STUDIEORDN ING for. Pædagogik& Uddannelsesstudier. Sundhedsfremm. Sundhedsstl egier CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET CAN D.MAG. Pædagogik& Sundhedsfremm og Uddannelsesstudier Sundhedsstl egier I STUDIEORDN ING for

2 Denne studleordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstitknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmenit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmeldinglframelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 voksne, 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Pædagogik & Uddannelsesstudier udgør fag i og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for målet om at uddanne undervisere og professionelle, som kan kvalificere uddannelse, kompetenceudvikling og sundhedsarbejde, og skabe forbindelse mellem sundhedsfremme og tæring. Uddannelsen sigter mod, at kandidaten opnår en bred forskningsbaseret viden om centrale teorier og begreber indenfor uddannelse, tæring og sundhed, og en forståelse af forholdet mellem store velfærdsinstitutioner som uddannelsesinstitutionerne og institutionerne i sundhedssektoren. Uddannelsen retter sig desuden mod at udvikle en teoretisk forståelse af deltagere og aftagere i og af institutionernes arbejde, samt samspillet mellem formel uddannelse og efteruddannelse og uformelle læringsrum i arbejdslivet ved sundhedsinstitutioner som hospitaler, sygehuse, ældrecentre og psykiatri osv. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for udvikling og planlægning i uddannelsessektoren, både i offentlig og privat regi. Kandidater beskæftiger sig med undervisning på videregående uddannelser indenfor professionsbache[orområdet og universiteterne. Desuden beskæftiger de sig med udvikling og tilrettelæggelse af kompetenceudvikling og efteruddannelse i spændet mellem private rådgivende organisationer, som retter deres indsats mod kommunale indsatser og indsatser indenfor de store institutioner i sundsvæsenet. Uddannelsen retter sig mod beskæftigelse med konsu[entvirksomhed indenfor store velfærdsstatslige institutioner som skoler, pædagogiske institutioner og ældreområdet med henblik på at undervise, vejlede og tilrettelægge uddannelse og kompetenceudvikling for såvel de professionelle og patienter. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om teorier om pædagogik, uddannelsesforskning, sundhedsfremme og sundhedsstrategier på højeste internationale niveau Indsigt i og forståelse for centrale teoriers videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer indenfor pædagogik, uddannelsesforskning, sundhedsfremme og sundhedsstrategier Indsigt i teorier og metoder indenfor pædagogik og uddannelsesforskning i relation til uddannelsers institutionelle og politiske forankring, historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Viden om deltagerorienterede perspektiver på læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum, samt læringsmitjøets betydning for tæring og social forandring. Viden om teorier om deltagere i formelle og uformelle læringsforløb professionelle, patienter, klienter, børn, unge og ældre. Indsigt i forskningsbaseret viden om (sammenhænge mellem) tæring, uddannelse, sundhed og institutionelle dynamikker indenfor sundheds- og uddannelsesinstitutioner. 3

4 Indsigt i og forståelse for uddannelsesmæssige og pædagogiske aspekter af forandrings- og udviklingsprocesser i sundhedsinstitutioner og i tilknytning til arbejds- og hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv. Teoretisk og praktisk forståelse for hvad forandringer i og omkring sundhedssektoren betyder for individer og grupper, samt for politikker og institutionaliseringer. Færdigheder: Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse at pædagogiske og uddannelsesmæssige problemstillinger inden for sundhedsfremme og sundhedsinstitutioner. Undersøgelse og analyse at pædagogiske og uddannelsesrelaterede problemstillinger i relation til sundhedsfremme. Identifikation og vurdering at praktiske og teoretiske problemstillinger relateret til sociale forandringer og læringsmæssige perspektiver på sundhedsf remme og sundhedsinstitutioner. Anvendelse at pædagogiske teorier og metoder til at afdække uddannelses- og udviklingsbehov på formaliserede uddannelsesinstituti-oner, på institutioner og i organisationer omkring sundhedssektoren. Anvendelse at pædagogiske teorier og metoder til tilrettelæggelse af uddannelsestiltag med henblik på at facititere læreprocesser i formelle og uformelle sammenhænge på arbejdspladser og institutioner indenfor sundhedssektoren. Planlægning, gennemførsel og evaluering at formelle tiltag med henblik på kompetenceudvikling, personaleudvikling og understøttelse af social forandring i og omkring sundhedssektoren. Analyse, diskussion og vurdering at sundhedsmæssige, praktiske og teoretiske problemstillinger i et pædagogisk og uddannelsesmæssigt perspektiv Kompetencer: Selvstændig og teoretisk begrundet planlægning, gennemførset og evaluering at uddannelses- og udviklingsforløb i relation til kompe-tenceudvikling og forandringsprocesser i og omkring sundhedssektoren og uddannelsesinstitutioner, såvel som formelle og uformetle [æringsforløb i uddannelse og arbejdsliv. Fremstilling og selvstændig stillingtagen til torskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsers institutionelle forankring, pædagogiske bevægelser, deltagerforståelser, tæringsrum og social forandring, samt arbejdstivsmæssige indsatser og torandringsprocesser på individ- og gruppeniveau. Selvstændig udvikling og styring at sundhedsrettede komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb med henblik på kompetenceudvikling og organisatoriske forandringer. Kritisk analyse og vurdering at pædagogiske og sundhedsrettede problemstillinger i et deltagerorienteret perspektiv. Kritisk vurdering af nye torskningsbaserede teorier, metoder og resultater indenfor uddannelsens område. Indgå i et samarbejde med fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer. Fortsættelse at studier i pædagogik, uddannelsesstudier og studier i sundhedsfremme eller andre beslægtede studier, herunder torskning. 13 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier hører under det sundhedsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECIS. 1.5 Titel cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Master ot Arts (MA) in Educational Studies and Health Promotion and Strategies 4

5 1.6 Studenævn Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for generel pædagogik. Uddannelseselementer for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier hører under censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelig og relaterede uddannelser. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge RoskiLde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 5

6 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret prakti kfortøb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannetsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Spêclale 3OECTS FAG I FAG I FAG 2 FAG 2 5ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS FAG 2 30 EC TS FAG I 30 ECTS 4.2 Anbefa et studiefortøb For at bidrage tit sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt tor at støtte den studerende i forhold til studieptanlægning, anbefales følgende studietorløb: 6

7 Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter (Pædagogik Et uddannelsesstudier): Kursus 1: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Uddannelseselementer i 2. semester Semestret omfatter (Sundhedsfremme & sundhedsstrategier): Kursus: Sundhed i kontekst (5 ECTS) Kursus: Sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner (5 ECTS) Kursus: Kritisk introduktion til epidemiologi (5 ECTS) Projekt: Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) Uddannelseselementer i 3. semester Semestret omfatter både Pædagogik Et uddannelsesstudier og Sundhedsfremme Et sunhedsstrategier Pædagogik Et uddannelsesstudier: Kursus 1: Pædagogisk metodologi (5 ECTS) Kursus 2: Læring, arbejde og social forandring (10 ECTS) Sundhedsfremme Et sunhedsstrategier: Projekt: Sund hedsfremme i teori og praksis (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Uddanne[seselementer i 4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuetle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Denne overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerende får teoretiske og metodiske forudsætninger for at diskutere og analysere forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus 1: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Uddannelse, institution og samfund (Pædagogik Et Uddannelsesstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS 7

8 Viden Viden om relevante uddannelsessociologiske teorier om institution, uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig kontekst Indsigt i uddannelsernes og pædagogikkens konkrete, empiriske samfundsmæssige kontekst Færdigheder Kunne diskutere og vurdere forskellige uddannelsessociologiske perspektivers forudsætninger og relevans Læringsudbytte/ Kunne analysere og diskutere pædagogiske og uddannelsesmæssige bedømmelseskriterier. forhold og problemstillinger fra et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv Kompetencer Selvstændig tilegnelse af en kritisk, samfundsorienteret betragtningsmåde i forhold til pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål Kritisk refleksion og vurdering af uddannelsespolitiske forhold og pædagogiske institutioner Fokus på dette kursus vil rette sig mod at give den studerende dybdegående indsigt uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig og institutionel sammenhæng. Kurset har et bredt og overordnet fokus på de samfundsmæssige, kulturelle og politisk-økonomiske vilkår og betingelser for institutionsmæssige og uddannelsesmæssige forhold via en fokusering på sociologiske, kulturelle og uddannelsessociologiske teorier, begreber, undersøgelser, indsigter og forståelser. Overordnet indhold I det moderne samfund foregår mange lærings- og erfaringsprocesser i samfundsmæssige og institutionaliserede sammenhænge. Samfundsmæssige, politiske, kulturelle og institutionelle vilkår danner derfor rammen for at forstå betingelserne for det der foregår i uddannelser og på det pædagogiske felt generelt. Fokus er således rettet mod udviklinger i uddannelsespolitik, uddannetsers struktur, uddannelse som institution, samt hvad de betyder rammer og vilkår for pædagogik og læring. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen varierer mellem forelæsning, diskussion i mindre grupper og de studerendes egen tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningsaktiviteter. De studerende vil få løbende feedback fra alle deltagere på den undervisning de selv er ansvarlig for. Det samlede kursus evalueres ved kursets afslutning. Prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. Prøveformen udmøntes konkret ved: Den studerende er til stede ved mindst 80 % af alle undervisningsgangene. Den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisningsforløb. Prøveform Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen 8

9 Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (Pædagogik Uddannelsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om pædagogisk teori i historisk og samfundsmæssigt perspektiv Indsigt i centrale pædagogiske tænkere og konkrete skole- og i nstitutio nsfo rsøg Færdigheder Identifikation og vurdering af forskellige pædagogiske teoriers Læringsudbytte/ indbyrdes relation, Ugheder og forskelle bedømmelseskriterier Undersøgelse og analyse af aktuelle pædagogiske positioner i både nutidigt og historisk perspektiv Kompetencer Kritisk vurdering og analyse af pædagogiske bevægelser og teoriers betydning for aktuel pædagogisk udvikling Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om pædagogiske bevægelser og modbevægelser Et Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset har fokus på bevægelser og modbevægelser i pædagogikken set i et historisk, internationalt, socialt og kulturelt perspektiv. Fokus er på betydninger af strømninger i pædagogikkens historie for aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske bevægelser. På kurset præsenteres den studerende for baggrunde for etablering af parallelle pædagogiske strømninger i USA og Europa i den første del af 1900-tallet Progressive Education og Reformpædagogikken. Disse. pædagogiske strømningers betydning for etablering af alternative skoleformer, lilleskole olign følges gennem efterkrigstiden reformulering og transformationer at den progressive pædagogik og reformpædagogikken som kritisk pædagogik, alternativ pædagogik, og frigørende pædagogik i dansk skoleudvikling. På kurset behandles spørgsmålet om hvordan disse bevægelser har og kan få relevans i forhold til den aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. Undervisnings- og arbejdsformen varierer mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppediskussioner og fremlæggelser. Der stilles krav om, at den studerende deltager i tilrettelæggelsen at arbejdsformer og udfærdige[sen af det endelige program for mindst en at de enkelte kursusgange. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen.. Er den studerende forhindret i at deltage i forberedelsen til mindst en kursusgang skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for relevante arbejdsformer til en kursusgang og udfærdige et udkast til et program. Opgaven skal være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Kurset bedømmes ved en afsluttende skriftlig prøve, med afsæt i kursets indhold. Der er tale om en gruppeprøve, hvor man kan være 2 eller 3 personer i hver gruppe. De studerede har i alt 4 arbejdsdage til at besvare opgaven. Besvarelsen at den skriftlige opgave skal have et omfang af 6-8 normatsider, hvis Prøveform man er 2 i gruppen, 8-10 normalsider, hvis man er 3 i gruppen. Det skal fremgå af opgavebesvarelsen, hvad den enkelte person i gruppen er ansvarlig for, således at der kan gives individuel bedømmelse. Hvis opgaven overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der kan i særlige tilfælde dispenseres for kravet om gruppeprøve og gives tilladelse til individuel besvarelse at skriftlig prøve. 9

10 Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. normal.side. Såfremt den studerende ikke består prøven, formuleres en ny opgave. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (Pædagogik Et Uddannelsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i centrale teorier om læringsrum, deltagelse og interaktionsprocesser Viden om mødet mellem professionelle og deltagere Viden om pædagogiske koder og deres sel.ektionsmåder Færdigheder Identificere og anvende teorier og metoder til analyse af steder og rums betyd-ning for læreprocesser Læringsudbytte/ Analysere og vurdere læringsmiljøets betydning for bedømmelseskriterier deltagelsesmuligheder Analysere og reflektere deltagerforudsætningers betydning for pædagogisk plan-lægning og praksis Kompetencer Selvstændig analyse og diskussion af læringsrum og læringsmiljøers betydning for involverende læreprocesser, samt dets muligheder og begrænsninger Kritisk vurdering og analyse af, hvilken betydning pædagogiske tekster og koder har for deltagernes lærings- og deltagelsesmuligheder Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dette kursus sætter fokus på rum, sted og relationer i specifikke og afgrænsede kontekster, samt på de pædagogiske problemstillinger, modsætninger, vanskeligheder, dilemmaer og paradokser, der er knyttet til disse kontekster. Det overordnede formål med kurset er at give den studerende indsigt i centrale teorier, begreber og metoder til belysning af, hvordan deltagelse i pædagogiske processer muliggøres og umuliggøres gennem deltageres møde, interaktion og kommunikation i forskellige pædagogiske og læringsorienterede rum og kontekster. Rum forstås bredt som både fysiske og materielle rum, som sociale rum, samt digitale og virtuelle rum. På kurset knyttes et deltagerperspektiv på de mere overordnede teorier og forståelser omkring strukturer, rammer og strømninger. De centrale begreber på kurset er begreber om rum, kontekst, deltagelse, involvering, interaktion, pædagogiske koder mv. Undervisningen består af forskellige arbejdsformer, der lægger op til de studerendes aktive deltagelse feks. øvelser, eksperimenter, workshop-aktiviteter på baggrund af input og oplæg fra underviserne. Prøveformen er todelt: Prøveform Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse Udarbejdelse af grupperapport Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. 10

11 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Deltager aktivt i kursets fremlæggelsesseminar og her sammen med gruppen mundtlig præsenterer det empiriske arbejde omhandlende et konkret læringsrum De studerende skal i grupper udarbejde en skriftlig rapport, hvor et selvvalgt konkret læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være på 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Rapporten udarbejdes løbende under kursusforløbet og afleveres på et af kursusansvarlig fastsat tidspunkt inden kursets afslutning. Efter aflevering af grupperapport får de studerende en individuel karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af deres bidrag til grupperapporten. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Omprøve: Såfremt en studerende ikke består prøven, skal den studerende formulere en ny rapport, hvor det selvvalgte konkrete læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvva(gt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Den nye rapport skal afleveres indenfor 2 uger efter kursets afslutning Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedam m elseskriterier Projekt - Samfundsmæssige og kulturelle pædagogik og [æreprocesser (Pædagogik Dansk Projekt 15 ECTS rammer for uddannelse, & Uddannetsesstudier) Viden Viden om teorier om centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodo-logiske implikationer indenfor uddannelse, pædagogik og læreprocesser Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelse, pædagogik og læreproces-ser i relation til strukturelle, kulturelle, institutionelle og politiske forandringer og historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Færdigheder Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til, analyse af pro-blemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Undersøgelse og analyse af centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og be-tingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Kompetencer Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem samfundsmæssige og kulturelle betingelser for uddannel-ser, pædagogik og læreprocesser

12 Kritisk analyse og vurdering at problemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreproces-ser Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Den overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerendes gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med diskussioner og analyser at forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprove for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Prøvens længde inkl. votering: 12

13 Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse af projektrapport og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur ALle 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer indenfor sundhedsfremme og sundhedsstrategier, her med fokus på en kontekstuel ramme. Der sigtes mod at opnå en forskningsbaseret viden om sundhed og sundhedsfremme som medbestemt af de sociokulturelle, materielle og stedbundne vilkår i specifikke kontekster. I fokus står sammenhænge mellem de sociale, materielle, kulturelle og politiske faktorer, der fremmer eller hæmmer sundhed samt viden om teorier og metoder tit at analysere disse sammenhænge. Til brug herfor skal semesteret opbygge forskningsbaseret viden om sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner, og epidemiologisk tænkning og grundbegreber i kritisk refteksion af anvendelsen heraf. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Sundhed i kontekst (5 ECTS) Kursus: Sundhedsfremmepolitik, -planer og interventioner (5 ECTS) Kursus: Kritisk introduktion til epidemiologi (5 ECTS) Projekt: Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (15 ECTS) Titet Sundhed i kontekst (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om kontekstuetle vilkår som rammesættende for sundhed, sundhedsforståelser og sundhedsfremme. Indsigt i forhold, der fremmer eller hæmmer sundhed og påvirker forståetser heraf i specifikke kontekster og forståelse for de komplekse baggrunde herfor. Læringsudbytte/. Indsigt teorier og metoder til analyse af sundhed i kontekst. bedømmelseskriterier Færdigheder Kunne identificere sundhedsproblemstillinger i forskellige kontek-ster, og ud fra forskellige perspektiver. Kunne forstå og anvende teorier om forhold med betydning for sundhed og sundhedsforståelser i specifikke kontekster. Kompetencer 13

14 Kunne analysere og diskutere sundhedsprobtemstilunger i specifikke kontekster på et teoretisk grundlag. Overordnet indhold. Kurset skal give de studerende en forståelse for kontekstuelle vilkår som rammesættende for sundhed og sundhedsfremme. Kontekster forstås ikke blot som et sted eller en særlig setting. Også de menneskelige relationer, de kulturelle, de materielle og de historiske vilkår ses som en del af konteksten for sundhedsfremme og for forståelsen heraf. Dermed får vilkår som fx moderniteten eller globalisering betydning for forståelsen af de komplekse samspil mellem subjekt, samfund, sundhed og ambitioner om at fremme denne. Målet er at give,. redskaber tit forstaelse af, hvordan forskellige kontekster pavirker arbejdet med sundhedsfremme og forståelserne at hvad sundhed er. Kurset introducerer til teorier og begreber om sociokulturelle vilkår og processer for sundhed og sundhedsfremme og giver en forståelse at interaktionen mellem subjekter/ sociale grupper og sociokutturelle, materielle og samfundsmæssige vilkår. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger med gruppearbejde, case-arbejde, studenteroplæg og plenumdiskussioner. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig 48 timers opgave. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 75 % at undervisningen. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser og medvirken til mundtligt studenteroplæg til én kursusgang. I studenter oplægget skal de(n) studerende identificere og redegøre for centrale problemstitlinger indenfor sundhedstremmefettet. Opgaven er en 48-timers opgave og omfanget er 3-4 normatsider ex. litteraturliste baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side. Ved overskridelse at maksimum sideantallet afvises opgaven. Opgaven formuleres af underviser. Opgaven tager udgangspunkt i en case, der er ukendt for den studerende, men i indhold og omfang svarer til de cases, der er arbejdet med på kurset. Hovedvægten i opgaven skat ligge på en kritisk, analytisk udfoldelse og diskussion at, hvilke muligheder, begrænsninger og særlige ramme casens aktuelle kontekst giver for arbejdet med sundhedstremme. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Omprøve: En 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skat afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Alle. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Sundhedsfremmepohtik, - ft Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS planer og interventioner (Sundhedsfremme 14

15 Viden Viden om hvordan sundhedsforståelser, sundhedstiltag i hverdagslivet og i forskellige kontekster forankres i forhold til politik og planlægning. Viden om sundhedsfremmepolitikkens institutionelle set-up. Indsigt i teorier og metoder tit analyse af strategiske indsatser for sundhedsfremme. Færdigheder Kunne analysere og vurdere forskellige vilkår for kommuners, Læri ngsudbytte/ organisationers, statens og hverdaglivets strategiske indsatser for bedømme [ses kriterier sundhed sfre mm e. Kunne opnå en forståelse for væsentlige aspekter af udvikling og implementering af politiske planer, programmer og indsatser med betydning for sundhedsfremme som et socialt politisk projekt. Kende effekterne og konsekvenserne af etablerede sundhedsstrategier. Kompetencer Kunne analysere mødet mellem borgere og sundhedsinstitutioner. Via kritisk forståelse kunne analysere og vurdere nutidige sundhedsfremmepolitiske initiativer og forstå konsekvenserne af disse. Kurset har til formål at give de studerende indsigt i baggrunden for sundhedsfremmepolitik og strategier. Herunder hvordan interventioner, planer og politik formuleres, gennemføres og fortolkes. Dette kursus fokuserer på sundhedsfremme i et politologisk/sociotogisk perspektiv samt på teorier om og metoder tit analyse i tilknytning hertil. Overordnet indhold I kurset fokuseres der på: 1. Klassiske forståetser af og modeller for sundhedsfremmepolitik og planer som anvendes i praksis. Rationaler bag og effekter af sundhedsfremmepotitikken. 2. Government, governance, empowerment, tæring og sundhedsfremme teoretiske afsæt i brug af sundhedsfremmepotitikkens styreformer med inddragelse af en række konkrete cases. 3. Sundhedsfremmepolitikkens institutionelte set-up, kapacitet og effekter erfaringer fra mødet mellem myndighederne, borgerne og professionerne. 4. Forskellige teoretiske traditioner i analyser og evaluering af sundhedsfremmepolitik og planlægning. Undervisnings- og arbejdsform Proveform, Forelæsninger med gruppearbejde, casearbejde, studenteroptæg og plenumdiskussioner. Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftligt essay. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 75 % deltagelse i kursets studieaktiviteter. Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser. Skriftligt essay, hvor den studerende er frit stillet til selv at udvælge en problemstilling eller diskussionsspørgsmål. Essayet skat dokumentere indsigt i,. forstaelse af og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal tage udgangspunkt i kursustitteraturen samt de problemstil[inger, som er blevet adresseret undervejs i kursusforløbet. Omfanget af opgaven er 5-6 normalsider baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Opgaven afleveres 2 hverdage efter sidste kursusgang. Ved overskridelse af maksimum sideantallet afvises opgaven. Omprøve: En 5 dagns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skat afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Kritisk introduktion ti[ epidemoogi (Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Forståelse af epidemiologisk tænkning og metode samt grundlæggende begreber. Viden om statistiske begreber og metoder samt deres anvendelse indenfor epidemiologien. Forståelse af epidemiologien som videnskabeligt værktøj i relation til sundhed. Færdigheder Kritisk at kunne vurdere anvendelsen at epidemiologien i undersøgelser Læringsudbytte/ af befolkningens sundhed. bedømmelseskriterier Kritisk at forholde sig til betydningen at design at epidemiologiske undersøgelser, og efterfølgende anvendelse i relation til sundhedsfremme. Kompetencer At kunne læse, forstå og forholde sig kritisk til videnskabelige epidemiotogiske undersøgelser. At kunne vurdere hvorvidt epidemiologiske undersøgelser bidrager med viden, der bør integreres i en sundhedsfremme kontekst. At kunne relativere epidemiologisk viden i forhold til andre videnskabsfelter indenfor sundhedsfremmefeltet. Epidemiologien er studiet at sundhed og sygdom i relation til befolkninger og befolkningsgrupper. Det handler fx om sygdomsmønstre i befolkningen, om udviklingen i sygdomsmønstre og om befolkningsgrupper, der er særligt belastede. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform p rø v e form Formålet med kurset er at give de studerende: En introduktion til epidemiologisk tænkning og metode. Kendskab til, grundbegreber såsom incidens, prævalens, middellevetid, dødelighed, odds ratio, relativ risiko, bias, normal fordeling, randomisering, population osv. En kritisk forståelse for brugen at epidemiologien i relation til befolkningens sundhed, og til brugen at naturvidenskaben som eksakt videnskab i forhold til beskyttelse at befolkningens sundhed. Forelæsninger, dialog, fremlæggelser og øvelser. Preveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig rapport. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Mindst 80 % deltagelse i kursets studieaktiviteter 16

17 Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser samt gruppearbejdet med det skriftlige oplæg til den afsluttede prøve. Der udarbejdes en rapport i grupper som baseres på læsning, vurdering og diskussion af en selvvalgt videnskabelig artikel. Omfanget af rapporten er 4-5 normalsider baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Rapporten afleveres 2 hverdage efter næstsidste kursusgang. Ved overskridelse at maksimum sideantal afvises opgaven. Rapporten danner efterfølgende udgangspunkt for mundtlig eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprove Omprøve: En ny rapport på normalsider. Rapporten afleveres 2 uger efter kursets afslutning og mundtlig eksamen afholdes indenfor samme eksamenstermin. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Sundhedsfremme og sundhedsstrategier (Sundhedsf remme & Sundhedsstrategier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om sundhed, som medbestemt at en del af de sociokulturelle, politiske og stedbundne vilkår og processer i en specifik kontekst. Viden om sundhedsfremmestrategier i en specifik kontekst. Viden om og forståelse at de teorier, begreber og metoder, der kan anvendes i tværfaglige og helhedsorienterede analyser heraf. Færdigheder Læringsudbytte/ Kunne identificere sundhedsproblemstillinger i en specifik kontekst. bedømmelseskriterier Kunne udvælge, anvende og reflektere over relevante teorier og metoder i relation til den valgte problemstilling om sundhed i kontekst. Kompetencer Kompetence til, at kunne analysere, diskutere og perspektivere sundhedsprobtemstillinger i en specifik kontekst på baggrund af relevante teorier og metoder. Kompetence til at kunne evaluere procesforløbet i projektarbejdet og reflektere over egen rolle heri. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Projektet skal indeholde en selvstændig afgrænset og motiveret problemstilling i relation til sundhed, sundhedsstrategier eller sundhedsfremme i en specifik kontekst. Projektet skal belyse psykiske, sociokulturelle, samfundsmæssige eller politiske vilkår af betydning for denne problemstilling med et selvvalgt og, begrundet perspektiv pa den problemstilling, der undersøges. Der skal gennemføres en selvstændig analyse, hvor der er reflekteret over videnskabsteoretisk perspektiv samt teoretisk, metodisk og empirisk grundlag for det projekt, og for den vidensproduktion analysen kan lede frem til. Der udarbejdes projekt i grupper med 2-6 studerende. For at kvalificere projektet.,.. og refleksionsevne indgar der i projektarbejdsforløbet en intern evaluering, hvor 17

18 de studerende fremlægger eget arbejde og giver respons på en anden gruppes arbejde, samt modtager respons fra den anden gruppe og begge gruppers vej ledere. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at opkvalificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse af denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse på mindst 10 og maksimum 20 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Omp røve: Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skal i stedet aflevere en skriftlig feedback af opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. og max. 2 normalsider. i Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et afgrænset emne, formuleret at eksaminator, i relation til projektarbejdet. Eksaminator fremsender eksaminationsemner fem hverdage før eksamen. Gruppemedlemmerne fordeler disse imellem sig- i tilfælde at uenighed om fordelingen foretages lodtrækning. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Prøveform Prøvens Længde inkl. votering er: For 2 studerende 60 minutter For 3 studerende 75 minutter For 4 studerende 85 minutter For 5 studerende 95 minutter For 6 studerende 100 minutter Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omfanget at projektet: Baseret på 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side, må projektet maksimalt være 40 sider + 10 sider pr. deltager i gruppearbejdet, ekskl. forside, indholdsfortegnelse, resumé, referencetiste og bilag. Ved overskridelse af sideantal afvises projektet. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier. Formål 3. semester har til formål at videreudvikle den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere probtemstillinger, som falder indenfor kandidatuddannelsens samlede problemfelt. Desuden retter semesteret sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at skabe forandring og udvikling 18

19 - Kursus - Valgkursus indenfor uddannelsens arbejdsområder, samt at skærpe dens studerendes forståelse for og indsigt i uddannelsens beskæftigelsesområde Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Pædatogik Et uddannelsesstudier: Kursus i Læring, arbejde og social forandring (10 ECTS) Kursus i Pædagogisk metodologi (5 ECTS) eller Kursus i Analysestrategier og fremstillingsformer i pædagogisk forskning (5 ECTS) Sundhedsfremme Et sundhedsstrategier: Projekt: Sundhedsfremme i teori og praksis (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) eller 15 ECTS kurser: i Suridhedsfremme i teori og praksis (10 ECTS) i Sundhedsfremme i relation til en specifik tematik (5 ECTS) Tt i e L Type ECTS-normering Læringsudbytte!. bedømmelseskriterier Læring, arbejde og sociat forandring (Pædagogik Et Uddanne[sesstudier) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om kritisk pædagogisk faglighed i teoretisk og praktisk perspektiv. Viden om participatoriske og forandringsorienterede metoder Indblik i relevante arbejdsmarkedsområder Færdigheder Udvikle, planlægge og gennemføre undervisning, udviklings- og. forandringspro-jekter med udgangspunkt i pædagogisk faglighed Anvende og videreføre tilegnet viden rettet mod udfoldelse i fremtidigt a rbejdsliv Kompetence Kritisk evne til at analysere og anvende pædagogisk viden i et forandrings-perspektiv Kompetence til at orientere sig ift. et komplekst arbejdsmarked Gennem kurset skal de studerende tilegne sig indsigt i, hvordan de kan anvende deres kritisk pædagogiske viden i praksis. Her stilles der skarpt på, hvad der kendetegner den pædagogiske faglighed, de har udviklet gennem studiet og med referencer til deres andet fag. I kurset præsenteres eksempler på, hvordan man med et pædagogisk udgangspunkt og et participatorisk perspektiv kan arbejde med sociale forandringsprocesser i institutionelle og ikke-institutionelle kontekster, herunder hvordan forskellige tilgange trækker på forskellige videnskabsteoretiske, teoretiske og metodiske inspirationer. På denne baggrund arbejder de studerende med spørgsmålet: Hvad vil det sige i praksis at skulle Overordnet indhold. arbejde med at igangsætte, udvikle, understøtte og evaluere [æreprocesser, der sigter mod social forandring og participation, og hvad er pædagogikkens muligheder og begrænsninger i forhold til dette? forlængelse heraf arbejdes der med, hvordan de studerende kan anvende og videreudvikte de erfaringer og kompetencer, de har udviklet gennem deres uddannelse, med henblik på at skabe en arbejdsmarkedsorientering, som udspringer af faglige interesser og kompetencer. Dette foregår i tilknytning til konkrete undersøgelser af mulige jobområder, hvor de skal undersøge barrierer og muligheder for udfoldelse af deres pædagogiske faglighed. 19

20 Undervisnings- og arbejdsform Foredrag og hold-diskussioner kombineret med forskellige former for gru p p ea rbej de. gruppearbejde bearbejdes kursusindholdet og relateres til egne erfaringer og projekter. Der er gruppefremlæggelser med gensidig kritik og feedback. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Prøveformen udmøntes ved aktiv tilfredsstillende deltagelse, som udmøntes ved, at den studerende løbende deltager og involverer sig i tilrettelæggelse af kursusgange, udarbejdelse af refleksionsnotater i grupper samt gruppefremlæggelse af de udfærdigede arbejdsmarkedsundersøgelser. Prøven vurderes ved bestået/ikke bestået. Ved manglende opfyldelse af ovenstaende krav om aktiv, tilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omprøve stilles af kursusansvarlig. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Type ECTS-normering Pædagogisk metodologi (Pædagogik Et Uddanne[sesstudier) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om betydning af det metodologiske grundlag for den pædagogiske forsk-nings resultater og spørgsmål om validitet og generaliserbarhed Indsigt i samspillet mellem videnskabsteoretiske positioner og metodologi og hvordan det har betydning for planlægning og gennemførelse af pædagogisk forskning Færdigheder Læringsudbytte/ Udvikle, planlægge og gennemføre pædagogiske forskningsprojekter og bedømmelseskriterier argumentere for betydning af det metodologiske udgangspunkt har for valg af teoretiske begreber og metodiske tilgange Analysere pædagogiske forskningsprojekter og vurdere, hvordan resultater er be-stemt af forskningens metodologiske udgangspunkt Kompetencer Kritisk evne til at analysere pædagogisk forskning og forskellige projekters videnskabsteoretiske og metodologiske grundlag Diskutere forskningens relevans i forhold til forskellige professions og fagområder inden for human og socialvidenskab. Overordnet indhold Formålet med dette kursus er, at give de studerende indsigt i, hvordan videnskabsteorier på forskellig vis præger forskningsmæssige tilgange til pædagogiske problemstillinger i uddannetsesforskningen. Kurset indeholder eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske traditioner historisk og aktuelt præger uddannelsesforskningen og hvilken betydning dette har for, hvordan pædagogiske problemstillinger formuleres, analyseres, tematiseres og konkluderes. 20