Personificering af politikere i de danske medier

Transkript

1 Personificering af politikere i de danske medier Personification of politicians in the Danish media Gruppe 19 Anders Bjerregaard Nielsen Jesper Krogh Heitmann Mads Klint Hee Newsha Dalman Søren Peter Thygesen Hertz Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Vejleder: Leif Emil Hansen Hus

2 Abstract This project deals with the personification of top politicians in the Danish mass media. It is queried in the report, whether personification of top politicians occurs and if it does what the reasoning behind it is. This is exemplified by the analysis of two articles and an expert interview with Ph.D. in Media Science Stig Hjarvard. Our empirical data consists of an expert interview with Stig Hjarvard and two articles from Politiken. We analyse the articles from Politiken to illuminate the phenomenon personification, and demonstrate that the articles and hereby the media itself are aware that this occurs in Danish politics. In addition, we utilize the articles to pinpoint a sequence of topics and core cases addressing personification. For the theoretical part of the analysis we utilize the theorists John B. Thompson and Anthony Giddens. We utilize Giddens theories to illuminate how politicians seek to foster a profile through various media, and how the relationship between the politicians and the electors may have been altered. Moreover, we utilize John B. Thompson s theories to illuminate how the media have evolved and how they affect the political scene. We compare these theories to the things Hjarvard says in our interview to point out similarities and differences. The project shows that a personification of top politicians occurs in the media, and that the reasoning for this can be explained by Giddens and Thompson s theories. 2

3 Resume Dette projekt omhandler personificering af toppolitikere i danske massemedier. Det problematiseres i opgaven, hvorvidt personificering af politikere finder sted og hvorfor. Dette besvares ved at analysere to artikler og et ekspertinterview med medieforskeren Stig Hjarvard. Vores empiri består af et ekspertinterview med Stig Hjarvard og to artikler fra Politiken. Vi benytter artiklerne fra Politiken til at belyse fænomenet personificering, og påvise at artiklerne og derved medierne selv mener, det finder sted i dansk politik. Vi bruger desuden artiklerne til at påpege en række temaer og kernesager vedrørende personificering. Til den teoretiske del af analysen benytter vi teoretikerne John B. Thompson og Anthony Giddens. Vi anvender Giddens teorier til at belyse, hvordan politikerne forsøger at skabe en profil via forskellige medier, og hvordan forholdet mellem politikeren og vælgeren kan have ændret sig. Desuden anvendes John B. Thompsons teorier til at belyse, hvorledes medierne har udviklet sig, og hvordan det påvirker den politiske scene. Vi holder disse teorier op imod Stig Hjarvards udtalelser, som vi har indsamlet i vores ekspertinterview og finder ligheder og forskelle. Projektets konklusion er, at der foregår en personificering af de danske toppolitikere i massemedierne, og hvorfor dette finder sted kan forklares ud fra Giddens og Thompsons teorier. 3

4 Indhold 1. Forord.7 2. Begrebsforklaring Demokrati Individualisering Krise Medialisering Personificering Præmoderne, moderne og senmoderne samfund Selviscenesættelse Sociale medier, massemedier og trykte medier Symbolsk magt Toppolitikere Indledning og problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Emnefelt Afgrænsningsafsnit Metode Artikel tilgang Introduktion til artiklerne Fremgangsmåde Hvad har vi fået ud af det Hvorfor har vi valgt artiklerne Fejlkilder Inddragelse af videnskabelige artikler Interview Introduktion til interviewet Generel teori Hvorfor vi har lavet et interview Fremgangsmåde Forskningsetik..19 4

5 7.2.6 Fejlkilder og ulemper ved interviewet Hvad har vi fået ud af det Transskription Analyse tilgang Teori Introduktion til teori af Anthony Giddens Modernitetsteori Adskillelse af tid og rum Udlejringsmekanismer Refleksivitet Aftraditionalisering Relationer Introduktion til teori af John B. Thompson Ansigt til ansigt interaktion Medieret interaktion Medieret kvasi-interaktion Medierne og det moderne samfunds udvikling Medieret offentlighed Mediernes kontrol Thompsons fire hændelsestyper Political Scandal Ny arena Konsekvenser af politiske skandaler Analyse Analyse af Den politiske mislyd Delkonklusion Analyse for Derfor handler politik om personer Delkonklusion Analyse af Stig Hjarvards udtalelser og Anthony Giddens Aftraditionalisering Adskillelse af tid og rum Udlejringsmekanismer Refleksivitet..43 5

6 9.3.5 Delkonklusion Giddens og Hjarvard Analyse af Stig Hjarvard og John B. Thompson Mediernes kommunikationsformer Mediernes udvikling Personificering Mediernes rolle i det moderne samfund Konsekvenser af politiske skandaler Delkonklusion Thompson og Hjarvard Konklusion Perspektivering Diskussion af resultater Alternative besvarelser på problemformuleringen Diskussion af fremtidige udviklingstendenser indenfor området Personificerings indflydels på det danske demokrati og krise Litteraturliste Bilag Bilag 1- Studieforløbsbeskrivelse Bilag 2 Interview med Stig Hjarvard Bilag 3 Den Politiske Mislyd Bilag 4 - Derfor handler politik om personer 88 6

7 1. Forord Individualisering og medialisering er blevet nøglebegreber indenfor politik i det senmoderne samfund. I Danmark ser vi, at de sociale klasser er blevet udlignet. Politikerne skal derfor ikke længere repræsentere en social klasse, men må i højere grad appellere til vælgernes identitet. Det er i dag vigtigt for borgerne at kunne identificere sig med de ledende politikere. Øget medie-opmærksomhed på politikerens person- og privatliv har skabt yderligere fokus på politikernes optræden i mediebilledet. 7

8 2. Begrebsforklaring 2.1 Demokrati Vi opererer med begrebet demokrati som værende det danske repræsentative demokrati. Vi forstår det repræsentative demokrati som en demokratiform, hvor magten ligger hos folkevalgte repræsentanter. I et sådant demokrati er der regelmæssige valg, hvor partierne konkurrerer om befolkningens stemmer. (Link 1) 2.2 Individualisering Vi forstår individualisering som at adskille sig selv fra en større sammenhæng. Man fokuserer på sine egne behov og uafhængighed, og definerer sig selv fremfor at lade sig definere af sine tilhørsforhold. Vi forstår dette som en proces i samfundet, hvor individer fokuserer på egne personlige behov og selvstændige opfattelser af samfundet. (Link 2) 2.3 Krise Vores opfattelse af begrebet krise lyder: Krise er en forandring eller omstilling, der ikke nødvendigvis skal kategoriseres som negativt eller positivt. Vi anser ikke krise som værende en faretruende tilstand men snarere et forandrende fænomen. Der er et gammelt kinesisk ordsprog, der lyder: I storm bygger nogle læhegn, andre vindmøller. 2.4 Medialisering Vi benytter begrebet medialisering i den forstand, at medierne spiller en voksende rolle i vores samfund. Vi ser en generel medialisering, da borgerne benytter sig af medierne i en højere grad end tidligere. Vi anvender specielt medialisering i forhold til politik, hvor politikere og deres liv i højere grad optræder i diverse medier. (Hjarvard, 2008:65) 8

9 2.5 Personificering Rahat & Sheafer forstår personalisering/personificering som værende: a change in the presentation of politics in the media, as expressed in a heightened focus on individual politicians and a diminished focus on parties, organizations and institutions. (Rahat & Sheafer:2011). 2.6 Præmoderne, moderne og senmoderne samfund Præmoderne: Når vi i vores opgave benytter begrebet præmoderne, henviser vi til tiden før slutningen af 1800-tallet. I denne tid var institutioner som kirken vigtige, og der lå i langt højere grad fokus på lokalsamfundet og den umiddelbare nærhed. (link 3) Moderne: Vi henviser til tiden fra slutningen af 1800-tallet til cirka 1970'erne. Kendetegnet ved denne periode er det industrielle gennembrud. Individet var præget af sit ideologiske og klassemæssige tilhørsforhold. (link 3) Senmoderne: Vi lever i det senmoderne samfund. Denne tid er karakteriseret ved nøglebegreber som refleksivitet og tillid. Tidsregningen starter fra cirka og frem. Klassesamfundet er blevet udjævnet, og man er ikke præget af sit sociale tilhørsforhold. I vores opgave er det vigtigt i forhold til, at man politisk ikke længere stemmer på baggrund af sit sociale tilhørsforhold. (link 3) 2.7 Selviscenesættelse Vi definerer selviscenesættelse som værende; det enkelte individs bevidste måde at iscenesætte sig selv. Dette sker ud fra individets handlinger og optræden i det private såvel som det offentlige. Man projekterer den person, som man ønsker andre skal opfatte en som. 9

10 2.8 Sociale medier, massemedier og trykte medier Sociale medier: Vi definerer sociale medier som værende Facebook, Facebook og blogs. Massemedier: Massemedierne ser vi som værende aviser, blade, radio, tv og internet. Kort sagt kommunikation der er tilgængelig for den bredere befolkning. (link 4) Trykte medier: Trykte medier forstår vi som journalistiske publicerede artikler/kronikker som findes i aviser. I vores opgaver behandler vi journalistiske artikler fra Politiken. 2.9 Symbolsk magt Symbolsk magt er en af de fire standard former for magt. Det referer til at blande sig i et hændelsesforløb og ændre dets udkom. Udøvelsen af symbolsk magt afhænger af forskellige ressourcer. Thompson kalder de ressourcer for symbolsk kapital, dette kan for eksempel være et rygte (Thompson, 2000:246) Toppolitikere I følgende opgave skal toppolitikere forstås som værende aktive folketingsmedlemmer, som er fremtrædende personer for deres pågældende parti. Som fremtrædende politikere deltager de aktivt i det politiske billede og i massemedierne. 10

11 3. Indledning og problemfelt Vi vil i følgende opgave undersøge, hvorvidt mediernes fokus har indflydelse på den politiske kommunikation, og om en stigende personificering af politikere påvirker dansk politik. Vi finder det interessant at undersøge, hvorvidt den politiske scene omformes igennem medierne. Vi vil undersøge, hvorvidt mediernes dækning af politik i højere grad er blevet underholdning, og at politikerne derfor må følge denne udvikling, hvis de vil nå ud til de danske vælgere/seere. Et stigende mediefokus på politikeres privatperson har ændret den politiske dagsorden og skabt en ny politisk platform. Politikerne må forholde sig til denne udvikling, hvis de vil have succes i dansk politik. Denne udvikling skal forstås ud fra den individualisering som blandt andet Anthony Giddens belyser i sin analyse af det senmoderne samfund. Samfundsklasserne er i højere grad blevet udvisket. Hvor politikere før repræsenterede en bestemt klasse, skal de nu sørge for at identificere sig med deres vælgere og kunne appellere til dem på et mere personligt plan. Politikerne er derfor afhængige af, at medierne fremstiller dem som både politisk og personligt troværdige. En politikers privatperson er i højere grad blevet mere fremtrædende i mediebilledet. Det er derfor nærliggende at undersøge, hvorvidt politikerne bliver personificeret i medierne, og om hvorvidt dette tager fokus fra politiske budskaber. Dette fænomen finder vi interessant at gå i dybden med. Vi vil derfor belyse om denne personificering finder sted i medierne, hvorfor der er kommet så stor en fokus på politikerens privatliv og vores behov for at kunne identificere os med dem. Vi analyserer to journalistiske artikler fra Politiken for at bevise, at personificeringen af toppolitikere finder sted i de danske massemedier. Vi redegør for deres indhold og sammenligner deres konklusioner med to videnskabelige artiklers, der er nået til samme konklusion. Vi gør dette for at verificere vores journalistiske artiklers validitet. 11

12 Vi ser denne problemstilling som aktuelt i det senmoderne samfund. Relevant i forhold til problematikken er individualiseringen som har medført, at vi afspejler os i vores omgivelser fremfor vores traditioner. Anthony Giddens har udformet en teori om dette fænomen, som vi vil inddrage for at analysere vores problemstilling. Thompson beskæftiger sig i høj grad med interaktionen mellem medierne, politikerne og borgerne. Vi bruger hans teorier til at forklare, hvordan interaktionen mellem de tre parter finder sted. Dette sættes i relation til Hjarvards udtalelser. Thompsons teorier indeholder desuden flere syn på konsekvenserne af politiske skandaler. Vi benytter disse teorier med henblik på at belyse den personificering af toppolitikere, der finder sted i de danske massemedier og senere til at reflektere over personificeringens konsekvenser for det danske demokrati. Derudover vil vi ud fra et interview med Stig Hjarvard, en samtidig medieforsker, kunne sammenligne hans synspunkt med vores påståede problemstilling, i forhold til Anthony Giddens og Thompson. Dette leder os til vores problemformulering. Den lyder således: Er der tale om personificering af toppolitikere i danske medier, og i givet fald hvorfor? Vi antager ikke, at fænomenet personificering eksisterer. Vi undersøger om det finder sted, og hvis det gør, hvad årsagen er. Vi afdækker dette ved at redegøre for eksistensen af personificering ud fra to artikler. Dernæst forklarer vi begrebet personificering og dets konsekvenser ud fra interviewet med Stig Hjarvard samt vores to teoretikere Giddens og Thompson, og til sidst reflekterer vi over dets betydning. 12

13 4. Problemformulering Er der tale om personificering af toppolitikere i danske medier, og i givet fald hvorfor? 4.1 Arbejdsspørgsmål Redegør for tilstedeværelsen af personificering i danske medier ved brug af artiklerne Den politiske mislyd og Derfor handler politik om personer Analyser og sammenlign Stig Hjarvards udtalelser om personificering og de danske medier med teorier af Anthony Giddens og John B. Thompson. 5. Emnefelt Følgende opgave har til formål at undersøge personificering af politiske personligheder i danske massemedier. Vi vil undersøge, hvorvidt massemediernes dækning af toppolitikere har udviklet sig i det senmoderne samfund. Vi vil desuden undersøge, hvorfor denne personificering stadig finder sted i nutidens Danmark. Vi vil reflektere over personificeringen af politikere, og om hvorvidt dette har indvirkning på det danske demokrati. Vi har som hustema fået tildelt emnet Krise. Vi kigger på konceptet på to måder i vores opgave. Vi anskuer krise som udvikling i samfundet som et led i vores analyse, og derudover reflekterer vi over personificeringens indvirkning på det danske demokrati, og hvorvidt dette er en krise. Vi definerer krise yderligere i vores begrebsliste. 13

14 6. Afgrænsningsafsnit Vi beskæftiger os i denne opgave med massemediernes personificering af danske toppolitikere. Vi undersøger, hvorvidt der sker en personificering af politikere, og hvis dette er sandt, hvorfor dette finder sted. Vi opfatter personificering som en udvikling i det senmoderne samfund, derfor finder vi det relevant at belyse ud fra en sociologisk indfaldsvinkel. Vi arbejder med personificering af danske toppolitikere. I denne sammenhæng kunne det være relevant at inddrage en politologisk vinkel. Det ville give anledning til en undersøgelse om, hvorvidt personificering er grundet en ændring hos partierne og ikke på grund af medierne. Man kunne belyse, hvorvidt befolkningen stemmer på baggrund af enkeltsager frem for en ideologi, og hvordan en personificering af politikere har indflydelse på dette. Dette kan også undersøges ved at vurdere, hvorvidt partierne i højere grad søger ind mod midten. Hvis partiernes politiske programmer minder om hinandens, må de tiltrække et større vælgersegment på anden vis ved for eksempel at personliggøre deres politikere. Vi har valgt ikke at tage udgangspunkt i en politologisk vinkel, da vi vil belyse, hvorvidt der sker en personificering, og ikke hvilken effekt det har på valgprocenter eller lignende. Derfor har vi valgt at afgrænse os fra en mere politologisk vinkel og arbejde ud fra en sociologisk tilgang. I projektet beskæftiger vi os udelukkende med personificering i dansk kontekst. Vi vælger at se på personificering nationalt og ikke internationalt. Vi har en større forståelse for dansk politik og medier, og det er mere relevant for os at undersøge. Det er svært at konkludere bredt om medierne på verdensplan, da forskellige lande har forskellige omstændigheder i forhold til medier og politik. Vi har valgt ikke at bruge meningsmålinger til at påvise en sammenhæng mellem en mediebegivenhed og fald i meningsmålinger. Der ville være for mange fejlkilder til, at det ville være videnskabeligt forsvarligt. Vi har valgt at afgrænse os til et enkelt ekspertinterview og gå i dybden med det, fremfor at interviewe flere eksperter. Vi vil have fyldestgørende besvarelser i forhold til vores problemstillinger i sammenhæng med en sammenligning af Giddens, Thompson og Hjarvard. 14

15 7. Metode 7.1 Artikel tilgang Introduktion til artiklerne Vi redegør for indholdet af artiklerne Den politiske mislyd af Kim Brinckmann samt Derfor handler politik om personer af Christian Elmelund-Præstekær. Begge artikler er trykt i Politiken. Vi benytter artiklerne til at belyse fænomenet personificering og påvise, at artiklerne og derved medierne selv mener, det finder sted i dansk politik. Vi bruger desuden artiklerne til at påpege en række temaer og kernesager vedrørende personificering. Kim Brinckmann har en masteruddannelse indenfor statskundskab ved Københavns Universitet. Han er kontorchef for Tværgående og International Forskningspolitik i Uddannelsesministeriet. Christian Elmelund-Præstekær er Ph.d. i statskundskab ved Syddansk Universitet. Han er lektor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet Fremgangsmåde Vi starter med at opsummere, hvem der havde skrevet artiklen, hvornår den var fra, og hvor den var blevet trykt. Vi har derefter skrevet resume af artiklen og kort opridset de centrale pointer. Vi fremhæver dernæst hovedpointer relevante for vores problemstillinger i artiklen med henblik på at kunne påvise, at personificering finder sted i de danske medier. Vi har dernæst konkluderet, hvad vi har fundet frem til i artiklen Hvad har vi fået ud af det Vi bruger redegørelsen fra artiklerne til at påvise, at personificering optræder i den trykte presse og derved de danske medier. 15

16 7.1.4 Hvorfor har vi valgt artiklerne Vi har valgt artiklerne, da de er relevante i forhold til vores problemstilling. De er skrevet i et anerkendt trykt medie af forfattere med relevante akademiske baggrunde Fejlkilder Fejlkilder ved artiklerne er, at de er skrevet ud fra en subjektiv synsvinkel. Vi er opmærksomme på, at en redaktør eller journalists fremstilling af en given politikers privatliv ikke nødvendigvis er objektiv. Yderligere kan journalisten eller redaktøren have et personligt anliggende og derved ønske at nedrakke eller ophøje den gældende politiker. En anden fejlkilde vedrørende redegørelsen af artiklen kan være, at vi ubevidst søger mod udtalelser og problemstillinger i artiklerne, der passer til vores overordnede problemformulering. Dette kan medføre en fejlfortolkning af artiklerne og en farvet redegørelse. Vi bruger to artikler til at svare på vores arbejdsspørgsmål, og vi er opmærksomme på, at vi kunne have brugt flere artikler. Vi mener, at to artikler er nok til at påvise en sammenhæng og redegøre for, at personificering er et aktuelt fænomen. De to artikler er trykt i anerkendte danske medier, og vi er af den overbevisning at flere artikler blot ville have understøttet vores hypotese om eksistensen af personificering Inddragelse af videnskabelige artikler De to artikler, den politiske mislyd og derfor handler politik om personer, er begge journalistiske artikler publiceret i danske aviser. Begge artikler opererer med begrebet personificering af politikere. Artiklerne giver ingen videnskabelig verificering af, om personificering af danske toppolitikere i de danske massemedier finder sted, da de for eksempel ikke har gennemgået et videnskabeligt peer review. 16

17 For at bekræfte vores journalistiske artiklers validitet har vi valgt at inddrage to videnskabelige artikler ved navn politiske skandaler i danske medier og The personalization of mediated political communication: A review of concepts, operationalizations and key findings. Begge disse videnskabelige artikler opererer også med personificering af politikere. Vi går ud fra, at de ikke ville bruge dette begreb, hvis personificering af politikere ikke var et anerkendt videnskabeligt fænomen. 7.2 Interview Introduktion til interviewet Vi har valgt at udføre et ekspertinterview med Stig Hjarvard, der er professor i Journalistik og Medievidenskab ved Københavns Universitet. Hjarvard er en samtidig forsker og teoretiker, der er forfatter bag en række bøger om politik og medier. Vi fandt det derfor relevant at interviewe Hjarvard, og høre hans idéer, meninger og teorier om vores problemstillinger vedrørende politikeres interaktion med medierne og dernæst bruge disse udtalelser som primær førstehåndsempiri. Vi interviewede onsdag den 14. november 2012 Stig Hjarvard. Interviewet foregik på hans kontor på Københavns Universitets humanistiske fakultet i København. Vi var tre gruppemedlemmer til stede. Interviewet tog lige under 40 minutter. Da vi agter at bruge Hjarvards udtalelser som direkte førstehåndsempiri, har vi gjort meget ud af at lave et korrekt ekspertinterview og transskribering. Vi forstår et ekspertinterview som en indsamling af data med så lidt bias eller fordomme fra interviewerens side. Det har til formål at frembringe fakta vedrørende et emne. Informanten har som regel en form for højere stilling end intervieweren, og en mere dybdegående viden indenfor det emne personen er ekspert i. 17

18 7.2.2 Generel teori Interviewprocessen er baseret på Steinar Kvales teorier om det kvalitative forskningsinterview, hvilket er fundet i En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (Kvale, 1997). Det er med Kvales teorier om fejlkilder og styrker, at vi har udført forarbejdet til selve interviewet. Vores overordnede fremgangsmetode var inspireret af Kvales syv metodestadier. De syv metodestadier er tematisering/begrebsliggørelse, design af undersøgelsen, interviewet i sig selv, transskribering, analyse, verifikation og rapportering (Kvale, 1997:26ff) Hvorfor vi har lavet et interview Vores motivation til at foretage dette ekspertinterview er grundet i at få præcise og klare svar på vores problemstillinger og dernæst anvende Hjarvards udtalelser som empiri til resten af opgaven. Ved at analysere Hjarvards udtalelser i relation til andre samfundsvidenskabelige teoretikere, og holde hans udtalelser og teorier op imod Giddens og Thompsons, vil vi påvise hvorvidt interviewet skabte brugbar og solid kvalitativ empiri Fremgangsmåde Vi har været meget varsomme med at stille ledende spørgsmål, og har prøvet at finde den gode balance mellem et kort og præcist spørgsmål og et bredt og ledende spørgsmål, som Kvale opfordrer til i sin bog (Kvale, 1997:176ff). Det har været vores hensigt at skabe et forum, hvor Hjarvard kunne drage på sin viden og teorier og ikke føle sig begrænset af for ledende spørgsmål. Vi har derfor stilet imod det halv-strukturerede interview (Kvale, 1997:129ff). Det er karakteriseret ved at interviewpersonen kan besvare spørgsmålene direkte, men at han også får muligheden for at udfolde sig, dele relevant viden og historier. Vi ønskede 18

19 hverken at lede eller forhindre Hjarvard i at udfolde sig, eller at Hjarvard skulle lede interviewet og selv finde på emner. Vi prøvede at finde den gyldne mellemvej, hvor Hjarvard fik lov til at tale som han ville indenfor rammer, som vi havde fastlagt ved hjælp af spørgsmålene. Vi forsøgte at stille opklarende og uddybende spørgsmål efter længere udtalelser fra Hjarvard. Vi valgte kun at lade et enkelt gruppemedlem udforme alle spørgsmålene for at sikre et fælles udgangspunkt og vinkling i spørgsmålene Forskningsetik Et af de vigtigste elementer af interviewets forberedelse og udførelse har været etikken. Vi har lagt stort fokus på en korrekt og videnskabelig udførelse af interviewet. Da vi kontaktede Hjarvard, sørgede vi for at inkludere en kort opsummering af vores opgave, så han kunne tage stilling og forberede sig før interviewet. Vi følte, at det kun var retfærdigt overfor Hjarvard, at han fik tid til at læse op på eventuelt relevante teorier eller deslige. Vi gav desuden Hjarvard en liste med præmisser og forbehold vedrørende rammerne for interviewet, herunder hans ret til at få ændret i transskriptionen, omformulere en udtalelse, nægte at svare på et spørgsmål med mere. Dette gjorde vi udelukket for at sikre god interviewetik, samt for at Hjarvard følte sig så tilpas som mulig med interviewet. Under selve interviewet var vi meget opmærksomme på ikke at afbryde, virke uinteresserede eller uoplagte, da det er almindelig god pli og god interviewetik Fejlkilder og ulemper ved interviewet Interviewet er benyttet med det kvalitatives forskningsinterviews fejl og mangler in mente. Vi er opmærksomme på de fejlkilder, der findes, når man udfører og benytter sig af et kvalitativt interview. Der er mange forskellige fejlkilder, herunder indflydelse på 19

20 interviewpersonen af omgivelser og location, interviewpersonens humør, upræcise eller ledende spørgsmål, interviewpersonens troværdighed og deslige (Kvale, 1997:176ff). Vi mener ikke, at overstående fejlkilder havde nogen bemærkelsesværdig indvirkning på vores empiri. Vi har dog stadig taget forbehold mod Hjarvards troværdighed ved at holde hans mening op mod andre samfundsvidenskabelige forskere. Mange af disse fejlkilder og ulemper ved forskningsinterviewet kan undgås med gode spørgsmål og præcise rammer. Vi har haft en velovervejet og grundig udarbejdet fremgangsmåde, som vi nøje har fulgt, for at eliminere så mange fejlkilder som muligt. Dette er sket på baggrund af Kvales syv metodestadier. Der er visse fundamentale svagheder og ulemper ved et kvalitativt interview. Det kvalitative interview er langt mere tilbøjeligt til at indeholde personlige meninger, subjektivitet og en lang række problemer der opstår ved at indsamle data på et personligt plan. Dette kan skyldes interviewerens indflydelse på interviewpersonen, omgivelsernes indflydelse, måden spørgsmålet bliver læst op på. Selvom Hjarvard er en anerkendt forsker, har vi taget forbehold mod at tage hans ord for lov, da dette ikke ville være forsvarligt på et videnskabeligt plan. Vi er klar over, at hans teorier og holdninger blot er en vinkel på en bredere problemstilling. Vi har derfor valgt at se hans udtalelser i kontekst med andre teoretikeres for at bekræfte eller afkræfte hans udtalelser. Vi har været varsomme med at fortolke transskriptionen. Størstedelen af interviewet er direkte forklaringer af hans egne erfaringer og teorier, så vi mener ikke, at fejlfortolkning af hans udtalelser er en omfattende fejlkilde Hvad har vi fået ud af det Dette interview er en grundlæggende og bærende del af vores empiri. Vi benytter os hyppigt og aktivt af interviewet. Da vi ikke mener, at der forsvarligt udelukkende benytte os af Hjarvards udtalelser, har vi valgt at sætte dem op imod Giddens og Thompsons teorier for at understrege vigtige pointer og vurdere vægten af Hjarvards 20

21 udtalelser. Interviewets indhold har desuden været med til at præcisere, hvilke aspekter af opgaven vi har valgt at gå i dybden med. Megen af den information fra interviewet, som vi ikke har brugt til analysen, har lagt grund for vores perspektivering. Vi har flyttet politikernes egne brug af medierne fra vores analyse til vores perspektivering samt flyttet de dybere filosofiske overvejelser om personificeringens indvirkning på demokratiet til perspektiveringen Transskription Transskriptionen af interviewet blev foretaget af et medlem fra projektgruppen. Alt hvad der blev sagt i interviewet blev transskriberet direkte og uden nogen former for rettelser. Der er ikke beskrevet pauser eller lignende i transskriptionen. I nogle tilfælde var talen ikke klar nok til at få transskriberet klart ned. Alt dette blev udført med Stig Hjarvards fulde konsensus. 7.3 Analyse tilgang Vi har valgt at analysere interviewet med Stig Hjarvard ved at bruge teoretikerne Giddens og Thompson. Vi gør dette ved at sammenligne Hjarvards udtalelser med teorier fra Giddens og Thompson for at finde ligheder og uoverensstemmelser. Vi gør dette for at analysere, underbygge og bekræfte Hjarvards udtalelser om de danske medier og deres sammenspil med politikere og borgere. Hans holdninger kommer i sammenspil med Giddens og Thompsons teorier. Vi samler dernæst de tre teoretikeres tanker og drager delkonklusioner baseret på vores resultater af analysen. 21

22 8. Teori 8.1 Introduktion til teori af Anthony Giddens Vi har valgt at benytte den engelske sociolog og samfundsteoretiker Anthony Giddens. Hans teorier om moderniteten beskriver blandt andet, hvorledes moderniteten har været med til at skabe en individualisering i politik men også vælgernes forhold til politikerne. Giddens har udarbejdet teorier om refleksivitet, individets dannelse, adskillelse af tid og rum og udlejringen af sociale relationer. Disse teorier kan bruges til at beskrive, hvordan politikerne forsøger at skabe en profil via forskellige medier, og hvordan forholdet mellem politikeren og vælgeren kan have ændret sig Modernitetsteori Vi vil i følgende afsnit beskæftige os med Anthony Giddens modernitetsteori. Giddens påpeger med sin modernitetsteori af det senmoderne samfund er underlagt en udvikling som på flere niveauer har indflydelse på individet. Traditionelle sociale relationer er udskiftet på både det ekstentionelle plan (ekstensionelle forandringer beskriver forandringsprocesser, der primært angår de overordnede institutioner samt forandringernes geografiske omfang, (Giddens, 1996:9)), såvel som det intensionelle plan (intensionelle forandringer beskriver intensiteten i forandringsprocesserne med særligt henblik på de ændringer, der har konsekvenser for vores hverdagsliv, personlighed, identitet og intime relationer, (Giddens, 1996:9)). De forandringer, der præger moderniteten, er i begge aspekter større og mere dybdegående end de fleste af de forandringer, der kendetegner tidligere epoker. Forandringsprocessen peger på samspil mellem de faktorer, og dette er helt unikt og ikke set ved tidligere epoker. Den moderne verden er en løbsk verden : Ikke alene er den sociale forandrings hastighed langt højere, dens omfang og den dybde, hvormed den påvirker tidligere eksisterende sociale praksisser og adfærdsformer, er også langt større. (Giddens, 1996:27) 22

23 Han sammenfatter forklaringen på disse helt særlige dynamiske karaktertræk i moderniteten ved tre elementer: 1. Adskillelse af tid og rum 2. Udlejringsmekanismer 3. Refleksivitet (Giddens, 1996:32) Adskillelse af tid og rum Den første dynamik Giddens omtaler er adskillelsen af tid og rum. Tid og rum havde under præmoderniteten et meget begrænset spillerum. Tidsregningen i det præmoderne samfund blev kendetegnet ved et rum af fysisk størrelse. Den sociale interaktion fandt sted indenfor individets absolutte nærhed, det vil sige i hjemmet, lokalsamfundet - rummet. Tid og rum var et endimensionelt begreb, og rummet hang uløseligt sammen med en tilstedeværelse (Giddens, 1996:40). Med modernitetens indtræden blev der, ifølge Giddens, stillet nye krav til, hvordan individet skulle forholde sig til tid og rum, fordi de to størrelser blev adskilt. Giddens beskriver det som tidens- og rummets tømning. Tiden er i dag blevet standardiseret og globaliseret. Dette betyder mennesker over hele verden, uanset lokalitets forskelle og tidszoner, kan interagere med hinanden uden problemer. Uforudsigelighed er blevet en del af det enkelte individs hverdag. Ingen aspekter af vores aktiviteter følger et forudbestemt forløb, og alle vore handlinger er på den måde åbne for tilfældige hændelser. Livet har altid været et risikabelt foretagende, fyldt med fare, men med globaliseringen er der kommet nye risici til i form af blandt andet atomkrig, miljøkatastrofer, økonomiske sammenbrud, AIDS og kræft. Mange af det senmoderne samfunds risici er af samme art som i det præmoderne, men i dag er mange af disse risici verdensomspændende, menneskeskabte, og med konsekvenser der ikke kan forudses. 23

24 Tid og rum udstrækningen har altså ikke blot medført nye muligheder for mennesket, men har også medført nye risici (Giddens, 1996:47) Udlejringsmekanismer Den anden dynamik Giddens beskæftiger sig med, kalder han udlejringsmekanismer. Dette er et følge af adskillelse af tid og rum (Giddens, 1996:30). Hvor sociale handlinger og relationer i det præmoderne samfund var henvist til individets umiddelbare nærhed som familie og lokalsamfund, har adskillelsen af tid og rum udvidet og dermed udlejret handlings- og relationsrummet. (...) sociale relationer løftes ud af lokale sammenhænge og reartikuleres på tværs af uafgrænsede tid-rum-områder (Giddens, 1996:30). De to mekanismer som styrer denne udlejringsproces, og dermed hvad der blandt andet er afgørende for udviklingen af det moderne samfund, er henholdsvis symbolske tegn og ekspertsystemer (Giddens 1996:30). Tilsammen udgør de, hvad Giddens betegner som abstrakte systemer. Symbolske tegn skal forstås som udvekslingsmedier, hvilket for eksempel kan være penge. Ekspertsystemer er de sociale systemer, som vi er i kontakt med dagligt gennem systemernes repræsentanter eksperterne. Ekspertsystemerne henviser ikke kun til teknologisk ekspertise, men også til lægen, psykologen, advokaten med flere. Vi stoler på systemernes ekspertviden, hvilket i følge Giddens er nødvendigt for, at det senmoderne menneske overhovedet kan fungere i samfundet (Giddens, 1996:30). Ekspertsystemerne er udlejringsmekanismer, fordi de ligesom symbolske tegn fjerner sociale relationer fra den umiddelbare nærhed i konteksten. (Giddens 1996:31) Refleksivitet Den tredje dynamik Giddens nævner er refleksivitet. Det senmoderne samfund er et informationssamfund, præget af viden og oplysning. Giddens mener, at der i det 24

25 præmoderne samfund kom viden fra den lærde elite og hertil satte kun få spørgsmålstegn. Uventede begivenheder og omvæltninger blev tillagt skæbnen, Gud eller naturens luner (Giddens, 1996:32). Refleksivitet var begrænset til fortolkning af traditioner, som blev reproduceret via faste rutiner og vaner. Det senmoderne samfund er derimod et refleksivt samfund, hvor individet reflekterer over selve refleksionen. Senmoderniteten er i langt højre grad end tidligere præget af tilfældigheder og en åbenhed, som skyldes den udbredte viden dels omkring os selv som individer og vores handlinger og dels omkring vores materielle omgivelser. Vi bliver i dag bombaderet med viden fra medierne, det være sig selvhjælps bøger, film og talkshows som informer os om mulige livsstile. Informationer der stiller krav til den enkelte om at være refleksiv. Viden og information, fra blandt andet medierne, afspejler ikke blot den sociale verden men bidrager også til dens form og er herved central for senmoderne individers refleksivitet (Giddens, 1996:46). Giddens påpeger, at vi ikke kan undgå at reflektere, idet refleksionen foregår per refleks, hvorfor Giddens også kalder det senmoderne samfund for det refleksive samfund (Giddens, 1996:42). Modsat tidligere perioder reflekterer individet i det senmoderne samfund over selve senmoderniteten. Der eksisterer mange muligheder for refleksion over refleksiviteten under modernitetens betingelser (Kilde: Anders). Den udbredte og komplekse viden er til konstant revision, og uanset hvor lovprist en videnskabelig læresætning er, er der risiko for at den forkastes i lysets af nye ideer eller resultater. Refleksiviteten i det moderne samfund består i, at sociale praksisser konstant undersøges og omformes i lyset af indstrømmende information om de samme praksisser, og at deres karakter således ændres grundlæggende (Giddens, 1996:33). Giddens mener at den udbredte viden, de mange valgmuligheder og den konstante forandring der kendetegner senmoderniteten, bevirker at individet aldrig kan vide sig sikker på, om det træffer de rigtige valg. Tvivlen er dermed et gennemgående træk hos det senmoderne menneske. Giddens siger, at åbningen af valgmuligheder har givet individet i senmoderniteten personlig frihed i vid udstrækning. Man kan i højere grad forme sin egen livsstil og er ikke definitivt bundet til nogen autoritet eller livsforståelse. Dette kan indebære, at individet føler sig fortabt, da der ikke er én bestemt vej, men uoverskueligt mange, at vælge. I vores søgen efter tryghed og sikkerhed kommer 25

26 ekspertsystemerne til at spille en stor rolle. I tidligere epoker blev den ontologiske sikkerhed opretholdt af traditioner, og tilliden til de traditionelle systemer var baseret på ansigt til ansigt relationer. Men i et samfund hvor traditionerne er blevet opløst, og hvor tid-rum udstrækningen og udlejringsmekanismer præger den enkeltes hverdag, må individet nødvendigvis have tillid til abstrakte systemer - systemer det ofte aldrig er i direkte kontakt med Aftraditionalisering Samfundet har ifølge Giddens gennemgået en aftraditionalisering. I det præmoderne samfund orienterede man sig mod fortiden for at begå sig i nutiden (Giddens, 1996:63). Traditionerne blev overleveret fra generation til generation og gav individet specifikke normer og regler, som var med til at strukturere den enkeltes liv. Traditionerne var baseret på den kollektive hukommelse. Rutiner var bestemt af traditioner, og individet havde dermed noget at forholde sig til. Traditionerne skabte et grundlag for opretholdelsen af ontologisk sikkerhed, da der var en sikkerhed i at vide, at en tradition var blevet nedarvet i hundredvis af år (Giddens, 1996:63). Ifølge Giddens har traditionerne i det senmoderne samfund fået en ny betydning. De er blevet modificeret og har ikke længere samme indflydelse i den enkeltes liv. Traditionerne er ikke længere definitive af karakter, da individet, grundet det senmoderne samfunds dynamiske karakter og de mange valgmuligheder, selv vælger hvilke traditioner det vil tillægge betydning og være en del af. Det er forskel på de rutiner og vaner, der eksisterede i det traditionelle samfund, og dem der eksisterer i det senmoderne samfund. Forskellen er, at de vaner det senmoderne menneske tilegner sig bærer præg af at være tomme, idet de ikke er tilknyttet bestemte traditioner. Individet i det senmoderne samfund skal selv, i skabelsen af identitet og opretholdelsen af ontologisk sikkerhed, i langt højere grad end tidligere fylde indhold i rutinerne. Livsstilen, ligesom traditionerne i tidligere perioder, er med til at strukturere tilværelsen indenfor relativt fastlagte rammer. Modsat præmoderniteten er de rutiner, der følges i det senmoderne samfund, refleksivt åbne for forandring. Alle de 26

27 beslutninger en person træffer i hverdagen bidrager til disse rutiner, ligesom disse valg er med til at skabe individets selvidentitet Relationer Som tidligere nævnt er det nødvendigt, at individet har tillid til de sociale systemer for at opretholde den ontologiske sikkerhed. Ligeledes har individet brug for kontakt og tillid til andre mennesker på det personlige plan. I det senmoderne samfund har relationer ikke den samme betydning for individet, som det har haft i tidligere perioder. Dette er grundet, at de samfundsmæssige strukturer i højre grad var bundet op på traditioner. I takt med at aftraditionaliseringen har medført en mangfoldighed af valgmuligheder, er vi i det senmoderne samfund nødt til at reflektere over vores valg, vores handlinger og vores selvidentitet. Parforholdet, såvel som andre relationer, er på den måde blevet en refleksiv handling, da traditionerne ikke længere navigerer individet i en bestemt livsbane. I præmoderniteten var for eksempel ægteskabet stærkt påvirket af tradition og religion. Man giftede sig i højere grad på grund af en praktisk bevidsthed og ikke af kærlighed til hinanden. Grundlaget for ægteskabet var som regel økonomisk betingede. Forholdet har ændret sig i takt med moderniteten. Relationer mellem senmoderne individer baseres på gensidig tillid. En tillid der ikke er givet på forhånd, men som der må arbejdes med. Idealet for forholdet mellem senmoderne mennesker kalder Giddens for "det rene forhold" (Giddens, 1996:63). Det rene forhold", som både omhandler venskaber, kæresterelationer og ægteskab, er et utopisk forhold. Det indebærer, at to mennesker går sammen i et forhold, med det formål at begge parter får lige meget ud af relationen. Forholdet indgås kun for forholdets skyld og består af to selvstændige individer. Dette er forskelligt fra præmoderne samfund, hvor der som regel blev indgået ægteskaber på grund af økonomiske omstændigheder og for at reproducere slægten. Det henviser til en situation hvor to personer indgår i et socialt forhold for dets egen skyld, for hvad de pågældende hver især kan få ud af varig forbindelser med hinanden, 27

28 og som kun fortsætter for så vidt som begge parter anser det for at tilfredsstille dem tilstrækkelig til at blive i det. (Giddens, 1996:16) Det rene forhold er mellem ligemænd, hvor hver part har lige rettigheder og forpligtelser. Det er en slags kontrakt mellem to ligeværdige, der forudsætter at de involverede kan vise intimitet. På denne måde er der sket en demokratisering af forholdet, og Giddens taler i denne forbindelse om følelsernes demokrati, hvor de grundlæggende værdier er tillid og respekt. 8.2 Introduktion til teori af John B. Thompson John Brookshire Thompson er lektor i sociologi ved University of Cambridge. Thompson leder sammen med sociologen Anthony Giddens Polity Press. Thompson er mediesociolog og har især arbejdet med konsekvenserne af mediernes forandring i forhold til tid og rum, samt dennes betydning og påvirkning på den sociale interaktion, den moderne kultur, medieindustrien og informationsteknologien. Thompson er forfatter til bogen Medierne og moderniteten (2001), som er bogen vi tager udgangspunkt i for at forstå politikeres interaktion via medierne og medialiseringen. Thompson skelner mellem tre former for interaktion, der gør sig gældende i forhold til kommunikationsmedierne med hver sin beskaffenhed; ansigt-til-ansigt, medieret interaktion og medieret kvasi-interaktion (Thompson 2001:94) Ansigt til ansigt interaktion Denne form for interaktion forekommer, når deltagerne direkte fysisk er til stede og er fælles om et system af referencer til tid og rum. Det har også karakter af dialog, altså at der er en informations- og kommunikationsstrøm i begge retninger (Thompson 2001:95). 28

29 8.2.2 Medieret interaktion Denne form for interaktion kan sættes over for medieret interaktion. Dette kan for eksempel være telefonsamtaler og breve (Thompson, 2001:96). Deltagerne kan ikke fortolke hinandens mimik eller gestik, og skal derfor altid overveje hvor meget information, der skal inddrages i udvekslingen (Thompson, 2001:96) Medieret kvasi-interaktion Den sidste form for interaktion er medieret kvasi-interaktion. Denne tilhører de sociale relationer etableret af massemedierne (Thompson, 2001:97). Medieret kvasiinteraktion er ligesom medieret interaktion udstrakt i tid og rum. Den afviger dog fra medieret interaktion og ansigt-til-ansigt interaktion på to måder: Ved ansigt til ansigtog medieret interaktion, henvender deltagerne sig til bestemte individer. Medieret kvasiinteraktion henvender sig derimod til en større mængde individer, hvor dialogen imellem bliver besværliggjort. Det er nærmere en afsender og en modtager, hvor der ikke nødvendigvis er en direkte respons (Thompson, 2001:97). Medieret kvasiinteraktion skaber dog stadig en intim sfære, i og med modtagerne bliver knyttet sammen i en kommunikationsproces og symbolsk udvekslingsproces (Thompson, 2001:97). Selvom de ikke kan svare, kan de stadig føle sammenhørighed, loyalitet eller venskab (Thompson, 2001:97) Medierne og det moderne samfunds udvikling Thompson argumenterer for, at samfundets udvikling har medvirket til, at mange traditionelle fremgangsmåder bliver overskygget af nye konventioner og former for forbindelser (Thompson, 2001:55). Thompson mener ikke, at ændringerne i samfundet skyldes forandringer i værdier, holdninger eller forestillinger. Han mener det snarere er grundet symbolske former og måden hvor på de bliver fremstillet og distribueret i det sociale liv (Thompson, 2001:55). Det skyldes en række tekniske nyskabelser, som medvirker til en kulturel forandring. Thompson mener desuden, at det moderne industrisamfunds udvikling er sammenhængende med en nedgang i religiøse 29

30 overbevisningers betydning og relevans. Thompson gør det herved klart, at det ikke udelukkende er en teknologisk udvikling eller en værdiforandring men snarere en blanding. Dette gør det svært at generalisere om forandringer af værdier og forestillinger (Thompson, 2001:57). Denne udvikling af medieorganisationerne kalder Thompson for kulturens medialisering (Thompson, 2001:57) Medieret offentlighed Mediernes udvikling har skabt nye former for medieret offentlighed. De nye massekommunikationsmedier, som bliver mere og mere udbredte, ændrer på den traditionelle form for offentlighed. De traditionelle former for offentlighed er dog stadig en del af samfundet. Der er stadig ansigt-til-ansigt situationer til offentlige møder, demonstrationer og debatter. I takt med at kommunikationsmedierne bliver mere udbredte, begynder nye former for offentlighed at supplere og ændre på den traditionelle form for offentlighed (Thompson, 2001:141) Mediernes kontrol Nye kommunikationsmedier har skabt nye muligheder for kontrol af synlighed. De politiske ledere er i stand til at stå frem for deres befolkning på en måde, der ikke er set før. Den medieskabte synlighed kan derved skabe en form for skrøbelighed. Da der ikke længere er samme kontrol i medierne, kan de meddelelser politiske ledere frembringer, forstås og modtages på måder, der ikke direkte kan overvåges eller kontrolleres. Den manglende mulighed for at kontrollere synlighedsfænomenet kan være en kilde til bekymring for de politiske ledere. De skal konstant være på vagt i forhold til deres handlinger og ytringer. Dette kan skabe vanskeligheder for politikeren, da de i højere grad kan blive konfronteret for en malplaceret bemærkning eller handling (Thompson, 2001:157). 30

31 8.2.7 Thompsons fire hændelsestyper Thompson nævner fire former for hændelsestyper: Bommerten/udbruddet, den fejlslagne medieoptræden, lækagen og skandalen (Thompson, 2001:156). Bommerten/udbruddet er den mest almindelige kilde til besvær for politiske ledere. Bommerter viser, at den pågældende ikke er i stand til at styre sin adfærd. Vedkommende ikke er herre over situationen eller sine egne følelser, handlinger eller ytringer. Det forekommer hyppigt i hverdagssituationer med social interaktion (Thompson, 2001:157ff). Den fejlslagne medieoptræden er kendetegnet ved, at en given person har fuld kontrol over sin adfærd. Problemet er en fejlbedømmelse hos tilskuerne, der iagttager personen. Medieoptrædenen kan derved have negativ effekt og give bagslag for vedkommende. Lækagen og skandalen kan forstås som et sammenbrud i forholdet mellem adfærden i den offentlige sfære og i den private sfære. Skjulte aktiviteter eller privat adfærd bliver lagt ud og synliggjort i det offentlige rum. Lækager og skandaler bliver derfor som regel fulgt af forsvarstræk og damage control (Thompson, 2001:159). Når en begivenhed ikke længere kan holdes skjult, sker der et sammenbrud i kontrollen af synlighed. Dette sammenbrud kaldes en afsløring, og er en politisk skandale (Thompson, 2001:160). Man kan anvende disse hændelsestyper til at belyse, hvordan man kan miste kontrollen over sin synlighed i medierne. Dette skyldes desuden mediernes teknologi. Der er kommet mange midler, der kan frembringe og sende medierede meddelelser i den moderne verden. Dette leder til Thompsons teori, hvor han undersøger mediernes effekt på traditionernes natur og rolle. Han argumenterer for at traditionernes forandring grundlæggende er forbundet med kommunikationsmediernes udvikling (Thompson, 2001:207). Thompson tager udgangspunkt i David Lerners argumenter i bogen The Passing of Traditional Society (1965) (Thompson, 2001:207). Han mener, at medierne medvirker til den enkeltes empati og forestillingsevne forøges. De traditionelle livsformers stivhed begynder at blive nedbrudt efterhånden som folk bliver konfronteret med alternativer som kan ikke tidligere kunne forestille sig. Det sociale liv 31

32 forekommer mere usikkert når mennesker begynder at spekulere på hvad der nu vil ske, i stedet for at antage at fremtiden vil ligne fortiden som den altid har gjort. (Thompson, 2001:209) Political Scandal Thompson nævner i sin bog Political Scandal (2000), at for nyhedsmedier og journalister, der lægger vægt på underholdningselementet, blev skandaler et brugbart emne. Dette tillod journalister at skrive farverige reportager om hemmeligheder og amoralske historier om politiske figurer og deres omgangskreds (Thompson, 2000:82). Journalister begyndte at opfatte sig selv ikke udelukkende som rapporterende journalister, hvis formål var at undersøge sager og levere sandheden om disse. De blev sociale aktører, der ville skabe den politiske dagsorden ved at fremprovokere en moralsk forargelse hos deres læsere og seere (Thompson, 2000:82). De politiske skandaler skaber ofte en kanal mellem læsere/seere, og den skandalen handler om. Vi kan som læsere relatere til og menneskeliggøre denne figur. På den anden side kan den tillid, man har til den figur, også falme, hvis den ikke lever op til vores forventninger Ny arena Som medierne har udviklet sig, kommunikerer politikerne i langt højre grad gennem medieret kvasi relationer - altså igennem pressen og fjernsyn (Thompson, 2000:100). Medierne bliver til den arena, hvori relationer mellem politikerne og befolkningen bliver skabt. Increasingly the media become the key arena in which the relations between politicians and non-professionals in the broader political field are created, sustained and, on occasion, destroyed (Thompson, 2001:100) Han anser derudover politiske skandaler for at være medieret politiske skandaler. Skandalen opstår i det politiske felt, den bliver dernæst overtaget af medierne og gjort til en bred politisk skandale. Dette sker da medierne er aktive og udenfor politisk magt i 32