DE SÅRBARE UNGE. Lilian Zøllner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE SÅRBARE UNGE. Lilian Zøllner"

Transkript

1 DE SÅRBARE UNGE Lilian Zøllner Børne- og Familieafdelingen/SSP 2. udgave 2000

2

3 INDHOLD FORORD 4 1. BAGGRUND 5 2. GENNEMFØRELSE 7 3. UNGDOMSGRUPPEN 9 4. FORENINGSTILKNYTNING I 1997/ GRUPPEN, SOM FORBLEV UDEN TILKNYTNING TIL FORENINGER/KLUBBER FORENINGSLØSE OG FORENINGSAKTIVE I OM AT BRUGE FRITIDEN USIKKERHED, SPØRGSMÅL OG FORSLAG SAMVÆR I DET MENNESKETOMME LIV SAMMENFATNING OG KONKLUSION 31 BILAG 1 PROJEKTPLAN FOR PROJEKTET DE SÅRBARE UNGE 34 BILAG 2 REFERAT AF MØDET D. 7.APRIL MED STYREGRUPPEN 37 BILAG 3 SPØRGESKEMA 38 BILAG 4 OPLÆG TIL STIL 43 BILAG 5 BESVARELSER I PROCENT 44 BILAG 6 BRUG AF FRITIDSTILBUD BILAG 7 INFO-FOLDER 49

4 FORORD Denne rapport handler om unge i. Den beskriver deres tilknytning til foreninger og klubber - eller mangel på samme, - og den belyser deres fritidsliv. Det er de foreningsløse unge, som er projektets udgangspunkt, og som søgelyset retter sig mod. Resultaterne bygger dels på stile og dels på spørgeskemaer besvaret af i alt 92.4 % af s unge. I stilene giver de unge udtryk for, hvordan de bruger deres fritid, og hvilke tanker de gør sig herom. Spørgeskemaerne indeholder bl.a. en liste over nogle af kommunens klubber og foreninger og spørgsmål om, hvilke aktiviteter de unge går til - hvis de går til noget. I alt 22 % af de unge har ikke angivet en tilknytning til de oplistede foreninger, men har i stilene fortalt, hvad de bruger deres tid på. Tak til de mange unge, som har besvaret spørgeskemaet og skrevet om tiden uden for skolen. Uden disse bidrag ville det ikke have været muligt at få en indsigt i deres liv og færden i fritiden. Også tak til de lærere, som har været ansvarlige for at få indsamlet og videresendt materialet. En meget varm tak skal rettes til Vagn Mørch Sørensen for under hele forløbet at være den som på forbilledlig vis har tilvejebragt det talmateriale og de oversigter, som skulle danne udgangspunkt for undersøgelsens elevgrundlag. Og som har været tovholder i hele projektets indsamlingsfase. Sluttelig rettes en tak til styregruppen for at betro mig opgaven. Det har været spændende at læse de mange besvarelser fra Odder kommunes unge og derigennem få indsigt i deres tanker og holdninger. De unge har fået muligheden for at fremkomme med deres synspunkter, og de har taget mod tilbuddet. Herved er der skabt et fundament for den fortsatte debat om kommunens, foreningernes og klubbernes tilbud til de unge i år Marts 2000 Lilian Zøllner

5 1. BAGGRUND I 1998 nedsatte Odder kommune under Børne- og Familieafdelingen, SSP-arbejdsgruppen en styregruppe, som specielt fik til opgave at arbejde med emnet De sårbare unges forhold til foreninger og klubber - Styrkelse af foreningernes og idrætsklubbernes sociale dimension. Arbejdsgruppen fokuserede især på følgende fire forhold: A. Fald i brug af foreningstilbud B. De sårbare unge C. Hensigt i forhold til de unge D. Hensigt i forhold til klubber/foreninger A. Fald i brug af foreningstilbud Udgangspunktet var, at børn og unge gør brug af kommunens foreningstilbud til de er omkring 14 år, hvorefter motivationen falder, og mange unge træder ud af det fællesskab, som kan være en del af foreningstilknytningen. B. De sårbare unge SSP-gruppen karakteriserer denne gruppe ved at * være foreningsløse * ensomme - dvs. at de står helt uden eller med et ringe gruppetilhørsforhold * være tilknyttet dårligt fungerende grupper (socialt truede) C. Hensigt i forhold til de unge Tilbuddene til de unge er der, men de unge vælger fra eller vælger andre former for samvær/tilknytning. Ved at øge mulighederne for at de unge kan indgå i velfungerende gruppesammenhæng kan flere unge undgå, at vanskelighederne bliver til tunge problemer. De gruppesammenhænge, foreningerne og klubberne tilbyder, kan være en hjælp til gruppen af sårbare unge, hvis opmærksomheden på problematikken skærpes. D. Hensigt i forhold til klubber og foreninger Sammen med ledere at sætte fokus på problemstillingen og pege på løsningsmodeller. Indledningsvis blev der taget skridt til en kortlægning af problemet. 1.1 KORTLÆGNING AF PROBLEMET

6 I denne kortlægning ønskede styregruppen en afdækning af: hvorledes mønsteret for unges 1 tilknytning til forenings- og klubliv tegner sig i med særlig fokus på dem, der aldrig nåede at komme med samt den gruppe, der i teen-agealderen falder ud Desuden havde styregruppen debatteret følgende punkter: Lokale samlings-/væresteder med aldersspredning Fokus på strømningen fra oplandsby til Odder by Samvær på tværs af hold-/aldersdeling Gruppen af unge piger, der aldrig har været i klub/foreningssammenhæng De stille sky piger På ovenstående baggrund blev det på et møde d besluttet at igangsætte en undersøgelse af problemets omfang (jf. bilag 1 og 2). Denne rapport er blevet udarbejdet med henblik på at belyse de punkter og problemfelter, styregruppen har været inde på i deres debat om kommunens unge set i relation til forenings- og klublivet. Sigtet med rapporten er dobbelt: dels at tilvejebringe viden som grundlag for det videre arbejde i styregruppen og dels at give en belysning af de unges holdninger til fritidslivet i. 1 I skrivelse af 12. marts 1999 stod der teenagere, men ved mødet d. 7. april, 1999 enedes man i SSPgruppen om at afgrænse målgruppen til de årige unge i kommunen.

7 2. GENNEMFØRELSE Undersøgelsen er blevet gennemført som 2.1. Pilotundersøgelse 2.2. Forberedelse til undersøgelse 2.3. Spørgeskemaundersøgelse 2.4. Stileoplæg som grundlag for åbne besvarelser 2.5. Indsamling og analyse 2.6. Besvarelse 2.1 Pilotundersøgelsen fandt sted d i en 8. klasse på Skovbakkeskolen. Eleverne udfyldte et spørgeskema samt skrev en stil på baggrund af et oplæg om emnet Fritid. Begge dele dannede udgangspunkt for en samtale med lærere og elever om forslag til ændringer i formuleringerne/indholdet i oplægget. På baggrund heraf blev såvel spørgeskema som oplæg til stil ændret, hvorefter det blev tilsendt læreren med henblik på yderligere kommentarer eller forslag til rettelser. I juli lå spørgeskemaet og oplægget til stilen færdigt. 2.2 Forberedelse Med henblik på at forberede de implicerede blev der i august 1999 af Vagn Mørch Sørensen udarbejdet en info-folder (bilag 7), som blev sendt ud til skoleinspektører samt til klasselærere i 7-10 klasse i Odder kommunes skoler. 2.3 og 2.4 Spørgeskema - og stileundersøgelse Indholdet af spørgeskemaet (bilag 3) bygger på a) forenings- og klubtilbuddene oplistet med navn b) spørgsmål vedr. valg og fravalg c) variable: køn, alder, bopæl I oplægget til stilen (bilag 4) bliver de unge bedt om at beskrive deres fritid, visioner for fremtidige fritidstilbud eller kritik af eksisterende. 2.5 Indsamling og analyse Såvel spørgeskemaundersøgelsen som besvarelsen af stileoplægget er blevet gennemført anonymt. Spørgeskemaet, som kun indeholder oplysning om køn, alder og bopælsby, er returneret med skolens navn. Efterfølgende er besvarelser blevet nummereret, således at det er muligt at sammenholde hver enkelt elevs besvarelse af spørgeskema og stil. Derved åbnes der for en baggrundsforståelse for såvel den kvantitative som den kvalitative besvarelse. Data blev indsamlet fra august til oktober, Det samlede materiale er efterfølgende blevet indtastet, bearbejdet og analyseret. 2.6 Besvarelser

8 I alt 692 unge har besvaret spørgeskema og stil, hvilket giver en svarprocent på i alt 92.4 %. Fordelingen i procent på de enkelte klassetrin er: 7. klassetrin 93.9% 8. klassetrin 92.5 % 9. klassetrin 95.6% 10. klassetrin 85.1 % 11. kl. og E-klassen 50.0 % Den fuldstændige fordeling af besvarelserne i forhold til skole og klasse fremgår af bilag 5.

9 3. UNGDOMSGRUPPEN De unge i Odder kommune bor primært nær Odder, de fordeler sig stort set ligeligt mellem de to køn: 359 drenge og 330 piger og et flertal er mellem 13 år og 14 år (se tabel 3.1 til 3.3) Tabel 3.1 Antal unge fordelt efter bopæl i nærmeste by Nærmeste by Antal unge Boulstrup 13 Gylling 52 Hou 45 Hundslund 59 Odder 372 Randlev 29 Saksild 42 Tornild 25 Tunø 1 Ørting 50 Ikke besvaret 4 I alt 692 Tabel 3.2 Antal unge fordelt efter køn Drenge 359 Piger 330 Ikke besvaret 3 I alt 692 Tabel 3.3 Antal unge fordelt efter alder Alder Antal unge 12 år år år år år år 3 Ikke besvaret 7 I alt 692

10 4. FORENINGSTILKNYTNING I 1997/98 I er der et meget varieret tilbud af fritidsaktiviteter. Den liste, som de unge er blevet præsenteret for i denne undersøgelse, rummer 12 tilbud indenfor aftenskole og fritidsklubber, 12 tilbud indenfor børne-, ungdoms og spejderorganisationer, 9 tilbud inden for hobby-, spil og interesseforeninger, 33 tilbud inden for sports- og idrætsforeninger, 9 tilbud inden for de politiske foreninger og 9 tilbud inden for gruppen øvrige foreninger. Der er med andre ord rige muligheder for at være tilnyttet en forening eller klub. Spørgsmålet er så om de unge tager mod tilbuddet? 4.1. Tilknytning til foreninger og klubber i 1997/1998 Hovedparten af de unge i Odder kommune var tilknyttet en forening eller klub i 1998 og % (596) af de unge angiver at have gået til noget i deres fritid i 1997, og 86 % af de unge ( i alt 595) angiver at have gået til noget i deres fritid i Et mindretal (94 unge dvs. 14 %) har ikke været tilknyttet foreninger eller klubber i 1998 og det samme gør sig gældende for Her drejer det sig om 92 unge dvs. 13 % uden foreningstilknytning (se tabel 4.1). Tabel 4.1 Gået til noget i fritiden? Svarfordeling i % fordelt på år 1997 og Ja 86 % 86 % Nej 13 % 14 % Ikke besvaret 1 % 0 % I alt 100 % 100 % Mange af de unge angiver, at de i 1997/98 deltog i flere forskellige fritidsaktiviteter. Der er tale om en meget aktiv ungdomsgruppe, som ikke blot har været tilmeldt diverse foreninger eller klubber, men som også har været involveret i at træne yngre, passe et job, passe børn, hjælpe til hjemme osv. Gruppen af unge, som angiver at de ikke har gået til noget i fritiden, kommer derved til at fremstå passive uden at det dog behøver at være tilfældet, idet en del af dem kan have været involveret i arbejde hjemme eller på en arbejdsplads. Eller de kan have haft en fritidsinteresse, som de har dyrket uden for foreningssammenhænge. 4.2 Begrundelse for at holde op

11 De unge er blevet bedt om at angive, hvorfor de stoppede med en eller flere af de aktiviteter, de var igang med - (hvis de ophørte med en eller flere aktiviteter). Den årsag, som hyppigst bliver angivet er, at det blev for kedeligt efterfulgt af manglende tid og at den unge fik andre interesser (se tabel 4.2). Udtrykket det blev for kedeligt uddyber de unge ved at forklare, at de mister interessen for en bestemt aktivitet, hvis det er det samme og det samme, der foregår hver gang. Hvis aktiviteten følger et ganske bestemt mønster, og dette mønster har været gældende over en meget lang periode, bliver eftermiddagen eller aftenen forudsigelig, ensformig og kedelig. Der er ingen nye udfordringer, ingen tegn på at den unge er blevet et år ældre, er kommet op i en ældre klasse eller anden tegn på forandring. Det er tilsyneladende lige meget om man går i 7. eller 10. klasse, om man er 13 eller 16 år. Netop aldersfaktoren er afgørende for valg af tilhørsforhold, og når de unge angiver at de har fået andre interesser hænger det måske sammen med, at den aldersgruppe man tilhører, bevæger sig i anden retning. Tabel 4.2 Begrundelser for at holde op med en fritidsaktivitet fordelt på prioriteret rækkefølge og antal besvarelser Årsag Antal 1. Det blev for kedeligt Manglende tid Jeg fik andre interesser Tidspunktet passede dårligt Mine venner holdt op Det var for barnligt Der var ikke tid til at snakke Jeg blev mobbet 8 9. Dårlige transportmuligheder 0 Det er bemærkelsesværdigt, at transportmulighederne slet ikke anføres som begrundelse for at stoppe, idet transporten i anden sammenhæng ivrigt kommenteres. Det kunne tolkes i den retning, at hvis den unge er kommet i gang med en aktivitet, og denne aktivitet anses for at være interessant og spændende, så er transporten ikke en hindrende faktor for at fortsætte Ungdomsgruppen uden foreningstilknytning hverken i 97/98

12 Af samtlige unge (692) er der 46 unge (6.6 %), som svarer, at de hverken havde gået til noget i 1997 eller Denne gruppe er primært drenge (33 i alt) og er i 1999 i alderen år (dvs. i 1998 var de år og i til 14 år). I alt 39 % bor i Odder ( se tabel 4.3). Odder by rummer mange tilbud, hvorfor det er værd at bemærke, at godt en tredjedel af den gruppe, som ikke har gået til noget i 1997/98, bor i byen eller tæt på byen. De har kort transporttid til aktiviteten og har mulighed for at være sammen med eller følges med andre, de kender fra klassen/skolen/bopælsområdet. Dette forhold kan sættes i relation til, at det tilsyneladende ikke er transporten, som er en væsentlig faktor for at holde op, hvis tilknytningen til aktiviteten først er etableret og fungerer tilfredsstillende. Tabel 4.3 Manglende tilknytning til foreninger/klubber i 1997 og i 1998 fordelt på bopæl, køn og alder Bopæl Dreng Pige 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Boulstrup Gylling Hou Hundslund Odder Randlev Saxild Torrild Tunø Ørting I alt

13 5. GRUPPEN, SOM FORBLEV UDEN TILKNYTNING TIL FORENINGER/KLUBBER 5.1 Gruppen, der forblev foreningsløs Af de 46 unge, som hverken i 1997 eller i 1998 havde været tilmeldt en fritidsaktivitet, var der 26 som i 1999 forblev uden tilhørsforhold til klubber eller foreninger. Af den samlede gruppe unge på 692 udgør denne gruppe kun 3.75% (se tabel 5.1) Tabel 5.1 Manglende tilknytning til foreninger/klubber i 1997, 1998 og 1999 fordelt på bopæl, kø og alder Bopæl Dreng Pige 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Boulstrup Gylling Hou Hundslund Odder Randlev Saxild Torrild Tunø Ørting I alt Hvad kendetegner denne gruppe? 1) Det er primært drenge mere end dobbelt så mange drenge (19) i forhold til piger (7). 2) Knapt halvdelen kommer fra Odder, hvilket i sig selv giver anledning til opmærksomhed i betragtning af, at der som nævnt tidligere er forholdsvis mange aktivitetstilbud i byen og i betragtning af, at det ikke er forbundet med lang transporttid at komme til disse aktiviteter. 3) Halvdelen af denne gruppe unge er i 15 årsalderen 5.3 Hvad kendetegner denne gruppes fritid?

14 Svarerne bliver givet i stilene, hvor hver enkelt skriver om hvad fritiden bruges til og hvilke ønsker den enkelte har 1) TV TV indgår hyppigt i beskrivelserne. Det er ikke ualmindeligt, at de unge skriver, at så snart de kommer hjem fra skole, tænder de for fjernsynet for at følge med i serier eller blot for at zappe rundt på de forskellige kanaler. TV bruges som afkobling fra skolen. Man bestemmer selv. Er temaet ikke spændende nok, forlades det. Er formidleren kedelig zappes der væk. Man er i stand til at sætte dagsordenen ved sine valg. Hvis den unge selv har TV på sit værelse (hvilket ikke er ualmindeligt) er der ingen øvrige hensyn at tage. 2) PC Efter TV er det PC erne, som optager den unge. Udgangspunktet er det samme, nemlig at man selv bestemmer tema, stof, afsender/underviser. I modsætning til TV er der på PC erne en mulighed for selv at programmere, lave hjemmesider eller på anden måde anvende maskinen til arbejde eller kreativ virksomhed. Spil nævnes af en del, dvs. at de sætter sig alene for at spille, slå sin egen rekord eller blot slå tiden ihjel. 3) Arbejde Omkring en tredjedel angiver, at de har et arbejde, som en del af deres fritid går med. Det er fx job som avisbud, børnepasning eller småjobs, som at fylde op på hylder i forretninger, lagerjobs osv. Der er ingen, som skriver at arbejdet optager al deres fritid. I stedet er der snarere tale om, at de en eller to af ugens dage passer et job i nogle få timer. 4) Venner En lille del (mindre end tredjedel) skriver, at de i deres fritid snakker med vennerne. Umiddelbart er der ikke noget som tyder på, at snakken eller samtalerne føres under planlagte aktiviteter, fx at man har aftalt at ses for at gøre noget sammen. I stedet virker det, som om samtalerne opstår som et spil af tilfældigheder og under tilfældige rammer. Endvidere tyder det på, at begrebet venner dækker meget bredt. Det er ikke det nære venskab med én eller flere, som man er på fortrolig fod med, men begrebet venner dækker snarere over andre unge, som man har kendskab til og som man tilfældigt møder. 5) Lektier Lektierne nævnes og når det sker, lægges der vægt på, at der er tale om en betydelig arbejdsbyrde, at lektier tager megen tid og at de opgaver, der stilles, er vanskelige at løse. Der er ingen, som omtaler hvorvidt forældre eller ældre søskende hjælper til med lektierne, eller hvorvidt det forekommer svært pga. vanskeligheder i skolen. Man får indtrykket af, at det er en opgave, der er forbundet med ensomhed. 6) At læse bøger Ganske få omtaler bøger. De skriver ikke hvilke type bøger de læser (fx om det er fageller skønlitteratur), men i stedet omtales bøgerne positivt. Det er attraktivt at fordybe sig. 7) Hjælpe til hjemme

15 Der er en lille del, som skriver, at en meget af deres tid går med at hjælpe til hjemme. Deres dag er tydelig struktureret: de går i skole, hjælper til med madlavning, rengøring, passer dyr eller henter søskende fra institutioner og er sammen med dem, til forældrene kommer hjem. Om aftenen laver de lektier eller ser tv. Sammenfattende Sammenfattende er der for de fleste tale om, at fritiden primært bruges på aktiviteter, hvor der ikke er krav om tid og sted, og hvor involvering med andre i samme alder ikke er en vigtig del af aktiviteten. TV og PC muliggør i stor udstrækning en isolation, og det samme er tilfældet med fordybelsen i bøgerne. Ingen nævner, at de læser lektier sammen med andre klassekammerater. Det centrale er at være herre i sin egen verden, at følge sin indskydelse og lyst til at foretage sig det, som er attraktivt lige nu. 5.4 Andre forhold De unge, hvis forældre bor hver for sig, skriver at de i deres fritid besøger den anden forældre. Ofte er der tale om at besøget er forbundet med overnatning eller lang transporttid, hvilket gør, at de ikke har tid til andre ting. Transporttiden til og fra Odder nævnes af de unge, som bor i de mindre byer/ på landet som en væsentlig faktor for, at de ikke søger ind i forenings- eller klubsammenhænge. Dertil kommer, at de synes udgifterne til transport er for store. Der er ikke én altovervejende faktor, som er en gennemgående begrundelse for at undlade at tage imod forenings- eller klubtilbud. I stedet er der tale om at hver enkelt i denne gruppe unge har deres begrundelser for at netop de ikke ønsker at deltage. Tilsammen er begrundelsernes udgangspunkt en manglende lyst til at søge fællesskab, som er struktureret af tid og sted. 5.5 Gruppen der meldte sig til en fritidsaktivitet Af den gruppe unge (46 i alt), som angav, at de hverken havde gået til noget i 1997 eller i 1998 var der 20, som i 1999 havde tilmeldt sig en fritidsaktivitet. Hovedparten (13) havde tilmeldt sig Ungdomsskolen, 2 havde tilmeldt sig sportsaktiviteter, 2 Egholmgård juniorklub, 1 Musikskolen, 1 Motocross og 1 Superlive. Spørgeskemaet er blevet udfyldt kort tid efter at det nye skoleår er startet (september/oktober) og derfor også meget kort tid efter, at fritidsaktiviteterne er startet. På spørgsmålet om, hvorvidt de unge i denne gruppe påtænker at holde op med at deltage i den fritidsaktivitet, de (netop) er gået igang med, svarer 1 ja, 8 er usikre, mens 11 svarer nej. Det er med andre ord knapt halvdelen af de unge, som allerede på kort sigt er blevet i tvivl om, hvorvidt de vil fortsætte i forenings- eller klublivet.

16 6. FORENINGSLØSE OG FORENINGSAKTIVE I 1999 Den gruppe, som forblev uden tilknytning til foreninger eller klubber, behøver ikke nødvendigvis at se sig selv som en isoleret gruppe blandt de øvrige unge i kommunen. Der er i alt 22 % af kommunens unge, som i 1999 ikke tog mod tilbud om at deltage i de aktiviteter, foreningerne og klubberne tilbyder (se tabel 6.1) 6.1 Gruppen, som ikke er tilknyttet forening eller klub i 1999 Tabel 6.1 Manglende tilknytning til foreninger/klubber i 1999 fordelt på bopæl, køn og alder Bopæl Dreng Pige 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Boulstrup Gylling Hou Hundslund Odder Randlev Saxild Torrild Tunø Ørting I alt Hvad kendetegner denne gruppe? 1) Næsten ligelig kønsfordeling I forhold til den gruppe, som forblev uden for foreningstilknytning (tabel 5.1) er der i gruppen, som har valgt fra i 1999 næsten lige mange piger og drenge. Det er en væsentlig forandring i forhold til fordelingen i 1997 og 1998, hvor der var 13 piger og 33 drenge, som var uden for foreningerne (tabel 4.3) 2) Unge fra Ørting, Hundslund og Odder 46 % af de unge, der angiver at de bor tættest ved Ørting har ikke tilmeldt sig foreninger/klubber. 32 % af de unge fra Hundslund og omegn er ikke tilmeldt og 20 % af de unge fra Odder står uden for forenings- og klublivet. 3) En nogenlunde jævn aldersfordeling Fra Ørting og Hundslund er der tale om de årige mens der fra Odder er tale om en nogenlunde jævn aldersfordeling.

17 6.2 De foreningsaktive i % af den samlede gruppe har i 1999 taget mod tilbuddet om at være medlem af en forening eller klub. Hvad er det så for tilbud, de unge tager mod? Nedenstående liste (tabel 6.2) er en Top-Ti listen over de mest søgte fritidstilbud Tabel 6.2 Prioriteret liste over fritidstilbud fordelt på aktivitet og tilmeldte Nr. Fritidstilbud Antal tilmeldte % 1 Odder Kommunale Ungdomsskole Musikskolen Odder IGF Fodbold Odder IGF Håndbold Odder IGF Badmintonklub Odder IGF Gymnastik Odder Svømmeklub Ørting Sportsrideklub Hou og omegns Idrætsforening Gylling Aktivitetsgruppe 18 3 Kendetegnende er, at der ikke er et sted, hvor en overvejende del af aldersgruppen på år samles. Lige godt en tredjedel går i ungdomsskolen men ellers spreder tilmeldingen sig på vidt forskellige aktiviteter (se fuldstændig fordeling i bilag 6). 6.3 Overvejelser om ophør? De unge er blevet bedt om at angive, hvorvidt de har tænkt på at holde op med én eller flere af de aktiviteter, de er optaget af. De unge, som ikke er tilknyttet foreninger eller klubber, men som fx har et job, eller som er optaget af PC, TV og lign., indgår også i besvarelserne. Tabel 6.3 Overvejet ophør fordelt på antal og procent Antal % Ja % Nej % Ikke besvaret % I alt %

18 Som nævnt i tabel 5.5 (om de unge, der havde været uden foreningstilknytning i 97 og 98, men som i 99 tilmeldte sig en aktivitet) blev skemaet udfyldt først på efteråret, hvilket overvejelserne om ophør skal ses i relation til. Som det fremgår af tabel 6.3 er der 14 %, som svarer at de har overvejet at holde op med det, de har tilmeldt sig. Nejsigerne (68%) omfatter også de unge, som ikke er tilknyttet foreninger, men som fx har et arbejde eller som ser tv eller er optaget af deres PC er. 6.4 Begrundelser for evt. ophør Tabel 6.4 Begrundelser for at holde op med en fritidsaktivitet fordelt på prioriteret rækkefølge og antal besvarelser Årsag Antal 1. Manglende tid Det er blevet for kedeligt Jeg har fået andre interesser Tidspunktet passer dårligt Mine venner er holdt op Dårlige transportmuligheder Der er ikke tid til at snakke 5 8. Det er for barnligt 4 9. Jeg bliver mobbet 2 I forhold til tidligere begrundelser for at ophøre med en aktivitet (tabel 4.2) er det igen den manglende tid (1), og hvorvidt aktiviteten anses for at være kedelig (2), som er de væsentligste begrundelser. Der er flere, der nævner de dårlige transportmuligheder i sammenhæng med 1999-aktiviteter end i sammenhæng med og 1998 aktiviteter - hvilket giver anledning til at overveje de eventuelle ændringer, der måtte være indført. Endvidere er det uvist om den manglende tid og transportmulighederne har en afgørende indflydelse hos de unge, som i 1999 slet ikke har valgt at gå til noget.

19 7. OM AT BRUGE FRITIDEN Ud over de oplysninger de unge er kommet med ved at besvare spørgeskemaet, har i de i stilene haft frie muligheder til at skrive om deres fritidsliv. 7.1 Venner Venner (og kærester) har en meget central plads. Det er af afgørende betydning at have nogen at være sammen med, at hænge ud med, at snakke med og at foretage sig noget sammen med. Det fremgår meget tydeligt af denne undersøgelse og af andre undersøgelser vedr. de unge. 2 Det primære for de unge er ikke om de foretager sig noget bestemt med deres venner. Det primære er, at der er én eller flere i samme alder, som de kan snakke med om de tanker og overvejelser, de gør sig. Det kan være om forældre, søskende, skoleliv, fremtidig uddannelse osv. De udfordringer, de står over for, er af en anden art, end de udfordringer deres forældre og bedsteforældre stod over for. Derfor bliver de unge på en lang række områder lærere for hinanden. De sidder inde med adgang til oplysninger, som mange i forældregenerationen, end ikke aner er tilgængelige. 7.2 Arbejde 17 % nævner, at de har et arbejde. Procentdelen kan være betydelig større, idet de unge ikke er blevet spurgt om, hvorvidt de har et arbejde eller ej. Enkelte skriver, at de har en del har pligter hjemme (få har et forholdsvis stort antal pligter med en stor ansvarsbyrde). Men for flertallet betyder det noget at kunne tjene egne lommepenge, og flere unge skriver da også, at de meget gerne ville have et arbejde, men at det er vanskeligt at finde i området. Pengene bruges i nogen udstrækning på slik, cola, tøj, musik og fester. Det fremgår ikke, hvorvidt de unge af deres løn selv skal betale fx. transport eller fritidsaktiviteter Computere - fjernvær contra nærvær PC erne spiller en meget stor rolle i de unge fritidsliv. Den nævnes i forbindelse med spil, lektier, netsøgning, tidsfordriv osv. Jeg spiller for det meste computer (...) Jeg har ingen fritidsinteresser, men kunne godt tænke mig at gå til klaver (56). PC erne giver de unge en mulighed for at trække sig tilbage og isolere sig fra den nære omverden samtidig med, at de kan være til stede i alle andre fjerne sammenhænge. De kan bevæge sig ud til dykning i troperne, til udstillinger i USA og til konkurrencer i Japan samtidig med, at de mister forbindelsen til de nære fritidsaktiviteter i Gylling, Saxild, Hou og Odder. 7.4 TV

20 TV indgår som en fast bestanddel i fritiden. En del unge har en fast rutine, hvor det er bestemte programmer, som styrer deres fritidsliv. Når jeg kommer hjem fra skole, spiser jeg noget mad, så laver jeg lektier til kl Så kommer der Beverly Hills Classic. Efter det laver jeg mine lektier færdige. Lidt senere slapper jeg af. Sådan går mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Lørdag og søndag er jeg tit sammen med en i min familie. Jeg vil helst have det, som jeg har det lige nu (226). Familien nævnes sjældent i forbindelse med TV - muligvis fordi mange unge i dag har TV på deres eget værelse. TV er derved ikke et medie, som kan samle familiemedlemmerne om en fælles oplevelse, men i stedet et medie, som gør at den unge kan isolere sig. 7.4 Fester I stilene skriver de unge meget om fester og om alkohol. Det er både de unge, som drikker sig fulde i weekenderne, og de unge, som enten kun drikker meget lidt eller slet ikke, som har en mening om fester og alkohol. Afstandstagerne synes det er unødvendigt at indtage alkohol og ser helst et totalt forbud. De mener det er pinligt, at nogle af deres kammerater absolut skal være meget fulde hver weekend. Det ville være o.k. med fester, hvor det er tilladt at drikke en øl eller to, men de erkender, at en sådan regel desværre nok ikke vil blive overholdt. De mener det er destruktivt og ødelæggende for sammenholdet, når det ligger i luften, at der skal drikkes (umådeholdent). For denne gruppe er alkohol en væsentlig faktor til at skille de unge. Hvis man er modstander af at drikke, kan det være vanskeligt at finde nogen at være sammen med til fester og i weekender. Tilhængerne mener, det hører med til at være ung. De argumenterer for, at de voksne er nødt til at acceptere, at de unge drikker, og at de voksne lige så godt kan indse, at sådan er det. Videre argumenteres for, at der i Ungdomsskolen burde åbnes mulighed for at medbringe alkohol og dermed også tilladelse til at drikke til festerne. Når man er år gammel drikker man. Vi er en hel generation af unge mennesker fra slutningen af 7. til 9., der ikke har nogen steder at være. Ikke nok med det, så lukkede I også skatehallen, så der hvor alle de hårde drenge nu holder til, er på gaden, mens de maler graffiti. Der er måder at løse det på: Fester! I skal lave klasses fester, hvor I gør det tilladt at drikke, men det skal dog være under opsyn. Man kommer med en pose øl/what ever og aflevere det i en reception. Der får man udleveret en lille seddel med et nr., så når du vil have en øl, går du hen og viser nummeret og får udleveret en øl. På den måde kan de voksne holde styr på, hvem der kan tåle mere og hvem der ikke kan. Der er andre steder i landet, og det virker. Tro mig - alle os der skriver dette med fester og øl ved udmærket, hvad voksne normalt tænker, men tænk jer om igen. Der blev holdt nogle fester oppe på plænen for hvor skulle vi ellers være. De unge savner spænding. Hjælp- Indse at de små 14-årige er begyndt at drikke. Indse at I hjælper ikke ved at sige, at det er ulovligt. Det gør bare det hele mere spændende. Vi unge ønsker ikke kriminalitet, men venner, fester og spænding. GØR NOGET. (550)

21 Der efterlyses et mødested fredag og lørdag, hvor det er muligt at samles og holde fest. En del skriver om, at der ikke er nogle tilbud for gruppen under 18 år i weekenderne, og at en del unge i stedet søger til Århus for at gå i byen. Ingen af grupperne nævner forældrene i den forbindelse. De unge skriver ikke om, hvilke holdninger forældrene har til unges indtagelse af alkohol, og de skriver ikke om, hvorvidt emnet har været debatteret hjemme eller fx til forældremøder. Ej heller nævner de, om de har talt med forældrene om at holde fester hjemme, hvor der er forældre til stede. Emnet er tilsyneladende ikke til debat. Selve problemet kendes i langt de fleste kommuner - og har været kendt i mange år! At drikke før man går til fest i Ungdomsskolen eller udenfor Ungdomsskolen, og før man går til fest i Hallen er ikke et nyt fænomen, men i stedet et fænomen, som lærere, trænere, forældre osv. har skullet forholde sig til gennem en lang årrække. Løsningerne varierer fra kommune til kommune, men noget kunne tyde på, at der i nogle kommuner sker en skærpelse af reglerne, og at forældrene inddrages i større udstrækning end det tidligere har været tilfældet. Men festerne anses af de unge for at være centrale - også selv om de så skulle gennemføres uden alkohol og med frivillige forældre som tilsynsførende. Fester og nye venner Der er en del, som efterlyser fester som en mulighed for at få nye venner. Nogle af pigerne skriver om, hvor vanskeligt de synes, det er at komme i kontakt med andre unge bl.a. pga. af fordomme om, hvordan man er, når man er fra Gylling, Hundslund, Saxild, Hou osv. Men når man samles til fester, viser det sig, at fordommene mindskes, og der åbner sig mulighed for at komme med i nye sociale sammenhænge. 7.5 Ungdomsskolen Der er mange kommentarer om Ungdomsskolen - både positive og negative. Kritikken retter sig især mod de fysiske rammer og inventar. Det anføres, at der er snavset og ulækkert, at der mangler møbler. Endvidere efterlyses initiativer. Når der ikke er så mange, som søger Ungdomsskolen, skyldes det bl.a. at der ikke er noget at komme efter. En af de unge skriver: Man går ind i et lokale, hvor der sidder en lille flok og hænger i et ulækkert lokale. Det er der ingen grund til at bruge to timers transport på at opleve. Der efterlyses muligheder for at ungdomsskolen bliver et samlingssted, hvor der er attraktivt at komme, hvor der er initiativer og klare retningslinier. Disse retningslinier skal debatteres og synliggøres, hvorefter de skal overholdes af både personale og de unge. Der er en hel del, som efterlyser, at ungdomsskolen udvider åbningstiderne, således at der også er tilbud om foråret. Det er et problem for en de unge, som kommer ind i en social sammenhæng med andre unge, at Ungdomsskolens sæson er kort. De unge ønsker

22 muligheder for Ungdomsskoleinitiativer i sommerperioden, hvor de naturligt kan møde andre unge. 7.6 Forenings- og klubliv Der er en gennemgående massiv tilkendegivelse af, hvor meget træneres/ de voksnes adfærd betyder for, om de unge undlader at melde sig til/ eller holder op med at deltage i en fritidsaktivitet. Det drejer sig om trænere/ voksne som - næsten altid er i dårligt humør - har for høje ambitioner og ikke kan se, at sport skal være sjovt - drikker og møder påvirket - ikke er dygtige nok - ikke har styr på noget som helst - skælder ud og råber højt efter én - slet ikke accepterer forsømmelser - ikke vil variere træningen - ikke vil lytte til nye forslag - er dårlige til at tage mod nye medlemmer - ikke vil tage sig af eller stoppe mobberi - er ligeglade med, om man er ked af det eller ej - ikke er optaget af det, vedkommende har påtaget sig - indfører mødepligt som alternativ til mødelyst De unge efterlyser voksne/trænere, som er personligt engageret i mødet med de unge. Voksne, som har tid til at høre på den enkelte, som har klare holdninger, og som kommer frem med dem. Den ideelle træner/voksne er en person som først og fremmest fremstår som et menneske med følgende egenskaber. - tilstedeværelse præget af humør, - engagement - faglig stolthed kombineret med forståelse for den, som har svært ved det - tid og lyst til at være sammen med de unge efter træning Hvis træningen bliver pligtbetonet, og hvis sporten er så konkurrencepræget, at samværet nedprioriteres, vælger de unge at holde op. Der efterlyses sport, som man går til af lyst. 7.7 Det ideelle fritidsliv En meget stor gruppe unge skriver, at Odder kommunes tilbud om fritidsaktiviteter er så righoldigt, at det er den enkeltes egen skyld, hvis vedkommende ikke er i stand til at finde et tilbud, som tilgodeser tid og ønsker. Der er unge, som er oprigtig indigneret over eventuelle beklagelser vedr. manglende tilbud. Det er primært de meget aktive unge, som selv går til flere forskellige aktiviteter, der fremkommer med denne kritik. Eller unge, som lidenskabeligt dyrker én bestemt aktivitet:

23 Lige meget hvad gør, er det ikke muligt at rette op på, at mange dropper ud af sportsklubberne. De unge er ganske enkelt en gang snotforkælede overprotekterede rødstrømpeyngel. Der er intet at gøre. Det er hele kulturen, der skal laves om (...) I dag burde de unge i højere grad lære at stå på egne ben og derved finde livets sande værdier, sport (fodbold) (611) Min fritid går med at cykle. Jeg går til cykling 4 gange om ugen, og hvis jeg ikke cykler, spiller jeg computer, er sammen med mine venner, laver lektier eller sprøjter vand i hovedet af kvinder i Den Danske Bank. Jeg kan ikke rigtig komme på noget, som kan gøre min fritid bedre (187) 1 Schneekloth, Birthe: Foreningsledere i år Nornesalen, Forskning 1995

24 8. USIKKERHED, SPØRGSMÅL OG FORSLAG Stilene afspejler, at de unge er usikre på, hvilke beslutninger de voksne har taget vedr. fritidslivet. Usikkerheden udtrykkes både af de meget stærke og foreningsaktive og af den gruppe unge, som ikke er tilmeldt foreninger eller klubber. 8.1 Samlingssteder De unge er i tvivl om, hvor de må samles i fritiden - og i særdeleshed hvis der er tale om den tid, hvor fritidsaktiviteterne/foreningerne ikke har åbent. Er Plænen et tilladt samlingssted, eller er det et forbudt område, spørger mange af de unge? Og hvis det er forbudt område, hvor må de unge så samles i fritiden? 8.2 Aktiviteter Ligeledes afspejler der sig meget stor usikkerhed om, hvorvidt der er et sted (en mur), hvor det er tilladt eller forbudt at male graffiti. De unge er spørgende, søger efter klare retningslinier for om og hvor de må male/dekorere. Spørgsmålene kommer fra både tilhængere og afstandtagere af graffiti. Der er ligeledes mange, som efterlyser muligheder for at få en skatehal, en skateboardrampe eller i det hele taget muligheder for at dyrke den interesse. Der er udbredt forvirring blandt de unge om, hvorfor skateboardmulighederne blev begrænset, og der er et meget udtalt ønske om at få mulighederne tilbage. De unge stiller en lang række spørgsmål om den manglende sammenhæng mellem ventetiderne til busserne og forbud mod at samles på Plænen og forbud mod graffiti. De spørger, om det er bedre, at de i stedet skater rundt i byen, end at de skater et bestemt sted, og om det er bedre, at de maler graffiti rundt i byen end et bestemt sted? 8.3 Transport Der er mange indvendinger mod transportmulighederne i forbindelse med fritidsaktiver. En del unge har ventetid på bussen efter skoletid, idet bussen afgår forskudt for de tider, de unge har fri...jeg har først fri kl Det betyder, at jeg først skal med en bus kl Jeg kan ikke se, hvorfor der ikke bliver lavet en skolebus, eller vi må tage den der går kl Ventetiden i byen giver for nogen anledning til, at de bare skal have tiden til at gå. Og det får de så med at hænge ud, at samles, snakke. De samles og venter. Når jeg har fået fri tager jeg op i byen og går rundt, indtil jeg skal med bussen hjem. (212) Der er ikke nogen af de unge, som deltager i en sports- eller klubaktivitet på de tidspunkt - måske fordi de ikke er åbne om eftermiddagen. Efterfølgende er der eksempler på, at det for nogle er forbundet med meget lang transporttid at komme til og fra en fritidsaktivitet om aftenen. Der er mange, som skriver, at de derved bliver

25 afhængige af, om forældrene er i stand til at køre dem eller ej, og det i sig selv kan være afgørende for, om de skal tilmelde sig en aktivitet. Det er ikke alle forældre, som vil eller kan køre. Og det er ikke alle forældre, som vil tillade at deres unge færdes alene på cykel, når det bliver efterår og vinter. De forældre, som gerne vil køre deres børn, skal være til rådighed, hvilket kan give problemer, idet det kan kollidere med forældrenes egne planer. Der er ligeledes mange indvendinger mod de ekstraudgifter, der er forbundet med transporten. De unge efterlyser gratis buskort til de røde busser. En anden indvending er selve busruten, som gør det ekstra vanskeligt at komme til og fra fritidsaktiviteterne. 8.4 Økonomi En del af fritidsaktiviteterne er i de unges øjne så kostbare, at de undlader at tilmelde sig. Det er både sportsaktiviteter og musikskolen - dvs. de aktiviteter, hvor der i forvejen er flest tilmeldte, og hvor muligheder for at træffe nye venner er tilstede. 8.5 Oplysning om fritidsmuligheder Der er en meget stor gruppe, som skriver, at ikke er god nok til at reklamere for alle de tilbud, der er. Der gives en del eksempler på, at de unge ikke har vidst, hvilke fritidsmuligheder der har været (før spørgeskemaundersøgelsen), og at det har været vanskeligt at finde ud af. Samlet efterlyses en s Fritidsavis, som indeholder en beskrivelse af alle aktiviteter - gerne med en mindre beskrivelse af indhold og form. En sådan avis ville kunne motivere den enkelte til at melde sig og til evt. at få aftale i stand med andre, som har samme interesse. 8.6 Kvalitet Der er ikke ret mange, som spiller fodbold i Hou skriver en af drengene. Udtalelsen er et udtryk for, at det kan være svært for de unge, som bor i de mindre byer, at finde nogen at dyrke en fælles interesse med. Det betyder, at fritidstilbuddene i byerne skal være af en sådan art og have en sådan kvalitet, at de unge vil bruge transporttid på at komme. Alternativet er at blive hjemme og se tv og spille spil på computeren, hvilket kan være tillokkende, når man tager i betragtning, at der er tale om, at aktiviteterne primært tilbydes i løbet af vinterhalvåret. Det samme er gældende for pigerne: Jeg kunne godt tænke mig at dyrke sport igen (...) men det er ikke så sjovt at spille badminton, når aldersforskellen på spillerne er så stor. Jeg spillede i Ørting, og det var hyggeligt. Da vi begyndte at blive ældre, skulle der flere på holdet. (...) Det var da sjovt nok i starten, men hvor bliver man hurtig træt af det, når man er tre 15-årige og ti 7-årige. (236) 8.7 En klub uden faste tider Der er en massiv efterlysning af en klub uden faste tider. Dvs. en klub, som både har åbent om eftermiddagen og om aftenen, og hvor de unge fra 12 år og opefter kan komme for at snakke, spille spil, hygge sig og bare være. Der skal ikke være et fast program. Snarere skal klubben have karakter af en café.

26 Det er en tilbagevendende indvending, at der mangler et tilbud for de helt unge fra 7. klasse. Et sted hvor de må komme, og hvor de også har lyst til at komme, når de bliver lidt ældre. En café eller åben klub ikke bare i Odder, men også i Hundslund. Hundslund er dødssyg for 15-årige Der er blandt de unges besvarelser enkelte, som finder, at initiativet til en sådan klub skal tages af de unge, og at klubben skal drives af de unge. Det skal være et sted, hvor det er naturligt at dumpe ind, sætte sig og snakke, købe en sodavand, høre lidt musik, læse et blad og evt. spille et spil. Et sted, hvor de unge kan være alene - dvs. uden leder, træner, lærer. En del tager tilsyneladende til Århus for at gå på café, hvilket kan være baggrunden for ønsket om, at det skal være et sted, hvor de kan være alene. 8.8 En åben hal, hvor man betaler pr. gang Der er ligeledes en massiv efterlysning af en (ny) åben hal. Dvs. at det er muligt at komme i hallen på forskellige tidspunkter for at dyrke sport, spille osv. Udtrykket ingen faste tider går igen. Der er desuden et ønske om at der skal være betaling pr. gang, således at man kan komme, når skoletid og job tillader det og at betaling og udbytte står i forhold til hinanden. Efterlysningen af en ny hal skyldes også, at træningen for nogle først ligger kl om aftenen, hvilket er sent, når der efterfølgende er transporttid En jobavis Der efterlyses en jobavis for de unge, hvor der kan annonceres gratis efter hjælp. Behovet for at få et fritidsjob er udtalt, men der er også en del, som skriver at det er svært, hvis man bor uden for Odder og er afhængig af offentlig transport Musikskolen Der stilles forslag om at få udvidet musikskolens kapacitet. Det drejer sig bl.a. om, at der idet er ventetider til forskellige aktiviteter, og det drejer sig om, at det er forbundet med en betydelig økonomisk udgift at gå til det, man gerne vil. Der er flere, som giver udtryk for, at der burde være langt flere muligheder for at komme i musikskolen, og at denne sikkert ville kunne skabe bedre sammenhold blandt de unge fra forskellige byer En Computercafé Interessen for computere er stor, og der er en massiv efterlysning af en sådan, hvor de unge kan mødes, spille, snakke, udveksle ideer og blive inspireret af andre Friluftslivet

27 Kommunens geografiske beliggenhed indbyder til fritidsaktiviteter, som fx ridning og sejlads. Dette bliver fremhævet af mange unge, som har en meget aktiv fritid, der intet har med de kommunale tilbud at gøre. De skriver om at passe heste, ride, sejle, osv Ungdomsråd Mellem de unges spørgsmål og forslag fremsættes ideen om et ungdomsråd, hvor de unge kan fremkomme med deres overvejelser og ideer, og hvor disse ideer kan ses i lyset af andre planer inden for ældreområdet og børneområdet. De unge ser deres forslag og indvendinger som selvstændige og løsrevet fra helheden og ikke som dele af en mere sammensat og kompliceret prioriteringsliste.

28 9. SAMVÆR I DET MENNESKETOMME LIV I de knapt 700 stile er der meget få unge, som omtaler, at de foretager sig noget sammen med familien. I stedet præges stilene af en mennesketomhed i hjemmene. 9.1 Mennesketomhed Jeg plejer at høre musik, når jeg kommer hjem, og det alt hvad højttalerne kan klare. Så tager jeg noget mad, og så ser jeg på en sportskanal. Nogle gange går jeg ud og sparker og kaster med en bold. Når jeg kommer hjem skal jeg lave lektier, og så tager jeg ned i byen og keder mig. Det sker mandag, onsdag og nogle lørdage og søndage. Ellers er jeg til fest og til håndbold. De unge nævner familien, de tænker på de enkelte familiemedlemmer, men når disse optræder i de unges skriverier, efterlader det et indtryk af, at der er tale om enkeltindivider, som fysisk er til stede. Familien nævnes i forbindelse med transport, besøg hos en (fraskilt) far eller mor eller pligter i hjemmet. Når jeg kommer hjem fra skole ser jeg Horton-sagaen. Det er en serie, der kommer på TV 3. Derefter går jeg op og skifter tøj, efter det går jeg ned og skræller kartofler. Og efter det laver jeg lektier. Kl begynder jeg at lave mad, så den er klar til min mor og far kommer hjem. Min lillebror dækker bord, han er et år mindre end mig, og når jeg har tømt hundeskålene, går han ud med skrælleposen. Når klokken er kommer vores forældre hjem, og så spiser vi, så vasker jeg op. Når jeg har gjort det, lukker jeg hundene ud, så går jeg ind og ser fjernsyn til jeg skal i seng. Så lukker jeg hundene ind, går ind og børster tænder, børster mit hår, går ind og siger god nat, tager min hund og går op og lægger mig til at sove. Jeg kunne godt tænke mig, at Ungdomsskolen i Odder kun holdt ferie, når vi har det, for det er så sjovt derinde. Man møder mange mennesker, men det er ikke godt, at den lukker i april og starter først i september igen. Det kunne de godt lave om på (272) De unges liv er præget af at de har TV, musikanlæg, computer. De lever i en del af landet, hvor der er rige muligheder for friluftsliv, og de lever i en kommune, hvor der er mange tilbud om aktiviteter. Men samværet er ikke synligt i stilene. 9.2 At holdes udenfor Der foregår mobberi - både i bussen hjem, i klub- og foreningslivet, til træning og i Ungdomsskolen. Det er smertefuldt for den unge at opleve at blive mobbet. Enkelte skriver, at de stiger af bussen eller holder op til træning, når de oplever at blive chikaneret pga. tøj, bopæl, at være dårligere til den sportsgren, man har meldt sig til, end de andre. Der gives eksempler på frygten for at ødelægge det elitehold, som træneren ønsker at bygge op og at vedkommende derfor slet ikke melder sig, fordi han på forhånd ved, at han ikke er så god. Der gives eksempler på, at alle de dårlige samles

29 på et hold - et taberhold - hvilket i sig selv opleves som at blive mobbet. Ambitioner på holdets vegne kolliderer med det synspunkt, at sport er for alle, og at det skal være sjovt at deltage. Omvendt gives der også eksempler på, hvor meget det betyder, at der er et godt socialt liv i en klub, og hvor væsentligt det er, at træneren tager mod nye og giver dem troen på, at de kan arbejde/træne sig frem. 9.3 De sårbare unge og det organiserede samvær De sårbare unges muligheder for at indgå i et forpligtende samvær skal ses i lyset af familie- skole- og fritidsliv. Familielivet er for de fleste organiseret og samler sig om, hvilke tider den unge eller forældrene får fri, og hvornår der spises. Skolelivet giver de unge muligheder for at være sammen med andre unge under organiserede former, som de unge ikke selv har meget indflydelse på. Det er udefrakommende regler, love og bekendtgørelser, der sætte dagsordenen, og som bestemmer form og indhold. Samværet og samtalen er i sin frie form minutbestemt og gennemorganiseret. Skolelivets udgangspunkt er fælles for alle unge over hele landet. For de unge, som bor i de mindre byer eller på landet, er skolelivet forbundet med en yderligere udefrakommende organisering, idet busforbindelser afgør, hvornår dette samvær med andre unge fra skolen slutter, og hvornår samværet med familien begynder. Fritidstilbud rummer en mulighed for at være sammen med andre forud for, under og efter aktiviteten. Men klub- og foreningsaktiviteter er organiseret på bestemte tidspunkter afhængig af aktivitetens beskaffenhed, træner/lærer og fysiske forhold. Dertil kommer, at selve den geografiske fordeling af de unge betyder, at der også - når det gælder fritidsaktiviteter - er en udefrakommende begrænsning på tiden til samvær i form af busforbindelser. 9.4 Det uorganiserede samvær Når de unge peger på aktiviteter som skateboard, hal uden åbningstider og klub uden faste tider skal det ses som et behov for at være sammen på en sådan måde, at det er samværet og kvaliteten af samme, der er det primære - ikke organiseringen. Der er et behov for at beslutninger om at mødes, dyrke sport, snakke, spille spil, ses, hænge ud kan tages hutigt og spontant. Grupper kan dannes ad hoc, og initiativer kan igangsættes fra det ene øjeblik til det andet. Bustidernes organisering og regulering af tiden vil stadig være der, men ikke indholdet. De unges påpegning af, at en aktivitet ikke må være forudsigelig - at det er er det samme og det samme, som foregår - skal ses i relation til modstanden mod det organiserede samvær. Det er ikke nødvendigvis selve aktiviteten, de unge søger. En tilmelding til en bestemt aktivitet kan i stedet være et udtryk for, at det er denne aktivitet, som giver dem en mulighed for at være sammen med en bestemt gruppe unge.

30 Hvis aktiviteten ikke rummer mulighed for det uorganiserede samvær før og efter aktiviteten (fx pga. af bustider, fysiske rammer, træner, lærer, forældre som skal hente osv.), vil dette få en afgørende betydning for valg og fravalg. 9.5 Den uorganiserede underholdning Fritidsaktiviteternes underholdningsværdi skal sættes i relation til, at flere og flere unge får computere hjemme, og at en stor del af de unge har TV på deres eget værelse. Det betyder, at de unge kan få deres behov for underholdning tilfredsstillet inden for hjemmets fire vægge. De behøver ikke at bevæge sig uden for hjemmet for at blive underholdt. Det er de unge, som selv vælger og fravælger, de kan ved hjælp af videooptager og PC selv organisere, hvornår underholdningen skal foregå, hvilken form for underholdning, det skal være, hvem de vil underholdes af, og hvem de vil underholdes sammen med. De er iscenesættere af deres eget underholdningsprogram. 9.6 Forenings- og klublivet. Forenings- og klublivet danner rammen om et samvær, hvorunder det er muligt at opbygge et socialt netværk, stifte bekendtskab med demokratiske styreformer og indgå i et forpligtende fællesskab. Den enkelte forening/klub må indledningsvis ud fra ovenstående stille sig selv følgende spørgsmål: Hvordan modtages nye unge? Registreres det overhovedet, at der er kommet en ny? Er der en bestemt person, som er ansvarlig for at sige goddag og præsentere den nye for de andre? Eller må den unge selv forsøge at finde ud af det? Er den voksne opmærksom på om en nytilkommen sidder for sig selv eller om vedkommende indlemmes i samtalen før, efter og under aktiviteten? Er der en slags modtagelses- eller optagelsesritual i foreningen/klubben? Fokuseres der på at vise den nye unge tilrette/fortælle den nye om skrevne og uskrevne regler? Siges der farvel efter første gang på en sådan måde, at den unge ved, at han/hun er velkommen igen, eller at man håber/forventer at se vedkommende igen? Hvilke forventninger har man fra foreningens/klubbens side til medlemmerne? Hvilket ambitionsniveau befinder man sig på? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke sanktioner er der i foreningen/klubben, hvis reglerne overtrædes? Oplyses den unge om det? Er der demokratiske styreformer i klubben/foreningen? Hvordan kommer de til udtryk? Får den unge mulighed for at indgå i debatten forud for beslutningerne? Anser bestyrelsen/ træneren/ lederen/ læreren det som foreningens opgave at påtage sig et socialt ansvar, eller anses denne opgave for at ligge udenfor?

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd

Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd Klubben er børnenes fristed. Børn skal have et rum, hvor de har det sjovt - samtidig med at de har mulighed for at blive bedre til nogle konkrete ting:

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kontaktinformationer: Administration: Odense SV. Odense S. Områdeleder:

Kontaktinformationer: Administration: Odense SV. Odense S. Områdeleder: Kontaktinformationer: Administration: Dalum Ungdomsskole Bergendals Alle 25 Tlf.: 63 75 30 40 www.min-klub.dk Ungdomsskoleleder: Erik Ravn Nielsen Klubleder: Nina F. Øhlenschlæger Mobil: 29 63 10 26 Odense

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten Indholdsfortegnelse side 2: side 4: side 5: side 6: side 8: side 9: side 9: side 10: side 11: side 12: Skolelederen har ordet Kalenderen SMS-service på Intraen Huskeliste Forældremøderne Idrætsdagene på

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Gl. Havn. Vestre Skole

Gl. Havn. Vestre Skole Gl. Havn OPSAMLING Inddragelse af 6. klasserne fra Vestre Skole 11. juni 2014 Vestre Skole Middelfart Stadion Ældrecenter Middelfart - byen set med et barns øjne I forbindelse med den afholdte walk and

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Unge og fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune

Unge og fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune Unge og fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune - deltagelse og barrierer Delrapport September 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt-Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen CASA Unge og fritidsaktiviteter

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup Spørgeskema Crossklubmiljø Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse

Læs mere

Praktiske forhold håndbog

Praktiske forhold håndbog Praktiske forhold håndbog Afdelingslærer/ Kontaktlærer: Hver afdeling har to kontaktlærere. Det er kontaktlæreren, der har den primære kontakt til både elev og forældre. Afdelingsture: Hver afdeling tager

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

En informationspjece til unge

En informationspjece til unge Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter! At starte på et stort sted som Platangården kan være meget overvældende. Man skal lige finde sig til rette og der er mange nye ting man skal lære. Med denne pjece

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune. Juni 2002. Claus Syberg Henriksen CASA

Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune. Juni 2002. Claus Syberg Henriksen CASA Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune Juni 2002 Claus Syberg Henriksen CASA CASA Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune Juni 2002 Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING Revideret september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 Visioner 4 Mål 5 Strategi - ungdomsafdelingen 6-8 Strategi - seniorafdelingen 9

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium Studie- og ordensregler for Aalborg Handelsgymnasium Studie- og ordensregler for Handelsgymnasiet Studie- og ordensreglerne er fastlagt i henhold til gældende lov og bekendtgørelse om hhx. De konkrete

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Lektiehjælp for 0-9 klasse Vi har oprettet lektiehjælp for de mindste på Hovedbiblioteket i Birkerød. Med den nye skolereform troede de fleste børn, at de kunne nøjes med skolens

Læs mere

RAPPORT. vedrørende. Spørgeskemaundersøgelse om Multihuset i Hjortshøj

RAPPORT. vedrørende. Spørgeskemaundersøgelse om Multihuset i Hjortshøj RAPPORT vedrørende Spørgeskemaundersøgelse om Multihuset i Hjortshøj Version: 1.0 Dato: 2-6-2014 Udfærdiget af: Peter Kiilerich, Arbejdsgruppen omkring Multihuset i Hjortshøj Resumé Arbejdsgruppen omkring

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: 41 73 67 43. Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår.

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: 41 73 67 43. Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår. VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår. Kinesisk ordsprog NYT TLF.: 41 73 67 43 Footbase langbold vinder 2011 - klubfest

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

Børn og unges fritid i Frederiksberg Kommune

Børn og unges fritid i Frederiksberg Kommune Børn og unges fritid i Frederiksberg Kommune af Jill Mehlbye Ulla Højmark Jensen AKF Forlaget Februar 2003 1 2 Forord Foreliggende undersøgelse om børn og unges fritidsanvendelse er gennemført på foranledning

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere