I skyggen af et folkedrab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I skyggen af et folkedrab"

Transkript

1 I skyggen af et folkedrab Rwanda ti år efter T i d s s k r i f t f o r i n t e r n a t i o n a l e s t u d i e r DIIS - København DEN NY VERDEN 2004:2 I skyggen af et folkedrab 1

2 Lene Aggernæs Først yndling, siden folkemordsoffer og nu forsøgskanin udviklingspolitik over for Rwanda før og efter folkemordet Rwanda er et skrækeksempel på fejlslagne intentioner i donorsamfundet. Op til folkemordet i 1994 var donorsamfundet dvs. bilaterale og multilaterale donorer, såsom EU og Verdensbanken markant til stede i Rwanda. Landet havde flest udenlandske bistandseksperter pr. km² i verden, og udviklingsbistand udgjorde en stor del af Rwandas økonomi sammenlignet med andre udviklingslande. Donorsamfundets engagement i Rwanda forhindrede dog ikke at folkemordet fandt sted. Dermed er Rwanda en skamplet set i lyset af den ny bistandsagenda, der dyrker udviklingsbistandens potentiale for konfliktforebyggelse. Det leder til spørgsmålene: Hvad gik galt hos donorerne op til folkemordet, og bærer udviklingspolitikken over for Rwanda de sidste ti år præg af, at donorsamfundet har lært af erfaringerne? Denne artikel opstiller tre billeder på donorernes udviklingspolitik over for Rwanda. Landet er gået fra at være donorsamfundets yndling til efter folkemordet at få status som offer. Dette giver Rwandas nuværende regering overraskende stort manøvrerum for sikkerhedspolitiske handlinger. Samtidig er landet blevet forsøgskanin i den ny agenda for postkonfliktbistand. En gennemgående tese er, at donorernes krav til Rwanda før og efter folkemordet har været mangelfulde eller problematiske. Donorsamfundet har endnu ikke vist, at de har lært af erfaringerne. Rwanda donorernes yndling At Rwanda op igennem 1970 erne og 1980 erne var en af donorsamfundets yndlinger viste sig ved, at landet sammenlignet med andre afrikanske lande var en stor modtager af udviklingsbistand. Rwanda var den største modtager af hjælp fra Belgien og Schweiz, med Frankrig, Tyskland, Canada, USA og EU som andre vigtige donorer. Statusen som yndling udsprang af donorsamfundets opfattelse af Rwanda som en rollemodel for andre udviklingslande. Landet var gennemorganiseret med effektiv administration, politisk stabilitet og en regering, der entusiastisk engagerede sig i udviklingsarbejdet. På trods af, at Rwanda havde en af Afrikas største DEN NY VERDEN 2004:2 Først yndling, siden folkemordsoffer og nu forsøgskanin 33

3 DEN NY VERDEN 2004:2 Lene Aggernæs 34 befolkningstilvækster, klarede landet det bedre end andre i regionen og havde stigende økonomisk vækst. Donorerne malede dog et billede af Rwanda, der var stærkt fortegnet. Det gennemorganiserede samfund var undertrykkende i sit virke, og massive overtrædelser af menneskerettigheder fandt sted. Rwandas regering var domineret af den største gruppe i befolkningen, hutuerne, og på basis af etniske identitetskort foregik der diskrimination af tutsi-mindretallet. Der var kvoter for antal pladser i uddannelsessystemet, der måttes optages af tutsier, og tutsier var udelukket fra embede i politik, hæren og administrationen. På trods af diskrimineringen, beskrev Verdensbanken i rapporter fra 1987 og 1991 Rwanda som et land med etnisk og social homogenitet. Ingen donorer påtalte styrets institutionaliserede diskrimination af tutsier (Uvin 1998, 44). Donorernes blindhed for den politiske realitet i Rwanda skyldtes, at udviklingsbistand blev opfattet som et apolitisk, teknokratisk tiltag. Der manglede forståelse for problemer i den politiske sfære, som ikke kunne løses med de traditionelle udviklingsprojekter indenfor infrastruktur, landbrug, sundhed m.v. Politiske problemer blev dermed overset og ignoreret. Donorernes blindhed og manglende forståelse skal ses i lyset af situationen under den Kolde Krig, hvor indblanding i intern politik i højere grad end nu blev anset for overtrædelse af princippet om staters suverænitet. Donorernes og NGO ernes mandat lå dermed uden for den politiske sfære. Donorsamfundets ukritiske tildeling af bistand var dog ikke neutral i sin virkning. Al bistandshjælp har politiske effekter, idet den tilskynder eller hæmmer politiske dynamikker. Eksempelvis overså projekter, der skulle styrke lokal udvikling og decentralisering i Rwanda, at de lokale borgmestre var under streng kontrol af regeringen. Evalueringer har siden vist, at projekterne hjalp staten til at få bedre kontrol over lokalbefolkningen (ODI 2004, 13). Generelt tenderede bistandsprojekter mod at favorisere den bedre stillede del af befolkningen (Uvin 1998, 42). Donorernes massive finansielle støtte til regeringens budget skete uden at påtale og forsøge at hæmme styrets undertrykkende og diskriminerende virke. Dermed kan bistandshjælpen kritiseres for indirekte at have understøttet den strukturelle vold i samfundet, som eskalerede op til folkemordet (Uvin 1998, 153; ODI 2004, 13). Op til folkemordet: For meget og for lidt konditionalitet Rwandas status som yndling fortsatte under landets økonomiske krise fra slutningen af 1980 erne. Verdensmarkedets priser for Rwandas vigtigste eksportprodukter, kaffe og te, faldt drastisk. Samtidig oplevede Rwanda fra 1990 en militær invasion fra RPF (Rwandan Patriotic Front), som

4 bestod af eksil-tutsier, der i årtier havde boet i Uganda, og nu ønskede at vende tilbage. Invasionen jog hundredetusinder af rwandere på intern flugt, hvilket bidrog yderligere til den økonomiske krise. Verdensbankens svar på den økonomiske krise, var støttet af Belgien, Schweiz, USA, EU og andre af de største donorer, økonomiske strukturtilpasningsprogrammer, hvor Rwanda fik lån til reformer, som indskrænkede statens udgifter og liberaliserede markedet. Disse programmer blev gjort betinget af både fredsforhandlinger med RPF, der omhandlede indlemmelse af RPF i en overgangsregering, samt afholdelse af flerpartivalg. Sidstnævnte krav opstod som følge af demokratiseringsbølgen efter den Kolde Krigs afslutning. Det var nu blevet muligt for det internationale samfund at blande sig i den interne politiske situation i modtagerlandet. De tre bistandsstrategier (økonomiske strukturændringer, fredsforhandling og demokratisering) viste sig at have modsatrettede indvirkninger på hinanden (Andersen 2000): Kravet om demokratisering blev undermineret af strukturprogrammerne, idet programmerne blev påtvunget udefra og gav minimalt råderum for økonomisk politik. Dermed mindskedes den demokratiske legitimitet. Lån til makroøkonomiske strukturreformer og udviklingsbistand blev betinget af fremskridt i fredsforhandlingerne. Dette satte pres på regeringen om at fremskynde implementering af fredsaftalen, hvilket gjorde det vanskeligt at opnå legitimitet om fredsprocessen. Mens fredsforhandlinger forudsætter et minimum af strategisk enighed hos styret, førte udviklingen mod flerpartivalg til fragmentering af eliten, polarisering og konkurrence om magten. Kravet om demokratisering underminerede dermed fredsforhandlingernes legitimitet. Ifølge Andersen (2000) pressede donorerne for hårdt på med de tre krav for bistanden. Kravene i sig selv og de modsatrettede virkninger udløste en følelse af usikkerhed hos hutu-eliten i Rwanda, der stod til at miste privilegier og indflydelse. Donorsamfundets pres på eliten var indirekte medvirkende til, at eliten forsøgte at henlede befolkningens opmærksomhed på tutsierne som syndebukke. Ved hjælp af hadekampagner i medierne, opnåede eliten en mobilisering mod tutsier, der ledte til overgreb og senere eskalerede til folkemord. Fra 1990 var der således stadig flere voldelige overgreb på tutsier. Donorsamfundet havde tendens til at ignorere de grove overtrædelser af menneskerettighederne. Donorernes fokus var på fredsforhandlingerne og demokratisering, og disse mål blev set som vigtigere i det store perspektiv. Der var en antagelse om, at etablering af fred og demokrati ville gøre ende på volden (ODI 2004,18; Fein 2000, 54). DEN NY VERDEN 2004:2 Først yndling, siden folkemordsoffer og nu forsøgskanin 35

5 DEN NY VERDEN 2004:2 Lene Aggernæs 36 Frem til 1992 var det således kun Schweiz og USA blandt donorerne, der ændrede bistandspolitik som følge af den forværrede menneskerettighedssituation, om end deres reaktioner var inkonsekvente. I 1992 begyndte NGO er at henlede opmærksomheden på menneskerettighedsproblemerne i Rwanda, men det skulle tage helt frem til midten af 1993, hvor en stor NGO-rapport beskrev den forværrede situation, før der kom en generel donorreaktion. Belgien, Tyskland og Canada betingede deres hjælp af en forbedret menneskerettighedssituation, og EU og Verdensbanken udtrykte stor bekymring. Efter et stykke tid, hvor der skete færre overgreb på tutsier, fortsatte donorerne tildelingen af bistand næsten som hidtil, også da massakrer på tutsier tog til igen. Bistanden stoppede først hen mod folkemordet. Under folkemordets kaos blev der i stedet kanaliseret penge til nødhjælp til rwandere på flugt fra massakrerne. Erfaringer fra den fejlslagne politik Hvilke erfaringer kan drages af den førte udviklingspolitik frem til folkemordet? Den generelle tendens var at undlade at påtale eller stille krav om at stoppe grove menneskerettigheds-overtrædelser som betingelse for fortsat bistand. Dette til trods for, at det havde positive resultater, da donorsamfundet i midten af 1993 fordømte styrets overtrædelser af menneskerettigheder. Regeringen lovede at undersøge anklagerne om overtrædelser, og de næste måneder blev der begået færre voldelige overgreb. Donorernes reaktion kom dog for sent. Det har været fremført, at donorsamfundet forspildte chancen for at hæmme ekstremisternes fremfærd ved først at true med at stoppe bistanden på dette sene tidspunkt (Andersen 2000). Mens der på menneskerettighedsområdet kan siges at have været for lidt konditionalitet (betingelser for støtte), var der til gengæld for meget på bistandsstrategierne for økonomiske strukturreformer, fredsforhandling og demokratisering. Andersen (2000) har på den baggrund foreslået, at det undertiden kan være nødvendigt at vente med at presse et land til makroøkonomiske reformer, indtil der er en stabil politisk autoritet til at gennemføre reformerne. Et andet forslag er, at donorsamfundet skal være varsom med at presse for hårdt på med krav om politisk liberalisering for at undgå polarisering (ODI 2004, 32). En sidste ting værd at bemærke fra tiden før folkemordet er, hvor lidt donorerne tilpassede deres projekter til den forværrede menneskerettighedssituation. Kun få donorer tog tiltag til at ændre eller begynde på nye projekter, der tog sigte på menneskerettighedsområdet såsom civilsamfunds-, retslige eller medieprojekter.

6 Efter folkemordet: Splittelse blandt donorerne Efter folkemordet er der sket store ændringer på Rwandas bistandsscene. Nogle af de største donorer op til folkemordet, Belgien og Frankrig, har begge skåret påfaldende i deres støtte til Rwanda, mens andre har øget den markant: USA, Storbritannien og Nederlandene (ODI 2004, 8). Dette er en virkning af, hvor forskelligt de enkelte donorlande stiller sig til Rwandas nye regering. Folkemordet stoppede, da RPF erobrede hovedstaden Kigali. Siden da har RPF været dominerende i regeringen, og magten ligger således hos mindretallet af tutsier, og særligt tidligere eksil-tutsier. USA og Storbritannien er de mest positive over for Rwandas regering, fulgt af Nederlandene og Canada, hvorimod Belgien, Frankrig, Schweiz og Tyskland forholder sig skeptiske (OECD 1999, 13). For Belgien og Frankrig kan dette forklares med landenes meget tætte relationer til det forhenværende styre. Begge lande støttede militært det tidligere frankofone hutu-styre i kampen mod det anglofone RPF. Hvad der skiller vandene i donorsamfundet er, i hvor høj grad donorerne lader folkemordet undskylde Rwandas nuværende regerings sikkerhedspolitiske handlinger. Den lejr i donorsamfundet, som er positiv over for Rwandas regering, lægger vægt på, at de fysiske og psykiske belastninger opstået under folkemordet til stadighed vil gennemsyre det rwandiske samfund. På denne baggrund skal der udvises forståelse for Rwandas regerings sikkerhedspolitik. Heroverfor er den skeptiske lejr i donorsamfundet af den holdning, at den nye regering til stadighed benytter folkemordet som politisk våben. Ved at fastholde en offerstatus og dermed høste af folkemordskreditten, kan Rwandas regering beskytte sig mod anklager fra donorsamfundet om overtrædelse af menneskerettigheder. Rwandas regering forsvarer sine handlinger med sikkerhedshensyn. Styret har ud fra donorsamfundets manglende reaktion under folkemordet konkluderet, at det er landet selv, der skal garantere sikkerheden. Internt skal alle tendenser til ekstremisme undertrykkes, og der skal slås hårdt ned på militsangreb fra den anden side af grænsen. For at kunne forstå disse skillelinier mellem donorerne, er det nødvendigt med et kort skitseret billede af styrets politik siden Det ny Rwanda DEN NY VERDEN 2004:2 Først yndling, siden folkemordsoffer og nu forsøgskanin RPF overtog efter folkedrabet et land i katastrofetilstand: Op mod 1 mio. mennesker var blevet myrdet, 3 mio. var flygtet udenlands og internt i 37

7 DEN NY VERDEN 2004:2 Lene Aggernæs landet og ½ mio. tutsier, der i årtier havde været i eksil, vendte nu tilbage på kaotisk vis (Reyntjens 2004). Rwandas nuværende regering har været bemærkelsesværdig effektiv i at genopbygge landet. Økonomisk er der opnået høje vækstrater, og levestandarderne er på et højere niveau end før folkemordet (ODI 2004, 25). Politisk har styrets mål været at skabe et integreret enhedssamfund uden opdeling i etnicitet. Obligatoriske identitetskort, der blotlagde etnicitet, blev afskaffet, og RPF viste sig i begyndelsen villig til at dele magten. Efter folkemordet blev der udpeget en bredt sammensat overgangsregering, men med tiden har RPF dog koncentreret magten hos sig selv. Flere forskere taler om en tutsificering af magten (Reyntjens 2004, Uvin 2001). Mens hutuer udgør 85% af befolkningen, sidder tutsier på de fleste af sæderne i parlamentet, de fleste dommere og borgmestre er tutsier, ligesom de fleste professorer og studerende, og hæren udgøres af tutsier (Reyntjens 2004). Kun i regeringen har hutuer halvdelen af ministerposterne. Menneskerettighedsorganisationer kritiserer Rwandas regering for indgriben i civilsamfundet. I 2001 gav en ny lov regeringen mulighed for at kontrollere finansieringen af internationale og nationale NGO er og deres projekter. Anklager om etnisk ekstremisme bruges mod dem, der går imod styrets politik, og benyttes til at forbyde medier og oppositionspartier samt legitimere fængsling af prominente personer (Amnesty 2004, HRW 2004). Grundet hutu-diskriminering og stigende spænding mellem folkemordsoverlevende og hjemvendte eksil-tutsier, har der været bølger af prominente hutuer og tutsier, som er gået i eksil (Reyntjens 2004, Amnesty 2004). Rwanda har været kritiseret for massive rettighedsovertrædelser i dets nabolande. I 1996 og i 1998 gik Rwandas hær ind i Zaire/Den Demokratiske Republik Congo (DRC) efter angreb fra hutu-militser, der var flygtet fra Rwanda efter folkemordet. Anden gang besatte Rwandas hær et stort område i det nordøstlige DRC, og er senere blevet beskyldt for grove massakrer på hutuer og civile congolesere, plyndring af områdets naturressourcer, samt fortsat krigsførelse gennem støtte til lokale militser (Amnesty 2004b, FN-ekspertpanel 2002). Igen forsvarer Rwandas regering deres handlinger med, at de selv må garantere den nationale sikkerhed, idet de efter 1994 ikke kan stole på det internationale samfund. Donorsamfundets strategier 38 Hvordan forholder donorerne sig til Rwandas nuværende regerings handlinger? Både den positive lejr i donorsamfundet, der viser forståelse for

8 Rwandas sikkerhedshensyn, og den mere skeptiske, der føler at Rwanda udnytter folkemordskreditten, står overfor et dilemma. Der er et stort ønske om at genopbygge Rwanda, et ønske som er påvirket af en kollektiv dårlig samvittighed i donorsamfundet for ikke at have reageret under folkemordet. På den anden side er det nuværende styre ikke ideelt, set ud fra vestlige normer. Problemet er, at der umiddelbart ikke findes mange bedre alternativer til den nuværende regering. De fleste moderate politikere blev dræbt under folkemordet. En løsning for de fleste donorlande har været i den officielle retorik at støtte styret, og samtidig at undlade at give bistandsressourcer direkte til Rwandas regering. I forhold til før folkemordet, bliver en langt større del af hjælpen nu givet multilateralt gennem internationale organisationer og finansielle institutioner, eller gennem NGO er, i stedet for direkte bilateral støtte til regeringen. Flere lande, heriblandt Danmark, Japan og Norge har fra begyndelsen valgt at fokusere på humanitær hjælp udenom regeringen i stedet for udviklingsbistand (OECD 1999, 11). Donorlandene er generelt enige i målene for bistanden i Rwanda, men reagerer ofte forskelligt på regeringens konkrete handlinger. Dette skyldes, at donorerne har lagt forskellige strategier for at opnå indflydelse på styret. Donorsamfundets positive lejr over for Rwandas regering, USA og Storbritannien, har valgt at involvere sig med styret, for gennem udviklingen af et tæt personligt forhold at kunne influere regeringen mest muligt. Heroverfor har den skeptiske lejr, Tyskland, Belgien, Schweiz og Frankrig, i højere grad udtrykt kritik af styret og har vist sig parate til at stoppe bistanden (OECD 1999, 36). To eksempler illustrerer forskellene i donorreaktioner. Rwandas styre indtog i 1995 med voldelige midler flygtningelejren i Kibeho i det sydvestlige Rwanda, med anklager om, at den husede folkemordsgerningsmænd. Umiddelbart efter stoppede alle store donorer deres bistand til Rwanda, med undtagelse af Storbritannien, der i stedet øvede uformelt diplomatisk pres på Rwandas regering (OEDC 1999, 18). Til afholdelse af valgene til parlamentet og præsidentposten i 2003 donerede Storbritannien og EU store mængder støtte, i modsætning til Nederlandene, der indefrøs deres finansielle hjælp pga. at flere oppositionspolitikere var forsvundet. Valgene konsoliderede RPF s magt, og blev af EU-observatører kritiseret for at være foregået under trusler og fængsling af oppositionspolitikere (EU-Formandskab 2003, Reyntjens 2004). Konsekvensen af den manglende koordination i donorsamfundet kan blive en forringet effekt af det pres, der kan sættes på Rwandas nuværende regering. Imidlertid ønsker donorerne ikke på alle områder at stille krav til regeringen. På menneskerettighedsområdet har der stadig i dag lydt påfaldende få protester fra donorsamfundet. Igen illustrerer to eksempler donorernes manglende reaktion på området. DEN NY VERDEN 2004:2 Først yndling, siden folkemordsoffer og nu forsøgskanin 39

9 DEN NY VERDEN 2004:2 Lene Aggernæs 40 I 1997 besøgte FN s Menneskerettighedskommissær Rwanda og kritiserede, at det internationale samfund af politiske årsager så igennem fingre med Rwandas regerings menneskerettighedsovertrædelser. USA var uenig i denne kontante facon og annoncerede yderligere 4 mio. dollars i støtte, samtidigt med at Verdensbanken godkendte et nyt lån til Rwanda. Året efter forhindrede Rwandas regering medarbejdere fra FN s lokale kontor for menneskerettigheder i at rejse rundt i landet for at undersøge menneskerettighedssituationen. FN lukkede herefter kontoret. Flere donorer kritiserede regeringen for dette træk, men det fik ingen konsekvenser for tildelingen af bistand. Eksemplerne rejser spørgsmålet, hvorvidt donorernes vægt på overholdelse af menneskerettighederne i Rwanda blot er retorik. Noget tyder på, at andre hensyn spiller ind, såsom folkemordskreditten. En rapport udført for OECD (OECD 1999, 26) peger på, at der i donorsamfundet er en følelse af at være politisk og etisk begrænset i at fordømme Rwandas styre, pga. donorsamfundets manglende indsats for at standse folkemordet. Dette giver ekstra folkemordskredit til Rwanda, som derfor tillades bredt manøvrerum til sikkerhedspolitiske handlinger. Rwandas modreaktion Hvordan reagerer Rwanda på donorernes bistandsstrategier? Hos Rwandas regering er der stor mistro over for donorsamfundet, som skyldes donorernes manglende reaktion under folkemordet, og at hjælpen umiddelbart efter folkemordet i højere grad fokuserede på hutu-flygtningelejre end de overlevende fra folkemordet. Det, at mange donorer forsøger at undgå at tildele bistandsstøtte direkte bilateralt, og derudover er ukoordinerede i deres krav, har bidraget yderligere til regeringens frustration og mistro over for donorsamfundet. Rwandas regering har ofte demonstreret, at den er herre i eget hus. Flere gange har Rwandas regering smidt udenlandske NGO er ud af landet, i øvrigt uden reaktion fra donorsamfundet. Også i den seneste tid ses lignende tilfælde. I juni 2004 truede et parlamentsudvalg med at forbyde bl.a. Care International, hollandske og norske NGO er at arbejde i landet, udfra anklage om, at NGO erne støttede ekstremistiske grupper i Rwanda, der fremmede en ny folkemordsideologi. Selvom Rwanda er afhængig af fortsat støtte, er det lykkes Rwandas regering i vigtige spørgsmål at trodse donorerne. Rwanda blev ved med at intervenere i DRC, afviste opfordringer om, at Det Internationale Krigsforbrydertribunal skulle undersøge angivelige krigsforbrydelser begået af RPF-enheder under folkedrabet, den gentagne intervention i DRC, og fortsatte overgreb på menneskerettigheder.

10 To mulige forklaringer på, hvorfor donorerne tillader Rwandas regering et så stort råderum uden at stoppe bistandshjælpen, er for det første folkemordskreditten, og for det andet, at konditionalitet kan have konsekvenser, donorerne ikke ønsker. Konditionalitet eller gode venner Hvis folkemordskreditten skal bruges som legitim forklaringsfaktor på donorernes manglende reaktion på overtrædelser af menneskerettigheder, er det nødvendigt at skelne mellem sikkerhedshensyn og systematisk chikane mod regeringens opponenter. Ifølge Uvin (2001) er donorerne på nuværende tidspunkt den vigtigste kontrolinstans over for Rwandas regering, og bør tage denne rolle alvorligt. Når krænkelser af menneskerettigheder ikke fordømmes, ansporer donorsamfundet til en opfattelse hos styret af, at overtrædelser ikke får konsekvenser. Dette giver regeringen mindre tilskyndelse til at stoppe overgrebene, en erfaring, der ikke til fulde er implementeret i udviklingspolitikken over for Rwanda. Politisk konditionalitet er en metode til at give styret tilskyndelse til at overholde menneskerettighederne. Problemet er, at betingelser for bistanden ofte har vist sig ikke at virke: Truslen om at stoppe bistanden er utroværdig, fordi den har været fremsat før uden konsekvenser. Ej heller er truslen alvorlig nok, fordi den ikke er koordineret iblandt donorerne, eller kravet er fremsat på et område, styret finder så essentielt for dets overlevelse, at det ikke vil gå på kompromis. Hvis truslen ikke virker, må donoren gå linen ud og stoppe bistanden, men dette er ikke uden konsekvenser. For det første vil det ofte gå ud over samfundets svage, der blev tilgodeset af støtten, og den politiske og økonomiske situation vil blive forværret. For det andet vil donoren miste muligheder for indflydelse hos styret. Men med det sagt, kan konditionalitet og trusler have en effekt. Der skete fx forbedringer, da donorsamfundet påtalte den forrige regerings overtrædelser før folkemordet. Flere donorer, såsom USA og Storbritannien, bakket op af Verdensbanken og OECD s retningslinier (OECD 2001), har i Rwandas tilfælde valgt en strategi, der står i modsætning til konditionalitet: Langsigtet konstruktiv involvering med Rwandas regering, der skal give mulighed for dialog og dermed indflydelse på styret. Risikoen ved denne det stille diplomati -strategi er dog en begrænset mulighed for at sige fra, og at donoren vil kunne kritiseres for at være implicit medskyldig i regeringens handlinger. DEN NY VERDEN 2004:2 Først yndling, siden folkemordsoffer og nu forsøgskanin Valget mellem konditionalitet og involvering er et helt centralt dilemma donorer står overfor i tilfælde som Rwanda og andre udviklingslande, 41

11 DEN NY VERDEN 2004:2 Lene Aggernæs 42 som er på vej til eller hvor, der har været konflikt. En måde at undslippe dilemmaet kunne være principfast opførsel (OECD 1999b), hvor der sættes en klar bundlinie for, under hvilke forhold fortsat involvering med styret kan finde sted. Her skal donorerne dog være påpasselige med ikke derved at legitimere alle overtrædelser indtil bundlinien. Nogle donorer, heriblandt Storbritannien, har udviklet Memoranda of Understanding, hvori donoren ekspliciterer de forventninger til fremskridt, der ønskes på fx menneskerettighedsområdet, hvilket så danner baggrunden for den politiske dialog med Rwanda. Et tredje skridt er tendensen til kontraktlignende forhold for langvarige bistandsrelationer såsom EU s Cotonou-aftale fra 2000 med bl.a. afrikanske lande, hvori der indgår klausuler om dialog og konsultation, såfremt principper om menneskerettigheder m.v. ikke overholdes. At sætte principper for involvering og lave regler for dialog angående overtrædelser af menneskerettigheder kunne være en måde for donorerne at adressere problemerne i stedet for den manglende donorreaktion, der har været set før og efter folkemordet. Lært af erfaringerne? Er donorernes udviklingspolitik efter folkemordet udtryk for, at de har lært af erfaringerne fra før folkemordet? Hertil kan svares både ja og nej. Donorsamfundet har taget ved lære fra tiden op til folkemordet, at i en ustabil og kritisk periode skal donorerne være påpasselige med at presse for hårdt på med demokratiseringskrav. Da overgangsregeringen i 1999 ønskede at forlænge overgangsperioden i yderligere fem år af frygt for, at et valg ville føre til polarisering og ekstremisme, viste donorsamfundet forståelse, bakket op af forskere (Uvin 2001). Heroverfor har donorer i mindre grad lært af erfaringen, hvad angår varetagelsen af menneskerettighederne. Ofte sker der stadig ingen fordømmelse fra donorsamfundets side ved overtrædelse af menneskerettigheder. Dette til trods for, at selv når donoren har anlagt en involveringsstrategi, er der mulighed for at fordømme overtrædelser. Folkemordskreditten spiller åbenlyst stadig en rolle. Et område, hvor donorerne til gengæld kan siges at have lært af erfaringen, i den forstand at de forsøger nogle nye tiltag, der burde have været igangsat op til folkemordet, er hvad Uvin (1998) kalder positiv konditionalitet. Her retter selve bistandsprojekterne sig mod de samfundsområder, der bør gives større politisk opmærksomhed. Modsat før folkemordet bliver en stor del af bistandsmidlerne nu brugt til projekter, der retter sig mod at forbedre civilsamfundets sociale og politiske betingelser. Det gælder især støtte til det nationale retsopgør efter folkemordet, menneskerettighedsområdet og forsoning.

12 Der er få lande i historien, hvor eksterne aktører er gået så aktivt ind i retsopgør som i Rwanda. Som beskrevet i to andre artikler i dette nummer, er der blevet etableret et Internationalt Krigsforbrydertribunal for Rwanda, der skal dømme folkemordets hovedansvarlige og de groveste forbrydelser, og der er i mindre grad brugt midler til at genopbygge retsvæsenet internt i Rwanda. På menneskerettighedsområdet blev der, foruden det senere nedlagte FN-landekontor, doneret midler til undervisning i menneskerettigheder og til lokale menneskerettigheds- NGO er. Donorerne har på forsoningsområdet initieret projekter såsom undervisning i fred, forbedring af medier og projekter for demobilisering. Mens ikke alle projekter har haft lige stor effekt, er de eksempler på et fundamentalt skift, der i midten af 1990 erne skete i donorsamfundets bistandsstrategi. Forsøgskanin for den ny bistandsdagsorden Med de nye fokusområder for bistanden har Rwanda været blandt forsøgskaninerne for den agenda for postkonflikt-bistand, der er opstået siden midten af 1990 erne. Her har bistanden med termen overgangsbistand fået til opgave at etablere strukturel stabilitet ved at skabe social fred, respekt for menneskerettighederne, økonomisk og social udvikling samt (gen)opbygning af politiske institutioner og retssamfund (Danida 2000). Postkonflikt-agendaen skal ses i forbindelse med den generelle re-definering af bistandshjælpens rolle, der har fundet sted efter den Kolde Krig, og som er beskrevet i et tidligere nummer af Den Ny Verden (nr. 1, 2003). Dette kan bl.a. ses i OECD s udviklingskomités retningslinier for forebyggelse af konflikt, i FN-generalsekretærens udtalelser, EU s sikkerhedsstrategi og Udenrigsministeriets bistandsstrategi. I den nye bistandsdagsorden ses bistanden som havende en præventiv rolle for konflikt, idet bistanden kan og skal gå ind og påvirke de strukturelle sociale, økonomiske og politiske processer, der forårsager konflikt. Også ved bistandshjælp i postkonfliktsituationer som i Rwanda, skal dette konfliktforebyggende fokus sættes ind, idet postkonflikt-lande har markant øget risiko for at falde tilbage i konflikt (Collier 2003). Den nye dagsorden har gjort det sværere at være donor. I stedet for den (forestillede) apolitiske tilgang til udviklingsbistanden, der eksisterede under den Kolde Krig, skal donorer nu tage stilling til interne politiske spørgsmål, når de tilrettelægger deres projekter og programmer til at møde modtagerlandets sociale og politiske udfordringer. Dette må indebære et større ansvar hos donorerne for de konsekvenser, udviklingspolitikken medfører. DEN NY VERDEN 2004:2 Først yndling, siden folkemordsoffer og nu forsøgskanin Den inkonsistente udviklingspolitik over for Rwanda viser, at også den nye agenda indebærer vigtige spørgsmål: Hvordan sikres en bedre ko- 43

13 DEN NY VERDEN 2004:2 Lene Aggernæs 44 ordination donorer imellem? Hvordan findes balancen mellem at ville udvikle og genopbygge et land, og samtidig undlade at støtte et repressivt styre? Hvornår skal donoren sige fra over for overtrædelser af menneskerettighederne? Og i hvor høj grad kan og skal donorsamfundet definere, hvad der er bedst for modtagerlandet? I Rwandas tilfælde er problematikkerne accentueret af, at folkemordets efterfølgende relationer mellem modtagerland og donorsamfund er præget af mistro og dårlig samvittighed. Dette gør det både svært, men også nødvendigt at finde optimale løsninger. Lene Aggernæs er studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Litteratur Amnesty Rwanda Report Amnesty. 2004b. Rwanda: The enduring legacy of the genocide and war. April Andersen, R How multilateral development assistance triggered the conflict in Rwanda. Third World Quarterly, vol. 21, no. 3: Collier, P. et. al Breaking the conflict trap: Civil war and development policy, Washington: World Bank and Oxford University Press. EU-Formandskab Declaration by the Presidency on behalf of the European Union concerning parliamentary elections in Rwanda. Pressemeddelelse 13491/03 Fein, H The three p s of genocide prevention: With application to a genocide foretold Rwanda. I Protection against genocide: Mission impossible?, ed. Riemer. N. Westport, CT: Praeger Publishers. FN Prevention of armed conflict. Report of the Secretary-General. A/55/985-S/2001/574. FN-ekspertpanel Final report of the panel of experts on the illegal exploitation of natural resources and other forms of wealth of DR Congo. S/2002/ Gundel, J. & F. Stepputat Dagsorden for fred: Bistand og væbnede konflikter. Den Ny Verden, 36. årgang, no. 1. Human Rights Watch Human rights overview: Rwanda. 01/01/2004 Human Rights Watch Rwanda: Parliament seeks to abolish rights group. NY, 02/07/ ODI Aid in difficult environments: Rwanda case study. By Piron, L. & A. McKay.

14 OECD/DAC The limits and scope for the use of development assistance incentives and disincentives for influencing conflict situation, case study: Rwanda. By Baaré, A. et.al. Paris. OECD/DAC. 1999b. The influence of aid in situations of violent conflict. By Uvin, P. Paris. OECD/DAC The DAC guidelines: Helping prevent violent conflict. Paris. Reyntjens, F Rwanda, ten years on: From genocide to dictatorship. African Affairs vol.103 no 411: Udenrigsministeriet Joint evaluation of emergency assistance to Rwanda. Vol. I-V. By Steering Committee of the Joint Evaluation of Emergency Assistance to Rwanda. København. Udenrigsministeriet Voldelige konflikter i udviklingslandene. København. Udenrigsministeriet En verden til forskel: Regeringens bud på nye prioriteringer for dansk udviklingsbistand København. Uvin, Peter Aiding violence: The development enterprise in Rwanda. West Hartford: Kumarian Press. Uvin, Peter Difficult choices in the new postconflict agenda: The international community in Rwanda after the genocide. Third World Quarterly vol 22, no.2: DEN NY VERDEN 2004:2 Først yndling, siden folkemordsoffer og nu forsøgskanin 45

15 DEN NY VERDEN 2004:2 Lene Aggernæs 46

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

I skyggen af et folkedrab

I skyggen af et folkedrab I skyggen af et folkedrab Rwanda ti år efter T i d s s k r i f t f o r i n t e r n a t i o n a l e s t u d i e r DIIS - København - 20 0 4 DEN NY VERDEN 2004:2 I skyggen af et folkedrab 1 John Borton og

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3288 - Udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3288 - Udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3288 - Udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 13. januar 2014 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20.

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Internationalt mandat (vedtaget 2004) Beskyttelse og fremme af varige løsninger på flygtninge- og

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Til Trine og Gustav Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F 2200 København N Tlf. 35363635 Fax: 35247868 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Notat Til 92-Gruppen Fra Kim Carstensen Dato 18. september 2005 Emne Rapport fra FN-topmødet 14-16

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar

P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar P7_TA-PROV(2012)0142 Situationen i Burma/Myanmar Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om situationen i Burma/Myanmar (2012/2604(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 18-21 i

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Efter mere end 50 år med traditionel udviklingsbistand fra de rige til de fattige lande er bistandsbegrebet under fundamental forandring. Der tales om et nyt paradigme,

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER - Danmarks indsats mod aids skal under lup FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m o r m o d A i d s ı L i l l

Læs mere

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 30. august 2014 (OR. en) EUCO 163/14 CO EUR 11 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Ekstraordinært møde i Det Europæiske

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28. Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3447 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3447 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3447 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2016-32 Center for Europa og Nordamerika Den 3. februar 2016 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention:

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere