100 års jubilæumsskrift. for Forskningscenter Årslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "100 års jubilæumsskrift. for Forskningscenter Årslev"

Transkript

1 100 års jubilæumsskrift for Forskningscenter Årslev

2 Jubilæum DJF-Årslev - hovedtræk af udviklingen gennem 100 år. Af Kaj Henriksen Oprettelsen og de første forsøg Initiativet til oprettelse af forsøgsstationen ved Årslev tog sin begyndelse allerede sidst i 1890 erne, hvor der blev rejst krav om etablering flere regionale statslige forsøgsstationer heriblandt også en på Fyn. I sommeren 1899 tog Fyns Stifts Patriotiske selskab initiativ til oprettelse af endnu en forsøgsstation i bedste overensstemmelse med professor Westermann fra Landbohøjskolen s plan, der netop foreslog, at den første forsøgsstation i serien af nye forsøgsstationer, skulle anlægges på Fyn. Allerede i september 1899 var man kommet så langt i forberedelserne, at der blev indsendt tilbud på 3 egnede ejendomme. Samtidig med disse planers fremlæggelse udtalte Statens Planteavlsudvalg sig over for Ministeriet om oprettelse af en station på Fyn, hvor forholdene med hensyn til planteavlen i forskellige henseender var afvigende fra forholdene på Sjælland og i Jylland. Her skal anføres, at de statslige forsøgsstationer Tystofte og Askov allerede var oprettet i disse områder. I de kommende år tog forhandlingerne om placeringen af forsøgsstationen på Fyn til og der var forslag om placeringer ved både Ryslinge og Marslev. Der blev også i finansårene og afsat midler på finansloven til køb af arealer til forsøgsstationen. Men først i finansåret blev det endelige punktum sat i de politiske overvejelser om placeringen af forsøgsstationen. Der havde været grundige sonderinger af dyrkningsjordens egnethed til forsøgsformål; der blev foretaget målinger af mulddybden, beskrivelse af overgrund og undergrund. Man indstillede på basis af disse sonderinger, at forsøgsstationen blev anlagt på et areal af 17 ha lermuldet jord ved Årslev. Samt at der skulle forpagtes 2 tilgrænsende arealer på i alt 16 ha med langt åremål og forkøbsret. Der blev søgt en bevilling på i alt kr. til stationens oprettelse, hvoraf kr. til indkøb af 17 ha jord, kr. til opførelse af bygninger, kr. til besætning, redskaber og maskiner, kr. til instrumenter og apparater samt til forberedende bakteriologiske undersøgelser og lønning af en laboratorieassistent og kr. årlig til aflønning af bestyreren. Bevillingen blev givet på finansloven for finansåret , hvorefter forsøgsstationen ved Årslev oprettedes i sommeren Som forsøgsleder og bestyrer af stationen blev ansat daværende mangeårige lærer ved Dalum Landbrugsskole landbrugskandidat Niels Anton Hansen, der tidligere havde været assistent hos P. Nielsen i Tystofte. Udnævnelsen af Niels Anton Hansen var rent politisk, idet Statens Planteavlsudvalg havde indstillet en af deres egne medarbejdere, medens de samvirkende fynske Landboforeninger indstillede Niels Anton Hansen, som Ministeriet derfor valgte som leder. 2

3 Efter forhandlinger mellem Statens Planteavlsudvalg, De samvirkende landboforeninger i Fyens Stift og Fyens Stifts Patriotiske selskab blev man enige om at stationen burde optage følgende opgaver: Forsøg med dyrkning af handelsplanter og med frøavl, forsøg med staldgødningens tilvejebringelse, opbevaring og anvendelse og med jordens bearbejdning. Der var ikke fuld enighed om prioriteringen af arbejdsopgaverne, idet flertallet mente at handelsplanter og frøavl skulle have første prioritet, mens der ikke skulle lægges så meget vægt på forsøg med staldgødning, idet man der var godt dækket ind af forsøgsstationen ved Askov, som havde dette område som hovedarbejdsopgave. Niels Anton Hansen prioriterede derimod forsøg med staldgødning højt og det blev da også dette arbejdsområde, som Årslev blev mest kendt på i de næste år. Der blev bygget et specielt anlæg til opbevaring af staldgødningen overdækket med et halvtag og et mindre anlæg indrettet således, at det var muligt at lagre staldgødning fra enkeltkøer igennem en hel fodringssæson. Udvalgte køer blev derefter fodret med forskellig intensitet og gødningen opsamlet separat og lagret i de overdækkede gødningskummer. Ved kemiske analyser af gødningen og måling af udbytter i markforsøg med tilført staldgødning kunne man herefter sige noget om fodringsintensitetens indflydelse på totalproduktionen af husdyrgødningen og af gødningsværdien i marken. Man skal her huske, at husdyrgødningen var den vigtigste gødningstype i det almindelige landbrug; kunstgødning var endnu dyrt at anvende og ikke almindeligt benyttet. Så forsøgene med opsamling af staldgødning var ret avancerede for den tids landbrug. Besparelser og nedlæggelse Igennem det meste af 1920 erne havde der været diskuteret besparelser inden for Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur og forskellige generelle nedskæringer på forsøgsstationerne var blevet gennemført. I begyndelsen af året 1927 kom der er et direktiv fra Ministeriet om at beskære forsøgsvirksomheden med 30% og denne reduktion af bevillingerne kunne ikke klares med at reducere budgetterne generelt. Det blev derfor besluttet at afhænde flere forsøgsstationer heriblandt Årslev. I begrundelsen for at lukke Årslev blev anført, at lederen af Årslev,Niels Anton Hansen, stort set havde koncentreret sig staldgødningsforsøg, som efter 22 år måtte anses for afsluttede med den konsekvens, at jorden efter en sådan behandling var mindre egnet til andre forsøg. Det var endvidere opfattelsen, at gødningsforsøgene kørte efter mere moderne principper ved Askov. Endelig havde man overført en del landbrugsforsøg til Blangstedgård, hvorved Fyn stadig havde en forsøgsstation. 3

4 Man indledte derefter forhandlinger med de samvirkende Landboforeninger i Fyens Stift om Årslevs afhændelse. Fra Ministeriets side var betingelserne helt klare - enten overtog foreningerne stationen, eller også skulle den sælges. I november måned 1927 indgik landboforeningerne en aftale med Statens Planteavlsudvalg om at overtage (forpagte) stationen, mod at staten gav et driftstilskud på kr. pr. år i 2 år til afslutning af forsøgene. Genoprettelse af Årslev - nye arbejdsopgaver Stigende vanskeligheder i den internationale samhandel gjorde i løbet af 1930 erne Danmarks eksport af landbrugsprodukter og import af råvarer mere og mere problematisk. Ved krigens udbrud i 1939 reduceredes mulighederne for import af en række vigtige råstoffer stærkt for senere at ophøre for visse produkter. Dette stillede følgelig ekstra krav til landbruget om at sikre befolkningens ernæring og at medvirke ved produktionen af råvarer til industrien. Der blev derfor en øget interesse for dyrkning af såkaldte industriplanter, herunder spind- og olieplanter samt tobaksavl. Man indstillede sig på en høj grad af selvforsyning af disse produkter, og der var intet mærkværdigt i at der blev et øget pres for at få forsøgsvirksomheden til at spille en rolle i udviklingen, idet man på området industriplanter kun havde begrænsede erfaringer. Forsøg med handelsplanter var dog ingen helt ny tanke, idet allerede oprettelsen af Årslev i 1905 var gjort betinget af, at der skulle udføres sådanne forsøg. Men som tidligere nævnt ignorerede forsøgsleder Niels Anton Hansen denne beslutning til fordel for omfattende staldgødningsforsøg. I lyset af ovenstående blev der i Folketinget peget på Årslev som center for forsøg med handelsplanter med en sådan effekt, at ministeriet følte sig presset til at igangsætte forsøg med handels- og industriplanter. Forstanderne for de øvrige forsøgsstationer fandt det rimeligt at genåbne Årslev. Arbejdsopgaverne var mangfoldige, da handelsplanter var så stort et område, at der ville blive rigeligt med forsøgsopgaver, som desuden kunne suppleres med medicinal- og parfumeriplanter samt olie- og krydderplanter. Statens Planteavlsudvalg var indstillet på at støtte disse tanker og fik forhandlet en overtagelsesaftale i stand med de fynske landboforeninger. Betingelsen var blot at man fik den rigtige forstander til at lede forsøgsstationen; denne klausul skal ses i lyset af konditionerne ved udnævnelsen af den første leder af Årslev i Statens Planteavlsudvalg fik dog fuld opbakning af deres indstilling af assistent Hans Bagge ved Tystofte forsøgsstation til ny forstander ved Årslev forsøgsstation, og Hans Bagge tiltrådte som forstander fra 1. april Det var ved genoprettelsen af Årslev klart, at en forsøgsstation med opgaver inden for handels- og industriplanter ville blive noget dyrere at drive end almindelige planteavlsforsøgsstationer. Der ville blive meget håndarbejde med f.eks. plantning og høst af tobaksplanter, håndruskning af hør- og hampeplanter og manuelt arbejde med rød- 4

5 ning og skætning af hørren. Og der skulle investeres i nye bygninger og ombygning af eksisterende. Der blev bl.a. bygget en tørrelade til tobaksblade, indrettet en række klimarum til forskellige tørringsbehandlinger og etableret bygninger og faciliteter til rødning, skætning og videre behandling af spindplanter. Forsøgene i Årslev med landbrugsplanter Forsøgene med tobaksavl blev aldrig gnisten til nogen egentlig dansk tobaksproduktion, der kunne konkurrere mod importerede sorter. En række forsøgsoversigter talte da også deres tydelige sprog om mislykkede bestræbelser, hvorfor det ikke var noget særligt bemærkelsesværdigt i, at man i 1959 efter en dårlig sæson, hvor man havde måttet pløje hele afgrøden ned, standsede forsøgsarbejdet på dette område. Den praktiske tobaksavl nåede på grund af de vanskelige importforhold under krigen et arealomfang på nogle hundrede ha. Men kvaliteten kunne som nævnt ikke måle sig med den udenlandske tobak. Forsøgene med spindplanter havde anderledes interesse i det praktiske landbrug, idet arealet med spindhør øgedes stærkt igennem besættelsesperioden. I 1941 dyrkedes således 5866 ha med spindhør imod kun 300 ha i Der blev oprettet flere nye skætterier og i 1942 var der i alt 9 hørfabrikker eller skætterier i Danmark. Forsøgene med spindplanter fortsatte helt hen til slutningen af 1960 erne, hvor den indenlandske produktion af spindgarn var blevet afløst af importerede råvarer eller færdigvarer. Der blev også gennemført forsøg med hamp, hvor taverne kunne bruges til rebslagning. En anden stor gruppe af industriplanter var olieplanterne, hvor der også i krigsårene blev gennemført de første forsøg med planter som oliehør, valmue, crambe, dodder, gul og brun sennep, raps m.fl.. De første forsøg gik blandt andet ud på at sammenligne forskellige olieplanter med hensyn til udbytte og kvalitet af den pressede olie. Arealet med olieplanter steg ligeledes under krigsårene, idet import som tidligere nævnt kunne være vanskelig. Modsat forsøgene med tobak og spindhør fortsatte forsøgene med olieplanter helt hen til landbrugsforsøgenes ophør ved Årslev i I takt med reduceringen af forsøgsomfanget i tobak og spindplanter begyndte Årslev omkring 1960 at interessere sig for forsøg med frøavl i græs og kløver. Sådanne forsøg var hidtil kun blevet gennemført sporadisk ved andre forsøgsstationer og der lå en masse problemstillinger at skulle løse for den praktiske frøavl. Danmark har et udmærket klima til frøavl; det tempererede kystklima egner sig specielt godt til avl af græsfrø. Ved landbrugsforsøgenes ophør i 1972 var frøavlsforsøg forsøgsstationens hovedopgave. 5

6 Forsøg med blomsterløg De første forsøg med tulipaner ved Statens Planteavlsforsøg blev udført ved væksthusforsøgene i Virum i perioden 1936 til I 1954 blev blomsterløgforsøgene flyttet til Årslev, fordi der her var mulighed for frisk jord og plads til opbevaringsrum. I de første år blev forsøgene også gennemført som udstationerede forsøg på andre forsøgsstationer og i Lammefjorden. Overflytningen til Årslev var samtidig et signal om en styrkelse af forsøgsindsatsen på området. Den største konkurrent på den erhvervsmæssige front var de hollandske avlere af blomsterløg; og de blev med tiden en stadig større konkurrent til danske avlere. Det var derfor vigtigt at forsøgsindsatsen var fuldt på højde med den hollandske. Og her var virkeligt noget at sammenligne med; på et tidspunkt var der i Holland ikke mindre end 3 forsøgsstationer, der beskæftigede sig med blomsterløg. Set i dette lys var det helt naturligt, at den gamle tobakstørrelade blev erstattet af en ny bygning beregnet til blomsterløg i Den nye bygning var indrettet med store opbevaringsrum, hvor løgene kunne behandles med forskellige temperaturer alt efter om løgene skulle bruges til lægning i marken eller til drivning igennem vinteren med tilskudslys. Der var også indrettet arbejdsrum og tørringsfaciliteter til behandling af løgene efter optagningen i marken. Endelig blev der i andre bygninger indrettet mindre klimarum, som også kunne udnyttes til forsøg med blomsterløg. Forsøgene med blomsterløg blev indstillet i 1987 samtidig med forsøgslederens pensionering. Fra landbrugsstation til havebrugscenter I løbet af 1960 erne blev der en stadig større afstand mellem bevillinger og ønsker til investeringer i nyt udstyr til nye forsøgsopgaver. Hverken de ordinære eller de øremærkede forskningsbevillinger kunne tilnærmelsesvis dække de efter forsøgsvirksomhedens mening mest påtrængende opgaver og nyanskaffelser samt ajourføring af eksisterende materiel på et relativt stort antal forsøgsstationer. Et i 1966 nedsat strukturudvalg barslede i 1967 med en rapport, der pegede på nødvendigheden af at forsøgsvirksomheden i fremtiden blev samlet på nogle færre og større enheder. Prisen for en sådan udvikling var afvikling af en række forsøgsstationer; hvilke der var tale om var ikke indeholdt i strukturudvalgets rapport. Den geografiske koncentration måtte af økonomiske og forsøgsmæssige årsager forløbe over en længere tidshorisont. Men derfor kunne samarbejds- og ledelsesstrukturen udmærket ændres over en kortere periode. Strukturudvalget pegede på Årslev som center for havebrugsforsøgene, hvilket samtidig indebar en nedlæggelse af landbrugsforsøgene ved Årslev og overflytning af de faglige opgaver til andre forsøgsstationer. Der forestod imidlertid mange og lange 6

7 forhandlinger om detaillerne i centerdannelsen ved Årslev. Det langsigtede mål med samling af de 4 havebrugsforsøgsstationer i et center blev dog hele tiden fastholdt. Først i blev den nye faglige og administrative struktur for havebrugscentret vedtaget og en centerleder udpeget; det blev den tidligere forstander ved Blangstedgård Erik Poulsen, der fik til opgave at lede det nye center og få de 4 tidligere forsøgsstationer til at udvikle sig og samarbejde inden for de udstukne rammer. Men allerede inden den formelle godkendelse af havebrugscentret var sket, havde den fysiske opbygning af centret taget sin begyndelse. I 1972 blev Spangsbjerg forsøgsstation ved Esbjerg overflyttet til Årslev i de eksisterende bygninger med mindre ombygninger og nyindretninger af arbejdsrum, væksthuse og lagerrum. I fulgte væksthusforsøgene fra Virum med, idet der blev bygget nye væksthuse, arbejdsbygninger, personalefaciliteter og administration. Udflytningen af væksthusforsøgene fra Virum havde været planlagt igennem en halv snes år med de første planer gående ud på en udflytning til Marbjerg på Sjælland. I 1983 flyttede Blangstedgård fra Odense til Årslev i nybyggede laboratorier, lagerrum og administration og endelig flyttede Hornum ved Års i 1992 til Årslev. I forbindelse med overflytningen blev der nyindrettet kontorer og arbejdspladser i de eksisterende bygninger ved Årslev samt etableret en containerplads med tilhørende arbejdsrum. Hermed var havebrugsforskningen samlet i Årslev. Udbygningen af Årslev til et center nødvendiggjorde et større forsøgsareal for at kunne rumme især de pladskrævende forsøg med frilandsgrønsager, frugtavl og planteskoleplanter. Derfor blev der igennem og 1980 erne opkøbt jord fra naboejendommene rundt om den oprindelige forsøgsstation. Ved færdigudbygningen af Havebrugscentret var arealet udvidet fra de oprindelige 33 ha til 87 ha. Sideløbene med dannelsen af havebrugscentret skete der også en samling af andre forsøgsstationer i henholdsvis et landbrugscenter og et planteværnscenter. Faglige opgaver i havebrugscentret Med etableringen af et fagligt center var begyndelsen taget til en gradvis ændring af de faglige opgaver fra at være forsøg til belysning af praktiske problemer i dyrkningen til at være mere grundlæggende opgaveløsninger af årsagssammenhænge. Der blev helt klart skelet til universiteternes måde at søge løsninger på og ordet forskning blev gradvis knyttet mere til de faglige opgaver. En ny generation af forskere var blevet knyttet til virksomheden i 1960 erne og 1970 erne og flere forskere havde supplerende speciale som licentiater (Ph.D.). I første omgang flyttede forsøgsstationerne imidlertid deres hidtidige faglige opgaver med til Årslev. Med dannelsen af centret tog forsøgsstationerne navneforandring til institutter. De 4 forsøgsstationer blev til: 7

8 1. Institut for Grønsager med hovedarbejdsopgaver inden for frilandsgrønsager og jordbær. Dertil kom arbejdsområdet med forædling inden for hindbær, jordbær og flerårige grønsager. I forvejen fandtes arbejdsområdet blomsterløg ligesom instituttet var hjemsted for forsøgsvirksomhedens udviklingsværksted. 2. Institut for Væksthuskulturer med hovedarbejdsområde inden for potteplanter, snitblomster og grønsager dyrket i væksthus. Instituttet rådede over 13 væksthuse med et areal på 4800 m² og en fytotron på 630 m². 3. Institut for Frugt og Bær med hovedarbejdsopgaver inden for træfrugt og buskfrugt. Dertil kom som en integreret del af instituttet Forskningslaboratoriet for Frugtog Grøntindustri, der var blevet oprettet i 1969 som et samarbejde mellem Statens Planteavlsudvalg og Foreningen af Konservesfabrikanter i Danmark. 4. Institut for Landskabsplanter med hovedarbejdsområde inden for planteskolekulturer og læplanter. Som en del af arbejdet udførtes også forsøg med formering og produktion af frugttræer og buske. Nye tider Ovennævnte struktur og organisation af Havebrugscentret med centerledelse og 4 institutter med selvstændige forsøgs- og forskningsopgaver fortsatte stort set uændret frem til 1990, hvor den første af en række strukturændringer blev iværksat. I januar 1990 godkendte Statens Planteavlsudvalg en struktur, der brød med årtiers rene afgrøde inddeling af institutter/afdelinger. Den nye struktur blev mere tværgående end tidligere, idet der ud over fire afgrøde orienterede afdelinger blev etableret tre tværgående laboratorier. De afgrøde orienterede afdelinger havde som hidtil ansvaret for forskning og udvikling inden for de respektive fagområder. Men områderne blev mere rationelt opdelt. Forskningen på Afdeling for Grønsager omfattede nu alle grønsager, hvad enten de dyrkedes i væksthus, plasthus eller på friland. Jordbær blev flyttet til Afdeling for Frugt og Bær og forædlingsmæssigt til Laboratoriet for Forædling og Formering, der skulle tilgodese prioriterede forædlingsopgaver på tværs af afgrøder. Afdeling for Blomsterdyrkning bestod nu af det tidligere Institut for Væksthuskulturer minus væksthusgrønsager, gartneriteknik og formering. De tværfaglige laboratorier skulle beskæftige sig med forskningsdisciplinerne forædling og formering, gartneriteknik og levnedsmiddelforskning. De tre laboratorier havde foruden selvstændig forskning også serviceforpligtigelser og understøttende funktion over for de fire afgrøde orienterede afdelinger. 8

9 Institut for Landskabsplanter var i 1990 fortsat placeret i Hornum og befandt sig strukturmæssigt i en overgangsfase. Bestyrelsen for Statens Planteavlsforsøg besluttede, at marginaljorde, læhegn og egentlige skovtræer burde udskilles fra Havebrugscentret. Der blev derfor udarbejdet en ny faglig beskrivelse af Afdeling for Planteskolekulturer, sådan som fagområdet skulle indgå i den nye struktur i Årslev. Havebrugscentrets faciliteter i Årslev blev i efteråret 1989 betydeligt forbedret via et byggeprogram. Det drejede sig om et in vitro laboratorium og faciliteter til bestemmelse af potteplanters holdbarhed; disse faciliteter blev indrettet i stueetagen af den tidligere blomsterløgbygning. Desuden blev Laboratoriet for Gartneriteknik samlet kontormæssigt på et sted, og der blev bygget et maskinhus og indrettet et fremavlshus. Endelig blev et ældre driftslaboratorium ombygget til et rationelt indrettet laboratorium, som nu indgik i den samlede laboratorieaktivitet for levnedsmiddelforskning. Det blev endvidere planlagt, at levnedsmiddelforskningen i fremtiden også skulle omfatte kartofler og kornprodukter på forarbejdnings- og kvalitetsområdet i samarbejde med Landbrugscentret. Også i de kommende år skete der ændringer i bygningsmassen ved Årslev. I blev gennemført de tidligere omtalte bygningsforandringer i anledning af Hornums overflytning til Årslev. Og i blev den hidtidige værkstedsbygning ombygget til en proceshal og sammenbygget med den eksisterende laboratoriebygning. Herved fik Levnedsmiddelforskningen forbedrede faciliteter med hensyn til forarbejdningen (industrielle processer) af råvarer fra frugt og grønsager. Sidst i 1990 erne fik Levnedsmiddelforskningen også indrettet såkaldte sensorik faciliteter, hvor et trænet smagspanel kunne teste produkter for smag, aroma, tekstur, mm. Endelig blev der i foretaget en udvidelse af laboratorie- og kontorfaciliteterne til styrkelse af forskningen vedrørende råvarekvalitet. I forbindelse med udvidelsen skete der en sammenbygning med de eksisterende laboratoriefaciliteter. Hvor der i de første ca. 15 år af Havebrugscentrets eksistens kun skete mindre ændringer organisatorisk eller strukturmæssigt, blev det i 1990 erne mere almindeligt med ændringer af virksomheden. Ændringer som ofte blev begrundet med behovet for tilpasningen til udviklingen i samfundet i øvrigt og behovet for indretningen af en rationel og effektiv forskningsvirksomhed. Allerede i 1994 skete den næste strukturtilpasning af virksomheden. Centerledelserne blev afskaffet og afdelingerne fik direkte reference til Direktionen for Statens Planteavlsforsøg. Samtidig blev det besluttet at have færre afdelinger i Årslev. Afdelingerne for Frugt og Bær blev slået sammen med Afdelingen for Grønsager i en ny stor Afdeling for Frugt og Grønsager, Blomsterdyrkning og Planteskole blev lagt sammen 9

10 til Afdeling for Prydplanter og Laboratoriet for Levnedsmiddelforskning blev til Afdeling for Levnedsmiddelforskning. Under hver af disse 3 afdelinger blev der organisatorisk opbygget mindre forskergrupper; således fortsatte laboratorierne for gartneriteknik og forædling/formering som forskergrupper under Afdelingen for Prydplanter og der blev oprettet nye forskergrupper under Frugt og Grønsager og Levnedsmiddelforskning. I 1997 blev Statens Planteavlsforsøg organisatorisk slået sammen med Statens Husdyrsbrugsforsøg, og dannede den nye institution Danmarks JordbrugsForskning. I den forbindelse blev Havebrugscentret omdøbt til Forskningscenter Årslev og der blev igen lavet om på strukturen i Årslev. Afdelingen for Levnedsmiddelteknologi og Afdelingen for Frugt og Grønsager blev fusioneret til den ny Afdeling for Vegetabilske Fødevarer og samtidig blev driftsfunktionerne skilt ud fra forskningen i en selvstændig Afdeling for Infrastruktur. Formålet med denne adskillelse var at effektivisere og synliggøre de driftsmæssige funktioner (markdrift, I.T., bibliotek, værksteder, mm.). Denne struktur holdt sig ikke længere end til år 2000, hvor de hidtidige 3 afdelinger blev slået sammen til Afdelingen for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer med driftsafdelingen som en integreret del af afdelingen. Den seneste strukturændring skete i 2003, hvor forskergruppen for Vegetabilsk Kvalitet blev organisatorisk tilknyttet Afdelingen for Råvarekvalitet i Foulum, men fysisk og arbejdsmæssigt forblev forskergruppen i Forskningscenter Årslev. Den øvrige del af afdelingen tog samtidig navneforandring til Afdeling for Havebrugsproduktion. Som en nydannelse blev i 2003 oprettet Udviklingscenter Årslev, der er et såkaldt regionalt vækstmiljø bevilget af Videnskabsministeriet. Udviklingscenter Årslev har til formål at formidle samarbejdet mellem forsknings og undervisnings institutioner i regionen. Forskningscenter Årslev i dag: I jubilæumsåret findes der én selvstændig forskningsafdeling i Årslev, nemlig Afdelingen for Havebrugsproduktion med forskningschef Ole Callesen som leder. Afdelingen er organiseret i forskergrupperne grønsager, blomsterdyrkning og væksthusteknik og frugt, planteskoleplanter og forædling. Dertil kommer forskergruppen vegetabilsk kvalitet som ledes af forskningsleder og professor Lars Porskjær Christensen, Udviklingscenter Årslev som har John henriksen som daglig leder og driftsafdelingen som ledes af Jørgen Bille-Hansen; den sidste som en del af DJF s samlede driftsafdeling. Forskningscentret råder over 100 ha, de faste bygninger dækker 7150 m² og væksthusarealet er på 8350 m². Der er ansat 37 forskere og 56 medarbejdere, der tager sig 10

11 af de teknisk-administrative arbejdsopgaver. Afdelingen for Havebrugsproduktion har et budget på 49 mill. Kr., hvoraf ca. 1/3 af omsætningen hidrører fra den faste bevilling fra Fødevareministeriet. Resten af pengene kommer fra forskellige ministerier og styrelser i form af kortvarige projektbevillinger. En del penge kommer fra gartnerierhvervene, nogle fra forskningsråd og lidt fra EU. Forskningen foregår med andre ord på markedsvilkår, hvor gode ideer og løsninger sælges til offentlige myndigheder og private. Kilder Larsen, H.C Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, dens organisation og administration. En historisk oversigt 25 år efter Statens Planteavlsudvalgs nedsættelse. Tidsskr. f. Planteavl 30, Bagge, H. og Asger Larsen Dyrkning af industriplanter. Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab. 188s. Anon Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur Dansk Landbrug, Kobberup, S.R Statens Planteavlsforsøg Folkelig støtte til statsligt initiativ. Statens Planteavlsudvalg. 167s. Wagn, O. et al Statens Planteavlsforsøg Den faglige udvikling. Statens Planteavlsudvalg. 141s. Correll, A. et al Mission-Vision-Værdier og Strategi. Danmarks Jordbrugs- Forskning. 17s. Anon. Diverse årsberetninger fra Statens Planteavlsforsøg/Danmarks Jordbrugs- Forskning. Appendix. Udklip fra strategiplaner og lignende. Statement i 1954: Forsøg,som udføres på forsøgsstationerne, er i almindelighed anlagte på at tjene til direkte vejledning for praktikerne. Der udføres sorts- og stammeforsøg med de forskellige kulturplanter og endvidere undersøges arternes kulturforhold, gødningsbehov, planteafstand m.v.. Ved siden af disse mere almindelige spørgsmål, der er fælles for stationerne, har de enkelte stationer også mere specielle opgaver såsom forædling, opbevaringsforsøg o.s.v. De enkelte forsøg udføres som regel flere steder(på flere forsøgsstationer), og resultaterne offentliggøres først efter flere års forsøg, når den nødvendige sikkerhed skønnes opnået. Når et forsøg er afsluttet, udarbejdes der en beretning om resultaterne, der offentliggøres i forsøgsvirksomhedens Tidsskrift for Planteavl. 11

12 Statement i 1960 erne: Der skulle løses problemer, der var opstået i de producerende erhverv samt vise nye metoder, tilpasse og afprøve udenlandske forsøgs- og forskningsresultater. Endelig skulle der i samarbejde med erhvervene udvikles nye kulturtekniske hjælpemidler. Jordbrugets krav kunne forenklet sammenfattes til grundforskning og erhvervsforskning. Erhvervsforskningen skulle videreudvikle de resultater, der opnåedes inden for grundforskningen, samt løse en række praktisk betonede opgaver, herunder udgivelse af sortslister, kemikalieafprøvning m.v. Perspektivplan fra 1970 erne: Forsøgsvirksomheden skulle ikke alene stå i jordbrugets tjeneste, men tillige i hele samfundets tjeneste. Forureningsbekæmpelse, planteprodukternes ernæringsmæssige kvalitet som menneskeføde og beplantning og tilsåning af rekreative arealer var nye områder, der syntes naturlige for forsøgsvirksomheden at arbejde med. Statement i 1980 erne: Forsøgsarbejdet har betydning for den enkelte gartnerivirksomhed på den måde, at der ud fra forsøgsresultaterne kan gives en vejledning, som kan sætte virksomheden i stand til at dyrke planterne på en mere sikker og rationel måde. Herved styrkes virksomhedens økonomi. For samfundet har det værdi, at de danske erhvervsvirksomheder er konkurrencedygtige, og det har værdi for samfundet, at de danske gartnere kan være forsyningsdygtige med sunde og billige produkter af god kvalitet. Formål i 1995: Statens Planteavlsforsøgs formål er at udøve strategisk og anvendelsesorienteret forskning til fremme af erhvervsmæssig og miljømæssig ansvarlig planteproduktion i Danmark. Statens Planteavlsforsøgs forskning omfatter planteproduktionsprocesser og systemer i hele produktionskæden fra anvendelse af det dyrkede land til bearbejdning og udnyttelse af produkter hos aftagerne. Statens Planteavlsforsøg opretholder og udvikler et videnberedskab på planteområdet, bl.a. af hensyn til myndighedsopgaver, og udfører rekvirerede og lovbestemte afprøvnings- og udviklingsopgaver. Strategiplan Danmarks JordbrugsForskning vil udføre langsigtet basal, strategisk og anvendelsesorienteret forskning og udvikling som basis for opbygning af ny viden og udvikling af nye løsninger. Endvidere øge forskningskompetencen og udbygge det internationale engagement i forskning og udvikling gennem deltagelse i internationale projekter i samarbejde med førende forskningscentre i verden. Virksomheden skal være visionær i valget og etableringen af indsats- og fokusområder for forskningen. 12

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 66 Offentlig MINISTEREN Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Produktionsgartner. Hvordan starter du? Du kan starte på uddannelsen på 3 forskellige måder, enten skolevejen, praktikvejen eller ny mesterlære.

Produktionsgartner. Hvordan starter du? Du kan starte på uddannelsen på 3 forskellige måder, enten skolevejen, praktikvejen eller ny mesterlære. Produktionsgartner [ Planteskolegartnerassistent ] [ Produktionsgartner med speciale planteskolegartner, produktion ] [ Produktionsgartner med speciale planteskolegartner, handel ] Produktionsgartner På

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012.

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 100 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 100 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø 1 af 5 Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø Rådsmødet den 25. august 1999 1. Resumé Foreningen af Danske Havefrøgrossister har på vegne af tre frøgrossister anmeldt en aftale med

Læs mere

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup dannede rammen om det andet inspirationsarrangement i udviklingsforløbet Hjerteblod og Bundlinje. Overskriften for arrangementet

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Gartneribrugets Afsætningsudvalg. Virksomhedsophør, overdragelse eller salg anføres herunder med dato, årstal samt evt. ny ejers navn og adresse

Gartneribrugets Afsætningsudvalg. Virksomhedsophør, overdragelse eller salg anføres herunder med dato, årstal samt evt. ny ejers navn og adresse OPLYSNINGSSKEMA 2016 Gartneribrugets Afsætningsudvalg Til beregning af produktionsafgift 2016 på frugt og gartneriprodukter omsat i 2015 for CVR/SE-nummer Rettelser til navn, adresse, CVR nr. og E-mail

Læs mere

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR - 1 Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM2011.518.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret har ved en dom

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Forord I denne pjece redegøres for hoved tallene i budget 2015 for Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Jordbrugs- og fødevareforskning til samfundets bedste

Jordbrugs- og fødevareforskning til samfundets bedste Danmarks JordbrugsForskning Mission Vision Værdier og Strategi 2010 Jordbrugs- og fødevareforskning til samfundets bedste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 6. juni

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

I fortsættelse af mit brev af 13. marts 2006 vender jeg hermed tilbage til sagen om Aldershvile

I fortsættelse af mit brev af 13. marts 2006 vender jeg hermed tilbage til sagen om Aldershvile FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Gladsaxelisten v/ John Damm Sørensen Stenkrogen 6 2800 Lyngby Dato: J.nr.: 2003-4082-120

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 Som led i sit almennyttige virke besluttede VELUX FONDEN i 2007 at forøge støttemidlerne

Læs mere

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S Årsrapport 2007 Hovedpunkter i 2007 I regnskabsperioden er der realiseret en omsætning på 58,8 mio. kr., et EBITresultat på -3,8 mio. kr. og et resultat før skat på 6,3 mio. kr. Resultatet før skat er

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler.

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Planter Nyropsgade 30, 1780 København V. E-mail: xkar@naturerhverv.dk Vejledning i at anmelde arealer til avl af

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen 466758

Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen 466758 Pkt.nr. 36 Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen 466758 Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 25. april 2007 Århus Kommune IT- og Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes

Læs mere

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010 NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

AFTALE INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI MELLEM

AFTALE INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI MELLEM AFTALE MELLEM INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU OG MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI OM FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING 2015-2018 2015. december 2014 2 1. Indledning

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0031 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/departementet Sagsnr.: 14-80-00008/24841 Den 28. februar 2014 FVM 247 GRUNDNOTAT

Læs mere

Byggeri og Beredskab - beredskabsområdet:

Byggeri og Beredskab - beredskabsområdet: Byggeri og Beredskab - beredskabsområdet: 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 1: Ændrede lovkrav 235 235 235 235 2: Pumpe oversvøm. 235 I alt 470 235 235 235 1: Ændrede lovkrav Folketinget har indgået et nyt

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet BEK nr 1222 af 30/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 15/00599 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om stillingsstruktur

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Nyhedsbrev 9: Opgradering, oversigt over samlet brugerbetaling for H2 2003 samt budgetudsigt for 2004-2006

Nyhedsbrev 9: Opgradering, oversigt over samlet brugerbetaling for H2 2003 samt budgetudsigt for 2004-2006 Lyngby, den 24. november 2003 NS-J.Nr. 03-160 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 9: Opgradering, oversigt over samlet brugerbetaling for H2 2003 samt budgetudsigt for 2004-2006 Indhold 1. Elektronisk

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001

Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001 Lyngby, den 30. november 2001 NS-J.Nr. 01-145 Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001 Dette notat indeholder information om følgende emner: 1. Forskningsnettets

Læs mere

LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011. 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990. 2. Virksomhedens indre værdier

LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011. 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990. 2. Virksomhedens indre værdier LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990 2. Virksomhedens indre værdier 3. Branding af landsbyen Bjarne Schmidt Bestyrelses formand Landsbyen Sorring ApS. schmidt@turbopost.dk

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Fremtidens dagtilbud

Fremtidens dagtilbud Fremtidens dagtilbud Strategisk anlægspulje: Der afsættes 16,4 mio. kr. til en ny daginstitution i den nordlige del af kommunen i 2014 og 2015 samt 30 mio. kr. i 2016 og 2017 til renovering og nybyggeri

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

07.04.2014 VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune

07.04.2014 VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune 07.04.2014 VEDTÆGTER For Turistforeningen for Frederikshavn Kommune 1. Foreningens navn og formål 1.1 Foreningens navn er Turistforeningen for Frederikshavn Kommune. Foreningen er stiftet ved fusion af

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. august 2004 J.nr.: 03-33/150-0195 ARS Afgørelse i sagen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Høringssvar fra HK Klubben til Budget 2014.

Høringssvar fra HK Klubben til Budget 2014. Klub 7072 startet den 20. januar 1934 Høringssvar fra HK Klubben til Budget 2014. I 2. budgetopfølgning for 2013 beskrives, at der er indarbejdet en forventning til omstilling og innovation af kommunens

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere