Ref.: LSL / ETR J.nr.: KOMS /00 Fødevaredirektoratet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ref.: LSL / ETR J.nr.: KOMS 3520-1/00 Fødevaredirektoratet"

Transkript

1 6 om dagen Overordnet kampagnestrategi 10. januar 2001 Ref.: LSL / ETR J.nr.: KOMS /00 Fødevaredirektoratet 1. Baggrund for en 6 om dagen kampagne Regeringens Fødevarepolitiske redegørelse (jan. 1998) hedder det: Den nødvendige viden om kostens betydning og sammensætning er af stor betydning for forbrugernes muligheder for at foretage et kvalificeret forbrugsvalg. Det er derfor regeringens målsætning fortsat at lægge stor vægt på den generelle ernæringsoplysning, såvel over for forbrugerne som i uddannelsessystemet. Der peges videre på, at de ernæringspolitiske mål opnås ved et forøget indtag af grøntsager, frugt, kornprodukter og fisk samt en begrænsning af fedtindtaget især mælkefedt og hårde margariner. I september 1998 udgav Fødevaredirektoratet mængdeanbefalinger for indtagelsen af frugt og grønt (Frugt og grønt. Anbefalinger for indtagelse. Publ. nr. 244). Heraf fremgår, at man ud fra den videnskabelige litteratur på området kan anbefale en mængde på 600 g om dagen, idet det bl.a. anslås, at et dagligt indtag af 600 gram frugt og grøntsager kan nedsætte risikoen for kræft og hjertekarsygdom med procent. Set i forhold til at danskerne i gennemsnit spiser knap 300 g frugt og grønt, vil danskerne skulle fordoble deres indtag af frugt og grønt for at leve op til anbefalingen. I forbindelse med udarbejdelsen af anbefalingen lykkedes det også at opnå enighed mellem centrale ernæringsoplysere i Danmark (Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, FDB og Fødevaredirektoratet) om at formidle mængdeanbefalingen i sloganet: "6 om dagen - spis mere frugt og grønt". Med en enighed om den daglige mængde har man i Danmark, i modsætning til mange andre lande, et enestående og godt udgangspunkt for at påvirke frugt- og grøntindtaget. I Regeringens folkesundhedsprogram fremgår det bl.a. i Del II, Mål 5: Antallet af danskere, som spiser sundt og er fysisk aktive, skal øges, dels gennem klar information, dels gennem lettilgængelige muligheder for sund levevis. Anbefalingen for frugt og grønt indgår nu i de ernæringspolitiske mål. Som en udløber af mængdeanbefalingen og i erkendelse af at oplysning ikke alene vil kunne øge forbruget af frugt og grønt blev et forsknings- og udviklingsprojekt Udviklingsprojekt 6 om dagen sat i gang i foråret Projektets formål er at udvikle og afprøve metoder til at øge danskernes indtag af frugt og grønt. Projektet skal undersøge om mere fristende og lettere tilgængelige frugtog grøntprodukter kan medvirke til, at danskerne køber og spiser mere frugt og grønt. Projektet består af en række delprojekter inden for forskellige områder, hvoraf følgende i skrivende stund er sat i gang: Frugtkvarter i skoler Detailhandelsprojekt Frugt og grønt i storkøkkener Forarbejdede produkters image Opkvalificering af frugt og grønt medarbejdere Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Kræftens Bekæmpelse, Fødevaredirektoratet, Forskningsforeningen for forarbejdet frugt og grønt, Gartneribrugets Afsætningsudvalg og en række erhvervsparter inden for den danske frugt- og grøntbranche.

2 Der er et budget på knap 12 mio. over 5 år, hvoraf de knap 6 mio. kr. er tilskud fra Direktoratet for Fødevareerhverv. Projektet indgår i Et vertikalt netværk for frugt og grønt, som er et 5 årigt forskningsprogram. Resultaterne fra projektet skal bruges i det videre arbejde med at give danskerne bedre muligheder for at øge deres indtag af frugt og grønt. Det er oplagt at bruge resultaterne i en kampagne, men det ligger uden for udviklingsprojektets rammer. Det er baggrunden for at iværksætte det nedenfor beskrevne kampagnesamarbejde, der bygger på mængdeanbefalingen og budskabet 6 om dagen. 2. Kampagnen bygger på bredt samarbejde 6 om dagen kampagnen skal bygge på tværsektorielt og privat-offentligt samarbejde. I slutdokumentet fra den første internationale konference om sundhedsfremme (Ottawa Charter, WHO, 1986) peges der på det tværsektorielle samarbejde til at løfte opgaver inden for sundhedsfremme, fordi sundhedsfremme både nødvendiggør, at folk skal bibringes viden og engagement, og at omgivelserne understøtter folk i at træffe sunde valg. Samarbejde mellem den offentlige og den private sektor er i de senere år dukket op i mange sammenhænge. I USA bygger 5 A Day kampagnen, der startede i starten af 90érne, netop på et samarbejde mellem erhvervene og offentlige myndigheder. Og man kan se princippet nu taget op i mange andre lande. 6 om dagen kampagnen bygger på et tæt og forpligtende samarbejde mellem Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, Forbrugerinformationen, Kræftens Bekæmpelse, Fødevaredirektoratet samt frugt og grønt-erhvervet og meget gerne detailhandlen. Formålet, med den her foreslåede indsats, er at opnå så meget som muligt med de midler der nu er til rådighed: at skabe en synergi-effekt mellem de aktiviteter som hver part har mulighed for at gennemføre - ved at samarbejde koordinere og prioritere. For at indsatsen kan nytte, lægges der her op til en kampagneindsats på minimum 3 år. Der lægges vægt på, at der udvikles en arbejdsform, hvor hver især gør det, de er bedst til. Erhvervene har en særlig ekspertise indenfor distribution, produktkvalitet og -udvikling, kommunikation via emballager og markedsføring i butikker og tilbudsaviser. Myndighederne og sundhedsorganisationerne har derimod en betydelig sundhedsfaglig og formidlingsmæssig ekspertise, stor troværdighed og andre kanaler at nå målgrupperne igennem. Til trods for samarbejdet vil der umiddelbart være tale om en relativt beskeden kampagneindsats som dog kan åbne muligheder for at koordinere flere og mere storstilede indsatser i samarbejde med erhvervet. Der er derfor brug for yderligere og ganske betydelige midler for at kunne opfylde målet for indtaget af frugt og grønt inden for tidshorisonten, der er i Regeringens folkesundhedsprogram De enkelte parter må derfor arbejde på at kanalisere flere midler ind i projektet, end det i øjeblikket er aftalt. Alle parter har stor interesse i et øget indtag af frugt og grønt. Der er således tale om myndigheder og organisationer, der arbejder med sundhedsfremme og ernæringsoplysning. Hver især har som en større eller mindre del af deres arbejdsområde at fremme indtaget af frugt og grønt, men udfra forskellige vinkler, som i en kampagne kan supplere hinanden. Erhvervets interesse er en kommerciel interesse i en øget afsætning af deres produkter. For sundhedsparterne giver samarbejdet mulighed for at lade egne aktiviteter indgå i et større hele, som i højere grad har mulighed for at øge forbruget af frugt og grønt, end de enkeltstående aktiviteter har hver for sig. Det giver mulighed for at basere kampagneaktiviteter på resultater fra fælles undersøgelser, alles tidligere erfaringer, en udvidet adgang til diverse eksperter, samt 2

3 kommunikationskanaler og netværk. Der vil således være et bedre vidensgrundlag at udvikle kampagneaktiviteter udfra, og ved at samarbejde to eller flere parter sammen vil der være mulighed for at gennemføre større, mere omfattende og ressourcekrævende kampagneaktiviteter, samt opnå en højere grad af troværdighed og synlighed generelt i befolkningen. For sundhedsparterne kan samarbejdet være inspirerende i forhold til udvikling af den enkeltes rolle i forhold til dette fælles mål og dermed fokusering på hvilke aktiviteter, der satses på af hver enkelt part. Kampagnen skal ses som en proces, der sætter mere fart i bestræbelserne for øget indtag af frugt og grønt i Danmark. Det sker gennem udviklingen af et dansk logo 6 om dagen - spis mere frugt og grønt - i lighed med tilsvarende logoer i en række andre lande. Parterne ansætter i fællesskab en kampagneleder, der som det første skal præcisere kampagnestrategien i samarbejde med samarbejdsparterne. Kampagenlederen skal sørge for at der er en dialog på tværs mellem de deltagende interessenter til fælles inspiration, og for at de forskellige kampagneaktiviteter koordineres - f.eks. i kampagneperioder m.v. - og baseres på grundige målgruppeanalyser. Kampagnelederen står for, i fællesskab med samarbejdsparterne, at udarbejde de fælles visioner for kampagnen, samt udstikke de fælles rammer og retningslinier for det fælles samarbejde. 3. Målsætning Det overordnede mål for en 6 om dagen kampagne er at øge kendskabet til anbefalingen om at spise 600 g frugt og grønt om dagen samt at fordoble danskernes indtag af frugt og grøntsager over en 10 års periode. Kostundersøgelserne fra 1985 og 1995 viser, at der ikke er sket nogen påviselig forøgelse af den mængde frugt og grønt, danskerne i gennemsnit spiser. Det nuværende indtag er ca. 280 gram frugt og grønt om dagen, og målet er 600 g om dagen Formålet med den første 3-årige indsats er at skabe debat såvel offentlig debat i medier mm som ude i kommuner, på skoler og arbejdspladser osv. - om forøgelse af frugt- og grøntindtaget, og at få sat gang i kostændringer i retning af øget indtag af frugt og grønt bredt i den danske befolkning. Der skal kunne ses målbare ændringer mht. kendskab til budskabet, viden om betydningen af et stort indtag af frugt og grønt for nedsat risiko for livsstilssygdomme. kendskab til handleanvisninger oplevelse af barrierer for at spise meget frugt og grønt - i de specifikke målgrupper og i befolkningen som helhed. Der skal opstilles et mål for stigningen i det gennemsnitlige indtag i løbet af den 3 - årige periode. De specifikke mål opstilles i samarbejde mellem parterne og kampagnelederen, når de konkrete kampagne aktiviteter kendes. 4. Strategi Kampagnen består af de aktiviteter det er muligt for de enkelte parter, sundhedsparterne og frugt og grønt-erhvervet samt detailhandlen, hver for sig og/eller i samarbejde to eller flere sammen at gennemføre. Parterne ansætter i fællesskab en kampagneleder, der sammen med parterne står for præcisering af kampagnestrategi, og for at aktiviteterne koordineres og 3

4 planlægges i overensstemmelse med strategien. Størrelsesordenen af de potentielle kampagnemidler er estimeret side 10. Kampagnen skal kombinere massekommunikation af budskabet i massemedier, pjecer, markedsføringen af frugt og grønt m.v. med lokale dialogskabende initiativer. Kampagnen skal samtidig fremme vigtige strukturelle tiltag for at øge tilgængeligheden af frugt og grønt (fx på skoler og arbejdspladser, ved indførelse af kostpolitikker eller bevidst opprioritering af brug af frugt og grønt i kantiner mm). Der udarbejdes et logo for kampagnen. Slogan og logo skal bruges mest muligt blandt parterne og af andre, der deltager i ernæringsoplysningen, eller som har interesser på området: producenter, importører, detailhandel, storkøkkener osv. Når man spørger i befolkningen, så ved alle, at frugt og grønt er sundt. Når forbruget alligevel ikke er steget (indtil 1995), er en væsentlig årsag, at mange faktisk tror, de får nok. Kampagnen skal derfor give befolkningen anvisninger på, hvordan man får 6 om dagen give handlemuligheder, hvor der tages højde for, at der til mad og måltider er knyttet nydelse, velvære, trivsel og glæde, men at folk ofte ikke har meget tid til og ofte ikke prioriterer at lave mad. Kampagnen skal derfor gøre det lettere for folk at få den anbefalede mængde. Kampagnen skal bygge på erfaringer med oplysningsvirksomhed og sundhedsfremme hos de involverede parter og på resultater fra "Udviklingsprojekt 6 om dagen", der afprøver nye metoder til at øge indtaget af frugt og grønt ved at øge tilgængeligheden i bred forstand (strukturelle tiltag). Men kampagnen skal også afprøve nye veje, og effekten heraf skal dokumenteres. At få befolkningen til at ændre adfærd vil altid have et normsættende element, men derfor er det vigtigt, at kommunikationsformen ikke bliver den løftede pegefinger. Ud over at angive praktiske handlemuligheder skal kommunikationen give lyst og inspiration til at spise sundt. 5. Målgrupper Målgruppen er i princippet hele befolkningen, da 96% spiser mindre frugt og grønt end de anbefalede 600 gram. For de 4-10 årige anbefales 400 gram. Vurderingen er den, at den største samlede effekt opnås ved at mange lidt efter lidt ændrer adfærd, frem for at få nogle relativt få i højrisikogrupper til at ændre deres adfærd meget. Den største andel af sygdomstilfælde opstår blandt dem, der kun har en let forhøjet sygdomsrisiko. Der lægges op til en bredspektret kommunikationsindsats, men for at kunne arbejde målrettet med relevant information og for at opnå en dialog, er der forskellige målgrupper, der kan arbejdes specifikt med på forskellige planer ud fra grundige målgruppeanalyser. Kampagnen må - i hvert fald til at begynde med - primært satse på målgrupper som dels er motiverede for at lytte til kostråd, dels må forventes at fungere som opinionsdannere på kostområdet. Seneste års analyser viser, at det er muligt at afgrænse disse målgrupper ved dels at fokusere på den mere veluddannede og forandringsparate del af befolkningen, dels at fokusere på professionelle på kostområdet. Det forventes, at disse målgrupper over tid vil blive aktive "medspillere" i arbejdet med at formidle 6 om dagen - spis mere frugt og grønt til resten af befolkningen. De målgrupper, der skal fokuseres på er 4

5 Børnefamilier, der skønnes at være mest interesseret i viden om sund kost og have det største potentiale for at ændre kostvaner Skolebørn og unge er andre store målgrupper. Lokale nøglepersoner (se afsnit om Dialogskabende kommunikation side 5) Men også andre målgrupper skal i fokus. Pressen, opinionsdannere, beslutningstagere og andre offentlige myndigheder. Kommunikationsindsatsen kombineres med strukturelle tiltag, som gør frugt og grønt mere tilgængelig og dermed også giver mulighed for at nå ud til mere ressourcesvage befolkningsgrupper og grupper, der ikke umiddelbart er motiverede for at spise mere frugt og grønt, eksempelvis mange mænd. Det er herigennem, at kampagnen kan bidrage til at mindske den sociale ulighed i sundhed, som peges på i Regeringens folkesundhedsprogram Der hedder det bl.a. at: Børns sundhed og trivsel skal have første prioritet og især skal indsatsen for børn i svage familier styrkes. (Se også side 6 om strukturelle forandringer). 6. Virkemidler Massekommunikation Kampagnen skal benytte sig af massekommunikation i det omfang ressourcerne tillader. Med en friskhed i formen skal budskaberne frem i folks bevidsthed gennem en række massemedier og der skal udarbejdes pjecer og andet materiale til støtte for lokale aktiviteter og til brug af nøglepersoner i medierne. Nøglepersoner i medierne Madskribenter, kendte kokke og journalister i ugeblade, dagspressen og de elektroniske medier er væsentlige for at udbrede og sikre en saglig baseret formidling af budskabet. Målrettede og løbende aktiviteter skal sigte på at informere disse nøglepersoner. Internet 6 om dagen skal gøres mere synligt og anvendeligt på internettet. De enkelte parter må gøre oplysninger om frugt og grønt og 6 om dagen mere tilgængelige på egne hjemmesider og bidrage til at hjemmesiden, der allerede etableret i Kræftens Bekæmpelse regi, fornyes og gøres mere brugervenlig. I forbindelse med at Forbrugerinformationen åbner en forbrugerportal, skal forbrugere, som vil vide noget om frugt og grønt og 6 om dagen, nemt og effektivt ledes hen til hjemmesiden. Logo Der skal udvikles et logo, der binder parterne sammen og øger genkendeligheden hos befolkningen. Logoet er et gennemgående element i kampagneaktiviteterne, og er således med til at binde aktiviteterne sammen. Samtidigt øges eksponeringen af budskabet i meget betydeligt omfang. Logoet vil alene i kraft af genkendelsesværdien bidrage til synergieffekten i kampagnen. Dialogskabende kommunikation /netværks-kommunikation Når målet er at ændre adfærd og ikke kun at øge kendskabet til 6 om dagen er det i nærmiljøet omkring de enkelte målgrupper at indsatsen bør intensiveres. Der skal i større udstrækning end tidligere satses på dialogskabende virkemidler. Hvis denne strategi skal give et målbart resultat er det vigtigt at en stor del af kampagnemidlerne bruges til dialogskabende aktiviteter, lokal forankring og netværkskommunikation. Netværkskommunikation er et middel til at skabe ændringer i adfærden hos den enkelte men også til at skabe strukturelle forandringer. Det er således et vigtigt kampagneelement at sætte frugt og 5

6 grønt på dagsordenen på mange niveauer, eksempelvis i skolerne: blandt elever, lærere, forældre, bestyrelser, ledelse og kommunalbestyrelser og -administration. Lokale nøglepersoner Et centralt led i netværkskommunikation er inddragelse af nøglepersoner, fordi de har mulighed for at gå i dialog med målgruppen en dialog, som er meget værdifuld, når opgaven er at motivere folk til at ændre vaner. Input til nøglepersoner kan være faglig bistand, foredrag og materialer, som kan benyttes i deres arbejde. Eksempler på lokale nøglepersoner er : Kantineledere, sundhedsplejersker, diætister, pædagoger, hjemkundskabslærere, læger. Sund By Netværket med lokale nøglepersoner, der indgår i projekter rettet mod bl.a. arbejdspladsen. Lokale forebyggelseskonsulenter i amter og kommuner Fødevaredirektoratets 11 fødevareregioner Landboforeninger Hjerteforeningens Hjertecentre Hjertecentrenes lokalkomiteer og klubber (ca. 500 frivillige) Frivillige fra Diabetesforeningen Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse Foredragsservice Forbrugerinformationen har taget initiativ til et projekt, der går ud på at uddanne et landsdækkende foredragskorps af foredragsholdere (kokke, diætister, økonomaer mfl.) Lokalt er der ofte behov for at rekvirere foredragsholdere til arrangementer for forældre i daginstitutioner og på skoler, aftenskoler, arbejdspladser etc. Rekvirenten betaler foredragsholderne en mindstetakst. Rekvirenterne får dækket deres behov for kvalificerede foredrag målrettet forskellige målgrupper ), og afsenderen når langt ud med budskabet 6 om dagen, og der er mulighed for dialog med foredragsholderne. Foredragsholderne kan evt. kobles til en hotline, der sikrer besvarelse af komplicerede spørgsmål. Gennemførelse af projektet afhænger af om ansøgte midler tilføres. Med til dialogskabende aktiviteter høre også telefonrådgivning, som er en del af Forbrugerinformationens virke. Strukturelle forandringer og tilgængelighed Tilgængelighed af frugt og grønt er nødvendig for at øge forbruget. Frugt og grønt skal findes de steder hvor folk er: i daginstitutionerne, skolerne, uddannelsesinstitutionerne, arbejdspladser, sportssteder og hjemme. Der skal være produkter, der er lige til at spise, eller nemme at tilberede, og kvaliteten skal være god; det er vigtigt at det smager godt. En øget tilgængelighed af frugt og grønt har to funktioner i 6 om dagen kampagnen. Dels er det nødvendigt for at indtaget øges, at tilgængeligheden af frugt og grøntprodukter er i orden, når man går ud med oplysningskampagner, der opfordrer til at spise mere frugt og grønt. Dels vil en øget tilgængelighed direkte kunne øge forbruget også i de ressourcesvage grupper og grupper, som ikke motiveres gennem oplysning. Der skal derfor fokus på hvilke ændringer der skal til de forskellige steder. Det kan fx ske gennem indførelse af kostpolitikker, og/eller ved indførelse af frugtkvarter i skolerne. Kantiner og cafeterier skal arbejde bevidst med at øge den daglige frugt- og grøntmængde. Dette kan ske i samarbejde med grossister og leverandører om eksempelvis produktsortiment og opskrifter. 6

7 Mere frugt og grønt i hjemmene kan opnås ved alternative distributionsformer, som fx ugepakker til bopælen og ved at gøre detailhandlen bedre til at sælge frugt og grønt til forbrugerne. Udviklingsprojekt 6 om dagen er ved at afprøve frugtkvarterordningen i skolen og arbejder på delprojekter med både kantiner og detailhandlen. Projekter om ugepakker og firmafrugt starter i Allerede igangsatte aktiviteter Kampagnen skal bygge videre på de allerede igangsatte aktiviteter af de deltagende parter. På den måde vil kampagnen blive integreret i de deltagende parters egne projekter, markedsføring, aktiviteter og kampagner i øvrigt, så en optimal synergieffekt kan opnås. I det følgende omtales aktiviteter som parterne på nuværende tidspunkt har tilkendegivet kan indgå helt eller delvist i kampagnen Detailhandelen Indkøb af frugt og grønt planlægges sjældent i forvejen. En stor del af indkøbene besluttes i butikken. Fødevaredirektoratet har siden 1998 udsendt forbrugerinformation til de fleste af landets butikskæder og ca dagligvarebutikker via ButiksKanalen. Den er derfor et godt og veletableret medie til at udbrede kendskabet til 6 om dagen i de i forvejen kendte små foldere med opskrifter og tips. Folderne er ofte eksponeret i medierne, tilbudsaviser m.v. Den trykte information kan suppleres med en række butiksaktiviteter, som har til formål at skabe en dialogsituation med målgruppen. Det kan være demonstrationer og anden forbrugeroplysning/undervisning i butikkerne, prøvesmagninger osv., ligesom der kan laves slagvaretilbud på de råvarer, der indgår i de ernæringsrigtige opskrifter, der findes i folderne. Her skal også inddrages de erfaringer, der opnås i detailhandelsprojektet i "Udviklingsprojekt 6 om dagen" Arbejdspladser, kantiner og storkøkkener En stor del af den danske befolkning får dagligt enten et eller flere måltider serveret uden for hjemmet. Alene i det offentlige kostforplejningssystem serveres der knap ½ mio. måltider om dagen og et lignende antal i kantinerne på arbejdspladserne. Med målrettede indsatser over for kantiner og storkøkkener kan den sunde mad her gøres mere tilgængelig. Indsats på arbejdspladsen er også velegnet til at nå særlige målgrupper, herunder grupper med forhøjet sygdomsrisiko som f.eks. midaldrende mænd, ufaglærte arbejdere og ansatte, der arbejder på skiftehold. Kræftens Bekæmpelse gennemfører 2 gange om året en kantine-temauger. Disse uger kan med fordel integreres i kampagnen. Storkøkkenprojektet i "Udviklingsprojekt 6 om dagen" vil i de kommende 2 år løbende give erfaringer, der kan inddrages i kampagnen, dels med konkrete erfaringer fra diverse køkkener i en omlægningsproces til mad der indeholder mere frugt og grønt, dels med et grundigt kendskab til kantineledere og kantinemedarbejdere som målgruppe. "Udviklingsprojekt 6 om dagen" vil i 2001 desuden vurdere "Firmafrugt"-konceptet, hvilket også kan inddrages i kampagnen på sigt Pjecer og blade Flere deltagende parter producerer pjecer, magasiner og eller opskriftbøger/hæfter til forbrugerne, medlemmer, storkøkkener eller andre målgrupper. En del af disse vil kunne indgå i kampagnen 7

8 Rådgivning Forbedring af Forbrugerinformations eksisterende telefonrådgivning til en mere effektiv forbruger hot-line. Her skal det sikres at al relevant information om frugt og grønt er tilgængelig for de, der besvarer telefonerne. Hjerteforeningen har 6 hjertecentre rundt i landet, hvor der årligt er omkring henvendelser. Også herigennem kan der udbredes mere information om 6 om dagen. Også Diabetesforeningen har telefonservice. Børne-/unge- og skoleområdet I Sundhedsstyrelsens projekt Børn, mad og måltider, udpeges frugt og grønt som et af de centrale forhold i kosten, hvor der bør ske ændringer. Projektet koncentrerer sig i første omgang om skoler og skolebørn, men det er hensigten også at beskæftige sig med daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Der er planlagt en indsats om politikker for mad og måltider på skoler og fritidsordninger. Her er det naturligt at frugt og grønt indgår, og der er etableret kontakt til Frugtkvarter-projektet i "Udviklingsprojekt 6 om dagen", som vil kunne bidrage med praktiske erfaringer. Hjerteforeningen i samarbejde med Dansk Skoleidræt afholder hvert år skolernes motionsdag med deltagelse af ca børn. Dagen kunne forsøgsvis kombineres med opmærksomhed på frugt og grønt Kræftens Bekæmpelse har et netværk og en række erfaringer og aktiviteter, som kan støtte eller direkte drages ind i kampagnen. Omkring grundskoleklasser abonnerer på Klassens Kalender (en stor vægkalender med tilhørende klistermærker). I skoleårene 2000/01 og 2000/02 vil kalenderen handle om frugt og grønt. De abonnerende klasser får udover kalenderen også undervisningsmateriale. I maj 2001 består materialet af et nyt computerspil, der på forskellige måder handler om at spise meget frugt og grønt. Spillet er målrettet til børn i alderen 5-8 år og distribueres derfor også til skolefritidsordningen. I oktober 2000 arrangerer Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med frivillige fra lokalforeninger en Frugtens dag på skolerne. Der deles æbler ud som doneres af Gartneribruget. Frivillig hjælp Kræftens Bekæmpelse har et netværk af frivillige over hele landet, som i et vist omfang forventes at kunne inddrages i konkrete kampagneaktiviteter. Muligheden for at uddanne og motivere frivillige til salgsdemonstrationer undersøges i udviklingsprojektet. Hjerteforeningen har ligeledes et netværk af frivillige bestående af 54 lokalkomiteer og klubber fordelt over hele landet. Diabetesforeningen har ca. 70 lokalkomiteer og 500 frivillige tilknyttet. Samspil med andre aktiviteter Hjerteforeningen gennemfører i samarbejde med en række samarbejdspartner forskellige motionsaktiviteter ofte med mange deltagere, eksempelvis Store gå dag, Nytårsmarcher og hjertestier. Også i tilknytning hertil kunne der gøres opmærksom på frugt og grønt og 6 om dagen. 7. Organisering og økonomi Parterne, der indgår aftale om en fælles 6 om dagen kampage er: Forbrugerinformationen, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, branchen (repræsenteret ved Forskningsforeningen for forarbejdet frugt og grønt), Fødevaredirektoratet og gerne også detailhandlen. Parterne går sammen om den ovenfor skitserede "6 om dagen" kampagne i et foreløbigt treårigt projekt, og der udarbejdes en samarbejdsaftale herom frem til og med 2003 mellem parterne. 8

9 Parterne forpligter sig til at bidrage til det fælles projekt: økonomisk til ansættelse af en kampagneleder og udarbejdelse af et logo, som ejes i fællesskab. ved at samarbejde åbent og konstruktivt, og derved give god mulighed for at koordinere de enkelte kampagneelementer/aktiviteter. med at planlægge og gennemføre kampagneaktiviteter, hvor 6 om dagen og frugt og grønt indgår. Det overordnede ansvar for kampagnen ligger bestyrelsen for kampagnen bestående af repræsentanter samarbejdsparterne. Kampagnelederen refererer til bestyrelsen. Til det løbende samarbejde om 6 om dagen kampagnen nedsættes en kampagnearbejdsgruppe med kampagnemedarbejdere fra de enkelte parter. Logo Der udarbejdes et logo for kampagnen. Logoet udarbejdes af Fødevaredirektoratet og ejes i fællesskab af parterne. Logoet må bruges af parterne i det generiske kampagnemateriale. Derudover må logo bruges af producenter, importører mv. på enkelt-produkter ud fra nærmere givne retningslinier efter indgåelse af aftale herom. Det er Forskningsforeningen for forarbejdet frugt og grønt, der står for administrationen af logo i forhold til branchen og indgår de nødvendige aftaler. Forskningsforeningen fører som en del af administrationen den umiddelbare kontrol med brugen af logo ved hjælp af et simpelt indberetningssystem, så der altid findes ajourførte oplysninger om hvilke producenter, importører mv., som har indgået aftaler om logoet, og på hvilke produkter de findes. Den statslige kontrol med logoet foretages af Fødevareregionerne, som led i den sædvanlige og løbende kontrol med bl.a. mærkning og behandling af enkeltsager, der måtte blive anmeldt. 7. Evaluering Aktiviteterne skal løbende analyseres og evalueres kvalitativt som kvantitativt. Den kvantitative evaluering kan i vid udstrækning baseres på afsætningsdata fra frugt- og grøntbranchen. Derudover er det muligt at benytte forskellige indtagsdata, som med forskellige metoder indsamles i Kræftens Bekæmpelse og Fødevaredirektoratet Kræftens Bekæmpelse gennemfører 2 årlige repræsentative telefoninterview undersøgelser af danskernes selvrapporterede indtag af frugt og grønt. Disse resultater stilles til rådighed for kampagnen. Indsamlingen af kostdata i Fødevaredirektoratet er intensiveret og vil foregå løbende i form af bl.a. 7-dages kostregistrering. Der vil derfor inden kort tid være et godt kendskab til det nuværende frugt og grønt indtag og mulighed for at følge ændringer i de kommende år. 9

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N

F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 1/11 F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier for organisationers

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Mere grønt - Mad på Arbejde konference Ideer og handlinger 13. juni 2005. Ret til sund mad

Mere grønt - Mad på Arbejde konference Ideer og handlinger 13. juni 2005. Ret til sund mad Mere grønt - Mad på Arbejde konference Bord 10 Bord 11 Bord 20 Handlingsplan i virksomheden Tydelige mål sund levevis ikke diæt Ambassadører for sundhed via organisationer budskab Medindflydelse involvering

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005 Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Nedsætte gruppe med ledelse kantine medarbejdere Få medarbejderne med

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq

Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq Handlingsplan for kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq Indhold 1. Formålet

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Ærø Kommunes sundhedspolitik. Vision. Alle er inspireret til et sundt og godt liv. Altid hjælp til bedre sundhed

Ærø Kommunes sundhedspolitik. Vision. Alle er inspireret til et sundt og godt liv. Altid hjælp til bedre sundhed Ærø Kommunes sundhedspolitik Vision I 2010 oplever vi på Ærø Alle er inspireret til et sundt og godt liv Altid hjælp til bedre sundhed 1 Sundhedspolitikkens målsætninger 1. Hverdagsmotion let og tilgængeligt

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 1 Mad og idræt hører sammen Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 2 Temaer for i dag dddd Hvad bør vi spise? Hvad spiser og drikker danske børn? Opskrift på en god madpolitik

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012

Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012 Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012 Som Fairtrade By forpligter Frederiksberg sig til at formidle om Fairtrade internt til kommunens ansatte og eksternt til kommunens

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005 Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 22. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNET MÅLSÆTNING... 2 DELMÅL... 2 GENTOFTE KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS UDADTIL... 2 ANNONCERING... 3 ANSÆTTELSESPROCEDURE...

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Behov for kommunikationsrådgivning Styrkelse af rådgivningsfunktionen i Kommunikationscentret Kommunikationsanalysen viser,

Læs mere

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK Eksisterende aktiviteter Juni 2010 M Å L T I D E T Sund By / Forebyggelsesafdelingen: Vi tilbyder individuel kostvejledning ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn med

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Tværkulturel Innovation

Tværkulturel Innovation Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum BORNHOLMS VÆKSTFORUM Landemærket 26 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: vaekstforum@brk.dk Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum Erhvervslivets vilje og evne til vækst er en grundforudsætning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget - Dagsorden 18. november 2014 PRINT Ældre- og Handicapudvalget Åben Dagsorden 2. Driftsaftale med Bolbro Brugerhus (Åbent) Tirsdag den 18-11-2014 kl. 08:30 Lysningen, Østerdalen

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning Mål kommunikationen Dansk Personalebladsforening 18. November 2004 Karin Sloth, Kommunikationsrådgiver Kommunikation i relation til organisationsændringer i Kriminalforsorgen og som chefkonsulent i Dafolo

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere