Organisatoriske forandringer i det offentlige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisatoriske forandringer i det offentlige"

Transkript

1 Specialeafhandling Prøve 9 Center for Virksomhedskommunikation Organisatoriske forandringer i det offentlige - Forandringsledelse og forandringskommunikation i forbindelse med sammenlægning af kommuner Forfatter: Charlotte Nysom, Vejleder: Christa Thomsen Handelshøjskolen i Århus Juli 2006

2 ABSTRACT The subjects of this thesis lie within change management and how to manage employees during mergers and big, radical and transformative changes. This includes how to communicate change and prepare the employees. The theoretical fields of these subjects are analyzed in the light of the ongoing structure reform, which is radically changing the scenery of the Danish public sector regarding redistribution of asignments, responsibility, competencies and making the operations more effective by merging and uniting the municipalities and creating new and bigger local authorities. The thesis examines, discusses and gives an account of selected theories in the field of change management, merger management and change communication. The perspective of the thesis is on the management level and is restricted to an internal view of the organisation. Regarding theory of science, the point of reference of the thesis is primarily a social constructive approach and secondarily a systems approach. The thesis takes on mainly a theoretical perspective. The objective is to answer how to handle and manage a merger of municipalities when the context is public management and the foundation is theories of change and merger management and change communication. Furthermore, the thesis answers three underlying questions. The first is regarding the differences in conditions, requirements and frameworks of mergers in the private sector versus mergers in the public sector. The second regards which approach, the presciptive and top down approach or the emergent and bottom up approach, is the most appropriate and relevant in the situation of mergers of municipalities. Finally, the third question centeres around the communicative instruments and tools that the public manager can use during the change process. The method to examine and anwer these complex problems is mainly deductive by considering relevant theories, discussing them and taking a critical position and thereby converting and remodeling the theory turning it into a relative simple model and some useful guidelines easy to handle for the public manager during the change process resulting from a merger of municipalities. The thesis is also partially inductive because of its single case design studying the merger and change process in Ry Kommune. Three interviews have been made with informants of Ry Kommune. These conversations are integrated into the analytic part of the thesis and create an empirically illustrative example of the theory. The thesis concludes the following. When the context is public management and the theoretical basis is grounded in change management, merger management and change communication, a predominant prescriptive approach to managing change

3 during a merger of municipalities is considered to be the most suitable approach and a predominant top-down style of management, controle and communication strategy are to be recommended. However, the approach should also have some emergent characteristics such as adjusting and accommodating the plans and strategies for the proces according to the changing environment, and creating dialogue and two-way communication to create a burning platform and a sense of necessity among the employees. These results are grounded in the answers to the three underlying questions where the thesis has reached the following: Mergers of municipalities differentiates from mergers in the private sector by the legislative framework, the divergent claims and requirements of the various groups of stakeholders, the complex problems and tasks and the legislative requirements of openness in the organization. Hence, one has to be aware of these conditions and distinct frameworks when transfering and applying theories grounded in private operations to the public organisation. As to the second question, the conclusion is related to the predominant prescriptive approach, which is considered to be the most appropriate approach, and therefore top down management and top down communication must be applied. As to the third question, one of the most important and effective communication tools is the middle managers as change agents because of their strategic placement near to the employees answering questions and covering the need of the employees for dialogue and two-way communication. Although the approach predominantly is prescriptive and top-down, emergent and bottom-up traits are also considered to be relevant and suitable for the change proces and, hence, an integrated and flexible approach to the change proces of merging municipalities is recommended. To sum up the conclusions, the thesis sets out some guidelines and a model for handling the change proces intended the public managers. The thesis attempts to make a theoretical contribution, because of the great lack of theories specifically designed for and grounded in the public sector. As the quotations say, public and private management are fundamentally alike in all unimportant respects. (Allison i Klausen:2001:103).

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING Uddybning af problemformuleringen METODE Videnskabsteoretisk tilgang Undersøgelsesdesign Litteraturvalg AFGRÆNSNING SPECIALETS STRUKTUR DET OFFENTLIGE, DENS RAMMEBETINGELSER OG KOMMUNALREFORMEN HVAD ER DET OFFENTLIGE? VÆRDISKIFTE OG TENDENSER I DET OFFENTLIGE KOMMUNALREFORMEN I GROVE TRÆK RAMMEBETINGELSER FOR KOMMUNALREFORMEN Stakeholder management i forbindelse med fusion af kommuner Grundvilkårene for det offentlige LEDELSESVÆRKTØJER FRA DET PRIVATE I DET OFFENTLIGE DELKONKLUSION FORANDRINGS- OG FUSIONSLEDELSE FORANDRINGSLEDELSE Definition af forandring Forandringens dimensioner TILGANGE TIL FORANDRINGSLEDELSE Den planlagte tilgang til forandringsledelse Lewin s forandringsmodel Den emergente tilgang til forandringer Kotter s forandringsmodel OPSUMMERING OG KRITIK FUSION SOM FORANDRINGSTYPE Organisationskultur i forbindelse med fusioner FUSIONSERFARINGER FRA DEN PRIVATE SEKTOR DELKONKLUSION KOMMUNIKATION I FORBINDELSE MED FORANDRINGER KOMMUNIKATIVE KRAV TIL LEDEREN MELLEMLEDEREN SOM FORANDRINGSAGENT KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FRA SUNDHEDSOPLYSNING FORANDRINGSKOMMUNIKATION MODELLER, FORMER OG VÆRKTØJER DELKONKLUSION ANALYSE AF CASEN, DISKUSSION AF TEORIEN OG EN NORMATIV MODEL ANALYSE AF RY KOMMUNES FORANDRINGSSITUATION DISKUSSION AF TEORIENS TILGANGE OG METODER Anbefalet tilgang til forandringsledelse Kommunikation under en kommunesammenlægning Vurdering af KL s procesguide NORMATIV MODEL FOR SAMMENLÆGNING AF KOMMUNER KONKLUSION UDGANGSPUNKT OG HENSIGT MED SPECIALET Delkonklusion på underspørgsmål

5 7. LITTERATURLISTE BILAGSLISTE...93 Specialet er på tegn eksklusiv mellemrum svarende til ca. 87 sider

6 1. INDLEDNING Vi lever i en tid med mange forandringer omgivet af en turbulent, dynamisk og omskiftelig omverden. For virksomheder og organisationer kræver den hyppigt ændrende kontekst større fleksibilitet og omstillingsevne både blandt medarbejdere, ledere og organisationen som helhed, og begreber som forandringsparathed og forandringskapacitet bliver i højere grad konkurrenceparametre. Fusioner, eller sammenlægning af organisatoriske enheder, er eksempler på store og komplekse organisationsforandringer. En fusion er et match til den tid, vi lever i og dermed en tilpasning til de krav, forbrugerne stiller til bl.a. effektivitet, pris og kvalitet. De gældende rationaler for fusioner i det private erhvervsliv, så som finansielle og kompetencemæssige synergier, gør sig til dels også gældende for fusioner i den offentlige sektor, om end vilkårene og rammerne er ganske anderledes. Det, der adskiller en offentlig organisation fra en privat, er først og fremmest, at den er politisk ledet, er bureaukratisk styret, har en særlig forpligtelse over for samfundet og har at gøre med komplekse opgaver. Med strukturreformen er fusionsbølgen med stor styrke rullet ind over den danske offentlige sektor, og det offentlige er stillet over for en betydelig udfordring. Siden starten af 80erne har den offentlige sektor oplevet moderniseringstiltag inspireret af det private erhvervsliv og af tendenser som New Public Management og Human Ressource Management. I mange år har ledelse i det offentlige været bundet til lederens profession, uden at den pågældende havde en egentlig ledelsesmæssig uddannelse eller forudgående erfaring med ledelse. I de seneste år har der været et stigende fokus på at udvikle og ansætte ledere i det offentlige med et uddannelses- og erfaringsmæssigt kendskab til ledelse samt på at skabe mere leadership frem for management 1. For ledelse er et vidt begreb i dette speciale er der fokus på den del af ledelsesbegrebet, der handler om ledelse i forhold til medarbejderne, dvs. motivation, ansvarsfordeling, kompetenceudvikling osv. Med dette udprægede HRM perspektiv på ledelse, må godt lederskab siges at være en af de væsentligste forudsætninger for en velfungerende offentlig sektor. I 2004 forhandlede de kommunale politikere sig frem til dannelsen af 98 nye storkommuner, mens sammenlægningen af de eksisterende 14 amter til fem nye regioner blev vedtaget af Folketinget. 1 Management dækker over operationel ledelse, mens leadership handler om at se medarbejderne som en vigtig ressource og derfor skabe motivation, fordeling af ansvar, kompetenceudvikling, læring, relationer osv. blandt medarbejderne. Management er at gøre tingene rigtigt, mens lederskab er at gøre de rigtige ting

7 Kommunalreformen i 1970 hævdes at være den største administrative reform, der er gennemført herhjemme, mens den strukturreform, vi netop oplever i disse år, siges at være vor tids største organisatoriske og ledelsesmæssige udfordring (Storm Pedersen:2004:11). For det første drejer strukturreformen sig om indretningen af velfærdssamfundet, dvs. om demokratiske styreformer og produktion af velfærdsydelser i et samarbejde mellem den offentlige og private sektor. For det andet handler reformen om at få den valgte model for hele den offentlige sektor til at fungere, dvs. om fusion og omorganisering og sikring af eksisterende viden samt udvikling af nye synergier. Gennemførelse og succesfuld implementering af denne komplekse forandring kræver ledelse. Ledelse inden for det offentlige har i mange år ikke fået den store opmærksomhed, men inden for de seneste år har pressen og den gængse ledelseslitteratur i højere grad beskæftiget sig med emnet offentlig ledelse. Med strukturreformen slås det virkelig fast, at offentlig ledelse og forandringsledelse i offentlige organisationer i særdeleshed kræver en betydelig opmærksomhed. Sammenlægningerne i den offentlige sektor er yderst omfangsrig og kompleks, og offentlige ledere har ikke nogle forandringssituationer i det offentlige af sammenlignelig størrelse, de kan gøre sig erfaringer fra. Det bugner med litteratur om strategiske og organisatoriske forandringer og fusionsprocesser, og fælles for de fleste er, at de tager udgangspunkt i private organisationer. Der er et hav af how-to-do-it opskrifter, modeller og teorier om forandrings- og fusionsprocesser, men der er stor mangel på brugbar litteratur omkring disse emner specifikt tiltænkt den offentlige sektor og på modeller, der integrerer det særegne ved det offentlige og det offentliges kontekst i forandringsog fusionsteorier. På grund af dette manglende udbud og de offentlige lederes manglende erfaringer med at håndtere forandringer og fusioner, er der i forbindelse med strukturreformen skabt en øget opmærksomhed omkring erfaringer fra fusioner mellem private virksomheder. Der er blot nogle opmærksomhedspunkter, man skal have for øje, når man under en fusionsproces overfører ledelsesværktøjer fra det private til det offentlige, da der er store forskelle i rammebetingelserne og i de vilkår, fusioner foregår under i henholdsvis det offentlige og det private. Klausen skriver: Den ledelsesmæssige situation i den offentlige kontekst er langt mere kompleks, og det gør det på mange måder meget vanskeligere at være leder i det offentlige end i private firmaer. Det betyder også, at man [ ] ikke uden videre kan overføre teorier, modeller og metoder, som virker i private firmaer til den offentlige sektor. (Klausen:2004:103)

8 Denne holdning gør sig bl.a. også gældende hos Frandsen et al. i Den kommunikerende kommune (2005), der anslår, at man ikke uden videre kan overføre tilgange og ledelsesværktøjer fra det private til det offentlige. Hvorfor, det for så vidt forholder sig sådan, er det springende motivationspunkt for dette speciale. Opgaven behandler en teoretisk problemstilling, der findes interessant pga. den igangværende strukturreform og ikke mindst pga. det overordnede værdiskifte, der inden for de sidste 10 år og til stadighed finder sted i den offentlige sektor. Den danske offentlige sektor undergår et paradigmeskift og en ændring af konteksten, der er præget af tendenser fra den private sektor, så som Total Quality Mangement, Service Management, Business Proces Reenigeering, Balanced Scorecard osv. Paradigmeskiftet går fra idealet om den store bureaukratiske offentlige forvaltning til en liberalistisk markedsorientering og kommer konkret til udtryk i bl.a. privatisering, decentralisering, brugerbetaling, konkurrence, kontraktstyring, udlicitering og selektive lønincitamenter. Disse reformtiltag og liberale visioner over velfærdsstatens indretning kan samles under betegnelsen New Public Management. En tendens, der markerer det værdiskifte, der medfører, at de hidtil antagede teorier ikke længere fungerer under samme vilkår. 1.1 Problemformulering Værdiskiftet inden for den danske offentlige sektor og New Public Management tendenser og den deraf affødte problematisering af anvendelse af teoretisk viden omkring forandringsledelse i offentlig organisationer gør det interessant at redegøre for den nye kontekst, som kommunalreformen indskriver sig i. Med den tilgang, at ledelse i det offentlige med dens særegne kontekst adskiller sig fra ledelse i det private, og eftersom litteraturen inden for området ikke giver nogen uddybende begrundelse for, hvorfor man ikke kan benytte ledelsesværktøjer fra det private i det offentlige, findes det i nærværende speciale interessant at klarlægge, hvorfor det forholder sig sådan samt at redegøre for teorier inden for forandrings- og fusionsledelse tiltænkt den private sektor for derefter at justere dem, så de passer på en offentlig organisation. Med den aktuelle kommunalreform findes det relevant at behandle sammenlægning af kommuner til at illustrere nogle teoretiske felter inden for forandringsledelse og fusionsledelse, og specialets diskussioner eksemplificeres ved at benytte et casestudie baseret på Ry Kommune. På baggrund af disse overvejelser og en undren over den manglende teori specifikt tilegnet det offentlige, har jeg opstillet nedenstående hovedspørgsmål og underspørgsmål, som der ønskes besvaret i specialet. Spørgsmålene vil være styrende for min emnebehandling på den måde, at underspørgsmålene løbende besvares og bruges til at belyse særskilte områder med afsæt i opgavens overordnede - 3 -

9 hovedspørgsmål. Der gives for hvert kapitel en delkonklusion på hvert af de tre underspørgsmål og en samlet konklusion på både hoved- og underspørgsmål i den endelige konklusion. Hovedspørgsmål Hvordan skal en sammenlægning af kommuner gribes an når konteksten er ledelse i det offentlige og der tages udgangspunkt i teorier om forandrings- og fusionsledelse samt om forandringskommunikation? Underspørgsmål 1. På hvilke områder adskiller rammebetingelserne for en kommunesammenlægning sig fra rammerne for en fusion af private virksomheder? 2. Er det mest hensigtsmæssig med en top-down styret og preskriptiv tilgang til en sammenlægning af kommuner som forandringstype eller en bottom-up præget og emergent tilgang? 3. Hvilke kommunikative værktøjer kan den offentlige leder gøre brug af under forandringsprocessen med sammenlægningen af kommuner? Uddybning af problemformuleringen Med udgangspunkt i Ib Andersens kategorisering af problemformuleringsspørgsmål og deres formål (Andersen:2005:20) er specialets hovedspørgsmål af normativ og problemløsende art, idet der ønskes at angive et teorifunderet forslag til, hvordan en kommunesammenlægning bør gribes an. Det første underspørgsmål i problemformuleringen har karakter af at være deskriptiv og eksplorativ, da spørgsmålet har til formål at undersøge hvad, der karakteriserer den offentlige sektors strategi, ledelse, organisation og kontekst i forhold til de faktorer, der er kendetegnede for det private. Spørgsmålet anlægger et indholdsperspektiv, da hensigten er at afdække forskellene i rammebetingelserne for fusioner i det offentlige og i det private, således at spørgsmålet med sin - 4 -

10 problemidentificerende og diagnosticerende redegørelse er en forudsætning for en videre behandling af emnet og knytter an til videre diskussion og forklaringer. Det andet underspørgsmål anlægger et procesperspektiv, da det har til hensigt at klarlægge, hvordan sammenlægnings- og forandringsprocessen i kommunerne skal håndteres og gennemføres ifølge teorier inden for forandrings- og fusionsledelse. Spørgsmålet lægger an til at diskutere i hvilket omfang, medarbejderne skal inddrages i en forandringsproces samt fordele og ulemper ved henholdsvis en tæt ledelsesstyret og planlagt proces (top-down og preskriptiv) og en proces, der undervejs justeres og tager medarbejderne med på råd (bottom-up og emergent). Set fra et ledelsesmæssigt synspunkt skildres fordele og ulemper ved at inddrage medarbejderne fra et funktionelt perspektiv (Schein:1994) og et symbolperspektiv (Schultz:1990) samt fra ud fra Grunig s opfattelse af medarbejderinddragelse i en forandringsproces som situationsbestemt (Grunig & Hunt:1984). Underspørgsmål 2 giver altså anledning til en overordnet redegørelse for, i hvilke situationer og hvornår i sammenlægningsprocessen de to tilgange er mest hensigtsmæssige. Med hensyn hensigtsmæssighed forstås normative succeskriterier så som effektivitet, innovation, kvalitet, besparelse, profit, medarbejder- og kundetilfredshed, højt kommunikationsniveau og succesfuld og smertefri implementering af sammenlægningen. Tredje underspørgsmål går på de kommunikative aspekter under sammenlægning af kommuner, og der argumenteres for de praktiske redskaber, som den offentlige leder kan gøre brug af i sammenlægningsprocessen. Med kommunikative værktøjer forstås de redskaber og metoder, hvormed ledelsen kan forbedre, optimere, ensrette og videregive sine budskaber som en del af en samlet kommunikationsplan eller kommunikationsindsats. Alt i alt ønsker jeg overordnet at teoretisere 2 over begrebet forandring i forbindelse med sammenlægning af kommuner og forstå paradokserne omkring det at overføre teorier og ledelsesværktøjer fra det private til det offentlige. Efter at have redegjort for de udvalgte teorier inden for forandrings- og fusionsledelse samt om forandringskommunikation, er det nærliggende at spørge sig selv, hvad teorien så kan bruges til, og derfor foretages et casestudie af Ry Kommune. Ved at inddrage et praktisk eksempel kan jeg anvende den præsenterede teori og give en analyse af den forandringstype og forandringssituation, der gør sig gældende i Ry Kommune. Casen tjener det 2 Ved teoretisere forstås reflektering, filosofering, problematisering, nuancering og perspektivering

11 formål at afprøve teorien og få et indblik i, hvordan sammenlægningsprocessen rent faktisk forløber i netop Ry Kommune. Problemformuleringen indeholder ikke et spørgsmål angående casen, eftersom det empiriske datamateriale kun tjener som eksempel og til at få indsigt i fejl og mangler ved teorien og derudfra rejse de relevante spørgsmål og give normative anbefalinger til, hvordan sammenlægningsprocessen, ifølge dette speciales tilgang og læsning af konteksten, skal håndteres. Den normative vurdering baseres som sagt på fagligt anerkendte teorier om forandrings- og fusionsledelse og forandringskommunikation og ud fra kriterierne for, hvad der forstås med en succesfuld, problemfri og optimal sammenlægningsproces. Derefter inddrages den viden, jeg får via samtaler med nøglepersoner inden for Ry Kommune, for at få indsigt i hvordan kommunen rent faktisk har gjort. Det er ikke hensigten at opstille en handlingsplan specifikt tilegnet Ry Kommune, men ud fra den eksemplariske analyse af case-eksemplet og vurderingen og kritikken af de præsenterede teorier inden for forandrings- og fusionsledelse og forandringskommunikation samt en kritisk redegørelse af Kommunernes Landsforenings procesguide, forsøges at opstille en række opmærksomhedspunkter, gode råd og redskaber til en sammenlægning af kommuner sammenfattet i en model. Modellen forsøger at integrere de væsentligste faktorer inden for teori og praksis og skal blot ses som et supplement til det teoretiske felt inden for forandrings- og fusionsledelse, når konteksten hedder ledelse i det offentlige. Modellen har et ledelsesperspektiv og skal, med sin normative karakter og specialets subjektive læsning af konteksten, ses som en rekommanderende guide til, hvordan en sammenlægning af kommuner efter de teoretisk funderede kriterier skal håndteres for at opnå en succesfuld implementering og sammenlægning. Angående problemformuleringens hovedspørgsmål er det ikke muligt at give en besvarelse funderet i empiriske undersøgelser, eftersom en sådan undersøgelsesopgave ligger uden for dette speciales tids- og pladsmæssige rammer. Diskussionen af, hvorfor man ikke uden videre kan overføre ledelsesværktøjer fra det private til det offentlige, beror altså udelukkende på teoribundne argumenter og sekundære empiriske data. Desuden skal der tages højde for, at kommunalreformen strækker sig over en længere periode, hvor selve implementeringen først tager fat fra januar 2007, hvorfor en måling og evaluering af, hvorvidt kommunernes sammenlægningsstrategier har været en succes eller ej, ikke er et muligt parameter at inddrage i dette speciale. Mulige effekter og udfald af kommunernes intenderende sammenlægningsstrategier kan der kun gisnes om på nuværende tidspunkt

12 1.2 Metode I det følgende vil jeg klarlægge den planmæssige fremgangsmåde til indsamling og bearbejdning af teoretisk og empirisk funderet information for i sidste ende at kunne konkludere på de i problemformuleringen opstillede hoved- og underspørgsmål. Specialets videnskabsteoretiske tilgang præsenteres samt det valgte undersøgelsesdesign, og afslutningsvist begrundes valg af litteratur Videnskabsteoretisk tilgang Specialets problemformulering lægger op til en kvalitativ tilgang, eftersom det teoretiske felt og de indsamlede data vil blive fortolket ud fra normative vurderinger med henblik på at identificere generelle faktorer i forbindelse med forandringsledelse og sammenlægningsprocesser. På grund af den omgivende konteksts turbulente foranderlighed og kommunalreformens langstrakte procesforløb er det ikke muligt inden for specialets rammer at undersøge alle relevante fænomener og faktorer, og der forsøges derfor at skabe orden i kaos, frembringe et holistisk billede og afdække mønstre i en sammenlægningsproces, der med de særegne offentlige rammebetingelser finder sted i en kompleks organisatorisk kontekst. Der tages derfor afstand fra den positivistiske, naturvidenskabelige og rationelle tilgang, der bygger på omfattende kvantitative data og årsagsvirkningssammenhænge. Min videnskabsteoretiske tilgang er derimod overvejende socialkonstruktivistisk og til dels også systemteoretisk. Den systemteoretiske tilgang bruges i specialet som den optik, hvorigennem offentlige organisationer betragtes og forstås ud fra og som et operationelt værktøj til forandringsprocesser. I systemteorien forstås handlinger som værende bestemt af strukturer eller processer, der gensidigt definerer hinanden. Et system er en helhed bestående af en række delelementer, hvorimellem der er relationer. De enkelte dele skal betragtes i en sammenhæng med andre elementer, da elementerne hører sammen via dialektiske relationer. (Nymark et al.:2003:32). Ændres et af delsystemerne afleder det effekter på de øvrige elementer; effekter som kan have negative eller positive konsekvenser. Med henblik på sammenlægningsprocesser bruges den systemteoretiske tilgang også til at opfatte helheden som anderledes end summen af delene, dvs. skabelse af synergi, så en sammenlægning af kommuner fører til et resultat, der er mere eller mindre end summen af delene. Desuden bruges systemtilgangen til at skildre, hvordan ændring af et delsystem i en kommune afleder ændringer på resten af organisationen

13 Socialkonstruktivisme betegnes også som aktørperspektiv eller symbolperspektiv (Nymark et al.:2003:38) og bygger på den opfattelse, at samfundet er en social konstruktion skabt i samspillet mellem mennesker og den samfundsmæssige og herunder organisatoriske kontekst. Sproget er en central faktor, da individers billeder af, hvad der er rigtigt og forkert, menes at blive konstrueret gennem sproget. I den socialkonstruktivistiske tradition er der på tværs af forskellige paradigmer enighed om, at der ikke findes en objektiv social virkelighed, og for nærværende speciale betyder det, at diskussioner og vurderinger samt det indsamlede datamateriale er afhængige af specialets teoretiske tilgang, dets videnskabsteoretiske perspektiv og dens subjektive læsning af konteksten. Den virkelighed, specialet forsøger at skildre, er subjektiv, og behandlingen af de empiriske feltanalyser kan derfor ikke siges at være neutral. I og med specialet er baseret på normative fortolkninger og vurderinger, lægger opgavens videnskabelige tilgang sig derfor også op ad det hermeneutiske videnskabssyn. Forskningen baseres på fortolkninger, der er præget af subjektive syn på og opfattelser af virkeligheden samt en vis forudindtagethed om forventede iagttagelser bias, der naturligvis tages højde for i konklusionen Undersøgelsesdesign Specialets problemstilling vil løses på baggrund af både en teoretisk og empirisk tilgang, men opgaven har dog overvejende karakter af at være teoretisk funderet, i og med specialet tager afsæt i et teoretisk grundlag omhandlende forandringer, fusionsprocesser, forandringskommunikation, offentlig ledelse og offentlig organisation og rammebetingelser. Herefter inddrages empiri og de indsamlede data omkring Ry Kommune. Der er altså valgt en teoretisk redegørelse kombineret med et single case-design, idet der afgrænses fra at inddrage flere undersøgelsesenheder. Casestudiet som forskningsdesign er valgt ud fra problemformuleringens ønske om at skildre forskellene mellem rammebetingelserne for sammenlægning af organisatoriske enheder i henholdsvis det private og det offentlige samt at opstille normative forskrivelser for, hvordan en kommunesammenlægning bør gribes an. Det er altså ikke hensigten at udføre en eksperimentel forskning, men den empiriske undersøgelse som feltstudie af en enkelt undersøgelsesenhed, skal mere ses som en metode til at få føling med, hvad der rent faktisk foregår lige nu ude i kommunerne. Ved et casestudie forstås følgende: Et casestudie er en empirisk undersøgelse, som belyser et samtidigt fænomen inden for det virkelige livs rammer, hvor grænserne mellem - 8 -

14 fænomenet og den sammenhæng, hvori det indgår, ikke er klart indlysende, og hvor der er mulighed for at anvende flere informationskilder til belysning af fænomenet (Yin gengivet i Andersen:2005:112). Der er altså ikke nogen klar grænseflade mellem det ontologiske tilfælde og konteksten, hvilket indebærer, at dataindsamlingsmetoderne i casestudierne hovedsageligt er kvalitative, hvilket også vil være tilfældet i dette speciale. Opgavens kvalitative tilgang sigter mod at indsamle personlige data baseret på dialog og telefoninterview med to nøglepersoner inden for Ry Kommune samt en direktør i NySkanderborg Kommune omkring deres opfattelser, erfaringer, oplevelser og holdninger omkring forandrings- og sammenlægningsprocessen. Til at repræsentere et mellemlederperspektiv inddrages telefonsamtale med Jacob Mogensen, afdelingsleder i Teknisk Forvaltning i Ry Kommune, til at repræsentere et lederperspektiv inddrages telefonsamtale med Knud Martin Kjeldsen, Teknisk Chef og medlem af direktionen i Ry Kommune og til at repræsentere et mere centralt perspektiv inddrages telefonsamtale med Knud Sørensen, tidligere kommunaldirektør for Hørning Kommune og direktør for NySkanderborg Kommune. Udgangspunktet for de tre telefonsamtaler er tre forskellige spørgeguides, som informanterne efter eget ønske fik tilsendt et par dage før de aftalte samtaler. Dog var intentionen, at spørgsmålene ikke måtte være styrende for samtalerne, således at den frie dialog ikke blev hæmmet, og en åben samtaleform med interaktion informant og undersøger imellem kunne opstå. Kriterierne for valget af dialogpersoner hænger sammen med de perspektiver, jeg ønsker at skildre i opgaven, samt hensigten om at informanterne fungerer som berøringsflade til praksis og som spændingsfelt til teorierne. Telefonsamtalerne med informanterne har fundet sted på et relativt sent tidspunkt i arbejdsprocessen, eftersom et omfattende litteraturstudie og egen videnbase ønskedes opbygget først, således at teorien har været styrende for det, jeg ønskede at undersøge og få ud af empirien og kunne begrænse mængden af input og andre vinkler på opgaven. Specialet skal derfor ses som en overvejende teoretisk opgave. En teoretisk analyse i kombination med et single case-design gør opgaven i stand til at sammenholde teoretisk tilegnet viden og indsigt med et praktisk eksempel til at illustrere nogle teoretiske faktorer. Dog besværliggøres behandlingen af kommuners sammenlægningsprocesser af den relativt lange periode, kommunalreformen strækker sig over, og af det faktum, at kommunesammenlægningerne først vil nå sin endelige implementering i januar 2007 efter dette speciales tilblivelse

15 Specialets forskningsdesign er præget af en deduktiv slutningstilgang, der er karakteriseret ved, at generalisationer, opstillede på baggrund af den teoretiske viden for feltet der ønskes undersøgt, forsøges testet i forhold til virkeligheden. Teorien omkring forandringsledelse og forandringskommunikation benyttes altså som et deduktivt testapparat for de data, der indhentes i Ry Kommune for på den måde at skitsere eventuelle fejl og mangler i teorien og dermed komme med forlag til en revision af den etablerede teori. I modsætning hertil tager det induktive forskningsdesign udgangspunkt i praksis, og i stedet for at teste etablerede teorier er den induktive tilgang en teoriopbyggende model. Maaløe er fortaler for den eksplorative integration (Maaløe:2002:90), som er et design, der forsøger at kombinere teori og selvafklaring med teorikonstruktion ud fra erkendelsen af, at det er umuligt at være forudsætningsløs. I ønsket om at kunne integrere både en induktiv og en deduktiv tilgang, vil specialet søge sine forklaringer på problemstillingerne ved at lade teoristudiet være styrende for det, der ønskes undersøgt, så det observerede induktivt sammenstykkes til bud på generelle fænomener, mens der deduktivt går fra det generelle til den enkelte analyseenhed. Et samspil, der kan illustreres ved Maaløes erkendelsesteoretiske cirkel (Maaløe:2002:21): Deduktion Indtryk og erfaringer Udledelse og evt. test af tænkbare Indsamling og sammenfatning af Generalisationer i form af teser Induktion Kilde: Egen tilvirkning efter Maaløe:2002:21 Det skal dog pointeres, at specialet er af overvejende teoretisk og deduktiv karakter, hvorfor den empiriske analyse pladsmæssigt vil udgøre en mindre del end den teoretiske redegørelse og diskussion

16 1.2.3 Litteraturvalg Min litteraturudvælgelse er bl.a. baseret på undervisningsmaterialet anvendt på kandidatstudiet i virksomhedskommunikation og på specialiseringsprofilen Offentlig Kommunikation. Derudover har jeg screenet udvalgte sites på nettet som Lederweb, Kommunikationsforum, Kommunikationsforeningen m.fl. samt elektroniske publikationer i Journal of Organisational Change og Journal of Change Management. Derudover er jeg tilmeldt KL s og ARF s nyhedsbreve, så jeg hele tiden holdes ajour med de diskussioner, der foregår ude i kommunerne og amterne. Min problemformulering har været styrende for mit valg af litteratur, så jeg på den måde har søgt efter ftre grupper af litteratur om henholdsvis ledelse i det offentlige, fusionsledelse samt om forandringsledelse og forandringskommunikation. Litteraturen om offentlige ledelse, organisation og strategi er særlig baseret på Klausens arbejde, idet han pointerer, at ledelse skal gribes anderledes an i det offentlige end i det private. Inden for offentlig ledelse trækkes på samarbejdet mellem Hildebrandt og Klausen, mens der inden for forandringsledelse bruges litteratur af Hildebrandt og Brandi. Litteraturen inden for dette felt er hovedsagelig dansk, eftersom det danske offentlige systems karaktertræk adskiller sig fra andre landes offentlige systemer. Desuden beriger gængse teorier inden for statskundskab (Easton, Klausen, Greve, Goul Andersen, Olsen, Lipsky m.fl.) min viden om det offentlige systems opbygning, styring og rammer, mens litteraturen omkring New Public Management (March & Olsen, Greve m.fl.) og Human Ressource Management og tendenser som Reinventing Government (Osborne & Gaebler) og Public Governance (Clarke & Newman) bruges til at forstå den værdiændring og paradigmeskift, der præger den offentlige sektor. Litteraturen om forandringer, forandringsledelse og forandringskommunikation udgøres i særdeleshed af Petersens arbejde med forandringskommunikation og hendes inddragelse af cen/lok strategi og forandringsagenten i forandringsprocesser. Desuden trækkes på Pjeturssons bidrag til praktiske forandrings- og ledelsesværktøjer samt Printz og Drejers bog om strategier i en turbulent omverden. Inden for den amerikanske change management litteratur bruges især klassikere som Burnes, Kotter, Lewin, Larkin & Larkin og Buchanon & Boddy. Med hensyn til litteratur omkring fusionsledelse i forbindelse med sammenlægning af offentlige organisationer er udbudet lille, og jeg har derfor måtte benytte fusionslitteratur, der anskuer emnet

17 fra en finansiel og økonomisk perspektiv, hvor fokus er på de økonomiske synergier og ikke på de innovative, personalemæssige og effektiviserings- og opgavemæssige synergier, som denne opgave ønsker at fokusere på. Litteraturen omkring fusionsledelse tager udgangspunkt i det private, og udfordringen ved at bruge denne teori på det offentlige ligger i tråd med ønsket om at redegøre for, hvordan man overfører fusionsteorier fra det private til det offentlige. 1.3 Afgrænsning Når der i specialet bruges begrebet det offentlige, dækker betegnelsen over alle de myndigheder og institutioner, der er underlagt Forvaltningsloven og Offentlighedslovens bestemmelser samt de offentlige selskaber, hvor stat, amt eller kommune har bestemmende indflydelse. Specialet afgrænser sig fra at behandle forskellige offentlige instanser og organisationer til kun at have blik på kommuner og gør dermed ikke rede for hele strukturreformen, men kun for det kommunalreformerende tiltag. Opgaven indtager som sagt et internt perspektiv på forandrings- og fusionsledelse og behandler ledelse af, information til og kommunikation med medarbejderne i forbindelse med en sammenlægning af kommuner. Perspektivet er på ledere og mellemledere i det offentlige, idet det findes interessant at undersøge de strategiske og ledelsesmæssige overvejelser og processer, ledere og mellemledere kan gøre sig under en forandringsproces. Desuden er det i det interne perspektiv, min interesse altid har ligget, og problemstillinger inden for information til og kommunikationen med kommuners borgere og andre eksterne stakeholdere berøres derfor ikke. Med hensyn til begrebet forandringskommunikation opfattes det som et delelement af den organisatoriske forandringsproces og dermed som et delelement af forandringsledelse som overordnet disciplin. Forandringsledelse og forandringskommunikation er hinandens forudsætninger for, at en forandringsproces kan finde sted og implementeres. Yderligere afgrænsning inden for forandringsteorien foretages ved ikke at behandle andre typer forandringer end fusioner. En fusion er blot én slags forandring ud af mange forskellige typer, men jf. specialets problemformulering er det kun fusion eller sammenlægning af organisatoriske enheder, der behandles

18 1.4 Specialets struktur Efter at have skitseret den overordnede ramme for specialet i form af problemformulering, valg af metode og videnskabsteoretiske tilgang samt undersøgelsesdesign illustrerer den følgende figur specialets disponering, indhold og struktur: Referenceramme Teoretisk udgangspunkt Empiri/analyse Indsigt og læring Kapitel 1 Indledning Problemformulering Metode og videnskabsteoretiske design Kapitel 2 Det offentlige, dens kontekst og kommunalreformen Delkonklusion på 1. underspørgsmål Kapitel 3 Forandrings- og fusionsledelse Delkonklusion på 2. underspørgsmål Kapitel 4 Kommunikation under forandringer Delkonklusion på 3. underspørgsmål Kapitel 5 Analyse af casen Ry Kommune Forslag til normativ model Kapitel 6 Samlet konklusion Metoderefleksion Perspektivering Kilde: Egen tilvirkning Kapitel 2 giver en kort redegørelse for det offentlige og dets rammer samt af kommunalreformen og dens indhold for derved at kunne besvare problemformuleringens første underspørgsmål og danne et situationsbeskrivende grundlag for opgaven. Kapitel 3 er et rent teoretisk afsnit, der præsenterer begrebet forandring og forandringsledelse samt de forskellige tilgange til forandringsledelse for til sidst at give en kritik af tilgangene samt af udvalgte modeller. Derefter introduceres fusionsbegrebet, herunder de faser en fusion oftest består af og erfaringer med fusioner i den private sektor, for derefter at sætte det ind i en sammenhæng med sammenlægning af kommuner og give en delkonklusion på det andet underspørgsmål. Kapitel 4 tager udgangspunkt i det foregående afsnit og diskuterer de kommunikative udfordringer, forandringssituationer stiller ledere og mellemledere. Der er særligt fokus på mellemlederens rolle som forandringsagent og på top-down versus bottom-up kommunikation. Afslutningsvist konkluderes på problemformuleringen tredje underspørgsmål, så teorien om forandringskommunikation sættes i forhold til situationen med sammenlægning af kommuner

19 Kapitel 5 er specialets egentlige analysedel, hvor forandringstypen og situationen i Ry Kommune analyseres i forhold til den præsenterede teori og den empiriske data fra Ry og NySkanderborg Kommune. Der gives en diskussion og kritik af den etablerede teori og dens modeller i forhold til deres brugbarhed i kommunesammenlægninger samt en redegørelse for og kritik af KL s procesguide. Det hele munder ud i en sammenfatning af gode råd og opmærksomhedspunkter for en sammenlægning af kommuner og en faseopdelt, normativ model. Kapitel 6 er opgavens konklusion med besvarelse på de i problemformuleringen stillede underspørgsmål og overordnede hovedspørgsmål. Afslutningsvist perspektiveres specialets problemfelter, og der reflekteres over den valgte metode og undersøgelsesdesign. 2. DET OFFENTLIGE, DENS RAMMEBETINGELSER OG KOMMUNALREFORMEN I det følgende vil jeg skitsere den situation, den danske offentlige sektor befinder sig i i dag med den igangværende strukturreform og beskrive den udvikling, der siden starten af 80erne har ført et værdiskifte i det offentlige med sig. Dette værdi- eller paradigmeskift leder frem til at forklare, hvorfor det netop er interessant at behandle emner som organisatoriske og strategiske forandringer og fusionsledelse med udgangspunkt i det offentlige frem for ukritisk blot at overføre ledelsesteorier fra det private til det offentlige. Der er nemlig noget særegent ved ledelse i det offentlige, da offentlig ledelse udøves under nogle anderledes vilkår og rammebetingelser. Formålet med dette kapitel er at besvare problemformuleringens første underspørgsmål angående hvilke områder, rammebetingelserne for en sammenlægning af kommuner adskiller sig fra rammerne for en fusion i det private. 2.1 Hvad er det offentlige? Når der i det følgende bruges betegnelsen det offentlige forstås alle de myndigheder og institutioner, der er underlagt Forvaltningsloven og Offentlighedslovens bestemmelser samt de offentlige selskaber, hvor stat, amt eller kommune har bestemmende indflydelse. Modsat private virksomheder, som er profitorienterede og primært er styret af markedsmekanismer og konkurrence, er det offentlige non-profitorienteret og politisk og bureaukratisk styret. Dette faktum har betydning for den ledelsesmæssige opgave i det offentlige: Den ledelsesmæssige situation i den offentlige kontekst er langt mere kompleks, og det gør det på mange måder meget vanskeligere, at være leder i det offentlige end i private firmaer og frivillige, non-profitorienterede organisationer. Det betyder

20 også, at man [ ] ikke uden videre kan overføre teorier, modeller og metoder, som virker i private firmaer til den offentlige sektor. (Klausen:2001:103). Når der undervejs i specialet redegøres for den offentlige sektor og dens særegne kontekst samt foreskrives normative bud på, hvordan forandringsledelse og fusionskommunikation bør gribes an, er det med udgangspunkt i teorien om stat, marked og civilsamfund og Klausens opstilling af normative vektorer som trækmekanismer og fundamentale rationaler (Klausen:2003:15). Disse forskellige rationalitetsformer påvirker den menneskelige adfærd, organisatoriske processer og den samfundsmæssige udvikling og indskriver sig i strukturel teori, systemteori og institutionel teori (Klausen:2003:16). Opgaven deler dermed Klausens opfattelse af, at alle typer organisationer bl.a. består af et sæt normative vektorer, men at mix et og styrken, hvormed vektorerne påvirker og trækker organisationen, er forskellig fra sektor til sektor. Opgaven er ligeledes præget af min uddannelsesretnings fagspecifikke og stedlige konventioner, så som en habermasiansk samfundsforståelse. Habermas taler om det civile samfund som livsverdenen, mens staten og markedet sammen udgør systemverdenen (Habermas:1997). I staten hersker en juridisk og bureaukratisk rationalitet, på markedet en økonomisk rationalitet, mens der i livsverdenen handles på baggrund af fælles normer, værdier og situationsopfattelse; det Habermas kalder den kommunikative rationalitet (Goul Andersen:1998:19). Med hensyn til beskrivelse af det offentlige og dens kontekst kan de normative vektorer inddrages, og deraf er organisering i det offentlige generelt stærkt præget af statsvektoren jf. det førnævnte bureaukratis hierarkier, arbejdsdeling, regelstyring osv. Men udviklingen inden for det offentlige og samfundets ændrede krav til det offentlige og dets ydelser trækker i retning mod det civile samfund, og civilsamfundsvektoren præger i dag i høj grad det offentlige. I det følgende ser vi nærmere på de tendenser og træk ved samfundsudviklingen, der har præget det offentlige, og både Klausens normative vektorer og Habermas begreber om livs- og systemverden benyttes. 2.2 Værdiskifte og tendenser i det offentlige Med udtrykket postmodernisme forstås ikke kun ændringer i samfundet, men også ændringer i opfattelsen af samfundet. Fra industrisamfundet frem til det postmoderne samfund i dag er der sket radikale ændringer, lige såvel som der også er sket ændringer i folks måde at betragte samfundet på. Med Habermas termer er et grundlæggende træk ved det moderne samfund, at system- og livsverden er spaltet, men udviklingen peger i retning af en nedbrydning af dette skel, og at både

21 markedet og staten breder sig ind på livsverdenens område. Systemverdenen koloniserer så at sige livsverdenen (Goul Andersen:1998:53), hvilket bl.a. kommer til udtryk i det offentliges overtagelse af opgaver fra systemverdenen (f.eks. omsorg og pasning af børn og ældre). Grænserne mellem stat, marked og livsverden er i det hele taget blevet mere flydende, og koloniseringen går i lige så høj grad den anden vej, og rationalitetsformerne blandes. Denne gensidige påvirkning mellem livs- og systemverden ses bl.a. i tendenser som hierarkier afløses af netværk, værdibaseret ledelse, etiske regnskaber, organisationers sociale ansvar, politiske forbrugere osv. Hvis man skal holde sig inden for den offentlige kontekst ses tendenser som decentralisering, udlicitering, brugerindflydelse, privatisering, medarbejdertilfredshed osv., og at det offentlige i det postmoderne samfund i stigende grad geares til effektivisering gennem udvikling af interne incitamentsstrukturer og bevæger sig mod serviceorientering eksternt (Klausen:2003:26). Det offentlige i dag er altså ikke kun kendetegnet ved en stærk statsvektor; markedsvektoren og civilsamfundsvektoren påvirker i høj grad også. Mange af disse udviklingstendenser beror på en liberalistisk tankegang med trækstrukturer fra den private sektor, og hvor fokus er på markedsvektoren. Denne tendens kommer til udtryk i begreber som udlicitering, privatisering, brugerbetaling, differentieret løn osv. Tendenser der under en samlebetegnelse hører ind under New Public Management 3. Fortalere for NPM anbefaler, at det offentlige tager ved lære af det private, og lader profitmotiv og markeds- og konkurrencemekanismer være drivkræfter for offentlig virksomhed (Klausen:2001:44). Man kan skelne mellem to kerneargumenter i NPM, som begge stammer fra det private: Det første argument har at gøre med ønsket om en liberalistisk markedsorientering i og af det offentlige, dvs. indførelse af konkurrencelignende tilstande, såkaldte kvasimarkeder. Den er begrundet i moderne økonomiske ræsonnementer, f.eks. principal-agent teori. (Klausen:2001:46). Det andet argument har at gøre med organisation og ledelse. Her er forestillingen, at man med fordel kan overføre principper, der er kendt og afprøvet i det private på den offentlige sektor (Klausen:2001:46). Man forsøger at indføre entreprenørledelse, strategisk ledelse, Service Management, kvalitetsledelse og Business Proces Reenginering, mål og rammestyring osv. Det offentlige oplever altså ledelsesformer a la det privates og en mere markedsorienteret måde at drive offentlig virksomhed på. 3 Udgangspunktet for NPM er den klassiske kritik af det offentlige for at være for bureaukratisk især fremsat af Public Choice skolen

22 Alt i alt kan man sige, at med en mere postmoderne tilgang til offentlig organisation og ledelse er tendensen, at der ikke længere skelnes mellem administration og politik og organiseres efter klassiske bureaukratier, men at den offentlige forvaltnings udvikling i stedet følger den samfundsmæssige udvikling og forsøges at fungere efter bredere principper og tage ved lære både af det private, som fungerer efter markedsmekanismer, og af de frivillige organisationer, der trækker på inddragelse og engagement af medlemmerne. Det værdiskift, der foregår i det offentlige, bevæger sig væk fra idealet om den klassiske bureaukratiske organisation til en mere markedsorienteret drift og HRM præget ledelsesstil og har postmoderne træk, hvor individualisme og narcissisme vinder frem, mens klassiske værdier står for fald 4. I bund og grund kommer måden, hvorpå vi forstår virkeligheden, an på, hvordan vi erkender den. Uanset hvordan ændringerne i samfundet betegnes, fører det som regel også til politiske ændringer. Ændringerne indebærer nye interessekonflikter og værdikonflikter (politics), hvilke igen kræver ændringer i den førte politik (policy) og i sidste ende ændringer af politiske institutioner og den offentlige servicesektor (Goul Andersen:1998:49). Strukturreformen og den dertilhørende kommunalreform er bl.a. et resultat af sådanne samfundsmæssige ændringer og skift i værdier og interesser. 2.3 Kommunalreformen i grove træk I det følgende præsenteres kort kommunalreformen for at skabe et overblik over den samtidige situation, de danske kommuner befinder sig i. På den måde introduceres den situation, specialet tidsmæssigt indskriver sig i med hensyn til det danske offentlige systems udvikling. Strukturreformen må siges at være vor tids største organisatoriske og ledelsesmæssige udfordring med den hidtil mest omfattende omlægning af det kommunale Danmarkskort. Den sidste store kommunalreform foregik i 1970, men meget har forandret sig i samfundet over de sidste 30 år. Med de føromtalte liberaliseringstendenser af det offentlige, kodeks for god offentlig ledelse og med digitalisering af samfundet og borgernes stigende forventninger og krav til effektive serviceydelser er der et helt andet pres på den danske offentlige sektor end tidligere. I 2002 nedsatte VK- Regeringen en strukturkommission, som fik til opgave at foretage en kritisk gennemgang af det bestående system for derved at danne et beslutningsgrundlag for ændringerne af rammerne for løsningen af den offentlige sektors opgaver. Udgangspunktet for strukturreformen er tanken om, at en lang række af de offentlige opgaver og services, som det offentlige selv udfører, kan løses langt 4 Der tales om Luhman s funktionel differentiering og magtens polycentrisme, om Ulrick Becks risikosamfund, Anthony Giddens selvkonfronterende samfund og refleksiv modernitet og Rolf Jensens dream society osv

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Forandringer i en offentlig organisationskultur

Forandringer i en offentlig organisationskultur 0 Obligatorisk forside Rapporter/Projekter Cand.ling.merc-studierne (fx Corp.Comm., P3 og VF-S) Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Eksamensnr. (på studerende): (= de 6 cifre over stregkoden på

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Toplederne i krydspresset mellem

Toplederne i krydspresset mellem Børne- og kulturchefforeningen Årsmøde Vejle 10. november 2005 Toplederne i krydspresset mellem Politik, effektivitetskrav og faglighed. - er der nye roller på vej? Christian S. Nissen www.christiannissen.com

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Vil du anbefale os? Boganmeldelse. Tomas Lykke: - Kundeloyalitet i praksis

Vil du anbefale os? Boganmeldelse. Tomas Lykke: - Kundeloyalitet i praksis Boganmeldelse Tomas Lykke: Vil du anbefale os? - Kundeloyalitet i praksis Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29 99 kontakt@klauslund.dk Besøg os på

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Forandringens forandring

Forandringens forandring Forandringens forandring Hvad har vi lært om forandringer sammen med vores kunder i tiden efter finanskrisen? Del 2: Anbefalinger til udvikling af lederens rolle i en forandringsproces White paper Indhold

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Business Consulting New manager programme

Business Consulting New manager programme Business Consulting New manager programme Velkommen som manager i Business Consulting Faglig specialisering, bred orientering Vi søger talentfulde managere med lederkompetencer, der trives med udfordringer,

Læs mere

Forandringsledelse Medarbejdere er ikke imod forandring, de er imod at blive forandret Hvilke udfordringer står forandringsledelse overfor i dag?

Forandringsledelse Medarbejdere er ikke imod forandring, de er imod at blive forandret Hvilke udfordringer står forandringsledelse overfor i dag? Forandringsledelse Steen Hildebrandt og Søren Brandi udgav i januar 2005 bogen Ledelse af forandring. 2005 var det tidspunkt hvor både dansk erhvervsliv og den offentlige sektor i Danmark mere end nogensinde

Læs mere

Facilities Management Terms and definitions

Facilities Management Terms and definitions Facilities Management Terms and definitions 3.6 facility management/facilities Management An integrated process to support and improve the effectiveness of the primary activities of an organisation by

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Netværket af kommunale kommunikationschefer har udviklet et kodeks - ni principper for organisering og ledelse af den kommunale kommunikationsfunktion.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere