Social dumping i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social dumping i Danmark"

Transkript

1 3. ORDINÆRE KONGRES & DELEGERETMØDE SEPTEMBER 2013 Social dumping i Danmark Social dumping truer og undergraver vores løn- og arbejdsvilkår i Danmark

2 Udgivet af 3F Formandssekretariatet Kampmannsgade København V Juli

3 Social dumping truer og undergraver vores løn- og arbejdsvilkår i Danmark Det gælder, når grådige arbejdsgivere ansætter udenlandsk arbejdskraft på ringe vilkår og udnytter deres manglende kendskab til forholdene på det danske arbejdsmarked. Og det gælder, når offentlige arbejdsgivere udliciterer opgaver og undlader at stille krav om løn og arbejdsvilkår på dansk niveau. Derfor fortsætter og forstærker vi vores indsats for at bekæmpe social dumping. Det gør vi under forhandlinger med arbejdsgiverne om bestemmelser i overenskomsterne, der kan modvirke social dumping. Det gør vi i vores dialog med politikere i kommunerne og regionerne, i Folketinget og i EU. Og det gør vi i vores kommunikation med medierne og danskerne generelt. Både ved at optrævle de uhyrlige historier om grov udnyttelse af udlændinge i Danmark og ved at påvise, hvordan og hvorfor vi alle har en stærk interesse i at beskytte danske lønmodtageres løn- og arbejdsvilkår. Vilkår, som er opnået gennem årtiers og generationers faglige og politiske kamp. Bekæmpelse af social dumping er derfor et centralt tema på 3F s kongres i september I dette debatoplæg har vi samlet nogle af de erfaringer, som 3F skal bygge videre på, og har beskrevet nogle af de udfordringer, vi skal imødegå i vores fortsatte kamp for anstændige løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. God læse- og debatlyst. Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand 3

4 Udenlandsk arbejdskraft er OK bare det sker på danske vilkår Det mener vi, fordi vi fortsat vil have anstændige arbejdsvilkår, og fordi vi mener, vores samfund skal bygge på værdighed, retfærdighed og lighed. Det er værdier, vi har opnået gennem en bred overenskomstdækning, og det er værdier, vi ønsker at fastholde. Social dumping undergraver vores model, og derfor vil vi bekæmpe social dumping. Vi vil ikke acceptere, at dårlige arbejdsvilkår bliver en konkurrenceparameter. Omgåelse af overenskomsterne må aldrig kunne betale sig. Regler, love og andre tiltag, der understøtter og muliggør social dumping, er vi imod. De er ikke alene til skade for den enkelte arbejdstager, men for den samlede samfundsøkonomi. Kampen mod social dumping er en af det danske samfunds store udfordringer og skal være et politisk tema, såvel ved det kommende kommune- og regionsvalg som ved valg til EU-Parlamentet, og når den tid kommer: Det næste folketingsvalg. Al udenlandsk arbejdskraft skal sikres ansættelse på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, når de arbejder i Danmark I 3F bakkede vi op om EU s store udvidelse i 2004, velvidende at vi ville komme til at bidrage til forbedring af vilkårene i de nye lande. Regningen bliver imidlertid mere og mere skæv. Mens de bedrestillede udnytter den billige arbejdskraft til egen vinding, må almindelige lønmodtagere se deres job flytte ud, eller løn- og ansættelsesvilkårene blive sat under pres af et øget arbejdsudbud, der er villige til at arbejde på ringere vilkår. Det fører til øget ulighed og har udfordret hele den danske samfundsmodel. En nylig undersøgelse foretaget af Advice for 3F viser, at 85 % finder social dumping problematisk eller meget problematisk. 88 % finder endvidere, at social dumping er en trussel mod de danske løn- og arbejdsvilkår. Der er bred opbakning til kampen mod social dumping Alligevel vælger mange i dag ikke at tage del i ansvaret for udviklingen. Både blandt arbejdsgivere og lønmodtagere vælger nogle at stå helt uden organisering. Andre vælger at melde sig ind i gule foreninger, måske i den tro at de derved fortsat bidrager til fastlæggelse af lønog ansættelsesvilkårene blot i en discountversion. Intet kan være mere forkert. Medlemskabet af en gul forening bidrager ikke til at udvikle løn- og ansættelsesvilkårene. Tilsvarende er naturligvis også gældende for dem, der vælger at stå helt uden organisering. Den danske arbejdsmarkedsmodel forudsætter en høj organisationsgrad, både blandt lønmodtagere og arbejdsgivere. Forudsætningen for at kunne støtte op om den danske model er, at man ved, hvad den indebærer. Det er et fælles ansvar for alle parter fagforeninger, arbejdsgivere og staten - at udbrede kendskabet til den danske model. Vil vi bevare den danske model, må alle parter hver især tage ansvar for at sikre den nødvendige opbakning. Ingen bør kunne forlade den danske folkeskole uden et grundigt kendskab til det danske arbejdsmarkeds opbygning. Ingen bør kunne forlade en erhvervsuddannelse uden et indgående kendskab til arbejdsmarkedets parters betydning. 4

5 5

6 Det internationale arbejdsmarked Udviklingen i transportomkostninger har i samspil med nye frihandelsaftaler muliggjort en ny global arbejdsdeling. Underleverandører kan være placeret overalt på kloden og giver mulighed for hele tiden at kunne flytte produktionen derhen, hvor omkostningerne er lavest. Arbejdsdelingen omfatter ikke kun varer, men i stigende omfang også overførsel af arbejdskraft. Mange lande skaber indtægter ved at eksportere arbejdstagere til lande med mangel på arbejdskraft eller lande, som blot ønsker at udnytte muligheden for adgang til billig arbejdskraft. Arbejdstagere er ikke en handelsvare. 3F er mod kvoteordningen for arbejdstagere i handelsaftaler. Åbning af det danske arbejdsmarked for udenlandsk arbejdskraft må ikke føre til, at danske arbejdstagere sendes ud i arbejdsløshed. Der skal sikres en effektiv kontrol med, at arbejdstagere fra andre lande arbejder under almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Mange arbejdsgivere hævder, at man ikke kan rekruttere danskere til ledige jobs, selvom der er over ledige. Danskere er ikke motiverede og vil ikke påtage sig jobs til mindsteløn, hævder man. 3F har tjekket en lang række sager, hvor man har påstået ikke at kunne hyre dansk arbejdskraft. Afdækningen har vist, at de pågældende arbejdsgivere aldrig har slået jobbene op lokalt, ikke har rettet henvendelse til jobcenter eller a-kasser, men alene rettet henvendelse til udenlandske rekrutteringsbureauer, der reklamerer med udenlandske arbejdstagere, som er villige til at arbejde langt under overenskomstniveau. Det danske samfund taber flere hundrede tusinde kroner hver gang ét job, der kunne besættes af en arbejdsløs, besættes af en udlænding. Rekruttering af arbejdstagere fra 3. verdenslande skal betinges af, at man kan dokumentere, at der ikke er dansk arbejdskraft til rådighed. Danske arbejdsgivere har et medansvar for, at der skabes gode jobs i Danmark. EU s regler om fri bevægelighed for arbejdstagere bygger på traktatens artikel 45 og et ligebehandlingsprincip, der fastslår, at alle borgere i et EU-land har ret til at - søge arbejde i et andet EU-land, - arbejde uden arbejdstilladelse, - bo der, mens de arbejder, - opholde sig der også når ansættelsesforholdet ophører samt - blive behandlet på lige fod med landets egne borgere med hensyn til adgang til arbejde, arbejdsvilkår og alle andre sociale ydelser og skattefordele. Den fri bevægelighed giver som følge af ligebehandlingsprincippet normalt ikke anledning til problemer med social dumping. Problemer med social dumping opstår primært som følge af EU-reglerne om den fri udveksling af tjenesteydelser, som er fastsat i traktatens artikel 56. En arbejdstager, der midlertidigt opholder sig i et andet EU-land som led i udførelse af en opgave for en virksomhed i sit hjemland, omfattes af reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. Det er iflg. traktaten forbudt at opsætte restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for unionen. For så at modvirke social dumping som følge af reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser har man lavet udstationeringsdirektivet. Det 6

7 fastlægger en række minimumsregler, som skal overholdes, men det sikrer ikke ligebehandling med danske lønmodtagere. Derfor er der behov for at forbedre udstationeringsdirektivet. Udstationeringsdirektivet skal sikre ligebehandling mellem udstationerede og national arbejdskraft i alle situationer. Det skal sikres, at udstationeringsdirektivet håndhæves i alle EU-lande. I en afgørende EU-sag, der er kendt som La valdommen, fastslog EU-domstolen i 2007, at de svenske bygningsarbejdere gik for vidt i deres konflikt mod et lettisk firma Laval & partnere, og at strejken derved blev en hindring for den fri udveksling af tjenesteydelser. Strejkeretten, som ellers ligger uden for EU s kompetence, blev pludselig vurderet i forhold til traktatens bestemmelser om fri bevægelighed. EU-domstolen fastslog, at ingen rettighed er ultimativ også selvom strejkeretten indgår i traktatens bestemmelser om borgernes grundlæggende rettigheder og der derfor skulle ske en afvejning af de forskellige bestemmelser mod hinanden. Europæisk fagbevægelse er naturligvis lodret imod denne afgørelse. Traktatens bestemmelser om den fri udveksling af tjenesteydelser, varer mv. må aldrig have fortrin frem for de grundlæggende rettigheder, som f.eks. retten til at strejke. 7

8 Faldende organisationsgrad fører til social dumping Organisationsgraden på det danske arbejdsmarked er under pres, men fortsat meget høj sammenlignet med andre lande. Hvor organisationsprocenten i 1995 var på 73,1 % af den samlede arbejdsstyrke, var tallet i 2012 faldet til 67,3 %. Umiddelbart synes tilbagegangen på knap 6 % håndterbar, men den dækker over større interne forskydninger. I 1995 havde de gule foreninger 2,1 % af arbejdsstyrken som kunder, mens deres kundeandel i 2012 udgjorde 8,2 % af arbejdsstyrken. Samtidig er der sket en forskydning fra LO-forbundene til FTF og AC, så at LO s andel af de organiserede er faldet fra 64,9 % i 1995 til 48,9 % i Den faldende organisationsgrad kan med tiden underminere grundlaget for den danske model. Konflikttruslen vil som fagligt redskab miste troværdighed og effektivitet. Jobtilvæksten sker primært i små- og mellemstore virksomheder og særligt inden for servicesektoren, mens vi mister arbejdspladser inden for fremstillingsindustrien. Mange arbejdspladser i servicesektoren besættes på deltid, en udvikling der også er kendetegnende for handelssektoren og vil medføre, at den 37 timers arbejdsuge kommer under pres. Det kræver en målrettet indsats at få organiseret de nye arbejdspladser inden for servicesektoren. Overenskomster gør det meningsfuldt at være medlem af en fagforening. Der hvor der ingen overenskomster er, skal der argumenteres brede re for medlemskab af en faglig organisation. Overenskomstdækningen er derfor forudsætningen for en effektiv organisering. Modsat kan fraværet af en overenskomst skabe grundlag for gennem organisering at kunne rejse krav om en overenskomst og dermed sikre større tryghed i ansættelsen og bedre løn- og arbejdsvilkår. Indsatsen for bedre organisering følger kongressens særskilte behandling af dette spørgsmål. 8

9 De offentlige arbejdsgivere har en særlig forpligtelse Offentlige arbejdsgivere har en særlig forpligtelse til at modvirke social dumping. ILO-konvention nr. 94 pålægger de offentlige myndigheder at indarbejde sociale klausuler i offentlige udbud, således at der sikres løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til kollektiv overenskomst eller lignende gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Konventionen retter sig mod staten som arbejdsgiver og omfatter ikke kommuner og regioner. Inden for det statslige område er de sociale klausuler inden for byggeriet endvidere begrænset til opgaver af en værdi på p.t. 37,5 millioner kroner. ILO-94 skal anvendes ved alle offentlige udbud, uanset udbuddets økonomiske størrelse, og skal også omfatte kommuner og regioner. Sociale klausuler bør ud over henvisning til løn- og ansættelsesvilkår også stille krav om lære- og praktikpladser mv. Sociale klausuler skal kombineres med kontrolforanstaltninger til sikring af klausulernes overholdelse. Sociale klausuler skal indeholde kæde ansvar med et egentligt hæftelsesansvar. Offentlig indkøbspolitik sideordnes med udbudspolitik i forhold til arbejdsklausuler/sociale klausuler, så det sikres, at ansatte, der beskæftiges som led i en ydelse til kommunen, arbejder under ordnede forhold. Sammenlignelige løn- og ansættelsesvilkår sikres bedst ved at arbejdet er overenskomstdækket. 9

10 Social dumping er dyrt for samfundet Social dumping er samfundsøkonomisk uforsvarligt. Hver gang en udlænding ansættes i en stilling, der kunne være besat af en arbejdsløs dansker, taber samfundet penge. En beregning fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd viser, at hver gang et ledigt LO-medlem erstatter en udlænding, forbedres de offentlige finanser med mellem kr. og kr. Med mere end arbejdsløse og bl.a østeuropæere ansat i Danmark, udgør den samfundsmæssige omkostning selv i den mest konservative beregning mere end 8 milliarder kroner. En sammenlignende undersøgelse foretaget på Århus havn, omfattende to store byggeprojekter, dokumenterer, at det ud fra et arbejdsgiversynspunkt heller ikke altid er rentabelt at benytte sig af udenlandsk arbejdskraft. Undersøgelsen sammenligner to byggeprojekter, hvor det ene alene benyttede sig af udenlandsk arbejdskraft, mens det andet alene benyttede dansk arbejdskraft. Sammenligningen viste, at produktiviteten blandt det danske sjak var 2,41 gang højere end det udenlandske. Tages der samtidig højde for lønforskellene mellem de to sjak, viser det sig stadig, at det danske sjak var 21 % billigere. Inden for transportsektoren viser beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at hver gang en dansk chauffør erstattes af en udlænding, koster det samfundet kr. årligt. Social dumping er en dårlig forretning for det danske samfund og i mange tilfælde også for den enkelte arbejdsgiver. Men social dumping er ikke alene et økonomisk spørgsmål. Den sociale dumping fører til større ulighed og social utryghed. Det fører igen til, at mange sætter spørgsmålstegn ved den danske samfundsmodel, der derved kommer under pres. Sager om social dumping ledsages ofte af historier om kummerlige boligforhold, manglende respekt for selv helt basale rettigheder og i visse sager endda illegalt ophold og menneskehandel. Social dumping medfører nedværdigende behandling af mennesker, i strid med de grundlæggende rettigheder og retten til at blive behandlet værdigt og ligeligt. 10

11 Overenskomsterne som værn mod social dumping Overenskomsterne er det bedste værn mod social dumping. Overenskomsterne sikrer gode løn- og ansættelsesvilkår og omfatter alle inden for det faglige dækningsområde og sikrer disse mod ubegrundet forskelsbehandling. Opstår der uoverensstemmelser, sikrer det fagretslige system en hurtig afklaring. Bred overenskomstdækning og høj organiseringsgrad er det bedste middel til bekæmpelse af social dumping. Overenskomster kræver to parter, der begge har et ansvar for overenskomstens indgåelse og dennes overholdelse. Fagforeningerne har ansvaret for at sikre, at ansatte under en given overenskomst er organiserede. Tilsvarende har arbejdsgiverforeningerne et ansvar for at sikre, at alle arbejdsgivere er organiseret herunder i særlig grad underleverandører. Staten har ansvar for at sikre parterne gode rammer for indgåelse af overenskomsterne og til at motivere til en høj organisering både blandt arbejdsgivere og lønmodtagere. Nogle arbejdsgivere forsøger bevidst at omgå overenskomsterne. Særligt i forbindelse med udstationering har uorganiserede underleverandører været anvendt i stor stil, og de har gjort det vanskeligt at få håndhævet/indgået overenskomsterne, men der opleves også problemer blandt danske underleverandører. Omgåelsen kan med succes bekæmpes via overenskomsterne. Byggeriet indgik i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2010 en række tiltag mod social dumping. Et af tiltagene var de såkaldte 48-timers møder. 11

12 Aftalens formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår for udenlandske ansatte. Parterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark skal ske på overenskomstmæssige vilkår. Derved forpligtes virksomhederne til at sikre, at underleverandører er bekendt med overenskomsternes indhold og omfattet heraf. Hvis man får mistanke om, at en underleverandør ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst eller ikke overholder denne, indkaldes inden for 48 timer til et møde, hvor både overenskomstens parter, hvervgiveren og underleverandøren deltager med henblik på at finde en løsning. En anden metode til at få placeret ansvaret for social dumping er ved at indføre et kædeansvar. Det er den enkelte arbejdsgiver, der beslutter, om en opgave skal udføres af en underleverandør og i givet fald af hvem. I tilfælde, hvor en underleverandør udfører opgaverne, fastlægges det, på hvilke vilkår at underleverandøren skal udføre opgaven. Disse vilkår bør også omfatte overholdelse af overenskomstvilkårene. Undlader arbejdsgiveren at sikre, at underleverandøren lever op til overenskomstvilkårene, bør han selv kunne drages til ansvar herfor nøjagtigt som han vil blive, hvis underleverandører ikke udfører arbejdet med den rette kvalitet. Løn- og arbejdsvilkår skal omfattes af regler om kædeansvar. En række gartnerier har valgt at udskifte deres faste arbejdskraft med ny, som er indlejet fra udenlandske leverandører af arbejdskraft. Ved at aftale udlejningen som entrepriser har man omgået overenskomsterne og fralagt sig ansvar for at medvirke til, at disse kunne håndhæves. En arbejdsretsdom, der fritog arbejdsgiveren for pligt til at oplyse, hvem entrepriseaftalen blev indgået med, har ført til ændring af overenskomsterne. Her er nu indarbejdet et protokollat, der forpligter parterne til i fællesskab at følge op over for virksomheder, der anvender arbejdsudleje og entreprisemodeller. Inden for Privat Service, Hotel & Restauration (PSHR) er der indgået en aftale om behandling af sager om underleverandører, der indebærer en gensidig forpligtelse til at søge alle underleverandører overenskomstdækket, bl.a. via udveksling af oplysninger om anvendte underleverandører, lønoplysninger, indgåede overenskomster mv. Transportområdet har også aftaler om kontrol af underleverandører og har udbygget aftalerne med en bestemmelse om lønkontrol. I situationer, hvor der er formodning om løndumping, kan enten tillidsrepræsentanten eller 3F anmode om en stikprøvekontrol. Viser det sig, at mistanken holder stik, forpligter arbejdsgiverorganisationen sig til at pålægge sin medlemsvirksomhed at få efterbetalt den manglende løn ikke kun for dem, der var omfattet af stikprøvekontrollen, men for alle. Ellers er der tale om en skærpende omstændighed. Industrien har i mange år haft bestemmelser om, at vikarer, der udlånes til virksomheder under industrioverenskomstens dækningsområde, er omfattet af overenskomsten. Vikarer har således ikke kunnet medvirke til at presse ansættelsesvilkårene. Bekæmpelse af social dumping og omgåelse af overenskomsterne er et fælles ansvar for arbejdsgivere og de faglige organisationer. Overenskomsterne er et godt middel til at fastslå denne fælles forpligtelse og til at aftale faglige redskaber til bekæmpelse af den sociale dumping. Det er ikke tilstrækkeligt at leve op til overenskomstens bogstav. Også intentionen bag aftalen skal efterleves. Brydes den gensidige tillid, brydes grundlaget for et aftalebaseret samarbejde. 12

13 13

14 Myndighedskontrol De faglige organisationer har tidligere stået meget alene i kampen mod social dumping. Men efter regeringsskiftet i 2011 er der med de to sidste finanslove afsat midler til øget kontrol af, at virksomhederne overholder gældende lovgivning. Manglen på overholdelse har inden for nogle brancher haft et chokerende omfang. Dele af detailhandlen og restaurationsområdet plages af svindel med moms, told og skat. Blandt kiosker, grønthandlere, slagtere, renserier, pizzariaer og bagerier afdækkes et stigende antal sager, og samtidig konstateres der sager om socialt bedrageri og anvendelse af illegal arbejdskraft. Detailsektoren beskæftiger samtidig mange unge på deltidsbasis, som ikke kender deres rettigheder, og som uden den store erhvervserfaring er særligt sårbare for manglende overholdelse af gældende regler. Bekæmpelse af svindel i detailsektoren skal styrkes. Socialt bedrageri er uacceptabelt, og sager med illegal arbejdskraft/menneskehandel bør straffes særligt hårdt. Manglende overholdelse af overenskomst- og arbejdsmiljøbestemmelser over for unge bør være en skærpende omstændighed. Inden for rengøringssektoren er der også problemer med underbetalt arbejdskraft. Snyd og svindel er udbredt og kombineres med selskabskonstruktioner, der nærmest umuliggør en placering af det juridiske ansvar. I sommeren 2012 oplyste Skat, at 300 virksomheder inden for det seneste år var afsløret i snyd med offentlige betalinger for knap en halv milliard kroner. Inden for servicesektoren har Skat i de 10 første måneder af 2012 gennemført kontrol af virksomheder og har i gennemsnit inddrevet kr. ved hver kontrol. Kontrollen med rengøringsmafiaen skal styrkes. Offentlige myndigheder har et ansvar for at sikre sig, at udbud ikke indgås på et grundlag, der kan føre til social dumping. Inden for landbrug og gartneri er den sociale dumping ofte systematiseret. Landbrugspraktikanter har gennem mange år været anvendt som underbetalt arbejdskraft med et lønniveau helt ned til det, der svarer til SU, og med arbejdsforhold, der i de værste tilfælde bedst kan sammenlignes med tiden før stavnsbåndets ophævelse. Erhvervsskolerne kan nogle steder meddele om hold inden for det grønne område helt uden danske elever. Kontrollen med landbrugspraktikanter skal styrkes generelt. Omgåelse af reglerne om landbrugspraktikanter skal kunne føre til fratagelse af muligheden for at beskæftige praktikanter. Reglerne om landbrugspraktikanter skal ændres, så misbrug hindres. Erhvervsskolernes optagelse af udenlandske elever skal vurderes kritisk. Byggeriet har været specielt ramt af social dumping, men har samtidig været den branche, der bedst har været i stand til at sætte fokus på bekæmpelse. Indsatsen for at øge organiseringen og tegne overenskomst med de udenlandske arbejdsgivere har stået på i mange år. Den øgede myndighedskontrol har i stor stil været rettet mod byggesektoren. Samtlige re- 14

15 levante myndigheder har været involveret med Arbejdstilsynet i en central rolle i forhold til overholdelse af arbejdsmiljøregler samt registrering i RUT-registret. I lighed med gartnerisektoren har Skat konstateret udbredt svindel med entreprisekontrakter og arbejdsudleje. Modellen anvendes bl.a. af Baltic Workforce, der har systematiseret omgåelse af overenskomsterne inden for det grønne område og nu søger at udvide brugen til andre sektorer. Inden for byggeriet gøres den ansatte enten til en selvstændig erhvervsdrivende (arme & ben) eller udlejes fra en anden arbejdsgiver i form af en entreprisekontrakt. Herved slipper hvervgiveren for pligt til at indeholde a-skat. Skats kontrol har i mange tilfælde medført, at de pågældende har fået underkendt påstanden om, at samarbejdsforholdet er en entreprise, og i stedet har de fået besked om, at der reelt er tale om et almindeligt ansættelsesforhold. I situationer, hvor virksomheder registreret i udlandet er involveret, er entrepriser ændret til arbejdsudleje, hvor den danske arbejdsgiver skal indeholde a-skat. Den øgede kontrolindsats overfor byggeriet skal fortsættes. Omgåelse af overenskomster og beskatningsregler via entrepriseaftaler skal stoppes. Inden for transport har specielt reglerne om cabotagekørsel givet anledning til problemer. Der blev i 2012 afsat 10 millioner kr. til øget kontrol, og beløbet blev yderligere forhøjet med finansloven for Rigspolitiet har gennemført en øget kontrol af cabotagereglernes overholdelse. Resultatet har hurtigt vist sig: i blev der rejst 437 sigtelser for overtrædelse af reglerne. Alene i de ti første måneder af 2012 er der rejst 300 sigtelser. Forventningen er en fordobling af kontrollerne i Den danske godslov har en særlig bestemmelse, der siger, at chauffører i danske lastbiler skal have løn efter de overenskomster, der gælder for chauffører. Med en ny lov indføres en øget kontrol af vognmænd, der ikke har overenskomst. Disse kan nu blive bedt om at fremlægge dokumentation for, at de overholder danske overenskomster i form af lønsedler og kontrakter. Initiativet følges op af en række forslag til ændring af definitionen på en cabotagekørsel, øget kontrol og større bøder samt registrering i RUT-registret af bl.a. kombinerede transporter. Reglerne om cabotagekørsel skal skærpes, og kontrollen skal øges. Ingen sektor kan sige sig fri. Alt for mange års mangel på kontrol under VK-regeringen har givet grundlag for en usund indstilling, hvor det samfundsmæssige ansvar tilsidesættes til fordel for en hurtig gevinst. De mange sager, der allerede er rejst om udstationeringsdirektivet, har vist, at mange udstationerende virksomheder slet ingen reelle aktiviteter har i hjemlandet, men alene er oprettet for at kunne omgå overenskomstvilkårene. Desværre viser det sig også i langt de fleste tilfælde at være danske arbejdsgivere, der står bag den systematiske svindel. Herved gør de sig skyldige i dobbelt social dumping og betaler hverken moms og skat mv. i det land, hvor de er registreret, eller der hvor arbejdet udføres. Bekæmpelse af snyd og svindel er en myndighedsopgave. De midler, der blev afsat ved finanslovsforhandlingerne i 2011 og

16 til en styrket myndighedsindsats, skal øges og sikre et permanent øget kontrolniveau. Lovovertrædelser skal straffes med en sådan konsekvens, at det vil have en præventiv effekt. Gentagende overtrædelse skal kunne føre til fratagelse af retten til at drive selvstændig virksomhed. Mulighederne for at føre effektiv kontrol med udstationerende virksomheder skal styrkes, og det skal sikres, at fordringer også kan inddrives på tværs af grænserne. RUT-registret skal udbygges og forbedres. Snyd og svindel og manglende betaling af skat og afgifter er kun en del af problemet. De virksomheder, der svindler, snyder også ofte med arbejdsmiljøet. Som led i den nuværende regerings kamp mod social dumping blev Arbejdstilsynet tilført ekstra ressourcer til øget kontrol. Knap 35 årsværk er Arbejdstilsynet tilført. Arbejdstilsynet har besøgt udenlandske virksomheder i de første 10 måneder af Besøgene har affødt 510 reaktioner, hvoraf de ¾ drejer sig om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen og har affødt forbud og straks-påbud. Typisk vedrører sagerne fare for fald fra højder, både fra tag og stilladser, overbelastning ved tungt arbejde og manglende beskyttelsesudstyr. Mange af forholdene er af en karakter, som Arbejdstilsynet konstaterede for 10 år siden hos danske virksomheder, f.eks. hjemmelavede stiger, manglende eller mangelfulde stilladser samt rod og uorden på byggepladsen. Da udenlandsk arbejdskraft ofte ikke at dækket af deres hjemlands sygeforsikring, er de særligt sårbare i tilfælde af arbejdsulykker. Arbejdstilsynets øgede kontrol skal videreføres og gøres permanent. Udstationerede lønmodtagere er beskyttet af udstationeringsdirektivets minimumsbestemmelser, der omfatter de fleste ansættelsesvilkår på nær løn. Ligeledes er øvrige arbejdstagere fra andre EU-lande beskyttet af traktatens bestemmelser om ligebehandling. Det er imidlertid tvivlsomt, om dette overholdes i alle tilfælde. De steder, hvor arbejdet er overenskomstdækket, må rettighederne forventes at være overholdt. De steder, hvor der ingen overenskomst er, er der ingen kontrol med rettighedernes overholdelse. Den enkelte udlænding kan ikke forventes at være i stand til at håndhæve sine rettigheder. Forsøg herpå vil ofte føre til øjeblikkelig afskedigelse, tab af tilgodehavende og udsættelse af evt. bolig stillet til rådighed af arbejdsgiveren. De faglige organisationer har ingen adgang til at kontrollere, om udlændingenes rettigheder er overholdt. Derfor må myndighederne varetage opgaven. Udstationeringsdirektivet skal håndhæves i alle situationer. Myndighederne skal sikre, at udenlandsk arbejdskraft kan håndhæve deres rettigheder, og må i samarbejde med arbejdsmarkedets parter gennemføre den nødvendige kontrol til sikring heraf. 16

17 17

18 Ændrede ansættelsesformer og tilskudsjobs Arbejdsmarkedet udfordres af ændrede strukturer. Hvor de bærende erhverv tidligere var inden for fremstillingssektoren, erstattes mange udflyttede arbejdspladser af jobs i servicesektoren, hvor der er langt ringere organiseringsgrad. I 1965 var der mere end jobs inden for industrien i dag er der knap tilbage. I forsøg på at bevare konkurrenceevnen og indtjeningen i den tilbageværende fremstillingssektor sker der en øget anvendelse af udlicitering af opgaverne. Delopgaver sendes til udlandet, og udenlandsk arbejdskraft hentes til Danmark. Det gør det sværere at organisere arbejdskraften. Nogle virksomheder vælger at basere produktionen på leje af både arbejdskraft og produktionsmidler. Tidligere var det kun vinduespudseren, der var en ekstern selvstændig arbejdskraft. Så udskiltes rengøring. Bygningerne blev lejet, og senere lejede man også vedligeholdelse, kantinedrift, it, maskiner osv. Nu er også arbejdskraft blevet noget, man lejer og mange gange fra udlandet, hvor både arbejdskultur og forventningerne til løn- og andre ansættelsesvilkår er helt anderledes end i Danmark. Udviklingen understøttes af et stigende arbejdsudbud, hvoraf en stor del stiller sig tilfreds med deltidsjobs. Det stigende arbejdsudbud er en kombination af arbejdsløsheden, unges afhængighed af studiejob og Folketingets politik, hvor senere tilbagetrækningsalder mv. vil øge arbejdsudbuddet med de næste 7 år. Samtidig fortsætter udbuddet af udenlandsk arbejdskraft med at stige. Liberalisering af lukkeloven har ført til flere deltidsjobs. Det vil sammen med ovenstående føre til, at den normale arbejdsuge på 37 timer kommer under pres og dermed de aftaler om overarbejde m.fl., der er baseret på den 37 timers arbejdsuge. På det offentlige område vanskeliggøres situationen yderligere af, at mange tvinges ud i forskellige tilskudsjob som led i beskæftigelsesindsatsen typisk i ikke-faglært beskæftigelse. Inden for visse offentlige jobområder er op til 50 % ansat på ekstraordinære vilkår og med en løn helt ned til 47 kr. i timen. Fuldtidsansættelse på 37 timer skal fortsat være normen. Det skal kunne betale sig at arbejde også for ansatte i tilskudsjobs. Ansættelse i tilskudsjob og andre ekstraordinære ansættelsesformer skal ske på overenskomstmæssige vilkår. Enhver skattemæssig begunstigelse af ordninger for udleje af arbejdskraft skal fjernes. Indlejet arbejdskraft skal ligestilles med øvrige ansatte. Overenskomsternes bestemmelser om fortrinsvis ansættelse på fuldtid skal håndhæves også på det offentlige område. Varighed af tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for løn- og ansættelsesvilkårene. Arbejdstagere med kort eller midlertidig tilknytning aflønnes typisk dårligere. Anvendelse af atypiske ansættelsesformer forringer den enkeltes ansættelsesvilkår og muligheder for at forbedre disse gennem sin egen indsats. 18

19 Det samme gælder for udenlandsk arbejdskraft, hvor ansatte med mindre end 1 års ophold har væsentligt dårligere vilkår, end udlændinge med et ophold af mere end ét års varighed. Atypiske ansættelsesformer må ikke vinde øget udbredelse på bekostning af ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Alle former for atypisk ansættelse skal omfattes af overenskomsterne. 19

20

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

3Fs krav/ønsker vedr. social dumping op til folketingsvalget, 2015

3Fs krav/ønsker vedr. social dumping op til folketingsvalget, 2015 3Fs krav/ønsker vedr. social dumping op til folketingsvalget, 2015 For 3F er den fortsatte kamp imod social dumping afgørende for at forsvare den danske model på arbejdsmarkedet og medlemmernes løn- og

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland POLITIK FOR SOCIALE KLAUSULER OG ARBEJDSKLAUSULER I REGION SJÆLLAND Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland 1 Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Økonomiudvalget besluttede d. 19. marts 2013, at sociale klausuler skal anvendes i forbindelse med kommunens udbud og indkøb efter nærmere angivne

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Bilag 1. Arbejdsklausul

Bilag 1. Arbejdsklausul Bilag 1. Arbejdsklausul Anbefalet model AFSNIT A - Forpligtelsen Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

STOP SOCIAL DUMPING. 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping

STOP SOCIAL DUMPING. 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping STOP SOCIAL DUMPING 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping SF har 14 forslag til at stoppe den sociale dumping med til finanslovsforhandlinger. Forslagene er fordelt på tre områder: Transportområdet,

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler

Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: 30 33 30 45 Mail: jfr@tvc.dk 1 Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer Forslag til kontraktformuleringer Nedenstående er formuleret en række forslag til kontraktformuleringer, der kan anvendes ved udbud, der indeholder sociale klausuler. Formuleringerne er tænkt som forslag

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Vilkår vedr. Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler

Vilkår vedr. Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 2. marts 2015 Tlf. dir.: 4477 2000 E-mail: mbf@balk.dk Kontakt: Michael Fallesen Sagsid: 88.00.00-A00-1-13 Vilkår

Læs mere

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel NOTAT Dato J. nr. 21. maj 2013 Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel Ulovlig cabotagekørsel er et af de forhold, der skal sættes ind over for, i indsatsen imod social dumping. Der er allerede sket

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Syddanmark Lone Simonsen Den udenlandske arbejdskrafts tilknytning til Danmark: Direkte ansættelse ved dansk arbejdsgiver Ansættelse ved udenlandsk arbejdsgiver, der har

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

Notat. Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune. Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler.

Notat. Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune. Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler. Notat Emne: Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler. Den 10. oktober 2013 Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed I. Generelle spørgsmål (artikel 1 og 2) I.2. Spørgsmål om den udstationerende virksomhed Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed 1. 1. 1 Hvem anses efter national lovgivning

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden Udenlandsk arbejdskraft i Danmark En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - \ BOGGRUPPEN Boggruppen.dk KAPITEL 1 - INDLEDNING 10 KAPITEL 2

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

I DE RETTE HÆNDER KÆMPER EU MOD SOCIAL DUMPING

I DE RETTE HÆNDER KÆMPER EU MOD SOCIAL DUMPING DEN EUROPAPOLITISKE DAGSORDEN I DE RETTE HÆNDER KÆMPER EU MOD SOCIAL DUMPING Stem på en kandidat, der går ind for et fair arbejdsmarked i EU. Se listen på faireu.nu Europa-Parlamentsvalg 25. maj 2014 Forord

Læs mere

Kontrahering med dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft

Kontrahering med dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft Kontrahering med dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft Ved kontrahering med en dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft ansat bør du som minimum overveje følgende 5 punkter. 1) Der

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 114 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 114 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 114 Offentligt J.nr. j.nr. 08025500 Dato : 11. marts 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 114, 115, 116 og

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt HØRINGSSVAR TIL FORSLAG AF EUROPA-PARLAMENTETS OG KOMMISSIONENS DIREKTIV OM HÅNDHÆVELSE AF DIREKTIV 96/71/EF OM UDSTATIONERING AF ARBEJDSTAGERE SOM

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social dumping

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social dumping 2007/2 BSF 135 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. april 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

De samlede bilag til retningslinjer for anvendelse af sociale klausuler, arbejdsklausuler samt kædeansvar.

De samlede bilag til retningslinjer for anvendelse af sociale klausuler, arbejdsklausuler samt kædeansvar. De samlede bilag til retningslinjer for anvendelse af sociale klausuler, arbejdsklausuler samt kædeansvar. Bilag 1 Tillæg til kontrakt arbejdsklausuler mellem Horsens Kommune Teknik og miljø Rådhustorvet

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Side 2 af 8 Når kommunen indgår en aftale med en ekstern leverandør er det også muligt at indføje en uddannelsesklausul i kontrakten. Uddannelsesklausulen pålægger leverandøren krav om at tilbyde et antal

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør. BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Byggeri uden sort arbejde

Byggeri uden sort arbejde Byggeri uden sort arbejde Når du køber byggeydelser Når du som bygherre køber byggeydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul.

Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul. Aalborg Kommunes anvendelse af arbejdsklausuler m.v. Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul.

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud Københavns Kommune Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud DFFU den 4. februar 2014 Af Emil Schütze, Specialkonsulent hos Teknik- og Miljøforvaltningen København, den 4. februar 2014 Side 2

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Alle 98 kommuner har gennemført spørgeskemaundersøgelsen.

Alle 98 kommuner har gennemført spørgeskemaundersøgelsen. N OTAT Opsamling på spørgeskemaundersøgelse om kommunernes brug af arbejdsklausuler og sociale klausuler i udbud KL har som opfølgning på økonomiaftalen for 2014, og på anmodning fra Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Fællesbetingelser for samhandel med (FBS)

Fællesbetingelser for samhandel med (FBS) Fællesbetingelser for samhandel med (FBS) Indhold Kontaktinformation... 2 Præludium til samarbejde... 3 1. Generel adfærd og opførelse... 3 2. Kommunikation og information... 3 3. Autorisationer... 3 4.

Læs mere

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk BAGGRUND

Læs mere

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Tale 27. august 2015 J.nr. 15-2388779 Samrådsspørgsmål D Proces og Administration tco og hch - Tale til besvarelse

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

SKAT OG JURA VED UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SKAT OG JURA VED UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Herning den 20. oktober 2015 Jacob Langvad Nielsen Advokat (L), specialkonsulent Tanja Stocholm Specialkonsulent SKAT OG JURA VED UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udenlandsk arbejdskraft Ansættelsesret 2... 21.

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., lov

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked Erklæring om fælles mål for EU s arbejdsmarked til regeringen, Folketinget, politiske partier og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T April 2012 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering

Læs mere

5.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 327/9. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde

5.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 327/9. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde 5.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 327/9 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

VÆR MED TIL AT BEKÆMPE SOCIAL DUMPING

VÆR MED TIL AT BEKÆMPE SOCIAL DUMPING VÆR MED TIL AT BEKÆMPE SOCIAL DUMPING Sæt arbejdsklausuler og sociale klausuler på dagsordenen Indhold Indledning... 2 Forhandlingsfællesskabet anbefaler... 2 Fakta om social dumping, arbejdsklausuler

Læs mere

Bygherrens ansvar og kontrol

Bygherrens ansvar og kontrol Bygherrens ansvar og kontrol Direktør Gyrithe Saltorp // Københavns Ejendomme 1 Udgangspunktet Lige konkurrence Alle der løser opgaver for kommunen skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår uanset om

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

KTO ønsker med denne henvendelse at skabe synlighed og overblik over regionernes indsats mod social dumping.

KTO ønsker med denne henvendelse at skabe synlighed og overblik over regionernes indsats mod social dumping. KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Til «Region» Att.: «Regionsrådsformand» «Regionen» «Adresse» «Adresse1»

Læs mere

Udbuds- og Indkøbspolitik for Fredericia Kommune

Udbuds- og Indkøbspolitik for Fredericia Kommune Juni 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik for Fredericia Kommune Indledning Denne politik udstikker rammerne for udbud og indkøb af varer og tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver i Fredericia Kommune.

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Det mener partierne om HK s fokuspunkter

Det mener partierne om HK s fokuspunkter Kommunalvalg 2013 i Østjylland: Det mener partierne om HK s fokuspunkter Støtter listens kandidater et forslag om, at alle virksomheder, der udfører større arbejdsopgaver for kommunen/ regionen, bliver

Læs mere

I juni 2013 indgik Regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi for 2014, hvor principperne fra Vækstplan DK blandt andet er lagt til grund.

I juni 2013 indgik Regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi for 2014, hvor principperne fra Vækstplan DK blandt andet er lagt til grund. NOTAT VEDRØRENDE Den 05-12-2013 Sagsbeh: AH/LG Sagsnr.: 2013 Dok.nr.: 2013 Udbud & Indkøb Anvendelse af arbejds- og uddannelsesklausuler ved udbud i Frederiksberg Kommune Notatet har til formål at gøre

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere