Evaluering af videodemonstrationsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af videodemonstrationsprojekt"

Transkript

1 Evaluering af videodemonstrationsprojekt i Syd- og Sønderjylland Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager - Hovedrapport 3. september 2010 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Evalueringsrapport-v5

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål Kort om demonstrationsprojektet Projektforløbet Det valgte videokonferenceudstyr Den valgte opsætning af netværk Antallet af fristforlængelser i forsøgsperioden Anden brug af videomødeudstyret i forsøgsperioden Kort om evalueringsprojektet Den kvantitative analyse Den kvalitative analyse Den kvantitative analyse Brugen af videomøder i fristforlængelsessager Det arbejdskraftbesparende potentiale kvalificering Antal sager, fremstillingsform og tidsforbrug påvirker det samlede potentiale Arbejdskraftbesparelse med den nuværende udbredelse af video Ændringer i omkostninger til kørsel samt salær til beskikkede forsvarere Projektets samlede økonomi kvalificering Den kvalitative analyse Brugen af videomøder i fristforlængelsessager samt øvrige sager og sammenhænge Betydning for domstolene Betydning for anklagemyndigheden Betydning for politiet Betydning i arresthusene Betydning for arrestanterne Betydning for forsvarsadvokaterne Væsentlige observationer Videoudstyret Anvendelsen Arbejdsgangene Gevinstpotentialet Bilag 1: Vurdering af de tekniske valg...43 Bilag 2: Detaljeret opgørelse af tidsforbruget

3 Bilag 3: Beregning af årlig besparelse...54 Bilag 4: Oprindeligt, revideret og evalueringens arbejdskraftsbesparende potentiale

4 1. Baggrund og formål Domstolsstyrelsen har i samarbejde med Rigsadvokaturen, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen, gennemført et demonstrationsprojekt i Syd- og Sønderjylland med brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager. Domstolene, politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen behandlede i fristforlængelsessager, og antallet af sager er stigende fra 2008, hvor man behandlede I disse sager skal politiet anvende betragtelige ressourcer på fangetransport til og fra retten, og anklageren skal afsætte transporttid. Det er et centralt formål med projektet at dokumentere videokonferenceløsningens positive og negative arbejdskraftbesparende potentiale for navnlig de involverede myndigheder samt øvrige effekter. Demonstrationsprojektet bygger blandt andet på et tidligere gennemført projekt med brug af videokonference til vidneafhøring ved domstolene (Videoprojekt 1). Nærværende rapport er resultatet af en evaluering af demonstrationsprojektet, gennemført af Devoteam Consulting. Rapporten skal ses som et svar på den ABT-fondsansøgning, der blev udarbejdet i forbindelse med projektet. Udover selve hovedrapporten med evalueringen af demonstrationsprojektet i Sydog Sønderjylland er der udarbejdet en bilagsrapport med to perspektiverende kapitler, der bevæger sig videre end blot til at evaluere demonstrationsprojektet. I disse kapitler behandles dels, hvordan det økonomiske potentiale kunne have set ud, hvis der havde været installeret video i alle arresthuse i Syd- og Sønderjyllands politikreds dels, hvilke yderligere gevinster, der kan være ved at anvende videoudstyret i andre sammenhænge end i fristforlængelsessager. 3

5 2. Kort om demonstrationsprojektet Demonstrationsprojektet i Syd- og Sønderjylland med brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager er et projekt på tværs af justitsområdet. Projektet, også kaldet videoprojekt 2, har indbefattet installation af videoudstyr ved retterne i Sønderborg og Esbjerg, anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands politikreds og i fire arresthuse Projektforløbet Videoprojekt 2 ( ) bygger videre på videoprojekt 1 ( ). Videoprojekt 1 havde til formål at afklare, om det tekniske niveau ved videokonferenceudstyret var tilstrækkeligt godt til, at der generelt bør etableres mulighed for at gøre brug af videokonferenceudstyr til afhøring af vidner ved domstolene. Videoprojekt 2 har lovgrundlaget for telekommunikation med billede som sit udgangspunkt. Projektet er et demonstrationsprojekt med henblik på at vurdere den teknologi, som kan danne udgangspunkt for en national udrulning. I videoprojekt 1 blev der anvendt analogt udstyr, hvorimod der i videoprojekt 2 er anvendt en fuld digital løsning for at opnå en billedkvalitet i High Definition (HD) og samtidig fremtidssikre den teknologiske platform. Med baggrund i lovgrundlaget har fokus for videoprojekt 2 været at etablere en fleksibel løsning med det primære mål at kunne gennemføre fristforlængelsessager som videokonference. Både for videoprojekt 1 og 2 var det overordnede formål dog at lægge grundstenene for en national videokonferenceløsning på tværs af justitsområdet. I videoprojekt 1 bestod aktørerne hovedsageligt af Domstolene, med begrænset deltagelse af politiet i forbindelse med eksempelvis video i Sandholmlejren. I videoprojekt 2 har der været bred deltagelse og opbakning fra alle tre myndigheder (Domstolene, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen). I figur 1 illustreres videoprojekt 2 s forløb: 4

6 Fase 0 Planlægning og anskaffelse 1/7 Fase 1 - Installation, test, uddannelse 1/ /9 1/10 1/11 Fase 2 - Idriftsættelse og erfaringsopsamling 1/ /1 1/2 1/3 Fase 3 - Evaluering 1/4 1/5 Projektstart Løsning klar til ibrugtagning Anskaffelse Evalueringsrapport Driftsafklaring Evaluering/ før-målinger Teknisk projektledelse, leverance- og leverandørstyring Evaluering/ efter-målinger Kontraktstyring Figur 1 Projektforløb for videoprojekt 2. Videoprojekt 2 kører i dag i almindelig drift. Der udestår enkelte tekniske tilpasninger, bl.a. omkring gardiner og lysstyring i retssalene i Esbjerg og Sønderborg. Der er yderligere iværksat aktiviteter med henblik på at indlemme deltagere fra videoprojekt 1 i videoprojekts 2 s løsning. Dette er en igangværende proces. På samme måde er også igangsat en proces omkring det at kunne afholde videokonference med deltagelse af eksterne parter. De grundlæggende principper for dette er dog stadig under overvejelse, men teknisk er løsningen forberedt til at håndtere dette Det valgte videokonferenceudstyr Der er valgt at etablere en fuld digital løsning, hvor der kan afvikles videokonferencer i HD-kvalitet. Der er dermed valgt en løsning, som på anskaffelsestidspunktet byggede på den nyeste teknologi og udstyr. En konference styres af dommeren, som via et touch-panel kan styre igangsætning af en konference samt kameraer (billede) og mikrofoner (lyd) under konferencen. Desuden er det gjort muligt at kunne optage lyd med videoudstyret således, at lyden kan lagres og efterfølgende findes igen til brug for skrivning af retsbøger. Der er under videoprojekt 2 installeret og idriftsat videoudstyr på følgende lokationer: 5

7 Myndighed Lokale Udstyr Retten i Esbjerg 2 retssale Fast videoudstyr med to kameraer, to projektorer, to lærreder og dokumentfremviser pr. retssal 2 lytterum Videostand (integreret) 1 mødelokale Videoudstyr med separat fladskærm, kamera og mikrofon Retten i Sønderborg 2 retssale Fast videoudstyr med to kameraer, to lærreder, to projektorer, vægbelægning og dokumentfremviser pr. retssal 2 lytterum Videostand (integreret) 1 mødelokale Videoudstyr med separat fladskærm, kamera og mikrofon Anklagemyndigheden i Esbjerg Arresthuset i Sønderborg 2 lokaler Videoudstyr med separat fladskærm, kamera og mikrofon 1 lokale Videoudstyr med separat fladskærm, kamera og mikrofon Arresthuset i Haderslev 1 lokale Videoudstyr med separat fladskærm, kamera og mikrofon Arresthuset i Kolding 1 lokale Videoudstyr med separat fladskærm, kamera og mikrofon Arresthuset i Vejle 1 lokale Videoudstyr med separat fladskærm, kamera og mikrofon Figur 2 Installeret udstyr på lokationerne Der er ikke installeret videoudstyr i de øvrige tre arresthuse i Syd- og Sønderjyllandspolitikreds (Esbjerg, Åbenrå og Tønder). Det giver en videodækket kapacitet på 64 % ud af den samlede kapacitet i de fem arresthuse i Syd- og Sønderjyllands Politikreds plus arresthusene i Vejle og Kolding fra Sydøstjyllands Politikreds, som er indgået i projektet. (svarende til134 ud af 208 arresthuspladser, 2008-tal). 1 Den valgte videokonferenceløsning til videoprojekt 2 er baseret på videokomponenter fra producenten Tandberg. Løsningen er anskaffet under SKI og leveret og driftet af leverandøren Atea. I bilag 1 er beskrevet de valg, der ligger til grund for løsningen, og mere specifikt, hvordan løsningen er opbygget Den valgte opsætning af netværk I forbindelse med afholdelse af retsmøder som videokonference, er der krav om et meget højt niveau af sikkerhed og informationsbeskyttelse. Det blev derfor besluttet at oprette en selvstændig netværksinfrastruktur, hvor al videokommunikation 1 Grunden til, at alle arresthuse ikke fik installeret videoudstyr, da det ikke umiddelbart var muligt at finde et egnet lokale, som helt eller delvist kunne afsættes til formålet. 6

8 krypteres og transporteres på afgrænsede netværksforbindelser leveret af TDC. For desuden at give de enkelte myndigheder mulighed for et vist niveau af styring med video til egne lokationer, er der i netværket etableret flere firewalls, som er under den enkelte myndigheds kontrol. I figur 3 gives en principskitse over videoløsningens netværk. Det fremgår, at videolokationer fra videoprojekt 1 også er inkluderet. Dette skyldes, at disse lokationer teknisk set er flyttet over på videoprojekt 2 s netværk. Figur 3 Videonetværk til videoprojekt Antallet af fristforlængelser i forsøgsperioden I perioden fra 21. december til 31. marts er der gennemført 225 videoegnede 2 fristforlængelser, hvor arrestanten har siddet varetægtsfængslet i et arresthus eller på en institution i politikredsen. Der har ikke været fristforlængelser ved hverken retten i Sønderborg eller Esbjerg, hvor arrestanten har siddet i arresten i Vejle, som er den eneste arrest uden for kredsen, som har indgået i forsøget. 2 Politi og anklagemyndigheden har ikke målt på de sager, som er undtaget fra video i Retsplejelovens 748 b. Retternes opgørelse af sager viser, at 13 % af fremstillingerne ikke kan gennemføres med video, da de er undtaget i Retsplejelovens 748 b. Det gælder fx fristforlængelser, hvor arrestanten sidder fængslet i isolation. 7

9 Evalueringen af efter-situationen bygger således på en periode på 3½ måned, 21. december 2009 til 31. marts 2010, hvor videokonferenceudstyret har været taget i brug. Materialet er således begrænset af en relativ kort måleperiode. Tabel 1 viser fordelingen af de 225 videoegnede fristforlængelser fordelt på ret og fremstillingsgrundlag. For 65 af de skriftlige forlængelser er det ikke oplyst, hvilken af de to retter de er foregået ved, da detaljerne for de skriftlige fremstillinger først er blevet registret fra februar. Frem til da har politi- og anklagemyndigheden kun opgjort antallet. Ret Antal fysiske retsmøder Antal videoretsmøde Antal skriftligt grundlag Retten i Sønderborg Retten i Esbjerg Ret ikke oplyst I alt Kilde: Efter-måling hos Politi og Anklagemyndighed I alt Tabel 1 Antal videoegnede sager i forsøgsperioden fordelt på ret og fremstillingsgrundlag Årsagerne til, at så mange retsmøder fortsat er gennemført som fysiske retsmøder, er følgende: Hvor har arrestanten siddet? Antal fysiske retsmøder Arresthus med video 12 Arresthuse uden video 46 Institutioner uden video 8 I alt 66 Tabel 2 Hvor har arrestanten siddet i forbindelse med de fysiske retsmøder I 46 af de 66 forlængelserne med fysisk retsmøde har arrestanten siddet i et arresthus uden videoudstyr. Det svarer til 70 % af de 66 fysiske retsmøder. Tilsvarende for de 8 af de 66 forlængelser med fysisk retsmøde har arrestanten siddet på en institution for enten unge eller psykisk syge arrestanter, og disse institutioner har ikke installeret videoudstyr. Hovedårsagen til at arrestanter er blevet fysisk fremstillet i stedet for ved videokonference kan derfor være, at de har siddet i en arrest eller institution uden videoudstyr. 8

10 For de resterende 12 af de 66 fristforlængelser, som er blevet afviklet som fysisk retsmøde i stedet for video, har arrestanten siddet i et arresthus med videoudstyr. En årsag til, at disse sager ikke er kørt over video, kan i 11 af de 12 sager være, at arrestanterne indgår i sagskomplekser sammen med andre arrestanter, som de er blevet fremstillet sammen med. I to sagskomplekser med i alt fem af fremstillingerne har alle arrestanter siddet i arresthuse, hvor der er installeret videoudstyr, mens der i de andre fremstillinger har indgået arrestanter fra arresthuse uden video. Den sidste af de 12 sager er et retsmøde, hvor arrestanten har siddet i et arresthus med video, men er blevet fremstillet ved et fysisk retsmøde, og der har ikke været tale om en fremstilling et sagskompleks. Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at de ovennævnte 12 sager kunne have kørt som videoretsmøde, hvilket havde givet en større besparelse (31 sager i stedet for 19 kunne have kørt over video). Efter evalueringens dataindsamling er anklagerne blevet opfordret til at anvende video til alle sager, som ikke er undtaget. Anklagemyndigheden vurderer, at det har fået andelen af videoretsmøder til at stige. For de arresthuse, der har videoudstyr, er der imidlertid flere videoretsmøder end der er fysiske retsmøder (jf. tabel 3). Mødeform Antal retsmøder (arrestant siddet i arresthus med video) Fysiske retsmøder 12 Videoretsmøder 19 I alt 31 Tabel 3 Fordelingen mellem videoretsmøder og fysiske retsmøder, hvor arrestanten har siddet i arresthus med video Ser man på fordelingen mellem videoretsmøder og fysiske retsmøder fra de arresthuse, som har videoudstyr, så er 61 % (19 ud af 31) af retsmøderne foregået over video Anden brug af videomødeudstyret i forsøgsperioden Det er meget tydeligt, at fokus i demonstrationsprojektet har været på brugen af video i forbindelse med fristforlængelser. Videoudstyret har kun i få tilfælde været anvendt til andre formål. Retterne har nævnt følgende anden brug af videomødeudstyret i forsøgsperioden: - Bange vidner tiltalte blev placeret i andet videolokale ved retten - Erfa-møde mellem byretspræsidenterne og chefanklageren - Personalemøder 9

11 3. Kort om evalueringsprojektet Evalueringsprojektet har som nævnt til formål at dokumentere videokonferenceløsningens positive og negative arbejdskraftbesparende potentiale for navnlig de involverede myndigheder samt øvrige effekter. Evalueringen består i en kvantitativ og en kvalitativ analyse af effekten af brugen af videomøder i forbindelse med fristforlængelser. Brugen af videomøder til øvrige sager og sammenhænge har kun været behandlet i den kvalitative analyse, og er i øvrigt begrænset af det forhold, at videoudstyret kun i meget begrænset omfang har været anvendt til andre formål end fristforlængelser selvom dette har været drøftet løbende i projektets hovedarbejdsgruppe. Evalueringen har ikke søgt at evaluere alternative løsninger til videoløsningen Den kvantitative analyse Den kvantitative analyse har til formål at kvalificere det estimat for arbejdskraftbesparende potentiale, der findes i ABT-fondsansøgningen. Den kvantitative analyse fokuserer på tidsforbruget i forbindelse med fristforlængelsessager samt de direkte transportudgifter pr. sag. Tidsforbruget samt kørte km. pr. sag - med og uden brug af videokonferenceudstyr - er derfor løbende registreret af målgrupperne i et registreringsskema. Der er fire direkte målgrupper (dommer, anklager, polititjenestemænd, og fængselsbetjente) og tre indirekte målgrupper (kontorpersonale ved hhv. retten, anklagemyndigheden og politiet), hvis tid bliver påvirket af, at der anvendes videokonferenceudstyr i forbindelse med fristforlængelsessager. Hver af disse målgruppers tidsforbrug i forbindelse med en fristforlængelsessag såvel før (uden brug af videokonferenceudstyr) som efter (ved brug af videokonferenceudstyr) er blevet registreret. Endvidere er forsvarsadvokaternes tidsforbrug (rejsetid) beregnet. 10

12 3.2. Den kvalitative analyse Den kvalitative analyse har til formål bredt at belyse effekten af brugen af videokonferenceudstyr i forbindelse med fristforlængelsessager men også i forbindelse med øvrige sager og sammenhænge. Den kvalitative analyse er gennemført som en række interviews med de forskellige målgrupper: Politi (3 gruppeinterviews) Anklagemyndigheden (1 gruppeinterview) Kriminalforsorgen (1 gruppeinterview) Retterne (4 gruppeinterviews) Forsvarsadvokater (2 enkeltinterviews) Arrestanter (4 enkeltinterviews) Interviewene er gennemført i april 2010 efter godt tre måneders brug af videokonferenceudstyret. Direkte målgruppe Indirekte målgruppe Øvrige målgruppe Evalueringsparametre / målgrupper Afholdelse af videomøder Videomødeudstyret / - kvaliteten Videomødeudstyret / - brugervenligheden Politi For hver målgruppe har været udarbejdet en interviewramme. I den følgende tabel er givet en oversigt over de temaer, der er blevet behandlet af de respektive målgrupper. Dommer Anklager Fængselsfunktionær KP ved retterne KP ved politiet X X X X X X X X X X (X) (X) KP ved anklager Arrestant Forsvarsadvokat Forløbetforud for videomøde /planlægning, information, mv. Flugtrisiko X X X X X X Arbejdsmiljø/ Trivsel Perspektivering / - Brug i øvrige sager Perspektivering / - brug i øvrige sammenhænge X X X X X X X X X X X X X X X X X X Projektforløbet X X X X X X X X Foruden interviewene har der i analysen indgået en observation af en videofristforlængelse ved Retten i Sønderborg. 11

13 4. Den kvantitative analyse Brugen af videomøder i fristforlængelsessager Nedenfor behandles det arbejdskraftbesparende potentiale ved brugen af videomøder i fristforlængelsessager (afsnit 4.1) og sammenholdes med de omkostninger, der har været ved projektet (afsnit 4.2), så det er muligt at vurdere, om projektet samlet set giver et over- eller underskud Det arbejdskraftbesparende potentiale kvalificering I ansøgningen til ABT-fonden er den potentielle besparelse i arbejdskraft samlet set estimeret til 3,1 årsværk for alle målgrupper i Syd- og Sønderjyllands Politikreds. Dette er revideret til 2,0 årsværk i forbindelse med, at der ikke kunne installeres video i alle arresthuse og før-målingen, og denne evaluering kommer frem til at det er 1,2 årsværk Tabel 4 gengiver den forventede besparelse for de enkelte målgrupper: Målgruppe Årlig besparelse i ansøgningen til ABT-fonden (årsværk) Årlig besparelse i revisionen til ABT-fonden (*) (årsværk) Årlig besparelse i evalueringen (årsværk) Direkte berørte målgrupper 3,2 1,3 1,1 Polititjenestemænd 2,5 1,3 0,8 Anklagere 0,8 0,1 0,2 Dommere 0,0 0,0 0,1 Fængselsbetjente -0,1-0,1 < 0,05 Indirekte berørte målgrupper -0,1 0,7 0,1 Kontorpersonale ved retterne 0,0 0,0 < 0,05 Kontorpersonale ved kriminalforsorgen 0,0 0,0 0,0 Kontorpersonale ved anklagemyndigheden < 0,05-0,1 < -0,05 Kontorpersonale ved politiet 0,0 0,7 0,1 I alt 3,1 2,0 1,2 Kilde: Ansøgning til ABT-fonden, revideret arbejdskraftsbesparende potentiale samt evalueringen. Se bilag 4 for detaljerede tabeller. *: Besparelsespotentialet blev revideret i forbindelse med førmålingen (nulpunktsmålingen), hvor der blev reduceret i antal arresthuse, der skulle have installeret videoudstyr. Tabel 4 Forventet arbejdskraftbesparelse i ansøgningen. I ansøgningen er der ikke indregnet en eventuel besparelse ved, at flere arrestanter vælger at lade retten afgøre fristforlængelsen på skriftligt grundlag, fordi de ikke får et fysisk retsmøde, hvor de kommer ud af arresten i nogle timer. Denne effekt 12

14 indgår imidlertid i evalueringen i det, det har været en del af projektets succeskriterier. Det har vist sig, at det er kontorpersonale ved politiet, der planlægger arrestanternes transport, hvilket ikke indgik i ansøgningen til ABT-fonden. Omvendt har undersøgelsen også vist, at der i de involverede arresthuse, ikke er fundet kontorpersonale, som har opgaver i forbindelse med fristforlængelser Antal sager, fremstillingsform og tidsforbrug påvirker det samlede potentiale Der er tre forhold, som påvirker det samlede potentiale. Det er: 1. Antallet af sager, som potentielt kan føres over video. 2. Fremstillingsformen, dvs. om de potentielle sager bliver til et almindeligt retsmøde med fysisk fremmøde, et videoretsmøde eller en frivillig fristforlængelse. 3. Medarbejdernes tidsforbrug for de tre fremstillingsformer. Figuren nedenfor viser de tre forhold. 1 Antal potentielle sager Indførelse af video 2 Fremstillingsform Potentiale 3 Tidsforbrug Figur 4 Forhold der påvirker potentialet Introduktionen af videofremstillingsformen kan have en effekt på alle tre forhold: Antallet af sager, hvor det er muligt at bruge video, falder, hvis der ikke er kapacitet nok enten fordi, der er lokationer, som ikke har fået installeret videoudstyr, eller fordi der er for mange møder på bestemte tidspunkter (flaskehalsproblem). 13

15 Brugen af video kan samtidig betyde, at de indsatte skifter fra fremstilling med fysisk retsmøde eller videoretsmøde til frivillig fristforlængelse på skriftligt grundlag. Tidsforbruget hos de forskellige parter bliver påvirket, fordi arbejdsgangene og varigheden af opgaver er anderledes for fristforlængelser over video end fristforlængelser med fysisk fremmøde. De største ændringer i arbejdsgangen ligger mellem fremstillinger med fyisk retsmøde og videoretsmøde, da arbejdsgangen for fremstillinger på skriftligt grundlag ikke ændrer sig. Figuren nedenfor illustrerer arbejdsgangen for et fysiskretsmøde. De grå hvide kasser er opgaver, som kan falde væk ved fremstilling over video, mens de grå kasser under Kriminalforsorgen ændrer sig i forbindelse med, at den indsatte skal følges til videolokalet i stedet for at blive udleveret til politiet. Domstolene Anklagemyndigheden Politi - 2 betjente Kriminalforsorgen Forberedelse Forberedelse Transport til retten Transport til arrest Transport til ret Udlevering af indsat Retsmøde Bevogtning Efterbehandling Transport til station Efterbehandling Transport til arrest Modtagelse af indsat Antal potentielle sager I forsøgsperioden har der været ca. 820 fristforlængelser ved retterne i Esbjerg og Sønderborg inden for forsøgsområdet. Der er tre primære forhold, som afgør, om en sag kan afvikles over video: Er sagen undtaget fra videofremstilling i retsplejelovens 748 b? Ønsker arrestanten et retsmøde, eller er denne villig til at lade sig forlænge på skriftligt grundlag? Er der videoudstyr i den arrest, som arrestanten sidder i? Før- og efter-målingerne i retterne har vist, at 13 % af fristforlængelserne er undtaget ifølge Retsplejelovens 748 b. 14

16 Før- og efter-målingen hos politi- og anklagemyndighed er gennemført over en periode på 12 måneder (fra april 2009 til marts 2010 begge inklusive). Der er i den periode gennemført 715 fristforlængelser inden for forsøgsområdet, som ikke har været undtaget for videofremstilling pga. retsplejelovens 748 b. Da både sager med arrestanter, der har siddet fængslet uden for retskredsen, og sager der har været undtaget fra videofremstilling i retsplejeloven ikke indgår i de 715 fremstillinger, er dette tal anvendt, som antallet af sager pr. år inden for demonstrationsområdet. På landsplan var der som nævnt (i afsnit 1) fristforlængelser i Givet at ca. ¼ af alle fristforlængelser foregår hos Københavns Politi, og givet at de resterende sager er jævnt fordelt over de øvrige 10 politikredse (Bornholms Politi undtaget) kan 820 synes lavt. Tager man imidlertid udgangspunkt i de officielle tal over fristforlængelser ved retterne i Esbjerg og Sønderborg i 2009 er tallet 1.109, hvilket afspejler, at der er omkring 300 sager, der vedrører arrestanter, som har siddet fængslet uden for retskredsen. Fordelingen mellem fremstillingsformer i før- og efter-situationen Sammenligner man andelen af fristforlængelser med retsmøde og på skriftligt grundlag i henholdsvis før- og efter-målingen, så ser man, at der er flere skriftlige fremstillinger og (naturligvis) flere fristforlængelser over video i efter-situationen. Fremstillingsform Før-måling (april-16. december 2009) Antal fremstillinger Procent Delmængde af før-måling (September-16. december 2009) Antal fremstillinger Procent Efter-måling (21. december-marts 2010) Antal fremstillinger Procent Fysisk retsmøde % 94 46% 66 29% Skriftligt % % % Videoretsmøde % 19 8% Total % % % * Antallet af sager dækker de sager, som ikke er undtaget i følge Retsplejelovens & 748 b (13%) Tabel 5 Fordelingen mellem fremstillingsformer i før- og efter-målingen Som tabel 5 viser, så varierer andelen af fristforlængelser på skriftligt grundlag betydeligt alt efter, hvor lang en periode af før-målingen man inddrager. I hele perioden fra april og frem til medio december 2009 har 39% været på skriftligt grundlag. Billedet ser markant anderledes ud, hvis man tager en periode, der i længde svarer til efter-målingens 3,5 måned, dvs. fra september og frem til video 15

17 blev taget i brug i midten af december Her har arrestanterne i 54% af tilfældene valgt at skrive under på en skriftlig forlængelse. Forskellen mellem de to perioder kunne skyldes almindelig usikkerhed, men set over hele måleperioden måned for måned, så stiger andelen af skriftlige fremstillinger, fra man begynder med at registrere i april frem til december, hvor situationen pga. klimatopmødet var speciel. Andel skriftlige fristforlængelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 14% 20% 36% 39% 44% 53% 53% Video taget i brug 70% 60% 62% 50% R² = 0, % 64% 10% 0% April 2009 Maj 2009 Juni 2009 Juli 2009 August 2009 September 2009 Oktober 2009 November 2009 December < December > Januar 2010 Februar 2010 Marts 2010 Andel skriftlige fristforlængelser Lineær sammenhæng Kilde: Før- og efter-måling hos Politi og Anklagemyndighed Figur 5 Udviklingen i andelen af skriftlige fremstillinger i før- og efter-måling Sammenhængen er så kraftig, at det er usandsynligt, at det blot er en tilfældighed, og da udviklingen forekommer jævn (også før indførelsen af video), kan den ikke alene tilskrives, at flere har sagt ja til en skriftlig fremstilling, fordi de ellers var blevet fremstillet via video. Dette kan forklare den gennemsnitlige stigning, efter man har taget video i brug, men det kan ikke forklare den jævne stigning i førsituationen. Her er der tre plausible effekter, der enten individuelt eller i kombination påvirker: Målefejl: I begyndelsen af perioden har man ikke fået registreret alle skriftlige fremstillinger. Efterhånden som medarbejderne er blevet mere vant med procedurerne, er flere af de skriftlige sager blevet registreret. Indsats for at få flere over på skriftligt grundlag: Anklagemyndigheden har i perioden med før-måling bevidst arbejdet med at få flere til at skrive under på en frivillig fristforlængelse. 16

18 Målingen og videoprojektets øgede fokus på fremstillingsgrundlag har fået flere over på skriftligt grundlag: Det, at man har fokuseret og målt på fremstillingerne, har utilsigtet haft den effekt, at man i højere grad har forsøgt og er lykkedes med at få arrestanterne til at lade sig forlænge på skriftligt grundlag. Hos Syd- og Sønderjyllands Politi, der har foretaget før-målingen, mener man ikke, at der er fristforlængelser på skriftligt grundlag, som ikke er blevet registreret i et sådant omfang, at det kan være målefejl, der er årsag til udviklingen. Derimod er der i efteråret blev gennemført en særlig indsats for at få flere arrestanter til at gå med til at få afgjort deres fristforlængelser på skriftligt grundlag. Syd og Sønderjyllands politi forklarer udsvinget således: [Det] anføres, at der i perioden september december 2009 fra anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politis side blev iværksat en særlig indsats, der havde til formål at få flere arrestanter til at lade sig fristforlænge på skriftligt grundlag. Baggrunden for den særlige indsats var bl.a., at anklagemyndigheden forventede, at politisøjlen i Syd- Sønderjyllands Politi fra september 2009 skulle afgive personale til varetagelse af politimæssige opgaver i forbindelse med IOCkonferencen og senere COP 15-topmødet i København i efteråret 2010, og at politisøjlen derfor ikke i samme omfang som normalt ville kunne varetage transportog bevogtningsopgaver i forbindelse med fristforlængelser. Det bemærkes endvidere, at det i anklagemyndigheden er almindeligt kendt, at et større antal arrestanter lader sig fristforlænge på skriftligt grundlag i forbindelse med højtider (f.eks. jul og nytår). En særlig indsats har således betydet, at det har været flere fristforlængelser på skriftligt grundlag end normalt. Syd- og Sønderjyllands Politi vurderer imidlertid, at en lignende permanent indsats ikke vil kunne hæve det generelle niveau for skriftlige fremstillinger. Ser man på fordelingen mellem fysiske retsmøder og skriftlige fremstillinger for de arresthuse, som ikke fik installeret video, så har de, som det fremgår af tabellen nedenfor, holdt et højt niveau af skriftlige fremstillinger selv to måneder efter COP15. 17

19 Arresthuse uden video (64 sager) Arresthuse med video (44 sager) Institutioner (22 sager) Fysiske retsmøder Skriftlige fremstillinger Videoretsmøder Total Andel af total antal sager 39% 61% 0% 100% 49% 27% 48% 25% 100% 34% 18% 82% 0% 100% 17% Tabel 6 Fordelingen mellem fremstillingsformer for arresthuse med og uden video i efter-målingen (februar og marts, hvorfra de skriftlige er registreret med arresthus i politi og anklagemyndighedens efter-måling) Situationen i Syd- og Sønderjyllands Politikreds har således været speciel i måleperioden, og det er derfor ikke til at vurdere, hvad det naturlige niveau for skriftlige fremstillinger ville have været, hvis man ikke havde gjort denne indsats. I den oprindelige ABT-ansøgning har man som tommelfingerregel brugt en fordeling på 50/50 mellem sager med fysisk retsmøde og sager på skriftligt grundlag i før-situationen (blev baseret på interviews med retterne). Projektets hovedarbejdsgruppe har imidlertid vurderet, at den mest retvisende fordeling er den fra hele før-målingen, hvor andelen af skriftlige fremstillinger er lavere end i den sidste halvdel af før-målingen samt for de arresthuse, som ikke har fået installeret video i efter-målingen. Fremstillingsform Fordelinger ud fra målinger Før-situationen Antal Sager Procent Efter-situationen Antal sager Procent Estimat af antal sager pr. år ud fra antal sager i måleperioden april marts 2010 (715 sager) Førsituationen Antal sager Antal sager Mulig effekt af videoprojektet i Syd- og Sønderjylland Antal sager Eftersituationen Procentpoint Procent Fysisk retsmøde % 66 29% % -52% Skriftligt % % % 59% Videoretsmøde % % - I alt % % * Antallet af sager dækker de sager, som ikke er undtaget i følge Retsplejelovens & 748 b (13%) Tabel 7 Estimat af fordelingen af sager pr. år (for arresthuse med og uden video) før og efter indførelsen af video samt effekt af video Tabel 7 viser fordelingen af fordelingen mellem fremstillingsformer i før- og efter-målingen for arresthuse både med og uden video. De fysiske retsmøder er faldet med ca. 52%. 32%-point er flyttet fra fysisk retsmøde til enten skriftligt 18

20 grundlag (23%-point) eller video (8%-point), efter at man er begyndt med fremstilling over video. Omfordelingen er således den effekt, der kan tilskrives video, hvis der ikke er andet end video, der har ændret på fordelingen mellem fremstillingsformerne. Estimaterne af antallet af sager i henholdsvis før- og efter-situationen er beregnet ved hjælp af fordelingerne mellem fremstillingsformerne samt de 715 sager, som ovenfor er vurderet til at udgøre antallet af sager i forsøgsområdet som ikke er undtaget fra videofremstilling i straffeloven. Tidsforbruget Med estimater for antallet af fremstillinger og fordelingen mellem fremstillingsformerne før og efter implementeringen af video er det sidste skridt på vejen mod estimatet af det samlede årlige arbejdskraftbesparende potentiale i Syd- og Sønderjyllands Politikreds at fastlægge de enkelte parters tidsforbrug. Myndighedernes involverede medarbejdergrupper og deres gennemsnitlige tidsforbrug per fremstilling er opstillet for de forskellige fremstillingsformer i tabellen nedenfor. En mere detaljeret opgørelse for de enkelte myndigheder findes i Bilag 2: Detaljeret opgørelse af tidsforbruget. Myndighed Medarbejdergruppe Fysisk Retsmøde Politi og anklagemyndighed Polititjenestemænd 2 personer før-situation Polititjenestemænd 2 personer efter-situation ved video i to ud af fem arresthuse Jurister ved anklagemyndigheden Kontorpersonale ved politiet Kontorpersonale ved anklagemyndigheden Skriftligt Grundlag Video 4 t 25 min. 0 min. - 3 t 56 min. 0 min. 7 min. 2 t 23 min. 39 min. 1 t 41 min. 36 min. 0 min. 3 min. 3 min. 0 min. 0 min. Kriminalforsorgen Fængselsbetjente 10 min. 0 min. 30 min. Domstolene Dommere ved byretterne 1 t 1 min 13 min. 1 t 0 min. Kontorpersonale hos byretterne 32 min. 23 min. 39 min. Tabel 8 Medarbejdergruppernes gennemsnitlige tidsforbrug for de forskellige fremstillingsformer 19

21 For stort set alle medarbejdergrupper gælder, at fremstilling med fysisk retsmøde er det mest ressourcekrævende, mens sager på skriftligt grundlag kræver færrest ressourcer og involverer færrest medarbejdergrupper. Videomøder kræver, særligt pga. politiets lille involvering, færre ressourcer end sager med fysisk retsmøde. De to polititjenestemænd, der står for transporten af arrestanten ved fysiske retsmøder, anvendte i gennemsnit 4 timer og 25 minutter pr. fremstilling før, der blev indført video. Efter der er blevet indført video i nogle arrester, er det tidsforbrug faldet. Dette kan forklares med, at den gennemsnitlige afstand er blevet kortere, da nogle af arresthusene med stor afstand til retterne har fået videoudstyr. Hvad angår de øvrige medarbejdergrupper, har ændringerne i tidsforbrug i forbindelse med fremstillinger med fysisk retsmøde efter der er blevet indført video - været så små, at den mest sandsynlige årsag til udsving mellem før- og eftersituationen er usikkerhed, hvorfor de ikke er tage med her. Derudover er det værd at lægge mærke til, at politiet nogle gange bruger tid på at planlægge og gennemføre transport i forbindelse med videomøder. Dette skyldes, at man i nogle tilfælde har kørt en indsat fra en arrest uden videoudstyr til en arrest med videoudstyr eller i et enkelt tilfælde til anklagemyndigheden i Esbjerg, da disse lokationer har ligget tættere på end retten. I tilfældet med anklagemyndigheden var det, fordi man herfra havde glemt at bestille transport af en arrestant, der sad i Esbjerg arrest og skulle fremstilles i Sønderborg. Juristerne hos anklagemyndigheden anvender i gennemsnit også mindre tid på fremstillinger over video, end de gør på fremstillinger med fysiske retsmøder. Dette skyldes dels mindre transporttid, men også mindre tid på forberedelse. I arresthusene har man fået ekstraopgaver i forbindelse med videomøderne. Det betyder, at personalet her bruger 30 minutter på bl.a. at modtage begæringen om video, evt. aflyse andre aktiviteter i videolokalet, modtage forsvarer og følge denne ud efter mødet, starte møder samt hente og bringe arrestanten til videolokalet. I sager med fysisk retsmøde bruger personalet kun 10 minutter på at aflevere og modtage arrestanten, når politiet kommer. I retterne er ressourceforbruget ved en sag med fysisk retsmøde og videoretsmøde stort set det samme, mens man i gennemsnit anvender betydeligt færre ressourcer i de tilfælde, hvor arrestanten siger ja til en forlængelse på skriftligt grundlag. 20

22 Arbejdskraftbesparelse med den nuværende udbredelse af video Når man tager fordelingen af sager med og uden video fra Tabel 7, tidsforbruget fra Tabel 8 og regner sammen, er den samlede årlige arbejdskraftbesparelse for alle medarbejdergrupper på 1,2 årsværk. Dette svarer til en årlig besparelse i kroner på ca kroner. Dette er for den nuværende implementering med video i de fire arresthuse. De samlede beregninger samt de parametre, som indgår, er gengivet i Bilag 3: Beregning af årlig besparelse. Arbejdskraftbesparende potentiale for direkte berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Dommere ved byretterne Fængselsfunktionærer Anklagere og sbh. Jurist Polititjenestemænd 0, , , , , , , , , , , , % 27% 11% 11% 27% 27% 57% 57% 0,00 0 0% 0% Total, direkte berørt målgruppe: 2, , , % 40% Arbejdskraftbesparende potentiale for indirekte berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Kontorpersonale ved retterne 0, , , % 5% Kontorpersonale ved 0, , , anklagemyndigheden 52% 52% Kontorpersonale ved politiet 0, , , % 49% Kontorpersonale ved 0,00 0 0,00 0 0,00 0 kriminalfosorgen 0% 0% 0,00 0 0% 0% Total, indirekte berørt målgruppe: 0, , , % 25% Evt. merarbejde for de berørt(e) målgruppe(r) Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årligt merforbrug Årligt merforbrug i procent Indtast faggruppe Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% 0,00 0 0% 0% Total, merarbejde: 0,00 0 0,00 0 0,00 0 0% 0% Samlet arbejdskraftbesparende potentiale Nuværende samlet årligt forbrug Forventet samlet årligt forbrug Årlig besparelse Årlig besparelse i procent Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Årsværk Lønudgifter Total 3, , , % 38% Tabel 9 Årlig besparelse med nuværende udbredelse af video Ser man på de enkelte grupper, så er det politiet, der opnår langt den største besparelse på 0,76 årsværk ved videofremstillinger, anklagemyndigheden opnår en 21

23 mindre besparelse på 0,23 årsværk mens der ligger mindre besparelser hos de andre medarbejdergrupper 3. I ansøgningen til ABT-fonden forventede man en årlig arbejdskraftsbesparelse svarende til omkring 1,4 millioner kroner. Dette er senere nedjusteret til 0,8 millioner kr., efter at det blev klart, at der ikke kunne installeres video i alle arresthuse, samt at før-målingen gjorde det muligt at kvalificere tidsforbruget. De detaljerede tabeller med det arbejdskraftsbesparende potentiale fra ABT-ansøgningen og revisionen er gengivet i bilag 4. Der er fire forhold, som særligt gør, at besparelsen er blevet reduceret med over 0,8 millioner kroner: Færre arresthuse med video end forventet og dermed færre fremstillinger, som går fra fysiske retsmøder til video: I ansøgningen forudsætter man, at kun 64 fremstillinger vil afvikles som et fysisk retsmøde, mens estimatet på baggrund af efter-målingen er, at 210 vil afvikles som et fysisk retsmøde. Lavere tidsforbrug hos politiet ved fysiske retsmøder: 6 timer og 20 minutter i ansøgningen mod før-målingens 4 timer og 25 minutter. Lavere tidsforbrug hos juristerne hos anklagemyndigheden ved fysiske retsmøder: 4 timer og 30 minutter i ansøgningen mod før-målingens 2 timer og 23 minutter. Det arbejdskraftbesparende potentiale i ansøgningen til ABT-fonden inkluderer arrestanter, der sidder i arresthuse uden for politikredsen. For det arbejdskraftbesparende potentiale på landsplan er der med input fra denne evaluering gennemført en selvstændig analyse for at kvalificere dette. Det har man blandt andet gjort af følgende grunde: - Potentialet for fristforlængelser fra Syd- og Sønderjylland kan ikke direkte overføres til nationalt plan, fordi der er kortere afstande i resten af landet, samt at kriminalforsorgen kører arrestanterne i København. - Forsøget i Syd- og Sønderjylland medregner ikke arbejdskraftsbesparelser ved andre typer sager end fristforlængelser, da udstyret ikke er blevet anvendt til andet. 3 Selvom videomødeformen betyder merarbejde for fx fængselsbetjente, betyder det øgede antal skriftlige fremstillinger, at det samlede tidsforbrug bliver marginalt mindre end i situationen uden video. 22

24 Her er man kommet frem til at potentialet udover det fra demonstrationsprojektet i Syd- og Sønderjylland er 31,9 årsværk: Landsdækkende arbejdskraftbesparende potentiale Det totale årlige arbejdskraftbesparende potentiale for projektet i årsværk 31,93 Antallet af årlige gentagelser af den arbejdsproces, projektet er rettet imod Gennemsnitligt arbejdskraftbesparende potentiale i årsværk pr. gentagelse af arbejdsproces 0,00375 Antal gentagelser af arbejdsprocessen på landsplan* 8505 Arbejdskraftbesparende potentiale ved landsdækkende udbredelse opgjort i årsværk 31,93 * Sager fra demonstrationsprojketet i Syd- og Sønderjylland er ikke medregnet, da de allerede er videodækket. Andelen af videodækkede sager i Syd- og Sønderjylland vil imidlertid stige, da det vil blive muligt at fremstille arrestanter fra arresthuse uden for kredsen over video Ændringer i omkostninger til kørsel samt salær til beskikkede forsvarere Ud over arbejdskraftbesparelser er der også besparelser i form af kilometer, som politi og anklagemyndigheden ikke skal ud at køre, og i form af en mindre besparelse på salær til forsvarerne. Sparede transportomkostninger I Politiets før- og efter-måling er antal kørte kilometer ikke opgjort, ligesom data for, hvad det koster at køre en kilometer i politibil, ikke har været tilgængelige. Derfor har vi konstrueret nedenstående regneeksempel til at estimere omkostningerne. Politiet bruger i gennemsnit 133 minutter (4 timer og 25 minutter delt med to betjente) på en transport og bevogtning af en arrestant. Herfra skal man trække retsmødet på 30 minutter samt anden tid, hvor man ikke kører vurderet til yderligere 30 minutter. I alt 60 minutter. Det betyder, at politiet ved hver transport i gennemsnit kører i 73 minutter. Antager vi kombineret by- og landevejskørsel med en gennemsnitsfart på 60 km/t, kører politiet i gennemsnit 73 kilometer pr. fysisk retsmøde. Statens lave kilometertakst er i ,90 kroner, hvilket samlet set gør, at omkostninger til kørsel af en arrestant løber op i 139 kroner. 4 4 Statens lave kilometertakst er anvendt, da det ikke har været muligt at finde oplysninger for, hvad det koster at køre en kilometer i en politibil, og fordi anklagemyndigheden formodes primært at anvende de ansattes private biler. De 1,9 kroner pr. kilometer kan være i overkanten, da Modelcentret på Institut for Transport på Danmarks Tekniske Universitet har beregnet, at den gennemsnitlige omkostning til erhvervskørsel inklusiv ikke-refunderbare afgifter i 2009 var 1,663 kroner pr. kilometer. (http://www.dtu.dk/upload/institutter/dtu%20transport/modelcenter/transportoekonomiske%20enh edspriser/transportoekonomiske%20enhedspriser%20vers%201%202%20aug09.xls). Set i forhold til den samlede besparelse, så er forskellen på, om man anvender 1,9 eller 1,663 kroner pr. kilometer, i alt kroner pr. år. 23

25 Den mødende anklager anvender 30 minutter på transport, hvilket gør, at denne ud fra samme antagelser omkring hastighed kører 30 kilometer per fysiske retsmøde. Dette svarer til en omkostning på 57 kroner. Samlet set koster et fysisk retsmøde således 196 kroner i transportomkostninger. Transporttiderne for videoretsmøder er så små, at det vurderes, at det ikke giver mening at beregne omkostningen her. Årlige omkostninger til transport Uden video (436 fysiske fremstillinger) Med video (210 fysiske fremstillinger) Besparelse med video Tabel 10 Transportomkostninger I ansøgningen til ABT-fonden er transportomkostningerne pr. fysisk retsmøde sat til hhv kroner for anklagemyndigheden og kroner for politiet. Det har ikke været muligt at få redegjort for antagelserne bag. Ud fra ovenstående regneeksempel virker tallene umiddelbart meget høje. Forsvarernes salærer I interviewene med forsvarsadvokaterne er det blevet nævnt, at forsvarerne vil komme til at køre mere med video, hvis de skal sidde i arresten sammen med deres klient. Efter-målingen i Retten i Sønderborg viser, at forsvarerne i 50 % af fremstillingerne over video deltager fra arresten, og en beregning af rejsetiden med Google Maps viser, at forsvarerne i snit vil få 20 minutters længere rejsetid fra forsvarerens kontor til arresthuset end til retten. De beskikkede forsvareres transporttakst er 750 kroner pr. time, hvilket betyder, at udgifterne til transport i gennemsnit vil stige med 257 kroner pr. fremstilling, der overgår til video. Det skal imidlertid bemærkes at forsvarerne kun får dækket transport, hvis deres klient sidder i et arresthus uden for retskredsen. I modsat retning trækker, at flere sager overgår til skriftligt grundlag, hvor forsvarernes sags-takst er 750 kroner mod kroner ved fremstilling med retsmøde. Hertil kommer, at forsvarernes transport bortfalder 39 km i gennemsnit svarende til 488 kroner. Samlet set er en fremstilling på skriftligt grundlag således 938 kroner lavere end en sag med fysisk retsmøde. 24

26 I tabel 10 nedenfor er der gengivet et regneeksempel for udviklingen i advokatsalærer. Dette viser, at indførelsen af video i Syd og Sønderjyllands Politikreds vil betyde en besparelse i advokatsalærer pr. år på ca kroner. Ændringen på ca kroner ved videoretsmøder indeholder kørsel inden for retskredsen og er endvidere usikker, da den er baseret på de data fra forsøgsperioden og derfor er afgrænset geografisk til Syd- og Sønderjylland. Ændring i antal fremstillinger med video Salærændring pr. fremstilling i kr. Årlig salærændring i kr. Fysisk retsmøde Skriftligt Videoretsmøde 30* I alt * Kun de sager, hvor forsvareren deltager fra arresten ændrer sig. Dette sker i omkring 50% af sagerne. Tabel 11 Besparelser på advokatsalær Som udgangspunkt betaler klienten den beskikkede forsvarers salær, hvis han eller hun bliver fundet skyldig. Ved frifindelse, eller hvis klienten ikke kan betale, afholdes salæret af statskassen. De ca kroner er derfor ikke altid en besparelse, som direkte tilfalder en offentlig myndighed (hvorfor det ikke bliver betragtet, som en besparelse, der kan bidrage til at finansiere videoprojektet) Projektets samlede økonomi kvalificering Projektet giver et underskud på ca. 12,5 millioner kroner i perioden 2009 til Dette skal holdes op imod, at man i ansøgningen til ABT-fonden havde estimeret et overskud på 3,4 millioner. Som nævnt ovenfor har projektets forudsætninger ændret sig betydeligt, hvilket giver en difference på ca. -15,8 millioner. I tabellerne nedenfor er projektets realiserede økonomi holdt op imod økonomien i ansøgningen. 25

27 Projektets økonomiske potentiale i kr. i ansøgningen til ABT-fonden År 2010 År 2011 År 2012 År 2013 År 2014 Total Arbejdskraftbesparelse Afledte arbejdsmæssige besparelser Besparelser på driftsomkostninger Økonomiske gevinster total Afledte arbejdsmæssige omkostninger Totale projektudgifter Øgede driftsomkostninger Afskrivninger Omkostninger total Økonomisk balance Lægger man de totale projektudgifter sammen med de samlede afskrivninger summerer det op til det samlede budget for i ansøgningen til ABTfonden i alt kr. Tabel 12 Projektets økonomiske potentiale i ansøgningen i ABT-fonden Projektets økonomiske potentiale i kr. ud fra det i evalueringsperioden realiserede År 2009 År 2010 År 2011 År 2012 År 2013 År 2014 Total Difference i forhold til ansøgning til ABT-fonden Arbejdskraftbesparelse Afledte arbejdsmæssige besparelser Besparelser på driftsomkostninger Økonomiske gevinster total Afledte arbejdsmæssige omkostninger Totale projektudgifter* Øgede driftsomkostninger til videoudstyr og datalinjer Afskrivninger (teknologi) Omkostninger total Økonomisk balance * En del af disse er afholdt i 2010, men det har ikke været muligt at få oplyst for stor en del, da der ikke regnes med renter har dette imidlertid ikke betydning for totale balance Lægger man de totale projektudgifter sammen med de samlede afskrivninger for den indkøbte teklogi summerer det til kr., der svarer til projektomkostninger i det reviderede regnskab. Tabel 13 Projektets realiserede økonomiske potentiale Der er flere faktorer, som spiller ind i forhold til den meget store difference. - Den primære årsag til forskellen er, at det som nævnt ovenfor ikke har været muligt at identificere transportomkostninger op til kroner eksklusiv arbejdskraft per fremstilling med fysisk retsmøde. Denne forskel udgør ca. -14,0 millioner over 5 år. - Færre sager end forventet har kunnet køres som videosager, da ikke alle arresthuse har fået installeret videoudstyr. Tidsforbruget til transport har vist sig at være mindre end i ansøgningen, og færre sager end forudsat i ansøgningen er flyttet til video, fordi færre arresthuse har fået installeret video. I ABT-fondsansøgningen er der derudover medregnet potentialet for de sager, hvor arrestanten ikke sidder i et arresthus i Syd- og Sønderjylland, og det potentiale har demonstrationsprojektet ikke kunne realisere, da der bortset fra arresten i Vejle ikke er installeret videoudstyr i arresthuse uden for politikredsen. Ydermere gælder, at ikke alle potentielle sager kører igennem med video, og i en række fremstillinger med fysisk retsmøde sid- 26

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12. Afgjort den 13. juni 2012. Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12. Afgjort den 13. juni 2012. Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12 Afgjort den 13. juni 2012 110 Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Indledning Justitsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til at igangsætte

Læs mere

Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristfor- længelsessager - Bilagsrapport

Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristfor- længelsessager - Bilagsrapport Perspektivering af videodemonstrationsprojekt i Syd- og Sønderjylland Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager - Bilagsrapport 3. september 2010 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Bilagsrapport

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Projekt gennemført i Aarhus Kommune i samarbejde med Fonden for Velfærdsteknologi I perioden 1.2. 2011 31.10. 2012 Aarhus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 186/2013 Advokat Trine Nytrup kærer Vestre Landsrets kendelse om salærfastsættelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Trine Nytrup,

Læs mere

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP!

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! Product Manager, Hrönn Kold Sigurðardóttir, KMD Healthcare System analyst, Matias Sevel Rasmussen, KMD Healthcare Projektleder,

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 22/9-2014 J.nr. 85A-ØL-5-14 J.nr. 85A-VL-8-14 Vejledende takster pr. 1. oktober 2014 for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Spørgsmål nr. 1029 fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009

Spørgsmål nr. 1029 fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009 Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 496 Offentligt FOLKETINGETS OMBUDSMAND Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. Fax +45 33 13 25 12 +45 33

Læs mere

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige varetægtsfængslinger i 2014.

Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige varetægtsfængslinger i 2014. RIGSADVOKATEN Bilag Juni 2015 J.nr. RA-2014-1211-0017 Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige i 2014. Tabellerne i dette bilag indeholder data indhentet via anklagemyndighedens

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015 Økonomien i taxivognmandsbranchen Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015 TØF 2. oktober 2015 Resume Data viser en positiv omsætningsudvikling i hovedstaden og nedgang i resten

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 26. januar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

skraldkomprimerende affaldskurve til offentlig gaderenovation

skraldkomprimerende affaldskurve til offentlig gaderenovation Evaluering ABTprojekt Interaktive skraldkomprimerende affaldskurve til offentlig gaderenovation 01-07-2012 Indhold Baggrund... 3 Kort beskrivelse af demonstrationsprojektet... 3 Sammenfatning... 5 Anbefalinger

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold

Læs mere

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder Oktober 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Business case for ABT-projekt om forflytning

Business case for ABT-projekt om forflytning Business case for ABT-projekt om forflytning Maj 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden. Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen

ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden. Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen Indholdsfortegnelse 1.1 Sammenfatning 1.2 Anbefalinger til implementering

Læs mere

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. 1 1. Indledning Dette dokument indeholder kravspecifikation for indholdet i evalueringen

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

BUSINESS CASE ABT-PROJEKT VIKARPLANLÆGNING

BUSINESS CASE ABT-PROJEKT VIKARPLANLÆGNING Til Slagelse Kommune Dokumenttype Business case Dato Februar 2013 BUSINESS CASE ABT-PROJEKT VIKARPLANLÆGNING BUSINESS CASE VIKARPLANLÆGNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 186/2015 Advokat Søren Beckermann kærer Vestre Landsrets afgørelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Søren Beckermann) I tidligere instanser

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Omkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)

Omkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST) Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) November 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003.

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003. 1 Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003. Ydelser Vores sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet. Sagsbehandlingen skal være grundig, og der afsættes fornøden tid til

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att.

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att. Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K I/S DIGI-TV Banestrøget 21 DK-2630 Taastrup Att. Lene Gelting Erik H. Kjeldsen D +45 3520 3194 F +45 3520 4380 E ekd@dr.dk 9. maj 2008 NOTAT Gennemgang af

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: TENA Identifi Dato: 28.05.14 Rettet af: RAP Version: 1 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde TENA Identifi Marianne

Læs mere

Resume af business case for ABT-projekt om forflytning

Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Resume af business case for ABT-projekt om forflytning April 2011 Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.:

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune Bilag Den 26. november 2007 Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelsen af åbningsbalancen

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Bilag 11. Business case - Korrekt cpr-registrering på det sociale område. Brug i Magistratens budgetforslag. Den 20. august 2013.

Bilag 11. Business case - Korrekt cpr-registrering på det sociale område. Brug i Magistratens budgetforslag. Den 20. august 2013. Bilag 11 Til: Brug i Magistratens budgetforslag Den 20. august 2013 Business case - Korrekt cpr-registrering på det sociale område Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Baggrund Før sommerferien

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

VTV for forflytning med en medarbejder

VTV for forflytning med en medarbejder Teknologi Borgerperspektiver Manual til gennemførelse af Velfærds Teknologi Vurdering 1 Denne manual beskriver spørgsmål, som stilles og besvares når der arbejdes velfærds teknologi vurdering (VTV). VTV

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Omkostningsvurdering. Utrolige År - Småbørn

Omkostningsvurdering. Utrolige År - Småbørn Omkostningsvurdering af De Utrolige År - Småbørn Marts 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

For de opgaver, som arbejdsgruppen måtte finde egnet til konkurrenceudsættelse, skal arbejdsgruppen give et estimat på den forventede besparelse.

For de opgaver, som arbejdsgruppen måtte finde egnet til konkurrenceudsættelse, skal arbejdsgruppen give et estimat på den forventede besparelse. 1. Forslag nr.: 12 2. Spareforslag overskrift: Outsourcing af specifikke it-opgaver 4. Dato: 05.01.11 4. Beskrivelse af spareforslaget: Arbejdsgruppen har til formål at udarbejde oplæg til hvilke it-opgaver,

Læs mere

Endelig ansøgning [120]

Endelig ansøgning [120] Endelig ansøgning [120] AnsøgningsID Ansøgningsnr. 44411 Projekt Projektets titel Telecareløsning i Norddjurs Kommune Startdato: 01012010 Slutdato: 30062011 Hovedansøger Hovedansøger 1 Norddjurs Kommune

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G 1. Ledelsesresumé Baggrund I forbindelse med vedtagelsen

Læs mere

Dette notat beskriver hvilke forudsætninger, der er lagt til grund ved dimensioneringen af de fem socialtilsyn.

Dette notat beskriver hvilke forudsætninger, der er lagt til grund ved dimensioneringen af de fem socialtilsyn. Socialtilsyn Syd Socialtilsyn Midt Socialtilsyn Nord Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden Den 2. oktober 2013 NOTAT Dimensioneringsforudsætninger for de fem Socialtilsyn Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn,

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 23.november 2006 1. Kørsel mellem midlertidige adresser og tjenestesteder 2. Flytning af tinglysningsservere og pc ere 3. Inventar og flytning 4.

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Lokal samarbejdsaftale om digitale hovedforhandlinger i straffesager mellem Sydøstjyllands Politi og retterne i Kolding og Horsens

Lokal samarbejdsaftale om digitale hovedforhandlinger i straffesager mellem Sydøstjyllands Politi og retterne i Kolding og Horsens Lokal samarbejdsaftale om digitale hovedforhandlinger i straffesager mellem Sydøstjyllands Politi og retterne i Kolding og Horsens Det er det klare udgangspunkt, at de sager, som er omfattet af samarbejdsaftalen,

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere