen imod? De individuelle drømme og visioner skal være afstemt med helheden. Visionen for medarbejdernes trivsel skal være klar og tydelig. Forventningerne til, hvad hver enkelt medarbej der kan bidrage med til den fælles vision, skal afstemmes. Skab et let rum, hvor I sammen kan afklare rammerne. 2. Visionen Præsenter for dine medarbejdere din vision for institu tionen. Ikke som et diktat, men som en medarbejder involverende proces. Skab et følelsesbillede af fremtiden, der som en ledestjerne giver både ledelse og medarbejdere retning i deres daglige gøremål, priori teringer, kommunikation og vidensdeling. Visionen kan udtrykkes gennem et billede, en fortælling, en metafor eller en beskrivelse. Afklar, hvad det er for et rum, med arbejderne spiller ind i fagligt og i forhold til institutio nen. Hvordan vil du som leder stå til rådighed for dem? Hvad forventer du, at de melder tilbage til dig? 3. Reset Når der sker så store forandringer, som tilfældet er for tiden på pædagogområdet, har mange reelt fået et nyt arbejde. Det kalder på et reset: Start forfra. Gentænk, hvordan I skal prioritere arbejdsopgaverne. Nogle af medarbejderne hænger måske fast i frustrationen over, at tingene ikke er, som de var før. Etabler en fælles forstå else af, at I skal genopfinde jer selv som institution. 4. Hjerteblod Det er en god idé at arbejde med kan- og skal-opgaver. Vær opmærksom på, at de fleste pædagoger har hjerteblod inve steret i deres arbejde. Bliv klar over, hvad der er hver enkelt medarbejders kilde til stolthed, fagligt overskud og arbejds glæde. Det kan sagtens lade sig gøre at bibeholde de lystbeto nede kompetencer i institutionen, bare I få sat ord på dem. 5. Fokus Lad ikke én dag gå, uden refleksion over, hvad der er væsent ligt i dag! Del for eksempel dagene op i A-, B-og C-dage: A-dage: Alle er på arbejde. B-dage: Nogle få er syge, har fri, er på kursus el. lign. C-dage: Mange er syge, har fri, er på kursus el. lign. Reflekter i fem minutter, når I ved, hvilken dag det er: Hvad er realistisk at nå? Vær fleksibel, og lær at skifte med elegance fra plan A til plan B til plan C. Hold fast i, hvad der kan gøre det til en god dag for børnene, uanset hvilken type dag det er. Hvordan fremmer I jeres overordnede vision i dag? Det giver ro og fokus på det væsentlige. 22 Det rene vand Easywater drikkevands- Friskt koldt vand, uden spild. Flere skoler og institudetkølere rene vand kobles tioner er begyndtdirekte at indkøbe drikkevandskølere for 6. Handlerummet Nogle ting kan I påvirke, andre kan I ikke. Slip det, som I ikke kan påvirke. Slut fred med det. Hold op med at tale frustreret om rammer, nedskæringer, normeringer og antal af børn på stuerne. Det er vedtaget af politikerne, og I kan ikke ændre på det. Skab en kultur, som holder fokus på det, I kan påvirke, for her kan I bruge jeres kon struktive energi. Tag diskussionen om, hvilke problema tikker I kan arbejde konstruktivt med. 7. Tonen De ord, I vælger til at beskrive jeres virkelighed, er vigtige. Hvordan taler I til hinanden? Hvordan omtaler I opgaven, børnene, forældrene? Ord skaber virkelighed. Frustre rede, magtesløse og opgivende ord skaber en handlingslam met virkelighed. Ord, der peger fremad, skaber udvikling. Ordene kan være forskellen på højt og lavt sygefravær. 8. Tilrettelæggelse Hvordan skal dagen fungere? Kan I for eksempel ved at rykke frokosten et kvarter skabe rum til en meningsfuld pædagogisk aktivitet? Hold koordineringsmøder fem minutter hver morgen. Hvad vælger I at fokusere på i dag? Aktiviteterne skal understøtte visionen og skabe arbejdsglæde. 9. Opmærksomhed Tag en snak om, hvor vigtigt det er, at I er opmærk somme på jer selv, hinanden og børnene. Spørg ind til, hvad medarbejderne har gang i. Hjælp hinanden til at få lufthuller. Skab en åben kultur for på en konstruktiv måde at dele frustrationer, iagttagelser, idéer, visioner og drømme. Vær opmærksom på, at en fare ved selvledelse er, at den enkelte pædagog nemt kan komme til at føle sig ensomt overladt til sit eget selvledelsesrum. 10. Sæt tempoet ned Når vi føler, at vi har travlt, har vi en tendens til at sætte tempoet op. Men når rammerne er blevet strammere, er det ekstra vigtigt, at I vænner jer til pr. automatik at prioritere nærvær frem for tempo. Tag en snak i teamet om, at hver gang man føler sig presset, så kan det være den bedste løsning at sætte tempoet ned. Indholdet er vigtigt, ikke tempoet! Det er vigtigt, at pædagogen ser børnene også på de travle dage. Det rene van at begrænse men også for sikre rent Friskt koldt vand, udenvandspildet, spild. Flere skoler ogatinstitupå vandforsyningen vand uden bakterier. EasyWater leverer og servicerer Friskt koldt vand, ude tioner og er begyndt at indkøbe drikkevandskølere for i hele landet. Køb eller leje fra: tioner er begyndt at levere det reneste at begrænse vandspildet, men også for at sikre rent at begrænse vandspi vand. leverer og servicerer vand uden bakterier. vand udenfiltrerede bakterier. EasyWater i hele landet. Køb elle kr. - mdr. i hele landet. Køb eller leje fra: Drikkevandskølere 69, 69, kan lejes fra kr.-49.mdr. pr. mdr. REFRESH kr. EASYWATER 520 Kr.REFRESH 3.900,- Priser er ekskl. moms kr. 69, - md REFRESH REFRESH Kr ,- Tornballevej Tilst Telefon: mail: Tornballevej Tilst w Telefon: mail: info Tornballevej Tilst Telefon: mail: Fru C. Hermansens Mindelegat I ovennævnte legat er nogle legatportioner ledige. Ifølge legatfundatsen skal halvdelen af legatets nettoindtægt anvendes til støtte af børnepsykiatrisk forskning, medens den anden halvdel skal anvendes til opfyldelse af psykisk syge børns behov, som der ikke vil være mulighed for at få dækket af det offentlige. Forskningsansøgninger skal indeholde oplysning om ansøgerens CPR.-, CVR- eller SE-nummer, forskningsprotokol og al relevant dokumentation. Ansøgninger til opfyldelse af børns behov skal indeholde barnets CPRnummer og al relevant dokumentation. Samtidig bedes oplyst registrerings- og kontonummer i pengeinstitut til brug for overførsel af eventuel legatportion. Ansøgninger, der ikke indeholder nævnte oplysninger, vil ikke blive behandlet. Ansøgninger med bilag skal i 3 eksemplarer være indsendt til undertegnede inden den 28. april Ansøgningerne forventes behandlet i maj/juni måned, og alle ansøgere vil derefter blive orienteret i slutningen af juni/juli måned. P.b.v. Advokat Carsten Kirstein ApS Nikolaj Plads København K butikken Kilde: Sanina Kürstein. 23

13 øjeblikket Sport for hjerne og hjerte Det kræver fokus at kunne læse og forstå et kort, og derfor udfordrer et orienteringsløb børn mentalt. De skal også være gode til at samarbejde, og de skal kunne tænke strategisk. Samtidig rummer et orienteringsløb elementer af skattejagt, gys og underholdning, for hvad mon der sker, når man stikker fingeren ned her? Det finder pigen fra Skåde Skoles SFO ud af lige om lidt. Hun deltager sammen med 20 andre SFO-børn i et orienteringsløb på og omkring skolen. Løbet er arrangeret af orienteringsklubben Pan Aarhus. I forbindelse med den nye skolereform ønsker klubben at tilbyde løb, så børnene kan komme ud i naturen og opleve de mange udfordringer, der er i denne sport både for hjerne og hjerte. Tekst: Lene Søborg / Foto: Jens Hasse 24 25

14 Lisbeth Jensen har fortalt journalist Mikkel Kamp om musikglæde. En spontan svingom»en dag er jeg på legepladsen med kun syv børn. De laver forskellige ting, da jeg sætter mig med en tromme og begynder at spille og synge. Børnene kommer af sig selv hen til mig og synger med og danser, mens jeg tænker: YES! De er ikke ligeglade med, hvad jeg laver. En dreng og en pige, der normalt er forsigtige, tager hinanden i hånden og danser, mens de andre står rundt om. I det samme kommer en tidligere kollega forbi og råber: Hvor er det hyggeligt. Det var en stjernestund for børnene og for mig.«inspiration28-38 Viden, erfaring og nytte»når man går ned med stress, så kan det være, fordi man har glemt at mærke efter i kroppen.«pia Stadsbjerg, Skave Børnehus Navn Lisbeth Jensen Job Pædagog i Børnehaven Hyldgård i Ikast. Har du en stjernestund? Og vil du dele den med os? Send os en kort historie om en oplevelse i dit arbejde, som har gjort dig ekstra glad for at være pædagog. Send til Vi glæder os til at høre fra dig! informationsmøde om De pædagogiske diplomuddannelser Diplomuddannelsen i ledelse Diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Wellness Torsdag den 24. april 2014 kl Professionshøjskolen UCC, Titangade 11, 2200 N Mødet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. * Dagtilbud Døgntilbud Ledelse Vejledning Pædagogik Forebygger stress i børnehøjde 28 LÆR af os Dialogiske forældresamtaler 33 GUIDE sådan Lad ideerne blomstre 34 TIDSlinjen 325 Den kristne påske starter ved et kirkemøde, hvor man bliver enige om, at Jesus døde fredag i påsken og genopstod 21. april 2014 søndag. Mandagen efter påskesøndag kaldes påskedag. Her mindes man dagen, hvor to af Frem til slutningen af disciplene mødte den 1800-tallet er det en genopstandne Jesus. påsketradition at farve og trante æg. At trante æg er en leg, hvor man triller farvede æg ned ad en bakke april 2014 Gækkebrevenes forløber er de tyske bindebreve, Søndagen i den stille uge som bliver brugt i er påskedag. På denne Danmark fra dag fejres det, at Jesus 1600-tallet og genopstod efter sin død frem til på langfredag tallet april april 2014 I påsken er der tradition Påskens begyndelsesdag er Langfredag er dagen efter for påskefrokost, hvor 19. april 2014 palmesøndag. Påsken går helt skærtorsdag og er dagen særligt påskebryggen Historien frem til pinse. Palmesøndag om for Jesu korsfæstelse. Dagen efter langfredag hører til. Efter markerer påskens start. Denne dag fejres er påskelørdag det sigende bliver den Palmesøndag har sit som både en er ikke en helligdag, første påskebryg navn grund af de sørgedag og en men typisk er det brygget på palmegrene, der blev helligdag. dagen, hvor der Thor-bryggeriet lagt foran Jesus, da leges påskelege og i Randers. han red ind i dekoreres påskeæg. Jerusalem De første 17. april 2014 I Sønderjylland bliver det en chokoladepåskeæg Torsdagen efter tradition, at man påskemorgen lader børnene lede efter Galle & Jessens skærtorsdag. Navnet optræder i firmaet palmesøndag kaldes de påskeæg, som priskuranter fra stammer fra skær, som påskeharen har lagt i haven 1917, men betyder ren. På skærtorsdag vaskede Jesus natten til påskedag. fænomenet kan Påskeharen er fra Tyskland. være lidt ældre. disciplenes fødder

15 sundhed Wellness forebygger stress hos børn Børnene giver hinanden fodmassage, og det er bare én af mange wellness-aktiviteter, de har i børnehuset hver dag. Skave Børnehus ved Holstebro har i flere år arbejdet med hvilestund, fodbad, berøringsmassage og senest mindfulness for at hjælpe børnene til at undgå stressfælden. Både pædagoger og børn er ellevilde med den massive satsning. Af Rikke Lynge, / Foto: Jens Bach»Jeg har lakridser i tæerne«, griner Jeppe, da det sorte sokkefnuller kommer til syne i den hvide vandbalje, hvor hans fødder bliver vasket med lunt vand og olie. Jeppe nyder det varme fodbad, men for andre af børnene er vandet for varmt.»jeres fødder skal bare vænne sig til varmen«, forklarer Jeppe de andre. Victor, der synes, at vandet er brandvarmt, smiler lettet, da fødderne endelig når bunden af baljen.»årh, det er dejligt«, udbryder han, da det varme vand samler sig omkring hans fødder. Pædagogerne i Skave Børnehus har i snart seks år arbejdet med wellness, men i starten var det ikke tænkt som et projekt. Børnene får fodbad, massage, hvilehistorie, hvor de eventuelt ligger med magiske sten på maven eller andre wellness-lignende aktiviteter efter frokost, inden de skal ud og bruge energien på institutionens store legeplads. Til at starte med var wellness-aktiviteterne en metode til, hvordan man kunne opnå mere ro i garderoben, men det gik op for pædagogerne, hvor stor en glæde det giver børnene, og aktiviteterne har derfor sneget sig mere og mere ind.»vi havde en dreng, der over i to måneder bare var inde kort og kigge lidt på aktiviteterne, og så gik han ellers ud igen. Til sidst var han det barn, der blev liggende og sagde: jeg er slet ikke færdig. Han har virkelig fået noget med sig i bagagen,«forklarer Pia Stadsbjerg, projektansvarlig og pædagog i Skave Børnehus. Lære at finde ro. Efterhånden er wellness-aktiviteterne blevet formaliseret og har udviklet sig til et projekt. Det skal give børnene redskaber, sådan at de lærer at finde ro i et samfund med mange indtryk, valg og muligheder. I børnehuset har pædagogerne særligt fokus på, at børnene skal lære at sige til og fra og mærke sig selv, hvilket wellness er et effektivt middel til.»når man går ned med stress, så kan det være fordi, man har glemt at mærke efter i kroppen. Hvert femte barn har stresssymptomer ifølge stressforeningen, og nogle børn bliver indlagt. Tænk, hvis vi kunne lære børnene at finde ind i sig selv. Tænk, hvis de kan lære redskaber, som de også kan bruge, når de føler sig stressede, vrede eller kede af det og har brug for at finde ro. Så vil det bare være det bedste, vi kan give dem,«fortæller Pia Stadsbjerg. Vilde med wellness. Børnene i Skave Børnehus er vilde med wellness-aktiviteterne. For dem er aktiviteterne en leg på lige fod med andre børnelege. Også forældrene prioriterer pædagogernes tiltag højt.»vi kan finde på at trække massageolien eller massagekurven frem igen sidst på eftermiddagen. Børnene sætter sig straks i kø og venter på, at det bliver deres tur. Hvis forældrene kommer, inden barnet har fået massage, men sidder i kø, så bliver barnet ked af det, hvilket forældrene godt kan forstå. Nogle gange sætter forældrene sig ned og venter på, at barnet har fået massage. Mange forældre prioriterer nærværet, og de vil derfor gerne vente,«fortæller Pia Stadsbjerg. Børnehusets projekt Wellness i børnehøjde har fået støtte af BUPL s udviklingspulje, hvilket betyder, at projektet vil blive opkvalificeret og fremadrettet skal udvikles gennem et målrettet projektforløb. Indtil nu har børnene været projektets stærkeste målestok.»det bedste ved det her er jo, at børnene selv kommer og spørger efter massage fra en voksen, eller de vælger at give hinanden massage. Det er vores målestok for, at det her er godt for dem,«fortsætter Pia Stadsbjerg. Resultater på kort sigt. Resultaterne af wellness-aktiviteterne har ikke kun givet 28 29

16 sundhed Hvor har de lært det? Pia Stadsbjerg lærte børnemassage og berøringspædagogik af en massageterapeut på kurset Barn til barn massage for 6 år siden. Til april kommer samme massageterapeut på institutionen og underviser de øvrige pædagoger i massageværktøjerne. En ekspert i mindfulness præsenterer konceptet Mindfulness i børnehøjde for institutionen til foråret. En ergoterapeut skal hjælpe pædagogerne med øvelser, som stimulerer børnenes sanser. Pia Stadsbjerg og hendes leder anbefaler alle andre straks at gå i gang med wellnes. GØSSELSKOLEN DET 3-ÅRIGE KURSUSFORLØB har som mål at kvalificere deltagerne til at arbejde med musik og bevægelse med børn fra 0-9 år. Kurset henvender sig primært til folk med pædagogisk uddannelse, og foregår 1 ugl. eftermiddag på Rytmisk Center. En af de mange aktiviteter, der fremmer mindfulnes, er at male i ansigter med en pensel. mere ro i garderoberne, som var det oprindelige udgangspunkt. Det har også vist sig at være effektivt inden for børnenes tolerance over for hinanden.»vi har en pige, der havde rigtig svært ved at spørge, om hun måtte være med i de andres lege, men nu er hun virkelig velfungerende og har det godt med alle børn. Hun er blevet meget mere tolerant. I starten måtte ingen give hende massage, men nu er hun åben over for alle,«fortæller Pia Stadsbjerg. Hun er opmærksom på, at det kan være svært at måle, om det lige er wellness-aktiviteterne, der har gjort udfaldet, men hun er overbevist om, at det har haft indflydelse på pigens positive udvikling. Institutionen prioriterer hvilestund eller andre wellness-aktiviteter hver dag, men aktiviteterne tager ikke tid fra andet.»der er plads til det hele. Hvis vi ikke havde massage og hvilestund, så ville vi bare gøre noget mere af det andet. Der er ikke noget, som vi er holdt op med,«fortæller Aase Stride, leder af Skave Børnehus. Limet fast til gulv. Med dyner spredt rundt på gulvet ligger de ni børn klar til dagens sidste wellness-aktivitet en hvile historie om en sommerfugl, som Pia Stadsbjerg guider dem igennem.»forestil jer, at I er limet fast til gulvet benene, maven, ryggen, armene, nakken og hovedet bliver tunge,«fortæller Pia med en rolig stemme. Børnene skal forestille sig en lille sommerfugl, der flyver rundt inde i kroppen. Den mindste af pigerne lukker øjnene for bedre at kunne forestille sig sommerfuglen.»sommerfuglen flyver ned i tæerne hold opmærksomheden på tæerne,«guider pædagogen. Børnene skal bevæge en storetå, når de kan fornemme, at sommerfuglen er kommet derned. Rundt på stuen ligger ni små tæer og bevæger sig i takt. Børnene slapper helt af, imens sommerfuglen bevæger sig rundt i kroppen. Flere gaber,og øjnene flakker. Sommerfuglen spreder tryllestøv på sin vej rundt i kroppen, og hver gang skal børnene tænke på noget rart. Til sidst lægger sommerfuglen en gave. Børnene skal fortælle, hvor i kroppen sommerfuglen har lagt gaven.»min sommerfugl lagde den inde i mit øre, og så kom der ørevoks på,«fortæller Victor som den første.»min sommerfugl vidste ikke, hvor den skulle lægge gaven, så den lagde den i mit hjerte,«fortæller Natja stille.»min sommerfugl lagde den i min lomme,«siger Asger. Da alle har fortalt deres historie, bliver tæpper og dyner pakket sammen, og børnene går skiftevis ud og tager overtøj på. Nu er det tid til gynger, sandkasse og fangeleg udendørs. Hele personalegruppen er færdiguddannet til De utrolige år, og den anerkendende tilgang er en kernekompetence og en vigtig del af Wellness i børnehøjde. Børnehusets projekt Wellness i børnehøjde har fået støtte af BUPL s udviklingspulje. Wellness i massevis Her er eksempler fra Skave Børnehus' mange wellness-aktiviteter for og med børn: Fodbad, eventuelt med olie eller vandperler. Fodmassage på sig selv eller andre. Massageøvelser: Tegn fx en tegning på ryggen eller bag for eksempel en pizza. Pizzaen klargøres først på ryggen ved at man stryger barnet langs rygsøjlen. Dernæst drysser man lidt mel ud, så ælter man dejen, ruller pizzaen ud, lægger ost på og bager den ved at varme ryggen op med hænderne. Til sidst spises pizzaen, ved at man laver små blide niv med fingrene langs ryggen. Syng Lille Peter edderkop, og lad børnene lave bevægelserne til sangen på ryggen af hinanden. Massagekurven: Kurven indeholder en masse redskaber, som kan bruges til massage. Der er for eksempel være en pensel, som børnene kan bruge til at male hinanden i ansigterne med. Hvilestund: Børnene ligger på tæpper eller dyner og lytter til roligt musik. Hvilehistorie: Der fortælles små historier, hvor børnene koncentrerer sig om de enkelte kropsdele. De kan fx ligge med en sten på maven og koncentrere sig om vejrtrækningen. Mindfulness: Øvelser i rundkreds på stole, hvor børnene lærer at finde ro i sig selv. Det kan være et vandglas, der sendes rundt. Vandet i glasset skal ligge helt stille, før glasset sendes videre til sidemanden. Alle kan være med Succesen ved wellness til børn skyldes blandt andet, at man kan gøre det overalt. Af Rikke Lynge, Pia Stadsbjerg, projektansvarlig og pædagog i Skave Børnehus, samt Aase Stride, leder af samme institution, er ikke i tvivl, når de skal give deres bedste råd til andre institutioner, der ønsker at indføre wellness i børnehøjde.»bare begynd,«siger begge.»det er vigtigt, at vi giver en oplevelse af, at det her kan alle gøre,«fortsætter Pia Stadsbjerg. For hende er det især vigtigt at formidle, at alt er muligt, og at man ikke skal lade sig begrænse.»man kan for eksempel tegne Lille Perter Edderkop på kroppen af hinanden, det er også massage. Det handler blot om berøring,«fortæller hun. Skave Børnehus har også haft glæde af at finde wellness-aktiviteter frem på andre tidspunkter, hvor der har været behov for ro.»hvis der for eksempel er meget uro, når vi spiser, så har vi taget magnetkugler frem. Kuglerne lægger vi i et glas, efterhånden som vi oplever den ro, vi gerne vil have under måltidet. Det er en belønning, som skærper børnenes opmærksom på en rar atmosfære frem for at fokusere på uro,«fortæller Pia Stadsbjerg. Men det er bestemt ikke alle dage, hvor wellness-aktiviteterne er lige vellykkede. Til trods for at de fleste børn elsker aktiviteterne, så kan der opstå problemer.»der er da dage, hvor hvilestunden er bedre end andre dage. Der kan være børn, som bliver kede af det, eller børn som vil have et bestemt tæppe, som forstyrrer det hele. Men en del af vores koncept er at gemme på de gode historier. Vi tror på, at man bliver bedre af at høre de gode ting,«fortæller Pia Stadsbjerg. Aldersforskellen fra vuggestue til børnehave gør, at institutionen ikke kan lave de samme aktiviteter på alle stuer.»i vuggestuen sker øvelserne meget spontant, for eksempel på puslebordet, hvor det er oplagt at give lidt fodmassage,«fortæller Pia Stadsbjerg. Pædagogerne i Skave Børnehus er meget opmærksomme på, at det altid skal være en god oplevelse for barnet, og derfor er det vigtigt, hvem der bestemmer.»det er virkelig vigtigt, at barnet, der får massage, bestemmer. Hvis man glemmer at få spurgt, kan barnet blive forskrækket, og så kan det få den modsatte effekt,«fortæller Pia Stadsbjerg. INTROMØDE: Torsdag den 22. maj, kl på Rytmisk Center, Vesterbrogade 107 E NÆSTE KURSUSSTART: Mandag den Hovedlogo 1. september 2014 Deltagelse i INTRO-mødet er gratis og uforpligtende, men er en forudsætning for optagelse på Gøsselkurset. Send tilmelding med kontaktoplysninger til: eller ring Læs mere på INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING Den 30. april 2014 kl holder Pædagogernes Pensionskasse ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen holdes hos Forca, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup. Dagsordenen følger af 12 i PBU s vedtægter og offentliggøres på Ifølge PBU s vedtægter 12, stk. 5 har Pensionskassens og bestyrelsens medlemmer ret til at overvære general forsamlingen. Medlemmerne i pensions kassen har ret til at tage ordet dér, selvom de ikke er stemmeberettigede delegerede. Medlemmer, der ønsker at møde på generalforsamlingen, skal tilmelde sig på tlf eller via mail til senest den 23. april

17 lær af os Hvorfor opfinde alting forfra? Lær af dine kollegers erfaringer med projekter og forløb med børn og unge. Handleplaner for de 12 børn i specialbørnehaven Galaksen udvikles sammen med forældrene. De dialogiske samtaler, hvor forældrene kommer med deres ønsker, er udviklet af pædagogerne. Af Vibeke Bye Jensen, / Foto: Galaksen Dialogiske samtaler inddrager forældrene det er også faglighed at reagere på tvivl Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. Det ville vi Vi ville have et mere inkluderende samarbejde med forældrene. Tidligere var det os, der satte målene for børnene og spurgte forældrene, hvad de syntes. Men for at få forældrene mere på banen udviklede vi en samtalemodel, der inddrog forældrene mere i handleplanen for børnene. Vi håbede, at det ville give andre og bedre perspektiver på børnene, og at det ville betyde et bedre samarbejde om børnenes udvikling og trivsel. Fordelen skulle være, at når alle rundt om barnet havde været med til at opstille målene, var det nemmere at arbejde sammen om det. Sådan gjorde vi Sammen med to aktionsforskere udviklede personalet en samtalemodel, hvor forældrene fortæller, hvad der skal være udviklingsmålene for deres barn. Vores hovedopgave er at lytte og stille spørgsmål. Men vi kan også selv komme med forslag. Siden modellen blev til, har vi brugt den på de to årlige handleplansmøder til stor glæde for både forældre og personale. Vi skal holde os til seks kategorier, som kommer hele vejen rundt omkring barnets udviklingsmuligheder. Den ligeværdighed, vi oplever i udarbejdelsen af handleplanerne, smitter af på den daglige kontakt, som også er blevet mere ligeværdig. Det lærte vi Ved at lytte til forældrenes ønsker har vi i højere grad fået øjnene op for, hvordan barnet kan støttes i at fungere bedre i familien. Samarbejdet er mere ligeværdigt, fordi vi har sluppet vores monopol på viden om barnet. Samtidig bliver vores faglighed udfordret af at skulle være i åben dialog med forældrene i stedet for bare sidde med de rigtige svar. Det giver forældrene en tryghed, at vi er åbne over for deres syn på deres børn. Og når man har sat målene op i fællesskab, er det nemmere at arbejde sammen om at opnå dem eller ændre dem, hvis det er bedre. Vores råd til andre 1. man skal turde være i dialog og give slip på vidensmonopolet. 2. Vær åben over for forældrenes perspektiver på barnet. 3. Ttilpas modellen til det sted, man arbejder. Se mere på Annonce_Boern&Unge_190x230_01sob.indd 1 17/12/ Om projektet I et aktionsforskningsprojekt fik personalet i specialafdelingen Galaksen i Hørning Børneunivers mulighed for at udarbejde en handleplansmodel, der skulle sikre mere forældreinddragelse i arbejdet med børnene, som er fra 0-6 år. Forskerne har skrevet en bog om projektet i både kort og lang form. De kan downloades gratis på kortlink.dk/dwd4 og kortlink.dk/dwd7. Det er også muligt at se forældresamtaler på YouTube ved at søge på dialogiske forældresamtaler. Du kan komme i kontakt med Mette Eskesen eller Anett Tolstrup fra Galaksen på eller Kan andre lære af jer? Har I arbejdet med et projekt eller et udviklingsforløb, som andre pædagoger kan lære af, så send os en mail om det. Send til Vi glæder os til at høre fra jer

18 Guide Sådan får I opfindsomheden til at blomstre»hvert barn er en kunstner. Problemet er, hvorledes forbliver man kunstner, efter at man er blevet voksen.«pablo Picasso, kunstner ( ) Opfindsomhed er en forudsætning for innovation, og derfor skal voksne bibeholde kreativiteten fra barndommen. Gode idéer kan for eksempel lette arbejdet for pædagoger, der ønsker mere tid med børnene. Af Rikke Lynge, / Fotos: Colourbox Vuggestuen Lynghøjen i Sejs ved Silkeborg har ladet idéerne flyve vildt, og resultatet er meget konkret. Før måtte pædagoger bevæge krybben op og ned hos de børn, der havde svært ved at falde til ro. Den bevægelse er nu erstattet af en vuggerobot, som kom til verden efter en periode med fokus på opfindsomhed og idéer, der skulle lette hverdagen. Robotten giver plads til, at pædagogerne i stedet kan bruge tiden sammen med de vågne børn. Det ærgrer lederen af institutionen, Lone Kølner, at vuggerobotten ikke er sat i produktion, så andre kan få gavn af idéen.»vi er utrolig glade for robotten og går nærmest og frygter, at den bryder sammen. Desværre har ingen købt idéen, så vi må nøjes med den ene prototype, som vi har,«siger Lone Kølner, der synes, at den er genial. I følge Lene Tanggaard, professor og leder af Center for Kvalitative Studier ved Aalborg Universitet, er det fedt, når institutioner gør idéerne til virkelighed. Hun mener, at alle jævnligt bør dyrke deres opfindsomhed, men er opmærksom på, at det kan være svært for mange.»voksne er tilbøjelige til at bremse sig selv, inden de kommer i gang med at udtænke nye løsninger og bruge deres kreativitet. De lukker derfor ned, fordi de mener, at kreativitet og opfindsomhed tilhører andre,«siger Lene Tanggaard, der er Danmarks første professor i kreativitet. Børn fødes med et kreativt potentiale, som det trækker på spontant i leg. Det er dog ikke alle børn, der er lige opfindsomme. Opfindsomme pædagoger kan derfor være med til at styrke børns kreativitet.»pædagoger kan være med til at finde børnenes potentiale for opfindsomhed og give børn de første erfaringer med nye ting,«fortæller Lene Tanggaard, der mener, at pædagogerne har en væsentlig rolle som foregangskvinder for opfindsomheden.»forskning viser, at der er sammenhæng mellem det, pædagogerne gør, og børnenes kreativitet og opfindsomhed. Hvis pædagogerne tør eksperimentere med nye måder at gøre tingene på, smitter det af på børnene, så børnene også får lyst til at gøre nye ting,«fortæller Lene Tanggaard, der er aktuel med bogen Opfindsomhed. Derfor går opfindsomheden tabt Børn er kreative, indtil de fylder 10 år, hvorefter skole og voksne har tendens til at dræbe kreativiteten i bestræbelsen på at lære børn at svare korrekt på de voksnes spørgsmål. Mange har den opfattelse, at opfindsomhed er forbeholdt særlige grupper. Mange lukker derfor naturligt ned for deres opfindsomhed, når de bliver ældre, fordi de ikke tror, at de har lov til at være opfindsomme. Lenes Tanggaards 5 pointer til pædagoger om opfindsomhed Pædagoger, der eksperimenterer med pædagogikken, 1 påvirker også børn til at eksperimentere Læs mere, og få gode råd på de næste sider. Vi bliver kreative, når vi har et konkret problem, der skal løses. En fast dagsorden er det modsatte af åbenhed. Opfindsomheden er ikke et middel til et mål, men et mål i sig selv. Børns umiddelbare kreativitet kan opmuntres, trænes og forfines gennem leg og aktiviteter, der stimulerer til yderligere kreativitet. Kilde: Lene Tanggaard, professor, Aalborg Universitet, Institut for kommunikation Nye gamle nyheder Opfindsomhed til hverdagsbrug Eksperternes råd Hvordan fusker man? 34 35

19 guide Der er nye nyheder i gamle nyheder Se på de gamle nyheder. Når man skaber nyt, bygger man ofte oven på det, man gør i forvejen. I stedet for at skabe nyt, kan man overveje, hvordan man polerer det gamle. Gå i kælderen, og se, om der er noget, man kan tage frem igen. Måske gjorde man noget i 1995, som lykkedes meget godt. Og måske kunne man gøre lidt af det samme igen og eventuelt tviste det i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud nu. Nyhedsværdi er derved ikke et kriterium for opfindsomhed. Inspiration, der kickstarter opfindsomheden, kan søges i gamle idéer, praksisser og metoder, hvis nyhedsværdi eller for længst er forsvundet. Opfindsomhed til hverdagsbrug Pædagoger bør konstant være opmærksomme på, hvor de kan bruge deres egen opfindsomhed til at gøre tingene på nye måder. Det er nødvendigt i en tid, hvor effektivitet, dagsorden og besparelser er i fokus. Arbejd med projekter på nye måder. Det kan for eksempel være ved at lave dagsplaner på nye måder, at møde forældrene anderledes eller at få et nyt samarbejde med andre institutioner. Dyk ned i forskellige temaer. For eksempel kan man lave et madtema, hvor man spiser mad ud fra farverne. Det kan være, at mandag skal være en rød dag så spiser børnene måske rødbedesuppe. Integrer ipads og andre nye teknologier. På dr.dk/klipkassen kan institutioner få gode idéer til, hvordan ipads kan bruges på alternative måder. Ikke kun som stillesiddende aktiviteter, men også sådan,at det er muligt at være aktiv, når man leger med ipads. Giv børnene mulighed for at bevæge sig på nye måder gennem nye lege. Måske finder man på at lege dyr så skal børnene bevæge sig som dyret og se verden fra dyrets højde. Hvis man er en slange, skal deltagerne ned på gulvet og sno sig for at komme rundt. Pædagogerne kan lægge forhindringer, så dyrene skal finde alternative måder at komme frem på. Det kan for eksempel være gammelt legetøj, der er gået i stykker eller er forældet, som tages frem igen. Legetøjet kan bruges i samarbejde med børnene, hvor de lærer at reparere det gamle lejetøj måske skal bilen have et nyt hjul, trætoget males i en ny farve og dukken have nyt tøj. Det kan være en ny måde at være kreativ på. Dette er blot et eksempel på, hvad der kunne gemme sig i kælderen, hvilket kan skabe opfindsomhed i form af nye lege. Måske gemmer der sig også gamle strategier eller metoder for institutionen, som man også kan kigge på. Det gælder om at tænke ud af boksen. 3Ekspertens tre bedste råd 1Eksperimentér meget mere i dagligdagen. 2Byg et godt miljø op. Gør institutionen til et sted, hvor man gerne må udforske idéerne. 3Vi skal snuble mere og være åbne over for, at der er løsninger i at snuble over uventede data. Hvordan kan pædagoger fuske? At fuske betyder ifølge professor Lene Tanggaard at eksperimentere og lege med idéerne. Termen fuskeri er inspireret af professorens studier blandt elever på erhvervsuddannelserne. Her rodede (fuskede) eleverne med diverse elektroniske apparater i fritiden, hvor de eksperimenterede mere. Fuskeri er ifølge Lene Tanggaard vigtigt for opfindelsen, og pædagoger kan få stor gavn af at fuske. Vent ikke på, at du får lov. Fusk handler om, at man går i gang. Du skal arbejde med dit fag på en opfindsom måde. Spørg dig selv ud fra dine erfaringer: Hvordan kan vi gøre nye ting? Eksperimentér ud fra leg, materiale, drømme og håb. Taler du med dine kolleger om nye idéer, så prøv dem af. Forhold dig nysgerrigt og undersøgende i alle situationer. Fejlen er din læremester. Tøv ikke med idéerne, du lærer af dem alle. Kilde til denne guide: Den svenske kreativitetsforsker Cecilia Levin, forskningsreview af Lene Tanggaard, Rasmus Birk og Steffen Ernø, Lene Tanggaards bog Opfindsomhed, historie.dk Kurser For ledige brænder du for at arbejde med mennesker? Og ønsker du et arbejdsliv hvor du kan gøre en forskel? 6 ugers kurser for ledige i foråret: Psykologien i socialpædagogisk arbejde til arbejdet med udsatte unge og voksne at arbejde med terapi med fokus på psykiatriske lidelser og terapeutisk arbejde misbrugskonsulent om misbrug og behandling af forskellige former for misbrug Få flere oplysninger om kurserne på: www. Fobiskolen.dk tlf Fobiskolen.dk/Kognitivt Center Sjælland har 30 års erfaring med terapi, kursus virksomhed og supervision på et kognitivt psykologisk grundlag. Alle underviserne har stor teoretisk og praktisk erfaring indenfor deres felt. Nørre Farimagsgade 45, Kbh K tlf.: obisk olen.dk En god procedure for ansættelse er et af fundamenterne for at have et personale, som både fagligt og menneskeligt er dygtige til deres arbejde og passer godt sammen. Denne pjece er et redskab fra BUPL med gode råd, forklaring på de juridiske forhold og checklister. Se mere på

20 Historien om historien tegneserie Af Rikke Lynge, / Illustration: Jørgen Stamp Påsken er den største, vigtigste og ældste kristne fest. Ved påsken mindes Jesu korsfæstelse, død, begravelse og genopstandelse fra de døde. påsken 325 Den kristne påske starter ved et kirkemøde, hvor man bliver enige om, at Jesus døde fredag i påsken og genopstod søndag. 21. april 2014 Mandagen efter påskesøndag kaldes 2. påskedag. Her mindes man dagen, hvor to af disciplene mødte den genopstandne Jesus Frem til slutningen af 1800-tallet er det en påsketradition at farve og trante æg. At trante æg er en leg, hvor man triller farvede æg ned ad en bakke april 2014 Gækkebrevenes forløber er de tyske bindebreve, som bliver brugt i Danmark fra 1600-tallet og frem til 1800tallet. Søndagen i den stille uge er påskedag. På denne dag fejres det, at Jesus genopstod efter sin død på langfredag. Børn erindrer fra etårsalderen Børn lagrer oplevelser langt tidligere end hidtil antaget, viser ny dansk forskning. Af Regner Hansen, H kan huske længere tilbage i livet end til etårsalderen og de samme børn, da de var bliver nu antastet af ny dansk forskning. blik med en såkaldt eyetracker kunne man idtil har man troet, at mennesket ikke 13. april 2014 I påsken er der tradition for påskefrokost, hvor særligt påskebryggen hører til. Efter sigende bliver den første påskebryg brygget på Thor-bryggeriet i Randers I Sønderjylland bliver det en tradition, at man påskemorgen lader børnene lede efter de påskeæg, som påskeharen har lagt i haven natten til påskedag. Påskeharen er fra Tyskland De første chokoladepåskeæg optræder i firmaet Galle & Jessens priskuranter fra 1917, men fænomenet kan være lidt ældre. 18. april 2014 Påskens begyndelsesdag er palmesøndag. Påsken går helt frem til pinse. Palmesøndag markerer påskens start. Palmesøndag har sit navn på grund af de palmegrene, der blev lagt foran Jesus, da han red ind i Jerusalem. Langfredag er dagen efter skærtorsdag og er dagen for Jesu korsfæstelse. Denne dag fejres som både en sørgedag og en helligdag. 19. april 2014 En undersøgelse viser, at også oplevelser fra Dagen efter langfredag er påskelørdag det er ikke en helligdag, men typisk er det dagen, hvor der leges påskelege og dekoreres påskeæg. etårsalderen lagrer sig i vores hukommelse, uanset at vi ikke er i stand til at gengive dem.»det er specielt interessant, fordi vi nu kan dokumentere, at vi faktisk bliver påvirket af oplevelserne i barndommen, selvom vi ikke 17. april 2014 Torsdagen efter palmesøndag kaldes skærtorsdag. Navnet stammer fra skær, som betyder ren. På skærtorsdag vaskede Jesus disciplenes fødder. som bevismateriale i retssager. Det gælder for blevet i tre et halvt år. Ved at følge børnenes det vanrøgt og seksuelle overgreb eller andre konstatere, at børnene kiggede mest på en ny hvad de fleste pædagoger at det er udtryk for en ubevidst erindring.»at børnene kigger væk fra den, de kender, og at det er mere spændende at kigge på den er så interessant, fordi de kender personen, anden,«siger Osman Skjold Kingo. De nye forskningsresultater, som dokumen- bag undersøgelsen af såkaldte ubevidste min- terer, at børn har ubevidste minder ved siden belige tidsskrift Consciousness and Cognition. muligheden for at bruge børns erindringer der. Resultaterne offentliggøres i det videnska- Forskningen har også konkret betydning to et halvt år senere. Videnskabeligt ved man, da de samme personer blev gengivet for dem Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Han står i spidsen for forskningsgruppen vidneudsagn. for pædagoger, vurderer Osman Skjold Kingo. er måske et udtryk for, at vedkommende ikke Aarhus Universitet. eksempel i forbindelse med sager om formo- person i et persongalleri, da de var et år, end kan huske dem,«siger lektor Osman Skjold Kingo fra Psykologisk Institut og Center for Foto: Colourbox 1890 tre-fire-årsalderen. Men den kendsgerning Forskningen blev udført med 50 børn i af deres bevidste erindring, er relevante for»vores resultater bekræfter, erfarer i deres arbejde: At alt, hvad de foretager sig sammen med børnene, bliver lagret af børnene helt ned til hver enkelt oplevelse. Hver dag tæller,«siger han. 39

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Kære medarbejdere på børneområdet,

Kære medarbejdere på børneområdet, Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud Institution: Løvfrøen Nylars Adresse: Bøgevej 11, 3720 Nylars Telefon: løv56 97 13 63 Leder: Lene Reiths Tilsynsførende: Faglig konsulent Lene

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR STUDERENDE

UDDANNELSESPLAN FOR STUDERENDE UDDANNELSESPLAN FOR STUDERENDE MIDTBYENS BØRNEHUS MIDTBYENS BØRNEHUS, VIFDAM 45, 6000 KOLDING TLF. 29 69 90 60 Rev. juli 2011 INDHOLD Midtbyens Børnehus side 3 Hvem er vi side 4 Praktikansvarlig side 5

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere