KompetenceCenter Langeland 2016

Transkript

1 Udvalget Notat Læring og Vækst Jobcenter Langeland Havnegade Rudkøbing Tlf Fax KompetenceCenter Langeland 2016 I dette notat beskrives konsekvenser i forhold til aktiviteterne på Kompetencecenter Langeland ved en reduktion af lønbudgettet med kr. (model A) og kr. (model B). Beskæftigelsesordninger. I forbindelse med vedtagelsen af finansloven udmeldes hver år det man kalder driftsloftet for beskæftigelsesordninger. Altså det maksimale, samlede beløb hver kommune må bruge på aktiviteter til ledige mv og samtidig have ret til at få halvdelen af udgifterne refunderet fra staten. I realiteten er der to lofter, ét for dagpenge og kontanthjælpsmodtagere ( kr pr helårsperson) og ét for sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering ( kr pr helårsperson ). Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udsender et skøn over det forventede antal helårspersoner og dette tilsammen giver budgettet for beskæftigelsesordninger det pågældende år. Dette svarer i 2015 til knap 9 millioner for Langeland kommune. Afholder man udgifter udover dette loft skal kommunen betale det fulde beløb selv. Afholder man udgifter under loftet får man tilsvarende mindre i tilskud. Kommunens budget for 2015 svarer lige præcist til driftsloftet. Det betyder at når man som her peger på en besparelse på på kompetence Centrets lønbudget, og denne besparelse skal medføre at der kan overføres et tilsvarende beløb til en anden konto, så skal driftsbesparelsen udgøre Kommunen mister herved i tilskud. Driftslofterne er de senere år gradvist reduceret væsentligt, men er en del af intensionerne bag lovgivningen og reformerne. Driftsloftet skal gerne modsvare de lovkrav der er til aktiveringen, og med en besparelse i denne størrelsesorden, og netop på det område hvor der afvikles den mest økonomiske aktivering, vil kravet fra lovgivningen blive sat under pres. Nedenfor er angivet forventet driftsbudget for KompetenceCentret for 2016 efter reduktion på henholdsvis kr og kr KCL Model A. Det særlige ved at pege på beskæftigelsesordninger som besparelse er at kommunen derved går glip af et pænt stort tilskud. I model A peges der på en besparelse på og derved et mistet tilskud på Konsekvenserne vil være reduktion med 1½ stilling samt ændringer i aktiviteterne som beskrevet nedenfor.

2 (i kr.) (2015 tal) Personale Materialer og aktiviteter 400 IT, inventar, biler og materiel 252 Leje af bygning 604 Forbrugsafgifter, el, vand, varme 296 Vedligehold, inde, ude, udenomsarealer 100 Øvrigt personale, kurser og kørsel 120 Samlet Idet der tages afsæt i hvad lovgivningen stiller af krav vil det få følgende betydning for tilbudsviften: Målgruppen I teorien kan alle målgrupper i jobcentret få et forløb på KompetenceCentret, men i praksis er det de målgrupper med størst behov, som modtager den mest intensive indsats. Målgrupperne, jf. LAB 2, er følgende: Forsikrede ledige (a-dagpenge)(kcl har ingen tilbud til denne gruppe) Jobparate kontanthjælpsmodtagere (kombiforløb) Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (kompetenceudvikling og/eller mentor) Revalidender (KCL har ingen tilbud til denne gruppe) Sygedagpengemodtagere (Lær at tackle job og sygdom samt psykoedukation) Førtidspensions- og seniorførtidspensionsmodtagere (KCL har ingen tilbud til denne gruppe) Fleksjobvisiterede på ledighedsydelse (jobkonsulent, IT og jobklub) Handicappede med dagpenge KCL har ingen tilbud til denne gruppe) Unge mellem år, der modtager en særlig indsats (Ung og på vej samt brobygning) Diversesager, ledige uden ydelse (kompetenceudvikling og/eller praktik) Personer i ressourceforløb (kompetenceudvikling og /eller praktik) Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere (kombiforløb og) Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere (kompetenceudvikling og brobygning og mentor) Personer i jobafklaringsforløb (mentor, kompetenceafklaring og/eller praktik) Indsatser Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er et individuelt tilrettelagt forløb hvor borgerens formåen omsættes i aftale om fremmøde og hvor der gennem progression langsomt udbygges en deltagelse i KCLs 2/8

3 praktiske opgaver. Man kan således deltage i arbejdet på værkstederne, pasning af grønne arealer, vedligeholde brandhaner mv. Deltagerne er ofte som udgangspunkt meget langt fra arbejdsmarkedet og der er brug for solid støtte og motivation for at fastholde og udbygge en eventuel restarbejdsevne. Ofte møder den enkelte kun 1-2 dage om ugen. Tilbuddet er nært forbundet med det lovbestemte tilbud om mentor. Som konsekvens af besparelsen vil der blive droslet ned på kreativt værksted. Det vil ramme de borgere som er svagest og længst væk fra arbejdsmarkedet, men det er samtidig det værksted som bruges af færrest. Tilbuddet fortsætter i reduceret form. Kombiforløb Kombiforløbet vil som udgangspunkt være den første aktivitet efter visitationssamtalen, for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Ved visitationssamtalen informeres borgeren om, at pågældende bliver placeret i denne aktivitet, samt efterfølgende nyttejob, hvis pågældende ikke selv finder en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob inden for en fastsat frist. Jobrådgiveren indkalder borgeren til en personlig samtale, som passer med den afgivende frist på f.eks. to uger. Kombiforløbet kan indeholde vejledning indenfor jobsøgning, etablering af CV på Jobnet, samt CV til brug for jobsøgning. Endvidere er der mulighed for undervisning i grundlæggende IT og deltagelse i ugentlig motion. Disse tiltag kombineres med deltagelse i træ-værksted, serviceteam eller køkkenet i Rådhuskælderen. Herudover får den ledige hjælp til at finde en virksomhedspraktik og hvis ikke det lykkedes inden fristen i lovgivningen, vælges der i stedet et nyttejob. Her er dagligt fremmøde. Tilbuddet har karakter af straksaktivering og ligger ofte forud for nytteaktivering. Nytte aktivering er et centralt redskab også i forbindelse med den ny integrationsreform. Tilbuddet fortsætter i en reduceret form. Lær at tackle job og sygdom Dette forløb er nyt, fastlagt ved lov og jobcentret har pligt til at tilbyde det til sygemeldte i kategori 2, som forventes at være sygemeldte i mere end 8 uger. Kurset træder i stedet for et tidligere afviklet forløb. Kurset indeholder emner som: En ny arbejdsidentitet En aktiv indsats og dialog med arbejdsgiver, jobcenter og kollegaer Håndtering af stress Håndtering af symptomer som smerte, træthed og nedtrykthed Kommunikation med familie og venner At bruge sit netværk At sætte mål og nå dem Problemløsning Pacing balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet og sund kost 3/8

4 Kurset skal gøre den sygemeldte i stand til at klare sit arbejde på trods af sygdom og blive bedre til at håndtere symptomer på hensigtsmæssig vis og bedre rustede til at tale med arbejdsgiver. Tilbuddet afvikles i samarbejde mellem Langeland Kommunes ergo/fys terapeuter og en medarbejder fra KompetenceCentret. Tilbuddet fortsætter uændret. Brobygning Brobygningsforløbet er sat i værk på baggrund af en erkendelse af, at der med den nye kontanthjælpsreform vil være et øget behov for en målrettet og koncentreret indsats, for at få unge i målgruppen (16) år rustet til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Gruppen af unge består af uddannelsesparate, for hvem der er et pålæg om, at de skal kunne modtage en individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats samt aktivitetsparate unge, for hvem der er et pålæg om, at de skal kunne modtage samme tilbud kombineret med parallel hjælp til øvrige udfordringer. Herunder blandt andet mentorstøtte. Brobygningsforløbet er derfor udformet, således at det henvender sig til og imødekommer begge grupper. Forløbet skal sikre, at de deltagende unge identificerer deres egne ressourcer, samt opnår stabilitet og motivation i forbindelse med opstart og gennemførelse af uddannelse. Målet skal realiseres gennem et tæt samarbejde mellem de forskellige instanser, der skal sikre en fortløbende evaluering af forløbet med henblik på størst mulig fastholdelse og succes for den enkelte unge. Forløbet blev startet i 2014 for LBR-midler, men fortsættes i 2015 i en mindre skala. Kurset afvikles over 4 dage pr uge med et begrænset antal timer, da det er målrettet unge som ikke tidligere har profiteret af skolegangen og derfor kan have svært ved at fastholde koncentrationen. Kurset afvikles af medarbejdere der også har andre opgaver, og da der som følge af besparelsen skæres til alle steder, vil kurset næppe kunne fortsætte i Tilbuddet fortsætter ikke Mentorstøtte Mentorordningen blev indført i 2003 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og mentorerne har base på KompetenceCentret. Ved kontanthjælpsreformen i 2014 blev tilbud om mentor lovpligtig i forhold til aktivitetsparate borgere. Som loven er udformet i dag, kan ledige med behov for særlig støtte få tilbudt en mentor, når det fremmer, at de opnår eller fastholder aktiviteter, tilbud, fleksjob, ordinær ansættelse. Aktivitetsparate har dog som nævnt krav på at få tilbudt en mentor, hvis de ikke kan deltage i noget andet tilbud. Mentoren benyttes som en indsats over for en person, som ligger ud over den sædvanlige støtte, vejledning og oplæring, som en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution tilbyder. Det kan f.eks. være en person, der får tilskud til et fleksjob, og som også får støtte til en mentor, når den sædvanlige introduktion til arbejdspladsen og den løbende hjælp eller støtte fra kollegaer og ledere ikke rækker til at fastholde jobbet. Til de aktivitetsparate med komplekse problemstillinger, bruges mentoren til at hjælpe den ledige til at komme i tilbud, som skal lære den aktivitetsparate, om normer på en arbejdsplads og hjælpe til 4/8

5 at skabe struktur på hverdagen, så det bliver muligt at starte uddannelse eller job. Samtaler mellem mentor og mentee kan f.eks. omhandle forhold på arbejdspladsen, opbygningen af en struktureret hverdag, sociale forhold, misbrugsproblemer og andre personlige problemer. Ifølge Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan følgende målgrupper få tilbudt en mentor efter en konkret behovsvurdering: Personer, der deltager i et kontaktforløb. Personer, der deltager i tilbud dvs. vejledning eller opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Personer, der er ansat i fleksjob. Personer, der er delvist raskmeldte. Personer, der er ordinært ansatte. Personer, der er selvforsørgende. Personer under 30 år, som er tilknyttet et jobcenter, og som påbegynder en ordinær uddannelse. Der kan også tilbydes mentor til borgere som ikke længere er på en offentlig ydelse. Det kaldes efterværn. For personer, der påbegynder en uddannelse/et arbejde på normale vilkår, skal mentors støtte også være andet og mere end den vejledning, som en uddannelsesvejleder giver på en uddannelsesinstitution eller som er omfattet af almindelig oplæring på en arbejdsplads. Det kan f.eks. være hjælp til at fastholde strukturen i hverdagen, hjælp til økonomi, hvordan man omgås andre studerende/kollegaer, kutymer og normer på en uddannelsesinstitution/arbejdsplads, hvor man finder relevant hjælp og anden hjælp til selv-hjælp. Mentoren som udgør efterværnet kan både være den mentor, som pågældende havde ved opstarten af uddannelsen eller arbejdet, eller en ansat på uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen. Alle der henvises til mentor i KompetenceCentret har udfordringer i forhold til at komme videre i ordinær uddannelse og job, mens en mindre del af ledige er endog meget ressourcekrævende, fordi de har store sociale, psykiske, fysiske, livsstilsmæssige og økonomiske udfordringer. Som udgangspunkt er mentorindsatsen baseret på samtaler, og disse kan enten afholdes i KCL, på Jobcentret eller i borgerens hjem. Kun ganske få af disse borgere har overskud til at deltage i aktiviteter herudover. Mentorerne har udover selve mentoropgaven også andre opgaver på KompetenceCentret. Dette vil bortfalde idet der vil blive færre mentorer, skønt antallet af borgere der tildeles en mentor er stigende. Grundet stærk øget antal borgere pr medarbejder vil intensiteten i kontakten mindskes, og der vil under alle omstændigheder opstå venteliste. Resultatet kan blive sager med længere varighed. Tilbuddet fortsætter, men der vil akkumuleres venteliste. Dette betyder at nogle af borgerne ikke vil kunne få anvist en mentor som de ellers har krav på, og samtidig må det forventes at indsatsen som følge heraf vil forlænges. 5/8

6 Ung og på vej. Dette er et særligt mentorforløb i samarbejde med Børn og unge. Der er tale om unge fra års alderen og op til De unge der er tale om er meget belastede af skole og familieproblematikker og der kræves en meget intensiv indsats. Der er blandt andet ansat en psykolog til at være mentor her. Dette tilbud er ikke lovbestemt, men grundet kommunens udfordringer på netop ungeområdet vægtes det højt at kunne fortsætte. Tilbuddet fortsætter Motion Den kommunale motionsklub har sine aktiviteter placeret i Svedekassen som har lokaler i KCL. Alle faciliteter og redskaber ejes af personalet ved Langeland kommune. KCL lægger lokale til og har derigennem ret til gratis at bruge faciliteterne. En række borgere har som aktivitet besøg i Svedekassen 1-2 gange ugentlig. Motion indgår også som en del af de fleste forløb. Så længe der er lokalefællesskab med Svedekassen er tilbuddet åbent for alle. IT Der tilbydes grundlæggende undervisning i IT, primært så man kan klare sig over nettet, selvbetjeningsløsninger, udfærdigelse af CV, netbank mv. Tilbuddet er åbent for alle som er tilknyttet Jobcentret. Afvikles én gang om ugen. Tilbuddet er ikke lovbestemt og vil ikke kunne opretholdes. Faciliteterne, PCer mv vil være tilgængelig for alle. Tilbuddet fortsætter ikke. Jobklub Èn gang ugentlig er der åben jobklub. Uanset målgruppe kan man få råd og vejledning i forhold til jobsøgning, udformning af ansøgninger og CV. Indgår også som en del af de øvrige forløb. Tilbuddet er ikke lovbestemt og vil ikke kunne opretholdes. Tilbuddet fortsætter ikke. Psykologisk test. I komplicerede sager kan der opstå tvivl om de krav der kan stilles til borgeren. Det er vigtigt at de forventninger der er til borgeren, modsvares af dennes mulighed for at løfte disse. I nogle tilfælde kan en psykologisk test være et godt redskab til at afklare dette og i den udstrækning det kan løses af eget personale, spares der udgifter til eksterne psykologer. KCL kan tilbyde følgende test: WAIS-IV test der måler på kognitive evner/intelligens. Den kan sige noget om en persons sproglige evner, evner i forhold til problemløsning der er baseret på sproget eller på en kombination af syn og motorik. Den kan sige noget om hukommelse og hvor hurtigt man kan indkode 6/8

7 og forarbejde information. Yderligere kan den sige noget om opmærksomhedsevner og indlæringsevner på forskellige parametre. BDI-II test til screening og vurdering af depression. BAI - test til vurdering af grad af angst Der gennemføres 2-3 test pr måned. Tilbuddet kan i en vis forstand betragtes som lovbestemt i den udstrækning at vi skal gøre alt for at udrede sagerne og til dette brug kan test være uundværlig. Tilbuddet fortsætter. Psykoedukation Målgruppen er sygedagpenge, uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere med angst problematik. Holdforløb over 6 uger.. Viden omkring en psykisk lidelse her angst. Det er ikke terapi eller behandling i sig selv. Der vil blive undervist i hvad angst er, hvad symptomerne er, de forskellige former for angst, samt hvad angsten gør ved en. Yderligere vil det omhandle de underliggende årsager til angst, samt hvad der kan udløse og vedligeholde angsten. Også problemløsningsstrategier og forskellige øvelser der kan hjælpe med at håndtere angsten, tackle sit eget liv og medvirke til, at man ikke får tilbagefald. Afvikles en gang om ugen af 1½ times varighed. Dette tilbud har vist en rigtig god effekt og efterspørges. Tilbuddet fortsætter. Træværksted Værkstedet er indrettet til at løse de fleste tømrer/snedker opgaver. Blandt de større ting er legeredskaber, legehuse, bord/bænkesæt og i den anden ende er der stærekasser, reparation af møbler herunder ombetrækning. Værkstedet er i princippet åben for alle, men bruges mest af deltagere med en vis håndværksmæssig flair. Der skal også iagttages en række sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med brug af værktøj. En del opgaver løses for andre forvaltninger og samarbejdspartnere. Dette værksted er omdrejningspunktet for de praktiske opgaver og som konsekvens af reduktionen i kreativt værksted vil der blive indtænkt flere bløde opgaver Tilbuddet fortsætter. KCL Model B Forslag til Budget for 2016 (i kr.)(2015 tal) Personale Materialer og aktiviteter 400 IT, inventar, biler og materiel 252 Leje af bygning 604 Forbrugsafgifter, el, vand, varme 296 Vedligehold, inde, ude, udenomsarealer 100 Øvrigt personale, kurser og kørsel 120 Samlet /8

8 Den skitserede besparelse vil betyde nedlæggelse af 2½ stilling og vil få betydning for aktiviteterne som beskrevet under model A. Det kan også betyde at det kan blive nødvendigt at indkøbe eksterne, væsentlig dyrere tilbud som supplement hvis behovet stiger. Endelig vil det betyde I forhold til model A, at Ung og på vej må afvikles, da det ikke er lovbestemt. 15.april 2015 Torben Lønberg Jobcenterchef 8/8