FYNS POLITI. Virksomhedsplan. Publiceret af: LEDELSESSEKRETARIATET Analyse & udviklingsafsnit

Transkript

1 FYNS POLITI Virksomhedsplan 2011 Publiceret af: LEDELSESSEKRETARIATET Analyse & udviklingsafsnit

2 Indhold Indledning Baggrund og forudsætninger...4 Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for Politiets og anklagemyndighedens strategi National strategiplan for politiets operative indsats i Fyns Politis Mission, vision og værdigrundlag...6 Økonomi Politidirektørens resultatlønskontrakt:...8 Fokusområderne i Målkrav i politidirektørens resultatlønskontrakt for Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes - vægt 10 % Særlig indsats mod indbrud i beboelse - vægt 10 % Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer - vægt 10 % Intensiveret indsats i de mest belastede by- og boligområder (ghettoer) - vægt 5 % Fastholdelse af hurtige responstider - vægt 5 % Borgerne skal hurtigt kunne komme i telefonisk kontakt med politiet - vægt 5 % Vejkontrol vedrørende køre- og hviletidsbestemmelser samt konfliktrådsbehandling - vægt 5 % Hurtigere sagsbehandling i straffesager - vægt 15 % Større straffesagsproduktion - vægt 10 % Øget effektivitet i den lokale anklagemyndighed - vægt 5 % Større sager vedrørende økonomisk og organiseret kriminalitet vægt 15 % Udvikling af driftsstyringsmodel vægt 5 %

3 Indledning I lighed med tidligere år udarbejder Fyns Politi en virksomhedsplan med udgangspunkt i den aktuelle politiske aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2011, politiets og anklagemyndighedens strategi for , den nationale strategi for politiets operative indsats og min (politidirektørens) resultatlønskontrakt for Den aktuelle politiske aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2011 beskriver de fra politisk hold særligt prioriterede fokusområder for politiets og anklagemyndighedens virksomhed som helhed og de bevillingsmæssige forudsætninger. Den politiske aftale samt politiet og anklagemyndighedens strategi for 2011 til 2015 var stort set kendt ved indgangen til 2011, hvorimod min resultatlønskontrakt, der fastlægger fokusområder og resultatmål for Fyns Politi for 2011, først blev forhandlet på plads i slutningen af maj, ligesom Rigspolitiet og Rigsadvokatens bevilling til dækning af politikredsens løn og driftsomkostninger for 2011 først forelå i sin endelige form i april måned Hermed var forudsætningerne for at udarbejde og offentliggøre en virksomhedsplan for Fyns Politi for 2011 endeligt til stede. Vi har under udarbejdelsen af virksomhedsplanen bestræbt os på at tilgodese alle interessenter i videst mulige omfang, og det er min opfattelse, at det er lykkedes. Af den politiske aftale om politi og anklagemyndighedens økonomi for 2011 fremgår det bl.a., at aftalen markerer en ny tid for politiet med fokus på effektivisering og fortsat modernisering af politiets virksomhed. Aftalen i 2011 er således første fase af en flerårig omstillingsproces frem mod 2015, og som skal resultere i et endnu bedre og mere effektivt politi. Fyns Politi deltager aktivt med ganske mange ressourcer til denne meget omfattende forandrings- og effektiviseringsproces. Med en etårig politisk aftale vil politiet få et omstillingsår til at få etableret det nødvendige organisatoriske set up til at kunne styre og implementere forandringerne af politiets virksomhed, herunder udvikle relevante overordnede mål til en forbedret resultatstyring af politiet. Virksomhedsplanen har fokus på de områder, der fra politisk hold er peget på i den politiske aftale, og som er indarbejdet i politiets og anklagemyndighedens plan for udmøntning af denne aftale. Det gælder også de fokusområder og resultatmål for Fyns Politi, som er indeholdt i min resultatlønskontrakt. Det er endvidere tilstræbt, at virksomhedsplanen tilgodeser de ønsker og behov, der er drøftet i de lokale samarbejdsfora (Kredsråd, Lokalråd og Banderåd), der på borgerne i de fynske kommuners vegne har indflydelse på politiets virksomhed. Virksomhedsplanen skal endelig i den udstrækning det ikke allerede er sket tidligere på året danne grundlag for operationalisering af fokusområder og egentlige resultatmål i alle grene af Fyns politi og udarbejdelsen af politikredsens løn og driftsbudgetter, ligesom den danner grundlag for den løbende afrapportering til det politiske niveau og de afsluttende virksomhedsberetninger om 2011 fra Rigspolitichefen og Rigsadvokaten. Fyns Politi tilstræber at tilrettelægge arbejdet med en fornuftig og ansvarlig afvejning af hensynet til såvel den effektive og professionelle løsning af politikredsens kerneopgaver som udviklingen af Fyns Politi som virksomhed til gavn for borgerne og medarbejderne. Fyns Politi den 22. juni 2011 Poul Bjørnholdt Løhde politidirektør 3

4 1.0. Baggrund og forudsætninger Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2011 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er enige om en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i Aftalen markerer en ny tid for politiet med fokus på effektivisering og fortsat modernisering af politiets virksomhed. Aftalen i 2011 er således første fase af en flerårig omstillingsproces frem mod 2015, der skal resultere i et endnu bedre og mere effektivt politi. Aftalen sikrer politiet og anklagemyndigheden ro til grundigt at forberede gennemførelsen af anbefalingerne i den budgetanalyse, der blev afsluttet i sommer. Aftalen markerer derfor første fase af en samlet nødvendig omstillingsproces i politiet og anklagemyndigheden frem mod De økonomiske rammer i 2011 sikrer, at politiet og anklagemyndigheden kan påbegynde gennemførelsen af budgetanalysens anbefalinger på en forsvarlig og ordentlig måde. Aftalen sikrer også, at de meget vigtige initiativer, der i de seneste år er igangsat, kan videreføres. Det gælder blandt andet: etableringen af servicecentrene i politikredsene, den intensive indsats mod rocker- og bandekriminalitet og den midlertidige styrkelse af PET og anklagemyndigheden. Det fremgår af aftalen, at det er intentionen, at den ved udgangen af 2011 skal afløses af en ny fire års aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for Politiets og anklagemyndighedens strategi Rigspolitiet, Rigsadvokaten og politikredsene har i 2010 gennemført en fælles proces for at fastlægge den overordnede strategi for politiet og anklagemyndigheden for , der bl.a. er udmøntet i følgende mission og vision for politiets og anklagemyndighedens arbejde: Mission Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige. Vision I samarbejde med det øvrige samfund sikrer politi og anklagemyndigheden, at Danmark er et trygt og sikkert land. I midten af januar 2011 begyndte implementeringen af den nye nationale strategi for Politi og anklagemyndighed. Politiet og anklagemyndigheden har med den ny strategi fået en fælles ramme at arbejde ud fra de kommende fire år. Fokusområderne i overskriftsform er: Særligt prioriterede indsatsområder Ledelse og styring Partnerskaber og samarbejde Kultur Strategisk innovation Kompetenceudvikling og tilførsel af nye kompetencer Den ny strategi er tilgængelig på POLNET og i form af trykte publikationer i politikredsene. Med udgangspunkt i den nationale strategi og i samarbejde med ledere og medarbejdere, vil Fyns Politi i den kommen tid påbegynde udformningen af en lokal strategi for

5 National strategiplan for politiets operative indsats i 2011 På baggrund af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2011 og den nationale strategi for er det besluttet, at den operative indsats i 2011 skal have fokus på at fastholde den gode udvikling i borgerbetjeningen, bekæmpelsen af rocker- og bandekriminaliteten og anden organiseret kriminalitet samt målrettet bekæmpelse og forebyggelse af den borgerrettede kriminalitet. Det er ambitionen, at politiet skal opretholde og udbygge den tillid, som befolkningen i årtier har haft til politiet. Politiet skal i 2011 fastholde og forbedre resultaterne på en række områder, der alle er helt afgørende for borgernes tryghed og sikkerhed, og således: sikre, at den borgerrettede og utryghedsskabende kriminalitet bekæmpes sikre en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmers kriminalitet så kriminelle rocker- og bandemedlemmer forhindres i at begå kriminalitet og stilles til regnskab for deres kriminalitet, ligesom rekruttering til rocker- og bandemiljøet skal forebygges være der, når borgerne har akut brug for hjælp, således at der rykkes hurtigt ud, og give borgerne en ordentlig telefonbetjening borgerne må ikke vente. På det overordnede niveau skal politiet i 2011 som udgangspunkt på det politioperative område prioritere som følger: I den daglige disponering har hastende politimæssige opgaver naturligt højere prioritet end ikkehastende opgaver, og løsningen af opgaver vedrørende personfarlig kriminalitet prioriteres forud for ikke personfarlig kriminalitet. I forhold til de nationale fokusområder har følgende operative områder højest prioritet i 2011: Den utryghedsskabende, borgerrettede kriminalitet skal bekæmpes. På baggrund af lokalt definerede målsætninger forpligtes den enkelte politikreds til at nedbringe den kriminalitet f.eks. gaderøverier, vold i nattelivet, narkotikasalg til unge og anden generelt utryghedsskabende kriminalitet der lokalt generer borgerne mest. 1. Den utryghedsskabende, borgerrettede kriminalitet skal bekæmpes. På baggrund af lokalt definerede målsætninger forpligtes den enkelte politikreds til at nedbringe den kriminalitet f.eks. gaderøverier, vold i nattelivet, narkotikasalg til unge og anden generelt utryghedsskabende kriminalitet der lokalt generer borgerne mest. 2. Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse skal reduceres, og der skal være et forøget fokus på den indbrudskriminalitet, der begås af udenlandske kriminelle uden fast tilknytning til Danmark. 3. Politiets indsats i de mest belastede by og boligområder ghettoer skal intensiveres. 4. Der skal ske en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bande-medlemmer. 5. Politiet skal komme meget hurtigt til stede, når borgerne har akut brug for hjælp. 6. Politiet skal opleves som åbent og tilgængeligt, når der er brug for bistand. De ovennævnte fokusområder er fælles for samtlige politikredse i Der vil for disse områder jf. nedenfor, i relevant omfang blive fastlagt nationale strategier, nationale operationsplaner samt opstillet fælles nationale målepunkter for indsatserne. Der vil endvidere blive fastlagt nationale fælles målepunkter i forhold til færdselsindsatsen over for tunge køretøjer samt vedrørende gennemførelsen af konfliktråd. 5

6 De nationale målepunkter vil danne udgangspunkt for fastsættelsen af de operative mål i politidirektørernes resultatlønskontrakter for De nationale fokusområder og indsatser, der er særligt prioriterede, skal fortsat i nødvendigt omfang suppleres med mere lokalt rettede indsatsområder, som ikke nødvendigvis fremgår af denne operative strategiplan. Politikredsene er således fortsat ansvarlige for at udarbejde lokale målsætninger og planer, samt udføre kredsspecifikke indsatser indenfor eksempelvis færdselsområdet, prostitutionens bagmænd og andre områder, hvor de lokale analyser viser, at der er behov for en politimæssig indsats. Fyns Politis Mission, vision og værdigrundlag Mission Fyns Politi virker for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem en effektiv og målrettet, forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Vision Fyns Politi sætter standarder for politi- og anklagemyndighedsarbejde, og leverer en kvalificeret politiydelse tæt på borgerne Værdigrundlag Fyns Politis værdier for god ledelse anført i stikord: Vi er til for andre Vi udviser handlekraft på et gennemtænkt grundlag Vores resultater gør en forskel Vi lytter og tænker i helheder Sammen skaber vi en god arbejdsplads Kvaliteten i højsædet Økonomi 2011 Fyns Politi har i 2011 en decentral økonomi, der består af 3 bevillinger lønbevilling, huslejebevilling og bevilling til øvrig drift. Fyns politi kan overføre midler fra lønbevillingen til øvrig drift, men ikke omvendt. Der kan ske overførsel af over-/underskud mellem årene, dog må der ikke være underskud i 3 på hinanden følgende år. Fyns Politi har fra 2010 overført overskud på den samlede bevilling på 26,575 mio. kr. Dette overskud skyldes delvis tidligere års overskud samt i 2010 primært, en ekstraordinær indtægtsførsel på knap 14 mio. kr. vedr. afvikling af tilgodehavende frihed samt et lidt højere overskud på refusioner end oprindeligt budgetlagt. Til investering og vedligeholdelse af kredsens IT-udstyr og bilpark er der givet en låneramme på 7,842 mio. kr. Lånerammen udtrykker den maksimale værdi af de til enhver tid indkøbte anlægsaktiver (gæld på FF4). I balancen pr. 1. januar 2011 er der bogført aktiver for i alt ca. 6 mio. kr., hvilket vil sige, at der er fri låneramme på 1,8 mio. kr. ved indgangen til I 2011 forhandles en ny flerårsaftale for politiets virksomhed. Det er derfor pt. relativt usikkert, hvorledes bevillingerne vil se ud for de kommende år. Ved udmelding af den endelige bevilling for Fyns Politi i 2011 er der ikke tilkendegivet en forventet bevilling for

7 I hovedtal er bevillingen for 2011: (t.kr.) 2011 Lønninger Lønrefusioner Lønbevilling i alt Øvrig drift Husleje grundbevilling Husleje særbevilling 922 Opsparing fra tidl. År Bevilling i alt netto Mod forventningen sidste år er nivelleringsplanen ikke helt gennemført i 2010 og derfor optræder der stadig en særbevilling til husleje. Det er pt. ikke klart hvorvidt kredsen får det fulde ansvar for huslejeområdet i De givne bevillinger udmøntes i kredsens detaljerede lønbudget, driftsbudget og investeringsbudget. Der udarbejdes ligeledes detaljeret budget for huslejer mv. Alle fire elementer skal koordineres så det sikres, at kredsen kan overholde reglerne for den statslige likviditetsordning og herunder, at lånerammen ikke overskrides pr i henhold regelsættet på området. Lønbevilling Kredsen nåede ultimo 2010 måltallet om at være 713 polititjenestemænd. I 2011 er der iværksat en række effektiviseringstiltag som vil medføre at Fyns Politis antal af polititjenestemænd skal være mindre de kommende år som følge af de effektiviserede områder og som følge af flytningen af en række opgaver til andre kredse (færre enheder). Der er i bevillingen for 2011 udmeldt en PL-regulering på ca. 2 mio. kr. Denne regulering kommer ikke til udbetaling i 2011 jf. den ny overenskomst og derfor må det påregnes at reguleringen modregnes på den kommende finanslov for I kredsens bevilling er ligeledes indeholdt lokallønspuljer samt særlig feriegodtgørelse på 1,5% af årslønnen. Kredsens lønbevilling er i 2011 reguleret med 15,2 mio. kr. vedr. besparelser og effektiviseringer. Den samlede årsvirkning for 2012 vedr. disse tiltag forventes på nuværende tidspunkt noget højere idet en række af tiltagene kun er indregnet med ½ års virkning. Øvrig drift Bevillingen til øvrig drift skal dække alle driftsudgifter i kredsen, herunder afskrivninger og forrentning af aktivmassen. Bevillingen beregnes som en afledt størrelse af lønbevillingen og udviklingen af bevilling til øvrig drift følger derfor udviklingen i kredsens lønbevilling. Dog er afledt overhead af de ovenfor omtalte effektiviseringer mv. indregnet med en samlet besparelse på ca. 5,5 mio. kr. Sagsomkostninger på straffesager er ikke en del af kredsens bevilling, idet dog visse mindre områder henhører under bevillingen til øvrig drift. Det gælder således udgifter til tolkning, afskrivning på udsat bohave, afskrivning vedr. herreløse dyr, oplukningsudgifter samt transport af køretøjer i særlige tilfælde. Disse udgiftsområder er umiddelbart ikke mulige at styre omfanget af, hvorfor de giver en særlig udfordring i kredsens driftsbudget. Udgifterne til disse områder vurderes samlet set på årsbasis at være ca. 2,5 mio. kr. baseret på tal fra På trods af iværksættelsen af en række energibesparende foranstaltninger i 2010 er der sket en stigning i de samlede omkostninger til energi fra 2009 til 2010 på ca. 1 mio. kr. til 6,5 mio. kr. 7

8 2.0. Politidirektørens resultatlønskontrakt: Fokusområderne i 2011 Politidirektøren indgår hvert år en resultatlønskontrakt med Rigsadvokaten og Rigspolitichefen. Resultatkontrakten for 2011 gælder for perioden 1. januar til 31. december 2011 og er sammen med National strategiplan for politiets operative indsats 2011 styrende for prioriteringen af Fyns Politis indsats på fokusområderne. Oversigt over mål i politidirektørens resultatlønskontrakt for Dimension Vægt 1. Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes 2. Særlig indsats mod indbrud i beboelse 3. Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer 4. Intensiveret indsats i de mest belastede by- og boligområder (ghettoer) 5. Fastholdelse af hurtige responstider 6. Borgerne skal hurtigt kunne komme i telefonisk kontakt med politiet 7. Vejkontrol vedrørende køre- og hviletidsbestemmelser samt konfliktrådsbehandling 8. Hurtigere sagsbehandling i straffesager 9. Større straffesagsproduktion 10. Øget effektivitet i anklagemyndigheden 11. Fokus på større sager vedr. økonomisk kriminalitet og organiseret kriminalitet 12. Udvikling af driftsstyringsmodel 10 % 10 % 10 % 5 % 5 % 5 % 5 % 15 % 10 % 5 % 15 % 5 % 3.0. Målkrav i politidirektørens resultatlønskontrakt for Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes - vægt 10 % Den enkelte borgers tillid til politiet er fundamentet for, at politiet kan løse opgaverne effektivt og skabe tryghed. Tilliden til politiet er afhængig af, at politiet har fokus på at bekæmpe og forebygge den kriminalitet, der rammer borgerne i hverdagen, og som opleves som særligt utryghedsskabende. Det gælder, uanset om det er en indbrudssag, hærværk eller den mere alvorlige volds- og sædelighedskriminalitet. Indsatsen over for den utryghedsskabende, borgervendte kriminalitet skal tage udgangspunkt i det lokale trusselsbillede og baseres på et analytisk politiarbejde samt dialog med de lokale interessenter. Målet for 2011 er at styrke befolkningens tryghed og sikre, at der er tillid til politiet både lokalt og på landsplan. Det skal ske ved en stærk lokal indsats, hvor hver politikreds er forpligtet til at planlægge og gennemføre minimum 3 målrettede, lokale indsatser, der er rettet mod bekæmpelsen af den borgerrettede og utrygheds- 8

9 skabende kriminalitet. Denne indsats skal medføre en positiv udvikling i antallet af anmeldelser i forhold til gennemsnittet for perioden 2008 til 2010 på de kriminalitetsområder, som de lokale indsatser vedrører. Indsats mod gaderøverier 1 Gaderøverier er en kriminalitetsform, der særligt skaber en utryghed, som ikke kun rammer offeret, der udsættes for den ubehagelige oplevelse, men også borgerne i almindelighed. Erfaringerne viser blandt andet, at omtale af gaderøverier medvirker til at skabe frygt for at færdes ude i de områder, hvor disse er begået. Fyns Politi har kortlagt to geografiske områder, hvor der har været flere tilfælde af gaderøverier. For at imødegå denne kriminalitetsform samt skabe større tryghed og sikkerhed hos borgerne, vil Fyns Politi iværksætte en ekstra synlig, målrettet og tryghedsskabende indsats med henblik på at nedbringe antallet af gaderøverier og sikre en hurtig og konsekvent indgriben over for grupper, der udøver kriminaliteten. Indsatsen er rettet mod hele politikredsen, men vil have særlig fokus på de to belastede områder. Politidirektøren skal i 2011 søge at opnå følgende resultater: Antallet af gaderøverier i politikredsen er faldet med 2 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Antallet af gaderøverier i de to områder er faldet med 2 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Antallet af gaderøverier i politikredsen er faldet med 5 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Antallet af gaderøverier i de to områder er faldet med 5 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Indsats mod utryghedsskabende adfærd i nattelivet Borgere, der færdes om natten i områder med mange restauranter, diskoteker og værtshuse, kan føle sig utrygge på grund af uro og uorden, herunder utryghedsskabende adfærd hos typisk påvirkede personer. Endvidere øges utrygheden, hvis der sker handel med euforiserende stoffer, og især hvis der udøves vold. Det er Fyns Politis erfaring, at det særligt er i bestemte områder i centrum af Odense og Svendborg, at der er problemer med utryghedsskabende uro og uorden, herunder vold. Således er der samlet set over perioden fra 2008 til 2010 sket en forøgelse af antallet af voldssager særligt i disse to områder. Fyns Politi vil derfor iværksætte en ekstra synlig, målrettet og tryghedsskabende indsats med henblik på at skabe større tryghed og sikkerhed hos borgerne. Indsatsen skal blandt andet sikre en hurtig og konsekvent indgriben ved optræk til uorden, minimere antallet af voldssager i nattelivet ved konsekvent brug af forbud i forhold til gerningsmænd, der laver overtrædelser af restaurationsloven, og ved at øge antallet af sager vedrørende overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen og Lov om euforiserende stoffer 1 Gerningskode (Røveri mod andre) og (Særligt farligt røveri mod andre). 9

10 Politidirektøren skal i 2011 søge at opnå følgende resultater: Antallet af anmeldelser om vold 2 i de beskrevne områder er faldet med 2 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Antallet af anmeldelser om vold 2 i de beskrevne områder er faldet med 5 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Antallet af anmeldelser om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen 3 i de beskrevne områder er steget 4 med 5 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Antallet af anmeldelser om overtrædelse af lov om euforiserende sager 5 i de beskrevne områder er steget 4 med 30 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Antallet af anmeldelser om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen 3 i de beskrevne områder er steget 4 med 10 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Antallet af anmeldelser om overtrædelse af lov om euforiserende sager 5 i de beskrevne områder er steget 4 med 40 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Utryghedsskabende knallertkørsel i lokalområderne Fyns Politi får mange henvendelser fra borgere og myndigheder om utryghedsskabende knallertkørsel, ligesom undersøgelser om forholdet mellem politiet og befolkning også peger på, at visse knallertføreres kørsel er til stor gene for andre borgere. Fyns Politi vil derfor i 2011 sætte særligt fokus på dette område. Udover støjgener og kørsel med højere hastighed end tilladt på stier og veje, der ikke er egnet hertil, knytter der sig ofte også andre kriminalitetsformer til denne adfærd. Det gælder ikke kun konstruktive ændringer af knallerterne og andre overtrædelser af færdselslovgivningen, men også brugstyverier, tasketyverier og til tider brandstiftelse. Hertil kommer, at knallerterne ofte føres på uforsvarlig og hensynsløs måde, hvorved knallertføreren udsætter både sig selv og sine omgivelser for fare. Fyns Politi vil derfor, blandt andet gennem synlig og præventiv politiindsats i de områder, hvor der sker utryghedsskabende knallertkørsel, skabe større tryghed og sikkerhed hos borgerne, der enten bor eller opholder sig i områderne ved at øge politiets synlighed med henblik på at nedbringe antallet af knallerter, der kører på områder, hvor dette er forbudt. Den øgede synlighed skal blandt andet ske ved, at færdselsafdelingens kontroller i de beskrevne områder intensiveres og understøttes af et øget samarbejdet med lokalpolitiet i de berørte områder. Samtidig vil Fyns Politi gennem involvering af medier, samarbejdspartnere og andre orientere befolkningen om den intensiverede indsats. 2 Gerningskoderne 73241, 73251, og Gerningskoderne og Sagerne er karakteriseret ved at være såkaldte initiativsager, der typisk kommer til politiets kendskab i forbindelse med målrettede indsatser på dette kriminalitetsområde. Et stigende antal anmeldelser er derfor et udtryk for, at politiet har haft et øget aktivitetsniveau på området. 5 Gerningskoderne 84110,

11 Politidirektøren skal i 2011 søge at opnå følgende resultater: Antallet af sigtelser vedrørende konstruktivt ændrede knallerter 6 er steget med 10 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Antallet af sigtelser vedrørende konstruktivt ændrede knallerter er steget med 20 % i forhold til det gennemsnitlige niveau i Særlig indsats mod indbrud i beboelse - vægt 10 % Indbrudspakken og de meget målrettede indsatser, der er igangsat i politikredsene i 2010 for at bekæmpe og forebygge indbrudskriminalitet, er begyndt at vise resultater. Der har i 2010 på landsplan været færre indbrud i beboelse end i 2009, hvor indbrudstallet var på det højeste niveau set over en 10-årig periode. Antallet af anmeldte indbrud i beboelse, dvs. i villaer, lejligheder, værelser og landejendomme, er således faldet fra i 2009 til i 2010 svarende til 8,1 procent. Selvom antallet af indbrud i beboelse er begyndt at falde, er det en meget indgribende form for kriminalitet, som fortsat skaber utryghed hos borgerne. For yderligere at skærpe fokus på dette helt centrale kriminalitetsområde, fastsættes der i samtlige politidirektørers resultatlønskontrakter krav om, at antallet af indbrud i beboelse i 2011 skal nedbringes med 2 procent i forhold til politikredsens gennemsnitlige niveau i perioden Politidirektøren skal i 2011 søge at opnå følgende resultater: Som +50 samt følgende krav: Antallet af anmeldelser om indbrud i beboelse er faldet i forhold til politikredsens gennemsnitlige niveau i Antallet af anmeldelser om indbrud i beboelse er faldet med mindst 2 procent i forhold til politikredsens gennemsnitlige niveau i Hvis ovennævnte mål ikke er opfyldt, skal politikredsens sigtelsesprocent vedrørende indbrud i beboelse være højere end den gennemsnitlige sigtelsesprocent i perioden Gerningskoderne Lille knallert, ej lovlig, km/t, Lille knallert, ej lovlig, 43 km/t eller derover, Stor knallert, ej lovlig, km/t, Stor knallert, ej lovlig, 64 km/t eller derover, Knallert, ej lovlig, konstruktiv ændret/hastighedsforøgelse. 11

12 3. Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer - vægt 10 % Det er vigtigt for opretholdelsen af borgernes generelle tillid til politiet, at bekæmpelsen af den tunge og ofte grænseoverskridende kriminalitet prioriteres, herunder særligt bekæmpelsen af rocker- og bandekriminaliteten, der kan være ødelæggende for udviklingen og retsfølelsen i samfundet. Danmark har i de seneste to år været ramt af en lang række synlige og utryghedsskabende voldelige og komplekse opgør mellem rocker- og bandegrupperinger. Den aktuelle situation på rocker- og bandeområdet viser ikke tegn på, at der vil ske ændringer i udviklingen indenfor dette kriminalitetsområde. Det er derfor væsentligt, at der fortsat foretages en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer. Politiet skal derfor også i 2011 fastholde en meget bredspektret og massiv indsats mod rocker- og bandemedlemmerne. Det gælder ikke alene i forhold til efterforskningen af de kriminelle handlinger, der er tæt knyttet til konfrontationerne mellem rocker- og bandemedlemmer, men også i forhold til den anden kriminalitet, der udøves af grupperingerne, og som er den helt afgørende årsag til deres indbyrdes strid. Rocker- og bandegrupperingerne er blandt andet kendetegnet ved, at deres kriminalitet foregår på tværs af politikredsene. Med henblik på at understøtte et stærkt lokalt samarbejde mellem politikredsene i bekæmpelsen af rocker- og bandekriminalitet er der fastsat overordnede, fælles mål for antallet af fængslede rocker- og bandemedlemmer for politikredsene i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Ekstraordinær indsats mod rockere og bander Fyns Politi vil i 2011 gennem en kontinuerlig og intensiv overvågning samt efterforskning sikre, at der til stadighed er et opdateret efterretningsbillede af rockere og bander i politikredsen. Herudover vil politikredsen gennem samarbejde med andre myndigheder, herunder statsadvokaten for økonomisk kriminalitet (SØK) og SKAT søge at beslaglægge penge og andre materielle goder opnået ved strafbare handlinger hos disse personer (den såkaldte Al Capone model). Herudover er det hensigten via et intensiveret samarbejde med andre myndigheder, sammenslutninger og enkeltpersoner at forsøge at forhindre, at børn og unge bliver en del af eller får tilknytning til rockerklubber eller bander. Som led i bekæmpelsen af rocker- og bandekriminaliteten vil Fyns Politi endvidere rette en særlig indsats mod hashklubber. Intentionen med denne indsats er at få lukket hashklubberne og dermed standse den heraf følgende kriminalitet. Det er hensigten, at personkredsen i og omkring hashklubberne skal kortlægges, særligt i forhold til medlemmer af eller personer med tilknytning til grupperingerne. I forbindelse med en særlig indsats mod indbrud i beboelse vil Fyns Politi søge at kortlægge, om der er tale om organiseret kriminalitet og i givet fald, om denne er begået af medlemmer af eller personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Som led i finanslovsaftalen for 2010 blev politiet samlet tildelt 100 ekstra betjente, heraf er 5 betjente tildelt Fyns Politi med henblik på, at politikredsen sætter ind med en ekstraordinær indsats mod bekæmpelsen af rocker- og bandekriminalitet. Finanslovsaftalen for 2011 sikrer, at politiet kan videreføre den ekstra indsats på området, og Fyns Politi er også i 2011 tildelt 5 ekstra betjente til en ekstraordinær indsats til bekæmpelsen af rocker- og bandekriminalitet. Politidirektøren skal i 2011 søge at opnå følgende resultater: 12

13 samt følgende krav: Der er planlagt og iværksat samarbejde med SKAT og SØK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet) om efterforskninger/undersøgelser af rocker- og bandemedlemmer, som moniteres af politiet (f.eks. baseret på Al Capone modellen). Der er med udgangspunkt i lokale analyser iværksat en indsats i forhold til at forebygge rekruttering af børn og unge til rocker- eller bandemiljøet. PEDPoint-systemet er anvendt i mellem procent af større efterforskninger af organiseret kriminalitet begået af rocker- og bandemedlemmer, som moniteres af politiet. Organisation for meddelerhåndtering er etableret. Der er gennemført 15 hjemmebesøg i familier med unge under 18 år, som har tilknytning til en bandegruppering i Banderådets arbejdsområde. Andelen af sigtelser for indbrud mod rocker- og bandemedlemmer, der moniteres af politiet, er steget med 15 procent i forhold til Der er gennemført lukning af mindst 6 hashklubber. Politikredsen har i samarbejde med de øvrige politikredse i Jylland og på Fyn 75 rocker- og bandemedlemmer, der overvåges af politiet, fængslet. Der er planlagt og iværksat samarbejde med SKAT og SØK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet) i forhold til efterforskninger/undersøgelser af rocker- og bandemedlemmer, som moniteres af politiet (f.eks. baseret på Al Capone modellen). Der er opnået positive resultater af disse efterforskninger og undersøgelser). Der er med udgangspunkt i lokale analyser iværksat en indsats i forhold til at forebygge rekruttering af børn og unge til rocker- eller bandemiljøet, og der er foretaget dokumentation og vurdering af indsatsen. PEDPoint-systemet er anvendt i mere end 75 procent af større efterforskninger af organiseret kriminalitet begået af rocker- og bandemedlemmer, som moniteres af politiet. Organisation for meddelerhåndtering er etableret og ajourført i meddelersystemet, og oplysningerne bliver opdateret og anvendt. Der er gennemført 20 hjemmebesøg i familier med unge under 18 år, som har tilknytning til en bandegruppering i Banderådets arbejdsområde. Andelen af sigtelser for indbrud mod rocker- og bandemedlemmer, der moniteres af politiet, er steget med 30 procent i forhold til Der er gennemført lukning af mindst 9 hashklubber. 13

14 4. Intensiveret indsats i de mest belastede by- og boligområder (ghettoer) - vægt 5 % Regeringen lancerede i oktober 2010 handlingsplanen Ghettoen tilbage til samfundet, hvis delelementer i forskelligt omfang indgik i finanslovsforhandlingerne for de berørte ministerområder. Det fremgår af de indledende bemærkninger til handlingsplanen, at der blandt andet skal sættes ind mod kriminaliteten i de udsatte boligområder. Der er udpeget en række særligt udsatte boligområder, som er fordelt nogenlunde jævnt i politikredsene. Der er således kun 3 politikredse (Nordjyllands Politi, Nordsjællands Politi og Bornholms Politi), hvor der ikke er udpeget særligt udsatte boligområder. De udpegede områder har en række fællestræk for så vidt angår kriminalitetssituationen, men de er også meget forskellige. Politiindsatsen i de udsatte boligområder har hidtil været en integreret lokal del af politiets almindelige arbejde, og den har ofte været nært knyttet til andre politimæssige indsatser som eksempelvis bandeindsatsen, idet kriminelle bander i flere tilfælde holder til og rekrutterer unge i de særligt udsatte boligområder. Selvom politiet allerede på den baggrund har fokus på disse områder, skal der herudover iværksættes en ekstraordinær kriminalitetsbekæmpende og tryghedsskabende indsats i disse særlige boligområder. Denne indsats er nærmere fastlagt i Den nationale strategiplan for politiets operative indsats i Politidirektøren skal i 2011 søge at opnå følgende resultater: samt følgende krav: Antallet af sigtelser i forhold til antallet af anmeldelser vedrørende straffeloven i boligområderne er på niveau med niveauet for Antallet af sigtelser i forhold til antallet af anmeldelser vedrørende straffeloven i boligområderne er steget i forhold til niveauet for Der er rejst tiltale inden for 2 måneder fra sigtelsestidspunktet i mindst 63 procent af tilfældene vedrørende overtrædelse af straffeloven i boligområderne. Der er rejst tiltale inden for 2 måneder fra sigtelsestidspunktet i mindst 65 procent af tilfældene vedrørende overtrædelse af straffeloven i boligområderne. Der er senest den 1. maj 2011 udarbejdet lokal operationsplan for indsatsen i de særligt udsatte boligområder. Der er senest den 15. april 2011 udarbejdet lokal operationsplan for indsatsen i de særligt udsatte boligområder. 5. Fastholdelse af hurtige responstider - vægt 5 % Politiet skal være meget hurtigt til stede, når borgerne har akut brug for hjælp i forbindelse med alarm-112 opkald. Den gennemsnitlige responstid for de enkelte politikredse skal derfor i 2011 forbedres i forhold til det gennemsnitlige niveau i perioden

15 Politidirektøren skal i 2011 søge at opnå følgende resultater: samt følgende krav: Politikredsens gennemsnitlige responstid i 2011 er på niveau med politikredsens gennemsnitlige niveau i perioden Politikredsens gennemsnitlige responstid i 2011 er forbedret i forhold til kredsens gennemsnitlige niveau i perioden Borgerne skal hurtigt kunne komme i telefonisk kontakt med politiet - vægt 5 % Borgerne skal opleve politiet som åbent og tilgængeligt, når de har brug for bistand. Det indebærer, at borgerne hurtigt skal kunne få telefonisk kontakt med politiet og få den hjælp og vejledning, de behøver. Den nuværende reducerede gennemsnitlige ventetid på den telefoniske betjening i politikredsenes servicecentre (opkald til 114) skal fastholdes, således at mindst 95 procent af alle opkald bliver besvaret inden for 2 minutter. Fyns Politi vil i 2011 sætte fokus på at forbedre IT-løsningerne i servicecenteret med henblik på at sikre en hurtigere og en højere kvalitet i kundebetjeningen. Herudover skal det sikres, at telefonpolitikken for Fyns Politi er fuldt ud implementeret i alle afdelinger og der skal gennemføres analyse af åbningstiderne i de sektioner og afdelinger, der har kundebetjening, med henblik på at få klarlagt, hvorvidt kundebetjeningen eventuelt kan forbedres. Politidirektøren skal i 2011 søge at opnå følgende resultater: samt følgende krav. Mindst 90 procent af alle opkald til politikredsens servicecenter skal være besvaret inden for 2 minutter. Mindst 95 procent af alle opkald til politikredsens servicecenter skal være besvaret inden for 2 minutter. 7. Vejkontrol vedrørende køre- og hviletidsbestemmelser samt konfliktrådsbehandling - vægt 5 % Vejkontrol med køre- og hviletidsbestemmelser For at understøtte en bedre trafiksikkerhed og dermed reducere antallet af ulykker på vejene i Europa stiller EU krav til medlemslandene om kontrol af køre- og hviletidsbestemmelserne. Med henblik på at sikre, at medlemslandene har en ensartet og effektiv kontrol af overholdelsen af disse bestemmelser, er der i EU s kontroldirektiv fastsat regler med minimumskrav til landenes kontrolforanstaltninger. På den baggrund er der fastsat krav til politiets kontrolindsats i samtlige politikredse. Politiets kontrolindsats måles på baggrund af antal standsede køretøjer og omfatter køretøjer fra samtlige fokusområder inden for tungvognskontrol bortset fra kontrol af traktorer og motorredskaber. 15

16 Politidirektøren skal i 2011 søge at opnå følgende resultater: Politikredsen har gennemført vejkontrol af mindre end 960 standsede tunge køretøjer vedrørende overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Politikredsen har gennemført vejkontrol af mindst 960 standsede tunge køretøjer vedrørende overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Konfliktrådsbehandling Samtlige politikredse har i 2010 etableret konfliktråd som led i udmøntningen af loven om konfliktråd i anledning af en strafbar handling. Politikredsene skal i 2011 sikre, at den forurettede og gerningsmanden i alle straffesager, som findes egnet hertil, tilbydes mulighed for at møde hinanden i konfliktråd for under en neutral mæglers tilstedeværelse at tale om den strafbare handling. Konfliktråd tilbydes som supplement til sædvanlig strafforfølgning. Politidirektøren skal i 2011 søge at opnå følgende resultater: Der er gennemført konfliktmægling i mindre end 40 sager. Der er gennemført konfliktmægling i mindst 40 sager. 8. Hurtigere sagsbehandling i straffesager - vægt 15 % Anklagemyndigheden skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. Uanset om man er sigtet, tiltalt, offer for en forbrydelse eller vidne, er det således i alles interesse, at straffesagerne gennemføres så hurtigt som muligt, både når det gælder politiets efterforskning og når det gælder anklagemyndighedens behandling af sagen. Der skal i 2011 være særligt fokus på sagsbehandlingstiderne i de ofte alvorlige sager efter straffeloven. Der opstilles derfor en målsætning om en markant forbedring af Fyns Politis sagsbehandlingstid i straffelovssagerne fra sigtelse til tiltale i Ambitionsniveauet er højt, men dog ikke højere end det, der tidligere er blevet anvendt i PRES-modellen, hvor kredsene for at få den maksimale målopfyldelse skulle opnå, at mere end 70 pct. af tiltalerne blev rejst senest 2 måneder efter sigtelsestidspunktet. Det høje ambitionsniveau skal ses i sammenhæng med de markante forbedringer af sagsbehandlingstiden i voldssager, der er opnået de fleste steder i de seneste år. Denne meget positive udvikling skal udbredes til politiets og anklagemyndighedens arbejde på hele straffelovsområdet. Der opstilles derfor et generelt mål herom. Det er en stor belastning at være sigtet i en straffesag, og det bør generelt set være undtagelsen, at nogen er sigtet i lang tid, inden der bliver taget stilling til tiltalespørgsmålet. 16

17 Selv om politikredsene i de seneste år har afsluttet et stigende antal straffesager, er der stadig et betydeligt antal langvarige sigtelser. Derfor opstilles der et mål om, at Fyns Politi i 2011 i lighed med de øvrige politikredse skal nedbringe den gennemsnitlige varighed af de 20 % mest langvarige sigtelser. Vold skaber utryghed i samfundet, og politiet og anklagemyndigheden har derfor i en årrække haft et særligt fokus på at sikre en fast og hurtig retsforfølgning af voldskriminalitet. Som nævnt er sagsbehandlingstiden i voldssager faldet markant de seneste år, men sammenligninger mellem kredsene viser, at det fortsat er muligt at forbedre resultaterne navnlig ved en effektiv driftsledelse og styring. Derfor opstilles der et mål om yderligere forbedringer i sagsbehandlingstiden i voldssager. Målet retter sig i lighed med tidligere år mod alle sager, hvori der indgår voldsforhold (definitionen af sagsområdet Vold i POLIS). Mål 8: Hurtigere sagsbehandling i straffesager Fyns Politi forbedrer sagsbehandlingstiden i forhold til 2010: Sagsbehandlingstiden i straffelovssager nedbringes således, at mindst 68 pct. af tiltalerne i disse sager rejses senest 2 måneder efter sigtelsestidspunktet. I 2011 skal den gennemsnitlige varighed af de 20 % mest langvarige sigtelser nedbringes i forhold til Sagsbehandlingstiden i voldssager i 2011 forbedres således, at mindst 65 pct. af tiltalerne i disse sager rejses senest 1 måned efter sigtelsestidspunktet. I 2011 går der i gennemsnit højest 50 dage fra sigtelse til tiltale i voldssager. Kriterier Målopfyldelse To delmål opnået 40 Tre delmål opnået 60 Alle delmål opnået 100 Til sammenligning var Fyns Politis sagsbehandlingstider følgende i 2010: 63,0 pct. af tiltalerne i straffelovssager blev rejst senest 2 måneder efter sigtelsestidspunktet Den gennemsnitlige varighed af de 20 % mest langvarige sigtelser udgjorde 680 dage ved udgangen af året 59,2 pct. af samtlige tiltaler i voldssager blev rejst senest 1 måned efter sigtelsestidspunktet Der gik i gennemsnit 47 dage fra sigtelse til tiltale i voldssager 9. Større straffesagsproduktion - vægt 10 % Der har siden implementeringen af politireformen i 2007 været et produktionstab i straffesagsbehandlingen i politikredsene i form af færre sigtelser og færre tiltaler. Det har derfor i de seneste 3 år været et centralt fokusområde at indhente det tabte, og på landsplan var antallet af tiltaler i straffelovssager ved udgangen af 2010 højere end niveauet før politireformen. Også antallet af sigtelser og antallet af tiltaler i særlovssager har været stigende, men på disse områder er niveauet fortsat noget lavere end før politireformen, og både i politiet og i anklagemyndigheden er der fortsat et betydeligt antal sager til sagsbehandling. 17

18 De seneste års positive udvikling i sagsproduktionen skal fortsættes i 2011, bl.a. ved målrettet brug af Lean. Dette gælder naturligvis i særlig grad for de politikredse, som endnu ikke har fået sagsproduktionen tilbage på niveauet fra før politireformen. For alle politikredse gælder imidlertid, at de fordele, som den nye organisering efter politireformen giver, skal anvendes til at levere bedre resultater. Derfor opstilles et krav om, at Fyns Politi skal øge straffesagsproduktionen med 2 procent i forhold til For at sikre at kredsen fastholder et særligt fokus på de ofte alvorlige sager efter straffeloven, opstilles der et delkrav om, at produktionen af straffelovssager isoleret set skal forbedres med 2,5 procent i forhold til Produktionen opgøres som antallet af uvægtede tiltaler i henholdsvis straffesager og straffelovssager. Mål 9: Større straffesagsproduktion Politikredsens produktion af straffelovssager og straffesager for 2011 er forbedret i forhold til Målopfyldelse (pr. Kriterier delmål) Sagsproduktion af straffelovssager er fastholdt 33,3 Sagsproduktion af straffelovssager er forbedret med 2,5 procent 33,3 Sagsproduktion af straffesager er samlet set forbedret med 2 procent 33,3 10. Øget effektivitet i den lokale anklagemyndighed - vægt 5 % Anklagemyndigheden har, som det fremgår af de øvrige mål, en ambition om løbende at øge sagsproduktionen og reducere sagsbehandlingstiden uden at øge udgifterne og med opretholdelse af et meget højt kvalitetsniveau. For at anklagemyndigheden samlet set kan leve op til denne ambition, er det afgørende, at der i de enkelte politikredse løbende arbejdes med at effektivisere arbejdet gennem styrket driftsledelse og målrettede forbedringer af arbejdsprocesser og administrative rutiner mv. Den enkelte kreds har metodefrihed og vælger selv, hvilke områder den vil arbejde med for at effektivisere arbejdet. Nogle politikredse har allerede gennemført omfattende effektiviseringsprojekter, og effektiviseringspotentialet er bl.a. derfor forskelligt fra kreds til kreds. Efter Rigsadvokatens opfattelse har alle politikredse dog fortsat mulighed for at effektivisere ved at fokusere på driftsledelse og forbedre de administrative sagsgange mv. Der opstilles derfor et generelt mål om, at politikredsene skal øge effektiviteten i den lokale anklagemyndighed med 2 procent i forhold til I de kredse, hvor der efter Rigsadvokatens opfattelse er et større effektiviseringspotentiale, stilles der krav om en større forbedring. I Fyns Politi skal effektiviteten i den lokale anklagemyndighed forbedres med 2 procent i forhold til Effektiviteten opgøres som antallet af ekspederede standardsager i anklagemyndigheden (i henhold til Rigsadvokatens nye sagsvægtsmodel) i forhold til kredsens lønsumsbevilling til anklagere. Mål 10: Øget effektivitet i den lokale anklagemyndighed Den lokale anklagemyndigheds effektivitet skal forbedres med 2 procent i forhold til Kriterier Målopfyldelse Den lokale anklagemyndigheds effektivitet er fastholdt 50 Den lokale anklagemyndigheds effektivitet er forbedret med 2 procent

19 11. Større sager vedrørende økonomisk og organiseret kriminalitet vægt 15 % Siden 2009 har politidirektørernes resultatlønskontrakter indeholdt et krav om øget fokus på større sager vedrørende økonomisk kriminalitet. Baggrunden herfor var, at disse sager i nogen grad havde lidt under, at politikredsene i 2007 og 2008 anvendte meget betydelige ressourcer til implementering af politireformen. I denne periode blev det prioriteret at sikre en hurtig behandling af navnlig den personfarlige kriminalitet, hvilket betød, at der var færre ressourcer til behandling af de økonomiske sager. Kravet er udmøntet ved, at der i 2009 blev indført en projektmodel med opstilling af milepælsplaner for de omfattede sager og med løbende opfølgning på sagsbehandlingen. Indsatsen har betydet et større fokus på de store økonomiske sager, både efterforskningsmæssigt og i anklagemyndigheden. Projektmodellen har vist sig egnet i andre store og komplicerede straffesager og blev derfor i 2010 udbredt til også at omfatte større sager vedrørende organiseret kriminalitet. Den målrettede indsats videreføres i 2011, således at der både i politiet og i anklagemyndigheden fastholdes et betydeligt fokus på de store sager om økonomisk og organiseret kriminalitet. Der skal i 2011 være en betydelig fremdrift i behandlingen af større sager vedrørende økonomisk kriminalitet og større sager vedrørende organiseret kriminalitet. Der skal i 2011 opstilles milepælsplaner for fremdriften i alle relevante større sager vedrørende økonomisk kriminalitet. Kredsen udvælger de sager, der kan betegnes som større, hvorefter disse sager forelægges for SØK og Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland. Endvidere gennemgår SØK og Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland kredsens milepælsplaner. Der skal i 2011 opstilles milepælsplaner for fremdriften i alle relevante større sager vedrørende organiseret kriminalitet. Kredsen udvælger de sager, der kan betegnes som større, hvorefter disse sager forelægges Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland. Endvidere gennemgår Statsadvokaten for Fyn, Sydog Sønderjylland kredsens milepælsplaner. Der skal i 2011 være fokus på efterforskning af sager vedrørende hvidvaskning. Derfor skal kredsen efterforske alle modtagne underretninger om hvidvask. Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland vil i forbindelse med det årlige tilsyn vurdere, hvorvidt kredsens behandling af underretningerne vedrørende hvidvaskning har været tilfredsstillende. I alle større sager vedrørende organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet skal politikredsen vurdere, om der er mulighed for beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminaliteten. Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland foretager en gennemgang af disse sager med henblik på at undersøge, om dette er sket. SØK vil herudover afholde et ERFA-møde med kredsene, hvor de større økonomiske sager drøftes. Fremdriften følges også tæt af Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland, der løbende vurderer, om fremdriften i sagerne følger milepælsplanerne. Desuden skal politikredsen holde relevante eksterne samarbejdspartnere herunder SKAT løbende orienteret om fremdriften i sagerne. Fremdriften i de større sager vedrørende organiseret kriminalitet tages op på et ERFA-møde med kredsene, som Rigsadvokaten arrangerer. Fremdriften følges også tæt af den regionale statsadvokat, der løbende vurderer, om fremdriften i sagerne følger milepælsplanerne. Mål 11: Større sager vedrørende økonomisk og organiseret kriminalitet Den målrettede indsats i forhold til større sager om økonomisk og organiseret kriminalitet videreføres i 19

20 2011, hvilket indebærer at Fyns Politi skal gennemføre følgende punkter: Ved udgangen af hvert kvartal har kredsen fremsendt status for fremdriften (overholdelse af milepælsplanen) til Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland. Der er iværksat efterforskning af samtlige modtagne underretninger vedrørende hvidvaskning, og statsadvokaten vurderer, at sagerne er behandlet tilfredsstillende. I 2011 har fremdriften i de relevante større sager vedrørende økonomisk kriminalitet været i overensstemmelse med de opstillede milepælsplaner. I 2011 har fremdriften i de relevante større sager vedrørende organiseret kriminalitet har været i overensstemmelse med de opstillede milepælsplaner. Kredsen har vurderet muligheden for beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra alle større sager vedrørende økonomisk kriminalitet og alle større sager vedrørende organiseret kriminalitet. Antallet af tiltaler på sagsområdet økonomisk kriminalitet er steget i forhold til niveauet i Kriterier Målopfyldelse Fire punkter opfyldt 50 Fem punkter opfyldt 75 Alle punkter opfyldt Udvikling af driftsstyringsmodel vægt 5 % Uanset om man er sigtet, tiltalt, offer for en forbrydelse eller vidne, er det i alles interesse, at straffesager gennemføres så hurtigt som muligt, og at dette sker i den rigtige prioritering. I overensstemmelse hermed og princippet i retsplejelovens 96, stk. 2, 1. led, har Fyns Politi arbejdet indgående med Lean efter Rigsadvokatens iværksættelse af det omfattende Lean-projekt i 2008 med fokus på straffesagsbehandlingen i politikredsene. Med udgangspunkt i disse erfaringer, herunder særligt erfaringerne fra etablering og drift af anklagemyndighedens driftskontor i 2010, iværksætter Fyns Politi i 2011 en driftsstyringsmodel for samtlige advokaturer, hvori der indgår sagskategori-, tids-, og kompetencestyring. Anklagemyndigheden foretager i 1. kvartal 2011 en analyse af driften af specialesager og udarbejder forslag til en driftsstyringsmodel for alle advokaturer ("SpecialeLean"), herunder hvordan effekten af indsatsen skal måles. Den nye model iværksættes inden udgangen af 1. halvår. Inden udgangen af 2011 evalueres modellen, herunder i forhold til effekt, med henblik på at foretage nødvendige justeringer af driftsstyringsmodellen. Mål 12: Udvikling af driftsstyringsmodel Med udgangspunkt Fyns Politis erfaringer fra etablering og drift af anklagemyndighedens driftskontor i 2010, iværksættes i 2011 en driftsstyringsmodel for samtlige advokaturer, hvori der indgår sagskategori-, tids-, og kompetencestyring. I denne sammenhæng gennemføres følgende punkter i 2011: Anklagemyndigheden har inden udgangen af 1. kvartal 2011 foretaget en analyse af driften af specialesager og udarbejdet forslag til en driftsstyringsmodel for alle advokaturer ("SpecialeLean"). Senest ved udgangen af 1. halvår er den nye model iværksat med relevante effektmål. Ved udgangen af 2. halvår evalueres og justeres modellen. De opnåede resultater og forbedringer afrapporteres til Rigsadvokaten senest den 1. februar Målopfyldelse (pr. Kriterier delmål) 20