Titel: Unge på kanten: Små skridt Store forandringer. Studienummer og holdnummer:

Transkript

1 Titel: Unge på kanten: Små skridt Store forandringer Forfatter: Daniela Baun Thøgersen Studienummer og holdnummer: Vejleder: Kurt Aage Hein og censor: Anna Kirstine Haugaard Fag: Bachelorprojekt 9. januar 2014 Antal tegn inklusive mellemrum og noter: Uddannelsessted: University College Lillebælt Pædagoguddannelsen i Odense 1

2 Abstract Min bacheloropgave fokuserer på socialt udsatte unge, som er på vej mod hjemløshed. Jeg har valgt aldersgruppen fra 18 og til 24 år, fordi der er kommet markant flere socialt udsatte unge de seneste fire år. I 2009 var der på landsplan 633 hjemløse unge, mens der i 2013 var dvs. hele 80 % flere på bare fire år. Min motivation for dette emnevalg skyldes ikke kun, at jeg har læst i SFI s statistikker at hjemløsheden blandt de unge er et stigende problem, men også det stigende antal socialt udsatte især unge jeg ser i gadebilledet. For et års tid siden meldte jeg mig som frivillig på Kirkens Korshærs varmestue, og jeg blev chokeret over det stigende antal udsatte unge, der besøger stedet. Jeg vil derfor i min opgave belyse omstændighederne, der tvinger så mange socialt udsatte unge mod hjemløshed. Ligeledes vil jeg undersøge hvilke tiltag, metoder samt redskaber der skal inddrages så dette samfundsmæssige problem kan forebygges og mindskes. I min teoretiske del anvender jeg flere forskellige pædagogiske metoder, blandt andet kontaktfasen (de 7 T er), motivation, den gode samtale (vækstmodellen), anerkendende pædagogik og konsekvenspædagogik. Disse teorier kan bruges som redskaber til at få kontakt med de unge, motivere dem, anerkende dem, og hjælpe dem til at tage ansvar for deres egne valg og eget liv. De pædagogiske metoder bruger jeg så empirisk ved at besøge og interviewe personer fra institutioner, som arbejder med udsatte unge. Det drejer sig om Marconi (gadearbejder), en pædagog på botræningstedet Bramstrup Kollegiet og en pædagog på TAMU-Center Odense. I gadearbejdet bruges bl.a. de 7 T er, på Bramstrup bruger de motivation/den gode samtale og anerkendende pædagogik, og på TAMU bruger de ansatte i arbejdet med de unge især konsekvenspædagogik. Ved at bruge disse pædagogiske metoder kommer mange af de unge udsatte væk fra udsigten til hjemløshed og godt videre til egen bolig, uddannelse/arbejde og bedre integration i samfundet. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering 6 3. Afgrænsning Pædagogiske temaer Opbygning Socialt udsatte unge og samfundet Teorier: Pædagogiske virkemidler De 7 T er Motivationsteori Vækstmodellen/den gode samtale Anerkendende pædagogik Konsekvenspædagogik Metode Socialt og pædagogisk arbejde i praksis De fem faser for kontaktetablering Hjemløsestrategien Empiriske analyser Arbejdet på gadeplan Bramstrup Kollegiet Arbejdet på Bramstrup Kollegiet Housing first Serviceloven 141-handleplan TAMU-center Odense Arbejdet på TAMU Livet efter TAMU Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

4 1. Indledning I min bacheloropgave vil jeg sætte fokus på socialt udsatte unge, som er på vej mod hjemløshed, men kan blive hjulpet godt videre. Jeg har valgt aldersgruppen som er fra 18 og op til 24 år, fordi der er kommet markant flere socialt udsatte unge de seneste fire år. I var der på landsplan 633 hjemløse unge, mens der i 2013 var dvs. hele 80 % flere på bare fire år. Dette er et stigende samfundsmæssigt problem, der skal tages hånd om. De socialt udsatte unge kan stadigvæk nås, da deres problemer ikke er så massive endnu, men det kan de blive, hvis der ikke skrides ind og gives støtte i tide. Min begrundelse for dette emnevalg er, at jeg har læst i SFI s 2 statistikker at hjemløsheden blandt de unge er et stigende problem. Derudover ser jeg, at der er kommet endnu flere socialt udsatte især unge i gadebilledet. For et års tid siden meldte jeg mig som frivillig på Kirkens Korshærs varmestue 3, og jeg er blevet chokeret over, at stedet får besøg af flere og flere udsatte unge. Det har fået mig til at reflektere over: Hvorfor er de unge havnet i den situation? Er der tale om omsorgssvigt fra forældrenes side, hvor den unge har oplevet vold og/eller alkohol/ stofmisbrug i hjemmet? Har de unge mødt eller opsøgt dårlige kammerat/fællesskaber? Er der tale om curling-børn, som ikke er opdraget til at være selvstændige eller til at skulle leve op til krav? Der er forskellige matchgrupper i kontanthjælpssystemet 4, hvor de socialt udsatte unge oftest vil ligge i matchgruppe 3, dvs. at de kommer fra ressourcesvage hjem med alkohol/ stofmisbrug og psykiske lidelser. De unge har ofte også haft problemer i grundskolen, der som regel er den eneste skolegang, de har haft. 1 Hjemløsestrategien: 2 Det nationale forskningscenter for velfærd: 3 Kirkens Korshærs varmestue: 4 Matchgrupper inddeling af kontanthjælp: aark%20- %20Flere%20og%20flere%20p%C3%A5%20kontanthj%C3%A6lp%20bliver%20overladt%20til% 20passivitet%20pdf.ashx 4

5 Krisen kradser: Den økonomiske krise kradser overalt, om det er i USA, England eller Danmark. Og krisen smitter af og giver stigende problemer blandt udsatte unge. Næsten hver femte uden egen bolig er ung, og antallet af unge hjemløse mellem år stiger. Det viser bl.a. en optælling fortaget af SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. Besparelserne på offentlige budgetter går især ud over de mennesker, som er stofafhængige, da de ofte får afslag på økonomisk hjælp fra kommunen, der i stedet vil have klienten / misbrugeren i døgnbehandling. Gruppen af hjemløse er også blevet markant større de senere år, fordi kommunerne har sparet på bl.a. de opholdssteder, som før var tilgængelig for de mest udsatte i samfundet. I 2009 var der 633 unge i alderen år, som manglede en bolig. I 2013 var tallet oppe på 1.138, så det er en meget kraftig stigning. Rådet for socialt udsattes 5 formand, Jann Sjursen 6 mener, at der skal en akutindsats til over for det stigende antal unge, der er på vej ud i hjemløshed, Jann Sjursen vurderer, at der er brug for at give de unge et boligtillæg, så de kan få råd til at betale deres husleje og ikke ender som hjemløse på gaden. Lars Benjaminsen 7, som er hjemløseforsker på SFI mener, at boligproblemet bl.a. skyldes, at der er færre billige boliger til rådighed i dag end førhen. For at løse problemet kunne startboliger, kollegier og skæveboliger være en god mulighed for at få gang i boligprocessen for de unge. De unge udsatte har ofte ikke råd til en almindelig bolig, da unge under 25 år ikke får fuld kontanthjælp men ungeydelse. Kontanthjælpen er på kr. om måneden, mens ungeydelsen ligger på kr 8. 5 Rådet for socialt udsatte: 6 Formand for rådet for socialt udsatte Jann Sjursen: 7 Hjemløseforsker for SFI Lars Benjaminsen: 8 Berlingske: 5

6 2. Problemformulering Formålet med denne opgave er at undersøge, hvordan man som pædagog kan etablere kontakt med unge, der er på vej ud i hjemløshed, og derefter få dem videre i egen bolig samt til uddannelse og arbejde. Denne problemstilling belyser jeg på baggrund af følgende centrale spørgsmål: Hvilken fremgangsmåde kan man bruge som pædagog for at få etableret kontakt og samarbejde med de udsatte unge? - Hvilken hjælp, tiltag og metoder kan man bruge som pædagog overfor de socialt udsatte unge, som er på vej ud i hjemløshed, men som ikke vil erkende deres situation? - Hvilke redskaber og metoder skal der til for at få motiveret de socialt udsatte unge til at tage ansvar i eget liv? - Hvad er pædagogens rolle, når de socialt udsatte unge skal indsluses i uddannelse, få et arbejde og skal have en fast bolig? 3. Afgrænsning Hvad er problemet? Alt for mange unge er på vej mod hjemløshed i Danmark. For hvem er det et problem? Det er først og fremmest et problem for den socialt udsatte unge. Det er også et problem for samfundet, da det kommer til at koste rigtig mange penge for staten på længere sigt, hvis den socialt udsatte ikke kommer ud af sin hjemløshed. Hvor fremtræder det? I gadebillet, på bænke, parker, varmestuer, herberger, forsorgshjem. Hvorfor er det relevant og aktuelt for en pædagog at beskæftige sig med dette problem? Fordi det er et stigende problem i dagens Danmark, at flere og flere unge bliver tabt i systemet. Der skal derfor sættes ind med pædagogiske tiltag, mens de er unge, ellers er der fare for, at de som ældre kan få større og endnu mere 6

7 massive problemer som fx øget misbrug, kriminalitet etc. Og derved komme uden for pædagogisk rækkevidde 3.1 Pædagogiske temaer På hvilke måder er problemet relateret til væsentlige temaer inden for pædagoguddannelsen? Jeg har blandt andet beskæftiget mig med: Primær og sekundær socialisering - primær socialisering omfatter de primære personer i et menneskes liv som fx forældre og søskende. Sekundær socialisering omfatter fx institutioner vuggestue, børnehave, SFO, folkeskolen, opholdssteder etc. Social arv og social ulighed omfatter de forudsætninger, en person har fået i sin opvækst som barn og ung hjemme hos forældrene - altså hvilken arv og miljø man kommer fra. Har det været en kernefamilie med en mor og far samt søskende, hvor forældrene har haft gode jobs og har haft tid til at være forældre og have karrieren kørende parallelt. Har forældrene givet børnene gode normer, værdier og vaner, eller har det været børnene, som har ageret voksne i hjemmet, hvor forældrene har opført sig som børn pga. af et alkohol/stofmisbrug og har udøvet vold eller kriminalitet for at få mad på bordet. Måske har forældrene ikke haft arbejde, været på bistand og brugt pengene på ligegyldige ting. Det betyder enormt meget for børn og unge, at de får tilstrækkelig omsorg både fra deres primære personer og fra de sekundære personer i livet. Men til tider sker det, at forældrene har omsorgssvigtet deres børn, som så har været overladt til at skulle klare sig selv. Nogle af disse børn og unge har alligevel fundet ressourcer og kompetencer og kan navigere i deres liv, mens andre har ikke kunne håndtere det og er blevet tabt. I de situationer kan det være en pædagog, lærer og/eller opsøgende gadearbejdere eller skole, socialforvaltning og politi (SSP), som samler de unge op og får sat en proces i gang, så den unge kommer på en institution eller i en plejefamilie. 7

8 Hvis barnet/den unge ender på institution, er det væsentligt at få etableret et godt relations- og motivationsarbejde med barnet/den unge samt, at kontaktpersonerne er anerkendende i deres tilgang til børnene/de unge. Dog vil de prøve pædagogerne af, så disse må sætte grænser og bruge fx konsekvenspædagogik, hvis der er behov for struktur og for at lære barnet/de unge, at deres forskellige valg i livet ofte har konsekvenser. I arbejdet med de udsatte unge indgår pædagogen tit i et tværprofessionelt samarbejde med fx socialrådgivere, sygeplejersker, skolelærere, misbrugskonsulenter, sundhedspersonale, frivillige mentorer mv, hvor alle har hver deres kompetenceområder. Serviceloven indeholder tilbud om rådgivning og støtte, så man kan forebygge sociale problemer. I serviceloven er der ligeledes tilbud om sociale ydelser samt forebyggende indsats for blandt andet at hjælpe mennesker med nedsatte psykiske/fysiske funktionsevner og/eller sociale problemer. Det kan være svært for børn og unge at navigere i det travle senmoderne samfund, der bliver mere digitaliseret og med mennesker, der ikke er så rummelige som førhen. Nu er man sin egen lykkes smed og ikke længere hinandens. Samfundet er desværre blevet mere egoistisk og koldt i forhold til tidligere, hvor man hjalp de udsatte på en mere værdig måde. Det er her jeg som pædagog kan gøre en forskel og prøve at hjælpe de unge udsatte, fx til at uddanne sig/finde et arbejde/praktik/frivilligt arbejde/aktivitetsprojekter, så de unge føler, at de bliver inkluderet i samfundet og er til gavn og ikke en byrde for samfundet. Det vil give dem en følelse af at blive integreret og gøre en forskel. De får dermed mere selvtillid og en mere positiv selvopfattelse. 4. Opbygning Jeg vil i denne rapport først beskrive den unge udsattes situation og forhold til samfundet. Derefter vil jeg diskutere hvilke pædagogiske hjælpemidler, som kan benyttes for at rehabilitere unge hjemløse eller forhindre dem i at blive hjemløse. Derefter vil jeg give mine bud på, hvordan arbejdet med unge hjemløse og unge udsatte kan udføres i praksis. Dette vil jeg gøre ved at 8

9 beskrive, hvordan arbejdet faktisk udføres på gadeplan og på to eksisterende institutioner, Bramstrup Kollegiet og TAMU-center Odense. I den forbindelse har jeg udført interviews med pædagoger, som arbejder med udsatte unge. Til sidst vil jeg analysere, hvordan det praktiske arbejde udføres i dag, og hvordan jeg mener det kan forbedres. 5. Socialt udsatte unge og samfundet Det offentlige rum 9 : Der er mange mennesker, der i slet ikke reflekterer over, at byen er et offentligt rum, folk går til og fra i butiksgaderne, pladserne og fortovene. De udstødte og hjemløse kan gå op og ned af gaderne og ofte mange kilometer på en dag. For nogle af dem er det offentlige rum også deres hjem, og nogle hjemløse har udtrykt: Folk er faktisk ubehøvlede, når de nærmest vader ind i min stue, som jo er i det offentlige rum. De offentlige rum kan i denne sammenhæng være en plads, en varmerist, en banegård, et fortov, et lille anlæg, en park eller en port mv. Normer: De fleste mennesker har hjemmefra fået tillærte normer, værdier og holdninger. Det er ikke altid de samme normer der er indlært, bl.a. kan der være forskellige holdninger til, hvordan man opfører sig over for andre. Mange hjemløse ændrer normsæt, efter de er endt i denne udsatte situation. De bliver mere ligeglade med deres udseende, påklædning og personlige hygiejne. Tonen bliver også grovere, men det er ofte en nødvendighed for, at de overhovedet kan klare sig i disse barske omgivelser og miljøer. Social arv: Der siges at, børn arver eller gentager forældrenes liv på godt og ondt. Det kan være meget svært at bryde den sociale arv, især hvis det har været en hård opvækst med meget omsorgssvigt og uden nogen form for opbakning. Det kan tilmed være, at det er barnet, der har været den voksne, mens forældrene har opført sig uansvarligt. Det kan også gå så galt, at forældrene lærer deres egne børn op til begå hærværk og vold, til at drikke eller sniffe mv. 9 Brandt, P. og Pilely T. Posefolket (1998), side 37 9

10 Ung og udsat: De unge udsatte kan være utroligt svære at spotte i gadebilledet, da de ofte går i pænt og moderne tøj og har mobiltelefoner som alle andre unge. Selv om samfundet kører stærkere og hurtigere som en karrusel kan nogle udsatte unge godt klare en rutsjebanetur, mens mange andre absolut ikke kan, de ryger af i svinget og bliver tabt i systemet og i samfundet. De unge har dog meget energi og kan holde til væsentlig mere end de ældre og mere hærgede udsatte. Men de unge stiller ofte også flere krav til sig selv og deres liv, og det kan give dem et knæk, hvis der ikke kommer gode brugbare resultater ud af det. Det er ekstremt vigtigt at have for øje, at de unge stadig kan nås, og langt de fleste unge vil faktisk gerne have en bolig, en uddannelse og et arbejde. Forskellige omstændigheder kan dog medvirke til, at det ikke lykkes for den unge at klare sig. Det kan være, at den unge ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og overholde almindelige normer, men fx holder mange fester med masser af larm og derfor bliver smidt ud af sin bolig. Det kan også være, at den unge ikke har lært at styre sin økonomi og derfor kommer bagud med huslejen. Dette kan også skyldes ydre ting, som nedsat kontanthjælpen, så huslejen bliver for dyr, eller den unge ikke magter en uddannelse uden støtte og dermed ryger ud af uddannelses- og SU-systemet 10. Opsøgende gadearbejdere: Det er meget vigtigt for de opsøgende gadearbejdere, at de bliver fortrolige med det offentlige rum. At de færdes der jævnligt, er til stede og kender stemningen. Det er en væsentlig faktor, da den opsøgende gadearbejder skal kunne mærke forandringer i det offentlige rum over tid. Det kan være, at nogle af de udstødte har fået en anderledes påklædning end normalt, de kan have tabt sig i vægt, se mere blege og syge ud mv. Etiske overvejelser 11 : Fagpersoner, der skal hjælpe socialt udsatte/hjemløse unge, vil blive mødt af en række etiske udfordringer, og det er bl.a. respekten for klientens ret til at vælge sin egen form for tilværelse, som måske ikke passer med pædagogens opfattelse af, hvad klienten kan og bør. 10 SU-system: 11 Brandt, P. og Pilely T. Posefolket (1998), side 38 10

11 På den anden side må fagpersonen også kunne skride ind op hjælpe fx meget psykisk syge hjemløse, der lever isoleret på gaden. Også selvom de ikke ønsker hjælp, så står den sociale pligt og ansvarlighed over den hjemløses personlige ønsker. Derudover må fagpersoner også være bevidst om deres tavshedspligt, sociallovgivningen generelt samt også juridiske overvejelser, hvis det fx kommer til tvangsindlæggelse af en socialt udsat person. 6. Teorier: Pædagogiske virkemidler I arbejdet med unge hjemløse /socialt udsatte kan man anvende flere forskellige teorier og pædagogiske metoder. Jeg har valgt at koncentrere mig om følgende 5 teorier/metoder: Kontaktskabelse (De 7 T er), Motivation, Anerkendende Pædagogik, Vækstmodellen/Den gode samtale og Konsekvenspædagogik. 6.1 Kontaktskabelse og de 7 T er 12 Der er forskellige måder at prøve at nå de socialt udsatte unge på, og en af dem er teorien/metoden de 7 T er. Denne metode er udarbejdet af læge og formand for socialpsykiatrien, Preben Brandt 13 og socialpædagog Torben Pilely 14. Brandt og Pilely udarbejdede oprindeligt metoden, da de for nogle år siden arbejdede sammen om at gøre en indsats for det såkaldte posefolk, hvor de fik puljer fra Socialministeriet til at gå ud og opsøge disse hjemløse personer i et projekt kaldet: PROJEKT UDENFOR 15. Metoden handler bl.a. om at vise de udstødte respekt og unde dem et blik. Disse mennesker har meget svært ved at forsørge sig selv, og de opholder sig som regel i det offentlige rum. Selvom posefolket ofte er ældre hjemløse, synes jeg, at metoden de 7 T er også kan bruges på unge socialt udsatte / hjemløse. De 7 T er, der har fokus på at møde 12 Brandt, P. og Pilely T. Posefolket (1998), side Preben Brandt og Torben Pilely: 13 Preben Brandt: rogfrihed.dk/fileadmin/user_upload...den.../preben_brandt.ppt 14 Torben Pilely: og 15 Projekt Udenfor: 11

12 De 7 T er Pædagogens opgave Klientens gevinst Tid Fastlægger mødetider Lærer at overholde aftaler Tålmodighed Afsætter nødvendig tid Får behov opfyldt Tillid Udviser empati Får vilje til at etablere relation Troværdighed Udviser ærlighed Bliver tryg Timing Etablerer kontakt på rette tid Bliver mere åben Turde Nedbryder grænser Får ansvar for eget liv Torben Udviser indlevelse og åbenhed Får accept af en anden livsstil Kort om de 7 T er. og etablere kontakt med den udsatte på en respektfuld måde, består af følgende elementer. Pædagogens opgaver og klientens gevinst ved optimal brug af metoderne er beskrevet i teorien om de 7 T er. Tid er en meget væsentlig del af processen, når der skal etableres en relation mellem to parter. Der skal aftales mødetider, som bliver overholdt, og det er også vigtigt, at pædagogen sammen med klienten kan udnytte tiden på den bedst konstruktive måde. Som socialarbejder skal du dog lægge din egen tidsfornemmelse fra dig og bruge den tid, det tager for at klients behov og ønsker bliver opfyldt på bedst mulig vis. Tålmodighed er alfa omega, og du må ikke som fagperson presse dine egne mål ned over klienten, men derimod skal man væbne sig med tålmodighed. Det kan tage lige fra uger og op til måneder at komme tæt på et andet menneske. Tillid er ligeledes en meget vigtig ingrediens, når du skal etablere en god relation. Jeg skal som pædagog kunne sætte mig i andres sted og udvise empati, da det vil styrke tilliden mellem klienten og mig. Troværdighed skabes ved at udvise tillid og tålmodighed samt give tid. Ofte vil det være en balancegang, hvor der skal kalkuleres med hvor meget og hvor lidt du skal sige som fagperson til klienten. Du vejleder og støtter, men du laver ikke et overgreb, dvs. går ikke ind og overtager processen fra klienten. Ærlighed er vigtigt i denne sammenhæng, da du skal kunne være ærlig over for både dig selv og den socialt udsatte. Et direkte spørgsmål kræver et direkte svar. 12

13 Timing er meget væsentlig, da jeg som fagperson skal finde ud af, hvornår det er det rigtige tidspunkt at kontakte klienten, og således at klienten ikke går. Klienten kan her muligvis give mig et indirekte tegn på, at det er i orden, at jeg nærmer mig som fagperson. Det er ligeledes vigtig at kunne fornemme, hvornår jeg skal time min støtte og kontakt ud fra klientens tempo. Små skridt store forandringer. Turde som socialarbejder bryde nogle personlige grænser, turde komme igen, selv om du er blevet afvist af en udsat person. Derudover er det vigtigt på længere sigt at turde give klienten ansvar for sit eget liv. Torben (Torben henviser til pædagog Torben Pilely) står for indlevelsesevne og engagement. Dvs. at pædagogen skal være åben overfor, at nogle mennesker lever deres liv på en anderledes måde. Det er ligeledes meget vigtigt, at pædagogen har empati, er nysgerrig og engageret og virkelig ønsker at arbejde på gaden blandt socialt udsatte og hjemløse Motivationsteori Per Revstedt 16, der er norsk psykolog, har udviklet motivationsteorien, som han bruger i sit arbejde med udsatte klienter. Teorien indeholder forskellige strategier, der skal sættes i værk, så klienten går fra at være ikke deltagende til at blive deltagende i samarbejde med socialarbejderen. Per Revstedt definerer dette skift fra ikke deltagende til deltagende: Klienten går fra at være latent motiveret til at blive manifest motiveret 17. Arbejdet mellem klienten og fagpersonen er ofte en lang proces. Først og fremmest skal socialarbejderen være bevidst om, at Der er ingen, som er håbløse, alle mennesker har en positiv livskraft, og i sin indre kerne er alle mennesker konstruktive, målrettede, sociale og aktive Revstedt, P. Motivationsarbejde - Leg. Psykoterapeut 17 Revstedt, P. Motivationsarbejde (2004), side Revstedt, P. Motivationsarbejde (2004 ), side

14 I begyndelsen af et forløb kan det være svært at nå de (umotiverede) latent motiverede klienter. Socialarbejderen skal derfor fokusere på den indre positive kerne og ikke det ydre, som signalerer noget helt andet. Socialarbejderen skal hjælpe klienten til at se sine indre værdier hvorved klienten får mere kontrol over sit indre sind. De latent motiverede klienter tester socialarbejderen meget i begyndelsen, da de ofte har været udsat for svigt og mistillid i deres liv. De vil derfor afprøve, om socialarbejderen vil dem det godt, eller om de opgiver forløbet. Per Revstedt kalder det kontaktrebus, for det kan være en gåde for de socialt udsatte klienter, som i mødet med socialarbejderen oplever, at kontakt og forsvar går i ét. Motivationsrelationen er meget vigtigt mellem klienten og socialarbejderen, da klienten i begyndelsen er latent motiveret. Socialarbejderen skal derfor hele tiden være engageret i samarbejdet, også selvom den latent motiverede klient får tilbagefald til et gammelt mønster eller er stillestående i et stykke tid. Socialarbejderen skal fortsætte med at udvise engagement, håb og tiltro på klientens vegne samt være åben og ægte i sin tilgang til klienten, men uden socialarbejderen selv brænder ud. Kontakt og kontinuitet er to centrale begreber i motivationsrelationen, da det er vigtigt for klienten at vide at han eller hun kan regne med socialarbejderen, og at der er tillid og struktur samt genkendelighed i deres hverdag Vækstmodellen 19 Vækstmodellen er et pædagogisk redskab som bl.a. Bramstrup kollegiet har haft god gavn af. Det er en anerkendende fremgangsmåde, hvor fagpersoner sidder på et personalemøde og kommunikerer frem og tilbage om, hvilke ting som går godt for en bestemt bruger på en institution, som de arbejder på eller samarbejder med. Klienten der bliver sat fokus på i dette møde kan ligeledes deltage hvis ønsket samt hvis brugeren kan rumme det. Vækstmodellen har fem 19 Grønbech, M.(socialrådgiver) og Pors, H. (lærer) Vækstmodellen, vejen til den gode samtale (2009), side

15 cirkler, som er vejen frem til den gode samtale med eller uden klienten tilstede. Den første cirkel handler om og sætter fokus på, hvilke ting som går godt hos brugeren. Den næste cirkel handler om udfordringer for denne klient, den tredje er hvilke muligheder klienten har fremadrettet, den fjerde cirkel er hvilke aftaler der skal laves videre i forløbet og til næste møde. Den sidste cirkel er hvilke ting, som var det bedste ved mødet. Disse fem cirkler er en meget anerkendende metode og vejen til den gode samtale. På en tavle tegner pædagogen den første cirkel, der hedder Går godt? Ud fra den første cirkel tegner pædagogen streger, så den til sidst illustrerer en sol. Herefter går hver enkelt personalemedlem fra den tværprofessionelle gruppe op og skriver hvilke ting, de synes, der går godt for den enkelte bruger, som er i centrum på dette møde. Den næste cirkel illustrerer, hvilke udfordringer der måtte være hos denne bruger, der skal arbejdes videre med. Den tredje cirkel omhandler, hvilke muligheder der kunne være realistiske mål. Den fjerde cirkel handler om, hvilke aftaler der kunne sættes til næste møde, og den sidste cirkel omhandler, hvilke ting der var de bedste ved dagens møde. 15

16 Dermed begynder og slutter man samtalen på en god og konstruktiv måde. Det er en god og anerkendende tilgang til denne proces, hvor alle bliver hørt, set og forstået. 6.4 Anerkendende pædagogik Berit Bae 20 og Axel Honneth er to af de vigtigste forskere inden for anerkendende pædagogik. Berit Baes teori handler om en anerkendende tilgang til individet, hvor der bliver sat fokus på at blive set, hørt og forstået i forskellige sfærer. Axel Honneths teori er ligeledes en anerkendende tilgang, men hvor han har inddelt den anerkendende tilgang i tre sfærer, privatsfæren, den retslige sfære og socialsfæren. Disse to teoretikere supplerer dog hinanden, og det vil jeg nu uddybe. Berit Bae, som er uddannet pædagog, forsker og professor ved Høgskolen i Oslo, definerer anerkendende pædagogik ud fra forståelse og indlevelse - Jeg forsøger at sætte mig ind i, hvorfor du handler som du gør, åbenhed - Jeg er parat til at følge din tankegang, bekræftelse - Jeg hører hvad du siger, ser hvad du gør, selvrefleksion og selvafgrænsethed - Jeg adskiller det, som sker i mig fra det, som sker i dig. Pædagogen skal således være lydhør og tage brugerne alvorligt, når de kommer og betror sig til de professionelle. 21 Berit Bae understreger ligeledes, at det er meget vigtigt at respektere brugernes egne erfaringer og oplevelser. Det kan godt være, at pædagogen ikke har samme opfattelse som brugerne, men pædagogen skal lade brugerne være eksperter i eget liv. Berit Bae vurderer ligeledes, at det er meget vigtigt at mennesker møder hinanden med en anerkendende tilgang i tilværelsen, da det forudsætter 20 Berit Bae Norsk forsker i anerkendende relationer og professor ved Høgskolen i Oslo - NY%20Om%20Axel%20Honneth%20og%20Berit%20Bae.aspx 21 Bae, B. Pædagogisk arbejde på vej i en anerkendende retning, side Gladsaxe kommune (2004) metodehæfte 16

17 villigheden til et relationsarbejde der inkluderer selverkendelsesprocesser. Det vil styrke samspillet med andre mennesker, ligegyldigt om det er børn, unge eller voksne vi samarbejder med i vores liv. I samspillet med en socialt udsat er det ekstra vigtigt, at pædagogen møder vedkommende i øjenhøjde hvor det vil sige, at pædagogen er på samme niveau som brugeren og ikke er bedrevidende. Du ser brugeren på samme stadie som dig selv, hvor relationen er subjekt subjekt og ikke subjekt objekt, hvor du ikke ser ned på brugerne som et objekt, men på en anerkendende måde møder brugeren ligeværdigt. Axel Honneth, som er tysk professor og filosof, har udviklet teorier om anerkendende pædagogik. Han fokuserer på anerkendelse i tre centrale sfærer 22 : 1: Privatsfæren indeholder anerkendelse i familien, vennerne og kærligheden. Kærligheden dækker over det at få selvtillid, at der er nogen som giver dig kærlighed og dermed gør individet mere selvstændigt i sit eget liv. Det er vigtigt for børn og unge, at de får støtte fra deres forældre, da det vil gøre dem bedre stillet i deres videre liv. For alle mennesker er det altid en vigtig del at have gode og sunde venner omkring sig som kan præge en i en positiv retning. 2: Den retslige sfære indeholder de politiske rettigheder og normer for individet, og sfæren omhandler de kulturelle, religiøse rettigheder og sociale velfærdsrettigheder. 3: Socialsfæren har fokus på den samfundsmæssige anerkendelse. Der tages højde for hvert individ og dets egenskaber og præstationer i livet. Der er ingen som ønsker at fejle i livet, men det er dog oftest fejlene man lærer af og gør en stærkere på længere sigt. Det er vigtigt, at folk kan rejse sig op også efter et nederlag eftersom alle individer ønsker at blive anerkendt for deres egenskaber, ressourcer og kompetencer, og for at få den optimale motivation, selverkendelse, selvværd og selvtillid for at kunne bidrage til samfundet. Alle mennesker ønsker at blive integreret i samfundet og på den måde selvrealisere deres drømme. 22 Honneth, A. Anerkendelse er omdrejningspunktet, kamp om anerkendelse, side 55 Samfundsøkonomen nr. 3. juni (2006) 17

18 Axel Honneth beskriver i sine teorier om anerkendende pædagogik, at anerkendelse af det enkelte menneske giver mulighed for velvære og trivsel. Det enkelte menneske er forbundet med omverdenen, og vi er afhængige af andre for at blive os selv. Det er i relation og fællesskab med andre mennesker vi udvikler vores identitet og selvforståelse, og det gælder i alle forhold som familie, kærlighed, uddannelse, arbejde, fritid og i samfundet generelt. Det er vigtigt at pædagogen hjælper de unge til at opnå social inklusion, så de oplever sig selv som en del af et fællesskab. Næste skridt er at motivere og få de unge til at vise ansvar og selvstændighed. Her skal pædagogen hjælpe de unge til at blive uafhængige, samtidig med at relationerne mellem de unge og pædagogen dog udgør et afhængighedsforhold Konsekvenspædagogik Forstander Jens Bay udviklede konsekvenspædagogikken i sin funktion som ansvarlig leder af Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) under Undervisningsministeriet 23. Førhen hed TAMU-Centrene Kofoeds skole. Jens Bay beskriver konsekvenspædagogikken som det, at de socialt udsatte unge skal lære at tage ansvar for eget liv ud fra de valg de tager, og at disse valg indebærer konsekvenser. Det er ikke princippet om kæft, trit og retning, Jens Bay refererer til men snarere sociale normer, og hvordan mennesker bør indgå i et sammenspil med andre individer. Det drejer ligeledes om hvorledes hvert enkelt individ handler ud fra forskellige påvirkninger. Dette viser hvem man er og hvilke holdninger, der ligger bag handlingen. Der er normer for alle mennesker, men det er dog ikke alle mennesker, der er blevet opdraget ud fra de samme normer her spiller social arv og miljø en stor rolle. Normer handler også om friheden til at vælge til eller fra i livet. Der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert, så længe man ikke skader andre. Det er et personligt valg, man kan tage, men det har som regel konsekvenser for en selv. 23 Bay, J. Konsekvenspædagogik en pædagogik om eksistens og social handlingskompetence (2005 ), side

19 På TAMU-Center Odense bruger de blandt andet konsekvenspædagogik, hvor de socialt udsatte unge sommetider vælger nogle ting fra, som de så bagefter finder ud af ikke var det bedste. Men de får lov til at prøve det af på deres egen krop, og så lære ud fra de erfaringer de har gør sig. Det kunne fx være, at en af de unge har valgt ikke at møde op i sin praktikperiode og derfor skal til samtale med TAMU-Centeret efter de har fået tilbagemelding fra praktikstedet om, at eleven ikke passer sit arbejde. Pædagogerne og lærerne vil tage et møde med den pågældende elev for at høre, hvilke grunde og valg der ligger bag elevens beslutning om ikke at møde på praktikstedet. De belærer ikke eleven om, hvad der er rigtigt og forkert, men de fortæller at valget har konsekvenser. Nu skal eleven vise overfor pædagogerne, lærerne, praktikstedet og sig selv, at eleven ønsker at fortsætte. Hvis det ikke er tilfældet, så skal der justeres i elevens skole- og praktikplaner, så eleven kan få en succesoplevelse og troen tilbage på at eleven kan håndtere disse ting, hvis eleven selv ønsker det. Det kan også være, at helt andre initiativer skal sættes i gang, men eleven skal vide, at tingene ikke kan tackles ved bare at blive væk fra et arbejde. Jens Bay understreger ligeledes, at det er vigtigt at de udsatte unge bliver mødt med krav i deres liv, og at de skal kunne håndtere de konsekvenser, der kommer af deres valg og handlinger. Det skal dog forstås ud fra en positiv pædagogisk tænkning, da der i samfundet / den sociale tilværelse stilles mange krav, der har konsekvenser i forhold til menneskers individuelle livsudvikling. Jens Bay synes, at det personlige ansvar er en realitet, som det enkelte individ er tvunget til at forholde sig til. Ideen med Jens Bays konsekvenspædagogik på TAMU centrene er, at de unge udsatte skal få øjnene op for andre måder at agere på i deres tilværelse, dvs. at tilegne sig en social væremåde, som er acceptabel for andre. Det er vigtigt, at de unge tilpasser sig de sociale normer samt faglig, social og kulturel læring, hvorved de unge kan blive selvdannede individer. Det er vigtigt, at de unge bevæger sig skridt for skridt i deres sociale og psykiske dannelse, hvor processen bliver en form for opdragelse. Målet er i sidste ende en socialisering, så de unge kan blive aktører i eget liv dvs. 19

20 selvbestemmende, selvhjulpne, ansvarlige, troværdige, respektfulde, samarbejdende og modtagelige. 7. Metode I de to næste afsnit vil jeg undersøge socialt og pædagogisk arbejde i praksis med særligt fokus på de fem faser for kontaktetablering og hjemløsestrategien. I afsnit 8 beskriver jeg disse generelle ordninger og tilgange til at etablere kontakt og samarbejde med socialt udsatte. I afsnit 9 beskriver jeg min empiri, som omhandler besøg og interview med fagpersoner, der arbejder på gadeplan, på Bramstrup Kollegiet og på TAMUcenter Odense. Jeg vil i mine empiriske undersøgelser knytte de relevante teorier, som anvendes de tre steder, og som jeg har skrevet og forklaret i afsnit 6 om pædagogiske virkemidler. 8. Socialt og pædagogisk arbejde i praksis 8.1 De fem faser for kontaktetablering 24 I Projekt Udenfor og arbejdet med Posefolket har Preben Brandt og Torben Pilely som nævnt i afsnit 6.1. udviklet de 7 T er. I tilknytning hertil har Brandt og Pilely også udviklet en praktisk metode til at skabe kontakt med de socialt udsatte. Metoden kalder de for De fem faser for kontaktetablering. (Se bilag 1 og 2). Kontaktfasen den første fase går ud på at få et kendskab til mennesket, der lever på gaden, og dermed etablere kontakt dvs. se hinanden an. Der kan tilbydes kaffe og en smøg, men det kan ligeledes være, at den opsøgende gadearbejder spørger efter noget ild og sætter sig ved siden af den hjemløse på bænken for at få etableret kontakt. Det er en meget vigtig faktor, at den opsøgende gadearbejder arbejder alene, ellers vil det formentlig blive set som et overgreb fra den udstødtes side. 24 Brandt, P. og Pilely T. Posefolket (1998), side

21 Afklaringsfasen går på at lære personen at kende og finde ud af, hvilke ønsker og behov den udstødte person har. Denne afklaringsfase kan foregå over en længere periode, da det er vigtigt, at alt bliver afklaret gennem flere samtaler og møder mellem den udstødte og den opsøgende gadearbejder. Mange emner kan drøftes, fx synspunkter, holdninger, drømme og problemer. Det er derfor enormt vigtigt, at der vises tillid og fælles viden. Møderne og samtalerne kan finde sted diverse steder, det kan være på en bænk, i en park eller på en café. Integrationsfasen er tredje fase, hvor det handler om at få etableret den rigtige hjælp til den udstødte. Det kan være at udlevere noget tøj, mad, et tæppe eller nogle plasticposer, der kan bruges som soveunderlag eller til at pakke tøj og diverse genstande ind i. Det er vigtigt, at klienten fortæller om sine drømme og ønsker, og derfra tage konkret affære som fx at skrive en anmodning om ønsket bistandshjælp, pension, sygesikringsbevis, boligsituation m.m. Den udstødte skal selvfølgelig give tilladelse til, at gadearbejderen støtter og vejleder med forskellige hjælpeforanstaltninger, hvorefter en samlet og målrettet indsats kan påbegyndes. Støttefasen følger herefter og er meget væsentlig, fordi der skal følges op på forskellige aftaler samt gives støtte til at vedligeholde samarbejdet og de kompetencer, den udsatte har opnået. Afslutningsfasen her afsluttes kontakten, men det skal være på det rigtige tidspunkt, og pædagogen skal være sikker på at, det der er opnået også holder. Ofte siger socialarbejderen til den tidligere klient, at de stadig kan ringe sammen for at høre, hvordan det går. Socialarbejderen kan også ind i mellem stadig besøge den udsatte. 8.2 Hjemløsestrategien Det stigende antal hjemløse i Danmark er et problem, som også politikerne har fokus på at løse. Til det formål er bl.a. Hjemløsestrategien 25 etableret. Det er 25 Hjemløsestrategien: 21

22 meget vigtigt for de fagpersoner, der arbejder med hjemløse/socialt udsatte at være bevidste om, hvordan de kan skabe kontakt til disse mennesker. Hjemløsestrategien blev etableret i perioden fra 2009 til 2013 med særligt fokus på socialt udsatte og hjemløse. I dette projekt blev der afsat 500 millioner kr. til en satspulje for at skabe bedre vilkår for denne målgruppe i Danmark. Det blev vedtaget, at projektet skulle køre over fire år, og otte kommuner fik etableret og implementeret denne strategi. Odense kommune var en af de otte kommuner. Formålet med hjemløsestrategien var at få huset de socialt udsatte og støtte dem, mens de boede på gaden og efterfølgende støtte dem til at komme på fx herberg eller forsorgshjem og til sidst få dem ud i egen bolig, hvor de ville få redskaber som de kunne bruge for at blive vedvarende boende i egen bolig. Under hjemløsestrategien er der tre boformer: Individual Case Management (ICM) er at tilknytte en støtte- og kontaktpædagog for brugeren før etableringen i boligen, undervejs i flytteprocessen, samt når brugeren er kommet tilrette i sin nye bolig. Her sættes det pædagogiske aspekt i værk, hvor pædagogen skal guide brugeren til at lære, hvordan det er at holde boligen med indkøb af madvarer, tøjvask, madlavning, betale regninger over netbank og have styr på økonomien. Kort sagt skal pædagogen hjælpe brugeren med redskaber til at vedligeholde rammerne for det fysiske, psykiske og sociale liv. Case manageren er en slags tovholder i processen og bliver ved med at følge brugeren over en lang periode, guider brugeren til at huske sine aftaler både med støttepersoner og evt. et behandlingscenter, hvis brugeren har et misbrug af en ene eller anden slags og gerne vil trappes langsomt ud af det, lægebesøg, sagsbehandler besøg, etc. Critical Time Intervention (CTI) er en metode, som bl.a. Bramstrup Kollegiet arbejder ud fra, når de socialt udsatte unge skal flytte fra kollegiet og ind i egen bolig, men stadigvæk har brug for lidt støtte til diverse gøremål. Det er typisk deres kontaktperson fra kollegiet, som er deres støtte- og kontaktperson i begyndelsen i deres nye lejlighed. (Se bilag 3). 22

23 Assertive Community Treatment (ACT) er en model, der oftest sættes i værk, når der er behov for hjælp fra fx psykiater, pædagoger, sygeplejersker og andre tværprofessionelle i et samarbejde om og med en klient. Det er typisk meget udsatte mennesker med massive psykiske, fysiske og sociale problemer, som denne metode anvendes til at hjælpe den udsatte med. Derudover kan der i Hjemløsestrategien blive sat fokus på: God løsladelse fra fængsel, udredning og plan samt opsøgende og kontaktskabende indsatser. Hjemløsestrategien fokuserer dog først og fremmest på, at brugerne får tag over hovedet. Det kan være et midlertidigt ophold på et herberg, forsorgshjem eller i en bolig, hvor der så skal implementeres kompetencer for den enkelte bruger, så de kan trives og bo i egen bolig - med hjælp hvis ønsket. Housing First er en af de primære fokusindsatser i Hjemløsestrategien. Blandt botilbud i Odense kommune finder man blandt andet: Akutherberget Benediktes Plads 26, hvor brugerne kan være i op til 14 dage. Derefter kommer mange af dem til St. Dannesbo 27, som er et forsorgshjem. Her kan de bo i op til 120 dage, inden de skal videre i systemet, og det omfatter ansøgning om optagelse hos mindst to boligselskaber med mulighed for at få en bolig i nær fremtid. Det er endnu uvist hvilken indsats, der skal efterfølge Hjemløsestrategien, der som nævnt udløb i Empiriske analyser Jeg har valgt at bygge mine empiriske analyser op som en tretrinsraket. I det første trin har jeg interviewet socialpædagog Hans Peter Marconi, der arbejder på gadeplan i Odense. Marconi er en af de personer, der hjælper unge hjemløse/udsatte videre. Marconi samarbejder bl.a. med gadepræsten Peder Thyssen, Kirkens Korshær, som jeg også har talt med. Derefter har jeg interviewet pædagog Ulla Christensen, der arbejder på Bramstrup Kollegiet, 26 Benediktes Plads akutherberg: 27 St. Dannesbo forsorgshjem: 23

24 som er et botræningstilbud for unge udsatte i Odense. Mit sidste interview var med Palle, der arbejder på TAMU-center Odense, der er et tilbud om uddannelse/jobtræning for unge udsatte, der er på vej ind i samfundet igen Arbejdet på gadeplan Hans Peter Marconi arbejder ud fra Preben Brandts og Torben Pilelys teorier/metoder om de 7 T er og de fem faser for kontaktetablering, når han er på sit opsøgende gadearbejde i Odense og især, hvis der er en ny person i gadebilledet. Marconi siger bl.a. dette: Du viser dig jævnligt over en periode. Derefter prøver du at få kontakt og tillid opbygget ved fx at komme med noget mad, en cigaret eller en kop kaffe. Det er meget vigtigt, at du giver dig tid og er tålmodig i mødet med den unge. Marconi samarbejder bl.a. med Peder Thyssen, og de er blandt andet på gadearbejde hver tirsdag, hvor de kommer forbi kl. 10 ved Borgerservice. Her giver de gerne kaffe og en cigaret og ikke mindst er de til rådighed for en snak med de socialt udsatte. Mange af de udsatte der holder til ved Borgerservice er faktisk Marconis gamle klienter, som han har hjulpet videre. De møder alligevel op hver tirsdag for at høre, hvad der rører sig i gadebilledet, og hvordan det går med hver især. Der kan være en, der ønsker hjælp til noget økonomisk hvor den digitale netbank driller. Mens de snakker sammen tjekker Marconi også deres tilstand, hvor han hurtigt scanner deres påklædning, om den passer til årstiden, om de evt. har tabt sig, om de er ved godt mod, og om de har styr på deres hunde osv. (Se bilag 1). Derefter går Marconi og Thyssen videre til Odense Banegårdcenter. Her møder de andre udsatte, som også er glade for den faste mødedag og kontinuitet, som de er blevet vant til sammen med Marconi og Thyssen. Igen har de udsatte måske brug for hjælp, det kan være at de ikke kan betale husleje eller ikke har penge til resten af måneden. Marconi får en snak med dem og laver fx aftaler med hver enkelt om, at han vil komme på besøg eller mødes et andet sted, hvor de kan snakke sammen og løse problemerne på en respektfuld måde. 24

25 Ved en 12-tiden drager Marconi og Thyssen mod broen under Grønlandsgade, hvor de får en snak med den gruppe meget udsatte, der holder til her. Thyssen har altid varme tæpper med på sin Christiania cykel, og dem deler han tit ud af til de meget udsatte i de kolde måneder. (Se bilag 2). Marconi og Thyssen besøger ligeledes Hjørnely, der er et værested for misbrugere og utilpassede socialt udsatte unge. De besøger også behandlingscenteret, hvor der er oprettet en heroinklinik, samt varmestuen som ligger i Østergade. Marconi og Thyssen besøger disse steder for at sparre med deres tværprofessionelle kollegaer og for at høre, hvad der rører sig på institutionerne, og om det stemmer overens med det de har set, hørt og opsøgt i gadebilledet. (Se bilag 1 og 2) Om Bramstrup Kollegiet 28 Bramstrup-kollegiet er et midlertidigt socialpædagogisk døgntilbud for socialt udsatte unge samt hjemløse mellem 18 og 25 år. Kollegiet kan huse 14 beboere i 2-værelseslejligheder samt har plads til 2 mere i to 1-værelses akutlejligheder. Brugerne er fra 18 til 25 år. De har alle psykiske og/eller fysiske problemer, de er generelt socialt udsatte, og de har risiko for at udvikle misbrug og psykisk sygdom. Derudover er der ligeledes unge med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, selvskadende adfærd og konfliktfyldte familieforhold. De unge kan blive henvist eller kan selv henvende sig direkte til Bramstrupkollegiet, hvis de er hjemløse. Der vil blive arrangeret en akutsamtale med fokus på den videre proces, herunder bl.a. indskrivning. Der kan gå op til en lille uges tid, hvorefter de vil komme til en opfølgningssamtale med en socialrådgiver, hvor der skal laves visitation til et forløb på kollegiet. Bramstrup Kollegiets botilbud har et loft på 3-6 måneder, hvorefter den unge bliver udredt, alt efter den enkeltes funktionsniveau, sociale færdigheder og 28 Anerkendendepædagogik Bramstrup Kollegiet: orvaltningen/socialcenter/~/media/saf/socialcenter/servicedeklarationer/servicedeklaration %20Bramstrupkollegiet.ashx 25

26 daglig levevis samt afklaret med hensyn til egen bolig og muligheder. Bramstrup Kollegiet arbejder ud fra hjemløsestrategiens Critical Time Intervention (CTI) boformmetoden. I udrednings- og afklaringsforløbet bliver der også arbejdet med rehabilitering, og hvor målet er en helhedsorienteret indsats men med individuelle forløb for hver af de unge, og hvor tilrettelæggelsen er meningsfyldt for den unge. Der bliver konstant brugt motivation for at nå de unge og styrke samt udvikle den enkeltes ressourcer og kompetencer Arbejdet på Bramstrup Kollegiet Jeg har besøgt Bramstrup Kollegiet i Odense, hvor jeg interviewede pædagog Ulla Christensen. Jeg spurgte hende bl.a. om, hvilke metoder og strategier de bruger for at motivere samt at få skabt en god kontakt og relation med brugerne (Se bilag 3). Mens Ulla Christensen viste mig rundt på Bramstrup Kollegiet, fortalte hun om stedets idegrundlag. Det tager sigte på rehabilitering, så de unge bruger deres egne ressourcer og bliver aktører i egen udvikling. Stedets mål er at skabe en forandring, der reducerer de begrænsninger, der giver de unge nedsat funktionsniveau, og der tilbydes træning i forhold til hver enkelt brugers behov. Ligeledes træner personalet de unges mestringsevner og færdigheder, så de kan klare flere funktioner i eget liv. Dette kan indeholde, at de kan forsørge sig selv, tage en uddannelse eller finde et job. Personalet træner også de unge i at klare deres egen økonomi, som de tit har svært ved at administrere. Der bliver ligeledes arbejdet med socialt liv og fællesskaber/netværk, boligforhold, betale regninger, handle mad ind, gøre rent osv. Ofte er der tale om små skridt, der giver store forandringer! De unge vil få tildelt en vejleder under deres ophold på kollegiet. Pædagogen er tovholder i samarbejdet med den unge og opstiller målsætninger og tværprofessionelle samarbejdspartnere. 26

27 Personalet anvender vækstmodellen / den gode samtale (Se bilag 3) og anerkendende pædagogik for at hjælpe og træne de unge på kollegiet. Ulla Christensen kom med et konkret eksempel på, hvordan de arbejder med anerkendende pædagogik : En af brugerne havde haft et massivt alkoholmisbrug over en længere periode, men havde én dag sagt til en af pædagogerne, at han ønskede at komme i behandling og på antabus. Det blev sat i værk, fordi det netop var brugerens eget ønske. Det gik godt i lang tid, men en dag fortalte brugeren, at han ville i byen og kun ville drikke en enkelt øl. Det blev til mange, og han faldt tilbage i sit gamle mønster. Da brugeren fortalte personalet om tilbagefaldet, dømte personalet ham ikke, de havde den holdning, at nu havde han prøvet det på egen krop, og at han forhåbentligt ville tage ved lære af sit eget valg og erfaringer på en konstruktiv måde Housing First Bramstrup Kollegiet bruger ligeledes Housing First princippet, som bygger på, at en tidlig boligløsning eller fastholdelse i egen bolig udmønter sig i at stabilisere livssituationen. Bramstrup Kollegiet arbejder ud fra Hjemløsestrategiens Critical Time Intervention (CTI), og denne indsats kan vare op til seks måneder. Der arbejdes med at få de unge ud i egen bolig, men hvor der er støtte, så de unge lærer at navigere fra nye positioner hvor udslusningen er alfa omega, det samme er bo-træning, netværksuddannelse og fastholdelse af uddannelse samt beskæftigelse. Der er en del aktiviteter som de unge bruger kan og bør tage del i, så som træning i sociale kompetencer, mestrings- og adfærdstænkning i strategier, funktionsafklaring, træning i almindelig dagligdags levevis, gruppeforløb, på ture ud af huset samt deltagelse i kurser og træning i omgivende samfundsfunktioner handleplan Egenomsorg og ansvar for eget liv er en væsentlig del af botræningen på kollegiet. Der bliver derfor udarbejdet en servicelovens 141, som er en 27