Forord. Læsevejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Læsevejledning"

Transkript

1 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 13gr832, i perioden fra den 4. februar 2013 til den 31. maj 2013, ved School of Medicine and Health ved Aalborg Universitet, med vejledning af Henrik Vardinghus-Nielsen. Semestertemaet er projektledelse, læring og coaching og projektdelen har titlen undervisning, coaching og teambuilding i praksis. Projektgruppen vil rette en stor tak til de personer der har deltaget i projektet, og til gruppens vejleder for kyndig vejledning gennem semestret. Derudover skal der lyde en stor tak til Lise Søndergaard og Anne-Mette Haugaard fra Sund Info, for at fungere som gate-keeper imellem projektgruppen og fokuspersonerne. Læsevejledning Projektet er opdelt i kapitler med tilhørende underafsnit. Rapporten bør læses kronologisk for, at opnå den fulde forståelse og det rette sammenhæng. Referencestilen Harvard er anvendt i rapporten, hvor der i kilden vil fremgå hovedforfatterens efternavn samt årstal litteraturen er udgivet i. Krydshenvisninger bliver ligeledes anvendt. Hvilket kapitel eller afsnit, der krydshenvises til vil fremgå i tilhørende sætning eller afsnit i form af kapitel eller afsnittes nummer og sidetal. Til figurer, tabeller og diagrammer, der ikke er udarbejdet af gruppe 13gr832, forekommer der en henvisende kilde til sidst i den tilhørende tekst. Sidst i rapporten fremgår en samlet litteraturliste med hele projektets anvendte litteratur, opstillet i alfabetisk rækkefølge. Her kan kildens fulde oplysninger findes indeholdende hovedforfattere og medforfattere, journal, volumen, sidenummer og URL samt tidspunkt disse hjemmesider er besøgt. Gennem rapporten vil deltagerne i projektet blive omtalt som fokuspersoner. i

2 ii

3 Indholdsfortegnelse 1. Projektgrundlag Indledning Problemafgrænsning Inklusionskriterier Baggrundsviden Hermeneutik Motivation Self-determination theory Self determination theory i praksis Coaching Faser i den coachende samtale Fire hovedtyper af spørgsmål Metode Etiske overvejelser Aktionsforskning Interview Observation Metodedesign Bearbejdning af data Analyse Coaching samtalers muligheder og begrænsninger for at skabe indefrakommende motivation Coaching samtalers muligheder og begrænsninger for at skabe livsstilsændringer Bias Konklusion Perspektivering: Citerede værker Bilag Bilag 1 - Profiler for fokuspersoner Bilag 2 - Coaching samtaler Bilag 3 - Interview Bilag 4 - Meningskondensering fra afsluttende interview Bilag 4 Informationsbrev iii

4 8.6. Bilag 5 Samtykkeerklæring Bilag 6 Coaching samtaler iv

5 1. Projektgrundlag 1.1. Indledning Hyppigheden af fedme i den danske befolkning har været stigende gennem de seneste 20 år. Andelen af overvægtige (BMI >25) er i Danmark steget fra 30,8 % i 1987 til 44,3 % i 2005, og derudover er andelen af svært overvægtige (BMI >30) steget fra 5,5 % i 1987 til 11,4 % i (Universitet, 2007) Disse markante stigninger afspejler, formentlig, udviklingen i den danske befolknings kost og motionsvaner. De stigende tendenser, hvor en højere procentdel af danskerne er overvægtige, viser sig også i Region Nordjylland hvor andelen af svært overvægtige er 11.6 %. (Universitet, 2007) Region Nordjylland er opmærksom på denne tendens, samt det faktum at nordjydernes livsstil påvirker deres helbred i betydelig omfang, og vil derfor øge indsatsen i forhold til livsstilsvaner i patientbehandlingen. Dette gøres gennem forebyggelsesaftaler med alle regionens sygehuse, med formålet at styrke den forebyggende indsats vedrørende livsstil, særligt omkring kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). (Sygehus, 2008) Disse forebyggelsesaftaler har blandt andet fokus på social ulighed indenfor sundheden, samt tilbud til svage grupper. Ud fra disse forebyggelsesaftaler udspringer Sund Info, som tilbyder vægttabsforløb for patienter, som venter på eller er i behandling på sygehuset, med diagnoser hvor et vægttab har vist sig at have en lindrende effekt. Sund info har fokus på livsstilsændringer, som resulterer i et gradvist vægttab, ved hjælp af kostomlægning og øget fysisk aktivitet, da de vurdere at dette giver større sandsynlighed for at livsstilsændringen fastholdes. (Sygehus, 2008) Et længere forløb, med formålet at gennemgå og fastholde en livsstilsændring, er udgangspunktet for Aalborg Universitetshospitals tilbud til inkontinente kvinder. Dette tilbud er rammen om sund Infos kost-intervention, som primært består af individuelle kostvejledningsforløb, med henblik på vægttab og livsstilsændringer, hvor dette kan afhjælpe komplikationer, og forbedre mulighederne for behandling og operation. Den individuelle vejledning består af samtaler med en klinisk diætist, med fokus på at et vægttab kun kan opnås gennem patientens egen indsats, og vejledningen bygger derfor på den motiverende samtale, hvor patienten motiveres til handling som fremmer sundheden, med patienten som ekspert i sit liv. (Sygehus, 2008) 1

6 Tabel 1: Modificeret oversigt over antal forebyggelsessamtaler og intervention vedrørende kost og rygning i Sund Info i (Aalborg sygehus, 2009) Som det fremgår af Tabel 1 side 2, blev tilbuddet for inkontinens benyttet flittigt i Dog er en patients deltagelse i tilbuddet, ikke altid en garanti for en succesfuld omlægning af dennes livsstil. Klinisk diætist ved Sund Info, Anne-Mette Haugaard beskriver således hvordan mange patienter ikke følger de råd hun giver dem og siger Hvorfor gør de ikke, som vi har aftalt?. En af grundende til at flere af patienterne ikke følger hendes rådgivning, kan være manglende motivation for at gennemgå en livsstilsændring. I et forsøg på at skabe motivation for at gennemgå en livsstilsændring, kan der benyttes flere metoder. En af disse metoder er coaching samtaler, som kan benyttes til at skabe motivation for at gennemgå en livsstilsændring. Coaching har tidligere været mest udbredt i sportens verden, som et middel til præstationsoptimering, men har siden bredt sig til andre dele af samfundet. Coaching samtaler med formålet at øge motivationen for at gennemgå en livsstilsændring, står dog stadig overfor de samme problemstillinger som den kliniske diætist ved sund info. Problemstillingen kan dog muligvis overkommes ved at forsøge at øge patienternes indefrakommende motivation, da patienterne derved har større tilbøjelighed til at integrere adfærdsændring som en del af egne værdier. (Ryan & Deci, 2008) Ved en øget indefrakommende motivation, vil patienterne derved have bedre forudsætninger for at gennemgå og vedligeholde en livsstilsændring. Med udgangspunkt i ovenstående indledning, vil det derfor være interessant at undersøge hvilken indflydelse coaching samtaler, har på en patientgruppes indefrakommende motivation for at gennemgå en livsstilsændring. Med dette som baggrund, følger projektets problemformulering: Hvilke muligheder og begrænsninger har coaching samtaler, for at skabe indefrakommende motivation hos en patientgruppe, for at gennemgå en livsstilsændring? 2

7 1.2. Problemafgrænsning Den medvirkende patientgruppe i dette projekt er begrænset til kvindelige patienter med lidelsen inkontinens, knyttet til Sund Info ved Aalborg Universitetshospital. I projektet er fokus på coaching begrænset til motivation for en livsstilsændring, og hvordan coaching samtaler kan ændre denne. Coaching samtalerne i forløbet udføres af projektgruppens to medlemmer, og er et ekstra tilbud ud over det patienterne normalt bliver tilbudt ved Sund info. Projektgruppens tilgang til coaching samtalerne tager udgangspunkt i den systemiske coaching Inklusionskriterier Ud over at kvinderne skulle være patienter fra Aalborg Sygehus Syd, med tilknytning til Sund Info, skulle kvinderne være kognitivt velfungerende, for at sikre at de ville få noget ud af coaching samtalerne. Endvidere skulle kvinderne have et ønske om at gennemgå og fastholde en livsstilsændring. Ud fra disse inklusionskriterier, udvalgte diætisten ved Sund Info, Anne-Mette Holst, hvilke fokuspersoner der med fordel kunne tages kontakt til. 3

8 2. Baggrundsviden Følgende kapitel har til formål at introducere de teoretiske tilgange projektgruppen har til dette projekt. Kapitlet indeholder afsnit om hermeneutik, motivation og coaching Hermeneutik Følgende afsnit omhandler hermeneutik. Hermeneutikken forsøger at forstå og fortolke sociale forhold, frem for at beskrive disse. Hermeneutik er valgt som videnskabsteori i projektet, da det vurderes særligt velegnet til et projekt, som søger viden om menneskers oplevelser, i forbindelse med coaching samtaler. Hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolkningslære, forklare og oversætte. Hermeneutikere ønsker at fortolke meningen med menneskeskabte ting ud fra den kontekst, de er frembragt i. Det betyder, at for at forstå meningen bag tingene, bør der medregnes den historiske kontekst og betydningshorisonten som tingene er frembragt i. Hermeneutikken har udbredt sig fra at være tolkning af tekster, til at være tolkning i bred forstand. Inden for videnskaben benyttes den nu som en fortolkende tilgang til eksempelvis love, kunstværker, historiske begivenheder, tekster, handlinger og fortællinger. (Brinkkjær & Høyen, 2011) Den filosofiske hermeneutik, som er beskrevet af den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, beskæftiger sig med forståelse, og hvordan forståelsen opstår, som følge af fortolkninger. Hermeneutikerne beskriver forståelsesprocessen som, det at man fødes ind i en kultur, og tilpasser sig de traditioner som er gældende heri. Ud fra dette har man forståelser eller fordomme om verden. Ifølge hermeneutikerne har alle forskellige forståelser og fordomme, og fortolker verden på sin egen måde. Dog finders der også ens former for forforståelser, altså forforståelser som er delvist genereret igennem den kultur og det samfund personen er vokset op i. Den individuelle fortolkning af verdenen, stiller spørgsmålstegn ved den objektive fortolkning af verden. To personer som eksempelvis diskuterer motion i dagligdagen, kan have vidt forskellige fortolkninger om emnet, hvor den ene muligvis synes det er en naturlig del af en sund livsstil, hvorimod den anden kan finde dette fanatisk. Forståelser og fordomme ændres gennem hele livet, ved nye fortolkninger af de oprindelige forståelser. I denne sammenhæng bliver hermeneutik relevant og interessant, da den forsøger at forstå og fortolke en persons forforståelse, frem for at beskrive denne ud fra egen forforståelse. (Brinkkjær & Høyen, 2011) (Gadamer, 2007) 4

9 Forud for den læring, der skal foregå, er der en form forforståelse af emnet. Under læringen sker der en fortolkning af det der skal læres, hvorved der derefter opnås en ny forståelse af emnet. Dette kan gøres uendeligt mange gange, således at den nye forståelse af emnet igen kan videreudvikles ved nye fortolkninger, hvilket kaldes den hermeneutiske spiral (se Figur 1 side 5). (Ebdrup, 2012) I relation til projektet, benyttes hermeneutik som en grundlæggende videns forståelse. For at generere data til projektet, benyttes metoderne interview og observationer. Disse metoder har til formål at forstå og fortolke data, i form af fokuspersonernes forforståelser. Disse forforståelser er relevante at forstå og fortolke, da fokuspersonerne og projektgruppens forforståelser ikke Figur 1: Den hermeneutiske spiral, som illustrerer er ens. hvordan læring foregår (Ebdrup, 2012) De indsamlede data har ikke karakter af objektive data. Dette skyldes at, observationerne er foretaget ud fra observatørernes forforståelser af fokuspersonernes udsagn, hvilket fokuspersonen har sagt på baggrund af deres egne forforståelser. For at være i stand til at konstruere og evaluere coaching samtalerne, samt analysere fokuspersonernes motivation har projektet inddraget relevant teori. Denne teori har til formål at give projektgruppen konkrete redskaber, og benyttes derfor som forforståelser. Den inddragede teori, er valgt på baggrund af dens relevans i forhold til projektets problemstilling, hvilket gør at anden teori er fravalgt. Var der inddraget anden teori, havde projektgruppen også haft en anden forforståelse, hvilket ville resultere i en anderledes analyse Motivation Følgende afsnit omhandler motivation, med fokus på Self-determination theory (SDT). Sidst i afsnittet beskrives hvordan SDT benyttes i praksis, i form af anbefalinger, som har vist sig at have en positiv indflydelse på skabelse af indefrakommende motivation. Ud over at benytte SDT som baggrundsviden for interventionen, i form af indefrakommende motivation, benyttes dette også som et analyse værktøj til vurdering af fokuspersonernes motivation. 5

10 En gængs definition af, hvad motivation er: Motivation er de faktorer i et individ, som vækker, kanaliserer og vedligeholder adfærd i retning af et mål (Weiner, 1992) (Franken, 2002) Definitionen er rummelig og er et forsøg på at samle flere teoretiske definitioner af motivation. Der opstår dog et problem, da definitionen kan benyttes inden for flere videnskabsteorier som eksempelvis hermeneutik. (Hein, 2009) Med andre ord kan definitionen have grobund i vidt forskellige antagelser om menneskets natur. I det følgende afsnit præsenteres projektets teori omkring motivation. SDT inddrages for at have et analyse redskab, som gør det muligt at analysere fokuspersonernes motivation. Afsnittet tager udgangspunkt i en illustration af SDT, hvorefter de forskellige komponenter gennemgås. Teorien har ikke fokus på SDT i sin helt oprindelige form, men på de komponenter som er fundet relevante i forhold til projektet Self-determination theory Lige meget om vi betragter en person som ønsker at lægge livsstilen om, fordi hun gerne vil have mere overskud eller leve længere, kan der ikke være tvivl om livsstilsændringer kræver motivation. Det interessante i denne sammenhæng er, at det som driver motivation for disse personer ikke altid står klart. SDT har indenfor de seneste år fået sin udbredelse, som analyseredskab til at klarlægge hvilke faktorer der skaber motivation for eksempelvis at være fysisk aktiv. (Hagger, 2007) Ud fra SDT hypotiseres det at den naturlige integrationsproces af ny adfærd kan fremmes eller modarbejdes i det omfang, at de sociale miljøer personen indgår i kan give støtte til deres fundamentale psykologiske behov. SDT bygger på den grundlæggende antagelse, at mennesker har en medfødt tendens til at forsøge at opløse psykologiske uoverensstemmelser, altså forsøge at opfylde uopfyldte psykologiske behov. Disse psykologiske behov omfatter behov for autonomi, kompetence og tilhørsforhold, som har indflydelse på en persons udvikling og velbefindende. Et af disse behov er behovet for at opleve følelsen af egen fri vilje og valgfrihed, frem for tvang og pres til at deltage i en aktivitet (behov for autonomi). Et andet behov dækker over behovet for at føle kompetence til at tackle og beherske ens omgivelser (behov for kompetence). Det sidste behov dækker over behovet for, at føle en hvis forbundenhed med andre, og have gensidige tilfredsstillende og støttende sociale relationer (behov for tilhørsforhold). Ifølge SDT er disse psykologiske behov medfødt og universelle, og opfyldelse af disse er nødvendige for skabe motivation, for eksempelvis at ændre adfærd. (Hagger, 2007) 6

11 Figur 2: Illustrerer de valgte komponenter, hvilke inddrages for at analysere fokuspersonernes motivation. Illustrationen er ikke i sin oprindelige form, men indeholder kun de relevante elementer i forhold til projektet. Figuren indeholder øverst de basale psykologiske behov, samt forskellige former for reguleret motivation. Disse former for motivation, er øverst placeret på en skala fra indefrakommende motivation til amotivation, og nederst på en skala fra selvbestemmende til kontrollerende motiver. Redigeret fra (Hagger, 2007). Ifølge SDT kan forstå integrationsprocessen af ny adfærd forstås ved, at overveje hvor den motiverede adfærd ligger langs en motiverende akse. Denne akse repræsenterer i hvilket omfang folk er drevet af eksternt adfærdsmæssige bestemmelser og hvordan de har integreret dem ind i deres selvopfattelse, med henblik på at indgå selvstændigt i aktiviteterne. I denne sammenhæng har SDT fokus på indefrakommende motivation, hvilket er kategoriseret som den mest selvbestemmende form for motivation. For at beskrive indefrakommende motivation, kan menneskets motiver for at være fysisk aktive med fordel tage udgangspunkt i menneskets natur til at udforske. Det aktivt at udvikle færdigheder, opsøge udfordringer, og tage interesse i aktiviteter, trods ingen eksterne belønninger, beskriver SDT som indefrakommende motivation. Aktiviteter som udføres ud fra denne form for motivation, behøver ikke nødvendigvis at have noget bestemt formål, udover at udføre aktiviteten blot for nydelsens skyld. Altså er belønning iboende i aktiviteten. (Hagger, 2007) 7

12 Ud over den indefrakommende motivation, indeholder SDT også to andre brede kategorier af motivation, hvilke er ydre motivation og amotivation. Den ydre motivation, er baseret på mere kontrollerende motiver, og skabes gennem forventede udfald som ikke er iboende i selve aktiviteten. For at beskrive den ydre motivation, inddrager SDT også en anden teori kaldt Organismic integration theory (OIT) (Deci & Ryan, 1985). Denne teori beskriver de forskellige former for ydre motivation, sammen med deres konsekvenser. Integreringen af denne teori, tillader SDT, at indeholde flere former for ydre motivation, lige fra de mere kontrollerede motiver som eksempelvis eksternt kontrollerede, til dem som tillægges mere personlig værdi i form af selvbestemmende motiver. (Hagger, 2007) SDT præsenterer fire regulerende aspekter som kan have indflydelse på den ydre motivation. Den første, og mindst selvbestemmende, er hvis en person er motiveret for eksempelvis at være fysisk aktiv grundet ekstern regulering. Et eksempel kunne være en person som er motiveret til at gå en lang tur fordi det forventes af hendes læge at hun skal tabe sig. I dette eksempel er motivet til motivationen kontrolleret, så hendes motivation afhænger af tilstedeværelsen af ekstern monitorering og forstærkelse for at opretholde motivationen. En person kan også være ydre motiveret ud fra introjektion. Hvis en persons ydre motivation, er reguleret af introjektion, vil personen give sig selv straf eller belønning i forhold til hendes evne til at opnå sine egne mål. Ydre motivation kan også baseres på mere selvbestemmende motiver, hvis en persons motivation eksempelvis er identificeret reguleret. I denne form for regulering, kan personen eksempelvis være fysisk aktivitet fordi hun identificerer sig med dets formål eller værdi. Selv om en kvinde, er fysisk aktiv fordi hun personligt mener det forbedrer hendes energi og sundhed er ydre motiveret), er denne form for motivation også selvbestemmende, da adfærden er påtaget af hende selv og tillægges subjektiv værdi. Hvis kvinden inddrager den fysiske aktivitet i sine gennemgående mål med livet, vil hendes motivation være integreret reguleret. Hvis dette er tilfældet, vil den fysiske aktivitet blive en del af hendes personlighed, hvilket hun tillægger værdi. Et eksempel på dette, ville være en person som dyrker fysisk aktivitet, fordi det giver hende en oplevelse af kompetence. (Hagger, 2007) SDT indeholder en sidste form for motivation, hvilket er amotivation. Amotivation omhandler de varierende former, af ikke at have intention om at udføre eller bruge energi på en bestemt adfærd. I SDT benyttes dette til at beskrive en person uden nogen former for motivationen for en bestemt aktivitet. En person kan eksempelvis være amotiveret hvis hun føler sig inkompetent til, at udføre en aktivitet eller fordi det ikke medfører et ønsket udfald (Hagger, 2007) 8

13 Self determination theory i praksis Som tidligere beskrevet inddrages SDT, for at give projektgruppen et redskab til analyse af fokuspersonernes motivation. Med udgangspunkt i SDT teori, har en person som er mere autonomt engageret i en terapeutisk proces, altså når en person er motiveret af mere selvbestemmende motiver, (De Charms, 1968) & (Ryan & Conell, 1989), større tilbøjelighed til at integrere læring og adfærdsændring, hvilket resulterer i mere positive og langvarige livsstilsændringer. (Ryan & Deci, 2008) Derfor har coaching samtalerne i projektet, til formål at frembringe motivation ud fra mere selvbestemmende motiver, som kan være med til at skabe indefrakommende motivation hos fokuspersonerne, for at gennemgå en livsstilsændring. For at kunne operationalisere SDT har projektgruppen taget udgangspunkt i anbefalinger, som har vist sig at have en positiv indflydelse på skabelse af indefrakommende motivation, altså anbefalinger som understøtter de tre basale psykologiske behov (se Figur 2 side 7). Forskningen inden for SDT har identificeret en række specifikke anbefalinger, som har vist sig at have en positiv indflydelse på skabelse af indefrakommende motivation, hvis disse er opfyldte: Forstå og anerkende den enkeltes perspektiver (Koestner, et al., 1984) Give den enkelte ubetinget hensyn (Assor, et al., 2004) Støtte den enkeltes valg (Moller, et al., 2006) & (Reeve, et al., 2003) Minimerer den enkeltes følelse af pres og kontrol mod et bestemt mål, eller en bestemt forventning handlig (Ryan, 1982) Give den enkelte en meningsfuld begrundelse for ethvert forslag eller anmodninger (Deci, et al., 1994) 2.3. Coaching Dette kapitel indeholder en beskrivelse af fænomenet coaching, samt en gennemgang af faserne og spørgsmålstyperne i en coachingsamtale. Sidst i afsnittet beskrives, hvordan denne baggrundsviden har til formål at øge fokuspersonernes motivation. Coaching benyttes som interventionen i projektet, med formålet at påvirke fokuspersonernes indefrakommende motivation. Derudover benyttes coaching også som analyse værktøj, for at være i stand til at forstå coaching samtalers muligheder og begrænsninger. Ordet coach stammer fra det ungarske kocs og betyder vogn. Coaching benyttes Indenfor idrætsverdenen hvor ordet betyder trænere, og samtidig bruges det i både privat- og erhvervslivet om en der kan øge præstationen hos andre. Coaching adskiller sig fra andre ledelsesformer, på den måde at det ikke er coachen der kommer med løsningerne. I stedet er 9

14 det coachens opgave at hjælpe fokuspersonen med, at finde frem til lige netop den løsning der passer bedst til hende. På denne måde fungerer coachen som samskabende med fokuspersonen, mod målet at skabe nye perspektiver og indsigt i egne egenskaber. Dette gøres igennem coachens spørgsmål, som har til formål at skabe tilpasse forstyrrelser af fokuspersonens forforståelse af den valgte problemstilling. (Stelter, 2002) Reinhard Stelter har opstillet følgende definition for hvad coaching er: Coaching er en ledelses- og arbejdsform, hvor det drejer sig om at udvikle fokuspersonens/fokusgruppens faglige og personlige potentiale og selvreguleringsevner. Coaching skal forstås som deltagelse i fokuspersonens/fokusgruppens udviklings- og læringsproces. (Stelter, 2002, p. 14) Der findes flere retninger indenfor coaching, eksempelvis systemisk, kognitiv, psykodynamisk, narrativ og løsningsfokuseret coaching. Der er i projektet gjort brug af systemisk coaching, som har særlig fokus på sociale systemer. Med sociale systemer menes der de sociale sammenhænge som mennesker indgår i, og de forståelser der knytter sig hertil. Mennesker indgår konstant i sociale interaktioner, og disse relationer er interessante i den systemiske coaching, da handlinger ikke kan forstås i sig selv, men skal ses i forhold til den situation og den relation som handlingen er foregået i. (Stelter, 2002) Et eksempel på en definition af systemisk coaching lyder følgende: systemisk coaching kan altså defineres som en samtale, hvor en coach hjælper den coachede til at kunne se forskellige perspektiver på relationen mellem fokuspersonen selv og fokuspersonens problemstilling. (Moltke, 2009, p. 18) Faser i den coachende samtale Reinhard Stelter har, inspireret af Karl Tomm, lavet et forslag til hvordan en coachingsamtale kan deles op i syv forskellige faser, for at gøre det lettere for coachen at vide hvordan samtalen skal gribes an (se Figur 3 side 11). De syv faser er følgende: Den psykologiske kontrakt, afdækning og afgrænsning af problemstilling/udfordring, udforskning af relationer og sammenhænge, nye perspektiver og handlemuligheder, målsætning, planlægning og aftaler vedrørende eventuel opfølgning, afrunding og evaluering af samtalen. (Stelter, 2002) (Tomm, 1992) Disse syv faser benyttes i projektet, til strukturering af hver enkelt coaching samtale. Igennem denne struktur som samtale teknik, er formålet at skabe motivation hos fokuspersonerne, som bygger på selvbestemmende motiver, hvilket kan påvirke deres indefrakommende motivation. Dette er valgt da det vurderes at coaching samtaler kan støtte nogle af menneskets basale behov, og derved løse op for tidligere gemte egenskaber hos fokuspersonerne, for at gennemgå en 10

15 livsstilsændring. De syv faser benyttes derudover også som et analyseredskab, til analyse af hver enkelt coaching samtale. Fase 1. Den psykologiske kontrakt I denne fase klarlægges de forventninger fokuspersonen har til udbyttet af samtalen, og hvad coachens rolle skal være. Den psykologiske kontrakt er vigtig at indgå, da denne sikrer at coachen ved Figur 3: De syv faser i en coachingsamtale (Stelter, 2002). om han er på rette spor med sine spørgsmål. Uden en psykologisk kontrakt vil coachen arbejde i blinde, hvilket kan resultere i frustration for fokuspersonen, hvis ikke dennes forventninger bliver opfyldt. (Stelter, 2002) (Tomm, 1992) Den psykologiske kontrakt kan enten være styret af coachen eller fokuspersonen. En kontrakt styret af coachen, kunne eksempelvis være en coach som vælger at coache en fokusperson på dennes problemstilling i forhold til at cykle på arbejde. Under etablering af en kontrakt styret af fokuspersonen, kunne coachen eksempelvis spørge: Hvad er dine forventninger til dagens samtale?, eller Hvad vil du opnå med dagens samtale?. Fase 2. Afdækning og afgrænsning af problemstillingen/udfordringen Denne fase har til formål at klarlægge hvilke udfordringer fokuspersonen står overfor. I denne fase arbejder coachen i det Stelter kalder harmonikabevægelse (Stelter, 2002, p. s. 109). Dette gøres ved skiftevis at stille udvidende og afgrænsende spørgsmål. På denne måde kan coachen hjælpe fokuspersonen med at afklare og afgrænse de vigtigste emner der er at tale om. Her nævner Stelter princippet om at.. Hellere tale meget om lidt end lidt om en helt masse. (Stelter, 2002, p. s. 109). (Tomm, 1992) Et eksempel på spørgsmål som kan benyttes i denne fase kan være: Af de ting du har nævnt, hvilke har du mest brug for at reflektere over i dag?, og Hvad vil du helst snakke om i dag?. Fase 3. Udforskning af relationer og sammenhænge Her er det coachens opgave at udforske relationer mellem fokuspersonen og andre personer involverede i problemstillingen/udfordringen, samt fokuspersonens relation til udfordringen. (Stelter, 2002) (Tomm, 1992) Eksempler på spørgsmål i fase 3 kan være: I hvilken sammenhæng er du mest motiveret for at være fysisk aktiv?, Er der nogen der er gode til at hjælpe dig med 11

16 din udfordring/problemstilling?, eller Hvem har en særlig stor indflydelse på dig på dette område?. Fase 4. Nye perspektiver I denne fase afprøves og klarlægges nye muligheder, strategier, handlemuligheder og perspektiver. Denne fase er særlig vigtig, da det er her fokuspersonen skal nå frem til ny indsigt, ved at tænke i andre baner end hun normalt gør. Derfor bør der lægges stor vægt på denne del af samtalen, da det er her fokuspersonen får mulighed for at realisere sit potentiale. (Stelter, 2002) (Tomm, 1992) Eksempler på spørgsmål i denne fase kan eksempelvis lyde: Hvordan kan du blive bedre til at motivere dig selv til at blive mere fysisk aktiv?, Hvordan kan du ændre din nuværende situation?, eller Hvilken vej kan du gå, for at få ændret din motivation for fysisk aktivitet?. Fase 5. Målsætning I denne fase skal coachen have klarlagt fokuspersonens ønsker til fremtiden. (Stelter, 2002) (Tomm, 1992) Her kan coachen eksempelvis spørge: Hvorhenne ser du dig selv optimalt set om et år?, Hvad er det første skridt på vejen mod større motivation for at være fysisk aktiv?, Hvordan ser din hverdag ud, når du har nået dine mål?. Fase 6. Planlægning og aftaler vedrørende opfølgning Coachens opgave i denne fase er at undersøge fokuspersonens vilje og evne til at føre de ting ud i livet, som hun er nået frem til i fase 4. Her skal coachen være opmærksom på fokuspersonens sprogbrug, når hun fortæller om hendes forestillinger til fremtiden. (Stelter, 2002) (Tomm, 1992) I denne fase kan coachen eksempelvis spørge: Hvad er dit næste skridt i forhold til at blive mere fysisk aktiv?, Hvornår vil du tage fat på de ting vi har snakket om i dag?, eller Hvornår har du behov for at vi skal tale sammen igen? Fase 7. Afrunding og evaluering af samtalen Den sidste del af samtalen er en evaluering af selve samtalen. Her ses der tilbage på om den psykologiske kontrakt er blevet fulgt, og om fokuspersonen har fået opfyldt sine forventninger til samtalen. Desuden skal der her klarlægges hvad fokuspersonen har fået ud af samtalen, med fokus på det der har givet udbytte. (Stelter, 2002) (Tomm, 1992) Her kan coachen eksempelvis spørge: Har du fået opfyldt dine forventninger til samtalen?, eller Hvad har du lært i dag?. 12

17 Fire hovedtyper af spørgsmål I en coaching samtale benyttes fire hovedtyper af spørgsmål, afhængig af hvilken fase samtalen er i. De fire hovedtyper af spørgsmål er følgende: Orienteringsspørgsmål, relationsspørgsmål, hypotetiske spørgsmål og adfærdspåvirkende spørgsmål (se Figur 4 side 13). Følges denne figur under en coachingsamtale sikres det at coachen får afdækket problemstillingen så godt som muligt. (Stelter, 2002) (Tomm, 1992) Orienteringsspørgsmål: Figur 4: De fire hovedtyper af spørgsmål i relation til faserne i en coachingsamtale (Stelter, 2002). Hensigten med denne type spørgsmål er at klarlægge overfor både coach og fokuspersonen hvad udfordringen består i, samt hvem der er en del af udfordringen. Ligeledes er det hensigten at afdække og afgrænse problemstillingen, samt at præcisere hvad fokuspersonen beder om hjælp til. (Stelter, 2002) (Tomm, 1992) Eksempler på orienteringsspørgsmål kan være: Hvordan vil du kort beskrive udfordringen?, Hvornår begyndte det?, Hvad beder du om hjælp til?, Hvordan vil din samlever beskrive udfordringen?, For hvem er det en udfordring?. Relationsspørgsmål Hensigten med relationsspørgsmål er at coachen skal forholde sig nysgerrig og udforskende, og samtidig invitere fokuspersonen til det samme. Her skal de sammen udforske hvilke sammenhænge og relationer udfordringen indgår i. (Stelter, 2002) (Tomm, 1992) Eksempler på relationsspørgsmål kan være: Hvornår er udfordringen størst/mindst?, Hvad er forskellen på de situationer?, Hvad er forskellen på den måde du og din samlever ser udfordringen på?. Hypotetiske spørgsmål Hensigten med denne type spørgsmål er at udfordre fokuspersonen til at finde nye muligheder og perspektiver på fremtiden. Det kan gøres ved at skifte forudsætninger ud, så det eksempelvis er en anden der står med udfordringen, og fokuspersonen skal finde løsningen på denne persons problem. (Stelter, 2002) (Tomm, 1992) Eksempler på hypotetiske spørgsmål kan være: Hvad 13

18 ville du foreslå, hvis det var din samlever der stod med din udfordring?, Hvordan ville udfordringen se ud, hvis du ikke havde børn?, Hvordan ville du imødegå udfordringen, hvis du var person X?, Hvad afholder dig fra at tænke som person x?, Forestil dig at du vågner op i morgen, og du har løst din udfordring. Hvad er det første du lægger mærke til er anderledes? Adfærdspåvirkende spørgsmål Denne type spørgsmål benyttes til at påvirke fokuspersonen til at lave målsætninger for ændret tænkning og adfærd. (Stelter, 2002) (Tomm, 1992) Eksempler på adfærdspåvirkende spørgsmål kan være: Hvad er du blevet opmærksom på undervejs i samtalen?, På hvilken måde tænker du anderledes om din udfordring efter vores samtale?, Hvad er dit næste skridt, for at imødegå din udfordring?, Hvornår går du i gang med det?, Er der nogen der kan støtte dig, og hvordan?, Hvordan vil du følge op på dine mål?. Disse fire spørgsmålstyper kan benyttes sammen med de syv faser i en coaching samtale, da de forskellige typer af spørgsmål kan benyttes i de forskellige faser. Disse typer af spørgsmål, er sammen med de syv faser, med til at skabe strukturen i hver enkelt coaching samtale i projektet. Disse typer af spørgsmål har til formål at skabe forstyrrelser, for at fokuspersonen opnår ny indsigt og nye forforståelser. Igennem spørgsmål som skaber nye forforståelser af problemstillingerne hos fokuspersonen, kan coaching være med til at skabe motivation baseret på selvbestemmende, frem for kontrollerende motiver, hvilket kan hjælpe fokuspersonerne til at finde en indefrakommende kilde til motivation, hvis den er til stede. (Ryan & Deci, 2008) Forståelse af fokuspersonens forforståelser, indebærer ikke godkendelse af fokuspersonens værdier eller adfærd, men repræsenterer snarer et forsøg på at forstå hvordan fokuspersonen, ser problemstillingen. Støtte til at skabe motivation som bygger på selvbestemmende motiver indebærer at coachen letter processen for fokuspersonen, så hun kan organisere og regulere hendes handlinger, snarere end at pålægge hende coachens dagsorden eller værdier. På denne måde er coachen medvirkende til, at fokuspersonen forstår deres erfaringer og tager ansvar for ny adfærd. Tages der udgangspunkt i SDT, vil dette ikke betyde at "omprogrammere en person med metoder til at minimere eller undertrykke uønsket adfærd, som eksempelvis overspisning, men snarere at hjælpe dem til at opleve den oplysende og selvbestemmende betydning af følelser. (Ryan & Deci, 2008) 14

19 3. Metode I følgende afsnit præsenteres den grundlæggende teori, for de anvendte kvalitative metoder, samt hvordan disse er benyttet i projektet. Ud fra et hermeneutisk perspektiv, har projektet valgt at benytte interviews og observationer, da det igennem anvendelse af disse to metoder, bliver muligt at indsamle empiri i form af fokuspersonernes udsagn og adfærd. Der anvendes kun kvalitative metoder, da projektets problemstilling kan være vanskelige at iagttage og måle, da det blandt andet ønskes at undersøge årsagsforklaringer. Årsagsforklaringen i projekt, undersøges mest velegnet ved hjælp af kvalitative metoder, da årsagsforklaringen mellem coaching og indefrakommende motivation ønskes forstået og fortolket. Indsamling af empiri, i form af fortolkninger, sker i konteksten mellem fokusperson, coach, og observatør. Fortolkningerne gjort af coach og observatør, er ikke objektive, men benyttes for at undersøge fokuspersonernes forforståelser, samt fortolkning af de problemstillinger de står overfor. I kraft af at forskerne i projektet ikke har, kunne forholde sig neutralt overfor fokuspersonerne, da disse også fungerede som coach for hver sin fokusperson, har projektet karakter af aktionsforskning. Projektets karakter af aktionsforskning vil blive behandlet sidst i følgende kapitel Etiske overvejelser Etik har at gøre med opfattelsen af hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan mennesker bør agere. I forskning er etikken en vigtig parameter, både med samfundsmæssige perspektiver og hensyntagen til forsøgspersoner og dyr. Forskning og teknologiske fremskridt får nogle gange så stor indflydelse på vores liv og vores måde at agere på, at forskerne må forholde sig til de konsekvenser den nye viden resulterer i, og om etikken i disse konsekvenser. Forskerne der eksempelvis deltog i Manhattan projektet, der resulterede i udviklingen af atombomben har været stillet over for meget svære etiske overvejelser. Skulle de være med til at bygge et supervåben der kunne dræbe tusinder på få sekunder, men samtidig også være afgørende for 2. verdenskrig, eller skulle de lade denne teknologi blive udviklet af andre lande, med fare for at blive brugt imod USA på et senere tidspunkt. (Andersen, 1994) (Rendtorff, 2003) På et helt andet niveau er hensyntagen til forsøgspersoner der deltager i forskningsprojekter et vigtigt element i forskning. Er der eksempelvis tale om et medicinsk forsøg, bør de etiske overvejelser gå på, at ingen af forsøgspersonerne må fratages muligheden for at få den bedst mulige behandling. Både indenfor samfundsvidenskaber, sundhedsvidenskaber og humaniora 15

20 bruges der data eller oplysninger om personer som materiale. Her er to etiske overvejelser relevante. Den første overvejelse er om oplysningerne er personhenførbare, altså om forsøgspersonerne kan identificeres ud fra oplysningerne. Det andet er om oplysningerne er følsomme, hvilket eksempelvis kan være oplysninger om sygdom, kriminalitet, eller seksuelle forhold. (Andersen, 1994) (Rendtorff, 2003) Gennem dette projekt har der været flere genstandsfelter for etiske overvejelser, i forhold til hensyntagen til fokuspersonerne. Det har været vigtigt at deltagelse i dette projekt har været et tilbud til fokuspersonerne, udover det de i forvejen får tilbudt ved Sund Info. Deres deltagelse i dette projekt har således ikke været et alternativt tilbud, som har udelukket den sædvanlige vejledning ved Sund Info, men har fungeret som et ekstraordinært tilbud. Valget af fokuspersoner har været velovervejet, i forhold til hvem der skulle deltage i projektet. Diætisten ved Sund Info, som til dagligt har med patienter at gøre, har spillet en stor rolle i udvælgelsen af fokuspersonerne. Hendes erfaring med mennesker med lidelser, og hendes tidligere samtaler med fokuspersonerne har gjort hende i stand til at udvælge de mest egnede fokuspersoner. Der er lagt stor vægt på at fokuspersonernes deltagelse i projektet er omfattet af fuldstændig anonymitet. Dette blev gjort klart i både informationsbrev, samtykkeerklæring og under det indledende interview. Fokuspersonerne omtales således gennem projektet som fokusperson 1 og fokusperson 2, og personhenførbare oplysninger vil derfor ikke forekomme. Inkontinens er et meget ømtåleligt og tabubelagt emne, hvilket projektgruppen har stor forståelse for. Dette emne er kun meget overfladisk berørt i det indledende interview, og er således ikke genstandsfelt i coachingsamtalerne. Fokuspersonernes lidelse har derfor ikke været en begrænsende faktor i forløbet, da fokus har været på fokuspersonernes motivation for livsstilsændringer Aktionsforskning En af de nyere aktionsforskningsfilosoffer Stephen Toulmin, har valgt at beskrive aktionsforskning som en demokratisk videnskab, hvorved han opfatter en videnskab, som bevist arbejder på at nedbryde sin egen status som neutral og højeste form for viden. Denne beskrivelse bygger på en antagelse om, at mellemmenneskelige relationer ikke kan være neutrale, men baseres på aktive værdiforudsætninger. Disse forskellige aktive værdiforudsætninger gør, at mennesker kun kan forstå hinanden ved at indleve sig i modpartens interesser og følelser. Dette er relevant i forhold til aktionsforskning, da forskeren heri må nedbryde sin neutrale rolle, for at være i stand til at forstå og tolke sine forsøgspersoner. Projekt 16

21 har karakter af aktionsforskning, da interventionen i form af coaching samtaler, afholdes af projektgruppens medlemmer. Derved har projektgruppens medlemmer både haft rollen som forsker og coach, hvilket har nedbrudt projektgruppens medlemmers status som neutral. Hver af projektgruppens medlemmer er coach for hver sin fokusperson. Ses der på aktionsforskning, ud fra et hermeneutisk perspektiv, beskriver denne at deltagelse bliver kodeordet for den hermeneutiske aktionsforsker. Dette resulterer i at, forskeren ikke blot må forholde sig til forsøgspersonens engagement i forsøget, men for at opnå et fuldgyldigt billede af virkeligheden, også selv gøre sit eget engagement i forsøget klart igennem sproget. (Fuglsang, 2009) I kraft af at fokuspersonerne i projektet, var fuldt ud informeret omkring projektets formål, samt afklaring af fokuspersonernes forventninger til forløbet, har forskerens rolle som neutral været nedbrudt. Aktionsforskningen kan altså beskrives som havende et menneskesyn, liggende på linje med hermeneutikkens menneskesyn (meningsdannelse og forståelse er grundelementer i mellemmenneskelige relationer og sociale systemer). Der hvor aktionsforskning tager afstand fra hermeneutikken, er ved tilsætningen af et langt stærkere handlingsbegreb og dermed et begreb om, at handling eller praksis i sig selv rummer en mulighed for myndiggørelse af mennesker i sociale systemer og sammenhænge. Altså lever mennesker i sociale strukturer, der indskrænker deres muligheder for at forstå og dermed også have fælles indsigt i og kontrol over de udviklingsprocesser eller gruppedynamikker, de er underlagt. Aktionsforskerne har en særlig opgave, der består i at bevæge sig skabende og aktiverende ind i disse udviklingsprocesser, med formålet at gøre mennesker mere socialt myndige over deres forhold i arbejde og hverdagslivet. (Fuglsang, 2009) Aktionsforskernes handlinger i projektet, har haft til formålet at skabe midler og muligheder for fokuspersonerne, så disse har mulighed for at leve deres liv fuldt ud til omfanget af deres kapacitet. På denne måde har aktionsforskerne i projektet, forsøgt at give fokuspersonerne adgang til muligheder og beføjelser til at deltage i besluttende processer, der påvirker deres liv. Ud fra dette er der forsøgt, at skabe en udviklingsproces hos både aktionsforskerne/coachene samt fokuspersonerne. Udviklingsprocessen for coachen består i de gjorte erfaringer under coaching samtalerne, som han tager med sig til næste coaching samtale. Udviklingsprocessen for fokuspersonen, skabes igennem de forstyrrelser coachen skaber hos fokuspersonen, som eksempelvis kan skabe nye perspektiver og handlemuligheder. Aktionsforskernes konklusioner bygges på fælles eller delte erfaringer. Disse erfaringer bliver naturligvis aldrig helt til en fælles fortælling; de forskellige aktører vægter forskellige ting i erfaringsberetningen. Fortællingen skal imidlertid kunne rumme sådanne forskelle, fordi 17

22 forskellige personer og grupper i eksperimenter også har forskellige erfaringer, der skal fremhæves i videreformidlingen. Fortællingen organiseres som en tekst eller en kommunikation om gjorte erfaringer (se afsnit 3.6 side 22). Men teksten eller fortællingen er ikke altid nok. Forskeren skal også forsøge at forstå og tolke, hvordan de gjorte erfaringer har betydning for andre, eksempelvis arbejdskollegaer, lokalbefolkning i området, eller globale problemstillinger. Data kan altså skabes som noget, forsøgspersonerne selv skal bruge, og ikke skabt alene med den akademiske forsknings perspektivramme. Fortolkning af materialet består i at bringe eksperimentets erfaringer i dialog med allerede eksisterende viden. (Fuglsang, 2009) I projektet har aktionsforskerne skabt data, igennem interview og observationer samt coachens og fokuspersonens erfaringer med forløbet. Ud fra disse erfaringer, forsøges der at forstå og fortolke disse, for at afgøre hvilke betydninger disse har for fokuspersonernes motivation, og hvordan dette kan have relevans for andre, der ønsker en livsstilsændring Interview Når interview benyttes til, at indsamle empiri skal der gøres overvejelser om hvordan interviewet skal struktureres. Gillham har opstillet en figur der kategoriserer spørgeteknikker efter hvor strukturerede de er (se figurfigur 5 side 18) (Gillham, 2003). Yderst til venstre er den mest ustrukturerede metode: en observation af andre personers samtale. I den anden ende er den mest strukturerede metode: strukturerede spørgeskemaer med simple specifikke lukkede spørgsmål. Midt imellem de ustrukturerede og strukturerede metoder findes semistruktureret interviews. (Gillham, 2003) Figur 5: Den verbale datadimension som beskriver hvordan de ustrukturerede spørgeteknikker er i forhold til de strukturerede. (Gillham, 2003) Det er vurderet at semistrukturerede interviews med fordel kan benyttes som metode til indsamling af empiri i projektet. Et semistruktureret interview er en kombination af åbne og lukkede spørgsmål, hvor intervieweren har et antal spørgsmål der bruges som udgangspunkt for samtalen med fokuspersonen. Derudover benytter intervieweren fokuspersonens svar som grundlag for opfølgende spørgsmål. Brugen af et semistruktureret interview er en metode til, at 18

23 sikre relevante svar, samtidig med at der er plads til at gå mere i dybden med specielt interessante emner. (Kvale, 2009) Et semi-struktureret interview er benyttet, grundet et mindre antal fokuspersoner, der gør det muligt at foretage interviews med dem alle. Derudover sikrer metoden at, interviewet omhandler relevante problemstillinger i forhold til problemformuleringen, igennem de forberedte spørgsmål, samt at der er mulighed for at gå i dybden med interessante problemstillinger. På denne måde får fokuspersonen mulighed for at komme med egne subjektive betragtninger, hvilket frembringer et eksplorativt element i interviewformen, da der kan forekomme relevante og interessante udsagn, som intervieweren ikke på forhånd havde overvejet at spørge ind til. Semi-strukturerede interviews er benyttet til både de indledende og afsluttende interviews. Det indledende interview havde til formål at klarlægge fokuspersonernes baggrund for at deltage i projektet, hvad der regulerer hendes motivation i forhold til livsstilsændringen, samt at indhente persondata. Hensigten med det afsluttende interview var at evaluere coaching samtalerne, samt klarlægge eventuelle ændringer i hvilke aspekter der regulerer fokuspersonens motivation, i forhold til livsstilsændringen Observation Metoden observation omfatter de metoder hvor forskeren benytter sig af sin iagttagelsesevne. Observation benyttes sjældent som enkeltstående metode til indsamling af empiri, men kombineres ofte med interview. Metoden benyttes ofte indenfor afgrænsede miljøer, da den giver mange værdifulde og umiddelbare informationer, hvilket kan være ressource- og tidskrævende at analysere. En anden begrænsning af metoden, er at forskeren kun har mulighed for at iagttage og registrere udvalgte fænomener, mens andre fænomener bevist eller ubevist udlades (selektiv perception). (Brinkmann, 2010) I det følgende vil der blive beskrevet, på hvilke forskellige måder observationer kan benyttes, samt hvordan disse benyttes i projektet. Observationens omgivelser Indenfor observationens omgivelser skelnes der mellem to typer af design. Når fænomener observeres i deres naturligt miljøer er der tale om feltobservation, når eksempelvis en antropolog i en periode bosætter sig i en fremmed kultur. Der er tale om laboratorium- eller eksperimentobservation hvis observationerne foregår under kontrollerede og specielt opsatte rammer. (Brinkmann, 2010) Omgivelserne benyttet i projektet har både karakter af felt og laboratorium observationer. Da interviews og coachingsamtalerne, ikke normalt er en del af tilbuddet fokuspersonerne modtager fra Sund Info, får observationerne i projektet karakter af 19

24 laboratorium observationer. Dog har observationerne også karakter af felt observationer, da projektgruppen har forsøgt at skabe et så virkelighedstro miljø som muligt under interviews og coaching samtalerne. Observatørens rolle/status Der skelnes indenfor observatørens rolle mellem deltagende og ikke-deltagende observatør. En ikke-deltagende observatør kan bedst beskrives som en analytisk registrerende tilskuer. At indtage denne position som observatør kan være en fordel, hvis der ikke ønskes indflydelse eller påvirkning af undersøgelsesmiljøet. I andre tilfælde er det nødvendigt for forskeren at benytte sig af deltagende observation, og derigennem handle som et medlem af det miljø som ønskes undersøgt. Det største kritikpunkt for den deltagende observatør er at han (uundgåeligt) bliver påvirket af, og selv påvirker, miljøet som observeres. (Brinkmann, 2010) Der benyttes både deltagende og ikke-deltagende observationer i projektet. De observationer, som coachen gør sig under dialog med deltageren, har karakter af deltagende observationer. Dette skyldes at coachen handler som et medlem af miljøet. Derudover benyttes der også ikke-deltagende i form at diktafon og observatør. Observatøren inddrages med formålet at nedskrive alle umiddelbare observationer. Aktivitetsniveau Imens en observatør gør sig iagttagelser, kan der være tale om forskellige grader af aktivitet. I den passive observation forsøger forskeren så vidt muligt, at undgå at påvirke de sociale strukturer i undersøgelsesmiljøet. Det kan eksempelvis praktiseres ved at observere på afstand, eller ved at holde projektet skjult for de involverede deltagere. Under aktive observationer forsøger forskeren at påvirke undersøgelsesmiljøet, for at være i stand til at analysere eventuelle effekter af påvirkningen. (Brinkmann, 2010) Under de gjorte observationer i projektet, har coachen et højt aktivitetsniveau. Dette skyldes at coachen forsøger at påvirke undersøgelsesmiljøet i en bestemt retning (se afsnit 3.2 side 16). Da coaching samtalerne både observeres af en observatør og optages på diktafon, benyttes der også observationer gjort ud fra et lavere aktivitetsniveau. Informations og præsentationsniveau Ved brug af observationsteknikker kan der benyttes forskellige grader af informations- og præsentationsniveauer overfor deltagerne. Forskeren skal afgøre i hvor høj grad deltagerne skal informeres om det faktum at de bliver observeret. Derudover skal forskeren afgøre, i hvor høj grad deltagerne skal præsenteres for måden der observeres på. Til at beskrive disse aspekter 20

25 benyttes udtrykket kontroleffekt, hvilket beskriver i hvor høj grad et fænomen påvirkes af, at være genstand for en undersøgelse. (Brinkmann, 2010) Under observationerne af deltagerne i projektet, har disse haft et højt informationsniveau, da disse har været fuldt ud informeret om at de bliver observeret. Derudover er der forsøgt at holde præsentationsniveauet så lavt som muligt, for at deltagerne ikke skulle blive påvirket af at blive observeret. For at holde dette lavt, skrev coachen ikke observationer ned under samtalerne, og observatøren blev placeret, uden for deltagernes synsfelt. Den indsamlede datas karakter Observationer kan både være kvantitative og kvalitative. Kvantitative observationer er at tælle og registrere udvalgte fænomener. Kvalitative observationer er ofte ustrukturerede, da der ikke observeres udvalgte fænomener, men derimod flere aspekter indenfor et afgrænset socialt miljø. (Brinkmann, 2010) De indsamlede observationer i projektet har karakter af kvalitative observationer, da coachen og observatøren, observerede ud fra flere (og på forhånd ikke udvalgte) aspekter indenfor det afgrænsede sociale miljø mellem fokuspersonen og coachen Metodedesign Følgende afsnit har til formål, at give læseren et overblik over projektets forløb af coaching samtalerne i projektet er indsamling af empiri foregået ved hjælp af interviews og observationer. To semi-strukturerede interviews er foretaget med hver fokusperson, et før og et efter perioden med coaching samtaler. Derudover benyttes observationer både under interviews og coaching samtalerne, for at være i stand til at iagttage fokuspersonerne, og derigennem kunne genkalde tegn og udsagn fra deltagerne. Typen af observation der benyttes er en blanding af deltagende og ikke-deltagende observation. Begge forfattere har fungeret som coach for hver sin fokusperson, og der har været cirka en uge mellem hver coaching samtale, der har varet mellem en halv til en hel time. Følgende er projektforløbet, for hver enkelt fokusperson opstillet: Uge 1: Indledende interview. Interviewene blev foretaget i et mødelokale på Aalborg Universitet. Uge 2: Coaching samtale 1. Der blev gjort brug af psykologisk kontrakt styret af fokuspersonerne (se afsnit side 10). Coaching samtalerne blev foretaget i et mødelokale på Aalborg Universitet. 21

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende Coaching og Motivation Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende metode? af Lars Meiner, CBS Hvorfor er det interessant? Flere oplever, at coaching og motivation hænger sammen. Men

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvor var det nu vi kom fra?

Hvor var det nu vi kom fra? Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

JOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching

JOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching JOBVÆKST Mariagerfjord Værktøj til Coaching Coaching - Definitioner Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Program Underviser: Timo Klindt Bohni Dag 1 09.00 Velkomst og præsentationer Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Målet med dette delemne

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling

TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling TIDLIG BRANDING Brugerdrevet design med et branding perspektiv standarder Motivation Funktionalitet Æstetik Oplevelsesdesign Værdier Usability

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Vidensinformeret praksis

Vidensinformeret praksis Vidensinformeret praksis DES 2017 Aarhus Hvem jeg er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva Udvikle og udfordre evalueringsfeltet Understøtte evalueringskapacitet Skabe viden

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Vigtigheden af evaluering

Vigtigheden af evaluering The Greenlandic Childhood Vigtigheden af evaluering Presentation by Maliina Ablesen ved Maliina Abelsen Documentation Centre on 28. april 09 Children & Youth 1. Intro ved MIPI Evidensbaseret viden (udgangspunkt

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere