2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 JANUAR INDHOLD NO På vej efter kommunalreformen Svend To (ting, Reg/nn Nordjylland. Månedens synspunkt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 JANUAR INDHOLD NO 1 2008. På vej efter kommunalreformen Svend To (ting, Reg/nn Nordjylland. Månedens synspunkt"

Transkript

1 !.

2 Definition INDHOLD NO Månedens synspunkt 3 Kommunerne og ueiområdet- Resuliate: af sfrollrrnfvrmen På vej efter kommunalreformen i Svend To (ting, Reg/nn Nordjylland 12 Strukturreformen inden for vejområdet Esbjerg Kommune 19 Kommunalrefomen gav et loft til Park- og Vejområdet Ledninger i veje Peter Pilegaard, PerAarslefA/S ISSN Nummer årgang 85 Udgivet af Dansk Vejtidoskrift ApS, reg. nr Meddelelsesblad for: Transport- og Energiministeriet Veidirektoratet Dansk Veihistorisk Selskab Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design llsd 14001) Nerregade 8,9640 Farsa. Telt. 9tt Fas Regnskabfabonnement: Inge Rasmussen Annoncer Inge Rasmussen i 4 Monsterregn falder også på vejene B Ledningsrenovering ved gadeomlægning 15 LERgodtpåvej NoDig centrum 27 Kontrolordningen for ledningsrenovering 35 Ror under veje repareret under eksfreme vejrforhold Abonnementspris: Kr. 480,- mnms pr. år br 11 numre. Kr. too,- udland, + moms og purto Løssalg: Kr. 80,- + moms og porto Uddannelsesinstitotioner kr. 37,50 + moms og porto Medlem at FMKrä Fornyelse ef rerlagt graff under hovedvejen til Stockholm No-Dig krydser veje og overviner forhindringer Oplag: eksemplarer it. Fagpressene Medie Kontral fur perioden 1. iuli uni Indlæg i bladet dækker ikke nsdvendigvin redaktionens opfattelne. Diverse 5 Vognbaneskift ved vejarbejde - adfærdsundersogelse 10 Hajesteret udvider gæsteprincippet I Anlæg at private fællenveje og udgitfsfordeling 17 Registreringens vlille Hjælper» - PDA 21 Trafikfarlige skoleveje - og odpegning 30 Skiltning af private fælleveje - præcisering 3D Flytning et ledninger i forbindelse med vedligeholdelse at private fællesveje 31 Vejudlægning og vejret 36 Taksationosystemet er genopbygget 39 Hvorfor skal en offentlig vej betales al private Redaktion; Civ. ing. Svend Tefting lansv. redakteri Bygaden 48, 9000 Aalborg Telf Telf. Otlt 0853 Iaften) Fse 9tlt 0853 Iaften) Mobil: Civ. ing. Tim Larsen Iredakter) Parkve) 5,2830 Virum Telf Fav Mobil: Redaktionelle medarbejdere: Aksdemiingeniar, Carl Johan Hansen Direktor Henning Elk)ær Kaas, Colao Danmark AIS Kommanikationskonsalent Mikkel Bruun, Ve)direktoratet Afdelingsleder Hans Fasrap, LE34 Profesuor Bent Thagesen Civilingenier, Dr. Tech. Jens Rerbech Direktor Lene Herratedt, Trafitec ApS 43 Vejbelysning på private fællesveje i by 44 Dansk Brodag 2008 i 44 Ligestilling transport 45 Tilskud fra AVF-tonden 46 Kalenderen 47 Leverandorregister Dansk Vejtidsskritt er på internettet: Kopiering at tekst og billedet til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskrifts tilladelse. 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 JANUAR

3 - Resu MÅNEDENS SYNSPUNKT Af teknisk direktør J. Marstranc Herning Kommune, formand for KTC-faggruppe VTT admjmeherning.dk Kommunerne og vejområdet Itatet af stru ktu rreformen Strukturreformen har på vejområdet med ført betydelige ændringer. Først og frem mest som følge af amternes nedlæggelse og fordelingen af de tidligere hovedlandeveje mellem Vejdirektoratet (staten) og kom munerne. Men også som følge af ændrin gen i kommunernes størrelse, herunder den geografiske udstrækning og det tilhørende kommunale vejnet, og sammenlægningen af flere kommunale vejadministrationer med forskellig kultur, administrationsprak sis, serviceniveau m.v. Etableringen af vejdirektoratets 6 vejcentre fordelt over landet, den interne omorganisering af Vejdirektoratet i forbin delse hermed og vejcentrenes samarbejde med de lokale kommuner har været en stor opgave og en ny udfordring. Det er mit indtryk, at selve overdragel sen af amtsvejene til kommuner og stat og den umiddelbare forvaltning heraf de fleste steder er forløbet godt og relativt smertefrit, bl.a. begunstiget af en næsten udeblivende vinter. I sagens natur er det dog klart, at man ikke i alle kommuner har fuldt over blik over opgavens egentligt omfang, lige som det kan knibe med et detaljeret kend skab til de forøgede vejanlæg. I forbindelse hermed resterer der ikke ubetydelige opga med gennemførelse af vejklassificering, samkøring af vejadministrationssystemer og systematisk opsamling af nødvendige vejdata. Endelig er der også behovet for omor ganiseringen udmøntningen af trafiksikker hedsarbejdet. Transportministeren har jo bebudet, at hun i løbet af 2008 vil gennem føre en undersøgelse af, hvordan færdsels sikkerhedsopgaven er blevet organiseret og varetaget i kommunerne. Som det fremgår af det ovenstående, er der Fortsat massevis af opgaver for kommu nerne på vejområdet, men udførelsen heraf er ikke det største problem. Det største problem er den efterhånden katastrofale situation for rekruttering af vejingeniører. Det er tydeligt, at den nedgang i antal uddannede på dette område specielt på DTU har medført en mangelsituation af et betydeligt niveau. Stort set alle landets kommuner og vejcentrene søger vejingeniø rer. Herudover må det forudses, at proble met i de nærmeste år vil vokse yderligere som følge af et omfattende generations skifte. Vi har i KTC s faggruppe for Vej, Trafik og Trafiksikkerhed drøftet situationen og er enige om at foreslå, at alle gode kræfter bør samarbejde om at udvide og forbedre de videregående uddan nelser på vejom rådet. Det vil først og fremmest sige udvidelse af optageantallet på Aalborg Universitet og på DTU i Lyngby, men også på landets øvrige ingeniøruddannelsesinstitutioner. Derud over bør uddannelsen suppleres med mulig heden for at opnå en mastergrad i vejteknik (eller hvad det i fagsprog skal hedde). Vi i faggruppen er overbeviste om, at denne mulighed for videreuddannelse bør øge interessen for en uddannelse på et om råde, hvor der både er tale om spændende opgaver og særdeles gode beskæftigelsesmu ligheder både hos stat, kommuner og i råd givende ingeniørvirksomheder. Med den ventede infrastrukturrapport (som ikke er udgivet i skrivende stund) for ventes det også dokumenteret, at Danmark i fremtiden står overfor betydelige udvik lings- og anlægsopgaver på vejområdet. ivlin mission er derfor først og fremmest, at der bakkes kraftigt op om udbygningen af uddannelser for vejingen iører/vejteknikere. Ligeledes er det faggruppens ønske, at såvel Kommunernes Landsforening som Vejdirektoratet går aktivt ind i støtte af for slaget. JANUAR 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 Ledninger i veje Monsterregn falder også på vejene At Peter Elleaaard, Per Aarsletf AIS pe aarsieff.com Monsterregn er en ny betegnelse i afløbs branchen. Monsterregn er betegnelsen for de kraftige regnhændelser, som vi igennem det sidste års tid har set forekomme i for skellige byer. Regnhændelser, som kun skulle ske for hvert tyvende eller for hvert halvtredsinds tyvende år, Falder nu oftere umiddelbart efter hinanden. Dette stiller store krav til kendskab, drift og vedligeholdelse af led ningsnettet, uanset om det ejes af vejafde lingen eller kloakforsyningen. Men en ting er sikker, uanset hvem der ejer rorene, så bliver de ikke yngre. Ligesom vore veje og broer løbende bliver efterset og vedligeholdt, skal rørene under vore veje også efterses, og om nød vendigt fornys. Nu hvor strukturreformen er slået igen nem, og alle efterhånden har fundet sig til rette i de nye funktioner, er arbejdet med at fordele ejerskab og ansvaret for drift og vedligehold af ledningsnettet under vejene også ved at have fundet sit leje. Derefter er tiden kommet til, at man skal i gang med at se på tilstanden på de rør, man enten selv tidligere har haft ansvaret for, eller som man har overtaget i forbindelse med ændrede ejerforhold afvejnettet. Den gamle holdning til, at ejafdelinger ikke ejede kloakker, er korrekt, men man ejer de rør, som bortleder det regnvand, som falder på vejene, samt de rør, som forer vand på tværs af vejene i rørlagte grøfter. Oversvømmede veje er ikke altid kloakafde lingens problem. Vejafdelingen har ansvaret for bortledning, indtil det sendes videre til kloakafdelingens område, som ofte er fra det tidspunkt, hvor der tilledes vand fra ejendomme. Ror ejet af vejmyndigheden kan have mange funktioner, og kan opdeles i to ka tegorier: En hvor rørene skal aflede det nedbør, der falder på vejbanen, og en hvor rørene har som opgave at flytte vandet fra den ene side af vejen til den anden. Fælles for begge kategorier er, at de skal efterses og om nødvendigt fornvs. Dette ikke mindst for fortsat at kunne aflede den øgede nedbør, der tilsyneladende tilskyndes os i forbindelse med de klimaforandringer, som alle taler om. Rørenes tilstand er igennem årene også præget afden øgede belastning fra den mere intense og tungere trafik. Rørenes alder og dermed restlevetid skal tages i betragtning. Mange rørlagte grøfter er udført som runde eller kvadratiske stenkister, som med årenes belastning og øget trafik sammen med oftere belastning fra nedbør begynder at smuldre, og sten falder ud. Resultat er, at vejene falder sammen. Hvem ejer hvad, og hvem har ansvaret for drift og vedligehold? Vej mvndighedens manglende eller nedsatte frekvens med tømning af sandfang i vejbrondene har længe været kendt, og hvad er risikoen for vejnwndigheden ingen! Sand og grus, som ikke opfanges af sandfanget, løber blot ned i ledningssystemet, bundfældes med deraf følgende manglende kapacitet med oversvømmelser til følge. I den sidste ende vedligeholdes disse lednin ger ofte den kommunale kloakforsyning. Denne oprensning belaster ikke vejafdelin gens økonomi. som det gør at vedligeholde vejbrøndene. Ødelagte vandlåse ved nedløbsbrøndene er ligeledes et kendt problem. Her indsiver grusmaterialer fra vejkasseopbygningen li geledes i afløbssystemet, som vedligeholdes af den kommunale kloakforsyning. Som No Dig entreprenør virker det forkert, at vi i forbindelse med fornyelse af hovedlednin get og stik for den kommunale kloakforsy ning stort set altid springer vejafdelingens stik over. Disse stik er i lige så dårlig for fatning som kloakafdelingens! Rotterne bor også her, men der er åbenbart fred, når man er en vej rotte! 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT 20DB JANUAR

5 Vognbaneskift ved vejarbejde - adfærdsundersøgelse Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med vejarbejde viser, at trafikafviklingen kan forbedres og driftsomkostningerne reduceres, hvis der ændres på de gældende anbefalinger. Af Lene Herrstedt, Civilinnenior, Ph d.. Trafoec Poul Greihe, Civilingeniør, Trafitec pgr trufitec dk Belinda la Cour Lund, Civilingeniør, Trafitec dk Baggrund og formål Ifølge de gældende anbefalinger (DRI-526) for afmærkning af vejarbejder på motorveje opsættes i dag E16-tavler (vognbaneforløb med sammenfletning) i begge vejsider i en afstand af 400 meter før og 1000 m før star ten på indsnævringen af vognbanearealet. Samme koncept anvendes også ved vejar bejder på større tra6kveje. Formålet med undersøgelsen er at be lyse, hvordan forskellige opstillinger med reduktion i antallet afel 6-tavler (se 6gur 1) påvirker trafikanternes adfærd mht. vogn baneskift, når antallet af kørespor reduceres fra 2 til I spor i forbindelse med vejarbejde på motorvej. Undersøgelsen er udført i forbindelse med et konkret vejarbejde på den Fynske motorvej M40 i efteråret De fire forsogsopstillinger Der indgår 6re forskellige opstillinger i Figur 1 B. E16-tavlen 1000 meter for sam- menfietning afkorespot: Figur 1 A. E]6 tavlen informerer bilisterne om, at de skalforetage vognbaneskifi til det langsomme korespor (højre korespoi), inden de ndr heltfrem til sammenfietningen JANUAR 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 5

6 --- tavlen _-., -_ dersogelsen. Opstilling nr. 1 er referenceop stillingen og den svarer til den nugældende anbefaling (DRI-526) for stationært vejar bejde (se figur 3). De fire alternative opstillinger med El 6- tavler: Nr. 1: E16-tavler i begge vejsider både 400 rn og 1000 m før- referenceop stilling Nr. 2: E16 tavler i begge vejsider, men kun 400 m før Nr. 3: E16-tavler kun i højre vejside, men både 400 m og 1000 m før Nr. 4: E16-tavler kun i venstre vejside, men både 400 m og 1000 m før Registrering af adfærd Registrering af trafikanternes adfærd er foretaget ved brug af digitalt videokamera og Hi-Star plader. Der registreres hastig hed og antal køretøjer fordelt på kørespor på de sidste 1,6 km for sammenfietning af kørespor. Derudover registreres lokalisering af vognbaneskift og trafikanternes samspil sadfærd ved skift af vognbane på en obser vationsstrækning, der dækker de sidste 600 meter før sammenfietningen af kørespor i vestgående køreretning. Samspilsadfærden for de observerede vognbaneskift er inddelt i 4 kategorier: Konfliktfri indfietning, hvor vognbane skiftet foregår uden synlige gener for den øvrige trafik 7}ængt indfietning, hvor den indfiettende bil kører tæt på den foran- eller bagvedkørende, dog uden at der er tale om en egentlig konflikt Opbremsning ved fiaskehals, hvor den indfiettende bil holder stille/næsten stille fremme ved vejarbejdet og har besvær med at komme ind i inderste vognbane Konfiiktende adferd, hvor én eller flere parter må foretage en tydelig observerbar reaktion for at undgå en kollision under vognbaneskifte t. Figur 2. arm ø: c,,,,4 Cf4 C,F,,d -- - Forsgsstrækningen p3 motorvej M40p3 Fyn i vestli retning. 141,99Cm 141QOm m 141,10Dm 4C,900m 140 TODm 1-C5DDm 140,200m G Ø ø KJJ (J.,._-..._J.,_ Figur 3. Referenceopstillingen viser de gældende anbefalinger for anvendelse afel6 tav/er for vogn baneforlob med sammen/letning iforbindelse med vejarbejde pd motorveje. Bedre trafikafvilding Resultaterne viser, at andelen af køretøjer i det hurtige spor er markant større ved forsogsopstilling nr. 2, hvor E16 tavlen for vognbaneskift vises første gang i en afstand af 400 meter før sammenfietning, sammen lignet med de tre andre forsøgsopstillinger. Det gælder for stort set hele strækningen. Det betyder, at en større del af bilisterne holder sig ude i det hurtige spor og venter med at foretage vognbaneskift til langt se nere i forløbet, sammenlignet med de tre andre opstillinger (se figur 4). Det giver en bedre trafikafvikling. Bedre hastighedstilpasning Det er tydeligt, at forsøgsopstilling nr. 2, hvor 16 - for vognbaneskift vises første gang i en afstand af 400 meter før sammenfletning, samtidig giver en bedre hastighedstilpasning hen gennem stræknin gen, idet hastighedsforskellen for de to spor ligger klart lavere på de sidste 600 meter før sammenfietningen, sammenlignet med de tre andre forsøgsopstillinger (se figur 5). Samspilsadfærd Andelen af koo/likifri vognbaneskfter noget større (90%) for forsøgsopstilling nr. 2 sam menlignet med de tre alternative opstillinger og andelen af observerede trængte situationer er samtidig betydeligt mindre (8%). Det ser således ud til, at vognbaneskift foregår langt mere smidigt i forsogsopstilling nr. 2 til trods for, at det totale antal afvognbane skift inden for det samme tidsrum er en del større (se figur 7). Sene overhalinger Når en bilist i det langsomme spor påbegyn der en overhaling og trækker ud i det hurtige spor i en afstand af mindre end 550 meter før selve sammenfietningen, er der tale om en relativ sen overhaling. Adfærdsobserva tionerne afslører, at der forekommer en hel del sene overhalinger. Adfærdsobservationerne viser, at 11% af alle ognbaneskift fra det hurtige korespor til det langsomme kørespor regi 6 DANSK VEJTIDSSKRIFI 2008 JANUAR

7 Driftsom tavlen streret i observationsfeltet sker i forbindel se med sene overhalinger, der påbegyndes inden for 550 m før sammenfletningen. Mde) kerutøjeri huitigt spor Opstilling 1-4. Kun kl 9-13 Mere end hver fjerde af disse sene overha linger (27%) resulterer i koeflikt, trængt situation eller stop helt fremme ved sam menfletning når bilisten skal foretage et vognbaneskift tilbage til det langsomme spor % 25% --Olkg 2 Onlk,g4 15% af alle problemsituationer i form af konflikt, trængt situation eller stop helt fremme ved sammenfietning i forbindelse med vognbaneskift fra det hurtige til det langsomme kørespor er knyttet til sene overhalinger. For alle tre forhold er andelen lavere for op stilling nr. 2 sammenlignet med de tre an dre opstillinger. Konklusion Adfærdsundersøgelserne viser, at forsøgsop stilling nr. 2, hvor E16 for vognba neskift vises første gang i en afstand af 400 meter før sammenfietning i begge vejsider, fungerer bedre end de tre andre afmærk ningsalternativer. Det skyldes, at en større del af bilisterne holder sig ude i det hurtige spor og venter med at foretage vognbane skift til senere i forløbet. Det betyder, at ka paciteten af de to spor udnyttes langt bedre, idet fordelingen af trafikken mellem de to spor bliver mere lige, og forskellen i hastig hed bliver samtidig mindre. Det medfører en mere gnidningsfri afvikling af de nød vendige vognbaneskift på strækningen op mod vejarbejdet , , , S Slubonenng (lsn) Figur 4. Fordeling afkoretojerpå hurtigt og langsomt korespor hen gennem observationsstrækning Forskel i n*jdelhastighed n35hemhurtigtog flgsofltspor OpstiNkig 1-4.KunkL9-13 Fzgsir.5. Hastighedsforskellen mellem det hurtige og det langsomme spor hen gennem forsøgsstrækningen T 139,8 138, I 140, , , ,9 141,6 30 5llone,Ing 0013) Gerrnemsnitshasttghed i laigsomtlhurligt spor Opslitingl-4.KunkL Op511II109 2 OpltiI),g OpStlIh,34 Referencer: Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift. Adfærdsundersøgelse. Marts Teknisk rapport udarbejdet aftrafitec for Vejdirek toratet rådet i HuOgt 1 uont.o38sllrg2h40gl --.. Opstslirg2 Luro,,1t ,l93641t ir 93 L2ro,st IIrr94R L4oq355J 139, ,0 140,1 140,2 140, , ,7 040, ,1 141, ,4 141, F,ur 6 Hastihedsprofilerfor trafikken i langsomt og i hurtigt korespor. öje Adfærdskategori for vognbaneskift tilling Konfliktfri Trængt Holde stille Konflikt Total nr. Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % I i i 4 i ï T 369 ï ö?i ö Figur 7. Observerede vogn baneskfifordelt på adfrrdskategori for de fire alternative opstillinger afel 6- tavler. JANUAR 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 7

8 Ledninger i veje Ledn ingsrenovering ved gadeomlægning Kalundborg Byråd vedtog i foråret 2004 at igangsætte udviklingen at en Masterplan for omlægning at Kalundborg midtby, perioden 2006 til Ved igangsætningen at projektet ind ledte Forsyningen et renoveringsprojekt for de eksisterende kloak-, vand- og fjernvarmeledninger. Det centrale punkt i denne herunder store dele at den gamle bykerne. Projektet udføres i renoveringsplan var at sikre en optimal projektafvikling for hele det samlede Masterplanprojekt, således at de handlende og borgerne blev generet mindst muligt i kortest mulig tid. Resultatet blev en betydelig reduktion at den tid, den enkelte ejendom blev direkte berørt.. Af Teamlecier Christian Lerche, Kalundborg Kommunens Forsyning Området, der er omfattet af Masterplanen, er den centrale del af Kalundborg By og om fatter byens hovedstrog, der er gågade, og hvor mange af byens butikker ligger. Som følge heraf var det vigtigt, at generne for de forretningsdrivende og de øvrige brugere af byen blev reduceret til et minimum, både hvad angår omfang og udførelsesperiode. Ved opstart afmasterplanen var projek tets udformning af det fremtidige gadefor løb ikke kendt, idet dette blev afgjort af en arkitektkonkurrence. Vejprojektet styrer tidsplanen Ved opstart af Masterplanen var det de fineret, hvilke etapemæssig opdeling der ville være for det samlede projekt, hvilket ikke var sammenfaldende med Kloakfor syningens interesser. Dette skyldtes, at be lægningsarbejderne blev startet opstrøms i afløbssystemet, hvilket havde indflydelse på planlægningen af den nødvendige kloakre novering. Forsyningens renoveringsstrategi Planlægningen af kloakrenoveringen skulle sikre en optimal tidsplan for de nodvendige arbejder, således at arbejderne ikke forsin kede belægningsarbejderne. Strømpeforin ger blev med fordel anvendt som den mest hensigtsmæssige losning både økonomisk og for projektets fremdrift. Vandforsyningen har fået udskiftet alle vandledninger, der ikke gennem de seneste år er blevet skiftet. Dette er dels gjort med cracking og dels med nyanlæg. Varmeforsyningen gennemforte en ana lyse af de gamle muæer, og på baggrund heraf blev det besluttet, at alle mufferne skulle udskiftes fortid for opstart af den en kelte etape af belægningsarbejderne. Derved blev det sikret, at der ikke sker forsinkelser i udførelsen afbelægningsarbejderne. Området, der var fælleskloakeret, er en af de ældste kloakerede dele af Kalundborg, og en del af ledningerne er fra omkring I 890 rne. Der var ikke konstateret væsent lige problemer med oversvømmelser som følge af kraftig regn, men det er Kloakfor 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 JANUAR

9 syningens overordnede vision at reducere tilledningen af regnvand til renseanlæggene ved at gennemføre separatkloakeringer, hvor dette er muligt, for at sikre et optimalt samspil mellem afløbssystemet og rensean læggene. Dette blev sammenholdt med mulighe den for at reducere anlægsaktiviteter i ga derne i selve anlægsperioden, således at ge nerne for de handlende og brugere af gaden blev mindst mulige. Det blev derfor besluttet at gennemført en strømpeforing af hoved- og stikledninger forud for igangsætningen af hele Master planens belægningsarbejder. Efterfølgende gennemføres der i takt med de enkelte eta per en delvis separatkloakering af området ved at tillede alt regnvandet fra gaden og tagene mod gaden til et nyt højtliggende regnvandssystem. Regnvandet herfra skal ledes direkte til Kalundborg Fjord. Herved blev det sikret, at de nødvendi ge gravedybder i gaderne blev reduceret til omkring det halve med deraf følgende væ sentlig reduceret tidsforbrug. Dette betyder, at etableringen af det nye regnvandssystem med tilhørende nye tagnedløbsbrønde og rendestensriste ikke reducerer fremdriften af brolæggerarbejdet. Da gaderenoveringens etapeopdeling ikke følger regnvandets fremtidige løb, har det været nødvendigt at etablere nogle rnid lertidige forbindelsesledninger til det eksi sterende fællessystem. Disse vil, når projek tet er afsluttet, blive afproppet. Forud for strømpeforingen af det eksi sterende fællessystem blev der etableret skel brønde på alle stik til forretninger og øvrige erhverv med meget vandforbrug for at sikre, at spildevand fra disse kunne pumpes væk og således ikke påvirkede driften af forret ningerne. Erfaringer fra projektet har vist, at det trods den planlagte udskiftning af belæg ningerne og bærelag i hele gadeforløbet har været en fordel at anvende strømpeforing af kloakkerne forud for gaderenoverin gen. Derved har man kunne reducere den tid, hvor den enkelte forretning er generet af omlægningen til trods for, at der efter følgende bliver anlagt en ny regnvandsled ning. Samarbejde med borgerne I hele forløbet har den lokale Handelsstands forening og borgere være aktivt inddraget for at sikre en optimal kommunikation og derved en god dialog og bedre forståelse for hinandens problemstillinger. Igangværende ledningsarbejde. JANUAR 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFF 9

10 Højesteret udvider gæsteprincippet Hvem skal betale ledningsarbejder, som skyldes vejarbejder, der ikke tjener vejtormål? Af lektor, Iic.geom. Lars Ramhoj, Aalbsrg Universitet Vejlovens 106, stk. i Ledninger placeres som bekendt i stort tal i vejarealer, hvor vejlovens 106, stk. 1 angiver retsforholdet mellem vejejeren (vej bestyrelsen) og ledni ngsejeren (vandværket, teleselskabet m.m.). Bestemmelsen har føl gende ordlyd: Arbejder på ledninger i eller over kom muneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger i forbindelse med vejens re gulering eller omlægning, bekostes af ved kommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en eksp ropriationskom mission nedsat i henhold til lov om frem gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsynings lovens 37 og 38, jf. 40. Bestemmelsen indebærer, at lednings ejeren skal bekoste ledningsarbejder, som er foranlediget af vejarbejder, altså arbejder på vejen i form af vejomlægning, ændring af vejens længde- eller tværprofil mv., som vejbestyrelsen har besluttet at udføre for at tilgodese færdselsmæssige formål, jf. f.eks. Vejdirektoratets brev af 14. nov Men gæsteprincipper omfatter også arbej der på veje, som udføres på vejbestyrelsens foranledning som en konsekvens af vejens tilstedeværelse, feks, opsætning afafskærm ning for støj- og lysgener eller anlæg af faunapassager (jf. Ugeskrift for Retsvæsen, H). Herved fjernede Højesteret den tvivl, Vejdirektoratet havde givet udtryk for mht., om gæsteprincippet omfatter sådanne ar bejder, der ikke gennemføres af traflkale/ vejmæssige hensyn (se feks. brev af 8. feb. 1995). Omfattet er også arbejder, som har en mere afledt vejmæssig funktion, feks. foranlediget af etablering af serviceanlæg for trafikanterne, infoanlæg, etablering af raste vige- og oplagspladser for vejmaterialer m.v., men ikke opstilling af reklamesøjler, som ganske vist ofte opstilles på vejarealer, men ikke afvejbestyrelsen. Omfatter gæsteprincippet også ledningsarbejder Men omfatter gæsteprincippet også led ningsarbejder, der er foranlediget af vejar bejder, som udføres i forbindelse med/eller som følge af anlægsarbejder på tilstødende arealer? Det har Vejdirektoratet hidtil ar ist (brev af 7. sept. 2001, hvor ledningsflytnin gen, der var foranlediget af opførelsen af et rådhus på en del af et vejareal, ikke var begrundet med omlægning eller ændring af vejarealer). Det er ikke ualmindeligt, at vejarbejder ildce er færdselsmæssigt begrundet, men er nødvendiggjort af byfornyelse, byudvik ling af havnearealer, eller anlægsarbejder på arealer, der grænser til vejen. Det var netop tilfældet i en sag, som Højesteret for ny lig har afgjort (se Ugeskrift for Retsvæsen H). Sagen angik anlæg af Flintholm station i anledning af etablering af Metroen. Ledningsarbejderne blev nødven diggjort dels af tung arbejdskørsel dels af en omprofllering af en tilgrænsende vej. Disse arbejder medførte, at ledningerne kom til at ligge under kørebanen. Vejarbejderne var således en del af et samlet anlægsprojekt. Under sagen blev det gjort gældende, at anlægsmvndigheden ikke var vejbestyrelse, og derfor ikke kunne påberåbe sig vejlovens 106, og at udgifterne ikke var foranledi get af vejformål og derfor ikke omfattet af ovennævnte regel. Højesterets vurdering af gæsteprincippet Højesteret fandt, at der ikke var indgået bindende aftale om, at anlægsmyndigheden skulle betale for ledningsarbejderne. Høje steret fandt videre, at gæsteprincippet ikke kun gælder i tilfælde af nødvendig Bytning afledninger i forbindelse med vejens regule ring eller omlægning. Etableringen af stati onen indgik i et sammensat anlægsprojekt, som omfattede arbejder vedrørende både vej og bane. Da det videre i anlægsloven vedrørende arbejdet var forudsat, at anlægs myndigheden skulle forestå gennemførelsen af projektet, kunne anlægsmyndigheden på beråbe sig gæsteprincippet. Højesteret fandt, at vejlovens om fatter ledningsarbejder i veje udført i forbin delse med et sådant sammensat anlægspro jekt, selv om projektet ikke er begrundet i vejformål, og uanset hvilke dele af projektet, der har nødvendiggjort ledningsarbejderne. Der kan også henvises til KFE (note 1). Også her var anledningen anlæg af metroen, der nødvendiggjorde, at en of fentlig vej blev sænket, og en bro blev sløjfet (Nordre Fasanvej, Frederiksberg). Taksati onskommissionen udtalte, at det ikke havde nogen betydning, at anledningen til projek tet er metrobyggeriet, eller at projektet ind går som led i en videregående byudviklings plan. Dette vil vejomlægninger og lignende ofte gøre, og gæsteprincippet ville derfor blive udhulet i væsentlig grad, dersom dette forhold skulle gøre princippet uanvendeligt. Den opfattelse har Højesteret nu stadfæstet. i 0 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 JANUAR

11 b c. b - inden have Det kan sagtens forekomme, at vejarbej der er nødvendiggjort af, at der gennemføres et sammensat anlægsprojekt, som omfatter tilgrænsende arealer, og hvor vejarbejderne kun udgør en del af projektet. Det fremgår af afgørelsen, at gæsteprincippet gælder et sådant sammensat projekt, også selv om ledningsarbejderne er foranlediget af andet end vejformål. Altså ikke kun de vejarbej der, som af færdselsmæssige grunde gen nemføres på foranledning af vejbestyrelsen. Et vejarbejde er formentlig en del sam mensat anlægsprojekt, når vejarbejdet udgør en del af det samlede projekt og er nødvendigt for, at projektet kan virkeliggøres. Det er altså ikke afgørende, hvorfor vejarbejderne udføres, men at de udføres, og gæsteprincippet gælder f.eks. også, hvis vejarbejdet er foranlediget af anlæg af en krydsende jernbane. I den henseende er det værd at bemærke, at 106 er helt uden for behold. Konditionen for tilstedeværelse er, at ledningerne ligger vederlagsfrit, men at ledningsejeren må betale, når vejen skal æn dres. Ønsker man ikke det, må man aftale andre konditioner. I den konkrete sag kun ne anlægsmyndigheden påberåbe sig gæste princippet henset til, at det af anlægsloven fremgik, at anlægsmyndigheden skulle fore stå hele projektet. Gælder gæsteprincippet, skal vejbestyrelsen ikke betale for lednings arbejderne. Men det er ikke ensbetydende med, at de så skal afholdes af ledningseje ren. Vejlovens 106 regulerer nemlig alene forholdet mellem ledningsejeren og veje jeren, og udelukker derfor ikke, at tredjemand skal betale for ledningsarbejder, som følger af anlægsarbejder, der skyldes tredjemand. Skyldes ledningsarbejderne anlæg af en jernbane eller en transporttunnel under en vej af hensyn til privat virksomhed, kan gæsteprincippet kun påberåbes af jernbaneselskabet/den private virksomhed, hvis der foreligger et særligt retsgrundlag, feks, af tale eller som i ovennævnte sag: en anlægs lov. Er det ikke et sådant grundlag, må led ningsarbejderne bekostes af den, der giver anledning til arbejderne. Konklusion På baggrund af ovenstående kan det kon kluderes, at det altså ikke er nogen forud sætning for gæsteprincippets anvendelse, at vejarbejderne skyldes vejformål. Hvilket dog ikke udelukker, at tredjemand skal be tale for ledningsarbejderne. For en mere udførlig fremstilling afgæ steprincippet se min artikel i Fast Ejendoms Ret, Festskrift for Orla Friis Jensen, s. 303 if, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Vejdirektoratets brev at 22. marts 2007 om anlæg atprivate fællesveje og udgiftstordeling / af 6. februar 2007 har du bedt os om at besvare nogle spørgsmål om privatvejslo ven (Lov om private fællesveje, jf lovbekendtgørelse nr 670 af 19. august 1999) i relation til to nærmere beskrevne situationer Situation 1: En privat udstykker (A) bygger og bekoster vejen a - - Vejstykket a - b er fælles med en an den (privat) senere udstykker (B) og udgifterne til strækningen a - skal fordeles mellem udstykker Aog udstykkerb. Spørgsmål: Er der overhovedet nogen hjemmel til, at A kan anvende, regulere eller sanktionere efter privatvejsloven? Svar: Efter privatvejslovens 6 er kommunalbe styrelsen forvaitningsmyndighed (vejmyndighed) for private fællesveje og stier. Loven giver ikke andre myndigheder eller private kompetence til at træffe afgørelser ef ter privatvejslovens bestemmelser. Heller ikke grundejere, grundejerforeninger, udstykkere eller bygherrer. A kan således ikke med henvisning til pri vatvejsloven kræve, at B skal betale for anlæg af vejstrækningen a-b. A kan derfor kun opkræve et sådant bidrag på privatretligt grundlag. Fx ved aftale i forbindelse med at parcellerne at B s udstykning har fået vej ret til vejstrækningen a-b. Hvis A ønsker, at B skal betale, skulle A arbejdet blev påbegyndt - anmo det kommunen om at fordele udgifterne mellem ejerne af de tilgrænsende ejendomme. Det frem går af privatvejslovens 42. B ville herefter være blevet pålagt bidrag til vejen, hvis parceller af B s udstykning grænser til vejen. Situation 2: En privat udstykker udstykker B parceller i forlæn gelse af en eksisterende blind privat fællesvej med 12 vejberettiget parceller i by eller bymæs sigt område. Fremtidigt skal alle 20 parceller istandsætte og vedligeholde hele vejstykket. Spørgsmål: Kan der blive tale om omfordeling af anlægsudgifterne til den eksisterende private fællesvej? Svar: Privatvejsloven indeholder ikke bestem melse der giver vejmyndigheden mulighed for efterfølgende at omfordele udgifterne til et alle rede udført vejanlæg. Den omtalte udstykning vil kun kunne gen- nemføres, hvis udstykkeren allerede har vejret til den eksisterende vej. Hvis udstykkeren ikke i forvejen har den for nødne vejret, må vejret erhverves primært ved aftale med ejeren af den eksisterende vej. Veje jeren vil i den forbindelse kunne betinge sig, at udstykkeren betaler for vejretten. Det kan fx være en del af udgifterne ved anlæg af den eksisteren de vej. Bidragets størrelse bliver i så fald fastsat ved aftale mellem vejejeren og udstykkeren. Hvis udstykkeren ikke kan opnå en vejret eller parterne ikke kan blive enige om betingel serne herfor, kan udstykkeren bede kommunen om at foretage det fornødne vejudlæg efter pri vatvejslovens 23, stk. 2 eller 3. Da loven ikke forpligter kommunen til at fore tage et vejudlæg, kan kommunen som betingelse herfor stille saglige vilkår. Det er et sagligt vilkår, at den, der får tildelt vejret, skal betale en del af udgifterne til et tidligere vejarbejde, herunder vejanlæg. Bidragets størrelse fastsættes i så fald skønsmæssigt af kommunen. Vejdirektoratet, den 22. marts 2007 (J.ni 07/ ) JANUAR 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 11

12 - På i vej efter kommunalreformen Af Lars Bach, vej- og parkchef Esbjerg Kommane Iab esbjergkommunedk Strukturreformen ïnden for vejområdet i Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er en sammenlægning af de tidligere Bramming, Ribe og Esbjerg Kommuner samt Grimstrup Sogn fra Helle Kommune. En kommune med et areal på 743 km2, et befolkningstal på , km. kommunevej og 122 km. alt en stor kommune både geografisk indbyggertalsmæssigt. Kommunen er karakteriseret ved et langstrakt forløb fra syd mod nord og der er Ca. 57km. i luftlinie fra kommunens sydligste hjørne til det nordligste hjørne, og der ca. lige så mange km. kystlinie mod vest. statsvej. Alt i Landets ældste og yngste købstad Som noget ganske specielt består kommu nen af landets ældste kobstad og landets yngste købstad. Ribes gamle middelalderby og Esbjergs planlagte by står som 2 mod sætninger hvad angår byplanlægning og bymiljø. Bramming er en typisk vestjysk stati onsby, som har udviklet sig stille og harmo niske omkring jernbanen mellem Kolding og Esbjerg. Ribe er den gamle embedsmands b) Esbjerg er arbejderbyen bygget op omkring havnen og Bramming er handelsbyen med en stor landbefolkning som grundlag. Esbjerg Kommune er altså en relativ sammensat størrelse og på dette aftalegrundlag gik politikerne i efteråret 2005 til valg og resultatet blev, at byrådets 31 medlemmer fordelte sig med 10 Socialde mokrater, i Konservativ, 3 Socialistisk Fol keparti, 15 Venstre, i Dansk Folkeparti og i Radikal (nu løsgænger). Esbjergs tidligere venstre-borgmester kunne således fortsætte som borgmester i den nye kommune med et borgerligt flertal. Administrative organisering Den administrative organisering blev en traditionel direktørmodel med en direktion og en række fagforvaitninger. Vejområdet er Orçjanisationsplan 3S05 D sbje,ç (0 nmu e Oganisation. i 2 DANSK VEJTIDSSKRIFl 20DB JANUAR

13 både entreprisestart placeret i Vej & Parkafdelingen i Teknik & Miljøforvaltningen. Vej & Park er organiseret efter BUMmodellen, og al arbejde bliver derfor bestilt af Vej & Parks bestiller til enten Vej & Parks udfører (Entreprenøren) eller til private en treprenører. Esbjerg Kommune har anvendt BUM siden 2001 og har med en udbuds plan og løbende udbud draget mange for dele heraf Der er således sket en væsentlig effektivisering og rationalisering ved brug af BUM. Ribe Kommune var også organiseret med BUM, men havde ikke haft driftsop gaver i løbende udbud, og Bramming Kom mune var ikke organiseret efter BUM. Det er derfor besluttet at fortsætte med en BUM organisering, idet det er en god model at anvende i forbindelse med harmonisering af 4 vidt forskellige organisationer (3 kom muner og amtet). Der er dog ingen tvivl Vejklassqicering. om, at man i Esbjerg vil følge spændt med i erfaringerne fra de kommuner, som efter 10 år har valgt ikke længere at anvende en BUM organisering. Effektivisering med politisk dagsorden I forbindelse med budgettet for blev det besluttet, at der på det admini strative område allerede i 2007 skulle ske en effektivisering på i forhold til refe rencebudgettet stigende til 12% i På driftsområder skulle der i 2007 ske en be sparelse på 5%. Dette blev dog ikke fuldt effektueret, men vej og parkområdet skulle i 2007 spare 5,7 mio. kr. i form af en rammebesparelse, hvor udvalget senere skulle sætte navn på besparelserne. I 2007 har der i Esbjerg Kommune, som i alle landets øvrige kommuner, været stor travlhed med at få den nye store arbejdsplads til at fungere folk har skiftet arbejdsplads, mange har fået nye arbejds opgaver og forskellige kulturer er mødtes, og alle har skullet yde og bidrage for at få dagligdagen og den nye store kommune til at fungere. Alle har gjort en kæmpe indsats, men i alt dette har politikerne også haft et ønske om at markere en ny tid og nye poli tiske dagsordner. I Esbjerg Kommune har vi mærket dette ved, at et meget aktivt Teknik & For syningsudvalg har haft vej og parkområdet højt på dagsordnen hvad angår overordnet planlægning til gavn for sikkerhed, Fremkommelighed og sikker drift, og hvad angår meget stor fokusering på borgerne og nærdemokratiet. AF større politiske beslutninger på vejområdet i 2007 kan nævnes: Gadebelysning. Udbud med en indbyg get leasingaftale med henblik på at opnå afgifts fritagelse Nedsættelse af et trafiksikkerhedsudvalg Prioritering af sikkerhedsfremmende for anstaltninger for 2007 på 5 mio. 1cr. (I Esbjerg Kommune havde vi tidligere godt i mio. 1cr. årligt til sikkerhedsfremmende foranstaltninger) Udmøntning af en rammebesparelse for på politikområdet veje og grønne områ der på 5,7 mio. kr. årligt Beslutning om ny vejklassiflkation for Es bjerg Kommune. Et nødvendigt grundlag for fremtidig planlægning, trafiksikker hed, drift og harmonisering af vejene i kommunen Udbudspian for 2007 til Driftsop gaverne ønskes løst bedst og billigst. Ud budsplanen fastsætter, hvilke opgaver der udbydes hvornår, og for at sikre at kom munen til enhver tid kan afgive et kon trolbud er udbudsplanen konstrueret, så visse opgaver er friholdt For udbud for at kommunen kan bevare sin entreprenør virksomhed Asfaltudbudet for 2007 byggede på eksi sterende data fra de 3 kommuner og am tet. Vejman bliver implementeret for hele kommunen, så der foreligger ensartede data for hele kommunen på baggrund af hovedeftersyn af vejene. Fremtidige as faltudbud vil slce på baggrund afvejobs Udbud af renhold i midtbyerne entre prisestart 1. april Der er udarbejdet bekendtgørelser og bestemmelser for renhold i midtbyerne, så renhold af fortove og udstillingsarealer fremover vil blive udført på kommunens bestilling og på grundejernes regning. Udbud maskinel gadefejning entrepri sestart 1. april 2008 Brolæggerarbejde i. april Supplement til kommunens JANUAR 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 13

14 er Den nye kommitnegrænse. brolæggere, og kommunen afgiver ikke kontrolbud Trafiksikkerhedsplan 2007 til Es bjerg Kommunes vision er, at: ingen skal dræbes eller kvæstes alvorlzgt i tinfikken. Som et led i at opfylde denne vision skal antallet af dræbte og tilskadekomne i tra fikken nedbringes med 40% frem til år 2012 Stiplan 2007 som indeholder stianlæg til en samlet pris på 522 mio. kr. Budget 2008 til 2011 med en gaveregn afanlægsopgaver til bla. vejområdet pga. Esbjerg Kommunes salg i 2006 afanten nenet til TV og TT I forbindelse med budget 2008 til 2011 blev det desuden besluttet at afsætte 10 mio. kr. til cvkelstier i 2008 og i alt 20 mio. kr. i den 4-årige budget periode Desuden blev der afsat 5,4 mio. kr. til sikkerhedsfremmende foranstaltninger i 2008 Vintertjenesten blev en del af det ram mebelagte område. Eventuelt overskud på vinterkontoen overgår til næste års prioritering af sikkerhedsfrem mende foranstaltninger og eventuelt underskud dækkes tilsvarende af næste års konto for sikkerhedsfrem mende foranstaltninger. Vinterman indføres til sæsonen Trafiksikkerhedsplan for Ribe bymidte. Et nødvendigt grundlag for at kunne planlægge afvilclingen af trafikken i Ribes gamle bvmidte. Harmonisering af drift Der forestår stadig en stor opgave med at beslutte niveauerne for harmonisering af driften i den nye kommune. Der har således været ret forskellige niveauer inden for de meget synlige opgaver som klipning af græs langs veje, renhold langs veje og maskinel gadefejning. Det har vist sig som en stor op gave for forvaltningen at forlægge disse har moniseringssager for politikerne, idet poli tikerne som udgangspunkt har svært ved at acceptere. at harmonisering også indebærer, at der må ske ændringer af de tidligere kva litetsniveauer, frekvenser mv. Losning af fremtidige opgaver Vi står alle over for en meget stor opgave for at kunne løse de fremtidige opgaver inden for vejsektoren. Der er meget stor fokus på fremkommelighed, trafiksikkerhed, beva ring af værdier, sikker drift samtidig med, at vejsektoren lige som alle andre offent lige forvaltningsområder udsat for krav om effektiviseringer og besparelser. Dette er udfordringer, som kræver et meget højt vidensniveau og en stærk og stabil forvalt ning. I en tid, hvor der er stadig øget kon kurrence om arbejdskraften er det bydende nødvendigt, at vejsektoren er et attraktivt arbejdsområde, og derfor skal der være øget Fokus på, at der uddannes unge, som kan løfte opgaven i fremtiden. Løsningen er derfor efter min opfattelse at gøre vejsektoren mere kendt på uddan nelsesinstitutionerne og skabe flere gode praktikpladser i bade offentligt og privat regi. Desuden er vigtigt, at der er et me get mere aktivt sammenspil mellem kom muner, staten, rådgivere, entreprenører og uddannelsesinstitutionerne. Fremtiden skal ikke ses som en konkurrence mellem disse parter, men derimod som en fælles opgave, hvor man hjælper og bruger hinanden. Alt sammen med det formål, at vi også frem over kan løse denne store og meget vigtige samfundsopgave. Som alt andet kræves der dog i sidste ende en politisk vilje ti en stærk vejsektoren i fremtiden. 1 at sikre i 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 JANUAR

15 både Ledninger i veje LER godt på vej Ledningsejerregistret (LER) er en succes, her to år efter det blev etableret. Stor brugertilfredshed, stor aktivitet på systemet og en ledningsejerregistrering på 99 pct. Erhvervs- og Byggestyrelsen præsenterer her en kommende lovændring og skit serer en række tiltag iværksatte og på tegnebrættet som kan medvirke til yderligere effektivisering i sagsgangen ved det enkelte gravearbejde. arbejdsprocessen blevet forbedret for både det nuværende LER er stabilt og brugerven At Henrik Suadicani, Fuldmægtig, ledningsejere og graveaktører. ligt. Det er ligeledes afgørende for tilliden Erhvervs- eg Byggestyrelsen til LER, at alle ledningsejere og graveaktører Brug LER benytter systemet i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsen arbejder for, at gældende regler på området. LER i dag Erhvervs- og Byggestyrelsen har nu i to år stået for at drive LER. LER er i dag et funk tionelt og 100 pct. webbaseret system. Der foretages i gennemsnit Ca. 200 gravefore spørgsler dagligt og Ca. 20 indberetninger af interesseområder. Beskæftiger man sig med forsyningsledninger, kan man ikke komme udenom LER. Den store aktivitet er et ud tryk for dette. I 2007 er der foretaget Ca graveforespørgsler på vejarealer i Danmark. Det har resulteret i over en ½ million anmod ninger om ledningsoplysninger i LER virker Erhverve- og Byggestyrelsen har på bag grund af en række brugertilfredsundersøgel ser kunnet konstatere, at der er stor generel tilfredshed med registret. Resultaterne af den nys afsluttede bruge rundersøgelse viser en meget høj tilfredshed med LER. 95 pct. af ledningsejerne mener, at LER medvirker til at begrænse antallet af graveskader. Det er graveskader, der gen nemsnitligt koster omkring kr., og de kan koste op til kr. Før LER skulle graveaktører manuelt finde ud af, hvem der kunne have ledninger i et givent område. Derpå skulle de kon takte ledningsejerne enkeltvis for at få de relevante oplysninger. Før LER fandtes der ikke nogen stan dardiserede anmodninger om lednings oplysninger. På den måde har LER skabt både struktur og forenkling. Med LER er Ledningsarbejde ved Dahlerups Pakhus. Foto: Henrik Suadicani. JANUAR 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT i 5

16 endda Flere ledningsejere har givet udtryk for, at de helst afviser anmodninger om ledn ingsejeroplvsninger, der foresporges uden om LER. Dette skyldes, at lednings ejerne er blevet opmærksomme på, at det er lovpligtigt for graveaktøren at forespørge i LER. Men først og fremmest skyldes det, at graveforesporgsler foretaget via LER gør arbejdsprocessen lettere for ledningsejeren. Erhvervs- og Byggestyrelsen kontakter led ningsejere, der ikke er registeret i LER, på baggrund af henvendelser fra graveaktører, som støder på ledninger, der ikke optræder i LER. Lovændring I efteråret 2007 blev et ændringsforslag til LER-loven sendt i horing. Ændringsforsla get vil indebære, at der indføres en lineær gebvrstruktur, samt at det nuværende ge bvrloft på kr. hæves til kr. med virkning fra 1. marts Ændrin gen er provenuneutral og hensigten med ændringsforslaget er alene at sikre, at alle graveaktører i højere grad betaler en relativt lige andel afdriftsomkostningerne. Derudover har erfaringer blandt grave akrørerne vist, at en frist på 14 dage i praksis er for lang tid. Efter dialog med repræsen tanter fra henholdsvis graveaktører og led ningsejere, foreslås fristen derfor forkortet til 5 hverdage af hensyn til den praktiske planlægning og gennemførsel af gravearbej der. Graveforespørgsler via web-service Erlsvervs- og Byggestyrelsen arbejder for at udnytte de muligheder, der ligger i at digita lisere flere arbejdsprocesser og integrere dem med LER. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med brugerne. Erhvervs- og Byggesryrelsen videreud vikler LER løbende og stiller i dag blandt andet en webservice til rådighed for led ningsejerne. Den giver ledningsejerne rnu lighed for at udvikle automatiserede digitale løsninger til udlevering af ledningsoplys ninger. Med den nye løsning kan ledningsejerne opnå en lettere og mere systematisk admini stration i behandlingen af de forespørgsler, der vedrører dem. Med webservicen kan ledningsejere selv hente graveforespørgsler rettet til dem. Oplysningerne hentes digitalt så både forespørgslens polygon og de andre oplysninger hentes hjem i digital form, så de via egne snitfiader kan overføres direkte til ledningsejerens egne digitale systemer. Integration mellem LER og kommuner nes digitale løsninger Men potentialet for en videreudvikling af systemet stopper ikke her. Mange kommu har en digital løsning til administration og opfølgning afgravetilladelser. De digitale systemer, som WebGT og RoSy Dig, er en løsning, hvor graveaktører og vejnwndighe der benytter Internettet til at søge, tillade og færdigmelde gravearbejde. En integration mellem LER og kommu nernes digitale løsninger vil lette arbejds processen for både graveaktører og kommu ner: For graveaktørerne vil det kunne betv de, at de kan spare en arbejdsgang ved på samme tid at kunne søge om gra vetilladelse hos den relevante vejmyn dighed og samtidig søge om lednings ejeroplysninger for det pågældende gravearbejde For kommunerne, der i de fleste tilfæl de er både vejmyndighed og lednings ejer, vil det være muligt at håndtere henvendelser vedrørende gravearbejder under et. I den løbende dialog med kommunerne har Erhvervs- og Byggestyrelsen erfaret, at sagsbehandlingen af henholdsvis gravetilla delser og udlevering af ledn ingsoplysninger ofte foregår separat i fysisk adskilte enheder i organisationen. Med en integreret losning mellem kommunernes digitale sy stemer og LER, vil sagsbehandlingen kunne samles under et. En integreret løsning kræver, at der kan etableres et samarbejde med leverandørerne af blandt andet Web GT og RoSv Dig. Integration mellem LER og selvbetj eningssystemer Erhvervs- og Byggestyrelsen har konstateret en stor irritation blandt graveaktører over de selvbetjeningssystemer, som især store ledningsejere stiller til rådighed. Irritatio nen er afstedkommet af, at disse lednings ejere ikke modtager de anmodninger om Du får adgang til LER via Internettet på Registret gør det muligt at indtegne et omrids af dit forsynings- eller graveområde. Når der skal udføres et gra vearbejde, rummer registret mulig-hed for automatisk udsendelse af s til de berørte ledningsejere med anmodning om oplysnin-ger om ledningernes placering. Kort sagt er LER et kontaktbureau, hvor ledningsejere og entreprenører bli ver opmærksomme på hinanden. LERs brugere kan også vælge at købe skræddersyede løsninger hos private ledningsoplysninger per , som LERsystemet automatisk kan generere på vegne afgraveaktøren. I stedet henvises graveakto ren til ledningsejerens selvbetjeningssystern, hvor graveaktører med et login kan hente de relevante ledningsoplysninger. Disse selvbetjeningssystemer besvær liggor arbejdet med at indhente lednings ejeroplysninger ved at tilføje ekstra led til processen, når man fx ud over at logge på LER, skal logge ind i flere forskellige selvbe tjeningssystemer. Dette problem kunne løses ved en in tegration mellem de enkelte selvbetjenings systemer og LER, så graveforespørgslen via LER sendes direkte til selvbetjeningssyste met. På den måde skal graveaktøren kun indtegne det relevante område én gang Erhvervs- og Byggesryrelsen forventer, at 2008 vil byde på den ovenfor beskrevne lovændring. Derudover forventer Erhvervs og Byggestyrelsen, at den store aktivitet på systemet fortsætter i 2008 og arbejder i den forbindelse på at sikre driftsikkerhed af LER. Den ustabilitet i oppetiden i systemet, som brugerne i perioder har oplevet i ef teråret 2007, er desværre resultatet af den store aktivitet. Erhvervs- og Byggestyrelsen forhandler i øjeblikket med systemleveran døren om at sikre en stabil drift fremover. I artiklen er skitseret nogle ideer til vi dereudvikling af LER, der kan være med til at effektivisere arbejdsprocesserne i virk somhederne. Erhvervs- og Byggestyrelsen gør særlig opmærksom på det potentiale, der ligger i den nye webservice og tror på, at flere ledningsejere vil benytte denne service i virksomheder, som til-byder en række kommercielle ydelser en såkaldt tjene steyder. En oversigt 6ndes på dk/forespoergsel/hjaelp_til_gravefores poergsel/virksomheder Høringsmateriale og forslag til lovæn dring kan ses på ejere På kan du finde svar på de fleste spørgsmål om LER. Der er også etableret et LER-Sekretariat ( , som vejleder i brugen af LER.. i 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 JANUAR

Vognbaneskift ved vejarbejde

Vognbaneskift ved vejarbejde Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Hvad er ligheden mellem

Hvad er ligheden mellem Hvad er ligheden mellem 1 LEDNINGSEJERREGISTRET www.ler.dk Henrik Suadicani fuldmægtig Erhvervs- og Byggestyrelsen Bentley user møde 2008 Indhold LER s baggrund LER i praksis Lovændringer 2008 Anvendelsesgrad

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

Vintervedligeholdelse og renholdelse Efter den nye lovs 79 vil kun ejere af tilgrænsende ejendomme med vejret til private fællesveje i byområder

Vintervedligeholdelse og renholdelse Efter den nye lovs 79 vil kun ejere af tilgrænsende ejendomme med vejret til private fællesveje i byområder Den nye privatvejslov v/cand.jur. Grethe Lykke Skov, Lindberg Consulting ApS (gls@lindbergconsulting.dk) og cand.jur. René Aggersbjerg, Landinspektørfirmaet LE 34 A/S (rag@le34.dk) Den nye privatvejslov,

Læs mere

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14 Dato 18. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/05824-6 Side 1/5 Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Slutteligt beder du Vejdirektoratet tage stilling til betalingsansvaret for vedligeholdelsen af vandafledningsbrønde mv.

Slutteligt beder du Vejdirektoratet tage stilling til betalingsansvaret for vedligeholdelsen af vandafledningsbrønde mv. Dato 24. november 2014 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12186-16 Side 1/5 Afgørelse af klage over Gribskov Kommunes afgørelse om udgiftsfordeling ved istandsættelse

Læs mere

Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 31. oktober 2014 om istandsættelse af privat fællesvej på landet

Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 31. oktober 2014 om istandsættelse af privat fællesvej på landet Dato 20. januar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/15686-23 Side 1/6 Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 31. oktober 2014 om istandsættelse

Læs mere

Lov om Private Fællesveje

Lov om Private Fællesveje Lov om Private Fællesveje Istandsættelse og Vedligeholdelse 17. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en privat fællesvej skal istandsættes eller vedligeholdes, eller om at ændre en tidligere

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. september 2012 11/06546 ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet henviser til korrespondance vedrørende din klage af 12. april 2011 over Kommunens

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697

Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697 Dato 28. oktober 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/13243-6 Side 1/6 Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. august 2012 12/05626 BET. FOR VEJBELYS. Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. maj 2012 over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

I e-mail af 14. september 2015 har I rettet henvendelse til Vejdirektoratet med spørgsmål om istandsættelse af privat fællesvej.

I e-mail af 14. september 2015 har I rettet henvendelse til Vejdirektoratet med spørgsmål om istandsættelse af privat fællesvej. Dato 29. september 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon 7244 3113 Dokument 15/13312-3 Side 1/5 Istandsættelse af privat fællesvej I e-mail af 14. september 2015 har I rettet henvendelse

Læs mere

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7.

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7. Dato 9. oktober 2014 Dokument 14/03405 Side Påbud om fjernelse af træ ud for B 7 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 4. marts 2014, hvor du klager over Kommunens påbud af 27. februar 2014 om fjernelse

Læs mere

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER Denne kommunikationsmanual er en vejledning til anlægsprojekter med små gener, som Center for Byens Anvendelse anbefaler

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. september 2012 12/06521 BETALING FOR VEJBELYSNING Vejdirektoratet har behandlet din klage af 21. juni 2012, hvor du som formand for foreningen klager over Kommunens

Læs mere

De indkomne bemærkninger, der kommenteres nedenfor, har ikke givet anledning til at ændre den foreløbige beslutning eller udgiftsfordeling.

De indkomne bemærkninger, der kommenteres nedenfor, har ikke givet anledning til at ændre den foreløbige beslutning eller udgiftsfordeling. Udkast til endelig afgørelse til endelig afgørelse om istandsættelse af den private fællesvej, Kildeager, i Snoldelev Til ejerne af Kildeager 1, 2, 3, 4, 5 og 7 LE34 Århus Ryhavevej 7 8210 Århus V Tlf

Læs mere

FORÅRSMØDE. Landliggersammenslutningen Grundejerforbundet

FORÅRSMØDE. Landliggersammenslutningen Grundejerforbundet FORÅRSMØDE 2013 Landliggersammenslutningen Grundejerforbundet Vedligeholdelse af veje i sommerhusområder Lov om private fællesveje Ikrafttræden: den 1. januar 2012 3. Reglerne i afsnit III (byreglerne)

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Eventuel optagelse af private fællesveje som offentlige i forbindelse med udvidelse af parkeringszonen

Eventuel optagelse af private fællesveje som offentlige i forbindelse med udvidelse af parkeringszonen 31/10 2014 Eventuel optagelse af private fællesveje som offentlige i forbindelse med udvidelse af parkeringszonen - ofte stille spørgsmål og svar herpå Hvorfor ønsker kommunen at optage vores vej som offentlig?

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Vores afgørelse Kommunens afgørelse af 11. marts 2015 er ulovlig. Vi skal derfor bede Aalborg Kommune om at tilbagekalde påbuddet.

Vores afgørelse Kommunens afgørelse af 11. marts 2015 er ulovlig. Vi skal derfor bede Aalborg Kommune om at tilbagekalde påbuddet. Dato 28. august 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 15/05373-29 Side 1/5 Fjernelse af granitgrus i rabatareal Vejdirektoratet har behandlet en klage af 23. marts 2015

Læs mere

Protokol fra vejsyn på den private fællesvej Fuglsigvej i Årre, afholdt onsdag den 24. april 2013 kl. 13.00.

Protokol fra vejsyn på den private fællesvej Fuglsigvej i Årre, afholdt onsdag den 24. april 2013 kl. 13.00. Protokol fra vejsyn på den private fællesvej i Årre, afholdt onsdag den 24. april 2013 kl. 13.00. Den 24. april 2013 afholdt Varde Kommunes vejafdeling vejsyn på den private fællesvej i Årre, i medfør

Læs mere

Endelig afgørelse. Vores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi henviser til begrundelsen nedenfor.

Endelig afgørelse. Vores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi henviser til begrundelsen nedenfor. Dato 1. juni 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 15/06294-15 Side 1/5 Endelig afgørelse Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. april 2015, hvor du på vegne

Læs mere

Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse 11. marts 2015 om istandsættelse af Kærløkken

Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse 11. marts 2015 om istandsættelse af Kærløkken Dato 15. juni 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon Dokument 15/06153-4 Side 1/5 Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse 11. marts 2015 om istandsættelse af Kærløkken

Læs mere

Vejdirektoratet har den 7. juli 2014 modtaget din forespørgsel vedrørende kommunens opkrævning af administrative omkostninger.

Vejdirektoratet har den 7. juli 2014 modtaget din forespørgsel vedrørende kommunens opkrævning af administrative omkostninger. Dato 24. juli 2014 Dokument 14/09681 Side Svar på forespørgsel om vejsyn Vejdirektoratet har den 7. juli 2014 modtaget din forespørgsel vedrørende kommunens opkrævning af administrative omkostninger. Dit

Læs mere

Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej

Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej Dato 28. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/07286-9 Side 1/6 Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 VEJLOVGIVNINGENS EJENDOMSBEGREB Kommunen har i brev af 23. januar 2013 bedt Vejdirektoratet besvare

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

Anlæg af Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø, Etape 7

Anlæg af Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø, Etape 7 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. august 2015 Anlæg af Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø, Etape 7 Anlægsbevilling til etapevis færdiggørelse af Bernhardt Jensens

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m. Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49 52

Læs mere

VIBORG KOMMUNE. Grundejerforeningen Møgelkær v. formand Peter Slej Nybo Liseborgvej 98 8800 Viborg

VIBORG KOMMUNE. Grundejerforeningen Møgelkær v. formand Peter Slej Nybo Liseborgvej 98 8800 Viborg . VIBORG KOMMUNE Grundejerforeningen Møgelkær v. formand Peter Slej Nybo Liseborgvej 98 8800 Viborg Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: 87761284 naturogvand@viborg.dk

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund Dato: 28. februar 2014 Sags nr. 820-2013-25330 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

I mener, at Smutvej er en offentlig vej, og at det er Odense Kommunes ansvar at betale for vejbelysningen.

I mener, at Smutvej er en offentlig vej, og at det er Odense Kommunes ansvar at betale for vejbelysningen. Dato 26. maj 2015 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 15/02771-15 Side 1/8 Udkast til afgørelse, partshøring I har som ejere af ejendommene Svenstrupvej 25, Smutvej

Læs mere

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Østerild, etape 1. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Østerild, etape 1. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m. Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Østerild, etape 1 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse. Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/15740-7 Side 1/5 Godkendelse af udlæg af privat fællesvej, matr. nr. 1 c Snejbjerg By, Snejbjerg

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4.

Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4. Dato 6. august 2014 Dokument 14/01667 Side Klage over sagsbehandling ved arealoverførsel - Den private fællesvej F vej Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. maj 2014 til Vejdirektoratet bedt direktoratet

Læs mere

Høringssvar vedr. Udkast til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3

Høringssvar vedr. Udkast til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Sendt pr. e-mail til: trm@trm.dk og bgk@trm.dk Dato: 23. november 2015 Vor ref.: CMO Høringssvar vedr. Udkast til Lov om ændring

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. oktober 2012 12/04094 ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet din klage af 16. januar 2012 over Kommunens afgørelse af 23. december

Læs mere

Dansk Gas Forening ERFA Konference Gasledninger 1-2. november 2007 John Thorn 1. Gasledning

Dansk Gas Forening ERFA Konference Gasledninger 1-2. november 2007 John Thorn 1. Gasledning John Thorn 1 Gasledning John Thorn Ansat i HNG Funktionsleder kontrakter og økonomi Medlem af arbejdsudvalget for FLIS Medlem af brugergruppen for LER Formand for Dansk Ledningsejerforums faggruppe til

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at omlægge den private fællesvej på hans matr.nr. 11.

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at omlægge den private fællesvej på hans matr.nr. 11. Dato 9. september 2014 Dokument 14/10050 Side Afgørelse af klage over Kommunens afgørelse af 17. juni 2014 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ Ordforklaring: Indsigelse: Henvendelse fra en borger, der protesterer mod en planlagt beslutning. Yderligere oplysninger: Hvis du har spørgsmål til den del af separatkloakeringen,

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

Råden over vejareal på Skådevej. Kommunens sagsnr.: 14/000542

Råden over vejareal på Skådevej. Kommunens sagsnr.: 14/000542 Dato 17. juni 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon 7244 3113 Dokument 14/07086-58 Side 1/5 Råden over vejareal på Skådevej Kommunens sagsnr.: 14/000542 I e-mail af 14. maj 2014

Læs mere

Du har anført, at dine klienter ikke benytter vejen og derfor ikke skal deltage i udgifterne til istandsættelsen,

Du har anført, at dine klienter ikke benytter vejen og derfor ikke skal deltage i udgifterne til istandsættelsen, Dato 14. oktober 2014 Dokument 14/09655 Side Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til istandsættelse af del af S - jeres ref. 254294 kmd/ivb Du har ved brev af 4. juli 2014 på vegne af A klaget over

Læs mere

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred?

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? Penge til veje, 2008 Finn Madsen Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? 1 Solvognen 2 I Region Sjælland 355 km 2 33.000 indbyggere 600 km kommuneveje 850 km private veje 40.000 ejendomme

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Borgermøde om separatkloakering af område ved Gl. Visborgvej. Mariagerfjord Vand a s Tirsdag den 17. 12. 2013 kl. 17.00

Borgermøde om separatkloakering af område ved Gl. Visborgvej. Mariagerfjord Vand a s Tirsdag den 17. 12. 2013 kl. 17.00 Borgermøde om separatkloakering af område ved Gl. Visborgvej Mariagerfjord Vand a s Tirsdag den 17. 12. 2013 kl. 17.00 Dagsorden 1. Indledning 2. Projektomfang 3. Tidsplan 4. Udførelsesmæssige forhold,

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE

VINTERVEDLIGEHOLDELSE REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE OG STIER I FREDERIKSSUND KOMMUNES Dette regulativ træder i kraft den 31. oktober 2007. 1. Udgave Vedtaget af Frederikssund Byråd 30. september

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. september 2012 12/03537 OVERKØRSEL OG LUKNING AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet klagen af 9. april 2012 fra klagerne over Kommunens afgørelser vedr. overkørsel

Læs mere

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland Dato 25. februar 2015 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail ih5@vd.dk Telefon 7244 3112 Dokument 14/17548-5 Side 1/5 Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Læs mere

VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune

VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER på offentlige og private fælleveje Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Vejledning for træplantninger i Århus Kommune Vejledning for forhold vedrørende fremtidige

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Ledningsret seneste praksis om gæsteprincippet mm. Ved Anne Sophie K. Vilsbøll

Ledningsret seneste praksis om gæsteprincippet mm. Ved Anne Sophie K. Vilsbøll Ledningsret seneste praksis om gæsteprincippet mm. Ved Anne Sophie K. Vilsbøll 2 Disposition 1. Højesterets definition på gæsteprincippet 2. Den nye lov om offentlige veje bestemmelser og bemærkninger

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Vejloven de væsentligste ændringer i den nye lov. Ved Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck

Vejloven de væsentligste ændringer i den nye lov. Ved Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck Vejloven de væsentligste ændringer i den nye lov Ved Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck 2 Den nye Vejlov en introduktion 1. Formål og introduktion til væsentligste ændringer 2. Offentlige vejes økonomi

Læs mere

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Borgermøde 10. oktober 2013 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal

Læs mere

Ved en vejberettiget forstås i denne lov en ejer af en ejendom som nævnt i 1. pkt.

Ved en vejberettiget forstås i denne lov en ejer af en ejendom som nævnt i 1. pkt. Sætter man sig for at undersøge, hvem der ejer vejene i Grundejerforening Fogedmarkens område, dvs. Lupinvej og Rosenvej, opdager man, at Grundejerforeningen ejer det meste; men at der sandelig også er

Læs mere

Vejledende udtalelse om kommuners mulighed for at afholde udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje

Vejledende udtalelse om kommuners mulighed for at afholde udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia Sagsnr. 2012-01552 Doknr. 149916 Dato 19-12-2013 Vejledende udtalelse om kommuners mulighed for at afholde udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse

Læs mere

29-07-2014 PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

29-07-2014 PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde PLANLÆGNING OG PROJEKTERING Formålet med afmærkning af vejarbejde side 13 Vække trafikanter fra rutine- og vanekørsel og gøre opmærksom på de ekstraordinære forhindringer, så ulykker undgås Lede trafikanter

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl.

Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl. Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl. Aftenens emner Præsentation af os Projektet frem til nu Præsentation af vandarbejder Præsentation af kloakarbejder Præsentation af fjernvarmearbejder Tidsplan Trafikafvikling

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Teknik- og Miljøudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Teknik- og Miljøudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: Torsdag den 9. oktober 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Jan Jakobsen, Anders Krantz, Arne S. Hansen,

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Til brug for afgivelse af bud KØBSTILBUD. Storparceller på Halmstadvej

Til brug for afgivelse af bud KØBSTILBUD. Storparceller på Halmstadvej Ejendomme 27. august 2013/AB Til brug for afgivelse af bud KØBSTILBUD Storparceller på Halmstadvej Storparcellerne Parcel A (ca. 13.788 m2) Parcel B (ca. 10.755 m2) Begge parceller er beliggende på Halmstadvej

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej 96-98.

Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej 96-98. Dato 11. september 2014 Dokument 14/10156 Side Klage over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014 om istandsættelse Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014,

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug

Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug Saxo Advokater Advokat Bjarne Aarup Håndværkervej 1 7120 Vejle Ø Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug 13. januar 2010 De har som advokat for Finn Franzen, Jesper Hyldenbrandt,

Læs mere

Principaftale ( Aftalen ) mellem Fredericia Kommune og FredericiaC om infrastruktur

Principaftale ( Aftalen ) mellem Fredericia Kommune og FredericiaC om infrastruktur Principaftale ( Aftalen ) mellem Fredericia Kommune og FredericiaC om infrastruktur 1. Baggrund I forbindelse med udviklingen af FredericiaC-området ændrer FredericiaC P/S ("FredericiaC") infrastrukturen

Læs mere

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune ikke uden særlige forhold har ret eller pligt til at overtage belysningen

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune ikke uden særlige forhold har ret eller pligt til at overtage belysningen Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune ikke uden særlige forhold har ret eller pligt til at overtage belysningen på en privat fællesvej i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne til trods

Læs mere

Udskrift af Bro over Grenåbanen. Vejdirektoratet etablerer en vejbro over Grenåbanen og nedlægger dermed jernbaneoverskæringen.

Udskrift af Bro over Grenåbanen. Vejdirektoratet etablerer en vejbro over Grenåbanen og nedlægger dermed jernbaneoverskæringen. Side 1 af 7 Bro over Grenåbanen Ombygning af skæringen mellem Grenåvej og Grenåbanen Vejdirektoratet etablerer en vejbro over Grenåbanen og nedlægger dermed jernbaneoverskæringen. Jernbaneskæringen Trafikstyrelsen

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Vi har senest modtaget jeres bemærkninger af 11. august 2014 til Kommunens udtalelse af 5. august 2014.

Vi har senest modtaget jeres bemærkninger af 11. august 2014 til Kommunens udtalelse af 5. august 2014. Dato 16. september 2014 Dokument 14/07355 Side Vejen Kommunes afslag på at nedlægge den private fællesvej Å vej 1-3 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 21. maj 2014. Det fremgår af sagens oplysninger,

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

Kommunen har i mail af 14. marts 2013 stillet følgende spørgsmål til Vejdirektoratet:

Kommunen har i mail af 14. marts 2013 stillet følgende spørgsmål til Vejdirektoratet: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. juni 2013 13/13701-2 x x x SAMLET ARBEJDE OG ADGANGSBEGRÆNSNINGER Kommunen har i mail af 14. marts 2013 stillet følgende spørgsmål til Vejdirektoratet: Vi har

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere