Ref.: LSL / ETR J.nr.: KOMS /00 Fødevaredirektoratet

Transkript

1 6 om dagen Overordnet kampagnestrategi 10. januar 2001 Ref.: LSL / ETR J.nr.: KOMS /00 Fødevaredirektoratet 1. Baggrund for en 6 om dagen kampagne Regeringens Fødevarepolitiske redegørelse (jan. 1998) hedder det: Den nødvendige viden om kostens betydning og sammensætning er af stor betydning for forbrugernes muligheder for at foretage et kvalificeret forbrugsvalg. Det er derfor regeringens målsætning fortsat at lægge stor vægt på den generelle ernæringsoplysning, såvel over for forbrugerne som i uddannelsessystemet. Der peges videre på, at de ernæringspolitiske mål opnås ved et forøget indtag af grøntsager, frugt, kornprodukter og fisk samt en begrænsning af fedtindtaget især mælkefedt og hårde margariner. I september 1998 udgav Fødevaredirektoratet mængdeanbefalinger for indtagelsen af frugt og grønt (Frugt og grønt. Anbefalinger for indtagelse. Publ. nr. 244). Heraf fremgår, at man ud fra den videnskabelige litteratur på området kan anbefale en mængde på 600 g om dagen, idet det bl.a. anslås, at et dagligt indtag af 600 gram frugt og grøntsager kan nedsætte risikoen for kræft og hjertekarsygdom med procent. Set i forhold til at danskerne i gennemsnit spiser knap 300 g frugt og grønt, vil danskerne skulle fordoble deres indtag af frugt og grønt for at leve op til anbefalingen. I forbindelse med udarbejdelsen af anbefalingen lykkedes det også at opnå enighed mellem centrale ernæringsoplysere i Danmark (Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, FDB og Fødevaredirektoratet) om at formidle mængdeanbefalingen i sloganet: "6 om dagen - spis mere frugt og grønt". Med en enighed om den daglige mængde har man i Danmark, i modsætning til mange andre lande, et enestående og godt udgangspunkt for at påvirke frugt- og grøntindtaget. I Regeringens folkesundhedsprogram fremgår det bl.a. i Del II, Mål 5: Antallet af danskere, som spiser sundt og er fysisk aktive, skal øges, dels gennem klar information, dels gennem lettilgængelige muligheder for sund levevis. Anbefalingen for frugt og grønt indgår nu i de ernæringspolitiske mål. Som en udløber af mængdeanbefalingen og i erkendelse af at oplysning ikke alene vil kunne øge forbruget af frugt og grønt blev et forsknings- og udviklingsprojekt Udviklingsprojekt 6 om dagen sat i gang i foråret Projektets formål er at udvikle og afprøve metoder til at øge danskernes indtag af frugt og grønt. Projektet skal undersøge om mere fristende og lettere tilgængelige frugtog grøntprodukter kan medvirke til, at danskerne køber og spiser mere frugt og grønt. Projektet består af en række delprojekter inden for forskellige områder, hvoraf følgende i skrivende stund er sat i gang: Frugtkvarter i skoler Detailhandelsprojekt Frugt og grønt i storkøkkener Forarbejdede produkters image Opkvalificering af frugt og grønt medarbejdere Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Kræftens Bekæmpelse, Fødevaredirektoratet, Forskningsforeningen for forarbejdet frugt og grønt, Gartneribrugets Afsætningsudvalg og en række erhvervsparter inden for den danske frugt- og grøntbranche.

2 Der er et budget på knap 12 mio. over 5 år, hvoraf de knap 6 mio. kr. er tilskud fra Direktoratet for Fødevareerhverv. Projektet indgår i Et vertikalt netværk for frugt og grønt, som er et 5 årigt forskningsprogram. Resultaterne fra projektet skal bruges i det videre arbejde med at give danskerne bedre muligheder for at øge deres indtag af frugt og grønt. Det er oplagt at bruge resultaterne i en kampagne, men det ligger uden for udviklingsprojektets rammer. Det er baggrunden for at iværksætte det nedenfor beskrevne kampagnesamarbejde, der bygger på mængdeanbefalingen og budskabet 6 om dagen. 2. Kampagnen bygger på bredt samarbejde 6 om dagen kampagnen skal bygge på tværsektorielt og privat-offentligt samarbejde. I slutdokumentet fra den første internationale konference om sundhedsfremme (Ottawa Charter, WHO, 1986) peges der på det tværsektorielle samarbejde til at løfte opgaver inden for sundhedsfremme, fordi sundhedsfremme både nødvendiggør, at folk skal bibringes viden og engagement, og at omgivelserne understøtter folk i at træffe sunde valg. Samarbejde mellem den offentlige og den private sektor er i de senere år dukket op i mange sammenhænge. I USA bygger 5 A Day kampagnen, der startede i starten af 90érne, netop på et samarbejde mellem erhvervene og offentlige myndigheder. Og man kan se princippet nu taget op i mange andre lande. 6 om dagen kampagnen bygger på et tæt og forpligtende samarbejde mellem Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, Forbrugerinformationen, Kræftens Bekæmpelse, Fødevaredirektoratet samt frugt og grønt-erhvervet og meget gerne detailhandlen. Formålet, med den her foreslåede indsats, er at opnå så meget som muligt med de midler der nu er til rådighed: at skabe en synergi-effekt mellem de aktiviteter som hver part har mulighed for at gennemføre - ved at samarbejde koordinere og prioritere. For at indsatsen kan nytte, lægges der her op til en kampagneindsats på minimum 3 år. Der lægges vægt på, at der udvikles en arbejdsform, hvor hver især gør det, de er bedst til. Erhvervene har en særlig ekspertise indenfor distribution, produktkvalitet og -udvikling, kommunikation via emballager og markedsføring i butikker og tilbudsaviser. Myndighederne og sundhedsorganisationerne har derimod en betydelig sundhedsfaglig og formidlingsmæssig ekspertise, stor troværdighed og andre kanaler at nå målgrupperne igennem. Til trods for samarbejdet vil der umiddelbart være tale om en relativt beskeden kampagneindsats som dog kan åbne muligheder for at koordinere flere og mere storstilede indsatser i samarbejde med erhvervet. Der er derfor brug for yderligere og ganske betydelige midler for at kunne opfylde målet for indtaget af frugt og grønt inden for tidshorisonten, der er i Regeringens folkesundhedsprogram De enkelte parter må derfor arbejde på at kanalisere flere midler ind i projektet, end det i øjeblikket er aftalt. Alle parter har stor interesse i et øget indtag af frugt og grønt. Der er således tale om myndigheder og organisationer, der arbejder med sundhedsfremme og ernæringsoplysning. Hver især har som en større eller mindre del af deres arbejdsområde at fremme indtaget af frugt og grønt, men udfra forskellige vinkler, som i en kampagne kan supplere hinanden. Erhvervets interesse er en kommerciel interesse i en øget afsætning af deres produkter. For sundhedsparterne giver samarbejdet mulighed for at lade egne aktiviteter indgå i et større hele, som i højere grad har mulighed for at øge forbruget af frugt og grønt, end de enkeltstående aktiviteter har hver for sig. Det giver mulighed for at basere kampagneaktiviteter på resultater fra fælles undersøgelser, alles tidligere erfaringer, en udvidet adgang til diverse eksperter, samt 2

3 kommunikationskanaler og netværk. Der vil således være et bedre vidensgrundlag at udvikle kampagneaktiviteter udfra, og ved at samarbejde to eller flere parter sammen vil der være mulighed for at gennemføre større, mere omfattende og ressourcekrævende kampagneaktiviteter, samt opnå en højere grad af troværdighed og synlighed generelt i befolkningen. For sundhedsparterne kan samarbejdet være inspirerende i forhold til udvikling af den enkeltes rolle i forhold til dette fælles mål og dermed fokusering på hvilke aktiviteter, der satses på af hver enkelt part. Kampagnen skal ses som en proces, der sætter mere fart i bestræbelserne for øget indtag af frugt og grønt i Danmark. Det sker gennem udviklingen af et dansk logo 6 om dagen - spis mere frugt og grønt - i lighed med tilsvarende logoer i en række andre lande. Parterne ansætter i fællesskab en kampagneleder, der som det første skal præcisere kampagnestrategien i samarbejde med samarbejdsparterne. Kampagenlederen skal sørge for at der er en dialog på tværs mellem de deltagende interessenter til fælles inspiration, og for at de forskellige kampagneaktiviteter koordineres - f.eks. i kampagneperioder m.v. - og baseres på grundige målgruppeanalyser. Kampagnelederen står for, i fællesskab med samarbejdsparterne, at udarbejde de fælles visioner for kampagnen, samt udstikke de fælles rammer og retningslinier for det fælles samarbejde. 3. Målsætning Det overordnede mål for en 6 om dagen kampagne er at øge kendskabet til anbefalingen om at spise 600 g frugt og grønt om dagen samt at fordoble danskernes indtag af frugt og grøntsager over en 10 års periode. Kostundersøgelserne fra 1985 og 1995 viser, at der ikke er sket nogen påviselig forøgelse af den mængde frugt og grønt, danskerne i gennemsnit spiser. Det nuværende indtag er ca. 280 gram frugt og grønt om dagen, og målet er 600 g om dagen Formålet med den første 3-årige indsats er at skabe debat såvel offentlig debat i medier mm som ude i kommuner, på skoler og arbejdspladser osv. - om forøgelse af frugt- og grøntindtaget, og at få sat gang i kostændringer i retning af øget indtag af frugt og grønt bredt i den danske befolkning. Der skal kunne ses målbare ændringer mht. kendskab til budskabet, viden om betydningen af et stort indtag af frugt og grønt for nedsat risiko for livsstilssygdomme. kendskab til handleanvisninger oplevelse af barrierer for at spise meget frugt og grønt - i de specifikke målgrupper og i befolkningen som helhed. Der skal opstilles et mål for stigningen i det gennemsnitlige indtag i løbet af den 3 - årige periode. De specifikke mål opstilles i samarbejde mellem parterne og kampagnelederen, når de konkrete kampagne aktiviteter kendes. 4. Strategi Kampagnen består af de aktiviteter det er muligt for de enkelte parter, sundhedsparterne og frugt og grønt-erhvervet samt detailhandlen, hver for sig og/eller i samarbejde to eller flere sammen at gennemføre. Parterne ansætter i fællesskab en kampagneleder, der sammen med parterne står for præcisering af kampagnestrategi, og for at aktiviteterne koordineres og 3

4 planlægges i overensstemmelse med strategien. Størrelsesordenen af de potentielle kampagnemidler er estimeret side 10. Kampagnen skal kombinere massekommunikation af budskabet i massemedier, pjecer, markedsføringen af frugt og grønt m.v. med lokale dialogskabende initiativer. Kampagnen skal samtidig fremme vigtige strukturelle tiltag for at øge tilgængeligheden af frugt og grønt (fx på skoler og arbejdspladser, ved indførelse af kostpolitikker eller bevidst opprioritering af brug af frugt og grønt i kantiner mm). Der udarbejdes et logo for kampagnen. Slogan og logo skal bruges mest muligt blandt parterne og af andre, der deltager i ernæringsoplysningen, eller som har interesser på området: producenter, importører, detailhandel, storkøkkener osv. Når man spørger i befolkningen, så ved alle, at frugt og grønt er sundt. Når forbruget alligevel ikke er steget (indtil 1995), er en væsentlig årsag, at mange faktisk tror, de får nok. Kampagnen skal derfor give befolkningen anvisninger på, hvordan man får 6 om dagen give handlemuligheder, hvor der tages højde for, at der til mad og måltider er knyttet nydelse, velvære, trivsel og glæde, men at folk ofte ikke har meget tid til og ofte ikke prioriterer at lave mad. Kampagnen skal derfor gøre det lettere for folk at få den anbefalede mængde. Kampagnen skal bygge på erfaringer med oplysningsvirksomhed og sundhedsfremme hos de involverede parter og på resultater fra "Udviklingsprojekt 6 om dagen", der afprøver nye metoder til at øge indtaget af frugt og grønt ved at øge tilgængeligheden i bred forstand (strukturelle tiltag). Men kampagnen skal også afprøve nye veje, og effekten heraf skal dokumenteres. At få befolkningen til at ændre adfærd vil altid have et normsættende element, men derfor er det vigtigt, at kommunikationsformen ikke bliver den løftede pegefinger. Ud over at angive praktiske handlemuligheder skal kommunikationen give lyst og inspiration til at spise sundt. 5. Målgrupper Målgruppen er i princippet hele befolkningen, da 96% spiser mindre frugt og grønt end de anbefalede 600 gram. For de 4-10 årige anbefales 400 gram. Vurderingen er den, at den største samlede effekt opnås ved at mange lidt efter lidt ændrer adfærd, frem for at få nogle relativt få i højrisikogrupper til at ændre deres adfærd meget. Den største andel af sygdomstilfælde opstår blandt dem, der kun har en let forhøjet sygdomsrisiko. Der lægges op til en bredspektret kommunikationsindsats, men for at kunne arbejde målrettet med relevant information og for at opnå en dialog, er der forskellige målgrupper, der kan arbejdes specifikt med på forskellige planer ud fra grundige målgruppeanalyser. Kampagnen må - i hvert fald til at begynde med - primært satse på målgrupper som dels er motiverede for at lytte til kostråd, dels må forventes at fungere som opinionsdannere på kostområdet. Seneste års analyser viser, at det er muligt at afgrænse disse målgrupper ved dels at fokusere på den mere veluddannede og forandringsparate del af befolkningen, dels at fokusere på professionelle på kostområdet. Det forventes, at disse målgrupper over tid vil blive aktive "medspillere" i arbejdet med at formidle 6 om dagen - spis mere frugt og grønt til resten af befolkningen. De målgrupper, der skal fokuseres på er 4

5 Børnefamilier, der skønnes at være mest interesseret i viden om sund kost og have det største potentiale for at ændre kostvaner Skolebørn og unge er andre store målgrupper. Lokale nøglepersoner (se afsnit om Dialogskabende kommunikation side 5) Men også andre målgrupper skal i fokus. Pressen, opinionsdannere, beslutningstagere og andre offentlige myndigheder. Kommunikationsindsatsen kombineres med strukturelle tiltag, som gør frugt og grønt mere tilgængelig og dermed også giver mulighed for at nå ud til mere ressourcesvage befolkningsgrupper og grupper, der ikke umiddelbart er motiverede for at spise mere frugt og grønt, eksempelvis mange mænd. Det er herigennem, at kampagnen kan bidrage til at mindske den sociale ulighed i sundhed, som peges på i Regeringens folkesundhedsprogram Der hedder det bl.a. at: Børns sundhed og trivsel skal have første prioritet og især skal indsatsen for børn i svage familier styrkes. (Se også side 6 om strukturelle forandringer). 6. Virkemidler Massekommunikation Kampagnen skal benytte sig af massekommunikation i det omfang ressourcerne tillader. Med en friskhed i formen skal budskaberne frem i folks bevidsthed gennem en række massemedier og der skal udarbejdes pjecer og andet materiale til støtte for lokale aktiviteter og til brug af nøglepersoner i medierne. Nøglepersoner i medierne Madskribenter, kendte kokke og journalister i ugeblade, dagspressen og de elektroniske medier er væsentlige for at udbrede og sikre en saglig baseret formidling af budskabet. Målrettede og løbende aktiviteter skal sigte på at informere disse nøglepersoner. Internet 6 om dagen skal gøres mere synligt og anvendeligt på internettet. De enkelte parter må gøre oplysninger om frugt og grønt og 6 om dagen mere tilgængelige på egne hjemmesider og bidrage til at hjemmesiden, der allerede etableret i Kræftens Bekæmpelse regi, fornyes og gøres mere brugervenlig. I forbindelse med at Forbrugerinformationen åbner en forbrugerportal, skal forbrugere, som vil vide noget om frugt og grønt og 6 om dagen, nemt og effektivt ledes hen til hjemmesiden. Logo Der skal udvikles et logo, der binder parterne sammen og øger genkendeligheden hos befolkningen. Logoet er et gennemgående element i kampagneaktiviteterne, og er således med til at binde aktiviteterne sammen. Samtidigt øges eksponeringen af budskabet i meget betydeligt omfang. Logoet vil alene i kraft af genkendelsesværdien bidrage til synergieffekten i kampagnen. Dialogskabende kommunikation /netværks-kommunikation Når målet er at ændre adfærd og ikke kun at øge kendskabet til 6 om dagen er det i nærmiljøet omkring de enkelte målgrupper at indsatsen bør intensiveres. Der skal i større udstrækning end tidligere satses på dialogskabende virkemidler. Hvis denne strategi skal give et målbart resultat er det vigtigt at en stor del af kampagnemidlerne bruges til dialogskabende aktiviteter, lokal forankring og netværkskommunikation. Netværkskommunikation er et middel til at skabe ændringer i adfærden hos den enkelte men også til at skabe strukturelle forandringer. Det er således et vigtigt kampagneelement at sætte frugt og 5

6 grønt på dagsordenen på mange niveauer, eksempelvis i skolerne: blandt elever, lærere, forældre, bestyrelser, ledelse og kommunalbestyrelser og -administration. Lokale nøglepersoner Et centralt led i netværkskommunikation er inddragelse af nøglepersoner, fordi de har mulighed for at gå i dialog med målgruppen en dialog, som er meget værdifuld, når opgaven er at motivere folk til at ændre vaner. Input til nøglepersoner kan være faglig bistand, foredrag og materialer, som kan benyttes i deres arbejde. Eksempler på lokale nøglepersoner er : Kantineledere, sundhedsplejersker, diætister, pædagoger, hjemkundskabslærere, læger. Sund By Netværket med lokale nøglepersoner, der indgår i projekter rettet mod bl.a. arbejdspladsen. Lokale forebyggelseskonsulenter i amter og kommuner Fødevaredirektoratets 11 fødevareregioner Landboforeninger Hjerteforeningens Hjertecentre Hjertecentrenes lokalkomiteer og klubber (ca. 500 frivillige) Frivillige fra Diabetesforeningen Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse Foredragsservice Forbrugerinformationen har taget initiativ til et projekt, der går ud på at uddanne et landsdækkende foredragskorps af foredragsholdere (kokke, diætister, økonomaer mfl.) Lokalt er der ofte behov for at rekvirere foredragsholdere til arrangementer for forældre i daginstitutioner og på skoler, aftenskoler, arbejdspladser etc. Rekvirenten betaler foredragsholderne en mindstetakst. Rekvirenterne får dækket deres behov for kvalificerede foredrag målrettet forskellige målgrupper ), og afsenderen når langt ud med budskabet 6 om dagen, og der er mulighed for dialog med foredragsholderne. Foredragsholderne kan evt. kobles til en hotline, der sikrer besvarelse af komplicerede spørgsmål. Gennemførelse af projektet afhænger af om ansøgte midler tilføres. Med til dialogskabende aktiviteter høre også telefonrådgivning, som er en del af Forbrugerinformationens virke. Strukturelle forandringer og tilgængelighed Tilgængelighed af frugt og grønt er nødvendig for at øge forbruget. Frugt og grønt skal findes de steder hvor folk er: i daginstitutionerne, skolerne, uddannelsesinstitutionerne, arbejdspladser, sportssteder og hjemme. Der skal være produkter, der er lige til at spise, eller nemme at tilberede, og kvaliteten skal være god; det er vigtigt at det smager godt. En øget tilgængelighed af frugt og grønt har to funktioner i 6 om dagen kampagnen. Dels er det nødvendigt for at indtaget øges, at tilgængeligheden af frugt og grøntprodukter er i orden, når man går ud med oplysningskampagner, der opfordrer til at spise mere frugt og grønt. Dels vil en øget tilgængelighed direkte kunne øge forbruget også i de ressourcesvage grupper og grupper, som ikke motiveres gennem oplysning. Der skal derfor fokus på hvilke ændringer der skal til de forskellige steder. Det kan fx ske gennem indførelse af kostpolitikker, og/eller ved indførelse af frugtkvarter i skolerne. Kantiner og cafeterier skal arbejde bevidst med at øge den daglige frugt- og grøntmængde. Dette kan ske i samarbejde med grossister og leverandører om eksempelvis produktsortiment og opskrifter. 6

7 Mere frugt og grønt i hjemmene kan opnås ved alternative distributionsformer, som fx ugepakker til bopælen og ved at gøre detailhandlen bedre til at sælge frugt og grønt til forbrugerne. Udviklingsprojekt 6 om dagen er ved at afprøve frugtkvarterordningen i skolen og arbejder på delprojekter med både kantiner og detailhandlen. Projekter om ugepakker og firmafrugt starter i Allerede igangsatte aktiviteter Kampagnen skal bygge videre på de allerede igangsatte aktiviteter af de deltagende parter. På den måde vil kampagnen blive integreret i de deltagende parters egne projekter, markedsføring, aktiviteter og kampagner i øvrigt, så en optimal synergieffekt kan opnås. I det følgende omtales aktiviteter som parterne på nuværende tidspunkt har tilkendegivet kan indgå helt eller delvist i kampagnen Detailhandelen Indkøb af frugt og grønt planlægges sjældent i forvejen. En stor del af indkøbene besluttes i butikken. Fødevaredirektoratet har siden 1998 udsendt forbrugerinformation til de fleste af landets butikskæder og ca dagligvarebutikker via ButiksKanalen. Den er derfor et godt og veletableret medie til at udbrede kendskabet til 6 om dagen i de i forvejen kendte små foldere med opskrifter og tips. Folderne er ofte eksponeret i medierne, tilbudsaviser m.v. Den trykte information kan suppleres med en række butiksaktiviteter, som har til formål at skabe en dialogsituation med målgruppen. Det kan være demonstrationer og anden forbrugeroplysning/undervisning i butikkerne, prøvesmagninger osv., ligesom der kan laves slagvaretilbud på de råvarer, der indgår i de ernæringsrigtige opskrifter, der findes i folderne. Her skal også inddrages de erfaringer, der opnås i detailhandelsprojektet i "Udviklingsprojekt 6 om dagen" Arbejdspladser, kantiner og storkøkkener En stor del af den danske befolkning får dagligt enten et eller flere måltider serveret uden for hjemmet. Alene i det offentlige kostforplejningssystem serveres der knap ½ mio. måltider om dagen og et lignende antal i kantinerne på arbejdspladserne. Med målrettede indsatser over for kantiner og storkøkkener kan den sunde mad her gøres mere tilgængelig. Indsats på arbejdspladsen er også velegnet til at nå særlige målgrupper, herunder grupper med forhøjet sygdomsrisiko som f.eks. midaldrende mænd, ufaglærte arbejdere og ansatte, der arbejder på skiftehold. Kræftens Bekæmpelse gennemfører 2 gange om året en kantine-temauger. Disse uger kan med fordel integreres i kampagnen. Storkøkkenprojektet i "Udviklingsprojekt 6 om dagen" vil i de kommende 2 år løbende give erfaringer, der kan inddrages i kampagnen, dels med konkrete erfaringer fra diverse køkkener i en omlægningsproces til mad der indeholder mere frugt og grønt, dels med et grundigt kendskab til kantineledere og kantinemedarbejdere som målgruppe. "Udviklingsprojekt 6 om dagen" vil i 2001 desuden vurdere "Firmafrugt"-konceptet, hvilket også kan inddrages i kampagnen på sigt Pjecer og blade Flere deltagende parter producerer pjecer, magasiner og eller opskriftbøger/hæfter til forbrugerne, medlemmer, storkøkkener eller andre målgrupper. En del af disse vil kunne indgå i kampagnen 7

8 Rådgivning Forbedring af Forbrugerinformations eksisterende telefonrådgivning til en mere effektiv forbruger hot-line. Her skal det sikres at al relevant information om frugt og grønt er tilgængelig for de, der besvarer telefonerne. Hjerteforeningen har 6 hjertecentre rundt i landet, hvor der årligt er omkring henvendelser. Også herigennem kan der udbredes mere information om 6 om dagen. Også Diabetesforeningen har telefonservice. Børne-/unge- og skoleområdet I Sundhedsstyrelsens projekt Børn, mad og måltider, udpeges frugt og grønt som et af de centrale forhold i kosten, hvor der bør ske ændringer. Projektet koncentrerer sig i første omgang om skoler og skolebørn, men det er hensigten også at beskæftige sig med daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Der er planlagt en indsats om politikker for mad og måltider på skoler og fritidsordninger. Her er det naturligt at frugt og grønt indgår, og der er etableret kontakt til Frugtkvarter-projektet i "Udviklingsprojekt 6 om dagen", som vil kunne bidrage med praktiske erfaringer. Hjerteforeningen i samarbejde med Dansk Skoleidræt afholder hvert år skolernes motionsdag med deltagelse af ca børn. Dagen kunne forsøgsvis kombineres med opmærksomhed på frugt og grønt Kræftens Bekæmpelse har et netværk og en række erfaringer og aktiviteter, som kan støtte eller direkte drages ind i kampagnen. Omkring grundskoleklasser abonnerer på Klassens Kalender (en stor vægkalender med tilhørende klistermærker). I skoleårene 2000/01 og 2000/02 vil kalenderen handle om frugt og grønt. De abonnerende klasser får udover kalenderen også undervisningsmateriale. I maj 2001 består materialet af et nyt computerspil, der på forskellige måder handler om at spise meget frugt og grønt. Spillet er målrettet til børn i alderen 5-8 år og distribueres derfor også til skolefritidsordningen. I oktober 2000 arrangerer Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med frivillige fra lokalforeninger en Frugtens dag på skolerne. Der deles æbler ud som doneres af Gartneribruget. Frivillig hjælp Kræftens Bekæmpelse har et netværk af frivillige over hele landet, som i et vist omfang forventes at kunne inddrages i konkrete kampagneaktiviteter. Muligheden for at uddanne og motivere frivillige til salgsdemonstrationer undersøges i udviklingsprojektet. Hjerteforeningen har ligeledes et netværk af frivillige bestående af 54 lokalkomiteer og klubber fordelt over hele landet. Diabetesforeningen har ca. 70 lokalkomiteer og 500 frivillige tilknyttet. Samspil med andre aktiviteter Hjerteforeningen gennemfører i samarbejde med en række samarbejdspartner forskellige motionsaktiviteter ofte med mange deltagere, eksempelvis Store gå dag, Nytårsmarcher og hjertestier. Også i tilknytning hertil kunne der gøres opmærksom på frugt og grønt og 6 om dagen. 7. Organisering og økonomi Parterne, der indgår aftale om en fælles 6 om dagen kampage er: Forbrugerinformationen, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, branchen (repræsenteret ved Forskningsforeningen for forarbejdet frugt og grønt), Fødevaredirektoratet og gerne også detailhandlen. Parterne går sammen om den ovenfor skitserede "6 om dagen" kampagne i et foreløbigt treårigt projekt, og der udarbejdes en samarbejdsaftale herom frem til og med 2003 mellem parterne. 8

9 Parterne forpligter sig til at bidrage til det fælles projekt: økonomisk til ansættelse af en kampagneleder og udarbejdelse af et logo, som ejes i fællesskab. ved at samarbejde åbent og konstruktivt, og derved give god mulighed for at koordinere de enkelte kampagneelementer/aktiviteter. med at planlægge og gennemføre kampagneaktiviteter, hvor 6 om dagen og frugt og grønt indgår. Det overordnede ansvar for kampagnen ligger bestyrelsen for kampagnen bestående af repræsentanter samarbejdsparterne. Kampagnelederen refererer til bestyrelsen. Til det løbende samarbejde om 6 om dagen kampagnen nedsættes en kampagnearbejdsgruppe med kampagnemedarbejdere fra de enkelte parter. Logo Der udarbejdes et logo for kampagnen. Logoet udarbejdes af Fødevaredirektoratet og ejes i fællesskab af parterne. Logoet må bruges af parterne i det generiske kampagnemateriale. Derudover må logo bruges af producenter, importører mv. på enkelt-produkter ud fra nærmere givne retningslinier efter indgåelse af aftale herom. Det er Forskningsforeningen for forarbejdet frugt og grønt, der står for administrationen af logo i forhold til branchen og indgår de nødvendige aftaler. Forskningsforeningen fører som en del af administrationen den umiddelbare kontrol med brugen af logo ved hjælp af et simpelt indberetningssystem, så der altid findes ajourførte oplysninger om hvilke producenter, importører mv., som har indgået aftaler om logoet, og på hvilke produkter de findes. Den statslige kontrol med logoet foretages af Fødevareregionerne, som led i den sædvanlige og løbende kontrol med bl.a. mærkning og behandling af enkeltsager, der måtte blive anmeldt. 7. Evaluering Aktiviteterne skal løbende analyseres og evalueres kvalitativt som kvantitativt. Den kvantitative evaluering kan i vid udstrækning baseres på afsætningsdata fra frugt- og grøntbranchen. Derudover er det muligt at benytte forskellige indtagsdata, som med forskellige metoder indsamles i Kræftens Bekæmpelse og Fødevaredirektoratet Kræftens Bekæmpelse gennemfører 2 årlige repræsentative telefoninterview undersøgelser af danskernes selvrapporterede indtag af frugt og grønt. Disse resultater stilles til rådighed for kampagnen. Indsamlingen af kostdata i Fødevaredirektoratet er intensiveret og vil foregå løbende i form af bl.a. 7-dages kostregistrering. Der vil derfor inden kort tid være et godt kendskab til det nuværende frugt og grønt indtag og mulighed for at følge ændringer i de kommende år. 9