Bilag 1: Principielle normændringer. 1. Bindestregsændring i gruppesammensætninger. Principielle normændringer er

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Principielle normændringer. 1. Bindestregsændring i gruppesammensætninger. Principielle normændringer er"

Transkript

1 Bilag 1: Principielle normændringer Principielle normændringer er Større ændring af en retskrivningsregel fx regler om brug af bindestreger, fx -adresse fx reglen om brugen af store og små bogstaver i appellativiske initialforkortelser, fx ATP, MF, tv, dvd Ændring der gælder (større) ordgrupper fx -ium-formerne, fx gymnasium 1. Bindestregsændring i gruppesammensætninger I RO 2001 står der: 57.7 Gruppesammensætninger og -afledninger a) Gruppesammensætninger I sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, sættes der bindestreg mellem sammensætningsdelene: væg til væg-tæppe, slå om-nederdel, Max Planck-Instituttet, Carl Nielsen-symfoni, Vestre Landsrets-dom, laissez faire-pædagogik, science fiction-roman, joint ventureaftale, a la carte-ret, de facto-anerkendelse, mund- og klovsyge-bekæmpelsen, P 1- program, Tv 2-udsendelse, finans-joint venture, kalkun-cordon bleu, ovn-pommes frites. Den nye regel i RO 2012: 57.7 Gruppesammensætninger og -afledninger a) Gruppesammensætninger I sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, sættes der som hovedregel bindestreg mellem de to overordnede sammensætningsled: væg til væg-tæppe, slå om-nederdel, Max Planck-Instituttet, Carl Nielsen-symfoni, Vestre Landsrets-dom, laissez faire-pædagogik, science fiction-roman, joint ventureaftale, a la carte-ret, de facto-anerkendelse, formel 1-racer, type 2-diabetes, flydende 1 (af 9) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 1: Principielle normændringer

2 krystal-skærm, fuldt stop-skilt, røde hunde-virus, finans-joint venture, kalkun-cordon bleu, ovn-pommes frites. Der kan dog også sættes bindestreg mellem alle ordene i sådanne sammensætninger: væg-til-vægtæppe, slå-om-nederdel mv. Det kan især være en fordel i længere og/eller mere lejlighedsvise sammensætninger: det-vil-jeg-ikke-finde-mig-i-attitude, det-var-jo-det-jeg-sagde-kommentar, bagt-i-dagsortiment, bilen-ud-af-byen-folk, happy-end-film, face-to-face-interview, nej-tak-svar. I sammensætninger med et flerleddet proprium som førsteled sættes der dog kun bindestreg mellem de to overordnede sammensætningsled: Max Planck-Instituttet, Carl Nielsen-symfoni, Johann Sebastian Bachbiografi, Johannes V. Jensen-påvirket, Gorm den Gamle-historie, Store Magleby-gård. Begrundelse Den nye regel om brugen af bindestreger i gruppesammensætninger stemmer bedre overens med sprogbrugen: væg-til-væg-tæppe Mellemrum virker mere adskillende end bindestreg. Derfor vælges væg-til-væg-tæppe hyppigere end væg til væg-tæppe Reglen er gennemskuelig og pædagogisk: Man kan fx vælge altid at sætte alle bindestregerne, også selvom det giver skrivemåder der ikke er almindelige: a-la-carte-ret og science-fiction-roman 2. Bindestregsændring i -adresse mv. Ifølge RO 2001, 57.7, sættes der bindestreg mellem sammensætningens dele hvis første- eller sidsteleddet selv indeholder en bindestreg: -adresse S-togs-station D-vitamin-mangel 1600-tals-huse I RO 2012 skal der kun én bindestreg i sådanne sammensætninger: adresse S-togsstation D-vitaminmangel 1600-talshuse 2 (af 9) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 1: Principielle normændringer

3 Begrundelse Der er ikke bindestregsmarkering mellem første og andet led i almindelige sammensætninger, fx pakkepostbud der kan være bud med pakkepost (pakkepost + bud) eller postbud med pakker (pakke + postbud), så der er ingen grund til at gøre forskel Sprogbrugerne udelader den sidste bindestreg 3. Apostrofændring I RO 2001 står der: 6.5 FREMMEDORD PÅ STUM KONSONANT ELLER -C Man kan bruge apostrof foran en dansk endelse til et fremmedord hvis stamme ender på en stum konsonant eller -c: bouquet'en (el. bouqueten), grandprix'et (el. grandprixet), portier'en (el. portieren), succes'en (el. succesen), franc'en (el. francen), aspic'en (el. aspicen). I selve Retskrivningsordbogen er sådanne bøjningsformer skrevet uden apostrof. De pågældende ord er dog forsynet med en henvisning til denne paragraf, fx elegantier sb., -en, -er (jf. 6.5). Reglen gælder for 117 ord i RO 2001, fx: buffet sb., -en, -er (jf. 6.5). cognac sb., -en, -er (jf. 6.5), i sms. cognac- el. cognacs-, fx cognac(s)farvet. debut sb., -en, -er (jf. 6.5). filet sb., -en, -er (jf. 6.5). gourmet sb., -en, -er (jf. 6.5). metier sb., -en, -er (jf. 6.5). succes sb., -en, -er (jf. 6.5). I RO 2012 bortfalder 6.5 således at der ved denne ordgruppe ikke bruges apostrof, fx: buffet sb., -en, -er, -erne cognac sb., -en, -er, -erne i sms. cognac-, fx cognacfarvet debut sb., -en, -er, -erne filet sb., -en, -er, -erne gourmet sb., -en, -er, -erne metier sb., -en, -er, -erne succes sb., -en, -er, -erne 3 (af 9) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 1: Principielle normændringer

4 Begrundelse: Ordene kommer til at følge skrivemåden for det almindelige bøjningsmønster, dvs. endelsen sættes direkte på ordet Formerne uden apostrof står stærkest i den faktiske sprogbrug 4. Ændring af brugen af store og små bogstaver i initialforkortelser I RO 2001 ( 14.3) står der: (3) INITIALFORKORTELSER: APPELLATIVER Også de fleste initialforkortelser der er appellativer, skrives med store bogstaver: AM, ATP, BNP, FM, HA, HD, H.M., ISBN, MF, OL, ØD, A/S (eller a/s), NB (eller nb.). En del almindeligere forkortelser af denne type skrives dog med små bogstaver: aids, a-kraft, bh, cd, cd-rom, dvd, edb, hf, hiv, id-kort, it, lsd, p-skive, p-pille, tv, uland, wc. RO 2012 ( 14.3) vil der stå: (3) INITIALFORKORTELSER: APPELLATIVER Initialforkortelser der er appellativer, kan valgfrit skrives med store eller små bogstaver: AM eller am, ATP eller atp, BNP eller bnp, FM eller fm, HA eller ha, ISBN eller isbn, A/S eller a/s, BH eller bh, CD eller cd, DVD eller dvd, HF eller hf, ID-kort eller idkort, IT eller it, LSD eller lsd, TV eller tv, WC eller wc, SMS eller sms, HR-chef eller hr-chef, LCD-skærm eller lcd-skærm, BMX-cykel eller bmx-cykel, PDF eller pdf, USBnøgle eller usb-nøgle Oprindelige forkortelser der læses som almindelige ord (dvs. ikke blot som en række af bogstaver), skrives dog som hovedregel med små bogstaver: hiv, aids, ufo, epo I ord som a-kraft, p-pille, p-skive og , hvor forkortelsen ikke kan stå alene, skrives forkortelsen med lille bogstav. Begrundelse Reglen i RO 2001 er nær umulig at håndtere i praksis: Hvornår er en forkortelse almindelig nok til at man må (eller skal) skrive den med små bogstaver? Valgfrihed mellem små og store bogstaver imødekommer den faktiske sprogbrug, men fastholder også principperne om små bogstaver i dansk retskrivning 4 (af 9) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 1: Principielle normændringer

5 5. Valgfrihed mellem -ie og -ium i ord som akvarium, gymnasium og territorium I RO 2001 er der valgfrihed mellem -ie og -ium ved 10 ord: geranie sb., -n, -r el. geranium sb., geranien, geranier. kaprifolie el. kaprifolium sb., kaprifolien, kaprifolier. kranie (el. kranium) sb., -t, -r. medie (el. medium) sb., -t, -r. nasturtie sb., -n, -r el. nasturtium sb., nasturtien, nasturtier. nerie sb., -n, -r el. nerium sb., nerien, nerier. ovarie sb., -t, -r el. ovarium sb., ovariet, ovarier. podie sb., -t, -r el. podium sb., podiet, podier. spatie (el. spatium) sb., -n el. -t, -r 2. stadie (el. stadium) sb., -t, -r (udviklingstrin). I RO 2012 indføres 40 nye dobbeltformer af denne type: akvarium (el. akvarie) sb., akvariet, akvarier. ambulatorium (el. ambulatorie) sb., ambulatoriet, ambulatorier. auditorium (el. auditorie) sb., auditoriet, auditorier. delfinarium (el. delfinarie) sb., delfinariet, delfinarier. eksperimentarium (el. eksperimentarie) (Experimentarium ) sb., eksperimentariet, eksperimentarier, eksperimentarierne. evangelium (el. evangelie) sb., evangeliet, evangelier. gymnasium (el. gymnasie) sb., gymnasiet, gymnasier. imperium (el. imperie) sb., imperiet, imperier. indicium (el. indicie) sb., indiciet, indicier. klimakterium (el. klimakterie) sb., klimakteriet, klimakterier, i sms. klimakterie-, fx klimakteriesymptom. kollegium (el. kollegie) sb., kollegiet, kollegier, i sms. kollegie-, fx kollegiebyggeri. kollokvium (el. kollokvie) sb., kollokviet, kollokvier, i sms. kollokvie-, fx kollokvieform. kommissorium (el. kommissorie) sb., kommissoriet, kommissorier. kompendium (el. kompendie) sb., kompendiet, kompendier, i sms. kompendie-, fx kompendiemateriale. konservatorium (el. konservatorie) sb., konservatoriet, konservatorier, i sms. konservatorie-, fx konservatorieuddannet. krematorium (el. krematorie) sb., krematoriet, krematorier, i sms. krematorie-, fx krematorieovn. kriterium (el. kriterie) sb., kriteriet, kriterier, i sms. kriterie-, fx kriterietype, dog i hestesport også kriteriums-, fx kriteriumsprøve. laboratorium (el. laboratorie) sb., laboratoriet, laboratorier, i sms. laboratorie-, fx laboratorieudstyr. martyrium (el. martyrie) sb., martyriet, martyrier. 5 (af 9) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 1: Principielle normændringer

6 ministerium (el. ministerie) sb., ministeriet, ministerier, i sms. ministerie-, fx ministeriebygning. moratorium (el. moratorie) sb., moratoriet, moratorier, i sms. moratorie-, fx moratorieordning. mysterium (el. mysterie) sb., mysteriet, mysterier, i sms. mysterie-, fx mysteriespil. observatorium (el. observatorie) sb., observatoriet, observatorier, i sms. observatorie-, fx observatoriebetjent. oratorium (el. oratorie) sb., oratoriet, oratorier, i sms. oratorie-, fx oratoriearie. planetarium (el. planetarie) sb., planetariet, planetarier, i sms. planetarie-, fx planetarieleder. privilegium (el. privilegie) sb., privilegiet, privilegier, i sms. privilegie-, fx privilegiesamfund. præsidium (el. præsidie) sb., præsidiet, præsidier, i sms. præsidie-, fx præsidiemøde. refugium (el. refugie) sb., refugiet, refugier, i sms. refugie-, fx refugieophold. remedium (el. remedie) sb., remediet, remedier. sanatorium (el. sanatorie) sb., sanatoriet, sanatorier, i sms. sanatorie-, fx sanatorieophold. scenarium (el. scenarie) sb., scenariet, scenarier (manuskript), i sms. scenarie-, fx scenarieform. seminarium (el. seminarie) sb., seminariet, seminarier (læreanstalt), i sms. seminarie-, fx seminarielærer. solarium (el. solarie) sb., solariet, solarier, i sms. solarie-, fx solarieudlejning. stipendium (el. stipendie) sb., stipendiet, stipendier, i sms. stipendie-, fx stipendieudvalg. studium (el. studie) sb., studiet, studier, i sms. studie-, fx studiekammerat. suppositorium (el. suppositorie) sb., suppositoriet, suppositorier. symposium (el. symposie) sb., symposiet, symposier. sælarium (el. sælarie) sb., sælariet, sælarier. terrarium (el. terrarie) sb., terrariet, terrarier, i sms. terrarie-, fx terrariedyr. territorium (el. territorie) sb., territoriet, territorier, i sms. territorie-, fx territorieplanlægning. Størsteparten af -ium-ordene (ca. 90 ord) skal i RO 2012 fortsat have -ium-formen som den eneste autoriserede. Det gælder fx grundstoffer mv.: aluminium sb., -met. ammonium sb., -met. barium sb., -met. beryllium sb., -met. bromkalium sb., -met. cadmium (el. kadmium) sb., -met. calcium (el. kalcium) sb., -met. cerium sb., -met. cyankalium sb., -met. cæsium sb., -met. deuterium sb., -met. gallium sb., -met. 6 (af 9) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 1: Principielle normændringer

7 germanium sb., -met. hafnium sb., -met. helium sb., -met. indium sb., -met. iridium sb., -met. kadmium (el. cadmium) sb., -met. kalcium (el. calcium) sb., -met. kalium sb., -met. litium sb., -met. magnesium sb., -met. magnium sb., -met. natrium sb., -met. neptunium sb., -met. niobium sb., -met. nobelium sb., -met. opium sb., -men el. -met. osmium sb., -met. palladium sb., -met. plutonium sb., -met. radium sb., -met. polonium sb., -met. rubidium sb., -met. silicium sb., -met. strontium sb., -met. tallium sb., -met. thorium sb., -met. titanium sb., -met. Og det gælder en lang række andre -ium-ord, fx: adverbium sb., adverbiet, adverbier. amfibium sb., amfibiet, amfibier, i sms. amfibie-, fx amfibiekøretøj. antependium sb., antependiet, antependier. auspicium sb., auspiciet, auspicier; under deres auspicier. beneficium sb., beneficiet, beneficier. decennium sb., decenniet, decennier. delirium sb., deliriet, delirier. diplomatarium sb., diplomatariet, diplomatarier. dokumentarium sb., dokumentariet, dokumentarier. eksaminatorium sb., eksaminatoriet, eksaminatorier. gerundium sb., gerundiet, gerundier. 7 (af 9) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 1: Principielle normændringer

8 instrumentarium sb., instrumentariet, instrumentarier. herbarium sb., herbariet, herbarier. interludium sb., interludiet, interludier. intermedium sb., intermediet, intermedier. judicium sb., judiciet, judicier. kalendarium sb., kalendariet, kalendarier. kolofonium sb., kolofoniet, kolofonier (harpiksdestillat). kolumbarium sb., kolumbariet, kolumbarier. konsilium sb., konsiliet, konsilier (rådsforsamling). konsistorium sb., konsistoriet, konsistorier, i sms. konsistorie-, fx konsistorieudvalg. konsortium sb., konsortiet, konsortier, i sms. konsortie-, fx konsortiedeltager. kuratorium sb., kuratoriet, kuratorier. millennium sb., millenniet, millennier. mycelium sb., myceliet, mycelier, i sms. mycelie-, fx myceliezone. offertorium sb., offertoriet, offertorier. omnium sb., omniet, omnier. participium sb., participiet, participier, i sms. participiums-, fx participiumsendelse. polynomium sb., polynomiet, polynomier. postludium sb., postludiet, postludier. proprium sb., propriet, proprier. proscenium sb., prosceniet, proscenier, i sms. prosceniums-, fx prosceniumsloge. provisorium sb., provisoriet, provisorier, i sms. provisorie-, fx provisorieårene. præludium sb., præludiet, præludier, i sms. præludie-, fx præludiesamling. refektorium sb., refektoriet, refektorier. responsorium sb., responsoriet, responsorier. skuffedarium sb., skuffedariet, skuffedarier. suspensorium sb., suspensoriet, suspensorier. testimonium sb., testimoniet, testimonier. vivarium sb., vivariet, vivarier. vokabularium sb., vokabulariet, vokabularier. Begrundelse Se vedhæftede artikel af Jørgen Schack: Skal vi have former af typen gymnasie i Retskrivningsordbogen? 6. Ændringer i bøjningsformer af substantiver på -en, -el, -er I RO 2001 har ca. 200 ord på -el valgfri synkope i bestemt form singularis og obligatorisk synkope i pluralis, fx 8 (af 9) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 1: Principielle normændringer

9 regel reg(e)len regler Ved mange af ordene i -el-gruppen fjernes de usynkoperede former, dvs. middelet, regelen osv. tages ud af ordbogen, da de er sjældne i både tale og skrift. Der er dog en del undtagelser. Der vil stadig være valgfrihed mellem de synkoperede og de usynkoperede former ved fx bibel bib(e)len bibler handel hand(e)len handler I RO 2001 har ca. 25 af ordene på -en valgfri synkope i singularis og/eller pluralis køkken køk(ke)net køk(ke)ner aften aft(e)nen aft(e)ner Ved nogle af ordene i -en-gruppen fjernes de synkoperede former, dvs. køknet, køkner og aftnen, aftner tages ud af ordbogen, da de er sjældne i skriftsproget. I gruppen af -er-ord bliver fx num(me)ret til nummeret og filist(e)re bliver til filistre (jf. fx minister - ministeren - ministre). I nedenstående tabel ses eksempler på de nævnte ændringer: RO 2001 RO 2012 regel sb., reg(e)len, regler, reglerne regel sb., reglen, regler, reglerne middel sb., mid(de)let, midler, midlerne middel sb., midlet, midler, midlerne køkken sb., køk(ke)net, køk(ke)ner køkken sb., køkkenet, køkkener aften sb., aft(e)nen, aft(e)ner, aft(e)nerne aften sb., aftenen, aftener, aftenerne nummer sb., num(me)ret, numre, numrene nummer sb., nummeret, numre, numrene filister sb., -en, filist(e)re, filisterne el. filistrene filister sb., -en, filistre, filistrene 9 (af 9) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 1: Principielle normændringer

10 Bilag 2. Ikkeprincipielle normændringer Ikkeprincipielle normændringer er Ændring på enkeltordsniveau fx opslagsformer fx bøjningsformer fx sammensætningsformer Ændring der gælder en mindre ordgruppe fx bindestreg i engelske låneord på -in og -on, fx log-in, log-on Nedenfor vises eksempler på de forskellige typer ikkeprincipielle normændringer. 1. Opslagsformer dobbeltformsstrygninger RO 2001 RO 2012 føderation (el. federation) sb., -en, -er. føderation sb., -en, -er, -erne konsultere (el. konsulere) vb., -ede. konsultere vb., -r, -de, -t opgradere (el. opgraduere) vb., -ede. opgradere vb., -r, -de, -t vokseværk (el. voksværk) sb., -et. vokseværk sb., -et æggebakke (el. ægbakke) sb., -n, -r. æggebakke sb., -n, -r, -rne yoghurt (el. jogurt) sb., -en, -er. farfader el. farfar sb., -en, farfædre. yoghurt sb., -en, -er, -erne, i sms. yoghurt-, fx yoghurtbrød, yoghurtis farfar sb., -en el. farfaderen, farfædre, farfædrene 1 (af 6) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 2: Ikkeprincipielle normændringer

11 2. Opslagsformer dobbeltformstilføjelser RO 2001 RO 2012 peperoni sb., -en. naturaløkonomi sb., -en, -er. a conto adv. (fork.: a c.). acontobeløb sb., -et, acontobeløb, bf. pl. -ene. peperoni (el. pepperoni) sb., -en (lille, stærk pølse med peber el. chili), i sms. peperoni-, fx peperonipizza naturaløkonomi (el. naturalieøkonomi) sb., -en, -er, -erne a conto (el. aconto) adv. (fork.: a c. el. ac.), el og varme betales a conto el. aconto acontobeløb (el. a conto-beløb) sb., -et, acontobeløb, -ene 3. Bøjningsformer dobbeltformsstrygninger RO 2001 RO 2012 bat sb., -ten el. -tet, -ter el. bat, bf. pl. batte(r)ne (boldtræ). bat sb., -tet, bat, -tene (boldtræ) harpiks sb., -en el. -et, -er. harpiks sb., -en, -er, -erne 1. overhead sb., -en, -er el. -s, bf. pl. overheade(r)ne (apparat; plastark). airbag sb., -gen, -ger el. -s, bf. pl. airbagge(r)ne. 1. overhead sb., -en, -s, -ene (gennemsigtigt plastark; overheadprojektor) airbag sb., -gen, -s, -gene el. -sene 2 (af 6) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 2: Ikkeprincipielle normændringer

12 4. Bøjningsformer tilføjelser og dobbeltformstilføjelser RO 2001 RO 2012 gravsten sb., -en, gravsten, bf. pl. -ene. gravsten sb., -en, -e el. gravsten, -ene grill sb., -en, -er. grill sb., -en, -er el. grill, -e(r)ne job sb., -bet, job, bf. pl. -bene. peanut sb., -ten, -s, bf. pl. peanuttene. job sb., -bet, -s el. job, -bene (arbejde), i sms. job-, fx jobannonce peanut sb., -ten, -s, -sene el. -tene. blodsukker sb., -et. dåb sb., -en, i sms. dåbs-, fx dåbsdag. blodsukker sb., -et, -e el. blodsukre, -ne el. blodsukrene dåb sb., -en, dåb, -ene, i sms. dåbs-, fx dåbsdag. 5. Sammensætningsformer dobbeltformsstrygninger RO 2001 RO 2012 barsel sb., bars(e)len, barsler, i sms. barselel. barsels-, fx barsel(s)seng. drift sb., -en, -er, i sms. drifts-, fx driftschef, driftsliv, dog drift- el. drifts- i drift(s)sikker og drift(s)sikring (jf. driftmæssig el. driftsmæssig). barsel sb., barslen, barsler, barslerne, i sms. barsels-, fx barselsgang, barselsseng drift sb., -en, -er, -erne, i sms. drifts-, fx driftschef, driftsliv 3 (af 6) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 2: Ikkeprincipielle normændringer

13 fornuft sb., -en, i sms. fornuft- el. fornufts-, fx fornuft(s)betonet. fornuft sb., -en, i sms. fornufts-, fx fornuftsbetonet 6. Ændring der gælder en mindre ordgruppe RO 2001 RO 2012 check-in, drive-in, log-in, sit-in, sleep-in, stand-in check-in/checkin, drive-in/drivein, log-in/login, sitin/sitin, sleep-in/sleepin, stand-in/standin roll-on roll-on/rollon spin-off, take-off spinoff, takeoff blackout, dropout, handout, knockout, layout, lockout, timeout, workout blackout, dropout, handout, knockout, layout, lockout, timeout, workout backup, coverup, followup, makeup, pickup, pinup backup, coverup, followup, makeup, pickup, pinup Ord på -out og -up skrives fortsat uden bindestreg (fx chillout, burnout, closeup, brushup osv.) Ord på -off skrives fremover uden bindestreg (fx kickoff, showoff osv.) Ord på -in og -on skrives valgfrit med eller uden bindestreg (fx drive-in/drivein, log-on/logon, plugin/plugin) Det vil i RO 2012 således altid være korrekt at skrive sådanne ord uden bindestreg ligesom de tilsvarende danske ord skældud, rykind, svingom. 4 (af 6) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 2: Ikkeprincipielle normændringer

14 Ikkeprincipielle normændringer: Tilføjelse til punkt 6 Ændring der gælder en mindre ordgruppe: indenfor, fremfor, overfor, udenfor og udover I RO 2001, 19.1 står der: Forbindelser af adverbier og præpositioner skrives i to ord når præpositionen har en styrelse, ellers i ét ord: Vejen gik stejlt op ad bakke. (Men: Vejen gik stejlt opad). Neden under gulvet vrimlede det med mus. (Men: Nedenunder vrimlede det med mus). Jensen bor lige over for Andersen. (Men: Jensen bor lige overfor på fjerde sal). Han er født inden for voldene. (Men: Kom indenfor! og Vi blev budt indenfor hos naboen). Hun gik fløjtende ud ad landevejen. Vi kører altid uden om de større byer. De legede to mand frem for en enke. Det gælder også når forbindelsen af adverbium og præposition er brugt i overført eller ikkerumlig betydning: Han forsøger altid at krybe uden om deres middagsinvitationer. (Men: Han forsøger altid at krybe udenom). Inden for sit fag er hun en kapacitet. Problemerne må løses hen ad vejen. Hen imod kl. 4 stilnede stormen af. Koncerten blev overværet af hen ved 3000 mennesker. Hellere bide det i sig frem for at miste besindelsen. Hun er sin mor op ad dage. Ud over bestyrelsen var ingen med. Vi må gå ud fra at oplysningerne er korrekte. Der skrives også i to ord når styrelsen ikke står umiddelbart efter præpositionen: De større byer kører vi altid uden om. Hansen bor inden for, Jensen bor uden for bygrænsen. Hansen bor inden for bygrænsen, Jensen bor uden for. At oplysningerne er korrekte, må vi da gå ud fra. Sit eget fag, derimod, er hun en kapacitet inden for. I RO 2012 vil der til 19.1 blive tilføjet en passus der lyder omtrent sådan her: 5 (af 6) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 2: Ikkeprincipielle normændringer

15 Følgende forbindelser kan dog valgfrit skrives i ét eller to ord når præpositionen har en styrelse: indenfor, fremfor, overfor, udenfor og udover, fx Hun arbejder inden for el. indenfor sundhedsvæsenet Ham kan vi ikke stille noget op over for el. overfor Det går ud over el. udover dig selv Når præpositionen ikke har en styrelse, skrives der i ét ord: Kom indenfor! Du skal stille skoene udenfor Skibet tog kurs udover Dermed følges professor Henrik Galberg Jacobsens forslag, nemlig simpelthen at tillade sammenskrivning uanset funktion af de fem forbindelser hvor problemet er mest presserende, dvs. indenfor, fremfor, overfor, udenfor og udover (Ret og skrift. Officiel dansk retskrivning , Syddansk Universitetsforlag, Dansk Sprognævns skrifter 42, bind 2, s. 1109). 6 (af 6) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 2: Ikkeprincipielle normændringer

16 Bilag 3: Skal vi have former af typen gymnasie i Retskrivningsordbogen? Nyt fra Sprognævnet 2009/4, s Af Jørgen Schack I forordet til Retskrivningsordbogen af 1986 finder man følgende passus om ordbogens indhold: Foranlediget af en debat i pressen i sommeren 1985 om ændringer af staveformer i den nye udgave af ordbogen bad Ministeriet for Kulturelle Anliggender Sprognævnet om en redegørelse for de påtænkte ændringer, og der blev holdt et møde mellem kulturministeren, undervisningsministeren og Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Resultatet blev at Sprognævnet ændrede manuskriptet til ordbogen mht. enkelte detaljer, hvoraf den vigtigste var at optagelsen af former som fx gymnasie ved siden af gymnasium blev udskudt til en senere udgave af ordbogen. Det var planen at indføre ca. 70 dobbeltformer af typen gymnasie/gymnasium i 1986-ordbogen, men dobbeltformerne af denne type blev med ganske få undtagelser udskudt til en senere udgave. I den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen (3. udgave, 2001) har langt størsteparten af de pågældende ord -ium-formen som den eneste autoriserede form: akvarium, kollegium, laboratorium, ministerium, mysterium, solarium, terrarium osv. Kun 10 af ordene har valgfrihed mellem -ie og -ium, bl.a. kranie/kranium, medie/medium, podie/podium og stadie/stadium. Enkelte oprindelig latinske -ium-ord har -ie-formen som den eneste autoriserede, fx folie (latin folium) og præmie (latin præmium). Af de sidstnævnte ord har vistnok kun præmium været i brug i dansk i den latinske form. Hvordan er ie-formerne opstået? Formerne af typen gymnasie er opstået ved tilbageslutning fra bøjede former. Aage Hansen bemærker i Moderne Dansk (bind 2, 1967, s. 114) at der til nogle ord fra græsk og latin er dannet nye singularisformer udfra formerne i plur. (og best. f.), fx. amfibie, koncilie, glossar, tese, hero. Af bøjningsformer som gymnasiet og gymnasier har man altså dannet en grundform på -ie (gymnasie). Sådanne nye grundformer er dannet til næsten alle almindeligere ord på -ium. Ved ord som overvejende bruges i en bøjet form, fx remedium, som især bruges i pluralis, er tilbøjeligheden til at danne og bruge en -ie-form nok særlig stærk. Formerne på -ie skyldes sprogbrugernes trang til regelmæssighed, en trang som kan spores mange andre steder i sprogsystemet. I de tilfælde hvor der består et uregelmæssigt forhold mellem et ords grundform og dets bøjningsformer, bliver uregelmæssigheden ikke sjældent udjævnet af sprogbrugen. Det er som regel de afvigende bøjningsformer der efterhånden retter sig ind efter grundformen: Saldo har fået en regelmæssig pluralisform (saldoer) ved siden af den fremmede (saldi), skema har fået en regelmæssig pluralisform (skemaer) i stedet for den fremmede (skemata) osv. Men i nogle tilfælde tilpasser grundformen sig bøjningsformerne, og det er det der er ved at ske med de almindelig brugte ord på - ium. Ved denne tilpasning opnås ikke blot et regelmæssigt forhold mellem grundformen og de bøjede former; ordet får samtidig en mere hjemlig form. Ordenes sammensætningsformer (gymnasieelev, ikke gymnasiumelev eller gymnasiumselev ) trækker ligesom de bøjede former i retning af -ie-former. Og endelig sker der formentlig en afsmitning fra de ord som ender på -ie, og som er svære at skelne fra de oprindelige -ium-ord: arie, ferie, historie, kalorie, komedie, mumie, orgie, serie mfl. 1 (af 3) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 3: Skal vi have former af typen gymnasie i Retskrivningsordbogen?

17 ie-formernes udbredelse Formerne af typen gymnasie er særdeles udbredte i det talte sprog. Ved mange af de almindeligere - ium-ord, fx akvarium, gymnasium, mysterium, studium, oplyser Den Store Danske Udtaleordbog (1991) at der ved siden af den autoriserede form findes en konkurrerende -ie-form. De uautoriserede ie-former er i reglen forsynet med kommentaren formen findes især hos L og unge. Ved L forstås lavsprog, dvs. standardsprog maksimalt præget af lavsocialt korrelerede træk, og ved unge forstås personer født i eller efter Ordbogens unge er i dag godt på vej mod de 60, og rigtig mange af dem har bevaret ungdommens -ie-former. I dag opfattes former som akvarie og gymnasie næppe af mange som lavsociale og/eller ungdommelige, og formene har da også for længst fundet vej til det skrevne sprog: Stå tidligt op og besøg fiskeauktionen på havnen, eller besøg Fiskeriets hus, der både har museum og akvarie (Århus Stiftstidende ). I gårsdagens avis fik vi ved en fejl skrevet, at man kan opleve Bachs juleoratorie på Rønnebærvej i Holte den 13. december. Flere vågne læsere har i mellemtiden gjort os opmærksom på, at Dyssegårdskirken ikke ligger i Holte (Frederiksborg Amts Avis ). Ammitzbøll raser over ministerie (Børsen ). Nej til forbud mod solarie (Nordjyske Stiftstidende Vendsyssel ). Dyrenes Verden bygger terrarie til krokodiller (JydskeVestkysten Billund ) I Den Danske Ordbogs onlineudgave finder man en lang række -ie-former. Disse former er, ligesom i udtaleordbogen, forsynet med en kommentar, fx gymnasie sb. uofficiel form, især alm. i talesprog, se gymnasium Og tilsvarende i Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi (2005): *gymnasie sb.: ikke autoriseret stavemåde for gymnasium Forslag om flere -ie-former i Retskrivningsordbogen Redaktørerne af Retskrivningsordbogen og den gruppe af personer som Sprognævnets arbejdsudvalg har udpeget til at følge redaktørernes arbejde, har i fællesskab besluttet at indstille til Sprognævnets repræsentantskab at der i den kommende udgave af ordbogen (2011) indføres omkring 40 nye dobbeltformer af typen gymnasie/gymnasium, bl.a. akvarie/akvarium ambulatorie/ambulatorium gymnasie/gymnasium klimakterie/klimakterium kollegie/kollegium laboratorie/laboratorium ministerie/ministerium mysterie/mysterium 2 (af 3) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 3: Skal vi have former af typen gymnasie i Retskrivningsordbogen?

18 oratorie/oratorium privilegie/privilegium remedie/remedium solarie/solarium studie/studium terrarie/terrarium Størsteparten af -ium-ordene skal fortsat have -ium-formen som den eneste autoriserede. Det gælder følgende ordtyper: Betegnelser for grundstoffer mv., fx aluminium, calcium, magnesium, titanium. Ord af denne type ændrer ikke form til -ie ved bøjning og i sammensætninger (fx magnesium magnesiummet, magnesiumsalt). Ord som ikke forekommer i bestemt form singularis og i pluralis, fx artium, elysium, kambrium. Ordklassebetegnelser og andre grammatiske ord, fx adverbium, gerundium, participium, proprium. Sådanne ord ændrer ikke form til -ie i sammensætninger (fx participium - participiumsendelse). Hertil kan føjes andre -ium-ord der ligesom de grammatiske ord bevarer -iumformen i sammensætninger (fx atrium atriumhus, otium otiumstol, millennium millenniumprojekt). Endelig er der de mange sjældne og/eller lærde ord på -ium, fx antependium, beneficium, diplomatarium, refektorium, testimonium. Forholdet mellem tale og skrift Det væsentligste argument for at indføre valgfrihed mellem -ie og -ium i en række af de ord der i dag har -ium-formen som den eneste autoriserede, er at eneformerne på -ium bryder med det grundlæggende princip for retskrivningen, nemlig det lydlige princip. Ifølge det lydlige princip skal man ideelt set kunne slutte fra et ords udtale til dets korrekte stavemåde og omvendt. I tilfælde som gymnasie/gymnasium har vi at gøre med to konkurrerende ordformer. Den ene af ordformerne, den på -ie, har ikke nogen autoriseret staveform. Man (mange) siger ét, men er tvunget til at skrive noget andet. Vi har altså her en meget stor afstand mellem tale og skrift, og det er af mange grunde, ikke mindst pædagogiske, noget som så vidt muligt bør undgås i retskrivningen. Der er i retskrivningen mange eksempler på ord fra græsk og latin som har fået en mere hjemlig form ved siden af eller i stedet for den fremmede: Det oprindelig græske ord trauma har fået en hjemlig dobbeltform, traume; det oprindelig latinske ord spektrum har fået en hjemlig dobbeltform, spekter osv. I en del tilfælde er den hjemlige form med tiden blevet den eneste autoriserede form, fx krise (i stedet for krise/krisis), paradigme (i stedet for paradigma/paradigme). Tidligere seniorforsker ved Dansk Sprognævn Arne Hamburger skrev i 1975 en artikel om -iumordene med titlen Et akvarie på et podie (i At færdes i sproget, Dansk Sprognævns skrifter 9). Hamburgers konklusion (s. 52) fortjener at blive gentaget her: Dobbeltformer ville her skade lige så lidt som de nuværende nerie/nerium og ovarie/ovarium; og en skønne dag ville det måske vise sig at formerne på -ie havde sejret (sådan som præmie for længst har fortrængt præmium); de passer så langt bedre ind i det danske sprog end de på -ium gør. Jørgen Schack (f. 1961) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. 3 (af 3) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 3: Skal vi have former af typen gymnasie i Retskrivningsordbogen?

19 Bilag 4: En ny og bedre Retskrivningsordbog Nyt fra Sprognævnet 2009/4, s Af Anita Ågerup Jervelund Sprognævnet udgiver en ny Retskrivningsordbog i slutningen af år efter den nugældende Retskrivningsordbog, der altså er fra Denne gang er der tale om en helt ny ordbog med et fuldstændig ajourført ordforråd. Hvert eneste af ordbogens ca opslagsord bliver gennemgået af redaktionen, og en så grundig gennemgang af ordbogens alfabetiske del har ikke fundet sted siden redigeringen af 1986-udgaven af ordbogen. Nye opslagsord tilføjes, og forældede ord stryges, og af hensyn til brugervenligheden indføres der ordidentificerende betydningsangivelser ved et meget stort antal opslagsord. Ordbogen gøres også mere brugervenlig på en række andre punkter, fx ved at indføre flere eksempler på ordenes brug, ved at angive flere bøjningsoplysninger ved ordene (fx præsensformer ved verberne) og ved at oplyse om sammensætningsformer ved flere opslagsord. Der er altså en hel del redaktionelle forbedringer og ændringer i Retskrivningsordbogen 2011 (RO 2011). Ændringer i retskrivningen er der også, fx reducerer vi fortsat antallet af dobbeltformer ligesom i 2001-udgaven. Ajourført ordforråd Som der står i Vejledning i ordbogens brug, dækker Retskrivningsordbogen rigssprogets almindelige ordforråd, herunder en del fagord med en vis almen udbredelse. Det er således nødvendigt at opdatere ordbogen med de nye ord som er blevet en del af almensproget i de senere år. Det er ord som fx aboriginal, burka, dab-radio, dræbersnegl, fromage frais, glattejern, guacamole, hæve-sænke-bord, nakkefoldsscanning, ortoreksi, p-ring, skole-hjem-samtale, smoothie, sms, tsunami og wasabi. Nogle af disse nye opslagsord er ord vi har registreret som nye ord for forholdsvis længe siden, men som vi ved en tidligere redigering ikke har ment hørte til i ordbogen fordi de ikke var så udbredte på det tidspunkt men så er blevet det sidenhen. Det gælder fx et ord som p-ring, som vi har registreret i vores samlinger allerede i 1989 da p-ringen var under udvikling. Først i 2002 kom p- ringen på markedet og er nu så kendt at ordet kommer med i RO Andre af de nye opslagsord er nyere ord som vi ved en tidligere redigering har regnet for kometord (dvs. ord der bruges meget i kort tid og så forsvinder igen) men som ikke var det og således forblev i sproget. Det gælder fx ordet sms, som vi godt kendte da vi redigerede udgaven af ordbogen, men som vi troede hurtigt ville blive afløst af en anden forkortelse eller måske endda aldrig rigtig slå an som kommunikationsform. Atter andre af de nye opslagsord er i virkeligheden gamle ord som længe har været almindelige i sproget, men som vi ikke har bemærket manglede i ordbogen. Ord som bagtanke, badestrand, julebryg og plantemargarine udfylder nu disse huller i ordbogen. En ajourføring af ordforrådet i Retskrivningsordbogen kræver ikke kun tilføjelse af nye opslagsord men også sletning af sjældne og forældede ord. Ord som baksgast en særlig matros, jægt norsk fiskefartøj, nidsk hadefuld og oaseged gedeskind til bogindbinding er eksempler på opslagsord som tages ud af ordbogen. Der slettes også en hel del sammensætninger på alfabetisk plads. Her står der nemlig lidt for mange tilfældige sammensætninger hvis betydning fremgår tydeligt af de enkelte leds betydning. Sådanne sammensætninger er det ikke nødvendigt at have med som opslagsord, men nogle af dem vil i stedet optræde som sammensætningseksempler under det opslagsord der er det første led i 1 (af 7) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 4: En ny og bedre Retskrivningsordbog

20 sammensætningen. Fx vil man i RO 2011 ikke længere kunne finde sammensætningerne journalføring og journalindsigt på alfabetisk plads, men derimod under opslagsordet journal: journal sb., -en, -er, -erne, i sms. journal-, fx journalføring, journalindsigt Sammensætningen journalnummer bliver stående på alfabetisk plads fordi de mest gængse sammensætninger fortsat skal være opslagsord i ordbogen. Denne ajourføring af ordforrådet i ordbogen betyder at der bliver færre opslagsord i RO 2011 end i RO Vi sletter altså flere opslagsord end vi tilføjer. Til gengæld vil der være flere sammensætningseksempler i den nye ordbog fordi vi ved langt flere opslagsord oplyser om hvad der sker med ordet når det indgår i en sammensætning, og i den forbindelse angiver vi i reglen 1-2 sammensætningseksempler, i enkelte tilfælde 3-4 eksempler (se også afsnittet Flere sammensætningsoplysninger). Således vil det samlede antal ord være stort set det samme i RO 2011 som i RO 2001, viser en foreløbig beregning: Ca opslagsord i RO 2011 (RO 2001 har ca ) Ca sammensætningseksempler i RO 2011 (RO 2001 har ca. 4000) Nogle tror fejlagtigt at Retskrivningsordbogen indeholder de ord som er godkendte eller officielle ord i sproget, og mener at man skal undlade at bruge ord som ikke står i ordbogen. Men sådan er det ikke, og det skulle også gerne fremgå af det ovenstående. Formålet med Retskrivningsordbogen er at oplyse om retskrivningsnormen for dem som skriver eller retter en tekst, og disse oplysninger skulle brugerne gerne kunne finde frem til med det ordudvalg der er i ordbogen. Ordidentificerende betydningsangivelser I RO 2011 indfører vi betydningsangivelser ved mange flere opslagsord end tidligere. Det gør vi for at brugerne lettere kan identificere ordene. Mange brugere har nemlig beklaget sig over at de for ofte er usikre på om det er det rigtige ord de har fundet i ordbogen, og det problem vil forhåbentlig blive formindsket betydeligt når der står hvad ordene betyder. Det er ikke alle opslagsord der får en betydningsangivelse. Det er sandsynligvis uproblematisk at identificere ord som fx abe, bade, juletræ, glæde og næse, der hører til det basale ordforråd. De er lydrette og ikke svære at stave. Spørgsmålet er om sådanne ord overhovedet bliver slået op. De skal under alle omstændigheder være med i ordbogen, men de får ingen betydningsforklaring. Der er tale om meget kortfattede forklaringer som altså er med for at identificere ordene, og de kan derfor ikke siges at være nøjagtige eller fyldestgørende. Så hvis man ønsker at slå et ord op for at finde ud af hvad det betyder, er det ikke tilstrækkeligt at slå det op i RO Man får en bedre og mere udførlig beskrivelse af ordenes betydning i ordbøger som fx Politikens Nudansk Ordbog eller Den Danske Ordbog. Betydningsangivelserne i RO 2011 er ikke officielle betydninger af ordene. Sprognævnet bestemmer hvordan den officielle stavemåde af ordene skal være, men vi har ikke bemyndigelse til at give officielle betydninger af ordene, og det er der heller ingen andre institutioner der har. Man kan altså ikke bruge RO 2011 som facitliste for et ords korrekte betydning. Der er flere forskellige måder at oplyse om ordenes betydning på i RO I nogle tilfælde kan vi angive ordets betydning vha. et synonym: 2 (af 7) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 4: En ny og bedre Retskrivningsordbog

21 jeans sb. pl., -ene (cowboybukser), i sms. jeans-, fx jeansjakke, jeansmode accentuere vb., -r, -de, -t (betone) I andre tilfælde må forklaringerne være lidt længere: abbed sb., -en, -er, -erne (mandlig forstander for et munkekloster) grabse vb., -r, -de, -t (tage på en grådig måde) Hvis opslagsordet har flere forskellige betydninger, adskilles betydningerne med semikolon: aflade vb., -r, -de, -t (fjerne ladning fra et skydevåben; fjerne elektrisk ladning fra et batteri) overjordisk adj., itk.ds., -e (over jordoverfladen; overnaturlig; særdeles smuk, dejlig e.l.) Hvis et ord kun kan bruges inden for visse områder eller på anden måde har en begrænsning i brugbarheden, er det nyttigt at forsyne forklaringen med en brugsmarkør: allegro adv., ((musik) hurtigt) bajer sb., -en, -e, -ne ((uformelt) øl), i sms. bajer-, fx bajerflaske Nogle gange kan det være nødvendigt blot at angive det nærmeste overbegreb eller nærmeste overbegreb + et eller flere karakteristiske træk. Det gælder især ord fra dyre-, plante- og mineralriget, hvor en egentlig definition vil være for lang og omstændelig: gransanger sb., -n, -e, -ne (en fugl) kumquat sb., -ten, -ter el. kumquat, -te(r)ne (en lille citrusfrugt) For at undgå at forklaringsordet opfattes som et synonym, indledes ordforklaringer som består af et overbegreb + evt. et eller flere karakteristiske træk, som hovedregel med ubestemt artikel. Ordet gransanger har jo ikke samme betydning som fugl, men er derimod en betegnelse for en fugleart. Ved nogle opslagsord fremstår betydningen klarere ved at indføre eksempler på ordets brug i stedet for betydningsforklaringer: bagvej sb., -en, -e, -ene; tyven kommer ofte ad bagvejen; vi har fået skattestigninger ind ad bagvejen; hun fik det at vide ad bagveje opbløde vb., -r, -de el. opblødte, -t el. opblødt; opbløde husblas i koldt vand; opbløde synspunkterne Flere bøjningsoplysninger I RO 2001 er der en del bøjningsformer som ikke er angivet eksplicit ved selve opslagsordet, men som man kan finde frem til hvis man læser Vejledning i ordbogens brug. Det gælder fx for substantiver (navneord) at bestemt form pluralis kun er angivet hvis denne form ikke dannes ved tilføjelse af -ne til ubestemt form pluralis. I RO 2001 er der således ved opslagsordet hus ikke angivet bestemt form pluralis, for denne form, altså husene, dannes jo blot ved at tilføje -ne til den ubestemte form pluralis på -e (dvs. huse). Med dette redigeringsprincip sparer man ganske vist plads, men Retskrivningsordbogen bliver ligesom andre ordbøger i stigende grad brugt på nettet, og derfor er pladshensynet mindre vigtigt. Og brugervenligt er dette princip i hvert fald ikke. Derfor ændrer vi princippet i RO 2011 således at 3 (af 7) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 4: En ny og bedre Retskrivningsordbog

22 også bestemt form pluralis altid er at finde ved opslagsordet (hvis denne form af ordet altså bruges og kendes). Nedenfor ses angivelsen af bøjningsoplysninger ved substantiver i henholdsvis RO 2001 og RO 2011: RO 2001 RO 2011 hus sb., -et, -e. hus sb., -et, -e, -ene mus sb., -en, mus, bf. pl. -ene. mus sb., -en, mus, -ene lærer sb., -en, -e, bf. pl. lærerne. lærer sb., -en, -e, -ne Også ved fx verberne (udsagnsordene) i RO 2001 er bøjningsoplysningerne sparsomme. Ved svage verber hvis infinitiv ender på tryksvagt -e, fx hente og sende, er kun præteritumsformen (datidsformen) anført. Præteritum participium (fx hentet og sendt) er ved sådanne verber ikke angivet fordi de dannes regelmæssigt: Til præteritumsformen på -ede (fx hentede) svarer præteritum participium på -et (fx hentet), og til præteritumsformen -te (fx sendte) svarer præteritum participium på -t (fx sendt). Kun ved stærke verber (fx sove og skyde) angives både præteritum (fx sov og skød) og præteritum participium (fx sovet og skudt). I RO 2011 angives altid både præteritum og præteritum participium. Og der anføres også præsensformer ved alle verber. Her ses angivelsen af bøjningsoplysninger ved verber i henholdsvis RO 2001 og RO 2011: RO 2001 RO 2011 hente vb., -ede. hente vb., -r, -de, -t ssende vb., -te. sende vb., -r, sendte, sendt sove vb., sov, sovet. sove vb., -r, sov, sovet skyde vb., skød, skudt. skyde vb., -r, skød, skudt Flere sammensætningsoplysninger Der vil være flere sammensætningsoplysninger i RO 2011 end i RO Det hænger bl.a. sammen med at redigeringsprincippet for sammensætningsoplysninger ændres. I RO 2001 er der kun givet sammensætningsoplysninger ved ord der ændrer form når de indgår som førsteled i en sammensætning. Det fremgår fx under et ord som fløjl at det ændrer form ved at få tilføjet bindebogstavet s i sammensætninger så det hedder fløjls-, fx i fløjlskjole. Men ved et ord som fx begynder er der ingen information om sammensætningsformen, og man må i stedet på alfabetisk plads finde eksempler på sammensætninger med begynder som førsteled, fx begynderbog og begynderfejl, og således opdage at begynder er uændret i sammensætninger. I RO 2011 findes denne sammensætningsoplysning under opslagsordet begynder: RO 2001 RO 2011 begynder sb., -en, -e, bf. pl. begynder sb., -en, -e, -ne, i sms. begynder-, fx begynderbog, begynderne. begynderheld I RO 2011 står der fortsat nogle af de mest gængse sammensætninger med begynder- på alfabetisk plads, fx begynderfejl og begynderkursus. 4 (af 7) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 4: En ny og bedre Retskrivningsordbog

23 Det er dog ikke kun det ændrede redigeringsprincip der er årsag til det forøgede antal sammensætningsoplysninger og -eksempler. Vi tilføjer denne information ved opslagsord som forholdsvis ofte indgår som førsteled i en sammensætning, og ved ord hvor man kan komme i tvivl om formen. Det er fx nyt i RO 2011 at der er sammensætningsoplysninger ved jagthund og nedlæggelse: RO 2001 RO 2011 jagthund sb., -en, -e. jagthund sb., -en, -e, -ene, i sms. jagthunde-, fx jagthundetræning nedlæggelse sb., -n, -r. nedlæggelse sb., -n, -r, -rne, i sms. nedlæggelses-, fx nedlæggelsesplan Nogle opslagsord har én form i nogle sammensætninger, en anden i andre. Ved sådanne ord er der i RO 2001 ikke anført sammensætningseksempler kun de to former af opslagsordet er nævnt. Til gengæld er der medtaget lidt flere sammensatte opslagsord med de pågældende ord som førsteled end ellers. I RO 2011 er der altid eksempler til de nævnte sammensætningsformer: RO 2001 RO 2011 navn sb., -et, -e, i sms. navn- og navn sb., -et, -e, -ene, i sms. navn-, fx navngive, og navne-, navne-. fx navnebog, navnefælle aften sb., aft(e)nen, aft(e)ner, i sms. aften- og i enkelte ord aftens-; i aften; til aften; i aftes. aften sb., aft(e)nen, aft(e)ner, aft(e)nerne, i sms. aften-, fx aftenmøde, dog aftens- i aftensbord, aftensmad, aftensmåltid og aftenstid; i aften; til aften; i aftes Eksempler ved paragrafhenvisninger I RO 2011 er vi i det hele taget meget opmærksomme på at indføre eksempler af hensyn til brugervenligheden. Ud over sammensætningseksempler og eksempler i forbindelse med ordidentifikationen indfører vi eksempler ved de ord der har en henvisning til og 38 i retskrivningsreglerne. Det er vores erfaring at brugerne af Retskrivningsordbogen ofte har svært ved at forstå den information som disse ordbogsartikler indeholder, og ved at give eksempler håber vi at nogle af de typiske problemer bliver afhjulpet: RO 2001 RO 2011 beskrive vb., beskrev, beskrive vb., beskrev, beskrevet (foran fælleskønsord beskreven el. beskrevet (beskreven, beskrevet), beskrevne (jf ); en beskreven el. beskrevet beskrevne, jf ). procedure, et beskrevet formål, de beskrevne symptomer nedskære vb., nedskar, nedskåret (nedskåren, nedskårne, jf ). årlig adj., -t, som adv. også (jf. 38) uden -t. vældig adj., -t, som adv. også (jf. 38) uden -t. nedskære vb., -r, nedskar, nedskåret (foran fælleskønsord nedskåren el. nedskåret), nedskårne (jf ); en nedskåren el. nedskåret hæk; et nedskåret budget; nedskårne træer årlig adj., -t, -e, som adv. også uden -t, fx hvor meget tjener hun årlig(t)? (jf. 38) vældig adj., -t, som adv. også uden -t, fx vi vil vældig(t) gerne med til festen (jf. 38) Lidt om sletning af dobbeltformer I RO 2001 slettede vi en del dobbeltformer (se Nyt fra Sprognævnet 2001/4), og dette arbejde fortsætter vi under redigeringen af RO Antallet af dobbeltformsstrygninger kender vi ikke 5 (af 7) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 4: En ny og bedre Retskrivningsordbog

24 endnu, men der er ingen tvivl om at ligesom i RO 2001 vil dobbeltformsstrygningerne udgøre størstedelen af retskrivningsændringerne. Nogle af de dobbeltformer der bliver strøget, er fordanskede former som ikke er slået igennem. Fx blev de fordanskede former jogurt og wienersnitsel indført i RO 1986 ved siden af de fremmede former yoghurt og wienerschnitzel. Det blev de fordi fordanskede stavemåder af låne- og fremmedord er et af de retskrivningsprincipper som Sprognævnet bruger i fastlæggelsen af ords stavemåde (jf. retskrivningsbekendtgørelsen fra 1892, der anfører at fremmedord der er blevet almindelige i dansk, og som udtales på dansk, også bør skrives på dansk). Og fordanskede stavemåder gør retskrivningen mere lydret og nemmere at gennemskue, så nævnet mente det var et godt tilbud til danskerne. Men undersøgelser viser at sprogbrugerne ikke har taget de fordanskede former til sig selvom de har stået i ordbogen i over 20 år, og derfor glider de nu ud af ordbogen: RO 2001 RO 2011 yoghurt (el. jogurt) sb., -en, -er. yoghurt sb., -en, -er, -erne, i sms. yoghurt-, fx yoghurtbrød, yoghurtis wienerschnitzel sb., wienerschnitz(e)len, wienerschnitzler el. wienersnitsel sb. wienersnits(e)len, wienersnitsler. wienerschnitzel sb., wienerschnitz(e)len, wienerschnitzler, wienerschnitzlerne Andre dobbeltformer slettes fordi undersøgelser viser at de ikke længere bruges. Der er således tale om forældede former der glider ud af ordbogen. I mange tilfælde har dobbeltformerne afspejlet dobbeltheder i udtalen, dvs. de har ikke kun haft forskellige stavemåder men også forskellige udtaler. Når den ene af en sådan dobbeltform slettes, er både stavemåden og udtalen gledet ud af sproget. Det gælder følgende ord: RO 2001 RO 2011 alsacisk (el. elsassisk) adj., itk. d.s., -e alsacisk adj., itk. ds., -e damaskdug (el. damaskesdug) sb., -en, -e, -ene damaskdug sb., -en, -e, -ene dias (el. dia) sb., -set, dias, bf. pl. diassene. dias sb., -set, dias, -sene konsultere (el. konsulere) vb., -ede. konsultere vb., -r, -de, -t opgradere (el. opgraduere) vb., -ede. opgradere vb., -r, -de, -t tabuisere (el. tabuere) vb., -ede. tabuisere vb., -r, -de, -t tyfon (el. taifun) sb., -en, -er. tyfon sb., -en, -er, -erne vokseværk (el. voksværk) sb., -et. vokseværk sb., -et æggebakke (el. ægbakke) sb., -n, -r. æggebakke sb., -n, -r, -rne øjenlåg (el. øjelåg) sb., -et, øjenlåg, bf. pl. -ene. øjenlåg sb., -et, øjenlåg, -ene Det er ikke kun forældede dobbeltformer af opslagsord der slettes, men også forældede eller sjældne dobbeltformer af fx bøjningsformer og sammensætningsformer: RO 2001 RO 2011 bat sb., -ten el. -tet, -ter el. bat, bf. pl. batte(r)ne (boldtræ). bat sb., -tet, bat, -tene (boldtræ) 6 (af 7) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 4: En ny og bedre Retskrivningsordbog

25 1. overhead sb., -en, -er el. -s, bf. pl. overheade(r)ne (apparat; plastark). barsel sb., bars(e)len, barsler, i sms. barsel- el. barsels-, fx barsel(s)seng. nedbør sb., -en, i sms. nedbør- el. nedbørs-, fx nedbør(s)mængde. 1. overhead sb., -en, -s, -ene (gennemsigtigt plastark; overheadprojektor) barsel sb., bars(e)len, barsler, barslerne i sms. barsels-, fx barselsgang, barselsseng nedbør sb., -en, i sms. nedbørs-, fx nedbørsmængde Lidt om tilføjelse af dobbeltformer I nogle tilfælde finder vi det nødvendigt at tilføje en ny dobbeltform. Det gælder fx ordet peperoni, som vi satte ind i ordbogen i 2001 i denne form. Selvom vi havde en del eksempler på at ordet også blev stavet med dobbelt-p, pepperoni, valgte vi i 2001-udgaven stavemåden med enkelt-p, peperoni, som svarer til den italienske flertalsform af peperone, der betyder peberfrugt. Ganske vist kommer ordet oprindeligt fra italiensk, men vi har lånt det via amerikansk hvor ordet ikke bruges om peberfrugter, men om en særlig type chilispegepølse der især bruges oven på pizzaer, og denne betydning af ordet har vi i dansk overtaget fra amerikansk. På amerikansk er stavemåden pepperoni langt den mest almindelige, selvom peperoni også forekommer, og således er formen med dobbelt-p blevet meget almindelig også i dansk. Formen med dobbelt-p stemmer desuden overens med den hovedregel der siger at der skrives dobbelt konsonant efter kort vokal (jf. fx peppe i vi må peppe indretningen lidt op). Der er altså gode argumenter for at indføre pepperoni ved siden af peperoni i RO De fleste tilføjelser af dobbeltformer sker ved bøjningsformerne. Det drejer sig ofte om ord der stammer fra engelsk, og som har flere forskellige flertalsbøjninger, i reglen fordi det oprindelig engelske flertals-s har vundet voldsomt frem, men dobbeltformen kan også skyldes fx en vaklen mellem fælleskøn og intetkøn. Dobbeltformer af bøjningsformer er indført ved fx backup, badge, groupie og job: RO 2001 RO 2011 backup sb., -pen, -per. backup sb., -pen, -per el. -s, -perne ((it) sikkerhedskopi; støtte; opbakning), i sms. backup-, fx backupkopi badge sb., -n, -r el. -s, bf. pl. badge(r)ne (mærke). badge sb., -n el. -t, -s, -ne (lille skilt der kan sættes på tøjet) groupie sb., -n, -r. groupie sb., -n, -r el. -s, -rne (ung kvinde der følger med et rockband og går i seng med musikerne) job sb., -bet, job, bf. pl. -bene. job sb., -bet, -s el. job, -bene (arbejde), i sms. job-, fx jobannonce Det skal dog præciseres at vi i RO 2011 sletter flere dobbeltformer end vi tilføjer. Og det var ikke det hele Det var blot nogle af de forbedringer og ændringer der vil være at finde i ordbogen. Det er ikke en fuldstændig gennemgang af alle nyheder i RO 2011, men forhåbentlig giver det et indtryk af hvordan den næste Retskrivningsordbog kommer til at se ud, og hvad den vil indeholde og forhåbentlig er det tydeligt at det bliver en meget bedre ordbog. Anita Ågerup Jervelund (f. 1969) er videnskabelig medarbejder i Dansk Sprognævn. 7 (af 7) Retskrivningsordbogen 2012 Bilag 4: En ny og bedre Retskrivningsordbog

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. SKA/AÅJ 2011-03-28 A01 Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning

Læs mere

Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer

Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer Af Margrethe Heidemann Andersen D. 9. november 2012 udkom 4. udgave af Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog. Den nye udgave af Retskrivningsordbogen

Læs mere

Retskrivningsordbogen 2012

Retskrivningsordbogen 2012 2013/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Kirsten Rask Anmeldt værk: Kilde: Udgivet af: URL: Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen, 4. udgave København: Alinea A/S, 2012 (1056 s.) NyS Nydanske Sprogstudier 44. Sproglig normering,

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog.

Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog. Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november Indhold Lovens bogstav Nye opslagsord Stregen strøget! Postbuddet, publikummet og pyjamassen Dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformer Ændringer i opslagsords

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

stavning bøjning udtale oprindelse betydning brug Baggrund og omfang

stavning bøjning udtale oprindelse betydning brug Baggrund og omfang Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg generelt og mere specifikt

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

LEDA-Nyt nr. 55 Marts 2013

LEDA-Nyt nr. 55 Marts 2013 LEDA-Nyt nr. 55 Marts 2013 ISSN 1603-7006 Redigeret af Sussi Olsen, Anita Ågerup Jervelund samt Merete Korvenius Jørgensen Meddelelser fra bestyrelsen s. 2 LEDAs 25-års jubilæum s. 3 Indkaldelse til medlemsmøde

Læs mere

Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole

Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole 127 Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole Abstract In November 2012, the fourth edition of the official Danish orthographic dictionary, Retskrivningsordbogen, was published by the Danish Language

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010

Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Dansk retskrivning... 3 2.1 Retskrivningsordbøger og mægtige mænd... 3 2.1.1 Skriftsprogets opståen... 3 2.1.2 På vej mod en retskrivning... 5 2.1.3 Autorisation,

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

OLAM et semiautomatisk morfologisk og lydstrukturelt kodningssystem for dansk

OLAM et semiautomatisk morfologisk og lydstrukturelt kodningssystem for dansk OLAM et semiautomatisk morfologisk og lydstrukturelt kodningssystem for dansk Thomas O. Madsen, Hans Basbøll og Claus Lambertsen 1 Syddansk Universitet, Institut for sprog og kommunikation Campusvej 55,

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Sprogpolitik i. Advokatsamfundet

Sprogpolitik i. Advokatsamfundet E S Advokatsamfundet S E R V I C E S E L S K A B Sprogpolitik i Advokatsamfundet Indholdsfortegnelse Vi skriver ikke til kuverter 3 Modtager og medie 4 Hvem skal læse din tekst? 4 Vælg det rigtige medie

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Retskrivningsordbøger gennem historien følg retskrivningens udvikling ord for ord på http://rohist.dsn.dk

Retskrivningsordbøger gennem historien følg retskrivningens udvikling ord for ord på http://rohist.dsn.dk 2014/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Nýtsluleiðbeining / brugervejledning

Nýtsluleiðbeining / brugervejledning Nýtsluleiðbeining / brugervejledning Oversigt 1. Alfabetisering 2. Opslagsord 3. Udtale 4. Bøjninger 5. Grammatiske termer 6. Fagområder og stilværdi 7. Betydninger 8. Bemærkninger/anmærkninger 9. Fagtermer

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 12. oktober 2007

DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for køkkenfirmaet Invita i programmet Hammerslag sendt

Læs mere

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer?

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer? 1997/3. september Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

EKSAMEN 2015. Vel mødt til eksamen.

EKSAMEN 2015. Vel mødt til eksamen. EKSAMEN 2015 Dette er ment som en hjælp til alle elever, der skal til eksamen på Solhverv Privatskole. Vi har samlet alle de regler, der gælder ved skriftlig eksamen, og endvidere har vi lavet en liste

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...

Læs mere

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk børn inden skolestart og i børnehaveklassen

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk børn inden skolestart og i børnehaveklassen Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk børn inden skolestart og i børnehaveklassen 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten. De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

Vel mødt til terminsprøve.

Vel mødt til terminsprøve. TERMINSPRØVE Uge 48 2014 I uge 48 skal alle afgangselever (9. og 10. kl.) til terminsprøve. Du skal inden prøven sætte dig ind i, hvilke regler der gælder, og hvordan man skal anvende sin computer. Det

Læs mere

Formanden orienterer

Formanden orienterer Nummer 1 2013 - årgang 39. I dette nummer: Formanden orienterer Formanden orienterer 1 Ferie!!!! 2 Parkering ved klubhuset 3 Hjemmesiden får nyt udseende 4 Igennem de seneste år har der været faldende

Læs mere