DET PINLIGE S O M STRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET PINLIGE S O M STRATEGI"

Transkript

1 DET PINLIGE S O M STRATEGI.. Humor i den moderne tv-komedieserie.. Speciale ved Afdeling for Dramaturgi, Institut for Æstetiske fag, Århus Universitet, Henrik Vestergaard Nielsen, marts 2007 PDF processed with CutePDF evaluation edition

2 Henrik Vestergaard Nielsen Prinsessegade 87, 2.t.h København K Tlf Mob Mail. Det er tilladt at citere fra teksten. Husk tydelig kildeangivelse.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...side 3 2. Det genredefinerende element i komedieserien Hvad er humor De tre grundlæggende kategorier Joken atomet i inkongruensteorien Humorens endestation Latteren Det pinlige og forlegenhedens natur Humor i den traditionelle komedieserie Fysisk humor Verbal humor Filmspecifik humor Latter live og på dåse Den traditionelle komedieseries forhold til seeren Anvendelsen af humor i Friends Cringe og gross-out Den pinlige komedieserie Anvendelsen af humor i de pinlige komedieserier The Office Rockerne Curb your Enthusiasm Klovn Det pinlige som strategi..72 1

4 12. Opsummering Litteraturliste Tv og filmliste English Summary...89 (Title: Embarrassment as Strategy - Humor in the Modern Comedy Television Series) På forsiden (fra venstre): Frank Hvam (Klovn), Casper Christensen (Klovn), Ricky Gervais (David Brent - The Office), Martin Freeman (Tim - The Office), Lucy Davis (Dawn The Office), Mackenzie Crook (Gareth The Office), Larry David (Curb Your Enthusiasm), Stephen Merchant (The Office) 2

5 1. Indledning De første mange gange jeg forsøgte at se et afsnit af den britiske tv-komedieserie The Office 1 i fjernsynet lykkedes det mig ikke. Jeg kunne ikke lade være med at skifte kanal eller slukke hver gang indholdet og de medvirkende blev for pinlige, og havde det ikke været fordi gode venner, som jeg plejer at dele humorsmag med, igen og igen anbefalede mig serien havde jeg sikkert givet op. Men ansporet af disse venner, og den overstrømmende ros til serien i alle medier, følte jeg mig forpligtet til at arbejde mig ind på den. Jeg måtte finde ud af hvad der havde sat gang i jungletrommerne. Det var ikke fordi jeg ikke syntes den var morsom. Det var den så afgjort. Men ved de første gennemsyn fik hovedkarakterens opførsel, kombineret med seriens generelle stemning, mig ofte til at reagere med et næsten fysisk ubehag. En reaktion der langt overskyggede min oplevelse af programmet som værende morsomt og et reaktionsmønster jeg ellers kun har oplevet når jeg har set desperate underskudsmennesker udstille deres desperation live på tv i dårlige dokumentarprogrammer. En følelse af at være vidne til noget, der er så privat at det ikke egner sig til underholdning. En del af grunden skal sandsynligvis søges i det faktum at The Office er fiktion, der er produceret som om den var dokumentar, en såkaldt mockumentary. Men jeg var i forbindelse med The Office på intet tidspunkt i tvivl om at der var tale om ren fiktion og alligevel reagerede jeg som om jeg var vidne til noget ægte privat. Kort tid efter faldt jeg på svensk tv over den amerikanske komedieserie Curb Your Enthusiasm 2, der, bortset fra pilotafsnittet, der er produceret som rendyrket mockumentary, godt nok har det håndholdte kamera og den generelle æstetik til fælles med dokumentarfilmen, men ellers i sin måde at afvikle sin fortælling på ikke efterlader nogen tvivl om at der er tale om et produkt, der er ren fiktion. Alligevel oplevede jeg mit reaktionsmønster som seer gentaget. Samme oplevelse har jeg siden haft med bl.a. engelske serier som Knowing Me, Knowing You With Alan Partridge 3, I m Alan 1 Gervais, Ricky & Stephen Merchant (instr.): The Office, BBC, (Herefter: The Office) 2 David, Larry (creator): Curb Your Enthusiasm, HBO Films, (Herefter: Curb Your Enthusiasm) 3 Brigstocke, Dominic (instr.): Knowing Me, Knowing You With Alan Partidge, TalkBalk Productions,

6 Partridge 4, The Royle Family 5 og Extras 6, samt de danske Klovn 7, Rockerne 8 og Teatret ved Ringvejen 9. Hvis det nu kun var mig, der havde denne type oplevelse med disse og lignende serier ville det være svært at generalisere, men noget kunne tyde på at der er tale om en bevidst trend. Anmeldere 10, bloggere 11 og fagfolk 12 har alle løbende beskrevet et af de gennemgående træk i disse serier som værende det pinlige, og den åbenlyse relation mellem flere af serierne blev fremhævet da komikerne Casper Christensen og Frank Hvam i september 2005 i Politiken blev beskyldt for at have plagieret konceptet til den populære komedieserie Klovn fra den amerikanske Curb Your Enthusiasm 13, og Esben Pretzmann og Rune Tolsgaard, der brød igennem med Rockerne og sammen har skabt bl.a. serien Teatret Ved Ringvejen, har i et interview med Jyllands-Posten fortalt om deres kærlighed til The Office og den type humor, der er i serien 14. Det tyder på at man i komedieserier, som de tidligere nævnte, er en del af en strømning indenfor formatet, hvor der bevidst arbejdes med at lade det underholdende og humoren opstå i et spændingsfelt mellem det pinlige og det traditionelt morsomme. Med dette speciale ønsker jeg at indkredse ovennævnte tendens i komedieserien med henblik på at påvise at man rent faktisk kan tale om en ny strategi indenfor måden at anvende humor på i den moderne komedieserie. En strategi, der adskiller sig væsentligt fra det der tidligere har været normen for formatet, og jeg vil gennem både en humorteoretisk og en kropslig og psykologisk tilgang til henholdsvis det pinlige og det morsomme komme med en forklaring på hvordan denne strategi fungerer dramaturgisk og hvordan det pinlige anvendt som humor påvirker publikum hjemme i stuerne. 4 Iannucci, Armando & Tristram Shapeero (instr.): I m Alan Partidge, TalkBalk Productions, Aherne, Caroline & Steve Bendelack (Instr.): The Royle Family, Granada Teelvision, Gervais, Ricky & Stephen Merchant (instr.): Extras, BBC/HBO, Christensen, Caspar & Frank Hvam (Skabt af): Klovn, Zentropa Episode aps, (Herefter: Klovn) 8 Horskjær, Rasmus (instr.): Rockerne, DR, Tolsgaard, Rune & Esben Pretzmann (Skabt af): Teatret ved Ringvejen, DR, Se eks. Palle, Henrik: Set i tv: Pinligt godt, in: Politiken, 6. november Se eks. 12 Se eks.jerslev,anne: Hvem er Hvam?, 13 Stockmann, Camilla: Paralleluniverser, in: Politiken, 24. september Darling, Martin: Humor uden pointe: Svinene er slagtet, in: Jyllands-Posten, 31. januar

7 Indledningsvist vil jeg indsnævre objektet for specialet for pinlig humor begrænser sig naturligvis ikke til tv. Når den fulde onkel rejser sig ved familiefesten og holder en tre kvarter lang pointeløs tale om en cykeltur til Harzen, da han var 16, samtidig med at han synligt prøver på at holde balancen og fremstå ædru, så er han sjældent sjov, men situation er sandsynligvis så grotesk og han er så pinlig, at det kan være svært at undertrykke en desperat og, i situationen, højst upassende latter. Komedieserien har jeg valgt fordi fænomenet her har været tidsmæssigt koncentreret og er blevet omtalt i medierne. Selve brugen af det pinlige som dramatisk strategi har dog endnu ikke været behandlet direkte. Det der er skrevet om disse komedieseriers specielle brug af humor begrænser sig til spredte kortere artikler og henkastede bemærkninger i anmeldelser og læserbreve med mere. Specialet indledes derfor med en definition af det jeg har valgt at omtale som komedieserien, og som dækker både det, der almindeligvis benævnes sitcom og andre typer, herunder folkekomedie. Det efterfølges af en gennemgang og diskussion af forskellige teorier om hvad humor egentlig er, med undgangspunkt i Henri Bergsons teorier om komikkens væsen og i særdelehed Jerry Palmers tese om det absurdes logik. Herfra vil jeg bevæge mig ind i en redegørelse for de kropslige og psykologiske aspekter ved henholdsvis latteren og det pinlige, og den deraf afledte forlegenhed, og fortsætte med en undersøgelse af og redegørelse for hvordan humor anvendes i den traditionelle komedieserie. Som case-study på den traditionelle komedieserie har jeg valgt et afsnit af serien Friends 15, der både med hensyn til produktion, dramaturgi og indhold afspejler den klassiske sitcoms virkemidler. Som modvægt hertil vil jeg introducere begrebet cringe, der er en endnu uofficiel, men dog benyttet, betegnelse for den pinlige humor 16 og trække begrebet med ind i en beskrivelse af fælles- og almene træk ved de komedieserier, der benytter det pinlige som strategi. Dette vil blive underbygget af en analyse af humoren i denne type komedieserier med eksempler fra The Office, Curb Your Enthusiasm, Klovn og Rockerne. 15 Crane, David & Martha Kaufmann(Skabt af): Friends, Warner Bros. Televisision, to cringe er engelsk og kan jf. Engelsk-Dansk Ordbog fra Gyldendals Røde Ordbøger oversættes til at krumme tæer. 5

8 Denne analyse vil, sammen med Dacher Keltner 17 og V.S. Ramachandrans 18 teorier om latterens årsager og effekt og det pinliges og forlegenhedens psykologiske og fysiologiske funktioner, og specielt Michael Billigs 19 teori om latter og empati som dobbelt reaktion på andres pinligheder, lede frem til min forklaring på den pinlige humors indvirkning på modtageren og det fascinationspotentiale og den underholdningsværdi, der ligger i den. En forklaring der leder frem til specialets dramaturgiske ærinde som er en bestemmelse af de faktorer, der er på spil, når man vælger at benytte det pinlige som dramatisk og humormæssig strategi. Endelig vil jeg komme med et begrundet bud på om der med serierne, der benytter det pinlige som strategi, er tale om en ny subgenre, der fremover vil eksistere som et perifært alternativ til mainstream komedien, eller om der er tale om fremtiden for komedieserien som sådan. 2. Det genredefinerende element i komedieserien Man oplever ofte en sondring indenfor tv-komedieserierne mellem sitcom og andre typer komedieserier 20. Dette sker ud fra en meget snæver definition af sitcomgenren, der i Danmark sandsynligvis hænger sammen med et gammelt ønske om at isolere genren, fordi den i mange år har haft ry for at være en overkommerciel amerikansk størrelse uden kunstnerisk tyngde og med en manglende evne til at levere andet end letbenet og intetsigende underholdning. En holdning til genren som Jeppe Christensen i en kronik i Politiken i 1999 tilskriver den overvintrede 70er-frygt for USAs massive indflydelse på vor særegne danske identitet 21. Med en snæver definition af genren har man kunnet undgå at forholde sig til den klassiske sitcom som andet end et enkelt subformat indenfor det område man overordnet kunne kalde 17 Keltner, Dacher: The forms and funtions of embarrassment, In: Ekman, Paul & Erika L. Rosenberg (ed.): What the face reveals : basic and applied studies of spontaneous expression using the facial action coding system (FACS), Oxford university Press, Oxford, Ramachandran, V.S. & Sandra Blakeslee: Phantoms in the Brain: Probing the Mysteries af the Human Mind, William Morrow & Company, New York, Billig, Michael: Humour and Embarrassment: Limits of `Nice-Guy' Theories of Social Life, in: Theory, Culture and Society 18 Vol. 18 No. 5, Se eks. Jaworski, Stefan m.fl.: Halløj på TV, in: Mik-Meyer, Lotte: Programkvalitet III, DR, 2000 (Herefter Programkvalitet III) 21 Christensen, Jesper: Undskyld, men så du den sjove serie, in: Politiken, 1. august

9 komedieserien. I DRs arbejdsgruppe omkring programkvalitet formuleredes genredefinitionen af sitcom således i 2000: En enhed af komiske karakterer (oftest familie eller arbejdsplads) påtager sig et umuligt projekt eller udsættes for et uoverkommeligt problem (en situation), der som konsekvens af karakterernes mislykkede forsøg på at løse det, vokser sig stadigt større, indtil projektet forfejles/problemet opløses, og vi vender tilbage til udgangspunktet. 22 Dertil kommer tekniske specifikationer for sitcom-genren, der indbefatter bl.a. varigheden. Den er her lagt fast på minutter, hvilket i USA svarer til en halv times sendetid eksklusiv reklamer, eller 8-16 scener, der gøres afhængige af den enkelte sitcoms tempo og plottyngde. Herudover er der latteren på lydsporet, en ubehandlet videoæstetik og en scenografi, der gør at man kan filme ind i den med flere kameraer ad gangen 23. Som eksempler på sitcoms nævner arbejdsgruppen bl.a. Friends og Seinfeld 24. Formatets succes i især USA og England har gjort at man, på trods af den tidligere konsensus blandt især intellektuelle om at fordømme genren, fra dansk tv s side længe har haft et ønske om at få formatet til at fungere i en danskproduceret ramme, og da dette i mange år så ud til at være en umulighed opgav man bl.a. fra DRs side helt at operere med sitcom-begrebet og det format begrebet dækkede over, når det drejede sig om egenproduktioner. Dramachefen Ingolf Gabold mente ligefrem, at den manglende succes med danske sitcoms kunne skyldes at det danske sprog var for snævert til at levere de punchlines som han mente traditionen levede af 25. I stedet opererede man indenfor tv-komedien med forskellige subgenrer, der tog udgangspunkt i allerede eksisterende eksempler på vellykket danskproduceret underholdningsfiktion. De vigtigste var folkekomedien, som DR havde gode erfaringer med fra halvfjerdserne med serien Huset på Christianshavn 26, og sketchkomedien, der herhjemme tog udgangspunkt i den danske revytradition, men 22 Programkvalitet III, p Programkvalitet III, pp Seinfeld, Jerry & Larry David (Skabt af): Seinfeld, Castle Rock Entertainment, Jensen, Erik: Enden på Komedien, in: Politiken, 8. januar Balling, Erik (Instr.): Huset på Christianshavn, Nordisk Film,

10 som dette speciale, p.g.a. sketchkomediens bevidst fragmenterede narrative forløb, ikke vil beskæftige sig med. I folkekomedien var hovedvægten, i DRs forståelse af genren, lagt på en beskrivelse af miljøet og tiden, og med en hyggelig og procesorienteret humor, der ønsker at bekræfte den fælles idé om det gode menneske og det gode liv. 27 Men denne strikse opdeling af komedieserien i hvad der kan kaldes sitcom og hvad der ikke kan kaldes sitcom virker både rigid og upraktisk, samtidigt med at selv de eksempler, der bliver fremhævet som genredefinerende indenfor komedieseriens subgenrer, allerede ofte befinder sig enten helt uden for definitionen eller i en crossover tilstand. Det umulige projekt eller uoverkommelige problem er en plotmotor, der ligeså godt kan findes indenfor folkekomedien. I afsnit 57 af Huset på Christianshavn 28 er hovedplottet således at flyttemanden Olsen og dyrehandleren Clausen efter indledende skænderier om hvem, der har været den bedste spejder som dreng, kaster sig over det umulige projekt at overnatte udendørs i telt på Christianshavns volde. Et projekt, der naturligvis er dømt til at mislykkes og som da også ender med at Olsen og Clausen forfrosne må hjælpes tilbage til huset af en flok ulveunger, hvorved deres indledende fremhævelse af egne personlige kvaliteter som spejdere punkteres og sættes i relief. Den evige venden tilbage til udgangspunktet var også en klar del af den dramaturgiske strategi for Huset på Christianshavn, hvor reglen var at episodeforfatteren efter hvert afsnit skulle efterlade personerne i den tilstand vedkommende havde fundet dem i 29. Endelig er der beboerne i huset på Christianshavn, der på samme måde som bofællerne i den amerikanske sitcom Friends, udgør en enhed af komiske karakterer. Alle de dramaturgiske forudsætninger for at opfylde genredefinitonen for en sitcom er således til stede, men alligevel vælger DR at klassificere Huset på Christianshavn som en folkekomedie. Hvis man i stedet tager udgangspunkt i de tekniske specifikationer, så bryder en serie som Seinfeld eksempelvis med kravet om 8-16 scener, idet et typisk afsnit 27 Programkvalitet III, pp Balling, Erik (Instr.): Huset på Christianshavn, episode 57: Børn af sol og sommer, Nordisk Film, Bjerregaard, Hans: Huset på Christianshavn: Mændene ville have druk, in: Ekstra Bladet, 1. maj

11 opererer med omkring 20 scener indenfor halvtimesformatet 30 og allerede for 30 år siden undlod en sitcom som M*A*S H* 31 i visse episoder lattersporet. Den ubehandlede videoæstetik virker umiddelbart som et punkt, der er grebet i luften eftersom stort set alle amerikanske sitcoms helt tilbage til I Love Lucy 32 har været skudt på film. Noget der er tydeligt, hvis man for eksempel ser et afsnit af Friends, Seinfeld elller M*A*S*H*, der alle er optaget på 35mm film 33. Tilbage bliver dermed kun flerkameraproduktionen i en scenografi, der er åben til den ene side, men dette genrekrav bliver overflødigt hvis man vælger at medregne de tegnede serier The Simpsons 34 og South Park 35 til genren, som Brett Mills uden videre gør det i sin gennemgang af formatet i bogen Television Sitcom 36. Hvis man vil forstå hvad der konstituerer sitcom kan det derfor være på sin plads i stedet at se på den anvendte humor. Herom siger Benedikte Hammershøy Nielsen, at: Situationskomedien er båret af figurerne og dialogen, i modsætning til de mere fysiske komedier som f.eks. Mr. Bean. 37 Hammershøy ligger altså den anvendte humor til grund for sin definition af genren, og hun bakkes op af DRs arbejdsgruppe, der tilskriver det fysiske aspekt til folkekomedierne 38. Hermed overser, eller underkender, man at forskellige humorstrategier kan bringes i anvendelse også indenfor det Hammershøy her kalder situationskomedien. Michael Richards Kramer-figur i Seinfeld er et eksempel på en bifigur der i høj grad benytter sig af fysisk humor og i Mork & Mindy 39 var hovedkarakteren Mork, der også var seriens vigtigste kilde til latter, bygget op omkring skuespilleren Robin Williams fysiske spil. 30 Hammershøy Nielsen, Benedikte: Tv-serier i langt format, in: Wingaard, Jytte (red.): Medier og æstetik, Multivers, København, 1999, p. 131 (Herefter Hammershøy) 31 Averback, Hy m.fl. (Instr.): M*A*S*H*, 20th Century Fox Television, Levy, Ralph (Instr.): I Love Lucy, CBS Television, Se underpunktet Technical Specs ved opslag på 34 Groening, Matt (Skabt af): The Simpsons, 20th Century Fox Television, Parker, Trey & Matt Stone (Skabt af): South Park, Comedy Central Mills, Brett : Television Sitcom, British Film Institute Publishing, London, Hammershøy, p Programkvalitet III, pp Glauberg, Joe & Gary Marshall & Dale Mc Raven: Mork & Mindy, Paramount Television,

12 Hvis man derfor ønsker at sige noget om fællestræk ved tv-komedieserier forekommer opdelingen i sitcom og folkekomedie uhensigtsmæssig på baggrund af den ovenstående argumentationsrække. Enhver genre har sit udgangspunkt og tvkomedien var af indlysende årsager utænkelig før fjernsynet blev opfundet. De første tv-komedieserier var en videreførsel af radioføljetoner, der igen kan siges at være inspireret af filmføljetoner, som for eksempel dem om Chaplins vagabond-figur, og fortløbende historier i magasiner og aviser, som for eksempel tegneserien Knold og Tot 40 (1897- ) og Charles Dickens The Pickwick Papers 41 ( ). Men idéen om at lade forskellige komiske dramatiske fortællinger skåret over den samme skabelon udfolde sig i det samme miljø og med de samme gennemgående karakterer finder vi allerede i den klassiske italienske Commedia D ell Arte-tradition fra midt i 1500-tallet. Der er med andre ord tale om en naturlig udvikling og en indbyrdes påvirkning, der har ført frem til at tv-komedieserierne er opstået, og denne naturlige udvikling og indbyrdes påvirkning fortsætter med at præge komedieserierne på tv, så de kun med besvær lader sig presse ned i en snæver genreramme, som så ovenikøbet ikke kan sige ret meget om den enkelte serie, fordi der konstant er tale om undtagelser fra genrens regler. Jeg har derfor i nærværende speciale valgt udelukkende at bruge den overordnede betegnelse komedieserie for derved at komme udenom diskussionen om sitcom kontra folkekomedie og for at pege på fællestrækkene ved de forskellige serier frem for forskellene. Det vigtigste fællestræk er at der netop er tale om komedier. Som vist tidligere kan hverken historien og fiktionsuniversets opbygning, tekniske krav eller den anvendte form for humor bruges til at forsvare en traditionel opdeling i sitcom og folkekomedie, men overordnet kan det siges at komedieserien adskiller sig fra dramaserien, eller crossover-formatet dramakomedien, ved at anvende humor, i den ene eller anden form, som det gennemgående og dominerende element i afviklingen af fortællingen. Mit krav til de serier, jeg har valgt at medtage i specialet, har været at der skulle være tale om fiktionsserier produceret til tv og at der i den enkelte serie er tale om en enhed af karakterer, der går igen i afsnit efter afsnit, og endeligt at der er tale om 40 Blev bragt i The New York Journal s søndagstillæg American Humorist fra d. 12. december Udkom i London som skillingstryk i 19 dele fra marts 1836 til oktober

13 komedier, forstået på den måde at anvendelsen af humor er det fremherskende træk i afviklingen af fortællingen. Dette ændrer ikke ved det faktum at den på verdensplan mest populære type komedieserie, der opfylder disse krav, almindeligvis benævnes sitcom. For at kunne anskueliggøre den nye udvikling i den anvendte humor i komedieserier har jeg derfor som eksempel på den traditionelle humor i komedieserier valgt Friends, der i sin 10- årige levetid opnåede en ekstremt stor popularitet over hele verden. Friends styrke i denne sammenhæng er at den passer ind i DRs genredefinition af sitcoms og kan ses som arketypisk, samtidig med at den i halvfemserne fremstod som et tidstypisk eksempel på en vellykket og populær komedieserie. Men for at forstå den definerende mekanisme i komedieserien og forstå hvordan Friends kan ses som arke- og tidstypisk, og eksempelvis The Office adskiller sig, må vi først forstå hvad humor er og hvordan det virker. 3. Hvad er humor Ingen har endnu været istand til at fremkomme med en fuldstændigt dækkende og holdbar teori for hvad humor er. De fleste definitioner af humor forsøger alene at opremse de nødvendige og tilstrækkelige krav som noget må opfylde, hvis det skal regnes for at være humor, og ser humor som noget, der er uløseligt knyttet til latteren. Den franske filosof Henri Bergson siger det allerede i titlen på sit essay fra 1899, som han kaldte Le rire, latteren, med undertitlen et essay om komikkens væsen 42. Bergson starter essayet med tre grundlæggende observationer, som han mener er gældende for det komiske. Først og fremmest at det komiske nødvendigvis er bundet til mennesket. Vi griner af mennesker eller det de gør eller ytrer, og hvis vi for eksempel griner af et dyr, så er det udelukkende fordi vi i dyret har genkendt noget menneskeligt. Dernæst ser Bergson latteren som noget intellektuelt. At være i stand til at le kræver ifølge Bergson en objektiv tilgang til, og emotionel distance fra, det der er latterens objekt. Endelig mener Bergson at latteren har en social funktion 42 Bergson, Henri : Laughter an essay on the meaning of the comic, Kessinger Publishing Co, 2004 (Herefter: Bergson) 11

14 og skal forstås indenfor en samfundsmæssig og kulturel ramme 43. I hans optik er samfundet en evolutionær størrelse, hvor menneskeheden bevæger sig mod et mere og mere fredeligt socialt liv, hvor vi lærer at kontrollere vore asociale drifter, og latter er først og fremmest en udladning, der har en opdragende effekt. Laughter is, above all, a corrective. Being intended to humiliate, it must make a painful impression on the person against whom it is directed. By laughter, society avenges itself for the liberties taken with it. It would fail in its object if it bore the stamp of sympathy or kindness. 44 Hermed placerer Bergson sig tydeligt indenfor det man i humorforskning ofte kalder overlegenhedsteorien, som jeg vil behandle senere i dette kapitel. Det vi i Bergsons optik forstår som værende humoristisk er det, der giver os et glimt af hvad vi ville være, hvis det ikke var for samfundet. Et glimt af vores skjulte, dyriske natur. Derved bliver komedien noget, der tjener samfundet ved at pege på vores asociale tendenser og opfordrer os til at le af dem, for på den måde at anspore os til at bekæmpe dem. Måden dette gøres på er det jeg i dette speciale vælger at betragte som humor. Om dette siger Bergson: Any arrangement of acts and events is comic which gives us, in a single combination, the illusion of life and the distinct impression of a mechanical arrangement. 45 Ifølge Bergson opstår humor altså i et spændingsfelt mellem det, der synes levende og det, der synes mekanisk, hvor begge elementer skal være tilstede i den komiske hændelse på samme tid for at denne virker komisk. Her ligger Bergson pludselig meget tættere på det, der almindeligvis benævnes inkongruensteorien, og for at forstå hvorledes overlegenhedsteorien og inkongruensteorien kan bringes i samspil og hvad det betyder for teorierne må vi først kaste et blik på humorteoriens vigtigste retninger. 43 Bergson, pp Bergson, p Bergson, p

15 3.1 De tre grundlæggende kategorier Traditionelt set fordeler humorteorien sig i tre grundlæggende kategorier, der kan betegnes overlegenhedsteori, lettelsesteori og inkongruensteori. En gennemgang af disse kan man bl.a. finde hos den amerikanske religions- og humorforsker John Morreall i bogen Taking Laughter Seriously 46. Den første teori, der som nævnt også er den Henri Bergson bl.a. er tilhænger af, er overlegenhedsteorien, som vi først finder hos Platon, men som er formuleret klarest af Thomas Hobbes. Hobbes hævdede at latter udspringer af en følelse af overlegenhed i forhold til andre. Men andre ord griner man af andre og ikke med dem 47. Det er den type latter, der også ligger til grund for Aristoteles definition af komedien, hvor han angiver at den er en afbildning af ringere mennesker og skildrer den latterlige side af det hæslige 48. Den anden teori, lettelsesteorien, er først formuleret af Herbert Spencer, men blev siden videreudviklet af Sigmund Freud. Spencer hævdede at vores latter er en frigivelse af nervøs energi 49. Freud forfinede denne teori ved yderligere at klassificere de typer af energi, som blev frigivet af latteren. Lettelsesteorien er først og fremmest en latterteori, der er optaget af at beskrive de strukturer og psykokologiske processer, der frembringer latter, frem for at definere hvad humor er. Ifølge Freud findes der tre kilder til latter: Spøgen (eller joken, som jeg vælger at kalde den herefter), det komiske og humoren 50. Alle har de det til fælles at psykisk energi opspares i processen og så frigøres, eller lettes, gennem latter. Når der jokes opspares energi, som ellers ville have været brugt til at undertrykke seksuelle eller fjendtlige følelser, og frigøres gennem latter. I det komiske kan kognitiv energi, der ellers ville være anvendt på at løse en intellektuel udfordring, opspares og frigøres gennem latter. Det humoristiske indebærer opsparingen af følelsesmæssig energi, da det, der potentielt er en følelsesprovokerende situation viser sig at være noget vi ikke behøver at tage seriøst. Den energi der er blevet opsparet til det seriøse følelsesmæssige udbrud kan 46 Morreall, John: Taking Laughter Seriously, State University of New York Press, New York, 1983 (Herefter: Morreall) 47 Morreall, pp Aristoteles: Poetik, Hans Reitzels Forlag, København, 1997, p Morreall, pp Freud, Sigmund: Wit and its relation to the unconscious, Routledge, London, 1999, pp (Herefter: Freud) 13

16 derfor frigøres som noget andet, nemlig latter. En mere gennemgående udredning af de fysiske og psykologiske aspekter ved latter følger i kapitlet Latter. Den trejde teori, som i sin tidligste form findes hos henholdsvis Immanuel Kant og Arthur Schopenhauer, kan kaldes inkongruensteorien. Vores latter bliver her set som et resultat af en uoverensstemmelse i forholdet mellem konceptet og objektet i det opfattede 51. Det er den vi genfinder, om end let omskrevet, i Bergsons forhold mellem det levende og det mekaniske. Når Bergson dels mener at latter primært har en opdragende effekt idet den har til formål at ydmyge den, der bliver grinet af, så vedkommende kan lære af det, og dels hævder at latteren, og humoren, opstår når vi oplever det mekaniske i det levende, så er det fordi han i sin version af overlegenhedsteorien fokuserer på latterens funktion, ligesom Freud gør det i sin teori, mens han i sin version af inkongruensteorien er fokuseret på det der går forud for den fysiske latter, nemlig humoren. Så selvom Bergson bruger udtrykkende latter og humor i flæng, så er der i hans teori, omend ubevidst for ham selv, inkoorporeret en opdeling i årsag og virkning. En opdeling som vi finder mere udtalt hos John Morreall i Taking Laughter Seriously. Morreall påpeger her at latter og humor ikke er det samme og at latter kan eksistere uden humor og humor uden latter. For Morreal siger hver af disse teorier noget om vores latterrespons, fordi latter ifølge ham er et udtryk for et behageligt skifte i vores psykiske tilstand 52. Dermed ligger Morreall i forlængelse af filosoffen John Dewey, der, 4 år før Bergson udgav sit essay, slog til lyd for en adskillelse mellem opfattelsen af latter og humor: "The laugh is by no means to be viewed from the standpoint of humor; its connection with humor is only secondary. It marks the ending (that is, the attainment of a unity) of a period of suspense, or expectation, all ending which is sharp and sudden." Morreall, pp Morreall, p Dewey, John: "The Theory of Emotion. (I) Emotional Attitudes", Psychological Review 1, Washington DC, 1894, p

17 Latteren beskrives altså her af Dewey som en effekt, der markerer afslutning på en periode, hvor en forventning eller en spænding er blevet bygget op. Hermed er Dewey nem at få til at spille sammen med inkongruensteorien, der kan anskues som en respons-orienteret teori, der hævder at humor er en bestemt type reaktion, latter, på en opfattet uoverensstemmelse. 3.2 Joken atomet i inkongruensteorien Den mest udbredte af de tre teorier er i dag inkongruensteorien, og en af de mest brugbare udgaver af teorien finder man hos den engelske kommunikationsprofessor Jerry Palmer, der har lanceret det han kalder det absurdes logik 54. Palmers udgangspunkt er at en teori for det komisk narrative kræver en joke-teori for at fungere; for hvordan forklarer man ellers hvori det morsomme ligger. Hans forståelse af termen joke er dog væsensforskellig fra Freud. Kernen i Freuds joke-teori er at jokes giver en tilfredsstillelse, der er særegen og denne tilfredsstillelse er ansvarlig for forholdet til det ubevidste. For Palmer er jokes kort og godt morsomme, eller i hvert fald ment morsomme. Palmer ser joken som den mindste målelige humorenhed og bygger hele sit teorikompleks op på en grundteori om jokens virkemåde. Indledningsvist konstaterer han at alle jokes har 2 faser: en forberedelsesfase og en kulminationsfase. I forberedelsesfasen opbygges den komiske forventning og i kulminationsfasen indfries denne forventning, som oftest ved at overraske os eller ligefrem chokere os. I kulminationsfasen, eller peripetien som han hurtigt omdøber den, oplever vi 2 modstridende erkendelser. Dels at processen, forberedelsesfasen efterfulgt af peripetien, er sandsynlig, og dels at det sandsynlige ved processen er mindre end det usandsynlige ved processen 55. Med andre ord opbygger første fase forventningerne til joken og anden fase modsiger disse forventninger og skaber derved peripetien, som på samme tid opleves som sandsynlig og som usandsynlig. Dette faktum; at det sandsynlige i peripetien er mindre end det usandsynlige, er det Palmer beskriver som værende absurd, fordi kombinationen af det sandsynlige og det usandsynlige, med overvægt til det usandsynlige, gør at vi ikke tager jokens 54 Palmer, Jerry: The logic of the absurd: On film and television comedy, British Film Institute Publishing, London, 1988 (Herefter: Palmer) 55 Palmer, p

18 udsagn alvorligt, men kan more os over det groteske i udsagnet. En reaktion, der minder om Freuds forklaring på hvordan det humoristiske virker og om Bergsons konstatering af behovet for en emotionel distance til latterens objekt. Men selv hvis peripetien består af nonsens, som Palmer definerer som en mening, der er kollapset og blevet til ikke-mening 56, så kræver joken en tilsvarende stærk sandsynlighed, så overvægten til det usandsynlige kun bliver lille, for at vi oplever den som morsom. Alternativt vil den ikke opleves som morsom, men alene være en oplevelse af nonsens. Endelig er det væsentligt at det usandsynlige, eller nonsensen, i sig selv indeholder en sandsynliggørelse, så udsagnet eller hændelsen er sandsynligt indenfor rammerne af den diskurs det afleveres i. Verbale jokes har ifølge Palmer det til fælles med metaforer, at de benytter sig af ord, der bruges overraskende og mod den almindelige betydning. Men der er alligevel en forskel, idet metaforer opfattes som overvejende sandsynlige og overrasker os ved at få os til at se det velkendte med nye øjne, mens jokes overvejende er usandsynlige og overrasker os med henblik på underholdning eller latterliggørelse. Hvis en metafor er blevet slidt og har mistet evnen til at overraske os, så er der tale om en død metafor og den minder om en mislykket joke derved at den mislykkede joke ofte er mislykket fordi den enten er overtydelig eller forventelig i sin peripeti/pointe 57. Den store styrke ved Palmers teori om det absurdes logik er at den umiddelbart kan bringes i anvendelse overfor de mest forskelligartede humoristiske hændelser, fordi den specificerer den grundlæggende dynamik i humor. Derfor står den heller ikke i et modsætningsforhold til eksempelvis overlegenhedsteorien, men kan også bruges til at forklare humor, der umiddelbart virker som om den bedst anskues derfra. Ifølge Palmer er latter over andres nedværdigelse eller latterliggørelse netop ikke en mekanisk refleks, men et kulturelt produkt 58. Hvis noget gøres til grin må det for Palmer nødvendigvis indebære at noget andet valideres. Hvis vi, som i Bergsons forståelse, griner af noget, der er socialt uacceptabelt, så er det fordi, der findes noget andet, der er socialt acceptabelt. Når Aristoteles angiver at vi griner af det 56 Palmer, p Palmer, p Palmer, p

19 hæslige, så er det i Palmers forståelse fordi det hæslige er usandsynligt i forhold til det sandsynlige, som er det normale udseende. Dermed overflødiggøres overlegenhedsteorierne som forklaringsmodel, fordi deres forklaringer af humor også rummes i Palmers inkongruensteori, mens overlegenhedsteorierne i sig selv er ufuldstændige fordi de eksempelvis ikke er istand til at forklare nonsens-humor, hvor der ikke er en følelse af overlegenhed på spil. Det kulturelt betingede ved det absurdes logik er i virkeligheden en måde at sige på, at humor er betinget af modtageren og omstændighederne, idet det er modtageren, der skal afkode både forberedelsesfasen, peripetien, det sandsynlige og det usandsynlige og finde det morsomt i en given situation og social sammenhæng. Ingen peripeti er naturligt overraskende. Den kan kun forstås i forhold til en given social kontekst. Derfor kan den samme joke virke forskelligt på folk alt efter hvor de kommer fra eller hvad deres baggrund er. Når eksempelvis troende muslimer, eller andre religiøse, ikke grinede af de meget omtalte karikaturer i Jyllandsposten 59 i 2005, så skyldes det til dels at det for dem var usandsynligt at det religiøse dogme om ikke at afbilde profetens ansigt blev brudt samtidigt med at det var usandsynligt at profeten kunne indgå i en sammenhæng, der skulle opfattes humoristisk. Der var altså humoristisk set tale om form for nonsens, men uden en tilsvarende stærk sandsynlighed til at opveje den. Endelig skal man ikke underkende at nogen følte sig personligt forulempede og gjort til grin, og Palmer slår da også fast, at den der bliver gjort til grin vil have sværere ved at nyde joken 60. Endelig kan nogen have opfattet det som en smertelig ydmygelse af bestemte personer, hvilket jævnfør Bergsons krav om emotionel distance vil gøre at det ikke længere bliver opfattet som humor. Den humoristiske mening er altså afhængig af både udsagn, mening og konnotation, og når en person gøres til grin, betyder det ofte at offeret tager udsagnet alvorligt og dermed eliminerer dets eventuelle humoristiske effekt. Som sagt i den indledende del af afsnittet, så anskuer Palmer joken som den mindste enhed humor kan registreres i. Men hvad med mere komplekse narrative strukterer? Bergson prøvede på at forklare narrative strukturer udfra en teori om at 59 Rose, Flemming: Muhammeds ansigt, In: Jylllands-Posten, 30. september Palmer, p

20 mennesket finder gentagelse lattervækkende, fordi vi har en tro på at livet ikke består af gentagelser. Gentagelsen indeholder derfor i sig et mekanisk element som vi finder lattervækkende, når den sammensættes med det tilsyneladende levende i eksempelvis en komedie. Palmer anskuer den humoristiske narrative struktur som hændelser, altså jokes, der er ordnet i sekvenser, hvor den overordnede struktur i sig selv giver os både narrative forventninger og deres opløsning 61. I joke-sekvenser vil der ofte være tale om en eskalation af den komiske effekt i løbet af sekvensen, og i nogen tilfælde kan sekvensen ses som en miniature-fortælling i sig selv, mens joken i andre fortællinger alene anvendes som krydderi eller optræder i form af en komisk karakter. 3.3 Humorens endestation Som tidligere nævnt kan en joke mislykkes, hvis den enten er overfortalt, forudsigelig eller rammer ind i en forkert social kontekst, der eksempelvis gør at den opfattes fornærmende i stedet for morsom. Men ifølge Palmer kan joken også mislykkes, hvis chokket i peripetien bliver for stort: Comedy is thus always treading a very narrow dividing line. In order to produce laughter it must be genuinely surprising, and preferably a little shocking [.] But if the shock is to great, it risks either (or both) giving offence or creating embarrassment. 62 Overraskelsesmomentet skal altså være nøje afstemt, så det passer sammen med opbygningen og konteksten. Som nævnt tidligere er det for Palmer afgørende at vi ikke tager jokens udsagn alt for alvorligt, men kan more os over det groteske i udsagnet. Allerede Aristoteles var inde på at det latterlige ophører med at være lattervækkende, hvis det kommer for tæt på: 61 Palmer, p Palmer, p

21 For det latterlige er fejl og hæslighed der ikke virker smerteligt eller pinligt 63 For Palmer går grænsen for humor altså, jf. ovennævnte citat, ved det fornærmende og det pinlige, som sættes i opposition til humoren, mens grænsen for Aristoteles går ved det smertelige og det pinlige. Fælles for dem begge er at det pinlige ikke hører ind under det humoristiske, men det betyder ikke at forlegenheden, som er det pinliges effekt, ikke kan fremkalde latter. Om dette siger Palmer: In parenthesis, it is worth commenting that taking a laugh as necessarily indicating the perception of humour is problematic: it may equally well indicate nervousness or embarrassment. 64 Palmer vil altså umiddelbart underkende at der i de nye komedieserier er tale om humor, selvom de kan fremkalde latter. Ifølge ham vil der være tale om en nervøs eller pinlig latter, som ikke har sit udspring i noget humoristisk. Hvordan kan det så være at eksempelvis The Office og Klovn opleves og omtales som værende humoristiske og pinlige på samme tid, og at den enkelte joke i serierne endda kan opleves som pinlig og humoristisk på samme tid? Svaret findes åbenbart ikke hos hverken Palmer eller Aristoteles. Istedet vil jeg prøve at se på latteren og forlegenheden som henholdsvis neurologiske og psykologiske reaktionsmønstre. 4. Latteren Latter er fysisk set en stødvis udånding med aktivering af stemmebåndene, som typisk opstår i forbindelse med følelsesmæssig påvirkning. En tysk undersøgelse fra 2006, hvor epilepsipatienter blev udsat for elektrisk påvirkning af bestemte dele af hjernen, har vist at man kan udløse spontan latter hos patienter ved at påvirke forskellige områder af hjernebarken, eller kortex, som den latinske betegnelse er. Med undtagelse af latter fremkaldt ved stimulering af de præmotor corticale områder, der er et meget lille område i kortex, var latteren i alle tilfælde forbundet med en 63 Aristoteles, p Palmer, p

22 følelsesmæssig tilfredsstillelse, hvilket tyder på frigivelse af endorfiner 65. Dette passer meget godt sammen med det neurofysiologer fik bekræftet i forbindelse med det engelske humorforskningsprojekt Laughlab 66, der sluttede i Projektets forskergruppe påviste at forståelsen og påskønnelsen af jokes er forbundet med en spontan aktivering af den ventromediale del af præfrontal kortex, der er den mest udviklede del af hjernen. Her frigives i forbindelse med den spontane aktivering endorfiner som belønning 67. Noget der også sker efter eksempelvis et godt måltid eller efter samleje. Endorfinerne er peptidhormoner, der dannes naturligt i kroppen og påvirker vores trang til at spise, drikke og sove. Endnu tilskrives de flere positive bivirkninger end det er lykkedes at bevise de har, men en af dem er at endorfinerne er smerte- og stressdæmpende. De får hverken smerte eller stress til at forsvinde, men endorfinerne virker på receptorer i hjernen på samme måde som morfin og dæmper følelsen af smerte, samtidig med at de øger følelsen af lykke og velvære. Undersøgelserne fra Tyskland og England bekræfter blot det de fleste instinktivt ved: at det, for det meste, gør godt at grine, men samtidigt må konklusionen på den tyske undersøgelse også være, at der findes forskellige former for latter som påvirker os forskelligt. Da den tyske undersøgelse brugte elektriske impulser siger den ikke noget om sammenhængen mellem latter og årsagen til latter, men alligevel hænger undersøgelsens resultat umiddelbart godt sammen med Jerry Palmers iagtagelse om at latter kan have flere årsager, og at vi til tider ikke griner som følge af at noget er humoristisk, uden at den tyske undersøgelse dog kan bruges som bevis for Palmers udsagn. Med hensyn til latterens oprindelse set fra et udviklingshistorisk synspunkt, så antager John Morreall at den menneskelige latter sandsynligvis har en forhistorisk oprindelse som et slags kollektivt reaktionsmønster i forbindelse med lettelse over en 65 Schmitt, J.J. & J. Janszky m.fl. : Laughter and the mesial and lateral premotor cortex, in: Epilepsy & Behavior 8, marts British Association For The Advancement Of Science : Laughlab: The Scientific search for the World's Funniest Joke, Arrow Books Ltd, London, Goel, Vinod & Raymond J. Dolan: The functional anatomy of humor: segregating cognitive and affective components, in: Nature Neuroscience - volume 4 no 3, Marts 2001, p

23 overstået fare 68. Den afslapning vi føler efter at have grinet hjælper ifølge hans teori med at dæmme op for kæmp-eller-flygt-reaktionen i det autonome nervesystem. Dette understøttes af den indiske neurolog V.S. Ramachandran, der tolker den stereotype lyd frembragt ved latter som et forsøg på at kommunikere noget specifikt til de andre medlemmer i gruppen: I suggest that the main purpose of laughter is for the individual to alert others in the social group (usually close relatives that are likely to share the same genes) that the anomaly detected by that individual is of trivial consequence. The laughing person is, in effect, announcing his discovery that there has been a false alarm. 69 Dette ville forklare dels lykkefølelsen, som en opstemthed afledt af at faren viser sig at være indbildt, og dels det overraskende eller chokerende element i Palmers peripeti, som ifølge Ramachandrans tese oprindeligt må have været kulminationen på spændingsopbygningen i forbindelse med den forventede fare, som nu viser sig at være ufarlig. Ramachandrans udsagn underbygger endvidere teorien om at noget kun opleves som morsomt, hvis vi ikke tager udsagnet alt for seriøst. Det er lettelsen, der får os til at grine, og Ramachandran kan i den forbindelse bruges til at underbygge både Bergson, Freud, der generelt ser latter som udtryk for lettelse, og Palmer, der kæder latteren sammen med at peripetien opfattes som ufarlig, mens der ikke er noget i forskningen fra nogen af kilderne, der kan bruges til at underbygge overlegenhedsteorien, udover hvis den anskues som en teori, der rummes af Palmers inkongruensteori. Samtidigt er det vigtigt at bemærke, at Ramachandran tager forbehold for at der kan være andre årsåger og grunde til latter, idet han i sine tese alene taler om en main purpose, en primær grund. 68 Morreall, John (ed.): The philosophy of laughter and humor, State University of New York Press, New York, Ramachandran, V.S.: The neurology and evolution of humor, laughter, and smiling: the false alarm theory, in: Medical Hypotheses 51, 1998, p

24 5. Det pinlige og forlegenhedens natur Traditionelt set opfattes forlegenhed som en mildere udgave af følelsen skam, og forlegenhed opfattes, i en redegørelse af den amerikanske psykologiprofessor Dacher Keltner, som værende opstået evolutionært senere end skam på grund af de mere komplekse kognitive processer, der er på spil, og som derfor kræver en højere grad af bevidsthed 70. Et eksempel herpå kunne være bedømmelsen af egen opførsel set fra en andens perspektiv, som er en proces der både kræver indlevelse og forestillingsevne. Den engelske professor i psykologi Robert J. Edelmann forklarer forlegenhed som en form for social angst, der opstår som følge af et utilsigtet brud på de sociale spilleregler eller andre nederlag i det offentlige rum. Forlegenheden er for Edelmann en socialt betinget følelse, der fremprovokerer forskelligartede reaktioner lige fra rødmen, smil, latter, selvberøring og undvigelse af blikke til nedsat puls og et behov for at komme med undskyldninger. Han ser følelsen som værende mest almindelig i puberteten og hos personer med en inadvendt personlighed og en høj grad af empati. At empati, mere generelt, er en forudsætning der ofte ses som væsentlig vil jeg komme tilbage til senere, men Edelmanns egen proces-model slår naturligvis primært på de psykologiske aspekter ved forlegenheden. Hans tese er at det er de fysiske påvirkninger fra rødmen, ændringer i kropstemperatur og pulsændringer, der direkte er skyld i oplevelsen af utilpashed og angst i forbindelse med forlegenhed, og at modviljen mod at opleve denne utilpashed er grunden til at vi almindeligvis vælger at overholde de sociale spilleregler 71. Ifølge Dacher Keltner har forlegenhed den samme funktion som Edelmann tillægger det: at få personer til at overholde de sociale spilleregler 72, men han mener endvidere at forlegenhed har den effekt at den signalerer underkastelse og er en ikke-aggressiv respons på overtrædelsen og dermed er med til at genoprette forholdet til gruppen og forhindre 70 Keltner, Dacher & Brenda N. Buswell: Embarrassment: Its Distinct Form and Appeasement Functions, in: Psychological Bulletin - Vol No. 3, 1997 (Herefter: Keltner) 71 Edelmann, Robert J. : The Psychology of Embarrassment, John Wiley and Sons Ltd, London, Keltner, Dacher: The forms and funtions of embarrassment, In: Ekman, Paul & Erika L. Rosenberg (ed.): What the face reveals : basic and applied studies of spontaneous expression using the facial action coding system (FACS), Oxford University Press, Oxford,

25 udstødelse, idet forlegenheden formilder gruppen 73. I en japansk undersøgelse fra 2004 påviste neurologer at både følelsen af skyld og følelsen af forlegenhed aktiverede især den mediale del af præfrontal kortex, mens både den højre temporale kortex og den visuelle kortex blev markant mere aktiveret i forbindelse med forlegenhed. Da samtlige af disse områder i tidligere undersøgelser er blevet forbundet med den menneskelige evne til social opførsel tyder dette på, at forlegenhed er en langt mere kompleks følelse afledt af vores sociale optræden end skyld 74, og den japanske undersøgelse sandsynliggør dermed Keltners udsagn om at der med forlegenhed er tale om en kompleks kognitiv proces. Måden forlegenhed opfattes på er først og fremmest kulturelt betinget og opfattes, jævnfør Keltners undersøgelser, meget forskelligt i eksempelvis Indien og Japan 75. I Indien er der generelt tale om en forholdsvis positiv opfattelse af forlegenhed, mens den i Japan opfattes som mere alvorlig og med et større følt behov for at blive fulgt op af en verbal undskyldning. Lidt generaliserende kan man sige at forlegenhed opstår som følge af en pinlig situation, hvor den forventede sociale opførsel hos individdet er i uoverensstemmelse med den faktiske sociale opførsel, og Keltners teori om forlegenhedens formildende effekt kræver endvidere at der er et reelt publikum til den pinlige hændelse eller, som minimum, et indbildt publikum, der i yderste konsekvens blot kan være individdets bevidsthed om at være en del af samfundet. Enigheden hos samtlige teoretikere om det kulturelt og socialt betingede ved forlegenhed må også betyde at følelsen først opstår på det tidspunkt under opvæksten, når et menneske har lært de kulturelt betingede sociale spilleregler. Michael Billig, der er professor i psykologi og socialvidenskab ved Loughborough University, tager i sin tese om det underholdende ved forlegenheden, i lighed med Keltner, udgangspunkt i tilskuere som en afgørende forudsætning for at forlegenheden opstår. Han opridser det han kalder flink-fyrs -teorien, hvis indhold er 73 Keltner, p Takahashi, Hidehiko m.fl.: Brain activation associated with evaluative processes of guilt and embarrassment: an fmri study, in: NeuroImage 23, Keltner, p

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG.

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG. 01-1 Det er klart at de elementer, som Sune lige har beskrevet ikke er nogen, der er grebet ud af den blå luft. Efter at have besluttet, at vi ønskede at skabe et SG med en humoristisk formidlingsmetode,

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Når børn vælger litteratur. Ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen

Når børn vælger litteratur. Ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen Når børn vælger litteratur Ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen Afhandlingens forskningsdesign: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Kognitive analyser af populære seriebøger Meget enig i følgende udsagn: Drenge

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

tegn på humor Skriv 3 ting ned som du kommer i tanke om nå du hører ordet humor Skriv 3 ting ned du kommer i tanke om når du hører ordet lidelse

tegn på humor Skriv 3 ting ned som du kommer i tanke om nå du hører ordet humor Skriv 3 ting ned du kommer i tanke om når du hører ordet lidelse 1 tegn på humor Tænk på 3 situationer fra din praksis, hvor du oplevede humor sammen med andre, som du kommer til at tænke på, skriv ned - og del dem med din sidekammerat de næste 5 min. Hanne Sønder 25.

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Af: Sybille Hildebrandt 14. august 2008 kl. 10:41 Nydelse er drivkraften i alle vores handlinger - vi gør alt for at opnå nydelse, men paradoksalt har vi meget

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn. A f Julie Hornbek Toft

Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn. A f Julie Hornbek Toft Frank Hvam på spanden i tv-serien K lovn (framegrab). Latterligt! Pinligt! Virkeligt? Virkeligheden som komisk reference i Klovn A f Julie Hornbek Toft F r a n k H v a m s æ tte r s i g p å h u g o v e

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

LETTERE LEDELSE: OVERSPRINGSHANDLINGER - FAKTA, 10 GODE RÅD, FORSKNING

LETTERE LEDELSE: OVERSPRINGSHANDLINGER - FAKTA, 10 GODE RÅD, FORSKNING LETTERE LEDELSE: OVERSPRINGSHANDLINGER - FAKTA, 10 GODE RÅD, FORSKNING FAKTA: Overspringshandlinger og udskydelsesadfærd er et velkendt fænomen for mange. Forskningen viser, at det især er studerende (75

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

THIS WAY UP NÅR DØDEN ER ET TABU

THIS WAY UP NÅR DØDEN ER ET TABU THIS WAY UP Punkt 1 Se filmen igen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. THIS WAY UP NÅR DØDEN ER ET TABU Punkt 3 Læs om begrebet tabu nedenfor. Punkt 4 Del gruppen i to. Nogle elever læser Bøde for at køre

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s

Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s Workshop nr. 404 tirsdag den 20. november 2012 kl. 9.00-10.15 Mening Hvis man laver

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen.

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen. Analyseresultater VALENTINSDAG 2014 Følgende resultater er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov for Anthon Berg. Der er i alt gennem- ført 1505 CAWI- interview med danskere

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD Peter Sandøe & Stine B. Christiansen IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 EN

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD Fahrudin Dino Avdibegović Siden fjernsynets ankomst i de danske dagligstuer i 1951 er der sket en væsentlig

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Charles Kromann, læge, ph.d.

Charles Kromann, læge, ph.d. Charles Kromann, læge, ph.d. Center for Klinisk Uddannelse Københavns Universitet, Region Hovedstaden og Rigshospitalet De næste 20 min Hvad er test- forstærket læring (TFL)? Anbefalinger Spørgsmål Herbert

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Anders R. Jensen & Balder Striim

Anders R. Jensen & Balder Striim Anders R. Jensen & Balder Striim NPS NPS score er defineret på en 0 til 10 skala. Kunderne sorteres i tre forskellige grupper baseret på deres vurdering: Meget usandsynligt Meget sandsynligt 0-6 7-8 9-10

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere