GUIDE: SOCIAL IT I KOMMUNEN. Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUIDE: SOCIAL IT I KOMMUNEN. Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser"

Transkript

1 GUIDE: SOCIAL IT I KOMMUNEN Til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser

2 KOLOFON Tekst Socialt Udviklingscenter SUS Layout ArtRebels Foto Das Büro Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K socialitlab socialt-udviklingscenter-sus Guiden er blevet til med inspiration fra medarbejdere og ledere på socialområdet i fem kommuner og to regioner. En stor tak til Jens, Michael, Emilie, Lukas, Trine, Dan og Louise for at stille op til portrætfoto med computere, tablets og smartphones. Faktaboksene i publikationen indeholder oplysninger fra rapporten Afdækning af arbejdet med social it i Danmark, der blev udgivet i 2012 af Socialt Udviklingscenter SUS. Der deltog 346 bomiljøer for mennesker med handicap i afdækningen. Publikationen er udarbejdet som en del af projekt Social it, der er finansieret af Social- og Integrationsministeriet. Februar2013

3 INDHOLD 04 SOCIAL IT TIL ALLE 07 FRA VISION TIL KONKRETE MÅL 11 IT-SCREENING AF RESSOURCER OG BEHOV 17 GOD ORGANISERING GIVER ET SOLIDT FUNDAMENT 21 SOCIAL IT I PRAKSIS 25 IT FRIVILLIGE GØR EN FORSKEL 31 SØG INSPIRATION OG VIDEN

4 SOCIAL IT TIL ALLE Denne guide giver inspiration til kommunale forvaltninger, der ønsker at sprede og implementere social it til mennesker med funktionsnedsættelser. Guiden er til dig, der er ansat i en kommunal forvaltning og har ansvar for ledelse, udvikling eller drift af sociale tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser. Du kan også bruge guiden, hvis du er ansat i en regional afdeling. Social it er it, der bruges til at kommunikere, fastholde sociale relationer, indgå i socialt samvær, lege, lære og få nye kompetencer. It, som borgere med funktionsnedsættelse kan bruge til social kontakt og interaktion med andre mennesker. Det kan fx være Skype, YouTube, apps med spil, og meget mere. Social it er ikke smart home-teknologi og sundhedsteknologi. Guiden har særlig fokus på, hvordan I i kommunen kommer godt i gang med: at udarbejde en vision, udforme målsætninger og organisere arbejdet med social it at dele viden, systematisere indsatsen, samarbejde og iværksætte fælles strategier mellem forvaltningen og kommunens sociale tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser. 04

5 Bostederne har brug for løbende it-support og tilførsel af ny viden og inspiration om social it, der kan anvendes i praksis. Kommunikationskonsulent, Region Hovedstaden Kun ca. 10 % af de sociale tilbud får støtte til arbejdet med social it fra den kommunale forvaltning. Mennesker med funktionsnedsættelser, der benytter sociale tilbud som bosteder, dagtilbud mv., har ikke samme adgang til social it som andre borgere. Der er behov for en øget opmærksomhed på de muligheder, social it kan give dem i forhold til kommunikation, udvikling og fastholdelse af sociale netværk, leg og læring. En væsentlig forudsætning er, at kommunerne og de sociale tilbud etablerer et strategisk samarbejde for at styrke og sprede brugen af social it til gavn for borgerne på de sociale tilbud. Mange it-projekter bliver sat i gang på de sociale tilbud af enkelte ildsjæle. Når de sociale tilbud arbejder med it, uden at forvaltningen deltager, risikerer tilbuddene fx, at de ikke får den fornødne tekniske support, økonomisk tilskud og adgang til uddannelsesmidler og netværk med andre sociale tilbud eller relevante videnpersoner. Forvaltningen kan omvendt gå glip af vigtig dokumentation fra tilbuddene og viden om effekten af arbejdet med social it. Kommunen vil heller ikke få eventuelle stordriftsfordele i forbindelse med indkøb. Derudover risikerer forvaltningen, at der opstår store forskelle i kvaliteten af de it-muligheder borgerne tilbydes på kommunens tilbud. Denne guide giver ideer og råd til kommunernes strategiske indsats med implementering af social it på de sociale tilbud. I praksis vil implementeringsguiden kunne give inspiration til alle former for teknologi-implementering. 05

6

7 En vision for arbejdet med social it skal indeholde en myndighedsstrategi, der tydeliggør, hvordan arbejdet med social it skal vægtes sammenlignet med øvrige ydelser i kommunens sociale tilbud. FRA VISION TIL KONKRETE MÅL Centerleder, Svendborg Kommune VISION Udpeg ansvarlige Lav konkrete mål Udform handlingsplan IT-SCREENING Økonomi Kompetencer Teknologi Behov og interesser hos borgerne ORGANISERING Udpeg tovholder i kommunen Organiser samarbejdet med tilbuddene Organiser samarbejdet med øvrige it-leverandør, frivilligcenter mv. Mindre end 25 % af landets kommuner og regioner havde i 2012 en vision for brugen af social it på deres bosteder. Kun få bosteder kendte til de eksisterende visioner. Nogle kommunale forvaltninger har en samlet vision for fx det sociale område, hvor it indgår som et element. Fordelen ved en tydelig vision for social it er, at den skaber helhed og sammenhæng i den kommunale indsats. Skal arbejdet med at implementere social it lykkes, skal visionen kunne omsættes til konkrete mål for både forvaltningen og de sociale tilbud. Hvis kommunikation og social it er beskrevet som en del af det pædagogiske arbejde med borgeren, er der en god mulighed for, at arbejdet bliver prioriteret i en travl hverdag på de sociale tilbud. For at synliggøre arbejdet med social it og give det den nødvendige prioritering, kan visionen indeholde mål om, at it skal indgå i de pædagogiske planer på tilbuddet og i borgerens 141-handleplaner. PRAKSIS Inddrag borgerne Søg ny viden om it Spred interesse Følg op og juster Dokumenter og evaluer resultater 07

8 I Aarhus Kommune formulerer man i begyndelsen af 2012 et program for velfærdsteknologi på det sociale område. Programmet har til formål at koordinere it-projekter, indsamle og dele viden samt styrke kommunens fokus på, hvilke teknologier man vil arbejde med, og hvilke resultater man vil opnå. Der er udpeget medarbejdere, der har et særligt fokus på at implementere programmet. Visioner og mål skabes i samarbejde mellem kommune og sociale tilbud De konkrete mål for arbejdet med implementering af social it bør I formulere i dialog med ledere og nøglepersoner på de sociale tilbud. Det er dem, der kender borgernes potentiale og forudsætninger, og som får implementeringen til at lykkes i hverdagen. Forvaltningen skaber de overordnede rammer og muligheder i kommunens vision for social it. Det er vigtigt, at både forvaltning og sociale tilbud oplever hinanden som konstruktive samarbejdspartnere i at formulere vision og mål, da det vil gøre implementeringen af mål for social it levedygtig. Ofte har kommunens forvaltning og de sociale tilbud forskellige afsæt for arbejdet med vision og mål. Det afgørende er, at målene er forenelige inden for den overordnede vision om social it. Det er vigtigt, at I har en åben dialog og skaber forståelse for ønsker og eventuelle bekymringer for arbejdet med social it. Forvaltning og tilbud kan have forskellige bevægegrunde: Måske er det sociale tilbud optaget af borgerens livskvalitet og mulighed for større indflydelse på eget liv via social it, mens forvaltningen er mere optaget af potentialet for at effektivisere det pædagogiske arbejde, når borgerne får adgang til social it. Når kommunens vision bliver omsat til konkrete og operationelle mål, er det væsentlige, hvordan I løbende skaber fælles ejerskab til visionen og målene, så I sammen kan skabe sociale forandringer for borgeren. Spørgsmålet er her, hvor mange og hvem der med fordel kan tage del i formulering af visioner og mål og hvem der er involveret i den efterfølgende indsats i praksis. 08

9 I Aarhus Kommune har det pædagogiske personale på bosteder godt indblik i, hvilke teknologier der er relevante for borgerne. Kommunen har haft stor glæde af at få en økonomimedarbejder til at hjælpe bostederne med at dokumentere personalets teknologiarbejde fx ved at udforme business cases og evalueringsdesign. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Formulering af vision og mål kræver afklaring af de organisatoriske rammer: Hvad er jeres formål med at formulere en vision og mål for arbejdet med social it? Vil I udforme en særskilt vision for henholdsvis børn/unge og voksenområdet, eller en fælles vision for begge områder? Hvordan kan borgernes stemme inddrages i formuleringen af vision og mål? Handicapråd i kommunen, beboer- og brugerråd på tilbuddene og evt. pårørende er vigtige interessenter Hvor i forvaltningen skal der være tovholder(e) på den samlede proces? Hvilke rammer - politiske, økonomiske, organisatoriske og kompetencemæssige, skal visionen og målene formuleres inden for? Hvordan vil I sikre et godt samarbejde mellem forvaltningen og de sociale tilbud om visionen? Hvordan vil I sikre, at vision og mål efterfølgende gøres kendt og anerkendt af alle? Hvordan skal de formidles? TIP 1 Placér ansvaret for at tilrettelægge processen med at udarbejde vision og målsætninger i forvaltningen. Det giver jer mulighed for at tænke målene ind i den samlede kommunale strategi på det sociale område. Inddrag ledere og engagerede nøglemedarbejdere i processen og skab medejerskab. 09

10

11 Der er behov for systematisk og opdateret viden om brugen af social it i praksis, så vi sikrer, at de gode erfaringer spredes til andre sociale tilbud og kommuner. IT-SCREENING AF RESSOURCER OG BEHOV Handicapchef, Kolding Kommune VISION Udpeg ansvarlige Lav konkrete mål Udform handlingsplan IT-SCREENING Økonomi Kompetencer Teknologi Behov og interesser hos borgerne ORGANISERING Udpeg tovholder i kommunen Organiser samarbejdet med tilbuddene Organiser samarbejdet med øvrige it-leverandør, frivilligcenter mv. PRAKSIS Inddrag borgerne Søg ny viden om it Spred interesse Følg op og juster Dokumenter og evaluer resultater 70% af bostederne oplever, at de har et stort behov for viden om og uddannelse i social it. Når I sætter nye initiativer i gang med social it, er det vigtigt, at I får et godt overblik over kommunens og tilbuddenes erfaringer med it. Sørg samtidig for at få kendskab til medarbejdernes faglige kompetencer og viden om social it både på de sociale tilbud og i forvaltningen. Ved at gennemføre en it-screening sammen med borgere, medarbejdere og ledelse på de sociale tilbud, kan I fx få viden om medarbejdernes kompetencer, og hvilken it der allerede findes på tilbuddene. Som en del af it-screeningen kan I stille jer selv følgende spørgsmål: Hvilken it har det sociale tilbud og den enkelte borger allerede til rådighed? Hvad bruges teknologien til? Hvilke ønsker til og behov for social it har borgerne på tilbuddene? Hvad vil de gerne bruge it til? Hvad er tilbuddets økonomiske og personalemæssige ressourcer med hensyn til at arbejde med social it? Hvilken viden har medarbejderne i forvaltningen om it? 11

12 Der mangler folk, som har kompetencer og viden om social it i både forvaltning og på de sociale tilbud Handicapchef, Kolding Kommune Det er særligt vigtigt, at I undersøger og sammen formulerer, hvad der er formålet med it-indsatsen. I kan bedst formulere meningsfulde og retningsgivende mål med borgerens og medarbejdernes input. Herefter kan I begynde arbejdet med social it til borgere på de sociale tilbud. Tag udgangspunkt i de behov, som teknologien skal understøtte, frem for i en ny smart teknologi. Spørg hellere: Hvad har borgeren brug for støtte eller hjælp til? end: Hvilken ny applikation findes der? Med overblikket over kompetencer og viden om it kan I iværksætte initiativer, der styrker medarbejdernes og ledelsens kompetencer til at bruge it. En måde at understøtte videndeling og erfaringsudveksling på er at etablere netværk og arrangere temadage, fyraftensmøder m.m. Her vil I være en naturlig drivkraft for arrangementerne. Erfaringer fra kommuner, der har arbejdet med social it, viser, at nogle sociale tilbud ikke kan løfte den type opgave. Forvaltningen kan med fordel stå for at planlægge, gennemføre og følge op på arrangementerne. I Aarhus Kommune opfordrer man til videndeling, når medarbejdere har været på konferencer og messer om it. Fx har to socialrådgivere skrevet på kommunens intranet om deres oplevelser fra Digitaliseringsmessen. Der er også flere eksempler på, at medarbejdere eller borgere underviser hinanden i at bruge relevante apps. TIP 2 Udpeg superbrugere blandt borgere med særlig interesse for it til at bidrage til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Superbrugerne kan fx hjælpe ved at støtte og motivere andre borgere og medarbejdere i at bruge it samt hjælpe med at løse mindre tekniske problemer. 12

13 Hent inspiration fra it-ambassadører I kan hente inspiration fra pædagogisk personale, der har erfaringer med og interesse for at bruge social it sammen med mennesker med handicap. En række kommuner og regioner arbejder med at uddanne medarbejdere til itambassadører. En it-ambassadør har til opgave at støtte og vejlede sociale tilbud for mennesker med funktionsnedsættelser i at bruge social it. It-ambassadørerne skal give inspiration og dele egne erfaringer. It-ambassadører er ikke professionelle it-supportere og kan typisk ikke hjælpe med installering, opsætning og vedligeholdelse af it-systemer m.m. I må derfor selv tilbyde support til tilbuddene. Behovet for teknisk support er stort på de fleste sociale tilbud, og kan være afgørende for, om det lykkes at implementere teknologi på tilbuddet. Læs mere om it-ambassadører på: REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Hvordan får I viden om medarbejdernes it-kompetencer både på forvaltnings- og tilbudsniveau? Hvordan vil I bakke op om kompetenceløft i forhold til social it? Skal det være fx uddannelsesforløb og sidemandsoplæring? Og hvordan finansieres det? Hvilke fordele og muligheder får I ved at etablere netværk for det pædagogiske personale og ledelse på tilbuddene? Hvordan kan I bedst dele viden og erfaringer mellem tilbuddene og mellem kommune og tilbud? Overvej om I vil have besøg af it-virksomheder, der kan præsentere it-løsninger for jer. På hvilke måder kan I trække på viden og erfaringer hos samarbejdsparter, videnpersoner, pårørende m.fl.? Hvordan kan I bruge it-ambassadører? TIP 3 Giv medarbejderne på de sociale tilbud og i forvaltningen mulighed for at låne fx computere, ipad eller andet med hjem, så de kan øve sig i at bruge det. 13

14

15

16

17 Der skal være et fælles VI mellem kommune og bosted, når arbejdet med social it skal sættes i gang. Udviklingskonsulent, Vejle Kommune GOD ORGANISERING GIVER ET SOLIDT FUNDAMENT VISION Udpeg ansvarlige Lav konkrete mål Udform handlingsplan Organisering og samarbejde er nøgleord, når I går i gang med at omsætte vision og mål for social it til praksis sammen med de sociale tilbud. Et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommune og sociale tilbud er grundstenen i en vellykket implementering af målene for social it. Det er vigtigt, at kommunen koordinerer samarbejdet med de enkelte sociale tilbud, da I har et tværgående overblik over it-arbejdet på de sociale tilbud og det IT-SCREENING Økonomi Kompetencer Teknologi Behov og interesser hos borgerne er på tilbuddene, at hverdagens succeser og vanskeligheder udfolder sig. Derfor skal ledelsen på tilbuddene involveres fra start. Det gør vejen fra visioner og mål til handling og forandring kortere. Ledelsen har den bedste indsigt i forhold som ressourcer, organisation og kompetencer, der skal tages højde for på tilbuddet. ORGANISERING Udpeg tovholder i kommunen Organiser samarbejdet med tilbuddene Organiser samarbejdet med øvrige it-leverandør, frivilligcenter mv. PRAKSIS Inddrag borgerne Søg ny viden om it Spred interesse Følg op og juster Dokumenter og evaluer resultater TIP 4 Inddrag ledelsen på tilbuddene. Ledelsen skal igangsætte og motivere på det lokale tilbud og følge op og anerkende medarbejdernes indsats med social it. Det gælder også, hvis det er op ad bakke. Tilbyd gerne ledelsen dialog og sparring - fx på fælles ledelsesmøder. 17

18 Kommunens forvaltning skal tage større del i tilbuddenes indsatser med social it, og vi skal finde ud af, hvor vi skal sætte ind. Fuldmægtig, Aarhus Kommune Her er nogle ideer til, hvordan I kan organisere indsatsen med social it: Etablér en gruppe med repræsentanter fra forvaltningen og fra tilbuddene, som koordinerer indsatsen på tilbuddene og deler viden, erfaringer og idéer Udpeg en eller flere it-tovholdere på tilbuddene, der er rollemodeller i forhold til få indsatsen til at lykkes fx via videndeling og kommunikation om erfaringer Sørg for, at it-tovholderne har et særligt ansvar for indsatsens fremdrift og en særlig interesse for arbejdet med teknologi Tildel it-tovholderne tid til arbejdet, fx som ekstratimer eller omfordeling af opgaver. I Gentofte Kommune er der nedsat en task force, der består af en gruppe medarbejdere, som arbejder med børn og voksne med handicap. Task forcen har til opgave at synliggøre, koordinere og supervisere de forskellige indsatser og projekter om velfærdsteknologi, som kommunens sociale tilbud arbejder med. Solid organisering, gode kommunikationsveje og tæt samarbejde er vigtige byggestene både i opbygningen af it-samarbejdet mellem kommune og de sociale tilbud og når de sociale it-værktøjer er integreret i hverdagen, hvor borgerne har glæde af dem. Erfaring fra it-projekter viser, at det er nødvendigt at fastholde fokus på it-arbejdet i hverdagen efter implementeringen, så borgerne får den støtte, de kan have behov for fra personalet. Som en del af it-arbejdet er det vigtigt, at er der en tydelig rollefordeling mellem alle involverede parter. Find ud af, hvem der med fordel kan indgå i samarbejdet om de opgaver, I skal løse. Det er godt at involvere så mange i borgerens netværk som muligt, så der altid er fx medarbejdere og pårørende, der kan støtte borgerne på tilbuddet i at bruge social it. 18

19 SAMARBEJDSPARTNERE Overvej hvilke samarbejdspartnere og sociale tilbud, der kan have relevante erfaringer, I kan trække på eller som I kan samarbejde med. SOCIALE TILBUD IT-VIRKSOMHEDER KOMMUNAL FORVALTNING FRIVILLIG CENTRE ØVRIGE PARTNERE Kommunikationscentre, handicapråd mv. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Hvordan vil I organisere samarbejdet om socialt it til mennesker med funktionsnedsættelser - i forvaltningen og med tilbuddene? Skal der være en tovholder fra jeres forvaltning for indsatsen med social it? Hvordan vil I kommunikere med tilbuddene? Hvordan vil I formidle jeres indsats til andre relevante parter? 19

20

21 SOCIAL IT I PRAKSIS VISION Udpeg ansvarlige Lav konkrete mål Udform handlingsplan IT-SCREENING Økonomi Kompetencer Teknologi Behov og interesser hos borgerne ORGANISERING Udpeg tovholder i kommunen Organiser samarbejdet med tilbuddene Organiser samarbejdet med øvrige it-leverandør, frivilligcenter mv. 73 procent af bostederne trækker ikke på erfaringer med social it fra andre bosteder. Hvis indsatsen med social it skal være succesfuld, skal I tage udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og forudsætninger. Pris, behov for teknisk support og krav til personalets kompetencer har naturligvis også betydning for valg af teknologi. De sociale tilbud, der arbejder med social it, vil i nogle tilfælde have kendskab til teknologier, der er relevante at introducere og afprøve med brugerne af tilbuddet. Meget ofte vil medarbejderne på de sociale tilbud have behov for flere input til, hvilke teknologier der findes fx nye apps til kommunikation og dagstruktur, tablets, mailprogrammer og nye typer touchskærme. Spørgsmålet er, hvordan I kan etablere et stærkt samarbejde om videndeling og kompetenceudvikling mellem forvaltningen og de sociale tilbud? Der er mange fordele ved at dele viden, det kan derfor være en god ide at have en central videnperson. PRAKSIS Inddrag borgerne Søg ny viden om it Spred interesse Følg op og juster Dokumenter og evaluer resultater TIP 5 Send en task force fra forvaltningen fx psykiatri- og handicapafdelingen på relevante konferencer som fx den årlige IKT-Messe og messen Health & Rehab Scandinavia. Organisér en inspirationstur sammen med ledelse og medarbejdere fra forskellige tilbud i kommunen. Meld jer ind i faglige netværk med fokus på kommunikation og teknologi for at holde jer opdateret og ajour. Der findes forskellige netværk som fx ISAAC eller Nordic Innovation Network for WelfareTechnology 21

22 Nogle tilbud omgås kommunale it-restriktioner ved ikke at fortælle forvaltningen om deres arbejde med teknologi sammen med brugerne. Tilbudsleder, Vejle Kommune Nogle kommuner har afsat puljemidler til at støtte arbejdet med velfærdsteknologi fx har Varde og Skanderborg Kommuner sat penge af til projekter og it-investeringer. Det er en god idé at indhente viden om tilgængelige midler og formidle eventuelle muligheder for finansiering eller medfinansiering videre til de sociale tilbud. Et væsentligt spørgsmål er, om en it-indsats kræver, at personalet får nye kompetencer, og om der kan sættes ressourcer af til det? Uanset hvordan økonomien ser ud, er det fornuftigt at undersøge, om der er andre relevante teknologier, som er billigere eller gratis at anskaffe. Det kan være fx apps og tablets, der oftest er langt billigere end programmer og specialdesignet hardware. Fx er flere specialskoler begyndt at anvende tablets og apps i undervisningen. I nogle kommuner tillader forvaltningen ikke, at personale og brugere på sociale tilbud benytter bestemte hjemmesider såsom Facebook på kommunens computere på tilbuddet. Her er det vigtigt, at forvaltningen overvejer en mere åben politik. Mange kommuner har selv ganske populære Facebook-sider, og dem skal man også kunne bruge på kommunens computere. Derudover er det væsentligt, at de sociale medier kan anvendes i det pædagogiske arbejde, uanset om det borgerens egen eller personalets computer. Hvad gør I i jeres kommune? REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Hvilket behov hos borgeren skal social it understøtte? Hvilken social it skal borgeren tilbydes? Hvem skal have ansvaret for viden om eksisterende it løsninger? Hvordan kan I mest effektivt indsamle og dele viden om projekter og brug af social it i jeres kommune? Hvordan kan I støtte arbejdet med social it med hensyn til ressourcer og teknisk support? Hvad ønsker I af dokumentation og viden om resultaterne af arbejdet med social it på tilbuddene? Hvordan håndterer I restriktioner i kommunens it-politik? Og hvordan kan I bidrage med at løse tilbuddenes behov for adgang til web-adresser mv.? TIP 6 Etabler et frirum for ideer, inspiration og dialog om social it. I samarbejde med tilbuddene kan I formulere, afprøve og lege med projektidéer om social it - og samtidig give hinanden konstruktiv sparring på, hvordan ideerne gennemføres i tråd med kommunens vision og mål. TIP 7 Der er meget god læring og viden at hente via YouTube og Google - fx kan I finde instruktionsvideoer på YouTube. I kan også finde viden på leverandørers og udvikleres hjemmesider ved at søge på et konkret produkt. Der findes også Facebook-grupper om fx apps og konkrete temaer og nogle it-firmaer har en side på Facebook. 22

23

24

25 IT FRIVILLIGE GØR EN FORSKEL It-frivillige er mennesker med gode it-kompetencer, der er interesseret i at inspirere og hjælpe mennesker med funktionsnedsættelser og evt. deres støttepersoner i at bruge social it. It-frivillige hjælper borgeren med fx at maile, skype, surfe eller finde musik på internettet. Som noget nyt er nogle kommuner begyndt at arbejde med it-frivillige. It-frivilliges ressourcer øger borgernes mulighed for at anvende computer, internet og sociale medier. Både fordi frivillige har viden, og fordi de ofte har god tid til at støtte den enkeltes brug og læring med it. Det skaber social værdi for borgerne, og det bringer mennesker fra lokalsamfundet ind på de sociale tilbud. Den it-frivillige er tilknyttet et bestemt bosted og kommer regelmæssigt på besøg et par timer typisk en gang hver eller hver anden uge. Her mødes den frivillige med beboere og hjælper med det, der er meningsfuldt og muligt. Det kan ske på flere måder: Den frivillige kan hjælpe enkelte beboere, beboere i små grupper eller hele fællesskabet, fx ved at stå for en internet-cafe. Frivillige kan også hjælpe med support til pårørende og hjælpe det pædagogiske personale med at bruge diverse programmer. 25

26 KLARE AFTALER ER VIGTIGE For beboerne er det vigtigt: For it-frivillige er det vigtigt: at det er klart og tydeligt, hvornår den it-frivillige kommer på tilbuddet at den it-frivillige kommer regelmæssigt at den it-frivillige har gode it-kompetencer og selv kan løse mindre tekniske udfordringer at den it-frivillige er opfindsom og nysgerrig på ny social it, som beboeren gerne vil bruge at den it-frivillige er rolig, empatisk og tålmodig. Det kræver god forberedelse på det enkelte sociale tilbud at samarbejde med it-frivillige. Beboere, personale og ledelse skal have en dialog om de fælles overordnede rammer. It-frivillige bidrager med deres tid, engagement og viden. Omvendt kræver det også tid og opmærksomhed fra ledelse og personale at etablere et frugtbart samarbejde. at opgaverne som it-frivillig er tydeligt beskrevet at tilbuddet har udpeget en ansvarlig kontaktperson for den it-frivillige at alle på tilbuddet kender den it-frivillige og hans eller hendes opgaver at ledelse eller personale giver mulighed for faglig sparring på den frivillige indsats og anerkender denne at stedet og den frivillige løbende afstemmer forventninger til opgaver og den frivilliges indsats at de it-frivillige i kommunen har mulighed for at dele erfaringer med hinanden på enkelte tilbud og på tværs af tilbud. Det kan fx foregå i samarbejde med frivilligcentret i kommunen. Det kan er hjælpsomt for det enkelte bosted, at kommunen har drøftet og besluttet, hvordan kommunen kan bidrage til at understøtte de enkelte bosteder i at få it-frivillige til at hjælpe med it-arbejdet. TIP 8 Hent inspiration til kommunens indsats med it-frivillige på Konkrete eksempler på it-frivilligt arbejde, kommunalt samarbejde med frivilligcenter og de sociale tilbuds rolle mm. 26

27 Samarbejde med frivilligcentret Rekruttering af it-frivillige kan med stor fordel ske i samarbejde med det lokale frivilligcenter, som omdrejningspunktet for frivilligt arbejde i lokalsamfundet. Her hjælper man med at rekruttere frivillige, kvalificere dem gennem kurser og støtte nye initiativer. Frivilligcentrene kender de lokale frivillige foreninger og kan pege på relevante samarbejdsrelationer i fx et initiativ med it-frivillige på et bosted. Frivilligcentrene kan hjælpe bostederne med at finde it-frivillige gennem deres netværk, opslag og den landsdækkende frivilligportal Hvor meget frivilligcentret kan hjælpe med, kan I afklare sammen med frivilligcentret og de sociale tilbud. It-frivillige er en ekstra ressource It-frivillige er ikke en del af den pædagogiske normering på det sociale tilbud. Og det er vigtigt for både borgere, personale og it-frivillige, at der er fælles klarhed over, hvad den it-frivillige kan bidrage med og hvor grænserne for frivillighed går. De it-frivillige indgår i samarbejdsrelationer på bostedet, men er ikke en del af personalet. Derfor er det vigtigt, at de it-frivillige er knyttet til netværk med andre it-frivillige. Det kan være i frivilligcentret eller en frivillig forening. It-frivillige fra lokale virksomheder It-frivillige kan desuden rekrutteres i samarbejde med lokale virksomheder, der har it-kyndige medarbejdere. Virksomheden kan fx som en del af deres CSR-strategi anbefale sine medarbejdere at blive it-frivillige og på forskellig vis bakke initiativet op. Nogle virksomheder opfordrer medarbejderne til frivilligt arbejde et antal timer i arbejdstiden. I andre virksomheder har medarbejderne fleksible arbejdstider, så de kan udføre frivilligt arbejde inden for den normale arbejdstid. Frivilligcentrene kan være behjælpelige med at etablere selve samarbejdet. 27

28 [ ] It-frivillige på de sociale tilbud i kommunen Forslag til opgaver og rollefordeling 1 2 Annoncering og rekruttering af it-frivillige - Bostedet i samarbejde med frivilligcentret og frivillig- jobportalen UDVÆLGELSE AF IT-FRIVILLIGE - Det sociale tilbud evt. med bistand fra frivilligcentret i kommunen 3 4 MODTAGELSE & MATCH AF IT-FRIVILLIGE OG BORGERE - Det sociale tilbud evt. med støtte fra fælles materiale fra kommunen LØBENDE OPFØLGNING PÅ DE IT-FRIVILLIGE - Kontaktperson til den it-frivillige på det sociale tilbud en leder eller nøglemedarbejder 5 ORGANISERING AF DE IT-FRIVILLIGE - Frivilligcentret i kommunen opbygger netværk

29 Gribskov Kommune har i samarbejde med frivilligcentret, ledere og medarbejdere på de sociale tilbud og handicaprådet udviklet en samarbejdsmodel om itfrivillighed. Kommunen indsamler de sociale tilbuds/beboernes ønsker til it-frivillig hjælp. Tilbuddene udarbejder jobannoncer, som frivilligcentret og kommunen distribuerer via bl.a. www. frivilligjob.dk. Frivilligcentret modtager henvendelser fra frivillige og matcher disse med tilbuddene, som samarbejder i det daglige med de it-frivillige. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Hvordan kan it-frivillige bidrage til at iværksatte kommunens strategi for social it på de sociale tilbud på handicapområdet eller i socialpsykiatrien? Hvordan vil kommunen etablere et solidt samarbejde med beboere, ledere og medarbejdere på de sociale tilbud og frivilligcentret omkring it-frivillige? Hvordan vil kommunen kunne skabe den bedst mulige dialog med beboere, ledere og medarbejdere om ønsker til it-aktiviteter, som de it-frivillige kan hjælpe med? Og hvilke it-aktiviteter skal it-frivillige ikke hjælpe med? Hvilke redskaber kan sikre, at kommunen og tilbuddene altid tager afsæt i beboernes behov for og perspektiv på it-frivillige? Hvordan vil kommunen kunne understøtte frivilligcentrets og de sociale tilbuds annoncering og rekruttering af it-frivillige? Hvilke tidligere positive erfaringer fra samarbejde med den frivillige sektor findes i forvaltningen, som kommunen kan hente inspiration fra? 29

30

31 SØG INSPIRATION OG VIDEN Der er mange, som beskæftiger sig med velfærdsteknologi såsom spiserobotter og smart home-teknologi. Social it er kun et lille hjørne af arbejdet med velfærdsteknologi og får væsentligt mindre opmærksomhed. Desuden er mangel på systematisk videndeling og dokumentation af arbejdet med social it i kommuner stadig en af de helt store udfordringer. I kan hente mere viden her: Socialt Udviklingscenter SUS har gennem de sidste otte år arbejdet med udvikling og implementering af social it på bosteder for mennesker med funktionsnedsættelser. På hjemmesiden www. socialitlab.dk kan I finde implementeringsværktøjer, forslag til teknologier og betjeningsudstyr, videocases m.m. og Socialstyrelsen har lavet hjemmesiden Bo Liv, der samler viden om projekter og initiativer til fagpersoner inden for botilbudsområdet. Der er et særligt tema om kommunikation på siden. Her kan I få viden om projekter, publikationer og websteder, der relaterer sig til emnet social it. Kommunikationscentre Der er godt 20 kommunikationscentre i Danmark. Kommunikationscentrene er specialundervisningscentre og har stor viden om, hvilke muligheder der findes for kommunikationshjælpemidler og betjeningsudstyr. Kommunikationscentrene kan også være vigtige sparringspartnere i forhold til at afdække, hvilken social it borgeren er i stand til at betjene. De fleste kommunikationscentre er specialiseret i alternativ eller kompenserende kommunikationsteknologi og har kun begrænset erfaringer med sociale teknologier. Praksisfeltet Flere sociale tilbud har arbejdet systematisk med social it. Egmonthøjskolen og Behandlingscentret Østerskoven er nogle af dem. Socialt Udviklingscenter SUS har også samarbejdet med en række sociale tilbud rundt omkring i landet om implementering af social it. På en række af disse tilbud er der blevet uddannet it-ambassadører, der tilbyder rådgivning og vejledning i arbejdet med social it med udgangspunkt i egen erfaring fra praksis. Find navne og kontaktinformationer på it-ambassadørerne på hjemmesiden I foråret 2012 blev Hjælpemiddelinstituttet lagt ind under Socialstyrelsen. På hjemmesiden kan I få viden om Hjælpemiddelinstituttets konferencer, projekter, udgivelser samt adgang til hjælpemiddelbasen. 31

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN IT-frivillige giver værdi til borgere med funktionsnedsættelser Og borgere med funktionsnedsættelse giver værdi til IT-frivillige IT-frivillighed i samskabelse mellem civilsamfund,

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER INDLEDNING Dette ekstramateriale supplerer udgivelsen Guide: IT-frivillige i Kommunen af Socialt Udviklingscenter SUS. Ekstramaterialet indeholder

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder 1. Projektet titel og indhold: Kommunikationsteknologier til understøttelse af kommunikative og kognitive færdigheder hos voksne udviklingshæmmede

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015 Bilag til SOCDIR 10. juni 2015 Punkt 6: Ledernetværk på det specialiserede voksensocialområde Bilag 1: Invitation til ledernetværk Bilag 2: Orientering om invitation til nyt ledernetværk på voksen socialområdet

Læs mere

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid 2 Titel Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering Region Nordjylland Agenda Metode til at udarbejde implementeringsdrejebogen Forankring af EPJ projektet i klinikken Kan det lade

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

VelfærdsInnovation Sjælland

VelfærdsInnovation Sjælland VelfærdsInnovation Sjælland VIS Velfærdsteknologikonference 2015 Sørup Herregård, d. 4. marts 2015 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland www.vi-s.dk Udvælgelse og implementering af velfærdsteknologi

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale

Læs mere