Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedudvalget

Transkript

1 Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 23. november 2016 Start kl.: 14:30 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Fraværende: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (UP) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Harald Grønlund (UP) Tom Bytoft (A) Helle Plougmann (UP) Ulf Harbo (Ø) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Indsats for ikke uddannelsesparate unge i grundskolen Integration og bosætningsmønstre...4 Bilagsoversigt...6 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Indsats for ikke uddannelsesparate unge i grundskolen G01 16/44 Åben sag Sagsgang: AU/BUU Sagsfremstilling Det er vigtigt, at så mange unge som muligt efter grundskolen påbegynder en ungdomsuddannelse. For en gruppe af unge kræver det en særlig indsats at blive uddannelsesparate. Den seneste opgørelse over uddannelsesparathed stammer fra 2015, hvor 45 % af kommunens 8. klasses elever blev vurderet til at være ikke uddannelsesparate. For at sikre, at så mange som muligt når at blive uddannelsesparate, inden de forlader grundskolen, har Norddjurs Kommune prioriteret en særlig indsats for denne gruppe. I øjeblikket leveres en styrket indsats via to konkrete projekter, dels i grundskolen, og dels i UU: Boost-forløb i grundskolen Kommunalbestyrelsen vedtog som en del af budgetaftalen for at gennemføre et intensivt undervisningsforløb for fagligt svage 9. klasseelever i 2016 og Undervisningsforløbet består dels af en faglig del med intensiv undervisning i dansk og/eller matematik samt dels en pædagogisk del, hvor der bliver fokuseret på syv personlig karaktertræk, der i uddannelsesforskning har vist sig at være de afgørende at besidde, hvis man skal gennemføre en uddannelse og fastholde et job. Hertil kommer, at der også sættes fokus på kost og motion. De intensive undervisningsforløb kaldes Boost-forløb. Boost-forløbet er målrettet ikke uddannelsesparate unge, som er i fare for at få under karakteren 02 i dansk og matematik. Boost-forløbet blev første gang afviklet i ugerne 10 og 11 i marts måned Der er udarbejdet en evalueringsrapport om forløbet i 2016, som viser, at 16 af de 20 unge, der deltog på Boost-forløbet, fik mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik og således har mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget MILIFE projektet en UU indsats MILIFE er et afprøvet og dokumenteret koncept, der er bragt i anvendelse i flere kommuner med henblik på at få gjort unge uddannelsesparate i forhold til de sociale og personlige færdigheder. Konceptet basere sig på, at den bedst læring sker i forbindelse med højt selvværd, positiv energi, støttende relationer samt læringsmiljøer, der er udfordrende, engagerende og meningsfulde. UU kan i samarbejde med grundskolen medvirke til at støtte de unge til at blive uddannelsesparate, idet UU kender en stor del af de unge, som har brug for en særlig indsats. MILIFE kan supplere grundskolernes indsats ved, at de unge gennem relationer, der ikke nødvendigvis knytter sig til sædvanlige undervisning, kan få et indblik i sig selv og i samarbejde med UU kan blive klar til at foretage et uddannelsesvalg efter grundskolen. På mødet vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen orientere om Boost-forløbet og om planen for Boost-forløbet i 2017, mens chef for ungeindsatsen og UU Djursland Lotte Kruse vil orientere om MILIFE projektet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren og velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning, samt at udvalgene i forlængelse af orienteringen drøfter indsatsen overfor ikke uddannelsesparate unge i grundskolen. Bilag: 1 Åben Evaluering af intensive forløb for fagligt svage 9. klasses elever /16 2 Åben Plancher om Boost-forløb /16 3 Åben Plancher om MILIFE projektet /16 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Plancher fra orienteringen er vedlagt som bilag. Steen Therkel Jensen deltog ikke i behandlingen af punktet. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Integration og bosætningsmønstre G01 16/44 Åben sag Sagsgang: AU/BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. maj 2015 en strategi for boligplacering af flygtninge og indvandrere, der indebærer, at nye integrationsborgere i Norddjurs Kommune også skal bosættes i den vestlige del af kommunen. Derfor har kommunen efterfølgende anvist integrationsborgere både midlertidige og permanente boliger i den vestlige del af kommunen. Fremtidige tilbud om sprogundervisning og virksomhedsrettede tilbud I arbejdsmarkedsforvaltningen arbejdes der på, at det fremover bliver muligt at tilbyde sprogundervisning og virksomhedsrettede tilbud til integrationsborgere flere steder i kommunen i nærheden af bopælen. Norddjurs Kommune har sammen med repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere i kommunen indgået en lokal forståelse om gensidigt at understøtte integrationen ved at lette vejen for flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Borgmesteren har stået i spidsen for dette initiativ og følger op ved en række virksomhedsbesøg. Resultatet er, at der nu er mange virksomheder specielt i den vestlige del af kommunen, som gerne vil bidrage til dette. Sprogundervisningen vil efter 1. januar 2017 blive tilrettelagt under hensyntagen til, hvor integrationsborgerne bor og arbejder. Chef for virksomhed, integration og beskæftigelse Erik Holck Hansen vil på mødet orientere om den fremtidige integrationsindsats. Modtageklasser Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. juni 2015, at oprette modtageklasser i den vestlige ende af Norddjurs Kommune. Modtageklasserne skulle placeres på Auning Skole og lokalemæssigt placeres i den nedlagte daginstitution, Nyvang. 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Der er pt. ikke elever nok bosat i den vestlige del af kommunen til oprette en modtageklasse i Auning. På Kattegatskolen i Grenaa er der pt. 63 elever fordelt på 7 modtageklasser. Sammensætningen af modtageklasserne fremgår af vedlagte bilag. På mødet vil skole- og dagtilbudschef Finn Mikkelsen orientere om, hvordan integrationsbørn modtages og om de lovgivningsmæssige rammer for modtageklasser. Økonomiske konsekvenser Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren og velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Oversigt modtageklasser Norddjurs Kommune pr. nov /16 2 Åben Plancher om integrationsindsatsen /16 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Plancher fra orienteringen er vedlagt som bilag. 5

8 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 1. Indsats for ikke uddannelsesparate unge i grundskolen 1. Evaluering af intensive forløb for fagligt svage 9. klasses elever (122133/16) 2. Plancher om Boost-forløb (159623/16) 3. Plancher om MILIFE projektet (159633/16) 2. Integration og bosætningsmønstre 1. Oversigt modtageklasser Norddjurs Kommune pr. nov (153847/16) 2. Plancher om integrationsindsatsen (159628/16) 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (UP) Lars Pedersen (S) Lars Sørensen (V) Harald Grønlund (UP) 7

10 Bilag: 1.1. Evaluering af intensive forløb for fagligt svage 9. klasses elever Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 23. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

11 Evaluering af intensive forløb for fagligt svage 9. klasses elever Indhold Fakta om forløbet... 2 Hvordan gik det i tal?... 7 Hvad sagde elever og forældre? Hvad sagde skolerne?

12 Kommunalbestyrelsen vedtog som en del af budgetaftalen for at gennemføre et intensivt undervisningsforløb for fagligt svage 9. klasseselever i 2016 og Forløbet blev gennemført i marts 2016 (uge 10 og 11) og nærværende dokument er en evaluering af processen og den opnåede effekt. Fakta om forløbet Målgruppe Målgruppen for de intensive undervisningsforløb var primært elever i 9.klasse, som var vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, og som blev vurderet til at være i stor risiko for ikke at opnå gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik i Folkeskolens Afgangsprøver. Et sådan gennemsnit er adgangskrav for optagelse på en erhvervsuddannelse. 10. klasses elever blev også inviteret. Fakta om elevsammensætningen På forløbet deltog 21 elever. Alle, der ansøgte, fik en plads. 20 gik i 9. klasse og 1 gik i 10. klasse. 6 elever var piger, 15 var drenge. 9 elever kom fra Kattegatskolens 9. årgang 8 elever kom fra Auning Skoles 9. årgang, heraf kom 2 elever fra Auning Skoles specialklasserække 3 elever kom fra Vestre Skoles 9. årgang 1 elev kom fra 10. KCD. 0 elever kom fra Ørum Skoles 9. årgang. At være uddannelsesparat kræver faglige, personlige og sociale forudsætninger Elever vurderes at være ikkeuddannelsesparate, når de i 8. klasse har et gennemsnit af standpunktskarakterer på under 04 og samtidig af skolen er vurderet til at mangle visse personlige og sociale forudsætninger. I ansøgningen om plads på forløbet blev hjemskolen bedt om at vurdere i hvilke fag, eleven var i særlig risiko for ikke at få mindst 02. Ud fra denne vurdering blev eleverne delt ind i hold som følger: 7 elever havde kun dansk 6 elever havde kun matematik 8 elever havde både dansk og matematik Én dreng stoppede efter første dag. Resten gennemførte. 2

13 Hvem underviste? Forløbet blev gennemført af 2 dansklærere, 2 matematiklærere, 2 pædagoger og 1 daglig koordinator. Begge matematiklærere, den ene dansklærer og den ene pædagog var i forvejen ansat i Norddjurs Kommune. Desuden understøttede forvaltningen med udarbejdelse af materialer, infobreve, kommunikation til forældre, visitation, buskørsel, forplejning, og evaluering. Selve forløbet Forløbet blev udformet af de lærere og pædagoger, som stod for det, i samarbejde med forvaltningen. De var inspireret, dels af Løkkefondens drenge-camps, og dels af Århus Kommunes sommerskoler, men skruede et koncept sammen, der passede til formål og rammer i Norddjurs Kommune. Forløbet bestod af følgende elementer: Opstartsmøde for personalet Oplæg for personalet fra hhv. Løkkefonden og Århus Kommune To forberedelsesdage for personalet Introdag for elever med forældremøde To ugers intensiv undervisning Udslusningssamtale med kontaktlærer fra forløbet, lærer på hjemskolen, elev og forældre Motivationssamtale med elev inden eksamen. Forløbet bestod af en faglig del og en pædagogisk del. Den faglige del var baseret på principperne bag Synlig Læring, der også undervises efter på elevernes hjemskole. Dette betød f.eks. at eleverne arbejdede med læringsmål og selvevaluering, og at der i undervisningslokalerne var opsat målplakater, som eleverne skulle sætte deres eget navn på, når de havde nået et konkret mål. Undervisningen tog desuden særligt udgangspunkt i, hvad der specifikt ville blive krævet af eleverne til afgangseksamen. Desuden havde de fire lærere fokus på, hvorvidt eleverne havde behov for og var i stand til at anvende de rette it-hjælpemidler i de to fag. Den pædagogiske del var inspireret af Løkkefonden og bestod af systematisk undervisning i de 7 karaktertræk, der i uddannelsesforskning har vist sig at være mest afgørende at besidde, hvis man skal gennemføre en uddannelse og fastholde et job. Karaktertrækkene er selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed. Forskningen har netop vist, at karaktertrækkene kan læres eller udvikles, hvis man sætter fokus på dem sammen med eleverne. Forløbet blev døbt Yes, I can!. Elevernes opmærksomhed på karaktertrækkene blev skærpet og trænet gennem øvelser knyttet til hver enkelt karaktertræk planlagt og ledet af pædagogerne samt ved, at lærerne også i undervisningen havde fokus på at fremhæve, når en elev i særlig grad udviste et af de pågældende karaktertræk. 3

14 De 7 karaktertræk er blevet omskrevet til ungdomssprog i følgende slogans, som blev brugt i forløbet både som plakater og som t-shirts i første omgang til personalet men midt i forløbet fik hver elev også deres egen t-shirt, der var udvalgt af personalet som værende den særlige egenskab, som var den vigtigste for den pågældende elev at arbejde på at udvikle. Dagens struktur Til højre ses et eksempel på en elev, der udelukkende har haft danskundervisning. Den faglige struktur bestod dels af undervisning i faget og i tilknyttede strategier og dels af træningsmoduler, hvor det lærte blev øvet. Hver dag var indlagt morgenmad og morgensamling med Tjek ind og mindfuldness. Tjek-ind proceduren bestod af, at alle elever satte deres eget kort med foto på en stor plakat, med smileys, der indikerede, hvilket humør eleven havde med sig hjemmefra, og årsagen til dette. Dette hjalp personalet til at være opmærksomme på og tage hånd om de elever, der endnu ikke var parate til læring. Under daglige mindfulnessøvelser lærte en pædagog eleverne betydningen af at være nærværende, finde ro og blive klar til læring. 4

15 Kommunikation og brand. Før og under forløbet var der særligt fokus på, hvordan det kunne gøres til noget sejt at komme på et Boost-forløb. En stor del af målgruppen for Boost-forløbet har haft en skolegang med blandet succes og nogle af dem har oplevet mange nederlag med en opgivende tilgang til læring som konsekvens. Hvad ville få eleverne til at føle sig stolte over at have tilmeldt sig og gjort en hel særlig og intensiv indsats? Hvad ville få dem til at tro på, at de med deres egen indsats kunne gøre en forskel inden afgangsprøverne? Flere elementer blev sat i værk: Det blev valgt at omdøbe forløbene fra Særlige forløb til Boost, og der blev lavet logo til alle materialer. Der blev oprettet en lukket Facebook-gruppe for elever og forældre. Her blev lagt billeder op hver dag og elevernes indsats blev fremhævet og rost. Alle elever fik diplomer med personlig udtalelse fra deres lærere og pædagoger T-shirts med slogans blev brugt for at skabe holdånd Alle elever fik personlige navneskilte med et godt foto af dem selv. 5

16 Samarbejde med forældre og hjemskole En afgørende del af Boost-forløbet var samarbejdet med hjemskolen og forældrene. Selve Boost-forløbet blev set netop som et Boost et skub, der skulle give eleverne et fagligt løft, men også give hjemskole og forældre redskaber til at fortsætte udviklingen, når forløbet var afsluttet. Der blev derfor fra starten kommunikeret til forældre om deres rolle og mulighed for at støtte op - dels i et forældrebrev inden opstart og dels til et forældremøde sammen med hjemskolelærere og UU-vejledere, hvor konceptet, personalet og lokalerne blev præsenteret. På udslusningsmødet blev formidlet viden om elevens udfordringer til lærere og pædagoger og ideer til, hvordan udviklingen kunne støttes frem mod afgangsprøverne. Udsnit af forældrebrev: 6

17 Hvordan gik det i tal? Boost-elevernes resultater ved afgangsprøven Nedenstående tabel præsenterer de resultater, Boost-forløbets elever opnåede ved afgangsprøverne i juni De præsenterede fag, er alene de fag i hvilke, eleven skal have opnået et gennemsnit på mindst 02. De røde tal er de karakterer, hvor eleven ikke har opnået 02 i gennemsnit. Elev nr. 3 gennemførte ikke Boost-forløbet. Som det kan læses af tabellen, har 16 elever ud af 20, der har gennemført, fået mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik og har således mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Ud af de fire elever, der ikke har fået mindst 02, har 3 af dem for lavt gennemsnit i matematik (elev nr. 2, 4 og 8), mens 1 har for lavt gennemsnit i både dansk og matematik (elev nr. 21). Elev nr. 2 og 4 er piger, mens elev nr. 8 og 21 er drenge. Det er naturligvis vanskeligt at konkludere noget om Boost-forløbets effektivitet ud fra disse tal, eftersom man ikke kan vide, hvordan det var gået de samme elever uden et Boost-forløb. Det er imidlertid positivt, at 16 elever har fået mindst 02 i gennemsnit, når man medtænker, at alle 20 elever var vurderet ikke-uddannelsesparate og i risiko for ikke at få mindst 02 i gennemsnit af deres lærere på hjemskolen. Dansk, Skriftlig fremst. Dansk, Retskrivning Dansk, Læsning Dansk, Mundtlig fremst. Matematik Problemløsning Matematik Færdigheder Gennemsnit dansk Gennemsnit matematik Elev ,0 4,0 Elev ,0 1,0 Elev 3 Elev ,5 0,0 Elev ,5 3,0 Elev ,5 2,0 Elev ,5 2,0 Elev ,3 1,0 Elev ,3 2,0 Elev ,0 4,0 Elev ,5 4,0 Elev ,5 2,0 Elev ,0 7,0 Elev ,5 2,0 Elev ,0 7,0 Elev ,0 4,5 Elev ,5 3,0 Elev ,0 3,0 Elev ,3 5,5 Elev ,8 2,0 Elev ,5 0,0 7

18 Udvikling under selve forløbet Der blev ikke foretaget systematiske før- og efter-tests under forløbet. Dog udførte matematiklærerne som en del af deres prøveforberedende undervisning en ældre version af Folkeskolens Afgangsprøve i matematiske færdigheder to gange med én uges mellemrum. Resultaterne viste, at alle elever på nær to havde fremgang i point, og for alle elever på nær tre steg den karakter, de ville have fået til en rigtig afgangsprøve. Dette indikerer, at den intensive træning har kunnet flytte resultater i positiv retning for størstedelen af eleverne i hvert fald på kort sigt. To elever klarede sig imidlertid dårligere anden gang, testen blev gennemført. Til afgangsprøven var der tre elever fra Boost-forløbet, der ikke bestod denne prøve i matematiske færdigheder (se tabellen ovenfor) og de to af dem var netop de samme to, der som de eneste klarede sig dårligere i anden test på Boost-forløbet. Test 1 Test 2 Udvikling Point Karakter Point Karakter Point Karakter Elev 1 13/ /50 00 Elev 2 13/ /50 04 Elev 3 9/ /50 00 Elev 4 17/ /50 04 Elev 5 6/ /50 02 Elev 6 26/ /50 07 Elev 7 14/ /50 02 Elev 8 14/ /50 04 Elev 9 10/ /50 02 Elev 10 8/ /50 02 Elev 11 25/ /

19 Hvordan gik det hele årgangen i 2016 sammenlignet med 2015? Sammenlignes 9. årgangs resultater på afgangsprøverne i 2016 (i alt 288 elever, ekskl. Djurslandsskolens elever) med 9. årgangs resultater i 2015 (i alt 290 elever) er der præcis samme antal elever, nemlig 26, der ikke har opnået prøveresultater, der giver direkte adgang til erhvervsuddannelserne. Det kan skyldes, at deres gennemsnit i dansk og matematik ikke er blevet højt nok, eller at de er udeblevet fra én eller flere prøver. Som det fremgik tidligere, har 4 af disse elever været på Boost-forløb, mens de 22 ikke har. Kigges på de enkelte afgangsprøver kan der alligevel ses mindre fremgang således er der i alt 9 prøver mindre, der ikke blev bestået ved Folkeskolens Afgangsprøver i 2016 end i De ikke-beståede prøver har imidlertid fordelt sig således, at det ikke ændrer på det samlede antal af elever, der ikke opnår det krævede gennemsnit. Fordelingen af ikke-beståede prøver kan ses herunder. Èn elev har typisk flere ikke-beståede prøver derfor er antallet af ikke-beståede prøver væsentligt større end antallet af elever, der ikke har opnået mindst 02 i gennemsnit. Disse sammenfald kan ikke ses i tabellen. Største fremgang ses i Dansk Læsning, Dansk Retstavning og Matematik Problemløsning, hvor antallet af ikkebeståede prøver er faldet med hhv. 7, 4 og 4 prøver. Til gengæld er der i prøver mere i Matematik Færdigheder, der ikke er bestået sammenholdt med I alt må det konkluderes, at der er sket et mindre fald i antallet af ikke-beståede prøver, men at det er så lille, at det kan være tilfældigt og/eller påvirket af mange faktorer og omstændigheder. Antal afgangsprøver i dansk og matematik med resultater under 02 på hele årgangen ekskl. Djurslandsskolen Dansk læsning Sommer 2016 Dansk, læsning Sommer 2015 Dansk, retskrivning Sommer 2016 Dansk retskrivning Sommer 2015 Dansk skriftlig fremstilling Sommer 2016 Dansk skriftlig fremstilling Sommer 2015 Dansk, mundtlig Sommer 2016 Dansk, mundtlig Sommer 2015 Matematik, Matematik, færdigheder færdigheder Sommer Sommer Matematik, problem Sommer 2016 Matematik, problem Sommer 2015 Ikke beståede prøver i alt Sommer 2016 Ikke beståede prøver i alt Sommer

20 Hvad sagde elever og forældre? Elevevaluering Både forældre og elever blev bedt om at evaluere forskellige elementer af Boost-forløbet gennem spørgeskemaprogrammet Survey Xact. Eleverne evaluerede på forløbets sidste dag. De blev bedt om at give point fra 0-10 på følgende spørgsmål: 1. I hvor høj grad har du lært dine personlige udfordringer og styrker bedre at kende? 2. I hvor høj grad har Boost-forløbet givet dig nye personlige kompetencer? 3. I hvor høj grad er du blevet klogere omkring strategier, når du skal lære nyt (dansk og matematik)? 4. I hvor høj grad tror du boost-forløbets undervisning i dansk og matematik gør det nemmere for dig at forberede dig til afgangsprøven? 5. I hvor høj grad vil du anbefale andre unge i din situation af tage et Boost-forløb? 0 point betød Slet ikke og 10 point betød I meget høj grad. Desuden blev de bedt om at skrive frit, hvad de havde på hjerte i forhold til følgende spørgsmål: 6. Hvad ville du gerne have haft mere af på Boost-forløbet? 7. Hvad ville du gerne have haft mindre af på Boost-forløbet? 8. Hvad overraskede dig mest? 9. Har du andre ideer eller kommentarer? Eleverne fik ved behov hjælp af personalet til at forstå spørgsmålene. 10

21 Følgende er en gengivelse af elevernes gennemsnitlige besvarelser: Bag disse gennemsnit, der alle ligger positivt mellem 6,5 og op til 7,6, gemmer sig naturligvis en ret stor spredning blandt de 20 elever. Følgende 5 grafer viser, hvordan svarene fordelte sig. 5 % svarer til 1 elev. 1. I hvor høj grad har du lært dine personlige udfordringer og styrker bedre at kende? 11

22 2. I hvor høj grad har Boost-forløbet givet dig nye personlige kompetencer? 3. I hvor høj grad er du blevet klogere omkring strategier, når du skal lære nyt (dansk og matematik)? 12

23 4. I hvor høj grad tror du boost-forløbets undervisning i dansk og matematik gør det nemmere for dig at forberede dig til afgangsprøven? 5. I hvor høj grad vil du anbefale andre unge i din situation af tage et Boost-forløb? 13

24 Elevernes besvarelser på de spørgsmål, der var af mere kvalitativ art, er gengivet i det følgende. Der er ikke retttet stavefejl eller i øvrigt redigeret i elevernes besvarelse: 6. Hvad ville du gerne have haft mere af på Boost-forløbet? Ingen andmærkning ikke noget Mere om eksamen mobil pauser Hved ikke mere med læsehastighed og lidt mere om ordklasse, og have lidt om noget mere dansk af alt andet dansk end man har haft på forløbet. ville gerne have haft mere grammatik Jeg ville gerne have mere faglig læring i sted for alle de barnlige lege vi har lavet i timerne Jeg ville ønske at vi kunne lære noget om sandsynlighedsregning, da jeg har svært ved det. Men ellers har jeg også lært de andre ting, som jeg har fået helt styr på nu. Dansk og matetik jeg vil gerne have haft noget mere om geometri (rumfang og areal) brøker. fordi jeg har det svært med at finde ud af hvordan man gør. Vil også gerne have haft mere tid i matematik undervisningen i stedet for vi sprang fra problemregning til færdighedsregning. vil gerne have haft forklare det bedre hvordan man kan løse de forskellige opgaver i problemregning. Noget mere med vores kontakt grupper/arbejde i nogen grupper eller i mindre hold ville gerne have haft mere fagligt Jeg ved ikke om jeg vil have mere på forløbet da jeg synes vi har arbejdet rigtig meget Ville gerne haft der også var træning for dem der havde begge fag også fik træning dansk flere dage Ville gerne have haft mere om det mundtlige Jeg har haft det jeg gerne ville. Der må godt mere med stavning synes jeg. Ikke noget. 7. Hvad ville du gerne have haft mindre af på Boost-forløbet? ingen andmærkning ikke noget Det vi laver om morgen ved ikke Hved ikke mindre om ordklasser Jeg vil gerne have haft mindre focus på de grundliggende regneregler som plus minus gange og dividere og de første dansk ordklasser som navneord undsagnord og tillægsord Der er ikke rigtig noget. ingen tinger vil gerne have haft mindre af det med at skrive logbog, kun fordi der var blevet sat for meget tid af til at skrive den. vil også gerne have haft mindre pauser, fordi jeg syntes nogle gange at de fleste kommer for sent til time og det forstyrre rigtigt meget, når man gerne vil lære noget. Mind-fullness mindre mad Jeg vil godt have haft lidt mindre matematik? mat ved ikke Plus og minus Der er ikke noget, jeg ville have mindre af. Der skulle ikke være så meget motion. Ikke noget. 8. Hvad overraskede dig mest? Troede ikke at jeg ville lære så meget på forløbet, som jeg egentligt har gjort. den hjælp jeg fik Hvor meget vi have pause at det var sjovere end jeg troede Hved ikke 14

25 lidt af det hel med på den måde man lære på og den måde man får tingene af vide på. og det sammenhold man har på sådan et forløb på 10 dage. Jeg troede at forløbet ville være meget svære fagligt end det var Absolut intet. det var hvad det var man skulle her ude og hvordan det vil være sammen med nye mennesker det overrasker mig at jeg har lært rigtigt meget og på mange forskellige måder. har også fået en masse gode ideer til hvordan man kan regne ting på forskellige måder. At vi skulle lave mind-fullness og de syv karaktertræk hvor lidt jeg endeligt har lært føler ikke jeg har lært en sind Hvor gode lærerne enlig er At det var mere lærigt end hvad man troede lærenen hvor godt det var Det ved jeg ikke Mig selv. Jeg synes ikke der er noget der har overrasket. Hvor meget jeg lærte :) 9. Har du andre ideer eller kommentarer? nej nej nej kan helt klart anbefale andre det i en høj grad til dem der er ordblinde og har vanskligheder med dansk eller matematik. Har ikke rigtig andet at sige, end at forløbet styrker din socialitet og du får en masse nye venner af det. Det er en fed måde at lære og få nye venner Nej. nej jeg har ikke nogle ideer det der var mest trælst var at i mindfullness hvor folk var urolige eller larmede. og mange af dem tog det ikke seriøst. Hold mere orden på tiden med timerne og pauserne. er skuffet over det her forløb Ik andet end at det har været et godt boost forløb Det har Været fantastisk på de her dage nej ikke rigtigt Nej Nej. 15

26 Forældreevaluering På samme måde blev forældrene til de 20 elever bedt om at besvare spørgsmål om forløbet. Trods udsendte rykkere, lykkedes det kun at modtage evaluering fra forældre til 7 af eleverne, hvorfor besvarelserne altså ikke nødvendigvis kan anses for repræsentative. De gengives alligevel i det følgende. Princippet med scoring fra 0 (slet ikke) til 10 (i meget høj grad) er det samme, som var tilfældet for elevevalueringen. Gennemsnitsbesvarelserne er igen positive og ligger, som det fremgår fra 7,9 til 8,7. Igen dækker de over en vis spredning, som kan observeres i de følgende figurer. Som nævnt er der kun modtaget besvarelser fra 7 personer. 16

27 1. Er det dit indtryk, at dit barn har været glad for at være en del af Boost-forløbet? 2. Er det dit indtryk, at dit barn er blevet klædt bedre på til at forberede sig til afgangsprøverne i dansk og/eller matematik? 17

28 3. Er det dit indtryk, at dit barn er blevet klogere på sine egne personlighedsmæssige udfordringer og styrker på Boost-forløbet? 4. Er det dit indtryk, at dit barn har fået mere selvtillid ift. at forberede sig til afgangsprøverne? 18

29 5. I hvor høj grad vil du anbefale andre børn/unge at tage et Boost-forløb? 6. Hvad kunne vi gøre bedre næste år? Jeg kunne godt tænke mig at der havde været en liste med tlf. nr. der kan bruges ved en evt. Sygemelding Et længere forløb tror jeg vil Være fint. Mere kommunikation mellem jer og os forældre, kunne godt have tænk mig at høre noget mere om hvordan det gik med mit barn Vi havde håbet og set frem til et forløb med mere fagligt indhold med udgangspunkt i hans faglige ståsted ved Boostforløbets start Vi har forstået på vores søn at de unge mennesker var super motiverede og udfordrede lærerne lidt med hensyn til hvad der var forberedt de skulle nå igennem. Det er da et kæmpe klap på skulderen til både de unge og lærerne som har 'fået dem med'. Vi fik det af vide for sent af lærerne (på hjemskolen) og de var meget dårlige til og hjælpe vores datter med og få hende tilmeldt 7. Hvad skal vi helt sikkert blive ved med til næste år? Keep up the good work. Det i gør At have den gode kontakt med de unge mennesker At tilbyde det med mere fokus på det faglige At have en flok lærere m.v. som vil de unge og forstår deres behov. 8. Har du andre ideer eller kommentarer? Tror måske godt det kunne vare længere 19

30 Hvad sagde skolerne? Afdelingslederne på overbygningsskolerne har været indblandet i forløbet i varierende grad undervejs og har på forskellige tidspunkter bidraget med holdninger og ideer til forbedring. Efter forløbet er de blevet spurgt hvilke opmærksomhedspunkter, de havde i forbindelse med gennemførelsen af Boost-forløbet. De er f.eks. blevet spurgt om - Deres generelle oplevelse af forløbet og eventuelle konkrete forslag til ændringer i næste års forløb. - Eventuel feedback fra elever/forældre/lærere både ift. selve forløbet, men også ift. den forudgående information og visitation samt det efterfølgende tilbagemeldingsmøde og opfølgningsmøde - Om de havde kendskab til nogle elever, der kunne have haft glæde af forløbet, men som valgte det fra? Og i så fald af hvilken årsag? Udvalgte pointer fra skolernes feedback: Tidspunkt for Boost-forløbet Helt generelt er der enighed om, at forløbet med fordel kan rykkes, så det ligger så tidligt på året som muligt, idet det giver hjemskolen bedre mulighed for at arbejde med eleven frem mod afgangsprøven. Når forløbet som i år ligger i marts, er der meget lidt tid tilbage for hjemskolen at arbejde videre med eleverne frem mod afgangsprøverne. Såfremt forløbet skal være et permanent tilbud, foreslår flere, at det ligger før terminsprøverne i december, således at foråret kan bruges til at følge op på Boostpersonalets anbefalinger. Desuden kan det være svært for de skoler, der udlåner deres udskolingslærere til forløbet at undvære dem i foråret, hvor lærerne er i gang med at forberede deres egne klasser til afgangsprøverne. Konkret betyder det for år 2, at forløbet rykkes til januar nærmere bestemt til uge 2 og 3. Tryghed for eleverne Under visitationen blev forvaltningen kontaktet af overbygningslærere og ledere, der ønskede at vide, om der måtte deltage lærere f.eks. på introdagen, idet nogle elever var lidt utrygge ved at sige ja til det for dem ukendte tilbud og ved at skulle afsted alene. Konkret betød det, at forvaltningen kommunikerede ud til skolerne, at lærere var velkomne til at deltage på introdagen og til at besøge forløbet undervejs. Da visitationen var ovre havde ingen elever fra Ørum Skoles overbygning ansøgt, selvom Ørum Skole udlånte både pædagog og matematiklærer til forløbet. Adspurgt skyldtes denne tilbageholdenhed også til dels utryghed ved, hvad det mon var, man som elev sagde ja til. Skolen oplevede, at eleverne ikke var motiverede til at deltage i tilstrækkelig grad. Der foreslås fra skolens side, at forvaltningen gør noget ud af at formidle nogle gode fortællinger fra det første forløb til de kommende elever, og det sker i god tid, så eleverne kan nå at vænne sig til ideen. Udbredelse af karaktertræks-undervisningen til overbygningsskolerne Under planlægningen af de intensive forløb var det fra starten arbejdsgruppens opfattelse, at en stor del af den indsats, der ligger i Boost-forløbet, bør og kan ligge forebyggende gennem hele udskolingen som en del af det arbejde, der skal gøre eleverne uddannelsesparate. Det gælder især hele tænkningen omkring de syv karaktertræk, som forskningen har vist, har afgørende betydning for at gennemføre en uddannelse og fastholde et job det giver god mening, at alle eleverne i overbygningen stifter bekendtskab med disse og at dette ikke kun sker for en udvalgt flok på et Boost-forløb. 20

31 Som et forsøg på at integrere tænkningen for flere elever, har Ørum Skole efter Boost-forløbet oprettet et valgfag, der hedder Boost, og som bygger på de samme metoder, som Boost-forløbet anvendte. Aktuelt afventes, om der kommer tilmeldinger nok til at gennemføre faget. Også Kattegatskolen planlægger egne prøveforberedende forløb og generelt er der interesse for, at indsatsen på Boostforløbet så vidt muligt bliver sammenhængende med skolernes egen indsats. 21

32 Bilag: 1.3. Plancher om MILIFE projektet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 23. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

33 MILIFE projektet Afdelingschef for Ungeindsats og UU Djursland Lotte Kruse

34 Ikke uddannelsesparate elever i Norddjurs kommune Ikke uddannelsesparate elever Anholt Skole Auning Skole Kattegatskolen Vestre Skole Ørum Skole Grundskoler i alt 8. klasse Dec kl. antal elever 1 **116/12 **111/ kl. IUP antal elever Procent IUP Faglig Social Personlig Jun kl. antal elever 1 **119/14 **108/ kl. IUP Procent IUP Faglig Social Personlig ** elever i alt/heraf special-, modtagerklasse elever (fx 116/12 = 116 elever i alt heraf 12 elever fra special-, modtagerklasser). Oplysninger om elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger kommer fra skolerne. Elever der er på Efterskole fremgår ikke.

35 Hvordan kan UngNorddjurs og UU bidrage til at flere unge bliver uddannelsesparate? Ungdommens Uddannelsesvejledning vil, i samarbejde med grundskolerne og UngNorddjurs, tilbyde at lave forskellige forløb i forhold til de unges manglende personlige og sociale kompetencer. Det er vigtigt, at de unge oplever en sammenhæng mellem de forskellige aktiviteter forløb i skolen sammen med f.eks Boost-forløb. Det vi laver skal være teoretisk underbygget, anerkendt og afprøvet.

36 Hvad er MILIFE? MILIFE er et afprøvet og dokumenteret koncept. (CEFU og UVM) Konceptet er implementeret i flere kommuner. MILIFE baserer sig på, at læring bedst sker med højt selvværd, positiv energi, støttende relationer og udfordrende læringsmiljøer. Alle UU vejlederne og UngNorddjurs undervisere er uddannet i konceptet (med udgangen af 2016 hvis de består ). Konceptet kan tilrettelægges, så det passer helt i den enkelte skoles planer og behov valgfag enkelte dage udenfor skoletid m.m.

37 Bilag: 1.2. Plancher om Boost-forløb Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 23. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

38 Boost-forløb i grundskolen Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen

39 Fakta om Boost forløbene Kommunalbestyrelsen vedtog som en del af budgetaftalen , at gennemføre et intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. og 10. klasse Første forløb blev gennemført i marts 2016 og der deltog 21 elever. Alle, der ansøgte, fik en plads Andet forløb er planlagt til at blive gennemført i januar 2017 og der har netop været sidste ansøgningsfrist. Der er kommet 59 ansøgninger og der er 40 pladser

40 Målgruppe Målgruppen for de intensive undervisningsforløb er elever i 9. og 10. klasse, som er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, og som er vurderet til at være i stor risiko for ikke at opnå gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik i Folkeskolens afgangsprøve til sommer. Et gennemsnit på mindst 02 er adgangskrav for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

41 Indhold på Boost forløbet Forløbet blev udformet af de lærere og pædagoger som deltog i det, i samarbejde med forvaltningen. De var inspireret af Løkkefondens drengecamp og Århus Kommunes sommerskole, men tilpasset så det passede til formål og rammer i Norddjurs Kommune: Boostforløbet består af: En faglig del med dansk eller matematik En pædagogisk del med udgangspunkt i Martin Seligman s karakterstyrker

42 Dagens struktur Dagene var opdelt med faglige moduler i dansk eller matematik og derudover var der hver dag et modul med fokus på elevernes personlige udvikling. Her blev der arbejdet med fysiske øvelser og elementer fra Mindfulness. Eleverne fik serveret morgenmad, frokost og frugt hver dag.

43 Hvordan gik det i tal? Der var tilmeldt 21 elever 1 elev gennemførte ikke Boost forløbet 16 elever ud af de 20 der gennemførte, fik mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik, og har således mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse 4 elever opnåede ikke karakteren 02

44 Hvad sagde elever og forældre? Elever og forældre evaluerede Boost forløbet gennem et spørgeskema.

45 Hvad sagde eleverne:

46 Hvad sagde forældrene?

47 Boost 2017 Uge 2 og 3 i januar 2017 Projektleder og en matematik lærer har været på tur rundt til overbygningsskolerne og orienteret om Boost og ansøgningsprocedure og frist 22. november har vi modtaget 59 ansøgninger og eleverne vil senest den 2. december få en tilbagemelding på, om de er optaget på Boost forløbet 22. og 23. november holder underviserne, pædagog og projektleder de første forberedelsesdage for at planlægge forløbet

48 Bilag: 2.1. Oversigt modtageklasser Norddjurs Kommune pr. nov Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 23. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

49 Oversigt modtageklasser Norddjurs Kommune pr. november 2016 Klasser Antal elever Syrien Somalia Italien Ukraine Litauen 0.M M M M M I alt

50 Bilag: 2.2. Plancher om integrationsindsatsen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 23. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

51 Orientering om integrationsindsatsen Afdelingschef for Virksomhed, integration og beskæftigelse Erik Holck Hansen

52 Principper Tager afsæt i de lokale udfordringer, der er i Norddjurs Kommune, og i Kommunalbestyrelsens beslutning fra april Det er fokus på at sikre indvandrerne beskæftigelse og uddannelse og dermed mulighed for selvforsørgelse

53 De tre tal

54 Hvem er de? Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Ikke en homogen gruppe, men borgere fra mange forskellige lande og kulturer og med mange forskellige kompetencer og erfaringer

55 SELVFORSØRGELSE Det offentlige Det private Tid ANKOMST

56 Norddjurs-modellen - udkast Det grønne område Forberedelse og branchevalg Introduktion Turisme Metalindustri Job, sprog og integration (selv-forsørgelse) Bygge og anlæg Særligt udfordrede Fundamentet: Fælles tænkning om og tilgang til flygtninge og virksomheder Opsøgende arbejde på asylcentre. Sikre at flygtninge har valgt branchespor forud for tilflytning til Norddjurs Kommune. Der er 4 branchespor. Alle flygtninge er som udgangspunkt placeret i et spor. Sprogundervisning og praktik er tilpasset branchesporet. Den enkelte flygtning kan maksimalt være i branchesporet/integrationsprogrammet i 5 år. Der arbejdes af alle målrettet mod at flygtninge hurtigst muligt kommer i job. Personer med andre udfordringer end sprog og job udgår af de målrettede branchespor og får tilbud tilpasset deres særlige individuelle udfordringer. Herfra er de borgere som alle andre.

57 Tilbudsvifte Kvindeforløb Traume Jobrettedetilbud Højskole Uddannelsesekspres Outplacement - Branchespor årige - Branchepakker - Direkte i job Sprog Sprog Spor Branchespor Outplacement/ Elite Traumeforløb Kvindeforløb Uddannelsesspor år DU1 x x x X DU2 x x x X DU3 x