Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Transkript

1 Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til kystdirektoratet på tlf.nr eller via A. Oplysninger om ansøger Her anføres navn, adresse m.v. på ansøger. Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Se eksempler i vejledningen. Er der tale om flere ansøger, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Naturstyrelsen Hovedstaden Adresse Boveskovgård, Dyrehaven 6 Postnr. By 290 Klampenborg Telefon nr. Mobil nr hst@nst.dk Er ansøger ejer af ejendommen hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Heidi Stranddorf Adresse Postnr. By 290 Klampenborg Telefon nr. Mobil nr heiks@nst.dk Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1 Gr Nr. 154 Boveskovgård, Dyrehaven 6

2 C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Adresse Afdeling 204, Jægersborg Dyrehave, Naturstyrelsen Hovedstaden Postnr. By Kommune 290 Klampenborg Lyngby-Taarbæk Matrikel nr. Ejerlav 4 D. Hvad søges der om beskyttelse mod? Erosion Oversvømmelse Udfyld punkterne E-H Udfyld punkterne E-F og I-J E. Beskrivelse af eksisterende forhold Findes der allerede kystbeskyttelse på ejendommen? Nej Ja, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfde Bølgebryder Dige Andet: Der findes nedbrudte høfder på strækningen, men ikke hvor renoveringen gennemføres Hvis ja, angiv dok.nr. for evt. tilladelse: eller Ca Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2 Gr Nr. 154 Omtrentligt år for etablering:

3 F. Værdier Hvilke værdier ønskes beskyttet? Hus eller anden bebyggelse med faste installationer Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet, hvilket: Området er omfattet af Springforbifredningen og består af anlagt urban sti ved kysten samt af parken Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? (Beskriv f.eks. hyppigheden af tidligere oversvømmelser, kysttilbagerykningens omfang, skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.) Inspireret af Danmarks Naturfredningsforenings stifter, Stuckmann, etablerede Stauning en plan for området. Planen gik ud på at skabe adgang for offentligheden (københavnere) til kysten og at (gen-)etablere sammenhæng mellem Dyrehaven og kysten. Staten har således siden 190 erne opkøbt ejendomme på strækningen med henblik på nedrivelse og at åbne adgangen for offentligheden. Det eksisterende anlæg er rester af de oprindelige haveanlæg og består således af meget forskellige-artede udtryk. De fleste af anlæggene er forholdsvist urbane. Rekreative formål har fra haveanlæggenes oprindelse været hele tanken med anlæggene. I takt med at anlæggene er blevet erhvervet af staten er de blevet gjort offentligt tilgængelige og den rekreative benyttelse er således fortsat blot er den betydeligt udvidet i forhold til, da de var privatejet Nærværende projekt er en blanding af vedligehold og renovering med det rekreative som central element. Disse muligheder søges genskabt/bibehold med denne første fase af renoveringen. Kysten er blevet stærkt beskadiget over en længere periode og er nu visse steder stort set styrtet i havet Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk Gr Nr. 154 Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på år: Forventningen til det renoverede anlæg er år, hvor beregningerne er baseret på en levetid på 0 år. Der er taget hensyn til en vandstandsstigning forårsaget af klimaforandringer.

4 G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til: Er der tale om: Fodring (sand/ral) Etablering af ny kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Høfde Forstærkning/renovering af anlæg Bølgebryder Fjernelse af eksisterende anlæg* Andet: *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig H. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4 Gr Nr. 154 Materiale på nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen

5 I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Hvilken type kystbeskyttelse Er der tale om: Dige Etablering af ny kystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Fodring (hævning af terræn med sand/ral) Forstærkning/renovering af anlæg Andet Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse* *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5 Gr Nr. 154

6 K. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag Vedhæftet findes Myndighedsprojekt Notat vedrørende erosionsbeskyttelse, dimensioneringsgrundlag, dimensionering af anlæg, herunder topkote, hældning af anlæg, returhændelser, ved Springforbi ved Karsten Mangor, DHI samt Af notatet fra DHI fremgår at den kompenserende sandfodring bør være i størrelsesordenen 200 m / år. Sandfordringen foretages som angivet senest hvert tiende år. Det tilførte sand skal have middelkornstørrelse 0,2 0,25 mm, velsorteret, gerne med op til 15 % grus og ral. L. Offentliggørelse af ansøgningen Det er Kystdirektoratets praksis, at ansøgningens oplysninger fra punkterne C-K offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside Det sker som led i den høring og orientering, som Kystdirektoratet er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6 Gr Nr. 154 Jeg er indforstået med at oplysninger fra punkterne C-K kan offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside

7 M. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) 8 juli 2015 Naturstyrelsen Hovedstaden Underskrift Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks Lemvig Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 7 Gr Nr. 154 Eller via kdi@kyst.dk

8 Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse) Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på kdi@kyst.dk. Punkt A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund eller at kystbeskyttelsen foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Punkt B. Oplysninger om ansøger, hvis denne ikke er grundejeren Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejere. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger. Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Punkt C. Anlæggets placering Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en grundejerforening. Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. Punkt D. Hvad søges der om beskyttelse mod Her angives om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være behov for begge dele. For at få tilladelse til erosionsbeskyttelse (f.eks. sand- eller ralfodring, skræntfodsbeskyttelse, høfde, bølgebryder) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod erosion. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af havets erosion inden for en kortere årrække. Kystdirektoratet vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside For at få tilladelse til højvandsbeskyttelse (f.eks. dige, skråningsbeskyttelse, højvandsmure, sand- eller ralfodring) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod oversvømmelse. Behov for beskyttelse mod oversvømmelse siges at være til stede, når markante eller gentagende oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel, løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Kystdirektoratet vurderer behovet både i forhold til det man ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 8 Gr Nr. 154 Punkt E. Oplysninger om eksisterende forhold på ejendommen Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til

9 kystbeskyttelse på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår. Punkt F. Værdibetragtning Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejer at gøre sig tanker om hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske (især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af det beskyttede kan medtages i vurderingen. I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere oversvømmelser af grunden. Punkt G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt H. Nødvendige bilag til ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort, med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette samt dennes afstand til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod erosion, kan findes på Anlæggets dimensionering: Kystbeskyttelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse, og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker, at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 9 Gr Nr. 154 Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges bl.a. landskabelig og visuelle påvirkninger og om der bør suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer.

10 Søkort, hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet. Fotos: Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort med matrikelgrænser og højdekurver, skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på Anlægets dimensionering: Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Fotos: Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt K. Andre oplysninger Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 10 Gr Nr. 154 Punkt L. Offentliggørelse af oplysninger Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder.

11 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 11 Gr Nr. 154 Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.

12 Kyststi Springforbi Myndighedsprojekt for fase juli 2015 Fotograf Anne Prytz Schaldemose

13 Kystsi Springforbi Helhedsplan og fase 1 Naturstyrelsen Hovedstaden har igangsat projektet Kyststi ved Springforbi skitsering, visualisering, detailprojektering og udarbejdelse af komplet udbudsmateriale. Projektet omhandler en renovering af udvalgte strækninger af kyststien, som løber mellem Trepilevej nord for Taarbæk til Strandmøllekroen langs Øresund. Strækningen består af en sammensat strandpromenade med tilhørende betonmure og stensætninger mod Øresund. Opgaven Kyststi Springforbi har dels til formål at udarbejde en helhedsplan for området, som kan realiseres i faser, samt dels at udvælge elementer som kan realiseres som fase 1 i Helhedsplanen og udvælgelsen af fase 1 er udarbejdet i tæt samarbejde med lokale borger, brugere og øvrige interesseorganisationer, som er engageret i områdets historie og bevarelse. Med udgangspunkt i en økonomisk ramme er det i fase 1 prioriteret at genskabe udvalgte dele af den 1. km lange strækning som i dag er i dårligst stand, forbedre tilgængeligheden til området, samt prioritere at etablere en ny sti i den højere liggende park ved Springforbi. Desuden er genskabelsen af stedets rekreative muligheder tillagt stor vægt. Prioriteringen er sket ud fra den overordnede intention om at forsat kunne tilbyde brugerne adgang fra Trepilevej i syd til Strandmøllekroen i nord. Foto fra opgaveområdet 2 ABSOLUT LANDSKAB & BOGL Helhedsplan Helhedsplanen og fase 1 bygger på ønsket om at tage udgangspunkt i områdets eksisterende kvaliteter og karakter, som er præget af nærheden til havet, promenadens og stedets historie og sammensathed. Promenaden er opstået af, at tidligere private villaer med egen kyststrækning er opkøbt af staten og siden 1940 erne revet ned og indgået i en overordnet plan om at skabe rekreative områder til offentligheden både med adgang til kysten og ønske om at skabe sammenhæng til Dyrehaven. Derved er der over tid opstået en 1. km offentligt tilgængelig sti tæt på Øresund. Projektet bygger videre på enkle og robuste materialer som betonmure, stensætninger af natursten, samt grus, jord og græs på stier og falder. Renoveringerne og forbedringerne skal indpasse sig det eksisterende landskab og fremstå enkelt og robust med respekt for stedets eksisterende kvaliteter. I helhedsplanen er intentionen at bevare promenaden i vandkanten ved etapevis at forny og klimasikre stien ved at hæve den ca. 5 cm, samt styrke kystsikring med nye betonmure og supplerende natursten ud mod havet de steder hvor stien renoveres. Derudover rummer helhedsplanen tiltag der skal styrke oplevelsesværdierne på strækningen ved at genindføre høfder til badning og isætning af både, skabe udsigtspladser og opholdsmuligheder i parken og styrke de rekreative muligheder særlig ved Trepilevej i syd, Springforbi midt i området og Strandmøllekroen i nord. Ved de tre nævnte steder er intentionen at styrke koblingen til Dyrehaven og derved få området til at hænge bedre sammen med Dyrehavens stier og attraktioner. Mellem de nævnte steder er intentionen at bevare roen og nærheden til vandet som vigtige pauser mellem de tre steder hvor der er faciliteter til de mange aktive brugere af området. gang fra nord til syd, samt at sikre god adgang via op- og nedgange på hele strækningen er der udvalgt 7 delstrækninger, der udbydes som fase 1. Det specifikke projekt Der er i fase 1 en økonomisk ramme på 4-5 millioner, som skal sikre området en ny selvstændig og bæredygtig funktionalitet. Indeholdt i det er almindelige oprydning, klimasikret sti på udvalgte strækninger, hvor sti og kystsikring hæves op til 5cm, renovering af eksisterende op- og nedgange, samt bedre håndtering af inde- og udefrakommende vand. De nye tiltag skal tilpasse sig stedets eksisterende kvaliteter, materialer og forhold. Projektet skal også afspejle ideen om at koble Dyrehaven og Kyststien bedre sammen, så adgangen til vandet bliver tydeligere fra p-pladserne ved Trepilevej og Springforbi. Der anlægges derfor en forbindende sti oppe i parken mellem Springforbi og kysten, samt en langsgående sti nord for Stokkerup til Strandmøllekroen. Med udgangspunkt i at mødekomme borgernes ønsker og Naturstyrelsens krav om at sikre ad- Dele af opgaveområdet ligger inden for Springforbi Fredningen. Springforbifredningens hensigt er blandt andet at skabe adgangen til kysten og dens rekreative muligheder og at skabe sammenhæng mellem kysten og Dyrehaven. Hele strækningen er omfattet af Strandbeskyttelseslinjen. Der foretages renoveringer af den eksisterende kystbeskyttelse på visse strækninger. Hertil søges tilladelse. Endelige gælder Skovloven i området, og der søges tilladelse til renoveringsarbejdet af denne. Lovmæssige forhold Der foretages ikke fornyelser eller renoveringer, der ændrer på stedet funktion eller samlede udtryk. Og der søges derfor om tilladelse til gennemførsel af renoveringsprojektet, samt midlertidige tilladelser til byggepladser.

14 Kyststi Springforbi Strandmøllekroen Oversigtsplan 1:5000 Oversigtsplan med angivelse af to planudsnit og de 7 delområder, som udgør fase 1 i renoveringen af den 1. km lange kyststi langs Øresund. Renoveringen tager afsæt i stedets historie, eksisterende kvaliteter og materialer. Planudsnit nord 6 Ny sti i parken A 5 Ny kyststi, kystbeskyttesle og renovering af asfaltrampe 7 Ny sti til strandvejen 4 Ny kyststi, kystbeskyttesle og renovering af granittrappe Stokkerup Dyrehaven Planudsnit syd Renovering af hul i mur 2 en dvej Stran Renovering af huller i mur 1 Ny kyststi, kystbeskyttesle ink. vandtrappe A) Visualisering af ny grussti i parken Trepilevej Villa Capri Myndighedsprojekt PLAN 1:5000

15 Kyststi Springforbi Renovering af hul i mur Planudsnit syd med delområde 1- Planudsnit med delområde 1-, som indeholder renovering af kyststi og kystbeskyttelse - inklusiv etablering af en betonvandtrappe til rekreativ brug. Derudover indeholder delområde 2 og forslag til reparation af huller i muren og reparation af strækninger af kyststien som er ødelagt. Både vandtrappe og reparationen af hullerne løses med henblik på at få vandet ledt væk fra stien og hurtigt ud i havet og således, at materiale tabet bliver mindst muligt. Vandtrappe og platforme etableres i beton uden en kant mod havet for at tilgodese af arealerne kan tåle at bliver overskyllet af vand og bølger. Løsningen styrker samtidige de rekreative kvaliteter ved at styrke nærhed til vandet. Delområde 1 renoveres fuldt. Det vil, at stien genetableres og der etableres ny stensætning. Der etableres også ny stensætning, hvor brud på mur repareres med betondæk. Strækningerne imellem delområderne renoveres ikke, men eksisterende stensætninger forberedes og genplaceres. 2 n veje d n Stra Renovering af huller i mur og kilde 1 B B) Visualisering af beton promenade og kystbeskyttelse PLANUDSNIT 1: Myndighedsprojekt Ny kyststi, kystbeskyttesle ink. beton vandtrappe

16 Kyststi Springforbi Planudsnit nord med delområder 4-7 C D Planudsnit med de delområder, som omhandler renovering af kyststi, kystbeskyttelse, høfde og asfaltrampe, samt ny grussti i den højere liggende park. I delområde 4 og 5 anvendes et enkelt system af L-elementer, som sættes mellem grusstien og stensætningen. For at undgå erosion af grusstien etableres et system af vandrender, der leder vandet til havet. Den nye sti hæves i forhold til den eksisterende sti for at imødekomme fremtidig havvandsstigning. 5 6 Ny kyststi, kystbeskyttesle samt renovering af asfaltrampe og høfde Ny sti i parken 7 C ) Visualisering af fremtidig kyststi med L-element mur, vandrender og grus. nd Stra Parkering Springforbi n veje Ny sti til strandvejen Granittrappe 4 Ny kyststi, kystbeskyttesle og renovering af granittrappe Stokkerup D) Visualisering af fremtidig sti i parken. PLANUDSNIT 1: Myndighedsprojekt

17 Kystbeskyttelse Principtegninger af L- element og vandrender Renoveringen af kyststien bygger på gennemgående principper om at hæve den fremtidige sti, sikre at vandet ledes væk fra stien ved brug af åbninger og vandrender, samt etableringen af nye betonmure ud mod havet. I delområde 4 og 5 anvendes et L-element, der sættes som erstatning for en tidligere mur, som i dag er ødelagt eller helt forsvundet. IKKE MÅLFAST PLAN, 1:400 6 Myndighedsprojekt

18 Kystbeskyttelse Princip snit af stensætninger På udvalgte delstrækninger skal kystbeskyttelsen fornyes ved at etablere ny betonmur med tilhørende vandrender, samt nye stensætninger mod havet. Stensætning etableres ved genbrug af eksisterende natursten, supplering med nye store og mindre sten. Stensætningen etableres med en 1: hældning som vist på tegningen. IKKE MÅLFAST 7 Myndighedsprojekt

19 Delområde 1 25 Betonpromenade og kystbeskyttelse 60 I delområde 1 etableres en ny betonpromenade i den oprindelige stis forløb. Tidligere var stien sænket på denne strækning for at skabe rekreative muligheder. Den nye sti hæves i forhold til den oprindelige. For at genskabe og styrke de rekreative muligheder og sikre den fremtidige adgang til vandet, som oprindelige kendetegnede denne del af strækningen, etableres en ny betonvandtrappe. Ny betonpromenade og vandtrappe etableres så den kan tåle overskylning af vand og der etableres ikke mur med kant ud til havet. 25 C SNIT BETONPROMENADE C-C 1:100 C A vandtrappe A 15 m SNIT BETON VANDTRAPPE A-A 1:100 PLAN 1:00 8 Myndighedsprojekt

20 Delområde 2 Reparation af sti, mur og afvanding Flere steder langs kyststien er den eksisterende mur ødelagt, så stigruset er skyllet væk og kystbeskyttelsen svækket. En traditionel reparation af muren vil fortsat være et sårbart punkt og der er derfor valgt en løsning, hvor hullet bevares, men stien bagved styrkes ved at etablere en betonplade, som tåler vand og leder vandet tilbage ud i havet. Stien tilføres grus men forbliver derudover uforandret. REPARATION AF MUR SNIT D-D 1:100 Isometri af beton element med vandrende Isometri af beton element uden vandrende IKKE MÅLFAST 9 Myndighedsprojekt

21 Delområde Reparation af mur og kyststi Flere steder langs kyststien er den eksisterende mur ødelagt, så stigruset er skyllet væk og kystbeskyttelsen svækket. En traditionel reparation af muren vil fortsat være et sårbart punkt og der er derfor valgt en løsning, hvor hullet bevares, men stien bagved styrkes ved at etablere en betonplade, som tåler vand og leder vandet tilbage ud i havet. Stien tilføres grus men forbliver derudover uforandret. REPARATION AF MUR SNIT F-F 1:100 IKKE MÅLFAST PLAN 1: Myndighedsprojekt

22 Delområde 4 Kyststi og beskyttelse Renoveringen omfatter etablering af ny hævet sti, nye L-elementer og en renovering og tilpasning af den eksisterende granittrappe, som forbinder park og promenade GRØFT, PROMENADE OG L-ELEMENT SNIT I-I 11 Myndighedsprojekt PLAN 1:00

23 Delområde 4 Kyststi og beskyttelse Renoveringen af denne strækning omfatter etablering af ny hævet sti, nye L-elementer og en renovering og tilpasning af den eksisterende granittrappe, som forbinder park og promenade.. 25 GRANITTRAPPE, PROMENADE OG L-ELEMENT SNIT H-H 25 GRØFT, VANDRENDE OG L-ELEMENT SNIT G-G 12 Myndighedsprojekt

24 Delområde 5 Kyststi, beskyttelse og asfaltrampe Renoveringen omfatter etablering af ny hævet sti, nye L-elementer og en renovering af asfaltrampe, som forbinder park og promenade. Eksisterende høfde renoveres. 25 SNIT K-K 1:100 PLAN 1:00 1 Myndighedsprojekt

25 Delområde 5 Kyststi, beskyttelse og asfaltrampe Renoveringen omfatter etablering af ny hævet sti, nye L-elementer og en renovering asfaltrampe, som forbinder park og promenade. Eksisterende høfde renoveres 25 SNIT AF RAMPE MED OB N-N 1: SNIT J-J 14 Myndighedsprojekt

26 Delområde 6 & 7 Ny sti i Springforbiparken Markering med Skillaløg I delområde 6 og 7 etableres en ny forbindelse, der forbinder strækningen fra granittrappen og til Strandmøllekroen med en grussti i den højere liggende Springforbi park. Stien styrker adgangen til området og muligheden for at færdes både oppe og nede. I parken markeres et historisk felt ved at sætte Skilleløg i fodaftrykket af to villaer som tidligere lå i området. Ny sti parallel med kysten Ny forbindende sti mellem parkering og promenade PLAN 1: Myndighedsprojekt

27 Kyststi Springforbi Ingeniørnotat og beregninger Springforbi Kyststi. Myndighedsprojekt Ingeniørberegninger. Kortfattet notat 19. juni 2015 Ref. 1500/JJn På given foranledning har Naturstyrelsen efterspurgt dokumentation/beregninger for myndighedsprojektet for kyststien ved Springforbi. I den anledning skal følgende oplyses: 1. Generelt Inden for Vandbygning findes der ingen generelle normer for beregning af kystbeskyttelses projekter som ved det foreliggende projekt. Der er beregningsregler for stenkastninger/moler og har findes der en lang række formler, som er opstillet på basis af omfattende laboratorieforsøg. 2. Formler Den mest anvendte formel er Hudsons Formel til beregning af stenstørrelse og denne er anvendt til kontrol af de sten, som allerede ligger på kyststrækningen. Hudsons formel er: W = I/K (YsHs) (Ys/Yw -1)a og hvor: W Hs Yw Ys a K er blokkenes(stenenes) min. vægt er den signifikante bølgehøjde er vandets rumvægt er blokkenes (stenenes) rumvægt er skråningsanlægget er en faktor der afhænger af blokformen samt af den tilladte beskadigelse af konstruktionen Den mest anvendte størrelse for K er 2,5-,0 for storsten i løs kastning. Hertil kommer erfaringer med sammenhængende vandbygningstekniske konstruktionsregler, som bl. a. er anvendt ved den oprindelige kystindfatning for kyststien. Denne kan ses som en lav spunsvæg af træ ud for det oprindelige og meget flot udførte stenglacis som visse steder er ødelagt af tidligere bølgepåvirkninger og senest ved stormen Bodil.. Øvrige krav til konstruktionerne er Geotekniske beregninger for jordtryk på støttemure, som bl.a. er anvendt ved fravalg af en løsning med støttemur på en stejl skråning. Betonnormer med krav til beton og armering ved vantrappen og øvrige små støttemure. JJN Consult Jørn Jensen Bostedet Værløse 16 Myndighedsprojekt CVR-nr Civilingeniør mdl.af IDA M: T: E: joern@jjnconsult.dk

28 Kyststi Springforbi Ingeniørnotat og beregninger 17 Myndighedsprojekt

29 Kyststi Sprngforbi Ingeniørnotat I forbindelse med renoveringsarbejdet er der anvist arealer til byggeplads og oplagsplads på Naturstyrelsesarealer. Springforbi Kyststi. Myndighedsprojekt Høfder. Sediment og Tilsandningsforhold Kortfattet notat 26. juni 2015 Ref. 1500/JJn På given foranledning har Naturstyrelsen efterspurgt oplysninger om tilsandingsforholdene i forbindelse med myndighedsprojektet for kyststien ved Springforbi../. I den anledning vedlægges et oversigtskort Projekt samt luftfoto fra Goggle Earth - over kyststiens beliggenhed ved Beaulieu/Springforbi og følgende kan oplyses: 1. Generelt Kyststiens er beliggende ca. 1 km. nord for Tårbæk Havn, hvor der årligt oprenses ca kbm. sand. Havnefogeden oplyser at sandet komme sydfra og antagelig omfatter en del af det sand som periodevis tilføres Bellevue Strand. På luftfotoet og det vedhæftede kort kan ses den aktuelle kyststrækning, hvor bølgepåvirkningen især ved stormen Bodil har ødelagt den tidligere anlagte kyststi nord for Springforbi. 2. Projekt med vandtrappe og høfder Som det fremgår af myndighedsprojektet skal der udføres en vandtrappe og 2 små høfder med et meget beskedens fremspring langs kyststien. Disse fremspring for kystlinjen udgør for vandtrapppen mod syd ved Springforbi ca. 10 m og for høfderne mod nord bliver det højst 20 m.. Sediment- og tilsanding Vanddybdeforholdene ud for kyststien er beskedne, dvs. ca. 0,5 m vanddybde til max. 1,0m vanddybde, og havbunden er fast og stenet. De omhandlede konstruktioner vil ikke kunne holde på det sand som eventuelt måtte lægge sig syd for konstruktionerne. Der vil være storme fra nordlige retninger der vil føre sandet i Øresund mod syd, men den resulterende materialevandring med sediment er mod nord. Sandvandringen sker fortrinsvis på revlerne på 2m vanddybde eller mere. Endvidere vil det ikke kunne ske læsideerosion ud for de nævnte anlæg, der sikres med sten i fornødne størrelser for at beskytte konstruktionerne for bølge og is. 4. Konklusion Der vil efter min bedste opfattelse ikke være gener for sedimentaflejringer hverken opstrøms- eller nedstrøms de omhandlede anlæg. Ligeledes antages det ikke formålstjenligt at supplere kyststien eller konstruktioner med tilført sand f.eks. fra de årlige oprensninger fra Tårbæk havn. Dels på grund af den meget lave vanddybde, og dels at der ikke hverken mangler eller er brug for sand på kyststrækningen ud for den renoverede kyststi. 18 Myndighedsprojekt JJN Consult Jørn Jensen Bostedet Værløse CVR-nr Civilingeniør mdl.af IDA M: T: E: joern@jjnconsult.dk

30 Kyststi Sprngforbi Byggepladsplan 19 Myndighedsprojekt

31 Naturstyrelsen Boveskovgård Dyrehaven 6 DK 290 Klampenborg DHI Agern Alle Hørsholm Telefon Telefax Att: Heidi K. Stranddorf Ref: dhi@dhigroup.com Init: km Dato: Rev., 25 august 2015 Vedrørende Erosionsbeskyttelse ved Springforbi, Dimensioneringsforudsætninger for stabilitet og overskyl, samt vurdering af topkote og af sandtab forårsaget af kystsikring Kære Heidi Stranddorf 1. Indledning Naturstyrelsen har fået udarbejdet et projekt for renovering af erosionsbeskyttelse på dele af kyststrækningen ud for det offentlige areal ved Springforbi, en strækning på en længde af ca. 1,km. Projektet er udarbejdet af AbsolutLandskab med assistance fra JJN Consult. Kystdirektoratet har anmodet om at få følgende forhold belyst i forbindelse med ansøgningen om udførsel af renoveringsarbejderne. En faglig vurdering af hvor meget sediment skråningsbeskyttelsen forhindrer, at der bliver frigjort til nedstrøms kyst pr. lbm. pr. år. De bagvedliggende beregninger, som ligger til grund for valg af layout og optimering af skråningsbeskyttelsen (bølgepåvirkning, returperiode, klimaændringer, stenstørrelser, hældning, topkote, overskyldsprocent, varierende opbygning iht. filterkriterie) Naturstyrelen har anmodet DHI, i samarbejde med JJN Consult, at udarbejde et notat vedrørende de kysttekniske aspekter og dimensioneringsforudsætningerne for disse renoveringsarbejder. 2. Resumé og konklusioner I det følgende er indholdet af notater resumeret og konklusioner er anført. Beskrivelse af lokaliteten (afsnit ) Springforbi er et højtliggende morænelandskab som afsluttes imod Øresund med en gammel kystskrænt, som er beskyttet med skråningsbeskyttelse og diverse høfdelignende konstruktioner. Alle kystbeskyttelseskonstruktionerne er af ældre data og høfderne/kystforlandet er uvirksomme. Der er ingen sandstrande i området, bunden ud for kystbeskyttelsesanlæggene består at moræne med spredte sten og pletter af sand.

32 Villaer i området er løbende blevet opkøbt af staten og nedrevet, og området er nu en fredet naturpark som ejes af Naturstyrelsen. Kystbeskyttelsen i området blev voldsom skadet under stormen Bodil d. 6-7 dec Dette er baggrunden til nærværende renoveringsprojekt, som i denne første fase dog kun omfatter en samlet strækning på ca. 600m. Fastlæggelse af dimensioneringsforudsætninger (afsnit 4) Dimensioneringsforudsætninger i form af levetid og middeltidshændelse i relation til acceptabel overskridelse af de dimensionsgivende hændelser er diskuteret. Det er konkluderet af stabiliteten af konstruktionen skal dimensioneres for en levetid på 0 år og for en middeltidshændelse på 50 år. Virkning af overskyl for gående personer på stien er vurderet for en middeltidshændelse på 1 år mens skader på konstruktionen som følge af overskyl er vurderet for en middeltidshændelse på 50 år. For en levetid på 0 år er konservativt regnet med en vandstandsstigning på 0,5m grundet klimaforandringer. Dimensionsgivende vandstands- og bølgeforhold for ovennævnte hændelser er beregnet. De anbefalede dimensionsgivende vandstande og bølgehøjder er opsummeret i Tabel og Tabel 4. Disse dimensioneringsforudsætninger er benyttet til optimering af konstruktionen, jævnfør notat fra JJN Consult dateret d Vurdering af overskyl af stenkastning (afsnit 5) De påregnede skråningsbeskyttelse består af stenkastninger med en hældning på 1: afsluttet af en beton-bølgeskærm med topkote varierende imellem + 2.m og 2.5m. Vurderinger af overskyl er foretaget for en skråningsbeskyttelse med en topkote i + 2,4m. Vurderingerne af overskyl er foretaget for kombination af vandstande og bølger fra retningsintervallerne NV over NØ og for SØ. Situationer med højvande og bølger fra retningsintervallet NV til NØ er fundet at blive dimensionsgivende. Følgende overskyls-mængder er beregnet: For vurdering af virkning af gående personer på stien: 2015, MT = 1år: Overskyl q ~ 6 l/m/s 2050, MT = 1år: Overskyl q ~ 20 l/m/s Disse overskyls-mængder betyder under de nuværende forhold (2015) at udelukkende veludstyret og trænet personale vil kunne bevæge sig til fods på stien under en 1-års storm mens færdsel må frarådes for almindelige fodgængere. Hvis risikoen skulle mindskes til kun at være et spørgsmål om blot at blive våd ved 1-års stormen vil det kræve at konstruktionen forhøjes til omkring kote +,5m. I år 2050 vil havspejlsstigningen betyde at overskyllet vil være så stort at det selv for trænet personale vil være forbundet med fare at færdes på stien under en 1års hændelse, dette gælder i særdeleshed også for almindelige fodgængere. For vurdering af virkning for gående personer samt for stabilitet af konstruktionerne: 2050, MT = 50 år: Overskyl q ~ 150l/m/s Springforbi / KM / SKR / FLS

33 I en sådan situation vil det være forbundet med fare for alle typer fodgængere at færdes på stien. Ved let beskyttede stier eller græsdækkede stier kan man forvente udvikling af skader for overskyl større end 50 l/m/s (EurOtop, side ). Det må således forventes at der efter kraftige stormhændelser vil være behov for at udbedre den planlagte grussti bag ved bølgeskærmen. Erosionsforhold generelt (afsnit 6) Ud fra forholdene på stedet og generelle erosionsforhold som anført i Kystdirektoratets: Erosionsatlas for Danmark er det vurderet af Springforbistrækningen er udsat for en lille kronisk erosion, af størrelsesordene op til 0,1 m/år. Transportsimuleringer (afsnit 7) Transportforholdene på Springforbi strækningen er vurderet vha. simuleringer af litoraltransporten. Det er på dette grundlag vurderet at Springforbistrækningen er udsat for et erosionspres af størrelsesordenen 500m /år. Da rehabiliteringsprojektet omfatter en strækning på ca. 600m vil beskyttelsen af denne strækning medføre et potentielt sandtab på ca. 200m /år. Rehabilitering af høfderne indgår ikke i projektet, men det er beregnet af rehabilitering af en 12m lang høfde vil medføre et engangs-tab af sand på ca. 160 m. Kompenserende sandfodring (afsnit 8) Det er beregnet at der skal tilføres 200m sand per år for at kompensere for stenkastningens beskyttende virkning. Det foreslås at der tilføres en mængde på 1.000m hvert femte år eller 2.000m hvert tiende år. Sandet foreslås tilført som depotfodring, hvilket har økonomiske, miljømæssige og rekreative fordele. Specifikationen for fodringssandet er som følger: Strandsand med d50 mellem 0,2mm og 0,25mm, velsorteret, gerne med op til 15 % grus og ral. Der skal ikke kompenseres for tilstedeværelsen eller rehabilitering af høfderne fordi høfder ikke indgår i nærværende projekt.. Kort beskrivelse af lokaliteten Kysten langs Springforbistrækningen er befæstet med en stenkastning som beskyttelse for kyststien. Stien er beskyttet af en betonmur på vandsiden og af en betonmur op imod kystskrænten; tilstanden af kyststien varierer langs strækningen, se Figur 1. Springforbi / KM / SKR / FLS

34 Figur 1 Typisk situation langs Kyststien, fra Oplæg til Borgermøde d ved AbsolutLandskab. Disse konstruktioner er meget gamle, sandsynligvis helt fra perioden omkring år Konstruktionerne er ændret flere gange men er over de sidste mange år kun blevet vedligeholdt i begrænset omfang og er derfor blevet nedbrudt. Sidst under stormen Bodil, december 201, skete der store skader, idet stenkastning og betonmure blev voldsomt beskadiget. Vandstanden var ca. 1,6m i Vedbæk under Bodil, se Figur 2. Figur 2 Vandstand i Vedbæk under Bodil. Springforbi / KM / SKR / FLS

35 Dette var en meget ekstrem hændelse, idet følgende middeltidsvandstande gælder for Hornbæk og København, samt skøn for Springforbi, ifølge Kystdirektoratets publikation: Højvandsstatistikker 2012, se Tabel 1. Tabel 1 Vandstande i m for udvalgte middeltidsintervaller i Hornbæk, København og skønnet for Springforbi, ifølge Højvandsstatistikker Middeltidsinterval i år Hornbæk 1,68 1,61 1,51 1,18 København 1,51 1,42 1,1 1,10 Springforbi 1,57 1,48 1,8 1,1 Springforbi området består af et højtliggende moræneparti, som afsluttes imod Øresund af en stejl skrænt, som tidligere må formodes at have været en erosionsskrænt, se udsnit af Jordsartskort for Danmark i Figur. Det bemærkes, at der ikke er en strandvoldsslette fra Litorinatiden langs kysten, som det ellers ses flere steder langs Øresundskysten, bl.a. syd for Tårbæk. Figur Udsnit af Jordartskort for Danmark, GEUS. Denne kyststrækning har imidlertid været beskyttet i mange år, og den nordgående langstransportkapacitet i området transporterer kontinuerligt sand ud af området. Dette har bevirket. at en eventuel tidligere strand foran stenkastningen efterhånden er forsvundet, og bunden foran stenkastningen er eroderet ned til en dybde af skønsmæssigt ca. 1,0m. Bunden vurderes overvejende at bestå af moræneler med spredte sten og bælter af sand. Dybdeforholdene i området er ikke opmålt, men et udsnit af søkortet for området er præsenteret i Figur 4. Det fremfår af bundhældninger ud til 4 m dybdekurven er ca. 1:45. Springforbi / KM / SKR / FLS

36 Figur 4 Udsnit af Søkort for området ud for Springforbi, fra CMaps. Disse dybdeinformationer er meget omtrentlige, men de bedste der foreligger. Forholdene i området i 1954 og i 2014 fremgår at luftfotoene vist i Figur 5 og Figur 6. Det ses af fotoet fra 2014, at der ikke synes at være meget sand i kystprofilet. Det fremgår af luftfotoene fra 1954, at der var spredt bebyggelse langs kyststrækningen af villaer, og at der på det tidspunkt, som tidligere nævnt, eropført en del kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse, høfder og et kystforland. Der var strækninger med sandstrande mellem høfderne på det tidspunkt. Springforbi / KM / SKR / FLS

37 Figur 5 Luftfoto fra 1954 og 2014, nordlige del af strækning, fra KORTAL. Ideen til opkøb af området blev født i 190 erne og de første konkrete skridt taget i Staten opkøbte således disse villaer i perioden 1940 og frem til i dag. Efter opkøb blev ejendommene nedrevet, og området blev fredet. Denne udvikling fremgår af Figur 5 og Figur 6. Springforbi / KM / SKR / FLS

38 Figur 6 Luftfoto fra 1954 og 2014, sydlige del af strækning, fra KORTAL. Springforbi / KM / SKR / FLS

39 Figur 7 Historien i området, fra Oplæg til Borgermøde d ved Absolut Landskab. Der er rester af to høfder på strækningen samt af et kystforland. Nedenfor er de to høfder på strækningen markeret i Figur 8. Springforbi / KM / SKR / FLS

40 Figur 8 To af de eksisterende høfder i området. Fotos af disse to høfder er vist i Figur 9. Figur 9 Pælehøfde i nordlige del af området og betonhøfde i midterste del af området. Springforbi / KM / SKR / FLS

41 Pælehøfden er ca. 10m lang regnet fra middelvandstandslinjen, afstanden fra betonmuren til enden af høfden er 15m. Høfden er i dårlig stand og delvis faldet fra hinanden, og er for permeabel til at kunne samle sand, men den har samlet et lille stykke strand bestående af groft grus. Betonhøfden er ca. 12m lang regnet fra middelvandstandslinjen, afstanden fra yderkant af stien til enden af høfden er 20m. Denne høfde er ligeledes i dårlig stand, den er delvis sammensunken og der er en åbning mellem stenkastningens fod og landenden af betonkonstruktionen. Den har dog formået at samle lidt sand ud for den yderste del af høfden, men ikke nogen strand. Det skyldes sikkert åbningen i landenden af høfden. Overordnet kan det således konkluderes at de eksisterende to høfder grundet deres tilstand stort set er uvirksomme idet de ikke samler nævneværdige mængder af sand. Kystforlandet, som befinder sig i den nordlige del af området, se Figur 5, samler heller ikke noget sand. Bunden i området ud for stenkastningen er en erosionsbund med spredte sten og pletter med sand ind imellem. Der transporters både sand og grovere fraktioner (groft grus) langs kysten. 4. Fastlæggelse af dimensioneringsforudsætninger Fastlæggelse af middeltidshændelse Når man skal dimensionere en konstruktion som er påvirket af vandstands- og bølgeforhold, skal man vurdere følgende forhold: Acceptabel risiko for svigt/skade på konstruktionen indenfor levetiden af projektet Levetiden, eller planlægningshorisonten, for projektet Middeltidshændelsen for højvandsstande og for bølgehøjder Sandsynlighed i % for acceptabel risiko for skade/svigt på kystanlægget er anskueliggjort i Tabel 2. Tabel 2 Beregnet risiko i % for skader på stenkastningskonstruktion for en levetid L år og middeltidshændelse MT år, fra Shoreline Management Guidelines, 2004, DHI. Middeltidshændelse (MT) i år Levetid i år Det ses eksempelvis, at der er 64% risiko for skade på konstruktionen, såfremt der vælges samme levetid og middeltidsafstand, eksempel med 50 år er markeret med gråt i tabellen. Hvordan man vælger levetid, acceptable risiko for skader og middeltidshændelse er beskrevet i DHI s publikation: Springforbi / KM / SKR / FLS

42 Marine Climate Change Guidelines How to achieve sustainable adaptation in marine areas DHI, January 2012 (under revision) Denne publikation er tilgængelig på DHI s hjemmeside Dimensioneringsforudsætninger for stabiliteten af stenkastning Levetiden for stabilitetsvurderinger af en kystbeskyttelse vælges efter typen og omfanget af det, der skal sikres og hvad der sker hvis den dimensionsgivende hændelse overskrides, samt af typen af sikringen. I nærværende tilfælde er type af sikring en stenkastning. Ved hård sikring vælges normalt længere levetid end ved fleksibel sikring, fordi det er lettere at justere en blød sikring hvis det skulle vise sig nødvendigt. Det beskyttede område er overordnet et ubebygget naturområde med fredede kulturhistoriske værdier, som ligger mellem kysten og strandvejen. Vejen er således beskyttet via tilstedeværelsen af naturområdet. Der er ikke risiko for oversvømmelse af ejendomme. Opretholdelsen og rehabiliteringen af kystbeskyttelsen er begrundet i ønsket om at beskytte de kulturhistoriske værdier i området. Kystbeskyttelse langs strækningen ud for Springforbi vil fortsat komme til at bestå af en stenkastningskonstruktion og et rekreativt anlæg i form af en vandtrappe evt. suppleret med sandfodring som kompensation for, at den hårde sikring reducerer frigivelsen af sand til den nedstrøms strækning. Høfder og kystfremspring i området befinder sig ikke på de strækninger som omfattes af nærværende første fase af renoveringsprojektet og renovering af disse konstruktioner er således ikke en del af nærværende projekt. Det der skal dimensioneres er således hovedsagelig en stenkastning og andre hårde konstruktioner, mens sandfodringen udelukkende tjener som kompensation for virkningerne af de hårde konstruktioner. På denne baggrund foreslås det at vælge en levetid på år; der vælges således en levetid på 0 år i vurderingerne. Valg af acceptabel risiko for skader indenfor levetiden afhænger af størrelsen og typen af det, der skal sikres. Størrelsen af området må betegnes som at være et forholdsvis lille område i denne sammenhæng. Det der skal sikres er hovedsagelig et ubebygget naturområde og dets kulturhistoriske værdier. Disse forhold fører til en anbefalet acceptabel risiko for skade under levetiden på ca.50 %. Benyttes levetiden på 0 år og acceptable risiko for skade under levetiden på ca. 50 % ses det af Tabel 2, at der skal benyttes en middeltidshændelse på MT = 50 år. Den anbefalede levetid og MT-hændelse er markeret med røde tal i Tabel 2. Levetiden har betydning for hvor stor en klimabetinget vandstandsstigning der skal indregnes i den endelige dimensionsgivende vandstand. Dimensioneringsforudsætninger for vurdering af topkote i relation til overskyl Den nødvendige topkote for en stenkastning i relation til acceptabelt overskyl af konstruktionen vurderes normalt for en returhændelse på ca. 1 år, dvs. for hændelser som med 100% sandsynlighed forekommer indenfor et hvert år, jævnfør Tabel 2. Dimensioneres topkoten for en sådan relativ hyppig hændelse betyder det at overskyllet under mere ekstreme hændelser, f. eks. for en middeltidshændelse på 50 år, vil være meget større og at det derved kan være farligt at færdes på stien under en sådan hændelse. Dette vurderes som acceptabelt fordi området betragtes som et naturområde hvor ingen er tvunget til at færdes og hvor det nødvendigvis ikke er sikkert at færdes under meget ekstreme forhold. Stien vil under sådanne forhold heller ikke indbyde til færdsel fordi Springforbi / KM / SKR / FLS

43 overskyllet vil være massivt og for øvrigt vil ekstreme hændelser typisk forekomme i det sene efterår eller om vinteren, hvor der ikke vil være meget færdsel i området. Konstruktionerne er dimensioneret således at der ikke opstår skader på primære dele af disse under ekstreme hændelser, men det accepteres af der opstår skader på sekundære dele af konstruktionen under ekstreme hændelser, eksempelvis på grusstierne. Fastlæggelse af dimensionsgivende vandstand Vandstanden i forbindelse med ekstreme bølgehændelser er sammen med den aktuelle vanddybde betydende for den hydrauliske påvirkning på kystanlægget. Ekstremvandstande for Hornbæk og København, og skøn for ekstremvandstande ved Springforbi, er tidligere præsenteret i Tabel 1. Det fremgår heraf, at en 50-års MT-hændelse for vandstanden i Springforbi er vurderet til + 1,48m (DVR90) og at en 1-års MT-hændelse er vurderet til + 1,1m (DVR90). Dette er eksklusiv tillæg for havspejlsstigninger. De fremtidige højvandstande under hensyntagen til den globale havspejlsstigning skal hæves svarende til den valgte levetid for projektet og ifølge den officielle prognose for havspejlsstigninger. DMI anfører for danske farvande en havvandspejlstigning på 0,1m til 0,4m indenfor en 0 års periode (2050), se Figur 10. For nærværende projekt vælges konservativt en havspejlsstigning på 0,5m i år 2050, mens et centralt skøn vil være 0,25m. Springforbi / KM / SKR / FLS

44 Figur 10 DMI s bud på vandstandsstigningen, fra Fremtidige klimaændringer i Danmark, DMI, Danmarks Klimacenter, rapport nr. 6, Designvandstand for stabilitet Designvandstanden i relation til stabilitet af konstruktionen fastsættes således til: VSMT50,2050,N = 1,48m + 0,5m = 1,8m (DVR90), ved vind fra V over N til NØ Højvande forekommer typisk i forbindelse med kraftige storme fra vest over nord til nordøst, mens kraftige vinde fra SE oftest medfører lavvande eller moderat højvande, jævnfør den viste korrelation mellem bølgehøjde og samtidig vandstand for forskellige bølgeretningsintervaller for den centrale del af Øresund, som præsenteret i Figur 11. Denne figur stammer fra rapporten: Erosionsatlas, Metodeudvikling og Pilotprojekt for Sjællands Nordkyst, DHI for Kystdirektoratet, Januar 2012 Springforbi / KM / SKR / FLS

45 Figur 11 Korrelation mellem bølgehøjde og vandstand for et punkt ca. km ud for Rungsted for 45 bølgeretningsintervaller (MWD). Røde trendlinjer viser korrelation mellem bølgehøjde og vandstande. Springforbi / KM / SKR / FLS

46 En dimensionsgivende vandstand ved maksimal bølgepåvirkning fra SØ kan således skønsmæssigt sættes til VSMT50,2050,SØ ~ 0,5m + 0,5m ~ + 0,85m (DVR90), ved vind fra SØ Det bemærkes at vandstanden under stormen Bodil i december 201 blev registeret til + 1,6m i Vedbæk. Den anbefalede dimensionsgivende vandstand for dette projekt er således højere end vandstanden under Bodil. Designvandstand for vurdering overskyl for given topkote Designvandstanden til vurdering af overskyl for en stenkastningskonstruktion med topkote i ca. + 2,4m vurderes i det følgende. Disse vurderinger foretages for den nuværende situation samt for situationen i år Følgende vandstande benyttes i relation til acceptabelt overskyl for færdsel af gående på stien: Ved vinde fra nordlige retninger for nuværende forhold og år 2050: VSMT1,2015,N = 1,1m (DVR90) VSMT1,2050,N = 1,1m + 0,5m= 1,48m (DVR90) Ved vinde fra sydøstlige retninger for nuværende forhold og år 2050: VSMT1,2015,SØ ~ 0,5m (DVR90) VSMT1,2050,SØ ~ 0,5m + 0,5 = 0,85m (DVR90) Følgende vandstande benyttes i relation til vurdering af stabiliteten af konstruktionerne i forhold til overskyl: VSMT50,2050,N = 1,48m + 0,5m = 1,8m (DVR90), ved vind fra V over N til NØ VSMT50,2050,SØ ~ 0,5m + 0,5m ~ + 0,85m (DVR90), ved vind fra SØ Bølgeforhold DHI har i anden sammenhæng udført bølgesimuleringer med DHI s model MIKE 21 SW for Øresund for en 5 årig periode, 2009 til Modellen er ikke i nærværende sammenhæng raffineret omkring Springforbi, idet tidsplanen for projektet ikke har tilladt dette. Der er udtrukket bølger ud for området på en vanddybde af 6m, og disse bølger er herefter analyseret statistisk som beskrevet i det følgende. Retningsfordelinger for bølgerne er vist i Figur 12. Det fremgår at de største og hyppigste bølger ud for Springforbi er fra SØ-lige retninger, men der forekommer dog også store bølger fra nordlige retninger. Springforbi / KM / SKR / FLS

47 Figur 12 Statistisk retningsfordeling for bølgehøjder HS ud for Springforbi, en såkaldt bølgerose. Det skal bemærkes at store bølger fra SØ oftest forekommer i forbindelse med lavvande/middelvandstand i Øresund, mens store bølger fra nordlige retninger oftest forekommer i forbindelse med højvande. Figur 1 Overskridelseshyppighed for bølgehøjder HS ud for Springforbi, alle retninger under et. Springforbi / KM / SKR / FLS

48 Bølger til dimensionering af stabilitet af konstruktioner Det fremgår at bølger fra sydøstlige retninger som overskrides i timer per 50 år (hyppighed 0,0007%) har højden: HS,50år,SØ = 1,6m Den tilsvarende bølgehøjde ved kraftige vinde fra nordlige retninger skønnes at være: HS,50år,N = 1,m Bølger til vurdering af overskyl Tilsvarende vurderes bølgeforhold for en middeltidshændelse på MT = 1år (overskridelses hyppighed: timer per år = 0,04%), at være som følger: Ved kraftige vinde fra sydøstlige retninger: HS,1år,SØ = 1,25m Ved kraftige vinde fra nordlige retninger: HS,1år,N = 1,1m Sammenhæng mellem bølgehøjder HS og peak bølgeperioder TP fremgår af Figur 14. Figur 14 Sammenhæng mellem HS og TP ved Springforbi. Det fremgår at de dimensionsgivende bølger har en bølgeperiode på TP = 5s. Sammenfatning De dimensionsgivende vandstands- og bølgeforhold for Springforbi er sammenfattet i Tabel og Tabel 4. Springforbi / KM / SKR / FLS

49 Tabel Dimensionsgivende vandstande og bølger for middeltidshændelse på 50 år opdelt op vind/bølgeretninger, til brug for dimensionering af stabilitet af skråningsbeskyttelsen. Vinde mellem NV og NØ Vandstand Bølger Tabel 4 VSMT50,2050,N [m dvr90] 1,8 HS [m] TP [s] 1, 5 Vinde fra SØ VSMT50,2050,SØ [m dvr90] 0,85 HS [m] TP [s] 1,6 5 Dimensionsgivende vandstande og bølger for middeltidshændelse på 1 år i år 2015 og i år 2050, opdelt op vind/bølgeretninger, til brug for vurdering af overskyl af skråningsbeskyttelsen i relation til færdsel på stien. Årstal Vinde mellem NV og NØ Vandstand Bølger Vandstand Bølger VSMT1,N [m dvr90] 1,1 HS [m] TP [s] 1,1 4,5 Vinde fra SØ VSMT1,SØ [m dvr90] 0,5 1,48 HS [m] TP [s] 1,25 4,5 1,25 4,5 0,85 1,1 4,5 Disse dimensioneringsforudsætninger er benyttet til optimering af konstruktionen, jævnfør notat fra JJN Consult dateret d , afsnit 2. Dette notat er vedhæftet som Appendix A til nærværende notat. 5. Vurdering af overskyl for stenkastning med hældning på 1: Typiske tværsnit i konstruktionen er præsenteret i nedenstående Figur 15. Springforbi / KM / SKR / FLS

50 Figur 15 Typiske tværsnit i stenkastningskonstruktionen. Det fremgår at der er to typer af konstruktioner som opsummeret i Tabel 5. Springforbi / KM / SKR / FLS

51 Tabel 5 Karakteristiske dimensioner af stenkastninger og af tilnærmet konstruktion, som benyttes i vurderinger af overskyl. Konstruktionstype Delområde Topkote af beton bølgeskærm Topkote af stenkastnings repos Bredde af repos/top Hældning af stenkastning Dybde foran konstruktion Bundhældning 1 4 2,5m 2,5m 1,8m 1: Ca. 1m 1: ,0 2,2m 1,7m 1: Ca. 1m 1:45 Tilnærmet konstruktion 4 og 5 NA 2,4m 1,5 1: Ca. 1m 1:45 I vurderingerne af overskyl er de to typer konstruktioner kombineret i én konstruktion, som ligeledes er karakteriseret i Tabel 5. For at vurdere overskyl er retningslinjerne givet i EurOtop manualen ( Wave Overtopping of Sea Defences and Related Structures - Assessment Manual", 2007, anvendt. Idet estimaterne ikke suppleres med fysiske modelforsøg anvendes der den deterministiske design formel for overskylsraten q: = 0. exp (. ) hvor: q (l/m/s) : gennemsnitlig overskylsrate per meter per sekund g (m/s ) : tyngdeaccelerationen (9,81 m/s ) Rc (m) : fribord (vertikal afstand fra vandstanden til topkote af bølgeskærm) Ȗf (-) : reduktionsfaktor for friktion/permeabilitet (0,55) Ȗȕ (-) : reduktionsfaktor bølgeretning (1,0) 2 2 Man kan af overskylsformlen se at fribord (Rc) og bølgehøjde (Hs) er væsentlige parametre. Friktionsfaktoren Ȗf er anslået ud fra en konstruktion med 2 lag sten som beskyttelse over en i øvrigt impermeabel konstruktion. Hvis konstruktionen havde været permeable kunne faktoren sænkes til 0.4. Benyttes topkoten svarende til den tilnærmede konstruktion på 2.4m og de angivne forhold for vandstande og bølgehøjder (Tabel 4) fås nedenstående resultater for overskylsrate q (markeret med fed). Tabel 6 Estimater for overskyl. Årstal Vinde mellem NV og NØ Vandstand Bølger Vandstand Bølger VSMT1,N [m dvr90] 1,1 HS [m] q [l/m/s] 1,1 5,8 1,1 21,9 1,48 Vinde fra SØ VSMT1,SØ [m dvr90] 0,5 HS [m] q [l/m/s] 1,25 1,5 1,25 4,9 0,85 Grænser for overskyl for gående personer er formuleret som det ses i tabel 7 i EurOtop manualen (på engelsk). Springforbi / KM / SKR / FLS

52 Tabel 7 Grænser for overskyl for gående (fra EurOtop). Hazard type and reason Mean Discharge q (l/m/s) Trained staff, well shod and protected, expecting to get wet, overtopping flows at lower levels only, no falling jet, low danger of fall from walkway 1-10 Aware pedestrian, clear view of the sea, not easily upset or frightened, able to tolerate getting wet, wider walkway. 0.1 Niveauerne for overskyl betyder at det for en 1-års hændelse i 2015 situationen er muligt at færdes på stien for trænet personale og at der er en vis (lav) risiko for at blive skyllet? af stien. Hvis risikoen skulle mindskes til kun at være et spørgsmål om at blive våd ved 1-års stormen (q < 0,1 l/m/s) vil det kræve at konstruktionen forhøjes til omkring kote +,5m. De beregnede mængder betyder således at under de nuværende forhold (2015) vil udelukkende veludstyret og trænet personale kunne bevæge sig til fods på stien under en 1-års storm mens færdsel må frarådes for almindelige fodgængere. I år 2050 vil havspejlsstigningen betyde at overskyllet vil være steget til ca. q ~ 20 l/m/s, hvilket vil betyde at det selv for trænet personale vil være forbundet med fare at færdes på stien under en 1års hændelse, dette gælder i særdeleshed også for almindelige fodgængere. Under 50 års design forhold, som angivet i Tabel, hvor Hs = 1.m og vandstanden er 1.8m vil overskyl kunne blive q ~ 150 l/m/s. I en sådan situation vil det være forbundet med fare for alle typer fodgængere at færdes på stien. Ved let beskyttede stier eller græsdækkede stier kan man forvente udvikling af skader for overskyl større end 50 l/m/s (EurOtop, side ). Det må således forventes at der efter kraftige stormhændelser vil være behov for at udbedre den planlagte grussti bag ved bølgeskærmen (L-element). 6. Erosionsforhold generelt Kystskrænten ved Springforbi har en højde på ca. 10m, se Figur 16. Skrænten er bevokset og har ikke været udsat for erosion siden den nuværende kystsikring blev etableret, dvs. fra omkring år 1900 og frem. Springforbi / KM / SKR / FLS

53 Figur 16 Højdekurver ved Springforbi, fra Kystdirektoratets Kystatlas. Kystdirektoratet anfører i Kystatlasset at der er lille kronisk erosion på strækningen, se Figur 17. Springforbi / KM / SKR / FLS

54 Figur 17 Størrelse af kronisk erosion, fra Kystatlas. Lille kronisk erosion svarer til en kysttilbagerykning på mellem 0 og 0,1m/år, se Tabel 8. Tabel 8 Klassifikation for profilændringer for forskellige typer af kronisk erosion, fra Erosionsatlas for Danmark. I DHI s rapport til Kystdirektoratet: Erosionsatlas, Sjællands nordkyst, fra Hundested til Gilleleje, , er angivet følgende Tabel 9, som bl.a. angiver sedimentunderskuddet for en strækning som funktion af kategorien for erosionspresset. Det fremgår at sedimentunderskuddet for kategorien lille erosionspres er vurderet til størrelsesordenen 0,1m /m/år. Tabel 9 Kategorier for kronisk erosion. Bemærk at for sedimentunderskud, bølgepåvirkningsindeks og transportkapacitet repræsenterer den angivne værdi størrelsesordenen. Kategorisering af erosionspres Ændring i kystlinje Sediment underskud Bølgepåvirkning s-indeks Transportkapacitet Eksempel Aflejring > Bunden af Sejerø bugt Stabil Kysterne i det sydfynske øhav > -0.5m/år 0,1m/m/år 0,01m.8/s m/år Sjællands østkyst ud til Øresund. Moderat -0,5 til -1,5m/år 1m/m/år 0,1m.8/s m/år Sjællands nordkyst Stort > -1,5m/år 10m/m/år 1m.8/s m/år Jyllands vestkyst Lille Ovennævnte værdier for transport og for sedimentunderskud er kun runde tal for forskellige kategorier, men de giver størrelsesordenen for hvad der foregår på den aktuelle kyststrækning. Springforbi / KM / SKR / FLS

55 7. Transportsimuleringer Sandtransporten langs kysten er beregnet på baggrund af bølgeklimaet udtrukket for en periode på fem år (1. juli juli 2014). Vandstandens variation grundet vindstuvning i farvandene over denne periode er medtaget i transportberegningerne. Sandtransportberegningerne er gennemført med DHI s model: Littoral Processes FM. I sandtransportberegningerne anvendes en kornstørrelse med d50=0,25mm og en sorteringsgrad på Sgeo=1,5, hvor Sgeo er defineret ved: 8 geo = 6. Figur 18 viser kystprofilet, der er anvendt i sandtransportberegningerne. Kystprofilet er sammensat af et ligevægtsprofil imellem -2m og 0m DVR90 af formen: =, hvor x er afstanden til kystlinjen. A afhænger af kornstørrelsen og er 0,092 for en kornstørrelse på d50=0,25mm. Under -2m DVR90 er der anvendt en hældning på 1/50, og over 0m DVR90 benyttes en hældning på 1/20. Kystprofilet går ud til en vanddybde på -6m DVR90 svarende til den dybde, hvor der er udtrukket bølger fra Øresundsmodellen. Figur 18 Kystprofil der er anvendt til sandtransportberegningerne. Sandtransportberegningen er gennemført for en orientering af kystnormalen på 80gr.N, som er en typisk kystlinjeorientering for kysten ved Springforbi. Figur 19 viser fordelingen af sandtransport henover profilet under antagelse om, at der er sand til rådighed. Oversigtsbillederne vist i Figur 5 og Figur 6 indikerer at der ikke er sand tilgængeligt i kystprofilet på vanddybder mindre end ca. 1,0m. Dette medfører at transportkapaciteten, som er beskrevet herunder, skal reduceres; mere herom senere. Den samlede transportkapacitet mod syd er vist med grønt, og den samlede transport-kapacitet mod nord er vist med det rødt. Summen af den sydgående og den nordgående transportkapacitet giver nettotransportkapaciteten, som er vist med den blå kurve. Springforbi / KM / SKR / FLS

56 Figuren viser at nettotransportkapaciteten er sydgående på den del af profilet der ligger over 0m DVR90 og nordgående langs resten af kystprofilet. Integreret set er nettotransportkapaciteten nordgående og af størrelsesordenen.000m /år. Bruttotransportkapaciteten er 6.000m /år svarende til, at bidraget mod syd er 1.500m /år og bidraget mod nord er 4.500m /år. Figur 19 Fordeling af sandtransportkapacitet på langs kystprofilet for en kystnormal på 80gr.N. Positiv transport er mod syd. Figur 19 viser desuden at der for det givne bølgeklima forekommer transport ud til -2,5m DVR90 svarende til, at der er transport indenfor de første m fra kystlinjen. Vurdering af faktisk sandtransport og sandtab forårsaget af sikring af kysten med skråningsbeskyttelse I Figur 20 er netto og brutto transport akkumuleret fra land og udefter. Under de nuværende forhold vurderes det at stenkastningen blokerer for transporten ud til ca. 1,0m vanddybde, dvs. at transportkapaciteten reelt kun er den kapacitet som forekommer udenfor 1m dybde, dvs. at den aktuelle netto transportkapacitet er af størrelsesordenen 2.000m /år, eller med andre ord så blokerer kystbeskyttelse for en transportkapacitet på ca m /år under de nuværende forhold. Det vides ikke hvordan stenkastningen var placeret i forhold til stranden i det oprindelige kystprofil. Figur 20 Transportkapacitet integreret fra kysten og ud. Det skal bemærkes, at de udregnede transportrater er teoretiske transporter som kun effektueres delvist fordi bunden ikke er 100% dækket af sand. En realistisk total netto transportkapacitet for området er sandsynligvis af størrelsesordenen ca m /år. Springforbi / KM / SKR / FLS

57 Sedimentbudgettet for strækningen mellem Tårbæk Havn og Strandmøllekroen (1.700m) vurderes således at være som følger, idet transporten på strækningen syd for Tårbæk dog sættes til.000m /år fordi bunden her er dækket af sand: Tilførsel til Tårbæk Havn fra syd Tilsanding i indsejling og oprensning Tab til dybt vand ud for Tårbæk Havn Tilførsel til kyststrækning nord for Tårbæk Havn Transport ud af området ved Strandmøllekroen Gradient i langstransporten fra Tårbæk Havn til Strandmøllekroen:.000m /år 700m /år 800m /år 1.500m /år 2.000m /år 500m /år Fordeles de 500m /år over 1.700m giver det en erosionspotentiale på 500m /år / 1.700m = 0,m /m/år. Hvis strækningen ikke var sikret, ville den således eroderes med skønsmæssigt 0,m /m/år. Dette sedimentunderskud er af samme størrelsesorden som det der er vurderet i Tabel 9. Rehabiliteringsprojektet dækker en strækning på maksimalt 600m, og stenkastingen vil således medføre et sandtab for den nedstrøms kyst på ca.: Tab = 600m x 0,m /m/år ~ 200m /år. Vurdering af sandtab forårsaget af sikring af kysten med en høfde Som nævnt omfatter nærværende fase af rehabiliteringsprojektet ikke sektioner med høfder og rehabilitering af høfder indgår således ikke i projektet. En vurdering af høfders virkning på sedimentbudgettet, til benyttelse i en eventuel senere fase, diskuteres i det følgende. Såfremt der opføres en høfde i området eller såfremt en af de eksisterende høfder rehabiliteres, eksempelvis med en længde som den længste af de to eksisterende høfder, dvs. 12m fra middelvandstandslinjen, vil der akkumuleres en blanding af sand og groft grus som en trekantet formation på sydsiden af høfden fordi den vil fange en del af langstransporten. De fremherskende bølger har en indfaldsvinkel på ca. 0 og 60. Det skønnes at der vil dannes en sandakkumulation med en skønnet udstrækning ud langs høfden på ca. 10m til vandlinjen idet akkumulationen ikke vil nå helt ud til enden af høfden og en skønnes udstrækning af bagstranden i kote ca. + 1,0m på ca. 16m, se skitse i Figur 21. Når sandakkumulationen er dannet vil sandet transporteres forbi høfden. Der skal derfor tilføres en mængde sand svarende til voluminet af sandakkumulationen for at kompensere for det sand som høfden samler. Det er vurderet at dette volumen udgør ca. 160 m. Springforbi / KM / SKR / FLS

58 Figur 21 Skitse af sandakkumulation, det gule område er den del af stranden som er over middelvandstanden. 8. Kompenserende sandfodring Årlig kompensation for stenkastning Det er beregnet at der skal tilføres ca. 200m sand pr. år for at kompensere for stenkastningens beskyttende virkning. Man kan vælge at tilføre denne mængde hvert år eller man kan tilføre tilsvarende mængder med større tidsintervaller. Eksempelvis kunne man tilføre ca m sand hvert tiende år eller 6.000m sand for en 0 års periode. Det anbefales at der tilføres sand med en karakteristik som almindeligt forekommende strandsand og havbundsmateriale i området. Det er konstateret ved inspektion af området at der forekommer almindelig strandsand på bunden i området, skønsmæssigt med en middel kornstørrelse på mellem 0,2mm og 0,25mm, men der findes ligeledes grovere fraktioner så som grus og ral. Stranden ved Strandmøllekroen består eksempelvis af groft grus og ral med kun lidt sand. Specifikationen for det sand som skal tilføres er derfor som følger: Strandsand med d50 mellem 0,2mm og 0,25mm, velsorteret, gerne med op til 15 % grus og ral. Det foreslås at tilføre sandet i et depot på den sydlige del af Springforbi strækningen i stedet for at tilføre det jævnt over en længere strækning. Sandet vil efterhånden blive transporteret langs kysten hovedsagelig imod nord ved de naturlige transportprocesser. Såfremt det vælges at udføre den kompenserende strandfodring som en depot strandfodring for en længere årrække, vil man kunne placere sandet som et lille kystfremspring, som kunne benyttes til rekreative formål. Fordelen ved denne form for strandforring er følgende: Mindre enhedspris Springforbi / KM / SKR / FLS

59 Mindre belastende for det marine miljø, fordi depotet dækker et mindre havbundsområde og fordi sandet spredes ved naturlige processer Depotet kan benyttes til rekreative formål Hvis man vælger at lave et depot fra 1m dybde til 1,5m højde med en udstrækning ud fra kysten på 15m, vil dette kræve et volumen på ca. 40m /m. Fodres der for en 10 årig periode, dvs. ca m, vil det række til en strækning langs kysten på 50m. Engangskompensation for sandakkumulation ved 12m lang høfde (regnet fra vandlinjen) Tilstedeværelsen af høfden, i en eventuel senere fase, vil medføre to ting: Akkumulation af trekantet strand syd for høfden, dette sker kun en gang i løbet af høfdens levetid Hindring af erosion i akkumulationsområdet, dette vil forekomme løbende gennem hele høfdens levetid. Da dette område imidlertid allerede er beskyttet med en stenkastning medregnes det ikke i regnskabet for kompensation Der skal derfor tilføres et engangsvolumen på 160m sand som kompensation for en 12m lang høfde (fra vandlinjen). Med venlig hilsen DHI Karsten Mangor Chefingeniør, Kystafdelingen Direkte tlf km@dhigroup.com Springforbi / KM / SKR / FLS

60 Appendix A Springforbi Kyststi. Myndighedsprojekt for Kystbeskyttelse Konstruktioner - Kortfattet notat JJN Consult, 7 juli, 2015 Springforbi / KM / SKR / FLS

61 Springforbi / KM / SKR / FLS