Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole"

Transkript

1 127 Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole Abstract In November 2012, the fourth edition of the official Danish orthographic dictionary, Retskrivningsordbogen, was published by the Danish Language Board which, according to national law, is authorised to establish the official Danish orthography and publish its decisions in the form of a dictionary, now available in both a printed and an electronic version. In order to be high quality, a work of this sort requires knowledge of language policy and linguistics, on the one hand, and lexicography, on the other hand. The article analyses the Retskrivningsordbogen exclusively from the point of view of lexicographic theory and practice, based upon a similar analysis of the previous edition (cf. Tarp 2002). It registers a number of improvements but also some stagnation and new problems in other aspects. The general conclusion is that the Danish Language Board could benefit from lexicographic knowhow as well as the new information technologies, especially with a view to developing the electronic version which should no longer be conceived as a copy of its printed counterpart but as a user-friendly extension with more lemmata and additional data. 1. Indledning Den 9. november 2012 udkom fjerde udgave af den officielle danske Retskrivningsordbog, både i elektronisk og printet udgave. Blandt de hundrede tusinder af ordbøger, som gennem tiderne er blevet publiceret på det ene eller andet medie, har Retskrivningsordbogen en særstatus. Den er ikke som udgangspunkt et resultat af et forlags eller nogle forfatteres egen beslutning og frie vilje. Den er tværtimod en bunden opgave, som har sit ophav i to love vedtaget af det danske Folketing, nemlig Lov om dansk retskrivning (Lov 320) og Lov om Dansk Sprognævn (Lov 332), begge af 14. maj I førstnævnte står der entydigt i paragraf 1, at Dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn og offentliggøres i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog. Og i sidstnævnte skitseres blandt andet de principper, som Dansk Sprognævn skal lade sig vejlede af ved fastlæggelsen af dansk retskrivning. Disse principper er yderligere uddybet i Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning fra Så langt så godt! Den nye udgave af Retskrivningsordbogen har som sædvanlig sat gemytterne i kog. Og godt for det. Det er vores alle sammens modersmål, der er på spil. Nogle er utilfredse med de ca ændringer af den officielt tilladte retskrivning, som er foretaget siden tredje udgave (2001). Andre mener ikke, at der er foretaget ændringer nok. Og atter andre gør troskyldigt honnør og forsøger at indordne sig med en grimasse, der kan passe. En central og relevant del af den fremsatte kritik kan læses i en række indlæg af Henning Bergenholtz (2012a-g, 2013a-b). Denne artikel vil i den udstrækning, det er muligt, ikke blande sig i ovenstående diskussion, selv om forfatteren selvsagt har sin mening om mange af de ændringer og ikke-ændringer, der er foretaget. Årsagen til denne påtagede tavshed er hverken opportunisme eller overdreven autoritetstro, men den kendsgerning, at det danske Folketing har givet Dansk Sprognævn to forskellige * Sven Tarp Center for Leksikografi Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Jens Chr. Skous Vej 4 DK-8000 Aarhus C Hermes Journal of Language and Communication in Business no

2 128 hatte, som kan beundres eller kritiseres hver for sig, selv om de i sidste ende går op i en højere enhed i ét og samme produkt. Folketinget har på den ene side bemyndiget Sprognævnet til at fastlægge den danske retskrivning, som ifølge loven skal overholdes af alle i offentlige stillinger (og helst også af alle andre). Denne del af opgaven er en sprogpolitisk opgave, som nødvendigvis må løses ud fra lingvistiske og andre principper, ikke mindst dem der er nævnt i Dansk Sprognævns eget lovgrundlag. Men i sin vished eller måske mangel på samme har det danske Folketing samtidig pålagt Sprognævnet at offentliggøre sine retskrivningsmæssige beslutninger i form af en officiel ordbog, Retskrivningsordbogen. Denne del af opgaven er en leksikografi sk opgave, hvis løsning kræver helt andre (leksikografiske) principper, navnlig hvis løsningen skal være optimal eller blot tilfredsstillende (om forholdet mellem sprogpolitik og leksikografi henvises til Bergenholtz & Gouws 2006 og Gouws & Tarp 2008). Det er en dristig beslutning af det danske Folketing. Spørgsmålet er nemlig, om Dansk Sprognævn er klædt tilstrækkeligt godt på til at klare begge opgaver med den ønskede kvalitet. Det kan næppe undre, at stort set hele den offentlige debat om den nye ordbog har drejet sig om den sprogpolitiske side af opgaven. Det er straks mere bekymrende, at det samme også gør sig gældende i de publikationer, som Sprognævnets medarbejdere selv har forfattet i denne anledning. Det gælder for eksempel de elleve artikler i Nyt fra Sprognævnet nr. 1, 2013, som udelukkende er dedikeret til den nye ordbog. Den leksikografiske vinkel synes ikke at have fået den fornødne opmærksomhed, selv om den er en absolut forudsætning for, at det endelige produkt kan leve op til informationssamfundets behov og kvalitetskrav. Denne artikel vil derfor udelukkende kigge på den leksikografiske side af sagen og vil kun i det omfang, hvor det er absolut nødvendigt, inddrage sprogpolitiske aspekter. Artiklen er en opfølgning på en tilsvarende artikel om Retskrivningsordbogens tredje udgave (se Tarp 2002). 2. To hovedfunktioner og mange underfunktioner Baggrunden for Folketingets opdrag til Sprognævnet er, at der i samfundet findes en række behov for meget specifikke informationer om, hvordan det danske sprog skal skrives. Ifølge den leksikografiske funktionsteori er de informationsbehov, som potentielle brugere af ordbøger kan have, bestemt dels af disse brugeres leksikografisk relevante karakteristika og dels af den sociale kontekst eller situation, hvor behovene kan opstå (se Tarp 2008). Brugergruppen er både let og svær at indkredse. Overordnet set består den af alle dansktalende etniske danskere såvel som udlændinge der ønsker eller har behov for at skrive tekster på korrekt dansk. Det er en uhyre bred og heterogen gruppe, der selvsagt trods det fælles behov for informationer om korrekt skriftsprog har forskellige slags behov, når de konsulterer Retskrivningsordbogen med henblik på at trække de relevante informationer ud af dens mange leksikografiske data. I en trykt ordbog kan det være vanskeligt at tage hensyn til alle disse forskelligartede behov, eftersom den nødvendigvis må finde en løsning, der balancerer mellem to ekstremer, nemlig forstyrrende dataoverlæs til nogle brugere på den ene side og manglende eller utilstrækkelige data til andre brugere på den anden side. En nuanceret servicering af de enkelte brugertypers behov er imidlertid noget, som med fordel kan løses i en netudgave. Men det kræver specifik leksikografisk teori, metode og teknik. Med hensyn til de kontekster, hvor behovet for informationer om retskrivning kan opstå, er de grundlæggende set af to slags: kommunikative og kognitive. I forbindelse med førstnævnte er der mindst fire kommunikative situationer, hvor en retskrivningsordbog kan yde hjælp, nemlig ved skrivning, sprogrevision, korrekturlæsning og retning af opgaver. Det interessante er her, at i de tre sidste tilfælde står den, der har brug for informationer om retskrivning, over for en allerede eksisterende skriftlig tekst, der kan være rigtig eller forkert i forhold til Sprognævnets retskrivningsregler. Dette stiller særlige krav til ordbogskonceptet og forberedelsen af de tilgangsveje herunder søgemekanismer som ordbogen tilbyder sine brugere.

3 Ud over den evidente kommunikative grundfunktion har Retskrivningsordbogen også en kognitiv funktion i forhold til en mindre, men absolut betydningsfuld del af den samlede brugergruppe. Det drejer sig om de personer, som i kraft af deres stilling eller bare af nysgerrighed har behov for et samlet overblik over de ændringer, som er sket af retskrivningen siden ordbogens tredje udgave fra Det gælder blandt andet undervisere, korrekturlæsere, oversættere og andre professionelle sprogfolk, der selvsagt ikke har tid til at slå hvert eneste ord op for at finde ud af, om dets stavemåde eller bøjningsmønster er blevet ændret. Sådanne brugere har behov for en let tilgængelig liste over alle ændringer, hvor de hurtigt kan orientere sig uafhængigt af en konkret retskrivningssituation. 3. Beskrivelse af Retskrivningsordbogen Den trykte udgave af Retskrivningsordbogen indeholder fire hoveddele, nemlig forord, brugsvejledning (12 sider), den egentlige ordbog (870 sider) og en 164-sider oversigt over dansk retskrivning indbefattet register. Hertil kommer en oversigt over anvendte forkortelser og ordforklaringer, klogeligt anbragt såvel først som sidst i ordbogen. Den elektroniske udgave er straks sværere at beskrive, eftersom den er integreret i Dansk Sprognævns generelle webside, der også indeholder links til sider uden direkte tilknytning til ordbogen. Med lidt god vilje kan man sige, at den indeholder en kort beskrivelse af ordbogens indhold, en oversigt over de vigtigste ændringer siden 2001-udgaven, tre lister over ændrede stave-, ord- og bøjningsformer, en redegørelse for ændringer godkendt af de relevante ministre, uddybende læsning (henvisning til en række artikler i tidskriftet Nyt fra Dansk Sprognævn) samt selve søgefunktionen i ordbogen. Dertil kommer links til retskrivningsreglerne, oversigt over redaktionens medlemmer, distribution, retskrivningens historie og historien bag ændringerne. Det generelle indtryk er, at Retskrivningsordbogens netudgave fører en noget anonym tilværelse blandt mange andre vigtige informationer fra Sprognævnet og dermed fremtræder ufokuseret som leksikografisk redskab. Når man sammenligner de to udgaver, er det første, der springer i øjnene, en række væsentlige indholdsmæssige forskelle. Nogle af disse forskelle kan forklares ud fra det pågældende medies karakter, mens andre virker nærmest uforståelige. Det er således klart, at den trykte udgave på i alt 1056 sider dårligt kan tåle at blive ret meget større, hvis den stadig skal være håndterbar for brugerne. Det er derfor naturligt, at en række oplysninger udelukkende er at finde i netudgaven, hvor lagerkapaciteten teoretisk set er ubegrænset. Eksempelvis indeholder den trykte ordbog ikke en oversigt over de ca ændringer af stave-, ord- og bøjningsformer, der er foretaget siden sidste udgave af Retskrivningsordbogen. Dette forekommer ikke urimeligt, da en sådan oversigt ville have betydet et større antal ekstra sider. Det kan dog undre, at papirudgaven end ikke giver en henvisning til de tre lister over foretagne ændringer, som kan tilgås via websiden. Disse lister opfylder de vigtige kognitive behov, som er nævnt ovenfor, og de var også en af de mangler, som blev påpeget af Tarp (2002: 203). Der vil stadig være brugere af den trykte ordbog med disse behov, og det kan ikke forventes, at de af sig selv finder ud af, at deres behov kan dækkes i online-versionen. En enkelt henvisning for eksempel i forordet kunne have været tilstrækkelig. En endnu bedre løsning ville dog være også at medtage den 7-punkts Oversigt over de vigtigste ændringer, som findes på nettet, og som fylder under en trykt side. En anden uforståelig leksikografisk beslutning er, at hverken den brugsvejledning eller den oversigt over anvendte forkortelser og ordforklaringer, som findes i den trykte ordbog, er medtaget i webversionen og det på trods af at artiklerne her er opbygget efter helt samme læst som i papirudgaven. Dette virker som en åbenbar inkonsekvens, ikke mindst fordi lagerkapaciteten ikke lægger nogen begrænsninger i denne henseende. Hvis man mener, at sådanne hjælpetekster er nødvendige i den ene udgave, er de det vel også i den anden udgave, så længe de enkelte artikler er identiske. 129

4 Forbedringer siden sidste udgave Tarp (2002) fremsatte ti konkrete leksikografiske kritikpunkter af Retskrivningsordbogens tredje udgave. Stilles disse kritikpunkter op imod den nye udgave, kan der iagttages en række klare forbedringer, men desværre også stagnation og videreførelse af gamle problemer. Vi starter her med positivlisten. Blandt forbedringerne kan nævnes den allerede omtalte oversigt over ændrede stave-, ord- og bøjningsformer (punkt 5). Denne oversigt er givet i form af tre separate lister med forskellige typer af ændringer. Det er i og for sig ganske udmærket, men man kunne måske også have ønsket en samlet fyldestgørende liste med alle ændringer. Der er ingen pladsmæssige hindringer for en sådan løsning, som kunne give de interesserede brugere mulighed for at tilgå ændringerne ad forskellige veje alt efter deres specifikke behov. En anden klar forbedring er, at fjerde udgave konsekvent anfører orddeling ved alle ord (punkt 9). Selv om Retskrivningsordbogen også denne gang forklarer de almene regler for orddeling i den separate oversigt over retskrivningsregler, er den specifikke angivelse af orddeling i selve ordlisten en stor hjælp for mange brugere, herunder korrekturlæsere, som dagligt står over for dette problem. Tarp (2002) påpegede også en række tilfælde, hvor den daværende udgave ikke var specielt brugervenlig over for folk, der ikke er vant til at slå op i ordbøger (punkt 8). Et eksempel på dette var mange datidsendelser af udsagnsord, hvor brugeren selv skulle gætte, at e et fra infinitivformen skal udelades: spire vb., -ede. tænke vb., -te Eksempel 1. To artikler fra Retskrivningsordbogens 2001-udgave Dette problem var godt nok forklaret i ordbogens brugervejledning, men man kan desværre ikke forvente, at denne vil blive brugt efter hensigten. Sprognævnet har taget kritikken til selv og har i den nye udgave fundet følgende løsning, hvor e et i det ene tilfælde er udeladt (spire), mens problemet i det andet tilfælde er løst ved at skrive det stærkt bøjede tænke i sin fuldform i datid og tillægsform: spi re vb., -r, -de, -t; frøene spirer; et spirende venskab tæn ke vb., -r, tænkte, tænkt Eksempel 2. To artikler fra Retskrivningsordbogens 2012-udgave Et andet knap så brugervenligt princip i 2001-udgaven var, at den kun anførte bestemt fl ertalsform af navneord, når denne var uregelmæssig. Det blev gjort ved hjælp af den metaleksikografiske forkortelse bf. pl., som den urutinerede og lingvistisk uskolede bruger kan have meget svært ved at tyde: løgstørianer sb., -en, -e, bf. pl. løgstørianerne. risting sb., -et, risting, bf. pl. -ene. skærmaks sb., -en, skærmaks, bf. pl. ene (plante) Eksempel 3. Tre artikler fra Retskrivningsordbogens 2001-udgave Sprognævnet har også i dette tilfælde taget kritikken til selv og valgt en mere brugervenlig løsning: løg stø ri a ner sb., -en, -e, -ne ri sting sb., -et, risting, -ene (sting der midlertidigt holder stofdele sammen) skærm aks sb., -en, skærmaks, -ene (en plante) Eksempel 4. Tre artikler fra Retskrivningsordbogens 2012-udgave

5 Den nye løsning er langt bedre og mere brugervenlig, selv om en angivelse af bøjningsformerne i deres fulde form ville være det optimale. En sådan løsning ville selvsagt tage meget plads op i den trykte udgave, mens den i den elektroniske ville være uproblematisk. Men Sprognævnet har fastholdt det princip, at ordbogsartiklerne i de to udgaver skal være identiske, ikke kun i indholdet men også i formen. Vi vil senere diskutere, om dette er en fornuftig beslutning. I denne forbindelse skal det også nævnes, at den nye udgave af Retskrivningsordbogen nu altid ifølge brugsvejledningen giver oplysning om bestemt form singularis, ubestemt form pluralis og bestemt form pluralis når disse kendes. Dette repræsenterer også en klar leksikografisk forbedring i retning af mere optimal brugerservice. Desværre må man i flere tilfælde konstatere, at Sprognævnet tilsyneladende ikke altid kender de pluralisformer, som faktisk findes og bruges. Det gælder for eksempel DNA, hvor flertalsformerne DNA er og DNA erne ikke er anført, selv om de omend knap så hyppigt faktisk bruges, sådan som det blandt andet er afspejlet i Den Danske Netordbog: DNA forkortelse <et; DNA et, DNA er, DNA erne> Eksempel 5. Uddrag af artikel fra Den Danske Netordbog I sin kritik af lemmabestanden i Retskrivningsordbogens tredje udgave påpegede Tarp (2002) også en række åbenbare undladelsessynder, som vidnede om en usystematisk selektionsproces (punkt 2): Man har medtaget totifem, tretifem, fi rtifem, sekstifem, syvtifem, ottifem og nitifem, men ikke femtifem. Man har opslagsordene enåring, toåring, treåring, fi r(e)åring og seksåring, men ikke femåring. Man finder endvidere nordud hhv. nordude, vestud hhv. vestude og østud hhv. østude, men ikke sydud og sydude. Og endelig er det kun borgerne i Frederiksborg Amt og Storstrøms Amt, der kan få hjælp til at stave til deres amt, mens borgerne i landets øvrige 12 amter ikke får denne hjælp. (Tarp 2002: 202) Den nye udgave af Retskrivningsordbogen har kun delvis taget hensyn til denne kritik. Femtifem og femårig er nu begge optaget som lemmata, mens Frederiksborg Amt og Storstrøms Amt helt er slettet, så der også på det punkt er kommet mere systematik i tingene. Men af uransagelige årsager leder man stadig forgæves efter sydud og sydude! På samme måde har ordbogen lemmatiseret både deskriptiv og deskription, men kun præskriptiv og ikke præskription, der ellers er ret så relevant for den retskrivningsmæssige opgave, som Sprognævnet har fået af det danske Folketing. Som et plaster på såret er Sprognævnet dog blevet mere konsekvent, når det drejer sig om at anføre betegnelsen for indbyggere i de lande, som er lemmatiseret i ordbogen. Det gælder eksempelvis senegaleser, som ikke figurerede i sidste udgave, selv om Senegal var anført som lemma. Men generelt set er der stadig et stykke vej til den systematik, som man kunne forvente af en officiel retskrivningsordbog. 5. Fortsatte problemer i præsentationen af verber Tarp (2002) påviste flere tilfælde, hvor artiklerne i den daværende udgave af Retskrivningsordbogen var inkonsekvent opbygget (punkt 10). Det gjaldt eksempelvis præsentationen af udsagnsord, hvor der på den ene side var ord som hente, låne og mire, der ud over den lemmatiserede infinitivform kun havde tilordnet datidsformen, og på den anden side ord som spå, så og misforstå, der blev præsenteret med nutids-, datids-, tillægs- og lideform (i nutid): hente vb., -ede låne vb., -te mire vb., -ede. spå vb., spår, spåede, spået; spås. så vb., sår, såede, sået; sås. misforstå vb., misforstår, misforstod, misforstået; misforstås. Eksempel 6. Seks artikler fra Retskrivningsordbogens 2001-udgave 131

6 132 I den nye udgave har Sprognævnet valgt konsekvent at anføre nutids-, datids- og tillægsform for alle verber, mens verber der ikke ender på tryksvagt -e, også har tilordnet lideformen (mire er i mellemtiden gledet ud af ordbogen): hen te vb., -r, -de, -t lå ne vb., -r, lånte, lånt spå vb., spår, spåede, spået; spås så vb., sår, såede, sået; sås; så korn; så tvivl mis for stå vb., misforstår, misforstod, misforstået; misforstås Eksempel 7. Fem artikler fra Retskrivningsordbogens 2012-udgave Dette repræsenterer endnu en forbedring, hvor Sprognævnet har lyttet til kritikken. At lideformen kun medtages for verber, der ikke ender på tryksvagt -e, kan sagtens forsvares, selv om en konsekvent angivelse af denne form måske ville have været endnu bedre (og pladsslugende) med henblik på den svageste del af den potentielle brugergruppe, f.eks. ikke-etniske danskere. Derimod er det fortsat et problem, at Sprognævnet ikke har lyttet til en anden kritik i denne forbindelse, nemlig ønsket om også at få optaget passivformer i datid, i det mindste ved en række verber, hvor der kunne være tvivl. Det gælder blandt andet verber som misforstå og æde: De fleste danskere ved, at man ligesom misforstås kan sige ædes i nutid passiv. Men er det tilladt? Og hvad med passivformen i datid? Hedder det misforstodes og ådes eller blev misforstået og blev ædt? Det får man ikke svar på i Danmarks officielle retskrivningsordbog. (Tarp 2002: 205). Dette får man stadig ikke svar på i Retskrivningsordbogen anno Det kan helt klart betegnes som en mangel i en ordbog, hvis mission er at vejlede om korrekt retskrivning. Forklaringer gemt bort i en generel grammatik kan ikke erstatte eksplicitte data i de enkelte artikler. Samme problemstilling gælder for princippet om, at bydemåde aldrig er anført i selve ordbogsdelen. Herom kan man i brugsvejledningen (s. 22) læse: Imperativer som fx klistr, saml og åbn fremgår ikke under de enkelte opslagsord, men er omtalt nærmere i Retskrivningsreglerne Her tænker Retskrivningsordbogens forfattere ikke som leksikografer, hvis ypperste mission er så hurtigt og nemt som muligt at opfylde deres potentielle brugeres leksikografiske behov. Derimod ser de ud til at tænke som lingvister, der med et pædagogisk sigte ønsker at sende brugerne ud på et langt togt for at tilegne sig sprogets mysterier. Hver ting har sin berettigelse, men i en ordbog drejer det sig fremfor alt om at give hurtige og letfordøjelige svar. Anita Ågerup Jervelund (2013b), der har været projektleder på ordbogen, ignorerer i sin diskussion af imperativdannelse således helt den leksikografiske vinkel, dvs. brugerperspektivet. Det er en kendsgerning, at selv folk med gode danskkundskaber ofte kommer i tvivl og har svært ved at danne imperativer som klistr, saml, åbn, hamr, krydr, pensl, sagtn, smuldr osv. Det samme gælder imperativform af oprindelige engelske ord som dope, fade, hike, outsource, pierce, shine, tape og tune, der alle er optaget i Retskrivningsordbogen og danner bydemåde efter andre regler end de oprindelige danske ord. På samme måde kan mange gode og sikre sprogbrugere være knap så gode og sikre, når de skal tage stilling til, om bydemåde af verber som kontrollere og notere skal skrives med eller uden accent: Hedder det kontroller eller kontrollér, noter eller notér? Dette får man end ikke svar på i Retskrivningsreglernes 30.2 om imperativ, men derimod i 5.4, der omhandler brugen af accenttegn. Det er i alle tilfælde en meget lang vej at gå, og det er på ingen måde brugervenligt. Det kan derfor anbefales, at Sprognævnet i en fremtidig femte udgave af Retskrivningsordbogen medtager i det mindste de imperativformer, der som ovennævnte kan volde problemer for en stor del af den potentielle brugergruppe.

7 6. Uløste problemer Som et eksempel på en inkonsekvent artikelstruktur i Retskrivningsordbogen pegede Tarp (2002: 206) også på den lidt besynderlige kendsgerning, at en række opslagsord var ledsaget af en hel sværm af nyttige kollokationer, mens andre overhovedet ingen har (punkt 10): eksklusive præp. (ikke medregnet) (fork.: ekskl.); prisen er eksklusive moms; alle kommer, børnene eksklusive. så adv., konj.; skynd dig, så (at) du når færgen; så gerne; så godt som; så lidt; så længe; så mange; så meget; så nær; så ofte; så sandt; så snart; så tit; så vel (gid det var så vel, men så vel som el. såvel som); så vidt jeg ved; for så vidt; så vist; og så videre (fork.: osv.). virre vb., -ede; virre med hovedet. virkelig adv.; han har virkelig gjort sig umage; har han virkelig gjort sig umage? visere vb., -ede (sigte, måle; påtegne); visere et pas. vordende ubøj. adj.; en vordende far. vrang (el. vrange) sb., -en; ret og vrang; vende vrangen ud. Eksempel 8. Syv artikler fra Retskrivningsordbogens 2001-udgave Disse artikler er stadig ledsaget af kollokationer i 2012-udgaven (virkelig har fået to mere). Samtidig har hovedparten af opslagsordene stadig ingen kollokationer tilordnet. Selv om kollokationer utvivlsomt er uhyre nyttige ved skriftlig tekstproduktion, har de vel næppe direkte noget med retskrivning at gøre, da de enkelte ord kan findes retskrevet andre steder i ordbogen. Det virker under alle omstændigheder, som om de stadig er tilfældigt spredt ud over ordbogens titusinder af opslagsord. I en fremtidig femte udgave må Sprognævnet beslutte sig. Det drejer sig mestendels om et enten-eller. Uanset hvad det ender med, må der relevante leksikografiske argumenter på bordet. 7. Ordidentificerende betydningsdata En anden kritik af Retskrivningsordbogens tredje udgave var den noget tilfældige brug af forklarende data. I nogle tilfælde er ordidentificerende betydningsdata uomgængelige for at aflæse informationer om den korrekte retskrivning, f.eks. til at adskille de forskellige bøjningsparadigmer for profi l og rad: 1. pro fil sb., -en, -er, -erne (omrids; beskrivelse) 2. pro fil sb., -et, -er, -erne (snit; ophøjet del) 1. rad sb., -en, -er, -erne (række); på rad og række; raden rundt 2. rad sb., -en, -e, -ene (person med et særpræg); en snu rad 3. rad sb. (fk.), rad (en måleenhed) Eksempel 9. Fem artikler fra Retskrivningsordbogens 2012-udgave I andre tilfælde er sådanne data ikke nødvendige for retskrivningen i snæver forstand, men ikke desto mindre nyttige ved tekstproduktion, hvis brugeren ikke er helt sikker på, at han eller hun bruger det rigtige ord (Tarp 2002: 207). Siden 2001 har Sprognævnet besluttet at øge antallet af opslagsord med forklarende data. Ifølge Jervelund (2013a) har 38 procent af opslagsordene nu sådanne data. I den forbindelse hedder det i Retskrivningsordbogens brugsvejledning (s. 13): Der gives betydningsoplysninger ved opslagsord som skønnes at kunne give anledning til tvivl hos især de yngste af ordbogens brugere. Betydningsoplysningerne er i de fleste tilfælde ganske kortfattede idet de kun skal sikre en hurtig identifikation af opslagsordene. Ordbogens betydningsoplysninger skal derfor ikke betragtes som fuldstændige beskrivelser af de enkelte opslagsord betydning, og ordbogen kan ikke bruges som facitliste for ordenes betydning. Med dette i mente ser det ud til, at Sprognævnet er gået ud over det opdrag, som det oprindelig har fået af Folketinget. Man kan mene, at det er en fornuftig beslutning i betragtning af nytteværdien for en del af den tilsigtede brugergruppe. Man må i den sammenhæng blot ikke glemme, at det stigende antal betydningsdata kan have den modsatte effekt blandt en anden del af bruger- 133

8 134 gruppen, for hvem det er forstyrrende dataoverlæs. Det fremgår, at Sprognævnet også har gjort sig lignende tanker: Der er altså 62 % af ordene der ikke har disse oplysninger, og der vil uden tvivl være nogle brugere af ordbogen der indimellem mangler en betydningsoplysning ved et opslagsord ligesom der også indimellem vil være brugere der finder det overflødigt at en sådan oplysning er angivet. Det er nu engang vanskeligt at vurdere hvad der hører med til de yngste brugeres ordforråd da grænserne for dette er flydende. Og man skal huske på at Retskrivningsordbogen trods alt ikke er en betydningsordbog men en retskrivningsordbog, og i en sådan ordbog er det overflødigt at have betydningsoplysninger ved det basale ordforråd som abe og næse. (Jervelund 2013a: 7) Vi står her over for et sandt dilemma, som ikke kan finde sin optimale løsning i en trykt ordbog, med mindre Sprognævnet igen vælger at arbejde efter reglerne. Derimod kan det uhyre nemt løses i en online-version, hvor angivelse af betydningsdata for eksempel kan være default-funktionen, mens en interaktiv option samtidig giver brugerne mulighed for at fravælge disse data, i det omfang de ikke er nødvendige. Dette ville utvivlsomt være ønskeligt, men det kræver, at Sprognævnet dropper den ide, at den trykte og elektroniske udgave skal være identiske ikke kun i det lovbestemte indhold, men også i formen dette indhold serveres på. For at udvikle en sådan løsning må man under alle omstændigheder fastlægge et kriterie, som kan hjælpe til at skelne mellem på den ene side de betydningsdata, der er absolut nødvendige for retskrivning (korrekt stavning og bøjning), og på den anden side de betydningsdata, der kan være nyttige for nogle brugere ved tekstproduktion. Et sådant kriterie er fastlagt og anvendt i Den Danske Grammatik- og Staveordbog, som udelukkende anfører betydningsdata ved grammatisk homonymi, dvs. når det samme lemmatiserede grafem optræder med mere end en ordklasse eller bøjning. Til gengæld er disse data så mere udførlige end i Retskrivningsordbogen. Eksempelvis har Den Danske Grammatik- og Staveordbog betydningsdata: ved de to forskellige bøjninger af substantivet profi l (ligesom Retskrivningsordbogen), ved de tre forskellige bøjninger af substantivet rad samt forkortelsen rad (Retskrivningsordbogen har ved de tre substantiver, men har ikke lemmatiseret forkortelsen), ved de to forskellige bøjninger af substantivet bog (Retskrivningsordbogen har kun ved den ene af dem), ved de tre forskellige bøjninger af substantivet bank (Retskrivningsordbogen har kun ved to af dem), ved både substantivet og adjektivet terminal (Retskrivningsordbogen har kun ved adjektivet), ved både substantivet og verbet banke (Retskrivningsordbogen har kun ved substantivet) ved både substantivet og verbet bøje (Retskrivningsordbogen har ikke ved nogen af dem), osv., osv. I alle andre tilfælde dvs. når der ikke er tale om grammatisk homonymi er der ikke anført betydningsdata. Det er en meget simpel regel, som er nem at håndtere med henblik på at sikre systematik og yde hjælp til brugerne. Den betyder, at sidstnævnte kun får betydningsdata op på skærmen i de tilfælde, hvor der er to eller flere grammatiske valgmuligheder. På den måde kan brugerne hurtigt få de informationer, som de har behov for i den konkrete konsultation. I en kommende udgave burde Retskrivningsordbogen lade sig inspirere af denne regel, så der som minimum anføres betydningsdata i de tilfælde, hvor der er flere valgmuligheder.

9 8. På kant med loven I ovenstående afsnit så vi, at Sprognævnet har et befriende afslappet forhold til lovens bogstav med hensyn til inkorporering af ikke strengt nødvendige betydningsdata. Det er dog ikke altid, at en sådan civil ulydighed er på sin plads. For eksempel kritiserede Tarp (2002), at Retskrivningsordbogen siden sin anden udgave (1986) har behandlet de to ord retlig og retslig, der har noget med henholdsvis loven og domstolene at gøre, som om de var stavevarianter af samme ord. Dette problem gentages i 2012-udgaven: ret lig (el. retslig) adj., -t, -e rets lig (el. retlig) adj., -t, -e Eksempel 10. To artikler fra Retskrivningsordbogens 2012-udgave Anita Ågerup Jervelund skriver følgende om Sprognævnets beføjelser: Sprognævnet bestemmer hvordan den officielle stavemåde af ordene skal være, men vi har ikke bemyndigelse til at give officielle betydninger af ordene, og det er der heller ingen andre institutioner der har. Man kan altså ikke bruge RO 2011 som facitliste for et ords korrekte betydning. (Jervelund 2009: 12) I tilfældet retlig og retslig har Sprognævnet ikke tilføjet misvisende betydningsdata, men ved at behandle de to ord som synonyme (hvad de absolut ikke er) har nævnet alligevel givet dem officielle betydninger. Det er beklageligt, at Sprognævnet ikke har lyttet til kritikken i dette tilfælde. Den valgte løsning bidrager næppe til at forbedre danskernes retskrivning og fornemmelse for deres modersmål. Hos folk med sans for sprogets nuancer skærer Sprognævnets nuværende løsning lige så meget i ørene, som det ville gøre hos det store flertal, hvis man satte retlig lig rettelig. 9. Deskription, præskription eller proskription Inden for sprogvidenskaben arbejder man sædvanligvis med to forskellige metoder, når man skal samle, bearbejde og præsentere sproglige data, som er indsamlet fra forskellige kilder. Disse metoder er deskription og præskription. Den opgave, som Folketinget har stillet Dansk Sprognævn, er i sit væsen selvsagt en præskriptiv opgave, nemlig at foreskrive hvordan det danske sprog skal retskrives. Men samtidig har den et element af deskription i sig, eftersom bekendtgørelsen om Sprognævnets ordbogsarbejde lægger op til, at nævnet ud over traditionsprincippet også skal følge sprogbrugsprincippet, ifølge hvilket ord og ordformer i dansk skal skrives i overensstemmelse med den praksis som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Kombinationen af disse to grundprincipper fører blandt andet med sig, at der i Retskrivningsordbogen forekommer en lang række dobbeltformer med hensyn til stavning og bøjning. Det er som udgangspunkt et godt og demokratisk princip, der forhindrer, at alt for mange plumper i og forvandler sig til sprogsyndere, når de ikke bruger en bestemt stave- eller bøjningsform. Helt problemløst er dette princip dog ikke, når det skal føres ud i livet. Den tidligere formand for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-Nielsen, skriver i den anledning i Nyt fra Sprognævnet: Sprognævnet kritiseres af og til for at operere med for mange dobbeltformer. Denne kritik bunder sikkert i at når folk slår op i en retskrivningsordbog, er det typisk for at få afklaret en usikkerhed, og så kan det føles irriterende at få stukket to stavemåder eller måske endda en vifte af stavemåder ud som lige korrekte. Men i de tilfælde hvor der ikke kan anføres gode grunde til at foretrække én stavemåde for en anden, og hvor stillingen altså er regulært uafgjort, må ordbogsbrugerne lære at styre deres irritation og at leve med dobbeltformer. Sprognævnet, der skal arbejde på videnskabeligt grundlag, kan jo ikke slå plat og krone. (Davidsen-Nielsen 2009: 24) Davidsen-Nielsen er personligt tilhænger af, at antallet af dobbeltformer nedbringes betragteligt med det sigte at gøre retskrivningen enklere og lettere at håndtere. Spørgsmålet er, om en sådan nedbringelse ikke snarere vil få den virkning, at endnu flere danskere gøres til lovbrydere og laver sprogfejl, hvis de ikke uafbrudt slår op i deres ordbog (Bergenholtz 2013b). Dette er til 135

10 136 syvende og sidst et sprogpolitisk spørgsmål, som ikke vil blive nærmere diskuteret her. Det skal blot konstateres, at dobbeltformer i den ene eller anden udstrækning ikke står for fald inden for den nærmeste fremtid. Derfor er det nødvendigt at finde en løsning, som rent faktisk kan hjælpe brugerne, når de står over for sådanne former, f.eks. ved fnise og resurse versus ressource: fni se vb., -r, -de el. fniste el. fnes, -t el. fnist; fnise ad el. af nogen; fnise ad el. af en vittighed re sur se (el. ressource) sb., -n, -r, -rne, i sms. resurse-, fx resursefordeling res sour ce (el. resurse) sb., -n, -r, -rne, i sms. ressource-, fx ressourcefordeling Eksempel 11. Tre artikler fra Retskrivningsordbogens 2012-udgave Det er forståeligt, at brugere af Retskrivningsordbogen bliver perplekse, når de støder ind i artikler som ovenstående. Mange arbejder under stort tidspres og ønsker ikke at blive stillet i en situation, hvor de skal bruge tid og kræfter på at vælge mellem flere forslag, som de måske ikke har nogen forudsætninger for at tage stilling til. Som leksikograf kan man ikke som Davidsen-Nielsen sige til brugerne, at de skal lære at styre deres irritation. Især fordi der faktisk findes alternativer. I punkt 3 i sin kritik af Retskrivningsordbogens tredje udgave foreslog Tarp (2002) derfor, at Sprognævnet fremover for brugervenlighedens skyld anvender den leksikografi ske metode, som kaldes proskription. Denne metode går først og fremmest ud på at anbefale én form uden nødvendigvis at udelade eller forbyde andre former (se Bergenholtz 2001, 2003). Eksempler på, hvordan en ordbogsartikel, der er udarbejdet efter denne metode, eventuelt kunne se ud, kan findes i Den Danske Netordbog: fnise verbum <fniser, fnisede, fniset> også, men anbefales ikke <fniste, fnist> også, men anbefales ikke <fnes, fnist> ressource substantiv <en; ressourcen, ressourcer, ressourcerne> resurse substantiv <en; resursen, resurser, resurserne> Denne skrivemåde anbefales ikke, brug i stedet ressource Eksempel 12. Uddrag af tre artikler fra Den Danske Netordbog Som det fremgår, anfører Den Danske Netordbog nøjagtig de samme stave- og bøjningsformer som Retskrivningsordbogen, blot med den forskel, at den anbefaler bestemte former og dermed gør det lettere for brugerne at finde en hurtig løsning på deres problemer. Et andet og lignende problem i Retskrivningsordbogens 2001-udgave var spørgsmålet om, hvorvidt DNA og tilsvarende forkortelser skal skrives med store eller små bogstaver (punkt 7). Dengang fulgte Sprognævnet det generelle princip om, at forkortelser, der er gledet ind i almensproget, skal skrives med små bogstaver. Det bragte imidlertid nævnet på kant med genteknologer og lignende fagfolk, som ville blive helt til grin i deres faglige miljøer, hvis de skrev DNA med små bogstaver (Tarp 2002: 204). Sprognævnet har lyttet til denne kritik, som er kommet fra især faglige miljøer, og har ændret den generelle regel, således at det i dag er officielt tilladt at skrive DNA og lignende initialforkortelser, der er appellativer, med både små og store bogstaver. Informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jørgen Nørby Jensen, skriver herom i Nyt fra Sprognævnet: Et særligt problem var der med de forkortelser som anvendes af fagfolk, men som også har en vis udbredelse i almensproget. Forkortelsen dna må siges at tilhøre almensproget. Den har stået i Retskrivningsordbogen siden 1996 og findes desuden i almensproglige ordbøger som Nudansk Ordbog og Den Danske Ordbog. I fagsproget optræder den imidlertid ofte sammen med forkortelsen RNA, der ikke er lige så kendt, og som kun kan slås op i fremmedordbøgerne. Hvis man skulle følge den officielle retskrivning, ville man altså være nødt til at skrive RNA (med store bogstaver), men dna (med små), og det var naturligvis ikke hensigtsmæssigt. (Jensen 2013: 27) Forklaringen om sammenkoblingen med RNA og opslag i fremmedordbøger (hvorfor ikke fagordbøger?) virker lidt kringlet, og det endelige resultat, som det er udmøntet i Retskrivningsordbogen anno 2012, er da heller ikke optimalt:

11 137 DNA (el. dna) sb., DNA en el. DNA et, i sms. DNA-, fx DNA-molekyle, DNA-sekventering dna (el. DNA) sb., dna en el. dna et, i sms. dna-, fx dna-molekyle, dna-sekventering Eksempel 13. To artikler fra Retskrivningsordbogens 2012-udgave Her bliver de brugere, der konsulterer ordbogen for at få hjælp til skriftlig tekstproduktion, igen stillet i en svær valgsituation, både hvad angår stavemåde (med små eller store bogstaver?) og bøjningsparadigme (DNA et eller DNA en?). Hvad ville der være til hinder for, at Sprognævnet gik ind og anbefalede bestemte former eller i det mindste oplyste om, at i faglige sammenhænge bør man skrive DNA med store bogstaver? I Den Danske Netordbog har forfatterne valgt følgende løsning, som dog udfordrer Sprognævnets grundprincip om små bogstaver i dansk retskrivning. DNA forkortelse <et; DNA et, DNA er, DNA erne> også, men anbefales ikke <en; DNA en, DNA er, DNA erne> dna forkortelse <et; dna et, dna er, dna erne> også, men anbefales ikke <en; dna en, dna er, dna erne> Denne skrivemåde anbefales ikke, brug i stedet DNA Eksempel 14. Uddrag af to artikler fra Den Danske Netordbog Uanset hvilken løsning man konkret foretrækker i dette tilfælde, er det svært at forstå, at Sprognævnet ikke for længst har besluttet at anvende proskription i sit leksikografiske arbejde med Retskrivningsordbogen. En sådan metode er på ingen måde i modstrid med Sprognævnets lovgrundlag, da det stadig vil være nævnet, der fastlægger de officielt tilladte stave- og bøjningsformer med udgangspunkt i traditions- og sprogbrugsprincippet, men med den vigtige nuance, at én af disse former nu anbefales for at undgå irritation hos brugerne. Måske ligger forklaringen på nævnets tøven i de betydningsdata, som det selv anfører til ordene proskribere og proskription: pro skri be re vb., -r, -de, -t (HISTORISK erklære fredløs) pro skrip tion sb., -en, -er, -erne (bekendtgørelse om idømmelse af fredløshed), i sms. proskriptions-, fx proskriptionsliste Eksempel 15. To artikler fra Retskrivningsordbogens 2012-udgave I leksikografisk forstand har proskription ikke noget at gøre med at erklære ordene fredløse, men tværtimod at anbefale dem til gavn for brugerne af det leksikografiske produkt. Dertil kommer, at proskription i moderne dansk hovedsagelig bruges inden for leksikografien, dvs. med betydningen anbefaling. Dansk Sprognævn kunne derfor med fordel modernisere ovenstående betydningsdata. 10. Stavefejl og forsvundne dobbeltformer I punkt 6 i kritikken af forrige udgave af Retskrivningsordbogen hedder det: Retskrivningsordbogen indeholder kun de tilladte og officielle stavemåder. Det ville imidlertid være til stor hjælp for brugerne, hvis typiske fejl eller forældede stavemåder, som netop er gledet ud, også blev anført i ordbogen med henvisning til de gældende staveformer. Det ville hjælpe dårlige stavere til at finde den rigtige stavemåde. (Tarp 2002: ) Man kunne her tilføje, at det ikke kun ville hjælpe dårlige stavere, men også andre brugere, som bliver taget med bukserne nede, når Sprognævnet pludselig gennemfører ændringer i omkring tre procent af alle opslagsord. Det kan konstateres, at nævnet har siddet denne kritik overhørig. Hverken i den trykte eller elektroniske udgave er det muligt at tilgå artiklerne via stavefejl eller forældede stave- og bøjningsmåder. Lad os tage tre ord, hvor Sprognævnet har ændret henholdsvis stavning og bøjningsformer siden sidste udgave: majonæse, aften og køkken.

12 138 I anden udgave af Retskrivningsordbogen (1986) gennemførte Sprognævnet en række ændringer af retskrivningen, der allerede inden udgivelsen førte til en heftig polemik, der er gået over i historien som majonæsekrigen. En af de omstridte ændringer var netop, at Sprognævnet ønskede at fordanske det oprindeligt franske mayonnaise til majonæse. Andre og lidt mere upåagtede ændringer var ændring af bøjningsmønsteret for ord som aften og køkken, hvor henholdsvis den bestemte entalsform aftnen og formerne køknet, køkner og køknerne blev tilladt som alternative bøjningsformer. Disse forandringer slog aldrig rigtigt igennem, og i 2012-udgaven af Retskrivningsordbogen valgte Sprognævnet derfor at opgive dobbeltformerne for disse tre ord og gå tilbage til de staveog bøjningsformer, som var gældende 57 år tidligere, da ordbogen helt tilbage i 1955 udkom i sin første udgave. Problemet er imidlertid, at disse og andre tilsvarende former trods den ringe succes opnåede en vis, omend beskeden brug og derfor kan findes i eksisterende tekster. Der kan som følge heraf være brugere af ordbogen, som kan komme i tvivl om, hvorvidt disse stave- og bøjningsformer er rigtige, når de i deres egenskab af skribenter, korrekturlæsere, sprogrevisorer, opgavebedømmere osv. støder på dem i forskellige tekster. Hvis man eksempelvis søger på majonæse i netudgaven, får man som svar Ingen resultater. Det kan en bruger så tolke på to måder: 1) at ordet godt nok er rigtigt stavet men er gledet ud af ordbogen sammen med andre ord siden forrige udgave, eller 2) at denne stavemåde ikke længere er tilladt. Men uanset hvad vil tvivlen nage, indtil man på den ene eller anden måde får vished, for eksempel ved at søge på mayonnaise, hvis man ellers ved, hvordan dette frankofile ord staves. Et fremskridt i online-versionen af den nye Retskrivningsordbog er, at det nu er muligt at søge direkte på (tilladte) bøjningsformer af opslagsordene. Men søger man på de nu ikke længere tilladte former aftnen, køknet, køkner og køknerne, får man ligesom ved majonæse et Ingen resultater smidt i hovedet. Dette er mildest talt ikke ret brugervenligt. Det skal ses i relief af to andre danske netordbøger, som har valgt at takle problemet på noget mere konstruktiv vis. I Den Danske Netordbog kan brugerne således via søgefunktionen få direkte adgang til opslagsordet majonæse, hvor de så bliver oplyst om, at Dansk Sprognævn ikke længere godtager denne skrivemåde. Og tilsvarende oplysninger fås i forbindelse med opslagsordene aften og køkken: majonæse substantiv <en; majonæsen, majonæser, majonæserne> Grammatisk anmærkning Dansk Sprognævn godtager ikke denne skrivemåde. Denne skrivemåde anbefales ikke, brug i stedet mayonnaise aften substantiv <en; aftenen, aftener, aftenerne> også, men anbefales ikke <aftnen, aftner, aftnerne> Grammatisk anmærkning Dansk Sprognævn godtager for ubestemt form ental ikke: aftnen. køkken substantiv <et; køkkenet, køkkener, køkkenerne> også, men anbefales ikke <køknet, køkner, køknerne> Grammatisk anmærkning Dansk Sprognævn godtager ikke bøjningerne: køknet, køkner, køknerne. Eksempel 16. Uddrag af tre artikler fra Den Danske Netordbog Ved søgning på majonæse i Den Danske Ordbogs online-udgave bliver brugerne ledt direkte til opslagsordet mayonnaise, hvor de får at vide, at stavemåden majonæse ikke længere er officiel. Og tilsvarende oplysninger får man om de ovenfor nævnte bøjningsformer af aften og køkken: mayonnaise substantiv, fælleskøn nu uofficiel stavemåde: majonæse aften substantiv, fælleskøn B Ø J N I N G -en eller (uofficielt) aftnen, -er eller aftner, -erne eller aftnerne

13 139 køkken substantiv, intetkøn BØJNING-et eller (uofficielt) køknet, -er eller (uofficielt) køkner, -erne eller (uofficielt) køknerne Eksempel 17. Uddrag af tre artikler fra Den Danske Ordbog Selv om artikelstrukturen i Den Danske Ordbog er knap som overskuelig som i Den Danske Netordbog, hvor den proskriptive metode er kommet til fuld udfoldelse, er løsningerne i begge ordbøger udtryk for en langt mere realistisk måde at omgås ændringer i retskrivningen på. Herved får man også løst problemet med ord, som alt for hurtigt kommer og går i Retskrivningsordbogen (punkt 4). Det var Dansk Sprognævn, som i sin tid trods store protester indførte former som majonæse, aftnen, køknet, køkner og køknerne. Nu har nævnet efter 26 år ikke uforståeligt besluttet at kaste håndklædet i ringen. Men det kan undre, at Dansk Sprognævn nu lader, som om problemet aldrig har eksisteret. Det virker som et klassisk eksempel på en kaptajn, der som den første forlader skuden. 11. Andre tilgangsproblemer En af nyskabelserne i den nye udgave af Retskrivningsordbogen er, at der ved en del opslagsord er anført, i hvilken form de indgår i sammensætninger. Der er her som udgangspunkt tale om en klar forbedring, idet det oplyses, om disse ord er uændrede (1), får tilføjet bindbogstaver (2), bliver afkortet (3), har dobbeltformer (4), har mere end én form (5) eller udviser afvigelser (6 og 7), når de optræder som første led i en sammensætning: 1. fa san sb., -en, -er, -erne, i sms. fasan-, fx fasanjagt 2. hegn sb., -et, hegn, -ene, i sms. hegns-, fx hegnstråd 3. ro te re vb., -r, -de, -t, i sms. roter-, fx roterovn 4. trus sel sb., truslen, trusler, truslerne, i sms. trussel- el. trussels-, fx trussel(s)billede, trussel(s)brev 5. kro ne sb., -n, -r, -rne, i sms. kron-, fx kronjuvel, og krone-, fx kronebeløb 6. ren te sb., -n, -r, -rne, i sms. rente-, fx renteafkast, dog rentes- i rentesregning 7. be drift sb., -en, -er, -erne (præstation; virksomhed), i sms. bedrifts-, fx bedriftslæge, bedriftsråd, dog bedrift- el. bedrifts- i bedrift(s)værn Eksempel 18. Syv artikler fra Retskrivningsordbogens 2012-udgave Oplysninger af denne slags er yderst relevante for et sprog som dansk, der er kendetegnet ved mange komposita, hvor netop sammenkædningen ofte volder problemer selv for garvede sprogbrugere. Dog må man sige, at det er voveligt at indføre en forkortelse som sms. for sammensætning. Mange, især yngre brugere, vil givetvis blive forvirret og forveksle den med de små beskeder, som de dagligt sender fra deres mobiltelefoner. Forkortelsen sams. ville i den forbindelse have været et bedre valg, da den samtidig er mere gennemskuelig. Men ser man bort fra dette forholdsvis lille problem, er der imidlertid opstået et noget større problem, som på udmærket vis illustreres af opslagsordet strand og de forskellige sammensætninger, hvori dette ord indgår som første led: strand sb., -en, -e, -ene, i sms. strand-, fx strandplante, strandstol strand bred sb., -den, -der, -derne strand eng sb., -en, -e, -ene, i sms. strandengs-, fx strandengsområde strand fod ring sb., -en, -er, -erne (tilførsel af sand til kyster som nedbrydes af bølgerne) strand fo ged sb., -en, -er, -erne strand hugst sb., -en, -er, -erne; gå på strandhugst stran ding sb., -en, -er, -erne, i sms. strandings-, fx strandingsgods strand jagt sb., -en, -er, -erne, i sms. strandjagt-, fx strandjagtforening strand jæ ger sb., -en, -e, -ne strand kant sb., -en, -er, -erne

14 140 strand kål sb., -en, strandkål, -ene strand løg sb., -en, strandløg, -ene strand lø ve sb., -n, -r, -rne (mand som færdes på stranden for at blive set) strand park sb., -en, -er, -erne strand pro me na de sb., -n, -r, -rne strand ret sb., -ten; en villa med strandret strand ska de sb., -n, -r, -rne (en vadefugl) strand snegl sb., -en, -e, -ene strand va sker sb., -en, -e, -ne (lig som er skyllet op på stranden) strand vol ley sb. (fk.) Eksempel 19. Artikler fra Retskrivningsordbogens 2012-udgave Hvis nogle brugere i den trykte ordbog ønsker at få nogle oplysninger om strandplante eller strandstol, hvad gør de så? Først leder de givetvis i selve ordlisten uden resultat! Dernæst kan enkelte af disse brugere måske få det indfald, at de kan søge under strand. I dette tilfælde er de heldige, men det minder en lille smule om lørdagslotto og er under alle omstændigheder unødigt besværligt. En meget nemmere og brugervenlig løsning ville være også at optage strandplante og strandstol som selvstændige lemmata, selv om dette røver plads. I online-udgaven, hvor pladsen ikke er et problem, kunne man derimod forvente, at de to ord figurerede som opslagsord. Men nej! Princippet om, at de to udgaver skal være identiske i form og indhold, forhindrer dette. Alternativt kunne man så forvente, at man ligesom ved bøjningsformer kunne søge direkte på strandplante og strandstol og derigennem blive sendt videre til opslagsordet strand, hvor de er at finde. Heller ikke dette er muligt og det er bare ærgerligt! 12. Antallet af opslagsord Det første punkt i kritikken af forrige udgave af Retskrivningsordbogen gik på antallet af opslagsord: Retskrivningsordbogen har for få opslagsord. Sammenligner man med tilsvarende svenske eller tyske retskrivningsordbøger, indeholder Dansk Sprognævns ordbog kun omtrent halvt så mange opslagsord. Det er for dårligt efter så mange år. Det drejer sig først og fremmest om de mest almindelige simpleksord, dvs. ikke-sammensatte ord. Men ser man på den forholdsvis store kerne af mennesker, som i kraft af deres arbejde næsten dagligt har brug for en ordbog, er det for det meste ikke netop disse ord, som volder dem størst problemer, men de ord, som ligger uden for denne kreds, det være sig komposita eller faglige simpleksord. (Tarp 2002: 202) I sin 2001-udgave havde Retskrivningsordbogen i alt ca opslagsord, og efter at have slettet, tilføjet og flyttet er 2012-udgaven endt på ca ord i alt! Det dækker dog over ca andre ord, som ikke er egentlige opslagsord, men såkaldte sammensætningseksempler (såsom strandplante og strandstol). I Nyt for Sprognævnet bringer projektleder Anita Ågerup Jervelund (2013: 6) følgende sammenligning mellem antallet af ord i de to udgaver: Eksempel 20. Oversigt over antal ord i og 2012-udgaven

15 Det er mildest talt ikke en imponerende kvantitativ fremgang, som Retskrivningsordbogen kan udvise langt inde i den digitale tidsalder. Det er i det hele taget besynderligt, at nogle ord er slettet eller degraderet til sammensætningseksempler. At et ord er sjældent, er ikke noget argument for at slette det i en ordbog, hvis opgave er at yde hjælp til retskrivning også (eller måske netop) af de ord, der ikke så hyppigt bruges. Dansk Sprognævn har af Folketinget fået til opgave at fastlægge retskrivningen for det danske sprog. Denne opgave bliver kun delvist løst, nærmere bestemt for de ca ord, der er medtaget som opslagsord i Retskrivningsordbogen. Uden for denne ordbog, hvor der findes et mindst lige så stort antal ord (både simpleksord og komposita), råder der Klondyke-lignende tilstande med hensyn til retskrivning. På samme måde som forskerne lidt efter lidt kortlagde det menneskelige genom, burde Dansk Sprognævn stille sig den opgave at kortlægge hele det danske sprog og fastlægge retskrivningen for alle ord, ikke blot de opslagsord, som nu er optaget i Retskrivningsordbogen. Det aktive danske ordforråd er langt større end disse relativt få ord. Uanset om ordene er hyppige eller sjældne, har folk krav på hjælp, når de nu engang ønsker at bruge dem og nedfælde dem på skrift. Man får uundgåeligt den mistanke, at er et slags magisk tal for Sprognævnet, ligesom 60 er det inden for sort humor og komik. Som tidligere nævnt er der fysiske grænser for, hvor mange data en håndterbar trykt ordbog kan rumme, hvis de ikke skal presses sammen og gøres ulæselige for en stor del af den tilsigtede brugergruppe. Men dette hensyn eksisterer ikke i den digitale verden. 13. Trykt og elektronisk udgave Ovenfor er det flere gange blevet rejst som et problem, at Retskrivningsordbogens trykte og elektroniske udgaver er identiske ikke alene med hensyn til antal opslagsord, men også hvad angår de enkelte artiklers indhold og form. På den måde hører netudgaven til den type online-ordbøger, der går under betegnelsen hurtige heste (se Tarp 2011: 59). Disse ordbøger kendetegnes ved, at de enkelte artikler er statiske og bygget op efter samme læst som i trykte ordbøger. Eneste virkelige nyskabelse er muligheden for hurtigere søge- og tilgangsveje. Det er uforståeligt, at Dansk Sprognævn ikke i højere grad har udnyttet de muligheder, som den nye teknologi og teknik åbner op for. I Nyt fra Sprognævnet diskuterer nævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, denne problemstilling. Hun starter med at konstatere, at tiden er ved at løbe fra de trykte ordbøger, og kravene om at publicere digitalt er kommet for at blive (Kirchmeier-Andersen 2013: 36). Sidste del af denne konstatering er ubestridelig, men der er derimod intet, der klart indikerer, at de trykte ordbøger vil være passé inden for den nærmeste fremtid, selv om deres indflydelse selvsagt bliver relativt mindre. Sprognævnets direktør gør det da også klart, at nævnet endnu ikke er parat til at droppe den trykte ordbog. Derfor må man forudse, at der gennem et længere forløb fortsat vil eksistere en trykt version af Retskrivningsordbogen side om side med elektroniske versioner på forskellige medier og applikationer. Kirchmeier-Andersen diskuterer derefter muligheden for at tilføje nye ord og lave andre ændringer i online-ordbogen, noget som allerede sker med nævnets online-ordbog Nye ord i dansk. Hun råder ikke uden grund til at udvise stor forsigtighed i denne sammenhæng: Mens alle ordbogsbrugere formentlig ville opfatte det som en udstrakt service at nævnet løbende tilføjede nye ord til ordbogen og tilføjede flere nyttige oplysninger om ordene, ville de samme brugere næppe bryde sig om at der løbende blev lavet ændringer i etablerede ords stavemåde eller ligefrem principielle ændringer i retskrivningsreglerne. Man ville kunne risikere at man den ene dag var i god overensstemmelse med den officielle norm, og den næste dag ganske uforvarende ville være lovbryder. Derfor skal alle opdateringer overvåges nøje, og der skal holdes øje med om der blandt de planlagte løbende tilføjelser og ændringer kan være principielle ændringer. (Kirchmeier-Andersen 2013: 37) Det er så sandt, som det er sagt! Men Sprognævnets direktør synes ikke desto mindre at være for tilbageholdende, hvad angår nye ord og ændringer. Hun argumenterer i denne sammenhæng, at 141

16 142 principielle ændringer skal gennem hele den lovregulerende godkendelsesproces. Det er også rigtigt. Men spørgsmålet er, hvor mange af de mulige kandidater til optagelse i ordbogen der er berørt af denne problemstilling. Det er ganske givet et lille mindretal. Endelig fremfører Kirchmeier-Andersen også det argument, at den stigende anvendelse af ordbogen i digitale applikationer betyder, at den løbende tilføjelse af nye ord til ordbogen heller ikke er helt uproblematisk: Hver gang ordbogen opdateres, vil de eksisterende ordlister rundt omkring blive forældet. Det har hidtil ikke været noget problem da den trykte ordbog og den digitale ordbog har været nøjagtigt identiske. Det vil de ikke være i fremtiden, og der skal derfor findes gode og sikre digitale metoder til at holde de mange brugere af Sprognævnets ordlister ajour og at opdatere den trykte ordbog i passende intervaller. Et tilbagevendende spørgsmål har i denne sammenhæng været om der fortsat skal tages ord ud af ordbogen. Hvor pladsen i den trykte ordbog har lagt en naturlig begrænsning for de ord der kunne være med, er der i den digitale verden i praksis ingen fysiske grænser for ordbogens størrelse. Det er derfor fristende at lade ordbogen vokse, men det vil formentlig samtidig betyde et farvel til den trykte bog i den form vi kender den i dag. En så vidtrækkende beslutning er nævnet imidlertid ikke parat til at tage så længe interessen for at besidde en rigtig bog er til stede. (Kirchmeier-Andersen 2013: 38) Problemet med at holde de mange brugere af Sprognævnets ordlister ajour kan man helt sikkert finde en løsning på, uden at det gøres til en bremseklods for Retskrivningsordbogens udvikling. Det lyder fornuftigt, at opdateringen af den trykte ordbog skal ske med passende intervaller, såfremt disse intervaller er lange nok. Kirchmeier-Andersens løfterige vision om, at den trykte og digitale ordbog ikke i fremtiden vil være identiske, ser derimod ud til at konflikte med hendes afsluttende bemærkning om, at en voksende ordbog vil betyde et farvel til den trykte bog i den form vi kender den i dag. Hvorfor egentlig det? Hvis den trykte og elektroniske ordbog ikke længere behøver at være identiske, hvad er der så til hinder for, at der optages et stadig stigende antal ord i den digitale udgave, uden at det samme sker i den trykte udgave, som har sine klare begrænsninger i denne henseende? Så længe der ikke er konflikt mellem stavning og bøjning af de ord, som går igen i begge udgaver, er der ingen teoretiske eller praktiske og sikkert heller ikke lovgivningsmæssige hindringer for at tage et skridt, som på alle mulige måder er brugervenligt. I samme håndevending kunne man afskaffe de irriterende metaleksikografiske forkortelser og skrive dem ud i deres fulde form i den elektroniske udgave. Det samme kunne man gøre med alle bøjningsformer, hvad der ville gøre livet nemmere for den urutinerede bruger af leksikografiske produkter. Og endelig kunne man give brugerne forskellige interaktive optioner for at tilpasse ordbogen til deres præcise behov, for eksempel muligheden for at fravælge overflødige betydningsdata som diskuteret ovenfor, og således tage skridt til at forvandle den fra en hurtig hest til en leksikografi sk Ford T Model med dynamiske data og funktionstilpassede artikler (se Tarp 2011: 60). Mulighederne er mange, hvis man blot gør op med indgroede vaner og business-as-usual-tænkning. Skrædderen, der blev ved sin læst, mistede som bekendt sit job Konklusion Overskriften i denne artikel hedder Retskrivningsordbog mellem to stole. Disse to stole er henholdsvis den sprogpolitiske og den leksikografiske. Artiklen har koncentreret sig om sidstnævnte, velvidende at begge stole er nødvendige for at få et godt slutprodukt. Den har med flere eksempler vist, at Dansk Sprognævn i mange henseender ikke er klædt leksikografisk godt nok på til at skabe et kvalitetsprodukt. Da forrige udgave af Retskrivningsordbogen udkom tilbage i 2001, forsøgte medarbejdere ved Center for Leksikografi i Århus at indlede en konstruktiv dialog med ordbogens forfattere. Det blev taget ilde op, og Centrets daværende leder, professor Henning Bergenholtz, blev tilsyneladende erklæret persona non grata i Sprognævnet. Nu er den gal igen. Det er alle danskskrivendes håb og ønske at få en retskrivningsordbog, der er så god og brugervenlig som overhovedet muligt. Der findes leksikografisk ekspertise i Danmark, og det ville være dumt ikke at bruge den.

17 En konstruktiv dialog indbefatter velargumenteret og fremadrettet kritik. En offentlig institution som Dansk Sprognævn bør ikke være ømskindet i denne henseende. Som vogter af det danske sprog og udgiver af en officiel retskrivningsordbog befinder nævnet sig nærmest per definition på øretævernes holdeplads. Det kan forekomme uretfærdigt, men der er ikke så meget at gøre ved det. Fremskridt er i høj grad et produkt af en sund konfrontation mellem ideer. Som afslutning på disse alvorsord er det nødvendigt at give Sprognævnet noget velfortjent ros. Den trykte udgave af den nye Retskrivningsordbog er forholdsvis billig og online-udgaven helt gratis. Dette er efterhånden en sjældenhed i vores overprivatiserede og profitbetonede samfund. Denne service til borgerne skal Dansk Sprognævn have stor ros for og lige så stor støtte til at fastholde! 143 Litteratur Ordbøger Den Danske Grammatik- og Staveordbog 2013: Udarbejdet af Henning Bergenholtz i samarbejde med Heidi Agerbo Pedersen under medvirken af Andreas Bodilsen, Sofie Weiss Dohrn, Kathrine Brosbøl Eriksen, Helene R. Gudmann, Helene Halkjær Jensen, Jesper Halkjær Jensen, Christian Kjølhede, Jane Nguyen. Database: Richard Almind, Rasmus Theodor Styrk og Jesper Nielsen. Odense: Ordbogen.com [online]. (april 2013). Den Danske Netordbog Udarbejdet af Henning Bergenholtz i samarbejde med Heidi Agerbo Pedersen under medvirken af Filip Bodilsen, Kathrine Brosbøl Eriksen, Helene R. Gudmann, Stine Busk Hedegaard, Helene H. Jensen, Jesper Halkjær Jensen, Christian Kjølhede og Thuy Jane Dinh Nguyen. Odense: Ordbogen A/S [online]. (april 2013). Den Danske Ordbog 2013: København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab [online]. (april 2013). Retskrivningsordbog. 1. udgave 1955: København: Dansk Sprognævn, i kommission hos Gyldendal. Retskrivningsordbogen. 2. udgave 1996: Udgivet af Dansk Sprognævn. København: Aschehoug. Retskrivningsordbogen. 3. udgave 2001: Udgivet af Dansk Sprognævn. København: Alinea-Aschehoug. Retskrivningsordbogen. 4. udgave 2012: Udgivet af Dansk Sprognævn. København: Alinea A/S [online]. dsn.dk/ro/ro.htm (april 2013). Anden litteratur Bergenholtz, Henning 2001: Proskription, oder: So kann man dem Wörterbuchbenutzer bei Textproduktionsschwierigkeiten am ehesten helfen. I: A. Lehr et al. (Eds.): Sprache im Alltag. Berlin, New York: De Gruyter, Bergenholtz, Henning 2003: User-oriented Understanding of Descriptive, Proscriptive and Prescriptive Lexicography. Lexikos 13, Bergenholtz, Henning 2012a: En retskrivningsordbog, hvor der er for lidt om retskrivning. Den Korte Avis, 1. november Bergenholtz, Henning 2012b: Hedder det gymnasium eller gymnasie? Ja, hvad synes du selv? Den Korte Avis, 8. november Bergenholtz, Henning 2012c: En indviklet måde at forenkle på. Den Korte Avis, 15. november Bergenholtz, Henning 2012d: Man pønser på at forbyde husmoderporno. Den Korte Avis, 22. november Bergenholtz, Henning 2012e: Fuck og fucking er med i ordbogen, men en masse nødvendige ord mangler. Den Korte Avis, 29. november Bergenholtz, Henning 2012f: Anbefaler du en bestemt sprogbrug? Sådan en Stasi-agent! Den Korte Avis, 3. december Bergenholtz, Henning 2012g: Dansk Sprognævn har ingen klar sprogpolitik. Den Korte Avis, 17. december Bergenholtz, Henning 2013a: Tåbelige regler skaber unødig forvirring. Den Korte Avis, 4. marts Bergenholtz, Henning 2013b: Et sprogligt Forbudsdanmark. Den Korte Avis, 12. marts Bergenholtz, Henning og Rufus H. Gouws 2006: How to Do Policy with Dictionaries. Lexikos 16, Dansk Sprognævn 2013: Nyt fra Sprognævnet 1, marts Davidsen-Nielsen, Niels 2009: Dobbeltformer til afstemning. Nyt fra Sprognævnet 4, december 2009,

18 144 Gouws, Rufus H. og Sven Tarp 2008: A lexicographic approach to language policy and recommendations for future dictionaries. Lexikos 18, Jensen, Jørgen Nørby 2013: Store og små bogstaver i initialforkortelser. Nyt fra Sprognævnet 1, marts 2013, Jervelund, Anita Ågerup 2009: En ny og bedre Retskrivningsordbog. Nyt fra Sprognævnet 4, december 2009, Jervelund, Anita Ågerup 2013a: En ny og bedre Retskrivningsordbog det endelige resultat. Nyt fra Sprognævnet 1, marts 2013, 5-7. Jervelund, Anita Ågerup 2013b: Mindre ændringer i retskrivningsreglerne. Nyt fra Sprognævnet 1, marts 2013, Kirchmeier-Andersen, Sabine 2013: Retskrivningsordbogen i fremtiden analog eller digital? Nyt fra Sprognævnet 1, marts 2013, Tarp, Sven 2002: Kritiske bemærkninger til den officielle danske retskrivningsordbog. LexicoNordica 9, Tarp, Sven 2008: Lexicography in the borderland between knowledge and non-knowledge. Tübingen: Niemeyer. Tarp, Sven 2011: Lexicographical and Other e-tools for Consultation Purposes: Towards the Individualization of Needs Satisfaction. I: Pedro A. Fuertes-Olivera and Henning Bergenholtz (Eds.): e-lexicography: The Internet, Digital Initiatives and Lexicography. London, New York: Continuum,

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger

Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* 197 Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger Den eneste monolingvale ordbog, som mange ordbogsbrugere overhovedet bruger i praksis, er en retskrivningsordbog.

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Korrektur og retning som leksikografiske funktioner

Korrektur og retning som leksikografiske funktioner 117 Sven Tarp* Korrektur og retning som leksikografiske funktioner Abstract Thousands of people, in private or public companies and institutions, are daily engaged in text revision or marking. These people

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Rengøring. Multimedieordbog Vejledning. Undervisningsministeriet Randers Tekniske Skole

Rengøring. Multimedieordbog Vejledning. Undervisningsministeriet Randers Tekniske Skole Rengøring Multimedieordbog Vejledning Undervisningsministeriet Randers Tekniske Skole Rengøring Multimedieordbog Multimedieordbogen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 19-2004 og kan hentes

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012 International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 12 Retskrivningsprøver 15 De enkelte spil

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Automatiske metoder til excerpering af nye ord

Automatiske metoder til excerpering af nye ord Automatiske metoder til excerpering af nye ord Kristín Bjarnadóttir og Eiríkur Rögnvaldsson Seminar om sprogrøgt og sprogteknologi København 29. oktober 2007 Foredragets emne Prototype af et værktøj for

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 Tirsdag d. 21.maj - fredag d. 24. maj Studieprøven lytteforståelse fredag d. 31. maj Kursistfolder 2 Du må ikke have din mobil hos dig til prøven! Lad mobiltelefonen

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Retskrivningsordbogen 2012

Retskrivningsordbogen 2012 2013/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere