Oversigt over ansøgninger 2016 til folkeskolens forsøgs- og udviklingspulje til skoleåret 2016/17

Transkript

1 Oversigt over ansøgninger 2016 til folkeskolens forsøgs- og udviklingspulje til skoleåret 2016/17 Skole Tre Falke Skolen Titel Netværk Frederiksberg Afklaring om mulighederne med de mange uddannelsesveje Forandringsteori/projekt beskrivelse Effektmål Aktiviteter Projektets formål er at flere elever bliver afklaret tidligere. Der er i Frederiksberg Kommune, herunder også Tre Falke Skolen, en tendens til, at op mod 80 % af de unge ønsker en uddannelse, der slutter med et x. I særlig grad stx. Samtidig er der en betydelig andel af de elever, der ønsker stx, der ikke vurderes uddannelsesparate til det. Derfor opleves det på Tre Falke Skolen som afgørende, at der etableres flere muligheder for at afklare eleverne tidligere og mere kvalificeret i deres uddannelsesforløb. Ideen til projektet er udsprunget af et forsøg Tre Falke Skolen har kørt i samarbejde med At eleverne skal få større kendskab til de uddannelsesveje de kan vælge efter folkeskolen. Dette kan måles ved baselineundersøgelse af elevernes viden og holdninger til ungdomsuddannelser samt en Vandring i uddannelsesparathedsvurderi ngen hvordan ser det ud med den foreløbige uddannelsesparathedsvurderi ng kontra efter forløbet August-september: Mini-OSO 4 dages forløb (som kendt fra hf-modellen) på en uddannelse, der enten er behov for afklaring om eller skabe yderligere kendskab til Oktober-novemberdecember: Deltagelse i temaeftermidda gdage, hvor der er mulighed for at afklare ny uddannelse Praktikuge i uge 41 (9. klasse) Uddannelsesda gen Uddannelsespar athedsvurdering for 9. klasse forbrug af tid i timer forbrug af tid i kr. Andre udgifter i kr. I alt i kr. 283 timer

2 Frederiksberg HF indeværende skoleår, hvor en række udvalgte elever. De udvalgte elever har været vurderet ikkeuddannelsesparate til hf. Hf har givet eleverne mulighed for 4 eftermiddage at afprøve, hvad det vil sige at blive undervist på hf-niveau og hvad der forventes af eleverne. Hf underviserne har efter endt forløb givet deres vurdering af om eleverne er klar til at starte på HF efter sommerferien. Pilotprojketet med hf har været gennemført i anden halvdel af skoleåret. Det er Tre Falke Skolens ambition, at afklarende forløb ligger allerede tidligt i skoleåret, således at der er mulighed for at opdage nye veje inden det endelige valg skal OSO-camp OSO-opgave Brobygning for 10. klasse Januar-februar: Uddannelsespar athedsvurdering er Opkvalificeren de forløb målrettet på uddannelsesøns ker og behov Marts-maj: Målrettet undervisning med fokus på valgte uddannelse. Altså forløb, hvor eleverne i høj grad bliver undervist med henblik på at arbejde inden for interesser og så det giver mening og motivation i forhold til kommende uddannelsesvej.

3 træffes. Udover pilotprojektet med Frederiksberg hf har Tre Falke Skolen været i dialog med uc diakonissen, der udover samme model som hf har tilbudt byder ind med mulighed for at elever kan blive afklaret ved at deltage i valgfag, temauger og temadage. De vil desuden bringe forældrene til spil ved endt forløb, således at forældrene får et større kendskab til elevernes uddannelsesmuligheder. Desuden vil der være dialog mellem folkeskolens lærere og underviserne på uddannelsesinstitutione n. Et sidste element som danner grundlag for ansøgningen til projektet om *Netværk Frederiksberg - fklaring om mulighederne med de Maj-juni: Folkeskolens prøver Desuden vil der gennem hele året blive etableret nogle samarbejdsmøder mellem lærere fra Tre Falke Skolen og undervisere fra ungdomsuddannelserne, således, at lærerne fra Tre Falke Skolen har mulighed for at kvalificere arbejdet hjemme på skolen, så de afklarende forløb ikke alene foregår, når eleverne er væk fra skolen og ligeledes for at sikre videndeling mellem lærere og undervisere. De erfaringer projektet giver vil kunne danne grundlag for en drøftelse i fx Frederiksberg Uddannelsesråd om at udvide tiltagene til flere skoler i

4 mange ungdomsuddannelsesv eje er brugen af coach. Der har i indeværende skoleår været gennemført coachforløb for ikkeuddannelsesparate elever i både 8. og 10. klasse. Et lignede forløb skal tænkes ind i nærvende projekt. kommunen. Desuden kan projektledelsen videndele i egne netværk som gælder de pædagogiske ledere samt skoleledere i Frederiksberg Kommune Forvaltningens bemærkninger (incl. støttebeløb) Forvaltningens kommentar: Projektet ligger inden for, hvad der prioriteres i årets pulje. Der er tale om et interessant projekt, som vil kunne bidrage med væsentlige erfaringer ift. de unges afklaring om ungdomsuddannelse. Det vurderes dog, at tidsforbruget for lærere ifm. samarbejdsmøder og konferencer vil kunne finansieres inden for rammerne af lærernes arbejdstid, idet de i projektperioden ikke skal afvikle den sædvanlige undervisning. Dermed anbefales en delvis imødekommelse af ansøgningen. Frederiksberg Ny Skole Udvikling af samspillet mellem skolens fritidstilbud Skolens vision bygger et mål om at skabe demokratiske, medskabende og handlekraftige børn og unge. Vi vil udvikle robusthed, mod og livsduelighed i et samapil med det 100 % af skolens elever benytter sig af skolens fritidstilbud både på SFO og Klub del Alle børn deltager i projekter der inddrager lokale Fase: (forår 16) Fælles Fagligt netværk for medarbejdere i klub og SFO samt repræsentanter for skolen etableres 1. Fase: (Sommer 16) Samlet Forældreråd og Kompet enceudv ikling af fagligt medarbe jder netværk : Kr

5 omkringliggende samfund. Fritidsdelen giver mulighed for at skabe eksperimenterende interesse fællesskaber og sammenhæng i børnenes liv. Fritidsdelen giver mulighed for at tage afsæt i de af børnenes talenter og kompetencer, der rækker ud over de traditionelle skolefærdigheder og kan derved bygge bro til børnenes læringsidentitet. aktører uden for skolen Alle børn oplever at de er medinitiativtagere på aktioner i lokal samfundet børneråd for skolens fritidsdel etableres 2. Fase: (efterår 16) Ledelse, medarbejde og børn skaber samarbejdsrelat ioner med lokale aktører 3. Fase: (Skoleåret 16/17) Konkrete projekter gennemføres 4. Fase: Sommer 17) midtvejsevaluer ing af projekt 5. Fase: Evaluering inddrager Medarbejdere, børn og lokale aktører 6. Fase: (skoleåret 17/18) Nye Udvidet faciliteri ng af børnerå d kr Udnævn else af lokale ambassa dører blandt medarbe jdere, der samarbe jder med lokale aktører kr Aktivite ter ud af huset: transpor t, material er, entreer mv

6 projekter søsættes kr Særlige aktivitet er, der kun kan gennem føres udenfor normal åbningst id kr. Vi biddrag er selv med udviklin gstimer til medarbe jdere, der svarer til 30 timer pr medarbe jder Vi bidrager

7 selv med ledelses ressourc er Forvaltningens bemærkninger (incl. støttebeløb) Klubberne i Frederiksberg Kommune Forvaltningens kommentar: Der er tale om et projekt, som ligger inden for rammerne af, hvad der prioriteres i årets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter. Det vurderes, at projektet kan bidrage med positive effekter i forhold til Frederiksberg Ny Skoles forestående flytning til Grundtvigsvej og den efterfølgende proces med at forankre skolen i lokalområdet óg udvikle samt forankre den helt nye klub. Det er dog forvaltningens vurdering, at de ansøgte midler til transport og særlige aktiviteter uden for normal åbningstid vil kunne finansieres inden for skolen budget, midlerne til aktiviteter. Derfor anbefales det, at projektet alene støttes med midler til de ekstra arbejdsopgaver. På denne baggrund anbefales en delvis imødekommelse af ansøgningen UU som et fag i udskolingen (og mellemtrin) Skolereformen er i gang og der efterlyses mere indhold i den understøttende undervisning. Samtidigt opleves der sociale problemstillinger i børnegrupperne på skolerne og et stort frafald på ungdomsuddannelserne. Med denne uddannelse af klubpædagogerne mener vi, at vi kan opkvalificere pædagogerne, så de kan skabe den forandring der skal til, for at flere børn trives bedre og flere Af få uddannet pædagogerne i skolen til at kunne undervise i et fag At se og understøtte en progression i den enkelte elevs læringsprocesser og forberede den enkelte elev til at blive uddannelsesparat. At faget MILIFE, blive et varemærke på Frederiksberg i UU undervisningen. Klubpædagogerne tilbydes pladser på MILIFE uddannelsen, som vil bestå af 12 personer pr. hold. Der oprettes 2 hold. MILIFE udarbejder en kursusplan som består af 5x2 dages undervisningsforløb og eksamen. Kursus deltagerne vil gennem forløbet videndele og sparre i forhold til de 5 forløb. Klubberne tilrettelægger en Vi ansøger om kr. der udgør halvdele n af den samlede pris for uddanne lse af 24 klubpæd agoger. Klubber ne medfina nsiere

8 gennemfører en ungdomsuddannelse. Ved at pædagogerne får denne efteruddannelse, vil den blive brugt både i skole- og fritidsdelen. Klubberne vil bedre kunne være med til at støtte op om det langsigtede mål: At flere tager en ungdomsuddannelse! Vælger undervisningsudvalget at støtte dette, vil Frederiksberg Kommune have 3 uddannede MILIFE pædagoger pr. klub det første år At pædagogerne bliver rustet til et undervisningsfag, som er veldokumenteret og gennemarbejdet i forhold til lærerbøger, evalueringsværktøj er og direkte brugbar i undervisningen. At faget er fokuseret på at forberede elevernes robusthed og uddannelsesparath ed rotation, så vikar dækning undgås. resten. Forvaltningens bemærkninger (incl. støttebeløb) Skolen på Duevej Forvaltningens kommentar: Der er tale om et interessant projekt, som ligger inden for rammerne af, hvad der prioriteres i årets pulje. Det er forvaltningens opfattelse, at det vil være særdeles hensigtsmæssigt at arbejde med de indholdselementer, der er indeholdt i projektet. Kompetenceforløbet er meget dyrt set i forhold til de priser, som normalt betales for kursusforløb på børne- og ungeområdet, og det vil derfor blive vanskeligt at fortsætte og udvide uddannelsesforløbet til yderligere pædagoger indenfor den normale driftsramme. Tiltaget forventes dog at give en god basis for udvikling af aktiviteter på området. På denne baggrund anbefales en fuld imødekommelse af ansøgningen timer Forældre som ressource for børns læring i udskolingen Projektet er rettet mod børn, som kommer fra forældre med en anderledes uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. At give inspiration til, hvordan vi som fagprofessionelle kan og bør inddrage alle forældre som ressource for deres børns udvikling og læring, uanset forældrenes De deltagende elever udvælges i samarbejde med pågældende klasselærere samt på baggrund af testresultater. Derefter forestiller vi os forløbet struktureret således: 1. Samtale mellem

9 Projektet tilrettelægges således at eleverne holddeles og undervises med fokus på bl.a. læseforståelse, herunder et særligt fokus på ordforråd samt fagenes sproglige registre. Derudover afholdes ugentlige samtaler med elever og forældre med fokus på indsigt i egen og deres børns læringsproces, samt fokus på elevens sociale trivsel. Samarbejdet med forældrene ønskes som en integreret og væsentlig del af projektet. uddannelsesmæssige, sproglige og kulturelle baggrund. Mål med forældresamarbejdet At sætte fokus på den enkelte elevs læring At klæde forældrene på til bedst muligt at kunne støtte deres barns faglige udvikling At udvide den radius hvori eleverne bruger fagsproget At eleverne taler med deres forældre om det de lærer i skolen, så de får mulighed for at reflektere det de har lært (og få nye og andre perspektiver på og dermed øge motivationen) At inddrage forældrenes ressourcer, erfaringer og baggrund som en aktiv del i den enkelte elevs læringsproces ressourceperson er-forældre og elev 2. Samtale mellem ressourcepersonelev 3. Holdundervisning, 4 elever a 45min. 4 x ugentligt i en periode på 3 måneder. 2 perioder/år. Derudover løbende samtaler/møder med forældre og elever som beskrevet i ovenstående. Samt afholdelse af én kursusaften for forældre. Forvaltningens bemærkninger (incl. støttebeløb) Forvaltningens kommentar: Det er forvaltningens opfattelse, at der er tale om et interessant projekt, som ligger inden for, hvad der prioriteres i årets pulje. Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at opnå flere erfaringer med udvikling af skole/hjem-samarbejdet i udskolingen. På denne baggrund anbefales en fuld imødekommelse af ansøgningen

10 Skolen på Duevej Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel Højt begavede børn, dvs. børn med en IQ på 130 og derover, svarende til 2 % af alle børn i skolealderen, udgør ca børn i skolealderen Børn med særlige forudsætninger, dvs. børn med en IQ på 120 og derover, svarende til 5 % af alle børn i skolealderen, udgør ca børn i skolealderen De bedst begavede børn af en årgang, svarende til ca % af eleverne, udgør mellem og børn i skolealderen. Omfanget af højt begavede børn (jf. de tre kategorier ovenfor) svarer til, at der i snit sidder en højt begavet elev med en IQ på 120 og derover i hver klasse og en elev med en IQ på 130 og derover i hver anden klasse på alle landets skoler. - Eleverne bliver i folkeskolen - Eleverne trives blandt kammerater - Eleverne er i faglig progression 1. Lærerne udvælger elever, som er højbegavede på hvert klassetrin fra kl. 2. Eleverne beskrives: Hvad er deres stærke og svage sider? 3. Der laves små grupper i forskellige fag: dansk, engelsk, matematik Det kan også være, at der skal laves fag, som ikke umiddelbart findes på skemaet. Der indgår også innovationsskabende og kreative aktiviteter/fag. 4.Typisk udfordres eleverne med opgaver der ligger nogle klasser over deres egen og med opgaver, hvor til der ikke er en facitliste. Det er væsentligt for elevernes motivation, at opgaverne udformes i samarbejde med eleverne, da deres udfordringer kan være forskellige. 5. Samarbejdsøvelser indgår også som 240 undervisnings timer

11 Gennemsnitligt findes der ca. 1 elev i hver anden klasse, som er højtbegavet. (Jill Mehlbye m.fl: Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel) Højt begavede børn er kendetegnet ved, at de bl.a. lærer hurtigere, husker bedre, hvad de har lært, og arbejder på et mere abstrakt niveau end elever med almindelig begavelse (Rogers 2002). De har derfor brug for andre og større udfordringer end de øvrige elever. Der er både højt begavede elever, der underpræsterer og ikke yder intellektuelle præstationer svarende til deres intelligensniveau, og højt begavede elever, der præsterer godt, men kunne blive endnu bedre (van der Meulen, Rachel T et al. 2014). Imidlertid er det ikke aktivitet, idet nogle af disse elever kan have svært ved at trives blandt jævnaldrende. 6. Undervisningen vil både finde sted i hjemklassen og gruppevis uden for klassen.

12 altid lige enkelt at give de højt begavede elever tilstrækkelige udfordringer. Behovet for særbehandling kolliderer med folkeskolens ønske om at inkludere alle elever i samme klasse og i samme undervisning. Det kan betyde, at de højt begavede elever ikke får de nødvendige læringsmæssige udfordringer. I bedste fald opnår de ikke deres fulde potentiale, og i værste fald udvikler de uhensigtsmæssige faglige eller sociale adfærdsmønstre (van der Meulen, Rachel T et al. 2014). Forskningen viser således, at underpræstering især skyldes, at de højt begavede elever keder sig, fordi de ikke får tilstrækkelige faglige udfordringer (Rubenstein et al. 2012). Det kan ek-

13 sempelvis skyldes, at lærerne ikke er opmærksomme på de højt begavede børns særlige behov eller misforstår deres signaler (Kyed 2007). Eleverne mister derfor motivationen for læring, samtidig med at de ikke ønsker at skille sig fagligt ud i forhold til de øvrige elever og derfor ikke viser, hvad de kan. Der er således også en risiko for, at eleven bliver opfattet som dårligt begavet eller utilpasset. Disse udfordringer fører ofte til at eleverne meldes ud af folkeskolen og fortsætter til privatskoler. Projektet forventes at give den effekt at disse elever bliver i folkeskolen, at deres trivsel styrkes og at de føler sig udfordret fagligt.

14 Forvaltningens bemærkninger (incl. støttebeløb) Forvaltningens kommentar: Det er forvaltningens opfattelse, at væsentlige elementer i projektet indgår som en del af skolens øvrige forpligtelser fsva. undervisningsdifferentiering og individuelle hensyn til eleverne i øvrigt. Dvs. indenfor de midler skolen allerede har til holdundervisning og faglig fordybelse. Endvidere vurderes projektet at have minimalt udbredelsespotentiale i forhold til skolevæsenet generelt. Det er dog forvaltningens opfattelse, at den del af projektet, der omhandler innovation, bør afprøves som supplement til skolens øvrige tilbud til eleverne. På denne baggrund anbefales en delvis imødekommelse af ansøgningen (en fjerdedel af de ansøgte midler) Skolen på Nyelandsvej Skak Skak rummer mange positive elementer. Følgende er taget fra elp-viden/forskning Et brætspil som skak udfordrer børnenes intellekt. Det udfordrer deres evne til at kombinere, og det udfordrer deres evne til at tænke langt At eleverne generelt klarer afgangsprøven i matematik bedre. 1) Vi vil gerne lave forløb i de enkelte klasser 2) Vi vil gerne sparre med lærere, der selv ønsker at implementere skak 3) Vi ønsker at skabe et 240 timer

15 (Hjerneforsker, Kjeld Fredens) Omfattende undersøgelser udført af professor Marion Bönsch-Kauke, Universitetet i Trier, Tyskland, viste, at skoleskak forbedrede børns koncentration samt systematisk, rumlig og logisk tænkning. I test var matematikresultatet dobbelt så godt som landsgennemsnittet, læseforståelsen var 2½ gang så god og sprogforståelsen 3 gange bedre. fritidstilbud, hvor eleverne frivilligt kan komme en gang om ugen Den simple konklusion er, at skak gør eleverne bedre til matematik end matematikundervisnin g gør. Og det virker faktisk for dem allesammen. Det er ikke sådan, at der er nogen, der ikke har gavn af det. (Professor, Michael

16 Rosholm) Forvaltningens bemærkninger (incl. støttebeløb) Forvaltningens kommentar: Der er tale om et interessant projekt, som dog ikke umiddelbart ligger inden for rammerne af, hvad der prioriteres i årets pulje. Det er dog forvaltningens vurdering, at projektet i nogen grad vil kunne understøtte igangværende tiltag med skak i skolen. Det vurderes endvidere, at en del af projektet bør kunne finansieres inden for rammerne af budget til klub og SFO, idet der i forvejen er personalenormering i fritidstilbuddene, og projektet er tænkt som et rent fritidstilbud. Skolen ved Bülowsvej På denne baggrund anbefales en delvis imødekommelse af ansøgningen under forudsætning af, at der i projektet indarbejdes et særligt fokus på samspillet mellem skole og skak i et frivilligt perspektiv. Stress- og trivselsvejledere Målet med en stress- og trivselsvejlederrolle er at forebygge, modvirke og håndtere stress, stresskilder og mistrivsel på Skolen ved Bülowsvej og dermed skabe grundlag for øget trivsel. Ved at fokusere på trivslen er der mulighed for at skabe større arbejdsglæde og mere livskvalitet for medarbejdere og ledere Stress- og trivselsteamets (STV) arbejde er baseret på et forpligtende Udarbejdelsen af trivselsaftale i årgangsteams Nedgang i omsorgssamtaler Opbakning fra medarbejdere til teamets initiativer Få konflikter At folk fra alle afdelinger benytter sig, at de kan bruger STVteamet som sparringspartnere, hvis der er problemer i arbejdslivet. Besøg i teams Oplæg om stress og trivsel Individuelle samtaler Øvelser med individ eller gruppe Sparring med ledelse om stressreducerende tiltag, trivselsdage, udvikling af social kapital mm. Være opsøgende på besøg udefra Tilbyde værktøjskasse med øvelser Løbende dialog med ledelsen Sparingspartner for ledelsen og kolleger i timer

17 fællesskab på Skolen ved Bülowsvej, hvor alle tager et medansvar for egen og andres trivsel. En stress- og trivselsvejleder er via et kursus (hos Center For Stress Og Trivsel) uddannet til at bemærke og reagere på stresssignaler og mistrivsel hos medarbejdere. For at danne sig og bevare et overblik over trivslen på skolen, er STV-teamet i løbende kontakt med de enkelte årgangsteams trivselstovholdere (se bilag om trivselstovholder). STV-teamet er ikke uddannet til at behandle stress, men kan skabe synlighed og erkendelse om stress og mistrivsel, hvor det er relevant. STV-teamet kan både inviteres til en samtale med en medarbejder eller et Engagementet og opbakningen til trivselsindsatsen skal løbende undersøges. Hvis det er dalende, skal det afdækkes om det er pga. manglende tid, tillid til teamets arbejde eller synlighed af teamets indsats og resultater. For at vurdere om sygefraværet (hvad enten det er steget eller faldet) kan relateres til STV-teamets indsats, eller om der er andre faktorer, der spiller ind, skal der ses på hvilket niveau i OLGImodellen (se bilag om OLGImodel) årsagerne evt. kan findes. Dette kan gøres ved at interviewe langtidsraske og spørge ind til brugen af STVteamet ved relevante sammenhænge. Løbende trivselsundersøgelser Når teamet lykkes med noget, skal det gøres synligt Netværkssamarbejde med studerende mødt under uddannelsen.

18 team eller selv tage initiativ til en samtale. Ved sådan en samtale kan medarbejderen/team et få hjælp og støtte til at kortlægge og konkretisere årsager til stress og mistrivsel og til at lægge en plan fremadrettet (evt. i samarbejde med ledelse og TR). Som fast sparringspartner for ledelsen i forbindelse med trivsel på skolen, kan STV-teamet hjælpe med stressreducerende tiltag og generel viden om trivslen på skolen. For at dette skal kunne realiseres er det vigtigt, at STVteamets funktion er synlig, og at STVteamet er tilgængelig for medarbejderstaben. Dette kan bl.a. foregå ved halvårlige forebyggende besøg omsorgssamtaler, der afholdes ved højt fravær. Der skal også i slutningen af skoleåret være en evalueringsproces med STV-teamet og ledelsen om årets tiltag, rammerne for arbejdet og fremtidige indsatser og udvikling

19 i de forskellige årgangsteams og ved forskellige initiativer i løbet af året. Det overordnede ansvar for stressramte medarbejdere, at opdage stress osv., ligger stadig hos skolens ledelse/arbejdsmiljøl eder. Den enkelte medarbejder har også et ansvar for at være opmærksom på sin egen (og andres) trivsel og søge hjælp, hvis man oplever symptomer på stress. STVteamet er en fast sparringspartner i dette arbejde og kan bidrage med viden om processer og tiltag. Det er ikke et mål i sig selv med STVteamets indsats at nedbringe sygefraværet, men en reducering i dette, kan være et tegn på øget arbejdsglæde.

20 Forvaltningens bemærkninger (incl. støttebeløb) Forvaltningens kommentar: Det er forvaltningens opfattelse, at projektet ikke ligger inden for rammer af, hvad der prioriteres i årets pulje. Endvidere vurderes det, at de opgaver, der er beskrevet i ansøgningen, er opgaver, som hører hjemme i arbejdsmiljøorganisationen og således allerede håndteres i det eksisterende system. Etablering af vejledere af den beskrevne karakter vil skabe usikkerhed om arbejdsmiljøorganisationens rolle og ansvar og om ledelsens rolle og ansvar i forhold til problematikkerne. Hertil kommer at projektet reelt ikke har noget udbredelsespotentiale, da der ikke er driftsmidler til en permanent ordning af denne type. På denne baggrund anbefales det, at ansøgningen ikke imødekommes. 0 Ansøgninger i alt KDs bemærkninger i kr Anbefalede ansøgninger Restbeløb til disponering 9.000