GUIDE: SOCIAL IT I KOMMUNEN. Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUIDE: SOCIAL IT I KOMMUNEN. Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser"

Transkript

1 GUIDE: SOCIAL IT I KOMMUNEN Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser

2 KOLOFON Tekst Socialt Udviklingscenter SUS Layout ArtRebels Foto Das Büro Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K socialitlab socialt-udviklingscenter-sus Guiden er blevet til med inspiration fra medarbejdere og ledere på socialområdet i fem kommuner og to regioner. En stor tak til Jens, Michael, Emilie, Lukas, Trine, Dan og Louise for at stille op til portrætfoto med computere, tablets og smartphones. Faktaboksene i publikationen indeholder oplysninger fra rapporten Afdækning af arbejdet med social it i Danmark, der blev udgivet i 2012 af Socialt Udviklingscenter SUS. Der deltog 346 bomiljøer for mennesker med handicap i afdækningen. Publikationen er udarbejdet som en del af projekt Social it, der er finansieret af Social- og Integrationsministeriet. Februar2013

3 INDHOLD 04 SOCIAL IT TIL ALLE 07 FRA VISION TIL KONKRETE MÅL 11 IT-SCREENING AF RESSOURCER OG BEHOV 17 GOD ORGANISERING GIVER ET SOLIDT FUNDAMENT 21 SOCIAL IT I PRAKSIS 25 IT FRIVILLIGE GØR EN FORSKEL 31 SØG INSPIRATION OG VIDEN

4 SOCIAL IT TIL ALLE Denne guide giver inspiration til kommunale forvaltninger, der ønsker at sprede og implementere social it til mennesker med funktionsnedsættelser. Guiden er til dig, der er ansat i en kommunal forvaltning og har ansvar for ledelse, udvikling eller drift af sociale tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser. Du kan også bruge guiden, hvis du er ansat i en regional afdeling. Social it er it, der bruges til at kommunikere, fastholde sociale relationer, indgå i socialt samvær, lege, lære og få nye kompetencer. It, som borgere med funktionsnedsættelse kan bruge til social kontakt og interaktion med andre mennesker. Det kan fx være Skype, YouTube, apps med spil, og meget mere. Social it er ikke smart home-teknologi og sundhedsteknologi. Guiden har særlig fokus på, hvordan I i kommunen kommer godt i gang med: at udarbejde en vision, udforme målsætninger og organisere arbejdet med social it at dele viden, systematisere indsatsen, samarbejde og iværksætte fælles strategier mellem forvaltningen og kommunens sociale tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser. 04

5 Bostederne har brug for løbende it-support og tilførsel af ny viden og inspiration om social it, der kan anvendes i praksis. Kommunikationskonsulent, Region Hovedstaden Kun ca. 10 % af de sociale tilbud får støtte til arbejdet med social it fra den kommunale forvaltning. Mennesker med funktionsnedsættelser, der benytter sociale tilbud som bosteder, dagtilbud mv., har ikke samme adgang til social it som andre borgere. Der er behov for en øget opmærksomhed på de muligheder, social it kan give dem i forhold til kommunikation, udvikling og fastholdelse af sociale netværk, leg og læring. En væsentlig forudsætning er, at kommunerne og de sociale tilbud etablerer et strategisk samarbejde for at styrke og sprede brugen af social it til gavn for borgerne på de sociale tilbud. Mange it-projekter bliver sat i gang på de sociale tilbud af enkelte ildsjæle. Når de sociale tilbud arbejder med it, uden at forvaltningen deltager, risikerer tilbuddene fx, at de ikke får den fornødne tekniske support, økonomisk tilskud og adgang til uddannelsesmidler og netværk med andre sociale tilbud eller relevante videnpersoner. Forvaltningen kan omvendt gå glip af vigtig dokumentation fra tilbuddene og viden om effekten af arbejdet med social it. Kommunen vil heller ikke få eventuelle stordriftsfordele i forbindelse med indkøb. Derudover risikerer forvaltningen, at der opstår store forskelle i kvaliteten af de it-muligheder borgerne tilbydes på kommunens tilbud. Denne guide giver ideer og råd til kommunernes strategiske indsats med implementering af social it på de sociale tilbud. I praksis vil implementeringsguiden kunne give inspiration til alle former for teknologi-implementering. 05

6

7 En vision for arbejdet med social it skal indeholde en myndighedsstrategi, der tydeliggør, hvordan arbejdet med social it skal vægtes sammenlignet med øvrige ydelser i kommunens sociale tilbud. FRA VISION TIL KONKRETE MÅL Centerleder, Svendborg Kommune VISION Udpeg ansvarlige Lav konkrete mål Udform handlingsplan IT-SCREENING Økonomi Kompetencer Teknologi Behov og interesser hos borgerne ORGANISERING Udpeg tovholder i kommunen Organiser samarbejdet med tilbuddene Organiser samarbejdet med øvrige it-leverandør, frivilligcenter mv. Mindre end 25 % af landets kommuner og regioner havde i 2012 en vision for brugen af social it på deres bosteder. Kun få bosteder kendte til de eksisterende visioner. Nogle kommunale forvaltninger har en samlet vision for fx det sociale område, hvor it indgår som et element. Fordelen ved en tydelig vision for social it er, at den skaber helhed og sammenhæng i den kommunale indsats. Skal arbejdet med at implementere social it lykkes, skal visionen kunne omsættes til konkrete mål for både forvaltningen og de sociale tilbud. Hvis kommunikation og social it er beskrevet som en del af det pædagogiske arbejde med borgeren, er der en god mulighed for, at arbejdet bliver prioriteret i en travl hverdag på de sociale tilbud. For at synliggøre arbejdet med social it og give det den nødvendige prioritering, kan visionen indeholde mål om, at it skal indgå i de pædagogiske planer på tilbuddet og i borgerens 141-handleplaner. PRAKSIS Inddrag borgerne Søg ny viden om it Spred interesse Følg op og juster Dokumenter og evaluer resultater 07

8 I Aarhus Kommune formulerer man i begyndelsen af 2012 et program for velfærdsteknologi på det sociale område. Programmet har til formål at koordinere it-projekter, indsamle og dele viden samt styrke kommunens fokus på, hvilke teknologier man vil arbejde med, og hvilke resultater man vil opnå. Der er udpeget medarbejdere, der har et særligt fokus på at implementere programmet. Visioner og mål skabes i samarbejde mellem kommune og sociale tilbud De konkrete mål for arbejdet med implementering af social it bør I formulere i dialog med ledere og nøglepersoner på de sociale tilbud. Det er dem, der kender borgernes potentiale og forudsætninger, og som får implementeringen til at lykkes i hverdagen. Forvaltningen skaber de overordnede rammer og muligheder i kommunens vision for social it. Det er vigtigt, at både forvaltning og sociale tilbud oplever hinanden som konstruktive samarbejdspartnere i at formulere vision og mål, da det vil gøre implementeringen af mål for social it levedygtig. Ofte har kommunens forvaltning og de sociale tilbud forskellige afsæt for arbejdet med vision og mål. Det afgørende er, at målene er forenelige inden for den overordnede vision om social it. Det er vigtigt, at I har en åben dialog og skaber forståelse for ønsker og eventuelle bekymringer for arbejdet med social it. Forvaltning og tilbud kan have forskellige bevægegrunde: Måske er det sociale tilbud optaget af borgerens livskvalitet og mulighed for større indflydelse på eget liv via social it, mens forvaltningen er mere optaget af potentialet for at effektivisere det pædagogiske arbejde, når borgerne får adgang til social it. Når kommunens vision bliver omsat til konkrete og operationelle mål, er det væsentlige, hvordan I løbende skaber fælles ejerskab til visionen og målene, så I sammen kan skabe sociale forandringer for borgeren. Spørgsmålet er her, hvor mange og hvem der med fordel kan tage del i formulering af visioner og mål og hvem der er involveret i den efterfølgende indsats i praksis. 08

9 I Aarhus Kommune har det pædagogiske personale på bosteder godt indblik i, hvilke teknologier der er relevante for borgerne. Kommunen har haft stor glæde af at få en økonomimedarbejder til at hjælpe bostederne med at dokumentere personalets teknologiarbejde fx ved at udforme business cases og evalueringsdesign. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Formulering af vision og mål kræver afklaring af de organisatoriske rammer: Hvad er jeres formål med at formulere en vision og mål for arbejdet med social it? Vil I udforme en særskilt vision for henholdsvis børn/unge og voksenområdet, eller en fælles vision for begge områder? Hvordan kan borgernes stemme inddrages i formuleringen af vision og mål? Handicapråd i kommunen, beboer- og brugerråd på tilbuddene og evt. pårørende er vigtige interessenter Hvor i forvaltningen skal der være tovholder(e) på den samlede proces? Hvilke rammer - politiske, økonomiske, organisatoriske og kompetencemæssige, skal visionen og målene formuleres inden for? Hvordan vil I sikre et godt samarbejde mellem forvaltningen og de sociale tilbud om visionen? Hvordan vil I sikre, at vision og mål efterfølgende gøres kendt og anerkendt af alle? Hvordan skal de formidles? TIP 1 Placér ansvaret for at tilrettelægge processen med at udarbejde vision og målsætninger i forvaltningen. Det giver jer mulighed for at tænke målene ind i den samlede kommunale strategi på det sociale område. Inddrag ledere og engagerede nøglemedarbejdere i processen og skab medejerskab. 09

10

11 Der er behov for systematisk og opdateret viden om brugen af social it i praksis, så vi sikrer, at de gode erfaringer spredes til andre sociale tilbud og kommuner. IT-SCREENING AF RESSOURCER OG BEHOV Handicapchef, Kolding Kommune VISION Udpeg ansvarlige Lav konkrete mål Udform handlingsplan IT-SCREENING Økonomi Kompetencer Teknologi Behov og interesser hos borgerne ORGANISERING Udpeg tovholder i kommunen Organiser samarbejdet med tilbuddene Organiser samarbejdet med øvrige it-leverandør, frivilligcenter mv. PRAKSIS Inddrag borgerne Søg ny viden om it Spred interesse Følg op og juster Dokumenter og evaluer resultater 70% af bostederne oplever, at de har et stort behov for viden om og uddannelse i social it. Når I sætter nye initiativer i gang med social it, er det vigtigt, at I får et godt overblik over kommunens og tilbuddenes erfaringer med it. Sørg samtidig for at få kendskab til medarbejdernes faglige kompetencer og viden om social it både på de sociale tilbud og i forvaltningen. Ved at gennemføre en it-screening sammen med borgere, medarbejdere og ledelse på de sociale tilbud, kan I fx få viden om medarbejdernes kompetencer, og hvilken it der allerede findes på tilbuddene. Som en del af it-screeningen kan I stille jer selv følgende spørgsmål: Hvilken it har det sociale tilbud og den enkelte borger allerede til rådighed? Hvad bruges teknologien til? Hvilke ønsker til og behov for social it har borgerne på tilbuddene? Hvad vil de gerne bruge it til? Hvad er tilbuddets økonomiske og personalemæssige ressourcer med hensyn til at arbejde med social it? Hvilken viden har medarbejderne i forvaltningen om it? 11

12 Der mangler folk, som har kompetencer og viden om social it i både forvaltning og på de sociale tilbud Handicapchef, Kolding Kommune Det er særligt vigtigt, at I undersøger og sammen formulerer, hvad der er formålet med it-indsatsen. I kan bedst formulere meningsfulde og retningsgivende mål med borgerens og medarbejdernes input. Herefter kan I begynde arbejdet med social it til borgere på de sociale tilbud. Tag udgangspunkt i de behov, som teknologien skal understøtte, frem for i en ny smart teknologi. Spørg hellere: Hvad har borgeren brug for støtte eller hjælp til? end: Hvilken ny applikation findes der? Med overblikket over kompetencer og viden om it kan I iværksætte initiativer, der styrker medarbejdernes og ledelsens kompetencer til at bruge it. En måde at understøtte videndeling og erfaringsudveksling på er at etablere netværk og arrangere temadage, fyraftensmøder m.m. Her vil I være en naturlig drivkraft for arrangementerne. Erfaringer fra kommuner, der har arbejdet med social it, viser, at nogle sociale tilbud ikke kan løfte den type opgave. Forvaltningen kan med fordel stå for at planlægge, gennemføre og følge op på arrangementerne. I Aarhus Kommune opfordrer man til videndeling, når medarbejdere har været på konferencer og messer om it. Fx har to socialrådgivere skrevet på kommunens intranet om deres oplevelser fra Digitaliseringsmessen. Der er også flere eksempler på, at medarbejdere eller borgere underviser hinanden i at bruge relevante apps. TIP 2 Udpeg superbrugere blandt borgere med særlig interesse for it til at bidrage til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Superbrugerne kan fx hjælpe ved at støtte og motivere andre borgere og medarbejdere i at bruge it samt hjælpe med at løse mindre tekniske problemer. 12

13 Hent inspiration fra it-ambassadører I kan hente inspiration fra pædagogisk personale, der har erfaringer med og interesse for at bruge social it sammen med mennesker med handicap. En række kommuner og regioner arbejder med at uddanne medarbejdere til itambassadører. En it-ambassadør har til opgave at støtte og vejlede sociale tilbud for mennesker med funktionsnedsættelser i at bruge social it. It-ambassadørerne skal give inspiration og dele egne erfaringer. It-ambassadører er ikke professionelle it-supportere og kan typisk ikke hjælpe med installering, opsætning og vedligeholdelse af it-systemer m.m. I må derfor selv tilbyde support til tilbuddene. Behovet for teknisk support er stort på de fleste sociale tilbud, og kan være afgørende for, om det lykkes at implementere teknologi på tilbuddet. Læs mere om it-ambassadører på: REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Hvordan får I viden om medarbejdernes it-kompetencer både på forvaltnings- og tilbudsniveau? Hvordan vil I bakke op om kompetenceløft i forhold til social it? Skal det være fx uddannelsesforløb og sidemandsoplæring? Og hvordan finansieres det? Hvilke fordele og muligheder får I ved at etablere netværk for det pædagogiske personale og ledelse på tilbuddene? Hvordan kan I bedst dele viden og erfaringer mellem tilbuddene og mellem kommune og tilbud? Overvej om I vil have besøg af it-virksomheder, der kan præsentere it-løsninger for jer. På hvilke måder kan I trække på viden og erfaringer hos samarbejdsparter, videnpersoner, pårørende m.fl.? Hvordan kan I bruge it-ambassadører? TIP 3 Giv medarbejderne på de sociale tilbud og i forvaltningen mulighed for at låne fx computere, ipad eller andet med hjem, så de kan øve sig i at bruge det. 13

14

15

16

17 Der skal være et fælles VI mellem kommune og bosted, når arbejdet med social it skal sættes i gang. Udviklingskonsulent, Vejle Kommune GOD ORGANISERING GIVER ET SOLIDT FUNDAMENT VISION Udpeg ansvarlige Lav konkrete mål Udform handlingsplan Organisering og samarbejde er nøgleord, når I går i gang med at omsætte vision og mål for social it til praksis sammen med de sociale tilbud. Et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommune og sociale tilbud er grundstenen i en vellykket implementering af målene for social it. Det er vigtigt, at kommunen koordinerer samarbejdet med de enkelte sociale tilbud, da I har et tværgående overblik over it-arbejdet på de sociale tilbud og det IT-SCREENING Økonomi Kompetencer Teknologi Behov og interesser hos borgerne er på tilbuddene, at hverdagens succeser og vanskeligheder udfolder sig. Derfor skal ledelsen på tilbuddene involveres fra start. Det gør vejen fra visioner og mål til handling og forandring kortere. Ledelsen har den bedste indsigt i forhold som ressourcer, organisation og kompetencer, der skal tages højde for på tilbuddet. ORGANISERING Udpeg tovholder i kommunen Organiser samarbejdet med tilbuddene Organiser samarbejdet med øvrige it-leverandør, frivilligcenter mv. PRAKSIS Inddrag borgerne Søg ny viden om it Spred interesse Følg op og juster Dokumenter og evaluer resultater TIP 4 Inddrag ledelsen på tilbuddene. Ledelsen skal igangsætte og motivere på det lokale tilbud og følge op og anerkende medarbejdernes indsats med social it. Det gælder også, hvis det er op ad bakke. Tilbyd gerne ledelsen dialog og sparring - fx på fælles ledelsesmøder. 17

18 Kommunens forvaltning skal tage større del i tilbuddenes indsatser med social it, og vi skal finde ud af, hvor vi skal sætte ind. Fuldmægtig, Aarhus Kommune Her er nogle ideer til, hvordan I kan organisere indsatsen med social it: Etablér en gruppe med repræsentanter fra forvaltningen og fra tilbuddene, som koordinerer indsatsen på tilbuddene og deler viden, erfaringer og idéer Udpeg en eller flere it-tovholdere på tilbuddene, der er rollemodeller i forhold til få indsatsen til at lykkes fx via videndeling og kommunikation om erfaringer Sørg for, at it-tovholderne har et særligt ansvar for indsatsens fremdrift og en særlig interesse for arbejdet med teknologi Tildel it-tovholderne tid til arbejdet, fx som ekstratimer eller omfordeling af opgaver. I Gentofte Kommune er der nedsat en task force, der består af en gruppe medarbejdere, som arbejder med børn og voksne med handicap. Task forcen har til opgave at synliggøre, koordinere og supervisere de forskellige indsatser og projekter om velfærdsteknologi, som kommunens sociale tilbud arbejder med. Solid organisering, gode kommunikationsveje og tæt samarbejde er vigtige byggestene både i opbygningen af it-samarbejdet mellem kommune og de sociale tilbud og når de sociale it-værktøjer er integreret i hverdagen, hvor borgerne har glæde af dem. Erfaring fra it-projekter viser, at det er nødvendigt at fastholde fokus på it-arbejdet i hverdagen efter implementeringen, så borgerne får den støtte, de kan have behov for fra personalet. Som en del af it-arbejdet er det vigtigt, at er der en tydelig rollefordeling mellem alle involverede parter. Find ud af, hvem der med fordel kan indgå i samarbejdet om de opgaver, I skal løse. Det er godt at involvere så mange i borgerens netværk som muligt, så der altid er fx medarbejdere og pårørende, der kan støtte borgerne på tilbuddet i at bruge social it. 18

19 SAMARBEJDSPARTNERE Overvej hvilke samarbejdspartnere og sociale tilbud, der kan have relevante erfaringer, I kan trække på eller som I kan samarbejde med. SOCIALE TILBUD IT-VIRKSOMHEDER KOMMUNAL FORVALTNING FRIVILLIG CENTRE ØVRIGE PARTNERE Kommunikationscentre, handicapråd mv. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Hvordan vil I organisere samarbejdet om socialt it til mennesker med funktionsnedsættelser - i forvaltningen og med tilbuddene? Skal der være en tovholder fra jeres forvaltning for indsatsen med social it? Hvordan vil I kommunikere med tilbuddene? Hvordan vil I formidle jeres indsats til andre relevante parter? 19

20

21 SOCIAL IT I PRAKSIS VISION Udpeg ansvarlige Lav konkrete mål Udform handlingsplan IT-SCREENING Økonomi Kompetencer Teknologi Behov og interesser hos borgerne ORGANISERING Udpeg tovholder i kommunen Organiser samarbejdet med tilbuddene Organiser samarbejdet med øvrige it-leverandør, frivilligcenter mv. 73 procent af bostederne trækker ikke på erfaringer med social it fra andre bosteder. Hvis indsatsen med social it skal være succesfuld, skal I tage udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og forudsætninger. Pris, behov for teknisk support og krav til personalets kompetencer har naturligvis også betydning for valg af teknologi. De sociale tilbud, der arbejder med social it, vil i nogle tilfælde have kendskab til teknologier, der er relevante at introducere og afprøve med brugerne af tilbuddet. Meget ofte vil medarbejderne på de sociale tilbud have behov for flere input til, hvilke teknologier der findes fx nye apps til kommunikation og dagstruktur, tablets, mailprogrammer og nye typer touchskærme. Spørgsmålet er, hvordan I kan etablere et stærkt samarbejde om videndeling og kompetenceudvikling mellem forvaltningen og de sociale tilbud? Der er mange fordele ved at dele viden, det kan derfor være en god ide at have en central videnperson. PRAKSIS Inddrag borgerne Søg ny viden om it Spred interesse Følg op og juster Dokumenter og evaluer resultater TIP 5 Send en task force fra forvaltningen fx psykiatri- og handicapafdelingen på relevante konferencer som fx den årlige IKT-Messe og messen Health & Rehab Scandinavia. Organisér en inspirationstur sammen med ledelse og medarbejdere fra forskellige tilbud i kommunen. Meld jer ind i faglige netværk med fokus på kommunikation og teknologi for at holde jer opdateret og ajour. Der findes forskellige netværk som fx ISAAC eller Nordic Innovation Network for WelfareTechnology 21

22 Nogle tilbud omgås kommunale it-restriktioner ved ikke at fortælle forvaltningen om deres arbejde med teknologi sammen med brugerne. Tilbudsleder, Vejle Kommune Nogle kommuner har afsat puljemidler til at støtte arbejdet med velfærdsteknologi fx har Varde og Skanderborg Kommuner sat penge af til projekter og it-investeringer. Det er en god idé at indhente viden om tilgængelige midler og formidle eventuelle muligheder for finansiering eller medfinansiering videre til de sociale tilbud. Et væsentligt spørgsmål er, om en it-indsats kræver, at personalet får nye kompetencer, og om der kan sættes ressourcer af til det? Uanset hvordan økonomien ser ud, er det fornuftigt at undersøge, om der er andre relevante teknologier, som er billigere eller gratis at anskaffe. Det kan være fx apps og tablets, der oftest er langt billigere end programmer og specialdesignet hardware. Fx er flere specialskoler begyndt at anvende tablets og apps i undervisningen. I nogle kommuner tillader forvaltningen ikke, at personale og brugere på sociale tilbud benytter bestemte hjemmesider såsom Facebook på kommunens computere på tilbuddet. Her er det vigtigt, at forvaltningen overvejer en mere åben politik. Mange kommuner har selv ganske populære Facebook-sider, og dem skal man også kunne bruge på kommunens computere. Derudover er det væsentligt, at de sociale medier kan anvendes i det pædagogiske arbejde, uanset om det borgerens egen eller personalets computer. Hvad gør I i jeres kommune? REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Hvilket behov hos borgeren skal social it understøtte? Hvilken social it skal borgeren tilbydes? Hvem skal have ansvaret for viden om eksisterende it løsninger? Hvordan kan I mest effektivt indsamle og dele viden om projekter og brug af social it i jeres kommune? Hvordan kan I støtte arbejdet med social it med hensyn til ressourcer og teknisk support? Hvad ønsker I af dokumentation og viden om resultaterne af arbejdet med social it på tilbuddene? Hvordan håndterer I restriktioner i kommunens it-politik? Og hvordan kan I bidrage med at løse tilbuddenes behov for adgang til web-adresser mv.? TIP 6 Etabler et frirum for ideer, inspiration og dialog om social it. I samarbejde med tilbuddene kan I formulere, afprøve og lege med projektidéer om social it - og samtidig give hinanden konstruktiv sparring på, hvordan ideerne gennemføres i tråd med kommunens vision og mål. TIP 7 Der er meget god læring og viden at hente via YouTube og Google - fx kan I finde instruktionsvideoer på YouTube. I kan også finde viden på leverandørers og udvikleres hjemmesider ved at søge på et konkret produkt. Der findes også Facebook-grupper om fx apps og konkrete temaer og nogle it-firmaer har en side på Facebook. 22

23

24

25 IT FRIVILLIGE GØR EN FORSKEL It-frivillige er mennesker med gode it-kompetencer, der er interesseret i at inspirere og hjælpe mennesker med funktionsnedsættelser og evt. deres støttepersoner i at bruge social it. It-frivillige hjælper borgeren med fx at maile, skype, surfe eller finde musik på internettet. Som noget nyt er nogle kommuner begyndt at arbejde med it-frivillige. It-frivilliges ressourcer øger borgernes mulighed for at anvende computer, internet og sociale medier. Både fordi frivillige har viden, og fordi de ofte har god tid til at støtte den enkeltes brug og læring med it. Det skaber social værdi for borgerne, og det bringer mennesker fra lokalsamfundet ind på de sociale tilbud. Den it-frivillige er tilknyttet et bestemt bosted og kommer regelmæssigt på besøg et par timer typisk en gang hver eller hver anden uge. Her mødes den frivillige med beboere og hjælper med det, der er meningsfuldt og muligt. Det kan ske på flere måder: Den frivillige kan hjælpe enkelte beboere, beboere i små grupper eller hele fællesskabet, fx ved at stå for en internet-cafe. Frivillige kan også hjælpe med support til pårørende og hjælpe det pædagogiske personale med at bruge diverse programmer. 25

26 KLARE AFTALER ER VIGTIGE For beboerne er det vigtigt: For it-frivillige er det vigtigt: at det er klart og tydeligt, hvornår den it-frivillige kommer på tilbuddet at den it-frivillige kommer regelmæssigt at den it-frivillige har gode it-kompetencer og selv kan løse mindre tekniske udfordringer at den it-frivillige er opfindsom og nysgerrig på ny social it, som beboeren gerne vil bruge at den it-frivillige er rolig, empatisk og tålmodig. Det kræver god forberedelse på det enkelte sociale tilbud at samarbejde med it-frivillige. Beboere, personale og ledelse skal have en dialog om de fælles overordnede rammer. It-frivillige bidrager med deres tid, engagement og viden. Omvendt kræver det også tid og opmærksomhed fra ledelse og personale at etablere et frugtbart samarbejde. at opgaverne som it-frivillig er tydeligt beskrevet at tilbuddet har udpeget en ansvarlig kontaktperson for den it-frivillige at alle på tilbuddet kender den it-frivillige og hans eller hendes opgaver at ledelse eller personale giver mulighed for faglig sparring på den frivillige indsats og anerkender denne at stedet og den frivillige løbende afstemmer forventninger til opgaver og den frivilliges indsats at de it-frivillige i kommunen har mulighed for at dele erfaringer med hinanden på enkelte tilbud og på tværs af tilbud. Det kan fx foregå i samarbejde med frivilligcentret i kommunen. Det kan er hjælpsomt for det enkelte bosted, at kommunen har drøftet og besluttet, hvordan kommunen kan bidrage til at understøtte de enkelte bosteder i at få it-frivillige til at hjælpe med it-arbejdet. TIP 8 Hent inspiration til kommunens indsats med it-frivillige på Konkrete eksempler på it-frivilligt arbejde, kommunalt samarbejde med frivilligcenter og de sociale tilbuds rolle mm. 26

27 Samarbejde med frivilligcentret Rekruttering af it-frivillige kan med stor fordel ske i samarbejde med det lokale frivilligcenter, som omdrejningspunktet for frivilligt arbejde i lokalsamfundet. Her hjælper man med at rekruttere frivillige, kvalificere dem gennem kurser og støtte nye initiativer. Frivilligcentrene kender de lokale frivillige foreninger og kan pege på relevante samarbejdsrelationer i fx et initiativ med it-frivillige på et bosted. Frivilligcentrene kan hjælpe bostederne med at finde it-frivillige gennem deres netværk, opslag og den landsdækkende frivilligportal Hvor meget frivilligcentret kan hjælpe med, kan I afklare sammen med frivilligcentret og de sociale tilbud. It-frivillige er en ekstra ressource It-frivillige er ikke en del af den pædagogiske normering på det sociale tilbud. Og det er vigtigt for både borgere, personale og it-frivillige, at der er fælles klarhed over, hvad den it-frivillige kan bidrage med og hvor grænserne for frivillighed går. De it-frivillige indgår i samarbejdsrelationer på bostedet, men er ikke en del af personalet. Derfor er det vigtigt, at de it-frivillige er knyttet til netværk med andre it-frivillige. Det kan være i frivilligcentret eller en frivillig forening. It-frivillige fra lokale virksomheder It-frivillige kan desuden rekrutteres i samarbejde med lokale virksomheder, der har it-kyndige medarbejdere. Virksomheden kan fx som en del af deres CSR-strategi anbefale sine medarbejdere at blive it-frivillige og på forskellig vis bakke initiativet op. Nogle virksomheder opfordrer medarbejderne til frivilligt arbejde et antal timer i arbejdstiden. I andre virksomheder har medarbejderne fleksible arbejdstider, så de kan udføre frivilligt arbejde inden for den normale arbejdstid. Frivilligcentrene kan være behjælpelige med at etablere selve samarbejdet. 27

28 [ ] It-frivillige på de sociale tilbud i kommunen Forslag til opgaver og rollefordeling 1 2 Annoncering og rekruttering af it-frivillige - Bostedet i samarbejde med frivilligcentret og frivillig- jobportalen UDVÆLGELSE AF IT-FRIVILLIGE - Det sociale tilbud evt. med bistand fra frivilligcentret i kommunen 3 4 MODTAGELSE & MATCH AF IT-FRIVILLIGE OG BORGERE - Det sociale tilbud evt. med støtte fra fælles materiale fra kommunen LØBENDE OPFØLGNING PÅ DE IT-FRIVILLIGE - Kontaktperson til den it-frivillige på det sociale tilbud en leder eller nøglemedarbejder 5 ORGANISERING AF DE IT-FRIVILLIGE - Frivilligcentret i kommunen opbygger netværk

29 Gribskov Kommune har i samarbejde med frivilligcentret, ledere og medarbejdere på de sociale tilbud og handicaprådet udviklet en samarbejdsmodel om itfrivillighed. Kommunen indsamler de sociale tilbuds/beboernes ønsker til it-frivillig hjælp. Tilbuddene udarbejder jobannoncer, som frivilligcentret og kommunen distribuerer via bl.a. www. frivilligjob.dk. Frivilligcentret modtager henvendelser fra frivillige og matcher disse med tilbuddene, som samarbejder i det daglige med de it-frivillige. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Hvordan kan it-frivillige bidrage til at iværksatte kommunens strategi for social it på de sociale tilbud på handicapområdet eller i socialpsykiatrien? Hvordan vil kommunen etablere et solidt samarbejde med beboere, ledere og medarbejdere på de sociale tilbud og frivilligcentret omkring it-frivillige? Hvordan vil kommunen kunne skabe den bedst mulige dialog med beboere, ledere og medarbejdere om ønsker til it-aktiviteter, som de it-frivillige kan hjælpe med? Og hvilke it-aktiviteter skal it-frivillige ikke hjælpe med? Hvilke redskaber kan sikre, at kommunen og tilbuddene altid tager afsæt i beboernes behov for og perspektiv på it-frivillige? Hvordan vil kommunen kunne understøtte frivilligcentrets og de sociale tilbuds annoncering og rekruttering af it-frivillige? Hvilke tidligere positive erfaringer fra samarbejde med den frivillige sektor findes i forvaltningen, som kommunen kan hente inspiration fra? 29

30

31 SØG INSPIRATION OG VIDEN Der er mange, som beskæftiger sig med velfærdsteknologi såsom spiserobotter og smart home-teknologi. Social it er kun et lille hjørne af arbejdet med velfærdsteknologi og får væsentligt mindre opmærksomhed. Desuden er mangel på systematisk videndeling og dokumentation af arbejdet med social it i kommuner stadig en af de helt store udfordringer. I kan hente mere viden her: Socialt Udviklingscenter SUS har gennem de sidste otte år arbejdet med udvikling og implementering af social it på bosteder for mennesker med funktionsnedsættelser. På hjemmesiden www. socialitlab.dk kan I finde implementeringsværktøjer, forslag til teknologier og betjeningsudstyr, videocases m.m. og Socialstyrelsen har lavet hjemmesiden Bo Liv, der samler viden om projekter og initiativer til fagpersoner inden for botilbudsområdet. Der er et særligt tema om kommunikation på siden. Her kan I få viden om projekter, publikationer og websteder, der relaterer sig til emnet social it. Kommunikationscentre Der er godt 20 kommunikationscentre i Danmark. Kommunikationscentrene er specialundervisningscentre og har stor viden om, hvilke muligheder der findes for kommunikationshjælpemidler og betjeningsudstyr. Kommunikationscentrene kan også være vigtige sparringspartnere i forhold til at afdække, hvilken social it borgeren er i stand til at betjene. De fleste kommunikationscentre er specialiseret i alternativ eller kompenserende kommunikationsteknologi og har kun begrænset erfaringer med sociale teknologier. Praksisfeltet Flere sociale tilbud har arbejdet systematisk med social it. Egmonthøjskolen og Behandlingscentret Østerskoven er nogle af dem. Socialt Udviklingscenter SUS har også samarbejdet med en række sociale tilbud rundt omkring i landet om implementering af social it. På en række af disse tilbud er der blevet uddannet it-ambassadører, der tilbyder rådgivning og vejledning i arbejdet med social it med udgangspunkt i egen erfaring fra praksis. Find navne og kontaktinformationer på it-ambassadørerne på hjemmesiden I foråret 2012 blev Hjælpemiddelinstituttet lagt ind under Socialstyrelsen. På hjemmesiden kan I få viden om Hjælpemiddelinstituttets konferencer, projekter, udgivelser samt adgang til hjælpemiddelbasen. 31

SOCIAL IT I KOMMUNEN. Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser

SOCIAL IT I KOMMUNEN. Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser SOCIAL IT I KOMMUNEN Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser KOLOFON Tekst Socialt Udviklingscenter SUS Foto Babdellahn Ihadian (www.babdellahn.com) Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN IT-frivillige giver værdi til borgere med funktionsnedsættelser Og borgere med funktionsnedsættelse giver værdi til IT-frivillige IT-frivillighed i samskabelse mellem civilsamfund,

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER INDLEDNING Dette ekstramateriale supplerer udgivelsen Guide: IT-frivillige i Kommunen af Socialt Udviklingscenter SUS. Ekstramaterialet indeholder

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Forventningsafstemning mellem en kommune og en frivillige forening Udskrevet: 2016 Indhold Forventningsafstemning mellem en kommune og en frivillige forening.................... 3 2 Guide Forventningsafstemning

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for ældre og Handicap

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for ældre og Handicap Oversigt over udviklingsmål i aftalen for ældre og Handicap 1. Processen for formulering af målene i aftalen Kontrakt og aftaleprocessen på ældre og handicapområdet har haft følgende forløb og deltagere:

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej I mit arbejde er jeg opmærksom på beboere og kollegers faglige behov, herunder kravene til de kompetencer, det medfører at kunne give den bedste faglige

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

FRIVILLIGHED EKSEMPLER _. BORGERINDDRAGELSE I RESSOURCEFORLØB Når borgere og ansatte tænker nye idéer sammen

FRIVILLIGHED EKSEMPLER _. BORGERINDDRAGELSE I RESSOURCEFORLØB Når borgere og ansatte tænker nye idéer sammen EKSEMPLER _ BORGERINDDRAGELSE I RESSOURCE Når borgere og ansatte tænker nye idéer sammen MADBORGERSKAB Når fælles madlavning skaber nye netværk og stærke fællesskaber BORGERSTYREDE BUDGETTER Når borgerne

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Udsattepolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Socialdemokratiet v/ Tatiana Sørensen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere