Gode råd til undervisere vedrørende eksamensangste studerende
|
|
- Patrick Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gode råd til undervisere vedrørende eksamensangste studerende Af Sanne Schou, cand.psych., Vejledning og studieinformation, Science & Technology, Aarhus Universitet Hvad er eksamensangst og hvor kommer den fra? I en præstationskultur tilskrives vi som mennesker ofte værdi gennem vores præstationer. Det er især fremtrædende blandt unge, hvor det i høj grad handler om at være rigtig på stort set alle parametre. Præstationskulturen har de senere år også (og måske i særlig grad) bredt sig til uddannelsessystemet og har bl.a. at gøre med øget individualisering, konkurrence, tests og målinger samt krav om fremdrift og succes og ansvaret for succes (eller fiasko) placeres primært ved det enkelte individ (Hvass, 2015). Eksamensangst er en del af denne (præstations)kultur. Ikke dermed sagt at eksamens- og præstationsangst er et nyt fænomen. Det er det ikke. Men antallet af unge under uddannelse, der oplever eksamensangst og -stress er stærkt stigende. Der kan også være andre årsager til, at studerende bliver angste for eksamen. Måske har de oplevet noget ubehageligt ved en tidligere eksamen eller i løbet af deres skolegang (det kan være mobning, kritik, nedgørelse osv.), hvor bare tanken om at skulle præstere og/eller udsættes for andres bedømmelse kan udløse (eksamens)angst, nervøsitet eller bekymring. Angst er en helt naturlig og for de fleste velkendt reaktion på fare. Angsten hjælper os til at reagere (f.eks. flygte eller kæmpe) på en farefuld situation. Eksamensangst eller -nervøsitet er ligeledes en normal reaktion, som de fleste studerende stifter bekendtskab med før eller siden og som kan komme til udtryk på forskellige (og mere eller mindre hensigtsmæssige) måder. Nogle studerende formår at få nervøsiteten til at spille med på en måde, så den hjælper dem til at præstere optimalt i eksamenssituationen. Andre studerende oplever eksamensangst i så svær en grad, at de helt hindres i at præstere. Præstationer, forventninger og identitet I forhold til præstationer handler det for mange eksamensangste studerende om, at jeg er, hvad jeg gør, hvorved der sættes lighedstegn mellem den enkeltes identitet og adfærd. For nogle studerende betyder det, at hvis de fejler på studiet eller ved eksamen, så oplever de, at de fejler som mennesker. Tænker man sådan, er der forståeligt nok meget på spil i en eksamenssituation og det vil i den sammenhæng være naturligt for de fleste at reagere med (eksamens)angst. Det er vigtigt, at skabe bevidsthed om, at det ikke forholder sig sådan, at der er lighedstegn mellem, hvad man er og hvad man gør. At gøre noget dumt er ikke det samme som, at man er dum. Desværre får mange eksamensangste studerende af forskellige årsager dette forhold blandet sammen. Formålet med eksamen er en vurdering af, om eksaminanden opfylder de faglige mål og ikke af eksaminanden som person. Eksamensangst kan også have noget med den studerendes identitet at gøre. Det kan være, at man i studiesammenhæng har en identitet som den dygtigste på holdet og/eller den, der altid har styr på tingene og får topkarakterer. En anden studerende kan have en opfattelse af sig selv, som én der laver tingene i sidste øjeblik, yder en minimal indsats og alligevel klarer sig igennem med gode karakterer. Identiteter som disse kan blive stærkt udfordret på universitetet og sat på prøve særligt i eksamenssammenhæng. På universitetet er der mange, der er dygtige og topkaraktererne kan være svære at få. Det vil også sjældent være muligt at bestå en eksamen med ingen eller minimal forberedelse. Det kan være den studerendes forventninger til sig selv og sine præstationer, der har indflydelse på udvikling af eksamensangst. Nogle studerende forventer af sig selv, at de kan levere toppræstationer hver gang. Der er forskel på, om man forventer, at ens præstation skal være perfekt eller om det er i orden, at man gør det så godt, man kan. At forvente det perfekte er høje krav at stille til sig selv og man kommer nemt til at føle sig utilstrækkelig. Det kan være fagligt dygtige studerende, der har så store forventninger til deres egen formåen evt. i kombination med manglende tillid til egen mestring, at de overpræsterer og på den måde spænder ben for sig selv. 1
2 Ligesom eksamensangst kan handle om for meget forberedelse og for store forventninger til sig selv, kan den også handle om utilstrækkelig forberedelse og lave forventninger til sin egen formåen samt manglende øvelse og fortrolighed med faget. For studerende med udfordringer i forhold til det faglige og/eller studiekompetencer generelt kan det være underpræstation, utilstrækkelig studieteknik, manglende motivation, ringe akademisk selvtillid og manglende tillid til egen mestring, der ligger til grund for eksamensangsten. Et er, hvad man selv forventer, noget andet er, hvad andre forventer eller hvad man tror, de forventer, hvilket der kan være stor forskel på. Ofte er disse formodede forventninger uudtalte og taler den studerende om det med kæresten, forældrene eller studiekammeraterne så viser det sig ofte, at forventningerne måske er knap så høje, som den studerende gik og troede, og at det er andre værdier f.eks. den enkeltes trivsel, der viser sig at være vigtigere for de nærmeste relationer end flotte præstationer. Frygt for andres f.eks. studiekammeraters reaktioner, meninger eller kritik og den enkeltes (oplevede) status i det sociale og faglige fællesskab kan også være væsentlige komponenter i forbindelse med eksamensangst. I den sammenhæng kan der være meget på spil for den enkelte. Mange studerende tror, at alle de andre er dygtigere, end de selv er og at de fleste får topkarakterer og selv om det langt fra forholder sig sådan, så er det ofte de historier, der bliver fortalt i og udenfor studiemiljøet. Der fortælles sjældent om nederlag og dårlige præstationer. Der kan således være mange årsager til, at eksamensangst opstår, hænger ved eller forværres og det gode spørgsmål er, hvordan man som studerende kan lære at håndtere eksamensangst og hvordan man som underviser og eksaminator kan forholde sig til studerendes eksamensangst. Hvordan kommer eksamensangsten til udtryk og hvad kan man gøre ved den? Eksamensangsten kan opleves forskelligt og med varierende intensitet før, under og efter eksamen og kan komme til udtryk via: Kognitive symptomer: bekymring, dårlig koncentration, negative tanker om egen formåen mv. Emotionelle symptomer: angst, håbløshed, frustration, ked-af-det-hed, vrede mv. Fysiske symptomer: søvnproblemer, maveproblemer, hovedpine, manglende energi mv. Adfærdsmæssige symptomer: overspringshandlinger, undgåelse, overforberedelse mv. En måde studerende kan arbejde med eksamensangst på, er ved at rette opmærksomheden mod, hvad der sker (fysisk, tanke-, følelses- og adfærdsmæssigt), når man oplever at være angst eller nervøs i forhold til eksamen. Når bevidstheden om dette øges, bliver det muligt at gøre noget ved tingene og det er sandsynligt, at man derved kan reducere angstsymptomerne. Man kan f.eks. spørge sig selv om, hvorvidt tanken jeg dumper helt sikkert er realistisk og om man kan finde en anden (og måske mere rationel) tanke, der kan hjælpe med at bryde angstreaktionen. Man kan også spørge sig selv, om denne tanke gør noget godt for én. F.eks. vil en tanke som jeg arbejder seriøst og gør mit bedste sandsynligvis fremkalde en anden og måske mere beroligende oplevelse end tanken om at dumpe. Adfærdsmæssigt kan det være, at man skal arbejde med at blive bedre til at bryde mønsteret og gøre noget andet (f.eks. gå en tur), når man kan mærke, at angsten eller nervøsiteten presser sig på. Det er muligt for studerende gradvist gennem undervisningsperioden at forebygge eksamensangst ved at træne sig selv i færdigheder og kompetencer, der har værdi og er genkendelige i eksamenssituationen. Man kan f.eks. sætte sig for at øve sig i at præsentere sit fag og blive fortrolig med det både mundtligt og skriftligt. Som underviser kan du bidrage til dette ved f.eks. at opfordre til eller stille krav om studiegrupper, gruppearbejde eller gruppeafleveringer. Som studerende kan man også sætte sig for, at holde et bestemt 2
3 antal oplæg og/eller gå til tavlen et bestemt antal gange i løbet af undervisningsperioden osv. Mange studerende, der lider af eksamensangst, undgår ofte sådanne aktiviteter. Vedrørende eksamensperioden, som for de fleste studerende er en stressende tid, kan gode råd omhandle vigtigheden af at fortsætte med at gøre noget af det, der fremmer den enkeltes trivsel og velbefindende. Ingen kan læse 24 timer i døgnet og hvis man kunne, ville kvaliteten af læsningen sandsynligvis være ringe set i forhold til den forbrugte tid. Der er en tendens til, at studerende i eksamensperioden udelukkende fokuserer på eksamen og nedprioriterer det, der normalt bidrager positivt til deres velbefindende (f.eks. sport, venner, familie mv.). Det er vigtigt, at lægge en god og realistisk plan for eksamenslæsningen, som også giver plads til fritid (om end begrænset) samt sørge for en stabil døgnrytme og for at få noget ordentligt at spise, motion, dagslys og frisk luft. Eksamensangst er noget, man kan arbejde med og der findes mange redskaber og metoder, hvormed man kan forebygge og reducere eksamensangst. Særligt kan et øget kendskab til angst og angstens komponenter samt en viden om, hvordan man kan arbejde med tingene, gøre en forskel. Følgende gode råd til undervisere både i undervisnings- og eksamenssammenhæng er delvist inspireret af bogen Eksamensangst. Et problem vi skal løse i fællesskab (Hvass, 2015). Hvordan kan du som underviser hjælpe studerende med eksamensangst? I løbet af undervisningsperioden kan du: Informere om krav og forventninger til eksamen ved f.eks. at: afsætte tid til forventningsafstemning omkring eksamen. Eksamensangst vil for mange studerende reduceres, når de har klarhed over, hvad der forventes af dem til eksamen. være tydelig om de krav, de studerende skal leve op til. Hvad er vigtigt at kunne til eksamen? informere om eksamensforløbet hvad sker der fra eksaminanden kaldes ind og til karakteren er afgivet? henvise til gældende studieordninger, regler og bekendtgørelser. informere om læringsmålene og hvordan disse relaterer sig til undervisningen og de kriterier, der bedømmes ud fra til eksamen og sørge for, at der (også for de studerende) er tydelig sammenhæng mellem undervisningsforløbet og eksamen. spørge ind til de studerendes forventninger til og tanker om undervisningen og eksamen. løbende fortælle, hvordan der skal arbejdes med stoffet, hvor meget og med hvilket formål. vejlede om hensigtsmæssig opgaveløsning og evt. give gode råd om studieteknik. Tale med de studerende om eventuelle bekymringer i forbindelse med eksamen Det har betydning, om og hvordan man som underviser taler om eksamen og eksamenspræstationen med sine studerende og det kan være hensigtsmæssigt, at sige noget om, at nervøsitet og angst i forbindelse med præstationer og eksamen er en normal og medfødt reaktion, som alle mennesker kender til og oplever fra tid til anden. Det kan være væsentligt at fortælle, at både eksaminator og censor har interesse i, at de studerende klarer sig godt og derfor vil gøre hvad de kan for at hjælpe og støtte den enkelte ved eksamen. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt at pointere, at det er den faglige præstation og ikke den studerende, der skal bedømmes til eksamen. Selv om det er indlysende, så er det desværre ikke altid sådan, de studerende opfatter det. Du kan fra starten af undervisningsperioden vælge at gå i dialog med de studerende om, hvordan den kommende eksamen påvirker dem og om hvordan I i fællesskab kan imødegå bekymring, 3
4 nervøsitet og angst den forbindelse. En mulighed er også, at bede studerende, der i særlig høj grad lider af eksamensangst, om at fortælle dig om det undervejs i undervisningsperioden eller forud for eksamen. På den måde er du forberedt og den enkelte studerende skal ikke spekulere på, om og hvordan vedkommende skal gøre opmærksom på dette i selve eksamenssituationen, men kan i stedet koncentrere sig om det faglige indhold og eksamenspræstationen. Have fokus på læringsrummet ved f.eks. at: skabe et læringsrum, hvor der er fokus på dialog og hvor det er i orden at fejle, øve sig og spørge om det, man ikke forstår. skabe mulighed for løbende feedback igennem kursusforløbet f.eks. ved brug af opgaver, prøver og clickers ( mv. opfordre til eller stille krav om studiegrupper, gruppearbejde, gruppeafleveringer fordi dét, at samarbejde med andre om sit fag og blive fortrolig med faget mundtligt og skriftligt, har indflydelse på ens oplevelse af sikkerhed og mestring i forhold til faget. I eksamenssituationen kan du: Metakommunikere ved at: starte med at sætte rammen for eksamen ved kort at fortælle om eksamensforløbet herunder din og censors rolle under eksamen. informere om den tid, der er til rådighed og sørge for at holde tiden. spørge, om der er noget, eksaminanden mangler eller vil spørge om, inden eksaminationen går i gang. give eksaminanden tid og give plads til (tænke)pauser. (Hvass, 2015) Være opmærksom på din tilstedeværelse som eksaminator i eksamenslokalet ved at: skabe en rolig og tryg atmosfære i eksamenslokalet. tænke over indretning af eksamenslokalet f.eks. så du og censor ikke sidder på samme side af bordet, hvilket kan virke voldsomt, hvis man i forvejen er nervøs. hjælpe den studerende i gang, hvis denne ikke formår at komme i gang af sig selv. tale roligt og give tid din ro som eksaminator vil sandsynligvis kunne påvirke eksaminanden i positiv retning. vente (så vidt muligt) med at stille spørgsmål, til eksaminanden har sagt det, han/hun kan, har forberedt eller blot har fået talt sig varm. Nogle studerende bliver meget nervøse af at blive afbrudt. Det er en hårdfin balance mellem den faglige eksamination og hensyntagen til den studerendes nervøsitet/angst. omformulere spørgsmål om nødvendigt. sørge for (så vidt muligt) at være nærværende og bevare roen på trods af eksaminandens eventuelle nervøsitet, angst eller gråd. være opmærksom på at have et åbent og roligt kropssprog, der virker imødekommende. 4
5 Ved svær eksamensangst/angstanfald: give eksaminanden mulighed for at samle sig, hvis vedkommende reagerer stærkt på eksamenssituationen. Du kan f.eks. opfordre eksaminanden til at trække vejret dybt, trække lidt frisk luft ved vinduet, drikke noget vand eller sætte sig ned og tage det roligt et øjeblik. efter eksaminationen er afsluttet eller afbrudt spørge til, om der er nogen, den studerende kan være sammen med eller ringe til lige bagefter. Hvis du er utryg ved at sende vedkommende afsted, kontakt da studievejledningen eller andre, der kan tage over. opfordre den studerende til at søge læge, hvis vedkommende ikke allerede er i behandling for angst. Som underviser og eksaminator har du mulighed for at sætte rammen for at eksamen bliver en god oplevelse og der er meget, der kan gøres for at forebygge, at studerende oplever eksamensangst, hvilket kan have stor betydning for den enkelte eksaminands studiegennemførsel. RELEVANT LITTERATUR FOR UNDERVISERE Hvass, H. (red.) Eksamensangst. Et problem vi skal løse i fællesskab. Samfundslitteratur. Flere af kapitlerne i bogen har været anvendt som inspiration til denne tekst. RELEVANT FOR STUDERENDE Studenterrådgivningens app om eksamensangst findes på både dansk og engelsk og kan downloades gratis i App Store og Google Play. Læs mere på Studenterrådgivningens pjece Eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde. Læs mere på Studenterrådgivningen tilbyder individuelle samtaler, gruppeforløb og arrangementer for studerende på videregående uddannelser. Afdelingen i Aarhus kan kontaktes på arh@srg.dk eller Vejledning og studieinformation ved Science & Technology Studenterstudievejlederne dækker hver et eller flere fag og kan hjælpe, hvis studerende: får problemer med at gennemføre studiet eller ønsker at tilrettelægge studieforløbet på en anden måde ønsker at skifte studie, melde sig ud eller søge orlov fra studiet bliver syg i forbindelse med eksamen har spørgsmål til studieordningen, fremdriftsreformen m.v. Studie- og trivselsvejledere (faste vejledere) kan hjælpe i forbindelse med: studieteknik, struktur, planlægning og mestring af hverdagen studietvivl, forsinkelse, ønske om genoptagelse af studie stress forebyggelse og håndtering eksamensangst andre problemer af personlig karakter, som påvirker studiet 5
Kørt fast i studiet? 12
www.srg.dk Besøg vores website og få flere detaljerede oplysninger om den hjælp, vi kan tilbyde dig. Få samtidig overblik over, hvor vores rådgivninger ligger. Kørt fast i studiet? På websitet har du også
Læs mereHvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst...
Indhold Hvad er Studenterrådgivningen?... 2 Hvordan kan vi hjælpe dig?... 2 Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med?... 3 Angst... 3 Nedtrykthed og depression... 3 Turde tale... 3 Ensomhed...
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereEksamensangst, farvel og tak!
Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst
Læs merewww.srg.dk www.srg.dk
www.srg.dk Studenterrådgivningen har udgivet en række pjecer om nogle af de udfordringer, man kan møde som studerende: Stress Eksamen Barsel* Perfektionisme Et godt studieliv Revalidering og handicaptillæg*
Læs mereHvad kan du gøre ved eksamensangst?
Hvad kan du gøre ved eksamensangst? - information - kortlægning - forslag Har du flere spørgsmål, så henvend dig til: Psykolog Irene R. Thomsen Børn & Ungeklinikken Vestergade 37, 7500 Holstbro www.boernogungeklinikken.dk
Læs mereTips og Tricks til eksamen
Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt
Læs mereBliv mentalt klar til store skriftlige opgaver
1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereOm Tanker - Tankebobler
Om Tanker - Tankebobler 1. 2. På en måde kan man godt sige, at der findes to forskellige slags tanker. Tanker, som vi kan bruge til noget. Fx praktiske tanker om hverdagens opgaver. Tanker, som vi kan
Læs mereREBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia
Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj
Læs merePå de følgende sider finder du en række spørgsmål om dit studiemiljø. Spørgsmålene tager max 10 minutter at besvare.
Studiemiljøundersøgelse, Aarhus Universitet (change to English by pressing 'English' in the top right corner) Velkommen til studiemiljøundersøgelsen. På de følgende sider finder du en række spørgsmål om
Læs mereMere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP
Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev
Læs mereUDDANNELSESRÅDSMØDE OM MENTAL SUNDHED I STUDIEMILJØET
UDDANNELSESRÅDSMØDE OM MENTAL SUNDHED I STUDIEMILJØET JACQUES KLOSTER, AAU STUDIEVEJLEDNING Hvem er AAU Studievejledning To-strenget ikke-akademisk vejledersystem ud fra et pull princip. De studerende
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn
SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet
Læs mereEksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde
Eksamen Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde Indhold å kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde Forord...
Læs mere1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Læs mere- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.
Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får
Læs mereRobusthed.dk - almen praksis. Om Tanker
- almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6
Læs mereEN GOD STUDIETID FORDI UNGE DER TRIVES LÆRER MERE
EN GOD STUDIETID FORDI UNGE DER TRIVES LÆRER MERE Foredrag og Workshops med fokus på effektive psykologiske værktøjer Psykolog Iben Jørgensen ved DET SUNDE SIND Antallet af studerende med stress, angst
Læs mereSer det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej?
Kørt fast i studiet? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Har du problemer af psykisk eller social karakter,
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereSpørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen
Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereOm forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14
Indholdsfortegnelse Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12 KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Sådan bruger du bogen 14 KAPITEL 2 Sådan
Læs mereGratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk
Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereNår eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereEksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant
Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs merestud_puls: Udviklingsplan
stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Hold: Hold 2013 D Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder): Nabil Karas Dato (stud_puls tilbagemelding): 28.05.14 Udviklingsplan
Læs mereUdkast til spørgeskema til studerende
Notat Udkast til spørgeskema til studerende Følgende er andet udkast af spørgeskema til studerende i kvalitetsmålingen. Spørgeskemaet er blevet testet blandt studerende i en kvantitativ pilottest i maj
Læs mereRåd og vejledning til eksamen
Råd og vejledning til eksamen Studievejledningen Århus Akademi foråret 2011 Navn: 1 DENNE FOLDER At være nervøs før en eksamen er helt naturligt. Adrenalinen stiger automatisk, når nedtællingen til den
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereKonflikthåndtering. EnviNa. 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair
Konflikthåndtering EnviNa 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair Hvem er jeg? Udgivet 5 fagbøger og et spil Uddannet cand.mag i psykologi og kultur- og sprogmødestudier, projektleder,
Læs mereFORORD. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre om dine muligheder for personlig støtte og hjælp. Besøg også vores hjemmeside
EKSAMEN EKSAMENSANGST INDHOLD INDHOLD Forord 1 01 Om eksamensangst 2 Eksamensangst en lille test 3 Studerende og eksamensangst 3 Hvad er angst? 4 02 Hvad er angstens budskab? 5 Hvorfor oplever nogen eksamensangst?
Læs mereSTUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015
STUDIESTARTSFORLØB Efteråret 2015 Som studerende på bacheloruddannelsen eller sidefagsuddannelsen ved institut for psykologi tilbydes du at indgå i et studiestartsforløb. Studiestartsforløbet strækker
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 23. SEPTEMBER 2013 STUDIEVEJLEDNING JAKOB RØRSTED MOSUMGAARD STUDIEVEJLEDER FOR FYSIK & ASTRONOMI FYSIK ASTRONOMI
STUDIEVEJLEDER FOR FYSIK & ASTRONOMI FYSIK & ASTRONOMI OVERSIGT Introduktion til Studievejledningen ST Uddannelsens opbygning og struktur Førsteårsprøven Hvad du skal huske at gøre Undervisnings-/eksamenstilmelding
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereTips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16
Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereSpørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..
Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde
Læs mereSpørgetime Redigeret 15/ Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.
Dagsorden for spørgetime: Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm. Til slut sætter I jeres produkter op så de er klar til at blive præsenteret.
Læs mereMartin Langagergaard. Agenda
Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSpørgetime teknologi Redigeret. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge.
Spørgetime Teknologi Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge. Til slut sætter I jeres produkter op og I tjekker dem. Og I skal også tjekke at jeres PC kan kobles
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereRapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet
Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Herrmann, Kim Jesper 1 & Anna Bager Center for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet Nærværende rapport har til formål at
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereTEMA: AKADEMISK LÆSNING
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK LÆSNING Udviklet af Stine Reinhold Heger og Helle Hvass, CUDiM AKADEMISK LÆSNING v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereFRA STUDIE TIL DRØMMEJOB
FRA STUDIE TIL DRØMMEJOB Fra studie til drømmejob er et gratis undervisningsforløb målrettet studerende på videregående uddannelser. Forløbet består af workshops, som hver især er tilpasset den studerendes
Læs mereSådan gennemfører du en advarselssamtale
Sådan gennemfører du en advarselssamtale 09.06.17 Heldigvis er advarselssamtalen en samtale, ledere sjældent har med medarbejderne. Men det betyder også, at få ledere ved, hvordan de skal gribe samtalen
Læs mereAngstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Mundtlig akademisk fremstilling v. Stine Heger
Læs mereGode råd om eksamen. Til alle elever. Farmakonomuddannelsen
Gode råd om eksamen Til alle elever Farmakonomuddannelsen Indhold Dagen før eksamen, 3 På eksamensdagen, 4 Mundtlig eksamen, 5 Skriftlig eksamen, 6 2 Dagen før eksamen Overvej om du får noget ud af at
Læs mereCFMM.DK - TRÆNINGSHÆFTE TIL TITLEN LUK NED & LUK OP version 2
1 Fra kapitel 2 - Selvregulér dit nervesystem I udgave af bogen er øvelse 5 fejlmæssigt ikke kommet med. Nedenfor finder du den manglende beskrivelse og øvelse. 5. Lytning For nogle år siden, hørte jeg
Læs mereVi uddanner til praksis sammen med praksis
Vi uddanner til praksis sammen med praksis Klinisk undervisning 20% Ny udbygning: det 3. læringsrum Teoretisk undervisning 80% Hvad er idéen? O Hypotesen er, at der et uudnyttet læringspotentiale i feltet
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereCensormøde oktober 2018
Censormøde oktober 2018 Kent Riis Censorformand og aftagercensor Forretnings Direktør Arla Foods Berit E. Simonsen Censornæstformand og intern-censor Lektor UCN Business Top-up Agenda 1. Generel information
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereEksamensangst. Hvad kan jeg gøre?
Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Lene Iversen & Bjarne Lühr Hansen Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Tegninger: Morten Voigt Frydenlund Eksamensangst hvad kan jeg gøre 2. udgave, 1. oplag, 2007 Forfatterne
Læs mereEvaluering, Strategisk ledelse, F15
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereHvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold?
Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan vurderer du modulets pædagogiske indhold? 1 06.02.2016/Lis
Læs mereIndledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser:
Rammer for gruppeeksamen Indledning har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: 1. BEK nr 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereRAFFINADERIET.DK. www.srg.dk. eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde. www.srg.
RAFFINADERIET.DK eksamen Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde Indhold Forord Forord... 3 Eksamensangst en lile test... 4 Studerende og eksamensangst...
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs merePædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereProfessionel borgerkontakt - MBK A/S
Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.
Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereBLIV GOD TIL EKSAMEN
BLIV GOD TIL EKSAMEN Anne M. Hansen BLIV GOD TIL EKSAMEN Frydenlund b l i v g o d til eksamen Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 87-7887-569-3 Grafisk tilrettelæggelse: Klaus Frederiksen
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereIBA Undervisningsmiljøundersøgelse 2017
IBA Undervisningsmiljøundersøgelse 2017 Om undersøgelsen Undervisningsmiljøvurderingen er en vurdering det sociale, psykiske, fysiske og æstetiske miljø for de studerende. Undersøgelsen blev gennemført
Læs mereFØRSTE GANG AARHUS UNIVERSITET SCIENCE AND TECHNOLOGY 20. MARTS 2019 AC-FULDMÆGTIG, PH.D.
FØRSTE GANG HVEM ER JEG? GENERELLE OVERGANGSPROBLEMER Hvordan ser, oplever og overrasker de studerende i overgangen? Hvad ved vi om, hvad der virker? 5 MYTER OM ET HVAD OPLEVER DE FØR MOTTAK? På videre
Læs mere