Aktivitet som en del af resocialisering af fængselsindsatte

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Aktivitet som en del af resocialisering af fængselsindsatte - en litteraturgennemgang Udarbejdet af: Bachelorgruppe 2, Hold 2006A Bettina Britt Mayann Maja Schønthal Maj 2009 María Ósk Albertsdóttir Metodevejleder: Sara Vinther Fredslund Anne-Le Morville Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2 Hold 2006A Abstract There is an increasing focus in the media on the living conditions for prison inmates and the consequences these conditions have on their being and maintenance of a life in a criminal environment after serving a sentence. This led to the following central hypothesis which is the basis for the research: How can Occupational Therapy contribute to the resocialization process for inmates in prisons and jails? The project is a literature review although the aim is not to prove or find evidence, but to clarify the available knowledge that can be used in Occupational Therapy as part of the resocialization process of prison inmates. Five studies have been chosen from the available material, which will be examined by using the Danish verion of McMaster s Guidelines for Critical Review Form - Quantitative Studies (Law et al.,1998a). An review of the five studies shows that the following areas are common denominators and are needed in the resocialization process: A client-centred approach, job/education, drug and alcohol abuse, all-round interventions and easing into society/follow-up. Within these areas one can draw parallels to the Occupational Therapeutic praxis, but the tasks within a given area of treatment can just as easily be performed by other professional fields. After a summation and analysis of the achieved results it is however concluded that Occupational Therapy as a field contains vast knowledge regarding the significance of meaningful activities for health and development, which can be used to supplement other professional efforts in the resocialization process. Occupational Therapy can contribute by involving specific everyday activities that are meaningful to the individual and essential for creating an everyday structure, which also is shown to be crucial for a successful resocialization. Key words: Occupational Therapy, Prison, inmates, recidivism intervention. Characters: Side 2 af 136

3 Hold 2006A Resumé Der er et stigende fokus i medierne på indsattes fængselsforhold og hvilke konsekvenser det har for deres tilværelse og fastholdelse i et kriminelt miljø efter afsoning af straffen. Dette ledte til følgende problemstilling Hvordan kan ergoterapi bidrage til at fremme resocialiseringsprocessen hos indsatte i fængsler og arresthuse?, som har dannet udgangspunkt for undersøgelsen. Projektet er en litteraturgennemgang, der ikke har til formål at finde evidens på området, men derimod at klarlægge, hvilken viden der foreligger og som kan bruges indenfor ergoterapi som led i resocialiseringen af fængselsindsatte. Af det fundne materiale er der udvalgt fem studier, som gennemgås nærmere ud fra McMasters retningslinjer til brug for kritisk litteraturgennemgang af kvantitative undersøgelser (Law et al., 1998a). En gennemgang af de fem studier viser, at følgende områder er gennemgående træk og belyser det, der er behov for i resocialiseringsprocessen: Klientcentrering, job/uddannelse, stof- og alkoholmisbrug, alsidige interventioner og udslusning/opfølgning. Under disse områder kan der drages paralleller til den ergoterapeutiske praksis, men opgaverne inden for de givne behandlingsområder kan lige så vel varetages af andre faggrupper. Dog konkluderes det, efter en sammenfatning og analyse af de gennemgående resultater, at ergoterapi har en grundig viden om meningsfulde aktiviteters betydning for sundhed og udvikling, som kan supplere andre faggruppers indsats i resocialiseringsprocessen. Ergoterapi kan altså bidrage ved at inddrage konkrete hverdagsaktiviteter, som er meningsfulde for den enkelte og det der er med til at skabe den hverdagsstruktur, som også viser sig at være afgørende for en vellykket resocialisering. Søgeord: ergoterapi, fængsel, indsatte, recidiv, intervention. Antal tegn: Side 3 af 136

4 Hold 2006A Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Resumé... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Problembaggrund Problemstilling Nøglebegreber Forforståelse Design og metode Litteraturgennemgang Litteratursøgning Overvejelser om inklusionskriterier Inklusionskriterier Overvejelser om eksklusionskriterier Eksklusionskriterier: Søgeord Søgestrategier Databasesøgning Manuel søgning Søgning af upublicerede studier og kontakt til forskere Resultater af søgning Resultat af databasesøgning Resultat af manuel søgning Resultater af upublicerede studier Udvælgelse af studier Udvalgte artikler Resuméer Studie Studie Studie Studie Studie Analyse og resultater Klientcentrering Typer af interventioner...26 Side 4 af 136

5 Hold 2006A Job/Uddannelse Misbrugsbehandling Programmer med alsidige interventioner Udslusning/Opfølgning Diskussion Diskussion af resultater Klientcentrering Typer af interventioner Udslusning Diskussion af forskernes metode Diskussion af forfatternes metode Studiernes overførselsværdi Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referenceliste...47 Bilag 1: Skema over søgeord og databaser Bilag 2: Liste over alle læste artikler Bilag 3: Skema over inklusions- og eksklustionskriterier Bilag 4: Studie Bilag 5: Studie Bilag 6: Studie Bilag 7: Studie Bilag 8: Studie Bilag 9: Skema til kritisk litteraturgennemgang Side 5 af 136

6 Hold 2006A Indledning 1. Indledning I denne litteraturgennemgang ønskes det at indhente viden om resocialisering af fængselsindsatte og hvordan ergoterapi bidrager, eller kan bidrage, til dette. Dette vil blive belyst ud fra virksomhedsteorien og nærmeste udviklingszone (NUZO), Model of Human Occupation (MOHO), kritisk psykologi, Sense of Coherence samt Occupational Injustice, særligt med fokus på Occupational Deprivation. I projektet vil vi omtale os selv som forfatterne og forfatterne til artiklerne som forskerne. Selvom det varierer fra kilde til kilde, om der skrives reintegration eller resocialisering, har forfatterne valgt at betegne det resocialisering. Når den indsatte refereres til som ham, er det ikke ensbetydende med, at dette nødvendigvis er en mandlig indsat. Litteraturgennemgangen inkluderer både mænd og kvinder, men eftersom der er en overvægt at mænd i fængsler, tillader forfatterne sig at bruge denne betegnelse frem for hun eller han/hun. Alle gruppens medlemmer er ansvarlige for det samlede indhold i bachelorprojektet. Forfatterne er i fællesskab ansvarlige for følgende afsnit: Problembaggrund, problemstilling, konklusion og perspektivering. Projektet er udarbejdet og skrevet i fællesskab. Ud for de enkelte afsnit i projektet vil der i højre margen være anført navnet på den studerende, som er ansvarlig for det pågældende afsnit. Side 6 af 136

7 Hold 2006A Problembaggrund 2. Problembaggrund Forfatterne har bemærket, at der i de danske medier er et stigende fokus på indsattes fængselsforhold, og hvilke konsekvenser det har for deres tilværelse og fastholdelse i et kriminelt miljø efter afsoning af straffen. Blandt andet i forbindelse med stigende bandekriminalitet, diskuteres der også fra politisk side, hvordan denne form for kriminalitet kan kommes til livs. En ny bandepakke fra Venstre sætter i den forbindelse fokus på, at der skal gøres en aktiv indsats for at bruge tiden i fængslet til at forsøge at få de kriminelle ud af banderne og i gang med job eller uddannelse (Jyllandsposten, 2009). Alle Statistikker fra Danmark viser, at inden for to år efter løsladelse eller dato for den betingede dom, bliver godt 24 % dømt for ny kriminalitet (Kriminalforsorgen, 2007). I England recidiverer 60 % inden for to år efter løsladelse (Emery, 2007), mens tallet i USA ligger på omkring 2/3 inden for tre år (Bureau of Justice Statistics, 2002). Forfatterne gør opmærksom på, at det er sandsynligt, at beregningsmetoden af recidiv kan variere og derfor bør tallene ikke bruges til at effektevaluere på. Det ses, når man nærlæser statistikken, at der er store forskelle i årsagerne til recidivet i de enkelte grupper af dømte (Kriminalforsorgen, 2007) og hvis det udløser dom, indregnes tekniske overtrædelser også i recidivstatistikken. Tekniske overtrædelser kan forstås som brud på de vilkår, der sættes for prøveløsladelse, som fx misbrug af alkohol. Recidiv kan altså spænde bredt fra alvorlig kriminalitet til mindre overtrædelser af reglerne i forbindelse med prøveløsladelse. Desuden er der andre vigtige faktorer, som kan spille ind på statistikken. Blandt andet vil loven i det pågældende land have betydning for, hvad der betegnes for kriminelt og deraf hvornår den kriminelle straffes og ikke mindst for hvordan straffen udmøntes. Det er derfor vanskeligt at vurdere, om 24 % er en lav recidivrate, men underordnet må målet være at nedbringe tallene så meget som muligt. Ovenstående illustrerer, at recidiv langt fra er et problem, der kun er gældende for Danmark, men et generelt problem som ses i flere lande og som også har økonomiske konsekvenser for samfundet. Kriminalforsorgen i Danmark koster samfundet årligt 2,3 mia. DKR og et døgn i et lukket fængsel koster i gennemsnit DKR (Kriminalforsorgen, 2007). I Danmark er selve straffen frihedsberøvelsen og ifølge straffuldbyrdelsesloven må den indsatte kun underkastes de begrænsninger, som er en følge heraf (Kriminalforsorgen, 2008a). Side 7 af 136

8 Hold 2006A Problembaggrund Kriminalforsorgens visioner for resocialisering er at: Alle medvirke til at begrænse kriminaliteten gennem målrettede, effektive og meningsfyldte aktiviteter for de kriminelle. Vi skal tilrettelægge vore aktiviteter, så de kriminelle får mulighed for at udvikle ansvarlighed, selvrespekt, selvtillid og kompetencer, og så de støttes og motiveres til et liv uden kriminalitet (Kriminalforsorgen, 2008b, afsnit 3). Kate Vinther 31. marts 2009) er stifter af foreningen Indsigt og skaber af Det lærende fængsel, der er tænkt som et femårigt pilotprojekt. Ifølge hende er det langt fra realistisk at sige, at kriminalforsorgens visioner bliver opfyldt i de danske fængsler. Hun opstiller i sin beskrivelse af at være universitetsstuderende og samtidig fængselsindsat et eksempel fra Ringe Statsfængsel, hvor der til ca. 90 fanger er 5-6 uddannelsespladser (Lauridsen, 2005). Med afsæt i dette, opsøgte forfatterne Kate Vinther med henblik på et inspirationsinterview. Hun oplyste bl.a., at man i Spanien har adskilt sikkerhed og resocialisering, således at div. aktivitetstilbud og andre resocialiseringstilbud varetages af Non-Governmental Organizations. En spørgeskemaundersøgelse gennemført i Danmark i januar 2007 er den første undersøgelse i 25 år, som undersøger betydningen af undervisning i danske fængsler og arresthuse (Koudal, 2007). Rapporten er udarbejdet på baggrund heraf og påpeger bl.a., at Europarådets resolution nr. R (89) 12 anbefaler, at alle indsatte skal have adgang til uddannelse og at menneskerettighedskonventionen (kap. 26) ligeledes understreger, at alle har ret til uddannelse (Koudal, 2007). Kriminalforsorgen beskriver, at der iht. pligten og retten om beskæftigelse vil tages højde for den indsattes egne ønsker og behov (Kriminalforsorgen, 2008c). Alligevel viser Koudals undersøgelse, at de to største årsager til, at indsatte ikke deltager i uddannelse under afsoning, er hhv., at de ikke har fået information om uddannelsesmulighederne og at fængslet ikke har tilbud om uddannelse, der passer til den pågældende indsatte. Koudal konkluderer da, at det bør sikres, at alle indsatte bliver informeret om muligheder og rettigheder i relation til uddannelse under afsoning samt, at den indsattes kompetencer tilgodeses. Det påpeges desuden, at undervisning der tager udgangspunkt i aktiviteter, som opleves relevante for deltagerne og som ligger indenfor nogle krav, de føler sig i stand til at opfylde, har afgørende betydning for de indsattes motivation og indlæring (Koudal, 2007). Både i medierne, fra politisk side og indenfor kriminalforsorgen er der altså meget fokus på uddannelseselementet i resocialiseringen. Forfatterne blev da nysgerrige efter at vide, Side 8 af 136

9 Hold 2006A Problembaggrund hvorvidt uddannelse i virkeligheden er det afgørende element eller, om det er helt andre metoder og strategier, der er nødvendige for at nå en vellykket resocialisering af kriminelle. Alle I andre lande bruger man ergoterapeuter i fængslerne og forfatterne kom i den forbindelse til at undres over, hvorfor dette ikke gør sig gældende i Danmark, eftersom ergoterapi fokuserer på koblingen mellem sundhed og aktivitet, samt beskæftiger sig med bl.a. motivation og betydningen af beskæftigelse på forskellige niveauer. Townsend & Wilcock har med begrebet Occupational Injustice sat fokus på den uretfærdighed der opstår, når deltagelse i aktiviteter er utilgængelige, marginaliseret, udelukket eller på anden måde indskrænket (Townsend & Wilcock, 2004). De beskriver Occupational Deprivation som én af fire hovedformer for den uretfærdighed der opstår, når mennesket oplever begrænsninger i Occupational Justice. Occupational Deprivation opleves, når man over en længere periode fratages muligheden for at deltage i nødvendige eller meningsfyldte aktiviteter. Isolation er en konsekvens af Occupational Deprivation og en metode som bruges til at kontrollere og/eller straffe mennesker på. Mennesker som af en eller anden grund er isoleret fra omverdenen, fx i flygtningelejre eller fængsler, er typisk mennesker, som får betydningen af Occupational Deprivation at føle (Townsend & Wilcock, 2004). Wilcock og Townsend (2004) argumenterer for, at aktivitet og ergoterapi bør spille en central rolle i diskussionen om Occupational Justice, netop fordi ergoterapiens primære målgruppe er mennesker, der er udsat for uretfærdighed som følge af begrænsning i aktivitet. Men aktivitet er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed. Det har også et essentielt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende element. WHO definerer sundhed som a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity (WHO, 2003, 1.linje). For at nå denne tilstand, må individet være i stand til at identificere og realisere sine mål samt at tilfredsstille sine behov og ændre på eller kunne fungere i omverdenen. Sundhed betragtes da som fundament for livet frem for som formålet med det (WHO, 1986). For at være i stand til ovenstående, må mennesket naturligvis være aktivt. Mennesket interagerer med verden igennem aktivitet. Det opfatter sig selv i kraft af, hvad det foretager sig og definerer værdier og interesser på baggrund af de aktiviteter, det har mødt i sin tilværelse (Kielhofner, 2006). Alle de krav eller mål som mennesket skal, eller ønsker at opnå, sker gennem en eller anden form for aktivitet. Så når et menneske frihedsberøves Side 9 af 136

10 Hold 2006A Problembaggrund og udsættes for Occupational Deprivation, som det ses at være tilfældet i mange fængsler, vil dette også medføre en regulær risiko for sygdom og/eller fravær af sundhed. Alle I 1997 lavede Gail Whiteford en vurdering af indsattes behov for ergoterapi i et lukket fængsel i New Zealand, samt mulighederne herfor inden for de givne rammer. Hun beskriver, at Occupational Deprivation kan bruges til at forstå, hvad det er de kriminelle gennemgår, når de får en fængselsstraf. Forståelsen af konsekvenserne af Occupational Deprivation, er nødvendig for at kunne ændre på mulighederne for succesfuld resocialisering af de indsatte (Whiteford, 1997). Selvom alle aspekter indenfor Occupational Injustice er centrale, ser forfatterne Occupational Deprivation, som en særlig afgørende konsekvens af de forhold fængselsindsatte må indordne sig under og finder det relevant at undersøge, hvad ergoterapi kan bidrage med i en sådan kontekst. Der er udarbejdet forskellige studier om, hvilke konsekvenser Occupational Deprivation har. Ifølge Whiteford (2000) viser forskning, at en af problematikkerne derved, er en uhensigtsmæssig indflydelse på tidsforbruget. Fratagelse af formålsrettet aktivitet i en strafferetslig kontekst har vist sig at kompromittere det dynamiske samspil mellem tidsforbrug, identitet og opfattelse af handleevne, som alle er forudsætninger for sundhed og velvære. Blandt andet rapporteredes søvn som én af de tilstande, der blev forstyrret mest som følge af Occupational Deprivation (Whiteford, 2000). Et kvantitativt studie inddrager resultater fra fængsler i England, Australien, Østrig, Canada og USA med det formål at identificere miljømæssige faktorer i fængsler, som korrelerer med høje selvmordsrater (Leese, Thomas & Snow, 2006). Resultaterne viser en gennemgående tendens til, at særligt purposeful activity og overbelægning er af afgørende karakter. Purposeful activity skal her forstås som en betegnelse for formålsrettede aktiviteter såsom uddannelse, misbrugsbehandling, antimobningsinitiativer, før-løsladelsesarbejde, familiebesøg samt en række af arbejdsansvar i fængslet og fængselshaver. Forskerne har indhentet forskningsresultater fra bl.a. et kvalitativt fokusgruppe-studie som viser, at mangel på aktivitet hos fængselsindsatte kan lede til ekstrem stress, vrede og frustration samt en forøget tendens til stofmisbrug for at overkomme kedsomheden (Leese et al., 2006). Dette understreger vigtigheden af at have mulighed for deltagelse i aktivitet. Ydermere tyder det på, at en klientcentreret tilgang kan have betydning for resocialiseringsprocessen. Et kvalitativt studie fra Tyskland udarbejdet af sociologen Side 10 af 136

11 Hold 2006A Problembaggrund Mechthild Bereswill undersøger, hvilke elementer der er afgørende for resocialisering af unge mænd i fængsler. Ved at analysere de unges baggrund og det miljø de kommer tilbage til efter afsoning samt, hvilken personlig udvikling de samtidig gennemgår, ses det som afgørende, at der tages højde for den enkeltes situation, behov og ønsker. Resultaterne tyder desuden på, at struktur i form af arbejde eller uddannelse er afgørende for resocialiseringen (Bereswill, 2004). Alle Rousseau skrev i 1762 således: [m]en can be both ruled and free if they rule themselves. For what is a free man but a man who rules himself (fra: Morrow, 2008, s.37). Dette bruger Morrow til at understrege den naturlighed, der ligger i at have medbestemmelse og kontrol over eget liv og dermed vigtigheden af en klientcentreret tilgang til fængselsindsatte. Morrow diskuterer dilemmaet mellem straf og autonomi, netop med udgangspunkt i en klientcentreret og humanistisk tilgang til den indsatte. Via et kig tilbage i litteraturen argumenterer hun for, at alle mennesker har potentiale for udvikling og at dette også bør gælde for mennesker, der er socialt ekskluderet eller på anden måde marginaliseret. Med udgangspunkt i denne og anden relevant litteratur om klientcentrering i fængselsmiljøer, samt The National Offenders Managements Service s målsætning fra 2006 om at nedsætte antallet af recidiver og strafafsoning i britiske fængsler, konkluderer hun, at en måde at nå dette på er, at fængselspersonalet implementerer en klientcentreret tilgang. Dette kan være med til at opfordre den indsatte til at tage kontrollen over eget liv og dermed opleve autonomi, selvtillid og ikke mindst udvikling (Morrow, 2008). Ligesom forfatterne har Morrow gjort sig overvejelser om, hvorvidt frihed og selvbestemmelse kan stå i relation til fængselsmiljøer, som i sin natur har til formål at frihedsberøve individet. Morrow har udelukkende kigget på de adfærdsmæssige ændringer, der sker i forbindelse med implementeringen af en klientcentreret, humanistisk tilgang og lægger derfor op til, at der forskes mere i brugen og virkningen af andre tilgange for på den måde at kunne sammenligne resultater (Morrow, 2008). Desuden har en dansk undersøgelse vist, at personlige relationer er vigtige for resocialisering, fordi den løsladte herigennem bliver motiveret og oplever accept fra samfundet. I øvrigt er opnåelse af selverkendelse og selvindsigt vigtige led i realistisk fremtidsmålsætning, ligesom aktiviteter har en terapeutisk effekt, idet de er med til at skabe glæde, struktur og mening i hverdagen (Sørensen, Rosenfeldt, Strøbech & Nielsen, 2008). Dette underbygger formodningen om, at der er behov for at kigge nærmere på forskellige behandlings- og resocialiseringstiltag, som har til formål at nedbringe recidiv. På den Side 11 af 136

12 Hold 2006A Problemstilling måde kan man se, om der er en tendens til positive resultater inden for en særlig kategori af interventioner, tilbud og/eller tilgange til fængselsindsatte. Alle Med baggrund i forskning i fængselsregi og en viden om begrebet Occupational Deprivation oplever forfatterne uoverensstemmelse mellem virkeligheden og kriminalforsorgens visioner. Selvom meget af den litteratur, der her er forelagt, stammer fra udlandet, mener forfatterne godt at kunne overføre problematikkerne til en dansk kontekst. En dansk undersøgelse har vist, at kriminalforsorgen har vanskeligt ved at omsætte deres principprogram og visioner til praksis. Ligeledes har det vist sig, at de indsatte eftersøger støtte til resocialisering fra personer, der ikke samtidig har kontrol- og sikkerhedsfunktioner (Ravnborg, Wyke & Davidsen, 2008). Der er nu redegjort for, at der er problemer med resocialisering af indsatte i de danske fængsler samt, at de udsættes for Occupational Deprivation, som kan have konsekvenser for helbredet og evnen til at lade sig resocialisere. Ydermere tyder det på, at personalet i de danske fængsler ikke besidder de kompetencer, der forventes for at støtte hensigtsmæssigt op om resocialiseringen. Forfatterne ønsker nu at se nærmere på, hvordan aktiviteters betydning for hverdagslivet kan bidrage til resocialisering og på den måde belyse, hvilke elementer af den ergoterapeutiske indsats, der er af betydning for resocialisering. 3. Problemstilling Hvordan kan ergoterapi bidrage til at fremme resocialiseringsprocessen hos indsatte i fængsler og arresthuse? Alle Side 12 af 136

13 Hold 2006A Forforståelse 3.1. Nøglebegreber Ergoterapi: A health care profession based on the knowledge that purposeful activity can promote health and well-being in all aspects of daily life (WFOT, 2004). The primary goal of occupational therapy is to enable people to participate successfully in the activities of everyday life. Occupational therapists achieve this outcome by enabling people to do things that will enhance their ability to live meaningful lives or by modifying the environment to better support participation (Wilcock, 2006). Resocialiseringsprocessen: Handler om at skabe gunstige muligheder for at de indsatte trods afsoningen, kan bevare eller styrke muligheden for at skabe en tilværelse uden kriminalitet efter løsladelsen (Kriminalforsorgen, 2009a). Dette er en proces, som starter i fængslet og som først slutter, når den løsladte er tilbage i samfundet (egen definition). Indsatte: Frihedsberøvede personer over 18, hvor det ikke åbenlyst er psykisk sygdom der har ledt til kriminalitet (egen definition). Fængsler: En betegnelse for den institution, hvor frihedsberøvelsen finder sted (egen definition). Fængsler kan være både åbne og lukkede, afhængigt af den strenghed, hvormed frihedsberøvelsen håndhæves (Kriminalforsorgen, 2009b). Arresthus: Et mindre, lokalt fængsel (egen definition), der primært huser varetægtsfængslede med en verserende straffesag samt fængslede, der afsoner kortere frihedsstraffe (Kriminalforsorgen, 2009c). 4. Forforståelse Forfatterne startede dette projekt med en forestilling om, at ergoterapi kan have en afgørende betydning ift. resocialiseringsprocessen. De havde en forventning om, at det afgørende for succesfuld resocialisering ville vise sig at være en klientcentreret tilgang og beskæftigelse i form af meningsfuld aktivitet. Forfatterne havde en hypotese om, at Occupational Deprivation er en konsekvens af straffen og at dette forringer muligheden for at resocialiseres. For selvom man har ret og pligt til beskæftigelse (Kriminalforsorgen 2008c) og der tilbydes aktiviteter i fængslerne, er disse ikke nødvendigvis hverken motiverende, meningsfulde, ressource- eller kompetencefremmende. Alle Side 13 af 136

14 Hold 2006A Design og metode 5. Design og metode 5.1. Litteraturgennemgang Da det ikke er nemt at få adgang til de danske fængsler, ville det af praktiske og tidsmæssige årsager være vanskeligt at udarbejde kvalitative og/eller kvantitative undersøgelser. Det kunne muligvis lade sig gøre, men det formodedes at resultaterne der ville findes, ikke ville være tilstrækkelige til at besvare problemstillingen. Eftersom der ikke er ergoterapeuter i de danske fængsler, måtte der alligevel indhentes viden og erfaringer fra andre lande for at besvare problemstillingen bedst mulig. På baggrund af dette valgte forfatterne at lave en litteraturgennemgang. Forfatterne ønskede ikke at undersøge, om der var evidens på området, men derimod, hvilken viden der fandtes. Derfor er udarbejdelse af en litteraturgennemgang valgt med inspiration fra Oversigtsartikler (Dickson, 2003). Ved først at formulere en problemstilling og i fællesskab udarbejde eksklusions- og inklusionskriterier samt søgeord dannede forfatterne grundlag for litteratursøgningen. Denne indbefattede databasesøgning, manuel søgning og søgning i upublicerede studier. Der blev ikke lavet systematisk referencesøgning, men under gennemlæsning af artiklerne stødte forfatterne på andre relevante studier, som derfor også blev taget i betragtning. Forfatterne valgte at opstille skema over søgeord og resultater for at give et overblik over databasesøgningen (bilag 1). Bettina 5.2. Litteratursøgning Ifølge Dickson (2003) er det vigtigt, at inklusionskriterierne afspejler problemstillingen og at disse er fastlagt inden påbegyndelse af litteratursøgningen (Dickson, 2003). I det følgende beskrives inklusions- og eksklusionskriterier samt søgeord Overvejelser om inklusionskriterier Forfatterne startede med at søge bredt i den forstand, at de søgte på tilgængelig litteratur indenfor forskning i og beskrivelser af resocialiseringstiltag i fængsler med det formål at skabe sig et overblik over, hvilke inklusionskriterier de kunne tillade sig at opstille ift. problemstillingen. På baggrund af denne søgning, vidste forfatterne, at der var begrænset ergoterapeutisk litteratur om resocialisering af fængselsindsatte. Derfor blev et inklusionskriterium, at det skulle omhandle ergoterapi eller anden aktivitetsbaseret intervention. Maja Side 14 af 136

15 Hold 2006A Design og metode Artiklerne skulle være fra videnskabelige tidsskrifter og peer-reviewed. Dette ville give en vis sikkerhed, eftersom artiklerne var gennemlæst af eksperter, om end det ikke skulle forstås som en egentlig garanti for deres kvalitet. I forhold til sproglige kompetencer valgte forfatterne, at artiklerne skulle være udgivet på engelsk, dansk, norsk eller svensk. Ydermere skulle artiklerne omhandle fængselsindsatte over 18 år i lukkede eller åbne fængsler samt i arresthuse og deres resocialiseringsproces Inklusionskriterier Der blev opsat følgende inklusionskriterier: Peer-reviewed og fra videnskabelige tidsskrifter Indsatte over 18 år i åbne eller lukkede fængsler eller arresthuse Sprog: Dansk, norsk, svensk eller engelsk Omhandle resocialiseringsprocessen Omhandle ergoterapeutisk intervention eller anden aktivitetsbaseret intervention 5.5. Overvejelser om eksklusionskriterier Forfatterne gjorde sig overvejelser om, hvor bredt de skulle favne i inddragelse af litteratur. En del af den litteratur der blev fundet i den første brede søgning, havde fokus på psykisk syge i fængsler eller på retspsykiatriske afdelinger. Eftersom ergoterapi er en mere integreret del af behandlingen af psykisk syge, end det er af fængselsresocialisering, var meget af det litteratur, der dukkede op med fokus på ergoterapeutisk intervention også forbeholdt behandlingen af retspsykiatriske patienter. Alligevel valgte forfatterne at ekskludere disse undersøgelser fra studiet, da dette ellers kunne fjerne fokus, som oprindeligt var resocialisering af fængselsindsatte. Dette ledte til diskussionen om, hvorvidt bl.a. misbrugere skulle ekskluderes, eftersom der ofte er overlap mellem misbrug og psykisk sygdom (Sundhedsstyrelsen, 1998). Alligevel valgte forfatterne at inkludere undersøgelser omhandlende resocialisering af kriminelle misbrugere, så længe der ikke var fokus på, hvorvidt de undersøgte led af psykisk sygdom eller ej. Dette kom sig af, at alment indsatte med misbrug har en tidsbegrænsning på deres strafafsoning. En psykisk syg derimod vil ofte være dømt til anbringelse og er derfor omfattet af anden lovgivning, som bl.a. påkræver retskendelse før udskrivelse, ligesom den eventuelle ambulante patient om nødvendigt kan genindlægges uden retskendelse (Hemmingsen, Parnas, Gjerris, Kragh-Sørensen & Reisby, 2006). Dette formodedes at give andre forudsætninger for at indgå i et resocialiseringsprogram. I øvrigt har 56 % af Maria Side 15 af 136

16 Hold 2006A Design og metode det samlede klientel indenfor indsatte og tilsynsklienter i Danmark et stof- og/eller alkoholmisbrug (Kriminalforsorgen, 2003), hvilket ville vanskeliggøre at eksludere denne gruppe Eksklusionskriterier: Der blev opsat følgende eksklusionskriterium: Undersøgelser med fokus på dømte psykisk syge 5.7. Søgeord Der blev udelukkende valgt engelske søgeord, da de anvendte databaser (PubMed, Cinahl, Psychinfo og Sociological Abstracts) er engelsksprogede. Sara Følgende søgeord blev udvalgt: prison* OR jail* incarcerat* resocializatio* OR reintegratio* activit* occupational therap* inmate* recidivism prison environment intervention occupatio* participation* behaviour 5.8. Søgestrategier Databasesøgning I starten søgte forfatterne i databaserne Cinahl, PubMed og Psycinfo. Efter psykisk syge blev ekskluderet, fandtes søgeresultaterne fra Psychinfo ikke relevante. Forfatterne holdt sig da til at foretage de mere grundige søgninger i Cinahl og PubMed. Cinahl er en søgebase for sygepleje og relaterede sundhedsdiscipliner, herunder ergoterapi, hvorfor databasen fandtes relevant. PubMed er en stor medicinsk database, som udelukkende Side 16 af 136

17 Hold 2006A Design og metode indeholder peer-reviewed artikler. I Cinahl begrænsedes databasen til kun at søge efter peer-reviewed artikler. Desuden foretog forfatterne til sidst søgning i databasen Sociological Abstracts, da den indeholder international litteratur indenfor sociologi og tilhørende områder indenfor samfunds- og adfærdsvidenskab, hvilket fandtes relevant ift. at inddrage andre interventionsstrategier end ergoterapi Manuel søgning Forfatterne valgte manuel søgning i ergoterapeutiske videnskabelige tidsskrifter, da denne form for søgning er et udmærket supplement til databasesøgning. På denne måde er det muligt at finde artikler i tidsskrifter, som muligvis ikke er registreret i elektroniske databaser (Dickson, 2003). Bettina Forfatterne valgte at søge i seks ergoterapeutiske tidsskrifter: American Journal of Occupational Therapy (AJOT), årgang Australian Occupational Therapy Journal (AOTJ), årgang British Journal of Occupational Therapy (BJOT), årgang Canadian Journal of Occupational Therapy (CJOT), årgang Scandinavian Journal of Occupational Therapy (SJOT), årgang Journal of Occupational Science (JOS), årgang Ovenstående tidsskrifter blev valgt, da de alle er ergoterapeutiske tidsskrifter. Alle tilgængelige årgange på skolens bibliotek blev gennemsøgt og mulige artikler blev vurderet ud fra inklusionskriterierne Søgning af upublicerede studier og kontakt til forskere Upubliceret materiale er vigtigt, da hensigten med en litteraturgennemgang er at lave en så omfattende litteratursøgning som muligt og dermed mindske bias (Dickson, 2003). Forfatterne foretog søgning på internetsøgebasen Google. Side 17 af 136

18 Hold 2006A Design og metode 5.9. Resultater af søgning Resultat af databasesøgning Nedenstående skema viser de artikler, der blev fundet ved databasesøgning (bilag 2). Maja Læste Artikler Cinahl: 2, 3, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 16, 18, 19, 21, 22, 23, 25, 26, 27 PubMed: 1, 5, 7, 15, 17, 18, 20, 24, 25 Sociological Abstracts: 4, Resultat af manuel søgning Resultater af manuel søgning: Ved søgning i AJOT: Tre læste resumeer, en læst artikel (18). Ved søgning i AOTJ: Ingen læste resumeer. Ved søgning i BJOT: Tre læste resumeer, ingen læste artikler. Ved søgning i SJOT: Fire læste resumeer, ingen læste artikler. Ved søgning i JOS: Et læst resume, ingen læste artikler Resultater af upublicerede studier Der blev ikke fundet noget relevant materiale Udvælgelse af studier Der blev i alt fundet 28 studier. Ni studier blev identificeret via PubMed, 19 via Cinahl, hvoraf to var gengangere. To studier blev fundet via Sociological Abstracts og ét blev identificeret via manuel søgning, som dog også var en genganger. Alle 28 studier blev læst af forfatterne for at vurdere, hvilke der kunne bruges videre i forløbet. For at overskueliggøre artiklernes relevans, udarbejdede forfatterne et skema over inklusionskriterier, hvor hver artikel blev gennemgået og vurderet (bilag 3). Herudfra udvalgtes de fem studier, der på daværende tidspunkt fandtes mest relevante til at belyse problemstillingen. To af studierne beskriver udførligt en ergoterapeutisk intervention, hvilket giver forfatterne mulighed for at få indsigt i, hvorledes man kan intervenere ift. resocialiseringsprocessen i fængsler. De tre resterende studier omhandler ikke ergoterapeutisk intervention, men derimod anden aktivitetsbaseret intervention. Side 18 af 136

19 Hold 2006A Resuméer Udvalgte artikler Fremover vil litteraturgennemgangens fem artikler henvises til som studie 1, 2, 3, 4 og 5 (bilag nr. hhv. 4, 5, 6, 7 & 8). Maja Studie 1 (4) Duwe, G. & Kerschner, D. (2008). Removing a Nail From the Boot Camp Coffin An Outcome Evaluation of Minnesota s Challenge Incarceration Program. Crime & Delinquency, October 2008, (vol. 54, nr. 4), Studie 2 (5) Egg. R., Pearson, F.S., Cleland, C.M. & Upton, D.S. (2000). Evaluation of Correctional Treatment Programs in Germany: A review and Meta-Analysis. Substance Use and Misuse, January 2000, (35, (12-14)), Studie 3 (6) Eggers, M., Munuz, J.P., Sciulli, J., Crist, P.A.H. (2006). The Community reintegration Project: Occupational Therapy at Work in a County Jail. Occupational Therapy in Health Care, (vol. 20, nr. 1), Studie 4 (22) Tayer, S. G. (2004). Description of a Substance Abuse relapse Prevention Programme conducted by Occupational Therapy and Psychology graduate Students in a United States Women s Prison. British Journal of Occupational Therapy, April 2004, (vol. 67, nr. 4), Studie 5 (28) Zhang, S.X., Roberts, R.E.L. & Callanan, V.J. (2006). Prevention Parolees From Returning to Prison Through Community-Based Reintegration. Crime & Delinquency, October 2006, (vol. 52, nr. 4), Resuméer Forfatterne vil i det følgende lave et resumé af hvert af de 5 udvalgte studier, og gennemgå studierne ud fra McMasters retningslinier til brug for kritisk litteraturgennemgang af kvantitative undersøgelser (Law et al., 1998a). Denne fremgangsmåde er valgt til trods for, at studie 3 og 4 er beskrivende artikler, da forfatterne ønsker at skabe en ensartet gennemgang af studierne. Side 19 af 136 Maria

20 Hold 2006A Resuméer Forfatterne har valgt at lave en skematisk gennemgang af studierne med henblik på at skabe overblik for læseren. Skemaet skal ses i sammenhæng med McMasters Critical Review Form (Law et al., 1998b) og er oversat af forfatterne fra engelsk til dansk (bilag 9) Studie 1 Formålet med dette studie er at evaluere, hvorvidt bootcampen Minnesota s Challenge Incarceration Program (CIP), har indflydelse på sænkning af recidiv og/eller økonomiske besparelser. Programmet består af en tre-fases intervention. Den første fase er en seks måneders bootcamp-fase, bestående af et dagligt 16-timers skema, hvor der er indlagt hård fysisk træning og manuelt arbejde. Der lægges ligeledes vægt på misbrugsbehandling, kognitiv/adfærdsterapi, uddannelsesprogrammer og planlægning af overgangen til samfundet. Herefter begynder den første af de to efter-løsladelsesfaser, begge på seks måneder, som inkluderer bl.a. stof- og alkoholtests og fuldtidsjob, som alle gradvist bliver mindre superviseret. Baggrundslitteraturen for studiet formår at beskrive historien bag og udviklingen af interventionsprogrammet, samt inddrage relevante statistikker og tidligere undersøgelser. Studiet har ikke et egentligt design, da det er en evaluering af en intervention. Alle kriminelle som deltog i CIP fra oktober 1992 til juni 2002 er medtaget i undersøgelsen, i alt Deltagerne er karakteriseret som ikke-voldelige, dømt for narkotika- eller berigelseskriminalitet og er hovedsageligt mænd. De benævnes som løsladte efter at have gennemført første fase af programmet. Studiet er længevarende med en opfølgningsperiode på gennemsnitlig 7,2 år. Kontrolgruppen i undersøgelsen er nøje udvalgt for at øge sammenligneligheden i grupperne. Forskerne opstiller endvidere kontrolvariabler for at inddrage andre teoretiske årsager til, at programmet viser effekt, ligesom der tages højde for typen af recidiv og hvor lang tid der går inden tilbagefaldet sker. Undersøgelsen viser, til trods for at recidivet var stort set ens i begge grupper, at kontrolgruppens årsag til recidiv oftere var i form af en ny forbrydelse, hvorimod CIPdeltagernes tilbagefald til fængslet skyldtes tekniske overtrædelser. Programmet gav en besparelse på $6,2 mil. over en 10-årig periode. Forskerne anbefaler fremtidig forskning på området, hvor man fortsat bør være opmærksom på, hvordan recidiv måles. Forfatterne tager forbehold for resultaterne, pga. risiko for confounding, eftersom deltagerne ikke er vilkårligt udvalgt. Herudover har dataindsamlingen sine begrænsninger Sara Side 20 af 136

21 Hold 2006A Resuméer i, at opgørelserne for recidiver kun er indhentet i Minnesota. Kriminelle som efter løsladelse begik ny kriminalitet i andre stater, er derfor ikke indregnet. Desuden er evalueringen kun foretaget på én bootcamp, hvorfor en generalisering af effekten af bootcamps begrænses Studie 2 Formålet med dette studie er at gennemgå et review og metaanalyser, der evaluerer correctional based treatment programs indflydelse på nedsættelse af recidiv. Studierne bliver kategoriseret som følgende; fem programmer om uddannelse, fire om rådgivning for spritbilister og otte socialterapeutiske programmer. Da programmerne angående hhv. socialterapeutisk behandling og uddannelse er mest relevant for problemstillingen, vil forfatterne fokusere på dette i det følgende. De socialterapeutiske programmer lægger mere vægt på psykoedukation frem for medicinsk behandling og har en klientcentreret tilgang til behandling, både individuelt og i grupper. Programmerne inkluderer problemløsningsgrupper, omhandlende emner såsom misbrug, nære relationer, arbejde og økonomi. Der er ligeledes social færdighedstræning, uddannelsesprogrammer og jobtræning. En vigtig del af behandlingen er yderligere, at de indsatte er tilknyttet en bofællesskabsgruppe, hvor man holdes ansvarlig for daglige gøremål. Overgangen til friheden foregår gradvis, men er ikke uddybet nærmere. I uddannelsesprogrammerne tilbydes man uddannelse og jobtræning både i og udenfor fængslet. Studiedesignet er hensigtsmæssigt ift. formålet, da det er en statistisk analyse af samlede resultater fra uafhængige forskningsstudier med samme forskningshypotese. Antallet af deltagere varierer, da det er en gennemgang af flere forskellige studier. Deltagerne i uddannelsesprogrammerne er både unge og voksne, men er ikke detaljeret beskrevet. Deltagerne i de socialterapeutiske programmer er af forskellig alder, dog alle med stor risiko for tilbagefald og er her karakteriseret som specielt voldelige eller sexforbrydere med alvorlige psykologiske og sociale deficits. Kontrolgrupperne varierer i kvalitet, men dette er der taget højde for i den samlede resultatopgørelse, som bygger på grundigt beskrevne analysemetoder. Uddannelsesprogrammerne påviste ingen effekt på reduktionen af recidiv, hvorimod de socialterapeutiske programmer viste signifikant effekt. Konklusionen støtter op om de opnåede resultater og giver anbefalinger til yderligere forskning. Forskerne opfordrer endvidere til, at interventionsformen skal tilpasses yderligere til typen af forbrydelserne, da de socialterapeutiske fængsler fremover skal kunne give tvungne behandlinger til sexforbrydere. Bettina Side 21 af 136

22 Hold 2006A Resuméer Forfatterne tager forbehold for resultaterne, da undersøgelsen kun inkluderer studier fra ét land, hvilket vanskeliggør muligheden for at drage generelle konklusioner. Desuden er studiedesignet ikke tilkendegivet ved de enkelte studier, hvilket gør det vanskeligt at kvalitetsvurdere dem Studie 3 Formålet med studiet er at beskrive The Community Reintegration Project (CRP), som er et resocialiseringsprogram for indsatte i et arresthus i Pittsburgh, USA. Programmets mål er at øge muligheden for vellykket resocialisering og derved at mindske recidiv. CRP bygger på et ergoterapeutisk koncept, udarbejdet af ergoterapiundervisere på Duquense University i samarbejde med instanser i samfundet og et arresthus. Konceptet er en videreudvikling af Allegheny County Jail Project (ACJ), som udelukkende har fokus på det at få job. CRP består af tre faser, hvorigennem der arbejdes indenfor fire livsdomæner; Wellness, Family/Support Structure, Skills for Living og Education and Employment. I optagelsesfasen bliver de indsatte interviewet af en resocialiseringsspecialist, eksempelvis en ergoterapeut, som vurderer, hvorvidt de er egnet til deltagelse i programmet. I før-løsladelsesfasen udfyldes Occupational Self Assessment (OSA) med det formål at lave en passende og individuel resocialiseringsplan ud fra den indsattes værdier og behov. Der etableres også et community-based team, som består af enkeltindivider, udvalgt af den indsatte og resocialiseringsspecialisten med det formål at støtte og fastholde den indsatte i at opnå de opstillede mål. Igennem aktivitet søger man at udvikle den indsattes færdigheder iht. at kunne begå sig i samfundet. Yderligere er der diskussionsgrupper med fokus på bl.a. misbrug, selvværd og recovery. I efterløsladelsesfasen har den løsladte fortsat løbende kontakt til sit team. Resocialiseringsspecialisten har her til opgave at overvåge og støtte den løsladte i at opnå målene, bl.a. igennem månedlige opfølgninger. Der gennemgås relevant litteratur som bl.a. argumenterer for, hvordan ergoterapi kan indgå i resocialiseringen af indsatte. Der beskrives ikke et egentligt studiedesign, da der lægges mere vægt på at beskrive programmets indhold. Da studiet blev udarbejdet var 83 mænd blevet optaget i projektet, typisk med straffe på et til to år og dømt for mindre forbrydelser. Programmet er ikke gennemført på det skrevne tidspunkt og er derfor ikke egnet til at udlede fyldestgørende resultater fra. Foreløbige resultater tyder dog på, at dette program har en positiv effekt på reducering af recidiv og at det hjælper de løsladte til at erhverve sig - og fastholde - en arbejdsrolle. Maja Side 22 af 136

23 Hold 2006A Resuméer Konklusionen lyder på, at ergoterapeuternes holistiske menneskesyn er medvirkende til, at de indsatte videreudvikler færdigheder, så de kan bevare produktive, meningsfulde og sociale roller i samfundet. Der kommes ikke med anbefalinger til yderligere forskning. Forfatterne tager forbehold for, at resultatet kan påvirkes i en positiv retning, da deltagerne melder sig frivilligt. Desuden er der kun få deltagere og en kort opfølgningsperiode, hvilket giver et uklart resultat Studie 4 Formålet med studiet er at beskrive et behandlingsprogram for misbrugere i et amerikansk fængsel, varetaget af hhv. psykolog- og ergoterapeutstuderende i samråd med vejledere fra de respektive uddannelsesinstitutioner. De to professioner supplerer hinanden med viden, observationer og ideer og deres psykologiske teoretiske referencerammer The Transtheoretical Model of Change, Substance Abuse Relapse Prevention Model samt motiverende samtaler, har alle implicit afsæt i klientcentrering og motivation. I interventionen benytter de ergoterapeutstuderende MOHO til at undervise deltagerne i vane- og viljesystemernes betydning for adfærdsændring, samt i identificeringen af værdier og interesser. Aktiviteter bliver også benyttet af den ergoterapeutstuderende for på den måde at give deltagerne mulighed for at udforske i praksis, hvilke ressourcer og kompetencer de har. Det gennemgås også sammen med deltagerne, hvilke komponenter i omgivelserne, der kan udløse tilbagefald til misbrug, samt hvordan de fremover kan tilrettelægge deres dag, så der kommer mere ligevægt mellem arbejde, fritid og egen-omsorg. Der gennemgås litteratur som giver et indblik i emnets relevans, samt statistikker fra retsinstanser fra både ind- og udland. Der er ikke et egentligt studiedesign, da der lægges mere vægt på at beskrive programmets indhold. Det er ikke oplyst, hvor mange der har deltaget i programmet ej heller detaljer om deltagerne. Deltagerne blev udvalgt af fængselsadministrationen baseret på typen af lovovertrædelse, den resterende tid tilbage i fængslet og god opførsel. Der foreligger ikke nogen resultater udover positiv mundtlig tilbagemelding fra deltagerne, som i øvrigt ligger til grund for konklusionen om, at tværfaglighed er hensigtsmæssigt for at støtte op om et misbrugsprogram. Forskerne håber, at artiklen kan inspirere til fremtidige programmer af lignende karakterer, men der kommes ikke med anbefalinger til yderligere forskning. Forfatterne er opmærksomme på, at der ikke er påvist nogen effekt af programmet. Maria Side 23 af 136

24 Hold 2006A Resuméer 6.5. Studie 5 Formålet med studiet er at evaluere reintegrationsprogrammet Preventing Parolee Crime Program (PPCP) i Californien, USA. PPCP har fokus på sænkning af recidiv, herunder programmets betydning herfor samt betydningen af de prøveløsladtes deltagelsesniveau. Programmet består af seks netværk af serviceudbydere, som hver arbejder med områder der er relevante for resocialiseringsprocessen; job, misbrugsbehandling, undervisning i matematik- og skrivefærdigheder samt boligforhold. Indenfor området job tilbydes der to typer af programmer. Det ene program, Jobs Plus (JP), er frivilligt og tilbyder workshops, hvor deltagerne vejledes i jobsøgning og i, hvordan man begår sig til jobsamtaler. Det andet program, The Offenders Employment Continuum (OEC), er obligatorisk og består ligeledes af workshops, her med fokus på at forbedre den prøveløsladtes interesse og talent for at kunne bevare et arbejde. Dette blev gjort ved at identificere og fjerne de barrierer den prøveløsladte oplevede i forbindelse hermed. Inden for området misbrugsbehandling tilbydes der også to typer af programmer. Det ene Substance Abuse Treatment and Recovery (STAR) strækker sig over fire uger og indeholder social færdighedstræning samt undervisning i at erkende, forstå og forebygge misbrugsproblemer. Det andet Parolee Services Network (PSN) tilbyder fire forskellige behandlinger: En kortvarig detox behandling, en længerevarende misbrugsbehandling enten på en institution eller i et bofællesskab, samt ambulant behandling. Inden for området matematik- og skrivefærdigheder tilbydes der undervisning via et computerprogram, Computerized Literacy Learning Program (CLLC). Her er det op til deltagerne selv, hvor meget de vil benytte programmet. Inden for området boligforhold tilbyder Residential Multi-Service Centers (RMSC s) bosteder med et terapeutisk miljø, som kan støtte hjemløse prøveløsladtes overgang fra fængsels- til samfundsliv. Herunder tilbydes der hjælp til at komme i arbejde, undervisning i skrivefærdigheder og matematik, psykoedukation i forbindelse med misbrug samt social færdighedstræning. Litteraturen der danner baggrund for studiet er relevant, omhandlende andre resocialiseringsprogrammer og statistiske rapporter ang. recidiv. Der er ikke et egentlig studiedesign, da dette mere er en evaluering af et interventionsprogram. Deltagerne er alle prøveløsladt mellem juli 2000 og juni 2002 og deltog i mindst ét af programmerne. De måtte ikke være betegnede som second strikers eller som del af en undergruppe, såsom sexforbrydere. Metoderne benyttet til at nå frem til resultaterne er grundigt beskrevet i teksten. Interventionen i PPCP er præget af tidligere forskning som har identificeret, hvilke karakteristika et succesfuldt resocialiseringsprogram indeholder. Ifølge forskerne er det vigtigste at imødekomme den kriminelles behov. Sara Side 24 af 136

25 Hold 2006A Analyse og resultater Resultaterne viser, at alle som deltog i PPCP uanset varighed og type af program, havde en recidivrate på otte procentpoint under kontrolgruppen. Dem som havde nået mere end ét behandlingsmål samt deltaget i flere af programmerne, havde endnu lavere recidiv. Jo længere de prøveløsladte deltog i et program, desto bedre var chancen for at holde sig ude af kriminalitet. Forfatterne gør i denne forbindelse opmærksom på, at de opsatte behandlingsmål generelt er defineret af udbyderne af programmerne og ikke af de prøveløsladte selv. Diskussionen munder ud i anbefalinger for fremtidig forskning, herunder behovet for randomiserede undersøgelser. Forfatterne tager forbehold for resultaterne, da en 12- måneders follow-up periode er meget kort. Yderligere er formidlingen af studiet svært at gennemskue og det kan derfor miste sin troværdighed. Analysemetoden bærer præg af mange underinddelinger, hvilket kan give større sandsynlighed for, at programmet kan vise en effekt. Sara 7. Analyse og resultater Efter gennemgang af artiklerne har forfatterne fundet nogle gennemgående karaktertræk af interventionerne, som de har valgt at udarbejde analysen ud fra. Disse er: Klientcentrering Typer af interventioner Udslusning/Opfølgning Bettina Der er mange usikkerheder, men fordelen er, at studierne er meget beskrivende mht. deres interventioner. De af studierne der har mange resultater, laver færre beskrivelser af selve interventionerne, hvorimod de beskrivende studier ikke fremlægger resultater i samme udstrækning Klientcentrering Et gennemgående karaktertræk i studierne er behovet for den individuelle tilrettelæggelse, hvori klientcentrering er en central del. Studie 3 og 4 bygger begge på en ergoterapeutisk tilgang, hvor klientcentrering er i fokus. Der foreligger ingen resultater, eftersom det er beskrivende artikler. Fællesnævneren er dog en holistisk tilgang til den indsatte, hvor klienten sættes i centrum og der skabes gensidig tillid. Selvom studie 4 egentlig er et misbrugsprogram kan interventionen i kraft af sin klientcentrerede tilgang variere alt efter de indsattes behov. Desuden lyder Side 25 af 136