Arbejdsmiljø. Arbejdet for at sikre et godt arbejdsmiljø intensiveret. 7. årgang nr 5 august erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri

Transkript

1 7. årgang nr 5 august 2009 erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri 2 Citycentret står bro 2 De lave lande og klimaet 2 Fra papir til digitale løsninger Arbejdsmiljø Arbejdet for at sikre et godt arbejdsmiljø intensiveret 1

2 LEJ ALT ÉT STED TIL DIT BYGGE OG ANLÆGSPROJEKT Cramo er stolt af at have en af de bredeste og mest moderne udlejningsflåder i Danmark, så vores kunder altid er sikret lejeløsninger i den bedst tænkelige kvalitet. Du er garanteret en arbejdsplads, hvor miljø, kvalitet og sikkerhed er helt i top og med Cramo undgår du unødige driftsstop og ventetid. Vi anvender kun det nyeste udstyr fra anerkendte kvalitetsmærker, og fra 2006 til 2009 investerede vi i materiel for mere end 500 mio. kr. Det gør, at vi er konkurrencedygtige i forhold til både de langsigtede projekter og de mere akutte behov, der pludselig kan opstå. RING eller klik ind på POWERING YOUR BUSINESS

3 LEDER 5 Brug for investeringer i infrastrukturen Adm. dir. Lars Storr-Hansen TEMA: ARBEJDSMILJØ Dansk Byggeri har intensiveret arbejdet med at sikre et godt arbejdsmiljø i branchen gennem en ny Arbejdsmiljøpolitik og øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø 6 Præsentation af Miljø og Arbejdsmiljø 8 Vi skal bygge uden at skade mennesker 9 Det handler om faglig stolthed 10 "Har I hørt om Byggeriets Arbejdsmiljøbus?" 11 Forebyggelsesprojekt: Viden der virker 12 Stilladsbranchen vil have sikkerhed i højden 13 Kort nyt KORT OG GODT 15 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen MENNESKER MED MENINGER 20 Citycentret slår bro mellem nyt og gammelt A. Enggaard bygger storcenter i Aalborg 22 Fra garage til lejligheder med respekt for historien Byggerier i Sorø skal ske i respekt for byens 900-årige historie 7. årgang nr 5 august CityCentret står bro 2 De lave lande og klimaet 2 Fra papir til Digitale løsninger erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri A r b e j d s m i l j ø Arbejdet for at sikre et godt arbejdsmiljø intensiveret AUGUST De lave lande og klimaet Efter en langsom opstart har Holland fået fokus på klima og CO2 FAGLIGT 26 Fra papir til digitale løsninger i byggesagsbehandlingen 27 Sådan bygger man Danmarks femtestørste by på tre uger Opbygningen af Roskildefestivalen kræver ekstrem stor koordinering 28 Lønservice frigjorde en hel medarbejder 30 Fordel når forsikringerne er skræddersyet til kundernes behov SERVICESTOF 31 Paragraffer 33 Nye kurser i Dansk Byggeri 35 Produktnyheder 37 Kalender 37 Nyt om navne INDKØBSNYT 38 Nyt om rabatordninger 3indhold Redaktion Inger Petersen Thalund (Ansv.), Martin K.I. Christensen (Redaktør) Anja Binderup, Mogens Hjelm, Louise Falborg, Christian Juliussen, Christian Møller Nielsen, Mette Skovgaard Petersen og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Layout Elbo Grafisk, Ditte Brøndum og salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@ danskbyggeri.dk Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , jkh@danskbyggeri.dk Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Elektronisk ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale og læserbreve. Forside: Monsterregn over København i sommeren Foto Nicky Bonne.

4 Dækker din arbejdsskadeforsikring hele vejen? Arbejdsskadeforsikring og Helbredsforsikring JOB i ét -uden at betale mere!! Byggeriets forsikringsservice tilbyder som de eneste på markedet et nyt produkt Arbejdsskadesikring. Her får du ud over den lovpligtige arbejdsskadeforsikring også Helbredsforsikring JOB med i købet. Så får du også dækket udgifter til akut behandling, medicinsk behandling mv. i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst som følge af et ulykkestilfælde. Byggeriets forsikringsservice er 100 % ejet af Dansk Byggeri og kan tilbyde dig forsikringer med skræddersyede fordele, som du ikke får andre steder. Ring og hør mere eller besøg os på Søndermarksvej Valby tlf.: fax: Fordi vi kender din hverdag

5 LARS STORR-HANSEN, adm. direktør foto Ricky JOHN MOLLOY leder Brug for investeringer i infrastrukturen på kort og på langt sigt. Der skal gøres noget ved Danmarks infrastruktur for at afhjælpe trængselsproblemerne og de mange spildte arbejdstimer i køer på indfaldsvejene omkring vores større byer. Derfor glæder vi os i Dansk Byggeri over transportminister Lars Barfoeds visioner om projekter så som havnetunnel, en Ring 5 og letbaner langs Ring 3 i Hovedstadsområdet, samt anlæggelsen af en midtjysk motorvej. Alt sammen vil det indgå i de strategiske analyser af fremtidens analyser af fremtidens trafikbehov frem til 2013, hvor det også skal vurderes, om en Kattegatforbindelse er en god idé fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Det er vigtigt, at Lars Barfoed retter fokus på efterårets forhandlinger - Lars Storr-Hansen Men der er også vigtige beslutninger, der skal tages allerede til efteråret. Alle folketingets partier undtagen Enhedslisten indgik i januar aftalen om en grøn transportpolitik, hvor der skal forhandles om udbygning af jernbanekapaciteten København-Ringsted, motorvejen på Vestfyn, motorvejen ved Vejlefjordbroen, Motorring 4 i Hovedstadsområdet, Brande omfartsvej og Helsingørmotorvejen Øverød-Isterød samt Køge Bugt motorvejen Greve-Køge. Med trafikaftalen blev der afsat ekstra midler til reparation af broer og til vedligeholdelse af vejene. Det er en god aftale, men der er imidlertid behov for en aftale om en ekstra indsats over en mangeårig periode, hvis statens veje og broer skal bringes i en nogenlunde stand. Det fremgår, at der er nok at tage fat på. Derfor er det vigtigt, at Lars Barfoed retter fokus på efterårets forhandlinger. Vi skal udbygge den trafikale infrastruktur der, hvor trafikbelastningen forudses at blive størst i forhold til kapaciteten, og vi skal prioritere investeringerne efter de projekter, som må anses for at opnå størst samfundsøkonomisk afkast

6 Miljø og Arbejdsmiljø Dansk Byggeri Miljø og Arbejdsmiljø rådgiver om arbejdsmiljø og miljøforhold for medlemmerne. Samtidig arbejder afdelingen i råd, nævn og udvalg samt med at påvirke politikere og beslutningstagere for at sikre de bedst mulige rammer på området. Af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy Afdelingschef Mette Møller Nielsen leder afdelingen og sidder i forskellige råd, nævn og udvalg, står for Dansk Byggeris lobbyarbejde over for politikere på Christiansborg og har en tæt relation til Arbejdstilsynet. Sekretær Britt Rasmussen indgår i afdelingens arbejde og har en række sekretæropgaver for flere af Dansk Byggeris sektioner. Konsulent Ann Mills Karlslund underviser, hjælper virksomheder med at skrive ansøgninger til Forebyggelsesfonden samt arbejder med psykisk arbejdsmiljø og er involveret i trepartsforhandlinger om nyt lovgrundlag for sikkerhedsorganisationen. 6

7 Arbejdsmiljøchef Carsten Bekker. Han samarbejder med arbejdstagerne, behandler klagesager fra medlemmer over Arbejdstilsynet, er formand for Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg og er medlem af regeludvalg i forbindelse med ændring af byggepladsbekendtgørelsen. arbejdsmiljø Konsulent Henrik Jørgensen er ansvarlig for branchevejledninger, sekretær for flere arbejdsmiljøudvalg under forskellige sektioner og behandler klagesager fra medlemmer over Arbejdstilsynet. Konsulent Anne Margrethe Anttila arbejder med stoffer og materialer, telefonrådgivning samt kommunikation. Konsulent Karin Parbst har ansvaret for integrationsprojekt, arbejdsfastholdelse, indgår som konsulent hos medlemsvirksomheder i udviklingsprojekter (mod betaling) og er involveret i projekt om sundhedsfremme. 7

8 Vi vil bygge uden at skade mennesker Dansk Byggeri har intensiveret arbejdet for at sikre et godt arbejdsmiljø i branchen. Sidste år blev Dansk Byggeris Arbejdsmiljøpolitik lanceret og i år sættes der fokus på det psykiske arbejdsmiljø i samarbejde med fagbevægelsen Af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy. Det er altafgørende at arbejdsmiljøet i vores branche er godt. For det første er det uacceptabelt, hvis vi ikke passer på vores medarbejdere og for det andet går det ud over vores evne til at rekruttere arbejdskraft på sigt, hvis ikke Marie, Morten eller Muhammed kan være sikker på, at gå på arbejde uden at komme til skade, siger Mette Møller Nielsen, afdelingschef for Miljø og Arbejdsmiljø i Dansk Byggeri. Det handler for hende om at sikre de bedste rammer for et godt arbejdsmiljø. Ulykker skal forhindres og nedslidning forebygges. Det handler blandt andet om at gøre noget ved den måde arbejdet i bygge- og anlægsbranchen er tilrettelagt på. Psykisk arbejdsmiljø i fokus Vi skal blive bedre til at lære af vores fejl. Vi skal blive bedre til videndeling. Vi skal blive bedre til at planlægge og arbejde sammen og så skal vil have fokus på det rummelige arbejdsmarked og på at sikre medarbejdernes generelle trivsel, understreger Mette Møller Nielsen og peger på det psykiske arbejdsmiljø, som en vigtig komponent for at nå denne målsætning: Mobning på byggepladserne er helt uacceptabelt. Ikke nok med, at det kan give ofrene depressioner og andre psykiske mén. Det øger også risikoen for arbejdsulykker og nedslidning, hvis medarbejdere, der tænker på sikkerheden, bliver hånet af deres kolleger. Mobning er desuden skadeligt for branchens image. Det kan drive gode medarbejdere ud af virksomheden og branchen. Og det kan afholde de unge fra at blive håndværkere. Det er muligt, at der historisk set har været en hård omgangstone i branchen. Men det er vi nødt til at gøre op med. Og det betyder igen, at vi får svært ved at rekruttere folk, når branchen får et ry som mobbere. Hun opfordrer derfor arbejdsgiverne til at formulere en politik for psykisk arbejdsmiljø og at indføre nultolerance over for mobning på arbejdspladsen. Og understreger at arbejdsgiveren har et centralt ansvar for at skabe rammerne for godt psykisk arbejdsmiljø. Der skal stilles krav Det er arbejdsgiverens opgave at stille krav om en ordentlig omgangstone og at lægge retningslinjerne for, hvordan man behandler hinanden på arbejdspladsen. Men samtidig er det i høj grad op til medarbejderne at være med til at skabe et ordentligt arbejdsmiljø, for alle har et ansvar for at tale ordentligt til hinanden. Medarbejderne skal også være med til at skabe en kultur, hvor der er nul tolerance over for mobning, pointerer Mette Møller Nielsen. For at nå dette mål har Dansk Byggeri sammen med blandt andet TIB og 3F udarbejdet en række forskellige værktøjer, informationsmaterialer, kampagner og hjemmesider om psykisk arbejdsmiljø. Og sidste år lancerede Dansk Byggeris Arbejdsmiljøpolitik. I planen opstiller vi en lang række konkrete politikker og mål, som vi vil bruge som vores rettesnor for arbejdet med arbejdsmiljøet de kommende år. Vores vision er kort sagt at bygge uden at skade mennesker. "Vi skal blive bedre til at lære af vores fejl," siger Mette Møller Nielsen. Også Byggeriets Arbejdsmiljøbus er et vigtigt element i arbejdet med at bedre arbejdsmiljøet. Det kan man læse mere om på side arbejdsmiljø arbejdsmiljoepolitik 8

9 arbejdsmiljø Det handler om faglig stolthed Haunstoft A/S vil være Danmarks bedste malerfirma og er overbevist om, at det opnås gennem et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor hver enkelt medarbejder føler stolthed ved sit erhverv og føler sig som en værdsat del af virksomheden Tekst og foto LOUISE FALBORG, Det er os, der sætter den sidste finish som malere, og det skal vi være stolte af, uanset om det er fru Hansens lejlighed eller Pantomime Teateret i Tivoli Jesper Haunstoft Haunstoft A/S har plancherne fra kurserne hængende i firmaets gang, hvor håndværkerne ofte kommer på den måde bliver de hele tiden mindet om den nye kurs og deres fælles mål.. Haunstoft A/S har store ambitioner og ét klart mål de vil være Danmarks bedste malerfirma og har derfor indgået et samarbejde med konsulenten Daniel Clausen, der er partner i udviklingsfirmaet Mirrorman. Ifølge Jesper Haunstoft, der er direktør i Haunstoft A/S, var det vigtigste at bringe stoltheden for faget tilbage i hverdagen. Derudover skulle loyalitet, service og professionalisme være en selvfølgelighed i firmaet. Men vigtigst af alt skulle de ansatte vide, at de er en vigtig og værdsat del af firmaet. Hvilken vej er nord? Gennem to kurser skulle firmaet spore sig ind på det nye mål. Daniel skulle udruste hver enkelt medarbejder med redskaber til dagligdagen, og det skulle gøres ved at tale håndværkernes sprog: Det må ikke blive for akademisk og kedeligt, vi er håndværkere, så det er vigtigt at tale vores sprog, ellers får vi ikke få noget ud af det, der skal billeder på, og det må man sige, der kom, fortæller Jesper Haunstoft og fortsætter: Ved første kursus sagde Daniel, at vi skulle lukke vores øjne. Så bad han os pege mod nord og åbne øjnene igen. Vi kiggede alle rundt og lo lidt, for vi pegede i vidt forskellige retninger. Daniels kommentar var: Nord er den vej, og det er den vej, Jesper gerne vil med sit firma. Det var altså vigtigt, at vi alle var klar på, hvor vi som et team skulle hen. Stenhugger eller katedralbygger? For Jesper Haunstoft er det afgørende, at de ansatte i firmaet føler stolthed ved deres erhverv, da han er overbevist om, at det vil være med til at sikre kvaliteten af deres arbejde. Derfor var det noget, han lagde vægt på, da han snakkede med Daniel Clausen om den udvikling, firmaet skulle igennem. Og Daniel fangede tanken helt perfekt, da han fortalte den gamle historie om to stenhuggere, der havde to helt forskellige syn på deres job: Den ene huggede sten og den anden var ved at bygge en katedral. Vi skal altså se tingene i et større perspektiv - er man stenhugger eller katedralbygger? Det er altså ikke bare hvide vægge og hvide lofter, det er os som malere, der sætter den sidste finish. Og det skal vi være stolte af, uanset om det er fru Hansens lejlighed eller Pantomimeteateret i Tivoli, forklarer Jesper Haunstoft. Ingen krise her Jesper Haunstoft har været meget tilfreds med hele forløbet, der bestemt ikke er slut endnu: Der er simpelthen sket så meget! Og det fortsætter, for vi har lært enormt meget, og kursen er sat. Derfor er der heller ingen (finans)krise her. Vi mander op, og det hænger unægtelig sammen med et godt arbejdsmiljø. Virksomheden er kun, hvad medarbejderne gør den til - medarbejderne er jo ikke interesseret i at yde, hvis de ikke føler, det er et rart sted at være

10 Har I hørt om Byggeriets Arbejdsmiljøbus? Tekst og foto Anne Margrethe Anttila, aan@danskbyggeri.dk. Lars Olsen fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus står ved et to meter højt stillads og prøver at få kontakt til tre murere. Murerne er i gang med at opmure gavlen på en ny bygning, der med tiden skal huse en SFO-ordning i Præstø. Har I hørt om Byggeriets Arbejdsmiljøbus?, spørger Lars Olsen dem. Murersjakket kigger lidt afventende ned på Lars. De har da godt set, at der ligger en folder inde i skurvognen om Byggeriets Arbejdsmiljøbus, men de ved ikke, hvad det går ud på. Har det noget med myndighederne at gøre, eller er det fagforeningen eller en arbejdsgiverorganisation? Opsøger byggepladser landet over Lars Olsen er én ud af otte konsulenter, der kører rundt i landet og fortæller om og rådgiver i arbejdsmiljø på landets bygge- og anlægspladser. Byggeriets Arbejdsmiljøbus finansieres af midler fra overenskomsten og er et samarbejde mellem fagbevægelsen og Dansk Byggeri. Til fyraftensmøder og ved regionale arrangementer informerer konsulenterne virksomhederne om nye regler, tekniske hjælpemidler og nye tiltag på arbejdsmiljøområdet. Men den største og mest udfordrende arbejdsopgave for konsulenterne ligger i at opsøge byggepladser og virksomheder for at oplyse ansatte og arbejdsgivere om, hvordan de forbedrer arbejdsmiljøet. Spørgsmål fra virksomheden lyder typisk på: Hvordan sikrer vi, at arbejdsmiljøreglerne overholdes i praksis? Hvordan udarbejder vi en basisinstruks eller en arbejdspladsvurdering? Kan en sikkerhedskoordinator få sparring med en konsulent om, hvad der skal tages med i en plan for sikkerhed og sundhed? Alt det kan vi vejlede virksomhederne i, forklarer Lars Olsen. Som med murersjakket på stilladset tager det lidt tid, førend virksomhederne lærer arbejdsmiljøbussen at kende og finder ud af, at det både er ansatte og mester, der kan have glæde af rådgivningen. Konsulenterne er gratis Vi vil meget gerne have, at virksomhederne selv henvender sig til os, hvis de er i tvivl om, at de har arbejdsmiljøforholdene i orden, siger Lars Olsen. Han fortæller, at det fx kunne være et firma, der skal afgive et tilbud til en kunde og er i tvivl om, hvorvidt de skal beskrive brugen af tekniske hjælpemidler i et tilbudsmateriale. I sådan et tilfælde er det en god idé, at ringe til én af os konsulenter og få input til, hvordan de skal håndtere det. Og det er tilmed gratis. Konkrete forslag Den dag er Lars Olsen ude på to byggepladser. Efter murerfirmaet om morgenen er turen efter frokost kommet til Tømrer og Malermester Hyldgaard A/S. Firmaet har under 10 ansatte, og det er mester selv, der afgiver tilbud til kunderne. Denne dag er det tømrermester Dennis Hyldgaard og to svende, der er i gang med at renovere et tag på et parcelhus. Samtalen falder på brugen af tekniske hjælpemidler ved montering af vinduespartier. Og Lars Olsen foreslår, at de aftaler en dag, hvor en leverandør af SmartLifte kan komme med ud og vise, hvordan virksomheden på sigt kan reducere nedslidning og samtidig spare tid og penge ved at anvende et hjælpemiddel til montering af de kg tunge vinduespartier. Lars Olsen forklarer, at for at virksomhederne begynder at arbejde proaktivt med arbejdsmiljø, skal de kunne se, at det både arbejdsmiljømæssigt og økonomisk er en fordel at planlægge arbejdet grundigt fra starten. Den erkendelse er noget, som konsulenterne i arbejdsmiljøbussen kan hjælpe virksomhederne på vej med. Positiv modtagelse Projektet omkring Byggeriets Arbejdsmiljøbus blev skudt i gang 1. september 2008, og konsulenterne har kun haft gode oplevelser med arbejdet. Uanset hvor, jeg har været henne, og hvem jeg har talt med, så har jeg fået en positiv modtagelse, slutter Lars Olsen. 2 Jeg når ikke at læse alt det materiale, som jeg får tilsendt. Jeg vil hellere skrive regninger, forklarer Tømrermester Dennis Hyldgaard fra Hyldgaard Tømrer- og Malermestre ApS. For små virksomheder er kontakten til konsulenter i Byggeriets Arbejdsmiljøbus mere nærværende, end den information de kan finde på internettet. Lars Olsen tager en snak om tunge løft og nye regler på murerarbejde med et murersjak på en byggeplads i Præstø. Her er det underentreprenør P.S. Murerentreprise ApS, der er i gang med opmuringsarbejde. 10

11 FOREBYGGELSESPROJEKT: Viden, der virker PWJ har på et af deres byggeprojekter udformet byggepladsen således, at de på en ny måde kan gøre brug af en løbekat som teknisk hjælpemiddel. Den håndterer undertagsplader på 244 x 122 x 15 cm og mindsker på den måde svendenes slid. af LOUISE FALBORG, lfa@danskbyggeri.dk, foto Nicky Bonne. Den viden, der allerede er i et firma, kan mindske nedslidning og øge sikkerheden. Det har tømrer- og snedkerfirmaet P. Winther Jespersen A/S bevist via et forebyggelsesprojekt, der har sat fokus på nedslidning blandt firmaets tømrere og snedkere 'Viden, der virker', hedder projektet, som firmaet står bag. Formålet er at mindske nedslidning. Det er støttet af Forebyggelsesfonden og har allerede givet gode resultater. Projektet er gennemført ved primært at fokusere på den viden, der allerede eksisterer blandt firmaets ansatte: Vi skal dele hinandens erfaringer, for der er så megen viden internt i firmaet, som virker, og det er derfor målet at få den viden frem og registrere den, så alle i firmaet kan bruge den, fortæller Abelone Lind Andersen, der er arbejdsmiljøkoordinator i PWJ og ankermand på projektet. Cowboy-trick og kropskørekort En vigtig del af projektet var, at hver ansat skulle føle ejerskab for projektet. Derfor var første skridt på vejen at tage en pause fra hverdagen og indkalde alle til en idédag, hvor de i samlet trop kom frem til fire overordnede fokuspunkter for projektet: Store byggesager, små byggesager, individuel ergonomi og tekniske hjælpemidler. Disse fokuspunkter mundede fx ud i tidlig inddragelse af svendene i planlægningen, hvor der blandt andet har været fokus på, hvordan tekniske hjælpemidler, der kræver, at de bliver tænkt ind fra starten, kan mindske nedslidningen. PWJ har specialiseret sig i renoveringsarbejde af den ældre bygningsmasse i Køben- havn. Her er ikke lige så stor udvikling, når det gælder hjælpemidler, som der er i andre dele af byggebranchen. Derfor har PWJ hentet inspiration fra andre brancher. Eksempelvis er der brugt en flyttevognslift til transportering af byggeaffald fra lejligheder. For at gøre ergonomi individuel og nærværende har hver ansat fået et kursus i ergonomi, hvor et kropskørekort er blevet udviklet. Det fortæller om, hvor meget den enkelte ansatte kan klare af belastning. Og planen er, at kropskørekortet løbende skal opdateres. Her lidt over et år efter idédagen er mange af resultaterne fra de første pilotbyggesager blevet en del af de almindelige procedurer. Eksempelvis er der udarbejdet opstartslister tilpasset de forskellige typer af arbejdsopgaver. Ifølge Abelone Lind Andersen betyder opstartslisterne, at de altid er sikre på, at de ansatte har de fornødne hjælpemidler. Det har altså været målet at skabe en dialog mellem de forskellige led og funktioner i firmaet for på den måde at skabe nye idéer og dele viden, erfaringer og cowboytrick på tværs af funktioner. Det har vi gjort ved at frikøbe byggeledere og svende til i fællesskab at bruge tid på videndeling, og tiden giver brugbare resultater og løsninger i forhold til planlægning af byggesagerne, pointerer hun. Fortsat investering Projektet er realiseret via støtte fra Forebyggelsesfonden, men ifølge Jos Hansen, der er direktør i PWJ, så vil firmaet fortsat bruge midler, når støtten er brugt op: Idéen med projektet har vist sig at virke, når det gælder om at mindske nedslidning og øge sikkerheden, men i op til flere tilfælde har projektet også vist, at det er muligt at finde løsninger og fremgangsmåder, der sparer os en masse tid og penge. Med projektet har vi fået metoden til at opnå de ønskede mål, og derfor vil vi blive ved med at investere i de ting, projektet har bragt med sig Forebyggelsesfonden: Det overordnede mål med fonden er at støtte projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning. Der gives midler til projekter inden for følgende 3 hovedformål: 2 Projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper. 2 Projekter, der forbedrer genoptræning og rehabilitering. 2 Projekter, der øger bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Næste ansøgningsrunde starter i det tidlige forår Derfor fik PWJ støtte fra fonden: 2 Projektet tilvejebringer ny viden om, hvilke indsatser og metoder der har en positiv effekt 2 Projektet bruger kvalificerede faglige metoder begrundet ud fra forskning og tidligere projekter 2 Der er udarbejdet en plan for, hvordan målgruppen kan få et ejerskab til indholdet i projektet 11

12 Stilladsbranchen vil have sikkerhed i højden Stilladsbranchen, der har haft et ry for at være en farefuld og hård branche, er med en ny uddannelsesaftale gået en tid i møde, hvor alle i branchen gamle som nye - skal uddannes. Aftalen om uddannelse er ambitiøs og går ifølge branchen selv hånd i hånd med højnet sikkerhed og kvalitet af LOUISE FALBORG, lfa@danskbyggeri.dk, foto Martin K.I. Christensen. I stilladssektionen i Dansk Byggeri er uddannelse nu blevet obligatorisk for alle både dem der allerede arbejder i branchen, og dem som gerne vil arbejde i branchen. Det betyder ifølge branchen selv, at arbejdets kvalitet højnes, samtidig med at sikkerheden øges. Det handler om, at vi skal dygtiggøre os, for så bliver vores kvalitet og sikkerhed også derefter. De ulykker, der har været i fortiden, er sket, fordi der er lavet fejl under arbejdet, og det skal vi til livs, konstaterer direktør og formand for Stilladssektionen i Dansk Byggeri, Kurt Bo Jensen. Uddannelsesaftalen betyder, at alle nyansatte i branchen skal påbegynde et uddannelsesforløb på to år senest efter tre måneder i branchen. Sker dette ikke, må de forlade faget. Også dem, der har arbejdet i faget i længere tid, skal gennemgå uddannelsen, men varigheden kan dog forkortes alt efter den enkeltes kompetencer. Klart signal fra branchen Ifølge Kurt Bo Jensen forringede statens forslag til uddannelse kvaliteten i forhold til stilladsbranchens eget forslag. Derfor følger stilladsbranchen nu den uddannelsesform, som de selv har designet, og som går ud over regeringens krav. Det betyder eksempelvis, at den enkelte stilladsarbejder skal tilbringe længere tid på skolebænken. I Dansk Byggeris uddannelsespolitiske afdeling ser man meget positivt på aftalen: Det er simpelthen et spørgsmål om sikkerhed, derfor er det vigtigt at prioritere uddannelses højt, og med denne aftale synliggør branchen, at de netop prioriterer sikkerhed og arbejdsmiljø højt. På denne måde sikrer branchen sig, at alle stilladsarbejderne har de redskaber, der gør, at de kan udfører arbejdet korrekt både fagligt og i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø, fremhæver uddannelseschef i Dansk Byggeri, Jesper Juul Sørensen. Indsatsen har båret frugt Arbejdet med at opnå optimal sikkerhed og sundhed har stilladsbranchen fokuseret målrettet på de seneste år. Målet har været at undgå ulykker og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af nedslidning. Det har ikke været en let opgave, for tungt materiel og store højder indebærer naturligvis nogle risici for stilladsarbejderen. Mange udenforstående har sikkert ofte syntes, det ser farligt ud, når stilladsarbejderen svinger sig rundt i toppen af byen, og det er da også farligt, hvis man ikke ved, hvad man har med at gøre, og netop derfor er uddannelse så vigtigt, fortæller Kurt Bo Jensen. Ud over uddannelse har stilladsbranchen også haft stor fokus på brugen og udvikling af tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler. I 2005 udviklede parterne i branchen en omfattende ergonomisk handlingsplan. Handlingsplanen, der for arbejdsgiveren har medført store investeringer i lastbilkraner, gaffeltrucks, materialecontainere, el-hejs, transportvogne m.m., er stort set gennemført, og det med mærkbare resultater. De daglige løftemængder for stilladsarbejderen er blevet reduceret med 40-50%. Foran Arbejdstilsynet Stilladsbranchen har således gennemgået en stor udvikling igennem de sidste år, og den vil ifølge Kurt Bo Jensen fortsætte: Vores ambition er hele tiden at være foran Arbejdstilsynet og således komme med tiltag, før de kommer med påbud. Det kræver en stor indsats, hvor vi skal have fokus på hele tiden at udvikle løsninger og tekniske hjælpemidler, der yderligere kan nedsætte nedslidning og øge sikkerheden, men det er en indsats, vi er indstillet på at yde uddannelse "Stilladsbranchen går en ny tid i møde, hvor alle i branchen skal uddannes," siger Kurt Bo Jensen, formand for Stilladssektionen 12

13 arbejdsmiljø Nyt faktablad om håndtering og transport af stenhoveder Af Anne Margrethe Antilla, foto Simon Ladefoged Manuel transport og håndtering af stenhoveder er særligt belastende for murerarbejdsmænd og er en af de væsentligste årsager til nedslidning og arbejdsskader. For at mindske denne belastning er der nu udviklet en ny stenvogn, som kan håndtere stenhoveder med 80 sten. I branchen er samtidigt lavet en aftale mellem teglværkerne og branchens organisationer om, at der fra 1. januar 2009 kun må leveres stenhoveder med 80 sten på danske byggepladser. I den anledning har Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Bygge & Anlæg udarbejdet et nyt faktablad, som beskriver, hvordan man kan transportere og håndtere de nye stenhoveder ved hjælp af den nye stenvogn. Dansk Byggeri og ALECTIA har indgået samarbejdsaftale Samtidig med udgivelsen af det nye faktablad har BAR Bygge & Anlæg genoptrykt og revideret de øvrige faktablade for murerne. Kursus for udenlandske bygningsarbejdere Af Ann Mills Karlslund, amk@danskbyggeri.dk Dansk Byggeri har udviklet et nyt kursus, som er målrettet de mange udenlandske bygningsarbejdere, som er kommet hertil i de senere år. Kurset drejer sig dels om de traditionelle arbejdsmiljøtemaer som APV, SiO, samarbejde på byggepladsen, forebyggelsesmetoder osv.; men også om kulturen på byggepladsen og de uskrevne regler, som kan være problematiske for mange udlændinge. Kurset varer to dage og er foreløbig et pilot-projekt, som tænkes udbudt som AMU-kursus på et senere tidspunkt. Undervisningen forestås af erfarne arbejdsmiljø-undervisere, og tolkes løbende af professionelle tolke. Det varer 2 dage og koster kr for max. 12 deltagere. arbedsmiljø Af Anne Margrethe Antilla, aan@danskbyggeri.dk Nu kan alle medlemmer af Dansk Byggeri, tegne en aftale under Byggeriets Arbejdsmiljøordning - en samarbejdsaftale mellem Alectia A/S og Dansk Byggeri. Alectia har gennem mere end 30 år fungeret som byggeriets brancherådgiver inden for arbejdsmiljø. Dansk Byggeri anbefaler, at virksomheder, der ønsker at købe ydelser, ud over det, som Dansk Byggeri og Byggeriets Arbejdsmiljøbus kan tilbyde, indgår en aftale med Alectia. Bedre planlægning reducerer antallet af tunge løft Planlægning er et af de bedste redskaber til at reducere antallet af de tunge nedslidende løft, som håndværkerne stadig har på byggepladserne. Det gælder om at have tænkt arbejdsprocessen igennem, når fx vinduer, gipsplader, badeværelser, radiatorer og lignende tunge elementer skal håndteres. Skal vinduer fx monteres udefra med kran og sugekop, skal der være svært stål stillads, eller er det bedre at montere vinduerne indvendigt fra? Er der i Plan for Sikkerhed og Sundhed taget højde for at forebygge tunge løft? Er byggepladsen struktureret, så nødvendige tekniske hjælpemidler kan benyttes? Kan materialer ved en renovering komme ind af vinduerne? Stil krav til bygherren og sikkerhedskoordinatoren - grundlaget for entreprenørens planlægning bliver fastlagt i byggeriets tidlige faser. Alectia A/S kan rådgive både om plan for sikkerhed og sundhed, arbejdspladsvurdering og reduktion af tunge løft. Medlemmer af Dansk Byggeri kan læse mere i Cirkulært 477, hvor der også er link til tilmeldingsformularer. BAR Portal På BAR ens nye portal om trivsel og samarbejde ligger der mange gode historier fra virksomheder, der gør en indsats for håndtering af konflikter, mobning og stress. 13

14 Skarpt tilbud ics diamantkædesav + ekstra gratis diamantkæde 680gC-14 Unik diamantkædesav til skæring i beton og murværk. Få skåret de perfekte dør eller vindues hjørner uden at lave oversnit. Skæredybde 350mm, motor 80cc benzin, inkl. Uni.diamantkæde + en EKSTRA Uni. Diamantkæde der er velegnet til skæring i de fleste byggematerialer (mursten, cementprodukter, beton med let armering). KAMPAGNE 9.699, ,- Vare-nr Normalpris: ,- Brødrene A & O JOhAnsen rørvang 3, 2620 AlBertslund telefon S-01413_Byggeriet_133x195.indd 1 14/07/09 13:22:16 krak.dk og dansk byggeri har indgået en samarbejdsaftale til din fordel Som medlem af Dansk Byggeri får du nu tilbudet om gratis annonceprodukter på Krak.dk. Annonceprodukterne er 5 søgeord og 1 profiltekst som normalt koster kr ,-. Men i kraft af samarbejdsaftalen får du annonceringen gratis, og derudover får du 20% på yderligere køb af annoncering på Eniro.dk og Krak.dk. Krak.dk er en af mest benyttede sites i Danmark med ca. 1,7 mio. brugere, som søger ca gange om måneden efter håndværkere. Dansk Byggeri anbefaler dig at annoncere på Krak.dk og Eniro.dk! Og opfordrer dig til at bruge dine gratis søgeord og profiltekst. Vi kommer ud og rådgiver dig i, hvordan netop din virksomhed får mest ud af aftalen. Du kan også besøge og selv indtaste din profiltekst og de søgeord, dit firma skal findes under. Design og tekst / Eniro Marketing Eniro Danmark A/S. Sydmarken 44A Søborg. Tlf Fax

15 kort og godt Stor pulje til digitale byggeprojekter Det Digitale Byggeri har eksisteret i flere år, men man mangler stadig at få afprøvet vigtige dele af den bagvedliggende teknologi i virkeligheden. Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri giver derfor nu støtte til byggeprojekter, der sigter mod at opfylde et eller flere af de statslige bygherrekrav. Støtten har form af målrettet eksperthjælp, og interesserede kan kontakte Jørn Jensen, Projektchef i Dansk Byggeri. Dansk Byggeri Nordjylland er flyttet Først på sommeren flyttede Dansk Byggeri Nordjylland til nye lokaler i Lille Borgergade 31 st. th., 9400 Nørresundby. WorldSkills Calgary 2009 WorldSkills er håndværksfagenes verdenmesterskab. Det afholdes hvert andet år, og i år er det til september i Calgary i Canada. Mere end 835 unge fra 51 forskellige lande skal konkurrere på allerhøjeste plan. Der er 15 unge med fra Danmark. "Vi ser mesterskaberne som en fremragende mulighed for den enkelte, for at få afprøvet sine håndværksmæssige kundskaber i konkurrence med andre unge fra hele verden. Derudover ser vi World- Skills som en oplagt mulighed for at sætte fokus på de mange fantastiske muligheder en erhvervsuddannelsese bringer med sig", siger Ulla Groth, projektleder i SkillsDenmark. dk/worldskills-.aspx com Arbejdsmiljøpris Den Gyldne Hjelm går til nedriver Af Christian Møller Nielsen, cmn@danskbyggeri.dk. Danmarks bedste sikkerhedsrepræsentant blev Hans Peter Olsen fra Søndergaard Nedrivning ApS i Frederikssund, hvor udmærkelsen har udløst glæde. Konkurrencen blev udskrevet i maj måned af Liftgruppen under Dansk Byggeri sammen med 3F og TIB, og hele bygge- og anlægsbranchen blev opfordret til at deltage. Guleroden var kontante præmier og Hans Peter Olsen snuppede den største et rejsegavekort på kr. Han blev udvalgt af et felt på 15 nominerede og ifølge jurymedlem i konkurrencen og formand for Liftgruppen Søren Rosenkrands yderst kvalificerede sikkerhedsrepræsentanter: Der kom mange gode forslag. Udvælgelseskriterierne har været en blanding af personlige kvalifikationer og det at gøre en markant forskel. Både i forhold til arbejdsgiverne og medarbejderne. Hans Peter Olsen var en positiv aktør i sikkerhedsarbejdet begge veje. Søren Rosenkrands bliver støttet af juryens anden halvdel, formand for BAR Bygge & Anlæg, Freddy Hansen. JJ Kraner i 2009 BMS i 2008 De interessante er dem, der rykker noget i forhold til virksomheden. Her var det sikkerhedslederen Knud Magnussen, der sendte nomineringen. En leder ville ikke sende sådan noget ind, hvis der ikke var hold i det. Fra maskiner til mennesker Liftgruppen har altid arbejdet på sikkerhed via mærkningsordninger på materiellet, men samtidig næret et ønske om at fremhæve det menneskelige aspekt i byggebranchen, herunder sikkerhedsrepræsentanten, der har en stor betydning. Den Gyldne Hjelm opstod for at skabe fokus på den menneskelige faktor og skabe noget goodwill overfor sikkerhedsrepræsentantens arbejde, forklarer Søren Rosenkrands. Og netop sikkerhedsrepræsentanterne har brug for skulderklap, mener Freddy Hansen. Vi døjer med problemet, at kun få vil iføre sig den hat, der står sikkerhedsrepræsentant på. Så dem der vil og er gode til det ildsjælene de skal præmieres. Kranjob 1. præmie til Danmark Af Louise Falborg, redaktionen@danskbyggeri.dk. Danmark har for andet år i træk vundet den internationale pris for årets bedste kranjob. Prisen uddeles af ESTA, der er den internationale organisation for tung transport og mobilkraner. I år er det JJ Kraner, der har vundet årets bedste kranjob på under 100 ton. Prisen vindes for et job, der har krævet unikke tekniske løsninger, og det blev altså denne gang til JJ KRANER, der udskiftede en 24 tons tung elektromotor på et sjællandsk kraft varmeværk. Opgaven blev udført under trange pladsforhold og Vi arbejder med maskiner, men meget af den gode sikkerhedsindsats er jo hængt op på personer. Chefkonsulent i Dansk Byggeri, André Bakke, erklærer sig enig med jurymedlemmerne i, at uddelingen har tjent sit formål og skabt opmærksomhed på sikkerhed i hele byggeriet. Vi hæfter os ved, at der er skabt opmærksomhed omkring kampagnen. 3F og TIP har støttet op og vi har fået nogle kvalificerede kandidater ind. Det betyder, at vi til næste år vil gentage kampagnen, lover han. Så hvis du vil ud at rejse, så meld dig blot til sikkerhedsarbejdet og gør en forskel. 2 hårdt tidspres, da dele af kraft - varmeværket måtte ligge stille under opgavens afvikling. Sidste år kunne Danmark for første gang flotte sig med at have vundet årets bedste kranjob på over 100 ton. Her var det BMS A/S, der løb med prisen, da de via omfattende forberedelse og ingeniørarbejde og ved hjælp af fire kraner fik løftet en 200 ton tung fodgængerbro. Det var første gang et skandinavisk land vandt

16 16kort og godt Praktikpakken fungerer ikke på egen hånd Dansk Byggeri og erhvervsskolerne spår ikke praktikpakken nogen stor succes, medmindre den bliver fulgt op af andre tiltag. Pakken vigtigste element er den kontante bonus på kroner, som firmaerne kan nyde godt af, hvis de fastansætter en lærling. Louise Pihl, afdelingschef for Uddannelse og Arbejdsmarked i Dansk Byggeri, mener dog ikke, at det er det økonomiske aspekt der afholder mestrene fra at tage en lærling til sig. Selvfølgelig håber vi da, at der giver de erhvervsdrivende et incitament, men det nytter ikke for alvor noget uden mere at lave for firmaerne. I samarbejde med flere kommunale investeringer vil pakken nok give et ekstra boost og skaffe flere i praktik, siger Louise Pihl. uddannelse Lavenergibyggeri kan bringe Danmark i førerposition Byggeerhvervet spiller en afgørende rolle, når det gælder om at realisere de ambitiøse mål for reduktion af energiforbrug og CO2. Et grønt byggeri i verdensklasse kan være til gavn for miljøet og bygningsejerne; og det kan give byggeerhvervet en unik mulighed for at udvikle produkter og teknologier, der kan afsættes på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet. Nøglen til at komme i front på markedet for grøn teknologi er, at Danmark satser målrette på at udvikle lavenergi- og plusenergibyggeri samt renoveringsløsninger til den bestående bygningsbestand, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. energi Efterslæb beboede boliger uden toilet og uden bad Af Mette Schmidt, msc@danskbyggeri.dk, foto Ulrik Samsøe Figen. Først efter år 2020 vil hele befolkningen bo i boliger med eget bad og toilet, hvis forbedringen af de danske boligers standard fortsætter i samme lave tempo som hidtil. Der bliver år for år opført flere boliger, end der bliver revet ned, og derfor er bestanden af beboede boliger her i landet vokset til 2,55 mio. boliger pr. 1. januar 2009 ifølge Danmarks Statistik. Selv om der år for år bliver stadig færre boliger, som ikke har eget bad og toilet, så vil det med den hidtidige hastighed med at forbedre boligstandarden vare mange år endnu, før alle de beboede boliger har installeret eget bad og toilet, fortæller seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af beboede boliger, som ikke havde eget toilet, fra den 1. januar 1996 til den 1. januar Og antallet af beboede boliger, som ikke havde. Virksomheden KR Wind A/S fik for nylig overrakt Kong Frederik den Niendes Hæderspris som anerkendelse for virksomhedens meget høje eksportandel. KR Wind A/S tilbyder totalløsninger inden for transport, rejsning og installation af vindmøller og har i dag opnået status som en af de største operatører inden for vindmølleindustrien globalt. KR Wind A/S blev etableret i 2002 og har hovedsæde i Nørresundby. Hovedparten af virksomhedens aktiviteter foregår uden for Danmarks grænser og er spredt over det meste af verden. Gennem de sidste fem år har virksomheden haft en imponerende høj eksportandel på over 96 procent hvert år. Først og fremmest er hæ- eget bad, faldt fra i 1996 til i Det vil sige, at hvis den hidtidige hastighed fortsætter, så vil alle beboede boliger have eget bad og toilet ved indgangen til Han opfordrer på den baggrund regeringen til at fremrykke tidspunktet for, hvornår alle mennesker her i landet kan bo i en bolig med noget så selvfølgeligt for et velfærdssamfund som eget bad og toilet. Han oplyser, at regeringen kan tilskynde til nybyggeri af almene boliger ved at give kommunerne adgang til at optage lån til finansiering af grundkapitalindskuddet. Regeringen kan endvidere yde tilskud til, at man kan installere bad og toilet. Endelig skal de dårligste boliger rives ned, hvilket der er afsat 150 mio. kr. til i kommuneaftalen. 2 Eksportpris Hæderspris til KR Wind A/S for gigant-eksport Af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto Danmarks Eksportråd dersprisen jo i høj grad et synligt klap på skulderen til alle medarbejdere. Noget som alle hos KR Wind kan være stolte af at have bidraget til, fortæller direktør John Hartvig Larsen. KR Wind A/S strategi om at være global leverandør har bl.a. betydet, at virksomheden har haft projekter på kryds og tværs af kloden, helt fra Nordkap til Tasmanien, samt USA i vest og Kina i øst. Udover hovedsædet i Nørresundby er der kontorer i Tyskland, England, Canada og datterselskaber i USA og Australien. Selvom der er finanskrise og KR Wind af den grund må udskyde et par projekter til 2010 og 2011, forventer virksomheden dog at holde det høje niveau fra HKH Prinsgemalen overrækker eksportprisen til John Hartvig og Jens Enggaard fra KR Wind. Med den fortsatte fokus på grøn energi og den øgede interesse for investering i vindkraft, ser fremtiden også lys ud for KR Wind, der fortsat kan positionere sig som frontløber på det felt. Og virksomheden ser store muligheder i USA, Canada og Sydamerika. 2

17 Danske snedkere skal dyrke møbeldesign Samarbejde mellem snedkere og designere skal fastholde dansk designs internationale anerkendelse. Et nyt projekt Skud på stammen søger at løfte en stolt arv og udvikle dansk møbeldesign videre. Idéen med workshoppen er netop at skabe samarbejde mellem snedkere og designere og herigennem opdyrke nye designtalenter blandt møbelsnedkere. Dansk Byggeri, som er en del af Snedkerfagets Fællesudvalg, bakker op om projektet og fremhæver potentialet i det tværfaglige samarbejde: Det er vigtigt, at snedkerfaget udvikler sig ved at dyrke talenterne blandt snedkerlærlingene. Det er med til at fremme dansk byggeri både på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet, siger Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri. uddannelse Kombination Ny uddannelse giver både svendebrev og studentereksamen Af Mette Schmidt, msc@danskbyggeri.dk. Fremover skal unge både kunne iføre sig studenterhue og sikkerhedshjelm, når de er færdige med deres ungdomsuddannelse. Til august starter de første elever på en ny forsøgsuddannelse, der er en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Veluddannede unge med gode faglige, almene og personlige kvalifikationer er efterspurgte i byggeriet. For at tiltrække endnu flere kvalificerede unge har Dansk Byggeri i samarbejde med erhvervsskolen Mercantec i Viborg startet et forsøg med en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Valget mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse kan være svært. Hidtil GVK 2009 Ændret koncept for vådrumskontrol Af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto Anders Bach har det ikke været muligt at kombinere de to ungdomsuddannelser. Men den nye uddannelse bliver et attraktivt alternativ til de traditionelle uddannelsesmuligheder. Samtidig bliver den en målrettet vej til en karriere i byggeriet, forklarer uddannelseschef Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri. Med svendebrevet i den ene hånd og studentereksamen i den anden får de unge således mulighed for at starte direkte på ingeniørstudiet efter den nye ungdomsuddannelse. Jesper Juul Sørensen oplyser, at den kombinerede EUD/ HTX-uddannelse varer 5 år og 2 måneder. Der bliver i første omgang mulighed for at kombinere uddannelserne som anlægsstruktør, bygningsstruktør og tømrer med den gymnasiale uddannelse. Uddannelserne indeholder et grundforløb på under 1 år, 2 praktikperioder af ca. 1 års varighed og 2 skoleophold af knap 1 års varighed. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve, dvs. at lærlingen både får en gymnasial uddannelse og et svendebrev inden for det valgte fag. Selvom det er krisetider, har 14 virksomheder fra Dansk Byggeris medlemskredse allerede meldt sig til at ansætte lærlinge fra projektet. Nu er det vigtigt, at flere virksomheder følger trop og bakker op om projektet ved at stille praktikpladser til rådighed. 2 uddannelse Forskel på sagsbehandlingen Vil man bygge hus i Gentofte, Holstebro, Ishøj eller Lemvig, skal man blot vente i to uger på, at kommunen behandler byggesagen. I andre kommuner kan man til gengæld kommer til at vente i flere måneder, det viser en undersøgelse som Dansk Byggeri har foretaget. Også gebyrerne varierer fra kommune til kommune, når en borger skal have behandlet sin ansøgning om at bygge et enfamiliehus på 180 kvadratmeter. I København, Assens og Varde slipper borgerne med et gebyr på under kr., mens Hørsholm kræver kr. og Fredensborg kr. for samme ydelse. analyse. GVK er stadig en forkortelse for et certifikat fra Gulvbranchens Vådrums Kontrol. Gulvbranchen relancerer netop nu GVK 2009 med nyt indhold. Kravene til GVK 2009 er formuleret i et samarbejde med et kontroludvalg af eksterne rådgivere fra COWI Ingeniører, Byg DTU og SBi. GVK kontroludvalget fortsætter som eksterne rådgivere, der løbende vil sikre, opdatere og formulere systemkravene på baggrund af de aktuelle erfaringer fra byggeriet. Et effektivt system til egenkontrol og kvalitetsstyring, baseret på dokumenterede informationer om opgaven bliver det ene ben i GVK Det andet bliver et konsekvent, regulært og ikke mindst uafhængigt eftersyn af de udførende entreprenører, der er tilsluttet GVK, forklarer chefkonsulent Niels Strange, Dansk Byggeri. Sammen med den udførende entreprenørs løbende egenkontrol er den eksterne og uafhængige GVK-kontrol de bærende elementer i GVK Den daglige kvalitetsstyring synliggøres på skemaer, hvor den udførende entreprenør selv registrerer opgavernes løsninger, metoder og materialer. Den følgende eksterne tredjeparts GVK-kontrol holder entreprenørens dokumentation i den ene hånd og hans opgaveoversigt i den anden. Sådan sikres det, at alle de udførte GVK løsninger indfrier kvalitetssystemets krav. En vigtig skærpelse er, at GVK 2009 udvides til det professionelle markeds store projektopgaver som laboratorier og storkøkkener. Indtil nu har GVK alene omfattet de små, private vådrumsopgaver under 15 m2 og kun frivilligt de større opgaver. Det er i Gulvbranchens og gulventreprenørernes egen interesse at have et gennemsigtigt og pålideligt system til kvalitetsstyring af vådrumsløsninger. Formålet er at få GVK entreprenørernes kompetencer i spil og sikre optimal kvalitet i løsningerne. GVK 2009 har i vedtægterne et tredje ben, som vil blive anvendt, hvor det viser sig nødvendigt, pointerer Niels Strange. Det betyder, at hvis reglerne ikke efterleves, er man ikke længere med i GVK familien

18 18kort og godt Positive pakker Dansk Byggeri hilser regeringens hjælpepakke til små og mellemstore virksomheder varmt velkommen. Dansk Byggeri konstaterer, at mange både sunde og veldrevne byggevirksomheder er havnet i en dobbelt kreditklemme, fordi både banker og leverandører er begyndt at stramme kreditvilkårene langt ud over det rimelige. Vi glæder os især over forslaget om styrkelse af Vækstfonden, der skal sikre bedre muligheder for lån til forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen. Sommer, regn og oversvømmelser Omfanget af den såkaldte monsterregn, forventes i følge DMI at ville stige med 20-30% de næste 60 år. Det er derfor kritisk, at kloaknettets evne til at holde på vandet er faldet i takt med den manglende vedligeholdelse. Kommunerne bør opprioritere fornyelse og renovering af kloakkerne, for selvom kloakkerne er nedgravede og ude af syne er konsekvenserne af investeringsefterslæbet i kommunerne særdeles synlige og ubehagelige. Det fører nemlig til oversvømmelser, markant stigende forsikringspræmier og ikke mindst øget risiko for miljøbelastning når spildevand på afveje forurener grundvandet, siger branchedirektør Niels Nielsen, Dansk Byggeri Bambusstilladser Renovering på Thailandsk Tekst og foto Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk Wat Chedi Luang. Som ansat i Dansk Byggeri falder man ofte over specielle byggemetoder eller alternative opfattelser af sikkerhedsforanstaltninger, når man er på ferie. Her er det to templer i det nordlige Thailand, der er ved at blive renoveret. I Wat Phratat Hariphunchai i Lamphun har den 46 meter høje chedi fået sat stillads op for at få opfrisket guldbelægningen. Det kræver Fugtproblemer Vigtigt at vælge de rigtige løsninger, når man efterisolerer tagkonstruktioner Af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy. Efterisolering ved tagrenoveringer kan give fugtproblemer, hvis man ikke tænker sig om, før man vælger den løsning, man vil bruge. Gennem de sidste år har tagarbejder været topscorer med flest registrerede fejl i Byggeriets Ankenævn, og desværre viser erfaringerne fra Byggeskadefondene, DUKO og BYG-ERFA, det samme, siger Søren Meyer og fortsætter: Der er mange faldgrupper, man kan ryge i som udførende. Der sker hele tiden en udvikling af de løsningsmodeller, der anbefales. Og samtidig kommer der nye og forbedrede materialer på markedet. Han gør opmærksom på, at hvis håndværksvirksomheden selv vejleder sine kunder, så har de et betydeligt rådgiveransvar. En af de konstruktioner, hvor udviklingen har ændret på forudsætningen for efterisolering af eksisterende tagkonstruktionen, er fx BR08 s krav om forøgede isoleringstykkelser. Den forøgede isolering ændrer på temperaturforholdene i tagrummet. Wat Phratat Hariphunchai visse akrobatiske evner, at bevæge sig rund på bambuspindene. Hovedbygningen i Wat Chedi Luang i Chiang Mai har været under renovering i mange år. Nu er man ved at lægge sidste hånd på spiret øverst oppe. Også det nås ved hjælp af bambusstilladser. 2 Mikrorevner Søren Meyer fremhæver, at ny viden desuden peger på, at de ændrede temperaturforhold gør, at det pudsede loft ikke er tilstrækkeligt lufttæt, selvom det ser ud som om det er ubeskadiget. Der vil ofte være en del ikke-synlige mikrorevner i pudsen, der fx kan være opstået på grund af bevægelserne i huset. Disse revner forværres, hvis der arbejdes intenst på tagkonstruktionen Vores anbefaling til de udførende må derfor være altid at etablere en ny dampspærre under det pudsede loft, og derefter opsætte eksempelvis et nyt gipsloft eventuelt suppleret med en nedskalkning og indvendig isolering. Dog må dampspærren placeres en tredjedel inde i isoleringen, understreger han. 2

19 HåRDE tilbud se flere gode tilbud i AOs tilbudsavis på AO.dk 1 stk. VINkELsLIBER + 3 stk. DIAMANtkLINGER + 24 par ARBEJDsHANDskER VINKELSLIBER MAKITA GA5030 Lille og handy maskine til de lette opgaver. Motor ekstra beskyttet mod støv. Optaget effekt: 720 W Omdrejninger: min-1 Skivediameter: 125 mm Vægt: 1,4 kg 3 STK. DIAMANTKLINGER SPEED Hurtigskærende, meget god til at skære sig selv fri af materialer på grund af segmenter på siden af stambladet. Ø 125 mm. 12 PAR ARBEJDSHANDSKER MULTIGRIP Til bl.a. stenhåndtering, belægningsog entreprenørarbejde. TILBUD Vare-nr.1 x x x Normalpris: 2095,- 795, ,- Brødrene A & O JOhAnsen A/s rørvang AlBertslund telefon AO.dk S-01416_195x272_byggeriet.indd 1 24/07/09 11:01:51

20 De øverste tre etager huser Cab Inn Hotellet, som er et særligt koncept med små prisbillige værelser. Der er 239 værelser i hotellet. En Cab Inn hotelgang. Kompakte og billige værelser med bad og toilet udgør konceptet for hotelkæden. Citycenteret slår bro mellem nyt og Nyt storcenter bygges sammen med det gamle Magasin i Aalborg midtby. Det kvadratmeter store center bygges af A. Enggaard A/S af JAKOB SCHULTZ, jakob@schultzsamsoe.dk, foto ULRIK SAMSØE FIGEN. Før lå der et Metax Parkeringshus på grunden. I dag tårner en centerbygning i beton sig op. Tæt op ad fredede, gamle huse i Aalborg city og gågaden skal det nye Friis Citycenter skabe nyt liv i midtbyen. Det er A. Enggaard A/S, der er totalentreprenør på den kvadratmeter store bygning, der er fordelt på kvadratmeter butikscenter med 60 butikker, kvadratmeter kontorlokaler, Hotel Cab Inn og en ny parkeringskælder. Det nye hus bygges sammen med en gangbro til den gamle Magasinbygning, der totalrenoveres. At det netop er A. Enggaard, der er med på opgaven for bygherren Danica Pension, er ingen tilfældighed. Firmaet har i de senere år specialiseret sig i at udvikle nye storcentre. Virksomheden står også bag centret Metropol i Hjørring, der åbnede for et år siden og et nyt storcenter i Nørresundby. Centeret skal være et samlingspunkt for både trends og koncepter i midtbyen. Det skal være et udgangspunkt for alle, der ønsker gode shoppingoplevelser, siger Asger Enggaard, adm. direktør i firmaet og tredje generation i den familieejede virksomhed, der blev grundlagt i Stort byggeri Byggeriet af storcenteret begyndte for tre år siden med nedrivningen af det eksisterende P-hus. Derefter blev der gravet tre etager ned i undergrunden til en ny parkeringskælder og fjernet kubikmeter jord. P-kælderen har plads til 850 biler og er den største i Aalborg. Den berømte Aalborg-ler betyder, at der ikke har været grundvandsproblemer under byggeriet og under støbningen af betonen. Det, som har været den helt store udfordring, har været det logistiske og at få maskinerne ind i området, hvor der ligger flere fredede huse, og hvor pladsen er trang. Den første udfordring var udgravningen af P-kælderen og sammenkoblingen fra den eksisterende Magasinbygning til den nye bygning, siger Kristoffer Styrup, byggeleder for A. Enggaard A/S på Friis Citycenter. Fakta Friis Citycenter har taget navn efter den navnkundige købmand Friis, som var med til at give midtbyen i Aalborg større tiltrækningskraft. Det nye citycenter skal give mere handel og større kundestrøm fra den Nordjyske region. 2 Totalentreprenør: A. Enggaard A/S 2 Arkitekt: C.F. Møller A/S 2 Ingeniør: Cowi A/S 2 Omfang: m² 2 Byggeperiode: