Ny kommission skal fremtidssikre demokratiet

Transkript

1 DUF Fokus november 2010 Ny kommission skal fremtidssikre demokratiet Unges valgdeltagelse er så lav, at Folketingets partier vil undersøge, hvordan unge bliver mere demokratisk aktive. 23 toppolitikere, forskere og organisationsfolk er med i Valgretskommissionen, som DUF står bag. TEMA Unges demokratiske deltagelse Af charlotte geckler Flere undersøgelser viser, at unges demokratiske deltagelse er faldende og har nået et faretruende lavt niveau. Derfor har DUF netop nedsat en Valgretskommission, der skal undersøge, hvordan flere unge bliver engageret i det formelle demokrati. Interessen for at deltage vidner om, at både centrale politikere, interesseorganisationer og førende samfundsforskere tager problemet alvorligt. Hvis unge mennesker slet ikke engagerer sig politisk, kommer samfundet til at lide under det. Vi vil ganske enkelt få et demokratisk underskud. Den udvikling skal vendes, og derfor er jeg med, siger de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær. Nye tiltag Samfundsundervisning, elevrådsdemokrati og 16-års valgret er nogle af de emner, som Valgretskommissionen skal studere nærmere. Kommissionsmedlem Mette Frederiksen, der er næstformand i Socialdemokraterne, håber på at kunne engagere unge med nye tiltag: Jeg håber, vi i Valgretskommissionen kan være med til at understøtte en mere aktiv demokratisk platform for nogle af de unge, der i dag ikke spiller en særlig aktiv rolle i samfundslivet. Inden udgangen af 2011 vil det vise sig, hvilke løsningstiltag og anbefalinger, kommissionen kan finde fælles fodslag om. Læs meget mere om Valgretskommissionen, resultaterne af de unges prøvevalg og stemmeretten historisk set i denne udgave af DUF Fokus, der vender hver en sten i spørgsmålet om unges demokratiske deltagelse.

2 DUF FOKUS Ansvarshavende redaktør: Jesper Kejlhof, Redaktion: Arne Charlotte Michael og Jens Nygaard Nielsen, Fotos: Mikal Schlosser, Polfoto/Thorkild Amdi, Folketinget, Rune Johansen, Thomas Tolstrup, Ulrik Jantzen, Mike Reuter, Instituttet for Fremtidsforskning, Martin Foldgast, Københavns Museum, Statsbiblioteket/ Statens Avissamling, Frihedsmuseet, Københavns Universitet, Morten Holtum og Poul Rasmussen. Illustration: Anne Pedersen Layout: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN: DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Telefon duf@duf.dk DUF er service- og interesseorganisation for 70 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer et fællesskab med unge. Vi arbejder for at forbedre rammerne for det frivillige foreningsliv og for at sætte børn og unges vilkår på dagsordenen både nationalt og internationalt. Hvad synes du om DUF Fokus? Har du ris, ros eller kommentarer til magasinet DUF Fokus, så mail til as@duf.dk eller ring til redaktionen på Se magasinet på nettet: Indhold Valgretskommissionen Politikere vil give unge smag for demokrati 3 Radikale ser positivt på 16-års valgret 5 Flere unge skal kobles på demokratiet 6 Valgretskommissionens medlemmer 7 Unges deltagelse Prøvevalg for unge styrker demokratiet 10 Danmark rundt med prøvevalg 12 Generationsdebatten Sølv-tsunami truer demokratiet 14 Ældre Sagen: Giv de unge en stemme 17 Fakta Argumenter for og imod 16-års valgret års valgret er under forskers lup 21 Valgret på den europæiske dagsorden 22 Historisk set Når demokratiets dør åbnes på klem 24 Danmarks frihedshelte var år 27 Syv skarpe 28 Demokratispil til landets skoler Ved prøvevalget i 2009 udarbejdede DUF et rollespil om demokrati til undervisningsbrug i klasse. Foreløbig har over tusind skoler brugt spillet Unge Stemmer, der har fået stor ros af anmelderne, fordi det ikke blot beskriver demokrati, men ansporer de unge til stillingtagen. Desuden har DUF været med til at udvikle det internet-baserede undervisningsspil Valget er dit. I online-spillet skal deltagerne skabe en valgkamp, deltage i debatterne, synliggøre politiske mærkesager og vinde valget. Spillet henvender sig til gymnasier, ungdomsuddannelser og folkeskolens ældste klasser. valget er dit Assembly Voting et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Læs mere om Unge Stemmer : duf.dk/ungestemmer Læs mere om Valget er dit : valgeterdit.net

3 Politikere vil give unge smag for demokrati En Valgretskommission med tidligere folketingsformand Christian Mejdahl (V) i spidsen skal nu undersøge, hvorfor flertallet af de unge ikke tager del i det formelle, danske demokrati. December 2011 bliver kommissionens løsninger på problemet offentliggjort. Af Charlotte Geckler E lektroniske stemmebokse, mere samfundsfagsundervisning eller 16-års valgret? Hvad skal der til for, at flere unge tager mere aktivt del i det danske demokrati? Ved sidste års kommunalvalg valgte mere end halvdelen af de årige at blive hjemme på sofaen. Og flere undersøgelser viser, at det ellers så velrenommerede danske demokrati halter, når det gælder de unges deltagelse i det formelle demokrati. Problemstillingen, som DUF i årevis har forsøgt at sætte på dagsordenen, har nu fået stor politisk opmærksomhed. Med forhenværende folketingsformand Christian Mejdahl (V) som formand trækker en Valgkommission, nedsat af DUF, nu i arbejdstøjet. Det danske demokrati har det som udgangspunkt godt, men derfor kan der altid være nogle ting, der kan styrkes i den måde, vi udøver demokrati på i Danmark. Det er især ungdommen, som der er et behov for, at vi får fat i. Det er dem, der skal bære samfundet videre, siger Christian Mejdahl. Kommissionens 23 medlemmer er sammensat af toppolitikere fra hele det politiske spektrum, herunder partiledere og politiske ordfører, førende valgforskere og repræsentanter fra medier og 3

4 interesseorganisationer. Ambitionen er, at de inden udgangen af 2011 fremlægger bud på nye tiltag, der kan fremme de unges interesse for de demokratiske spilleregler. Som Mejdahl siger: Det er vigtigt for mig, at unge bliver bevidste om de demokratiske værdier, og at de får en interesse i at følge med i den demokratiske proces. Tilbageholdenhed Unges demokratiske deltagelse er en problemstilling, som Christian Mejdahl har været stærkt optaget af som formand for Folketinget, hvor han har haft unge elever fra både folkeskolen, erhvervsskoler og ungdomsskoler på besøg for at få rundvisninger og diskutere politik og demokrati. Nogle unge er særdeles aktive og engagerede i samfundet og samfundsdebatten. Men generelt fornemmer jeg en vis tilbageholdenhed, siger han. Christian Mejdahl vil ikke spå om, hvorfor forskellen på de aktive og passive unge er så stor, men han tror, at familien betyder meget i forbindelse med unges demokratiske dannelse: Det er vigtigt, at man i familien fortæller og opdrager de unge til at følge med og interessere sig for samfundet. Man skal være villig til at tage et medansvar for nogle af de ting, som man kan øve indflydelse på. Ligeledes mener Christian Mejdahl, at det er indiskutabelt, at unge, der har erfaringer fra foreningslivet, får nogle vigtige demokratiske spilleregler med i rygsækken. Foreningslivet er et sted, hvor der er mange, der modnes til at være med til at træffe beslutninger og tage medansvar og det er en god indgang til at blive politisk bevidst. Det er de demokratiske spilleregler, der gælder her og det er for øvrigt også dem, der ligger til grund for bestyrelsesarbejdet i fx erhvervslivet. Det er vigtigt, at ungdommen opøves i dem. Fornemmeste opgave I det kommende år får kommissionen rig lejlighed til at blive endnu klogere på, hvor den demokratiske dannelse af unge sker og om den kan styrkes. 16-års valgret, samfundsfagsundervisning og deltagelsesformer er blot få eksempler på de mange emner, som kommissionen vil analysere og diskutere inden den offentliggør en konklusion. Christian Mejdahl, der kan sit politiske håndværk til fingerspidserne, ser det som sin fornemmeste opgave at lede kommissionsarbejdet i huset og sørge for, at der er gode vilkår for den demokratiske proces. Alle skal have mulighed for at udtrykke sine synspunkter, og så er det vigtigt, at vi får et godt samarbejdsklima, der gør, at man kan udføre sit politiske hverv. Personligt er Mejdahl meget spændt på at se, hvad de forskellige kommissionsmedlemmer byder ind med og hvilke ideer, de har, til at gøre ungdommen demokratisk interesserede. Det glæder jeg mig meget til at blive klogere på. Læs om kommissionens medlemmer side 7. valgretskommissionen DUF har nedsat en valgretskommission, der skal undersøge unges demokratiske dannelse og deltagelse i demokratiet. Desuden skal kommissionen drøfte ændringer i afstemnings- og deltagelsesformer og, om valgretsalderen skal sættes ned til 16 år. Kommissionen består af centrale repræsentanter fra de politiske partier, foreningslivet, forskningsmiljøer og medier. Læs mere på: Valgretskommissionen.dk valgretskommissionen 4

5 taler for 16-års valgret. Jeg har mødt masser af unge under 18, som er levende interesserede i politik. Meget Margrethe Vestager, leder, Radikale Venstre Radikale ser positivt på 16-års valgret De radikales leder Margrethe Vestager mener, at meget taler for at sænke valgretsalderen. Hun oplever, at mange årige er interesserede i politik og samfundet omkring dem. Af arne simonsen T illykke med din 16-års fødselsdag nu har du lov til at stemme. Sådan kunne fremtidens fødselsdagshilsen lyde. I hvert fald er der væsentlige argumenter for at give flere unge stemmeret, siger Radikale Venstres leder, der er blandt Valgretskommissionens 23 medlemmer. Meget taler for 16-års valgret: Når unge får valgret, afføder det en stor interesse for at sætte sig i ind i politik. I samme retning trækker, at den kriminelle lavalder er sat ned. Hvis man som ung skal tage stilling til, at man begår en kriminel handling og må tage konsekvensen af det, så må man også kunne stemme og tage stilling til konstruktive ting. Imidlertid kan der også være argumenter imod, at årige får adgang til valgurnerne, mener Margrethe Vestager: Imod 16-års valgret taler, at vi har en myndighedsalder på 18 år, hvor man bliver økonomisk ansvarlig og bør de to ting ikke følges ad? Jeg har ikke gjort min egen stilling op endnu, men der er ingen logik i aldersgrænserne. De er historisk bestemt, og derfor er der behov for viden og diskussion. Lav valgdeltagelse Valgretskommissionen skal debattere og undersøge, hvordan unge kan blive mere demokratisk aktive. Unges valgdeltagelse er nemlig relativt lav, og ved nogle valg har under halvdelen af de yngste vælgere benyttet deres stemmeret. Hvis unge ikke stemmer, fordi de synes, at det ikke er relevant, så er der en problemstilling. Og hvis unge ikke stemmer, fordi de oplever, at de ikke bliver taget alvorligt i den politiske debat, så er der også et problem. Margrethe Vestager påpeger, at unges demokratiske deltagelse ikke blot handler om at stemme ved valgene. Unge skal kunne præge deres hverdag lige fra folkeskolen til universitetet. Det vil være en god idé at få lavet en status for elevrådsarbejdet og studenterindflydelsen for at være sikker på, at vi faktisk også opdrager til demokrati gennem hele den måde, vores uddannelsessystem fungerer på. Politik via Twitter Margrethe Vestager oplever, at mange unge er interesserede i samfundets udvikling. Men de færreste går til vælgermøder, og få melder sig ind i de politiske ungdomsorganisationer. Derfor må politikerne møde de unge på Facebook, Twitter og debatfora på nettet: De sociale medier er særdeles relevante, fordi det er en anden måde at gøre politik vedkommende på og noget som man mere umiddelbart kan deltage i, end at man partout skal melde sig ind i et parti eller en ungdomsorganisation. Interesserede unge Den 42-årige partileder mener, at mange årige er så optagede af samfundet omkring dem, at de også bør kunne stemme. Hvis kravet var, at man skulle sætte sig ind i tingene for at kunne stemme, så har jeg mødt mange jævnaldrende, som ikke lever op til det krav. Og jeg har mødt masser af unge under 18, som er levende interesserede i politik og har taget stilling. blå bog: margrethe Vestager Født Medlem af Folketinget fra 2001 og leder af Radikale Venstre siden Forhenværende undervisnings- og kirkeminister. Som 25-årig blev hun i 1993 valgt som landsformand, og samme år blev hun cand. polit. ved Københavns Universitet. 5

6 ønsker en kultur, hvor man handler frem for at sidde derhjemme foran flimmeren. Thor Möger Pedersen, næstformand, SF Vi Flere unge skal kobles på demokratiet SF s næstformand, Thor Möger Pedersen, frygter, at stadig flere unge uden job og tilstrækkelige kompetencer hægtes af demokratiet. Unge skal have lettere ved at engagere sig, og flere bør have stemmeret, siger det 25-årige medlem af Valgretskommissionen. Af arne simonsen 6 E spørger Thor Möger Pedersen retorisk og svarer DUF Fokus juni 2010 r ungdommen uengageret og doven? Går det helt ad helvede til, og er vi på vej mod afgrunden, både ja og nej: Vores oplevelse i SF er jo faktisk, at der har været et øget engagement. Folk demonstrerer, unge vil gerne ind i vores parti, og de gør deres stemme gældende på forskellige online-platforme. Mange unge er politisk bevidste og ret engagerede, men det er ikke med samme udtryksform som tidligere generationer. Men selvom en del unge bliver mere og mere engagerede, så er mange unge koblet af demokratiet, siger SF s næstformand. Han frygter, at mange unge heriblandt arbejdsløse og unge, der ikke har fået en praktikplads eller en ungdomsuddannelse bliver tilskuere til online-demokratiet, hvor græsrodsaktiviteter og den demokratiske debat ofte finder sted via internettet: Ret mange unge er presset ud af det normale ungdomsliv. Og den store gruppe bliver let koblet af et demokrati, hvor det i højere og højere grad handler om at kunne benytte de nye demokratiske værktøjer. Kort vej til handling Thor Möger Pedersen - der tidligere har været aktiv i antiracistisk arbejde og protester mod nedskæringer i uddannelsessystemet - mener, at det skal være lettere for unge at være demokratisk aktive fx i skolerne og foreningerne. Unge skal anspores til at engageres sig. Vi ønsker en kultur, hvor man handler frem for at sidde derhjemme foran flimmeren. Hvis der fx er en frustration over, at der ikke er en skatepark eller et ungdomshus, så vil det være fint, hvis de unge selv kan deltage, lave aktiviteter og tage sty- ring. Det vil være interessant, hvis vi i Valgretskommissionen kan anbefale, hvordan man giver unge bedre præmisser for at deltage. Demokrati til flere SF vil samtidig gøre demokratiet mere vedkommende ved at give årige adgang til valgurnerne. Der er en god logik i at sprede demokratiet ud til flere. Vi tror, at mennesker vokser med ansvar. En sænkelse af valgretsalderen ligger dog flere år ude i fremtiden, vurderer SF s næstformand. For måske bør 16-års valgret indføres som led i en større grundlovsrevision. Og man skal overveje, om myndighedsalderen også bør sænkes. Det er et af de spørgsmål, man er nødt til at overveje ganske grundigt. Jeg tror, at det vil øge de åriges engagement i demokratiet, hvis de får lov til at stemme. Men valgretsalderen er en fundamental grundpille i vores demokrati. Derfor skal vi afdække alle elementer i sagen. blå bog: thor möger pedersen Født Næstformand i Socialistisk Folkeparti siden april Desuden folketingskandidat og statskundskabsstuderende. I partiet har han været strategisk rådgiver, leder af SF s valgkamp i 2007 og en bærende kraft i partiets udvikling de seneste år. Tidligere har Thor Möger Pedersen været politisk aktivist, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og medlem af SF Ungdom.

7 Valgretskommissionens medlemmer December 2011 skal Valgretskommissionens 23 medlemmer komme med deres endelige redegørelse om, hvordan unge borgere bliver bedre inddraget og mere aktive i det danske demokrati. Valgretskommissionen er sammensat bredt af politikere, forskere, medierepræsentanter og ledere fra relevante interesseorganisationer. Læs her, hvem de er, og hvorfor de har takket ja til at sidde i kommissionen. Af Charlotte Geckler Formand for Valgretskommissionen Navn: Christian Mejdahl (V) Titel: Fhv. formand for Folketinget ( ), fhv. MF er ( ) og fhv. borgmester i Løgstør Født: 1939 Bopæl: Løgstør Det er ganske udmærket at få sat spot på de unges demokratiske engagement, for det er dem, der skal føre samfundet videre. Jeg håber, at kommissionen når frem til nogle tiltag, der kan fremme de unges interesse for de demokratiske spilleregler og blive mere aktive medspillere i den demokratiske proces. Forskere Navn: Michael Hansen Jensen Titel: Professor, dr.jur., Aarhus Universitet Født: 1963 Bopæl: Egå, Århus Almindelig valgret er en demokratisk hjørnesten. Udøvelse af valgret kræver selvfølgelig en vis modenhed, men det er meget nærliggende at overveje, om modenheden ikke indtræder før det 18. år. Også i lyset af, at det i de senere år på andre lovgivningsområder er lagt til grund, at vi modnes tidligere end hidtil antaget. Navn: Peter Nedergaard Titel: Professor i statskundskab, Københavns Universitet Født: 1957 Bopæl: Frederiksberg Jeg har takket ja, fordi vi i Danmark i lighed med flere steder i udlandet alvorligt bør overveje at nedsætte valgretsalderen til 16 år. Navn: Johannes Andersen Titel: Lektor, Aalborg Universitet Født: 1950 Bopæl: Aalborg Jeg håber at kunne være med til at udvikle gode argumenter for at sænke valgretsalderen. Hvis disse argumenter er bredt funderet og diskuteret, håber jeg, at vi kan rejse valgretsalderen som et vigtigt spørgsmål for det danske samfund og demokrati. I takt med at de unge bliver bedre uddannede og får større plads og synlighed i samfundet, er det tåbeligt, at de ikke også skal inddrages i de fælles beslutninger. Navn: Klaus Levinsen Titel: Lektor, Ph.d., Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Født: 1968 Bopæl: Odense Det er vigtigt at undersøge, hvordan demokratiet fortsat kan udvikles og udvides. Der er stadig mange forhold vedrørende de unges demokratiske engagement, som er underbelyste, og en valgretskommission kan bidrage til en bedre afklaring og en grundig diskussion af dette vigtige emne. DUF Fokus juni

8 de politiske partier 8 Navn: Mette Frederiksen (S) Titel: Næstformand i folketingsgruppen og MF er ( ) Født: 1977 Bopæl: Ballerup Jeg er vældig optaget af den faldende valgdeltagelse. Blandt andet i de udsatte boligområder. Jeg har aldrig set demokratiet som en gave, men snarere som en forpligtelse. Det betyder, at der skal kæmpes for det, og at alle skal spille en rolle. Jeg håber, vi i Valgretskommissionen kan være med til at understøtte en mere aktiv demokratisk platform for nogle af de unge, der i dag ikke spiller en særlig aktiv rolle i samfundslivet. Navn: Henriette Kjær (KF) Titel: Politisk ordfører, MF er ( ), fhv. minister Født: 1966 Bopæl: Hellerup Det er vigtigt at få afdækket, hvordan vi kan få flere unge til at interessere sig for vores demokrati og den politiske debat. Hvis ligegyldigheden får lov til at råde, og unge mennesker slet ikke engagerer sig politisk, kommer samfundet til at lide under det. Vi vil ganske enkelt få et demokratisk underskud. Den udvikling skal vendes, og derfor er jeg med. Navn: Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Titel: MF er ( ) Født: 1984 Bopæl: København Jeg mener, at vi som samfund er forpligtet til hele tiden at overveje, hvordan vores demokrati kan styrkes og udbygges. Det er i den grad på tide, at de 16- og 17-årige bliver lukket ind i demokratiet. I mange andre europæiske lande har man allerede indført 16-års valgret og flere er på vej. Erfaringerne er gode, så lad os dog komme i gang herhjemme også. Hellere i dag end i morgen. Navn: Simon Emil Ammitzbøll (LA) Titel: Politisk ordfører, MF er ( ) Født: 1977 Bopæl: København Jeg har takket ja til valgretskommissionsarbejdet, fordi jeg synes, det er vigtigt at sikre nye generationers opbakning til demokratiet. I en tid, hvor der bliver flere ældre og færre unge, vil jeg gerne arbejde for, at unge bliver involveret i demokratiet. Navn: Mikkel Dencker (DF) Titel: MF er ( ) Født: 1975 Bopæl: Hvidovre Jeg interesserer mig for, hvorfor nogle unge vælger at være aktive i demokratiet, mens andre ikke finder det interessant. Det vil jeg gerne være med til at få belyst. Navn: Thor Möger Pedersen (SF) Titel: Næstformand for Socialistisk Folkeparti Født: 1985 Bopæl: København Jeg har stor tillid til danske unges lyst og vilje til at være med i fællesskabet og præge samfundet. Derfor bidrager jeg gerne til arbejdet med at belyse valgretsalderen og diskutere, om vi skal ændre den. Navn: Margrethe Vestager (RV) Titel: Politisk leder for Det Radikale Venstre, MF er ( ), fhv. minister Født: 1968 Bopæl: København Jeg er optaget af at udvikle vores demokrati. Jeg ønsker at arbejde for, at alle finder, at demokratiet er noget for dem og at der er plads til deres meninger og indsats. særligt udpeget Navn: Britta Caroc Schall Holberg (V) Titel: MF er ( ) og fhv. minister Født: 1941 Bopæl: Hagenskov Gods, Ebberup Jeg har sagt ja til at deltage i arbejdet, fordi jeg er blevet udpeget til det, og fordi emnekredsen i kommissionens arbejde har min store interesse. Navn: Aage Frandsen Titel: Fhv. MF er (SF) ( ) og fhv. studie-lektor Født: 1941 Bopæl: Hinnerup Jeg finder arbejdet både vigtigt og interessant. Det er afgørende i et demokratisk samfund, at alle borgere uanset alder, køn og baggrund kan deltage og deltager i det politiske liv. Valgdeltagelsen er i den forbindelse vigtig, men det er deltagelse i foreningsarbejde og andre fora, hvor politiske diskussioner foregår, også.

9 interesseorganisationer medier Navn: Birgitte Nielsen Titel: Næstformand for DGI Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Født: 1962 Bopæl: Aabybro, Aalborg Jeg vil gerne være med til at fremtidssikre demokratiet. Derfor er det til stadighed nødvendigt med viden og debat om unges demokratiopfattelse for at sikre valgdeltagelsen i Danmark. Navn: Niels Nygaard Titel: Formand for DIF Danmarks Idræts-Forbund Alder: 1953 Bopæl: Skive Det er godt at få unge mennesker gjort bevidste og ansvarlige omkring samfundsudviklingen og gerne så tidligt som muligt. Det gælder også i forhold til folketingsvalg. Så for mig er det en pil i retning mod 16-års valgret. Navn: Martin Justesen Titel: Formand for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Alder: 1985 Bopæl: København Det er oplagt, at DUF engagerer sig i debatten. DUF har en historisk forpligtigelse til at medvirke til, at vores demokrati udvikles. Spørgsmålet om 16-års valgret tvinger os til at tage stilling til, om unge kan blive mere engagerede og involverede i vores samfund. Navn: Karsten Nissen Titel: Biskop over Viborg Stift Født: 1946 Bopæl: Viborg Det er meget vigtigt for fremtiden, at unge føler sig inddraget i den politiske proces og tager ansvar for vores fælles anliggender. Navn: Lisbeth Knudsen Titel: Chefredaktør for Berlingske Tidende og koncernchef for Berlingske Media Født: 1953 Bopæl: Gentofte Det optager mig, hvordan vi kan sikre, at demokratiet og den demokratiske debat udvikler sig levende og dynamisk og engagerende i den nye medietidsalder, og dermed også hvordan vi kan engagere de unge i det politiske arbejde og i at diskutere politik. Navn: Casper Hunnerup Dahl Titel: Ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, udpeget af CEPOS Født: 1981 Bopæl: Pt. på forskningsophold ved Princeton University, New Jersey, USA Diskussionen om valgretsalderens placering har principiel karakter, idet den vedrører en grundlæggende bestemmelse i det danske demokratis forfatning. Derfor er det særlig vigtigt, at en analyse og diskussion af valgretsalderen baserer sig på langsigtede hensyn og argumenter, og det vil jeg gerne bidrage til. Navn: Harald Børsting Titel: Formand for LO Landsorganisationen i Danmark Født: 1954 Bopæl: Dragør Politik og demokrati er meget mere end Christiansborg. Det er noget, der udleves i fællesskaber overalt i samfundet blandt andet i foreningslivet og i arbejderbevægelsen. Jeg er optaget af, hvordan vi kan engagere flere unge i de brede, folkelige bevægelser og dermed give dem mulighed for at være med til at bygge fremtidens Danmark. Navn: Anders Bondo Christensen Titel: Formand for Danmarks Lærerforening Født: 1959 Bopæl: Ullerup, Sønderborg Demokrati er ikke noget naturgivent heller ikke i Danmark. Dansk demokratisk tradition er meget mere end bare flertalsafgørelser. Folkeskolen spiller en afgørende rolle i at formidle og udvikle den demokratiske tradition. Derfor er det nødvendigt ind imellem at give sig tid til at perspektivere og udvikle visioner for demokratiets udvikling. Navn: Mette Touborg Titel: Bestyrelsesmedlem i KL Kommunernes Landsforenings og borgmester i Lejre Kommune. Født: 1973 Bopæl: Lyndby ved Lejre Det er vigtigt, at de unge får mulighed for at komme til orde og blive en del af demokratiet ved at kunne stemme. De unge har en hel masse holdninger og kan være med til at berige og nuancere samfundsdebatten ikke mindst i en tid, hvor danskernes valgdeltagelse generelt er faldende. Vi har brug for at støtte og fremtidssikre demokratiet, og jeg glæder mig til at se på mulighederne for at øge de unges deltagelse, fx ved at sænke valgretsalderen. 9

10 Prøvevalg for unge styrker demokratiet Sidste år afholdt 31 kommuner prøvevalg for unge på år. En valgforsker og de unge selv mener, prøvevalgene har styrket demokratiet. Og flere kommuner arbejder nu på at give de unge øget indflydelse. Af Arne Simonsen Prøvevalgene, der blev afholdt ved kommunalvalget i november 2009, har styrket demokratiet. Det fastslår valgforsker Klaus Levinsen fra Syddansk Universitet, der er ved at analysere de kommunale prøvevalg som led i et forskningsprojekt. Prøvevalgene har klart været med til at sætte unges demokratiske deltagelse og 16-års valgret på dagsordenen det er der ingen tvivl om. Valgforskeren understreger, at prøvevalgene ikke kun handlede om selve afstemningen. I skolerne er tusindvis af unge blevet undervist i demokrati og valgret. Og kommunerne har lavet debat-arrangementer, valgevents og borgermøder: Man har ikke tidligere i historien set så store arrangemen- var helt sikkert mange, der ikke gad stemme, fordi ens stemme ikke talte med i det samlede resultat. Der Pelle Dam, formand, SF Ungdom 10 ter for unge med så stor tilslutning, siger Klaus Levinsen, der forsker i unges vælgeradfærd. Stemmer for sjov Selvom de årige var meget engagerede i skolernes demokrati-undervisning op til prøvevalgene, og selvom titusindvis af unge deltog i lokale debat-arrangementer, så deltog kun hver femte i selve afstemningen. Til sammenligning stemte 45 procent af de årige ved kommunalvalget unge er desuden generelt mere interesserede i landspolitik end lokalpolitik. Den beskedne deltagelse er imidlertid ikke udtryk for, at de årige er uinteresserede i politik. Det er i lige så høj grad et udtryk for, at de unge fravalgte selve afstemningen, fordi der alene var tale om et prøvevalg, hvor stemmerne alligevel ikke talte med, påpeger valgforskeren. Den vurdering deles af en række ungdomsorganisationer, der bakkede op om prøvevalgene. Der var helt sikkert mange, der ikke gad stemme, fordi

11 har klart været med til at sætte unges demokratiske deltagelse og 16-års valgret på dagsordenen det er der ingen tvivl om. Klaus Levinsen, lektor, Syddansk Universitet Prøvevalgene Måske ville hovedparten af de årige stemme rødt, hvis de for fremtiden fik stemmeret. Men hvad så? Lad os dog udvide spektret og få et bredere demokrati. Erik Lund, borgmester (C), Allerød Kommune ens stemme ikke talte med i det samlede resultat. Hvis det var alvor, så havde mange flere udnyttet muligheden for at sætte deres kryds, vurderer Pelle Dam, der er formand for SF Ungdom. Og trods en stemmeprocent på 20,2 mener han, at prøvevalgene var en stor succes. Der blev gennemført masser af demokratidage og andre spændende aktiviteter rundt omkring i landet. Der er blevet sat fokus på lokalpolitik blandt unge, og det er vigtigt. De unge skal have øjnene op for, at byrådene faktisk beslutter masser af ting, som kommer de unge ved - fx om den kollektive transport eller den lokale ungdomsklub, siger formanden for SF Ungdom, der sammen med 12 andre ungdomsorganisationer var med til at sætte fokus på prøvevalgene. Reel indflydelse De 31 kommunale prøvevalg har desuden sat gang i en række initiativer, der skal styrke de unges demokratiske deltagelse blandt andet i Allerød, hvor den konservative borgmester går ind for 16-års valgret: Måske ville hovedparten af de årige stemme rødt, hvis de for fremtiden fik stemmeret. Men hvad så? Det ville da være utroligt enøjet, hvis man kun tænkte på, om 16-års valgret ville gå ud over De Konservative. Lad os dog udvide spektret og få et bredere demokrati, siger borgmesteren i Allerød Kommune, Erik Lund. I forbindelse med prøvevalgene har flere kommuner heriblandt Allerød, Nordfyn, Skanderborg, Fredericia, Frederikssund, Silkeborg og Slagelse således etableret ungdomsråd, så flere unge inddrages i nærdemokratiet. Desuden har flere kommuner udarbejdet en ungdomspolitik som følge af prøvevalgenes fokus på unges deltagelse. De unge mennesker interesserer sig rigtig meget for, hvad der foregår i deres lokalmiljø. Det skal de have indflydelse på, siger Allerøds borgmester. Prøvevalg i 31 kommuner Op til kommunalvalget i november 2009 afholdt 31 kommuner prøvevalg, hvor unge havde mulighed for at stemme. 20,2 procent af de årige deltog i prøve valgene. Den gennemsnitlige stemmeprocent dækker imidlertid over store udsving. I Ikast- Brande var stemmeprocenten næsten 90 procent, mens den var knap ti procent i Ishøj. DUF og KL involveret Køge var den første kommune, der lancerede planen om et prøvevalg. Det skete i et samarbejde med Kommunernes Landsforening og DUF, der oprindeligt fostrede ideen. DUF og Kommunernes Landsforening rådgav prøvevalgskommunerne og etablerede et netværk, hvor de udvekslede erfaringer om prøvevalg og inddragelse af unge. 13 ungdomsorganisationer Via initiativet Ungvalg 2009 satte 13 børne- og ungdomsorganisationer fokus på prøvevalgene. Kampagnen, som DUF støttede, arrangerede debatmøder og kommunikerede med de unge via Facebook, sms og YouTube. KFUM-Spejderne, Danske Skoleelever, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og flere politiske ungdomsorganisationer var blandt de deltagende organisationer. Politisk balance Ud af de 31 kommuner, der afholdt prøvevalg, havde 15 en borgmester fra Venstre eller Konservative, og 15 kommuner havde socialdemokratiske borgmestre. En enkelt kommune havde en borgmester fra en lokalliste. Digitale prøvevalg Hele 25 kommuner brugte elektronisk afstemning til prøvevalget, hvor de unge stemte via internet eller SMS. Fem kommuner havde et traditionelt fremmødevalg. Og en kommune, Århus, brugte elektroniske stemmebokse. I fremtiden ønsker kommunerne digitale kommunalvalg, og prøvevalgene var således en oplagt mulighed for at afprøve teknikken. Forskere undersøger prøvevalg Syddansk Universitet er ved at bearbejde resultaterne af prøvevalgene som en del af en større undersøgelse af kommunalvalget i Det forventes, at forskningsprojektet bliver offentliggjort i foråret Læs mere: duf.dk/proevevalg 11

12 Fest og farverige indslag gjorde de unges valgmøder til bemærkelsesværdige begivenheder ved prøvevalgene i kommuner kombinerede lokalpolitik med ung underholdning til stor begejstring for prøvevælgerne. Danmark rundt med prøvevalg 12 Af Charlotte Geckler Fotograf Mikal Schlosser Helsingør for fuld udblæsning Helsingør Slut med timevis af tom snak og stribet valgflæsk. Unge i Helsingør gjorde op med traditionelle valgmøder og bød på sang, musik og dans som optakt til de unges prøvevalg. Valgaftenen indeholdt dog også debat med de lokale politikere. Prøvevalget var en rigtig god lejlig- Skanderborg hed til at engagere de årige i det lokale demokrati. Samtidig har vi fået vigtig erfaring med at afvikle valg elektronisk. Jens Grønlund, gruppeformand (V), Skanderborg Kommune Næstved Østdanmarks Næstved største valgmøde Også Næstveds årige stemte op til kommunalvalget Prøvevalget foregik ved et af Sjællands største valgmøder. 800 unge vælgere var således samlet i Næstvedhallerne. Krydserne blev sat via sms er, og det benyttede 67,5 procent af de unge sig af. Det elektronisk prøvevalg for Frederiksberg de årige styrkede de unges demokratiske deltagelse i lokalpolitik. Tilmed øgede den valgdeltagelsen blandt de 18-årige. Vi fik en livlig debat gennem demokratiundervisning, valgmøder og særlige grupper på Facebook. Dermed opnåede vi den højeste stemmeprocent blandt de deltagende kommuner. Jørgen Glenthøj, borgmester (C), Frederiksberg Kommune Odsherred Jeg betragter det nærmest som anskuelighedsundervisning i demokrati. Prøvevalget medførte et hidtil uset aktivitetsniveau blandt de unge, hvad angår politik. Steen Egede, udvalgsformand (DF), Odsherred Kommune Ballerup Ballerup kvitterede med et et ungdomsinitiativ Som en særlig happening blev en campingvogn med navnet Stemmeslugeren kørt rundt i alle Ballerup Kommunes skolegårde for at gøre de unge opmærksomme på deres prøvevalg. Samtidig satte Ballerups folkeskoler demokrati og deltagelse på skoleskemaet og debatterede 16-års valgret. For hver stemme, der blev afgivet, som sms eller på kommunens site, lagde kommunen 50 kroner til side til et ungdomsinitiativ. Køge Prøvevalget engagerede en masse unge. Vi fik gjort opmærksom på, hvad lokalpolitik er, men de unge fik i høj grad også gjort os politikere opmærksomme på, at de har holdninger til deres hverdag og gerne vil inddrages. Marie Stærke (S), borgmester i Køge Kommune Horsens Horsens ungt megamøde Over unge mødte op i Horsens store kultur- og idrætscenter Forum for at debattere lokalpolitik. På demokratidagen, som den blev døbt, stod sociolog Henrik Dahl for et indsigtsfuldt oplæg om demokratiet, hvorefter repræsentanter fra byens partier og lister til byrådsvalget redegjorde for deres politik. De unge havde også mulighed for at stille yderligere spørgsmål ved de opstillede politiske stande.

13

14 går flere og flere politikere op i ældrechecks, hjemmehjælp og andre emner, som alene har med de ældre at gøre. En nedsættelse af valgretsalderen kan bidrage til at sætte ungdomsrelaterede temaer på den politiske dagsorden. Peter Nedergaard, professor, Københavns Universitet Efterhånden Sølv-tsunami truer demokratiet Antallet af ældre eksploderer i fremtiden, og de er så ressourcestærke, at de vil dominere den demokratiske debat. En nedsættelse af valgretsalderen kan mindske skævheden og dæmpe generationskonflikten, vurderer eksperter. Af Arne Simonsen illustration Anne Pedersen Hjemmehjælp, ældrechecks og hospicer. Tilskud til briller, tænder og busture. Ældres behov og vilkår har aldrig fyldt så meget i den offentlige debat. Og i fremtiden vil de ældre sætte sig endnu mere på den politiske dagsorden, vurderer flere eksperter. De ældres indflydelse på den politiske dagsorden kan imidlertid vokse sig så stor, at det bliver et demokratisk problem med uheldige samfundskonsekvenser til følge, påpeger professor ved Statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard: Efterhånden går flere og flere politikere op i ældrechecks, hjemmehjælp og andre emner, som alene har med de ældre at gøre. Hvis dansk politik i stigende grad bliver optaget af de ældres behov, sker det på bekostning af investeringer i ungdommen og i landets uddannelsesinstitutioner. En nedsættelse af valgretsalderen kan bidrage til at sætte ungdomsrelaterede temaer på den politiske dagsorden, siger Peter Nedergaard. 14 Sølv-tsunami på vej Fremover bliver der langt flere ældre, mens der omvendt bliver færre unge og erhvervsaktive, der skal forsørge de svage ældre og producere de goder, som

15 15

16 følge af de store årgange fra 40 erne, så kommer der en sølv-tsunami, en bølge af Sølv-tsunamien rejser jo den udfordring, at vi kan få generationskonflikter. Johan Peter Paludan, direktør, Instituttet for Fremtidsforskning Som 16 pensionisterne kan nyde godt af. Hvis den politiske debat udelukkende fokuserer på de ældres behov, så kan det underminere velfærdssamfundet. Hvis den ældre vælgerbefolkning får lov til at sætte dagsordenen, så bliver det kun en nyder-dagsorden og så bliver der ikke meget at nyde på lang sigt. Man kan frygte, at de ældre får meget større indflydelse, fordi der bliver flere af dem, siger Peter Nedergaard. Især antallet af ældre over 75 år eksploderer, fordi danskerne lever længere, viser tal fra Danmarks Statistik. Frem mod 2050 vokser antallet af ældre over 75 år med en halv million en stigning på 135 procent. Fremtidens ældreboom får karakter af en sølv-tsunami samfundet bliver oversvømmet af pensionister med sølvgråt hår, siger Johan Peter Paludan, der er direktør for Instituttet for Fremtidsforskning. Som følge af de store årgange fra 40 erne, så kommer der en sølv-tsunami, en bølge af Og de ældre bliver mere dominerende end tidligere. De store årgange er jo vant til at have indflydelse, både kommercielt og holdningsmæssigt, fastslår Johan Peter Paludan. Dermed er der udsigt til, at de ældres indflydelse på den politiske dagsorden vokser i fremtiden, mens de unges behov risikerer at drukne i debatten. Dansk Folkeparti har hidtil været det parti, der mest markant har bejlet til de ældres stemmer, men også andre partier har indrettet deres politik på, at vælgerkorpset bliver ældre, konstaterer Johan Peter Paludan: Partierne ved, at de skal satse på dem over 70 år. Det er en meget fremtidsrettet og sikker strategi, for vi bliver flere og flere ældre. Fremtidsforskeren påpeger, at fremtidens ældre samtidig repræsenterer den første generation af rige pensionister og den første generation af pensionister, der forbruger i stedet for at spare op til børnene. Mange ældre er således både økonomisk uafhængige, ressourcestærke og godt organiserede og derfor kan de dominere den politiske debat i en sådan grad, at det giver en demokratisk slagside, mener Hans Kornø Rasmussen, der er journalist og ph.d. i international økonomi: Ingen tør lægge sig ud med de ældre. De bliver flere og flere, de har pengene, og de sidder ofte også på magten i virksomhederne og i det politiske system, skrev Hans Kornø Rasmussen i dagbladet Information i en leder med overskriften Generationskamp : Fordelingen mellem generationerne vil blive mere og mere urimelig i de kommende år. I det mindste kan politikerne da igangsætte forarbejdet til en nedsættelse af valgretsalderen til 16 år, så de unge føler, de har en beskeden indflydelse. Hans Kornø Rasmussen, der selv er 62 år, tilføjer, at en nedsættelse af valgretsalderen kan gøre den politiske debat mindre grå og ældrefokuseret: Opfindsomheden og evnen til at tage chancer aftager med alderen. Hele det politiske system er gennemsyret af forsigtighed. Den politiske debat handler om tryghed, hjemmehjælpere og sygehuse. Det er meget ensidigt. Generationskamp Fremtidens ældreboom kan ligefrem resultere i generationskonflikter, forudser Hans Kornø Rasmussen, der er forfatter til flere debatbøger om befolkningsudvikling. Også fremtidsforskeren ser en risiko for generationskonflikter. Især hvis finanskrisen fortsætter, risikerer de ældre at blive udråbt som nassere, vurderer Johan Peter Paludan fra Instituttet for Fremtidsforskning: Sølv-tsunamien rejser jo den udfordring, at vi kan få generationskonflikter. Derfor overvejer nogle politikere at nedsætte stemmeretsalderen, så man afbalancerer den aldring af vælgerkorpset, der med forudsigelighed vil ske de næste 20 år. Der er jo kun to muligheder for at mindske skævheden: Man kan fratage de ældre stemmeretten eller sænke valgretsalderen. Og det er nok nemmere at give 16-årige stemmeret end at afskaffe stemmeretten for folk over 70 år. Ældreboom i tal antal personer : i alt personer 2050: i alt personer 0-19 år år år år år 100 år + Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, 2008.

17 kommende år bliver vælgergrupperne uvægerligt domineret af +40-årige. Man skal finde ud af, hvordan man tackler, at de unge får mindre og mindre vægt ved valgene. Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen De Ældre Sagen Giv de unge en stemme Velfærden kan kun opretholdes, hvis der er balance mellem generationerne. Det siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup. Han mener, at debatten om 16-års valgret er relevant, for det er afgørende at lytte til og investere i de unge. Af Arne Simonsen Antallet af ældre, der forlader arbejdsmarkedet, vokser markant i de kommende årtier, mens der bliver færre unge og erhvervsaktive til at sikre fremtidens velfærd. Befolkningsudviklingen kan skabe et demokratisk problem, hvis de unge ikke bliver hørt derfor er debatten om unges demokratiske indflydelse relevant, mener Ældre Sagens direktør. Balancen mellem generationerne er meget vigtig det er et relevant problem. De kommende år bliver vælgergrupperne uvægerligt domineret af +40-årige. Man skal finde ud af, hvordan man tackler, at de unge får mindre og mindre vægt ved valgene. For at opretholde velfærden skal man opretholde balancen mellem generationerne, siger Bjarne Hastrup, der står i spidsen for Ældre Sagens over medlemmer. Støt ældre i job Bjarne Hastrup, der er uddannet i økonomi og forfatter til bogen Den sociale kontrakt mellem generationerne, mener, at balancen mellem generationerne både handler om demokrati og økonomi. Fra politisk side lægges der op til, at de ældre fremover skal blive længere på arbejdsmarkedet. Og det giver god mening, for om 20 år vil 70-årige have fysik og psyke som nutidens 60-årige, konstaterer Bjarne Hastrup, der selv er 65 år. Vi må forberede os på at trække os senere og senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Men det kan ikke lade sig gøre, medmindre de unge og de ældre holder sammen. Hvis ikke der er plads til og respekt for de ældre, så har man jo ikke lyst til at være på arbejdspladsen. Investér i unge Ældre Sagens direktør peger samtidig på, at en god balance mellem generationerne handler om at investere i unge og tage ungdommens problemer seriøst. Her nævner Bjarne Hastrup ungdomsarbejdsløsheden og gruppen af ufaglærte unge som særligt alvorlige problemer: Unge og ældre kan sagtens samles om, at der skal sættes væsentlige ressourcer ind på bedre ungdomsuddannelser for dem, der står udenfor også fordi det styrker vores velfærd på længere sigt. Ifølge Bjarne Hastrup kan de økonomiske og demokratiske udfordringer, der der følger med fremtidens ældreboom, kun løses i et samarbejde: En god alliance mellem unge og ældre vil gøre, at man kan hjælpe hinanden med, at begge gruppers synspunkter kommer på dagsorden. 17

18 Argumenter for og imod Umodne, uvidende og uengagerede. Mange modstandere af 16-års valgret mener, at unge under 18 år ikke er parate til at stemme. Omvendt står superlativerne i kø, når tilhængere argumenterer for, hvorfor 16-årige bør have adgang til stemmeurnerne. DUF har samlet de mest udbredte argumenter fra en række politikere, eksperter og unge, der har taget del i debatten om 16-års valgret. Synet på Demokrati For 16-års valgret Imod 16-års valgret Demokratisering Demografi Valgdeltagelse Demokrati-vaner Folkestyre Parti-valg Foregangsland Demokratiet og folkestyret bliver stærkere, jo flere der inddrages. Politiske beslutninger står stærkere, når flere deltager. Fremover bliver der flere ældre, og det kan skævvride den politiske debat. En lavere valgretsalder mindsker skævheden. En nedsættelse af valgretsalderen kan forbedre valgdeltagelsen, der har været faldende i årtier. Forskning viser, at hvis man begynder tidligt med at stemme, så stemmer man i højere grad gennem hele livet. Interesseorganisationer, erhvervsliv og medier får stadig større indflydelse. Derfor bør man styrke folkestyret og give flere enkeltpersoner en stemme. Undersøgelser viser, at unge stemmer som gennemsnitsvælgeren. Unges forventede partivalg er dog ikke et godt argument for eller imod valgret: Voksne får jo heller ikke valgret ud fra, hvem de stemmer på. Østrig og flere tyske delstater har indført 16-års valgret. Danmark bør følge trop for at fremstå som et demokratisk foregangsland. Unge skal ikke være med til at træffe komplicerede politiske afgørelser, for de kan ikke overskue konsekvenserne. Politiske beslutninger kan kvalificeres, uden at flere unge får stemmeret. Mange ældre stemmer ikke kun ud fra, hvad der gavner den ældre befolkning. Den faldende valgdeltagelse bør hæves med tiltag over for det nuværende vælgerkorps. Unge og yngre stemmer i mindre grad end midaldrende og ældre. En lavere valgretsalder får den samlede stemmeprocent til at falde lidt på kort sigt. Folkestyret bør styrkes på andre måder end ved at give 16-årige valgret. Desuden er det en styrke, at flere aktører som fx erhvervslivet inddrages. Enkelte undersøgelser viser, at unge i højere grad stemmer på fløjene. Nogle borgerlige politikere frygter, at venstrefløjen går frem, hvis valgretsalderen sænkes. De fleste lande i Europa har fortsat en valgretsalder på 18 år. Sådan sænkes valgretsalderen juridisk set Valgretsalderen kan ændres, hvis der er et folketingsflertal for ændringen, og hvis forslaget derpå vedtages ved en folkeafstemning. Hvis over 30 procent af de stemmeberettigede stemmer imod, så falder forslaget. Valgretsalderen reguleres via valgloven. Siden grundlovsreformen i 1953 har man således kunnet ændre valgretsalderen, uden at det kræver en grundlovsændring. Læs mere: duf.dk/valgretsfacts 18

19 d 16-års valgret Af Arne Simonsen Unges poltiske modenhed For 16-års valgret Imod 16-års valgret Viden Modenhed Viden er et uholdbart kriterium for at nægte unge valgret - skal man fratage ældre stemmeretten, hvis de ved for lidt? årige træffer mange flere beslutninger selv end før i tiden. Derfor er de parate til at stemme. Modenhed er dog ikke et holdbart argument fx er nogle 30-årige også umodne. Unge ved mindre om politik end voksne vælgere. Ifølge undersøgelser føler nogle unge, at de ikke ved nok til at kunne stemme. Selvom 16-årige måske er mere modne end unge var for 30 år siden, så har de fleste for lidt livserfaring til at kunne stemme. Demokrati-forberedelse Unge er i gennemsnit 16,1 år, når de afslutter folkeskolen, der ifølge loven skal forberede dem på medbestemmelse. 16-årige er således klar til at stemme, når de har taget den basisuddannelse, som grundskolen tilbyder. Undervisningen i samfundsfag er ikke tilstrækkelig til, at 16-årige kan stemme. Grundskolen forbereder unge på medbestemmelse, men ikke specifikt på, at de skal stemme som årige. Samfundsinteresse Påvirkelighed Mange unge er interesserede i samfundet omkring dem, og hvis de får stemmeret, bliver de også mere politisk interesserede. Unge er ikke mere påvirkelige end ældre vælgergrupper. Tværtimod tyder undersøgelser på, at unge i dag er mere kritiske og analyserende fx i forhold til medier og forbrug end ældre aldersgrupper. Unge, der gerne vil være demokratisk aktive, kan fx melde sig ind i en politisk ungdomsorganisation. Unge mennesker er mere påvirkelige og har derfor mere ekstreme politiske synspunkter. sammenhæng i aldersgrænser For 16-års valgret Imod 16-års valgret Myndighedsalder Kriminel lavalder Aldersgrænser EU-valg Beskyttelse Ifølge loven behøver valgretsalderen ikke at være den samme som myndighedsalderen, og historisk set har den ikke altid været det. Den kriminelle lavalder er 14 år, og når man kan komme i fængsel, bør man også have indflydelse på det Folketing, der vedtager lovene. En række væsentlige aldersgrænser er på år: fx den seksuelle lavalder, jagttegn, køb af alkohol og håndkøbsmedicin og erhvervelse af knallertkørekort. Østrigere på år kan stemme til EU-parlamentsvalg. Jævnaldrende danskere bør have samme rettighed. Unge på år behandles ofte som voksne. De kan fx straffes og derfor bør de også behandles som voksne, når det gælder valgret. Myndighedsalderen og valgretsalderen bør følges ad. Man bør ikke have valgret, når man juridisk endnu ikke har et økonomisk ansvar. Det kan være nødvendigt at sanktionere personer under 18 år, men det betyder ikke, at de bør have valgret. Kørekort til bil, køb af fyrværkeri, adgang til udskænkningssteder og solarier er på 18 år. Det bør også gælde valgretsalderen. Valgretsalderen er et anliggende for hvert enkelt land. Ifølge lovgivningen betragtes personer under 18 år som børn. Og børn bør beskyttes. 19

20 rettigheder versus pligter For 16-års valgret Imod 16-års valgret Skat Arbejdsmarked Samfundsengagement Titusindvis af årige betaler skat og bidrager til samfundsøkonomien. De bør have indflydelse på, hvordan pengene bruges. Pligter og rettigheder må følges ad. Unge er en vigtig ressource på arbejdsmarkedet også selvom de fleste kun har deltidsjobs. Når unge yder, bør de også nyde retten til at stemme. Mange årige er aktive i foreningslivet og får også vigtige demokratiske erfaringer herfra. I flere foreninger har unge på år valgret. Det er begrænset, hvor mange skattekroner, som unge under 18 år bidrager med. Mange årige gør rent og uddeler aviser, men fritidsjob retfærdiggør ikke, at de får stemmeret. De fleste unge er medlemmer af en forening på grund af aktiviteterne ikke det politiske indhold. Unge imod 16-års valgret Formanden for Konservativ Ungdom (KU), Lasse Rasmussen: Et bærende argument for 16-års valgret er, at de 16-årige er omfattet af lovgivningen uden at kunne påvirke den. Men det ændrer en sænkning til 16 års-valgret ikke på. Der vil stadigvæk være folk på både 15, 14, 13, 12 osv. år, der bliver omfattet af en lov, som de ikke har indflydelse på. Vi mener, det er logisk, at myndighedsalderen og valgretsalderen følges ad. Når man er myndig, er man klar til at tage ansvar for demokratiet, og det er man ikke som 16-årig. Formanden for Venstres Ungdom (VU), Jakob Engel Schmidt: Vi kunne jo se, at der var en forsvindende lille del af de årige, der deltog i de prøvevalg, der blev afholdt sidste år. Det dokumenterer fuldt ud, at det store flertal af de 16-årige ikke er klar endnu og i øvrigt er bedøvende ligeglade. Unge for 16-års valgret Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Frederik Gjørup Nielsen: Vi tror, det er afgørende at få unge inddraget tidligere i demokratiet. Derfor synes vi, at 16-års valgret er en god ide. Folkeskolen er det sidste obligatoriske dannelsessted i unges liv, derfor ville det være naturligt, at man herefter kunne få mulighed for at stemme. 20 Formanden for Danske Skoleelever (DSE), Troels B. Rømer: Mange påstår, at de årige ikke er modne nok til at få stemmeret, men hvornår har politik handlet om modenhed? Politik handler om holdninger, og det har unge i høj grad. Unge mennesker tager stilling, og er lige så oplyste som mange ældre mennesker.