TEATER RIO ROSE HUN HAN HØN FORORD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEATER RIO ROSE HUN HAN HØN FORORD"

Transkript

1

2 FORORD Med forestillingen undersøger Teater Rio Rose temaet køn og kønskonstruktioner. Vi synes, det er et meget aktuelt emne at kaste lys over, fordi vi alle konstant konfronteres med stereotype forestillinger om, hvad køn er, og hvad det består af. På trods af dette oplever vi et øget fokus på kønnets mangfoldighed, både nationalt og internationalt, og det har inspireret os til at foretage en revurdering af vore traditionelle forståelser af køn. Det er dem, vi med denne forestilling og dette undervisningsmateriale, ønsker at sætte i spil for jer. Det er vores håb, at kan være med til at udvide elevernes opfattelse af både det biologiske og det sociokulturelle køn, og ikke mindst forskellen mellem dem. Målet er at give eleverne anledning til at undersøge deres bevidste og ubevidste holdninger og følelser omkring emnet, med en forestilling og et undervisningsmateriale, der behandler emnet fra vidt forskellige vinkler. Undervisningsmaterialet er ment som et supplement til forestillingen, og vi håber det kan åbne for nye diskussioner omkring temaet og dermed styrke den enkelte elevs identitetsforståelse. Ikke mindst i relation til de massive ydre påvirkninger og krav, som konstant trænger sig på i dag. I arbejdet med undervisningsmaterialet er det vigtigt at understrege, at der ikke er rigtige eller forkerte svar til materialets forskellige spørgsmål, men at enhver mening og følelse er relevant. Som underviser kan man frit vælge materialets enkelte afsnit til eller fra alt efter tilrettelæggelsen af undervisningen og materialets relevans for de forskellige fag. Øvelserne kan ligeledes udføres, præcis som det passer ind i undervisningsskemaet. God fornøjelse! Teater Rio Rose 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Om... 4 Holdet bag + billetinformation... 5 Arbejdsformen - devising... 6 Definitioner af køn og kønsroller... 7 Det tredje køn og historien... 8 og sproget Ligestilling og køn Bechdeltesten Litteraturliste Bilag1: De medvirkende Bilag 2: Hana Pesut: Switcheroo Bilag 3: Lad os prøve negertesten på kønsdebatten og dette skolemateriale er relevant for fagene samfundsfag, historie, oldtidskundskab, dansk, fransk, engelsk og drama. 3

4 OM Findes der noget, der er påbudt eller tilladt for nogle, men ikke for andre, alt afhængigt af køn? Og defineres kønnet forskelligt alt efter, hvor vi bor, hvilken generation eller hvilken samfundsklasse, vi tilhører? Teater Rio Rose stiller skarpt på de forståelser og de måder, som i dag kønner os, med helt nye tidssvarende og inkluderende bud på køn og kønnets diversitet. Med forestillingen undersøger vi vante kønsrutiner og kønsritualer omkring den danske sofa, altså dér, hvor HUN lægger benene over kors, og HAN sidder med spredte ben. Og hvor de i velkendte omgivelser trygt kan flette sig ind i hinanden på langs, fordi tingene er, som de altid har været eller er de? Teater Rio Rose giver nye bud på, hvad der kan ske, når normative adfærdsmønstre opløses, og når ingen længere vil eller kan påtage sig de rollemønstre, som vi har fået i arv fra de gamle patriarker. Men hvem bestemmer så nu, hvad der er normalt eller unormalt? Naturligt eller unaturligt? Hvordan ser vi så på hinanden? Og hvordan ser vi på os selv? Hvad gør HUN egentlig for at blive en sand kvinde, og hvad gør HAN for at blive en rigtig mand, og hvis projektet ikke lykkes, er de så utilstrækkelige? Mislykkede fra naturens hånd? Eller er de bare hver for sig den dejligste HØN på jord? Verden bruger i dag flere og flere ressourcer på at polarisere køn og fremvise kønnenes tydelighed. På samme tid er de vedtagne sandheder om køn mere end nogensinde oppe til forhandling. Også i Danmark. Velkommen til debatten om køn. 4

5 HOLDET BAG Medvirkende: Sandra Yi Sencindiver Hassan Preisler Anette Katzmann Gerard Carey Bidstrup Koncept og instruktion: Tove Bornhøft Manuskript: Holdet Læs mere om holdet i bilag 1. SPILLESTEDER OG -PERIODER Teater Nordkraft Teglgårds Plads 1, 9000 Aalborg februar Tirsdag - fredag kl , lørdag kl Billetter: Køb på eller reserver på eller tlf.: Husets Teater Halmtorvet 9, 1700 København V 19. marts 9. april Mandag-fredag kl , lørdag kl Billetter: Køb på eller reserver hos billetkontoret mandag - fredag kl på tlf

6 ARBEJDSFORMEN - DEVISING Teater Rio Roses leder og instruktør, Tove Bornhøft, forsøger altid at udfordre vores fordomme med sine forestillinger. Også denne gang indstiller hun sin optik på det enkelte individs længsel efter anerkendelse og accept i et ofte kulturelt tilbagestræbende samfund. Dette gør hun med en kunstnerisk praksis, der peger på muligheden for langt mere komplekse og flydende identiteter end dem, vi praktiserer i dag. Rio Roses forestillinger skabes gennem stadig nye arbejdsprocesser i tæt samarbejde med alle medvirkende. Forestillingens tilblivelsesproces udgør dog altid en researchfase på tre måneder og en prøveperiode på tre måneder. Øvelsesforløbets progression er som følgende: Gennem første del af prøveforløbet improviseres der over forestillingens overordnede tema. Disse improvisationer optages på video. Efterfølgende nedskrives udvalgte sekvenser ord for ord, bevægelse for bevægelse, hvorefter sekvenserne uddybes og fortættes. De enkelte bestanddele sættes sammen til fragmentariske scener. Ud fra disse færdiggøres manuskriptet. Bevægelsesmønstre koreograferes og scenografiske elementer afprøves. I den sidste del af prøveforløbet fastlægges det dramaturgiske forløb, og der skabes overgange mellem scener og arrangementer ud fra de faktiske fysiske forhold, som kan være både stedspecifikke og mere traditionelle scener. Alt i alt løber udviklingsprocessen over en periode på ca. seks måneder. Målet med det kunstneriske greb er at udfordre den enkelte publikums individuelle forestillingsevne. Tove Bornhøft opererer derfor med et publikumsinkluderende rum, hvor det endelige drama først og fremmest udspiller sig i tilskuerens bevidsthed. Det oplevede/historien repræsenterer derfor heller aldrig kun én sandhed, men en hel mængde sandheder, der igen transformeres til nye sandheder gennem de næste forestillingers publikum. Således indskriver Tove Bornhøfts kunstneriske formsprog sig i en performativt inkluderende og postmodernistisk virkelighed. I forestillingens udtryk vægtes billede, tekst, musik og koreografi som ligeværdige. Forestillingens endelige form viser sig først til allersidst i forestillingsprocessen. Derfor er det altid en udfordrende arbejdsproces. Vigtigt for forestillingen er det, at den på let genkendelig vis skildrer menneskelige relationer og samfundsforhold på flere niveauer. 6

7 DEFINITIONER AF KØN OG KØNSROLLER På engelsk beskrives køn med to ord. Sex, som betyder det biologiske køn, og gender, der betyder det sociokulturelle køn, som kommer til udtryk i de kønsroller, som omgivelserne dikterer. På dansk dækker ordet køn begge begreber. Her er nogle andre begreber, der også bruges til at beskrive køn og kønsroller: DET BIOLOGISKE KØN Det biologiske køn handler om din krop og defineres ud fra dine indre og ydre kønsorganer, kønskromosomer og hormoner. Nyere forskning peger dog på, at din hjerne udvikler sig, som den bliver stimuleret til. Forskningen underbygges af, at begreber som mandlighed og kvindelighed gennem forskellige tider og i forskellige samfund har haft vidt forskellige udtryk og indhold. Definitionen af det biologiske køn må derfor siges at være dynamisk og til dels også abstrakt, ligesom andre køns definitioner. Forskningen viser desuden, at variationerne af, hvordan køn kommer til udtryk, er langt større inden for de normative kønskategorier end imellem dem - dvs. at piger kan være langt mere forskellige fra hinanden, end de er fra drenge, ligesom piger kan have langt mere til fælles med drenge end med piger og omvendt. DET SOCIOKULTURELLE KØN Det sociokulturelle køn handler om, hvordan de ydre påvirkninger former din identitet. Kønssocialisering i din skole kan operere både synligt og bevidst. Et eksempel på dette er kønsopdelt undervisning. Kønssocialisering kan også operere i det usynlige i kraft af en række stereotypificerende discipliner, fx når HUN altid synger, og HAN altid spiller trommer. Kønsstereotyper kan også optræde i undervisningsmaterialer, fx når HAN bygger broer, og HUN passer børn osv., eller når der tages kønsbaserede strategier i brug, fx når Rikke bliver sat ved siden af Mads, for at hun kan holde ham i ørerne osv. Begge eksempler er tegn på et bevidst eller ubevidst valg af metoder og indhold, som disciplinerer elever til traditionelle og stereotype kønsidentiteter. KØNSROLLER Kønsroller er et sæt normer for, hvordan en person med et bestemt køn skal opføre sig i et samfund eller system. Kønsroller viser, hvilke forventninger der knytter sig til det at være pige/kvinde eller dreng/mand. KØNSIDENTITET Kønsidentitet handler om din egen oplevelse af, hvilket køn du har. Du fødes ikke med en kønsidentitet. Din kønsidentitet konstrueres gennem din opdragelse og gennem de forskellige fællesskaber, som du indgår i fx venskaber, skole, fritidsinteresser osv. 7

8 KØNSUDTRYK Kønsudtryk handler om, hvordan du udtrykker dit køn. Du kan for eksempel udtrykke dit køn gennem tøj, frisure, kropsholdning og stemme. DET TREDJE KØN OG HISTORIEN ( ) Vor oprindelige natur(fysis) var ikke den samme som nu, den var anderledes; For det første var der tre køn, ikke som nu kun to; det maskuline og det feminine. Der var også et tredje køn med træk fra begge de andre. Dette køns navn er det eneste, der har overlevet, kønnet selv er forsvundet; dengang var tvekønnet (andró-gynon) såvel en realitet som et navn med træk fra både hankøn og hunkøn, nu er realiteten væk, tilbage er kun ordet og det ord er et skældsord ( ) når der var tre køn, og når de var som de var, så skyldes det, at det maskuline fra først af var Solens afkom og det feminine Jordens, hvorimod det, der havde del i begge køn, stammede ned fra månen, for også månen har del i begge. Cirkelformede var både de selv og deres bevægelse, fordi de lignede deres forældre. (Aristofanes, Symposion: 189d 190b) HØN er betegnelsen for det bestemte kendeord, som det tredje køn benævnes med. I Danmark benytter nogle dog det svenske kendeord HEN og andre det engelske HESHE. Det tredje køn betegnes som et multificérbart køn og afspejler en fleksibilitet i sproget, der ikke alene peger på kønnet HØN, men også på kønnene HUN og HAN og deres inklusion i det tredje køn. HØN knyttes derfor aldrig til gruppen intetkøn. Inden for den vesterlandske kultur kender vi det tredje køn fra antikken, hvor betegnelsen dækker over både en biologisk og en kulturel italesættelse af hermafroditter, kastrater, amazoner og homoseksuelle. I andre dele af verden havde man dengang lignende forståelser for det tredje køn. ET SAMFUND FORBEHOLDT DEN FRIE MAND Iflg. antikkens livssyn var mennesket som udgangspunkt altid heteroseksuel, men man kunne, såfremt man havde status som en fri mand, vælge at gøre homoseksuelle handlinger. Heraf stammer begrebet erotik, som Aristoteles beskriver i værket Poetikken, hvor et traditionelt seksuelt forhold mellem læreren (manden) og eleven (drengebarnet) dokumenteres. Diskussioner, og også kritik af de frie mænds erotiske adfærd, omhandlede i antikken udelukkende drengebarnets seksuelle position i forholdet, som den passive og modtagende part, og i forlængelse af dette diskuterede de den mulige feminisering af drengebarnet, som den passive position kunne anspore til. Drengene var borgere i et demokratisk samfund forbeholdt frie 8

9 mænd, og derfor harmonerede drengebarnets seksuelle passivposition ikke med den ledende position, som læreren havde til opgave at opdrage ham til, med henblik på et aktivt voksenliv. Ligesom vi i dag debatterer feminiseringen af demokratiet og det faderløse samfund i forlængelse af kvinders inklusion på arbejdsmarkedet, så debatterede de frie mænd i antikken altså feminiseringen af det antikke demokrati, på baggrund af seksuel praksis. Da kvinder automatisk blev født ind i en passivposition, og i øvrigt ikke var frie borgere, viste demokratiets intellektuelle elite ingen interesse for kvinders seksualitet, man(d) mente simpelthen ikke, at kvinder havde en seksualitet overhovedet. Efter kristendommens indførelse i Romerriget 390 e.kr. indførte man dødsstraf for passiv homoseksuel praksis - men det var af helt andre grunde. DET TREDJE KØN I RELIGIONEN Kristendommen definerede primært sex inden for reproduktionen, og dette skabte ikke plads til det tredje køn. Det samme gælder homoseksualitet. I Biblen, fra 1. Mosebog til Johannes Åbenbaringer, accepterer Gud udelukkende den seksualitet, som forgår i et ægteskab mellem en mand og en kvinde. Også jødedommen og Islam fordømmer afvigelser fra det normative køn og homoseksualitet. Men i hinduernes religiøse tekster har man et anderledes fokus, idet teksterne omtaler hijra, som er hinduernes betegnelse for det tredje køn, og som accepteres fuldt ud. Inden for buddhismen optræder både køn og seksualitet som en konsekvens af et tidligere liv og det, buddhisterne kalder karma. Afvigelser fra kønsnormer og seksualitet fordømmes derfor heller ikke traditionelt af buddhister. 17. ÅRHUNDREDE: PERVERSITETER I det 17. århundrede ændrer man i Europa definitionen fra at gøre homoseksuelle handlinger, som i antikken, til at blive homoseksuel. Tidens videnskabsmænd tilføjer homoseksuel til de eksisterende sygdomskategorier. Homoseksuelle afvigelser italesættes som perversiteter, et ord der også i dag benyttes i videnskabelige sammenhænge om afvigelser fra vore traditionelle køns- og seksualitetsnormer. Mange ser dog ikke længere disse afvigelser som et tegn på sygdom. Ikke desto mindre opereres mange androgyne mennesker allerede som ganske små til det normative køn, som barnets forældre vælger for dem. Også i det 17. århundrede handlede debatten om mænds seksualitet, og tegn på seksualitet hos kvinder opfattedes i stadig stigende grad som tegn på fysisk og psykisk sygdom, der i dette århundrede fik betegnelsen hysteria. Herfra stammer begrebet hysterisk. INGEN SANDHED I dag har vi gjort op med tidligere tiders syn på seksualitet og ligeledes med 9

10 sandheden om, at menneskets anatomi automatisk udløser en bestemt rigtig eller sand seksualitet. I en postmodernistisk optik findes der derfor heller ingen sandhed om den menneskelige natur, som kan frigøre et bestemt kønnet potentiale i mennesket, tværtimod. Vort køn ses i dag primært som en konstruktion, der er struktureret og sat i system af udefrakommende magtsystemer og magtstrukturer. Heraf kommer det poststrukturalistiske begreb at kønne. Der sættes altså ikke spørgsmålstegn ved, om vi kønnes, men hvorfor vi kønnes, og hvordan vi automatisk kønner os selv og hinanden. Påstanden om, at der i menneskets indre skulle findes en bestemt feminin eller maskulin natur, som det enkelte individ kan søge og finde, og derved opnå lykke, anses i lyset af dette som én af magtens undertrykkelsesmekanismer. Mekanismer der, bevidst eller ubevidst, opererer i de kønsmagtstrukturer, der ønsker at forme os ud fra traditionelle normer. Derfor har postmodernismen forsøgt at genindføre det tredje køn i sproget, ikke mindst fordi det tredje køn har muligheden for at indtage en uendelig række af bevidst aktive eller passive positioner i mellemrummet mellem de stivnede poler HUN og HAN. Med det tredje køn tilskyndes der således til langt mere diversitet i etableringen af vores helt egen kønsidentitet. I forlængelse af genindførelsen af det tredje køn har man i Danmark, som tidligere nævnt, dannet det bestemte kendeord HØN. Som dansker kan du også stå som det tredje køn i dit pas, det kan man også i blandt andet Australien og Nepal. En kraftig modstand mod HØN opererer dog stadigvæk vedholdende i fundamentalistiske samfund, fx i det amerikanske bibelbælte, blandt afrikanske kristne og ikke mindst i Iran, hvor man, for at eliminere enhver HØN, foretager kønsskifteoperationer på transkønnede hurtigere end noget andet sted i verden. For fundamentalistiske samfund er det helt altafgørende, at man fastholder køn i de traditionelle aktiv/passivpositioner, hvor kvinden determineres som det modtagende/passive køn og manden som det skabende/aktive køn, og hvor det tredje køn enten ignoreres eller kriminaliseres. 10

11 OPGAVE Hvad er det Andet køn? Se interview med Simone de Beauvoir (1975) på: (interviewet er på fransk med engelsk undertekst) Læs evt. også: Simone de Beauvoirs Det Andet Køn (1949) Hvordan har man historisk opereret med objekt/subjektpositioner i Danmark, og hvordan anvendes de i dag i reklamer, på facebook osv.? Læs evt. forbrugerombudsmandens retningslinjer for kønsrelateret reklame på: FO/Pressemeddelelser/Koensrelateret-reklame Hvad er forskellen på det biologiske køn (sex) og det sociokulturelle køn (gender)? Hvis du står opført som det tredje køn i dit pas, kan du så passere grænsekontrollen til et land, hvor fx homoseksualitet er strafbart? Hvilket toilet kan du benytte, Ladies eller Gentlemen? Hvor klæder du om i svømmehallen? Hvad er queer-nation? Cross-dressing? Cross-gender? Camp? Se The Queer Nation Manifesto på: Hvorfor er det så vigtigt for nogen samfund at opretholde de traditionelle kønsroller? 11

12 OG SPROGET - ELLER AT DEKONSTRUERE NORMATIVE FORSTÅELSER I sproganalyser kan man dekonstruere de forskellige kønnede forestillinger om menneskets natur, såsom forestillingen om, at kvinden og manden er født forskellige, ikke blot af krop, men også af væsen, og at de derfor bør indtage og ikke mindst påtage sig visse "naturgivne" kønsroller og kønsdeterminerede funktioner i samfundet. Dekonstruktivister dekonstruerer ofte normative kønsforestillinger for at afdække de bagvedliggende magtforhold, som ud fra forskellige interesser fastholder kønskategorierne mand/kvinde i deres "naturlige" roller. Med den dekonstruktivistiske praksis peges der først og fremmest på, at køn ikke er noget man er, men noget man gør eller gøres til. Dekonstruktivismens mål er at vise os, at vi har mulighed for at træde ind i en uendelig række af mellempositioner, som traditionelt ikke anses for at være "naturlige". Inden for den dekonstrutivistiske forståelsesramme kan mænd eksempelvis gøre empatiske, bange, lyttende, omsorgsfulde handlinger, og kvinder kan gøre fuldstændig det modsatte, uden at nogen af dem sygeliggøres eller andetgøres i negativ forstand. Når kvinder og mænd indtager sådanne mellempositioner, er kvindens opgave ikke længere at gøre manden til mand, eller mandens at gøre kvinden til kvinde, sådan som vi kender det fra kønnets historik. I mellempositionerne gør HUN, HAN og HØN først og fremmest de andre til mennesker. 12

13 KØN OG LIGESTILLING Ligestilling kræver ikke nødvendigvis en analyse af køn, ligesom analyser af køn ikke nødvendigvis kræver ligestilling. Men når ligestilling og analyser af køn kombineres bliver forståelsen dybere og resultatet mere effektivt i alle ligestillingssammenhænge. Dette betyder ikke, at de to begreber er synonyme med hinanden, eller at de skal blandes sammen, kun at de styrker hinanden. Ved hjælp af statistikker og simpel matematik kan man finde svar på de fleste ligestillingsproblematikker ud fra spørgsmålet: Hvor mange kvinder og mænd er der tale om, og hvilke resurser har de til rådighed i form af penge, plads og tid? Ligestilling handler altså om lige vilkår. Ligestilling indbefatter dog også et mere kvalitativt aspekt, som ikke opnås gennem sammenlægninger af tal. Dette kvalitative aspekt har som mål, at samfundet skal kunne drage nytte af både mænd og kvinders viden, erfaringer og vurderinger, og at mænd og kvinder skal have lige mulighed for at påvirke samfundets forskellige områder. Gennem ligestillingsloven sættes den brede talentmasse i spil, og det gør den, for at vi kan højne samfundskvaliteten. Ligestillingspolitikken sigter altså også på kvalitet her defineret som kønsbalance. For at sikre kvaliteten i det danske samfund har det danske Folketing derfor besluttet, at selve målet for ligestilling i Danmark er, at mænd og kvinder skal have den samme magt til at forme samfundet og deres eget liv. Dette er i samklang med det øvrige Skandinavien og EU s politik. Køn forbindes altså i en europæisk optik med magt, og store dele af kønsforskningen i dag beskæftiger sig da også i høj grad med relationen mellem magt og køn, og hvordan de forskellige relationer fortolkes. I Ligestillingsloven kan man læse, hvordan ligestilling og diversitet forbindes direkte med kvalitet. Se: Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd på: 13

14 OPGAVE Hvad er top-down-politik og hvad er bottom-up-politik, og hvordan opererer disse politikker realpolitisk? Sammenlign evt. dansk ligestillingspolitik med den svenske ligestillingspolitik ud fra disse politikker. Hvad betyder feminisme? Hvordan relaterer begrebet sig til demokratiske styreformer og menneskerettighederne? Se: FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) på: s+verd enserklæring+om+menneskerettigheder Artikel 22 lyder: Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder. Betyder dette, at HUN og HØN ikke hører ind under Artikel 22? Og kender du andre sammenhænge, hvor det kun er HAN, der udvælges til at repræsentere mennesket og det at være menneske generelt? Hvor stammer denne kønnede praksis fra? Er det tredje køns rettigheder præciseret i FN s Verdenserklæring? Se: bilag 3, som er et uddrag af kronikken Lad os prøve negertesten på kønsdebatten Hvad er det for nogle pointer, Sanne Søndergaard prøver at få igennem i sin tekst? Virker det? Efterfølgende har der været en del debat om kronikken. Hvorfor tror du, den virker provokerende? Provokerer den dig? 14

15 BECHDELTESTEN Testen blev introduceret af tegneserieforfatteren Alison Bechdel i striben Dykes to Watch Out For. Her udtaler en kvinde, at hun kun ser film, som består følgende test: 1. Der er mindst to navngivne kvinder 2. Som taler med hinanden* 3. Og som taler om andet end mænd *Samtalen skal ikke nødvendigvis have central betydning for filmens plot eller handle om noget særlig vigtigt eller klogt. Den skal blot handle om noget andet end mænd. Det kan umiddelbart virke som den letteste sag i verden at lave en film, der opfylder kravene i Alison Bechdels test, ikke desto mindre klarer forbavsende få film dette. Også i vor tid består højst 2 ud af 10 Oscarnominerede film testen. Alison Bechdel Se: Dagbladet Information: Kan kvinder snakke om andet end mænd? The Oscars and The Bechdel Test (2011) I Sverige får film mærket A på plakaten, hvis de består Bechdeltesten og i øvrigt ikke portrætterer kvinder på en måde, der er ensidig eller stereotyp. Som I kan se på YouTube, er andre kommet med bud på en udvidelse af Alison Bechdels filmtest, fx at de to navngivne kvinder i filmen, som taler med hinanden, og som taler om andet end mænd, taler i mindst 60 sekunder. Har du også et bud på en udvidelse, og hvad ønsker du at tilføje? 15

16 OPGAVE Kan din yndlingsfilm eller din foretrukne tv-serie bestå Bechdeltesten og hvis ikke, hvilke film har du set, som kan? OBS! Har du en testvinder? Så kan du tilføje den til Bechdel Test Movie List på: Hvad dækker begrebet male-gaze over? Hvor stammer begrebet fra, og hvilken betydning har det i nyere tid fået for bevidstheden om kønnenes objekt/subjekt-positionering i film? Hvordan kan man være objekt for et blik i andre sammenhæng end film? Se introduktionen til Laura Mulvey and the Male-gaze på: (videoen er på engelsk) Hvad betyder scopophilia, og hvordan opererer scopophilia andre steder end film fx i de sociale medier? 16

17 LITTERATUR Platon: Symposium, Aristofanes' tale 189c-193d ISBN-13: , Museum Tusculanum Aristoteles: Poetik, ISBN-13: , Forlaget Hans Reitzel Beauvoir, Simone de: Le Deuxieme Sexe, ISBN-13: , Forlaget Distribooks Inc Lykke, Nina: Kønsforskning, en guide til feministisk teori, metodologi og skrift, ISBN , Forlaget samfundslitteratur, Frederiksberg 2008 Butler, Judith: Kønsballade, ISBN-13: , Forlaget THP 2011 Hansen, Jette: Patteprinsen og de skinhellige dragger, ISBN , Jette Hansen og C&K Forlag ApS 2012 Kaufman, Michael & Kimmel, Michael: The Guy s Guide to FEMINISM, ISBN , Seal Press 2011 Engström, Lars Einar: En mandschauvinists bekendelser, ISBN: , Aschehoug Dansk Forlag A/S 2007 Rasmussen, Anders Haahr og Bartfai: Mandens byrde, ISBN: , Forfatterne og Informations Forlag 2013 Vincent, Norah: Forklædt som mand, ISBN: , Adlandia

18 Bilag 1 Medvirkende TOVE BORNHØFT KUNSTNERISK LEDER OG INSTRUKTØR Født I 1985 stiftede hun Teater Rio Rose sammen med Daniela Piccari og har siden da været kunstnerisk leder af teatret. Tove har arbejdet enten som skuespiller, instruktør, koreograf, forfatter, scenograf eller flere af delene på alle Teater Rio Roses forestillinger, herunder BLAH BLAH BLAH, SLAGMARK # 1, # 2, # 3 og # 4, HIMMEL OG JORD, VERDENSRUM og SORT PÅ HVIDT. Hun har turneret med Teater Rio Rose i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, England, Skotland, Tyskland, Frankrig, Polen, Ungarn, Italien, Spanien, Kroatien, Rusland, Østrig, Japan og Canada. Medinitiativtager til Scenekunstnere Uden Scene/SUS. Medlem af refusionsudvalget under Kulturministeriet fra PRISER, LEGATER OG NOMINERINGER 2013 og 2012 Arbejdslegat fra Statens Kunstfond, 2012 Arbejdslegat fra Dansk Skuespillerforbund Arbejdslegat fra Statens Kunstfond; 2008 SLAGMARK nomineret til Reumertprisen for Årets Store, lille Forestilling; 2007 Præmieret af Statens Kunstfonds Film- og Scenekunstudvalg for instruktion af BLAH BLAH BLAH; 2005 HAIKU nomineret af Dansk ITI til den japanske Uchimura Pris; 2003 TA TI TING nomineret til Reumertprisen; 2000 HAIKU og SE MIG vinder af Reumertprisen for Årets Børneteaterforestilling. ANETTE KATZMANN SKUESPILLER Født Uddannet på Århus Teaterskole ved Århus Teater. Har arbejdet freelance på bl.a.: Teater Rio Rose, hvor hun medvirker i HIMMEL OG JORD, SLAGMARK # 1 og # 2 og VERDENSRUM. Derudover har hun medvirket i en lang række forestillinger på Århus Teater, Bellevue Teatret, Kaleidoskop, Bådteatret, Holbæk Egnsteater, Marionet Teatret, Det Lille Teater og Rejsescenen. Af tv og Filmproduktioner har hun medvirket i: FLUERNE PÅ VÆGGEN, HOTELLET, REJSEHOLDET og ARVINGERNE. PRISER OG NOMINERINGER 2008 SLAGMARK Teater Rio Rose, nomineret til Reumertprisen for Årets Store, lille Forestilling; 2005, DEN RØDE STARUT, Det Lille Teater nomineret til Reumertprisen for Årets Børneteaterforestilling. 18

19 SANDRA YI SENCINDIVER SKUESPILLER Født Uddannet fra Skuespillerskolen v. Aarhus Teater Har arbejdet freelance som skuespiller på bl.a.: Nørrebros Teater, Husets Teater, Camp X Rialto, Bådteatret, Århus Teater, Katapult, Entréscenen, Caféteatret, Ålborg Teater og Teater Momentum. Af Tv og Filmproduktioner har hun medvirket i: LIVVAGTERNE 2, 2900 HAPPINESS, FORBRYDELSEN 2, PIGER PÅ PRØVELØSLADELSE. Desuden er hun medstifter af teatret DANSKDANSK. Nomineringer 2009 TEATERKONCERT BEACH BOYS, Aarhus Teater nomineret til Reumertprisen for Årets Musikteater/show. HASSAN PREISLER SKUESPILLER Født Uddannet skuespiller fra Centre for the Performing Arts i København Har spillet hovedroller i en lang række produktioner, herunder i DET HALVE KONGERIGE, SERVICE SELVMORD, KORTTEGNERENS SORG og TALE I TUNGER, og på film i STYKKE FOR STYKKE, GRØNNE HJERTER, ROMANTISK NOSTALGI og SMÅ FEJL. Hassan har undervist på teaterskoler og universiteter, instrueret på teatre, afviklet kulturprojekter i indog udland og produceret dokumentarfilm. Desuden er han medstifter af teatret DANSKDANSK og har for nylig udgivet bogen BRUN MANDS BYRDE. GERARD CAREY BIDSTRUP SKUESPILLER Født Uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater, Kort og dokumentar filmskolen samt Esper Studio i NY. Er netop i gang med at færdiggøre auteur-diplomuddannelsen fra Scenekunstens udviklingscenter. Har medvirket i en del film- og Tv-produktioner, her kan bl.a. nævnes filmene ANNA, EN SKØNNE DAG, STILLE VAND, DEN SIDSTE REJSE og FLUGTEN samt Tv-serierne RITA, MAJ OG CHARLIE, EDDERKOPPEN, KRØNIKEN og ØRNEN. Af teateropgaver kan nævnes: ROBIN HOOD, Det Kongelige Teater, ASHES TO ASHES, Statens Teaterskole, JEPPE PÅ BJERGET, Holbæk Teater, DE TRE MUSKETERER, Det Kongelige Teater, SKATTEØEN, Folketeatret, PANKRAK, Kaleidoskop, THERMOPYLÆ, Det Kongelige Teater, TRAINSPOTTING, Mammutteatret og SIDSTE BREVE FRA STALINGRAD, Mungo Park. 19

20 BILAG 2 20

21 BILAG 3 Politiken Debat KRONIKEN 28. DEC Lad os prøve negertesten på kønsdebatten Søg og erstat og du vil se, at fordommene om kvinder lever med samme kraft som fordomme om farvede gjorde det i tider, hvis forhold til ligestilling vi ellers ikke bryder os om. Af SANNE SØNDERGAARD, KOMIKER OG FEMINIST UDDRAG 1 KRONIK: Jeg er født som hvid, men det holdt op med at være et privilegium for mange, mange år siden. Siden 70 erne har negre ikke lavet andet end at få os hvide til at skamme os over at være hvide. Det kan ikke være rigtigt! Det er længe siden, hudfarve betød noget i denne verden. Så jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad negre bliver ved med at brokke sig over. Verden er fair og fuld af lige muligheder for alle. Så negre har selv et ansvar for at komme frem i verden. Det hjælper dem ikke at sætte sig ned og klynke offeragtigt over en diskrimination, der ikke længere findes. At der er meget få negre på toppen af samfundet har intet med diskrimination fra de hvides side at gøre. Det er bare fordi de ikke vil deres karrierer nok. Måske har negre nogle andre prioriteringer. Vi er jo heller ikke ens fra naturens side. Det betyder noget for hvide at gøre karriere og tjene penge negre går mere op i familie, børn og nære relationer og den slags. Derfor vil det også være ekstremt unfair at begynde at indføre kvoter og pengepuljer som lokkemidler for at ansætte negre i bestyrelser og professorater og den slags. Negre er jo allerede ligestillede med de hvide, så den slags vil være diskrimination mod hvide. Når negre ikke selv kan finde ud af at få topposter og professorater, kan vi konkludere, at de slet ikke er lige så interesserede som os hvide. 21

22 Så ingen skal ikke komme her og påstå, at det har noget med underliggende strukturer at gøre. Hvis der fandtes sådan nogle, tror I så ikke, jeg havde opdaget dem, hva!? Jeg er ikke særlig privilegeret, fordi jeg er hvid, det kan jeg ikke se nogen steder. Og jeg er slet ikke racist! Jeg lægger faktisk overhovedet ikke mærke til andre menneskers hudfarver. Jeg behandler alle lige. Det kan da godt være, at der er masser af undersøgelser, der viser, at hjernen er fuld af fordomme om negre. Fordomme, som mennesker ikke selv kan styre, at de har men jeg har ikke medvirket i nogen undersøgelser, for så tror jeg nok, at resultaterne ville have set helt anderledes ud. I min verden findes racer nemlig slet ikke. Jeg ser bare mennesker, ikke hudfarver! Og ja, jeg ser selvfølgelig flest hvide mennesker. Jeg kan da godt se, at stort set alle, der udtaler sig i medierne, er hvide, men det er nok bare, fordi hvide har mere at sige. At stort set alle film handler om hvide, og at hvide skuespillere derfor har meget bedre muligheder, er jo bare, fordi historier om hvide er mere spændende. Det er de film, som de fleste vil se inklusive negre selv. Det er, ligesom når jeg laver jokes om, at negre er dummere eller er dårligere bilister, det er bare humor. Mange negre griner selv med. Og det er altså ikke noget, de har lært sig at gøre, fordi de har været undertrykt engang og de undertrykte selv reproducerer de privilegeredes position for at undgå at få problemer eller sådan noget akademisk ævl. De griner, fordi jeg er sjov. Punktum! UDDRAG 2 KRONIK: Generelt bør negre faktisk være mere taknemmelige for os hvide, der driver samfundet videre. Men næ nej, det er nærmest, som om at jo bedre de hvide gør det, desto værre er det for negre, fordi de står i skyggen. Men at der sidder hvide på de fleste magtpositioner i samfundet har intet med såkaldt underliggende strukturer eller old white-netværk at gøre. Hvis en neger tager en uddannelse og har et ordentligt cv, så har negeren faktisk bedre chancer for at komme til tops end en hvid har. For eksempel arbejdede jeg engang på et kontor, hvor der var en negermellemleder, så jeg tror nok lige, at mit ene anekdotiske eksempel beviser, at al forskning om diskrimination er fuldstændig forfejlet! 22

23 I øvrigt havde negermellemlederen helt sikkert kun fået den stilling på grund af sin hudfarve. Ja, fordi når man er den eneste neger på kontoret, så er det klart, at ledelsen særbehandler én, fordi den politiske korrekthed får overtaget, og så er alle ligeglade med, om negeren også er kompetent nok. Hvilket negeren åbenlyst ikke er, når vi hvide kan bruge hudfarven som forklaring på negerens succes! Men sådan er det i dag. Negre behøver ikke arbejde lige så hårdt som de hvide, fordi de bliver favoriserede. Det er dér, ligestillingen mellem hudfarverne er nået til: Alle dem, der påstår, at de kæmper for lige muligheder for hvide og negre, kæmper i virkeligheden for at få negre frem på de hvides bekostning. UDDRAG 3 KRONIK: Lige for tiden er det også blevet populært for negre at snakke om hverdagsracisme; at de hvide råber efter dem og rager på dem på gaden og den slags. Altså for det første må de så holde op med at se så fristende ud. Det er faktisk svært at beherske de hvidelige hormoner, når negre sådan går rundt med udslået afro. Desuden er der nogle negre, der godt kan lide den form for opmærksomhed, så hvordan skulle jeg som hvid kunne vide, hvor grænsen går? Og jeg kan slet ikke se, hvordan det kan hjælpe på min forståelse af andres grænser, at der bliver snakket om det i medierne hele tiden. Nej, negre, der føler sig utilpasse, må lære at sige fra. Det kan ikke være min opgave at sætte mig ind i andres situation også der må de selv tage lidt ansvar. Men nej, nej, negre spiller offerkortet igen og igen. Så derfor er jeg som hvid selvfølgelig nødt til at gå ud og pointere, at vi må holde op med at snakke om de her problemer. For når jeg ikke kan se problemerne, så findes de altså ikke! Har vi ikke snart fået slået det fast!? Og hvis du synes, jeg siger nogle voldsomt racistiske og urimelige ting i denne Kronik, vil jeg bede dig lave en søg-og-erstat på teksten: Erstat alle de hvide med ordet mænd, alle negre med ordet kvinder, ordet hudfarve med ordet køn og racisme med sexisme. (Udtalelsen om en negerminister er i øvrigt direkte kopieret fra et citat af professor Hans Bonde han sagde det dog om Helle Thorning-Schmidt, hvor jeg har sat Manu 23

24 Sareens navn ind i stedet). Hvis du laver den ordombytning, vil du se, at jeg ikke har sagt noget her, der ikke bliver sagt jævnlig i kønsdebatten. Synes du, det er mere rimeligt? UDDRAG FRA: 24

Teater Rio Rose VERDENSRUM. - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve. Urpremiere den 12. marts 2011 kl. 17.00 i Store Kongensgade

Teater Rio Rose VERDENSRUM. - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve. Urpremiere den 12. marts 2011 kl. 17.00 i Store Kongensgade Pressemeddelelse Februar 2011 Teater Rio Rose VERDENSRUM - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve Urpremiere den 12. marts 2011 kl. 17.00 i Store Kongensgade Snart er Teater Rio Rose

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

VELKOMMEN TIL SÆSON 2016-17 PÅ HUSETS TEATER

VELKOMMEN TIL SÆSON 2016-17 PÅ HUSETS TEATER VELKOMMEN TIL SÆSON 2016-17 PÅ HUSETS TEATER Efter 8 gode år med Mads Wille og Simon K. Boberg som chefer af Husets Teater, træder en ny ledelse til med sæson 2016-17. Denne gang opdeles ledelsen i en

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

MANGFOLDIGHED PÅ DEN DANSKE SCENE

MANGFOLDIGHED PÅ DEN DANSKE SCENE PÅ DEN DANSKE SCENE Centrale citater fra en undersøgelse af mangfoldighed og inklusion i dansk film og scenekunst. VOL. 1: KUNSTSKOLERNE Dansk Skuespillerforbunds Ligebehandlingsudvalg har haft samtaler

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Tomas Lagermand Lundme RINDAL. - 8 billeder

Tomas Lagermand Lundme RINDAL. - 8 billeder Tomas Lagermand Lundme RINDAL - 8 billeder 2014 by Tomas Lagermand Lundme and DRAMA. 1. Denne bog er fuldt beskyttet af dansk lov om ophavsret, og teaterstykket i den må ikke opføres (eller overføres til

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede Verdens bedste? Overhovedet ikke! Danmark 9. plads Mange tror, Danmark ligger helt oppe i toppen, når det gælder

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

LEV I FRED MED DERES NERVER

LEV I FRED MED DERES NERVER PRESSEMATERIALE LEV I FRED MED DERES NERVER SKUESPILLERUDDANNELSENS PRÆSENTATIONSFORESTILLING AARHUS TEATER STUDIO URPREMIERE 07.-28. NOVEMBER 2015 S. 2 Pressemateriale Lev i fred med deres nerver Studio

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV En lærerguide KON FRON TATION KONFRONTATION KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV 25. maj 23. juni 2013 Introduktion Fra d. 25. maj til d. 23. juni 2013 kan I opleve KONFRON- TATION, en udstilling med

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

Nye opgaver, organisationsændringer

Nye opgaver, organisationsændringer Få mere ud af HJERNEFORSKNING. Nye opgaver, organisationsændringer eller et godt råd, man ikke har bedt om, kan få os til at gå i forsvarsposition, og det dræner os for energi til at udføre vores arbejde.

Læs mere

FESTUGEN PÅ KVINDEMUSEET

FESTUGEN PÅ KVINDEMUSEET Pressemeddelelse FESTUGEN PÅ KVINDEMUSEET DINNER PARTY YOGA KONCERT ØVRIGE AKTIVITETER I festugen er der også fest på Kvindemuseet. På de følgende tre sider findes information om alle arrangementerne.

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Teaterworkshops 2012/2013

Teaterworkshops 2012/2013 Teaterworkshops 2012/2013 på Det Skrå Teater Det Skrå Teater er igen i år mere en glade for at kunne præsenterer årets teaterworkshop 2012/2013 i samarbejde med DATS (Landsforeningen for dramatisk virksomhed)

Læs mere

Til læreren. historie

Til læreren. historie historie Til læreren Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at styrke elevernes viden om hvordan normer omkring køn og seksualitet har forandret sig gennem tid. Materialet

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 Statens Scenekunstskole optager hvert år to studerende på hver af de fire teatertekniske uddannelser: Lysuddannelsen (se under center 2) Lyduddannelsen (se under center 2)

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

U n d ervis n i n g sma teriale - lærer

U n d ervis n i n g sma teriale - lærer EUROpAMESTEREN U n d ervis n i n g sma teriale - lærer Dansk, Samfundsfag, Drama, Billedkunst, Idræt Fra 10 år P roduce re t af Te at e r O i s a m a r b e jd e m e d Nør r e g a a r d s Te a t e r Medvi

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Fra regnorm til anakonda

Fra regnorm til anakonda Fra regnorm til anakonda Søren Ekman Fra regnorm til anakonda Den mandlige bækkenbunds muskler og funktion Frydenlund Fra regnorm til anakonda Den mandlige bækkenbunds muskler og funktion Frydenlund og

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

DIALOG MED FORÆLDRE SEKSUALUNDERVISNING I DET MULITETNISKE KLASSERUM 8.-9. KLASSE

DIALOG MED FORÆLDRE SEKSUALUNDERVISNING I DET MULITETNISKE KLASSERUM 8.-9. KLASSE DIALOG 2016 MED FORÆLDRE SEKSUALUNDERVISNING I DET MULITETNISKE KLASSERUM 8.-9. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Information om seksualundervisning

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere