Videnregnskaber den nye guideline

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videnregnskaber den nye guideline"

Transkript

1 Videnregnskaber den nye guideline

2 Videnregnskaber den nye guideline Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: Damark.dk s - Netboghandel IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Tlf.: Fax: E-post: Netsted: Publikationen kan også hentes på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings hjemmeside: ISBN (Internet): Publikationen er udgivet af: Ministeriet for videnskab,teknologi og Udvikling Bredgade København K Telefon: Fax: E-post: Tilrettelægning: Design Factory Aps. Tryk: Saloprint a/s Oplag: ISBN:

3 Videnregnskaber den nye guideline Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 1

4 Denne nye guideline for videnregnskaber er en revideret udgave af en tilsvarende guideline fra Den er resultatet af et omfattende samarbejde mellem forskere, virksomheder, brancheorganisationer, konsulenter og embedsmænd - koordineret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. I projektets 2. fase fra 2001 har brancheorganisationer mv. sammen med ca. 100 forskellige virksomheder og offentlige organisationer testet den oprindelige guideline. En forskerstab ledet af professor Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i København, har samlet og bearbejdet deres mange praktiske erfaringer. Erfaringerne viser, at den første guidelines koncept for videnregnskaber fungerer godt. Den nye guideline benytter derfor samme grundstruktur, men er udvidet med nye elementer og er på især to områder forbedret betydeligt. For det første bygger den på et langt større erfaringsgrundlag, og det gør de enkelte anvisninger og anbefalinger langt mere konkrete, præcise og bedre underbyggede. For det andet er den nu skrevet, så den bedre tager højde for en række af de særlige forhold, der gælder for nogle virksomheder og organisationer. Guidelinen er udarbejdet af: Jan Mouritsen, professor, Handelshøjskolen i København Per Nikolaj Bukh, BDO-professor, Handelshøjskolen i Århus Kirsten Flagstad, forskningsassistent, Handelshøjskolen i København Stefan Thorbjørnsen, forskningskoordinator, Handelshøjskolen i København Mette Rosenkrands Johansen, forskningsassistent, Handelshøjskolen i Århus Sita Kotnis, studentermedhjælp, Handelshøjskolen i København Heine Thorsgaard Larsen, chefkonsulent, Ementor Christian Nielsen, forskningsassistent, Handelshøjskolen i Århus Isa Kjærgaard, forskningsassistent, Handelshøjskolen i Århus Lotte Krag, forskningsassistent, Handelshøjskolen i Århus Gustav Jeppesen, partner, Deloitte og Touche Jens Haisler, fuldmægtig, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Benedikte Stakemann, fuldmægtig, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2

5 Forord Vi har i Danmark brug for at sikre og udbygge vores velstand og velfærd. Derfor skal vi styrke danske virksomheders konkurrencekraft og udnytte ressourcerne mere effektivt i den offentlige sektor. Det kræver især, at vi bliver endnu bedre til at udvikle og udnytte den viden, som skaber værdierne i fremtidens samfund. Vores evne til at lede og administrere videnressourcer bliver kort sagt afgørende for, om vi kan frigøre de betydelige potentialer, der ligger både i private virksomheder og i de offentlige organisationer. Denne nye guideline for videnregnskaber er et vigtigt redskab i den bestræbelse. Den kan støtte virksomheder og organisationer i at opbygge, udvikle, dele og forankre den viden, der gør netop deres produkter og serviceydelser mere værd for brugerne. Guidelinen er med andre ord en oplagt mulighed for at arbejde mere systematisk og helhedsorienteret med de mange initiativer inden for videnledelse, som mange virksomheder allerede har taget hul på. Og den giver et godt grundlag for at formidle virksomhedens videnledelse til nuværende og potentielle medarbejdere, kunder, investorer m.fl. Den nye guideline bygger på et særdeles solidt grundlag. Siden den første guideline for videnregnskaber blev udgivet i november 2000, har cirka 100 meget forskellige virksomheder brugt den til at udarbejde hver deres videnregnskaber. Guidelinens principper har således bevist deres anvendelighed i både små og store organisationer og på tværs af brancher og sektorer. En forskerstab ledet af professor Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i København, har fulgt, samlet og bearbejdet virksomhedernes erfaringer. Hertil kommer en lang række brancheorganisationer mv., der har været engagerede i at følge og koordinere arbejdet. Det er dette unikke samarbejde mellem forskere, virksomheder, brancheorganisationer, konsulenter og embedsmænd, der har bragt Danmark i front internationalt inden for videnregnskaber. Det danske arbejde følges således med stor interesse ikke mindst i EU og OECD. Det er mit håb, at guidelinen kan hjælpe danske virksomheder til at blive internationalt førende, når det gælder strategisk udnyttelse af viden. Det vil være et vigtigt bidrag til den konkurrenceevne, vi alle sammen skal leve af. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der har lagt både ressourcer og stort engagement i projektet. Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling Helge Sander 3

6 Bidragsydere til den nye guideline Virksomheder, organisationer, m.v. Albertslund Apotek Amtssparekassen Fyn Arkitektgruppen Aarhus K/S Aktivitetshuset Idavang Bon A Parte Postshop A/S Bülow Management A/S Byggeplandata A/S Carl Bro Gruppen Danmarks Journalisthøjskole DIEU DTM Management Consultants EFFECTIV Reklame Aps Ementor Denmark A/S Energi Fyn Ericsson Telebit A/S Eterra A/S Forsikringshøjskolen Rungstedgaard A/S Forsvarets Bygningstjeneste Forsyningsvirksomhederne Aalborg Frederiksberg Forsyning H.C. Hovmand A/S Herning Handelsskole Hofman-Bang Zacco A/S Hvalsø Apotek KMD Københavns Havn A/S Lindh Stabell Horten A/S Lægemiddelstyrelsen Maxon Telecom A/S Mellemfolkeligt Samvirke Nellemann Konsulenterne NORD DATA A/S Roskilde Kommune Forsyning Rønne Kommune, Teknik og Miljø Sundhedsvæsnets Patientklagenævn Søfartsstyrelsen Tele & Data TIC Danmark Told- og Skattestyrelsen Told & Skatteregion Odense Finansministeriet Finansrådet Foreningen af Statsautoriserede Revisorer GN StoreNord Københavns Fondsbørs Ledernes Hovedorganisation LO Registrerede Revisorer FRR Koordinatorer BDO ScanRevision Center for Ledelse Dansk Energi Dansk Handel & Service Dansk Industri Dansk Transport og Logistik Det Danske Handelskammer International Transport Denmark Teknologisk Institut Økonomistyrelsen Følgegruppen for projektet om videnregnskaber BankInvest Coloplast A/S COWI Rådgivende Ingeniører A/S Dansk Metal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 4

7 Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 7 Del 1: Videnregnskabets elementer 10 Kapitel 1. Regnskab, viden og videnressourcer 11 Kapitel 2. De fire elementer i videnregnskabet 12 Kapitel 3. Videnregnskab for Maxon Telecom A/S 14 Kapitel 4. Videnregnskab for Told- og Skatteregion Odense 16 Del 2: Sådan laver man et videnregnskab 18 Kapitel 1. Arbejdet med videnregnskabets fire elementer 19 Kapitel 2. Indsatser 23 Kapitel 3. Ledelsesudfordringer 30 Kapitel 4. Videnfortælling 35 Kapitel 5. Indikatorer 41 Del 3: Det eksterne videnregnskab 44 Kapitel 1. Hvilket eksternt videnregnskab? 45 Kapitel 2. Det eksterne videnregnskabs indhold 48 Del 4: Arbejdsprocessen 58 Kapitel 1. Organisering af projekt videnregnskab 59 Appendiks 1. Beslægtede ledelsesmodeller 64 Appendiks 2. Beslægtede regnskabstyper 65 Appendiks 3. En branchespecifik guideline? 67 Appendiks 4. Oversigt over ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer 68 Stikordsregister 73 5

8 6

9 Indledning Et videnregnskab er en del af virksomhedens videnledelse. Det identificerer virksomhedens strategi for videnledelse, dvs. dens mål, indsatser og resultater mht. at sammensætte, anvende og udvikle sine videnressourcer. Og det kommunikerer denne strategi til virksomheden og dens omverden. I hele denne guideline anvendes virksomhed som en helt generel betegnelse for et privat firma, en offentlig institution, en del af en koncern eller anden organisatorisk enhed, for hvilken videnregnskabet udarbejdes. Videnregnskabet er dermed både et ledelsesværktøj, der er med til at skabe virksomhedens værdi, og et kommunikationsværktøj, der fortæller medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og investorer om, hvordan virksomheden skaber værdi for dem. Videnregnskabets interne formål Videnregnskabet er en del af virksomhedens strategi for videnledelse. Hvis virksomheden ikke har nogen videnledelse, kan arbejdet med videnregnskabet udvikle den. Og hvis der allerede findes visse former for videnledelse i virksomheden, kan arbejdet med videnregnskabet være med til at sætte dem i system, supplere dem med andre relevante tiltag og dermed udvikle en egentlig strategi for videnledelse. Virksomheder, der har erfaring med videnregnskaber, vurderer således, at deres ledelsesmæssige hovedformål har været at få styr på virksomhedens strategi for videnledelse. De har ønsket en sammenhængende opdatering af deres viden og en systematisk måde at lede og dele viden på, som understøtter virksomhedens generelle strategi. Se figur 1. Ligesom ethvert andet regnskab holder videnregnskabet øje med indsatser og resultater og forklarer, om virksomheden udvikler sine ressourcer i den rigtige retning. I dette tilfælde: Om den bliver bedre til at opbygge og styre sine videnressourcer. Figur 1: Andel af virksomheder med følgende interne formål med videnregnskabet Understøtte strategi Sikre videnopdatering Sikre systematisk videndeling Implementere systematisk videnledelse Identificere styringsindikatorer Kompetencestyring/-registrering Skabe innovation % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, der har arbejdet med videnregnskaber 7

10 Videnregnskabets eksterne formål Videnregnskabet kan desuden bruges til at kommunikere videnledelsens mål, indsats og resultater til en række forskellige målgrupper: Over for virksomheden tegner det et billede af identiteten, af hvem vi er, samt af udviklingsstrategien. Over for potentielle medarbejdere giver det et indtryk af, hvordan det er at være ansat, herunder hvordan ens egne ressourcer vil blive brugt og udviklet. Over for kunder giver det et signal om, hvordan det er at være kunde også i fremtiden. Over for samarbejdspartnere illustrerer det, hvordan det er at samarbejde med virksomheden. Over for investorer dokumenterer det virksomhedens evne til at klare sig i konkurrencen fremover. Over for borgerne forklarer det, hvad der gøres for at sikre den bedst mulige service til brugerne af fx offentlige serviceydelser. Over for det politiske system giver det et indblik i, hvordan virksomheden drives, så politikerne bedre kan vurdere dens kompetencer og kvalitet. Dermed bliver virksomheden mere synlig og måske også mere interessant for disse målgrupper. Det eksterne videnregnskab kan med andre ord gøre det lettere at få virksomhedens interessenter i tale og fx tiltrække nye medarbejdere, kunder eller muligvis endda investorer. Størstedelen af de virksomheder, som har udgivet videnregnskaber, nævner det således som et af regnskabets formål at kommunikere virksomhedens usynlige aktiver for at kunne tiltrække flere medarbejdere og kunder. Disse virksomheder vil typisk gerne vise, at de er innovative og fleksible, og at viden og menneskelige ressourcer er vigtige aktiver. Se figur 2. Figur 2: Andel af virksomheder med følgende eksterne formål med videnregnskabet Vise menneskelige ressourcer er vigtigste aktiv Vise organisationen er innovativ Tiltrække medarbejdere Vise viden som vigtigste aktiv Vise organisationen er fleksibel Skabe forståelse for virksomhedens produkter/ydelser Supplere det finansielle regnskab Positionere sig ift. konkurrenter Tiltrække og fastholde kunder % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, der har arbejdet med videnregnskaber 8

11 Guidelinen består af følgende fire dele: Del 1 beskriver kort et videnregnskabs elementer og giver to eksempler på, hvordan det kan se ud. Denne del fokuserer på videnregnskabet som et redskab til videnledelse, og den kan læses som en kortfattet indføring i, hvordan man laver et videnregnskab. Del 2 beskriver i detaljer, hvordan man laver et videnregnskab. Det sker ved at gennemgå faserne i arbejdet med at identificere, opbygge, udvikle og forankre virksomhedens videnressourcer. Del 3 giver en række anvisninger på, hvordan videnregnskabet kan kommunikeres altså hvordan man skriver et eksternt videnregnskab. Det er nemlig ofte en stor udfordring at knytte de mange tråde fra analysen sammen til en let tilgængelig publikation. Del 4 giver nogle forslag til, hvordan man kan organisere arbejdet med videnregnskaber i praksis. Desuden beskriver fire appendiks forskelle og ligheder mellem videnregnskab og andre ledelsesmodeller og regnskabstyper; de forklarer problemerne med en brancheguideline; og de viser detaljeret en række sammenhænge mellem centrale dele af videnregnskabsanalysen. 9

12 Del 1: Videnregnskabets elementer Denne del af guidelinen forklarer kort videnregnskabets elementer. Der er fire typer af videnressourcer: medarbejdere, kunder, processer og teknologi. For at få dem bragt i spil, skal arbejdet med at lave et videnregnskab munde ud i 1) en videnfortælling, 2) et sæt ledelsesudfordringer, 3) en række indsatser og 4) nogle dertil hørende indikatorer. Disse fire elementer udgør tilsammen videnregnskabet. Kapitel 1 forklarer, hvordan viden og regnskab hører sammen. Kapitel 2 giver en oversigt over elementerne i et videnregnskab. Kapitel 3 og 4 viser to eksempler på, hvordan videnregnskabets elementer kan hænge sammen. Eksemplerne er fra henholdsvis Maxon Telecom A/S og Told- og Skatteregion Odense. 10 Del 1: Videnregnskabets elementer

13 Kapitel 1: Regnskab, viden og videnressourcer Et videnregnskab holder regnskab med viden. Hvorfor regnskab? Hvorfor viden? Et regnskab forbindes ofte med det finansielle regnskab, som består af oplysninger om virksomhedens overskud, aktiver og passiver. Men regnskab betyder egentlig blot, at man forklarer et hændelsesforløb og viser, om virksomheden er på rette vej. Sådan er det med et finansielt regnskab, og sådan er det også med et videnregnskab. Et regnskab sætter tal på indsatser og resultater og beskriver i ord sammenhængene mellem dem. Dét gælder både det finansielle regnskab og videnregnskabet. Videnregnskabet holder således regnskab med udviklingen i og resultaterne af den særlige del af virksomhedens ressourcer, der handler om viden. Hvad er så viden? Intuitivt handler viden om information, indsigt og tænkning og lignende. Det kan fx være personlig indsigt eller viden, der ligger i bøger eller IT-systemer. Når man så tilføjer ledelse videnledelse bliver betydningen det formål, man kan have med viden. Det vil typisk være at bruge viden til at forbedre virksomhedens interne processer og dens ydelser og dermed gøre den stærkere og bedre til at skabe vækst og kvalitet. Medarbejdere omfatter bl.a. medarbejdernes faglige og personlige kompetencer, erfaring, kombinationen af forskellige medarbejdertyper og uddannelser, medarbejdernes motivation, engagement, forandringsparathed mv. Kunder omfatter bl.a. sammensætning af kundetyper, relationer til kunder og brugere, deres tilfredshed og loyalitet, deres omtale af virksomheden, indsigt i brugeres og kunders behov samt graden af samarbejde med kunder og brugere i produkt- og procesudvikling mv. Processer omhandler det videnindhold, som er i virksomhedens stabile procedurer og rutiner. Det kan fx dreje sig om virksomhedens udviklingsprocesser, kvalitetsprocesser, styrings- og ledelsesprocesser samt mekanismer til at håndtere information. Teknologi handler om den teknologiske understøttelse af de tre andre videnressourcer. Her er der typisk fokus på virksomhedens IT-systemer (software og hardware) i form af fx intranet, IT-intensitet, IT-kompetencer samt IT-anvendelse. Det er disse fire typer af videnressourcer og sammenhængene imellem dem, som virksomhedens videnledelse drejer sig om. Viden er imidlertid uhåndgribelig, og dét er en stor udfordring, når man skal holde regnskab med den. Man kan ikke se viden direkte, og derfor kan den ikke i sig selv umiddelbart beskrives, ændres, udvikles eller evalueres. For at gøre det, skal man først oversætte den til videnressourcer dvs. noget, man kan pege på og sige, dér er viden. Videnressourcer kan beskrives, de kan udvikles, vurderes og sættes sammen på nye måder. De kan kort sagt ledes, og man kan beskrive dem i et videnregnskab. Denne guideline benytter de fire mest almindelige hovedgrupper eller typer af videnressourcer: medarbejdere, kunder, processer og teknologi. Del 1: Videnregnskabets elementer 11

14 Kapitel 2: De fire elementer i videnregnskabet Videnregnskabet består af fire elementer, som sammen er udtryk for virksomhedens videnledelse. Elementerne knytter brugerne af virksomhedens ydelse sammen med virksomhedens behov for videnressourcer. De inkluderer både en kortlægning af behovet for videnledelse, et sæt indsatser, som kan forbedre virksomhedens videnledelse, og et sæt indikatorer til at præcisere, måle og følge op på indsatsen. 1. Det første element er en videnfortælling, som udtrykker virksomhedens ambition om at forbedre den værdi, en bruger opnår fra virksomhedens ydelser (produkter og services). Denne værdi kan man kalde brugsværdi, og for at kunne skabe den forudsættes et sæt af videnressourcer. I videnfortællingen viser man, hvilke typer af videnressourcer det kræver at kunne skabe den brugsværdi, virksomheden gerne vil levere. Denne ambition udgør en fortælling, fordi den kæder brugeren og virksomhedens videnressourcer sammen i et forløb. Forløbet skal kunne knyttes sammen af ord som fordi, derfor og for at. På den måde argumenterer videnfortællingen for, hvordan viden antages at lede til forbedringer for en bruger. Se også del 2, kapitel 4. Videnfortælling Hvad er virksomhedens ydelse? Hvordan gør den en forskel for en bruger? Hvilke videnressourcer er nødvendige for at kunne levere ydelsen? Hvordan hænger brugsværdi og videnressourcer sammen? 2. Det andet element er et sæt (viden)ledelsesudfordringer, der peger på, hvilke videnressourcer man skal styrke enten ved at udvikle dem internt eller ved at skaffe dem udefra. Det kan fx være at forstærke samarbejdet med udviklingskunder, opdyrke mere ekspertise inden for visse faglige felter eller skaffe bedre indsigt i virksomhedens styringsprocesser. Sådanne ledelsesudfordringer har en vis bestandighed over tid. De ændrer sig med andre ord normalt ikke hvert år, da de er koblet tæt sammen med videnfortællingen og dermed den rolle, de enkelte videnressourcer spiller i virksomheden. Udgangspunktet for ledelsesudfordringerne kan være at gøre noget ved de eksisterende videnressourcer. Men det kan også være at satse på typer af videnressourcer, der slet ikke findes i virksomheden endnu. Se også del 2, kapitel 3. Ledelsesudfordringer Hvilke eksisterende videnressourcer skal styrkes? Hvilke nye videnressourcer er der brug for? 3. Det tredje element er et sæt indsatser, som man kan sætte i værk for at gøre noget ved ledelsesudfordringerne. Indsatserne drejer sig om, hvordan man skal sammensætte, udvikle og anskaffe videnressourcerne samt overvåge deres omfang og effekter. Det kan fx være at investere i IT, ansætte flere udviklingskonsulenter eller software-ingeniører, igangsætte uddannelse i virksomhedens processer og procedurer eller at sætte ind med faglige og sociale aktiviteter for at øge medarbejdertilfredsheden. Indsatserne er i princippet kortsigtede. Man skal kunne se handlingen fra år til år, selv om en bestemt type indsats godt kan gå igen flere år i træk. Indsatserne er konkrete handlinger, som bestemte aktører har ansvaret for: Nogen skal ansætte folk, nogen skal sørge for at sætte uddannelse i gang, og nogen skal udvikle de ønskede procedurer og rutiner. Se også del 2, kapitel 2. Indsatser Hvilke indsatser kan sættes i værk? Hvilke indsatser skal prioriteres? 12 Del 1: Videnregnskabets elementer

15 4. Det fjerde element er et sæt indikatorer, som gør det muligt at følge op på, om indsatserne sættes i værk, eller om ledelsesudfordringerne besvares. Indikatorerne præciserer indsatserne ved at gøre dem målbare. Dermed gør de det muligt at vurdere, om indsatserne er sat i gang, og hvilke effekter det har fået. Nogle indikatorer handler direkte om bestemte indsatser fx uddannelsesdage eller beløb investeret i IT. Andre er kun indirekte knyttet til den konkrete indsats fx antallet af udviklingskonsulenter eller nyansatte softwareingeniører. Se også del 2, kapitel 5. Indikatorer Hvilke indikatorer kan hver indsats have? Indikatorer kan måle: effekter aktiviteter ressourcesammensætninger. Disse fire elementer udgør tilsammen analysen af virksomhedens videnledelse. Det er vigtigt at betone, at elementerne hænger sammen. Elementernes relevans bliver først tydelig, når man ser dem i en sammenhæng. Indikatorerne er fx vanskelige at fortolke i sig selv, ligesom videnfortællingen bliver en fristil, hvis den ikke belyses af indikatorer. Elementerne fungerer sammen: Indikatorerne viser, hvordan indsatserne sættes i værk og virker. Indsatserne konkretiserer ledelsesudfordringernes problemstillinger. Udfordringerne udpeger, hvad der skal til for at udvikle videnressourcerne. Og videnfortællingen sammenfatter, kommunikerer og fremadretter, hvad virksomhedens kunnen og formåen gør eller skal gøre for brugerne, samt hvilke videnressourcer der så skal være til stede i virksomheden. Når man er færdig med hele analysen, kan den præsenteres i nedenstående model for et videnregnskab. Modellens opbygning signalerer, at der er en sammenhæng mellem de enkelte elementer i videnregnskabet, når man er færdig med arbejdet. Modellen kan således være god til at præsentere sammenhængene i virksomhedens videnledelse på en overskuelig måde. I kapitel 3 og 4 er den brugt til at præsentere hovedtrækkene i to virksomheders videnregnskaber. Figur 3: Videnregnskabsmodellen Videnfortælling Ledelsesudfordringer Indsatser Indikatorer Del 1: Videnregnskabets elementer 13

16 Kapitel 3: Videnregnskab for Maxon Telecom A/S Maxon Telecom A/S udvikler og designer cutting edge-mobiltelefoner for sit koreanske moderselskab, som selv producerer telefonerne. Maxon Telecom får meddelt mobiltelefonernes grundlæggende specifikationer, men indgår i en aktiv dialog om deres tekniske specifikationer og design. Maxon Telecom leverer altså den kompetente sparring, der skal til, for at deres koreanske moderselskab kan levere kommunikation uanset tid og sted til sine kunder. For at fungere som kompetent sparringspartner skal virksomheden kunne sammensætte og udnytte de nødvendige videnressourcer. Det kan gøres på mange måder, og videnfortællingen angiver, hvilke videnressourcer Maxon Telecom anser for nødvendige for at skabe brugsværdi. Her er højtuddannede medarbejdere særligt vigtige, fordi de har kompetencer til at lege med teknologien og få ny teknologi til at fungere hensigtsmæssigt. Samtidig skal disse medarbejdere være motiverede til at engagere sig i virksomhedens forretning, for kun derigennem kan kundernes og brugernes behov tilgodeses. Det forudsætter indsigt i både mobiltelefonbrugernes, producenternes og operatørernes behov. Da Maxon Telecom er et udviklingshus og derfor skal være teknologisk foran, kræves der ligeledes viden om de nuværende såvel som de fremtidige teknologier. Nogle af ledelsesudfordringerne handler om at udvikle eksisterende videnressourcer fx personlig kunnen og projektledelse, der giver produkter til tiden. Andre går på at tilvejebringe viden, der endnu ikke er i virksomheden fx overvågning af den teknologiske udvikling og produktudvikling ift. kundernes og brugernes behov. Disse udfordringer adresseres i de indsatser, Maxon Telecom sætter i værk. Indsatserne handler her om at etablere kontakt til eksterne parter i form af kommunikation med slutbrugere og ved at deltage i netværk og konferencer. Indsatserne i Maxon Telecom handler også om systematisk at udvikle de kompetencer, man finder nødvendige for at kunne levere brugsværdien. Det gælder bl.a. personlige og faglige kompetencer samt projektleder-kompetencer. Indikatorerne giver virksomheden mulighed for at kunne følge op på, hvordan indsatserne udvikler sig, hvilke effekter de får, og i sidste ende om Maxon Telecom er i stand til at levere den brugsværdi, de stræber efter. Denne fremstilling kan præsenteres i den model, der blev opstillet i kapitel 2. Indholdet er let redigeret i forhold til det videnregnskab, Maxon Telecom har offentliggjort i Se figur 4. Endelig fordrer markedet for mobiltelefoner, at den nye udvikling kan bringes hurtigt til markedet. Sker det ikke, forringes kommunikationen, hvilket vil påvirke brugsværdien. Da udviklingsarbejdet organiseres som selvstændige projekter, skal virksomheden formå at drive projekter, der overholder tid, budget og kvalitet. Dette er videnressourcer, Maxon Telecom skal iværksætte indsatser for at styrke. 14 Del 1: Videnregnskabets elementer

17 Figur 4: Maxon Telecoms videnregnskab 2001 Videnfortælling Ledelsesudfordringer Indsatser Indikatorer Ydelse: Maxon Telecom udvikler og designer mobiltelefoner, der er baseret på cutting edge technology. Produktudvikling Undersøg brugernes forventninger og tilfredshed Antal gennemførte tilfredshedsundersøgelser (og markedsundersøgelser) Kundetilfredshed med kvalitet Antal bestilte projekter i året Brugsværdi: Kompetent sparring mhp. at levere kommunikation uanset tid og sted. Videnressourcer: Medarbejdernes specialistviden og kompetencer, indsigt i brugernes og kundernes behov, indsigt i nuværende og fremtidige teknologier samt evnen til at drive projekter. Forbedring af personlig kunnen Gennemfør medarbejderudviklingssamtaler Etabler og gennemfør kompetenceudviklingsplaner Gennemfør tutorordning Gennemfør ledertræning Gennemfør CASE-træning Gennemfør ledercoaching Fravær Gennemførelsesraten af efteruddannelsesbehov skitseret i MUSkonklusionerne Medarbejdertilfredshed med kursus-/ uddannelsestiltag Antal afholdte udviklingssamtaler til tiden Medarbejdertilfredshed Medarbejderes vurdering af kollegers samarbejdsevner og kompetencer Personaleomsætning Antal medarbejdere med kompetenceudviklingsplan Antal medarbejdere der hhv. jobroterer, forfremmes eller udstationeres Antal medarbejdere der vurderer, at de kan udvikle sig fagligt og menneskeligt i Maxon Antal medarbejdere der finder deres nærmeste leders evne til at motivere dem tilfredsstillende Antal nyansatte i forhold til antal tutorordninger Sikring af produkter til tiden Iværksæt uddannelse i Microsoft Projects Gennemfør projektorganisering Gennemfør teambuildingforløb Antal projekter gennemført til tiden Antal projekter der overholder det aftalte budget Antal juniorprojektledere der rekrutteres internt Antal medarbejdere der er godkendt til at fungere som projektledere Tilfredshed med ansvarsfordelingen mellem og internt i afdelingerne Medarbejdernes tilfredshed med evne til at handle tilstrækkeligt hurtigt Antal projektgrupper med mindre end 16 personer Antal projektgrupper uden eget projektrum Skabelse af viden om og kompetencer inden for nuværende og fremtidige teknologier Uddan i nye teknologier Indfør roadmap Deltag i konferencer Indgå i netværk med operatører og udviklingshuse Deltagelse i CEBIT og Cannes Antal koordinationsmøder pr. år Antal afdelingsledere/teknologiscouts i netværk med operatører Antal udviklere i eksterne netværk Del 1: Videnregnskabets elementer 15

18 Kapitel 4: Videnregnskab for Told- og Skatteregion Odense Told- og Skatteregion Odense leverer sikker og systematisk ligning for erhvervslivet. Man har som ambition at bekæmpe illoyal konkurrence ved at sikre en ligelig behandling af sine brugere, nemlig virksomhederne i regionen. En anden ambition er at have et tidssvarende opkrævningssystem, hvori indgår en rådgivning af brugerne, så de forstår de ofte meget vanskelige regler i lovgivningen. Told- og Skatteregion Odense ser sig således som erhvervslivets partner og søger imod tætte relationer til erhvervslivet for at sikre en effektiv videndeling til fordel for begge parter. For at imødekomme denne ambition er ledelsesudfordringerne centreret om et godt kendskab til erhvervslivet. Interessen går begge veje, og som det nævnes i videnfortællingen, vil virksomhederne, selv om de er tvangskunder, gerne tage et medansvar for en korrekt opkrævning. For at Told- og Skatteregion Odense kan imødekomme erhvervslivets forventninger, har indsatsen inden for hvert af kerneområderne skat, moms, afgifter og told form af en nedsat gruppe, der skal sikre, at virksomhederne bliver vejledt effektivt om nye love og regler, så snart de er vedtaget. Endvidere får nyoprettede virksomheder i området tilbudt at få tilknyttet en virksomhedskonsulent fra Told- og Skatteregion Odense, der kan hjælpe virksomheden over de første startvanskeligheder. behandlet lige, og man får bekæmpet illoyal konkurrence. Det er tydeligt, at medarbejdernes kompetencer er i centrum også når det gælder støttefunktioner som IT, organisationsudvikling og kvalitetsstyring. Målingerne på indikatorniveau findes i vid udstrækning allerede i virksomheden, der tidligere har arbejdet med andre ledelsessystemer. Nogle målinger skal dog foretages for første gang. Denne fremstilling kan præsenteres i den model, der blev opstillet i kapitel 2. Indholdet er let redigeret i forhold til det videnregnskab, Told- og Skatteregion Odense har offentliggjort i Se figur 5. To af ledelsesudfordringerne handler om medarbejderne. For det første skal man sikre et godt serviceniveau ved at fastholde og rekruttere medarbejdere med høje kvalifikationer. Her er indsatsen en personalepolitik, der har som mål at skabe en moderne, attraktiv og familievenlig arbejdsplads. For det andet skal medarbejderne udvikle faglige og personlige kompetencer for at kunne håndtere de komplicerede regler og love. Her er indsatserne efter- og videreuddannelse. De øvrige ledelsesudfordringer er at forbedre de interne organisatoriske processer, at udbygge IT-strukturen samt en kvalitetsstyring, så virksomhederne bliver 16 Del 1: Videnregnskabets elementer

Videnregnskabets elementer

Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer af BDO professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor Jan Mouritsen, jm.om@cbs.dk, Handelshøjskolen i København

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer

Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer Videnregnskabets indhold Videnregnskabets indhold Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer af BDO-professor, Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus, professor Jan Mouritsen, jm.om@cbs.dk,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

VIDENREGNSKAB. i transportvirksomheder. - en guideline

VIDENREGNSKAB. i transportvirksomheder. - en guideline VIDENREGNSKAB i transportvirksomheder Gammeltorv 18. Postboks 2250 1019 København K. Tlf. 7015 9500. Fax 7015 9502 dtl-dk@dtl-dk.dk. www.dtl-dk.dk International Transport Danmark Omfartsvejen 1. 6330 Padborg

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

NORRBOM VINDING Videnregnskab 2006

NORRBOM VINDING Videnregnskab 2006 NORRBOM VINDING Videnregnskab 2006 Hermed præsenterer vi vort videnregnskab for 2006. Årets videnregnskab er det fjerde i rækken. Videnregnskabet for 2006 er i al væsentlighed opbygget på samme måde som

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

NORRBOM VINDING Videnregnskab 2005

NORRBOM VINDING Videnregnskab 2005 NORRBOM VINDING Videnregnskab 200 Hermed præsenterer vi vort videnregnskab for 200. Årets videnregnskab er det tredje i rækken. Videnregnskabet for 200 er i al væsentlighed opbygget på samme måde som videnregnskabet

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S April 2014 Uddannelse af ledere/ejere Formål: Lederne og virksomhedsejerne skal have en indsigt i, hvordan deres

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere