Vurdering af toneindhold i vindmøllestøj hos naboer Rapport nr. 28 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af toneindhold i vindmøllestøj hos naboer Rapport nr. 28 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA"

Transkript

1 Vurdering af toneindhold i vindmøllestøj hos naboer Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA RL 17/15

2 DELTA Venlighedsvej Hørsholm Telefon: Titel Vurdering af toneindhold i vindmøllestøj hos naboer Vores ref. LSS/THP/ilk Rekvirent Miljøstyrelsen Strandgade København K Resumé For at kunne fastlægge støjbelastningen fra vindmøller skal støjens indhold af tydeligt hørbare toner i nogle tilfælde vurderes på grundlag af målinger ved naboer til vindmøllerne. Vindgenereret støj fra vegetation og bygninger (vindstøjen) har væsentlig indflydelse på resultatet, og betydningen af målepunktets placering for resultatet er undersøgt. Det er ydermere belyst, hvordan det samlede resultat for et tonetillæg falder ud med hhv. et fast 5 db tillæg eller et gradueret tillæg. Der er udført synkrone målinger i 1-minutperioder af vindstøjen i et antal mikrofonpositioner, der kunne repræsentere mulige målepositioner til måling af toneindhold hos naboen til en vindmølle. Resultaterne er analyseret i kritiske bånd, og der er fundet store forskelle (op mod 10 db for gennemsnittet ved én vindhastighed) i resultaterne fra mikrofonpositionerne. På baggrund af målingerne er der givet generelle retningslinjer for, hvorledes målepositionerne vælges, så de bedst opfylder bekendtgørelsens krav om, at vindstøjen får mindst mulig indvirkning på måleresultaterne. Målingerne viste også, at det A-vægtede støjniveau fra vegetationen i de fleste tilfælde var højere end de gældende støjgrænser. Det betyder, at en eventuel eftervisning af overholdelse af støjgrænserne ud fra målinger kan være svær og give et usikkert resultat. Den nuværende analysemetode er en maksimalværdimetode for 1-minutperioderne. Det vil kunne nedbringe usikkerheden på resultaterne, hvis tydeligheden i stedet angives som f.eks. 95 % fraktilen af de tydeligheder, der er målt i 1-minutperioderne svarende til den tydelighed, der overskrides i 5 % af observationerne. Fire konkrete sager er gennemgået for at belyse et fast kontra et gradueret tonetillæg. Der blev taget udgangspunkt i en måleubestemthed på 2 db. I den afgørende naboafstand vil en ændring af tonernes tydelighed med 2 db kunne ændre afgørelsen om et fast tillæg på 5 db hos 3 af de 12 naboer, hvor der er foretaget målinger. Et gradueret tillæg ville højst ændre sig med 2 db i de tilfælde, hvor det gives. Det kan konkluderes, at i sager, hvor toneniveauet ligger 6-7 db over medhørstærsklen, bliver det ret tilfældigt, om der tillægges 0 eller 5 db pga. måleubestemtheden. Med et gradueret tillæg vil tillægget tilsvarende kun variere mellem 2 og 3 db. Målingerne, der ligger til grund for denne rapport, er foretaget, mens der var blade på træer og buske. Betydningen af forskellige bevoksningstyper (løv/nåletræer) samt døgn- og årstidsvariation er ikke en del af projektet. DELTA, 21. december 2015 Lars S. Søndergaard Referencelaboratoriet Torben Holm Pedersen Referencelaboratoriet RL 17/15 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund og formål Bekendtgørelse og vejledninger Målinger Ejendommen Mikrofonplaceringer Resultater Støjniveau som funktion af vindhastigheden Anbefalinger Valg af mikrofonplacering Hensyntagen til luftabsorption Gradueret tillæg Måling af toner i vindmøllestøj Fast eller gradueret tillæg Eksempler på konkrete sager Konklusion Referencer...33 Appendiks 1 Placeringer af mikrofoner og vindmast...34 Mikrofonplacering Mikrofonplacering Mikrofonplacering Mikrofonplacering Mikrofonplacering Placering af mast med vindmåler...41 RL 17/15 3

4 1. Indledning For at kunne fastlægge støjbelastningen i et punkt fra en eller flere vindmøller skal støjens indhold af tydeligt hørbare toner i nogle tilfælde vurderes på grundlag af målinger ved én eller flere naboer til vindmøllerne. Vindgenereret støj fra vegetation og bygninger (vindstøjen) har væsentlig indflydelse på resultatet, og betydningen af placeringen af målepunktet for resultatet er undersøgt. Det er ydermere belyst, hvordan det samlede resultat for et tonetillæg falder ud med hhv. et fast 5 db tillæg eller et gradueret tillæg, når ovennævnte variationer er i spil. Betydningen af forskellige bevoksningstyper (løv/nåletræer) samt døgn- og årstidsvariation er ikke en del af projektet. 2. Baggrund og formål Ved bestemmelse af støjbelastningen fra vindmøller foretages måling af vindmøllers kildestyrke og toneindhold i henhold til Vindmøllebekendtgørelsen 1736 af 21/ [1] (fremover refereret til som BEK 1736). Målingen foretages i en afstand svarende til vindmøllens totalhøjde. Hvis det viser sig, at der forekommer tydeligt hørbare toner i denne afstand, skal toneindholdet også vurderes ved den mest støjbelastede bolig. I BEK 1736 er beskrevet følgende omkring vurdering af støjens indhold af tydeligt hørbare toner: Støjmålingen skal foretages i et repræsentativt punkt i nærheden af den nærmeste bolig 1,5 m over terræn og valgt på en sådan måde, at vindstøjen får mindst mulig indvirkning på måleresultaterne. Sædvanligvis er der en eller anden form for vegetation omkring boligen som oftest træer og buske. Som ovenstående antyder, har placeringen af målepunktet stor betydning for resultatet, fx om vurderingen foretages i læ, tæt på vegetation eller i det fri, da maskeringen vil stige eller falde alt efter placering. Om valg af målepunkt: 1) Støjgrænsen gælder for det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra beboelse i det åbne land. 2) Der skal måles i et repræsentativt punkt, dvs. et punkt som er eller kunne være repræsentativt for brugen af de udendørs opholdsarealer. 3) Målepunktet vælges, hvor der er mindst vindgenereret baggrundsstøj på de under 1) og 2) angivne områder med en vindretning, hvor der er medvind ±45 fra vindmøllen hen mod målepunktet. RL 17/15 4

5 I dette projekt er problematikken belyst ved at sammenligne synkrone målinger for forskellige positioner på en typisk landejendom, der kunne have været nabo til vindmøller, men ikke er det. Fordelen ved at vælge en ejendom, der ikke er nabo til vindmøller, er dels af praktisk karakter (det er ikke nødvendigt at vente på, at det blæser fra en bestemt retning), og dels giver det beregningsmæssigt mulighed for at se på effekten for toner i hele frekvensområdet og ikke kun ved de frekvenser, hvor der tilfældigvis er toner fra den eller de aktuelle vindmøller, som står i nærheden. Det faste 5 db tillæg for tydeligt hørbare toner udgør et specielt problem, fordi man med et fast tillæg kan risikere, at en minimal forskel i baggrundsstøjniveau kan være afgørende for, om 5 db tillægget udløses eller ej. Ud over at forsøge at give en vejledning, der minimerer forskelle i baggrundsstøjniveau for målepositioner, der opfylder bekendtgørelsen, er det også et formål at belyse, i hvilken grad et gradueret tillæg kan medvirke til at mindske den samlede ubestemthed og bringe den målte støjbelastning i bedre overensstemmelse med den oplevede støjgene. Det graduerede tonetillæg er beskrevet i Referencelaboratoriets Orientering nr. 31, 2001 [5] samt i ISO Annex C [7]. 3. Bekendtgørelse og vejledninger Målinger og vurderinger skal foretages i henhold til følgende udklip fra relevante metoder. BEK 1736 [1]: For at kunne fastlægge støjbelastningen L r i et givet punkt skal støjens indhold af tydeligt hørbare toner vurderes. Vurderingen foretages ved den mest støjbelastede bolig ved objektiv måling efter retningslinjerne i kapitel 7 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1984: Måling af ekstern støj fra virksomheder [3]. Ved brug af metoden skal det dog forudsættes, at tonerne er stationære, således at både niveauet af tonerne og niveauet af den maskerende støj fastlægges ved midling af et antal spektre, som svarer til en analysetid på mindst 1 minut, og frekvensanalyserne skal foretages af A-vægtede spektre. Støjmålingen skal foretages i et repræsentativt punkt i nærheden af den nærmeste bolig, 1,5 m over terræn og valgt på en sådan måde, at vindstøjen får mindst mulig indvirkning på måleresultaterne. Der skal være medvind ±45 fra vindmøllen mod målepunktet, og vindhastigheden målt 10 m over terræn skal være mellem 6 og 8 m/s. Der skal måles i et tidsinterval, hvor tonen er tydeligst. Hvis en frekvensanalyse af vindmøllestøjen, målt tæt ved vindmøllen som beskrevet i procedurerne for måling af det A-vægtede lydeffektniveau, viser, at der ikke forekommer tydeligt hørbare toner i nærheden af vindmøllen, vil der ikke være toner i støjen ved beboelse, og en særskilt analyse heraf er ikke nødvendig. RL 17/15 5

6 Vejledning nr. 1/2012: Støj fra vindmøller [2]: Støjmålingen, som benyttes til toneanalyse, skal foretages på et sted i nærheden af den nærmeste og mest støjbelastede bolig. Målestedet vælges under hensyn til, at der skal være mindst mulig vindstøj, både fra vegetation og fra vindens påvirkning af mikrofonen. Stedet skal være repræsentativt med hensyn til udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligen, og målepunktet skal enten være i praktisk frit felt, således at der ikke forekommer reflekteret lyd fra bygninger eller andre flader, eller direkte på facaden af en bygning, i form af en +6dB-måling. Vejledning nr. 6/1984: Måling af ekstern støj fra virksomheder [3]: Om tildeling af tillæg: Ud fra de fundne lydtrykniveauer af henholdsvis toner og øvrig støj bestemmes en kriteriestørrelse L ts defineret som L ts = L p,tone L p,krit.bånd L p,tone er lydtrykniveauet af tone/tonerne L p,krit.bånd er lydtrykniveauet af den øvrige støj i det aktuelle kritiske bånd med centerfre kvens f c,krit L ts er et mål for, hvor kraftig tonen er i forhold til den øvrige støj. Der er ikke specifikt givet en afstandsgrænse til boliger ved vurdering af toner. Da støjgrænsen gælder for det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer og højst 15 m fra beboelse i det åbne land, er de konkrete målinger, som beskrives i det følgende, så vidt muligt placeret maksimalt 15 m fra stuehus. De valgte målepositioner belyser, hvilke variationer man vil kunne komme ud for i praksis, stadig under overholdelse af ovenstående regler. 4. Målinger Målingerne er udført i dagperioden over to særskilte dage i begyndelsen af oktober Der var stadig rigeligt med grønne blade på træer og buske, og målingen anses derfor også repræsentativ for en sommersituation, hvor man vil opholde sig i haven. Begge dage var himlen overskyet, temperaturen lå på ca C, og luftfugtigheden var ca. 80 %. Ved målingerne er benyttet både en primær (inderst) og sekundær (ydre) vindskærm, så bidraget fra vindgenereret støj omkring mikrofonen er minimeret. Vindhastigheden er målt i 10 m højde på åben mark i en afstand af ca m fra mikrofonerne. RL 17/15 6

7 4.1 Ejendommen Ejendommen består af et toetagers stuehus samt en lade. Ejendommen er omgivet af en del vegetation primært træer og buske i en højde op til ca. 10 m. Ca. 100 m vest for huset er lille skov med 1-3 år gamle pile med højden ca. 8 m til brug for brændsel. Ca. 1 km vest for ejendommen løber en hovedvej, hvorfra trafikken er hørbar, når det blæser fra vest. Ca. 300 m mod nord er en lille landevej, hvor der af og til passerer køretøjer. På måledag 1 blev der presset halm ca. 300 m mod sydøst, hvilket til tider var hørbart. Det er i nærværende undersøgelse kun relevant at se på vegetationsstøjen. Øvrig baggrundsstøj er så vidt muligt udeladt af analyserne. Nærmeste større vindmølle står mere end 3 km væk, og der er ingen hørbare vindmøller i nærheden. Vindretning måledag 1 N Vindretning måledag 2 Figur 1 Luftfoto af ejendom, målepositioner (markeret med rødt) og vindretninger. Billedet stammer fra Google Earth Mikrofonplaceringer Der er udvalgt 4 (+1) målepositioner, se Figur 1. På første måledag blæste det fra vest (vindhastigheder mellem 3-7 m/s), mens det blæste fra øst på anden måledag (vindhastigheder mellem 6-12 m/s). De forskellige mikrofonplaceringer er valgt, så de repræsenterer en mulig placering på en ejendom, og hvor de som hovedregel er maksimalt 15 m fra ejendommens stuehus. For denne undersøgelse er enkelte af punkterne placeret længere fra stuehuset end 15 m. RL 17/15 7

8 Enkelte af punkterne har desuden (specielt ved måledag 2) en placering i forhold til bygninger man sædvanligvis ikke ville have valgt enten pga. akustiske refleksioner eller skyggeeffekt i forhold til en vindmølle i vindretningen. Når der ikke er nogen vindmølle, er placeringen i forhold til ejendommen umiddelbart uden betydning. Punkterne længere fra stuehuset end 15 m er valgt, da de repræsenterer en situation, det ikke var muligt at opnå indenfor 15 m fra stuehuset Mikrofonplacering 1 Mikrofonplacering 1 er den mikrofon, der er placeret tættest på stuehuset. Placeringen repræsenterer nærhed dels til middelhøj vegetation og dels til en ejendom, hvor turbulent vind er fremherskende. Der er ca. 4,5 m til huset og ca. 4,5 til nærmeste betydende vegetation. Den omkringliggende vegetation er primært træer og buske, hvor træerne er ca m høje primært bestående af bøg og eg, se Figur 2. Yderligere fotos er vist i Appendiks 1. Figur 2 Foto af mikrofonplacering 1 samt nordsiden af stuehuset. RL 17/15 8

9 4.2.2 Mikrofonplacering 2 Mikrofonplacering 2 er inde mellem træerne. Placeringen repræsenterer en position omgivet af middelhøj vegetation og svarer til en tilgroet ejendom med megen vegetation. Omkringliggende vegetation er 8-10 m høje træer og buske primært bestående af bøg, eg og kastanje. Yderligere fotos er vist i Appendiks 1. Figur 3 Foto af mikrofonplacering 2 med stuehuset i baggrunden Mikrofonplacering 3 Mikrofonplacering 3 er på en åben græsplæne relativt langt fra stuehuset (15 m) og fra vegetation (16 m). Placeringen repræsenterer en åben position med vegetation i nogen afstand og svarer til en ejendom med store, åbne græsarealer og nogen vegetation. Omkringliggende vegetation er primært træer og buske i et samlet område samt et enkeltstående kastanjetræ (11 m fra mikrofonen), hvor træerne er ca m høje og primært bestående af fuglekirsebær og eg. Yderligere fotos er vist i Appendiks 1. RL 17/15 9

10 Figur 4 Foto af mikrofonplacering 3 med stuehusets syd gavl i baggrunden Mikrofonplacering 4 Mikrofonplacering 4 er på en åben mark relativt langt fra ejendommen og vegetation (25 m). Placeringen repræsenterer en åben position med vegetation i nogen afstand, og svarer til en ejendom med store åbne græsarealer og nogen vegetation. Omkringliggende vegetation er primært træer og buske i et samlet område, hvor træerne er ca m høje og primært bøg og eg. Yderligere fotos er vist i Appendiks 1. Vindmast Mikrofon Figur 5 Foto af mikrofonplacering 4 samt vindmasten. RL 17/15 10

11 4.2.5 Mikrofonplacering 5 Mikrofonplacering 5 er kun anvendt på måledag 2 og er i praksis mikrofonen for position 3, der den sidste time er flyttet til en anden position. Derfor er der relativt få målinger i denne position. Mikrofonen er placeret ved udkanten af en mark, forholdsvis tæt på høje træer i form af nåletræer og løvtræer som fx valnød og hasselnød. Træerne er ca. 15 m høje. Placeringen repræsenterer en åben position med høj vegetation, der er kraftigt eksponeret for vinden. Yderligere fotos er vist i Appendiks 1. Figur 6 Foto af mikrofonplacering 5. RL 17/15 11

12 5. Resultater I det følgende er resultater for mikrofonposition 1 vist og omtalt som mic1 og tilsvarende for mikrofonpositionerne Støjniveau som funktion af vindhastigheden Figur 7 A-vægtet støjniveau (1-minutperioder) som funktion af vindhastighed for måledag 1. Kurverne viser middelværdierne af støjniveauerne for vindhastighederne pr. hele m/s. I Figur 7 og Figur 8 er støjniveauet for de to måledage vist som en funktion af vindhastigheden for hvert 1-minutoptagelse. Det kan som ventet ses, at støjniveauet generelt stiger jo højere vindhastigheden er. Det kan også ses, at støjniveauet ved fx 7 m/s ikke er det samme for de to dage. Dette skyldes formentlig, at vindretningen er forskellig for de to måledage. Den første dag blæste det fra vest, hvilket betyder, at vegetationen som hovedregel var i læ fra anden vegetation. På den anden måledag blæste det fra østsydøst, hvilket betyder, at vegetationen som hovedregel var frit udsat for vinden. RL 17/15 12

13 Figur 8 A-vægtet støjniveau (1-minutperioder) som funktion af vindhastighed for måledag 2. Kurverne viser middelværdierne af støjniveauerne for vindhastighederne pr hele m/s. Figurerne viser, at det A-vægtede støjniveau fra vegetationen i de fleste tilfælde var højere end de gældende støjgrænser (37/42 db(a) ved 6 m/s og 39/44 db(a) ved 8 m/s). En eventuel eftervisning af overholdelse af støjgrænserne ud fra målinger på den pågældende ejendom ville være svær og give et usikkert resultat. Det primære formål i denne rapport er at se på den maskerende støj, eller som udtrykt i Vejledning nr. 6/1984 [3] lydtrykniveauet af den øvrige støj i det aktuelle kritiske bånd med centerfrekvens f c,krit. Toner i vindmøllestøj stammer som hovedregel fra vindmøllens nacelle og primært fra gear, generator og kølesystemer. Tonerne kan som hovedregel forekomme i hele det hørbare frekvensområde. RL 17/15 13

14 Ifølge vejledningen [3] sættes båndbredden i de kritiske bånd til 100 Hz ved tonefrekvenser under 500 Hz og til 20 % af centerfrekvensen over 500 Hz. (1/3-oktav svarer til en båndbredde på 23 % af centerfrekvensen). Ved at fokusere undersøgelsen på de sædvanlige 1/3-oktav centerfrekvenser over 100 Hz forventes en tilstrækkelig opløsning til at belyse problemstillingen. Supplerende er dog også 70 Hz-båndet inkluderet. De anvendte centerfrekvenser for de kritiske bånd er vist i Tabel Tabel 1 Anvendte centerfrekvenser i Hz ved beregningen af niveauerne i de kritiske bånd. Figur 9 A-vægtet lydtrykniveau pr. kritisk bånd af den maskerende støj (vindstøjen) for alle 1-minutoptagelser ved 8 m/s (7,5-8,5 m/s). RL 17/15 14

15 Analysen er foretaget som en smalbåndsanalyse med en opløsning på 2 Hz, som er omregnet til niveauet pr. kritisk bånd. Den maskerende støj pr. kritisk bånd er beregnet som angivet i BEK 1736 for alle 1-minutoptagelser ved hver af de i Tabel 1 viste centerfrekvenser. Resultatet for måledag 2 ved 8 m/s (7,5-8,5 m/s) kan ses i Figur 9. Figuren illustrerer en stor spredning i data, som i nogen grad skyldes, at vindhastigheden er målt i en afstand af ca m fra mikrofonerne. Hvis vindhastigheden var målt tæt på mikrofonen eller den omgivende vegetation, ville der formentlig være væsentlig mindre variation. Ved en virkelig måling af toner fra en vindmølle må det antages, at variationen er endnu større. Især hvis vindmøllen er i MWstørrelsen, da møllen (hvor vindhastigheden registreres) i så fald vil stå i en afstand af m fra mikrofonen. Figur 9 illustrerer den store spredning i data, men de store mængder data gør det svært at se tendenser og forskelle mellem mikrofonerne. En middelværdi og et 95 % konfidensinterval er derfor udregnet. For 6 m/s (begge måledage) og 8 m/s (kun anden måledag) er dette vist i Figur 10 til Figur 12. Figur 10 Vindhastighed 6 m/s, måledag 1. A-vægtet lydtrykniveau pr. kritisk bånd af den maskerende støj beregnet som et gennemsnit og et 95 % konfidensinterval (I) for ca minutværdier for hver mikrofonplacering. RL 17/15 15

16 Figur 11 Vindhastighed 6 m/s, måledag 2. A-vægtet lydtrykniveau pr. kritisk bånd af den maskerende støj beregnet som et gennemsnit og et 95 % konfidensinterval (I) af ca minutværdier for hver mikrofonplacering. Måledag 1 indeholder meget få data ved 8 m/s, og analysen er derfor kun udført for 6 m/s for denne dag. Figur 10 viser gennemsnittet ved hver vindhastighed samt 95 % konfidensintervaller. Ved de laveste frekvenser (under 200 Hz) ses, at den maskerende støj er sammenlignelig for mikrofonplacering 1-3, mens den maskerende støj er højere for mikrofonplacering 4. Sidstnævnte kan forklares med vindstøj i mikrofonen (selvom både primær og sekundær vindskærm er anvendt), da placering på åben mark (mikrofonplacering 4) er den mest udsatte for vindstøj, mens at de øvrige 3 mikrofonplaceringer denne måledag er i læ. For højere frekvenser (200 Hz og opefter) kan det ses, at mikrofonplacering 2 har den højeste maskerende støj specielt over 1250 Hz. Mikrofonplacering 2 er placeringen inde mellem vegetation, så det er ikke overraskende, at denne placering har mest maskerende støj. RL 17/15 16

17 Generelt for måledag 1 ved 6 m/s ser det ud til, at mikrofonplacering 3 er den, der bedst opfylder bekendtgørelsens krav om at vindstøjen får mindst mulig indvirkning på måleresultaterne. Kendetegnene for mikrofonplacering 3 på denne måledag er, at det er den af placeringerne, der både er i læ og længst fra vegetation. Mikrofonplacering 4 (altså placeringen på åben mark) er ved frekvenser over 200 Hz dog næsten lige så anvendelig. Måledag 2 indeholder tilstrækkeligt med data ved 8 m/s og 6 m/s til at fremvise en tendens, hvilket er vist på Figur 11 og Figur 12. Der er dog kun ét datasæt for mikrofonplacering 5 ved 6 m/s, og denne mikrofonplacering er derfor ikke vist på Figur 11. Der er nogen forskel på datamængden i de forskellige figurer (se Figur 13), hvilket også kan ses på konfidensintervallerne, der er noget større for måledag 2. Den største forskel iagttages for den grønne kurve, der viser mikrofonplacering 3. Ved måledag 1 er det placeringen med den laveste maskerende støj, mens det ved måledag 2 er placeringen med højeste maskerende støj. Forklaringen er formentlig, at vegetationen om denne mikrofonplacering ikke længere er i læ, men derimod står frit udsat for vinden. Dette bekræftes ved, at niveauerne ved de laveste frekvenser (under 126 Hz) er sammenlignelige med niveauerne for mikrofonplacering 4 (placeringen på åben mark). For de øvrige tre mikrofonplaceringer er den indbyrdes rækkefølge den samme for de to måledage, men niveauerne er vidt forskellige. Dette skyldes formentlig, at vegetationen omkring ejendommen på grund af vindretningen er mindre i læ under måledag 2 end måledag 1. Resultaterne for måledag 2 ved 8 m/s er vist i Figur 12. Generelt er tendenserne de samme som i Figur 11 (måledag 2 ved 6 m/s). Dog er mikrofonplacering 5 også inkluderet her. Kendetegnene ved denne mikrofonplacering er, at mikrofonen er frit eksponeret for vinden, og at vegetationen er høj bestående af nåletræer og er frit eksponeret for vinden. Da to parametre er ændret her vegetationshøjde og vegetationssammensætning kan det være svært med sikkerhed at bestemme, hvad der er årsagen til de høje niveauer formentlig en kombination. Hvis man er ude for denne situation, er det dermed også svært at sige, hvad den bedste placering er. Hvis man bevæger sig ind mellem træerne, vil man formodentlig opnå læ for selve mikrofonen, men niveauet i frekvensbånd over 200 Hz vil formentlig stige kraftigt. RL 17/15 17

18 Figur 12 Vindhastighed 8 m/s, måledag 2. A-vægtet lydtrykniveau pr. kritisk bånd af den maskerende støj beregnet som et gennemsnit og et 95 % konfidensinterval af ca minutmålinger for hver mikrofonplacering. I Figur 13 er vist antal data for vindhastighederne på de to måledage. Det ses, at antallet af målinger ved 6 m/s er væsentlig lavere på måledag 2. Da ubestemtheden falder ved midling af et stigende antal målinger, forklarer dette, hvorfor konfidensintervallerne er større på Figur 11 end på Figur 10. RL 17/15 18

19 Figur 13 Antal målinger (1-minutperioder) for de to måledage. Antal målinger for mikrofonplacering 2 og 4 ved måledag 2 svarer til det viste antal for mikrofonplacering Anbefalinger Selv om resultaterne er et casestudie fra en enkelt ejendom med den specifikke bevoksning, der forekommer, kan der udledes nogle generelle anbefalinger. I det foregående har vi beskrevet de faktisk udførte målinger i 4 (+1) positioner på de to måledage. Man kan også vælge at betragte resultaterne som 8 (9) mulige målepositioner til en konkret nabomåling, hvor man skal vælge den position, der bedst opfylder bekendtgørelsens krav om at vindstøjen får mindst mulig indvirkning på måleresultaterne. 6.1 Valg af mikrofonplacering Generelt bør en måleposition vælges, hvor: nærmeste vegetation ligger i læ, der er læ ved mikrofonen, der er stor afstand til vindeksponeret vegetation. Hvis ovenstående ikke lader sig gøre, skal man bemærke, at der i de udførte målinger ikke var én mikrofonplacering, der gav det laveste resultat af vindstøjniveauet i alle kritiske bånd. Hvis det er kendt, ved hvilke/hvilken frekvenser/frekvens der kan forventes toner (fx fra målingerne tæt på møllen), er det nemmere at vælge den mest optimale. RL 17/15 19

20 Hvis ikke der kan findes en position med både læ og lang afstand til vegetationen, vælges en eller om muligt to målepositioner: a. Ved toner fra 200 Hz og opefter bør man søge at komme så langt fra vegetationen som muligt eller at finde et sted, hvor vegetationen er i læ (lyt og se, hvor påvirket vegetationen er af vinden). b. Ved toner under 200 Hz er det vigtigt, at mikrofonen står i læ. Dette kan illustreres som vist i Figur 14. Figur 14 Forholdet mellem det A-vægtede lydtrykniveau pr. kritisk bånd (maskerende støjniveau) ved lave frekvenser (x-aksen) og ved højere frekvenser (y-aksen) for de i alt 8 målepositioner ved 6 m/s. Punkternes benævnelse X.Y refererer til måleposition X på måledag Y. Pointen i punkt a ovenfor (toner over 200 Hz) illustreres af den øverste punktgruppe i Figur 14 (fra måledag 2). Positionerne 1.2, 2.2 og 3.2 ligger mere i læ end position 4.2, men de er nærmere ved vindeksponeret vegetation end position 4.2. Det ses, at hvis tonerne ligger over 200 Hz, bør en position som 4.2 vælges, hvis den i øvrigt opfylder betingelserne for valg af måleposition. Niveauet ved de højere frekvenser er lavest, og det lavfrekvente niveau er næsten det samme som i position 3.2. RL 17/15 20

21 Pointen for punkt b ovenfor (lavfrekvente toner) illustreres af den nederste punktgruppe i Figur 14 (fra måledag 1). Positionerne 1.1, 2.1 og 3.1, som ligger i læ, er bedre end position 4.1. Hvis problemet er mellem- eller højfrekvent er position 3.1 og 4.1 ligeværdige, dvs. enten læ ved både mikrofon og nærmeste bevoksning eller stor afstand til vindeksponeret bevoksning. 6.2 Hensyntagen til luftabsorption I vurderingen af, hvilke frekvenser der er mest problematiske i naboafstanden, skal luftabsorptionen tages med i betragtning. I BEK 1736 angives tabelværdier for luftabsorption ved forskellige frekvenser og afstande. Disse er vist i Figur 15. Ved en vindmølle med totalhøjde på 150 m vil nærmeste nabo som minimum være 600 m væk, og en tone ved fx 5000 Hz vil derfor være dæmpet ca. 20 db, mens en tone ved fx 2000 Hz kun vil være dæmpet ca. 5 db. Jo længere afstand til vindmøllen, jo lavere skal tonens frekvens være, for at det er sandsynligt, at den kan være hørbar. Figur 15 Luftabsorption ved forskellige 1/3-oktav centerfrekvenser og forskellige afstande RL 17/15 21

22 7. Gradueret tillæg 7.1 Måling af toner i vindmøllestøj Afsnit 3 beskriver, hvordan, under hvilke forhold og hvor målingen skal udføres som hovedregel hos naboer med tilhørende vegetation. I forhold til frekvensanalysen bemærkes specifikt: både niveauet af tonerne og niveauet af den maskerende støj fastlægges ved midling af et antal spektre, som svarer til en analysetid på mindst 1 minut. og vindhastigheden målt 10 m over terræn skal være mellem 6 og 8 m/s. Der skal måles i et tidsinterval, hvor tonen er tydeligst. Dette udføres i praksis ved, at man fra en given måleperiode (halve timer) lokaliserer de 1-minutperioder, hvor vindhastigheden er mellem 6 og 8 m/s, og herefter finder den 1-minutperiode, hvor L ts (se afsnit 3) er størst, dvs. hvor tonen/tonerne er tydeligst. Dette gøres ofte i en automatiseret analyse. Som tidligere nævnt kan det give anledning til en del variation af den maskerende støj, hvis vindmålingen i praksis udføres flere hundrede meter fra vegetationen, som genererer støjen. Målemetoden tilstræber altså i sin nuværende form at finde maksimalværdien af L ts ud fra 1- minutmålingerne. Brug af maksimalværdier er altid lidt problematiske i målesammenhæng, fordi der er knyttet større ubestemthed til dem end til andre statistisk baserede målestørrelser. Desuden kan man forestille sig, at der vil optræde en større maksimalværdi, hvis man venter længe nok. Det kunne man komme ud over ved fx at benytte 95 % fraktilen. Dvs. den værdi af L ts som er overskredet i 5 % af 1-minutperioderne 1. Denne værdi kan findes som middelværdien af L ts for 1-minutperioderne plus 1,644 gange standardafvigelsen. Hvis man brugte en sådan statistisk baseret størrelse (i stedet for maksimalværdien), ville antallet af målinger også være med til at mindske ubestemtheden på resultatet. Med udgangspunkt i standardafvigelserne for de udførte målinger kan der gives et skøn over de nødvendige antal målinger. Standardafvigelserne for målingerne af vindstøjen i de kritiske bånd afhænger lidt af frekvensen. På måledag 1 ved 6 m/s er den omkring 3 db ved de lave frekvenser, faldende til ca. 2,5 db ved Hz og stigende til ca. 4 db ved 8 khz. Den samme tendens ses for måledag 2 ved 8 m/s, men her er der dog større forskelle mellem målepositionerne, og position 2 har en standardafvigelse på lidt over 5 db ved de højeste frekvenser. For at nedbringe ubestemtheder (udtrykt som 95 % konfidensinterval) til under 2 db kræves, at der midles over mere end 6-10 stk. 1-minutmålinger, hvis standardafvigelsen er 2,5 db. Der kræves mere end målinger, hvis standardafvigelsen er 5 db. Dette antal ligger inden for det antal målinger, der sædvanligvis opnås, når der udføres målinger ifølge bekendtgørelsen 2. 1 Det er i øvrigt vist, at N 5, dvs. 95 % fraktilen af hørestyrken/loudness er det, der bedst svarer til den totale hørestyrkeoplevelse af en støj med varierende niveau. 2 Iht. BEK 1736 skal man have 5 målinger (a 1 minut) omkring 6 m/s og 5 målinger omkring 8 m/s, eller man skal have 30 målinger (a 10 sekunder) omkring 6 m/s og 30 målinger omkring 8 m/s. RL 17/15 22

23 7.2 Fast eller gradueret tillæg Målemetoden for hørbare toner i støj tager udgangspunkt i det psykoakustiske fænomen, at toners hørbarhed i støj hovedsageligt bestemmes af toneenergien i forhold til energien af støjen i det kritiske bånd, hvor tonerne befinder sig. Dette kan også udtrykkes som forskellen mellem toneniveauet og niveauet af den maskerende støj i et kritisk bånd. Målemetoden er beskrevet i Vejledning 6/1984 [3] og er senere uddybet i forskellige orienteringer fra Referencelaboratoriet [4] [5] [6]. Oprindeligt var metoden foreslået udformet med et gradueret tillæg, se Figur 16. Figur 16 Figur fra notat til Miljøstyrelsen, januar 1980, om hørbare toner i støj. X-aksen angiver centerfrekvensen for kritiske bånd, og y-aksen angiver forskellen mellem tone- og støjniveau. På figuren kan man ved hjælp af kurveskaren bestemme tillæggets størrelse, som er gradueret mellem 0 og 5 db alt efter tonen/tonernes tydelighed. RL 17/15 23

24 Tydeligheden er niveauet i forhold til Høretærskel for toner i støj, også kaldet medhørstærsklen. Et tillæg på 5 db opnås, når toneniveauet er 9 db over medhørstærsklen. Det blev dog besluttet, at metoden skulle implementeres med et fast tillæg på 5 db, se Figur 17. Figur 17 Figur fra miljøstyrelsens vejledning 6/84. X-aksen angiver centerfrekvensen for kritiske bånd, og y-aksen angiver forskellen mellem tone- og støjniveau. Begrundelsen for det faste tillæg var, at man fandt det for indviklet og besværligt med et gradueret tillæg. Når forskellen mellem tone- og støjniveau, L ts, overskrider kriteriekurven, gives et tillæg på 5 db. Dette opnås med et toneniveau på 6,5 db over medhørstærsklen, hvor det oprindelige forslag med gradueret tillæg ville have givet et tillæg på 2,5 db. Metoden blev international som Appendix C i ISO 1996 i 2007 [7] med enkelte ændringer. Det væsentligste var, at man overgik til at analysere på et A-vægtet spektrum (som i BEK 1736 [1]), og at der blev indført et gradueret tillæg, se Figur 18. Det graduerede tillæg går fra 0 til 6 db. Et tillæg på 5 db opnås, når toneniveauet er 9 db over medhørstærsklen. Kriteriekurven for det danske faste tillæg på 5 db vil efter ISO-metoden give et tillæg på 2,5 db. RL 17/15 24

25 Lpt - Lpn [db] k=6db T k=5db T k=4db T k=3db T k=2db T k=1db T k=0db T Masking threshold -6 31, Centre frequency of the critical band [Hz] Figur 18 Figur fra ISO 1996 [7]. Maskeringstærskel og kurver til bestemmelse af tillægget, kt. L pt er det totale lydtrykniveau af tonerne i et kritisk bånd, og L pn er det totale lydtrykniveau af den maskerende støj i samme bånd. Den røde punkterede linje angiver kriteriekurven for et 5 db tillæg i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 6/1984. Både metoden fra Vejledning 6/84 og ISO-metoden er indeholdt i støjanalyseprogrammet NoiseLab og ISO-metoden er implementeret i softwarepakker fra bl.a. Brüel & Kjær, Norsonic og Svantek. Da frekvens- og toneanalyser således i dag udføres softwaremæssigt, er argumentet om, at det er indviklet og besværligt med et gradueret tillæg, ikke længere relevant. To forhold taler for et gradueret tillæg: 1) Den ekstra genevirkning, som støj med hørbare toner giver anledning til i forhold til støj uden toner, stiger gradvist med tonens tydelighed. Et gradueret tillæg vil være i overensstemmelse med dette. 2) En minimal ubestemthed ved måling og analyse af støjen kan i grænsetilfælde blive afgørende for tildeling af et 5 db tillæg. Ved et gradueret tillæg bliver ubestemtheden kun den samme som ved måling og analyse. Pga. af ubestemtheden vil det i sager, hvor toneniveauet ligger 6-7 db over medhørstærsklen, blive ret tilfældigt, om der tillægges 0 eller 5 db. Med et gradueret tillæg vil tillægget variere mellem 2 og 3 db. RL 17/15 25

26 Endeligt skal det bemærkes, at tillægget for tydeligt hørbare toner er tilpasset, så det svarer til den gennemsnitlige opfattelse af toners tydelighed. Da menneskers tærskel for toner i støj varierer, vil nogle opfatte tonerne tydeligere end gennemsnittet, og andre vil opfatte dem som mindre tydelige. 7.3 Eksempler på konkrete sager I det følgende ses på udfaldet af forskellige konkrete, men anonymiserede sager i tilfælde af dels et fast, dels et gradueret tonetillæg. For hver sag er der en tabel, som dels indeholder resultaterne fra målinger tæt på vindmøllerne (ca. i en afstand svarende til vindmøllens totalhøjde), dels hos naboer til møllerne. Det skal bemærkes, at tillæg for tydeligt hørbare toner rent faktisk kun skal tildeles på baggrund af nabomålingen. Resultaterne tæt på møllerne er alligevel medtaget for at vise relationerne mellem et fast og et gradueret tillæg. Det antages i bemærkningerne i det følgende, at ubestemtheden på målingerne er 2 db, således at en måling udført en vilkårlig anden dag kunne ende 2 db anderledes. Tallene i tabellerne viser de faktiske måleresultater og konsekvenserne heraf med hhv. et fast eller et gradueret tillæg for tydeligt hørbare toner. Kommentarerne til tabellerne tager udgangspunkt i, hvad der ville ændre sig, hvis resultaterne var op til 2 db anderledes. Hvis L ts ligger mindre end 2 db under kriteriekurven, vil en forøgelse med 2 db jo betyde, at et fast tillæg går fra 0 db til 5 db. RL 17/15 26

27 7.3.1 Sag nr. 1 Af Tabel 2 ses af den øverste del, at hvis målingerne ved møllerne var afgørende for et tillæg, vil det for 7 ud af de 8 møller være tilfældigt, om der tildeles et tillæg på 0 eller 5 db, alt efter hvilken dag der måles. Det graduerede tillæg vil kun ændre sig svarende til ubestemtheden. I den afgørende naboafstand blev der ikke givet tillæg, men for nabo N2 kunne en måling en anden dag have udløst et 5 db tillæg. Det tilsvarende graduerede tillæg ville være 2,6 db mod 0,6 db i den aktuelle måling. Møller Tydeligste toner L ts, db db re kriteriekurve Fast tillæg, db Gradueret tillæg, db M Hz 3,3-0,5 0,0 2,0 M2 < 100 Hz 3,3-1,2 0,0 1,3 M3 < 100 Hz 4,5 0,0 0 eller 5 2,5 M Hz 2,9-1,6 0,0 0,9 M5 < 100 Hz 7,5 3,0 5,0 5,5 M6 < 100 Hz 4,6 0,1 5,0 2,6 M7 < 100 Hz 3,3-1,2 0,0 1,3 M8 < 100 Hz 4,1-0,4 0,0 2,1 Gennemsnitligt tillæg 1,6 2,3 Naboer Tydeligste toner L ts, db db re kriteriekurve Fast tillæg, db Gradueret tillæg, db N1 < 100 Hz 0,2-4,3 0,0 0,0 N2 < 100 Hz 2,6-1,9 0,0 0,6 N3 < 100 Hz 0,9-3,6 0,0 0,0 Gennemsnitligt tillæg 0,0 0,2 Tabel 2 I tabellens øverste del er vist resultater tæt på møllerne. I den nederste del er vist resultater hos naboer. Kun de sidstnævnte resultater danner baggrund for tildeling af tillæg for tydeligt hørbare toner. RL 17/15 27

28 7.3.2 Sag nr. 2 Af Tabel 3 ses af den øverste del, at hvis målingerne ved møllerne var afgørende for et tillæg, vil det for 4 ud af de 6 møller være tilfældigt, om der gives et tillæg på 0 eller 5 db, alt efter hvilken dag der måles. Det graduerede tillæg vil kun ændre sig svarende til ubestemtheden. I den afgørende naboafstand blev der ikke givet tillæg, men målinger hos naboerne N1 og N4 en anden dag kunne have udløst et 5 db tillæg. De tilsvarende graduerede tillæg vil højst blive 2 db større for N1 og N4, mens det for N2 og N3 vil blive hhv. 0,3 og 1,6 db. Møller Tydeligste toner L ts, db db re kriteriekurve Fast tillæg, db Gradueret tillæg, db M1 < 100 Hz 6,6 2,1 5,0 4,6 M2 < 100 Hz 4,4-0,1 0,0 2,4 M3 < 100 Hz 5,8 1,3 5,0 3,8 M4 < 100 Hz 4,4-0,1 0,0 2,4 M5 < 100 Hz 6,0 1,5 5,0 4,0 M6 < 100 Hz 6,5 2,0 5,0 4,5 Gennemsnitligt tillæg 3,3 3,6 Naboer Tydeligste toner L ts, db db re kriteriekurve Fast tillæg, db Gradueret tillæg, db N1 < 100 Hz 3,0-1,5 0,0 1,0 N2 < 100 Hz 0,3-4,2 0,0 0,0 N3 < 100 Hz 1,6-2,9 0,0 0,0 N4 < 100 Hz 3,3-1,2 0,0 1,3 Gennemsnitligt tillæg 0,0 0,6 Tabel 3 I tabellens øverste del er vist resultater tæt på møllerne. I den nederste del er vist resultater hos naboer. Kun de sidstnævnte resultater danner baggrund for tildeling af tillæg for tydeligt hørbare toner. RL 17/15 28

29 7.3.3 Sag nr. 3 Af Tabel 4 ses af den øverste del, at en ubestemthed på 2 db ikke vil ændre på, om der gives et tillæg på 0 eller 5 db. Det graduerede tillæg kan højst ændre sig svarende til ubestemtheden. I den afgørende naboafstand blev der ikke givet tillæg, og målinger en anden dag ville sandsynligvis heller ikke udløse et tillæg. Møller Tydeligste toner L ts, db db re kriteriekurve Fast tillæg, db Gradueret tillæg, db M Hz -1,0-5,2 0,0 0,0 M Hz 2,0-2,3 0,0 0,2 M Hz 9,7 5,4 5,0 6,0 M Hz 6,6 2,3 5,0 4,8 M Hz 7,3 3,0 5,0 5,5 Gennemsnitligt tillæg 3,0 3,3 Naboer Tydeligste toner L ts, db db re kriteriekurve Fast tillæg, db Gradueret tillæg, db N Hz -2,3-6,6 0,0 0,0 N Hz -3,6-7,7 0,0 0,0 N3 < 100 Hz 0,4-4,1 0,0 0,0 Gennemsnitligt tillæg 0,0 0,0 Tabel 4 I tabellens øverste del er vist resultater tæt på møllerne. I den nederste del er vist resultater hos naboer. Kun de sidstnævnte resultater danner baggrund for tildeling af tillæg for tydeligt hørbare toner. RL 17/15 29

30 7.3.4 Sag nr. 4 Af Tabel 5 ses af den øverste del, at hvis målingerne ved møllerne var afgørende for et tillæg, vil det for 2 ud af de 3 møller være tilfældigt, om der tildeles et tillæg på 0 eller 5 db, alt efter hvilken dag der måles. Det graduerede tillæg for M1 og M3 vil ændre sig svarende til ubestemtheden, mens M3 vil forblive på 0 db. I den afgørende naboafstand blev der ikke givet tillæg, og tonernes hørbarhed er her så lille, at de hverken vil udløse et fast eller et gradueret tillæg. Møller Tydeligste toner L ts, db db re kriteriekurve Fast tillæg, db Gradueret tillæg, db M1 < 100 Hz 5,9 1,4 5,0 3,9 M Hz 5,5 1,0 5,0 3,5 M3 < 100 Hz -1,4-5,9 0,0 0,0 Gennemsnitligt tillæg 3,3 2,5 Naboer Tydeligste toner L ts, db db re kriteriekurve Fast tillæg, db Gradueret tillæg, db N1 < 100 Hz -2,0-6,5 0,0 0,0 N Hz -4,2-8,6 0,0 0,0 Gennemsnitligt tillæg 0,0 0,0 Tabel 5 I tabellens øverste del er vist resultater tæt på møllerne. I den nederste del er vist resultater hos naboer. Kun de sidstnævnte resultater danner baggrund for tildeling af tillæg for tydeligt hørbare toner. RL 17/15 30

31 8. Konklusion Der er udført synkrone målinger i 1-minutperioder af maskerende vegetationsstøj over to dage i 4 (+1) mikrofonpositioner. Målingerne kunne repræsentere 8 (9) mulige målepositioner til måling af toneindhold hos naboen til en vindmølle. Resultaterne er analyseret i kritiske bånd svarende til forskellige tonefrekvenser. Der er stor forskel (op mod 10 db) i resultaterne fra de forskellige mikrofonpositioner. Det er derfor vigtigt at udvælge den, der bedst opfylder bekendtgørelsens krav om at vindstøjen får mindst mulig indvirkning på måleresultaterne og om muligt at vælge mere end en måleposition. Ud fra målingerne kan gives følgende generelle regler for valg af måleposition. Der bør vælges en måleposition, hvor nærmeste vegetation ligger i læ, der er læ ved mikrofonen, der er stor afstand til vindeksponeret vegetation. Hvis ikke der kan findes en position med både læ og lang afstand til vegetationen, vælges en eller om muligt to målepositioner: Ved toner fra 200 Hz og opefter bør man gå efter at komme så langt fra vegetation som muligt eller finde et sted, hvor vegetationen er i læ (lyt og se hvor påvirket vegetationen er af vinden). Ved toner under 200 Hz er det vigtigt, at mikrofonen står i læ. Nogle af de konstaterede variationer skyldes, at vindmåleren var placeret i m afstand fra mikrofonerne. Denne variation bliver større i praksis, når vindhastigheden fastlægges på grundlag af vindmøllen, som typisk er placeret mere end 500 m fra naboerne. Der er derfor set på, hvad denne ubestemthed kan betyde for tildelingen af tillæg for tydeligt hørbare toner, enten i form af et fast 5 db tillæg eller et gradueret tillæg. Det har tidligere (i 1980) været foreslået at benytte et gradueret tillæg, ligesom det siden 2007 er tilfældet internationalt. To forhold taler for et gradueret tillæg: 1) Den ekstra genevirkning, som støj med hørbare toner giver anledning til i forhold til støj uden toner, stiger gradvist med tonens tydelighed. Et gradueret tillæg vil være i overensstemmelse med dette. 2) En minimal ubestemthed ved måling og analyse af støjen kan i grænsetilfælde blive afgørende for tildeling af et 5-dB tillæg. Ved et gradueret tillæg bliver ubestemtheden højst den samme som ved selve målingen og analysen. Fire konkrete sager er gennemgået med henblik på at sammenligne konsekvenserne af hhv. et fast og et gradueret tillæg, hvor der er taget udgangspunkt i en måleubestemthed på 2 db. Ofte bliver der konstateret hørbare toner tæt på møllerne, som dog sjældent er tydeligt hørbare hos naboerne. RL 17/15 31

32 Hvis målinger tæt på møllerne (i samme afstand som møllens totalhøjde) var afgørende for tildelingen af det faste 5-dB tillæg, ville en 2 db forskel i måleresultatet betyde en ændret afgørelse for det faste 5-dB tillæg for 13 ud af de 22 møller, som er undersøgt. Et gradueret tillæg ville højst ændre sig 2 db. I den afgørende naboafstand vil en ændring af tonernes tydelighed med 2 db kunne ændre afgørelsen om det faste på 5-dB tillæg hos 3 af de 12 naboer, hvor der er foretaget målinger. Også her er det sådan, at et gradueret tillæg højst ville ændre sig 2 db i de tilfælde, hvor det gives. Det kan konkluderes, at pga. måleubestemtheden vil det i sager, hvor toneniveauet ligger 6-7 db over medhørstærsklen, blive ret tilfældigt, om der tillægges 0 eller 5 db. Med et gradueret tillæg vil tillægget tilsvarende variere mellem 2 og 3 db. Målemetoden er udformet, så den søger efter den højeste tydelighed af toner i 1-minutperioderne. Det er således en maksimalværdimetode. Der er knyttet en større ubestemthed til maksimalværdier end til andre statistisk baserede målestørrelser. Desuden kan man altid forestille sig, at der vil optræde en større maksimalværdi, hvis man venter længe nok. Det vil kunne nedbringe usikkerheden på resultaterne, hvis tydeligheden opgives som 95 % fraktilen af de tydeligheder, der er målt i 1-minutperioderne, dvs. den tydelighed der kun overskrides i 5 % af 1-minutperioderne. Denne kan nemt beregnes ud fra spredningen på de målte data. Inden for det antal målinger, der sædvanligvis opnås, når der udføres målinger ifølge bekendtgørelsen, vil man kunne komme ned på en ubestemthed (udtrykt som 95 % konfidensinterval) på 2 db eller derunder. Det graduerede tillæg for tydeligt hørbare toner er tilpasset, så det svarer til den gennemsnitlige opfattelse af toners tydelighed. Da menneskers tærskel for toner i støj varierer, vil nogen opfatte tonerne tydeligere end gennemsnittet, mens andre vil opfatte dem som mindre tydelige. Målingerne (rapporteret i kapitel 4 og 5), der ligger til grund for denne rapport, er foretaget, mens der var blade på træer og buske. Betydningen af forskellige bevoksningstyper (løv/nåletræer) samt døgn- og årstidsvariation er ikke en del af projektet. RL 17/15 32

33 9. Referencer [1] Miljøministeriets BEK nr af 21/ : Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. [2] Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1/2012: Støj fra vindmøller. [3] Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1984: Måling af ekstern støj fra virksomheder. [4] Referencelaboratoriets Orientering nr. 13: Måling af hørbare toner i støj, [5] Referencelaboratoriets Orientering nr. 31: Forslag til revideret metode til bestemmelse af toner, [6] Orientering nr. 47: Toneanalyser den danske metode, Referencelaboratoriet [7] ISO , 2007: Acoustics Description, measurement and assessment of environmental noise Part 2: Determination of environmental noise levels Annex C: Objective method for assessing the audibility of tones in noise Reference method. RL 17/15 33

34 Appendiks 1 Placeringer af mikrofoner og vindmast Mikrofonplacering 1 ' Figur 19 Foto af mikrofonplacering 1 taget væk fra huset. Figur 20 Foto af mikrofonplacering 1 taget mod øst. RL 17/15 34

35 Figur 21 Foto af mikrofonplacering 1 taget mod huset (mod syd). RL 17/15 35

36 Mikrofonplacering 2 Figur 22 Foto af mikrofonplacering 2 taget fra huset. Figur 23 Foto af mikrofonplacering 2 taget mod øst. RL 17/15 36

37 Mikrofonplacering 3 Figur 24 Foto af mikrofonplacering 3 taget mod vest. Figur 25 Foto af mikrofonplacering 3 taget mod øst. RL 17/15 37

38 Figur 26 Foto af mikrofonplacering 3 taget væk fra huset. RL 17/15 38

39 Mikrofonplacering 4 Figur 27 Foto af mikrofonplacering 4 taget mod vest. Figur 28 Foto af mikrofonplacering 4 taget mod huset. RL 17/15 39

40 Mikrofonplacering 5 Figur 29 Foto af mikrofonplacering 5 taget mod syd. Figur 30 Foto af mikrofonplacering 5 taget mod øst. RL 17/15 40

41 Placering af mast med vindmåler Figur 31 Foto af vindmast mod vest. Figur 32 Foto af vindmast mod huset. RL 17/15 41

Thy Windpower Model TWP 6 KW Mølle, på 21 m gittermast "Miljømåling - ekstern støj"

Thy Windpower Model TWP 6 KW Mølle, på 21 m gittermast Miljømåling - ekstern støj Thy Windpower Model TWP 6 KW Mølle, på 21 m gittermast "Miljømåling - ekstern støj" Certifikat nr. 24057 Målingerne er foretaget den 29. februar og 20. marts 2012 Sag nr. 154 Rekvirent Arbejdsmiljøcenter

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj 19. augusti 2015 Telefon: + 45 78 103 103 Ref: REH QA: CBA Dok: REH-080615-1 Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm Miljømåling Ekstern støj Østerbro

Læs mere

DELTA Testrapport. Miljømåling - ekstern støj. Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle. Udført for Solid Wind Power A/S

DELTA Testrapport. Miljømåling - ekstern støj. Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle. Udført for Solid Wind Power A/S DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Miljømåling - ekstern støj Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle Udført for Solid Wind Power A/S DANAK 100/1771 Revision 1 Sagsnr.: T205893

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel

Læs mere

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Side 1 af 7 BEK nr 1284 af 15/12/2011 Gældende (Vindmøllebekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 22-12-2011 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Toneanalyser den danske metode Orientering nr. 47 JEL/CB/THP/ilk 16. september 2013 Resume I denne orientering gennemgås den danske toneanalysemetode Joint Nordic Method

Læs mere

1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på etablering, ændring og drift af vindmøller.

1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på etablering, ændring og drift af vindmøller. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 2, 7 a, stk. 1, 92 og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Teknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08

Teknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Supplerende databehandling af resultater

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj: Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra Thymøllen TWP

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

DELTA Testrapport. Dokumentation af støj fra vindmøllepark ved Hagesholm II. Udført for Vattenfall Vindkraft A/S

DELTA Testrapport. Dokumentation af støj fra vindmøllepark ved Hagesholm II. Udført for Vattenfall Vindkraft A/S DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Dokumentation af støj fra vindmøllepark ved Hagesholm II Udført for Vattenfall Vindkraft A/S DANAK 100/1560 Sagsnr.: T201507 Side 1 af 53 21. maj 2012 DELTA Agro Food

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Forslag til revideret objektiv metode til bestemmelse af tydeligheden af toner i støj Orientering nr. 31 Torben Holm Pedersen/JK/lm 2001-02-06 FORSLAG TIL REVISION AF NUVÆRENDE

Læs mere

Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy DELTA

Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy     DELTA Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy AV 1331/09 Sagsnr.: A581259 Side 1 af 9 9. november 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj: Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra Osiris 10 vindmølle

Læs mere

Bestemmelse af lydeffekt fra Thy Windpower 6 kw mølle "Miljømåling ekstern støj"

Bestemmelse af lydeffekt fra Thy Windpower 6 kw mølle Miljømåling ekstern støj ARBEJDSMILJØCENTER MIDT-VEST APS THY WINDPOWER 6 KW MØLLE ASTRUPVEJ 29, 7760 HURUP Rekvirent Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS att. Henning Beyer Lyngbro 7 7900 Nykøbing M DK Bestemmelse af lydeffekt fra

Læs mere

Måling af støj fra to vindmøller af typen SWT-2.3-93 i Setting -5 db ved Søby, Tåsinge

Måling af støj fra to vindmøller af typen SWT-2.3-93 i Setting -5 db ved Søby, Tåsinge DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af støj fra to vindmøller af typen SWT-2.3-93 i Setting -5 db ved Søby, Tåsinge Udført for Wind1 ApS AV 106/10 Sagsnr.: A581343 Side 1 af 33 14 måleblade 7 bilag

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse af 30. juli 2008 (j.nr. 1011-3) er offentliggjort i anonymiseret form på nævnets hjemmeside: www.ekn.dk.

Energiklagenævnets afgørelse af 30. juli 2008 (j.nr. 1011-3) er offentliggjort i anonymiseret form på nævnets hjemmeside: www.ekn.dk. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Anmodning om genoptagelse af Energiklagenævnets afgørelse af 30. juli 2008 om afvisning af klage over Energistyrelsens afgørelse af 6. maj 2008 om tilladelse

Læs mere

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Bilag 36 Offentligt (Gældende) Udskriftsdato: 27. november 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-5114-00070

Læs mere

rapport MILJØ-KEMI Dansk Miljø Center A /S INDGÅET 22 DEC. l*oo BYGNINGSAFDELINGEN 5^ ^ 13. /i. &

rapport MILJØ-KEMI Dansk Miljø Center A /S INDGÅET 22 DEC. l*oo BYGNINGSAFDELINGEN 5^ ^ 13. /i. & MILJØ-KEMI Dansk Miljø Center A /S Smedeskovvej 38 8464 Galten Tlf.: 06 94 42 66 Giro: 1 26 22 38 rapport MÅLING AF STØJEMISSION FRA EJ MØBLER K/S, VÆSELVEJ 2, 7800 SKIVE INDGÅET 22 DEC. l*oo BYGNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Vindmøllerejseholdet 1

Vindmøllerejseholdet 1 Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET

Læs mere

KVA Diesel Borrisvej 10, Astrup 6900 Skjern. Miljømåling Ekstern støj. September 2013

KVA Diesel Borrisvej 10, Astrup 6900 Skjern. Miljømåling Ekstern støj. September 2013 KVA Diesel Borrisvej 10, Astrup 6900 Skjern Miljømåling Ekstern støj September 2013 Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden ARBEJDSMILJØEkspertens skriftlige tilladelse. KVA Diesel Borrisvej

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Lavfrekvent lyd: frekvenser under 200 Hz Infralyd: frekvenser under 20 Hz. Typiske kilder til lavfrekvent

Læs mere

Notat N6.005.15. Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study. : Henrik Vinther VidenOmVind.

Notat N6.005.15. Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study. : Henrik Vinther VidenOmVind. Notat N6.005.15 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study 06. februar

Læs mere

Til rette vedkommende

Til rette vedkommende Nørrebro 26-3-2011 Til rette vedkommende I forbindelse med etableringen af metrobyggepladsen i Nørrebroparken har E/F Nordbanegade/Vedbækgade sammensat en arbejdsgruppe bestående af frivillige, som har

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag. Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?

Læs mere

De Nova Jern & Metal Recycling ApS. Oktober DE NOVA, FREDERIKSVÆRK Ekstern støj Rev B

De Nova Jern & Metal Recycling ApS. Oktober DE NOVA, FREDERIKSVÆRK Ekstern støj Rev B Oktober 2012 DE NOVA, FREDERIKSVÆRK Ekstern støj Rev B PROJEKT De Nova, Frederiksværk Ekstern støj RESUME Projekt nr. 15.554.00-03 Dato: 2. December 2013 Udarbejdet af MABO Kontrolleret af CVI Godkendt

Læs mere

Generelle data om støjen fra ældre vindmøller. Bo Søndergaard og Peter Henningsen Acoustica, Grontmij A/S

Generelle data om støjen fra ældre vindmøller. Bo Søndergaard og Peter Henningsen Acoustica, Grontmij A/S Generelle data om støjen fra ældre vindmøller Bo Søndergaard og Peter Henningsen Acoustica, Grontmij A/S Miljøprojekt Nr. 1398 11 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3 HALSNÆS KOMMUNE EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Grænseværdier

Læs mere

Cirkel Energi Farvervej 35 8800 Viborg Att.: John Nielsen Mail: jni@cirkelenergi.dk. Den 27. oktober 2014

Cirkel Energi Farvervej 35 8800 Viborg Att.: John Nielsen Mail: jni@cirkelenergi.dk. Den 27. oktober 2014 Cirkel Energi Farvervej 35 8800 Viborg Att.: John Nielsen Mail: jni@cirkelenergi.dk Den 27. oktober 2014 Tøndering Kirkevej 16, Tøndering Landzonetilladelse til husstandsvindmølle Teknisk Forvaltning har

Læs mere

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller De kumulative effekter ved etablering af den kystnære havmøllepark Omø Syd er nedenfor vurderet

Læs mere

Teknisk Notat. Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme. Rekvirent: DONG Energy. We help ideas meet the real world. AV 1099/08 Side 1 af 18

Teknisk Notat. Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme. Rekvirent: DONG Energy. We help ideas meet the real world. AV 1099/08 Side 1 af 18 We help ideas meet the real world Teknisk Notat Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme Rekvirent: DONG Energy Side 1 af 18 30. april 2008 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej

Læs mere

Regler om støj fra vindmøller

Regler om støj fra vindmøller Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen Regler om støj fra vindmøller REGLER OM STØJ FRA VINDMØLLER SIDE 1 Oversigt Vindmøllebekendtgørelsen Anmeldelse og tilsyn med vindmøller Støjgrænser Lavfrekvent støj Vejledning

Læs mere

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F: Notat Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj INDHOLD 21. april 2015 Projekt nr. 220419 Dokument nr. 1215493551 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af Godkendt af 1 Indledning...

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,

Læs mere

Maksimalværdien af støjen i natperioden kan jeg ikke vurdere på grundlag af de udførte målinger.

Maksimalværdien af støjen i natperioden kan jeg ikke vurdere på grundlag af de udførte målinger. To: Søren Nabe-Nielsen[/O=HORSHOLM/OU=FIRST ADMINISTRATIVE GROUP/CN=RECIPIENTS/CN=SNA]; Subject: FW: Skubber yderligere på... Sent: Thur 6-16-2011 9:09:19 From: Jørgen Vasehus Madsen From: Jørgen Vasehus

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS MÅLEUDSTYR HOS DE GODKENDTE LABORATORIER Orientering nr. 3 Ole F. Carlsen/Torben Holm Pedersen 2-7-19 OVERSIGT OVER MÅLEUDSTYR LYDTRYKMÅLING FFT-ANALYSE BÅNDOPTAGELSE OKTAVANALYSE

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede NOTAT Projekt Vindmøller på Flyveplads Vandel Kunde Telos Energy ApS Notat nr. 1 Dato 18-04-2012 Til Vejle Kommune, Marianne Bjerre Fra Albert Ernest Coutant og Allan Jensen Kopi til Anders Dolmer Vindmøller

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Indregulering af musikanlæg Orientering nr. 42 JEL/CB/OWN/ilk 30. juni 2010 Hvordan sikrer man, at naboen til etablissementet ikke udsættes for støj over grænseværdien?

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

NOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV.

NOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV. NOTAT Projekt Ungdomshuset - Lydmålinger af støj og undersøgelse af forbedringer Kunde Københavns Kommune Notat nr. 1100023528-Notat-0-Musikstøj fra Ungdomshuset Dato 2016-07-01 Til Bjarke Nielsen, Københavns

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Rekvirent: De angivne støjgrænser er de i miljøgodkendelsen angivne. Det kan konkluderes, at grænseværdierne er overholdt i referencepositionerne.

Rekvirent: De angivne støjgrænser er de i miljøgodkendelsen angivne. Det kan konkluderes, at grænseværdierne er overholdt i referencepositionerne. Køreteknisk anlæg Miljømåling - ekstern støj Antal sider: 12 Rapport nr.: P6.011.05 Århus den 27. juni 2005 Sag: 35.6141.03 JnH/LCB/JnH Klient: AMU Djursland AMU Centervej 2 8560 Kolind Tlf. nr.: 87 74

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014.

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Omkring 200 borgere fra lokalområdet deltog i mødet sammen med både politikere, embedsmænd fra kommunen, eksperter

Læs mere

Testsignaler til kontrol af en målekæde

Testsignaler til kontrol af en målekæde 20. marts 2007 RL 12/07 OFC/THP/CB/lm MILJØSTYRELSENS Testsignaler til kontrol af en målekæde Resumé Der er udarbejdet testsignaler, som gør det muligt at kontrollere en samlet målekæde. Testsignalerne,

Læs mere

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder Rapport 29. juni 2005 Dok. nr. 221539 Anonymiseret udgave af dok. nr. 220319 Tlf. 79 23 33 33 Vores ref. JIJ/asl Erstatter dok. nr. 220319 Sag nr. T013060 Side 1 af 16 Dok.ansvarlig: QA: Slutrapport -

Læs mere

Høringssvar vedrørende revision af bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Høringssvar vedrørende revision af bekendtgørelse om støj fra vindmøller Akustik Institut for Elektroniske Systemer Fredrik Bajers Vej 7 B5 DK-9220 Aalborg Ø Tlf. 9635 8710 Fax 9940 7510 http://es.aau.dk/acoustics Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Aalborg, 22. november

Læs mere

Teknisk Notat. Skærbækværket - Biomassekedler Fremtidigt driftsscenarie med skibe i havn - December Udført for DONG Energy Power A/S

Teknisk Notat. Skærbækværket - Biomassekedler Fremtidigt driftsscenarie med skibe i havn - December Udført for DONG Energy Power A/S Teknisk Notat Skærbækværket - Biomassekedler Fremtidigt driftsscenarie med skibe i havn - December 2013 Udført for DONG Energy Power A/S TC-100383 Sagsnr.: T204961 Side 1 af 10 7. januar 2014 DELTA Venlighedsvej

Læs mere

Kommuneplantillæg 19 er blevet udarbejdet i forbindelse med lokalplansagen for at udvide rammeområde

Kommuneplantillæg 19 er blevet udarbejdet i forbindelse med lokalplansagen for at udvide rammeområde HVIDBOG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 OG LOKALPLAN 179 for område til bolig- og erhvervsformål i Holtug Bemærkning Lokalplanens / kommuneplantillæggets tekst Teknik og Miljøs indstilling 1. Fra Stig Hessellund,

Læs mere

Behov for støjmåling ved idriftsættelse

Behov for støjmåling ved idriftsættelse Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring raadhus@rebild.dk Jan Stensballe Blushøjvej 3 6. Maj 2015 Vedr. Vindmølle park vest for Døstrup I forbindelse med et ønske fra Eurowind Project A/S, om at opføre

Læs mere

MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ TEKNISK RAPPORT

MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ TEKNISK RAPPORT MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ TEKNISK RAPPORT Rapport titel: Rapport nr.: A73412-1 Dato: 1. august 215 Udført af: Kontroleret af: VENDSYSSEL 1, BORING I DYBVAD Lars Find Larsen Louise Rebien Villefrance ADRESSE

Læs mere

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Til Herlev Kommune Dokumenttype Rapport: Miljømåling-ekstern støj Dato Maj 2016 Støjberegning til ansøgning om udvidet åbningstid for Herlev Genbrugsstation HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: Horsens Hedegårdsvej 2 CE- 0838 20140812/KAB 9520 Skørping Side: 1 af 10 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9.

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9. Teknisk Notat Casa Vita, virkning af støjskærm Udført for Roskilde Kommune TC-101003 Sagsnr.: I100897-01 Side 1 af 9 9. september 2016 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Lydnotat 3 Version 003

Lydnotat 3 Version 003 Lydnotat 3 Version 003 Riis Akustik ApS Nørreled 22 4300 Holbæk tlf 30511735 claus@riisakustik.dk Kunde: Hoffmann A/S Michel Reffs Projekt: Bardenflethsgade Emne: Støj fra vejtrafik Facadestøjniveau på

Læs mere

Intelligent overvågning af støj ved hjælp af sensorer

Intelligent overvågning af støj ved hjælp af sensorer Bits og bytes i miljøforvaltningen nye roller, nye muligheder Tricks, teknologi og virkelighed Intelligent overvågning af støj ved hjælp af sensorer Støjrådgiverens bud på fremtiden 9. juni 2016 Hotel

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra Asnæs olieterminal Driftsscenarie med støjbidrag fra olieskibe oktober Udført for Inter Terminals AOT

Teknisk Notat. Støj fra Asnæs olieterminal Driftsscenarie med støjbidrag fra olieskibe oktober Udført for Inter Terminals AOT Teknisk Notat Støj fra Asnæs olieterminal Driftsscenarie med støjbidrag fra olieskibe oktober 2013 Udført for Inter Terminals AOT TC-100464 Sagsnr I100350 Side 1 af 13 16. oktober 2013 DELTA Venlighedsvej

Læs mere

Lavfrekvent støj beregning

Lavfrekvent støj beregning Kvissel Brænding, Frederikshavn kommune, DANMARK Lavfrekvent støj beregning Kvissel Brænding møllepark illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato: februar 22, 2012 Ecopartner ApS Att: Erling

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER:

OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: VAGN PEDERSEN CE1907 20150806/KLA KROGSTRUPVEJ 20 7400 HERNING Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Notat N : Gentofte Kommune. Beregning af støj fra trafik på offentlig vej i området ved Bakkens parkeringsplads. : Grontmij A/S, Morten Hell

Notat N : Gentofte Kommune. Beregning af støj fra trafik på offentlig vej i området ved Bakkens parkeringsplads. : Grontmij A/S, Morten Hell Notat Grontmij A/S Danmark T +45 4348 6060 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N2.136.14 Beregning af støj fra trafik på offentlig vej i området ved Bakkens parkeringsplads 28. oktober 2014 Projekt: 35.3566.04

Læs mere

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2 23. januar 2013 Anmodning om igangsættelse af VVM-behandling for et nyt vindmølleområde i Ringkjøbing-Skjern Kommune indsendt af lodsejer Jørgen Thesbjerg Halkærvej 1, 6980 Tim VVM-anmeldelse for vindmøller

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: HONUM EL A/S EJNAR KJÆR MØLLER CE1936 20151022/KLA SKOVHUSVEJ 25 8763 RASK MØLLE Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Støj fra vindmøller. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012

Støj fra vindmøller. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012 Støj fra vindmøller Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012 Titel: Støj fra vindmøller Støj fra vindmøller Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk År: 2012 ISBN nr. 978-87-92903-08-2

Læs mere

MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Miljøstyrelsen Att.: Frank Pedersen og Jesper Mogensen Strandgade 29 1401 København DELTA a part of FORCE Technology Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 reflab@delta.dk www.referencelaboratoriet.dk

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007 DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING Beskrivelse af projektet Projektet består af 4 møller med en totalhøjde op til 140 m ved Brejning. Møllerne vil stå på en lige linje nordvest mod

Læs mere

Bilag 1 - Vildmosevej 5 Placering og afstande

Bilag 1 - Vildmosevej 5 Placering og afstande Bilag 1 - Vildmosevej 5 Placering og afstande Tidspunkt: 05-10-2015 10:30:44 Udskrevet af: Bente Kjeldal Jensen Målestoksforhold: 1:3500 200m Husk: data er vejledende. Geodatastyrelsen Bilag 3 Høringssvar

Læs mere

Landzonetilladelse til husstandsvindmølle

Landzonetilladelse til husstandsvindmølle Claus Müller Risagerkær 6 9490 Pandrup Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk 08-01-2013

Læs mere

Miljøstyrelsen Strandgade København K. Sagsnummer: MST Bemærkninger til bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Miljøstyrelsen Strandgade København K. Sagsnummer: MST Bemærkninger til bekendtgørelse om støj fra vindmøller Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Sagsnummer: MST-5114-00048 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 danish@windpower.org www.windpower.org Bemærkninger til bekendtgørelse

Læs mere

OPSTILLING AF EN GAIA- WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER:

OPSTILLING AF EN GAIA- WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: Rykkumvej 19 CE- 0797 20150310/KBI/KAB 9541 Suldrup Indholdsfortegnelse: Side: 1 af

Læs mere

3. Påvirkning ved naboejendomme

3. Påvirkning ved naboejendomme 3. Påvirkning ved naboejendomme 3.1 Afstande og visuelle forhold Vindmøller kan have betydning for omkringliggende beboelser i forhold til visuelle påvirkninger, støj- og skyggebelastninger. Møllernes

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE Beskrivelse af projektet Projektet består af 5 møller med en totalhøjde op til 125 m i Rindum Enge. Møllerne vil stå på en lige linje fra nord til

Læs mere

Hej Gitte

Hej Gitte Page 1 of 1 05-09-2016 From: Sidsel Marie Nørholm (SINO) Sent: 22-07-2016 08:34:30 To: Gitte Østergaard Sørensen / Region Nordjylland CC: Carsten Villsen (CVI) Subject: Støjnotat om råstofindving på matrikel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Miljømåling eller Orienterende støjmåling - hvad kan de bruges til, og hvad er forskellen? Orientering nr. 38 THP/Miljøstyrelsen/Referencelaboratoriets styringsgruppe/lm/ilk

Læs mere

støjberegninger og målinger ved Fiskebækbroen

støjberegninger og målinger ved Fiskebækbroen støjberegninger og målinger ved Fiskebækbroen 03-09-2008 Page 1 of 2 Ulla Merete Riel Fra: Christian Sauer [csa@vddk] Sendt: 2 juli 2008 17:51 Til: Hans Dyrby Kloch Emne: VS: målinger ved Fiskebækbroen

Læs mere

1. Indledning VM acoustics er af Henning Christensen fra Jernpladsen A/S rekvireret til at udføre en beregning af den forventede støjbelastning fra virksomheden ved flytning til Gladsaxe Ringvej 51A. Virksomheden,

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Projekt nr. 1344595-10 Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Februar 2008 Udført for: SabetoFLEX Att.: Ove Poulsen Hesthøjvej 5 DK-7870 Roslev Peter Svendsen Christian G. Nicolaisen Energieffektivisering

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

Vurdering af miljømæssige effekter ved ændring af placering af vindmøllerne på Prøvestenen syd for volden i stedet for nord for volden.

Vurdering af miljømæssige effekter ved ændring af placering af vindmøllerne på Prøvestenen syd for volden i stedet for nord for volden. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Bilag 1 04-09-2012 Sagsnr. 2012-124709 Vurdering af miljømæssige effekter ved ændring af placering af vindmøllerne på Prøvestenen syd for

Læs mere

Støjkortlægning Hobro Køretekniske Anlæg

Støjkortlægning Hobro Køretekniske Anlæg Støjkortlægning Hobro Køretekniske Anlæg Juni 2016 (Revideret 22/12-2016) "Miljømåling - ekstern støj" Miljømåling - ekstern støj Målemetode: Miljøstyrelsens vejledning 5/1993 "Beregning af ekstern støj

Læs mere

Notat N Acoustica Akustik - Støj - Vibrationer. Rev. A Foreløbig. 9. maj 2005 Projekt:

Notat N Acoustica Akustik - Støj - Vibrationer. Rev. A Foreløbig. 9. maj 2005 Projekt: Notat N2.093.05 Rev. A Foreløbig Miljø Industri & Marine IT & Telekommunikation Management Byggeri Anlæg Energi Landbrug Åparken Etape III, Ishøj Vurdering af støj og vibrationer fra S-tog 9. maj 2005

Læs mere

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato: Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning

Læs mere

Rapport. Kortlægning af støj fra Orthana. Rekvirent: Miljøcenter Roskilde. We help ideas meet the real world. AV 1481/07 Side 1 af 15

Rapport. Kortlægning af støj fra Orthana. Rekvirent: Miljøcenter Roskilde. We help ideas meet the real world. AV 1481/07 Side 1 af 15 We help ideas meet the real world Rapport Kortlægning af støj fra Orthana Rekvirent: Miljøcenter Roskilde Side 1 af 15 31. december 2007 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

Rymarksvej 23, Hellerup - Trinlydmåling

Rymarksvej 23, Hellerup - Trinlydmåling ÅF-Ingemansson Rathsacksvej 1, DK-1862 Frederiksberg C, Denmark Telefon +45 3555 7017 Fax +45 3555 7018 www.ingemansson.com Rapport Udført af et akkrediteret laboratorium Projekt: 545821 Rapport: 545821

Læs mere

Kommentarer vedrørende støjberegninger for vindmøller planlagt ved Lejbølle, Tranekær

Kommentarer vedrørende støjberegninger for vindmøller planlagt ved Lejbølle, Tranekær Side: 1 af 6 Philip Astley Korsebøllevej 5 5953 Tranekær Kommentarer vedrørende støjberegninger for vindmøller planlagt ved Lejbølle, Tranekær I forbindelse med en planlagt opførelse af vindmøller ved

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere