Gode råd til undervisere vedrørende eksamensangste studerende

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode råd til undervisere vedrørende eksamensangste studerende"

Transkript

1 Gode råd til undervisere vedrørende eksamensangste studerende Af Sanne Schou, cand.psych., Vejledning og studieinformation, Science & Technology, Aarhus Universitet Hvad er eksamensangst og hvor kommer den fra? I en præstationskultur tilskrives vi som mennesker ofte værdi gennem vores præstationer. Det er især fremtrædende blandt unge, hvor det i høj grad handler om at være rigtig på stort set alle parametre. Præstationskulturen har de senere år også (og måske i særlig grad) bredt sig til uddannelsessystemet og har bl.a. at gøre med øget individualisering, konkurrence, tests og målinger samt krav om fremdrift og succes og ansvaret for succes (eller fiasko) placeres primært ved det enkelte individ (Hvass, 2015). Eksamensangst er en del af denne (præstations)kultur. Ikke dermed sagt at eksamens- og præstationsangst er et nyt fænomen. Det er det ikke. Men antallet af unge under uddannelse, der oplever eksamensangst og -stress er stærkt stigende. Der kan også være andre årsager til, at studerende bliver angste for eksamen. Måske har de oplevet noget ubehageligt ved en tidligere eksamen eller i løbet af deres skolegang (det kan være mobning, kritik, nedgørelse osv.), hvor bare tanken om at skulle præstere og/eller udsættes for andres bedømmelse kan udløse (eksamens)angst, nervøsitet eller bekymring. Angst er en helt naturlig og for de fleste velkendt reaktion på fare. Angsten hjælper os til at reagere (f.eks. flygte eller kæmpe) på en farefuld situation. Eksamensangst eller -nervøsitet er ligeledes en normal reaktion, som de fleste studerende stifter bekendtskab med før eller siden og som kan komme til udtryk på forskellige (og mere eller mindre hensigtsmæssige) måder. Nogle studerende formår at få nervøsiteten til at spille med på en måde, så den hjælper dem til at præstere optimalt i eksamenssituationen. Andre studerende oplever eksamensangst i så svær en grad, at de helt hindres i at præstere. Præstationer, forventninger og identitet I forhold til præstationer handler det for mange eksamensangste studerende om, at jeg er, hvad jeg gør, hvorved der sættes lighedstegn mellem den enkeltes identitet og adfærd. For nogle studerende betyder det, at hvis de fejler på studiet eller ved eksamen, så oplever de, at de fejler som mennesker. Tænker man sådan, er der forståeligt nok meget på spil i en eksamenssituation og det vil i den sammenhæng være naturligt for de fleste at reagere med (eksamens)angst. Det er vigtigt, at skabe bevidsthed om, at det ikke forholder sig sådan, at der er lighedstegn mellem, hvad man er og hvad man gør. At gøre noget dumt er ikke det samme som, at man er dum. Desværre får mange eksamensangste studerende af forskellige årsager dette forhold blandet sammen. Formålet med eksamen er en vurdering af, om eksaminanden opfylder de faglige mål og ikke af eksaminanden som person. Eksamensangst kan også have noget med den studerendes identitet at gøre. Det kan være, at man i studiesammenhæng har en identitet som den dygtigste på holdet og/eller den, der altid har styr på tingene og får topkarakterer. En anden studerende kan have en opfattelse af sig selv, som én der laver tingene i sidste øjeblik, yder en minimal indsats og alligevel klarer sig igennem med gode karakterer. Identiteter som disse kan blive stærkt udfordret på universitetet og sat på prøve særligt i eksamenssammenhæng. På universitetet er der mange, der er dygtige og topkaraktererne kan være svære at få. Det vil også sjældent være muligt at bestå en eksamen med ingen eller minimal forberedelse. Det kan være den studerendes forventninger til sig selv og sine præstationer, der har indflydelse på udvikling af eksamensangst. Nogle studerende forventer af sig selv, at de kan levere toppræstationer hver gang. Der er forskel på, om man forventer, at ens præstation skal være perfekt eller om det er i orden, at man gør det så godt, man kan. At forvente det perfekte er høje krav at stille til sig selv og man kommer nemt til at føle sig utilstrækkelig. Det kan være fagligt dygtige studerende, der har så store forventninger til deres egen formåen evt. i kombination med manglende tillid til egen mestring, at de overpræsterer og på den måde spænder ben for sig selv. 1

2 Ligesom eksamensangst kan handle om for meget forberedelse og for store forventninger til sig selv, kan den også handle om utilstrækkelig forberedelse og lave forventninger til sin egen formåen samt manglende øvelse og fortrolighed med faget. For studerende med udfordringer i forhold til det faglige og/eller studiekompetencer generelt kan det være underpræstation, utilstrækkelig studieteknik, manglende motivation, ringe akademisk selvtillid og manglende tillid til egen mestring, der ligger til grund for eksamensangsten. Et er, hvad man selv forventer, noget andet er, hvad andre forventer eller hvad man tror, de forventer, hvilket der kan være stor forskel på. Ofte er disse formodede forventninger uudtalte og taler den studerende om det med kæresten, forældrene eller studiekammeraterne så viser det sig ofte, at forventningerne måske er knap så høje, som den studerende gik og troede, og at det er andre værdier f.eks. den enkeltes trivsel, der viser sig at være vigtigere for de nærmeste relationer end flotte præstationer. Frygt for andres f.eks. studiekammeraters reaktioner, meninger eller kritik og den enkeltes (oplevede) status i det sociale og faglige fællesskab kan også være væsentlige komponenter i forbindelse med eksamensangst. I den sammenhæng kan der være meget på spil for den enkelte. Mange studerende tror, at alle de andre er dygtigere, end de selv er og at de fleste får topkarakterer og selv om det langt fra forholder sig sådan, så er det ofte de historier, der bliver fortalt i og udenfor studiemiljøet. Der fortælles sjældent om nederlag og dårlige præstationer. Der kan således være mange årsager til, at eksamensangst opstår, hænger ved eller forværres og det gode spørgsmål er, hvordan man som studerende kan lære at håndtere eksamensangst og hvordan man som underviser og eksaminator kan forholde sig til studerendes eksamensangst. Hvordan kommer eksamensangsten til udtryk og hvad kan man gøre ved den? Eksamensangsten kan opleves forskelligt og med varierende intensitet før, under og efter eksamen og kan komme til udtryk via: Kognitive symptomer: bekymring, dårlig koncentration, negative tanker om egen formåen mv. Emotionelle symptomer: angst, håbløshed, frustration, ked-af-det-hed, vrede mv. Fysiske symptomer: søvnproblemer, maveproblemer, hovedpine, manglende energi mv. Adfærdsmæssige symptomer: overspringshandlinger, undgåelse, overforberedelse mv. En måde studerende kan arbejde med eksamensangst på, er ved at rette opmærksomheden mod, hvad der sker (fysisk, tanke-, følelses- og adfærdsmæssigt), når man oplever at være angst eller nervøs i forhold til eksamen. Når bevidstheden om dette øges, bliver det muligt at gøre noget ved tingene og det er sandsynligt, at man derved kan reducere angstsymptomerne. Man kan f.eks. spørge sig selv om, hvorvidt tanken jeg dumper helt sikkert er realistisk og om man kan finde en anden (og måske mere rationel) tanke, der kan hjælpe med at bryde angstreaktionen. Man kan også spørge sig selv, om denne tanke gør noget godt for én. F.eks. vil en tanke som jeg arbejder seriøst og gør mit bedste sandsynligvis fremkalde en anden og måske mere beroligende oplevelse end tanken om at dumpe. Adfærdsmæssigt kan det være, at man skal arbejde med at blive bedre til at bryde mønsteret og gøre noget andet (f.eks. gå en tur), når man kan mærke, at angsten eller nervøsiteten presser sig på. Det er muligt for studerende gradvist gennem undervisningsperioden at forebygge eksamensangst ved at træne sig selv i færdigheder og kompetencer, der har værdi og er genkendelige i eksamenssituationen. Man kan f.eks. sætte sig for at øve sig i at præsentere sit fag og blive fortrolig med det både mundtligt og skriftligt. Som underviser kan du bidrage til dette ved f.eks. at opfordre til eller stille krav om studiegrupper, gruppearbejde eller gruppeafleveringer. Som studerende kan man også sætte sig for, at holde et bestemt 2

3 antal oplæg og/eller gå til tavlen et bestemt antal gange i løbet af undervisningsperioden osv. Mange studerende, der lider af eksamensangst, undgår ofte sådanne aktiviteter. Vedrørende eksamensperioden, som for de fleste studerende er en stressende tid, kan gode råd omhandle vigtigheden af at fortsætte med at gøre noget af det, der fremmer den enkeltes trivsel og velbefindende. Ingen kan læse 24 timer i døgnet og hvis man kunne, ville kvaliteten af læsningen sandsynligvis være ringe set i forhold til den forbrugte tid. Der er en tendens til, at studerende i eksamensperioden udelukkende fokuserer på eksamen og nedprioriterer det, der normalt bidrager positivt til deres velbefindende (f.eks. sport, venner, familie mv.). Det er vigtigt, at lægge en god og realistisk plan for eksamenslæsningen, som også giver plads til fritid (om end begrænset) samt sørge for en stabil døgnrytme og for at få noget ordentligt at spise, motion, dagslys og frisk luft. Eksamensangst er noget, man kan arbejde med og der findes mange redskaber og metoder, hvormed man kan forebygge og reducere eksamensangst. Særligt kan et øget kendskab til angst og angstens komponenter samt en viden om, hvordan man kan arbejde med tingene, gøre en forskel. Følgende gode råd til undervisere både i undervisnings- og eksamenssammenhæng er delvist inspireret af bogen Eksamensangst. Et problem vi skal løse i fællesskab (Hvass, 2015). Hvordan kan du som underviser hjælpe studerende med eksamensangst? I løbet af undervisningsperioden kan du: Informere om krav og forventninger til eksamen ved f.eks. at: afsætte tid til forventningsafstemning omkring eksamen. Eksamensangst vil for mange studerende reduceres, når de har klarhed over, hvad der forventes af dem til eksamen. være tydelig om de krav, de studerende skal leve op til. Hvad er vigtigt at kunne til eksamen? informere om eksamensforløbet hvad sker der fra eksaminanden kaldes ind og til karakteren er afgivet? henvise til gældende studieordninger, regler og bekendtgørelser. informere om læringsmålene og hvordan disse relaterer sig til undervisningen og de kriterier, der bedømmes ud fra til eksamen og sørge for, at der (også for de studerende) er tydelig sammenhæng mellem undervisningsforløbet og eksamen. spørge ind til de studerendes forventninger til og tanker om undervisningen og eksamen. løbende fortælle, hvordan der skal arbejdes med stoffet, hvor meget og med hvilket formål. vejlede om hensigtsmæssig opgaveløsning og evt. give gode råd om studieteknik. Tale med de studerende om eventuelle bekymringer i forbindelse med eksamen Det har betydning, om og hvordan man som underviser taler om eksamen og eksamenspræstationen med sine studerende og det kan være hensigtsmæssigt, at sige noget om, at nervøsitet og angst i forbindelse med præstationer og eksamen er en normal og medfødt reaktion, som alle mennesker kender til og oplever fra tid til anden. Det kan være væsentligt at fortælle, at både eksaminator og censor har interesse i, at de studerende klarer sig godt og derfor vil gøre hvad de kan for at hjælpe og støtte den enkelte ved eksamen. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt at pointere, at det er den faglige præstation og ikke den studerende, der skal bedømmes til eksamen. Selv om det er indlysende, så er det desværre ikke altid sådan, de studerende opfatter det. Du kan fra starten af undervisningsperioden vælge at gå i dialog med de studerende om, hvordan den kommende eksamen påvirker dem og om hvordan I i fællesskab kan imødegå bekymring, 3

4 nervøsitet og angst den forbindelse. En mulighed er også, at bede studerende, der i særlig høj grad lider af eksamensangst, om at fortælle dig om det undervejs i undervisningsperioden eller forud for eksamen. På den måde er du forberedt og den enkelte studerende skal ikke spekulere på, om og hvordan vedkommende skal gøre opmærksom på dette i selve eksamenssituationen, men kan i stedet koncentrere sig om det faglige indhold og eksamenspræstationen. Have fokus på læringsrummet ved f.eks. at: skabe et læringsrum, hvor der er fokus på dialog og hvor det er i orden at fejle, øve sig og spørge om det, man ikke forstår. skabe mulighed for løbende feedback igennem kursusforløbet f.eks. ved brug af opgaver, prøver og clickers ( mv. opfordre til eller stille krav om studiegrupper, gruppearbejde, gruppeafleveringer fordi dét, at samarbejde med andre om sit fag og blive fortrolig med faget mundtligt og skriftligt, har indflydelse på ens oplevelse af sikkerhed og mestring i forhold til faget. I eksamenssituationen kan du: Metakommunikere ved at: starte med at sætte rammen for eksamen ved kort at fortælle om eksamensforløbet herunder din og censors rolle under eksamen. informere om den tid, der er til rådighed og sørge for at holde tiden. spørge, om der er noget, eksaminanden mangler eller vil spørge om, inden eksaminationen går i gang. give eksaminanden tid og give plads til (tænke)pauser. (Hvass, 2015) Være opmærksom på din tilstedeværelse som eksaminator i eksamenslokalet ved at: skabe en rolig og tryg atmosfære i eksamenslokalet. tænke over indretning af eksamenslokalet f.eks. så du og censor ikke sidder på samme side af bordet, hvilket kan virke voldsomt, hvis man i forvejen er nervøs. hjælpe den studerende i gang, hvis denne ikke formår at komme i gang af sig selv. tale roligt og give tid din ro som eksaminator vil sandsynligvis kunne påvirke eksaminanden i positiv retning. vente (så vidt muligt) med at stille spørgsmål, til eksaminanden har sagt det, han/hun kan, har forberedt eller blot har fået talt sig varm. Nogle studerende bliver meget nervøse af at blive afbrudt. Det er en hårdfin balance mellem den faglige eksamination og hensyntagen til den studerendes nervøsitet/angst. omformulere spørgsmål om nødvendigt. sørge for (så vidt muligt) at være nærværende og bevare roen på trods af eksaminandens eventuelle nervøsitet, angst eller gråd. være opmærksom på at have et åbent og roligt kropssprog, der virker imødekommende. 4

5 Ved svær eksamensangst/angstanfald: give eksaminanden mulighed for at samle sig, hvis vedkommende reagerer stærkt på eksamenssituationen. Du kan f.eks. opfordre eksaminanden til at trække vejret dybt, trække lidt frisk luft ved vinduet, drikke noget vand eller sætte sig ned og tage det roligt et øjeblik. efter eksaminationen er afsluttet eller afbrudt spørge til, om der er nogen, den studerende kan være sammen med eller ringe til lige bagefter. Hvis du er utryg ved at sende vedkommende afsted, kontakt da studievejledningen eller andre, der kan tage over. opfordre den studerende til at søge læge, hvis vedkommende ikke allerede er i behandling for angst. Som underviser og eksaminator har du mulighed for at sætte rammen for at eksamen bliver en god oplevelse og der er meget, der kan gøres for at forebygge, at studerende oplever eksamensangst, hvilket kan have stor betydning for den enkelte eksaminands studiegennemførsel. RELEVANT LITTERATUR FOR UNDERVISERE Hvass, H. (red.) Eksamensangst. Et problem vi skal løse i fællesskab. Samfundslitteratur. Flere af kapitlerne i bogen har været anvendt som inspiration til denne tekst. RELEVANT FOR STUDERENDE Studenterrådgivningens app om eksamensangst findes på både dansk og engelsk og kan downloades gratis i App Store og Google Play. Læs mere på Studenterrådgivningens pjece Eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde. Læs mere på Studenterrådgivningen tilbyder individuelle samtaler, gruppeforløb og arrangementer for studerende på videregående uddannelser. Afdelingen i Aarhus kan kontaktes på eller Vejledning og studieinformation ved Science & Technology Studenterstudievejlederne dækker hver et eller flere fag og kan hjælpe, hvis studerende: får problemer med at gennemføre studiet eller ønsker at tilrettelægge studieforløbet på en anden måde ønsker at skifte studie, melde sig ud eller søge orlov fra studiet bliver syg i forbindelse med eksamen har spørgsmål til studieordningen, fremdriftsreformen m.v. Studie- og trivselsvejledere (faste vejledere) kan hjælpe i forbindelse med: studieteknik, struktur, planlægning og mestring af hverdagen studietvivl, forsinkelse, ønske om genoptagelse af studie stress forebyggelse og håndtering eksamensangst andre problemer af personlig karakter, som påvirker studiet 5

Kørt fast i studiet? 12

Kørt fast i studiet? 12 www.srg.dk Besøg vores website og få flere detaljerede oplysninger om den hjælp, vi kan tilbyde dig. Få samtidig overblik over, hvor vores rådgivninger ligger. Kørt fast i studiet? På websitet har du også

Læs mere

Hvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst...

Hvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst... Indhold Hvad er Studenterrådgivningen?... 2 Hvordan kan vi hjælpe dig?... 2 Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med?... 3 Angst... 3 Nedtrykthed og depression... 3 Turde tale... 3 Ensomhed...

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

www.srg.dk www.srg.dk

www.srg.dk www.srg.dk www.srg.dk Studenterrådgivningen har udgivet en række pjecer om nogle af de udfordringer, man kan møde som studerende: Stress Eksamen Barsel* Perfektionisme Et godt studieliv Revalidering og handicaptillæg*

Læs mere

Hvad kan du gøre ved eksamensangst?

Hvad kan du gøre ved eksamensangst? Hvad kan du gøre ved eksamensangst? - information - kortlægning - forslag Har du flere spørgsmål, så henvend dig til: Psykolog Irene R. Thomsen Børn & Ungeklinikken Vestergade 37, 7500 Holstbro www.boernogungeklinikken.dk

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde

Eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde Eksamen Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde Indhold å kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde Forord...

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

UDDANNELSESRÅDSMØDE OM MENTAL SUNDHED I STUDIEMILJØET

UDDANNELSESRÅDSMØDE OM MENTAL SUNDHED I STUDIEMILJØET UDDANNELSESRÅDSMØDE OM MENTAL SUNDHED I STUDIEMILJØET JACQUES KLOSTER, AAU STUDIEVEJLEDNING Hvem er AAU Studievejledning To-strenget ikke-akademisk vejledersystem ud fra et pull princip. De studerende

Læs mere

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej?

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Kørt fast i studiet? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Har du problemer af psykisk eller social karakter,

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

EN GOD STUDIETID FORDI UNGE DER TRIVES LÆRER MERE

EN GOD STUDIETID FORDI UNGE DER TRIVES LÆRER MERE EN GOD STUDIETID FORDI UNGE DER TRIVES LÆRER MERE Foredrag og Workshops med fokus på effektive psykologiske værktøjer Psykolog Iben Jørgensen ved DET SUNDE SIND Antallet af studerende med stress, angst

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14

Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Indholdsfortegnelse Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12 KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Sådan bruger du bogen 14 KAPITEL 2 Sådan

Læs mere

stud_puls: Udviklingsplan

stud_puls: Udviklingsplan stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Hold: Hold 2013 D Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder): Nabil Karas Dato (stud_puls tilbagemelding): 28.05.14 Udviklingsplan

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre?

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre? Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Lene Iversen & Bjarne Lühr Hansen Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Tegninger: Morten Voigt Frydenlund Eksamensangst hvad kan jeg gøre 2. udgave, 1. oplag, 2007 Forfatterne

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

BLIV GOD TIL EKSAMEN

BLIV GOD TIL EKSAMEN BLIV GOD TIL EKSAMEN Anne M. Hansen BLIV GOD TIL EKSAMEN Frydenlund b l i v g o d til eksamen Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 87-7887-569-3 Grafisk tilrettelæggelse: Klaus Frederiksen

Læs mere

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel. Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får

Læs mere

Råd og vejledning til eksamen

Råd og vejledning til eksamen Råd og vejledning til eksamen Studievejledningen Århus Akademi foråret 2011 Navn: 1 DENNE FOLDER At være nervøs før en eksamen er helt naturligt. Adrenalinen stiger automatisk, når nedtællingen til den

Læs mere

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Herrmann, Kim Jesper 1 & Anna Bager Center for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet Nærværende rapport har til formål at

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

FORORD. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre om dine muligheder for personlig støtte og hjælp. Besøg også vores hjemmeside

FORORD. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre om dine muligheder for personlig støtte og hjælp. Besøg også vores hjemmeside EKSAMEN EKSAMENSANGST INDHOLD INDHOLD Forord 1 01 Om eksamensangst 2 Eksamensangst en lille test 3 Studerende og eksamensangst 3 Hvad er angst? 4 02 Hvad er angstens budskab? 5 Hvorfor oplever nogen eksamensangst?

Læs mere

eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til universitetets studerende AARHUS UNIVERSITET

eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til universitetets studerende AARHUS UNIVERSITET eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til universitetets studerende AARHUS UNIVERSITET 2 UNDGÅ EKSAMENSSNYD UNDGÅ EKSAMENSSNYD Eksamenssnyd er en forseelse, som universitetet ser med største alvor

Læs mere

Robusthed.dk - almen praksis. Om Tanker

Robusthed.dk - almen praksis. Om Tanker - almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 23. SEPTEMBER 2013 STUDIEVEJLEDNING JAKOB RØRSTED MOSUMGAARD STUDIEVEJLEDER FOR FYSIK & ASTRONOMI FYSIK ASTRONOMI

AARHUS UNIVERSITET 23. SEPTEMBER 2013 STUDIEVEJLEDNING JAKOB RØRSTED MOSUMGAARD STUDIEVEJLEDER FOR FYSIK & ASTRONOMI FYSIK ASTRONOMI STUDIEVEJLEDER FOR FYSIK & ASTRONOMI FYSIK & ASTRONOMI OVERSIGT Introduktion til Studievejledningen ST Uddannelsens opbygning og struktur Førsteårsprøven Hvad du skal huske at gøre Undervisnings-/eksamenstilmelding

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser:

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: Rammer for gruppeeksamen Indledning har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: 1. BEK nr 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser

Læs mere

Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold?

Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan vurderer du modulets pædagogiske indhold? 1 06.02.2016/Lis

Læs mere

RAFFINADERIET.DK. www.srg.dk. eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde. www.srg.

RAFFINADERIET.DK. www.srg.dk. eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde. www.srg. RAFFINADERIET.DK eksamen Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde Indhold Forord Forord... 3 Eksamensangst en lile test... 4 Studerende og eksamensangst...

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16 Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Gode råd om eksamen. Til alle elever. Farmakonomuddannelsen

Gode råd om eksamen. Til alle elever. Farmakonomuddannelsen Gode råd om eksamen Til alle elever Farmakonomuddannelsen Indhold Dagen før eksamen, 3 På eksamensdagen, 4 Mundtlig eksamen, 5 Skriftlig eksamen, 6 2 Dagen før eksamen Overvej om du får noget ud af at

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

STUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015

STUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015 STUDIESTARTSFORLØB Efteråret 2015 Som studerende på bacheloruddannelsen eller sidefagsuddannelsen ved institut for psykologi tilbydes du at indgå i et studiestartsforløb. Studiestartsforløbet strækker

Læs mere

Stress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

At lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium

At lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium At lære for at lære Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber Heidi Andersen, Odder Gymnasium Oplæggets fokuspunkter 1. Formålet med karakterfrihed på Odder Gymnasium?

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

IBA Undervisningsmiljøundersøgelse 2017

IBA Undervisningsmiljøundersøgelse 2017 IBA Undervisningsmiljøundersøgelse 2017 Om undersøgelsen Undervisningsmiljøvurderingen er en vurdering det sociale, psykiske, fysiske og æstetiske miljø for de studerende. Undersøgelsen blev gennemført

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel

Læs mere

www.mentaltrainingformusicians.com Bogens indhold.

www.mentaltrainingformusicians.com Bogens indhold. www.mentaltrainingformusicians.com Bogens indhold. Bogen er en selvhjælps bog, der består af kapitler, der indeholder meget forskellige teknikker, som tilsammen kan bekæmpe sceneskrækken/ præstationsangsten.

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

Kom sikkert gennem eksamen

Kom sikkert gennem eksamen Kom sikkert gennem eksamen Guide for studerende om eksamenssnyd Vidste du, at du risikerer at blive bortvist, hvis du benytter andres tekster og teorier uden kildehenvisninger? 3 KOM SIKKERT GENNEM EKSAMEN

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Vejledning af eleven

Vejledning af eleven 1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Hvordan kan coaching støtte ph.d.-studerende? Mirjam Godskesen, ph.d., coach og proceskonsulent

Hvordan kan coaching støtte ph.d.-studerende? Mirjam Godskesen, ph.d., coach og proceskonsulent Hvordan kan coaching støtte ph.d.-studerende? Mirjam Godskesen, ph.d., coach og proceskonsulent DTU Management mg@man.dtu.dk Coaches? Ph.d.-studerende? Hvad bringer jer her i dag? AGENDA Hvad er specielt

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere