Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab"

Transkript

1 Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles om baggrunden for indførelsen af kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet. Skolestyrelsens erfaringer fra den første generation af kvalitetsrapporter bliver gennemgået, navnlig med fokus på rapportens funktion i det kommunale udviklingsarbejde og Skolestyrelsens arbejde i den forbindelse. Endelig ser vi på kvalitetsrapporten i et fremadrettet perspektiv, bl.a. i forhold til regeringens afbureaukratiseringsinitiativer på folkeskoleområdet. Baggrunden for indførelsen af krav om kommunale kvalitetsrapporter Indførelsen af kvalitetsrapporter skal ses i sammenhæng med en række forskellige undersøgelser, der prægede debatten på grundskoleområdet i perioden i begyndelsen af det nye årtusinde: PISAundersøgelserne i og satte fokus på elevernes faglige niveau, og i kølvandet på den sidstnævnte PISA-undersøgelse kom en række anbefalinger fra OECD om styrkelse af evalueringskulturen i folkeskolen 3. Globaliseringsrådet kom endvidere med en række anbefalinger for at sikre, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Endelig viste en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2005 et behov hos kommunerne for redskaber til at håndtere deres ansvar og tilsynsforpligtelse over for skolerne 4. Behovet for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling synliggøres. I 2000 og 2003 deltog danske 15-årige i den internationale PISA-undersøgelse, der undersøger elevernes færdigheder indenfor naturfag, læsning og matematik. De danske elever præsterede ikke så højt i PISAundersøgelsen som elever fra de lande, vi normalt sammenligner os med, på trods af at den danske folkeskole hører til blandt verdens dyreste. I forlængelse af PISA-resultaterne gennemførte OECD på regeringens foranledning i 2003 en undersøgelse af den danske grundskole. I undersøgelsen deltog forskere og repræsentanter fra flere af de lande, som klarede sig godt i PISA-undersøgelserne. OECD s rapport, som blev offentliggjort i foråret 2004, fremhævede en række styrkesider ved den danske grundskole, bl.a. traditionen for uddannelse i demokrati, betydelige investeringer i uddannelsessystemet, forældrenes aktive rolle og engagerede skoleledere og lærere. OECD påpegede også en række svagheder ved den danske grundskole, bl.a. et utilstrækkeligt fagligt niveau, mangel på evalueringskultur og konsekvent tilbagemelding til eleverne og en for svag indsats i forhold til læseproblemer. OECD fandt endvidere, at indsatsen for at forebygge negativ social arv i uddannelsessystemet ikke var tilstrækkelig. OECD mente, at en bedre evalueringskultur var den enkeltfaktor, der bedst ville kunne styrke den danske folkeskole. 1 PISA 2000 danske unge i en international sammenligning 2 PISA 2003 danske unge i en international sammenligning 3 OECD-rapport om grundskolen i Danmark, Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen mellem tilsyn og kvalitetsudvikling. Danmarks Evalueringsinstitut, 2005.

2 I 2005 nedsatte regeringen et Globaliseringsråd, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan vi imødegår globaliseringens udfordringer. Et af rådets primære fokuspunkter var bedre og mere uddannelse til danskerne. Rådet kom med en række anbefalinger til styrkelse af folkeskolen, herunder en anbefaling om øget fokus på kvalitetssikring og -udvikling samt faglighed i folkeskolen. Flere skal have en ungdomsuddannelse, hvis Danmark skal overleve som vidensamfund, og folkeskolen er det grundlæggende fundament for videre uddannelse. Heraf udsprang målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Endelig gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2005 en evaluering af kommunernes kvalitetssikring af folkeskolens undervisningsvirksomhed med udgangspunkt i kommunernes tilsynsforpligtelse 5. EVA konkluderede, at mange kommuner ikke håndterede deres tilsynsforpligtelse tilfredsstillende. Begrundelserne var mange, men i evalueringen fremstod det især som problematisk, at loven ikke opstillede tydeligere retningslinjer for, hvordan målstyring og tilsyn skulle tilrettelægges. Det væsentlige problem var ifølge EVA, at kommunerne i højere grad opfattede tilsyn som en bagudrettet oversigt over skolernes rammebetingelser og faglige resultater, end som et arbejde med kvalitetssikringsinitiativer og strategier, der kunne føre til en fremadrettet og systematisk kvalitetsudvikling. En bevægelse fra et traditionelt syn på tilsyn til et fremadrettet fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ville - ifølge EVA - forudsætte, at der i kommunerne i højere grad blev opstillet klare mål og rammer, som skolernes resultater skulle vurderes på baggrund af. Desuden skulle kommunerne skabe sig større indsigt i de processer, der kunne føre til, at målene blev opfyldt. Det skulle gøre det muligt for kommunerne at gribe ind, hvis udviklingen ikke gik i den rigtige retning. Det var ifølge EVA ikke nok at samle testresultater ind og konstatere at de er tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Kommunen må også kende til den proces, der ligger bag resultaterne, dels for at vide hvad man skal foretage sig på baggrund af dem, dels for at kunne forstå, fortolke og forholde sig kritisk til dem. Sidst, men ikke mindst, kræver kvalitetssikring og kvalitetsudvikling en løbende og systematisk dialog mellem skolens parter, så der skabes enighed om mål og midler. Ændring af lov om folkeskolen PISA-undersøgelserne og anbefalingerne fra OECD, EVA s analyse samt anbefalingerne fra Globaliseringsrådet var alle med til at sætte folkeskolens resultater på dagsordenen. Der var fokus på behovet for initiativer, der kunne hæve fagligheden, især ved at styrke evalueringskulturen i folkeskolen. På den baggrund besluttede regeringen i 2005/2006, at der var behov for ændringer af folkeskoleloven. I starten af 2006 vedtog Folketinget en række ændringer af folkeskoleloven, der primært havde fokus på at styrke evalueringskulturen i folkeskolen 6. Med lovændringerne indførtes flere initiativer, der havde til formål at styrke evalueringskulturen på elevniveau de nationale test, obligatoriske afgangsprøver, elevplaner mv. - og initiativer, der skulle styrke evalueringskultur på det overordnede niveau, bl.a. de kommunale kvalitetsrapporter. Med de nye redskaber fik lærere, skoleledere og kommunalbestyrelserne større indsigt i skolernes input, pædagogiske processer og resultater og dermed et bedre grundlag for den kvalitetssikring og kvalitets- 5 Folkeskoleloven, Lovbekendtgørelse nr af 28. august 2008 fastsætter, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, og at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. Sådan har det været siden en ændring af folkeskoleloven i Lov nr. 313 af 19. april 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) og lov nr. 572 af 9. juni 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af et nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen).

3 udvikling, der var påpeget et behov for. I de næste kapitler ser vi nærmere på de kommunale kvalitetsrapporter som redskab til kvalitetsudvikling i folkeskolen. Det siger loven om kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten Med ikrafttræden fra og med skoleåret blev kravet om årlige kommunale kvalitetsrapporter indført. Lovændringen berørte ikke den gældende opgavefordeling på folkeskoleområdet. Det er fortsat en kommunal opgave at drive folkeskolen, og det er fortsat den enkelte skole, der skal drage omsorg for undervisningens kvalitet og fastlægge undervisningens nærmere organisering. Det er således stadig den enkelte folkeskole, der udfylder rammerne. Loven præciserede og tydeliggjorde imidlertid kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens skolevæsen. Lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Efter loven skal kommunalbestyrelsen i en årlig kvalitetsrapport tage stilling til status for kommunens skolevæsen. Rapporten skal bl.a. vurdere skolernes faglige niveau i forhold til resultaterne fra de obligatoriske nationale test, som blev indført ved en anden lovændring i 2006, samt prøveresultater. Med ansvaret følger en forpligtelse til at kende forholdene på de enkelte skoler. Den årlige kvalitetsrapport og opfølgning herpå skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til rapporten og til opfølgningen. Loven slår fast, at kommunalbestyrelsen ikke kan lægge dette ansvar fra sig f.eks. til kommunens skoleudvalg. Det er forventningen, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med kvalitetsrapporterne får større opmærksomhed om forholdene på kommunens skoler og derfor vil træffe foranstaltninger til at forbed-

4 re de skoler, hvor kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau ikke er tilfredsstillende. Også på de enkelte skoler vil der blive større opmærksomhed om kvaliteten i undervisningen. I tilfælde af konstateret dårlig kvalitet på en skole er det kommunalbestyrelsens pligt at udarbejde en handlingsplan for at forbedre det faglige niveau. Hvis kommunalbestyrelsen undlader at følge op på skoler med vedvarende dårlig kvalitet, kan undervisningsministeren pålægge kommunen at udarbejde en handlingsplan for skolen. Kvalitetsrapporten er kommunens kvalitetssikringsredskab De nærmere krav til indholdet i kvalitetsrapporterne er fastsat i en bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet. Kravene til kvalitetsrapportens indhold er fastsat med henblik på, at rapporten både skal være med til at synliggøre forholdene på skolerne og skolernes faglige niveau, og samtidig skal den danne baggrund for en videre dialog mellem skolens parter om den fremadrettede kvalitetsudvikling. Hermed følger bekendtgørelsen EVA s anbefalinger om at tage initiativer til at sikre, at kommunernes tilsynsforpligtelse også kommer til at indeholde et fremadrettet kvalitetsudviklingsperspektiv. En øget dokumentation og synlighed medfører, at kommunerne bliver bedre i stand til at identificere konkrete problemer på skolerne og foretage mere målrettede foranstaltninger til at forbedre skoler med vedvarende dårlig kvalitet. Det forventes også, at der på de enkelte skoler vil blive større opmærksomhed om kvaliteten i undervisningen. Bekendtgørelse om anvendelsen af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Ejerskab til kvalitetsrapporten - frihedsgrader Bekendtgørelsen er formuleret, så den er med til at understøtte kommunernes indflydelse på udformningen af rapporterne. Den indeholder minimumskrav til indhold og udformning af rapporterne. Kravene indeholder betydelige frihedsgrader i forhold til, hvordan kommunerne vælger at opgøre de forskellige typer af pligtmæssige oplysninger. Derved lægges der op til, at man i den enkelte kommune

5 tager stilling til, hvordan oplysningerne kan gøres op, så de opleves som relevante i beskrivelsen af det pågældende kommunale skolevæsen. Bekendtgørelsen giver fx et spillerum i forhold til, hvordan kommunerne vil opfylde kravet om, at rapporten skal indeholde en redegørelse for linjefagsdækningen på de enkelte skoler og for det samlede skolevæsen. Der er mange måder at opgøre linjefagsdækning på, og der er ikke krav om, at rapporten skal indeholde detaljerede tal med henblik på, at der kan foretages én-til-én-sammenligninger mellem kommunerne. Det er imidlertid hensigtsmæssigt, at oplysninger lokalt opgøres på samme måde fra år til år. Kvalitetsrapporten ikke er et mål i sig selv, men den skal være et brugbart redskab i kommunernes kvalitetssikring og udvikling af skolerne. Når der er tale om minimumskrav, betyder det endvidere, at kommunerne står frit med hensyn til at tilføje supplerende oplysninger og inddrage lokale temaer, der er relevante for den lokale virkelighed. Kommunen kan f.eks. vælge at sætte særlig fokus på den faglige udvikling for tosprogede, hvis det er relevant i kommunen, eller som KL har opfordret til kommunen kan vælge at beskæftige sig mere indgående med trivsel og mobning. Kvalitetsrapporterne indgår i Skolestyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Det følger af den ændring af folkeskoleloven, hvor bl.a. kvalitetsrapporten blev indført, at undervisningsministeren følger og vurderer kvaliteten i folkeskolen. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole kan ministeren pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til forbedring af det faglige niveau. Det fremgår af lovens almindelige bemærkninger, at: Undervisningsministeren vil følge og vurdere udviklingen i kvaliteten i folkeskolen og pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet. Ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet. (Ad 57 d, i bemærkninger til lovforslag nr. L 170 (Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen) som fremsat i folketingsåret ) Skolestyrelsen fik ved sin etablering i efteråret 2006 ansvaret for at hjælpe ministeren med at følge og vurdere det faglige niveau i folkeskolen. De kommunale kvalitetsrapporter indgår i Skolestyrelsens arbejde med at sikre kvaliteten i folkeskolen på to måder: Skolestyrelsens tilsyn med kvalitetsrapporterne er for det første med til at sikre, at rapporten bliver et brugbart middel for kommunerne til evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolerne. Styrelsen gennemgår kvalitetsrapporterne med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelserne rundt om i landet har adgang til de oplysninger, de behøver for at få et overblik over skolevæsenet og et grundlag for tids nok at kunne handle i forhold til eventuelle problemer og behov.

6 Skolestyrelsen undersøger, om rapporterne indeholder de elementer, som de i henhold til bekendtgørelsen skal indeholde. Rapporterne skal indeholde en række oplysninger, som Folketinget har vurderet, at en kommunalbestyrelse behøver for at kunne varetage sit ansvar over for skolerne og fastsætte mål for skolernes virke. Endelig skal kvalitetsrapporten beskrive den opfølgning, kommunalbestyrelsen har foretaget på baggrund af rapportens konklusioner, herunder evt. en handleplan for at forbedre utilfredsstillende resultater eller forhold på en eller flere skoler. Skolestyrelsen lægger vægt på, at rapporterne indeholder dette aspekt. Endelig undersøger Skolestyrelsen, hvorvidt tidsfristen for kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapporten overholdes. For det andet anvender Skolestyrelsen informationer og oplysninger i kvalitetsrapporten som baggrund for en dialog med de kommuner, der i forlængelse af styrelsens øvrige tilsyn med kvaliteten i folkeskolen har skoler, der viser tegn på vedvarende dårlig kvalitet. Skolestyrelsen screener hvert år landets skoler på baggrund af bl.a. skolernes karaktergennemsnit. Hvis styrelsen konstaterer vedvarende dårlige resultater, går styrelsen i dialog med de pågældende kommuner om mulige løsninger og handleplaner. Som udgangspunkt for denne dialog giver kvalitetsrapporten et dybere indblik i den enkelte skoles og kommunes udfordringer. I kvalitetsrapporten kan Skolestyrelsen i den sammenhæng få et indtryk af, om kommunen allerede er opmærksom på problemerne og har taget initiativer til at løse dem. Erfaringer fra gennemgangen af første generation af kvalitetsrapporter. De første erfaringer fra Skolestyrelsens gennemgang af kvalitetsrapporterne viste, at der var forskelle på, hvor langt kommunerne var kommet med arbejdet, men at de havde arbejdet målrettet på at gøre rapporten til et godt lokalt kvalitetssikrings- og -udviklingsredskab. Forskellene var forventelige, og ministeriet havde allerede i forbindelse med bekendtgørelsen informeret kommunerne om, at første år med kvalitetsrapporterne ville blive anset som et indkøringsår, hvor alle parter i det kommunale skolevæsen skulle gøre sig nogle erfaringer bl.a. med at opgøre og definere nogle af de påkrævede rammeoplysninger. Blandt de første rapporter var der mange gode eksempler på, at det kommunale arbejde med kvalitetsrapporten havde givet anledning til et forstærket samarbejde om skolen mellem politikere, forvaltning og skolerne selv. I nogle kommuner havde man fx kombineret arbejdet med rapporten med en besøgsrunde eller dialogmøder på de enkelte skoler. Blandt rapporterne var der også mange gode eksempler på, hvordan man hensigtsmæssigt kan formidle de mange oplysninger om forholdene og det faglige niveau på den enkelte skole til det politiske niveau, så de giver mening og kan danne baggrund for videre kvalitetsinitiativer. Skolestyrelsen undersøgte endvidere, i hvor høj grad kommunerne havde medtaget de obligatoriske oplysninger - primært om rammebetingelser - i rapporten. Undersøgelsen viste, at ca. en femtedel af kommunerne kun havde væsentlige mangler på det punkt, idet de kun havde en tredjedel af de obligatoriske oplysninger med. Så selvom de fleste kommuner havde de fleste oplysninger med, var der også mange kommuner, der havde et stykke vej igen. De oplysninger, som særligt mange kommuner, det vil sige flere end 30, ikke havde med i deres kvalitetsrapport for 2007, var: En vægtning af de kvalitetsindikatorer, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Planlagte timer Oplysninger om, i hvilket omfang specialundervisning varetages af lærere med linjefagskompetence

7 Oplysninger om, i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagskompetence Antal elever, der er henvist til specialklasser eller skoler i andre kommuner og regionalt. Oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning. Endelig konstaterede Skolestyrelsen, at kommunerne i en del tilfælde undlod at angive en oplysning for det samlede skolevæsen, men blot angav oplysningen på skoleniveau. Hvis kvalitetsrapporten skal give kommunalbestyrelsen det påtænkte overblik over det samlede skolevæsen, er det dog nødvendigt, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke forventes selv at omregne indikatorer fra skoleniveau til indikatorer for det samlede skolevæsen. Desuden konstaterede styrelsen, at mange kommuner havde vanskeligt ved at dokumentere og rapportere de pædagogiske processer, der ofte ikke kan kvantificeres. Samtidig var det dog tydeligt, at mange kommuner er i gang med at udvikle deres dokumentering af de pædagogiske processer, og der forventes en styrket dokumentation på området i anden generation af rapporterne. Skolestyrelsen vil i forbindelse med sin vejledning på området hjælpe kommunerne i denne proces. Skolestyrelsens vejledning EVA anbefalede i sin rapport om kommunernes tilsyn med skolerne, at der i højere grad burde stilles national vejledning i kvalitetssikring og -udvikling til rådighed for skoler og kommuner. Skolestyrelsen har siden sin etablering i efteråret 2006 løbende ydet vejledning til kommunerne om arbejdet med kvalitetsrapporten med betydelig hensyntagen til, at det er den enkelte kommune, der fastlægger indholdet og opbygningen af sin rapport. Vejledningen er foregået telefonisk, via styrelsens hjemmeside samt på møder rundt om i landet. I forbindelse med udarbejdelsen af de første kvalitetsrapporter udtrykte nogle kommuner bekymring for, om den nødvendige dataindsamling ville skabe ekstra indberetningsarbejde i kommunerne. Skoler og kommuner indberettede allerede en del af de oplysninger, som - i en eller anden form - skal indgå i kvalitetsrapporten til UNI C Statistik & Analyse. Skolestyrelsen besluttede derfor i samarbejde med UNI C at sende en række af disse statistiske oplysninger til kommunerne, så kommunerne får en samlet adgang til oplysningerne. Det er selvfølgelig op til den enkelte kommune at vælge, om de vil anvende UNI C s data eller opgøre oplysningerne på en anden måde i rapporten. Skolestyrelsen har forsøgt at tilpasse sin vejledning til kommunernes behov for hjælp og vejledning. Skolestyrelsen har fået kendskab til kommunernes behov ad flere veje. For det første gennem de mange spørgsmål, Skolestyrelsen modtog fra kommuner og skoler i forbindelse med deres udarbejdelse af den første kvalitetsrapport. For det andet har Skolestyrelsens screening af rapporterne givet en stor indsigt i, hvor kommunerne har særlige udfordringer med at opgøre og formidle oplysninger. For det tredje har styrelsen iværksat en række fokusgruppeinterview med medarbejdere fra udvalgte kommunale skoleforvaltninger om, hvilke udfordringer de har oplevet i arbejdet med kvalitetsrapporten. Hovedbudskaberne fra deltagerne i disse interview var, at det for kommunerne kan være vanskeligt at operationalisere og måle de pædagogiske processer samt at validere det datagrundlag, der indgår i deres vurdering af kvaliteten i skolevæsenet. Fokusgruppedeltagerne udtrykte et generelt ønske om at se konkrete eksempler fra andre kommuners rapporter på, hvordan de forskellige oplysninger kan behandles og formidles. Skolestyrelsen var i foråret 2008 medarrangør af to konferencer om kvalitetsrapporter i samarbejde med Videncenter for Evaluering i Praksis (CEPRA), KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og CVU Storkøbenhavn. På konferencerne fik forvaltnings- og skolefolk fra hele landet, der arbejder med kvalitetsrapporten, mulighed for at udveksle erfaringer og inspiration. På programmet var

8 oplæg om arbejdet med første generation af kvalitetsrapporter og workshopper, hvor deltagerne kunne drøfte deres erfaringer med forskellige sider af arbejdet med rapporten. Skolestyrelsen forventer, at konferencerne bliver en tilbagevendende begivenhed. Fremtidens kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten blev indført med henblik på at sikre et kommunalt redskab til kvalitetssikring og - udvikling af folkeskolen, men kvalitetsrapporten som koncept skal også selv kvalitetssikres og - udvikles. Derfor er det hensigten, at der gennemføres en evaluering af, hvordan rapporterne virker som redskab i kommunernes kvalitetssikring og -udvikling. Der skal bl.a. tages stilling til, om bekendtgørelsen indeholder de rigtige minimumskrav, herunder om kravene er for mange eller for få. Evalueringen forventes udarbejdet efter de første fire gennemførte rapporter (2006/07, 07/08, 08/09 og 09/10). Derudover har Skolerådet bedt EVA om at gennemføre tre forskellige evalueringer af kommunernes arbejde med de første tre kvalitetsrapporter, som også vil kunne indgå i arbejdet med at konceptudvikle rapporterne. Fremtiden vil vise, om der skal ske store eller små ændringer i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Allerede på nuværende tidspunkt er der gennemført en betydelig ændring i bekendtgørelsen. På anbefaling fra udvalget for afbureaukratisering i folkeskolen er tidsfristen for kommunalbestyrelsens behandling af rapporten ændret fra den 15. oktober til den 31. december. Udvalget til afbureaukratisering af folkeskolen blev nedsat af undervisningsministeren i januar Det bestod af repræsentanter for de centrale aktører på folkeskoleområdet og fik til opgave at komme med forslag til regelforenkling og fjernelse af unødvendigt bureaukrati på skoleområdet. I sommeren 2008 præsenterede udvalget sine anbefalinger til regelforenkling og afbureaukratisering, og et af forslagene gik på at ændre fristen for kvalitetsrapporterne, så den i højere grad harmonerer med kommunalbestyrelsernes arbejdsrytme og den kommunale budgetlægning. Forslaget blev vedtaget ved en ændring af bekendtgørelsen den 2. september Ændringen betyder også, at fristen for eventuelt nødvendige kommunale handlingsplaner er rykket til senest 31. marts det efterfølgende år. Derudover foreslog udvalget, at det bliver præciseret, at den redegørelse for initiativer til forbedring af det faglige niveau, som skal indgå i kvalitetsrapporten, alene skal omfatte initiativer, der er iværksat på baggrund af eventuelle handlingsplaner for forbedring af kvaliteten, som kommunalbestyrelsen har vedtaget som led i sin forpligtelse i forbindelse med konstatering af vedvarende dårlig kvalitet på en skole 7. Handleplanerne er væsentlige, idet de er kommunalbestyrelsernes mulighed for målrettet at sætte ind overfor de problemer, som kvalitetsrapporten måtte have belyst. Endelig anbefalede afbureaukratiseringsudvalget, at der udarbejdes et inspirationskatalog til kommunerne, der skal være en hjælp til at finde gode, lokale løsninger til arbejdet med at tilrettelægge og udarbejde kvalitetsrapporter. Skolestyrelsen vil med sin fremtidige vejledningsindsats være med til at understøtte dette initiativ. I sin vejledning af kommunerne vil Skolestyrelsen fortsat lægge vægt på at sprede inspiration og viden om hensigtsmæssige måder at arbejde med kvalitetsrapporten på ved at videreformidle de gode eksempler, så kommunerne kan lade sig inspirere af hinanden. Skolestyrelsen ser frem til den næste generation af kvalitetsrapporter. Al begyndelse er svær, men den løbende dialog, styrelsen har med kommuner, skoleledere og de faglige organisationer, mere end anty- 7 Ifølge 6 i Bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen,

9 der, at vi allerede med anden generation af kvalitetsrapporterne vil kunne se en betydelig udvikling på alle fronter. Blandt andet vil flere kommuner have flere af de obligatoriske oplysninger med. Der er udviklet kvalificerede metoder til at belyse de pædagogiske processer, og der vil være fokus på de fremadrettede udviklingsinitiativer. Skolestyrelsen forventer også, at kvalitetsrapporterne vil kunne medvirke til, at kommunerne kan lade sig inspirere af hinanden, så de gode eksempler spredes mere effektivt end tidligere. Det gælder både i forhold til de metoder og værktøjer, som kommunerne anvender i forbindelse med udarbejdelsen af rapporterne og i forhold til de pædagogiske processer, indsatsområder og faglige resultater, der præsenteres i rapporten. Dialog er nøgleordet, og ejerskab en forudsætning for, at rapporterne får betydning for kvaliteten i praksis.

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Kommunale kvalitetsrapporter

Kommunale kvalitetsrapporter Kommunale kvalitetsrapporter Kortlægning af kvalitetsrapporternes struktur og indhold 2008 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kommunale kvalitetsrapporter 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter

Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter Erfaringer med kvalitetsrapporter som et redskab til udvikling 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter 2009 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud

Læs mere

1. Nyhedsbrev om ændringer i folkeskoleloven

1. Nyhedsbrev om ændringer i folkeskoleloven Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 283 Offentligt Til skoleforvaltninger, skoleledere m.fl. Nyhedsbrev 3 for folkeskolen Marts 2007 1. Nyhedsbrev om ændringer i folkeskoleloven Folketinget vedtog

Læs mere

Udvalget for Børn og Familie

Udvalget for Børn og Familie REFERAT Udvalget for Børn og Familie Mødedato: Tirsdag den 24-04-2007 Mødested: Halk Skole Hejsagervej 91, Halk Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:30 Afbud: Eva Roth Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Indstilling. Implementering af kvalitetsrapporter i Børn og Unge. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007.

Indstilling. Implementering af kvalitetsrapporter i Børn og Unge. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2007 1. Resume Indstillingen indeholder forslag til udvikling og implementering af et nyt unikt kvalitetsrapporteringskoncept gældende

Læs mere

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget. Notat Emne Til Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen 2012 -udvalget Den 28. september 2012 Aarhus Kommune Kvalitetstilsynet for 2012 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

Indstilling. Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 2. november 2008 Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge 1. Resume

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til Notat Side 1 af 5 Til Børn og Unge-udvalget Til Orientering Kopi til Tilsyn med enhederne i Børn og Unge BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Baggrund På byrådsmødet den 30. marts 2016 (sag

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne 2007/2 BSF 47 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. januar 2008 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen Udarbejdet 14. maj 17. september 2007 Forord Kvalitetsrapporten 2007, der dækker skoleåret 2006/07, skal give en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 for folkeskolen. Om ændringer i folkeskoleloven. Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Maj 2006

Nyhedsbrev nr. 1 for folkeskolen. Om ændringer i folkeskoleloven. Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Maj 2006 Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Nyhedsbrev nr. 1 for folkeskolen Om ændringer i folkeskoleloven Maj 2006 Der er i denne folketingssamling to ændringer af folkeskoleloven til behandling. Den ene

Læs mere

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø LBK nr 316 af 05/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/04685 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015 Til: Skolebestyrelser MED-udvalg SektorMED skole DLF og BUPL Handicaprådet Rådet for socialt udsatte Ungerådet Center for Uddannelse Langes Gård 10, 4200 Slagelse Centerforuddannelse@slagelse.dk Januar

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2012

Kvalitetsrapporten 2012 Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Ministeriets sagsnr. 16/11123, FN s børnekonvention og privatskolerne

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Ministeriets sagsnr. 16/11123, FN s børnekonvention og privatskolerne Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse.

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse. Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 504 Atuarfiup/skolens postadresse

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Med lovforslaget til dagtilbudsloven samles bestemmelserne om dagtilbud, fritidshjem,

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Kapitel 1: Indledning Det følger af folkeskolelovens 41, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

- Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt - Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne. Den 14.

- Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt - Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne. Den 14. KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF ELEVPLANER Indledning KL bakker op om formålet med elevplaner og vil gerne understøtte kommunernes arbejde med at implementere opgaven. En del forvaltninger efterlyser viden

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene Bilag 8.7.2010 Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene 1. Indledning Dagtilbuddene på 0 til 5 års området har gennem de senere år oplevet et

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

Arbejdsgruppen vedrørende vejledning om minimumstimetal. Afrapportering - sommeren 2010

Arbejdsgruppen vedrørende vejledning om minimumstimetal. Afrapportering - sommeren 2010 Arbejdsgruppen vedrørende vejledning om minimumstimetal Afrapportering - sommeren 2010 Afrapportering for arbejdsgruppen vedrørende vejledning om minimumstimetal Sommer 2010 Indhold Kapitel 1. Indledning

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

undervisningsmiljø i folkeskolen

undervisningsmiljø i folkeskolen dcum.dk undervisningsmiljø i folkeskolen opgaver for ledelse og bestyrelse 3 Undervisningsmiljø i folkeskolen Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, udgiver dette materiale for at give en nem og hurtig

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Udkast 17.12.2013. Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Udkast 17.12.2013. Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Fremsat af undervisningsminister Christine Antorini Udkast 17.12.2013 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved Hvorfor en brugertilfredshedsundersøgelse? For at Næstved Kommune kan løse opgaverne bedst muligt, er det vigtigt at få viden om, hvordan brugerne

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning Notat Vedrørende: Supplerende notat til kvalitetsrapporten 2014 Oversigt over resultaterne af de nationale tests for Randers kommune og fraværstal Sagsnavn: Kvalitetsrapport 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P05-2-15

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

National handlingsplan for styrkelse af tosprogede elevers faglighed

National handlingsplan for styrkelse af tosprogede elevers faglighed National handlingsplan for styrkelse af tosprogede elevers faglighed Indledning En af folkeskolens helt store udfordringer er at løfte fagligheden hos de tosprogede børn. Undersøgelser viser, at denne

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 111 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.335.021 Fremsat den 29. januar 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner Elevplaner Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner 2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål 2.2.1. Gældende ret Efter folkeskolelovens 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene

Læs mere

Kvalitetsrapporten evaluering og udvikling

Kvalitetsrapporten evaluering og udvikling Hanne Bertelsen Martin Østergaard Christensen Marianne Corfitsen Poul Skov Dahl Jakob Frandsen Hans Jørgen Goth-Andersen Ulla Gjørling Jacob Hess Claus Hjortdal Henriette Holmsgaard Louise Weinreich Jakobsen

Læs mere