PÅ KULTURENS GRUND. Et relativistisk korrektiv til oplysningens universalisme. Af Kasper Støvring. Publiceret i Slagmark nummer 68, 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ KULTURENS GRUND. Et relativistisk korrektiv til oplysningens universalisme. Af Kasper Støvring. Publiceret i Slagmark nummer 68, 2013"

Transkript

1 PÅ KULTURENS GRUND Et relativistisk korrektiv til oplysningens universalisme Af Kasper Støvring Publiceret i Slagmark nummer 68, 2013 Den vigtige diskussion om frihedsværdier, i særlig grad ytringsfriheden, har for længst vundet indpas i den akademiske offentlighed. Diskussionen angår brudlinjen mellem kulturrelativisme og universalisme, sidstnævnte forstået både i den beskrivende forstand: at mennesker deler samme liberale værdier på tværs af kulturer, og i den foreskrivende forstand: at liberale værdier bør udbredes til andre kulturer. Jeg vil i det følgende formulere et kritisk korrektiv til den oplysningsfilosofiske universalisme, der har domineret den akademiske debat. Dog vil jeg indledningsvis udtrykke et par forbehold. For det første er min kritik af universalismen netop et korrektiv, fordi universalismen ikke helt kan afvises alene af den grund, at vi alle på tværs af kulturer er mennesker og dermed gjort af én og samme natur. Det er i hvert fald teoretisk muligt at erodere ned til en fællesmenneskelig minimalmoral. 1 For det andet er mit forsvar for relativismen moderat, fordi jeg afviser den radikale relativisme i form af den multikulturalistiske ligestilling af alle kulturer inden for nationens grænser. Man kan også kalde min position for pluralisme. 2 Et indflydelsesrigt forsvar for universalismen, der samtidig er et opgør med multikulturalismen, er leveret af Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt i en række artikler og i bogen Adskillelsens politik fra 2008 (der blev udgivet i bearbejdet form på det amerikanske forlag Telos Press i 2012). Jeg er enige med forfatterne i mangt og meget, og dér hvor enigheden ophører, begynder en god diskussion. Uenigheden går på spørgsmålene om, hvor vores menneskehedens, Vestens eller danskernes? grundlæggende værdier kommer fra, hvem de har gyldighed for, og hvordan de bedst bevares. Hvis multikulturalisme er problemet, er universalisme så nødvendigvis løsningen? Det mener jeg selvsagt ikke. Danske værdier Et nyt skældsord har etableret sig. Kulturalisme hedder det, og det er Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt, der har skabt det. Om dagens politiske hovedmodsætning skriver de: Den går [...] mellem Oplysning og Kulturalisme mellem demokrati, politisk liberalisme, individets rettigheder, universalisme, oplysning på den ene side og den mørke hævdelse af kultur, tradition, autenticitet, den konservative anerkendelse af individets skæbnebinding til kulturen på den anden side. (Eriksen og Stjernfelt 2008b). Eriksen og Stjernfelt mener, at der findes en venstre- og en højrekulturalisme. De afviser begge henholdsvis multikulturelle og nationale varianter og bekender sig til en position midt imellem og højt hævet over kulturalisterne, der sidder fast i kulturens hængedynd. Men det er efter min opfattelse meningsfuldt at tale om partikulære danske værdier og sågar også at forsvare dem imod oplysningens abstrakte tale om universelle værdier. 1

2 Den debat om oplysningens liberalisme versus den kulturalistiske og kommunitære konservatisme, som Stjernfelt og Eriksen indskriver sig i, er en klassiker i politisk filosofi. Den handler i bund og grund om filosofisk antropologi, dvs. om synet på mennesket og om de legitimerende principper, der udgør grundlaget for et konstitutionelt demokrati. 3 Kort sagt bygger liberalismen på oplysningens forestilling om universelle værdier, men den korrigeres af konservatismen, hvilket ikke mindst angår liberalismens abstrakte menneskesyn. Grundlæggende kritiseres liberalismen for at være en virkelighedsfjern ideologi, der forholder sig til overordnede principper og sjældnere til realiteternes verden af politisk og social art. Det kommer ikke mindst til syne i den liberale antropologi, hvor mennesket opfattes som et autonomt og rationelt retssubjekt, der er udstyret med en række frihedsrettigheder. Ifølge den konservative opfattelse bør det enkelte menneske snarere anskues som et socialt og historisk væsen, der er indfældet i en bestemt, partikulær kulturel sammenhæng, som har enorme konsekvenser for dets selvforståelse, dets valg og forpligtelser. Således den antropologiske diskussion, som jeg skal vende tilbage til. Jeg vil i det følgende primært begrænse mig til diskussionen om frihedsværdiernes status som substantielle kulturfrembringelser i modsætning til formelle principper. I denne diskussion fremføres den konservative relativisme for det første som en epistemologisk kritik, der går på, at et substantielt, historisk og kulturelt specifikt begreb om det gode overhovedet udgør en forudsætning for at kunne artikulere et formelt, universalistisk og deontologisk begreb om det rette, altså et retfærdighedsbegreb som bl.a. den amerikanske filosof John Rawls formulerer i A Theory of Justice (1971). 4 Pointen er, at kulturelle værdier altid-allerede er forudsat i de liberale begreber. For det andet fremsættes en konservativ relativisme, der kommer til syne i en mere politisk orienteret kritik, der fokuserer på, hvordan frihedsværdierne konkret realiseres i en multipolær eller multikulturel verden. At forstå frihedsværdierne ud fra den universalistiske idé om individuelle rettigheder er en abstraktion; det er nemlig først de fælles sociale normer, der giver fylde og konkretion til frihedsværdierne. Ligesom mennesket ikke skal forstås som et abstrakt symbol, men som et væsen af kød og blod, således skal kulturen anskues partikulært som en primær virkelighed af blod og jord, for nu at sige det lidt måske lidt for skarpt. Følger man den konservative kritik er det store problem med universalismen, at den afviser kulturens betydning for i stedet at ville bygge samfundets værdigrundlag på fine principper som f.eks. frisind, tolerance, åbenhed og ytringsfrihed eller som Eriksen og Stjernfelt skriver: demokrati, politisk liberalisme, individets rettigheder og oplysning. Problemet er, at disse principper per definition er kulturneutrale og abstrakte. Principper skal for det første fortolkes, før vi ved, hvad der menes med dem, og når vi fortolker, gør vi brug af fordomme, som er indlejrede i den særlige kulturelle horisont, vi befinder os inden for et forhold, som den filosofiske hermeneutik altid har været bevidst om. 5 For det andet skal principper virkeliggøres i en konkret kultur, ellers er de bare tom tale eller ord på papir. Når principper er fortolkede og virkeliggjorte, viser det sig ofte, at vi forstår noget meget forskelligt ved dem, og at de i praksis har forskelligt indhold, fordi vi kommer fra forskellig kulturel baggrund. Det er, hvad der (bl.a.) menes med det forkætrede udtryk danske værdier. Der er, så at sige, en verden til forskel på den måde, en vesterlænding eller araber, en kristen eller muslim, forstår og praktiserer frihed, hvilket det såkaldte arabiske forår senest har leveret erfaringsbevis på. Ytringsfrihed som en frihedsværdi Lad os se nærmere på princippet om ytringsfrihed her otte år efter den skel-sættende Muhammedkrise. Debatten om frihedsværdier kan ikke blot reduceres til en 2

3 holdningstilkendegivelse: for eller imod ytringsfrihed. For som så mange andre principper er ytringsfrihed et plusord, som langt de fleste både danskere og udlændinge, herunder muslimer, som sådan bekender sig til. Nej, det afgørende er, hvordan vi kulturelt forstår og gør brug af ytringsfriheden, og her kan der være tale om mere eller mindre censur og andre begrænsninger på ytringsfriheden. En CEPOS-undersøgelse fra 2009 viste en enorm kløft mellem danskeres og muslimers holdning til frihedsrettigheder, og der var endda tale om herboende muslimer, der må formodes at have haft direkte kendskab til liberale værdier. Hvor 15 procent af etniske danskere gik ind for at forbyde film og bøger, der angriber religion, gik hele 50 procent af muslimerne ind for dette forbud, og kløften var endnu større i synet på homoseksualitet. Hvad var det, vi kæmpede for under Muhammedkrisen? Det var ikke først og fremmest et abstrakt princip. Det var derimod en konkret hævdvunden værdi, der historisk er blevet tilkæmpet i vores specifikke kultur, hvor vi har en særlig tradition for satire, som er fremmed for de fleste ikke-vestlige kulturer. Selv inden for de nordiske nationer, der ellers ligner hinanden kulturelt, viste der sig at være forskelle, f.eks. mellem danskernes relativt individualistiske sindelag og svenskernes mere kollektivistiske sindelag, mellem et antiautoritært og et mere politisk korrekt syn på princippet om ytringsfrihed. 6 Fordi der er forskelle på frihedsværdierne i deres konkrete kulturelle udformning, giver det ikke megen mening at tale om én almen, overordnet og universel Kultur i ental, f.eks. oplysningens kultur, og det giver kun i en afsvækket forstand mening at tale om en transkulturel og oplyst Civilisation, hvis fortalere så på selvbekræftende vis kan påberåbe sig i modsætning til det formørkede barbari (hvilket er en stilfigur, der hyppigt anvendes på begge fløje). Det giver mere mening at tale om partikulære, historiske og stedligt definerede kulturer. En nation udgør et sådant kulturfællesskab om sproget, territoriet, religionen, traditionerne og normerne. 7 Det er kulturen, der sætter grænser for, hvilke frihedsværdier en nation vil kunne indoptage udefra og hvilke traditioner, der vil blive overført fra den ene nation til den anden i tilfælde af gensidig kontakt. Den praktiske brug af frihedsværdierne vil nemlig ofte ubevidst være præget af de i forvejen givne kulturelle forudsætninger i form af værdier, fordomme, menneskesyn, verdensforståelse, normer og dyder. Den amerikanske økonom Douglas North har talt om en kulturelt betinget path dependence, der betyder, at den partikulære sociale kontekst tilbyder individer bestemte valgmuligheder, der er afgrænset af de spor, der er tilgængelige i den pågældende kultur. Hvor du er på vej hen afhænger af, hvor du kommer fra, og visse destinationer kan du simpelthen ikke nå, derfra hvor du er nu, som sociologen Robert Putnam har udtrykt det. 8 Kun hvis udefrakommende værdier lader sig indpasse i det allerede eksisterende kulturmønster eller er i stand til at tilfredsstille særlige behov af lokal og national art, vil de være i stand til at overleve i længden. 9 Vi fortolker altså de demokratiske principper og frihedsværdier forskelligt og mener noget forskelligt med dem, hvilket vi opdager, når de virkeliggøres i en konkret kulturel kontekst. Det så vi ikke mindst for otte år siden, og det er jo det herlige ved kriser som Muhammedkrisen: Forskellene bliver så tydelige. Siger man, at et land er demokratisk, så længe borgerne stemmer eller offentligt bekender sig til demokratiske frihedsværdier, har man altså ikke sagt ret meget, og tror man, at det liberale demokrati bare kan eksporteres til alverdens kulturer, tager man fejl. For værdier er kulturelt forankrede og historisk fremvoksede. Det giver netop god mening at tale om danske værdier. Muhammedkrisen igen 3

4 Der findes vel næppe noget tema i relation til frihedsværdier, der er skrevet mere om i Danmark i de senere år end netop Muhammedkrisen. Jeg vil alligevel formaste mig til at fremdrage et aspekt, der ikke er så omtalt. Det kan samtidig kaste lys over denne artikels tema, nemlig kulturens betydning for forståelsen af ytringsfriheden der var helt central i krisen og alle de andre relevante demokratiske principper. Igen er fronterne tydelige: De oplyste forsvarede universelle værdier, imens relativisterne de såkaldte kulturalister forsvarede danske kulturværdier. Imidlertid vil jeg hævde, at hvor universalisterne har ret (demokratiske værdier kendes også i andre kulturer), er det ikke relevant for forståelsen af netop denne krise. Det var nemlig nogle særlige værdier, der blev kæmpet om, netop fordi abstrakte værdier som f.eks. ytringsfrihed er kulturelt formede. Igen kan vi tage Eriksen og Stjernfelt som repræsentanter for oplysningens universalisme. Der er, skriver de, to former for islamkritik, der ofte kan lyde beslægtet, men som ikke må forveksles. Den ene kritiserer islam som sådan, fordi det er en fremmed religion, der er uforligelig med danskhed og med danske værdier og dansk tradition. [...] Men den anden kritik angriber islamisme, ikke fordi den er udansk, men fordi det er en totalitær politisk ideologi, beslægtet med mellemkrigstidens europæiske totalitarismer. Denne kritik er en oplyst kritik af en politisk bevægelse vendt imod det åbne samfund og demokratiske grundprincipper. Denne kritik retter sig derfor ikke mod islam som sådan, den fokuserer derimod på ideologiske, politiske og sociale barrierer, der afskærer individet fra dets rettigheder. Hvorvidt disse barrierer har baggrund i kulturelle, politiske, religiøse eller andre dogmer er for så vidt irrelevant. (Eriksen og Stjernfelt 2008b). Kultur er for så vidt irrelevant, mener de. Men den kultur, der historisk har udviklet sig i Danmark, viser netop, hvad det er for en specifik form for ytringsfrihed, der blev forsvaret herhjemme under krisen. Synet på ytringsfriheden viste og viser ikke nogen afgørende uenighed mellem danskerne, som de er flest, kunne man hævde. Indtil Muhammedkrisen var traditionen for satirisk omgang med religiøse dogmer i allerhøjeste grad levende i den danske kultur. Den var næsten en selvfølgelighed. Man kan bare henvise til de adskillige forhånelser af kristendommen. 10 Ytringsfrihed og religionskritik har længe været en kulturel sædvane, som (stort set) alle har støttet op om bort set fra nogle få missionske sekter i Jylland, der har pippet lidt en gang imellem og dermed latterliggjort sig selv i den brede befolknings øjne. Den danske tradition for ytringsfrihed adskiller sig fra andre nationers, selv fra de nationer, der ligner den danske. I Sverige, f.eks., synes borgerne i høj grad at lade sig kujonere af en politisk korrekt elite i det konsensusprægede folkehjem. Men at pege på uenighederne mellem f.eks. svenskere og danskere i synet på ytringsfrihed slører, lyder en hyppigt fremført indvending, uenigheden internt mellem danskerne. Hermed mener universalisterne at kunne underminere påstanden om nationens kulturelle enhed. Til det kan man for det første svare, at selv om 15 procent af danskerne har en holdning til ytringsfrihed, der afviger fra de resterende 85 procent, så er der næppe tale om en dyb uenighed internt mellem danskere. Og hvor meget af dette mindretals ønske om et forbud mod religionskritiske ytringer skyldes mon hensynet til muslimers sårede religiøse følelser, og hvor meget skyldes en egentlig modstand imod religionskritik? For det andet kan man svare, at karakteristikken af en nation selvfølgelig er en generalisering, men en nødvendig og meningsfuld generalisering. 11 Der er ikke lige stor eller for den sags skyld en sammenlignelig uenighed mellem danskerne som mellem danskere og svenskere og mellem danskere og (muslimske) indvandrere generelt betragtet. 12 4

5 Ved jorden at blive... Emner som disse indgik i efteråret 2009 i en debat om ytringsfrihed mellem på den ene side repræsentanter for Trykkefrihedsselskabet og på den anden side Stjernfelt og CEPOS-juristen Jacob Mchangama. De to bekendtgjorde, at de ønskede at oprette et nyt selskab for ytringsfrihed (der siden blev til netværket Fri debat), der forsvarer et universalistisk begreb om ytringsfrihed til forskel fra den kulturelle relativisme, de mente at finde i Trykkefrihedsselskabet. Stjernfelt og Mchangama skrev i et indlæg i Weekendavisen: [...] førende medlemmer af Selskabet har taget del i den vildledende forestilling om ytringsfriheden som en særlig dansk værdi, som om det var noget, der udsprang af traditionel dansk kultur. [ ] Selvom vi ikke er fuldstændig enige om betydningen af kultur, er ophøjelsen af ytringsfriheden til en særlig dansk værdi reelt en kulturalisme, der hævder dansk kultur som noget specielt en kulturdyrkelse, der er den nationale højrefløjs pendant til multikulturalismens kulturdyrkelse på venstrefløjen. I modsætning hertil ser vi menneskerettighederne som universaliserbare og altså ikke som et særlig nationalt kulturelt produkt. (Mchangama og Stjernfelt 2009). Debatten kom ikke rigtig i gang, fordi Trykkefrihedsselskabets talsmænd og -kvinder pure afviste den relativisme, de blev skudt i skoene. Den relativisme vil jeg dog gerne give nogle argumenter for altså det, der kaldes en national kulturalisme imens jeg igen må minde om en række forbehold: Jeg finder det problematisk at viderekolportere en polemisk betegnelse som kulturalisme, så jeg taler i stedet om en relativistisk og pluralistisk position. Den position er også moderat, fordi den ikke rummer multikulturalismens radikalisme den nationale kultur ses jo netop som særlig værdifuld, og sådan må det også være for andre nationer. De fleste mennesker foretrækker deres eget, og det er derfor, at der findes grundlæggelsesmyter, som Allan Bloom skriver i The Closing of the American Mind (1987): For at retfærdiggøre den slags partikulære bindinger. Jeg plejer at formulere det sådan, at vi bør være nationale hjemme tilhængere af en kernekultur og multikulturelle ude, tilhængere af en multipolær verden. Endelig kan den relativistiske position også rumme et forsvar for en universel minimalmoral. Ideologisk betragtet er universalismen, har vi set, en liberalisme, der betoner værdier som individualisme, autonomi, egalitarisme og naturlige rettigheder. Disse værdier gælder universelt og på tværs af kulturer ned med kulturen! lyder afslutningen på Stjernfelts og Eriksens Adskillelsens politik. Ud over at forsvare nogle særlige liberale værdier er universalismen også en særlig måde at tænke på, der adskiller sig fra en relativistisk tænkemåde. Den amerikanske filosof Michael Walzer har i sit hovedværk Spheres of Justice (1983) beskrevet forskellen mellem de to på følgende vis: Mit argument er radikalt partikularistisk. Jeg hævder ikke, at jeg befinder mig på stor afstand af den sociale verden, som vi lever i. En måde at begynde den filosofiske tænkning måske den oprindelige måde består i at bevæge sig ud af hulen, forlade byen, bestige bjerget og forestille sig et objektivt og universelt standpunkt (som almindelige mennesker aldrig vil kunne opnå). På den måde kan man beskrive hverdagslivet fra et fjernt og mere ophøjet standpunkt, så det mister sine særlige konturer og antager en mere generel form. Men jeg ønsker at blive stående i hulen, i byen, på jorden. En anden måde at bedrive filosofi er at udlægge for ens medborgere den verden af betydninger, som vi alle deler. (Walzer 1983: XIV, min oversættelse). 5

6 Hvor relativister på sin vis er jorden tro og bliver stående på kulturens grund, tænker universalister abstrakt og objektiverende. De sætter så at sige den kulturelle mangfoldighed i parentes og distancerer sig fra den vigtige moralske betydning af de forskellige kulturer, som mennesker lever i, og på hvis betingelser de forstår sig selv og meningen med deres liv. Som Walzer påpeger, er den universalistiske etik ofte ufolkelig, fordi den forudsætter, at et intellektuelt tilfredsstillende system af principper repræsenterer et højere moralsk niveau end de skikke og sædvaner, der er blevet udviklet over lang tid af adskillige almindelige mennesker ved brug af en praktisk fornuft; dvs. i og med at de har levet deres dagligdags liv. Den relativistiske filosofi går ud fra, at kulturelt set fremmede måder at organisere samfund på kan være hensigtsmæssige og moralsk retfærdiggjorte til trods for at man selv kan opfatte dem problematiske, fordi de indeholder meget, man føler sig nødsaget til at forkaste. Den canadiske filosof Charles Taylor skriver i The Politics of Recognition (1994), at kulturer, som har givet mening til millioner af menneskers liv i en meget lang årrække, rummer dybe traditioner og ideer om det gode, det hellige og det beundringsværdige, som gør dem fortjent til vores anerkendelse. Det er kun arrogance eller en tilsvarende moralsk brist, der kan forhindre os i det. (Taylor 1994a: 73). Liberale værdier passer af samme grund kun til bestemte samfund. 13 Relativister anerkender, at forskellige kulturer inkarnerer højst forskellige værdier, sociale livsformer og institutioner, og de ideer og værdier, som relativister betoner, angår forhold omkring det fælles gode, traditioner, menneskets moralske karakter, loyalitet, solidaritet og social ansvarlighed. Relativering af frihedsværdierne De liberale værdier, herunder menneskerettighederne, er universaliserbare, hører vi ydermere fra Stjernfelt og Mchangama. Men spørgsmålet er, om man uden videre kan hævde, at alle mennesker uanset kulturel baggrund og selvforståelse har interesse i at udvikle deres evne til suverænt at bestemme over deres liv: Værdier som autonomi og ligestilling er næppe universelle værdier, i hvert fald ikke i en deskriptiv forstand, og normativt er universalisme kun et teoretisk postulat. Det samme gælder i særlig grad individualisme og sekularisme (Samuel Huntington om de internationale værdiundersøgelser: De værdier, der er de vigtigste i Vesten, er de mindst vigtige på verdensplan). Det er problematisk at hævde, at princippet om individets autonomi er kulturneutralt; det er nemlig et resultat af og i vidt omfang også bundet til Vestens kristne og humanistiske kulturarv. Det vil jeg gerne klargøre med et eksempel, der omhandler kønnenes ligestilling, og som er hentet fra historikeren Michael Böss bog Forsvar for nationen (2006). I dag betragter vesterlændinge det som en selvfølge, at mand og kvinde er ligestillede i en skilsmissesag. Bag uvidenhedens slør ville vi, ifølge Rawls og hans liberale elever, støtte love, der ikke diskriminerer, for det ville i så fald være uretfærdigt. Det er et universelt etisk princip at stille mænd og kvinder lige for loven; ligestilling er et universelt princip, antages det. Liberale som Rawls vil sjældent benægte, at der er tale om et etisk princip, der historisk har udviklet sig inden for en særlig kultur, nemlig den vestlige. Men de ville, som Böss rigtigt gør opmærksom på, afvise, at den omstændighed har betydning for princippets universelle karakter. Der er nemlig tale om et princip, som ethvert reflekteret individ burde kunne tilslutte sig, hvis han eller hun blev stillet bag uvidenhedens slør. Men det kan man ikke forudsætte, påpeger Böss, for visse religioner har medlemmer, der hylder et patriarkalsk princip om, at kønnene ikke bør stilles lige i alle sager. F.eks. ville en muslimsk mand og kvinde kunne man tilføje højst 6

7 sandsynligt afstå fra at tilkende kønnene samme rettigheder og pligter, f.eks. at bære slør, uanset om det kom til at gå ud over ham selv. Det er vanskeligt at undgå denne form for relativisme, og på sin vis bekræftes den af det forhold, at der blandt muslimer findes en afgrundsdyb skepsis over for den vestlige liberalismes hævdelse af universelle frihedsværdier, principper og rettigheder. Vanskeligheden ved at integrere muslimer i de vestlige kulturer skyldes bl.a., at de opfatter Vesten som dekadent, ugudelig og æreløs, som fordummet i åndløs materialisme og hærget af sociale dysfunktioner som depression, alkoholisme, pillemisbrug, skyhøje selvmordsrater, hedonisme, pornoficering, skilsmisser osv. Der er en pris at betale for friheden og mange muslimer vil ikke betale den. 14 At autonomi ikke er en universel værdi, kan man desuden se deri, at mange opfatter det som meningsfuldt at lade livet bero på en højere nødvendighed, f.eks. skæbnen eller Gud, ligesom hierarki og kollektiv står over frihed og individ i de fleste kulturer. Man kan snarere sige, at liberale værdier, herunder selvbestemmelse, kun finder tilslutning blandt mennesker, der allerede lever i en bestemt kultur, nemlig den vestlige. Charles Taylor har i artiklen The Modern Identity (1985) påpeget, at disse sociale forestillinger om det gode kunne udelukkende opstå i et samfund med strukturer, institutioner og livsformer som vores eget. Tag for eksempel den udbredte forståelse af os selv som autonome individer, der vælger vores egne værdier og livsformer. Denne selvforståelse kunne ingen af os have skabt og opretholdt, hvis vi f.eks. levede i et lukket stammesamfund. Den er tilgængelig for os, fordi vi lever i en civilisation, hvor den allerede er blevet formuleret og defineret. Ydermere står den til rådighed for os, fordi vi lever i en civilisation, hvori den understøtter mange sociale livsformer. (Taylor 1994b: 59, min oversættelse). Taylor peger på, at individuel ansvarlighed og personlige valg (fra valg af partier til valg af ægtefæller) er kendetegn på vestlig kultur. Pointen er nu, at liberalisme slet ikke behøver at være løsningen i ikke-vestlige kulturer, hvor de rette institutioner og livsformer ikke på forhånd er etablerede. Moral og kulturfællesskab konstitutive tilknytninger Moralske normer praktiseres i et afgrænset historisk fællesskab; også de bør i hovedsagen forstås partikulært, ikke universelt. Af samme grund tilskriver relativister primært værdi til det engagement, som kommer til udtryk blandt medlemmer af et kulturelt fællesskab. Den skotske kommunitarist Alasdaire MacIntyre, har i sin bog After Virtue (1985) argumenteret for, at det gode liv selvfølgelig ikke er ens for alle mennesker alle steder. Men, fortsætter han, det drejer sig ikke blot om, at forskellige individer lever under forskellige sociale forhold; det drejer sig også om, at vi alle indgår i disse forhold som mennesker med en partikulær social identitet. Jeg er en eller andens søn eller datter, en andens fætter eller onkel; jeg er en borger i denne eller hin by, et medlem af denne eller hin klasse eller profession; jeg tilhører denne stamme, klan eller nation. Hvad der er godt for mig har således at gøre med, hvad der er godt for en person, der indgår i disse roller. Som sådan arver jeg fra min families, min bys, min stammes, min nations fortid en mangfoldighed af fordringer, retmæssige forventninger og forpligtelser. Alt dette konstituerer det givne i mit liv, mit moralske udgangspunkt. Alt dette giver delvis mit liv dets moralske særegenhed. (MacIntyre 2004: 220, min oversættelse). 7

8 Det er kulturelle traditioner, der bør betragtes som kilden til moralske værdier til det gode og moralske værdier er mere relative, end universalister vil vide af. Universalistiske principper er udtænkt i en abstraktion fra det engagement, den loyalitet og gensidighed, der finder sted blandt virkelige, konkrete mennesker. Der ligger en grad af determinisme i MacIntyres betoning af fællesskabets konstitutive identitetsdannende karakter og de partikulære kulturelle grænser for det enkelte menneskes muligheder for i praksis at realisere f.eks. frihedsværdierne. Forestillingen om, at mennesket frit vælger sin identitet og sine værdier ud fra en ren universalistisk rationalitet, giver ikke megen mening, eftersom det er kulturen, der udstikker grænserne for det mulige, som filosofferne Joseph Raz og Avishai Margalit har formuleret det. Det er kun i teoretiske spekulationer hos den der, med Walzers ord, bestiger bjerget at der findes et abstrakt tomrum bag uvidenhedens slør, hvor personer foretager deres rationelle valg. I virkeligheden er forestillinger om f.eks. retfærdighed relative, idet de har rødder i kulturelt bestemte forestillinger om det gode liv. Det er med andre ord et kunstigt skel, Rawls og liberale tænkere sætter mellem det rette og det gode. Netop fordi kommunitære relativister betragter individet som indvævet i et større kulturelt fællesskab af moralske bånd, der bygger på en historisk fremvokset balance mellem rettigheder og pligter, er de kritiske over for den liberale rettighedstænkning, hvis yderste konsekvens er den asociale individualisme desolidarisering, atomisme og rettighedsegoisme, det ubundne selv, som det kaldes. Selv om der kan ligge en reaktionær utopi for enden af megen kommunitarisme, gør man klogt i at lytte til dens kritik af universalismen, også i debatten om frihedsværdierne. For den praktiske effekt af universalismen kan i sidste instans være undermineringen af de partikulære loyaliteter og institutioner, der opretholder frihedsværdierne. I en dansk sammenhæng er det perspektiv kommet frem i debatten om ytringsfriheden, hvor liberale universalister som Uffe Ellemann og Tøger Seidenfaden med rette er blevet kritiseret for deres meget forbeholdne støtte til ytringsfriheden. Stjernfelt, Eriksen og Mchangama er bestemt ikke tøvende tilhængere af ytringsfriheden, tværtimod (jf. Eriksen og Stjernfelt 2013). Men de udtrykker stadig en liberal kritik af og i bedste fald en blindhed for det, der efter min mening har skabt og understøtter frihedsværdierne i længden: Den fælles kernekultur, som nationale højrekulturalister betoner ud fra den begrundelse, at opløses den, forsvinder også den praktiske brug af ytringsfriheden, som vi hidtil har kendt den i Danmark. Hævdvundne goder har nemlig, for nu at rekapitulere, forskellige betydninger i forskellige kulturer. De samme ting f.eks. ytringsfrihed og demokrati betyder nogle højst forskellige ting i forskellige kulturer. At ytringsfrihed er en særlig dansk værdi vil ikke sige, at den ikke også findes i andre kulturer, men at den har fået en særlig, og særlig bevaringsværdig, udformning i dansk og i videre forstand vestlig kultur. Man kan naturligvis altid diskutere, hvilken udformning ytringsfriheden faktisk har og tidligere har haft i dansk kultur. Jeg er klar over, at jeg på det punkt er forblevet på det, nå ja, abstrakte plan, ligesom jeg er klar over, at den her skitserede relativisme åbner for en syndflod af indvendinger om forhold biologiske træk, falsk bevidsthed, logisk inkonsistens m.m. der sætter grænser for, hvor forskellige normsystemer kan være, hvis samfundsdannelse overhovedet skal kunne lade sig gøre (Stjernfelt og Eriksen nævner en række forhold i Adskillelsens politik kapitel 2). Men jeg vil her til sidst henlede opmærksomheden på en anden form for grænse-opfattelse, som jeg anser for vigtig. Fortroligheden med den partikulære kultur fællesskabet om sproget, hjemlandet, religionen, normerne og traditionerne som mennesket er socialiseret ind i, er på en afgørende måde forudsætningen for, at man kan foretage meningsfulde valg og i det hele taget agere i samfundet uden at være fremmedgjort. 15 Det har at gøre med, at de tilknytninger, mennesker realiserer inden for den kulturelle horisont, bestemmer grænserne for, hvad der kan lade sig gøre. 8

9 Der findes jo altid valgmuligheder, de er næsten uendelige, men tilgængeligheden af virkelige, meningsfulde valgmuligheder afhænger af, om den enkelte forstår sin kultur og således har tilegnet sig traditionens og konventionens sprog. At være fælles om noget og have konstitutive tilknytninger til et fællesskab, som Macintyre betonede i citatet, sætter altid grænser. Kulturelle traditioner vedligeholder uskrevne regler om, hvordan man gør hvad, f.eks. praktiserer ytringsfriheden, og konventioner er en slags tavs viden, der ligger på vores rygrad, og som vi spontant betjener os af i det sociale samliv. Det er en traditionsbetinget viden om, hvad der hører med til at gøre det ene eller det andet, hvad der er passende og upassende, hvad der er værdifuldt og værdiløst. Med Margalits og Raz ord: Fortrolighed med en kultur bestemmer grænserne for, hvad man kan forestille sig. At være fælles om en kultur, at være en del af den, bestemmer det muliges grænser. (Margalit og Raz 2006: 86). Nu kunne det lyde som om, at menneskets evne til personlig selvbestemmelse er yderst begrænset, og at frihedsværdierne tømmes for indhold. Det er imidlertid helt forkert. Hvad jeg har forsøgt at indkredse er en besindelse på menneskets kulturelle indlejring, og hvordan denne indlejring relativerer de såkaldt universelle frihedsværdier, f.eks. idealet om autonomi. Michael Böss har i Forsvar for nationen sondret mellem på den ene side dem, lad os kalde dem liberale, der primært forstår frihed universalistisk som friheden til at bevæge sig uden for sit eget sprog og sin egen historie; relativister, lad os kalde dem det, forstår på den anden side snarere frihed som friheden til at bevæge sig og foretage sig sine egne værdiprioriteringer inden for sin egen kultur. Man skal med andre ord først spørge om mulighedsbetingelserne for den enkeltes evne til at foretage frie valg og derved realisere sig selv som individ og svaret på det fører til den kulturelle kontekst, der foreligger forud for individet, hvilket samtidig tempererer trangen til at universalisere de danske og vestlige frihedsværdier. Referencer Berlin, Isaiah (1959): The Crooked Timber of Humanity, London: Pimlico. Bloom, Allan (1987): The Closing of the American Mind, New York: Simon & Schuster. Böss, Michael (2006): Forsvar for nationen, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Caldwell, Christopher (2009): Reflections on the Revolution in Europa, London: Allen Lane. Cohen, Jean L. og Arato, Andrew (1994): Civil Society and Political Theory, Cambridge: MIT Press. Enzensberger, Hans-Magnus (1987): Åh, Europa, Kbh.: Gyldendal. Eriksen, Jens-Martin og Stjernfelt, Frederik (2008a): Adskillelsens politik, Kbh.: Lindhardt og Ringhof. Eriksen, Jens-Martin og Stjernfelt, Frederik (2008b): Kulturalismernes onde vekselsang i: Politiken den 17. september. Eriksen, Jens-Martin og Stjernfelt, Frederik (2013): De Anstændige, Kbh.: Gyldendal. Gray, John (1995): Enlightenment s Wake, New York: Routledge. Huntington, Samuel P. (2006): Civilisationernes sammenstød, Kbh.: People s Press. Jalving, Mikael 2011: Absolut Sverige, Kbh.: Jyllands Postens Forlag. Jespersen, Karen og Pittelkow, Ralf (2010): Islams magt, Kbh.: Jyllands Postens Forlag. Krausz, Michael (red.) (2010): Relativism: A Contemporary Anthology, New York: Columbia University Press. MacIntyre, Alasdaire (2004): After Virtue, London: Duckworth. Margalit, Avishai og Raz, Joseph (2006): National Self-Determination i: Will Kymlicka (red.): The Rights of Minority Cultures, Oxford: Oxford University Press. 9

10 Mchangama, Jacob og Stjernfelt, Frederik (2009): Wilders autoritære forbud i: Weekendavisen den 30. oktober. Mulhall, Stephen og Swift, Adam (1996): Liberals and Communitarians, Oxford: Blackwell. Rawls, John (2005 [1971]): En teori om retfærdighed, Frb.: Det lille forlag. Rawls, John (1993): Political Liberalism, Columbia University Press, New York Rorty, Richard (1989): Contingency, irony, and solidarity, Cambridge Rose, Flemming (2010): Tavshedens tyranni, Kbh.: Jyllands Postens Forlag Rosenløv, Jesper (2008): Længe leve mangfoldigheden? i: Kasper Støvring og Morten E.J. Nielsen (red.): Den borgerlige orden, Kbh.: Gyldendal Sandel, Michael (1992): Liberalism and the Limits of Justice, Cambridge: Cambridge University Press Sandel, Michael (2005): The Procedural Republic and the Uencumbered Self i: Public Philosophy, Cambridge: Harvard University Press Smith, Anthony D. (2003): Towards a Global Culture? i: David Held og Anthony McGrew (red.): The Global Transformations Reader, Cambridge: Polity Press Støvring, Kasper (2008): Efter multikulturalismen i: Ræson nr. 1. Støvring, Kasper (2009): Partikularisme i: NOMOS nr. 2 Støvring, Kasper (2010): Sammenhængskraft, Kbh.: Gyldendal Støvring, Kasper (2012a): Cultural Conservative Traditions in Post War Denmark i: Dogancan Özsel (red.): Reflections on Conservatism, Cambridge: Cambridge Scholars Publishing Støvring, Kasper (2012b): The Cultural Prerequisites of Social Cohesion i: International Journal of Sociology and Social Policy Vol. 32, Issue 3/4. Taylor, Charles (1989): Sources of the Self, Cambridge: Harvard University Press Taylor, Charles (1994a): The Politics of Recognition i: Amy Gutmann (red.): Multiculturalism, Princeton: Princeton University Press Taylor, Charles (1994b): The Modern Identity optrykt i: Markate Daly (red.): Communitarianism. A New Public Ethics, Belmont: Wadsworth Walzer, Michael (1983): Spheres of Justice, New York: Basic Books Walzer, Michael (2006): Thick and Thin. Moral Argument at Home and Abroad, Notre Dame: University of Notre Dame Press Wong, David B. (2009): Natural Moralities: A Defense of Pluralistic Relativism, Oxford: Oxford University Press 1 Dertil kommer en lang række biologiske artskendetegn. Det ligger imidlertid uden for denne artikels grænser at fremstille den menneskelige naturs universalier. I stedet vil jeg henvise til min artikel Partikularisme i tidsskriftet NOMOS nr. 2 (2009). 2 Jf. Isaiah Berlin: The Crooked Timber of Humanity (1959), særligt kapitlet Alleged Relativism in Eighteenth-Century European Thought, David B. Wong: Natural Moralities: A Defense of Pluralistic Relativism (2009) og John Gray: Enlightenment s Wake (1995). Jf. også Michael Krausz (red.): Relativism: A Contemporary Anthology (2010). 3 Se f.eks. Jean L. Cohen og Andrew Arato: Civil Society and Political Theory (1994) og Stephen Mulhall og Adam Swift: Liberals and Communitarians (1996). 4 Det skal dog siges, at John Rawls indoptog den kommunitaristiske kritik af sin teori i Political Liberalism (1993). 5 Se min artikel om jura og hermeneutik andetsteds i dette intermezzo. 6 Muhammedtegningerne blev i langt højere grad censureret i Sverige, ligesom debatten om islam, Sverigedemokraterne og den svenske satiriker Lars Vilks har været præget af en betydelig politisk korrekthed. Jf. Mikael Jalving: Absolut 10

11 Sverige (2011). Den tyske forfatter Hans-Magnus Enzensberger leverer en humoristisk gennemgang af de kulturelle forskelle mellem de europæiske nationer i essaysamlingen Åh, Europa (1987), der også har blik for denne side af svensk kultur. 7 Jeg har skrevet herom i Sammenhængskraft (2010). 8 Jf. Jesper Rosenløv: Længe leve mangfoldigheden? i: Kasper Støvring og Morten E.J. Nielsen (red.): Den borgerlige orden (2008). Hvor den universelle civilisation er en tynd fernis af minimale moralbegreber, er den partikulære kultur et tykt bindemiddel, der fastlægger institutioner og adfærdsmønstre for at lede mennesker ad den vej, som er den rette i et bestemt samfund, som Samuel Huntington skriver (Civilisationernes sammenstød, Kbh s. 440). Han støtter sig bl.a. til filosoffen Michael Walzer, der i bogen Thick and Thin (1994) skriver, at det menneskelige samfund er universelt, fordi det er menneskeligt, men partikulært fordi det er et samfund. (Walzer 2006: 8). 9 Jf. Anthony D. Smith: Towards a Global Culture? i: David Held og Anthony McGrew (red.): The Global Transformations Reader (2003). 10 Flemming Rose nævner en række eksempler i Tavshedens tyranni (2010). Religionskritik og -satire har været standardinventar fra de tidligste kulturradikale til satirikere som Jens-Jørgen Thorsen og Kurt Westergaard. Ja, selv indenfor protestantisk teologi, bl.a. hos tidehvervsteologerne, har den været praktiseret (f.eks. i K. Olesen-Larsens Nietzsche-reception). 11 Hvad Huntington siger om en civilisation, gælder også for en nation: Den bygger på en række træk, der hver for sig kan være universelle, men kombinationen er unik. Jeg kan ikke gå yderligere ind i det her, men vil henvise til min bog Sammenhængskraft samt de adskillige bøger om national kultur, der er udgivet inden for de senere år af bl.a. Ralf Pittelkow, Michael Böss, Roger Scruton og Samuel Huntington. 12 Jeg har diskuteret dette med sociologen Mehmet Necef i artiklen Efter multikulturalismen i: Ræson nr. 1 (2008). 13 Jf. også Richard Rorty: Autonomi er ikke noget almenmenneskeligt iboende, som samfundet kan frigøre ved at ophøre med at undertrykke mennesker. Det er noget, som en bestemt slags mennesker stræber efter at opnå ved at realisere sig selv, og som kun lykkes for ganske få. Ønsket om at være et autonomt individ er ikke relevant for den liberales ønske om at undgå grusomhed og smerte. (Rorty 1989: 65). Man kan så henregne fraværet af smerte og overgreb i modsætning til autonomi til den minimalistiske morals universelle domæne. 14 Jf. Christopher Caldwell: Reflections on the Revolution in Europa (2009) og Ralf Pittelkow og Karen Jespersen: Islams magt (2010), der bygger på et omfattende empirisk materiale. Jf. også den muslimske verdens egne menneskerettigheder, der er nedfældet i den såkaldte Cairo-deklaration (http://www1.umn.edu/humanrts/instree/cairodeclaration.html). 15 Jf. Charles Taylor: Sources of the Self (1989) og Michael Sandel: Liberalism and the Limits of Justice (1992) samt sammes The Procedural Republic and the Uencumbered Self i: Public Philosophy (2005). 11

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

PARTIKULARISME. Den konservative kritik af universalisme og forsvar for kulturrelativisme. Af Kasper Støvring

PARTIKULARISME. Den konservative kritik af universalisme og forsvar for kulturrelativisme. Af Kasper Støvring PARTIKULARISME Den konservative kritik af universalisme og forsvar for kulturrelativisme Af Kasper Støvring At konservatismen er kritisk stemt over for universalismen både i den beskrivende forstand: at

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Når en jurist forsvarer friheden. Nogle tanker om jura og hermeneutik i anledning af Jacob Mchangamas bog Fri os fra friheden. Af Kasper Støvring

Når en jurist forsvarer friheden. Nogle tanker om jura og hermeneutik i anledning af Jacob Mchangamas bog Fri os fra friheden. Af Kasper Støvring Når en jurist forsvarer friheden Nogle tanker om jura og hermeneutik i anledning af Jacob Mchangamas bog Fri os fra friheden 1. Af Kasper Støvring Publiceret i Slagmark nummer 68, 2013 Er det tilfældigt,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Bemærk: Poulsen-teksten er et landkort for U6-U9, og der refereres tilbage til den i U6-U9, samt i afslutningen U20

Bemærk: Poulsen-teksten er et landkort for U6-U9, og der refereres tilbage til den i U6-U9, samt i afslutningen U20 Politisk Teori 2013 Gennemgangen baseres på en ny struktur, der kombinerer en teoretisk isme -gennemgang vha. Will Kymlickas Contemporary Political Philosophy: An Introduction med et fortsat begrebs/problem-fokus,

Læs mere

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Tolerancens kulturnaivitet

Tolerancens kulturnaivitet Kapitel 5 Tolerancens kulturnaivitet I den modsatte ende i forhold til konservatismen finder man det, man i mangel af bedre kunne kalde kulturnaivitet. Her ses alt som et udtryk for kultur. I det mindste

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Pensum i Politisk teori, forår 2015

Pensum i Politisk teori, forår 2015 Pensum i Politisk teori, forår 2015 * Grundbog: Will Kymlicka (2002), Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (locale

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Publikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015

Publikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015 Lektor Institut for Statskundskab Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: shp@sam.sdu.dk Telefon: 65502130 Publikationer Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S.

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Replique, 1. årgang 2011. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro

Replique, 1. årgang 2011. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro R E P L I Q U E Replique, 1. årgang 2011 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Liberale dyder. Interview med Francis Fukuyama. Af Michael Bøss, lektor ved Aarhus Universitet

Liberale dyder. Interview med Francis Fukuyama. Af Michael Bøss, lektor ved Aarhus Universitet Liberale dyder Interview med Francis Fukuyama Af Michael Bøss, lektor ved Aarhus Universitet Måske var finanskrisen ikke enden på liberalismen, men ifølge den amerikanske politolog Francis Fukuyama er

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk HØJREPOPULISMENS IDEOLOGISKE OG MORALSKE

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Kampen om filosofien i kristendomskundskab: fagfilosofi eller religionsfilosofi?

Kampen om filosofien i kristendomskundskab: fagfilosofi eller religionsfilosofi? 5.4 pia rose böwadt Kampen om filosofien i kristendomskundskab: Livsfilosofi, fagfilosofi eller religionsfilosofi? I det norske religionsfag Religion, livssyn og etikk spiller filosofi en ikke uvæsentlig

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Den gode og autentiske lærer

Den gode og autentiske lærer Den gode og autentiske lærer Af Per Fibæk Laursen, professor Man kan som lærer være god i to henseender, etisk og teknisk. I begge henseender drejer det sig om at praktisere nogle fundamentale kvaliteter,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere