Titel: Unge på kanten: Små skridt Store forandringer. Studienummer og holdnummer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Unge på kanten: Små skridt Store forandringer. Studienummer og holdnummer: 22110557 2910"

Transkript

1 Titel: Unge på kanten: Små skridt Store forandringer Forfatter: Daniela Baun Thøgersen Studienummer og holdnummer: Vejleder: Kurt Aage Hein og censor: Anna Kirstine Haugaard Fag: Bachelorprojekt 9. januar 2014 Antal tegn inklusive mellemrum og noter: Uddannelsessted: University College Lillebælt Pædagoguddannelsen i Odense 1

2 Abstract Min bacheloropgave fokuserer på socialt udsatte unge, som er på vej mod hjemløshed. Jeg har valgt aldersgruppen fra 18 og til 24 år, fordi der er kommet markant flere socialt udsatte unge de seneste fire år. I 2009 var der på landsplan 633 hjemløse unge, mens der i 2013 var dvs. hele 80 % flere på bare fire år. Min motivation for dette emnevalg skyldes ikke kun, at jeg har læst i SFI s statistikker at hjemløsheden blandt de unge er et stigende problem, men også det stigende antal socialt udsatte især unge jeg ser i gadebilledet. For et års tid siden meldte jeg mig som frivillig på Kirkens Korshærs varmestue, og jeg blev chokeret over det stigende antal udsatte unge, der besøger stedet. Jeg vil derfor i min opgave belyse omstændighederne, der tvinger så mange socialt udsatte unge mod hjemløshed. Ligeledes vil jeg undersøge hvilke tiltag, metoder samt redskaber der skal inddrages så dette samfundsmæssige problem kan forebygges og mindskes. I min teoretiske del anvender jeg flere forskellige pædagogiske metoder, blandt andet kontaktfasen (de 7 T er), motivation, den gode samtale (vækstmodellen), anerkendende pædagogik og konsekvenspædagogik. Disse teorier kan bruges som redskaber til at få kontakt med de unge, motivere dem, anerkende dem, og hjælpe dem til at tage ansvar for deres egne valg og eget liv. De pædagogiske metoder bruger jeg så empirisk ved at besøge og interviewe personer fra institutioner, som arbejder med udsatte unge. Det drejer sig om Marconi (gadearbejder), en pædagog på botræningstedet Bramstrup Kollegiet og en pædagog på TAMU-Center Odense. I gadearbejdet bruges bl.a. de 7 T er, på Bramstrup bruger de motivation/den gode samtale og anerkendende pædagogik, og på TAMU bruger de ansatte i arbejdet med de unge især konsekvenspædagogik. Ved at bruge disse pædagogiske metoder kommer mange af de unge udsatte væk fra udsigten til hjemløshed og godt videre til egen bolig, uddannelse/arbejde og bedre integration i samfundet. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering 6 3. Afgrænsning Pædagogiske temaer Opbygning Socialt udsatte unge og samfundet Teorier: Pædagogiske virkemidler De 7 T er Motivationsteori Vækstmodellen/den gode samtale Anerkendende pædagogik Konsekvenspædagogik Metode Socialt og pædagogisk arbejde i praksis De fem faser for kontaktetablering Hjemløsestrategien Empiriske analyser Arbejdet på gadeplan Bramstrup Kollegiet Arbejdet på Bramstrup Kollegiet Housing first Serviceloven 141-handleplan TAMU-center Odense Arbejdet på TAMU Livet efter TAMU Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

4 1. Indledning I min bacheloropgave vil jeg sætte fokus på socialt udsatte unge, som er på vej mod hjemløshed, men kan blive hjulpet godt videre. Jeg har valgt aldersgruppen som er fra 18 og op til 24 år, fordi der er kommet markant flere socialt udsatte unge de seneste fire år. I var der på landsplan 633 hjemløse unge, mens der i 2013 var dvs. hele 80 % flere på bare fire år. Dette er et stigende samfundsmæssigt problem, der skal tages hånd om. De socialt udsatte unge kan stadigvæk nås, da deres problemer ikke er så massive endnu, men det kan de blive, hvis der ikke skrides ind og gives støtte i tide. Min begrundelse for dette emnevalg er, at jeg har læst i SFI s 2 statistikker at hjemløsheden blandt de unge er et stigende problem. Derudover ser jeg, at der er kommet endnu flere socialt udsatte især unge i gadebilledet. For et års tid siden meldte jeg mig som frivillig på Kirkens Korshærs varmestue 3, og jeg er blevet chokeret over, at stedet får besøg af flere og flere udsatte unge. Det har fået mig til at reflektere over: Hvorfor er de unge havnet i den situation? Er der tale om omsorgssvigt fra forældrenes side, hvor den unge har oplevet vold og/eller alkohol/ stofmisbrug i hjemmet? Har de unge mødt eller opsøgt dårlige kammerat/fællesskaber? Er der tale om curling-børn, som ikke er opdraget til at være selvstændige eller til at skulle leve op til krav? Der er forskellige matchgrupper i kontanthjælpssystemet 4, hvor de socialt udsatte unge oftest vil ligge i matchgruppe 3, dvs. at de kommer fra ressourcesvage hjem med alkohol/ stofmisbrug og psykiske lidelser. De unge har ofte også haft problemer i grundskolen, der som regel er den eneste skolegang, de har haft. 1 Hjemløsestrategien: 2 Det nationale forskningscenter for velfærd: 3 Kirkens Korshærs varmestue: 4 Matchgrupper inddeling af kontanthjælp: aark%20- %20Flere%20og%20flere%20p%C3%A5%20kontanthj%C3%A6lp%20bliver%20overladt%20til% 20passivitet%20pdf.ashx 4

5 Krisen kradser: Den økonomiske krise kradser overalt, om det er i USA, England eller Danmark. Og krisen smitter af og giver stigende problemer blandt udsatte unge. Næsten hver femte uden egen bolig er ung, og antallet af unge hjemløse mellem år stiger. Det viser bl.a. en optælling fortaget af SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. Besparelserne på offentlige budgetter går især ud over de mennesker, som er stofafhængige, da de ofte får afslag på økonomisk hjælp fra kommunen, der i stedet vil have klienten / misbrugeren i døgnbehandling. Gruppen af hjemløse er også blevet markant større de senere år, fordi kommunerne har sparet på bl.a. de opholdssteder, som før var tilgængelig for de mest udsatte i samfundet. I 2009 var der 633 unge i alderen år, som manglede en bolig. I 2013 var tallet oppe på 1.138, så det er en meget kraftig stigning. Rådet for socialt udsattes 5 formand, Jann Sjursen 6 mener, at der skal en akutindsats til over for det stigende antal unge, der er på vej ud i hjemløshed, Jann Sjursen vurderer, at der er brug for at give de unge et boligtillæg, så de kan få råd til at betale deres husleje og ikke ender som hjemløse på gaden. Lars Benjaminsen 7, som er hjemløseforsker på SFI mener, at boligproblemet bl.a. skyldes, at der er færre billige boliger til rådighed i dag end førhen. For at løse problemet kunne startboliger, kollegier og skæveboliger være en god mulighed for at få gang i boligprocessen for de unge. De unge udsatte har ofte ikke råd til en almindelig bolig, da unge under 25 år ikke får fuld kontanthjælp men ungeydelse. Kontanthjælpen er på kr. om måneden, mens ungeydelsen ligger på kr 8. 5 Rådet for socialt udsatte: 6 Formand for rådet for socialt udsatte Jann Sjursen: 7 Hjemløseforsker for SFI Lars Benjaminsen: 8 Berlingske: 5

6 2. Problemformulering Formålet med denne opgave er at undersøge, hvordan man som pædagog kan etablere kontakt med unge, der er på vej ud i hjemløshed, og derefter få dem videre i egen bolig samt til uddannelse og arbejde. Denne problemstilling belyser jeg på baggrund af følgende centrale spørgsmål: Hvilken fremgangsmåde kan man bruge som pædagog for at få etableret kontakt og samarbejde med de udsatte unge? - Hvilken hjælp, tiltag og metoder kan man bruge som pædagog overfor de socialt udsatte unge, som er på vej ud i hjemløshed, men som ikke vil erkende deres situation? - Hvilke redskaber og metoder skal der til for at få motiveret de socialt udsatte unge til at tage ansvar i eget liv? - Hvad er pædagogens rolle, når de socialt udsatte unge skal indsluses i uddannelse, få et arbejde og skal have en fast bolig? 3. Afgrænsning Hvad er problemet? Alt for mange unge er på vej mod hjemløshed i Danmark. For hvem er det et problem? Det er først og fremmest et problem for den socialt udsatte unge. Det er også et problem for samfundet, da det kommer til at koste rigtig mange penge for staten på længere sigt, hvis den socialt udsatte ikke kommer ud af sin hjemløshed. Hvor fremtræder det? I gadebillet, på bænke, parker, varmestuer, herberger, forsorgshjem. Hvorfor er det relevant og aktuelt for en pædagog at beskæftige sig med dette problem? Fordi det er et stigende problem i dagens Danmark, at flere og flere unge bliver tabt i systemet. Der skal derfor sættes ind med pædagogiske tiltag, mens de er unge, ellers er der fare for, at de som ældre kan få større og endnu mere 6

7 massive problemer som fx øget misbrug, kriminalitet etc. Og derved komme uden for pædagogisk rækkevidde 3.1 Pædagogiske temaer På hvilke måder er problemet relateret til væsentlige temaer inden for pædagoguddannelsen? Jeg har blandt andet beskæftiget mig med: Primær og sekundær socialisering - primær socialisering omfatter de primære personer i et menneskes liv som fx forældre og søskende. Sekundær socialisering omfatter fx institutioner vuggestue, børnehave, SFO, folkeskolen, opholdssteder etc. Social arv og social ulighed omfatter de forudsætninger, en person har fået i sin opvækst som barn og ung hjemme hos forældrene - altså hvilken arv og miljø man kommer fra. Har det været en kernefamilie med en mor og far samt søskende, hvor forældrene har haft gode jobs og har haft tid til at være forældre og have karrieren kørende parallelt. Har forældrene givet børnene gode normer, værdier og vaner, eller har det været børnene, som har ageret voksne i hjemmet, hvor forældrene har opført sig som børn pga. af et alkohol/stofmisbrug og har udøvet vold eller kriminalitet for at få mad på bordet. Måske har forældrene ikke haft arbejde, været på bistand og brugt pengene på ligegyldige ting. Det betyder enormt meget for børn og unge, at de får tilstrækkelig omsorg både fra deres primære personer og fra de sekundære personer i livet. Men til tider sker det, at forældrene har omsorgssvigtet deres børn, som så har været overladt til at skulle klare sig selv. Nogle af disse børn og unge har alligevel fundet ressourcer og kompetencer og kan navigere i deres liv, mens andre har ikke kunne håndtere det og er blevet tabt. I de situationer kan det være en pædagog, lærer og/eller opsøgende gadearbejdere eller skole, socialforvaltning og politi (SSP), som samler de unge op og får sat en proces i gang, så den unge kommer på en institution eller i en plejefamilie. 7

8 Hvis barnet/den unge ender på institution, er det væsentligt at få etableret et godt relations- og motivationsarbejde med barnet/den unge samt, at kontaktpersonerne er anerkendende i deres tilgang til børnene/de unge. Dog vil de prøve pædagogerne af, så disse må sætte grænser og bruge fx konsekvenspædagogik, hvis der er behov for struktur og for at lære barnet/de unge, at deres forskellige valg i livet ofte har konsekvenser. I arbejdet med de udsatte unge indgår pædagogen tit i et tværprofessionelt samarbejde med fx socialrådgivere, sygeplejersker, skolelærere, misbrugskonsulenter, sundhedspersonale, frivillige mentorer mv, hvor alle har hver deres kompetenceområder. Serviceloven indeholder tilbud om rådgivning og støtte, så man kan forebygge sociale problemer. I serviceloven er der ligeledes tilbud om sociale ydelser samt forebyggende indsats for blandt andet at hjælpe mennesker med nedsatte psykiske/fysiske funktionsevner og/eller sociale problemer. Det kan være svært for børn og unge at navigere i det travle senmoderne samfund, der bliver mere digitaliseret og med mennesker, der ikke er så rummelige som førhen. Nu er man sin egen lykkes smed og ikke længere hinandens. Samfundet er desværre blevet mere egoistisk og koldt i forhold til tidligere, hvor man hjalp de udsatte på en mere værdig måde. Det er her jeg som pædagog kan gøre en forskel og prøve at hjælpe de unge udsatte, fx til at uddanne sig/finde et arbejde/praktik/frivilligt arbejde/aktivitetsprojekter, så de unge føler, at de bliver inkluderet i samfundet og er til gavn og ikke en byrde for samfundet. Det vil give dem en følelse af at blive integreret og gøre en forskel. De får dermed mere selvtillid og en mere positiv selvopfattelse. 4. Opbygning Jeg vil i denne rapport først beskrive den unge udsattes situation og forhold til samfundet. Derefter vil jeg diskutere hvilke pædagogiske hjælpemidler, som kan benyttes for at rehabilitere unge hjemløse eller forhindre dem i at blive hjemløse. Derefter vil jeg give mine bud på, hvordan arbejdet med unge hjemløse og unge udsatte kan udføres i praksis. Dette vil jeg gøre ved at 8

9 beskrive, hvordan arbejdet faktisk udføres på gadeplan og på to eksisterende institutioner, Bramstrup Kollegiet og TAMU-center Odense. I den forbindelse har jeg udført interviews med pædagoger, som arbejder med udsatte unge. Til sidst vil jeg analysere, hvordan det praktiske arbejde udføres i dag, og hvordan jeg mener det kan forbedres. 5. Socialt udsatte unge og samfundet Det offentlige rum 9 : Der er mange mennesker, der i slet ikke reflekterer over, at byen er et offentligt rum, folk går til og fra i butiksgaderne, pladserne og fortovene. De udstødte og hjemløse kan gå op og ned af gaderne og ofte mange kilometer på en dag. For nogle af dem er det offentlige rum også deres hjem, og nogle hjemløse har udtrykt: Folk er faktisk ubehøvlede, når de nærmest vader ind i min stue, som jo er i det offentlige rum. De offentlige rum kan i denne sammenhæng være en plads, en varmerist, en banegård, et fortov, et lille anlæg, en park eller en port mv. Normer: De fleste mennesker har hjemmefra fået tillærte normer, værdier og holdninger. Det er ikke altid de samme normer der er indlært, bl.a. kan der være forskellige holdninger til, hvordan man opfører sig over for andre. Mange hjemløse ændrer normsæt, efter de er endt i denne udsatte situation. De bliver mere ligeglade med deres udseende, påklædning og personlige hygiejne. Tonen bliver også grovere, men det er ofte en nødvendighed for, at de overhovedet kan klare sig i disse barske omgivelser og miljøer. Social arv: Der siges at, børn arver eller gentager forældrenes liv på godt og ondt. Det kan være meget svært at bryde den sociale arv, især hvis det har været en hård opvækst med meget omsorgssvigt og uden nogen form for opbakning. Det kan tilmed være, at det er barnet, der har været den voksne, mens forældrene har opført sig uansvarligt. Det kan også gå så galt, at forældrene lærer deres egne børn op til begå hærværk og vold, til at drikke eller sniffe mv. 9 Brandt, P. og Pilely T. Posefolket (1998), side 37 9

10 Ung og udsat: De unge udsatte kan være utroligt svære at spotte i gadebilledet, da de ofte går i pænt og moderne tøj og har mobiltelefoner som alle andre unge. Selv om samfundet kører stærkere og hurtigere som en karrusel kan nogle udsatte unge godt klare en rutsjebanetur, mens mange andre absolut ikke kan, de ryger af i svinget og bliver tabt i systemet og i samfundet. De unge har dog meget energi og kan holde til væsentlig mere end de ældre og mere hærgede udsatte. Men de unge stiller ofte også flere krav til sig selv og deres liv, og det kan give dem et knæk, hvis der ikke kommer gode brugbare resultater ud af det. Det er ekstremt vigtigt at have for øje, at de unge stadig kan nås, og langt de fleste unge vil faktisk gerne have en bolig, en uddannelse og et arbejde. Forskellige omstændigheder kan dog medvirke til, at det ikke lykkes for den unge at klare sig. Det kan være, at den unge ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og overholde almindelige normer, men fx holder mange fester med masser af larm og derfor bliver smidt ud af sin bolig. Det kan også være, at den unge ikke har lært at styre sin økonomi og derfor kommer bagud med huslejen. Dette kan også skyldes ydre ting, som nedsat kontanthjælpen, så huslejen bliver for dyr, eller den unge ikke magter en uddannelse uden støtte og dermed ryger ud af uddannelses- og SU-systemet 10. Opsøgende gadearbejdere: Det er meget vigtigt for de opsøgende gadearbejdere, at de bliver fortrolige med det offentlige rum. At de færdes der jævnligt, er til stede og kender stemningen. Det er en væsentlig faktor, da den opsøgende gadearbejder skal kunne mærke forandringer i det offentlige rum over tid. Det kan være, at nogle af de udstødte har fået en anderledes påklædning end normalt, de kan have tabt sig i vægt, se mere blege og syge ud mv. Etiske overvejelser 11 : Fagpersoner, der skal hjælpe socialt udsatte/hjemløse unge, vil blive mødt af en række etiske udfordringer, og det er bl.a. respekten for klientens ret til at vælge sin egen form for tilværelse, som måske ikke passer med pædagogens opfattelse af, hvad klienten kan og bør. 10 SU-system: 11 Brandt, P. og Pilely T. Posefolket (1998), side 38 10

11 På den anden side må fagpersonen også kunne skride ind op hjælpe fx meget psykisk syge hjemløse, der lever isoleret på gaden. Også selvom de ikke ønsker hjælp, så står den sociale pligt og ansvarlighed over den hjemløses personlige ønsker. Derudover må fagpersoner også være bevidst om deres tavshedspligt, sociallovgivningen generelt samt også juridiske overvejelser, hvis det fx kommer til tvangsindlæggelse af en socialt udsat person. 6. Teorier: Pædagogiske virkemidler I arbejdet med unge hjemløse /socialt udsatte kan man anvende flere forskellige teorier og pædagogiske metoder. Jeg har valgt at koncentrere mig om følgende 5 teorier/metoder: Kontaktskabelse (De 7 T er), Motivation, Anerkendende Pædagogik, Vækstmodellen/Den gode samtale og Konsekvenspædagogik. 6.1 Kontaktskabelse og de 7 T er 12 Der er forskellige måder at prøve at nå de socialt udsatte unge på, og en af dem er teorien/metoden de 7 T er. Denne metode er udarbejdet af læge og formand for socialpsykiatrien, Preben Brandt 13 og socialpædagog Torben Pilely 14. Brandt og Pilely udarbejdede oprindeligt metoden, da de for nogle år siden arbejdede sammen om at gøre en indsats for det såkaldte posefolk, hvor de fik puljer fra Socialministeriet til at gå ud og opsøge disse hjemløse personer i et projekt kaldet: PROJEKT UDENFOR 15. Metoden handler bl.a. om at vise de udstødte respekt og unde dem et blik. Disse mennesker har meget svært ved at forsørge sig selv, og de opholder sig som regel i det offentlige rum. Selvom posefolket ofte er ældre hjemløse, synes jeg, at metoden de 7 T er også kan bruges på unge socialt udsatte / hjemløse. De 7 T er, der har fokus på at møde 12 Brandt, P. og Pilely T. Posefolket (1998), side Preben Brandt og Torben Pilely: 13 Preben Brandt: rogfrihed.dk/fileadmin/user_upload...den.../preben_brandt.ppt 14 Torben Pilely: og 15 Projekt Udenfor: 11

12 De 7 T er Pædagogens opgave Klientens gevinst Tid Fastlægger mødetider Lærer at overholde aftaler Tålmodighed Afsætter nødvendig tid Får behov opfyldt Tillid Udviser empati Får vilje til at etablere relation Troværdighed Udviser ærlighed Bliver tryg Timing Etablerer kontakt på rette tid Bliver mere åben Turde Nedbryder grænser Får ansvar for eget liv Torben Udviser indlevelse og åbenhed Får accept af en anden livsstil Kort om de 7 T er. og etablere kontakt med den udsatte på en respektfuld måde, består af følgende elementer. Pædagogens opgaver og klientens gevinst ved optimal brug af metoderne er beskrevet i teorien om de 7 T er. Tid er en meget væsentlig del af processen, når der skal etableres en relation mellem to parter. Der skal aftales mødetider, som bliver overholdt, og det er også vigtigt, at pædagogen sammen med klienten kan udnytte tiden på den bedst konstruktive måde. Som socialarbejder skal du dog lægge din egen tidsfornemmelse fra dig og bruge den tid, det tager for at klients behov og ønsker bliver opfyldt på bedst mulig vis. Tålmodighed er alfa omega, og du må ikke som fagperson presse dine egne mål ned over klienten, men derimod skal man væbne sig med tålmodighed. Det kan tage lige fra uger og op til måneder at komme tæt på et andet menneske. Tillid er ligeledes en meget vigtig ingrediens, når du skal etablere en god relation. Jeg skal som pædagog kunne sætte mig i andres sted og udvise empati, da det vil styrke tilliden mellem klienten og mig. Troværdighed skabes ved at udvise tillid og tålmodighed samt give tid. Ofte vil det være en balancegang, hvor der skal kalkuleres med hvor meget og hvor lidt du skal sige som fagperson til klienten. Du vejleder og støtter, men du laver ikke et overgreb, dvs. går ikke ind og overtager processen fra klienten. Ærlighed er vigtigt i denne sammenhæng, da du skal kunne være ærlig over for både dig selv og den socialt udsatte. Et direkte spørgsmål kræver et direkte svar. 12

13 Timing er meget væsentlig, da jeg som fagperson skal finde ud af, hvornår det er det rigtige tidspunkt at kontakte klienten, og således at klienten ikke går. Klienten kan her muligvis give mig et indirekte tegn på, at det er i orden, at jeg nærmer mig som fagperson. Det er ligeledes vigtig at kunne fornemme, hvornår jeg skal time min støtte og kontakt ud fra klientens tempo. Små skridt store forandringer. Turde som socialarbejder bryde nogle personlige grænser, turde komme igen, selv om du er blevet afvist af en udsat person. Derudover er det vigtigt på længere sigt at turde give klienten ansvar for sit eget liv. Torben (Torben henviser til pædagog Torben Pilely) står for indlevelsesevne og engagement. Dvs. at pædagogen skal være åben overfor, at nogle mennesker lever deres liv på en anderledes måde. Det er ligeledes meget vigtigt, at pædagogen har empati, er nysgerrig og engageret og virkelig ønsker at arbejde på gaden blandt socialt udsatte og hjemløse Motivationsteori Per Revstedt 16, der er norsk psykolog, har udviklet motivationsteorien, som han bruger i sit arbejde med udsatte klienter. Teorien indeholder forskellige strategier, der skal sættes i værk, så klienten går fra at være ikke deltagende til at blive deltagende i samarbejde med socialarbejderen. Per Revstedt definerer dette skift fra ikke deltagende til deltagende: Klienten går fra at være latent motiveret til at blive manifest motiveret 17. Arbejdet mellem klienten og fagpersonen er ofte en lang proces. Først og fremmest skal socialarbejderen være bevidst om, at Der er ingen, som er håbløse, alle mennesker har en positiv livskraft, og i sin indre kerne er alle mennesker konstruktive, målrettede, sociale og aktive Revstedt, P. Motivationsarbejde - Leg. Psykoterapeut 17 Revstedt, P. Motivationsarbejde (2004), side Revstedt, P. Motivationsarbejde (2004 ), side

14 I begyndelsen af et forløb kan det være svært at nå de (umotiverede) latent motiverede klienter. Socialarbejderen skal derfor fokusere på den indre positive kerne og ikke det ydre, som signalerer noget helt andet. Socialarbejderen skal hjælpe klienten til at se sine indre værdier hvorved klienten får mere kontrol over sit indre sind. De latent motiverede klienter tester socialarbejderen meget i begyndelsen, da de ofte har været udsat for svigt og mistillid i deres liv. De vil derfor afprøve, om socialarbejderen vil dem det godt, eller om de opgiver forløbet. Per Revstedt kalder det kontaktrebus, for det kan være en gåde for de socialt udsatte klienter, som i mødet med socialarbejderen oplever, at kontakt og forsvar går i ét. Motivationsrelationen er meget vigtigt mellem klienten og socialarbejderen, da klienten i begyndelsen er latent motiveret. Socialarbejderen skal derfor hele tiden være engageret i samarbejdet, også selvom den latent motiverede klient får tilbagefald til et gammelt mønster eller er stillestående i et stykke tid. Socialarbejderen skal fortsætte med at udvise engagement, håb og tiltro på klientens vegne samt være åben og ægte i sin tilgang til klienten, men uden socialarbejderen selv brænder ud. Kontakt og kontinuitet er to centrale begreber i motivationsrelationen, da det er vigtigt for klienten at vide at han eller hun kan regne med socialarbejderen, og at der er tillid og struktur samt genkendelighed i deres hverdag Vækstmodellen 19 Vækstmodellen er et pædagogisk redskab som bl.a. Bramstrup kollegiet har haft god gavn af. Det er en anerkendende fremgangsmåde, hvor fagpersoner sidder på et personalemøde og kommunikerer frem og tilbage om, hvilke ting som går godt for en bestemt bruger på en institution, som de arbejder på eller samarbejder med. Klienten der bliver sat fokus på i dette møde kan ligeledes deltage hvis ønsket samt hvis brugeren kan rumme det. Vækstmodellen har fem 19 Grønbech, M.(socialrådgiver) og Pors, H. (lærer) Vækstmodellen, vejen til den gode samtale (2009), side

15 cirkler, som er vejen frem til den gode samtale med eller uden klienten tilstede. Den første cirkel handler om og sætter fokus på, hvilke ting som går godt hos brugeren. Den næste cirkel handler om udfordringer for denne klient, den tredje er hvilke muligheder klienten har fremadrettet, den fjerde cirkel er hvilke aftaler der skal laves videre i forløbet og til næste møde. Den sidste cirkel er hvilke ting, som var det bedste ved mødet. Disse fem cirkler er en meget anerkendende metode og vejen til den gode samtale. På en tavle tegner pædagogen den første cirkel, der hedder Går godt? Ud fra den første cirkel tegner pædagogen streger, så den til sidst illustrerer en sol. Herefter går hver enkelt personalemedlem fra den tværprofessionelle gruppe op og skriver hvilke ting, de synes, der går godt for den enkelte bruger, som er i centrum på dette møde. Den næste cirkel illustrerer, hvilke udfordringer der måtte være hos denne bruger, der skal arbejdes videre med. Den tredje cirkel omhandler, hvilke muligheder der kunne være realistiske mål. Den fjerde cirkel handler om, hvilke aftaler der kunne sættes til næste møde, og den sidste cirkel omhandler, hvilke ting der var de bedste ved dagens møde. 15

16 Dermed begynder og slutter man samtalen på en god og konstruktiv måde. Det er en god og anerkendende tilgang til denne proces, hvor alle bliver hørt, set og forstået. 6.4 Anerkendende pædagogik Berit Bae 20 og Axel Honneth er to af de vigtigste forskere inden for anerkendende pædagogik. Berit Baes teori handler om en anerkendende tilgang til individet, hvor der bliver sat fokus på at blive set, hørt og forstået i forskellige sfærer. Axel Honneths teori er ligeledes en anerkendende tilgang, men hvor han har inddelt den anerkendende tilgang i tre sfærer, privatsfæren, den retslige sfære og socialsfæren. Disse to teoretikere supplerer dog hinanden, og det vil jeg nu uddybe. Berit Bae, som er uddannet pædagog, forsker og professor ved Høgskolen i Oslo, definerer anerkendende pædagogik ud fra forståelse og indlevelse - Jeg forsøger at sætte mig ind i, hvorfor du handler som du gør, åbenhed - Jeg er parat til at følge din tankegang, bekræftelse - Jeg hører hvad du siger, ser hvad du gør, selvrefleksion og selvafgrænsethed - Jeg adskiller det, som sker i mig fra det, som sker i dig. Pædagogen skal således være lydhør og tage brugerne alvorligt, når de kommer og betror sig til de professionelle. 21 Berit Bae understreger ligeledes, at det er meget vigtigt at respektere brugernes egne erfaringer og oplevelser. Det kan godt være, at pædagogen ikke har samme opfattelse som brugerne, men pædagogen skal lade brugerne være eksperter i eget liv. Berit Bae vurderer ligeledes, at det er meget vigtigt at mennesker møder hinanden med en anerkendende tilgang i tilværelsen, da det forudsætter 20 Berit Bae Norsk forsker i anerkendende relationer og professor ved Høgskolen i Oslo - NY%20Om%20Axel%20Honneth%20og%20Berit%20Bae.aspx 21 Bae, B. Pædagogisk arbejde på vej i en anerkendende retning, side Gladsaxe kommune (2004) metodehæfte 16

17 villigheden til et relationsarbejde der inkluderer selverkendelsesprocesser. Det vil styrke samspillet med andre mennesker, ligegyldigt om det er børn, unge eller voksne vi samarbejder med i vores liv. I samspillet med en socialt udsat er det ekstra vigtigt, at pædagogen møder vedkommende i øjenhøjde hvor det vil sige, at pædagogen er på samme niveau som brugeren og ikke er bedrevidende. Du ser brugeren på samme stadie som dig selv, hvor relationen er subjekt subjekt og ikke subjekt objekt, hvor du ikke ser ned på brugerne som et objekt, men på en anerkendende måde møder brugeren ligeværdigt. Axel Honneth, som er tysk professor og filosof, har udviklet teorier om anerkendende pædagogik. Han fokuserer på anerkendelse i tre centrale sfærer 22 : 1: Privatsfæren indeholder anerkendelse i familien, vennerne og kærligheden. Kærligheden dækker over det at få selvtillid, at der er nogen som giver dig kærlighed og dermed gør individet mere selvstændigt i sit eget liv. Det er vigtigt for børn og unge, at de får støtte fra deres forældre, da det vil gøre dem bedre stillet i deres videre liv. For alle mennesker er det altid en vigtig del at have gode og sunde venner omkring sig som kan præge en i en positiv retning. 2: Den retslige sfære indeholder de politiske rettigheder og normer for individet, og sfæren omhandler de kulturelle, religiøse rettigheder og sociale velfærdsrettigheder. 3: Socialsfæren har fokus på den samfundsmæssige anerkendelse. Der tages højde for hvert individ og dets egenskaber og præstationer i livet. Der er ingen som ønsker at fejle i livet, men det er dog oftest fejlene man lærer af og gør en stærkere på længere sigt. Det er vigtigt, at folk kan rejse sig op også efter et nederlag eftersom alle individer ønsker at blive anerkendt for deres egenskaber, ressourcer og kompetencer, og for at få den optimale motivation, selverkendelse, selvværd og selvtillid for at kunne bidrage til samfundet. Alle mennesker ønsker at blive integreret i samfundet og på den måde selvrealisere deres drømme. 22 Honneth, A. Anerkendelse er omdrejningspunktet, kamp om anerkendelse, side 55 Samfundsøkonomen nr. 3. juni (2006) 17

18 Axel Honneth beskriver i sine teorier om anerkendende pædagogik, at anerkendelse af det enkelte menneske giver mulighed for velvære og trivsel. Det enkelte menneske er forbundet med omverdenen, og vi er afhængige af andre for at blive os selv. Det er i relation og fællesskab med andre mennesker vi udvikler vores identitet og selvforståelse, og det gælder i alle forhold som familie, kærlighed, uddannelse, arbejde, fritid og i samfundet generelt. Det er vigtigt at pædagogen hjælper de unge til at opnå social inklusion, så de oplever sig selv som en del af et fællesskab. Næste skridt er at motivere og få de unge til at vise ansvar og selvstændighed. Her skal pædagogen hjælpe de unge til at blive uafhængige, samtidig med at relationerne mellem de unge og pædagogen dog udgør et afhængighedsforhold Konsekvenspædagogik Forstander Jens Bay udviklede konsekvenspædagogikken i sin funktion som ansvarlig leder af Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) under Undervisningsministeriet 23. Førhen hed TAMU-Centrene Kofoeds skole. Jens Bay beskriver konsekvenspædagogikken som det, at de socialt udsatte unge skal lære at tage ansvar for eget liv ud fra de valg de tager, og at disse valg indebærer konsekvenser. Det er ikke princippet om kæft, trit og retning, Jens Bay refererer til men snarere sociale normer, og hvordan mennesker bør indgå i et sammenspil med andre individer. Det drejer ligeledes om hvorledes hvert enkelt individ handler ud fra forskellige påvirkninger. Dette viser hvem man er og hvilke holdninger, der ligger bag handlingen. Der er normer for alle mennesker, men det er dog ikke alle mennesker, der er blevet opdraget ud fra de samme normer her spiller social arv og miljø en stor rolle. Normer handler også om friheden til at vælge til eller fra i livet. Der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert, så længe man ikke skader andre. Det er et personligt valg, man kan tage, men det har som regel konsekvenser for en selv. 23 Bay, J. Konsekvenspædagogik en pædagogik om eksistens og social handlingskompetence (2005 ), side

19 På TAMU-Center Odense bruger de blandt andet konsekvenspædagogik, hvor de socialt udsatte unge sommetider vælger nogle ting fra, som de så bagefter finder ud af ikke var det bedste. Men de får lov til at prøve det af på deres egen krop, og så lære ud fra de erfaringer de har gør sig. Det kunne fx være, at en af de unge har valgt ikke at møde op i sin praktikperiode og derfor skal til samtale med TAMU-Centeret efter de har fået tilbagemelding fra praktikstedet om, at eleven ikke passer sit arbejde. Pædagogerne og lærerne vil tage et møde med den pågældende elev for at høre, hvilke grunde og valg der ligger bag elevens beslutning om ikke at møde på praktikstedet. De belærer ikke eleven om, hvad der er rigtigt og forkert, men de fortæller at valget har konsekvenser. Nu skal eleven vise overfor pædagogerne, lærerne, praktikstedet og sig selv, at eleven ønsker at fortsætte. Hvis det ikke er tilfældet, så skal der justeres i elevens skole- og praktikplaner, så eleven kan få en succesoplevelse og troen tilbage på at eleven kan håndtere disse ting, hvis eleven selv ønsker det. Det kan også være, at helt andre initiativer skal sættes i gang, men eleven skal vide, at tingene ikke kan tackles ved bare at blive væk fra et arbejde. Jens Bay understreger ligeledes, at det er vigtigt at de udsatte unge bliver mødt med krav i deres liv, og at de skal kunne håndtere de konsekvenser, der kommer af deres valg og handlinger. Det skal dog forstås ud fra en positiv pædagogisk tænkning, da der i samfundet / den sociale tilværelse stilles mange krav, der har konsekvenser i forhold til menneskers individuelle livsudvikling. Jens Bay synes, at det personlige ansvar er en realitet, som det enkelte individ er tvunget til at forholde sig til. Ideen med Jens Bays konsekvenspædagogik på TAMU centrene er, at de unge udsatte skal få øjnene op for andre måder at agere på i deres tilværelse, dvs. at tilegne sig en social væremåde, som er acceptabel for andre. Det er vigtigt, at de unge tilpasser sig de sociale normer samt faglig, social og kulturel læring, hvorved de unge kan blive selvdannede individer. Det er vigtigt, at de unge bevæger sig skridt for skridt i deres sociale og psykiske dannelse, hvor processen bliver en form for opdragelse. Målet er i sidste ende en socialisering, så de unge kan blive aktører i eget liv dvs. 19

20 selvbestemmende, selvhjulpne, ansvarlige, troværdige, respektfulde, samarbejdende og modtagelige. 7. Metode I de to næste afsnit vil jeg undersøge socialt og pædagogisk arbejde i praksis med særligt fokus på de fem faser for kontaktetablering og hjemløsestrategien. I afsnit 8 beskriver jeg disse generelle ordninger og tilgange til at etablere kontakt og samarbejde med socialt udsatte. I afsnit 9 beskriver jeg min empiri, som omhandler besøg og interview med fagpersoner, der arbejder på gadeplan, på Bramstrup Kollegiet og på TAMUcenter Odense. Jeg vil i mine empiriske undersøgelser knytte de relevante teorier, som anvendes de tre steder, og som jeg har skrevet og forklaret i afsnit 6 om pædagogiske virkemidler. 8. Socialt og pædagogisk arbejde i praksis 8.1 De fem faser for kontaktetablering 24 I Projekt Udenfor og arbejdet med Posefolket har Preben Brandt og Torben Pilely som nævnt i afsnit 6.1. udviklet de 7 T er. I tilknytning hertil har Brandt og Pilely også udviklet en praktisk metode til at skabe kontakt med de socialt udsatte. Metoden kalder de for De fem faser for kontaktetablering. (Se bilag 1 og 2). Kontaktfasen den første fase går ud på at få et kendskab til mennesket, der lever på gaden, og dermed etablere kontakt dvs. se hinanden an. Der kan tilbydes kaffe og en smøg, men det kan ligeledes være, at den opsøgende gadearbejder spørger efter noget ild og sætter sig ved siden af den hjemløse på bænken for at få etableret kontakt. Det er en meget vigtig faktor, at den opsøgende gadearbejder arbejder alene, ellers vil det formentlig blive set som et overgreb fra den udstødtes side. 24 Brandt, P. og Pilely T. Posefolket (1998), side

21 Afklaringsfasen går på at lære personen at kende og finde ud af, hvilke ønsker og behov den udstødte person har. Denne afklaringsfase kan foregå over en længere periode, da det er vigtigt, at alt bliver afklaret gennem flere samtaler og møder mellem den udstødte og den opsøgende gadearbejder. Mange emner kan drøftes, fx synspunkter, holdninger, drømme og problemer. Det er derfor enormt vigtigt, at der vises tillid og fælles viden. Møderne og samtalerne kan finde sted diverse steder, det kan være på en bænk, i en park eller på en café. Integrationsfasen er tredje fase, hvor det handler om at få etableret den rigtige hjælp til den udstødte. Det kan være at udlevere noget tøj, mad, et tæppe eller nogle plasticposer, der kan bruges som soveunderlag eller til at pakke tøj og diverse genstande ind i. Det er vigtigt, at klienten fortæller om sine drømme og ønsker, og derfra tage konkret affære som fx at skrive en anmodning om ønsket bistandshjælp, pension, sygesikringsbevis, boligsituation m.m. Den udstødte skal selvfølgelig give tilladelse til, at gadearbejderen støtter og vejleder med forskellige hjælpeforanstaltninger, hvorefter en samlet og målrettet indsats kan påbegyndes. Støttefasen følger herefter og er meget væsentlig, fordi der skal følges op på forskellige aftaler samt gives støtte til at vedligeholde samarbejdet og de kompetencer, den udsatte har opnået. Afslutningsfasen her afsluttes kontakten, men det skal være på det rigtige tidspunkt, og pædagogen skal være sikker på at, det der er opnået også holder. Ofte siger socialarbejderen til den tidligere klient, at de stadig kan ringe sammen for at høre, hvordan det går. Socialarbejderen kan også ind i mellem stadig besøge den udsatte. 8.2 Hjemløsestrategien Det stigende antal hjemløse i Danmark er et problem, som også politikerne har fokus på at løse. Til det formål er bl.a. Hjemløsestrategien 25 etableret. Det er 25 Hjemløsestrategien: 21

22 meget vigtigt for de fagpersoner, der arbejder med hjemløse/socialt udsatte at være bevidste om, hvordan de kan skabe kontakt til disse mennesker. Hjemløsestrategien blev etableret i perioden fra 2009 til 2013 med særligt fokus på socialt udsatte og hjemløse. I dette projekt blev der afsat 500 millioner kr. til en satspulje for at skabe bedre vilkår for denne målgruppe i Danmark. Det blev vedtaget, at projektet skulle køre over fire år, og otte kommuner fik etableret og implementeret denne strategi. Odense kommune var en af de otte kommuner. Formålet med hjemløsestrategien var at få huset de socialt udsatte og støtte dem, mens de boede på gaden og efterfølgende støtte dem til at komme på fx herberg eller forsorgshjem og til sidst få dem ud i egen bolig, hvor de ville få redskaber som de kunne bruge for at blive vedvarende boende i egen bolig. Under hjemløsestrategien er der tre boformer: Individual Case Management (ICM) er at tilknytte en støtte- og kontaktpædagog for brugeren før etableringen i boligen, undervejs i flytteprocessen, samt når brugeren er kommet tilrette i sin nye bolig. Her sættes det pædagogiske aspekt i værk, hvor pædagogen skal guide brugeren til at lære, hvordan det er at holde boligen med indkøb af madvarer, tøjvask, madlavning, betale regninger over netbank og have styr på økonomien. Kort sagt skal pædagogen hjælpe brugeren med redskaber til at vedligeholde rammerne for det fysiske, psykiske og sociale liv. Case manageren er en slags tovholder i processen og bliver ved med at følge brugeren over en lang periode, guider brugeren til at huske sine aftaler både med støttepersoner og evt. et behandlingscenter, hvis brugeren har et misbrug af en ene eller anden slags og gerne vil trappes langsomt ud af det, lægebesøg, sagsbehandler besøg, etc. Critical Time Intervention (CTI) er en metode, som bl.a. Bramstrup Kollegiet arbejder ud fra, når de socialt udsatte unge skal flytte fra kollegiet og ind i egen bolig, men stadigvæk har brug for lidt støtte til diverse gøremål. Det er typisk deres kontaktperson fra kollegiet, som er deres støtte- og kontaktperson i begyndelsen i deres nye lejlighed. (Se bilag 3). 22

23 Assertive Community Treatment (ACT) er en model, der oftest sættes i værk, når der er behov for hjælp fra fx psykiater, pædagoger, sygeplejersker og andre tværprofessionelle i et samarbejde om og med en klient. Det er typisk meget udsatte mennesker med massive psykiske, fysiske og sociale problemer, som denne metode anvendes til at hjælpe den udsatte med. Derudover kan der i Hjemløsestrategien blive sat fokus på: God løsladelse fra fængsel, udredning og plan samt opsøgende og kontaktskabende indsatser. Hjemløsestrategien fokuserer dog først og fremmest på, at brugerne får tag over hovedet. Det kan være et midlertidigt ophold på et herberg, forsorgshjem eller i en bolig, hvor der så skal implementeres kompetencer for den enkelte bruger, så de kan trives og bo i egen bolig - med hjælp hvis ønsket. Housing First er en af de primære fokusindsatser i Hjemløsestrategien. Blandt botilbud i Odense kommune finder man blandt andet: Akutherberget Benediktes Plads 26, hvor brugerne kan være i op til 14 dage. Derefter kommer mange af dem til St. Dannesbo 27, som er et forsorgshjem. Her kan de bo i op til 120 dage, inden de skal videre i systemet, og det omfatter ansøgning om optagelse hos mindst to boligselskaber med mulighed for at få en bolig i nær fremtid. Det er endnu uvist hvilken indsats, der skal efterfølge Hjemløsestrategien, der som nævnt udløb i Empiriske analyser Jeg har valgt at bygge mine empiriske analyser op som en tretrinsraket. I det første trin har jeg interviewet socialpædagog Hans Peter Marconi, der arbejder på gadeplan i Odense. Marconi er en af de personer, der hjælper unge hjemløse/udsatte videre. Marconi samarbejder bl.a. med gadepræsten Peder Thyssen, Kirkens Korshær, som jeg også har talt med. Derefter har jeg interviewet pædagog Ulla Christensen, der arbejder på Bramstrup Kollegiet, 26 Benediktes Plads akutherberg: 27 St. Dannesbo forsorgshjem: 23

24 som er et botræningstilbud for unge udsatte i Odense. Mit sidste interview var med Palle, der arbejder på TAMU-center Odense, der er et tilbud om uddannelse/jobtræning for unge udsatte, der er på vej ind i samfundet igen Arbejdet på gadeplan Hans Peter Marconi arbejder ud fra Preben Brandts og Torben Pilelys teorier/metoder om de 7 T er og de fem faser for kontaktetablering, når han er på sit opsøgende gadearbejde i Odense og især, hvis der er en ny person i gadebilledet. Marconi siger bl.a. dette: Du viser dig jævnligt over en periode. Derefter prøver du at få kontakt og tillid opbygget ved fx at komme med noget mad, en cigaret eller en kop kaffe. Det er meget vigtigt, at du giver dig tid og er tålmodig i mødet med den unge. Marconi samarbejder bl.a. med Peder Thyssen, og de er blandt andet på gadearbejde hver tirsdag, hvor de kommer forbi kl. 10 ved Borgerservice. Her giver de gerne kaffe og en cigaret og ikke mindst er de til rådighed for en snak med de socialt udsatte. Mange af de udsatte der holder til ved Borgerservice er faktisk Marconis gamle klienter, som han har hjulpet videre. De møder alligevel op hver tirsdag for at høre, hvad der rører sig i gadebilledet, og hvordan det går med hver især. Der kan være en, der ønsker hjælp til noget økonomisk hvor den digitale netbank driller. Mens de snakker sammen tjekker Marconi også deres tilstand, hvor han hurtigt scanner deres påklædning, om den passer til årstiden, om de evt. har tabt sig, om de er ved godt mod, og om de har styr på deres hunde osv. (Se bilag 1). Derefter går Marconi og Thyssen videre til Odense Banegårdcenter. Her møder de andre udsatte, som også er glade for den faste mødedag og kontinuitet, som de er blevet vant til sammen med Marconi og Thyssen. Igen har de udsatte måske brug for hjælp, det kan være at de ikke kan betale husleje eller ikke har penge til resten af måneden. Marconi får en snak med dem og laver fx aftaler med hver enkelt om, at han vil komme på besøg eller mødes et andet sted, hvor de kan snakke sammen og løse problemerne på en respektfuld måde. 24

25 Ved en 12-tiden drager Marconi og Thyssen mod broen under Grønlandsgade, hvor de får en snak med den gruppe meget udsatte, der holder til her. Thyssen har altid varme tæpper med på sin Christiania cykel, og dem deler han tit ud af til de meget udsatte i de kolde måneder. (Se bilag 2). Marconi og Thyssen besøger ligeledes Hjørnely, der er et værested for misbrugere og utilpassede socialt udsatte unge. De besøger også behandlingscenteret, hvor der er oprettet en heroinklinik, samt varmestuen som ligger i Østergade. Marconi og Thyssen besøger disse steder for at sparre med deres tværprofessionelle kollegaer og for at høre, hvad der rører sig på institutionerne, og om det stemmer overens med det de har set, hørt og opsøgt i gadebilledet. (Se bilag 1 og 2) Om Bramstrup Kollegiet 28 Bramstrup-kollegiet er et midlertidigt socialpædagogisk døgntilbud for socialt udsatte unge samt hjemløse mellem 18 og 25 år. Kollegiet kan huse 14 beboere i 2-værelseslejligheder samt har plads til 2 mere i to 1-værelses akutlejligheder. Brugerne er fra 18 til 25 år. De har alle psykiske og/eller fysiske problemer, de er generelt socialt udsatte, og de har risiko for at udvikle misbrug og psykisk sygdom. Derudover er der ligeledes unge med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, selvskadende adfærd og konfliktfyldte familieforhold. De unge kan blive henvist eller kan selv henvende sig direkte til Bramstrupkollegiet, hvis de er hjemløse. Der vil blive arrangeret en akutsamtale med fokus på den videre proces, herunder bl.a. indskrivning. Der kan gå op til en lille uges tid, hvorefter de vil komme til en opfølgningssamtale med en socialrådgiver, hvor der skal laves visitation til et forløb på kollegiet. Bramstrup Kollegiets botilbud har et loft på 3-6 måneder, hvorefter den unge bliver udredt, alt efter den enkeltes funktionsniveau, sociale færdigheder og 28 Anerkendendepædagogik Bramstrup Kollegiet: orvaltningen/socialcenter/~/media/saf/socialcenter/servicedeklarationer/servicedeklaration %20Bramstrupkollegiet.ashx 25

26 daglig levevis samt afklaret med hensyn til egen bolig og muligheder. Bramstrup Kollegiet arbejder ud fra hjemløsestrategiens Critical Time Intervention (CTI) boformmetoden. I udrednings- og afklaringsforløbet bliver der også arbejdet med rehabilitering, og hvor målet er en helhedsorienteret indsats men med individuelle forløb for hver af de unge, og hvor tilrettelæggelsen er meningsfyldt for den unge. Der bliver konstant brugt motivation for at nå de unge og styrke samt udvikle den enkeltes ressourcer og kompetencer Arbejdet på Bramstrup Kollegiet Jeg har besøgt Bramstrup Kollegiet i Odense, hvor jeg interviewede pædagog Ulla Christensen. Jeg spurgte hende bl.a. om, hvilke metoder og strategier de bruger for at motivere samt at få skabt en god kontakt og relation med brugerne (Se bilag 3). Mens Ulla Christensen viste mig rundt på Bramstrup Kollegiet, fortalte hun om stedets idegrundlag. Det tager sigte på rehabilitering, så de unge bruger deres egne ressourcer og bliver aktører i egen udvikling. Stedets mål er at skabe en forandring, der reducerer de begrænsninger, der giver de unge nedsat funktionsniveau, og der tilbydes træning i forhold til hver enkelt brugers behov. Ligeledes træner personalet de unges mestringsevner og færdigheder, så de kan klare flere funktioner i eget liv. Dette kan indeholde, at de kan forsørge sig selv, tage en uddannelse eller finde et job. Personalet træner også de unge i at klare deres egen økonomi, som de tit har svært ved at administrere. Der bliver ligeledes arbejdet med socialt liv og fællesskaber/netværk, boligforhold, betale regninger, handle mad ind, gøre rent osv. Ofte er der tale om små skridt, der giver store forandringer! De unge vil få tildelt en vejleder under deres ophold på kollegiet. Pædagogen er tovholder i samarbejdet med den unge og opstiller målsætninger og tværprofessionelle samarbejdspartnere. 26

27 Personalet anvender vækstmodellen / den gode samtale (Se bilag 3) og anerkendende pædagogik for at hjælpe og træne de unge på kollegiet. Ulla Christensen kom med et konkret eksempel på, hvordan de arbejder med anerkendende pædagogik : En af brugerne havde haft et massivt alkoholmisbrug over en længere periode, men havde én dag sagt til en af pædagogerne, at han ønskede at komme i behandling og på antabus. Det blev sat i værk, fordi det netop var brugerens eget ønske. Det gik godt i lang tid, men en dag fortalte brugeren, at han ville i byen og kun ville drikke en enkelt øl. Det blev til mange, og han faldt tilbage i sit gamle mønster. Da brugeren fortalte personalet om tilbagefaldet, dømte personalet ham ikke, de havde den holdning, at nu havde han prøvet det på egen krop, og at han forhåbentligt ville tage ved lære af sit eget valg og erfaringer på en konstruktiv måde Housing First Bramstrup Kollegiet bruger ligeledes Housing First princippet, som bygger på, at en tidlig boligløsning eller fastholdelse i egen bolig udmønter sig i at stabilisere livssituationen. Bramstrup Kollegiet arbejder ud fra Hjemløsestrategiens Critical Time Intervention (CTI), og denne indsats kan vare op til seks måneder. Der arbejdes med at få de unge ud i egen bolig, men hvor der er støtte, så de unge lærer at navigere fra nye positioner hvor udslusningen er alfa omega, det samme er bo-træning, netværksuddannelse og fastholdelse af uddannelse samt beskæftigelse. Der er en del aktiviteter som de unge bruger kan og bør tage del i, så som træning i sociale kompetencer, mestrings- og adfærdstænkning i strategier, funktionsafklaring, træning i almindelig dagligdags levevis, gruppeforløb, på ture ud af huset samt deltagelse i kurser og træning i omgivende samfundsfunktioner handleplan Egenomsorg og ansvar for eget liv er en væsentlig del af botræningen på kollegiet. Der bliver derfor udarbejdet en servicelovens 141, som er en 27

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGIEN Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 4 målsætninger som skal følges Ingen borgere skal leve et liv på gaden Unge bør ikke opholde sig på forsorgshjem Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggården Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet blev gennemført d. 8 juli 2013 af pædagogisk konsulenter; Charlotte Larsen

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108 - LÆNGEREVARENDE BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Det socialpædagogiske kollektiv Møllehuset Nordens Allé 35 9700 Brønderslev Leder Jan Christensen Tilsynsrapport

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit

Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit Strategi 2015-2017 Café Exit 2014 Café Exits mission (idégrundlag) Café Exits arbejdskultur Vision 2017 Strategi 2015-2017 Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit Café Exit 2014 Café Exits

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere