Filmens credits. Indhold. Til læreren. Undervisningsmateriale til filmen "Kald mig bare Aksel" (Danmark, 2002).

Transkript

1 Undervisningsmateriale til filmen "Kald mig bare Aksel" (Danmark, 2002). Stillfoto: Per Arnesen Niveau: klasse Fag: Dansk, religion Filmens credits Titel: Kald mig bare Aksel Danmark 2002 Instruktion: Pia Bovin Længde: 78 minutter Indhold Til læreren Handlingen Aksels dannelsesrejse Aksel og de andre Aksel vil være muslim Holde børnefødselsdag og spille russisk roulette i syv uger - interview med filmens instruktør Pia Bovin Til læreren Hvis man ser på dansk børnefilms historie, har der ikke været mange fremmede fugle i den danske skov. Astrid Henning-Jensen var næsten profetisk, da hun i 1959 filmatiserede Torry Gredsteds "Paw" og satte et kunstnerisk fingeraftryk på det problem, som i dag er en del af den danske virkelighed: Den danske idyls krakeleren ved mødet med det fremmede - eller racismen, som er et udtryk, man end ikke kendte på dansk i Der har været flere tilløb til en filmisk fortolkning af det multietniske samfund, for eksempel i Brita Wielopolskas totalt oversete "17 op" fra 1989, og en del dokumentar- og novellefilm har beskæftiget sig med emnet, men det er ikke for meget sagt, at "Kald mig bare Aksel" er den første danske børnefilm i spillefilmlængde, der lader en dreng nysgerrigt kigge ind i en for ham (og mange af os) fremmed, muslimsk verden og integrerer denne verden naturligt i filmens handling. "Kald mig bare Aksel" vandt fortjent førsteprisen ved Berlin Film Festivalen 2002 som bedste børnefilm. Filmens tilblivelseshistorie er også interessant. "Kald mig bare Aksel" er produceret, fordi produktionsselskabet Zentropa ønskede at tage fat om nældens rod, ønskede at lave en børnefilm om børn i et multietnisk samfund. Det var simpelthen en beslutning, at man ville lave en film om et væsentligt og overset emne - og også gerne give stof til samtale og eftertanke - men man havde ikke en historie. Så den måtte opfindes og udvikles. Først skulle man dog have en instruktør tilknyttet projektet for at styre den filmiske proces, og Pia Bovin sagde ja til at spillefilmdebutere med denne film, som hun altså ikke på det tidspunkt vidste, hvad handlede om. Hun

2 fortæller i et interview sidst i dette undervisningsmateriale om udviklingen og processen samt sine tanker om at skulle arbejde med en børnefilm. Pia Bovin er årgang 1999 fra Den Danske Filmskoles instruktørlinje. Derefter arbejdede hun halvandet år på tvserien "Hotellet" og instruerede i 2002 novellefilmen "Begravelsen". Pia Bovin har også lavet seks afsnit af komedieserien "Langt fra Las Vegas". "Kald mig bare Aksel" er på mange måder en enestående film. Den fortæller en almen historie til alle tider om en dreng og hans verden og har samtidig en mening om tid og samfund lige her og nu. "Kald mig bare Aksel" er således en film, som man kan nyde at opleve som en hvilken som helst anden god filmhistorie, og som også egner sig til en efterfølgende snak og behandling i klasseværelset. Det er hensigten med dette undervisningsmateriale at inspirere til en sådan givtig efterbehandling. Film er et fantastisk medie til på forholdsvis kort tid at give lærer og elever et fælles udgangspunkt for et kvalificeret arbejde med og en diskussion af etiske og samfundsrelaterede emner. Opgaverne er opdelt i tre temaer: 1. Aksels dannelsesrejse 2. Aksel og de andre 3. Aksel vil være muslim Det første tema, "Aksels dannelsesrejse", handler om hovedpersonens udvikling og de oplevelser, der giver Aksel forskellige kompetencer til at have med livet at gøre. At følge hovedkarakteren fra start til slut er en god måde at nærme sig et filmværk på. Hans mere eller mindre veldefinerede mål og bevidste og ubevidste ønsker bliver klare og overskuelige, og hans forskellige oplevelser giver et overblik over filmens struktur. I det andet tema, "Aksel og de andre", er hovedpersonen også i centrum, men her handler det om hans relationer til omgivelserne. I filmens begyndelse står Aksel alene og egocentreret i verden uden det mindste overskud til at give andre noget. At lære at se sig selv i en sammenhæng og dermed opleve venskab på forskellige planer er en relevant og spændende diskussion for målgruppen. Det sidste tema, "Aksel vil være muslim", handler om filmens overordnede præmis, som er at give et facetteret billede af det multietniske samfund og en nødvendig forståelse for kulturelle forskelligheder og ligheder. "Kald mig bare Aksel" har sin primære målgruppe fra 3. til 6. klasse. Arbejdet med filmen i klasselokalet kan strække sig fra en kort snak, hvor de vigtigste temaer diskuteres, over en enkelt lektions behandling til en egentlig fordybelse i filmens univers og temaer. Man kan også vælge kun at arbejde med et enkelt tema eller plukke i de opgaver, som man finder mest relevante fra alle tre temaer. I 5. og 6. klasse kan man for eksempel vælge at lade eleverne arbejde i grupper med hver sit tema. God fornøjelse Judith & Ulrich Breuning Handlingen Aksel er ti år og bor sammen med sin mor og storesøster i et stort boligkompleks i en forstad til København. Han har efterårsferie og vil så gerne på ferie med sin far, som han sjældent ser. Men det vil Aksels mor ikke høre tale om, da alt tyder på, at far kigger lidt for dybt i flasken. Og da hun er travlt beskæftiget i sit hjemmeservice-firma, og storesøster hellere vil brække en arm på langs end passe sin plageånd af en lillebror, må Aksel modvilligt se sig henvist til den lokale fritidsklub. Aksel ser op til de store muslimske drenge i kvarteret og synes, at de er seje, og at det må være sejt at være muslim. Men det er ikke helt let at ville være muslim, når man har andre traditioner. Aksel klør dog på med krum hals. Fritidsklubben arrangerer et Melodi Grand Prix, og Aksel kommer mod sin vilje på hold med veninderne Fatima og Annika, der bor i samme boligkompleks som Aksel. Han vil dog langt hellere være sammen med de store drenge. De tre børn øver lidt sang og dans uden den store succes. De småskændes, men har det egentlig meget rart sammen. Deres gryende venskab bliver imidlertid sat på prøve, da de finder en herreløs hund. De er enige om, at hunden skal hjælpes, men der er ingen af dem, der kan tage den med hjem. Fatima må ikke røre hunden, fordi hun er muslim, og så vil Aksel heller ikke. Og Annika kan ikke have noget med hunden at gøre, da hendes mor har rengøringsvanvid og er allergisk over for alt, især hunde. De kan dog hurtigt blive enige om, at hunden skal have mad. Men da de ingen penge har, optræder de med deres Grand Prix-nummer på det lokale torv. Problemet er bare, at de har stjålet teksten til sangen fra et

3 kærlighedsdigt, som Fatimas storebror Ali har skrevet til Aksels storesøster Mia. Uheldigvis bliver Aksel, Fatima og Annika opdaget af de vrede storesøskende, og uheldige omstændigheder gør, at Fatima sættes i husarrest, hvilket forhindrer hendes deltagelse i Melodi Grand Prix'et. Nu er gode råd dyre. Aksel beslutter sig for at tale med den muslimske præst, imamen. Imamen vil ikke blande sig i Fatimas husarrest, men i stedet benytter Aksel chancen til at fortælle om sine planer om at blive muslim. Imamen synes, at Aksel er sjov, og lærer ham en bøn. Aksel går hjem og praler og proklamerer, at han nu ikke længere hedder Aksel, men Achmed. Natten før Grand Prix'et bryder et kæmpe uvejr løs. Annika er nødt til at redde hunden, der står bundet i regnen, men det er lettere sagt end gjort, for hvor kan hunden være? Annika vælger at tage den med på sit værelse med forudsigelige problemer i vente. Dagen for Grand Prix'et nærmer sig. Fatima har stadig husarrest, og Aksel og Annika må nødtvungent indse, at uden hende har de ingen vinderchancer. Aksel er nødt til at handle og beslutter sig for på sin helt egen måde at befri Fatima. I mellemtiden går Grand Prix'et i gang, og blandt de voksne gæster sidder også Aksels far. Det lykkes for Aksel at få Fatima med til Melodi Grand Prix med en flot andenplads til følge. Men det bedste er, at Aksel har fået kontakt med sin far, der også løser problemet med den herreløse hund. Aksels dannelsesrejse Aksel er fortællingens hovedperson, og den tiårige knægt er ikke specielt tilfreds med tilværelsen. Han er en lidt ensom dreng, som savner sin far og er uden rigtige venner. Han er på et nulpunkt i sit unge liv, og han skal herfra ud på en dannelsesrejse, der i bedste fald kan føre til en afklaring og i værste fald til fortabelse. Han vil på rejsen møde en del forhindringer, og han skal igennem en udviklingsproces. Omkring sig har Aksel en række bipersoner, der skal hjælpe ham eller modarbejde ham. Men Aksel er hele tiden i fortællingens centrum. Det er hans historie, som bliver fortalt. Den gode historie kan således beskrives som en spændende og velgennemtænkt rejse med nøje planlagte overraskelser for hovedpersonen. Ofte opstår den gode historie af fantasifuld nysgerrighed, og den slags er "Kald mig bare Aksel" fuld af. Den leger med spørgsmålene: Hvad nu, hvis man beslutter sig for at blive muslim? Hvad nu, hvis man skal redde en herreløs hund, og ingen vil have den? Hvad nu, hvis man skal optræde som musikalsk trio og én får husarrest? Hvad nu, hvis man bor hos sin mor og savner sin far? Hvad nu, hvis? Aksels dannelsesrejse kan begynde, og filmen vil besvare alle spørgsmål. Nogle spor og temaer er lagt. Men hvordan løses de? Start med at sætte fokus på Aksel. Skriv på tavlen alle de stikord, som I synes passer på Aksel. Hvad er han for en dreng? Kunne I tænke jeg at være kammerat med Aksel, som han er i filmens start? I film skelner man mellem, hvad en person på overfladen ønsker, og hvad han inderst inde ønsker at opnå. Tag en snak to og to om Aksel og giv et par bud på, hvad I mener, at Aksel umiddelbart ønsker - og hvad han inderst inde drømmer om og håber på. Prøv at se på, hvad Aksel oplever gennem filmen? Hvad sker der med ham fra start til slut? I kan for at gøre det tydeligt lave en handlingslinje i jeres hæfte, hvor I markerer de vigtigste oplevelser og situationer, som Aksel kommer ud for. Tag igen en snak to og to eller i mindre grupper om Aksels oplevelser. Hvor sker der ting på handlingslinjen, som skubber handlingen videre? Hvilke ting er de vigtigste på handlingslinjen? - Hvad sker der for eksempel, da Aksel beslutter sig for at blive muslim? - Hvad sker der, da den herreløse hund dukker op? - Hvad sker der med den musikalsk trio, da Fatima får husarrest? Det kan også være praktisk at arbejde med den model, som kaldes berettermodellen, og som kan tegnes som en spændingskurve med syv vigtige faser: 1. Anslag Filmens tema, stemning og stil anslås. Nysgerrigheden vækkes. Man taler ligefrem om, at krogen sættes i publikum. 2. Præsentation Vi præsenteres for filmens personer, miljø og konflikter. 3. Uddybning Handlingen tager fart, og konflikterne uddybes.

4 4. Point of no return Filmens handling går i en bestemt retning, og der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. 5. Optrapning Skruen strammes, og konflikterne bliver mere og mere alvorlige. 6. Klimaks Konflikterne løses, og handlingstrådene samles. 7. Udtoning Denne historie slutter og en ny er klar til at gå i gang. Tegn berettermodellen i jeres hæfter og diskuter, hvordan "Kald mig bare Aksel" passer ind i modellen. Hvor i filmen begynder og slutter de forskellige faser? Hvad er det for nogle vigtige begivenheder i filmen, der markerer overgangene? I kan derefter tegne berettermodellen på tavlen og komme med jeres bud på, hvordan opdelingen skal være. I skal være opmærksomme på, at der godt kan være flere forskellige bud på placeringerne på kurven, for der er ikke tale om en matematisk formel med kun ét facit, men om et nyttigt arbejdsredskab til forståelse af, hvordan en filmhistorie ofte fortælles. Prøv at se på modellens punkt syv, som hedder "Udtoningen". Tag en snak to og to om, hvad der sker i filmens slutning. Prøv at finde nogle stikord, som nu passer på Aksel. Hvilken dreng er han nu? I kan så sammenligne med de stikord, som I skrev om Aksel i starten af filmen. Hvilken udvikling har han været igennem? Hvilke mål har han nået, og hvilke ønsker har han fået opfyldt? Film fortæller i billeder, og derfor har man ofte brug for nogle rekvisitter/genstande, som får en særlig betydning. Som fører handlingen frem. I "Kald mig bare Aksel" betyder fx et halssmykke meget. Et halssmykke er en af de mest brugte filmiske rekvisitter overhovedet. Det bruges for eksempel i David Leans filmatisering af Charles Dickens' "Oliver Twist" (1948), i Morten Køhlerts "Ulvepigen Tinke" (2002) efter Cecil Bødkers roman "Hungerbarnet" og i TV's julekalender "Jesus & Josefine" (2003). Hvornår finder vi første gang ud af, at Aksel er interesseret i et halssmykke? I kan prøve at følge halssmykket gennem filmen. Prøv fx også at følge digtet, som Ali har skrevet til Mia. En rekvisit kan også være et levende væsen. I "Kald mig bare Aksel" bliver den herreløse hund således særdeles vigtig for handlingen. Den har også en symbolsk betydning, som instruktøren fortæller om i interviewet sidst i dette materiale. Prøv at følge hunden gennem filmen. Prøv at fortælle filmens historie gennem hundens øjne. I kan fx lave en tegneserie eller skrive en lille historie med overskriften "Et hundeliv".

5 Aksel og de andre Skriv navnet Aksel på tavlen. Sæt en cirkel om navnet som om Aksel er en sol, der har en række planeter omkring sig. Planeterne er filmens andre personer. Skriv deres navne inde i cirkler, som placeres omkring "solen" Aksel. De, som betyder mest for Aksel, placeres tæt på ham, og de andre placeres lidt fjernere. Fordel de forskellige "planeter"/personer mellem jer. Sæt jer sammen i grupper, og skriv stikord i jeres hæfter om personen. Hvordan er han eller hun? Og hvad betyder han/hun for Aksel og historien? Er det en hjælper eller en modstander? Eller begge dele? Hvordan er personen med til at føre historien videre? Hver gruppe kan lave en præsentation af personen for hele klassen. I kan for eksempel vælge at lave en rap eller et digt, eller I kan være personen i en situation fra filmen, der giver Aksel gode råd. I kan også vælge at lave en collage, hvor I først tegner personen og derefter går på jagt i ugeblade og aviser, hvor I finder ting, som hører til personen, eller som personen kan lide. Filmen opererer med venskab/kærlighed på mange planer. Fx er Fatima og Annika veninder, Aksel bliver ven med Ali, og Ali og Mia er kærester. Aksel viser sig også efterhånden at blive en god ven for Fatima og Annika. Men venskaber sættes gennem historien på prøve, og det er med til at skabe spænding og dramatik. Fx er Aksel ikke så lidt tarvelig, da det brænder på med hunden. Prøv at skrive en side i en dagbog, som kan tilhøre Annika eller Fatima eller Mia, hvor de fortæller om deres oplevelser med Aksel. Tag en snak i klassen om at være venner. I kan fx lave en liste med ti ting, som er vigtige egenskaber for en god ven. Undersøg om listen passer på Aksel, og også om den passer på Annika, Fatima, Ali og Mia. I kan også lave en tegning, der handler om venskab. Eller skrive et lille digt med overskriften "Min bedste ven/veninde". Aksel vil være muslim Aksel ved faktisk ikke meget om at være muslim. Han synes, at de er seje, og derfor begynder han at undersøge, hvad det egentlig går ud på. Hvad ved Aksel i starten om muslimer? Prøv at lave en liste på tavlen, hvor i skriver, hvad Aksel ved om muslimer. Hvad lærer han undervejs? Prøv at lave en ny liste ved siden af den første? Ved I flere ting? Er der nogen ting, som I vil rette eller uddybe? Lav en liste på tavlen over de ti vigtigste ting for en muslim. I kan eventuelt søge hjælp på skolebiblioteket eller på internettet. I kan også snakke i klassen om det at have en tro. Hvad er tro? Er I selv troende mennesker? Hvad bruger man sin tro til? Er det vigtigt at have noget at tro på? Behøver tro handle om noget religiøst? Størstedelen af danskerne er mere eller mindre kristne. Så prøv også at lave en liste over de ti vigtigste ting for en kristen. Her kan I også søge hjælp på skolebiblioteket eller nettet. I kan så til sidst prøve at sammenligne de to lister og finde ligheder og forskelle. I kan også vælge at invitere en imam og en præst på besøg i klassen, hvor de kan fortælle om deres syn på tro. Eller I kan besøge en moske og en kirke og dér snakke med imamen og præsten. Vi har forskellige måder at leve på, forskellig tro, forskellige traditioner. Filmen præsenterer tre forskellige familier, der bor i samme boligkompleks: 1) Aksels familie, 2) Annikas familie og 3) Fatimas familie. Del klassen i tre grupper, som hver vælger en familie at beskæftige sig med. Hvordan ser lejligheden ud? Hvilke møbler er der? Hvor mange familiemedlemmer bor der? Hvilket arbejde har de voksne? Hvordan er det at være barn i familien? Hvilke regler er der i de tre familier? Hvordan er forholdet mellem børn og voksne? Hvordan ser familierne på hinandens levevis? Lav en tegning af lejligheden og dens beboere, som I kan vise, når I fortæller i klassen om de forskellige familier. Tag derefter en snak i klassen om, hvad I mener kendetegner en god familie. Hvordan passer jeres opfattelse af en god familie med de familier, som vi møder i filmen?

6 Folk har altid flyttet til andre lande på grund af sult, krige og forfølgelse eller for at søge arbejde. Derfor bor der i mange lande forskellige nationaliteter. Det kan være meget svært at flytte til et andet land med et andet sprog og andre skikke, men det kan såmænd også være svært at flytte fra en landsdel til en anden. Prøv at finde ud af, hvor din familie stammer fra. Lav et stamtræ: Skriv dine oldeforældres navne og hvor de kommer fra øverst. Under dem skriver I deres børns (bl.a. jeres bedsteforældres) navne og også, hvor de kommer fra. Og nederst skriver I jeres forældres og deres søskendes navne og til sidst jeres egne og jeres søskendes, fætres og kusiners navne. Hvis I ikke lige kan svare på alle spørgsmålene, kan I spørge jeres forældre. Fortæl på skift om jeres stamtræ. Find ud af, hvor mange familier, der har boet på det samme sted i fire generationer. Hvor mange af jer har bedsteforældre og forældre, der kommer fra andre egne af Danmark eller fra andre lande? I kan invitere nogle af jeres forældre eller bedsteforældre til at komme på besøg i klassen og fortælle mere om familien og om at flytte til andre lande og egne. Aksel vil skifte sit navn ud. Han vil hedde Achmed. Det lyder mere muslimsk! Navne betyder noget, og det er rart at kunne føle sig tilpas med sit navn. Prøv at undersøge jeres fornavne. Hvor stammer jeres navne fra? Hvad betyder de? Hvad betyder de for jer? Kunne nogle af jer tænke at have et andet navn? I kan søge hjælp på skolebiblioteket eller nettet. I kan skrive en lille side om jeres navn og dets betydning. Muslimer spiser ikke svinekød, for en gris er et urent dyr ifølge muslimernes hellige bog Koranen, så Aksel/Achmed får et chok, da han finder ud af, at der er svinekød i de ellers dejlige frikadeller. Frikadeller regnes for en rigtig dansk ret. Måske selve nationalretten. Frikadeller med kartofler og brun sovs. Hvorfor er en gris et urent dyr? I kan søge hjælp på skolebiblioteket eller på internettet. Eller måske ved en af jer det. Undersøg om der er andre religioner, som har regler for, hvad man må spise. Men vi spiser jo mange forskellige ting i dagens Danmark. Traditionel dansk mad og også en masse retter, der oprindeligt kommer fra andre lande. Hvad er jeres yndlingsretter? Hvilke lande kommer de fra? Lav hver en liste med ti yndlingsretter. Hvor mange fælles favoritter er der? I kan føre statistik på tavlen og kåre klassens yndlingsret. Hvilket land kommer den fra? Holde børnefødselsdag og spille russisk roulette i syv uger - interview med filmens instruktør Pia Bovin Interviewet blev bragt i Filmguide nummer 83, september "Kald mig bare Aksel" er en film, som jeg selv gerne vil se. Det er primært en god historie, og hvis den også kan bruges til noget andet, til debat for eksempel, er det helt fint med mig. Det var Ib Tardini (producent på Zentropa), der kontaktede mig. Han spurgte om jeg ville lave en børnefilm sammen med ham - jeg havde fire og et halvt sekund til at tænke mig om - og jeg svarede altså ja. Bare jeg ikke skulle lave endnu en film om postuleret kærlighed mellem 10-årige. Men hans ærinde var et andet. Han ville lave en film som Bjarne og Astrid Henning-Jensens gamle klassiker "De pokkers unger" fra 1947 i en nutidig ramme, og det betyder, at det skulle handle om nutids-danmark med forskellige etniske grupper og forskellige religioner. Det var en svær opgave, men jeg blev smittet af Ibs energi, og han foreslog, at vi samlede en gruppe mennesker i to dage og snakkede tanker og ideer. Gruppen bestod foruden Ib og jeg af skuespilleren Farshad Kolghi, scenografen Tine Jespersen og manuskriptforfatteren Bo Hr. Hansen. Efter de to dage var en historie med karakterbeskrivelser faktisk klar. Min store datter kender faktisk en dreng, der ville være muslim, så det spor var med fra starten, og arbejdstitlen var da også "Aksel vil være muslim". Det var før 11. september 2001, så vi anede ikke, hvor varmt emnet ville være. Da filmen "kun" havde et budget på 7,5 millioner, lagde vi en ring omkring Zentropa og ville filme alt inden for en radius af seks kilometer for at gøre det så billigt som muligt. Det er et område med masser af beton, men mellem boligblokke og ringveje er der stier, hemmelige stier, et ingenmandsland for børn, hvor de færdes uden

7 voksen opsigt. Vi gik i gang med en grundig research, og Tine cyklede rundt i området og fotograferede locations. Vi hyrede Mahir Kahder som vores muslim-konsulent, og gennem ham mødte vi El-Foul-familien med 11 børn fra 38 år og nedefter. De læste manuskriptet og har været fantastiske hjælpere og har hjulpet os med at undgå de værste faldgruber. Mange ideer blev simpelthen punkteret, fordi de var ukorrekte. For eksempel vores opfattelse af forholdet til hunde, hvor der i den muslimske verden er alle nuancer med hensyn til at røre ved en hund. Det kommer fra koranen, hvor man af frygt for hundegalskab har den regel, at man skal passe på spyttet, men mange muslimer må gerne klappe en hund. For mig er filmens herreløse hund en metafor for flygtninge. Det er subtilt og formodentlig ikke noget, man tænker over, mens man ser filmen, men hunden er det væsen i filmen, som ingen steder hører til, og som ingen vil hverken eje eller have. Vi kunne naturligvis ikke skildre hele den arabiske verden, så vi besluttede os for kun at skildre én muslimsk familie i filmen. Det er selvfølgelig en kliché, at faderen har et pizzeria på sammen måde, som det er det, at alle tyrkere er grønthandlere og pakistanere kioskejere, men klicheerne i filmen virker, lige som det at Aksel bor i et betonbyggeri sammen med sin mor og storesøster, som gode rammer for den egentlige historie om Aksel. Aksel er barnet, som vi alle kan genkende noget af os selv i. Et af kernepunkterne er, at han altid er i et dilemma. Aksel har altid to muligheder, og da han er et menneske, vælger han ofte den forkerte. Til gengæld undgår vi bevidst følelsestunge klicheer som døden og søde bedsteforældre på landet, så den eneste følelseskliché er faktisk hunden. Jeg kan dog ikke bygge en film på udelukkende research og klicheer. Jeg henter også inspiration i min egen barndom, og så stjæler jeg med arme og ben fra virkeligheden. Børnenes optræden i fritidshjemmets Melodi Grand Prix og deres forsøg på at tjene penge ved at optræde, har jeg fra min egen datter, som i en efterårsferie med nogle kammerater tog rundt på plejehjem og lavede cirkus. De tjente sikkert ikke meget, men de gjorde det! Jeg var indstillet på at det ville blive hårdt. Lille budget, tunge dagsprogrammer, børn, amatører - og en hund. Uanset hvad der sker, og hvordan det går, har en filmoptagelse stor betydning for børnene. Det betyder virkelig noget. Det er et enormt ansvar. Jeg havde et skrækscenarium, at jeg skulle stå og råbe ad ungerne, og jeg havde også et mareridtsbillede med titlen "Holde børnefødselsdag og spille russisk roulette i syv uger"! Men begge blev gjort til skamme. Jeg blev ofte løftet af børnenes energi. Adam (Gilbert Jespersen), som spiller Aksel, har et gudbenådet talent for det, der ligger mellem replikkerne, roen og rytmen, men han kan også sige sine replikker. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med de børn. Jeg havde et ønske om at skildre dem komplekse, lige så komplekse som jeg selv var som barn. Hvad vil det sige at være et godt menneske? Det er et spørgsmål, som går på tværs af alle religioner. Dette materiale er skrevet af Judith og Ulrich Breuning Redaktion: Flemming Kaspersen. Copyright 2004 Det Danske Filminstitut