Filmens credits. Indhold. Til læreren. Undervisningsmateriale til filmen "Kald mig bare Aksel" (Danmark, 2002).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Filmens credits. Indhold. Til læreren. Undervisningsmateriale til filmen "Kald mig bare Aksel" (Danmark, 2002)."

Transkript

1 Undervisningsmateriale til filmen "Kald mig bare Aksel" (Danmark, 2002). Stillfoto: Per Arnesen Niveau: klasse Fag: Dansk, religion Filmens credits Titel: Kald mig bare Aksel Danmark 2002 Instruktion: Pia Bovin Længde: 78 minutter Indhold Til læreren Handlingen Aksels dannelsesrejse Aksel og de andre Aksel vil være muslim Holde børnefødselsdag og spille russisk roulette i syv uger - interview med filmens instruktør Pia Bovin Til læreren Hvis man ser på dansk børnefilms historie, har der ikke været mange fremmede fugle i den danske skov. Astrid Henning-Jensen var næsten profetisk, da hun i 1959 filmatiserede Torry Gredsteds "Paw" og satte et kunstnerisk fingeraftryk på det problem, som i dag er en del af den danske virkelighed: Den danske idyls krakeleren ved mødet med det fremmede - eller racismen, som er et udtryk, man end ikke kendte på dansk i Der har været flere tilløb til en filmisk fortolkning af det multietniske samfund, for eksempel i Brita Wielopolskas totalt oversete "17 op" fra 1989, og en del dokumentar- og novellefilm har beskæftiget sig med emnet, men det er ikke for meget sagt, at "Kald mig bare Aksel" er den første danske børnefilm i spillefilmlængde, der lader en dreng nysgerrigt kigge ind i en for ham (og mange af os) fremmed, muslimsk verden og integrerer denne verden naturligt i filmens handling. "Kald mig bare Aksel" vandt fortjent førsteprisen ved Berlin Film Festivalen 2002 som bedste børnefilm. Filmens tilblivelseshistorie er også interessant. "Kald mig bare Aksel" er produceret, fordi produktionsselskabet Zentropa ønskede at tage fat om nældens rod, ønskede at lave en børnefilm om børn i et multietnisk samfund. Det var simpelthen en beslutning, at man ville lave en film om et væsentligt og overset emne - og også gerne give stof til samtale og eftertanke - men man havde ikke en historie. Så den måtte opfindes og udvikles. Først skulle man dog have en instruktør tilknyttet projektet for at styre den filmiske proces, og Pia Bovin sagde ja til at spillefilmdebutere med denne film, som hun altså ikke på det tidspunkt vidste, hvad handlede om. Hun

2 fortæller i et interview sidst i dette undervisningsmateriale om udviklingen og processen samt sine tanker om at skulle arbejde med en børnefilm. Pia Bovin er årgang 1999 fra Den Danske Filmskoles instruktørlinje. Derefter arbejdede hun halvandet år på tvserien "Hotellet" og instruerede i 2002 novellefilmen "Begravelsen". Pia Bovin har også lavet seks afsnit af komedieserien "Langt fra Las Vegas". "Kald mig bare Aksel" er på mange måder en enestående film. Den fortæller en almen historie til alle tider om en dreng og hans verden og har samtidig en mening om tid og samfund lige her og nu. "Kald mig bare Aksel" er således en film, som man kan nyde at opleve som en hvilken som helst anden god filmhistorie, og som også egner sig til en efterfølgende snak og behandling i klasseværelset. Det er hensigten med dette undervisningsmateriale at inspirere til en sådan givtig efterbehandling. Film er et fantastisk medie til på forholdsvis kort tid at give lærer og elever et fælles udgangspunkt for et kvalificeret arbejde med og en diskussion af etiske og samfundsrelaterede emner. Opgaverne er opdelt i tre temaer: 1. Aksels dannelsesrejse 2. Aksel og de andre 3. Aksel vil være muslim Det første tema, "Aksels dannelsesrejse", handler om hovedpersonens udvikling og de oplevelser, der giver Aksel forskellige kompetencer til at have med livet at gøre. At følge hovedkarakteren fra start til slut er en god måde at nærme sig et filmværk på. Hans mere eller mindre veldefinerede mål og bevidste og ubevidste ønsker bliver klare og overskuelige, og hans forskellige oplevelser giver et overblik over filmens struktur. I det andet tema, "Aksel og de andre", er hovedpersonen også i centrum, men her handler det om hans relationer til omgivelserne. I filmens begyndelse står Aksel alene og egocentreret i verden uden det mindste overskud til at give andre noget. At lære at se sig selv i en sammenhæng og dermed opleve venskab på forskellige planer er en relevant og spændende diskussion for målgruppen. Det sidste tema, "Aksel vil være muslim", handler om filmens overordnede præmis, som er at give et facetteret billede af det multietniske samfund og en nødvendig forståelse for kulturelle forskelligheder og ligheder. "Kald mig bare Aksel" har sin primære målgruppe fra 3. til 6. klasse. Arbejdet med filmen i klasselokalet kan strække sig fra en kort snak, hvor de vigtigste temaer diskuteres, over en enkelt lektions behandling til en egentlig fordybelse i filmens univers og temaer. Man kan også vælge kun at arbejde med et enkelt tema eller plukke i de opgaver, som man finder mest relevante fra alle tre temaer. I 5. og 6. klasse kan man for eksempel vælge at lade eleverne arbejde i grupper med hver sit tema. God fornøjelse Judith & Ulrich Breuning Handlingen Aksel er ti år og bor sammen med sin mor og storesøster i et stort boligkompleks i en forstad til København. Han har efterårsferie og vil så gerne på ferie med sin far, som han sjældent ser. Men det vil Aksels mor ikke høre tale om, da alt tyder på, at far kigger lidt for dybt i flasken. Og da hun er travlt beskæftiget i sit hjemmeservice-firma, og storesøster hellere vil brække en arm på langs end passe sin plageånd af en lillebror, må Aksel modvilligt se sig henvist til den lokale fritidsklub. Aksel ser op til de store muslimske drenge i kvarteret og synes, at de er seje, og at det må være sejt at være muslim. Men det er ikke helt let at ville være muslim, når man har andre traditioner. Aksel klør dog på med krum hals. Fritidsklubben arrangerer et Melodi Grand Prix, og Aksel kommer mod sin vilje på hold med veninderne Fatima og Annika, der bor i samme boligkompleks som Aksel. Han vil dog langt hellere være sammen med de store drenge. De tre børn øver lidt sang og dans uden den store succes. De småskændes, men har det egentlig meget rart sammen. Deres gryende venskab bliver imidlertid sat på prøve, da de finder en herreløs hund. De er enige om, at hunden skal hjælpes, men der er ingen af dem, der kan tage den med hjem. Fatima må ikke røre hunden, fordi hun er muslim, og så vil Aksel heller ikke. Og Annika kan ikke have noget med hunden at gøre, da hendes mor har rengøringsvanvid og er allergisk over for alt, især hunde. De kan dog hurtigt blive enige om, at hunden skal have mad. Men da de ingen penge har, optræder de med deres Grand Prix-nummer på det lokale torv. Problemet er bare, at de har stjålet teksten til sangen fra et

3 kærlighedsdigt, som Fatimas storebror Ali har skrevet til Aksels storesøster Mia. Uheldigvis bliver Aksel, Fatima og Annika opdaget af de vrede storesøskende, og uheldige omstændigheder gør, at Fatima sættes i husarrest, hvilket forhindrer hendes deltagelse i Melodi Grand Prix'et. Nu er gode råd dyre. Aksel beslutter sig for at tale med den muslimske præst, imamen. Imamen vil ikke blande sig i Fatimas husarrest, men i stedet benytter Aksel chancen til at fortælle om sine planer om at blive muslim. Imamen synes, at Aksel er sjov, og lærer ham en bøn. Aksel går hjem og praler og proklamerer, at han nu ikke længere hedder Aksel, men Achmed. Natten før Grand Prix'et bryder et kæmpe uvejr løs. Annika er nødt til at redde hunden, der står bundet i regnen, men det er lettere sagt end gjort, for hvor kan hunden være? Annika vælger at tage den med på sit værelse med forudsigelige problemer i vente. Dagen for Grand Prix'et nærmer sig. Fatima har stadig husarrest, og Aksel og Annika må nødtvungent indse, at uden hende har de ingen vinderchancer. Aksel er nødt til at handle og beslutter sig for på sin helt egen måde at befri Fatima. I mellemtiden går Grand Prix'et i gang, og blandt de voksne gæster sidder også Aksels far. Det lykkes for Aksel at få Fatima med til Melodi Grand Prix med en flot andenplads til følge. Men det bedste er, at Aksel har fået kontakt med sin far, der også løser problemet med den herreløse hund. Aksels dannelsesrejse Aksel er fortællingens hovedperson, og den tiårige knægt er ikke specielt tilfreds med tilværelsen. Han er en lidt ensom dreng, som savner sin far og er uden rigtige venner. Han er på et nulpunkt i sit unge liv, og han skal herfra ud på en dannelsesrejse, der i bedste fald kan føre til en afklaring og i værste fald til fortabelse. Han vil på rejsen møde en del forhindringer, og han skal igennem en udviklingsproces. Omkring sig har Aksel en række bipersoner, der skal hjælpe ham eller modarbejde ham. Men Aksel er hele tiden i fortællingens centrum. Det er hans historie, som bliver fortalt. Den gode historie kan således beskrives som en spændende og velgennemtænkt rejse med nøje planlagte overraskelser for hovedpersonen. Ofte opstår den gode historie af fantasifuld nysgerrighed, og den slags er "Kald mig bare Aksel" fuld af. Den leger med spørgsmålene: Hvad nu, hvis man beslutter sig for at blive muslim? Hvad nu, hvis man skal redde en herreløs hund, og ingen vil have den? Hvad nu, hvis man skal optræde som musikalsk trio og én får husarrest? Hvad nu, hvis man bor hos sin mor og savner sin far? Hvad nu, hvis? Aksels dannelsesrejse kan begynde, og filmen vil besvare alle spørgsmål. Nogle spor og temaer er lagt. Men hvordan løses de? Start med at sætte fokus på Aksel. Skriv på tavlen alle de stikord, som I synes passer på Aksel. Hvad er han for en dreng? Kunne I tænke jeg at være kammerat med Aksel, som han er i filmens start? I film skelner man mellem, hvad en person på overfladen ønsker, og hvad han inderst inde ønsker at opnå. Tag en snak to og to om Aksel og giv et par bud på, hvad I mener, at Aksel umiddelbart ønsker - og hvad han inderst inde drømmer om og håber på. Prøv at se på, hvad Aksel oplever gennem filmen? Hvad sker der med ham fra start til slut? I kan for at gøre det tydeligt lave en handlingslinje i jeres hæfte, hvor I markerer de vigtigste oplevelser og situationer, som Aksel kommer ud for. Tag igen en snak to og to eller i mindre grupper om Aksels oplevelser. Hvor sker der ting på handlingslinjen, som skubber handlingen videre? Hvilke ting er de vigtigste på handlingslinjen? - Hvad sker der for eksempel, da Aksel beslutter sig for at blive muslim? - Hvad sker der, da den herreløse hund dukker op? - Hvad sker der med den musikalsk trio, da Fatima får husarrest? Det kan også være praktisk at arbejde med den model, som kaldes berettermodellen, og som kan tegnes som en spændingskurve med syv vigtige faser: 1. Anslag Filmens tema, stemning og stil anslås. Nysgerrigheden vækkes. Man taler ligefrem om, at krogen sættes i publikum. 2. Præsentation Vi præsenteres for filmens personer, miljø og konflikter. 3. Uddybning Handlingen tager fart, og konflikterne uddybes.

4 4. Point of no return Filmens handling går i en bestemt retning, og der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. 5. Optrapning Skruen strammes, og konflikterne bliver mere og mere alvorlige. 6. Klimaks Konflikterne løses, og handlingstrådene samles. 7. Udtoning Denne historie slutter og en ny er klar til at gå i gang. Tegn berettermodellen i jeres hæfter og diskuter, hvordan "Kald mig bare Aksel" passer ind i modellen. Hvor i filmen begynder og slutter de forskellige faser? Hvad er det for nogle vigtige begivenheder i filmen, der markerer overgangene? I kan derefter tegne berettermodellen på tavlen og komme med jeres bud på, hvordan opdelingen skal være. I skal være opmærksomme på, at der godt kan være flere forskellige bud på placeringerne på kurven, for der er ikke tale om en matematisk formel med kun ét facit, men om et nyttigt arbejdsredskab til forståelse af, hvordan en filmhistorie ofte fortælles. Prøv at se på modellens punkt syv, som hedder "Udtoningen". Tag en snak to og to om, hvad der sker i filmens slutning. Prøv at finde nogle stikord, som nu passer på Aksel. Hvilken dreng er han nu? I kan så sammenligne med de stikord, som I skrev om Aksel i starten af filmen. Hvilken udvikling har han været igennem? Hvilke mål har han nået, og hvilke ønsker har han fået opfyldt? Film fortæller i billeder, og derfor har man ofte brug for nogle rekvisitter/genstande, som får en særlig betydning. Som fører handlingen frem. I "Kald mig bare Aksel" betyder fx et halssmykke meget. Et halssmykke er en af de mest brugte filmiske rekvisitter overhovedet. Det bruges for eksempel i David Leans filmatisering af Charles Dickens' "Oliver Twist" (1948), i Morten Køhlerts "Ulvepigen Tinke" (2002) efter Cecil Bødkers roman "Hungerbarnet" og i TV's julekalender "Jesus & Josefine" (2003). Hvornår finder vi første gang ud af, at Aksel er interesseret i et halssmykke? I kan prøve at følge halssmykket gennem filmen. Prøv fx også at følge digtet, som Ali har skrevet til Mia. En rekvisit kan også være et levende væsen. I "Kald mig bare Aksel" bliver den herreløse hund således særdeles vigtig for handlingen. Den har også en symbolsk betydning, som instruktøren fortæller om i interviewet sidst i dette materiale. Prøv at følge hunden gennem filmen. Prøv at fortælle filmens historie gennem hundens øjne. I kan fx lave en tegneserie eller skrive en lille historie med overskriften "Et hundeliv".

5 Aksel og de andre Skriv navnet Aksel på tavlen. Sæt en cirkel om navnet som om Aksel er en sol, der har en række planeter omkring sig. Planeterne er filmens andre personer. Skriv deres navne inde i cirkler, som placeres omkring "solen" Aksel. De, som betyder mest for Aksel, placeres tæt på ham, og de andre placeres lidt fjernere. Fordel de forskellige "planeter"/personer mellem jer. Sæt jer sammen i grupper, og skriv stikord i jeres hæfter om personen. Hvordan er han eller hun? Og hvad betyder han/hun for Aksel og historien? Er det en hjælper eller en modstander? Eller begge dele? Hvordan er personen med til at føre historien videre? Hver gruppe kan lave en præsentation af personen for hele klassen. I kan for eksempel vælge at lave en rap eller et digt, eller I kan være personen i en situation fra filmen, der giver Aksel gode råd. I kan også vælge at lave en collage, hvor I først tegner personen og derefter går på jagt i ugeblade og aviser, hvor I finder ting, som hører til personen, eller som personen kan lide. Filmen opererer med venskab/kærlighed på mange planer. Fx er Fatima og Annika veninder, Aksel bliver ven med Ali, og Ali og Mia er kærester. Aksel viser sig også efterhånden at blive en god ven for Fatima og Annika. Men venskaber sættes gennem historien på prøve, og det er med til at skabe spænding og dramatik. Fx er Aksel ikke så lidt tarvelig, da det brænder på med hunden. Prøv at skrive en side i en dagbog, som kan tilhøre Annika eller Fatima eller Mia, hvor de fortæller om deres oplevelser med Aksel. Tag en snak i klassen om at være venner. I kan fx lave en liste med ti ting, som er vigtige egenskaber for en god ven. Undersøg om listen passer på Aksel, og også om den passer på Annika, Fatima, Ali og Mia. I kan også lave en tegning, der handler om venskab. Eller skrive et lille digt med overskriften "Min bedste ven/veninde". Aksel vil være muslim Aksel ved faktisk ikke meget om at være muslim. Han synes, at de er seje, og derfor begynder han at undersøge, hvad det egentlig går ud på. Hvad ved Aksel i starten om muslimer? Prøv at lave en liste på tavlen, hvor i skriver, hvad Aksel ved om muslimer. Hvad lærer han undervejs? Prøv at lave en ny liste ved siden af den første? Ved I flere ting? Er der nogen ting, som I vil rette eller uddybe? Lav en liste på tavlen over de ti vigtigste ting for en muslim. I kan eventuelt søge hjælp på skolebiblioteket eller på internettet. I kan også snakke i klassen om det at have en tro. Hvad er tro? Er I selv troende mennesker? Hvad bruger man sin tro til? Er det vigtigt at have noget at tro på? Behøver tro handle om noget religiøst? Størstedelen af danskerne er mere eller mindre kristne. Så prøv også at lave en liste over de ti vigtigste ting for en kristen. Her kan I også søge hjælp på skolebiblioteket eller nettet. I kan så til sidst prøve at sammenligne de to lister og finde ligheder og forskelle. I kan også vælge at invitere en imam og en præst på besøg i klassen, hvor de kan fortælle om deres syn på tro. Eller I kan besøge en moske og en kirke og dér snakke med imamen og præsten. Vi har forskellige måder at leve på, forskellig tro, forskellige traditioner. Filmen præsenterer tre forskellige familier, der bor i samme boligkompleks: 1) Aksels familie, 2) Annikas familie og 3) Fatimas familie. Del klassen i tre grupper, som hver vælger en familie at beskæftige sig med. Hvordan ser lejligheden ud? Hvilke møbler er der? Hvor mange familiemedlemmer bor der? Hvilket arbejde har de voksne? Hvordan er det at være barn i familien? Hvilke regler er der i de tre familier? Hvordan er forholdet mellem børn og voksne? Hvordan ser familierne på hinandens levevis? Lav en tegning af lejligheden og dens beboere, som I kan vise, når I fortæller i klassen om de forskellige familier. Tag derefter en snak i klassen om, hvad I mener kendetegner en god familie. Hvordan passer jeres opfattelse af en god familie med de familier, som vi møder i filmen?

6 Folk har altid flyttet til andre lande på grund af sult, krige og forfølgelse eller for at søge arbejde. Derfor bor der i mange lande forskellige nationaliteter. Det kan være meget svært at flytte til et andet land med et andet sprog og andre skikke, men det kan såmænd også være svært at flytte fra en landsdel til en anden. Prøv at finde ud af, hvor din familie stammer fra. Lav et stamtræ: Skriv dine oldeforældres navne og hvor de kommer fra øverst. Under dem skriver I deres børns (bl.a. jeres bedsteforældres) navne og også, hvor de kommer fra. Og nederst skriver I jeres forældres og deres søskendes navne og til sidst jeres egne og jeres søskendes, fætres og kusiners navne. Hvis I ikke lige kan svare på alle spørgsmålene, kan I spørge jeres forældre. Fortæl på skift om jeres stamtræ. Find ud af, hvor mange familier, der har boet på det samme sted i fire generationer. Hvor mange af jer har bedsteforældre og forældre, der kommer fra andre egne af Danmark eller fra andre lande? I kan invitere nogle af jeres forældre eller bedsteforældre til at komme på besøg i klassen og fortælle mere om familien og om at flytte til andre lande og egne. Aksel vil skifte sit navn ud. Han vil hedde Achmed. Det lyder mere muslimsk! Navne betyder noget, og det er rart at kunne føle sig tilpas med sit navn. Prøv at undersøge jeres fornavne. Hvor stammer jeres navne fra? Hvad betyder de? Hvad betyder de for jer? Kunne nogle af jer tænke at have et andet navn? I kan søge hjælp på skolebiblioteket eller nettet. I kan skrive en lille side om jeres navn og dets betydning. Muslimer spiser ikke svinekød, for en gris er et urent dyr ifølge muslimernes hellige bog Koranen, så Aksel/Achmed får et chok, da han finder ud af, at der er svinekød i de ellers dejlige frikadeller. Frikadeller regnes for en rigtig dansk ret. Måske selve nationalretten. Frikadeller med kartofler og brun sovs. Hvorfor er en gris et urent dyr? I kan søge hjælp på skolebiblioteket eller på internettet. Eller måske ved en af jer det. Undersøg om der er andre religioner, som har regler for, hvad man må spise. Men vi spiser jo mange forskellige ting i dagens Danmark. Traditionel dansk mad og også en masse retter, der oprindeligt kommer fra andre lande. Hvad er jeres yndlingsretter? Hvilke lande kommer de fra? Lav hver en liste med ti yndlingsretter. Hvor mange fælles favoritter er der? I kan føre statistik på tavlen og kåre klassens yndlingsret. Hvilket land kommer den fra? Holde børnefødselsdag og spille russisk roulette i syv uger - interview med filmens instruktør Pia Bovin Interviewet blev bragt i Filmguide nummer 83, september "Kald mig bare Aksel" er en film, som jeg selv gerne vil se. Det er primært en god historie, og hvis den også kan bruges til noget andet, til debat for eksempel, er det helt fint med mig. Det var Ib Tardini (producent på Zentropa), der kontaktede mig. Han spurgte om jeg ville lave en børnefilm sammen med ham - jeg havde fire og et halvt sekund til at tænke mig om - og jeg svarede altså ja. Bare jeg ikke skulle lave endnu en film om postuleret kærlighed mellem 10-årige. Men hans ærinde var et andet. Han ville lave en film som Bjarne og Astrid Henning-Jensens gamle klassiker "De pokkers unger" fra 1947 i en nutidig ramme, og det betyder, at det skulle handle om nutids-danmark med forskellige etniske grupper og forskellige religioner. Det var en svær opgave, men jeg blev smittet af Ibs energi, og han foreslog, at vi samlede en gruppe mennesker i to dage og snakkede tanker og ideer. Gruppen bestod foruden Ib og jeg af skuespilleren Farshad Kolghi, scenografen Tine Jespersen og manuskriptforfatteren Bo Hr. Hansen. Efter de to dage var en historie med karakterbeskrivelser faktisk klar. Min store datter kender faktisk en dreng, der ville være muslim, så det spor var med fra starten, og arbejdstitlen var da også "Aksel vil være muslim". Det var før 11. september 2001, så vi anede ikke, hvor varmt emnet ville være. Da filmen "kun" havde et budget på 7,5 millioner, lagde vi en ring omkring Zentropa og ville filme alt inden for en radius af seks kilometer for at gøre det så billigt som muligt. Det er et område med masser af beton, men mellem boligblokke og ringveje er der stier, hemmelige stier, et ingenmandsland for børn, hvor de færdes uden

7 voksen opsigt. Vi gik i gang med en grundig research, og Tine cyklede rundt i området og fotograferede locations. Vi hyrede Mahir Kahder som vores muslim-konsulent, og gennem ham mødte vi El-Foul-familien med 11 børn fra 38 år og nedefter. De læste manuskriptet og har været fantastiske hjælpere og har hjulpet os med at undgå de værste faldgruber. Mange ideer blev simpelthen punkteret, fordi de var ukorrekte. For eksempel vores opfattelse af forholdet til hunde, hvor der i den muslimske verden er alle nuancer med hensyn til at røre ved en hund. Det kommer fra koranen, hvor man af frygt for hundegalskab har den regel, at man skal passe på spyttet, men mange muslimer må gerne klappe en hund. For mig er filmens herreløse hund en metafor for flygtninge. Det er subtilt og formodentlig ikke noget, man tænker over, mens man ser filmen, men hunden er det væsen i filmen, som ingen steder hører til, og som ingen vil hverken eje eller have. Vi kunne naturligvis ikke skildre hele den arabiske verden, så vi besluttede os for kun at skildre én muslimsk familie i filmen. Det er selvfølgelig en kliché, at faderen har et pizzeria på sammen måde, som det er det, at alle tyrkere er grønthandlere og pakistanere kioskejere, men klicheerne i filmen virker, lige som det at Aksel bor i et betonbyggeri sammen med sin mor og storesøster, som gode rammer for den egentlige historie om Aksel. Aksel er barnet, som vi alle kan genkende noget af os selv i. Et af kernepunkterne er, at han altid er i et dilemma. Aksel har altid to muligheder, og da han er et menneske, vælger han ofte den forkerte. Til gengæld undgår vi bevidst følelsestunge klicheer som døden og søde bedsteforældre på landet, så den eneste følelseskliché er faktisk hunden. Jeg kan dog ikke bygge en film på udelukkende research og klicheer. Jeg henter også inspiration i min egen barndom, og så stjæler jeg med arme og ben fra virkeligheden. Børnenes optræden i fritidshjemmets Melodi Grand Prix og deres forsøg på at tjene penge ved at optræde, har jeg fra min egen datter, som i en efterårsferie med nogle kammerater tog rundt på plejehjem og lavede cirkus. De tjente sikkert ikke meget, men de gjorde det! Jeg var indstillet på at det ville blive hårdt. Lille budget, tunge dagsprogrammer, børn, amatører - og en hund. Uanset hvad der sker, og hvordan det går, har en filmoptagelse stor betydning for børnene. Det betyder virkelig noget. Det er et enormt ansvar. Jeg havde et skrækscenarium, at jeg skulle stå og råbe ad ungerne, og jeg havde også et mareridtsbillede med titlen "Holde børnefødselsdag og spille russisk roulette i syv uger"! Men begge blev gjort til skamme. Jeg blev ofte løftet af børnenes energi. Adam (Gilbert Jespersen), som spiller Aksel, har et gudbenådet talent for det, der ligger mellem replikkerne, roen og rytmen, men han kan også sige sine replikker. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med de børn. Jeg havde et ønske om at skildre dem komplekse, lige så komplekse som jeg selv var som barn. Hvad vil det sige at være et godt menneske? Det er et spørgsmål, som går på tværs af alle religioner. Dette materiale er skrevet af Judith og Ulrich Breuning Redaktion: Flemming Kaspersen. Copyright 2004 Det Danske Filminstitut

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

FIL. skole 2010. Kärleksbarn Et Alinea-filmundervisningsmateriale

FIL. skole 2010. Kärleksbarn Et Alinea-filmundervisningsmateriale Et Alinea-filmundervisningsmateriale Niveau: Indskolingen/Mellemtrinnet Fag: Dansk Til læreren Credits Handling Fortælling i levende billeder Søskendejalousi Kattepigen FIL Til læreren Undervisningsmaterialet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Fucking forelsket - af Nils J. A. Schou

Fucking forelsket - af Nils J. A. Schou Viborg, oktober 2008 Denne bog (og titel) deler vandene. Hvor nogle lærere finder sproget i bogen uegnet til undervisningsbrug, mener jeg, at Nils Schou fanger tidens tone blandt unge og fortæller med

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Liberias børn. Opgaver

Liberias børn. Opgaver Opgaver Opgave 1: Håndtryk Det kan være sjovt at øve sig på noget, som er en skik i andre lande. Eleverne kan øve sig på at lave det håndtryk, som Frederick og Michael bruger, når de siger goddag. Opgave

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Uge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.

Uge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11. Uge 10 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 10 l Venner Det er en dejlig frostklar vinterdag, og der er ikke

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Til læreren Forestillingen Villads fra Valby er baseret på dele af tre af Anne Sofie Hammers bøger om Villads: Villads fra Valby, Villads fra Valby i 0.V og Villads fra Valby holder

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Lulu og det grønne skur

Lulu og det grønne skur Lulu og det grønne skur En historie i 11 kapitler Af Tove Krebs Lange Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser: 1) Læsefasen 2) Overbliksfasen og 3) Fordybelsesfasen

Læs mere

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling:

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling: 3. Handling: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se, hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget op ud fra

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med: I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen - Kompendium Scenen er min! Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen I følgende dokument har vi skrevet de bedste, sjoveste og dårligste

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION *****

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Smilets land. Skrevet og udgivet af: Nicoline Steffens på Smashwords. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Kort besked fra forfatteren. Dette er den første bog eller Short story så jeg håber, at du vil bære

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere