Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Transkript

1 Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles om baggrunden for indførelsen af kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet. Skolestyrelsens erfaringer fra den første generation af kvalitetsrapporter bliver gennemgået, navnlig med fokus på rapportens funktion i det kommunale udviklingsarbejde og Skolestyrelsens arbejde i den forbindelse. Endelig ser vi på kvalitetsrapporten i et fremadrettet perspektiv, bl.a. i forhold til regeringens afbureaukratiseringsinitiativer på folkeskoleområdet. Baggrunden for indførelsen af krav om kommunale kvalitetsrapporter Indførelsen af kvalitetsrapporter skal ses i sammenhæng med en række forskellige undersøgelser, der prægede debatten på grundskoleområdet i perioden i begyndelsen af det nye årtusinde: PISAundersøgelserne i og satte fokus på elevernes faglige niveau, og i kølvandet på den sidstnævnte PISA-undersøgelse kom en række anbefalinger fra OECD om styrkelse af evalueringskulturen i folkeskolen 3. Globaliseringsrådet kom endvidere med en række anbefalinger for at sikre, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Endelig viste en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2005 et behov hos kommunerne for redskaber til at håndtere deres ansvar og tilsynsforpligtelse over for skolerne 4. Behovet for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling synliggøres. I 2000 og 2003 deltog danske 15-årige i den internationale PISA-undersøgelse, der undersøger elevernes færdigheder indenfor naturfag, læsning og matematik. De danske elever præsterede ikke så højt i PISAundersøgelsen som elever fra de lande, vi normalt sammenligner os med, på trods af at den danske folkeskole hører til blandt verdens dyreste. I forlængelse af PISA-resultaterne gennemførte OECD på regeringens foranledning i 2003 en undersøgelse af den danske grundskole. I undersøgelsen deltog forskere og repræsentanter fra flere af de lande, som klarede sig godt i PISA-undersøgelserne. OECD s rapport, som blev offentliggjort i foråret 2004, fremhævede en række styrkesider ved den danske grundskole, bl.a. traditionen for uddannelse i demokrati, betydelige investeringer i uddannelsessystemet, forældrenes aktive rolle og engagerede skoleledere og lærere. OECD påpegede også en række svagheder ved den danske grundskole, bl.a. et utilstrækkeligt fagligt niveau, mangel på evalueringskultur og konsekvent tilbagemelding til eleverne og en for svag indsats i forhold til læseproblemer. OECD fandt endvidere, at indsatsen for at forebygge negativ social arv i uddannelsessystemet ikke var tilstrækkelig. OECD mente, at en bedre evalueringskultur var den enkeltfaktor, der bedst ville kunne styrke den danske folkeskole. 1 PISA 2000 danske unge i en international sammenligning 2 PISA 2003 danske unge i en international sammenligning 3 OECD-rapport om grundskolen i Danmark, Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen mellem tilsyn og kvalitetsudvikling. Danmarks Evalueringsinstitut, 2005.

2 I 2005 nedsatte regeringen et Globaliseringsråd, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan vi imødegår globaliseringens udfordringer. Et af rådets primære fokuspunkter var bedre og mere uddannelse til danskerne. Rådet kom med en række anbefalinger til styrkelse af folkeskolen, herunder en anbefaling om øget fokus på kvalitetssikring og -udvikling samt faglighed i folkeskolen. Flere skal have en ungdomsuddannelse, hvis Danmark skal overleve som vidensamfund, og folkeskolen er det grundlæggende fundament for videre uddannelse. Heraf udsprang målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Endelig gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2005 en evaluering af kommunernes kvalitetssikring af folkeskolens undervisningsvirksomhed med udgangspunkt i kommunernes tilsynsforpligtelse 5. EVA konkluderede, at mange kommuner ikke håndterede deres tilsynsforpligtelse tilfredsstillende. Begrundelserne var mange, men i evalueringen fremstod det især som problematisk, at loven ikke opstillede tydeligere retningslinjer for, hvordan målstyring og tilsyn skulle tilrettelægges. Det væsentlige problem var ifølge EVA, at kommunerne i højere grad opfattede tilsyn som en bagudrettet oversigt over skolernes rammebetingelser og faglige resultater, end som et arbejde med kvalitetssikringsinitiativer og strategier, der kunne føre til en fremadrettet og systematisk kvalitetsudvikling. En bevægelse fra et traditionelt syn på tilsyn til et fremadrettet fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ville - ifølge EVA - forudsætte, at der i kommunerne i højere grad blev opstillet klare mål og rammer, som skolernes resultater skulle vurderes på baggrund af. Desuden skulle kommunerne skabe sig større indsigt i de processer, der kunne føre til, at målene blev opfyldt. Det skulle gøre det muligt for kommunerne at gribe ind, hvis udviklingen ikke gik i den rigtige retning. Det var ifølge EVA ikke nok at samle testresultater ind og konstatere at de er tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Kommunen må også kende til den proces, der ligger bag resultaterne, dels for at vide hvad man skal foretage sig på baggrund af dem, dels for at kunne forstå, fortolke og forholde sig kritisk til dem. Sidst, men ikke mindst, kræver kvalitetssikring og kvalitetsudvikling en løbende og systematisk dialog mellem skolens parter, så der skabes enighed om mål og midler. Ændring af lov om folkeskolen PISA-undersøgelserne og anbefalingerne fra OECD, EVA s analyse samt anbefalingerne fra Globaliseringsrådet var alle med til at sætte folkeskolens resultater på dagsordenen. Der var fokus på behovet for initiativer, der kunne hæve fagligheden, især ved at styrke evalueringskulturen i folkeskolen. På den baggrund besluttede regeringen i 2005/2006, at der var behov for ændringer af folkeskoleloven. I starten af 2006 vedtog Folketinget en række ændringer af folkeskoleloven, der primært havde fokus på at styrke evalueringskulturen i folkeskolen 6. Med lovændringerne indførtes flere initiativer, der havde til formål at styrke evalueringskulturen på elevniveau de nationale test, obligatoriske afgangsprøver, elevplaner mv. - og initiativer, der skulle styrke evalueringskultur på det overordnede niveau, bl.a. de kommunale kvalitetsrapporter. Med de nye redskaber fik lærere, skoleledere og kommunalbestyrelserne større indsigt i skolernes input, pædagogiske processer og resultater og dermed et bedre grundlag for den kvalitetssikring og kvalitets- 5 Folkeskoleloven, Lovbekendtgørelse nr af 28. august 2008 fastsætter, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, og at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. Sådan har det været siden en ændring af folkeskoleloven i Lov nr. 313 af 19. april 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) og lov nr. 572 af 9. juni 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af et nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen).

3 udvikling, der var påpeget et behov for. I de næste kapitler ser vi nærmere på de kommunale kvalitetsrapporter som redskab til kvalitetsudvikling i folkeskolen. Det siger loven om kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten Med ikrafttræden fra og med skoleåret blev kravet om årlige kommunale kvalitetsrapporter indført. Lovændringen berørte ikke den gældende opgavefordeling på folkeskoleområdet. Det er fortsat en kommunal opgave at drive folkeskolen, og det er fortsat den enkelte skole, der skal drage omsorg for undervisningens kvalitet og fastlægge undervisningens nærmere organisering. Det er således stadig den enkelte folkeskole, der udfylder rammerne. Loven præciserede og tydeliggjorde imidlertid kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens skolevæsen. Lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Efter loven skal kommunalbestyrelsen i en årlig kvalitetsrapport tage stilling til status for kommunens skolevæsen. Rapporten skal bl.a. vurdere skolernes faglige niveau i forhold til resultaterne fra de obligatoriske nationale test, som blev indført ved en anden lovændring i 2006, samt prøveresultater. Med ansvaret følger en forpligtelse til at kende forholdene på de enkelte skoler. Den årlige kvalitetsrapport og opfølgning herpå skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til rapporten og til opfølgningen. Loven slår fast, at kommunalbestyrelsen ikke kan lægge dette ansvar fra sig f.eks. til kommunens skoleudvalg. Det er forventningen, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med kvalitetsrapporterne får større opmærksomhed om forholdene på kommunens skoler og derfor vil træffe foranstaltninger til at forbed-

4 re de skoler, hvor kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau ikke er tilfredsstillende. Også på de enkelte skoler vil der blive større opmærksomhed om kvaliteten i undervisningen. I tilfælde af konstateret dårlig kvalitet på en skole er det kommunalbestyrelsens pligt at udarbejde en handlingsplan for at forbedre det faglige niveau. Hvis kommunalbestyrelsen undlader at følge op på skoler med vedvarende dårlig kvalitet, kan undervisningsministeren pålægge kommunen at udarbejde en handlingsplan for skolen. Kvalitetsrapporten er kommunens kvalitetssikringsredskab De nærmere krav til indholdet i kvalitetsrapporterne er fastsat i en bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet. Kravene til kvalitetsrapportens indhold er fastsat med henblik på, at rapporten både skal være med til at synliggøre forholdene på skolerne og skolernes faglige niveau, og samtidig skal den danne baggrund for en videre dialog mellem skolens parter om den fremadrettede kvalitetsudvikling. Hermed følger bekendtgørelsen EVA s anbefalinger om at tage initiativer til at sikre, at kommunernes tilsynsforpligtelse også kommer til at indeholde et fremadrettet kvalitetsudviklingsperspektiv. En øget dokumentation og synlighed medfører, at kommunerne bliver bedre i stand til at identificere konkrete problemer på skolerne og foretage mere målrettede foranstaltninger til at forbedre skoler med vedvarende dårlig kvalitet. Det forventes også, at der på de enkelte skoler vil blive større opmærksomhed om kvaliteten i undervisningen. Bekendtgørelse om anvendelsen af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Ejerskab til kvalitetsrapporten - frihedsgrader Bekendtgørelsen er formuleret, så den er med til at understøtte kommunernes indflydelse på udformningen af rapporterne. Den indeholder minimumskrav til indhold og udformning af rapporterne. Kravene indeholder betydelige frihedsgrader i forhold til, hvordan kommunerne vælger at opgøre de forskellige typer af pligtmæssige oplysninger. Derved lægges der op til, at man i den enkelte kommune

5 tager stilling til, hvordan oplysningerne kan gøres op, så de opleves som relevante i beskrivelsen af det pågældende kommunale skolevæsen. Bekendtgørelsen giver fx et spillerum i forhold til, hvordan kommunerne vil opfylde kravet om, at rapporten skal indeholde en redegørelse for linjefagsdækningen på de enkelte skoler og for det samlede skolevæsen. Der er mange måder at opgøre linjefagsdækning på, og der er ikke krav om, at rapporten skal indeholde detaljerede tal med henblik på, at der kan foretages én-til-én-sammenligninger mellem kommunerne. Det er imidlertid hensigtsmæssigt, at oplysninger lokalt opgøres på samme måde fra år til år. Kvalitetsrapporten ikke er et mål i sig selv, men den skal være et brugbart redskab i kommunernes kvalitetssikring og udvikling af skolerne. Når der er tale om minimumskrav, betyder det endvidere, at kommunerne står frit med hensyn til at tilføje supplerende oplysninger og inddrage lokale temaer, der er relevante for den lokale virkelighed. Kommunen kan f.eks. vælge at sætte særlig fokus på den faglige udvikling for tosprogede, hvis det er relevant i kommunen, eller som KL har opfordret til kommunen kan vælge at beskæftige sig mere indgående med trivsel og mobning. Kvalitetsrapporterne indgår i Skolestyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Det følger af den ændring af folkeskoleloven, hvor bl.a. kvalitetsrapporten blev indført, at undervisningsministeren følger og vurderer kvaliteten i folkeskolen. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole kan ministeren pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til forbedring af det faglige niveau. Det fremgår af lovens almindelige bemærkninger, at: Undervisningsministeren vil følge og vurdere udviklingen i kvaliteten i folkeskolen og pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet. Ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet. (Ad 57 d, i bemærkninger til lovforslag nr. L 170 (Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen) som fremsat i folketingsåret ) Skolestyrelsen fik ved sin etablering i efteråret 2006 ansvaret for at hjælpe ministeren med at følge og vurdere det faglige niveau i folkeskolen. De kommunale kvalitetsrapporter indgår i Skolestyrelsens arbejde med at sikre kvaliteten i folkeskolen på to måder: Skolestyrelsens tilsyn med kvalitetsrapporterne er for det første med til at sikre, at rapporten bliver et brugbart middel for kommunerne til evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolerne. Styrelsen gennemgår kvalitetsrapporterne med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelserne rundt om i landet har adgang til de oplysninger, de behøver for at få et overblik over skolevæsenet og et grundlag for tids nok at kunne handle i forhold til eventuelle problemer og behov.

6 Skolestyrelsen undersøger, om rapporterne indeholder de elementer, som de i henhold til bekendtgørelsen skal indeholde. Rapporterne skal indeholde en række oplysninger, som Folketinget har vurderet, at en kommunalbestyrelse behøver for at kunne varetage sit ansvar over for skolerne og fastsætte mål for skolernes virke. Endelig skal kvalitetsrapporten beskrive den opfølgning, kommunalbestyrelsen har foretaget på baggrund af rapportens konklusioner, herunder evt. en handleplan for at forbedre utilfredsstillende resultater eller forhold på en eller flere skoler. Skolestyrelsen lægger vægt på, at rapporterne indeholder dette aspekt. Endelig undersøger Skolestyrelsen, hvorvidt tidsfristen for kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapporten overholdes. For det andet anvender Skolestyrelsen informationer og oplysninger i kvalitetsrapporten som baggrund for en dialog med de kommuner, der i forlængelse af styrelsens øvrige tilsyn med kvaliteten i folkeskolen har skoler, der viser tegn på vedvarende dårlig kvalitet. Skolestyrelsen screener hvert år landets skoler på baggrund af bl.a. skolernes karaktergennemsnit. Hvis styrelsen konstaterer vedvarende dårlige resultater, går styrelsen i dialog med de pågældende kommuner om mulige løsninger og handleplaner. Som udgangspunkt for denne dialog giver kvalitetsrapporten et dybere indblik i den enkelte skoles og kommunes udfordringer. I kvalitetsrapporten kan Skolestyrelsen i den sammenhæng få et indtryk af, om kommunen allerede er opmærksom på problemerne og har taget initiativer til at løse dem. Erfaringer fra gennemgangen af første generation af kvalitetsrapporter. De første erfaringer fra Skolestyrelsens gennemgang af kvalitetsrapporterne viste, at der var forskelle på, hvor langt kommunerne var kommet med arbejdet, men at de havde arbejdet målrettet på at gøre rapporten til et godt lokalt kvalitetssikrings- og -udviklingsredskab. Forskellene var forventelige, og ministeriet havde allerede i forbindelse med bekendtgørelsen informeret kommunerne om, at første år med kvalitetsrapporterne ville blive anset som et indkøringsår, hvor alle parter i det kommunale skolevæsen skulle gøre sig nogle erfaringer bl.a. med at opgøre og definere nogle af de påkrævede rammeoplysninger. Blandt de første rapporter var der mange gode eksempler på, at det kommunale arbejde med kvalitetsrapporten havde givet anledning til et forstærket samarbejde om skolen mellem politikere, forvaltning og skolerne selv. I nogle kommuner havde man fx kombineret arbejdet med rapporten med en besøgsrunde eller dialogmøder på de enkelte skoler. Blandt rapporterne var der også mange gode eksempler på, hvordan man hensigtsmæssigt kan formidle de mange oplysninger om forholdene og det faglige niveau på den enkelte skole til det politiske niveau, så de giver mening og kan danne baggrund for videre kvalitetsinitiativer. Skolestyrelsen undersøgte endvidere, i hvor høj grad kommunerne havde medtaget de obligatoriske oplysninger - primært om rammebetingelser - i rapporten. Undersøgelsen viste, at ca. en femtedel af kommunerne kun havde væsentlige mangler på det punkt, idet de kun havde en tredjedel af de obligatoriske oplysninger med. Så selvom de fleste kommuner havde de fleste oplysninger med, var der også mange kommuner, der havde et stykke vej igen. De oplysninger, som særligt mange kommuner, det vil sige flere end 30, ikke havde med i deres kvalitetsrapport for 2007, var: En vægtning af de kvalitetsindikatorer, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Planlagte timer Oplysninger om, i hvilket omfang specialundervisning varetages af lærere med linjefagskompetence

7 Oplysninger om, i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagskompetence Antal elever, der er henvist til specialklasser eller skoler i andre kommuner og regionalt. Oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning. Endelig konstaterede Skolestyrelsen, at kommunerne i en del tilfælde undlod at angive en oplysning for det samlede skolevæsen, men blot angav oplysningen på skoleniveau. Hvis kvalitetsrapporten skal give kommunalbestyrelsen det påtænkte overblik over det samlede skolevæsen, er det dog nødvendigt, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke forventes selv at omregne indikatorer fra skoleniveau til indikatorer for det samlede skolevæsen. Desuden konstaterede styrelsen, at mange kommuner havde vanskeligt ved at dokumentere og rapportere de pædagogiske processer, der ofte ikke kan kvantificeres. Samtidig var det dog tydeligt, at mange kommuner er i gang med at udvikle deres dokumentering af de pædagogiske processer, og der forventes en styrket dokumentation på området i anden generation af rapporterne. Skolestyrelsen vil i forbindelse med sin vejledning på området hjælpe kommunerne i denne proces. Skolestyrelsens vejledning EVA anbefalede i sin rapport om kommunernes tilsyn med skolerne, at der i højere grad burde stilles national vejledning i kvalitetssikring og -udvikling til rådighed for skoler og kommuner. Skolestyrelsen har siden sin etablering i efteråret 2006 løbende ydet vejledning til kommunerne om arbejdet med kvalitetsrapporten med betydelig hensyntagen til, at det er den enkelte kommune, der fastlægger indholdet og opbygningen af sin rapport. Vejledningen er foregået telefonisk, via styrelsens hjemmeside samt på møder rundt om i landet. I forbindelse med udarbejdelsen af de første kvalitetsrapporter udtrykte nogle kommuner bekymring for, om den nødvendige dataindsamling ville skabe ekstra indberetningsarbejde i kommunerne. Skoler og kommuner indberettede allerede en del af de oplysninger, som - i en eller anden form - skal indgå i kvalitetsrapporten til UNI C Statistik & Analyse. Skolestyrelsen besluttede derfor i samarbejde med UNI C at sende en række af disse statistiske oplysninger til kommunerne, så kommunerne får en samlet adgang til oplysningerne. Det er selvfølgelig op til den enkelte kommune at vælge, om de vil anvende UNI C s data eller opgøre oplysningerne på en anden måde i rapporten. Skolestyrelsen har forsøgt at tilpasse sin vejledning til kommunernes behov for hjælp og vejledning. Skolestyrelsen har fået kendskab til kommunernes behov ad flere veje. For det første gennem de mange spørgsmål, Skolestyrelsen modtog fra kommuner og skoler i forbindelse med deres udarbejdelse af den første kvalitetsrapport. For det andet har Skolestyrelsens screening af rapporterne givet en stor indsigt i, hvor kommunerne har særlige udfordringer med at opgøre og formidle oplysninger. For det tredje har styrelsen iværksat en række fokusgruppeinterview med medarbejdere fra udvalgte kommunale skoleforvaltninger om, hvilke udfordringer de har oplevet i arbejdet med kvalitetsrapporten. Hovedbudskaberne fra deltagerne i disse interview var, at det for kommunerne kan være vanskeligt at operationalisere og måle de pædagogiske processer samt at validere det datagrundlag, der indgår i deres vurdering af kvaliteten i skolevæsenet. Fokusgruppedeltagerne udtrykte et generelt ønske om at se konkrete eksempler fra andre kommuners rapporter på, hvordan de forskellige oplysninger kan behandles og formidles. Skolestyrelsen var i foråret 2008 medarrangør af to konferencer om kvalitetsrapporter i samarbejde med Videncenter for Evaluering i Praksis (CEPRA), KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og CVU Storkøbenhavn. På konferencerne fik forvaltnings- og skolefolk fra hele landet, der arbejder med kvalitetsrapporten, mulighed for at udveksle erfaringer og inspiration. På programmet var

8 oplæg om arbejdet med første generation af kvalitetsrapporter og workshopper, hvor deltagerne kunne drøfte deres erfaringer med forskellige sider af arbejdet med rapporten. Skolestyrelsen forventer, at konferencerne bliver en tilbagevendende begivenhed. Fremtidens kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten blev indført med henblik på at sikre et kommunalt redskab til kvalitetssikring og - udvikling af folkeskolen, men kvalitetsrapporten som koncept skal også selv kvalitetssikres og - udvikles. Derfor er det hensigten, at der gennemføres en evaluering af, hvordan rapporterne virker som redskab i kommunernes kvalitetssikring og -udvikling. Der skal bl.a. tages stilling til, om bekendtgørelsen indeholder de rigtige minimumskrav, herunder om kravene er for mange eller for få. Evalueringen forventes udarbejdet efter de første fire gennemførte rapporter (2006/07, 07/08, 08/09 og 09/10). Derudover har Skolerådet bedt EVA om at gennemføre tre forskellige evalueringer af kommunernes arbejde med de første tre kvalitetsrapporter, som også vil kunne indgå i arbejdet med at konceptudvikle rapporterne. Fremtiden vil vise, om der skal ske store eller små ændringer i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Allerede på nuværende tidspunkt er der gennemført en betydelig ændring i bekendtgørelsen. På anbefaling fra udvalget for afbureaukratisering i folkeskolen er tidsfristen for kommunalbestyrelsens behandling af rapporten ændret fra den 15. oktober til den 31. december. Udvalget til afbureaukratisering af folkeskolen blev nedsat af undervisningsministeren i januar Det bestod af repræsentanter for de centrale aktører på folkeskoleområdet og fik til opgave at komme med forslag til regelforenkling og fjernelse af unødvendigt bureaukrati på skoleområdet. I sommeren 2008 præsenterede udvalget sine anbefalinger til regelforenkling og afbureaukratisering, og et af forslagene gik på at ændre fristen for kvalitetsrapporterne, så den i højere grad harmonerer med kommunalbestyrelsernes arbejdsrytme og den kommunale budgetlægning. Forslaget blev vedtaget ved en ændring af bekendtgørelsen den 2. september Ændringen betyder også, at fristen for eventuelt nødvendige kommunale handlingsplaner er rykket til senest 31. marts det efterfølgende år. Derudover foreslog udvalget, at det bliver præciseret, at den redegørelse for initiativer til forbedring af det faglige niveau, som skal indgå i kvalitetsrapporten, alene skal omfatte initiativer, der er iværksat på baggrund af eventuelle handlingsplaner for forbedring af kvaliteten, som kommunalbestyrelsen har vedtaget som led i sin forpligtelse i forbindelse med konstatering af vedvarende dårlig kvalitet på en skole 7. Handleplanerne er væsentlige, idet de er kommunalbestyrelsernes mulighed for målrettet at sætte ind overfor de problemer, som kvalitetsrapporten måtte have belyst. Endelig anbefalede afbureaukratiseringsudvalget, at der udarbejdes et inspirationskatalog til kommunerne, der skal være en hjælp til at finde gode, lokale løsninger til arbejdet med at tilrettelægge og udarbejde kvalitetsrapporter. Skolestyrelsen vil med sin fremtidige vejledningsindsats være med til at understøtte dette initiativ. I sin vejledning af kommunerne vil Skolestyrelsen fortsat lægge vægt på at sprede inspiration og viden om hensigtsmæssige måder at arbejde med kvalitetsrapporten på ved at videreformidle de gode eksempler, så kommunerne kan lade sig inspirere af hinanden. Skolestyrelsen ser frem til den næste generation af kvalitetsrapporter. Al begyndelse er svær, men den løbende dialog, styrelsen har med kommuner, skoleledere og de faglige organisationer, mere end anty- 7 Ifølge 6 i Bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen,

9 der, at vi allerede med anden generation af kvalitetsrapporterne vil kunne se en betydelig udvikling på alle fronter. Blandt andet vil flere kommuner have flere af de obligatoriske oplysninger med. Der er udviklet kvalificerede metoder til at belyse de pædagogiske processer, og der vil være fokus på de fremadrettede udviklingsinitiativer. Skolestyrelsen forventer også, at kvalitetsrapporterne vil kunne medvirke til, at kommunerne kan lade sig inspirere af hinanden, så de gode eksempler spredes mere effektivt end tidligere. Det gælder både i forhold til de metoder og værktøjer, som kommunerne anvender i forbindelse med udarbejdelsen af rapporterne og i forhold til de pædagogiske processer, indsatsområder og faglige resultater, der præsenteres i rapporten. Dialog er nøgleordet, og ejerskab en forudsætning for, at rapporterne får betydning for kvaliteten i praksis.