1. CERTIFICERING OG AUDITERING AF JORDPRØVETAGERE

Transkript

1 1. CERTIFICERING OG AUDITERING AF JORDPRØVETAGERE 21. november 2013 Projekt nr. 1 Dokument nr. 1 Version 1 FORMÅL At medvirke til at sikre en repræsentativ og ensartet prøveudtagning af jordprøver efter entydige metoder med henblik på at sikre mindst mulig tvivl om jordprøvens forureningsgrad og dermed mindske eventuelle tvivlsspørgsmål om jordens reelle forureningsgrad. BAGGRUND I forbindelse med jordflytninger kan alle i dag uden særlige forudsætninger udtage en jordprøve både grundejere, transportøren af jorden og rådgivere. I bekendtgørelsen for Jordflytning er der anvisninger forprøvetagning, men der er ikke entydige lovmæssige krav til udtagning af jordprøver. Der findes flere forskellige vejledninger og forsøg på ensretning og systematisering vedr. jordprøvetagning (f.eks. Vejledning nr. 6 fra MST, Nordtest sampler certification handbook vrs. 2-0 ), hvor der gennemgås prøvetagning ved undersøgelser samt i Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, hvor det beskrives, hvorledes der udtages prøver jord oplagt i miler. Der er certificerings- og akkrediteringsordninger for boreentreprenører, analysefirmaer (både personlig og på fejlmargin på analyseudstyr), ligesom der er en relativ stram lovgivning om, hvorledes jorden kan og skal håndteres. Der er dog ikke nogen sikkerhed for at de anviste retningslinjer for prøvetagning følges eller at prøverne er tilstrækkelige repræsentative, og der er derfor risiko for, at jord har en anden reel forureningsgrad end analyserne viser. Det kan medføre, at jord ikke håndteres korrekt, eller at der kan opstå tvivlsspørgsmål ved sagsbehandlingen af den videre jordhåndtering. Det er vigtigt at være opmærksom på, at fordi en jordprøve udtages repræsentativt, betyder det ikke at den er reproducerbar under alle forhold. Endvidere fokus ikke er rettet mod prøvetagning af jordprøver fra punktkildeforureninger, men fra diffust forurenede arealer, hvorfra der ønskes flyttet og genanvendt jord. Delprojektet har som formål at undersøge hvilke metoder til prøvetagning, der allerede eksisterer og sammenholde disse med hvorledes, der udtages prøver i lande, som vi sædvanligvis sammenligner os med (f.eks. Sverige, Holland, USA) med henblik på at opstille en række anbefalinger, der kan indgå i en kommende prøvetagningsmanual og et evt. kursus i prøvetagning. Manual og kursus forventes at kunne gøre sagsbehandling i forbindelse med jordhåndtering med sikker og smidig. Med baggrund i ISO kan DANAK hjælpe med at afklare, om der er mulighed for at opstille en akkrediterings- eller certificeringsordning for prøvetagning. AFGRÆNSNING Det er vigtigt for projektets endemål, at der arbejdes mod en løsning af problemet, som sikrer en lettere sagsbehandling for både private aktører og myndigheder. Det er vigtigt for projektet, at det ikke kun er en lille håndfuld rådgivere, der kan finde ud af at udtage jordprøver, men at sigte imod, at så mange aktører på markedet som muligt kan udtage repræsentative jordprøver. Projektet har ikke som hovedmål at udarbejde et egentligt kursus, seminar eller uddannelse, men at undersøge om der er basis for en cerficerings- /akkrediteringsordning, opstille minimumskrav til, hvad der bør indgå i en sådan ordning og komme med en anbefaling til de videre tiltag, såfremt det ud fra projektets resultater bliver klart, at det kan være en virksom løsning til mere smidig sagsbehandling og troværdig prøvetagning. 1

2 SUCCESKRITERIER Sikre ensartet prøvetagning i flest mulige praktiske situationer med henblik på nem og sikker registrering af jorden Sikre at prøvetagning kan udføres repræsentativt af mange forskellige aktører på markedet. Sikre hurtig og sikker myndighedsbehandling. Medvirke til at der lovgivningsmæssigt stilles krav til repræsentativ prøveudtagning. PROJEKTFASER Fase 1: Undersøgelse af, hvorledes prøvetagning af jord udføres i andre lande (f.eks. Holland og USA), samt gennemgang af allerede udfærdigede danske metodebeskrivelser og anbefalinger. Projektfase Partnere og Rådgiver Tidsplan Fase 1 NIRAS, DHI, Gladsaxe August 2013 December Leverance: Workshop om kom., Lyngby Taarbæk 2013 repræsentativ prøvetagning, kom., Rudersdal kom., Kbh. erfaringsindsamling af prøvetagning i andre lande, kom., ALS, RGS 90, MST, DANAK arbejdsnotat Fase 2: Opstilling af forslag til krav til en repræsentativ prøvetagning af jordprøver (myndighedskrav, forbrugerkrav mv.). I fasens afsluttende leverance vil der blive taget stilling til, om der skal udvikles nye metoder til prøvetagningen og/eller forslag til bedre implementering af allerede eksisterende metoder. Projektfase Partnere og Rådgiver Tidsplan Fase 2 NIRAS, DHI, Gladsaxe November april 2014 Leverance: kom., Lyngby Taarbæk Opstilling af krav til repræsentativ prøvetagning kom., ALS, RGS 90, kom., Rudersdal kom., Kbh. MST Fase 3: Opstilling af forslag til gennemførelse af certificering (evt. med DANAK) Fase 1 2 har til formål at afdække, om der er grundlag for at opstille en certificerings- /akkrediteringsordning. På baggrund af resultaterne af fase 1 og 2 kan fase 3 udgå. Fase 1 og 2 vil i høj grad blive udført som gruppearbejder, hvor de involverede aktører i projektet sammensættes i grupper, der hver får forskellige delmål, som de siden skal formidle til hele arbejdsgruppen. Projektfase Partnere og Rådgiver Tidsplan Fase 3 NIRAS, DHI, Gladsaxe April 2014 August 2014 Leverance: Opstilling af forslag kom., Lyngby Taarbæk til gennemførelse af kom., Rudersdal kom., Kbh. certificering kom., ALS, MST DANAK Fase 4: Anbefalinger og afrapportering. Projektfase Partnere og Rådgiver Tidsplan Fase 4 Leverance: Anbefalinger til fremtidig praksis NIRAS, DHI, Gladsaxe kom., Lyngby Taarbæk kom., Rudersdal kom., Kbh. kom., ALS, RGS 90, MST Maj december

3 Projektfase Partnere og Rådgiver Tidsplan Fase 1 Leverance: Workshop om repræsentativ prøvetagning, erfaringsindsamling af prøvetagning i andre lande, arbejdsnotat Fase 2 Leverance: Opstilling af krav til repræsentativ prøvetagning Fase 3 Leverance: Opstilling af forslag til gennemførelse af certificering NIRAS, DHI, Gladsaxe kom., Lyngby Taarbæk kom., Rudersdal kom., Kbh. kom., ALS, RGS 90, MST, DA- NAK NIRAS, DHI, Gladsaxe kom., Lyngby Taarbæk kom., Rudersdal kom., Kbh. kom., ALS, RGS 90, MST NIRAS, DHI, Gladsaxe kom., Lyngby Taarbæk kom., Rudersdal kom., Kbh. kom., ALS, MST DANAK August 2013 December 2013 November april 2014 April 2014 August 2014 Fase 4 Leverance: Anbefalinger til fremtidig praksis NIRAS, DHI, Gladsaxe kom., Lyngby Taarbæk kom., Rudersdal kom., Kbh. kom., ALS, RGS 90, MST Maj december 2014 ORGANISATION/PARTNERE Projektledelse: NIRAS Projektgruppe: NIRAS, Gladsaxe Kommune, DHI, Rudersdal Kommune, Københavns Kommune, Lyngby- Taarbæk kommune, ALS, RGS 90, DANAK 3

4 BUDGET År Fase Partner / Støtte Beløb Timer Region Hovedstaden, Regional udvikling Gladsaxe Kommune 20 t 1 ALS (tidl. Milana) 20 t 1 Rudersdal Kommune 37 t 1 Københavns Kommune 20 t 1 RGS90 10 t Region Hovedstaden, Regional udvikling Gladsaxe Kommune 20 t 2 ALS (tidl. Milana) 20 t 2 Rudersdal Kommune 37 t 2 Københavns Kommune 20 t 2 RGS t Region Hovedstaden, Regional udvikling Gladsaxe Kommune 20 t 3 ALS (tidl. Milana) 15 t 3 Danak XX t 3 Københavns Kommune 20 t 3 Rudersdal Kommune 37 t Region Hovedstaden, Regional udvikling Samlet 4 Gladsaxe Kommune 20 t 4 ALS (tidl. Milana) 20 t 4 Rudersdal Kommune 37 t kr. 383 t~ kr. NB! Finansieringsfordelingen er 45 % finansiering fra Regional udviklings projektpulje til helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering, svarende til kr., og 55 % finansiering fra deltagende parter, svarende til kr. og 383 timer. Til ovenstående skal tilføjes enten timer eller kontant finansiering fra Miljøstyrelsen, et endnu ikke afklaret antal timer fra DANAK og Lyngby-Taarbæk Kommune. 4

5 2. PLANLÆGNINGSTILGANGE 21. november 2013 Projekt nr. 2 Dokument nr. 1 Version 1 FORMÅL Formålet er at få udviklet nogle planlægningsværktøjer, så der kan opnås en mere bæredygtig tilgang til overskudsjord, således at der tidligt i planlægningen af et byggeri indtænkes genanvendelse af jord og minimering af jordmængder, der skal flyttes. Problemstillingen idag er, at det ofte er for sent i projektforløbet at genanvendelsen indtænkes. Derudover er det svært at få overblik over hvilke muligheder der rent faktisk er, og hvad man må. Og endelig er det svært at gennemskue de økonomiske og miljømæssige fordele. Der er følgende delmål med projektet: Tidligt (i forbindelse med første planlægning) at kunne få overblik over muligheder for at håndtere jorden i nær området Tidligt at have overblik over overordnede jordmængder Bedre og mere præcise jordberegninger Skabelon for aftale ved udveksling af jord mellem to projekter Der skal både kigges på store og små projekter Forslag til input til udbudsmateriale ved totalentrepriser (hvad skal man huske at have med og være OBS på) Overblik over nødvendig sagsbehandling ved både store projekter med anlægslov og mindre projekter Mulighed for nemmere myndighedsbehandling ved udveksling af jord mellem projekter måske mulighed for regelforenkling? Overblik over mulighederne for at genbruge jorden inde i byerne, både ren og forurenet jord Økonomisk kortlægning af forskellige jordhåndteringsscenarier Udarbejdelse af idékataloger om muligheder for alternative anvendelser af jord og hvad der skal til for at gennemføre det At indtænke regnvandsafledning ved f.x. skybrud ind i jordhåndteringen Det søges at udarbejde en best practice planlægningshåndbog for jordhåndtering omfattende overordnede vejledninger, idekataloger, værktøjer, regneark til jordmængder og skabeloner samt vejledninger til myndighedsbehandling således at hele processen med bæredygtig jordhåndtering bliver nemmere at gå til, og forhåbentlig begynder at komme tidligere ind i projekterne. BAGGRUND For at opnå en bæredygtig jordhåndtering, er det vigtigt med tidlig planlægning og at skabe viden om mængder og kvaliteter - i god tid inden jorden skal flyttes.hensigten er at synliggøre potentialerne, etablere metoder og arbejdsgange, både hos offentlige aktører og private aktører, dokumentere og kvantificere gevinsterne: økonomiske, miljømæssige og trafiksikkerhedsmæssige. Hvis dette lykkes vil behovet for at fremskaffe nye råstoffer til regionen blive reduceret. 5

6 Dette delprojekt udvikling af planlægningstilgange hænger snævert sammen med stort set alle de andre af delprojekter, som vil have input til best practice håndbogen : Jordportal-formidling af jord Lokal jordhåndtering Teknikker til forædling Certificering og auditering af jordprøvetagere Overskudsjord på landbrugsarealer Sundhedslandskaber Klimatilpasning Delprojekterne er indbyrdes afhængige og styrker hinanden. Synergien mellem delprojekterne vil bidrage til målopfyldelsen. Region Hovedstadens initiativ muliggør, at disse delprojekter gennemføres parallelt, og at det overordnede projekt dermed kan udvikle alment tilgængelige procedurer og teknikker. Dermed vil det her skitserede delprojekt bidrage væsentligt til en udvikling i retning af de 3 visioner en positiv udvikling, som også kan række ud over regionen. PROJEKTFASER Fase 1. Indsamling af erfaringer Indledningsvis tages der fat i en række jordflyttere for at afklare hvad der gøres i dag for at mindske mængden af overskudsjord. Både Vejdirektoratet (VD) og Banedanmark (BDK) stiller deres erfaringer til rådighed, og der indhentes også erfaringer fra mindre jordflyttere. Derudover indhentes erfaringer fra et lignende projekt i Århus samt fra forskellige kommuner. Der søges gode idéer til anvendelse af både ren og lettere forurenet overskudsjord i anlægsprojekterne samt forslag til at minimere mængden af jord der graves op. Samtidigt undersøges hvilke barrierer der normalt hindrer en optimal håndtering af jordmængderne. Når erfaringerne er indsamlet, afklares det om der er nogle oplysninger/erfaringer der skal indsamles hos andre parter. Som opstart på denne proces afholdes en workshop med partnerne og øvrigt interesserede. Programmet kan se ud som følgende: Velkomst og præsentationsrunde, forventninger til dagen (15 min). Introduktion af delprojektet, rammer og snitflader til de øvrige projekter. Hvordan projektet kan skabe værdi for partnerne (15 min). Kort præsentations af Århus projektet, snitflader og videndeling (15 min). Forventningsafstemning hvad vil være de bedst mulige resultater af dette delprojekt? Hvorfor bliver best practice håndbogen noget vi kan bruge i vores organisation? (15 min) Korte oplæg, eksempler hvor det er lykkedes at reducere bortkørsel af jord. 2 fra bygherrerne, 2 fra rådgivere og 2 fra entreprenørsiden (30 min). Deltagerne spiller ind med flere eksempler (30 min). Gruppearbejde 1 i blandede grupper: Hvilke eksempler kan vi med fordel lære af? Hvor ser vi de største potentialer? Hvorfor lykkedes det at reducere mængderne af overskudsjord? Hvad drev processen? Præsentation i plenum, og deltagerne prioriterer hvilke af best practice eksemplerne vi skal bearbejde videre. Gruppearbejde 2, i grupper efter interesse for de udvalgte emner: Hvilke mål skal vi sætte os for at opnå det vi ønsker? Hvilke aktiviteter skal der til, hvem kan vi med fordel inddrage i arbejdet? Hvilke projekter kan vi med fordel bruge som test projekter? Tidslinje for de næste 3 måneder (evt. det næste år). Præsentation af indsatsområder, mål og handleplaner i plenum. Gruppearbejde 3: Hvad kunne forhindre os i at gennemføre de planlagte aktiviteter og nå vores mål? Hvordan vil vi imødegå disse? Hvordan vil vi arbejde med resultaterne af dagens workshop i de næste måneder, herunder koordination med de øvrige delprojekter. Evaluering af dagens resultater og af processen. 6

7 Delleverence: PowerPoint fra workshoppen med opsamling af resultaterne, indsatsområder og handleplaner. Der udarbejdes desuden et katalog/skema med de indsamlede erfaringer, både gode og dårlige, samt forslag til muligheder der bør undersøges videre mm. Projektfaser Partnere og rådgiver Delleverence ca. Tidsplan Fase 1 Grontmij, Niras, VD, BDK, Powerpoint fra workshop. Katalog/skema Aug Okt med de indsam- Indsamling af Gladsaxe Kommune, erfaringer KMC, Nordvand, NOVO lede erfaringer (Kbh., Frb., Lyngby og Århus Kommuner) Fase 2. Testprojekter Der identificeres en række test-projekter, som kan bruges til at køre processerne igennem, og i den forbindelse begynde at udvikle de nødvendige værktøjer. De store jordhåndteringsprojekter på Helsingørmotorvejen samt Frederikssundsmotorvejens etape 2 er allerede identificeret, og der søges et mindre baneprojekt samt yderligere et mindre anlægsprojekt. Delleverence: Det i fase 1 udarbejdede katalog/skema udbygges og der indsamles materiale til de næste faser. Derudover påbegyndes udarbejdelse af konkrete værktøjer og skabeloner, som er aktuelle i de enkelte testprojekter, f.x. beregningsværktøj til jordmængder, skabeloner til aftaler ved udveksling af jord o.s.v. Projektfaser Partnere og rådgiver Delleverence ca. Tidsplan Fase 2 Grontmij, VD, BDK, Nordvand, katalog/skema udbygges. på- Aug Dec NOVO (HOFOR, begyndes udarbejdelse af kon- Testprojekter Lyngby Rådhus, vejprojekt krete værktøjer og skabeloner (Frb)) Fase 3. Bearbejdning af delmål Alle de nævnte delmål under formålsbeskrivelsen, skal analyseres og bearbejdes. Der skal forsøges at udvikle nogle planlægningsværktøjer til bæredygtig jordhåndtering i anlægsprojekter, herunder forslag til planlægning i forbindelse med projektering og forslag til forundersøgelser der kan give en mere sikker planlægning (geoteknisk og miljømæssigt) og mulighed for økonomisk overblik. Der udarbejdes ligeledes et idé-katalog med gode forslag til anvendelse af overskudsjord i anlægsprojekter, med beskrivelse af hvad der skal til for at gennemføre det. De konstaterede barrierer søges afhjulpet, herunder evt. forslag til ændring af lovgivningen. De miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser ved forskellige typer af jordhåndtering skal beskrives. Der skal beskrives arbejdsgange som synliggør og muliggør den realisering af det økonomiske, miljømæssige og sociale potentiale, som en 20-50% reduktion af bortkørsel af overskudsjord udgør. Der vil ligeledes kunne realiseres en målbar besparelse på tilkørsel af grus, sand og sten til pladserne. Myndighedernes arbejdsgange ved forskellige projekttyper ønskes kortlagt. Det skal både identificeres hvordan de forskellige kommuner i regionen arbejder og hvad der skal til for at opnå den smidigste sagsbehandling i forbindelse med jordhåndtering. Der afholdes en workshop hvor alle kommuner i regionen inviteres. Det planlægges at denne fase skal opstartes med en workshop med brainstorming samt nedsættelse af arbejdsgrupper, der arbejder med hvert deres fokusområde. Fasen afsluttes ligeledes med afholdelse af en opsamlings-workshop. Der vil blive udarbejdet et program for et forløb tilsvarende det beskrevet under fase 1. 7

8 Delleverence: Det i fase 1 og 2 udarbejdede katalog/skema udbygges yderligere og der udarbejdes en nærmere beskrivelse af de enkelte delmål med forslag til løsninger. Derudover arbejdes der videre med de i fase to påbegyndte værktøjer og skabeloner. Projektfaser Partnere og rådgiver Delleverence ca. Tidsplan Fase 3 Katalog/skema udbygges. Arbejdes Okt Maj 2014 Bearbejdning af delmål videre med påbe- Grontmij, Niras, VD, BDK, Gladsaxe Kommune, Nordvand, NOVO, KMC (Kbh., Frb., Lyngby og Århus Kommuner) gyndte værktøjer og skabeloner. Fase 4. Udkast og test af best practice planlægningshåndbog for jordhåndtering Alle de ovennævnte oplysninger og produkter samles i én håndbog, som kan bruges som et opslagsværk i forbindelse med planlægning af et anlægsprojekt. Her kan man se hvilke muligheder der kunne være for at genanvende jorden i projektet eller lokalt, hvad der skal til for at gennemføre det og hvor lang tid i forvejen de forskellige aktiviteter skal ske. Man kan få et overblik over de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser af ens valg og se hvilke forundersøgelser og myndighedstilladelser der skal til ved forskellige scenarier. Her indarbejdes alle resultaterne fra de andre delprojekter, således at underinddelingerne kunne være følgende: Overordnet lovgivning og prøvetagning (bl.a. resultater fra delprojekt 1, samt skabeloner til ansøgninger mm) Genanvendelse af jord internt i et projekt (forslag til forskellige typer og størrelser af projekter) Udveksling af jord mellem projekter (vejledninger, skabeloner til aftaler, lovgivning mm) Genbrug af muldjord på landbrugsarealer (resultater fra delprojekt 6) Forædlingsteknikker (resultater fra delprojekt 5) Soil-dating (vejledning i brug af værktøjet delprojekt 4) Alternative anvendelser af overskudsjord (resultater af delprojekt 7, 8 og 9) Håndbogen skal derefter afprøves og evalueres i et par projekter, og finpudses i løbet af testperioden. Det tænkes at delprojektets resultater løbende bliver tilgængelige for deltagerne i projektet. Projektfase Partnere og rådgiver Delleverence ca. Tidsplan Fase 4 Best practice planlægningshåndbog Grontmij, VD, BDK, Nordvand, NOVO, KMC Én samlet håndbog -> opslagsværk i forbindelse med planlægning af et anlægsprojekt. Juni Marts 8

9 ENDELIG HÅNDBOG Når afprøvningen/evalueringen og finpudsningen er afsluttet, udarbejdes den endelige håndbog, som skal være elektronisk og offentligt tilgængelig på bl.a. Region Hovedstadens hjemmeside. Projektfase Partnere og Rådgiver Delleverence ca. Tidsplan Fase 1. Indsamling af erfaringer Grontmij, Niras, VD, BDK, Gladsaxe Kommune, KMC, Nordvand, NOVO (Kbh., Frb., Lyngby og Århus Kommuner) Powerpoint fra workshop. Katalog/skema med de indsamlede erfaringer Aug Okt Fase 2. Testprojekter Fase 3. Bearbejdning af delmål Grontmij, VD, BDK, Nordvand, NOVO (HOFOR, Lyngby Rådhus, vejprojekt (Frb)) Grontmij, Niras, VD, BDK, Gladsaxe Kommune, Nordvand, NOVO, KMC (Kbh., Frb., Lyngby og Århus Kommuner) katalog/skema udbygges. påbegyndes udarbejdelse af konkrete værktøjer og skabeloner Katalog/skema udbygges. Arbejdes videre med påbegyndte værktøjer og skabeloner. Aug Dec Okt Maj 2014 Fase 4. Best practice planlægningshåndbog Grontmij, VD, BDK, Nordvand, NOVO, KMC Én samlet håndbog -> opslagsværk i forbindelse med planlægning af et anlægsprojekt. Juni Marts 2015 Der er mange snitflader mellem delprojekterne, og der er muligheder for synergier mellem delprojekterne. Derfor forventer vi at organisere workshops/seminarer til behandling og deling af resultaterne ved afslutningen af hver fase. Den detaljerede planlægning vil ske i koordination med de relevante delprojektledere, og det er nærliggende at dette delprojekt vil være omdrejningspunkt for flere af de øvrige delprojekter. PROJEKTLEDELSE Delprojektet ledes af Grontmij, Eva Zib, Projektchef PARTNERE/PROJEKTDELTAGERE Vejdirektoratet ved Michael Quist (Miljøkoordinator) er Lead-partner (Delprojektejer) og dermed delprojektets repræsentant i koordinationsgruppen. Grontmij er delprojektleder, med ansvar for fremdrift, kommunikation og aftaleindgåelse. Gladsaxe Kommune er en vigtig partner i projektet, da de ligger inde med mange erfaringer og forslag på området. Århus Kommune byder ligeledes ind med erfaringer fra et lignende projekt. Nordvand har en række projekter der skal være delprojekter og NOVO vil også gerne være med. KMC og Banedanmark deltage ligeledes i projektet. Det er sandsynligt at der kommer yderligere partnere til projektet i de næste par måneder. 9

10 Der er foreløbig vist interesse fra følgende: Lyngby Kommune er interesserede i forbindelse med ombygning af deres rådhus (Testprojekt). Københavns Kommune, Center for anlæg og udbud har vist interesse i projektet, og deltager bl.a. i den indledende workshop Fredensborg Kommune har vist interesse i projektet, og deltager bl.a. i den indledende workshop BUDGET År Fase Partner Beløb Timer Region Hovedstaden, Regional udvikling kr. 110 t 1 Vejdirektoratet kr. 100t 1 Banedanmark kr. 10t 1 KMC kr. 5t 1 Gladsaxe Kommune kr. 70t 1 Nordvand kr. 20t 1 Diverse (workshop) kr. 10t 1 Total - partnere kr. 215 t 2013/14 2 Region Hovedstaden, Regional udvikling kr. 100 t 2 Vejdirektoratet kr. 60t 2 Banedanmark kr. 20t 2 Nordvand kr. 100t 2 Gladsaxe Kommune kr. 80t 2 Lyngby Kommune kr. 10t 2 Diverse (workshops mm) kr. 20t 2 Total - partnere kr. 290 t Region Hovedstaden, Regional udvikling kr. 150 t 3 Vejdirektoratet kr. 80t 3 Banedanmark kr. 20t KMC kr. 10t 3 Gladsaxe Kommune kr. 80t 3 Nordvand kr. 80t 3 Diverse (workshops mm) kr. 20t 3 Total - partnere kr. 290 t 2014/15 4 Region Hovedstaden, Regional udvikling kr. 130 t 4 Vejdirektoratet kr. 80t 4 Banedanmark kr. 20t 4 Gladsaxe Kommune kr. 80t NB! Finansieringsfordelingen er 44% finansiering fra Regional udviklings projektpulje til helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering, svarende til kr., og 56% finansiering fra deltagende parter, svarende til kr. fordelt på timer. 10

11 3. LOKAL HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD - STRATEGI FOR HÅNDTERING AF DEN LOKALE JORDRESSOURCE 21. november 2013 Projekt nr. 3 Dokument nr. 1 Version 1 FORMÅL Problemstillingen. Der er to måder at reducere transporten af overskudsjord på. Man kan optimere og reducere mængden af overskudsjord, eller man kan genvende overskudsjord så tæt på hvor den er gravet op så muligt. Det er den lokale genanvendelse som dette projekt skal undersøge. Det gøre med udgangspunkt i Frederikssund Kommune, Frederiksberg Kommune og evt. Hillerød Hospital. Delprojektet har som formål: At opstille en strategi for bæredygtige løsninger til genanvendelse af overskudsjord, med afsæt i Frederikssund Kommune. At strategien skal sigte mod at øge værdien af det samlede byudviklingsområde. At kortlægge jordressourcen, herunder at dokumentere metoden til kortlægning. At afprøve strategien i forbindelse med 1. eller 2. etape af byudviklingen i Vinge. At beskrive hvorledes en midlertidig jordhåndteringsplads i Frederikssund og Frederiksberg Kommuner kan etableres og forlades. BAGGRUND Frederikssund Kommune gennemfører løbende byudvikling, og står lige nu over for udviklingen af det nye store byområde Vinge. Frederikssund Kommune har visioner og målsætninger om at byen skal være bæredygtig. Projektledelsen har gennem nogen tid forsøgt at tage hul på problemstillingen om overskudjord, og med bygherreforeningens projekt er der skabt en ramme for at løse denne udfordring. Det er Frederikssund Kommunes ambition at overskudsjord håndteres bæredygtigt og om muligt lokalt. Frederikssund Kommune forventer at der vha. en strategisk tilgang til overskudsjord, kan skabes og spares ressourcer og penge til byggemodning eller gennemførelse af landskabsbearbejdning. Frederikssund Kommune kommer ofte i den situation at jord skal køres væk fra byudviklingsområder i stedet for at blive genanvendt lokalt. Det er hensigten at Frederikssund Kommunalbestyrelses politikerer med en strategi for håndtering af overskudsjord har en rettesnor for deres beslutninger for at sikre hensyn til både klimaforebyggelse og -tilpasning, lokal jordhåndtering, trafiksikkerhed og økonomi. Frederikssund Forsyning er producent af overskudsjord i forbindelse med byudvikling i Frederikssund Kommune. Frederikssund Forsyning står derfor med den konkrete opgave at genanvende overskudsjord på baggrund af den strategi som delprojektet skal beskrive. Frederiksberg Kommunes Ejendomme (FK Ejendom) står overfor to konkrete byggerier der vil generere overskudjord. Projekterne er planlagt, så alt overskudsjord kan genanvendes i landsskabsbearbejdningen ved byggerierne. Der er muligvis endda mulighed for at byggerierne kan modtage overskudsjord. FK Ejendoms udfordring i denne sammenhæng er behovet for at afklare, hvordan overskudsjorden håndteres i byggeperioden. RGS90 håndterer overskudsjord, og har igennem deres virke opbygget en stor viden om problemstillinger, som delprojektet kan forvente at skulle behandle. 11

12 AFGRÆNSNING Projektet skal dokumentere, at man ved hjælp af en helhedsorienteret strategi for lokal jordhåndtering kan bidrage til værditilvækst, reduceret CO2 udledning, samt etablering af anlæg der er nødvendige for byudviklingen. Delprojektet skal anvise hvilke løsninger der er nødvendige for at strategien kan gennemføres, herunder f.eks. etablering af jordbank, eller fraktionering af jorden. SUCCESKRITERIER Det er et succeskriterium: At beskrive en strategi der sikrer at overskudsjord genanvendes, herunder beskrive evt. barrierer såsom lovgivning, jordkvaliteter, forureningsproblematikker, reetableringsomkostninger eller ejerforhold. At afdække gevinsterne ved genanvendelse af overskudsjord At dokumentere, at der ikke alene er økonomiske besparelser at hente, men at det er muligt at bruge overskudsjorden som ressource. At der på baggrund af projektet kan konkluderes en række anbefalinger til reduktion af mængden af overskudsjord, samt til genbrug af overskudsjord til byudvikling og landskabsbearbejdning, samt overvejelser i forhold til evt. ændringer af rammebetingelser. PROJEKTFASER Fase 1: Kortlægning Der udarbejdes et overblik over jordressourcen i Frederikssund Kommunes næste byudviklingsområde, Vinge. Kortlægning af jordressourcen vil blive gennemført både på baggrund af eksisterende viden og supplerende undersøgelser bl.a. ved hjælp af prøveboringer. Følgende temaer kortlægges på screeningsniveau: Forventet mængde af overskudsjord, Forureningsniveauet, Jordtypen, Kvaliteten af jorden i forhold til genanvendelse Parallelt med den fysiske kortlægning gennemføres en best-practice kortlægning med afsæt i en workshop, hvor delprojektets followers inviteres dvs. Helsingør og Egedal Kommuner, HOFOR og KMC. Efterfølgende udarbejdes et katalog med systematisk beskrivelse af hvilke konkrete muligheder der findes eller kan tænkes. Projektfaser & leverancer Partnere og Rådgiver ca. Tidsplan Fase 1: Kortlægning Leverance: Arbejdsrapport, jordressource og best-practice. Arbejdsrapport indeholdende beskrivelse af jordressource. Arbejdsrapport indeholdende beskrivelse af best-practice fra andre organisation. Frederikssund Kommune, NIRAS Juni 2013 august

13 Fase 2: Bæredygtighedsvurdering, herunder økonomisk bæredygtighed Det afklares, hvilke betingelser der skal være tilstede før det er relevant at arbejde med lokal genanvendelse af overskudsjord. Det klarlægges, om det kan betale sig at genanvende ud fra et økonomisk og evt. miljøpolitisk standpunkt. Det vil sandsynligvis afhænge af jordvolumenen, mulighederne for at genanvende, jordbundsforhold osv. For at vurdere dette opstilles et 0-scenarie baseret på en beskrivelse af en traditionel håndtering af overskudsjorden. Dette 0-scenarium sammenholdes med en forventet effekt af strategier for lokal jordhåndtering. Viser denne fase, at Vinge ikke kan leve op til betingelserne, kan Frederikssund Kommune og forsyning vælge at afsluttes deres deltagelse her. For FK Ejendomme gennemføres en lignende vurdering. Projektfaser & leverancer Partnere og Rådgiver ca. Tidsplan Fase 2: Bæredygtighedsvurdering Leverance: Arbejdsrapport, Bæredygtighedsvurdering. Arbejdsrapport indeholdende Bæredygtighedsvurdering Frederikssund Kommune, FK Ejendom, Frederikssund Forsyning, RGS90, NIRAS August 2013 September 2013 Fase 3: Udarbejdelse af Strategi Der fastlægges en strategi for jordhåndteringen i Vinge. Det gøres ved at beskrive, hvor og hvordan overskudsjorden placeres i eller i umiddelbar nærhed af Vinge. Strategien skal bl.a. beskrive hvordan overskudjorden skal opdeles i forhold til de løsninger for genanvendelse som allerede findes eller som dukker op undervejs i processen. Disse løsninger kan f.eks. være omlægning af Dalvejen, landskabstilpasning omkring Vinge St. og udvidelse af byggemulighederne i den østligste del af Vinge. Strategien skal også belyse hvordan Frederikssund Kommune kan etablere en jordbank (et mellemdeponi) såfremt genanvendelsen direkte fra det ene projekt til det andet ikke umiddelbart kan gennemføres f.eks. på grund af ejerforhold. Strategien skal anvise, hvad man skal gøre med hvilken jord. Den skal bakkes op af dokumentation, der giver en rimelig sikkerhed for at jordressourcen er tilstede og at strategien er bæredygtig. FK Ejendom skal opstille et konkret program for håndteringen af overskudsjorden i forbindelse med de to byggerier, herunder hvordan naboarealer kan anvendes i afgrænsede perioder. RGS90 og Frederikssund Forsyning deltager i dette arbejde bl.a. for at sikre udviklingen af referenceviden og lignende. Projektfaser & leverancer Partnere og Rådgiver ca. Tidsplan Fase 3: Udarbejdelse af Strategi Leverance: Strategi for jordhåndtering. Strategi for jordhåndtering i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune, FK Ejendom, Frederikssund Forsyning, RGS90, NIRAS September 2013 Oktober

14 Fase 4: Gennemførelsen og afprøvning Begge strategier indarbejdes i udbudsmateriale, lokalplaner, og andre relevante produkter. I denne fase skal der både udvikles det konkrete værktøj for Frederikssund Kommune og FK Ejendom til at gennemføre strategien, og der skal afdækkes evt. barrierer i form af lovgivning, administrative praksis osv. Fase 4 kan evt. suppleres med et tilsvarende konkret arbejde for Frederikssund Forsyning. Delprojektet afslutte med en evaluering hvor følgende belyses: Hvilke regler gælder og er relevante Hvilke muligheder er der for udvikling og forenkling af reglerne Projektfaser & leverancer Partnere og Rådgiver Ca. tidsplan Fase 4: Gennemførelsen og afprøvning Leverance: Input til relevante plandokumenter og udbudsmateriale, samt evaluering. Arbejdsrapport indeholdende input til relevante plandokumenter og udbudsmateriale. Evalueringsrapport om regler. Frederikssund Kommune, FK Ejendom, NIRAS, evt. Frederikssund Forsyning. September 2013 marts 2014 Projektfase & leverancer Fase 1: Kortlægning Leverance: Arbejdsrapport, jordressource og best-practice. Arbejdsrapport indeholdende beskrivelse af jordressource. Arbejdsrapport indeholdende beskrivelse af bestpractice fra andre organisation. Fase 2: Bæredygtighedsvurdering Leverance: Arbejdsrapport, Bæredygtighedsvurdering. Arbejdsrapport indeholdende Bæredygtighedsvurdering Fase 3: Udarbejdelse af Strategi Leverance: Strategi for jordhåndtering. Strategi for jordhåndtering i Frederikssund Kommune Fase 4: Gennemførelsen og afprøvning Leverance: Input til relevante plandokumenter og udbudsmateriale, samt evaluering. Arbejdsrapport indeholdende input til relevante plandokumenter og udbudsmateriale. Evalueringsrapport om regler. Partnere og Rådgiver Frederikssund Kommune, NIRAS Frederikssund Kommune, FK Ejendom, Frederikssund Forsyning, RGS90, NIRAS Frederikssund Kommune, FK Ejendom, Frederikssund Forsyning, RGS90, NIRAS Frederikssund Kommune, FK Ejendom, NIRAS, evt. Frederikssund Forsyning. ca. Tidsplan Juni 2013 august 2013 August 2013 September 2013 September 2013 Oktober 2013 September 2013 marts

15 RELATION/SAMSPIL TIL ØVRIGE PROJEKTER Delprojektet har relation eller samspil til flere af de øvrige delprojekter. Relation eller samspil til delprojekt 1. En betydelig forudsætning for etablering af en jordbank og for genanvendelse af jord er naturligvis at man er sikker på at jorden har de egenskaber den lover. Dette delprojekt vil derfor følge delprojekt 1. Relation eller samspil til delprojekt 2. Resultater fra dette delprojekt kan tænkes at danne grundlag for input til udbudsmateriale mm. Relation eller samspil til delprojekt 4. Jordportalen vil blive et betydeligt værktøj i styring af omsætningen af overskudsjorden. Delprojektet vil deltage i krav specifikationen til data i jordportalen. Relation eller samspil til delprojekt 5. det må forventes at overskudsjorden i delprojektet skal behandles for at succeskriteriet om at håndterer alt overskudsjord kan nås. Derfor vil resultater fra delprojekt 5 komme i anvendelse. Relation eller samspil til delprojekt 6. en væsentlig del af overskudsjorden i delprojektet vil være muld. Derfor vil resultaterne af delprojekt 6 kunne anvendes i dette delprojekt. Relation eller samspil til delprojekt 7. Delprojekt 7 har behov for viden om en jordbank fra dette delprojekt. Relation eller samspil til delprojekt 8. Kan hente inspiration i forbindelse med klimasikringen af Vinge Relation eller samspil til delprojekt 9. Der er få relationer. PROJEKTLEDELSE Delprojektets leadpartner er Frederikssund Kommune, Thomas Sichelkow, Projektleder Vinge. Delprojektet ledes af NIRAS, Morten Størup, Chefkonsulent, arkitekt maa PARTNERE/PROJEKTDELTAGERE Delprojektet gennemføres i et samarbejde mellem Frederikssund Kommune, FK Ejendom, Frederikssund Forsyning, RGS90 og med NIRAS som rådgiver. Frederikssund Kommune er Lead-partner og dermed delprojektets repræsentant i koordinationsgruppen. NIRAS er delprojektleder, med ansvar for fremdrift, kommunikation og aftaleindgåelse. Delprojektgruppemøder er hvor konkrete opgaver fordeles i overensstemmelse med nedenstående budget for delprojektet. Delprojektgruppemøder kan således nedsætte arbejdsgrupper. 15

16 BUDGET År Fase Partner Beløb Timer Region Hovedstaden, Regional udvikling kr. 1 Frederikssund Kommune kr. 45t 1 Frederikssund Forsyning 25t Region Hovedstaden, Regional udvikling kr. 2 Frederikssund Kommune kr. 15t 2 FK Ejendom kr. 10t Region Hovedstaden, Regional udvikling kr. 3 Frederikssund Kommune kr. 65t 3 Frederikssund Forsyning kr. 25t 3 FK ejendomme kr. 25t 3 RGS90 20t Region Hovedstaden, Regional udvikling kr. 4 Frederikssund Kommune kr. 25t 4 Frederikssund Forsyning kr. 20t 4 FK ejendomme kr. 15t Samlet kr. 290t NB! Finansieringsfordelingen er 35,7 % finansiering fra Regional udviklings projektpulje til helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering, svarende til kr., og 64,3 % finansiering fra deltagende parter, svarende til kr. fordelt på kr. kontakt og 290 timer. 16

17 4. JORDPORTAL: FORMIDLING AF JORD 21. november 2013 Projekt nr. 4 Dokument nr. 1 Version 1 FORMÅL Formålet med dette delprojekt er at opbygge en jordportal eller et web-sted for soil dating hvor aktører på området for overskudsjord kan mødes. Delprojektet skal yderligere styrke den digitalisering af jordområdet, der allerede er påbegyndt. Jordportalen er således et mødested, hvor de næste ugers/måneders/års jordmængder og egenskaber er beskrevet, således at de kan indgå i planlægning, behandling/forædling og eventuelt udveksling mellem store bygge- og anlægsprojekter i regionen. Jordportalen skal danne grundlag for et øget genbrug af jord og dermed en mindskelse af råstofforbruget og behovet for deponeringsanlæg. Delprojektet vil yderligere styrke digitaliseringen på området. Delprojektets resultat er en fungerende landsdækkende prototype på en jordportal med begrænset funktionalitet, som løbende kan udvides efter behov og ønsker. Jordportalen er tænkt til at kunne interagere med andre relevante webservices. BAGGRUND Der har tidligere været gjort forsøg med digital formidling af jordpartier. Forsøgene er strandet af forskellige grunde: De teknologiske platforme var ikke tilstrækkeligt modne, forretningsunderlaget var for lokalt, og markedet var ikke modent til en digitalisering. Det er derfor vigtigt, at disse forskellige barrierer identificeres og vurderes for at sikre et succesfuldt projekt. Projektet vil tage afsæt de tidligere danske erfaringer på området, ligesom udenlandske erfaringer vil blive inddraget, hvor det er relevant. Dette delprojekt hænger snævert sammen med 2 af de andre delprojekter, nemlig: Udvikling af planlægningstilgange Lokal jordhåndtering Projekt vil klart bidrage til en øget gennemsigtighed i markedet, og bygherrer vil have større chance for at der opstår reel konkurrence om nyttiggørelse af overskudsjord og samtidig øge muligheden for at spare CO2 udledning og opnå en økonomisk gevinst. Sammen med øget fokus på tidlig planlægning og lokal jordhåndtering vil jordportalen kunne udgøre den nye hovedvej for styring af jordstrømme på en bæredygtig og økonomisk hensigtsmæssig måde. Samarbejde med Miljøportalen er under udvikling. Bestyrelsen har primo september 2013 drøftet samarbejdet og tiltrådt forslaget om etablering af Jordportal i Danmarks miljøportal, og således deres projektdeltagelse i dette delprojekt. 17

18 Delprojektets mål er at etablere et enkelt og funktionelt koncept for en jordportal på en webbaseret platform, således at aktørerne på området kan få adgang til at annoncere jordpartier på basis af digitale værktøjer, og således at aktører efterfølgende i eget regi kan udveksle jordpartier. Aktørerne tænkes at være bl.a.: Entreprenører Transportører Developere/bygherrer Rådgivere Jordrensere/råstofleverandører Jordmodtagere Kommuner Regioner Statslige institutioner Jordportalen opbygges gennem en agil udviklingsmetode se bilag 1, på baggrund af en kravspecifikation, som udarbejdes som indledning til delprojektet. Kravspecifikationen opbygges på baggrund af hidtidige erfaringer samt interviews med repræsentanter for aktørerne på området. Kravspecifikationen skal tillige indeholde en stillingtagen til kommercielle, juridiske, og miljømæssige konsekvenser af at etablere en jordbørs. Erfaringer fra bl.a. Holland med brug af jordbørs inddrages og den udviklede konceptuelle model sendes til kommentering i brugergrupper/brancher. Etablering af en jordportal som en digital dating-site udviklet til brug for aktørerne på området. En transparent dating-site som muliggør effektiv udnyttelse af jord og forædling af jord, så tæt ved kilden som praktisk og økonomisk muligt. Følgende specifikke delmål kan umiddelbart identificeres, men kriterierne bør løbende inddrages i det videre arbejde og gøres mere projektspecifikke i hver fase. Brugere vurderer at Jordportalen giver værdi i forbindelse med håndtering af overskudsjord Alle væsentlige indvendinger mod Jordportalen er adresseret og håndteret Alle væsentlige aktører kender til Jordportalen og dens muligheder Der er skabt grundlaget for en moderne digital platform for jordhåndtering Idriftsættelse af første version primo 2014 Jordportalen medfører øget genbrug af jord PROJEKTFASER Fase 1: Analyse og idéfase Detailbeskrivelse af delprojektet færdiggøres samt partnere og medfinansiering afklares endeligt. Afholdelse af opstartsworkshop i november 2013, hvor parterne i en skrivende workshop beslutter rammerne for fase 1. Delleverance fra fase 1 skal være en bruttoliste af professionelle brugerbehov og ønsker, som er formuleret i en prioriteret rækkefølge, en såkaldt Product Backlog Indsamling og analyse af erfaringer fra centrale aktører på markedet, som kommuner, jordtransportører, genbrugsaktører og jordbehandlere/deponier. Hollandske erfaringer indhentes f.eks. via Grontmij kontakter. 18

19 Identificering af alle væsentlige barrierer samt forslag til håndtering af disse. Forslag til regelændringer og muligheder for sådanne afklares. I fasen lægges vægt på en forståelse af de logistiske, juridiske, kommercielle miljømæssige og IT-mæssige udfordringer der har været identificeret tidligere. Delleverance vil være en risikolog, der løbende kan opdateres. Region hovedstaden og Miljøportalens krav til koncept indhentes. Udarbejdelse af koncept for Portalen, herunder udarbejdelse af markedsføringsstrategi inkl. mulige spin-off aktiviteter. Der planlægges en målrettet indsats overfor alle væsentlige aktører. Indsatsen skal både indebære en mulighed for kommentering, men også fokusere på at aktørerne tager ejerskab af Jordportalen. Her ses særligt Bygherreforeningens medlemmer som et relevant netværk at kontakte. Succes vil i høj grad afhænge af aktørernes tro på om værktøjet kan bidrage positivt til deres økonomi og bæredygtighed. Udsendelse til partnere og interessenter til kommentering. Indarbejdelse af kommentarer og forslag til fase 2. Resultater fra andre delprojekter koordineres og indarbejdes i konceptet. Grontmij: Hovedinput Bygherreforeningen: Input til markedsføringsstrategi NIRAS: Kommentering og koordinering med DP Parterne: Input og kommentering Projektfase Partnere og Rådgiver ca. Tidsplan Fase 1 Analyse og idéfase Delleverance: Bruttoliste brugerbehov Markedsføringsstrategi Miljøsamarbejdet, Miljøportalen, Transport og logistik, RGS90 Grontmij Bygherreforeningen Juli 2013 Januar 2014 Fase 2: Design, udvikling og markedsføring På baggrund af den udarbejdede kravspecifikation for Jordportalen fra analysefasen, bygges en 1. version af Jordportalen med begrænset funktionalitet. Versionen idriftsættes og afprøves af parterne og et begrænset antal andre relevante brugere. I en agil udviklingsmetode raffineres Jordportalens funktionalitet i kortvarige (3-4 uger) successive loops ( Sprints ), med feedback fra brugere og inddragelse af brugerbehov i den prioriterede rækkefølge. Udviklingen skal adressere behov for kobling til relevante eksterne services inden for området, f.eks. JordWeb, afstandsberegning, DKJord, JAR, oplysninger om eksisterende og potentielt egnede jorddeponeringssteder samt data fra Danmarks Arealinfo under Miljøportalen. Sideløbende med udviklingen køres en markedsføring i henhold til den udviklede strategi. Afhængig af succes og økonomiske midler udvikles indtil en tilfredsstillende demoversion ad Jordportalen er udviklet. Grontmij: Hovedinput Bygherreforeningen: Markedsføring Niras Afprøvning og kommentering Parterne: Afprøvning og kommentering Projektfase Partnere og Rådgiver ca. Tidsplan Fase 2 Design, udvikling og afprøvning Delleverance: Demoversion på nettet Markedsføring Miljøsamarbejdet, Miljøportalen, Transport og logistik, RGS90 Grontmij Bygherreforeningen Februar December

20 Fase 3: Evaluering og rapportering Fasen omfatter en evaluering, dokumentation, afrapportering, opsummering af erfaringer og forslag til eventuelle videre tiltag. Grontmij: Hovedinput Bygherreforeningen: Markedsføring NIRAS: Evaluering kommentering Parterne:Evaluering kommentering Projektfase Partnere og Rådgiver ca. Tidsplan Fase 3 Evaluering og afrapportering Delleverance: Dokumentation og rapportering Miljøsamarbejdet, Miljøportalen, Transport og logistik, RGS90 Grontmij Januar Juni 2015 Projektfase Partnere og Rådgiver ca. Tidsplan Fase 1. Analyse og idéfase Delleverance: Bruttoliste brugerbehov Markedsføringsstrategi Fase 2. Design, udvikling og afprøvning Delleverance: Demoversion på nettet Markedsføring Fase 3. Evaluering og afrapportering Delleverance: Dokumentation og rapportering Miljøsamarbejdet, Miljøportalen, Transport og logistik, RGS90 Grontmij Bygherreforeningen Miljøsamarbejdet, Miljøportalen, Transport og logistik, RGS90 Grontmij Bygherreforeningen Miljøsamarbejdet, Miljøportalen, Transport og logistik, RGS90 Grontmij Juli 2013 Januar 2014 Februar December 2014 Januar Juni 2015 PROJEKTLEDELSE Delprojektet ledes af Grontmij ved chefrådgiver Kristian Kirkebjerg og Miljøportalen ved Karla Hansen. Projektet ledes via kontakt til den eksterne styregruppe, Product Owner der med kort varsel (timer/få dage) skal kunne beslutte videre arbejde i den agile fase. I denne fase benyttes også direkte kontakt mellem Product Owner og udførende IT personer. Den interne styregruppe følger løbende projektet og sikrer at input fra andre DP er indarbejdes i relevant omfang. PARTNERE/PROJEKTDELTAGERE Miljøportalen Miljøsamarbejdet i 7 kommuner. RGS90 Transport og logistik KMC har vist interesse for deltagelse men har ikke konkretiseret denne 20

21 ORGANISATION Projektledelse Kristian Kirkebjerg (Grontmij) Kaja Hansen (DMP) Projektgruppe - Styregruppe Henrik Bang (BHF) - Styregruppeformand Birgitte Pahl - Næstformand Morten Størup (NIRAS) - Seniorleverandør Jens Lillebæk (Grontmij) - Seniorleverandør Projektgruppe Jens Lind Gregersen (Product Owner) Jens Arre Nord (RGS90) Line Sangreen (Dansk Transport og Logistik) Lisbeth Hagelund (Dansk Transport og Logistik)?? (Miljøsamarbejdet) Jørgen G. Hansen, MST Tina Rømer, Glostrup Kommune Ellen Wejding, Lejre Kommune Birgit Skånvad, Allerød Kommune Ditte Bering, Fredensborg Kommune Kristian Kaltoft, Århus Kommune Marianna Engberg Pedersen, Region Hovedstaden BUDGET Fase Beløb Region Hovedstaden kr.45% af kr. 1 Projektparter kr. 55% af kr Region Hovedstaden Kr. 45% af kr. 2 Projektparter kr.55% af kr Region Hovedstaden kr.45% af kr. 3 Projektparter kr.55% af kr. Samlet Kr

22 NB! Financieringen er baseret på: Jordportal Anslået timeforbrug Timetakst Sum timer egenfinasiering Kontakt egenfinansiering Egen finansiering Støtte fra Region Hovedstaden Grontmij Miljøportalen , ,00 - Øvrige sam , ,00 - arbejdspart- nere SUM , , , , ,00 Miljøportalen: kr. og kr. i timer, heraf 100 timer fra DMP og resten fra deltagere i DMP. RGS90:30 timer (kan evt. udvides med 20 t) SUM Transport og logistik: 30 timer Miljø--samarbejdet: Gladsaxe kommune: Herlev Kommune: Lyngby-Taarbæk Kommune: Gentofte Kommune: Frederiksberg Kommune: Ballerup Kommune: Rudersdal Kommune: I alt 331 timer á 660 kr. = 70 timer 37 timer 30 timer 37 timer 20 timer 40 timer 37 timer kr. 22

23 5. TEKNIKKER TIL FORÆDLING AF JORDKVALITETER 21. september 2013 Projekt nr. 5 Dokument nr. 1 Version 1 FORMÅL Formålet med delprojektet er at identificere og videreudvikle teknikker til forædling af jordkvaliteten, med henblik på at kunne behandle forskellige jordkvaliteter på stedet og bringe tidligere uanvendelige jordpartier op til kvaliteter, som gør, at bortkørsel og tilkørsel af nye materialer kan reduceres eller helt undgås. Projektet vil som udgangspunkt se på en række af teknikker. Afdække muligheder med udgangspunkt i teknikker, der allerede finder anvendelse, men også udfordre interessenterne og i løbet af projektet se nye muligheder. Det handler om at jord skal ses som en ressource, som et råstof, der kan blive til en ressource med flere anvendelsesmuligheder. Samme proces som f.eks. vand og affald har været igennem. Formålet er således også at reducere anvendelsen af nye råstoffer og at reducere transporten, dels til bortkørsel af overskudsjord, dels til tilkørsel af nye råstoffer. Endvidere er formålet med delprojektet, at opstille standarder for kvaliteten af forædlet jord i relation til geotekniske og miljøtekniske egenskaber, sådan at produktet bliver et brugbart alternativ til nye råstoffer. Jord som overskudsjord skal gøres til en ressource frem for et affaldsprodukt. Det betyder også at overskudsjordens værdi som råstof i andre sammenhænge skal afdækkes. Mulighederne for at dele af overskudsjorden kan indgå som råstof i andre brancher, eksempelvis hos teglværkerne, de, der fremstiller isoleringsmaterialer, eller på anden måde i industrien, som substitution for råstofferne skal afdækkes. BAGGRUND Baggrunden for delprojektet er at synliggøre potentialerne samt at etablere metoder og arbejdsgange, der kan hjælpe både offentlige og private aktører. For at opnå en bæredygtig jordhåndtering, er det vigtigt med tidlig planlægning og at skabe viden om mængder og kvaliteter af jorden. Det er herunder vigtigt at øge viden om og muligheder for behandling og forædling af jordkvaliteter, så jorden eller fraktioner af jorden ses som en ressource. Det er endvidere vigtigt at have fokus på de geotekniske og miljøtekniske egenskaber, som vil kunne opnås ved forædling af jordkvaliteten, og at disse egenskaber sættes i relation til de krav, der vil gælde, når arealer med genindbygget forædlet jord skal have fastsatte arealanvendelsesegenskaber. Dette delprojekt omhandlende teknikker til forædling hænger i større og mindre grad sammen med de øvrige delprojekter, som vil have input til best practice håndbogen : Certificering og auditering af jordprøvetagere Udvikling af planlægningstilgange Lokal jordhåndtering Jordportal-formidling af jord Overskudsjord på landbrugsarealer Sundhedslandskaber Klimatilpasning Delprojekterne er indbyrdes afhængige og styrker hinanden således at sammenhængen mellem delprojekterne vil bidrage til målopfyldelsen. Region Hovedstadens initiativ muliggør, at disse delprojekter gennemføres parallelt, og at det overordnede projekt dermed kan udvikle alment tilgængelige procedurer og teknikker. 23