Strategisk analyse og værdiansættelse af Aarhus Elite A/S

Transkript

1 Strategisk analyse og værdiansættelse af Aarhus Elite A/S AARHUS SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES, SOMMER 2016 Vejleder: Otto Friedrichsen Antal anslag: Bachelorafhandling Institut for økonomi, ha-almen 6. semester. Rasmus Nikolaj Mortensen: ÅRHUS UNIVERSITET 1. MAJ 2016

2 Abstract The purpose of the thesis is the valuation of the Danish company Aarhus Elite A/S. Aarhus Elite is a Danish sports club centered on football, which is located in one of the largest cities in Denmark. Due to fluctuation results in their performance concerning the football team, the company has suffered on the accounting. This means the price of their shares has gone down to an all-time low. This thesis contains a strategic analysis, where potential threats, opportunities, weaknesses and strengths of the company will be analyzed. The strategic analysis where divided into two separate parts. The first part contains the internal analysis, where the company s resources analyzed. in this part the human resources, tangible resources, and finally the intangible resources are analyzed this shows that Aarhus Elites strengths lies with their intangible, but most of their opportunities are connected to their human resources, partially their new coach. The second part of the strategic analysis contains which external factors concerning the market that have an influence on Aarhus Elites business. These externals factors include the political, economic, social, and technological aspects. The second part also contains an analysis of the threats inside the industry, where the threats from the other companies where analyzed alongside the threats from, substitute products, buyers, suppliers and new intruders. The next part will contain the financial part, where Aarhus Elites ability to create a profit based on the investments where analyzed. The key components from their accounting where picked out and analyzed. The numbers deducted from the financial analysis where used alongside the strategic analysis to determine a budget, and a weighted average capital cost. The weighted average capital cost where calculated with the estimated variables and ended up at 4.57%. The budget and the average capital cost where used to determine the price of their shares. The analysis shows at share price of 0.27, which is 0.03, lower than the actual price. The share price of 0.27 is an estimated guess at the price, and therefore a sensitivity analysis where conducted to show the effect of changes in the budget, and the weighted average capital cost. Based on the analysis s in the thesis it was concluded that Aarhus Elites share was overestimated, which meant that it was not seen as a sound investment.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Kildekritik Virksomhedsbeskrivelse Historie Koncernen Strategisk analyse Intern analyse Mission, vision og værdier Analyse af ressourcer Delkonklusion på intern analyse Ekstern analyse PEST-Analyse Porters five forces Delkonklusion på ekstern analyse Regnskabsanalyse Reformulering af egenkapitalopgørelsen Reformulering af balancen Reformulering af resultatopgørelsen Rentabilitetsanalyse Niveau 1: Delkomponering af ROE Niveau 2: delkomponering af afkastningsgraden Niveau 3: analyse af underliggende drivere Delkonklusion på regnskabsanalyse Budgettering Budgettering af salgsvæksten Budgettering af aktivernes omsætningshastighed Budgettering af driftsoverskud Beregning af WACC Kapitalstrukturen Markedsværdi af virksomheden... 33

4 6.3 Egenkapitalomkostning Estimering af finansielle forpligtelsers afkastkrav Fastlæggelse af WACC Værdiansættelse FCFF-modellen Følsomhedsanalyse Delkonklusion på budgettering og værdiansættelse Konklusion Litteratur Bilag Figur 1: Aktiekursen (Nasdaq, 2016)... 1 Figur 2: Koncernstruktur: (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015)... 6 Figur 3: Reformuleret egenkapital (kilde: egen tilvirkning) Figur 4: Reformuleret balance (kilde: egen tilvirkning) Figur 5: Udvidet DuPont-Model (kilde: Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang s 173) Tabel 1: Reformulering af resultatopgørelsen (kilde: egen tilvirkning) Tabel 2: ROE + ROIC (kilde: egen tilvirkning) Tabel 3: Drivere for finansiel gearing (kilde: egen tilvirkning) Tabel 4: Drivere for ROIC (Kilde: egen tilvirkning) Tabel 5: Overskudsgradens underliggende drivere (kilde: Egen tilvirkning) Tabel 6: Omsætningshastighedens underliggende drivere (kilde: egen tilvirkning Tabel 7: Historisk salgsvækst (kilde: egen tilvirkning) Tabel 8:Budgetteret salgsvækst (kilde: egen tilvirkning) Tabel 9: Budgetteret AOH og NDA (kilde: Egen tilvirkning) Tabel 10: Driftsoverskud (Kilde: Egen tilvirkning) Tabel 11: Kapitalstruktur for Aarhus Elite 2014/2015 (kilde: Egen tilvirkning) Tabel 12: Markedsværdi 15/16 (kilde: Egen tilvirkning) Tabel 13: Tolkning af beta (kilde:regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang s53) Tabel 14: Værdiansættelse FCFF-modellen (Kilde: Egen tilvirkning) Tabel 15: Følsomheds tabel (Kilde: Egen tilvirkning)... 40

5 1. Indledning I Danmark er fodbold den mest populære sportsgren, med klart det største antal tilskuere på et år. Der kommer på et år mere end tre gange så mange tilskuere til fodboldkampe i den bedste danske liga, end der kommer til håndboldkampe i den bedste liga, som det kan ses i bilag 1. Dette betyder dog ikke at det altid går lige godt økonomisk for de klubber, som er en del af den bedste danske liga. AGF fodbold har de seneste mange år skiftet mellem at ligge i den bedste danske liga, og den næstbedste. Det har selvfølgelig en betydning på, hvordan aktiekursen forløber sig, og den store usikkerhed omkring klubben afspejler sig også i den nuværende aktiekurs. I sportsgrene er økonomien selvfølgelig afhængig af antallet af tilskuere, og det gennemsnitlige tilskuertal for den bedste liga, og den næstbedste liga i dansk fodbold har en stor forskel, som ses i bilag 2. Som sagt har disse ting indflydelse på aktiekursen, hvilket også tydeligt kan ses i Figur 1 nedenfor. Figur 1: Aktiekursen (Nasdaq, 2016) Aktiekursen for Aarhus Elite A/S ligger altså på 0,3 i marts måned 2016, hvilket må siges ikke at være højt. Den har de sidste mange året været meget lav, men havde dog noget fremgang i midten af Dette var også året Aarhus Elite blev etableret, og de efterfølgende år blev Aarhus Elites forretningsområde også udvidet til at indeholde flere forskellige sportsgrene. Disse blev dog afhændet i 2009, og den nye mere slanke forretningsmodel skulle have mere fokus på Atletion og AGF Fodbold (A/S, 2016) 1.1 Problemformulering De dårlige resultater leveret af Aarhus Elite, og store usikkerheder omkring virksomheden har drevet aktiekursen i bund. Følelser er en stor del af mange sportsgrene, og det kan være svært at se om en 1

6 investering i aktien ville ske på baggrund af fornuft, eller på baggrund af ens forhold til klubben, og ønske om at klubben klare sig godt. Derfor er følgende problemformulering opstillet: Med baggrund i en strategisk analyse og en analyse af regnskabet udarbejdes en værdiansættelse af Aarhus Elite A/S for at fastslå, hvorvidt aktien er fastsat til en rimelig pris og om det i så fald kan anses som en god investering. For at svare på ovenstående hovedspørgsmål om opsættes følgende underspørgsmål under den strategiske analyse: - Hvilke interne styrker, og svagheder har Aarhus Elite A/S - Hvilke faktorer fra omverdenen har indflydelse på Aarhus Elite A/S indtjeningsmuligheder - Hvordan ser branchesituationen ud for Aarhus Elite A/S. For Regnskabsanalysen er der opsat følgende underspørgsmål: - Hvordan har regnskabet udviklet sig de seneste 5 år. - Hvilke økonomiske risici Står Aarhus Elite A/S over for. Til værdiansættelsen opsættes følgende underspørgsmål: - Er aktien over eller undervurderet. - Hvor følsom er aktien over for ændringer i variablerne - Er aktien en god eller dårlig investering. 1.2 Metode Ved indledningen beskrive Aarhus Elites nuværende situation, og aktiekursen der ville blive benyttet senere i afhandlingen fastsættes. Yderligere kommer der en kort historie om virksomheden for at give et indblik i, hvor virksomheden kommer fra, og hvordan den adskiller sig fra denne. Hvilke forretningsområder Aarhus Elite operere på vil blive beskrevet sammen med koncernen for at fastlægge, hvilke områder der skal fokuseres på ved analysen. Den strategiske analyse vil blive opdelt i to elementer. Der ville være en intern og ekstern analyse til at fastlægge styrker, svagheder, trusler, og muligheder. Formålet med dette er at analyser, hvilke ikke finansielle værdidrivere der har indflydelse på Aarhus Elite. Den vil således skabe fundamentet for det senere budget 2

7 Den interne analyse vil beskæftige sig med, at analyser hvilke styrker, og svagheder virksomheden internt råder over. Til at gøre dette vil Aarhus Elites værdier, mission, og vision blive analyseret for at få et indblik i, hvad Aarhus Elite har gjort for at opnå disse. Hertil vil der blive lavet en analyse af virksomhedens ressourcer. Denne analyse vil give et indblik, hvilke ressourcer de råder over, og hvordan disse kan skabe konkurrencemæssige fordele. Ressourcerne vil blive opdelt i tre forskellige ressourcer for at give et bedre overblik, over hvert enkelt element. De materielle ressourcer vil blive brugt til, at analyser hvordan forretningsområdet omhandlende faciliteter forholder sig. De immaterielle, og menneskelige ressourcer vil herefter blive benyttet til at analyser forretningsområdet omhandlende fodbold. I den eksterne strategiske analyse vil der blive benyttet en PEST-analyse, og en Porters Five Forces. PESTanalysen har til formål, at analyser hvilke markedsforhold der har betydning på Aarhus Elites indtjeningsmuligheder. Analysen af de politiske, økonomiske, sociale, og teknologiske faktorer vil belyse, hvilke trusler, og muligheder Aarhus Elites står overfor. PEST-analysen bliver altså brugt til at analysere omverdenen, og der vil blive suppleret med en Porters Five Forces til derefter, at analyse branchesituationen. Porters analyser hjælper til at belyse, hvordan Aarhus Elite forholder sig overfor deres konkurrenter, og hvilke styrke og svagheder der forekommer inden for branchen. Regnskabsanalyse vil blive analyseret baseret på de seneste 5 år. Der vil først blive lavet en reformulering af virksomhedens egenkapitalopgørelse, balance, og til sidste deres resultatopgørelse. Formålet med dette er, at adskille de driftsmæssige og de finansielle aktiviteter. Driften er hvad der skaber den primære værdi for virksomheden, og for at lave en dybere analyser er det vigtigt at adskille dem. De reformuleret regnskaber vil også blive brugt til senere at fastlægge budgettet. Der vil efter reformulering komme en analyse af rentabiliteten. Dette gøre for at vise. Hvordan Aarhus Elites evne til at skabe et overskud forholder sig. Analysen vil bygge på den udvidet DuPont-model, og elementerne i modellen vil blive analyseret fra de seneste 5 år. Analysen af rentabiliteten vil give en indikation på, hvordan de tidligere økonomisk har klaret sig. Dette kan bruges til at vurdere, hvordan deres fremtidige rentabilitet ville kunne udvikle sig. Ovenstående analyser vil derefter blive brugt til, at estimere Aarhus Elites fremtidige indtjening. Der vil blive lagt et 5 årigt budget, med en tilhørende terminalperiode. Budgetterne vil blive de første data, der senere vil blive benyttet til at estimere Aarhus Elites aktiekurs. Efter budgettet vil de vægtede 3

8 gennemsnitlige kapitalomkostninger blive estimeret. Dette vil være den anden del af data nødvendig for at værdiansætte Aarhus Elite. Budgettet og de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger bliver herefter brugt til, at værdiansætte Aarhus Elite. Dette ville ske ved hjælp af en discounted cash flow model, og i denne afhandling bliver den indirekte FCFF-modellen brugt. Ved hjælp af FCFF-modellen vil der blive beregnet en aktiekurs, og den udregnet kurs vil derefter blive sammenlignet med den faktiske aktiekurs. Ved hjælp af analysen kan det derfor ses, om aktien er over- eller undervurderet. Der kan derefter vurderes om aktien anses, som en god eller dårlig investering. Da tallene bygger på estimater vil der blive lavet en tilhørende følsomhedsanalyse til at vise, hvordan ændringerne i variablerne kan medføre, hvordan aktiekursen stiger eller falder. 1.3 Afgrænsning Der er i denne afhandling en række afgrænsninger der skal tages højde for. Den første afgrænsning der er blevet foretaget omhandler valget af information. Værdiansættelsen af Aarhus Elite A/S foretages ud fra offentlig tilgængelig information, og relevante bøger omhandlende værdiansættelse. Der har altså ikke været personlig kontakt til Aarhus Elite. Afhandlingen vil ikke indeholde information der er udkommet efter marts måned, da værdiansættelsen bliver opholdt mod aktiekursen fra marts. Regnskabsanalysen er afgrænset til kun at omhandle de fem seneste år, da koncernens forretningsområder i denne periode ikke har haft lige, så store ændringer som tidligere. Disse bliver derfor anset, som de mest relevante i processen til at foretage en budgettering. Endvidere er der foretaget en afgrænsning, at afhandlingen vil lægge sit primære fokus på forretningsområderne fodbold, og faciliteter. Analysen ville derfor ikke inddrage dybtgående analyser omhandlende Århus Elite Fysioterapi. PESTEL-analysen vil ikke blive brugt i afhandlingen, da det vurderes at en PEST-analyse indeholder de vigtigste faktorer der omhandler Aarhus Elite. Lovmæssige faktorer vil blive inddraget under de politiske faktorer. Grunden til dette er at de miljømæssige forhold ikke anses for, at være væsentlige for Aarhus Elite. Teorien bag de udvalgte modeller til at værdiansætte Aarhus Elite vil ikke blive diskuteret, men blot introduceret i deres respektive afsnit. 4

9 1.4 Kildekritik Informationen i denne afhandling er baseret udelukkende på offentlig tilgængelige kilder. Informationerne er primært hentet fra Aarhus Elites regnskaber, hvilket vurderes til at være pålidelige kilder, da rapporterne er revisor godkendt. De offentlige tilgængelige rapporter er derfor primære kilder. Modellerne brugt i afhandlingen bliver præsenteret i bogen Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang 2. udgave. Denne kilde er brugt til opstillingen på rapporten, og gennemgår de valgte modeller. For yderligere information omkring modellerne i opgaven er der blevet benyttet Marketing Management 2. udgave, og Measuring and Managing the Value of Companies 5. udgave. Disse bøger anses for at være troværdige kilder, da blandt andet Marketing Management er blevet brugt til undervisningen på universitetet. Bøgerne er således opfattet, som sekundære kilder. Det er dog nødvendigt at forholde sig kritik til informationerne udgivet at Aarhus Elite, idet informationerne kan være udgivet til at skabe et positiv blik på virksomheden. Derudover skal informationerne hentet på nettet forholdes kritisk, da udgiveren af informationen ikke nødvendigvis har et neutralt synspunkt på virksomheden. Informationerne hentet på internettet vil blive nøje udvalgt, således at utroværdige kilder frasorteres. Internet kilderne er ligesom bøgerne også sekundære kilder. 2. Virksomhedsbeskrivelse 2.1 Historie Den 26. september 1880 blev Aarhus Gymnastikforening stiftet, da ønsket om en idrætsforening i Århus, der på daværende tidspunkt havde et indbyggertal på , stort. (AGF, 2016) Fodbold bliver dog først en del af Aarhus Gymnastikforening i 1902, og det er herfra det for alvor begyndte at tage fart. AGF vinder deres første mesterskab seks år senere i 1908, og fortsætter med at vinde titler helt op til midten af firserne, hvor deres seneste vundne liga trofæ var. Ti år senere vinder de den danske pokalturnering i 1995/1996. Herefter begynder en masse dårlige perioder, med ingen nye trofæer, og dårlige placeringer i ligaen. Der forekommer også op- og nedrykning mellem de to bedste danske ligaer, og AGF s tid som en af de største klubber i Danmark når sin ende. (AGF1, 2016) Navnet Aarhus Elite A/S kom dog ikke til før i 2005, hvor de skiftede navnet, og virksomhedsformen. Fra AGF Kontrakt Fodbold Aps med sin oprindelse i 1978 til Aarhus Elite A/S. 5

10 2.2 Koncernen Som nævnt tidligere, så blev koncernen ændret i 2009 til at indeholde færre forretningsområder. Da denne rapport beskæftiger sig med en regnskabsmæssige periode på 5 år, så kommer dette dog ikke til at have nogen stor betydning. Figur 2: Koncernstruktur: (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) Aarhus Elites struktur ser altså således ud, og har ikke ændret sig meget de seneste 5 år. Der har dog stadig være nogle få ændringer i koncernen de sidste 5 år. I regnskabsperioden 2010/2011 Ejede Aarhus Elite A/S 90% af Århus Elite Display Car Rental A/S, og 51% af Dioh Williams Playersponsorat Aps. Aarhus Elite havde yderligere en andel på 17% i Tivoli Friheden A/S. Disse Andele eller delvist ejede forretningsområder er dog siden blevet afskaffet. (A/S, Aarhus Elite, 2010/2011) Aarhus Elites forretningsområder indeholder aktiviteterne fodbold, og faciliteter. Inden for fodbold er der tale og driften af AGF s bedste fodboldhold og ungdomselite hold, yderligere indeholder fodbold også driften af Århus Elite Stadion Fysioterapi Aps. Aktiviteterne inden for faciliteter indeholder driften af sportsog event faciliteten Ceres Park & Arena, også tidligere kendt som Atletion. Alle disse aktiviteter er 100 % ejet af Aarhus Elite A/S. (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) Der er pr. 30 juni 2015 en aktiekapital på kr. hvilket munder ud i antal aktier. Af disse mange aktier er A-aktier, og B-aktier. A-aktier giver henholdsvis 10 stemmer, mens B-aktier giver 1 stemme. Disse aktier har nominel stykstørrelse på 0,25 kr. (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) 6

11 3. Strategisk analyse I det følgende afsnit vil der blive analyseret en række ikke finansielle værdidrivere, hvilket kan have indflydelse på Aarhus Elites fremtidige indtjeningsmuligheder. Der ville altså således være en Intern strategisk analyse, såvel som en ekstern strategisk analyse. Den interne, og eksterne strategiske analyse bruges til at underbygge det senere opstillede budget. 3.1 Intern analyse Mission, vision og værdier Ifølge Aarhus Elite A/S årsregnskab 2014/2015 er deres mission, vision og værdier følgende: Mission: Med udgangspunkt i AGF Fodbold og Ceres Park & Arena skaber vi værdi for vores aktionærer, samarbejdspartnere, fans og tilskuere (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) Vision: Aarhus Elites vision er på sigt at blive Vestdanmarks bedste fodboldhold og at drive en forretning, der er i balance. Det betyder, at: - AGF Fodbold skal være et af Danmarks stærkeste fodboldhold målt på resultater og talent - Ceres Park & Arena på sigt skal være den førende udbyder af rammerne for sportslige, kulturelle og kommercielle aktiviteter i Østjylland (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) Værdier: Passion, engagement, ansvar, respekt (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) For at forsøge at opnår deres vision om at være Vestdanmarks bedste fodboldhold, så har der været store udskiftninger af spillere blandt A-truppen. Der har været anskaffet ni nye spillere i sommertransfervinduet 2014, mens ti spillere forlod klubben. I vinter transferen blev der anskaffet en ny spiller, mens 3 stoppede. Der er også i sommer transfervinduet 2015 anskaffet ti nye spillere, mens ti har forladt klubben. Disse store udskiftninger har selvfølgelig til formål at styrke truppen hos AGF, med henblik på at nå tættere på visionen (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) Der har i forsøg på at opnå deres vision inden for Ceres Park & Arena været indgået en række samarbejder, med blandt andet Musikhuset Århus, hvilket har resulteret i en koncert med Bryan Adams. Der har også været indgået aftaler med DBU, hvilket har betydet en landskamp på Ceres Park & Arena. Der arbejdes dog stadig med produktudviklingen, og markedsføringen inden for blandt andet udlejning af møde- og event faciliteter, bodsalg, messer og koncerter. (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) 7

12 3.1.2 Analyse af ressourcer Analysen af ressourcer omhandler det at kortlægge virksomhedens ressourcer med henblik på, at skabe et overblik over, hvilke konkurrencemæssige fordele virksomheden råder over. Det kan dog være svært at lave en dybdegående analyse af ressourcer uden form for kontakt med virksomheden, da mangel på information kan forekomme. (Elling & Sørensen, 2005) Materielle ressourcer Materielle ressourcer består af bygninger, lokaliseringen, alder mm. Disse ikke finansielle vækstdrivere skal måle, hvilke ressourcer Aarhus Elite råder over, og hvordan disse kan skabe en værdi for kunderne. Ceres Park & Arena er lokaliseret på Stadion Alle 70, Århus C. og har derfor en meget central beliggenhed (parkarena, 2016). Aarhus Elites faciliteter har altså derfor en relativ central lokalisering, og det er derfor muligt at deltage i diverse arrangementer uden af være afhængig af forskellige transportmidler. Det er en fordel, da personer af alle aldre har mulighed for at deltage uden af skulle være afhængige af, at skulle transporteres af venner eller familie. Der er i forbindelse med Ceres Park & Arena tilknyttet 640 parkeringspladser, hvilket ikke kan siges af være mange til et stadion med en kapacitet til tilskuere. Der finde dog en række parkeringspladser, som kan benyttes ved forskellige arrangementer. Disse er dog placeret henholdsvis mellem 500 m og 3,5 km, hvilket kan blive et problem for nogle gæster. Der kan altså være store problemer med parkeringen, og ligger disse arrangementer på dage, hvor vejret ikke er godt kan det afholde nogle gæster fra at være til stede, da i værste tilfælde gæster skal gå op til 3,5 km for at deltage. Der har også været stor diskussion, hvorvidt løbebanen omkring fodboldbanen på AGF s stadion skulle fjernes. Atletikken er en lille sport med få tilskuere, og fans af AGF er utilfredse med løbebanen, da der kommer større afstand mellem banen og fansene. (Hermansen, 2009) Der er kommet en række forbedringer på AGF s trænings anlæg Fredensvang der har til formål, at forbedre forholdene for A-truppens spillere, og dermed give en bedre sportslig succes. Der er blandt andet i sommeren 2015 blevet lagt nyt dræn i træningsbanerne, nye jordlag, og nyt græstæppe til at forbedre banerne. Nye forbedret baner og nye forbedringer til at håndtere vejret har gjort, at AGF har mulighed for at benytte træningsbanerne i en længere periode i sæsonen, og gerne forbedre deres sportslig niveau. Der har også været nogle forbedringer uden for banerne, hvor der er blevet indrettet kontor, styrketræningsfaciliteter, lokale til at spise, og et hvilerum til spillerne og trænerne involveret A-truppen. Der ville yderligere være en særskilt afdelingen til at indeholde boliger til de ældste talenter. Disse opgraderinger forventes at stå færdig i sommeren 2016, og skulle gerne medvirke til forsøget om at opnå deres fremtidige mål. (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) 8

13 Immaterielle ressourcer De immaterielle ressourcer kan være svære at værdiansætte, da de blandt andet omhandler faktorer som knowhow, patenter, innovative ressourcer, og omdømme. (Elling & Sørensen, 2005) Omdømmet forbundet med Aarhus Elite A/S vurderes til at være højt. AGF har en lang historie, og har næsten altid været placeret i den bedste dansk række. Den lange historie blandet med at AGF er lokaliseret i en af de største byer i Danmark gør, at kendskabsgraden til AGF er stor. Over 1 million danskere siger navnet AGF, som det første når de tænker på byen Århus, og over 3,5 million danskere kender til AGF s brand, hvilket gør at kendskabet til AGF er på niveau med Legos. Derudover er over 80 % af AGF s sponsor tilfredse, og dette signalere at omtalen, og brandværdien forbundet med AGF er stor nok til at gøre det en fordelagtig investering for sponsorer.(elite, 2016) En høj brandværdi har stor mulighed for, at forøge omsætningen hos virksomheden. Efter som de allerede eksisterende sponsor har et højt tilfredshedsniveau, og med den stærke brandværdi har Aarhus Elite mulighed for at tiltrække nye sponsorer, og flere tilskuere. En af de immaterielle ressourcer, som Aarhus Elite råder over er kontraktrettigheder. Disse rettigheder bliver udregnet til kostprisen af spilleren. Altså hvor meget klubben har købt spilleren hos den anden klub for, hertil bliver der lagt agenthonorar, og sign on fees til spilleren (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) Disse rettigheder bliver derefter afskrevet lineært, hvilket betyder at værdi på spilleren ikke er retvisende. Spillerens værdi ville typisk stige, og falde i takt med de sportslige præstationer der bliver leveret. Altså kan kostprisen godt stige i perioden efter, spilleren er blevet fremskaffet. Endvidere kan værdien af spilleren også sagtens falde, da en dårlige præsentationer kan sænke kostprisen, med mere end, hvad der lineært bliver afskrevet. Prisen af en spillere kan også svinge ved fremskaffelse af en ny. Bliver der tilkøbt en bedre spiller til en allerede besat position, så ville værdien af spilleren, hvis plads bliver besat af en anden også typisk falde. På trods af at denne spillere ikke nødvendigvis er blevet sportslig dårligere, så ville værdien kunne falde, da andre klubber ikke er villige til at betale den fulde aktuelle pris for en spillere, som klubben ikke bruger. Nødvendigheden af spilleren hos AGF vil altså falde, og dermed trække prisen ned andre klubber er villige til at betale. Kostprisen på en spillere ville også stige, hvis han spillere på en position, hvor klubben mangler spillere, da villigheden til at sælge ham ville falde. Menneskelige ressourcer Menneskelige ressourcer er åbenlyst en vigtig del af Aarhus Elites værdi. Hele værdien omkring AGF er afspejlet i menneskelige ressourcer, da den sportslige succes bliver afspejlet i succesen hos spillerne. Det er dog ikke kun spillerne der anses, som en menneskelig ressource, men i den grad også, hvilken træner der har besat positionen. En god træner ville kunne hæve det sportslige niveau hos spillerne, og dermed øge 9

14 mulighederne for en højere indtægt hos virksomheden. Forventningerne hos fansene stiger ofte i takt med at der bliver ansat en ny træner, og det er hvad Aarhus Elite gjorde for kort tid siden. I starten af december bliver der offentliggjort en ny træner for AGF ved navn Glen Ridderholm. (AGF2, 2016) Den nye træner har tidligere været træner for den danske u17-landshold, og er dermed vurderet til, at have gode kvaliteter når det omhandler unge spillere. At have en træner der er god til at udvikle unge spillere ville være med til at hæve forventningerne for fremtiden, og dermed tiltrække flere tilskuere, og sponsorer. Stiger forventningerne til fremtiden, så ville det have en positiv effekt på Aarhus Elites regnskab, og i sidste ende ville aktien stige. Det ville også være nemmere tiltrække bedre spillere med en højere forventning til fremtiden. Derudover har Glen Ridderhold stået i spidsen for FC Midtjylland, da de vandt det danske mesterskab i 2014/2015, og forventningerne til at han kan udrette noget for AGF er dermed også blevet større (AGF2, 2016) Det må antages at der har været en lav værdi af den menneskelige ressource, hvis der snakkes om fodboldspillerne associeret med AGF, da der sidste år blev spillet i 1. division. Denne lave ressource mindsker selvfølgelig værdien af Aarhus Elite, og det er dette, som den nye træner Glen Ridderholm skal forsøge at hæve. Der er allerede lagt stor energi på AGF s talentudvikling, hvor der blandt andet har været 10 ungdomsspillere, som har optrådt på diverse landshold. Derudover er der blevet ansat en ny talentchef, som skulle medføre bedre udvikling hos de unge spillere. (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) De nye trænere med erfaring indenfor udvikling af gode ungdomsspillere, og de gode resultater blandt de nuværende ungdomsspillere, betyder at forventningerne til fremtiden for AGF stiger, og dette skulle gerne medføre til en højere indtægt hos Aarhus Elite A/S Delkonklusion på intern analyse Aarhus Elite råder over en række ressourcer, som kan være med til at skabe et overskud til virksomheden. Ressourcerne Aarhus Elite råder over er med til, at skabe konkurrencemæssige fordele for virksomheden, og specielt deres nye menneskelige ressourcer ville have fordele over for deres konkurrenter. Deres nye træner stab, har store erfaringer med ungdomsspillere, og dette ville kunne vise sig at være en stor konkurrencemæssig fordel i fremtiden. Der er dog ikke kun de menneskelige ressourcer, som forholder sig stærkt hos Aarhus Elite, men også brandværdien af AGF er stærk. Kendskabsgraden til AGF er stor, og mange danskere forbinder Århus med AGF, og en af de største styrker hos Aarhus Elite er derfor værdien af deres brand. Af svagheder for Aarhus Elite gælder dog deres faciliteter. Deres fodboldstadion har oplevet stor kritik, og da fodboldstadionet er en stor del af Aarhus Elite, så er det en stor svaghed for virksomheden. Aarhus Elite har altså relative gode vilkår for at opnå en sportslig succes med deres 10

15 nuværende interne ressourcer, hvor deres immaterielle ressourcer anses som en styrke hos Aarhus Elite, hvorimod deres materielle ressourcer kan vise sig at blive en svaghed for klubben. 3.2 Ekstern analyse Den eksterne analyse er relevant til at se på hvilke faktorer, der kan have indflydelse på Aarhus Elites fremtidige indtjening, omkostninger, og trusler inden for branchen PEST-Analyse Politiske forhold (P) Som nævnt tidligere har AGF haft op- og nedture i deres fodboldklub. Der har været op og nedrykninger mellem den bedste danske fodboldrække, og den næstbedste. Dette har selvfølgelig betydning for indtægterne i fodboldklubber, da tv-penge er fordelt efter din placering i ligaen. Det må derfor antages at AGF har fået betydeligt færre tv-penge, da de spillede 1. division frem for superliga. Indtægterne for en fodboldklub er altså forståeligt nok bestemt af den sportslige succes. (TV2, 2015) Det er dog ikke kun tv-penge, placeringen har indflydelse på, men også tilskuertallet, jo flere tilskuer desto flere entre penge ville der komme. Som det fremgår af bilag 2, så har der i gennemsnit fra 2006/2007 sæsonen til 2013/2014 sæsonen været en gennemsnitlig tilskuer forskel på 6407 tilskuer pr. kamp imellem 1. division og Superligaen. Det må derfor antages at der er en stor forskel på indtægterne af entre i, henholdsvis 1. division og superligaen. Liga Strukturen har altså en stor betydning for, hvordan økonomien forløber sig. En ny ligastruktur kunne altså have en stor betydning på, hvordan økonomien i Aarhus Elite, og andre fodboldklubber ville se ud. Dansk boldunion også kaldet DBU har valgt at omstrukturerer den bedste danske ligastruktur fra sæsonen 2016/2017. Den nye struktur ændre antallet af hold i Superligaen, hvor der i den nye struktur ville være 14 hold i ligaen i modsætning til de nuværende 12 hold. Det betyder at AGF vil have større mulighed for at blive i Superligaen, og dermed beholde højere tv-penge, og et højere tilskuertal og dermed også entre større entreindtægter. (TV3, 2015) Champions League er den største europæiske fodboldturnering, hvor 32 af de bedste europæiske hold spiller. Danmark har en kvalifikations plads til Champions League, og der er store penge involveret med denne turnering. Champions League havde for 2014/2015 sæsonen 6,7 milliarder i tv-aftaler, og sponsorer der skulle uddeles mellem de 32 deltagende hold. Der er altså store muligheder for indtægter, hvis man er en del af de 32 kvalificeret hold. (Brock, 2015) Det europæiske fodboldforbund UEFA har dog åbnet op for muligheden af en rekonstruktion af strukturen vedrørende Champions League. Den overvejede ændring i Champions League strukturen betyder at de deltagende hold ville halveres til 16 deltager, frem for de 11

16 nuværende 32. Denne nye format skulle efter sigende åbne for muligheden for større kampe, da de største hold ville spille mod hinanden oftere. Det kunne dog derfor have en effekt på indtægterne blandt de deltagende hold, da større kampe antages at indbringe flere tv-penge, og sponsorer. Desuden ville dette betyde at de tidligere 6,7 milliarder der blev omdelt blandt 32 hold nu kun skulle deles mellem 16. Dette ville dog også betyde at kun de allerbedste hold fra de bedste ligaer ville have mulighed for at deltage. Det er derfor meget sandsynligt at den danske liga ville miste sin ret til at kvalificere sig til turneringen, da danske hold ikke tidligere har klaret sig godt i europæisk sammenhæng. (Ipsen, 2016) Dette har dog ikke kun betydning for tv-indtægterne, men også mulighederne for at styrke den danske liga, og dermed tiltrække flere tilskuere til hver kamp. Det antages at jo bedre kamp der bliver spillet jo højere vil tilskuerantallet blive. For at have muligheder for at spille store kampe er det nødvendigt at tiltrække gode spillere, og hvis den danske liga mister sin mulighed for en europæisk plads, så kan det bliver sværere at tiltrække gode udenlandske spillere, med ambitioner om at spille blandt de bedste hold. Dermed svækkes den danske liga, og mulighederne for lavere indtægt forøges. Ligeledes med at en manglende europæisk plads kan påvirke evnen til at tiltrække spillere til den danske liga, så kan forskerordningen også have en effekt. Forskerordningen går ud på at højtlønnede udenlandske personer, kan komme til Danmark og arbejde til en lavere skat end normale danskere. Hvis udenlandske spillere bliver rekrutteret til Danmark, så kan de i en periode på 5 år betale en skat på kun 26 procent plus arbejdsmarkedsbidrag, så de i alt betaler en skat på 31,92 procent. (Skat, 2016) Dette gør det mere attraktivt for udenlandske spillere at spille i Danmark da den lavere skat er fordelagtig for dem. Ligeledes kan ældre danske spillere, som har været længe i udlandet komme tilbage til Danmark, og få en lavere skatteprocent, hvis de ikke har været skattepligtige i Danmark inden for de seneste 10 år. I finansloven 2011 kom der en ændring der gjorde at danske personer, som har arbejdet i udlandet skulle have en karantæneperiode på 10 år i stedet for de tidligere 5 år. (Finansministeriet, 2010) Det har betydet at den danske liga er blevet mindre attraktiv end tidligere for danske spillere, som har opholdt sig i udlandet. Et tænkt eksempel kunne være at danske tilskuere gerne ville se danske fodboldspillere i danske klubber, og danske spillere der har været i udlandet i længere perioder, og hjemvender til Danmark bliver som regel godt modtaget. Hjemvendte danske spillere ville have muligheden for at tiltrække flere tilskuere til kampene, og dermed øge omsætningen for Aarhus Elite og de andre danske klubber. Den nye forskerordning blev også stærkt kritiseret af sportsdirektøren for FC Midtjylland i 2010, der sagde at dette ville medføre flere udenlandske spillere i ligaen, og at de tidligere havde hentet spillere tilbage på den gamle ordning, som ikke ville vende tilbage til Danmark under de nye. (Hansen, 2010) Økonomiske forhold (E) 12

17 Konjunkturen har ligesom andre virksomheder også en effekt på sportsklubber. Som altid gør en usikkerhed i økonomien at forbrugere skærer ned på, hvilke goder de bruger penge på. At se en fodboldkamp live, ville være en af disse goder der nemt ville kunne skæres ned på. Det er nemt bare at se kampen i fjernsynet, og på denne måde slippe for at betale en høj pris for at komme på AGF s stadion. Konjunkturen ville dog have en større indflydelse på, hvordan sponsoraterne agere. Hvis samfundsøkonomien ikke ser god ud, ville Aarhus Elites sponsor tøve med at investere enten flere penge i virksomheden eller helt stoppe deres nuværende samarbejde. Det kan ses af bilag 3 at der de seneste 5 år ikke har været en stabil udviklingen i Danmarks BNP, og dette må antages at have en effekt på deres sponsorater. Udviklingen i konjunkturen må siges at anses som en lavkonjunktur. Det fremgår dog af Aarhus Elites årsrapporter at sponsorindtægterne de seneste 5 år har haft en generel stigning, men med udsving. Hvis der fortsat vil være en samfundsøkonomiske usikkerhed ville det også have indflydelse på Aarhus Elites usikkerhed vedrørende, hvorledes de fortsat ville bevare deres nuværende sponsorater. Konjunkturen kan dog have en større indirekte indflydelse på antallet af tilskuere, end at forbrugere mener der skal spares penge. Som nævnt tidligere, så har den sportslige succes indflydelse på indtægterne for en sportsklub. Hvis der kommer udsving i sponsoraterne på grund af konjunkturen, så må det antages at den ny lavere indtægt kunne have en indflydelse på mulighederne for at opnå sportslig succes. Den dårligere sportslig succes ville som også nævnt tidligere have en indflydelse på, hvor mange tilskuere der kommer til de forskellige kampe. Sociale forhold (S) Som det fremgår af bilag 2, så har deres været et generelt fald i antallet af tilskuere til superliga kampene for de tidligere år, og hvis interessen for at se fodboldkampe live er faldende, så er det selvfølgelig en stor trussel for Aarhus Elite. Der kommer mange forskellige mennesker til fodboldkampe, og de mere ekstreme personer som støtter klubberne kan også have en indflydelse på tilskuertallet. Hooliganisme er også noget der sker hos de danske klubber, og i 2014 blev 36 personer anholdt i sammenhæng med et arrangeret slagsmål (Pedersen, 2014). Disse personer giver dårlig omtale for de tilhørende klubber, og ikke mindst kan de have indflydelse på andre personers lyst til at tage på stadion. Som sagt kommer der mange forskellige mennesker til fodboldkampe, og ældre personer, eller personer som tages deres børn med til disse fodboldkampe kan skræmmes væk af disse ekstreme og i nogle tilfælde voldelige fans. Skræmmes potentielle fodboldfans og kunder væk fra fodboldkampene, så medføre det selvfølgelig også at Aarhus Elites indtægter falder. 13

18 Teknologiske forhold (T) Tv og internet gør at det er nemmere at følge sit favorit fodboldhold, og dette er selvfølgelig en trussel for Aarhus Elites entreindtægter. Flere og flere tv-udbydere tilbyder at man selv kan sammensætte sine tvkanaler, og personer der før ikke var villige til at betale for store tv-pakker, da de kun brugte få af dem kan nu få alle sports kanaler uden de andre. Da de før betalte for at komme på stadion kan de nu betale for sportskanaler, og undgå at betale entréen for at se kampene live. Ikke nok med at fodboldkampe er blevet nemmere tilgængelige i tv et, så er det også blevet nemmere med internettet. På samme måde, som du kan betale for at få udvalgte kanaler, så kan du også betale for en service som f. eks Viaplay der giver adgang til fodboldkampene. Det er dog ikke kun på denne måde at kampene kan ses. Det er blevet nemmere at finde ulovlige streams på internettet der streamer kampene live, og det er på denne måde nemmere at finde superliga kampene online uden at skulle betale for nogen form for service Porters five forces Leverandørenes forhandlingsstyrke Da Aarhus Elite agere inden for underholdningsbranchen, så kan det være svært at klassificere deres produkter, og hvilke midler deres skal leveres for at deres produkt kan skabe indtjening. En af Aarhus Elites produkter kan dog ses som fodboldspillere. For at underholde deres kunder er det vigtigt, at have fodboldspillere, og disse spillere skal komme et sted fra. En af Aarhus Elites leverandører kan altså derfor ses, som andre klubber. For at få bedre spillere, og dermed bedre underholdning kan det være nødvendigt, at købe spillere fra andre klubber. Forhandlingsstyrken hos klubben, hvor en eventuel ny spillere skal købes kan være svær at definere. Da det bliver handlet med individuelle personer, så har hver spillere deres egne holdningen, og ønsker om hvor de ønsker at spille, og hvad der er bedst for deres karriere. Klubberne selv ville dog også have en stor indflydelse, da priserne for en spiller kan være afhængige af køberen. Forsøger Aarhus Elite at købe en spillere hos en af de konkurrerende klubber ville prisen stige, da konkurrenterne ikke ønsker at Aarhus Elites fodboldhold AGF bliver styrket. I denne situation ville leverandøren have en høj forhandlingsstyrke, hvorimod hvis klubben forsøger at indhente en spiller fra en ikke konkurrerende klub ville den være mindre. Forsøges der at købe en spiller i en lavere række end den AGF spiller i, så ville det være svært at holde på spilleren, da spilleren ofte gerne ville spille for et bedre hold. Det er ikke kun fodbold, hvor det er nødvendigt med en leverandør, men også for Aarhus Elites faciliteter. Ceres Arena kan have plads til gæster, og Ceres Park kan have plads til gæster i forbindelse med koncerter (Parkarena1, 2016). Disse faciliteter bliver forpagtet af Århus Kommune, og anses Århus 14

19 Kommune som en leverandør, så har de en stor indflydelse på Aarhus Elites indtjening. Forpagtningsaftalen har reduceret Aarhus Elites organisation, og dermed større besparelser hos dem. Yderligere har det haft en positiv økonomisk effekt (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015). Det kan dermed konkluderes at Århus Kommune har en stor forhandlingsstyrke, da et stop i samarbejde ville have økonomiske konsekvenser for Aarhus Elite. Derudover har Aarhus Elites en række leverandører i forbindelse med levering af diverse produkter til arrangementer, som f. eks øl, sodavand, og mad. Da der ofte er arrangementer i forbindelse med Aarhus Elite ville det være fordelagtigt at supplere Aarhus Elites med disse goder, da dette kunne give stor omsætning for leverandøren. Det ville derfor være relativ nemt for Aarhus Elite at finde en ny leverandør, hvorimod det ville være svært for leverandøren at skabe et samarbejde med en anden part der husere ligeså store arrangementer. Forhandlingsstyrken hos leverandøren ville i dette tilfælde være lav. Kundernes forhandlingsstyrke Sponsorater er en stor del af indtjeningen, og sponsor indtægterne udgjorde i 2013/ mio. hvor den herefter faldt til 37 mio. kroner. Den samlede omsætning faldt fra 108 mio. til 73 mio. kr. (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) Det kan derfor ses at sponsorindtægterne har stor indflydelse på, hvor stor Aarhus Elites omsætning. Sponsorerne har altså en høj forhandlingsstyrke, da Aarhus Elites omsætning er så afhængige af dem. Er der nogen som helst indikation på, at et samarbejde mellem en sponsor, og Aarhus Elites ikke resulterer i en gunstig situation for sponsoren, så ville de kunne stoppe deres samarbejde uden store konsekvenser. Sponsorerne er ikke afhængige af Aarhus Elites, da de ikke har direkte indflydelse på deres omsætning. For sponsorerne er et samarbejde en form for markedsføringskampagne, mens det for Aarhus Elite er en central del i deres indtjening. Det kan være svært at fastsætte tilskuernes forhandlingsstyrke, da entre og tv indtægterne er regnet sammen i årsregnskabet, og størrelsen betydning kan derfor være uklar. Som nævnt under politiske forhold i PEST-analysen, så uddeles der tv-penge baseret på placering i ligaen. Den samlede pulje tv-penge der skal uddeles er på 74,4 mio. kroner, og denne bliver tildelt tre gange i løbet af året efter henholdsvis 11, 22, og 33 spillerunde (Hansen, 2016). AGF fik for en 9'ende plads efter 11. spillerunde i tv indtægter. Aarhus Elites samlede entre og tv indtægt for 2014/2015 året udgjorde mio. kroner, og for dette regnskabsår har de forholdt sig halvdelen af tiden i den anden bedste række, hvor det antages at tv indtægterne er betydelig lavere. Det kan derfor antages at størstedelen af denne samlede indtægt kommer fra pengene tilhørende med entre. Hvis dette er tilfældet kan tilskuerens forhandlingsstyrke anses for at være stor. I dette er der ikke medregnet at tilskuerne kan have indflydelse på andre økonomiske faktorer. Der er ofte reklamer på forskellige stadioner, og disse kan selvfølgelig kun svare sig, hvis de bliver set. 15

20 Antallet af tilskuere kunne altså således også skabe synergi mellem indtægterne af diverse reklamer. Det ville selvfølgelig også komme en større indtjening på drikkevare og mad, desto flere tilskuere der er til at købe disse. Truslen fra substituerende produkter. Der finde mange alternativer ved fodbold, og sport generelt. Der er mange forskellige sportsgrene at vælge imellem, og hvis kunderne mister interessen for fodbold, så er det mange andre sportsgrene de kan bruge tid på. Dette blandet med at det er blevet nemmere at se kampene hjemmefra gør, at alternativet til at tage på AGF s stadion og se fodbold er stort. Der er derfor en stor trussel forbundet med sportsgrene, og truslen for Aarhus Elite er derfor høj. På samme måde, som tilskuere kan finde andre sportsgrene at se, hvis fodbold ikke længere er spændende for dem, så kan en sponsor også. Hvis der er mange sportsgrene at se, så er der også mange sportsgrene at sponsorere, og truslen for at en sponsor vælger at sponsorere en anden sportsgren er derfor stor. Det samme gør sig gældende om Aarhus Elites faciliteter. Det er mange alternativer til at tage til koncerter eller andre arrangementer. Et substituerende produkt til at gå til koncert kunne f. eks være bare at gå i biografen. Dette ville dække det samme behov for underholdning, og truslen fra substituerende produkter i forbindelse med faciliteter er høj. Truslen fra nye indtrængere. Det er ikke nemt for nye indtrængere at etablere sig inden for den samme branche, som Aarhus Elite. Det kræver en stor kapital er kunne konkurrere med de store klubber, og det er svært bare at købe sig ind i disse. Der er en række forhold der gør, at man ikke bare kan købe sig til succes, og en af disse er UEFA s financial fair play, hvilket går ud på at en klub ikke må have et underskud af en vis størrelse. (UEFA, 2015)Dette sikre sig, at personer med en stor kapital ikke kan overtage en klub, og dermed indskyde mange penge i virksomheden for at gøre den konkurrencedygtig. Det er ikke kun UEFA s regel der gør det svært at konkurrere med de store klubber, også DBU har regler der gør dette sværere. DBU har en række regler med hensyn til stadion der skal overholdes. Der ville skulle bygges et stadion der kan have flere en tilskuere, og det er selvfølgelig ikke nemt at gøre som ny indtrængere på markedet. (DBU, 2013) Nystartede fodboldklubber starter også i de lavere rækker, så hvis der startes fra bunden ville der gå lang tid før truslen ville påvirke Aarhus Elite. 16

21 Dette samme gør sig gældende for faciliteter. Det ville også her kræve en stor kapital at kunne etablere sig på dette marked. Det er altså praktisk talt næsten ikke muligt at trænge ind på dette marked, og være en trussel for de allerede etablerede. Det er dog nemmere at etablere sig på markedet for underholdning i form af koncerter osv. Det ville som sagt kræve en stor kapital, men i modsætning til fodbold, så ville der ikke skulle arbejdes op fra bunden. Det vurderes dog stadig ikke til at være en stor trussel for Aarhus Elite, og generelt er der ikke mange trusler fra indtrængere inden for Aarhus Elites branche. Truslen fra konkurrenter Konkurrencesituationen på fodboldmarkedet anses for at være bred. Der er mange alternativer til fodbold der dækker de samme behov. Det forholder sig dog sådan at inden for selve fodboldklubber er der mange præferencer, og det kan være svært at øge antallet af fans. I dette tilfælde ville der altså være tale om at Aarhus Elite operere sig inden for en branche med heterogene produkter. Der er 12 klubber i den bedste danske række, og disse kæmper uge på uge om, at blive den bedste danske klub. Der er inden for fodbold mange loyale fans der følger de forskellige klubber på trods af deres sportslige resultater, og disse kunder er svære, at få til at skifte klub. En af måderne at anskaffe sig nye fans kunne dog være ved hjælp af sportslig succes, og konkurrenceintensiteten på markedet anses derfor for at være høj. Aarhus Elite har dog et godt grundlag for at være en klub med mange fans, da mange personer holder med deres lokale klubber, og eftersom Århus er en af de største byer ville de have et godt udgangspunkt. Inden for faciliteter er der mange alternativer, og skal der holdes koncerter ville der være mange andre faciliteter af benytte. På samme måde som med fodbolden, så ville Aarhus Elite dog have gode muligheder, da koncerter ofte bliver placeret steder, hvor kunderne er mange og her er Århus igen en god mulighed. Der er dog ikke noget unikt med Aarhus Elites faciliteter, og udbyderne er mange. Konkurrenceintensiteten ville derfor inden for faciliteter også være høj Delkonklusion på ekstern analyse Indtægterne for en fodboldklub afhænger af den sportslige succes. Tv-indtægterne bliver fordelt alt efter, hvilken placering klubben. Spillerne klubberne dermed i 1.division, som AGF har gjort, så ville det betyde færre tv-indtægter, og dette er en stor trussel for virksomheden da de bliver afhængige af resultaterne de får på fodboldbanen. Der er også lagt større forskel på tilskuertallet, ved 1. divisionskamp end ved superliga kamp, og der har i gennemsnit været en forskel på 6407 tilskuere til mellem superligaen og 1.division. Dette gør også der er store muligheder forbundet med den sportslige succes, og formår klubber at kvalificere sig til Champions League, så er der mange tv-penge at få. Der blev i 2014/2015 uddelt 6,7 milliarder blandt de 32 deltagende hold, hvilket ville kunne have en rigtig stor indflydelse på Aarhus Elites 17

22 regnskab. Det har dog været på tale, at antallet af holdene skulle halveres, og dette ville være en trussel for klubber som AGF, da de formodentligt ikke ville have en chance for at blive blandt de 16 hold. Derudover kan det konkluderes, at hvis chancen for europæisk fodbold mindre, så ville det have en effekt på evnen til at tiltrække nye udenlandske spillere. Dertil kommer forskerordningen, som en trussel for Aarhus Elites, da ændringer i denne kan have indflydelse på spilleres villighed til at spille for danske klubber, da de ikke kan have den lave skattesats. Den dårlige samfundsmæssige økonomi betyder for klubber som AGF, at forbrugere ikke at lige så villige til at bruge penge på underholdnings goder. Dermed kunne det have indflydelse på antallet af tilskuere, og også antallet af sponsorer. Formindskes begge disse kan det have en negativ effekt på den sportslige succes, og dermed nedbringe antallet af sponsorer, og antallet af tilskuere yderligere. Forbedres samfundsøkonomien, så kan det også have den modsatte effekt med bedre indtjeningsmuligheder. Det bliver også nemmere at se fodboldkampe på internettet, hvor der kan finde sider der deler kampene uden at have rettighederne til disse. Dette gør det nemmere at føle klubberne uden at skulle betale for det, og dette har også en indflydelse på Aarhus Elite. Det er dog også blevet nemmere at sammensætte sine tvpakker, hvilket betyder at fans der gerne vil se kampene, har mulighed for det uden, at skulle betale for de dyreste tv-pakker. Dertil kan der forekomme salgsmål til fodboldkampe blandt hooligans, hvilket kan tilbageholde fans fra at se kampene live, da almindelige mennesker ikke vil indblandes i voldelige episoder. Anses Aarhus Elites leverandør, som andre klubber i det de tilbyder spillerne nødvendige for at skabe en omsætning, så ville leverandøren have en høj forhandlingsstyrke. Det har mulighed for at hæve prisen, hvis der er tale om en konkurrerende klub, således at Aarhus Elite skal betale store summer for en spillere der måske ikke i realiteten er det værd. Det er dog ikke kun fodbold at Aarhus Elite tilbyder, men også faciliteter. Disse faciliteter bliver forpagtet til Århus kommune, hvilket giver kommunen en høj forhandlingsstyrke, da indtægterne hos Aarhus Elite afhænger af dem. Ligeledes med at indtægterne af faciliteterne forpagtet af kommunen afhænger af dem, så gør store dele af Aarhus Elites sponsor også. Sponsorerne udgøre en stor af omsætningen, og det ville betyde store konsekvenser for Aarhus Elite, hvis et samarbejde stoppede. Dermed er det nødvendigt at fortsætte med at give sponsorerne en grund til at sponsorere Aarhus Elite, og det øger deres forhandlingsstyrke. Der er mange alternativer til fodbold, hvis interessen for fodbold skulle forsvinde. Ligeledes er der mange alternative klubber, at kunne støtte frem for AGF. Der ville dog være mange fans der ikke ønsker at skifte, da sportsgrene har mange følelser involveret kan det være svært at skille sig af med disse, og denne typer fans vil ofte være interesseret i klubben det meste af deres liv. På samme måde, som der er mange 18

23 alternativer til fodbold, så er der også mange alternativer til benyttelse af faciliteter. Der er mange andre faciliteter der kan benyttes frem for Aarhus Elites. Det er dog ikke nødvendigt at føle sig truet af nye indtrængere, da det ikke ville være nemt at etablere sig på dette marked. Klubber skal starte fra bunden og arbejde sig op. Det er derfor ikke muligt, som ny klub at være en trussel for Aarhus Elite, og det ville også kræve en stor stat kapital, at kunne konkurrere med de store klubber. Det er nødvendigt at have gode spillere for at blande sig i topfodbold, og dette kræver også en stor kapital. Det samme gør sig gældende for faciliteter, hvor det ville kræve store summe penge at skulle bygge nye faciliteter der vil kunne konkurrerer med Aarhus Elites nuværende. Der forekommer mange trusler fra de konkurrenterne, da der hver eneste uge skal kæmpes som bedre pladser, og dermed større indtægter. Dertil kommer der fans, som ofte er meget loyale, og dermed ville det være svært at øge antallet af fans, mens man mindskes antallet af de andres. 4. Regnskabsanalyse For at kunne få et retvisende billede af Aarhus Elite A/S fremtidige økonomiske udvikling, så er det vigtigt at kigge på deres historiske udvikling. Det er vigtigt at have et overblik over, hvor gode Aarhus Elites tidligere har været til at skabe et overskud. Regnskabsperioden strækker sig, som sagt over en periode på 5 år, da de i løber af disse år har haft en lignende virksomhedsstruktur, og det derfor ville give et retvisende billede af deres evne til at drive en god forretning. 4.1 Reformulering af egenkapitalopgørelsen Det er vigtigt at lave en reformulering af egenkapitalopgørelsen, da man på denne måde sikre sig at alle aspekter der berører ejernes interesse er medtaget i analysen af deres regnskab. (Elling & Sørensen, 2005) 19

24 Figur 3: Reformuleret egenkapital (kilde: egen tilvirkning) Ovenstående figur viser den reformuleret egenkapitalopgørelse, og ved hjælp af denne ville der kunne gives et mere retvisende billede af Aarhus Elites evne til skabe overskud på baggrund af deres investeringer. Ved Aarhus Elites nuværende egenkapitalopgørelse er en Clean-surplus-opgørelse, hvilket vil sige at den ikke indeholder andre overskudskomponenter end nettoresultatet. (Elling & Sørensen, 2005) En stor del af egenkapitalens størrelse kan forklares ud fra et kapitalindskud. Der er blevet foretaget en aktieudstedelse, hvilket har haft en stor indflydelse på hvordan egenkapitalen har udviklet sig. Dette ville dog kunne ses, som en nødvendighed for Aarhus Elites overlevelse, da de uden et kapitalindskud muligvis ville have gået konkurs. 4.2 Reformulering af balancen Med henblik på en værdiansættelse kræves det at balancen bliver reformuleret, således at der skelnes mellem driftsaktiver og finansielle aktiver, samt at der skelnes mellem driftsforpligtelser, og finansielle forpligtelser. Driftsaktiver er poser der vedrører produktion og salg af vare og tjenester, mens finansielle aktiver og forpligtelser er poster, der har til formål at skaffe den nødvendige kapital til driften, og absorbere overskydende likviditet. (Elling & Sørensen, 2005) 20

25 Figur 4: Reformuleret balance (kilde: egen tilvirkning) Driftslikviditet er en post der ikke indgår af Aarhus Elites balance, da den ofte bliver regnet sammen med likvide beholdninger, hvilket også er tilfældet for Aarhus Elite. Driftslikviditet er dog vigtig for virksomhedens daglige drift, da den bliver benyttet til at betale regninger efterhånden, som de forfalder. En ofte anvendt metode til at udregne den er derfor at tage 1-2 procent af nettoomsætningen, og der er i dette tilfælde taget 1 procent. Derefter er beløbet blevet trukket fra den likvide beholdning, hvilket har gjort likvide beholdninger lavere end, hvad Aarhus Elite selv har noteret posten ned som. (Elling & Sørensen, 2005) Værdipapir der er disponible for salg under driftsaktiviteten omhandler Aarhus Elites 16,7 procent ejede aktier i Tivoli Friheden A/S. (A/S, Aarhus Elite, 2010/2011) Aarhus Elite solgte deres aktier i Tivoli Friheden A/S året efter de er noteret i balancen, og der er af denne grund ikke nogle værdipapir der er disponible for salg i de efterfølgende regnskabsår under driftsaktiviteter. (Aarhus Elite A/S, 2011/2012) 21

26 Værdipapir der ikke er omfattede af ovenstående er derfor noteret under finansielle aktiver, da de for ikke finansielle virksomheder skal noteres under finansielle aktiver. (Elling & Sørensen, 2005) Anden gæld består for Aarhus Elite af feriepengeforpligtelser og lignende. Posten indeholder også andre skyldige omkostninger, og er derfor blevet klassificeret som en driftsforpligtelse. 4.3 Reformulering af resultatopgørelsen Resultatopgørelsen viser overskuddet, som er skabt i regnskabsåret på baggrund af Aarhus Elites drifts- og finansieringsaktiviteter. (Elling & Sørensen, 2005) Tabel 1: Reformulering af resultatopgørelsen (kilde: egen tilvirkning) Reformuleret resultatopgørelse tkr. 2010/ / / / /2015 Entre- og tv-indtægter Indtægter fra samarbejdspartnere og sponsorer Udlejningsvirksomhed Restaurations- og cateringvirksomhed Andre indtægter Nettoomsætning Kamp- og spilleromkostninger Driftsomkostninger Vareforbrug i restaurations- og cateringvirksomhed Salgs- og markedsføringsomkostninger Administrationsomkostninger Andre omkostninger Eksterne omkostninger Lønninger og gager Pensionsordninger Andre omkostninger til social sikring Bestyrelseshonorar Øvrige personaleomkostninger Refunderede dagpenge Personaleomkostninger Ombygning af lejede lokaler Driftsmateriel og inventar Tab/gevinst ved afhændelse/udrangering Af- og nedskrivninger

27 Driftsoverskud fra salg før skat Transferindtægter Lejeindtægter Transferomkostninger Afskrivning på kontraktrettigheder Gevinst ved salg ad anlægsaktiver Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder - - Andet driftsoverskud Samlet driftsoverskud før skat Renteindtægter, værdipapirer Renteindtægter, likvide beholdninger Renteindtægter, lån Gevinster ved salg af aktier og obligationer Finansielle indtægter Renteomkostninger, værdipapirer Renteomkostninger, bankgæld Renter på finansielle leasingforpligtelser Øvrige renteomkostninger Dagsværdiregulering af aktier og obligationer Tab ved salg af aktier og obligationer Finansielle omkostninger Netto finansielle omkostninger Årets resultat Dagsværdiregulering, værdipapirer disponible for salg Realisation af dagsværdi på værdipapirer Anden totalindkomst Minoritetsinteressernes andel af koncernresultatet Totalindkomst Som det kan ses af ovenstående tabel, så bliver Aarhus Elites totalindkomst det samme som ved reformulering af egenkapitalen. Det blev fastlagt under reformulering af egenkapitalen, at resultatopgørelsen var en clean-surplus-opgørelse, og at der ikke var nogle dirty-surplus-poster i Aarhus Elites regnskab. Af denne grund skulle totalindkomsten på reformulering af egenkapitalen, og reformulering af resultatopgørelsen ende ud i den samme totalindkomst. Der blev for regnskabsåret 23

28 2013/2014 ændret bogføringen af mider vedrørende transfers, og for regnskabsåret 2013/ /2015 er kun det samlet overskud, eller underskud bogført. 4.4 Rentabilitetsanalyse For at vurdere Aarhus Elites evne til at skabe et værdi af deres investeret kapital, så ville der blive foretaget en analyse af deres rentabilitet. Rentabilitetsanalysen udarbejdes på grundglad af egenkapitalens forrentning, ROE (Elling & Sørensen, 2005). For at analyse rentabiliteten, så ville der blive taget udgangspunkt i den udvidede DuPont-Model, som kan ses nedenfor. Figur 5: Udvidet DuPont-Model (kilde: Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang s 173) DuPont-Modellen inddeler analysen af Aarhus Elites værdidrivere i tre niveauer, hvor analysen på et lavere niveau er hægtet sammen med overliggende analyser (Elling & Sørensen, 2005). ROE afhænger af udviklingen af ROIC, hvilket måler hvordan Aarhus Elite har været i stand til at udnytte ressourcerne til rådighed. En bedre udnyttelse af ressourcerne ville alt andet lige betyde et bedre afkast til ejerne hos Aarhus Elite Niveau 1: Delkomponering af ROE ROE måler hvor gode Aarhus Elite er til at skabe et afkast baseret på den investeret kapital. ROE bliver udregnet ved at tage totalindkomsten for det pågældende år, og dividere det med egenkapitalen primo, og egenkapitalen ultimo. Det betyder at ROE måler totalindkomsten på baggrund af egenkapitalen, og giver derfor udtryk for Aarhus Elites evne til at skabe en totalindkomst baseret på egenkapitalen. 24

29 Tabel 2: ROE + ROIC (kilde: egen tilvirkning) Nøgletal 2010/ / / / /2015 ROE -89,68% -34,53% -21,82% -96,86% -102,02% ROIC -113,06% -78,26% -201,70% -341,34% Det kan ses at ROE har været på et meget lavt niveau i analyseperioden. Aarhus Elite har altså ikke været gode til at skabe en totalindkomst baseret på deres investeret egenkapital. Det kan dog også ses at den har været faldende fra 2010/2011 og frem til 2012/2013. Dette kan dog forklares ud fra deres kapitalforhøjelse. For regnskabsåret 2010/2011 blev der udstedt nye aktier, hvilket resulterer i en forhøjet egenkapital. Egenkapitalen blev således større, og gjorde at ROE blev forbedret. Dette betyder dog ikke at Aarhus Elite nødvendigvis er blevet bedre til at skabe et overskud baseret på deres egenkapital. Den er dog fra 2012/2013 til 2013/2014 steget meget igen, og igen for regnskabsåret 2014/2015 har den haft en stigning. Der har igen for regnskabsåret 2014/2015 været en kapitalforhøjelse, hvilket højst sandsynlig vil medføre en forbedre ROE for det næste regnskabsår. Alt andet lige, så har Aarhus Elite ikke været gode til at skabe et overskud med den investeret egenkapital, og en investering i Aarhus Elite ses umiddelbart ikke, som en god forretning for en potentiel investor. For at få et bedre indblik for, hvad det er Aarhus Elite ikke er gode til, så skal der analysere nogle af de faktorer, som har indflydelse på ROE. En af disse faktorer er ROIC, hvilket som nævnt tidligere viser hvor gode Aarhus Elite er til at udnytte deres ressourcer. ROIC måler altså driftsaktivernes værdidrivere. ROIC bliver derfor udregnet ved at tage driftsoverskuddet divideret med de gennemsnitlige netto driftsaktiver. Det kan ses at ROIC har været på et meget lavt niveau i hele perioden, og har kun haft en forbedring fra 2011/2012 til 2012/2013, hvorefter den igen havde en meget stor stigning. Aarhus Elite er altså utrolig dårlige til at udnytte deres ressourcer til at skabe en profit. ROIC ligger for alle år på et ikke tilfredsstillende niveau, men er for det seneste regnskabsår utrolig høj. Dette kan til dels forklare ud fra deres omsætning for det seneste år, hvor de ikke befandt sig i den bedste danske fodboldrække, og har af denne grund haft blandt et stor fald i deres entre og tv- indtægter. Det ville ofte være tilfældet for virksomheder, at kapitalen investeret i deres aktiver er finansieret ved hjælp af gæld. 25

30 Tabel 3: Drivere for finansiel gearing (kilde: egen tilvirkning) Drivere for finansiel gearing 2010/ / / / /2015 r -1,27% -3,13% -1,24% -0,06% SPREAD -111,79% -75,13% -200,46% -341,28% FGEAR -0,69-0,72-0,52-0,71 Den finansielle gearing, FGEAR, har til formål at måle forskellen mellem Aarhus Elites netto finansielle omkostninger, og deres egenkapital. FGEAR bliver da udregnet ved at tage de gennemsnitlige netto finansielle forpligtelser divideret med den gennemsnitlige egenkapital. R viser forskellen på de finansielle omkostninger, og de finansielle forpligtelser. SPREAD bliver herefter udregnet ved at tage ROIC og fratrække r. På trods af de meget negative tal, så behøves de nødvendigvis ikke være dårlige. Da Aarhus Elites netto finansielle forpligtelser i alle perioderne været negativ, så er det ikke en finansiel forpligtelse, men et finansiel aktiv. Dette skyldes at Aarhus Elite i alle perioderne har haft værdipapirer der har været disponible for salg, samt en likvid beholdning der langt overstiger deres finansielle forpligtelser. Den finansielle gearing har derfor haft en positiv effekt på egenkapitalen Niveau 2: delkomponering af afkastningsgraden Der blev i den ovenstående afsnit analyseret selvstændige drivere der havde indflydelse på ROE. For delkomponeringen af afkastningsgraden ville ROIC, og dens underliggende drivere blive analyseret nærmere. De to faktorer der har indflydelse på ROIC er overskudsgraden, og aktivernes omsætningshastighed. Tabel 4: Drivere for ROIC (Kilde: egen tilvirkning) Drivere for ROIC 2010/ / / / /2015 Overskudsgraden -47,93% -16,19% -6,85% -17,41% -32,23% Aktivernes omsætningshastighed 6,98 11,43 11,59 10,59 1/Aktivernes omsætningshastighed 0,143 0,088 0,086 0,094 Overskudsgraden beregnes ved at tage driftsoverskuddet og dividere det med nettoomsætningen. Overskudsgraden viser derfor, hvor meget det er tilbage af omsætningen når driftsaktiviteterne er betalt. Den lave overskudsgrad giver altså udtryk for Aarhus Elites evne til at tilpasse deres omkostninger til deres 26

31 omsætning, og det kan ses at forholdet mellem disse to ikke forholder sig på et positivt niveau. Hovedsageligt handler dette om Aarhus Elites store lønomkostninger. For branchen som Aarhus Elite operere på ville det dog være naturligt med høje lønomkostninger, da fodboldspillere generelt er godt betalte. Da omsætningen har været lavere i 2010/2011 og 2014/2015 på baggrund af AGF s nedrykning til 1. division har dette også haft en betydning på overskudsgraden, hvor det også kan ses den er lavest. Der er i alle perioder fastholdt de høje lønninger på trods af nedrykning, og overskudsgraden har blandt andet udviklet sig på disse grundlag. Det har dog været vigtigt at fastholde de høje lønninger, så netop de har kunne rykke op i superligaen igen, og dermed få højere indtægter. De høje lønomkostninger kan derfor anses, som en investering i klubben, da gode spillere kræver høj løn, og er en nødvendighed for at spille i den bedste række. Aktivers omsætningshastighed er udregnet ved at tage nettoomsætningen, og derefter dividere med de gennemsnitlige netto driftsaktiver. Aktivers omsætningshastighed måler derfor salget pr. krone investeret i driftsaktiver. Dividere du dermed 1 med Aarhus Elites omsætningshastighed, så fås den inverse værdi. Ud fra den inverse værdi kan det ses at Aarhus Elite bruger 9,4 øre til at skabe en krones salg. Aarhus Elite er dermed i analyseperioden blevet bedre til at skabe en omsætning baseret på deres driftsaktiver Niveau 3: analyse af underliggende drivere Overskudsgraden kan deles op i to forskellige drivere. Overskudsgraden ovenfor omhandlede Aarhus Elites samlede overskudsgrad, men bliver den delt op i to ville det give et indblik i, hvilke drivere der har størst indflydelse på Aarhus Elites evne til at skabe et overskud når omkostningerne er fratrukket. Tabel 5: Overskudsgradens underliggende drivere (kilde: Egen tilvirkning) Overskudsgradens underliggende drivere 2010/ / / / /2015 Overskudsgrad salg -40,08% -12,81% -10,86% -12,36% -34,68% Overskudsgrad andre poster -7,84% -3,38% 4,01% -5,05% 2,46% Det kan ses at overskudsgraden salg har den største indflydelse på overskudsgraden. Dette har som nævnt tidligere en stor del af gøre med personaleomkostningerne. Overskudsgraden udregnet med andre poster har altså ikke en stor betydning for den samlede overskudsgrad, men det kan dog ses at der for regnskabsåret 20112/203 og 2014/2015 har været en positiv overskudsgrad baseret de ikke driftsmæssige poster. Dette skyldes primært transfer indtægterne, hvilket betyder at de eneste år, hvor der har været en underliggende drivere der har haft en positiv effekt på overskudsgraden er årene, hvor AGF har solgt nogle 27

32 af deres spillere til højere pris end de indkøbte. Det kan derfor stadig ikke sige at være en tilfredsstillende udvikling Aarhus Elites overskudgrad har taget. Netto driftsaktiver indeholder mange forskellige poster, hvor de henholdsvis er fordelt på driftsaktiver og driftsforpligtelser. Dette betyder at den samlede omsætningshastighed af aktiverne kan dekomponeres for de individuelle aktiver, og forpligtelser. (Elling & Sørensen, 2005) Tabel 6: Omsætningshastighedens underliggende drivere (kilde: egen tilvirkning Omsætningshastighedens underliggende drivere 2010/ / / / /2015 Kontraktrettigheder 0,044 0,060 0,082 0,091 Ombygning af lejede lokaler 0,105 0,090 0,083 0,108 Driftsmateriel og inventar 0,061 0,044 0,043 0,069 Varebeholdninger 0,013 0,015 0,015 0,024 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 0,070 0,057 0,055 0,062 Andre tilgodehavender 0,064 0,067 0,068 0,069 Periodeafgrænsningsposter 0,015 0,020 0,016 0,022 Værdipapirer der er disponible for salg 0,032 0,000 0,000 0,000 Aktiver bestemt for salg 0,014 0,000 0,000 0,000 Driftslikviditet 0,009 0,010 0,010 0,012 Driftsaktiver i alt 0,427 0,362 0,370 0,458 Leverandørgæld 0,045 0,035 0,028 0,043 Periodeafgrænsningsposter 0,102 0,116 0,093 0,122 Anden gæld 0,137 0,125 0,163 0,198 Driftsforpligtelser i alt 0,284 0,275 0,284 0,363 1/Aktivernes omsætningshastighed (DA-DF) 0,143 0,088 0,086 0,094 Som nævnt tidligere, så bliver den inverse værdi brugt til at udtrykke hvor meget værdi der er bundet i aktiverne til at genere en krones salg. Aarhus Elite er dermed blevet bedre til at udnytte deres driftsaktiver til at skabe en omsætning. Grunden til dette kan være svær at fastslå, da Aarhus Elites driftsforpligtelser, og driftsaktiver har haft en meget svingende værdi. Det kan dog ses at for det seneste har den haft en stigning fra de to tidligere år, hvor det meste tilfredsstillende niveau var. Dette skyldes dog i stort omfang at nettoomsætning har været på et lavere niveau end tidligere. 28

33 4.5 Delkonklusion på regnskabsanalyse I rentabilitetsanalysen blev der taget udgangspunkt i den udvidet DuPont-Model til at analyser Aarhus Elite værdidrivere. For Aarhus Elite ser deres evne til at skabe et afkast på deres investeret kapital ikke god ud. Deres ROE lå på et negativ niveau i hele analyseperioden, hvilket betyder at de ikke er gode til at skabe en totalindkomst baseret på deres egenkapital. Der er dog for det seneste regnskabsår blevet lavet en kapitalforhøjelse, hvilket for det næste regnskabsår muligvis vil medføre en forbedring af deres ROE. Aarhus Elites evne til at lave gode investering kommer også til udtryk ved deres ROIC, hvilket heller ikke lå på et tilfredsstillende niveau. Aarhus elite er dermed ikke gode til at udnytte deres ressourcer, men dette kan til del forklares ud fra deres dårlige omsætning, hvilket var resultat af nedrykning til 1. division. Yderligere har Aarhus elite en meget dårlige overskudsgrad, hvilket betyder at de har lagt flere omkostningerne end de har indtægter. Derimod er omsætningshastigheden på deres aktiver på et tilfredsstillende niveau. De er i analyseperioden blevet bedre til, at skabe en omsætning baseret på deres driftsaktiver, og for det seneste regnskabsår bruget Aarhus Elite kun 9,4 øre til at skabe en krones salg. Det kan dermed konkluderes at rentabiliteten hos Aarhus Elite ikke er god. Der har mange faktorer mange faktorer der ikke har haft en positiv udvikling, men dette kan igen til dels forklare ud fra deres nedrykning til 1.division, hvilket havde stor indflydelse på deres nettoomsætning. Der er derimod nogle ting der indikere, at deres rentabilitet ikke er så dårlig, som beregningerne viser. I perioden hvor AGF har lagt i superligaen er der sket fremskridt, hvilket også tyder på, at hvis de kan fastholde en placering i superligaen, så ville det have store positiv effekter på deres rentabilitet. 5. Budgettering For at kunne bedømme den fremtidige værdiskabelse, så er det nødvendigt at ligge et budget. Værdien der skabes for en virksomheds ejere sker på baggrund af relationer mellem virksomhedens drifts-, investeringsog finansieringsaktiviteter (Elling & Sørensen, 2005). Der ville derfor blive lavet en budgettering af Aarhus Elites salg, omsætningshastighed, og af deres driftsoverskud eller underskud. 5.1 Budgettering af salgsvæksten Der forventes middelmådige sportslige resultater hos Aarhus Elite. Med dette menes der, at det ikke forventes at AGF rykker ned i 1. division i den budgetterede periode, men derimod forbliver i den bedste danske række, hvor de ville være placeret i midten til nedre del af tabellen. 29

34 Tabel 7: Historisk salgsvækst (kilde: egen tilvirkning) Historisk salgsvækst 2010/ / / / /2015 Nettoomsætning Salgsvækst 34,43% 9,60% 1,93% -32,19% Som det kan ses fra salgsvæksten i tabellen ovenfor, så har der været store svingninger i Aarhus Elites salgsvækst. Dette skyldes i høj grad op- og nedrykninger blandt superligaen, og 1. divisionen. Stigningen i salgsvæksten i 2011/2012 skyldes oprykning til superligaen, og faldet i 2014/2015 skyldes en nedrykning. AGF er dog at finde i den bedste række igen for året 2015/2016, og der forventes derfor en stor stigning i regnskabet som følge af dette. Det forventes dog ikke at ville fortsætte, og som det også kan ses fra ovenstående tabel, så har væksten i salget også været på et meget lavere niveau i 2012/2013 og 2013/2014 hvor de har været etableret i superligaen. Udregnes en gennemsnitsstigning for salgsvæksten i perioden, hvor de har lagt i superligaen ville der være en stigning på 15,3 procent. I dette er medregnet den store stigning på 34,43 procent, og den normale salgsvækst ville derfor være på et lavere niveau. Tabel 8:Budgetteret salgsvækst (kilde: egen tilvirkning) Budgetteret salgsvækst 2015/ / / / / /20xx Nettoomsætning Salgsvækst 34,0% 8,8% 4,6% 4,1% 3,8% 3,6% Tabel 8 viser dermed den budgetteret salgsvækst, hvor det kan ses at Aarhus Elite vil have en stor stigning i deres salgsvækst for det næste regnskabsår, hvor de igen har været oprykkere. Derefter vil der være en mere stabil udviklingen, hvor 2016/2017 regnskabsåret stadig ville være præget af oprykningen, som det også historisk har været tilfældet. Stigningen ville dog ikke være helt lige så stor, som tidligere, men der ville derimod være en større fremadrettet udviklingen. Resultatet af dette bliver understøtte af de fremtidige forventninger Aarhus Elite står overfor, ved blandt andet ansættelse af nyt trænerstab. Salgsvæksten for terminalperioden ville derfor ligge på 3,6 procent. 5.2 Budgettering af aktivernes omsætningshastighed Det blev fastlagt under rentabilitetsanalysen, at aktivernes omsætningshastighed har haft en generel positiv udvikling. Dette forventes dermed også at ville fortsætte for Aarhus Elite. Aktivernes omsætningshastighed har i gennemsnit i perioden været 10,14, og det forventes dermed at aktivernes omsætningshastighed også ville omkring dette niveau i den budgetteret periode. Den lave 30

35 omsætningshastighed i regnskabsåret 2011/2012 skyldes de høje driftsaktiver og den lave omsætning hvilket var resultatet af placeringen i 1. division. Aarhus Elite formåede dog at holde driftsaktiverne nede sammen med den lave omsætning for det seneste regnskabsår, og dette forventes at fortsætte. Der ville derfor være en lille forbedring i aktivernes omsætningshastighed, men den ville ellers forblive på et ret stabilt niveau i den budgetteret periode. Aktivernes omsætningshastighed ville derfor i hele perioden blive budgetteret til gennemsnittet for de seneste 3 regnskabsår, hvor spredningen ikke har været stor. Det blev fastlagt i analysen af aktivernes omsætningshastighed målte salget pr. krone investeret i Aarhus Elites driftsaktiver. Der kan derfor på baggrund af aktivernes omsætningshastighed, og den budgetteret nettoomsætning beregnes en værdi af Aarhus Elites nettodriftsaktiver. Altså betyder dette at nettoomsætningen skal ganges med den inverse værdi af aktivernes omsætningshastighed, hvilket resulter i nettodriftsaktiverne i tabellen nedenfor. (Elling & Sørensen, 2005) Tabel 9: Budgetteret AOH og NDA (kilde: Egen tilvirkning) Budgetteret AOH 2015/ / / / /2020 Aktivernes omsætningshastighed 11,20 11,20 11,20 11,20 11,20 Inverse værdi 1/AOH 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 Netto driftsaktiver Med den budgetteret nettoomsætning, og med den budgetteret omsætningshastighed i aktiverne, så bliver der dermed en fremadrettet stigning i Aarhus Elites nettodriftsaktiver. 5.3 Budgettering af driftsoverskud For at budgettere driftsoverskuddet, så er det nødvendigt at finde frem til omkostningerne. Ved at finde frem til, hvad driftsoverskuddet udgør, så ville det også blive muligt at udregne en tilhørende overskudsgrad. Der har i gennemsnit for hele perioden været omkostninger for , og omkostningerne forventes også, at ville ligge omkring dette niveau fremadrettet. Nedrykningen til 1. division har haft lidt indflydelse på Aarhus Elites omkostninger, men omkostningerne har været en nødvendighed for at sikre sig hurtig oprykning. Der har dog stadig været en lille nedjustering, og beregnes gennemsnittet ud fra de 3 år, hvis de befandt sig i Superligaen, så ligger gennemsnittet på udregnes der en gennemsnitlig stigning for omkostningerne i de 3 år AGF forholdte sig i superligaen, så ville den ligge på 6,43 procent. Stigning har i disse år været faldende og det forventes også at dette ville fortsætte. Gennemsnittet for den budgetteret periodes omkostninger ligger på , da det forventes at 31

36 et længere ophold i superligaen ville medføre en bedre justering af Aarhus Elites omkostninger. Omkostningerne budgetteres derfor til følgende. Tabel 10: Driftsoverskud (Kilde: Egen tilvirkning) Driftsoverskud 2015/ / / / / /20xx Omkostninger Driftsoverskud fra salg før skat Overskudsgrad fra salg før skat -9,48% -3,92% -2,76% -0,78% 0,96% 2,49% Andet driftsoverskud Overskudsgrad andet -1,69% -1,56% -1,31% -1,20% -1,03% -0,96% Samlet driftsoverskud Samlet overskudsgrad -11,18% -5,48% -4,07% -1,99% -0,07% 1,54% Det kan ses at Aarhus Elite stadig ville have nogle problemer med hensyn til deres driftsoverskud i starten af den budgetteret periode. Det ville stadig være en stor positiv udvikling af deres samlet driftsoverskud. Omkostningerne forbundet med driften af Aarhus Elite ender dog stadig ikke på et niveau, hvor der skal medregnes en skatteprocent. Overskudsgraden svinger i perioden, men ville have en generel forbedring. Da andet driftsoverskud indeholder poster i forbindelse med transfer indtægter og udgifter, så er disse meget svære at forudsige. Der kan ikke vises hvordan værdien af spillere udvikler sig, og hvilke spillere der tiltrækkes til klubben. Derfor er andet driftsoverskud udregnet ved at tage gennemsnittet i den analyseret perioden, og budgettere det herefter. De første to budgetteret perioder indeholde gennemsnittet for den analyseret periode, men det forventes at Aarhus Elites ville kunne styre disse omkostninger bedre med en mere stabil sportslig succes. 6. Beregning af WACC En vigtig del værdiansættelsen af kapitalomkostningerne. Før værdiansættelsen kan begynde skal de gennemsnitlige kapitalomkostninger udregnes, også kaldet WACC. Dette giver udtryk for potentielle investorers, og långiveres afkastkrav. Det giver derfor et udtryk for hvor meget der skal betales for at få stillet kapital til rådighed. (Koller, et al., 2010) WACC kan derfor blive udregnet ved hjælp af følgende formel. (Elling & Sørensen, 2005) V 0 E NFA WACC = VNDA k e V 0 0 VNDA k fa 0 32

37 Hvor: WACC = vægtede gennemsnitlig kapitalomkostninger E V 0 = Markedsværdi af egenkapitalen VFA V 0 = markedsværdi af netto finansielle aktiver NDA V 0 = Markedsværdi af virksomheden K e = Ejernes afkastkrav K fa = Afkastkrav på de finansielle aktiver. Variablerne vil herefter blive forklaret. 6.1 Kapitalstrukturen Kapitalstrukturen for Aarhus Elites er følgende. Tabel 11: Kapitalstruktur for Aarhus Elite 2014/2015 (kilde: Egen tilvirkning) Kapitalstruktur 2014/2015 Fordeling i kr Fordeling i % Egenkapital % Fremmedkapital % I alt % Den optimale kapitalstruktur ligger på 50/50, hvilket det kan ses at Aarhus Elites langt før gør. Dog udtaler de selv, at deres nuværende kapitalstruktur er i overensstemmelse med selskabets interesser. (A/S, Aarhus Elite, 2014/2015) På baggrund af dette vurderes det at Aarhus Elite vil foresætte med deres nuværende kapital struktur. Den høje egenkapital kommer dog til dels af kapitalforhøjelsen der kom i regnskabsåret 2014/ Markedsværdi af virksomheden Markedsværdien af virksomheden bliver udregnet på baggrund af Aarhus Elites aktier. Alle Aarhus Elites aktier er blevet udregnet til aktiekursen, som blev nævnt i indledningen, og dette giver en markedsværdi af egenkapitalen. Herefter bliver de netto finansielle aktiver fratrukket, og dette resulterer i en markedsværdi for virksomheden, hvilket kan ses i nedenstående tabel. 33

38 Tabel 12: Markedsværdi 15/16 (kilde: Egen tilvirkning) Markedsværdi for Aarhus Elite Aktie kurs Antal aktier Værdi i tusinde A-aktier 0, B-aktier 0, Markedsværdi Netto finansielle aktiver Markedsværdi af virksomheden Egenkapitalomkostning Egenkapitalværdien beregnes ved at diskontere pengestrømme, som tilfalder ejerne med egenkapitalomkostningerne. I dette tilfælde ville der blive benyttet CAP-modellen, hvilket taget udgangspunkt i sammenhængen mellem afkastet hos Aarhus Elite, og afkastet på hele aktiemarkedet. Der bliver i modellen antaget at investorer kræver at merafkast, som kompensation for risiko. (Elling & Sørensen, 2005) CAP-modellen er skrevet som følgende: K e=r f+β[e(r m)-r f] Hvor, K e = ejernes afkastkrav r f = Risikofri rente β = Beta (systematisk risiko) E(r m) = forventet afkast ved investering i markedsporteføljen E(r m) r f = markeds risikopræmie Den risikofrie rente ville i dette tilfælde fastsættes på baggrund af en 10-årige statsobligation. Grunden til dette er at teoretisk set ville den risikofrie rente være det samme, som renten på en nul-kuponobligation, hvor der ikke er konkurs- eller reinvesteringsrisiko, der matcher tidshorisonten. Der ville altså skulle bruges en række forskellige renter, hvor der skulle tages højde for hvert år. Altså hvad renten var for en 1-årig nulkuponobligation, hvad renten var for en 2-årig nul-kuponobligation og så videre. Den 10-årig statsobligationsrente er derfor anbefalet at benytte, da den matcher varigheden på risikofrie papir. (Elling & Sørensen, 2005) 34

39 Gennemsnittet på renten for en 10-årig statsobligation er udregnet på baggrund af bilag 4, som viser de seneste 12 måneder fra april 2016 og tilbage til at være 0,59 procent, hvilket den risikofrie rente ville blive fastsat til. Det forekommer meget naturligt at jo større risiko der er jo større skal afkastet være. Der skal derfor beregnes en risikopræmie, hvilket er tillægget investor yderlige vil have ved en investering hos Aarhus Elite, frem for en investering i risikofrie aktier. Der finde en række forskellige måder at fastætte risikopræmien, hvilket blandt andet indebærer at spørge investor selv. Investors skøn over, hvilket ekstra tillæg de vil have for at investere i ikke risikofrie aktiver er muligvis den mest korrekte til at opnå et estimat. En anden metode er at estimere ud fra historiske data, men det kan ikke antages at forventningerne til afkastet på en aktie forholder sig på samme niveau, som for adskillige år tilbage. Den sidste metode bliver estimeret ud fra nuværende aktiekurser, og kan være ekstrem vanskelig at estimere. (Elling & Sørensen, 2005) I denne rapport vil der blive brugt investors egne udtalelser omkring, hvad deres risikopræmie ligger på. Ifølge PwC, så har den gennemsnitlige risikopræmie fra 2002 lagt på 4,5 procent (PriceWaterhouseCoopers, 2010), hvilket også kan ses ud fra tabellen i bilag 5. Der forekommer stigninger for de seneste år i estimeringen for risikopræmien omkring , men det antages at dette kunne være et resultatet af den dårlige samfundsmæssige økonomi i denne periode. Risikopræmien vil derfor blive antaget stadig at ligge på 4,5 procent trods en stigning i sidste periode. Dette vil udlede i en markedsportefølje på 5,09 procent, idet markedsporteføljen er risikopræmien plus den risikofrie rente. Som nævnt ovenfor, så kræver investorer et større afkast, når risikoen er større. Beta, eller systematisk risiko måler risikoen, baseret på markedsporteføljen, og tolkningen kan ses i tabellen nedenfor. Tabel 13: Tolkning af beta (kilde: Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang s53) Tolkning af beta β = 0 Risikofri investering 0 < β < 1 Investering med mindre risiko end markedsporteføljen β = 1 Risiko som markedsporteføljen β > 1 Investering med større risiko end markedsporteføljen På samme måde, som risikopræmien kunne estimeres på baggrund af historiske data, så kan betaværdien også. Der forekommer dog de samme problemer som tidligere, idet at historiske tal ikke nødvendigvis kan give en repræsentativ estimering af det fremtidige forløb. Estimering af betaværdien kan også fastlægges ved hjælp af en commen senes-metode, hvilket sker på baggrund af kvalitative analyser og omregnes til en 35

40 betaværdi. Denne metode er ofte anvendt, da den tager højde for virksomhedens driftsmæssige og finansielle risici. Det er også muligt at estimere betaværdien ud fra en regressionsmodel, hvilket tager historiske data, og fundamentale faktorer der afspejler beta. (Elling & Sørensen, 2005) I denne rapport vil der blive benyttet en allerede udregnet betaværdi af reuters.com, hvilket formodes at være en fornuftig estimeret betaværdi for Aarhus Elites. Betaværdien estimeret af reuters.com ligger på 0,68 (Reuters, 2016). Dette betyder at de selskabsmæssige risiko er mindre en risikoen for markedsporteføljen. Da alle variablerne for k e er estimeret ville det være muligt at fastsætte ejernes afkastkrav. K e=0,59+0,68(5,09-0,59) = 3,65% 6.4 Estimering af finansielle forpligtelsers afkastkrav Den sidste variable der skal kræver yderligere udregning er de finansielle forpligtelsers afkastkrav. Følgende model bruges til at estimere Aarhus Elites afkastkrav på finansielle forpligtelser. K fa= (r f+r s)(1-t) Hvor, r f = risikofri rente r s = selskabsspecifikt risikotillæg t = skatteprocent Den risikofrie rente estimere på samme måde som tidligere, og bliver derfor også for finansielle forpligtelser estimeret til 0,59. det selskabsspecifikke risikotillæg kan være svært at fastsætte, da der ikke forekommer nogle informationer om dette. Aarhus Elite har ingen gæld der kan give en indikation, af deres nuværende rente, hvilket antages at være højere jo større risiko. Risikotillæg vil derfor blive estimeret på baggrund af deres nuværende økonomiske situation, tidligere historiske data, og forhold i den strategiske analyse der kunne påvirke dette. For superliga sæsonen, og for Aarhus Elites regnskabsår 2013/2014 udarbejdet bisnode.com en risikovurdering af de danske superliga klubber. Bilag 6 viser tabellen over risikovurderingerne hos de danske klubber, og det kan ses at AGF er en af de klubber med en god rating. Aarhus Elites nuværende soliditetsgrad, hvilket viser hvor meget af virksomheden der er finansieret gennem egenkapitalen, og er dermed et udtryk for evnen til at modstå tab, ligger på 64%. Soliditetsgraden ligger altså på et højere niveau end, da AGF fik en AA rating, hvilket er den næsthøjeste. (Bisnode, 2014) Dertil kommer de fremtidige muligheder, som Aarhus Elite står overfor med blandt andet ny træner, og muligvis bedre 36

41 udvikling af ungdomsspillere. Ud fra dette kan det derfor vurderes at risiko for långiver ikke er stor, og det selskabsspecifikke risikotillæg er derfor lavt. Det selskabsspecifikke risikotillæg bliver derfor estimeret til 1,5%. Da Aarhus Elite stadig ikke for den budgetteret periode er i overskud, er skattesatsen fastsat til 0. K fa er derfor som følgende: K fa=(0,59+1,5) * (1-0) = 2,09% 6.5 Fastlæggelse af WACC Alle variablerne, og kapitalstukturen blev i forgående afsnit fastlagt, og det er dermed muligt at udregne WACC. Tidligere beskrevet formel vil derfor blive benyttet til udregning, hvilket giver følgende resultat. V 0 E NFA WACC = VNDA k e V 0 0 VNDA k fa 0 WACC = vægtede gennemsnitlig kapitalomkostninger V 0 E = V 0 VFA = V 0 NDA = K e = 3,65% K fa = 2,09% WACC = ,65 2,09 = 4,57 % Værdiansættelse I denne afhandling vil der blive foretaget en værdiansættelse ved hjælp af FCFF-modellen. Den frie cach flow-model, FCFF, er en indirekte model, hvor værdien af selv virksomheden bliver estimeret først. Der vil herefter blive fratrukket de finansielle forpligtelser, hvilket ender ud i egenkapitalværdien. Denne model benytter sig af de foregående beregninger, hvilket betyder at virksomhedsværdien er lig med kapitalværdien af det frie cach flow til ejerne. (Elling & Sørensen, 2005) Den herefter udregnet aktiekurs vil bruges til at vurdere om Aarhus Elites aktie er over- eller undervurderet. Det er vigtigt at lave en værdiansættelse for at få et indblik i om en aktien kan anses, som en potentiel investering, men da værdiansættelsen har sin baggrund på budgettet, og den estimeret WACC kan der være store svingninger pr. person der foretaget analysen. Aktiekursen er derfor et skøn over, hvordan 37

42 forventningerne til virksomheden vil blive i fremtiden. Derudover antager værdiansættelsen at der efter den budgetteret periode er en fast procentmæssig stigning i regnskabet, hvilket i praksis ikke er tilfældet. Denne periode kaldes også terminalperioden. 7.1 FCFF-modellen Udregningen for Aarhus Elites aktiekurs kan ses i tabellen nedenfor. Tabel 14: Værdiansættelse FCFF-modellen (Kilde: Egen tilvirkning) Værdiansættelse FCFFmodellen Driftsoverskud efter skat Nuværende periode Budgetperiode Terminalperiode 2014/ / / / / / / Netto driftsaktiver Ændring i netto driftsaktiver FCFF Diskonteringsfaktor 1,0457 1,0935 1,1435 1,1957 1,2504 1,3075 PV af FCFF PV af FCFF til 2019/ Terminalværdi PV af terminalværdi Virksomhedsværdi Netto finansielle aktiver Skatteaktiv Virksomhedsværdi Antal aktiver Værdi pr. aktie. 0,27 38

43 Som det kan ses bliver den udregnet kurs lavere, end kursen der blev præsenteret i starten af denne afhandling. Den beregnede aktiekurs viser altså at Aarhus Elites nuværende aktiekurs er overvurderet, da aktien i realiteten ligger på 0,30. den overvurderet aktie betyder, at med udregningerne i denne afhandling at aktien ikke anses, som en fornuftig investering. Der er dog ikke stor forskel på den udregnede aktie, og den aktuelle aktie. Dette mindske risikoen for at invester i Aarhus Elite, da en større difference mellem de to aktier ville øge risikoen. Disse udregninger er som sagt baseret på de fremlagte budgetter, og de estimeret gennemsnitlige kapitalomkostninger Der er for denne værdiansættelse medregnet Aarhus Elites skatteaktiv. Aarhus Elite har ikke haft de bedste regnskaber, og har derfor ikke betalt virksomhedsskat, men derimod opbygget et skatteaktiv på 44 mio. kr. For at tage højde for dette er de blevet medregnet i aktiekursen, ved at tage virksomhedsskatten på 22 procent for 2016 (PriceWaterhouseCoopers, 2016), og gange det med den samlede skatteaktiv. 7.2 Følsomhedsanalyse Da den aktien blev udregnet på baggrund af tidligere estimeret variabler, så ville der derfor blive foretaget en følsomhedsanalyse. Der var ikke stor forskel på den aktuelle aktie og den udregnet, hvilket betyder at små ændringer kan gøre aktien interessant. Vælger man at justere på enten salgsvæksten, eller på den estimere WACC, så kunne det medføre at aktien i stedet for ville blive undervurderet, og dermed anset som en fornuftig investering. For at belyse dette ville aktiekursen derfor blive udregnet, hvis der forekom ændringer i salgsvæksten, og WACC. Specielt ved estimeringen af WACC blev der lavet nogle estimeringer der kunne have ændret aktien. Den selskabsspecifikke risiko, blev estimeret uden at have decideret data omkring Aarhus Elites nuværende evne til at betale gæld, og deres nuværende rente på deres forpligtelser. Ændringen i variablerne salgsvægt for terminalperioden, og WACC kan derfor ses i nedenstående tabel. 39

44 Tabel 15: Følsomheds tabel (Kilde: Egen tilvirkning) Salgsvækst 3,00% 3,20% 3,40% 3,60% 3,80% 4,00% 4,20% 5,77% 0,071 0,200 0,229 0,258 0,287 0,316 0,345 5,37% 0,173 0,202 0,232 0,262 0,291 0,321 0,351 4,97% 0,175 0,205 0,235 0,266 0,296 0,326 0,357 WACC 4,57% 0,177 0,208 0,239 0,270 0,301 0,332 0,363 4,17% 0,179 0,211 0,243 0,274 0,306 0,338 0,370 3,77% 0,181 0,214 0,246 0,279 0,311 0,344 0,376 3,37% 0,184 0,217 0,250 0,283 0,317 0,350 0,383 Som det kan ses af ovenstående tabel, så skal der ikke ændres meget i variablerne for at aktien ændres. En stigning i salgsvæksten i terminalperioden på 0,2 procent ville medføre, at aktien ændret sig til næsten det samme som den aktuelle kurs. Herefter ville et fald i WACC medføre en ændring der også kunne gøre aktien mere attraktiv. Dette giver altså en indikation på, hvordan følsomheden er for Aarhus Elites aktie. Små ændringer kan gøre det til en fornuftig investering. Aktien for Aarhus Elite ville under alle omstændigheder stadig være lav, men en stigning på 0,60 i salgsvæksten en stigning i aktien på 26 procent. Dette giver også en indikation på usikkerheden ved en værdiansættelse, da der i realiteten ikke ville være en fast stigning for terminalperioden og fremefter. Er budgettet og de gennemsnitlige kapitalomkostninger derimod estimeret for højt, så ville det ud fra tabellen ovenfor kunne ses, at aktien ville kunne falde helt ned til 0,071. Den beregnede aktiekurs er altså meget følsom over for ændringer, og en lille justering i variablerne ville kunne gøre det til en fornuftig investering, mens det også ville kunne medføre en forfærdelig investering. 7.3 Delkonklusion på budgettering og værdiansættelse Med forudsætningen, at AGF bliver i den bedste danske fodboldrække er der blevet fremlagt et budget der viser en fremgang i deres regnskab. Der blev fastlagt et budget på 5 år, og herefter en terminalværdi, hvor væksten af Aarhus Elites regnskab fortsætter. Det er vurderet at Aarhus Elite går en stor salgsvækst i møde på baggrund af deres oprykning til superligaen, og den vil derefter falde til den endelige salgsvækst i terminalperioden på 3,6%. Derudover vil Aarhus Elites blive bedre til, at styre der omkostninger, således at disse ikke vil fortsætte store stigninger. 40

45 Det blev herefter konkluderet at det selskabsspecifikke risikotillæg ikke er på et højt niveau, da trods dårlige regnskaber, så er Aarhus Elite i stand til at modstå store tab. Dette sammensat med den estimeret risikopræmie, og risikofrie rente endte med en WACC på 4,57 procent. På baggrund af disse oplysninger blev der fastlagt en aktie på 0,27, hvilket vurderes til at være passende. Den er lavere end den aktuelle aktie, og dette betyder at Aarhus Elites aktie er overvurderet. Det kan af denne grund ikke anses, som en fornuftig investering. Yderligere kan det konkluderes at følsomheden for aktien er stor, idet at små ændringer i salgsvæksten eller WACC en kan medføre at aktien bliver en fornuftig investering. Det kan god også konkluderes at renten sagtens kan falde yderligere, da et fald i salgsvæksten, og en stigning i WACC en kan presse aktiekursen helt ned på 0, Konklusion Formålet med afhandlingen har været, at besvare hovedspørgsmålet, hvorvidt Aarhus Elites aktiekurs var fair, og om det kunne anses som en god investering. For at besvare dette spørgsmål blev der opstillet en række underspørgsmål, som danner baggrunden for besvarelsen af hovedspørgsmålet. Der er en masse interne styrke, og svagheder forbundet med Aarhus Elite. Specielt deres menneskelige ressourcer er en styrke for Aarhus Elite, da det nye trænerstab har medbragt stigende forventninger til virksomheden. AGF råder over en række ungdomsspillere der kan have stor indflydelse på deres fremtidige sportslige succes. Det nye træner stab med stor ekspertise inden for ungdomsspillere er derfor en styrke for virksomheden. Derudover har Aarhus Elite et stærkt brand, og er en af de mest kendte brand, hvilket også gør at mange personer associere Århus med netop AGF. Værdien af deres brand er derfor en styrk for Aarhus Elite. De interne svagheder i Aarhus Elite er deres materielle ressourcer, hvor der har været meget kritik om deres fodboldstadion, hvilket ikke er optimeret til fodbold. Dertil kommer problemerne der kan opstå ved mulighederne for parkering til deres hjemmekampe. Eksterne faktorer har stor indflydelse på Aarhus Elites indtjeningsmuligheder, og blandt andet tv-penge udgør en stor del af deres regnskab. Kommer der bedre succes for Aarhus Elite medføre det bedre tvindtægter, og tilfalder muligheden for europæisk fodbold til AGF er der mange penge på tv kontrakter involveret. Usikkerheden omkring den samfundsmæssige økonomi har dog indflydelse på Aarhus Elite, hvor en dårlig samfundsøkonomi vil tilbageholde fans fra kampene. Dertil kommer usikkerheden hos sponsorerne, hvor 41

46 den dårlige økonomi kan have indflydelse på dem, og medføre en afslutning på deres samarbejde med Aarhus Elite. Fans behøver dog ikke at komme på stadion for at se kampene. Det er blevet nemmere at se dem hjemmefra, hvor de også kan ses gratis ved hjælp af internettet. Der er hård konkurrence for Aarhus Elite, hvor der hver uge skal kæmpes om pladser i fodbold ligaen. Pladsen har indflydelse på indtægterne, og forhandlingsstyrken er derfor høj hos de konkurrerende klubber der tilbyder spillerne. Klubberne vil ikke sælge spillere billigt til andre klubber, da de kan bruges til at forværre deres egen position. Fans er ofte meget loyale, og kan derfor være svære at tiltrække til klubben, hvilket forøger konkurrence blandt virksomhederne. Aarhus Elite har dog gode forudsætninger, da fans ofte er tilhængere af de lokale hold, hvor Århus er en af de største byer. Udviklingen i Aarhus Elites regnskab for de seneste 5 år, har ikke haft en stor positiv udvikling. Dette skyldes svingninger i deres sportslige succes, hvilket har haft stor indflydelse på deres regnskab. Fortsætter udviklingen på regnskabet betyder det at fremtiden for Aarhus Elite ikke ser lys ud. Udviklingen i perioden, hvor de har haft gode sportslige resultater har set positiv ud. Fortsætter Aarhus Elite dermed med en sportslig succes, så mindskes deres risici, og fremtiden vil ikke være usikker. Antages forudsætningen at svingningerne i deres sportslige resultater vil stoppe, så vil det budgettet regnskab have en god udvikling. De ville blive bedre til at styre deres omkostninger, da en mere stabil placering vil blive antaget. Regnskabsårene hvor de har haft gode resultater, der har været en god stigning i deres omsætning, hvilket vil fortsætter under forudsætningerne. Der vil være en stigning i deres omsætning på 2,6 procent for terminalperioden. Omsætningsstigningen sammensat med investorens forventninger for Aarhus Elite, medføre en estimeret aktiekurs på 0,27. Denne aktiekurs er dog et estimat, hvilket gør det til en subjektiv kurs. Den estimeret aktiepris er derfor lavere end den faktiske aktiekurs for marts måned, hvilket gør at aktien er overvurderet. Den faktiske aktiekurs lå på 0,30, og aktien ville derfor ikke være en god investering for investor. Denne aktie kurs er dog meget følsom over for ændringerne i variablerne, og små ændringer kan derfor gøre aktien undervurderet. Da forskellen på den faktiske aktie, og på den estimeret aktie har en lille forskel, så konkluderes det derfor, at den faktiske aktie er rimelig fastsat. Kun små ændringer i den afhandlingens budget ville fastlægge aktien på samme niveau, og den estimeret aktie er konkluderes derfor til også, at være rimelig fastsat. Den endelige konklusion lyder dog på at aktien er overvurderet, idet at den estimeret aktie er lavere end den faktiske aktie. Det konkluderes derfor, at for investor så ville en investering i Aarhus Elite ikke være en god 42

47 investering. Investor skal derfor ikke investerer i Aarhus Elite, og nuværende aktionær skal overveje, at sælge da det kan resulterer i et kurstab. 43

48 9. Litteratur A/S, Aarhus Elite, 2010/2011. Årsrapport, Århus: Aarhus Elite. A/S, Aarhus Elite, 2014/2015. Årsrapport, Århus: Aarhus Elite A/S. A/S, A. E., Aarhus Elite. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 3 Marts 2016]. Aarhus Elite A/S, 2011/2012. Årsrapport, Århus: Aarhus Elite A/S. AGF1, AGF1. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 5 Marts 2016]. AGF, AGF. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 5 Marts 2016]. AGF2, AGF. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 14 Marts 2016]. Bisnode, Bisnode. [Online] Available at: n.pdf [Senest hentet eller vist den 18 April 2016]. Brock, J. L., Politiken. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 20 marts 2016]. DBU, DBU. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 9 April 2016]. Elite, A., AGF. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 14 Marts 2016]. Elling, J. O. & Sørensen, O., Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang. 2. red. Gjellerup: Gads Forlag. Finansministeriet, Aftaler om finansloven for 2011, Albertslund: Rosendahls-Schultz Grafisk. 44

49 Hansen, J. G., DR. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 30 marts 2016]. Hansen, T. K., Tipsbladet. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 5 Apil 2016]. Hermansen, N., Stiften. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 6 Marts 2016]. Ipsen, C., Tv2 Sport. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 27 Marts 2016]. Koller, T., Goedhart, M. & Welles, D., MEASURING AND MANAGING THE VALUE OF COMPANIES. 5. red. New Jersey: JohnWiley & Sons, Inc. Nasdaq, Nasdaq. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 1 Marts 2016]. Parkarena1, Parkarene. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 2 April 2016]. parkarena, parkarena. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 6 Marts 2016]. Pedersen, A., TV østjylland. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 2 April 2016]. PriceWaterhouseCoopers, PwC. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 17 April 2016]. PriceWaterhouseCoopers, PwC. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 20 April 2016]. Reuters, Reuters. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 17 April 2016]. 45

50 Skat, Skat. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 28 Marts 2016]. Staghøj, R., Tv2 Sport. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 16 marts 2016]. TV3, Tv3 Sport. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 16 Marts 2016]. UEFA, UEFA. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 5 April 2016]. 10. Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 46

51 Bilag 4 Bilag

52 Bilag 6 aen.pdf 48