Årsrapport Kvalitetstilsynet på folkeskolens område 2007

Transkript

1 Årsrapport Kvalitetstilsynet på folkeskolens område 2007 Juni 2008

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Tabeloversigt... 3 Kapitel 1. Indledning og sammenfatning Kvalitetstilsynet på folkeskolens område Indhold og centrale konklusioner... 5 Kapitel 2. Løbende overvågning og vurdering af kvaliteten Resultaterne af screeningen på udvalgte kvalitetsindikatorer Screening af afgangsprøvekarakterer Screening af overgangsfrekvens Screening af prøve- og testgennemførelsesfrekvenser Centrale resultater og Skolestyrelsens opfølgning på baggrund af årets screening Gennemgang af de kommunale kvalitetsrapporter for skoleåret 2006/ Gennemgangens fokus Resultater af screeningen af kvalitetsrapporterne Centrale resultater og Skolestyrelsens opfølgning på baggrund af gennemgangen af kvalitetsrapporterne Sammenfatning og centrale delkonklusioner Kapitel 3. Vejledningsindsatsen Vejledning med sigte på kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter Konferencer om erfaringerne med den første kvalitetsrapport De gode eksempler Månedens skole Vejledning om trivsel og antimobning Vejledning om god praksis på tosprogsområdet dettevirker.dk Sammenfatning og centrale delkonklusioner

3 Tabeloversigt Tabel 1. Nøgletal for afgangsprøvekarakterer ved de bunde prøver i skoleåret 2006/ Tabel 2. Karakterresultater af de bundne prøver i skoleåret 2006/ Tabel 3. Karaktergennemsnit for de 11 skoler, der har det laveste gennemsnit i to eller flere af de bundne afgangsprøver i skoleåret 2006/ Tabel 4. Betydningen af køn, forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og etnisk baggrund i forhold til den gennemsnitlige afgangsprøvekarakter i dansk for skoleåret 2006/ Tabel 5. Social baggrund for eleverne på skoler med vedvarende dårlige karakterresultater i et eller flere fag ved afgangsprøverne skoleåret 2006/ Tabel 6. Gennemsnitlig overgangsfrekvens efter 3 og 15 måneder i 2001/ / Tabel 7. Skoler der har en overgangsfrekvens på mindre end 80 % efter 3 måneder i to eller flere år Tabel 8. Skoler der har en overgangsfrekvens på mindre end 80 % efter 15 måneder i to eller flere år. 18 Tabel 9. Betydningen af køn, forældres uddannelsesmæssige baggrund og etnisk baggrund i forhold til gennemsnitlig overgangsfrekvens for elever, der har forladt folkeskolen ved afslutningen af skoleåret 2004/ Tabel 10. Social baggrund for eleverne på de skoler, der har vedvarende dårlig kvalitet Tabel 11. Kvalitetstilsynets valg af indikatorer i gennemgangen af kvalitetsrapporterne Tabel 12. Oversigt over datoer for kommunalbestyrelsernes behandling af kvalitetsrapporten Tabel 13. Oversigt over antallet af indikatorer i kommunernes kvalitetsrapporter

4 Kapitel 1. Indledning og sammenfatning Formålet med årsrapporten er at give undervisningsministeren en sammenhængende beskrivelse af resultaterne og erfaringerne med Skolestyrelsens kvalitetstilsyn i Det er det første år, Skolestyrelsen gennemfører et kvalitetstilsyn på folkeskolens område. Der knytter sig i 2007 derfor nogle helt særlige udfordringer til kvalitetstilsynet, der blandt andet skyldes, at tilsynet stadig er i en etablerings- og udviklingsfase. Flere af de elementer, der indgår i kvalitetstilsynet, er nye. Det gælder eksempelvis de kommunale kvalitetsrapporter, som kommunalbestyrelserne fra og med skoleåret 2006/07 har pligt til at udarbejde. Kvalitetsrapporterne indgår som et vigtigt element i Skolestyrelsens overvågning og vurdering af kvaliteten i folkeskolen. Det er indtrykket, at kommunernes arbejde med kvalitetsrapporterne er kommet godt i gang. Ikke desto mindre viser Skolestyrelsens gennemgang af kvalitetsrapporterne, at det også fremover vil være nødvendigt at vejlede kommunerne om arbejdet med kvalitetsrapporterne. Der er desuden i forbindelse med det første års kvalitetstilsyn etableret nye relationer med folkeskolens interessenter om kvalitetsarbejde. De nye relationer er blandt andet blevet styrket gennem samarbejdet om en række projekter om gode eksempler f.eks. projektet Månedens Skole. Kvalitetstilsynet i 2007 er afsluttet i april Det skyldes primært, at den første screening af de statistiske data, der udgør tilsynets kvalitetsindikatorer, ikke har kunnet gennemføres før i 1. kvartal Kvalitetstilsynet på folkeskolens område 1 Med vedtagelsen af lov nr. 572 den 9. juni 2006 er der sket en præcisering af statens ansvar i relation til tilsyn med kvaliteten i folkeskolen. Således kan undervisningsministeren i følge lovens 57 d i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre det faglige niveau. Det fremgår desuden af lovens almindelige bemærkninger, at: Undervisningsministeren vil følge og vurdere udviklingen i kvaliteten i folkeskolen og pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet. Skolestyrelsen fik ved sin etablering i efteråret 2006 ansvaret for at bistå undervisningsministeren med er at følge og vurdere udviklingen i kvaliteten i folkeskolen. Med afsæt i ovenstående udøver Skolestyrelsen et kvalitetstilsyn med folkeskolen, der kan afgrænses ved to hovedopgaver: 1 Lov nr. 572 af 9. juni Lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af et nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen). 4

5 Overvågning og vurdering af udviklingen af kvaliteten i folkeskolen, herunder opfølgning ved konstatering af dårlig kvalitet. Vejledning af aktørerne i det kommunale skolevæsen om kvalitetssikring og -udvikling, herunder vejledning om udarbejdelse og brug af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Formelt har undervisningsministeren to reaktionsmuligheder i tilfælde, hvor der konstateres vedvarende dårlig kvalitet på en eller flere skoler, og der ønskes iværksat en opfølgning. Ministeren kan enten pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan, eller oversende sagen til det almindelige kommunale tilsyn, hvis betingelserne for dette er opfyldt. Det forventes, at det kun i ganske sjældne tilfælde vil være relevant, at undervisningsministeren gør brug af muligheden for at oversende sager til de kommunale tilsynsmyndigheder, idet dette forudsætter, at der er tale om en klar ulovlighed. Det er heller ikke forventningen, at ministeren hyppigt vil bruge sin adgang til at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde handlingsplaner. Der lægges i forarbejderne til lov nr. 572 af 9. juni 2006 i stedet op til, at der i tilfælde, hvor der er konstateret problemer i form af ringe kvalitet, indledes en dialog med den berørte kommunalbestyrelse med henblik på at komme med forslag til mulige veje til ændringer: Hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, må der optages en dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt fremsættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de formentlig meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring iværksættes, kan undervisningsministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan til at forbedre det faglige niveau. Undervisningsministeren fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen, så kommunalbestyrelsen samt skolens leder og medarbejdere hurtigst muligt kan komme i gang med at gennemføre de nødvendige ændringer og nye initiativer. I tilfælde, hvor Skolestyrelsen bliver bekendt med et utilfredsstillende kvalitetsniveau, kan styrelsen desuden følge op i form af vejledning. Vejledningen kan fremkomme som: Udtalelser og henstillinger rettet mod kommuner og relevante organisationer. Råd til borgere om klageadgang, mulighed for søgsmål m.v. Uanset hvilken reaktion der vælges, vil Skolestyrelsen lægge vægt på, at kommunen inddrages i sagen Indhold og centrale konklusioner I rapportens kapitel 2 beskrives de aktiviteter, Skolestyrelsen har gennemført som led i den løbende overvågning og vurdering af udviklingen i kvaliteten i folkeskolen. To typer aktiviteter indgår heri: screening af udvalgte statistiske data, der udgør kvalitetstilsynets kvalitetsindikatorer, og gennemgang af de kommunale kvalitetsrapporter for skoleåret 2006/07. Screening af kvalitetsindikatorer I første afsnit i kapitel 2 gøres der rede for resultaterne af den gennemførte screening. Screeningen viser, at en meget stor del af skolerne har et fagligt niveau, der ligger omkring middel. Kun på fire skoler er der tale om tegn på vedvarende dårlig kvalitet, som der er behov for at følge op på. Det gælder: 5

6 Gelsted Skole, Middelfart Kommune. Guldberg Skole, København Kommune. Oehlenschlægersgades Skole, Københavns Kommune. Strandgårdskolen, Ishøj Kommune. Nordgårdskolen i Århus og Voldparkens Skole i København er også kendetegnet ved vedvarende lavt fagligt niveau, men da kommunalbestyrelserne i de to kommuner har truffet beslutning om at lukke de to skoler ved udgangen af det igangværende skoleår, er det ikke relevant at indlede en dialog med kommunalbestyrelserne omkring disse skoler. Screeningen viser, at der i fysik/kemi er et lavt karaktergennemsnit og en bemærkelsesværdig stor spredning mellem skolernes præstationer i Hvor 11, 37 og 14 skoler i henholdsvis dansk, matematik og engelsk har under 7 i gennemsnitskarakter, har 133 skoler under 7 i gennemsnitskarakter i faget fysik/kemi. Der vil derfor i forbindelse med kvalitetstilsynet i 2008 være fokus på at sikre et målrettet tilsyn med fysik/kemi. Gennemgang af de kommunale kvalitetsrapporter Andet afsnit i kapitel 2 indeholder en beskrivelse af hovedresultaterne af Skolestyrelsens gennemgang af de kommunale kvalitetsrapporter for skoleåret 2006/07. Gennemgangen viser, at kommunerne generelt har haft svært ved at leve op til de regler, der er beskrevet i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Skolestyrelsen har på baggrund af gennemgangen været i dialog med 23 kommuner, og det vil også fremover være nødvendigt at vejlede kommunerne om arbejdet med kvalitetsrapporterne. Vejledningsinitiativer I kapitel 3 beskrives de vejledningsinitiativer, som Skolestyrelsen har gennemført i relation til folkeskolens kvalitetsarbejde. Vejledningsinitiativerne falder i to hovedgrupper. Den ene gruppe initiativer vedrører kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. Skolestyrelsens hjemmeside har her været omdrejningspunkt for den generelle vejledning. Der er lagt vægt på, at specifikke svar på spørgsmål til bekendtgørelsen fra kommuner og skoler, lægges på hjemmesiden i en anonymiseret form, hvis der er tale om spørgsmål af generel interesse. Således tager styrelsens generelle vejledning udgangspunkt i de praktiske spørgsmål kommunerne stiller. Den anden gruppe initiativer har karakter af best practice projekter, der har til formål at udbrede gode eksempler, hvor Skolestyrelsen har haft ansvar for tre større projekter: projekt Månedens skole, kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed samt oprettelsen af hjemmesiden Fælles for alle Skolestyrelsens vejledningsaktiviteter i 2007 er, at de har medvirket til, at Skolestyrelsen har etableret gode relationer til en række af folkeskolens parter eksempelvis Danmarks Lærerforening, Skolelederne, Danske Skoleelever og KL. En bred kreds af folkeskolens parter har eksempelvis været inddraget i arbejdet omkring to afholdte konferencer om kvalitetsrapporter og i arbejdet med kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed. 6

7 Kapitel 2. Løbende overvågning og vurdering af kvaliteten Formålet med den løbende overvågning og vurdering af udviklingen i kvaliteten i folkeskolen er at sikre information om udviklingen i kvalitetsniveauet i folkeskolen, navnlig med henblik på ministerens varetagelse af sine beføjelser efter folkeskolelovens 57 d. Den løbende overvågning og vurdering af udviklingen i kvaliteten i folkeskolen er sket på grundlag af følgende to typer aktiviteter: 1. Screening af udvalgte kvalitetsindikatorer. 2. Gennemgang af de kommunale kvalitetsrapporter for skoleåret 2006/07. I kapitlet gøres der rede for de resultater og erfaringer, der kan drages på baggrund af de to ovennævnte områder. Indledningsvis bemærkes det, at de metodiske udfordringer har været af en sådan karakter, at de i nogen grad har vanskeliggjort en tilbundsgående indholdsmæssig analyse af kvaliteten. Det er eksempelvis en generel erfaring fra det første års kvalitetstilsyn, at de grunddata, skoler og ungdomsuddannelser indsamler til brug for den kommunale og nationale udarbejdelse af nøgletal om folkeskoleelever, har en varierende kvalitet. At det på folkeskolens område er en stadig udfordring at forbedre validiteten af data, har således været og er en selvstændig problemstilling i forbindelse med gennemførelsen af begge tilsynsaktiviteter. Det er derfor nødvendigt at tage et generelt forbehold i forbindelse med de data, der lægges til grund for den løbende overvågning og vurdering af kvaliteten i Dette forbehold må nødvendigvis medføre forsigtighed i forhold til de specifikke, indholdsmæssige konklusioner, der kan drages og karakteren af den opfølgning, som iværksættes overfor kommunerne. Definitionen på kvalitet og vedvarende dårlig kvalitet Formålet med Skolestyrelsens screening er at identificere vedvarende dårlig kvalitet på skolerne. Med udgangspunkt i bemærkningerne til lov nr. 572 af den 9. juni 2006 definerer Skolestyrelsen vedvarende dårlig kvalitet som et ikke tilfredsstillende fagligt niveau på skolen i flere på hinanden følgende år. Af bemærkningerne til loven fremgår følgende: Ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet. Skolestyrelsen har i sit valg af kvalitetsindikatorer til at måle det faglige niveau været begrænset i sit valg, idet der kun foreligger ganske få centralt indsamlede statistiske data, der dækker alle landets skoler. Skolestyrelsens screening fokuserer derfor i 2007 udelukkende på afgangskarakterer i udvalgte fag og på 7

8 overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse. Skolestyrelsen har her identificeret de skoler, hvor gennemsnittet for afgangsprøverne i to ud af fire bundne prøvefag ligger blandt den ene procent af skolerne, der har det laveste karaktergennemsnit i landet. Samt de skoler, der har en overgang til ungdomsuddannelse der ligger væsentligt under 95 %-målsætningen. Skolestyrelsen har endvidere sammenholdt resultaterne med elevernes sociale baggrund for at se, om dette kunne forklare de dårlige resultater. Skolestyrelsen bemærker, at den faglige kvalitet i forhold til f.eks. folkeskolens trinmål ikke måles med disse to indikatorer. Det har dog ikke været muligt at finde landsdækkende statistisk materiale, der belyser dette område. Skolestyrelsen vil på sigt blandt andet kunne anvende resultaterne af de nationale test til at identificere skoler med tegn på vedvarende dårlig kvalitet Resultaterne af screeningen på udvalgte kvalitetsindikatorer Det er sigtet, at den årlige screening skal udgøre fundamentet i Skolestyrelsens kvalitetstilsyn på folkeskolens område. Formålet med screeningen i 2007 er at skabe overblik over kvalitetsniveauet, herunder variationen og udviklingen i kvaliteten på landets folkeskoler. Fokus på variationen på tværs af skoler samt udviklingen over tid kan bidrage til at afdække, om der er skoler, der systematisk klarer sig enten bedre eller ringere end flertallet af skoler. En sådan viden er væsentlig af flere grunde. For det første kan den indikatorbaserede screening bidrage til at sikre et målrettet tilsyn, hvor ressourcerne rettes mod de områder, hvor der er størst behov. For det andet kan det indikatorbaserede tilsyn bidrage til at understøtte mere specifikke opgaver, der knytter sig til tilsynet. Det gælder eksempelvis i forhold til vejledning om god praksis på folkeskoleområdet og i forhold til dialogen med enkeltkommuner i tilfælde, hvor der er konstateret tegn på en vedvarende dårlig kvalitet på en eller flere skoler i en kommune. Det er vigtigt at understrege, at screeningen først og fremmest er et internt arbejdsredskab i (Undervisningsministeriet og) Skolestyrelsen, der skal bidrage til at sikre tilvejebringelse af dokumentation om kvalitetsniveauet i den danske folkeskole. Den første screening omfatter følgende tre kvalitetsindikatorer: Prøveresultater ved folkeskolens afgangsprøver Overgangsfrekvens til en ungdomsuddannelse Gennemførselsfrekvens for afgangsprøver og nationale test. 8

9 Screeningen af prøveresultater og overgangsfrekvens til en ungdomsuddannelse suppleres med baggrundsoplysninger om forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, elevernes etniske oprindelse 2 og køn Screening af afgangsprøvekarakterer Generelle observationer om kvalitetsniveau og kvalitetsforskelle Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder. Afgangsprøvekarakteren er de eneste til- landsdækkende, kontrollerede oplysninger om det faglige niveau, eleven har ved afslutning af gængelige, folkeskolens 9. klasse 3. Det følger af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., at alle folkeskoler skal offentliggøre skolens karaktergennemsnit. Formålet hermed er blandt andet at borgerne enkelt og hurtigt kan vurdere kvaliteten af undervisningen på de enkelte skoler og institutioner 4. Dette års screening af afgangsprøvekaraktererne for skoleåret 2006/07 fokuserer på skolernes gennem- snitkarakterer i de bundne prøvefag: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Tabel 1 indeholder nøgletal om afgangsprøvekarakterer ved de bundne afgangsprøver afholdt i skole- 2006/07. Tabellen viser landsgennemsnittet samt højeste og laveste skolegennemsnit i de fire ud- året valgte fag. Desuden er spredningen i skolernes gennemsnitskarakterer i de udvalgte fag beskrevet ved variationsbredden, som beregnes ved forskellen mellem højeste og laveste gennemsnitskarakter på sko- leniveau. Endelig er det angivet, hvor mange skoler der ligger under et givent karakterniveau. Det fremgår af tabellen, at gennemsnitskarakteren i de fire fag varierer betydeligt på landsplan. I dansk og matematik ligger landsgennemsnittet meget tæt på middelkarakteren 8. Landsgennemsnittet for af- gangsprøven i engelsk ligger på 8,24, mens landsgennemsnittet i fysik/kemi er på 7,6. Spredningen i karaktergennemsnittene mellem landets skoler varierer også betydeligt på tværs af fag. I faget dansk er spredningen i skolernes karaktergennemsnit relativt lav, hvilket en spredning mellem højeste og laveste gennemsnitskarakter på 2,98 angiver. Den beskedne karakterspredning mellem skolerne i faget dansk afspejler sig også ved, at kun 11 skoler svarende til 1 procent af de skoler, der gennemfører afgangsprøve i faget dansk - har en gennemsnitskarakter i dansk under 7. Spredningen i matematik og engelsk ligger i mellemgruppen med en variationsbredde på lidt over fire karakterpoint, mens der i faget fysik/kemi er den største spredning i skolernes gennemsnitskarakterer med en variation i karaktergennemsnittet mellem højeste og laveste skolegennemsnit på næsten fem karakterpoint. Faget fysik/kemi er også kendetegnet ved at være det af de fire bundne prøvefag, der har det største antal skoler, der har et karaktergennemsnit under 7. Således har 133 skoler - svarende til 12,7 procent af de skoler, der gennemfører afgangsprøve i fysik/kemi - et karaktergennemsnit under 7. 2 Opgjort efter Danmarks Statistiks definition af indvandrere/efterkommere, der også indeholder oplysninger om indvandreres/efterkommeres oprindelsesland. 3 Det bemærkes, at det således ikke er muligt at vurdere kvaliteten på de skoler, der ikke har afgangsklasser i forbindelse med den indikatorbaserede screening. 4 Lovbekendtgørelse nr. 880 af 19. september

10 10

11 Tabel 1. Nøgletal for afgangsprøvekarakterer ved de bunde prøver i skoleåret 2006/07 Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Gennemsnitskarakter 8,03 8,04 8,24 7,6 Højeste gennemsnitskarakter 9,09 9,68 9,81 9,48 Laveste gennemsnitskarakter 6,11 5,6 5,69 4,65 Spredningen (variationsbredde) 2,98 4,08 4,12 4,83 Standardafvigelse 5 0,39 0,57 0,54 0,61 Antal skoler, der har afholdt prøve i faget Antal skoler, der har en gennemsnits karakter under 7 Antal skoler, der har en gennemsnits karakter under 6,0 Kilde: UNI-C, 2007 Note: I fagene dansk og matematik er karaktergennemsnittet beregnet på baggrund af gennemsnitskarakteren ved fire prøver for hvert fag. I dansk indgår prøvekarakteren i mundtlig dansk, skriftlig fremstilling, retskrivning og orden i beregningen, mens mundtlig matematik, skriftlig matematik (matematiske færdigheder og problemløsning) og orden indgår i beregningen af karaktergennemsnittet i matematik., Gennemsnitskarakteren i engelsk og fysik/kemi er beregnet på baggrund af en enkelt prøve. Tegn på vedvarende dårlig kvalitet - systematiske afvigelser fra landsgennemsnittet på tværs af fag og over tid Som supplement til den generelle analyse af karakterniveau og variation er der foretaget en undersøgelse af, om der på tværs af fag og over tid er skoler, der systematisk afviger fra landsgennemsnittet. Un- fokuserer på de skoler, der karaktermæssigt klarer sig dårligst. For hvert fag identificeres de dersøgelsen skoler, der hører til blandt den ene procent af landets skoler, der har det laveste karaktergennemsnit. Som det fremgår af tabel 2, er der et klart mønster på tværs af fag. 11 skoler hører til blandt gruppen af skoler, der har det laveste karaktergennemsnit i to eller flere af de bundne afgangsprøvefag. En skole Nordgårdskolen i Århus er kendetegnet ved i alle fire fag at indgå i gruppen af skoler, der hører til blandt den ene procent af landets skoler, der har det laveste karaktergennemsnit. Tre skoler Vesterbro Ny Skole i København, Gelsted Skole i Middelfart og Strandgårdskolen i Ishøj tilhører gruppen af skoler, der har de laveste gennemsnitskarakterer i to ud af fire bundne prøvefag, mens syv skoler flertallet heraf beliggende i Københavns Kommune i to fag hører til blandt den ene procent af skoler, der har den laveste gennemsnitskarakter. 5 Begrebet standardafvigelse beskriver den gennemsnitlige afvigelse fra det samlede gennemsnit på talrækken. 11

12 Tabel 2. Karakterresultater af de bundne prøver i skoleåret 2006/07 Skole Kommune Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Strandgårdskolen Ishøj 6,9 5,6 6,4 Gildbroskolen Ishøj 6,1 5,6 Vesterbro Ny Skole København 6,9 6,2 5,5 Grundtvigskolen København 6,9 6,9 Guldberg Skole København 6,8 6,3 Voldparkens Skole København 6,8 5,9 Hellig Kors Skole Københa vn 6,1 6,9 Oehlenschlægersgades Skole København 6,2 5,8 Gelsted Skole Middelfart 6,2 6,7 4,8 Nordgårdskolen Århus 6,2 6,2 5,7 5,7 Frydenlundskolen Århus 5,6 5,4 Landsgennemsnit 8,03 8,04 8,24 7,6 Kilde: UNI-C, 2007 Note: I fagene dansk og matematik er karaktergennemsnittet beregnet på baggrun d af gennemsnitskarakte ren ved f ire prøver for hvert fag. I dansk indgår prøvekarakteren i mundtlig dansk, skriftlig fremstilling, retskrivning og orden i be regningen, mens mundtlig matem atik, skriftlig matematik (matem atiske færdigheder og problemløsning) og orden indgår i beregningen af karaktergennemsni ttet i matematik., Gennemsnitskarakteren i engelsk og fysik/kemi er beregnet på bagg rund af en enkelt prøve. Det er for de 11 sko ler, der har det lav este karaktergennemsnit i to e ller flere af de bundne afgangsprø- på vedvarende dårlig kvalitet, jf. tabel vefag, desuden undersøgt, hvorvidt der er tegn 3. Det er karakteristisk, når man ser på udviklingen i gennemsnitskarakter en over t id, at d er fra det ene år til det andet kan være ganske store variationer i resultaterne på den enkelte skole 6. 6 I forhol d til sammenligning af karaktergennemsnit på tværs af år, skal det bemærkes, at det først i skoleåret 2006/07 er blevet obligato- for alle elever i folkeskolen at gennemføre afgangsprøven. Der vil derfor i 2006/07 være elever, der tidligere havde fravalgt afgangs- risk prøven, som nu har pligt til at gennemføre denne. Dette kan påvirke det samlede gennemsnit negativt i skoleåret 2006/07. Derudover er prøveformen ændret over år, hvorfor det ikke er det samme grundlag, der er blevet givet karakterer ud fra. Eksempelvis kan det nævnes, at den skriftlige eksamen i dansk har ændret form, idet retstavning er blevet til retskrivning. 12

13 Tabel 3. Karaktergennemsnit for de 11 skoler, der har det laveste gennemsnit i to eller flere af de bundne afgangsprøver i skoleåret 2006/07 Karakter dansk 2006/07 Karakter dansk 2005/06 Karakter dansk 2004/05 Karakter dansk 2003/04 Skole Kommune Gildbroskolen Ishøj 6,1 7,7 7 8,2 5,6 6,9 7,3 Strandgårdskolen Ishøj 6,9 7 7,7 8,6 5,6 5,9 7,2 7,4 6,4 5,9 7,2 6,7 Grundtvigskolen København 6,9 8 8,6 8,3 6,9 8,4 8,6 8,2 Guldberg Skole København 6,8 8,4 8 7,3 6,3 8,7 6,6 5,9 Hellig Kors Skole København 6,1 7,4 7,4 7 6,9 7,6 7,6 8,2 Oehlenschlægersgades København Skole 6,2 6,8 6,8 7,6 5,8 7,5 7,2 7,5 Vesterbro Ny Skole København 6,9 8,1 9,1 6,2 6,3 7,1 5,5 7,7 Voldparkens Skole København 6,8 7,6 8,3 7,7 5,9 5,9 7,3 6,4 Gelsted Skole Middelfart 6,2 8,7 8,3 9,1 6,7 8,6 7,2 8,5 4,8 6,6 6,5 6,6 Frydenlundskolen Århus 5,6 7,1 7,5 7,7 5,4 6,9 7 7,9 Nordgårdskolen Århus 6,2 8 7,1 7,4 6,2 5, ,7 7,5 7,1 6,4 5,3 5,1 6,2 6,4 Landsgennemsnit 8,1 8,0 8,0 8,1 8,1 7,9 7,9 8,0 8,3 8,3 8,3 8,4 7,6 7,7 7,9 7,9 Kilde: UNI-C Note: I forhold til sammenligning af karaktergennemsnit på tværs af årstallene skal det bemærkes, at det først i skoleåret 2006/07 er blevet obligatorisk for alle elever i folkeskolen at gennemføre afgangsprøve n. Der vil derfor i 2006/07 være elever, der tidligere havde fravalgt afgangsprøven, som nu har pligt til at gennemføre denne. Dette kan påvirke det samlede gennemsnit negativt i sk oleåret 2006/07. Derudover er prøveformen ændret over år, hvorfor det ikke er det samme grundlag, der er blevet givet karakterer ud fra. Eksempelvis kan det nævnes, at den skriftlige eksamen i dansk har ændret form, idet retstavning er blevet til retskrivning. Er skolens karaktergennemsnit i faget ikke nævnt i tabellen, er det fordi, der i faget ikke er indikationer af dårlig kvalitet. Det kan på baggrund af oplysningerne i tabel 3 konkluderes, at seks skoler i et eller flere fag har vedvarende dårlige karakterresultater. Det drejer sig om følgende seks skoler: matik 2006/07 Karakter mate matik 2005/06 Karakter mate Gelsted Skole, Middelfart Kommune. Guldberg Skole, København Kommune. Nordgårdskolen, Århus Kommune. Oehlenschlægersgades Skole, Københavns Kommune. Strandgårdskolen, Ishøj Kommune. Voldparkens Skole, Københavns Kommune. Gelsted skole er en almindelig folkeskole med tre specialklassetilbud; et i indskolingen, et på mellemtrinnet og et i udskolingen. Således er der i udskolingen en specialklasse for elever fra klasse. matik 2004/05 Karakter mate matik 2003/04 Karakter mate Karakterer Engelsk 2006/07 Karakterer Engelsk 2005/06 Karakterer Engelsk 2004/05 Karakterer Engelsk 2003/04 kemi 2006/07 sik Karakter fy kemi 2005/06 sik Karakter fy kemi 2004/05 sik Karakter fy Karakter fysik kemi 2003 /04 13

14 Det skal desuden bemærkes, at der lokalt er truffet politisk beslutning om, at to af de seks skoler Nordgårdskolen i Århus og Voldparkens Skole i København lukker med udgangen af dette skoleår. Afgangsprøvekarakterer og social baggrund Afgangsprøvekarakteren måler som nævnt ovenfor det faglige niveau, eleven har ved afslutning af fol- indsats, der forklarer elevens faglige niveau, eller om det i højere grad er andre forhold, der gør sig gæl- keskolens 9. klasse. Der kan imidlertid sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er kvaliteten af skolens dende, når variationer i det faglige niveau skal forklares. Tabel 4 nedenfor viser sammenhængen mellem køn, forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og etnisk baggrund i forhold til den gennemsnitlige afgangsprøvekarakter i dansk for skoleåret 2006/07. Tabellen viser, at alle tre baggrundsvariabler bidrager til at forklare karaktergennemsnittet i dansk. Tabel 4. Betydningen af køn, forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og etnisk baggrund i forhold til den gennemsnitlige afgangsprøvekarakter i dansk for skoleåret 2006/07 Afgangsprøve i dansk Karaktergennemsnit Afvigelse fra nationale gennemsnit Køn Drenge 7,83-0,20 Piger 8,32 0,29 Forældrenes uddannelsesbaggrund Uoplyst/ukendt 7,11-0,92 Grundskole, klasse 7,40-0,63 Gymnasiale uddannelser 7,94-0,09 Erhvervsfaglige uddannelser 7,90-0,13 Korte videregående uddannelser 8,18 0,15 Mellemlange videregående uddannelser 8,45 0,42 Lange videregående uddannelser 8,83 0,80 Etnisk baggrund Dansk baggrund 8,16 0,13 Efterkommere 7,40-0,63 Indvandrere 7,23-0,80 Landsgennemsnit 8,03 Kilde: UNI-C 2007 Note: Oplysningerne om elevernes sociale baggrund er baseret på individdata for elever i 8. klasse og derover Piger klarer sig karaktermæssigt bedre end drenge. Forskellen på gennemsnitskarakteren i dansk for piger og drenge er på ca. et halvt karakterpoint. Således ligger pigernes karaktergennemsnit på 8,3, mens drengenes karaktergennemsnit ligger på 7,8. Elever med dansk baggrund klarer sig karaktermæssigt bedre end elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det fremgår af tabellen, at danske elever har en gennemsnitskarakter på 8,2, efterkommere på 7,4 og indvandrere på 7,2. Der er således en forskel på gennemsnitskarakteren i dansk for danske elever og indvandrere på et helt karakterpoint. Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund er imidlertid den variabel, der ud fra en statistisk betragtning har størst betydning for elevernes karakterresultat i dansk. Jo længere uddannelse elevernes foræl- 14

15 Det er således sandsynligt, at elevernes sociale baggrund bidrager til at forklare det lave karaktergenpå, om nemsnit på de seks skoler, en undersøgelse heraf ville dog kræve, at der foretages en social korrektion af disse skolers afgangskarakterer. En social korrektion af karakterer kan forklare betydelige dele af forskellen i afgangskarakterer mellem skoler på baggrund af elevernes sociale baggrund. Ved at sammenholde et korrigeret karaktergennemsnit med det faktiske karaktergennemsnit kan man derved se skolen hæver elevernes faglige niveau mere eller mindre end forventet set i forhold til skolens elevsam- mensætning 7. I dette års kvalitetstilsyn er tallene ikke korrigeret for social baggrund 8. dre har, jo bedre klarer eleverne sig karaktermæssigt. Forskellen mellem elever, hvis forældre ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen, og elever hvis forældre har en lang videregående uddannelse, er på næs ten halvandet karakterpoint. Det samme mønster i gennemsnitskaraktererne findes i fagene matem atik, engelsk og fysik/ kemi. Det kan på baggrund heraf være ny ttigt at ha ve kends kab til elevsammensætn ingen for så vidt angår køn, etnisk baggrund og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund på de skoler, der præsterer dårligst. Dette kan give en indikation af, hvorvidt elevernes sociale baggrund bidrager til at forklare karakterre- sultatet. Tabel 5 viser den sociale baggrund for eleverne på de seks skoler, der har vedvarende dårlige karakterresultater i et eller flere fag. Med en enkelt undtagelse er alle seks skoler kendetegnet ved at være skoler med en meget høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk, samt at elevernes forældre har et relativt lavt uddannelsesniveau. Gelsted Skole har som den eneste kun elever med dansk baggrund, men har ligesom de øvrige skoler en forældregruppe med et relativt lavt uddannelsesniveau. Skolen har i de ældste klasser et overtal af drenge. 7 Det er vigtigt at nævne, at der også er andre forhold, der har indflydelse på skolens karaktergennemsnit såsom elevernes arvelige forudsætninger eller sociale baggrundsforhold, forhold der ikke er tilgængeligt statistisk data om. Skolerådets beret- om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2008 side 109. ning 8 Korrektionen kræver en større statistisk beregning, som Skolestyrelsen p.t. ikke har mulighed for at gennemføre. Formandskabet for Skolerådet anbefaler i sin beretning for 2008, at afgangskaraktererne fremover korrigeres for social baggrund forud for offentliggørelsen. Formandskabet anbefaler, at der korrigeres for forældrenes uddannelse og indkomst, om elever er indvandrer eller efterkommer samt om eleven bor sammen med en eller begge forældre. Anbefalingen begrundes blandt andet i en analyse gennemført af Beatrice S. Rangvid, AKF. Se hele undersøgelsen på 15

16 Tabel 5. Social baggrund for eleverne på skoler med vedvarende dårlige karakterresultater i et eller flere fag ved afgangsprøverne skoleåret 2006/07 Skole Kommune Køn (%) Etnisk baggrund (%) Forældrenes uddannelse (%) Piger Drenge Dansk Anden Lav Middel Høj Strandgårdskolen Ishøj Guldberg Skole København Oehlenschlægersgades København Skole Voldparken København Gelsted Skole Middelfart Nordgårdskolen Århus Landsgennemsnit 49,1 50,9 88,7 11,3 14,5 48,1 37,3 Kilde: UNI-C 2007 Note: Oplysningerne om elevernes sociale baggrund er baseret på individdata for elever i 8. klasse og derover Screening af overgangsfrekvens Det fremgår af folkeskolens formålsparagraf, at folkeskolen skal forberede eleverne til videre uddannel- Det er endvidere opsat det mål, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddan- se. nelse (se regeringsgrundlaget Nye mål fra februar 2005). Overgangsfrekvens en er udtryk for, hvor stor en andel af eleverne i folkeskolen, der efter det 9. skoleår fortsætter i en ungdomsuddannelse. Overgangsfrekvensen kan således ses som et mål for skolens evne til gennem undervisning og vejledning at forberede eleverne til videre uddannelse. Det følger af lov om gennemsigtighed og åbenhed, at alle folkeskoler skal offentliggøre skolens overgangsfrekvens. Det er væsentligt at understrege, at overgangsfrekvensen ikke er en indikator for elevernes evne til at gennemføre videre uddannelse. Overgang til ungdomsuddannelse er dog en nødvendig betingelse for efterfølgende gennemførelse af en videre uddannelse. Elevernes overgang måles 3, 15 og 27 måneder efter, at eleverne har forladt folkeskolens 9. klasse. Det antages, at folkeskolens evne til at forberede og vejlede eleven vil være tydeligst at aflæse på overgangs- umiddelbart efter 9. klasse. Jo længere eleven kommer i et ungdomsuddannelsesforløb, jo frekvensen mindre direkte bliver sammenhængen mellem kvaliteten af undervisning og vejledning i folkeskolen og elevens beslutning om at fortsætte et uddannelsesforløb på en ungdomsuddannelse. Dette er baggrunden for, at screeningen af overgangsfrekvens fokuserer på overgangen efter 3 og 15 måneder, jf. tabel 6 nedenfor. Overgangsdata for skoleårene 2005/06 og 2006/07 er endnu ikke endeligt validerede. Derfor tager screeningen af overgangsfrekvenser afsæt i tidsseriedata om overgangsfrekvens i perioden 2001/ / Skolestyrelsens undersøgelse dækker data for tidsserien: 2001/02, 2002/03, 2003/04 samt 2004/05. 16

17 Tabel 6 indeholder oplysninger om den gennemsnitlige overgangsfrekvens i perioden 2001/ /05 efter 3 og 15 måneder. Tabellen viser desuden, hvor mange skoler der har en overgangsfrekvens under henholdsvis 85 og 70 proc ent. Det fremgår af ta bellen, at overgangsfrekvens en på landsplan efter tre måneder er på mellem 91 og 94 procent i perioden, mens den efter 15 måneder er på mellem 93 og 96 procent. Overgangsfrekvensen stiger en smule det første år efter, at folkeskoleeleverne har forladt 9. klasse, dvs. at en større andel er i gang med en ungdomsuddann else 15 mdr. efter afgang end 3 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Derimod er overgangsfrekv ensen både efter 3 og 15 måneder faldet en smule i perioden 2001/ , således at en mindre ande l end tidliger e både efter 3 mdr. og efter 15. mdr. er fortsat i en ungdomsud- dannelse. Screeningen v iser, at et antal skoler har en overgangsfrekve ns, der ligger betydeligt under den nationale overgangsfrekvens. Ses der på afgangsåret 2004/05, er antallet skoler, der har en overgangsfrekvens på mindre end 80 procent, på 74 og 39 efter henholdsv is 3 og 15 måneder. Samme år har henholdsvis 28 og 11 skol er efter 3 og 15 måneder en overgangsfrekvens på mindre end 70 procent. Tabel 6. Gennemsnitlig overgangsfrekvens efter 3 og 15 måneder i 2001/ /05 Overgangsfrekvens i Antal skoler med overgangsfrekvens Antal skoler med overgangsfrekvens procent < 80 % < 70 % 3 mdr. 15 mdr. 3 mdr. 15 mdr. 3 mdr. 15 mdr. 2001/02 94 % 96 % /03 94 % 96 % /04 94 % 94 % /05 91 % 93 % Kilde: UNI-C 2007 Note: Beregningen af overgangsfrekvensen tager afsæt i elevgruppen, der har afsluttet 9. klasse det angivne skoleår. Det er i forbindelse med screeningen undersøgt, om det er de samme skoler, der gentagne år har en lav overgangsfrekven s. Tabel 7 viser skolernes overgangsfrekvens efter 3 måneder for skoler, der gentagne gange har en overgangsfrekvens under 80 procent. 16 skoler har i perioden gentagne gange haft en overgangsfrekvens under 80 procen t. 17

18 Tabel 7. Skoler der har en overgangsfrekvens på mindre end 80 % efter 3 måneder i to eller flere år Skole Kommune Antal gange skolen optræder med mindre end 80 % overgang efter tre måneder Indvandrerprojektet Ballerup 33 % 25 % 2 Grantofteskolen Ballerup 97 % 70 % 94 % 78 % 2 Østervangskolen Favrskov 97 % 72 % 98 % 63 % 2 Hylleholt Skole Faxe 95 % 77 % 87 % 75 % 2 Faab org Sundskole Faaborg- 100 % 97 % 79 % 78 % 2 Midtfyn Skjo ldskolen Hedensted 67 % 67 % 100 % 100 % 2 Ugerløs e Skole Holbæk 75 % 100 % 60 % 75 % 3 Undløse Skole Holbæk 88 % 100 % 63 % 75 % 2 Vestbyskolen Horsens 67 % 81 % 89 % 79 % 2 Enghave Plads København 72 % 75 % 93 % 83 % 2 Skole Glumsø Skole Næstved 88 % 92 % 79 % 73 % 2 Humlehaveskolen Odense 81 % 78 % 74 % 85 % 2 Kragsbjergskolen Odense 77 % 82 % 86 % 79 % 2 Center 10 Slagelse 94 % 74 % 80 % 44 % 2 Digeskolen Tønder 100 % 75 % 95 % 45 % 2 Højvangskolen Aalborg 73 % 72 % 74 % 75 % 4 Landsgennemsnit 94 % 94 % 94 % 91 % Kilde: UNI-C 2007 Note: Beregningen af overgangsfrekvensen tager afsæt i elevgruppen, der har afsluttet 9. klasse det angivne skoleår. Det er vigtigt at være opmærksom på, at enkelte af ovenstående skoler kan have et lavt antal afgangselever. Skoler der i enkelte skoleår har haft mellem 4 og 10 afgangselever er, Skjoldskolen i skoleåret 2002/03, Ugerløse skole i skoleåret 2002/03 og i 2003/04 og Undløse skole i skoleåret 2002/03 og i 2004/05. UNI-C har ligeledes meddelt, at der har været problemer med opgørelsen af elevtal, hvorfor de er behæftet med en vis usikkerhed. Tabel 8 viser skolernes overgangsfrekvens efter 15 måneder for de 11 skoler, der gentagne gange har en overgangsfrekvens under 80 procent. Tabel 8. Skoler der har en overgangsfrekvens på mindre end 80 % efter 15 måneder i to eller flere år In stitution kommune /2005 Antal gange skolen optræder med mindre end 80 % overgang efter tre måneder Indvandrerprojektet Ballerup 33 % 50 % 2 Gersagerskolen Greve 100 % 78 % 91 % 78 % 2 Nellerupgårdskolen Gribskov 65 % 88 % 76 % 80 % 2 Ugerløse Skole Holbæk 50 % 100 % 60 % 75 % 3 Vestbyskolen Horsens 79 % 89 % 96 % 74 % 2 Tingbjerg Skole København 79 % 78 % 76 % 82 % 3 Enghave Plads København 67 % 75 % 93 % 92 % 2 Skole Randersgades Skole København 93 % 67 % 71 % 2 Karolinelundskolen Silkeborg 88 % 100 % 71 % 63 % 2 Stillinge Skole Slagelse 100 % 90 % 79 % 75 % 2 Center 10 Slagelse 91 % 81 % 60 % 44 % 2 Landsgennemsnit 96 % 96 % 94 % 93 % Kilde: UNI-C 2007 Note: Beregningen af overgangsfrekvensen tager afsæt i elevgruppen, der har afsluttet 9. klasse det angivne skoleår. Det er vigtigt at være opmærksom på, at enkelte af ovenstående skoler kan have et lavt antal afgangselever. Skoler der i enkelte skoleår har haft mellem 4 og 10 afgangselever er, Skjoldskolen i skoleåret 2002/03, Ugerløse skole i skoleåret 2002/03 og i 2003/04 og Undløse skole i skoleåret 2002/03 og i 2004/05. UNI-C har ligeledes meddelt, at der har været problemer med opgørelsen af elevtal, hvorfor de er behæftet med en vis usikkerhed. 18

19 På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at 22 skoler gentagne gange har haft en overgangsfre- på under 80 procent. Fem skoler har både efter tre og femten måneder gentagne gange en over- kvens gangsfrekvens under 80 procent. Det drejer sig om følgende skoler: Ugerløse Skole, Holbæk Kommune. Vestbyskolen, Horsens Kommune. Center 10, Slagelse Kommune. Enghave Plads Skole, Københavns Kommune. Indvandrerprojektet, Ballerup Kommune. Enghave Plads Skole sammenlægges med Matthæusgade Skole med udgangen af det igangværende sko- leår. Overgang og social baggrund Der kan også i relation til overgangsfrekvensen sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er kvaliteten af skolens indsats, der forklarer en høj eller lav overgangsfrekvens, eller om det i højere grad er andre for- hold, der gør sig gældende, når variationer skal forklares. Tabel 9 nedenfor viser bety dningen af køn, forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og etnisk bagden gennemsnitlige overgangsfrekvens. T abellen viser, at men s køn ikke har nævne- værdig betydning fo r elevernes overgangsfrekven s, så er der en statistisk sammenhæng mellem foræl- drenes uddannelsesmæssige baggrund og etnisk baggrund på den ene side og overgangsfrekvensen på grund i forhold til den anden side. Tabel 9. Betydningen af køn, forældres uddannelsesmæssige baggrund og etnisk baggrund i forhold til gennemsnitlig overgangsfrekvens for elever, der har forladt folkeskolen ved afslutningen af skoleåret 2004/05 Overgangsfrekvensen efter 3 måneder 2004/05 Overgangsfrekvens Afvigelse fra det nationale overgangsfrekvens Køn Drenge 91 % 0 Piger 92 % 1 Forældrenes uddannelsesbaggrund Uoplyst/ukendt 71 % -20 Grundskole, klasse 86 % -5 Gymnasiale uddannelser 92 % 1 Erhvervsfaglige uddannelser 91 % 0 Korte videregående uddannelser 94 % 3 Mellemlange videregående uddannelser 94 % 3 Lange videregående uddannelser 94 % 3 Etnisk baggrund Dansk baggrund 92 % 1 Anden etnisk baggrund end dansk 86 % -5 Landsgennemsnit 91 % Kilde: UNI-C 2007 Note: Oplysningerne om elevernes sociale baggrund er baseret på individdata for elever i 8. klasse og derover 19

20 Elever med dansk baggrund har således en gennemsnitlig overgangsfrekvens på 92 procent, mens elever med anden etnisk baggrund end dansk har en gennemsnitlig overgangsfrekvens på 86 procent. Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund er imidlertid den variabel, der ud fra en statistisk betragt- har størst betydning for elevernes overgangsfrekvens. Forskellen mellem elever, hvis forældre ikke ning har nogen uddannelse ud over grundskolen, og elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, er på otte procentpoint. Det kan på baggrund heraf være nyttigt at have kendskab til elevsammensætningen på de skoler, der år efter år har dårlig kvalitet. Dette kan give en indikation af, hvorvidt elevernes sociale baggrund bidrager til at forklare overgangsfrekvensen. Tabel 10 viser den sociale baggrund for eleverne på tre af de fem skoler, der har vedvarende lave over- om eleverne på de to øvrige gangsfrekvenser. Det er ikke muligt på baggrund af de oplysninger, der er til rådighed at få oplysninger skoler. Tabel 10. Social baggrund for eleverne på de skoler, der har vedvarende dårlig kvalitet Skole Kommune Køn (%) Etnisk baggrund (%) Forældrenes uddannelse (%) Piger Drenge Dansk Anden Lav Middel Høj Ugerløse Skole Holbæk Vestbyskolen Horsens Enghave Plads Skole København Landsgennemsnit 49,1 50,9 88,7 11,3 14,5 48,1 37,3 Kilde: UNI-C 2007 Note: Oplysningerne om elevernes sociale baggrund er baseret på individdata for elever i 8. klasse og derover. De tre skoler er alle kendetegnet ved, at elevernes forældre har et relativt lavt uddannelsesniveau. Derudover har Enghave Plads Skole en relativt høj procentdel af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det er således sandsynligt, at elevernes sociale baggrund bidrager til at forklare de lave overgangsfrekvenser Screening af prøve- og testgennemførelsesfrekvenser Gennemførelsesfrekvensen ved folkeskolens afgangsprøver UNI-C har valgt ikke at udarbejde statistik for gennemførelsesfrekvensen for afgangsprøverne fra og med skoleåret 2006/07, da det vurderes, at gennemførelsesfrekvensen ikke er interessant efter indførelsen af obligatoriske afgangsprøver. Gennemførelsesprocenten på nationale test i skoleåret 2006/07 For at sikre kvaliteten af det nationale testsystem evaluerede et panel af forskere og eksperter i efteråret 2007 den første version af de nationale test. Forskerne anbefalede en markant justering af testopgaverne, mens de sagde god for selve testmetoden. Opgaverne i læsning skal laves helt om, men opgaverne i fysik/kemi og matematik skal justeres. De nye testopgaver skal derefter afprøves og analyseres, før de er klar. 20

21 Som følge heraf ændres tidsplanen for indførelsen af de nationale test, således at der ikke gennemføres test i resten af skoleåret For at imødekomme forskernes anbefalinger har det været nødvendigt at gøre 2008 til et øve- og prøveår for de nationale test. Undervisningsministeren har sammen med forligspartierne bag folkeskoleloven bestluttet, at 2008 skal anvendes på afprøvning og kvalitetssikring af de opgaver, der udgør hele fundamentet for de nationale test. Året bliver et udviklingsår, hvor testene skal forbedres. På denne baggrund indgår gennemførelsesprocenten for de nationale test ikke i forbindelse med kvalitetstilsynet i Centrale resultater og Skolestyrelsens opfølgning på baggrund af årets screening Opfølgning på vedvarende dårlige resultater Screeningen af afgangsprøvekarakterer og overgangsfrekvens giver en indikation af kvalitetsniveauet, variationen i kvaliteten mellem skoler samt udviklingen over tid. På baggrund af karakterscreening kan det konstateres, at der på seks skoler er et vedvarende lavt fagligt niveau. To af disse skoler lukkes med udgangen af det igangværende skoleår. Ligeledes kan der på baggrund af screeningen af overgangsfre- kvenser konstateres, at der på 22 skoler er en vedvarende lav overgangsfrekvens efter enten tre eller femten måneder efter afslutning af 9. klasse. Fem skoler har vedvarende lave overgangsfrekvenser efter både tre og femten måneder. Der er ikke nogen skoler, der både har vedvarende dårlige resultater, når det gælder afgangsprøvekarakterer og overgangsfrekvens. Resultaterne af screeningen giver anledning til en specifik opfølgning i forhold til skoler med dårlige resultater. Skolestyrelsen vil det kommende år nøje følge de skoler, der i nærværende screening, har vedvarende dårlige karakter- eller overgangsresultater. Desuden vil Skolestyrelsen indlede en dialog med kommunalbestyrelserne i de tre kommuner Ishøj Kommune, Københavns Kommune og Middelfart Kommune - der har skoler med vedvarende dårlige karakte rresultater i et eller flere fag. Dialogen vil fokusere på opfølgningen på disse resultater, som det f.eks. kommer til udtryk i handlingsplaner og målrettede indsatser. Der vil i denne omgang ikke blive rettet henvendelse til kommuner, der har skoler med lave overgangs- frekvenser. Dels fordi data vedrører overgangsfrekvens for elever, der har forladt folkeskolen for mi- tre år siden, dels fordi det som nævnt ovenfor er nødvendigt at tage et generelt forbehold i for- nimum bindelse med validiteten af data om overgangsfrekvens. Det gælder særligt for data fra skoleåret 2004/05. Skolestyrelsen vil dog i forbindelse med næste års tilsynsrapport følge op på, om der er sket en forbed- ring af resultaterne på de pågældende skoler. 21

22 Fokus på udviklingen i kvaliteten i fysik/kemi På baggrund af screeningen kan det konstateres, at karakterresultaterne i fysik/kemi på landsplan ligger ca. 0,4 0,6 under karaktergennemsnittene i de tre øvrige udvalgte fag. Ligeledes er der stor forskel på skolernes gennemsnitskarakter i faget fysik/kemi og uforholdsmæssigt mange skoler (133 skoler) har en gennemsnitskarakter under syv. På den baggrund vil Skolestyrelsen overveje - eventuelt i samarbejde med Undervisningsministeriets departement og censorkorpset - hvordan tilsynet med kvaliteten i fysik/kemi kan målrettes med henblik på at identificere eventuelle tegn på vedvarende dårlig kvalitet. Det kan overvejes at gøre fysik/kemi til genstand for en tematiseret analyse som led i kvalitetstilsynet i Gennemgang af de kommunale kvalitetsrapporter for skoleåret 2006/07 10 Med vedtagelsen af lov nr juni 2006 blev det besluttet, at kommunalbestyrelsen har ansvar for at udarbejde en årlig kvalitetsrapport. Følgende fremgår af lovens almindelige bemærkninger: Lovforslaget.præciserer og tydeliggør kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens skolevæsen. Med ansvaret følger en forpligtelse til at have indseende med forholdene på de enkelte skoler. Forslaget bygger i øvrigt på den forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med kvalitetsrapporterne får større opmærksomhed om forholdene på kommunens skoler og derfor selv vil træffe foranstaltnin- ger til at forbedre de skoler, hvor kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende. Af bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (kvalitetsrapportbekendtgørelsen) fremgår det, at kvalitetsrapporten skal beskrive det netop afsluttede skoleår, og den skal senest behandles på et møde i kommunalbestyrelsen den 15. oktober hvert år. Kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende vurdering af det faglige niveau på: Den enkelte skole. For det samlede skolevæsen i kommunen. Vurderingen baseres på oplysninger om: Rammebetingelser (antal skoler, elever, timer m.v.). Pædagogiske processer (evaluering, skole-hjem-samarbejde m.v.). Resultater (karakterer, testresultater, overgangsfrekvenser m.v.). Endelig skal kvalitetsrapporten beskrive den opfølgning, kommunalbestyrelsen har foretaget på baggrund af den seneste kvalitetsrapport. 10 Lov nr. 572 af 9. juni Lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af et nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen). 22