Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab"

Transkript

1 Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles om baggrunden for indførelsen af kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet. Skolestyrelsens erfaringer fra den første generation af kvalitetsrapporter bliver gennemgået, navnlig med fokus på rapportens funktion i det kommunale udviklingsarbejde og Skolestyrelsens arbejde i den forbindelse. Endelig ser vi på kvalitetsrapporten i et fremadrettet perspektiv, bl.a. i forhold til regeringens afbureaukratiseringsinitiativer på folkeskoleområdet. Baggrunden for indførelsen af krav om kommunale kvalitetsrapporter Indførelsen af kvalitetsrapporter skal ses i sammenhæng med en række forskellige undersøgelser, der prægede debatten på grundskoleområdet i perioden i begyndelsen af det nye årtusinde: PISAundersøgelserne i og satte fokus på elevernes faglige niveau, og i kølvandet på den sidstnævnte PISA-undersøgelse kom en række anbefalinger fra OECD om styrkelse af evalueringskulturen i folkeskolen 3. Globaliseringsrådet kom endvidere med en række anbefalinger for at sikre, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Endelig viste en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2005 et behov hos kommunerne for redskaber til at håndtere deres ansvar og tilsynsforpligtelse over for skolerne 4. Behovet for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling synliggøres. I 2000 og 2003 deltog danske 15-årige i den internationale PISA-undersøgelse, der undersøger elevernes færdigheder indenfor naturfag, læsning og matematik. De danske elever præsterede ikke så højt i PISAundersøgelsen som elever fra de lande, vi normalt sammenligner os med, på trods af at den danske folkeskole hører til blandt verdens dyreste. I forlængelse af PISA-resultaterne gennemførte OECD på regeringens foranledning i 2003 en undersøgelse af den danske grundskole. I undersøgelsen deltog forskere og repræsentanter fra flere af de lande, som klarede sig godt i PISA-undersøgelserne. OECD s rapport, som blev offentliggjort i foråret 2004, fremhævede en række styrkesider ved den danske grundskole, bl.a. traditionen for uddannelse i demokrati, betydelige investeringer i uddannelsessystemet, forældrenes aktive rolle og engagerede skoleledere og lærere. OECD påpegede også en række svagheder ved den danske grundskole, bl.a. et utilstrækkeligt fagligt niveau, mangel på evalueringskultur og konsekvent tilbagemelding til eleverne og en for svag indsats i forhold til læseproblemer. OECD fandt endvidere, at indsatsen for at forebygge negativ social arv i uddannelsessystemet ikke var tilstrækkelig. OECD mente, at en bedre evalueringskultur var den enkeltfaktor, der bedst ville kunne styrke den danske folkeskole. 1 PISA 2000 danske unge i en international sammenligning 2 PISA 2003 danske unge i en international sammenligning 3 OECD-rapport om grundskolen i Danmark, Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen mellem tilsyn og kvalitetsudvikling. Danmarks Evalueringsinstitut, 2005.

2 I 2005 nedsatte regeringen et Globaliseringsråd, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan vi imødegår globaliseringens udfordringer. Et af rådets primære fokuspunkter var bedre og mere uddannelse til danskerne. Rådet kom med en række anbefalinger til styrkelse af folkeskolen, herunder en anbefaling om øget fokus på kvalitetssikring og -udvikling samt faglighed i folkeskolen. Flere skal have en ungdomsuddannelse, hvis Danmark skal overleve som vidensamfund, og folkeskolen er det grundlæggende fundament for videre uddannelse. Heraf udsprang målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Endelig gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2005 en evaluering af kommunernes kvalitetssikring af folkeskolens undervisningsvirksomhed med udgangspunkt i kommunernes tilsynsforpligtelse 5. EVA konkluderede, at mange kommuner ikke håndterede deres tilsynsforpligtelse tilfredsstillende. Begrundelserne var mange, men i evalueringen fremstod det især som problematisk, at loven ikke opstillede tydeligere retningslinjer for, hvordan målstyring og tilsyn skulle tilrettelægges. Det væsentlige problem var ifølge EVA, at kommunerne i højere grad opfattede tilsyn som en bagudrettet oversigt over skolernes rammebetingelser og faglige resultater, end som et arbejde med kvalitetssikringsinitiativer og strategier, der kunne føre til en fremadrettet og systematisk kvalitetsudvikling. En bevægelse fra et traditionelt syn på tilsyn til et fremadrettet fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ville - ifølge EVA - forudsætte, at der i kommunerne i højere grad blev opstillet klare mål og rammer, som skolernes resultater skulle vurderes på baggrund af. Desuden skulle kommunerne skabe sig større indsigt i de processer, der kunne føre til, at målene blev opfyldt. Det skulle gøre det muligt for kommunerne at gribe ind, hvis udviklingen ikke gik i den rigtige retning. Det var ifølge EVA ikke nok at samle testresultater ind og konstatere at de er tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Kommunen må også kende til den proces, der ligger bag resultaterne, dels for at vide hvad man skal foretage sig på baggrund af dem, dels for at kunne forstå, fortolke og forholde sig kritisk til dem. Sidst, men ikke mindst, kræver kvalitetssikring og kvalitetsudvikling en løbende og systematisk dialog mellem skolens parter, så der skabes enighed om mål og midler. Ændring af lov om folkeskolen PISA-undersøgelserne og anbefalingerne fra OECD, EVA s analyse samt anbefalingerne fra Globaliseringsrådet var alle med til at sætte folkeskolens resultater på dagsordenen. Der var fokus på behovet for initiativer, der kunne hæve fagligheden, især ved at styrke evalueringskulturen i folkeskolen. På den baggrund besluttede regeringen i 2005/2006, at der var behov for ændringer af folkeskoleloven. I starten af 2006 vedtog Folketinget en række ændringer af folkeskoleloven, der primært havde fokus på at styrke evalueringskulturen i folkeskolen 6. Med lovændringerne indførtes flere initiativer, der havde til formål at styrke evalueringskulturen på elevniveau de nationale test, obligatoriske afgangsprøver, elevplaner mv. - og initiativer, der skulle styrke evalueringskultur på det overordnede niveau, bl.a. de kommunale kvalitetsrapporter. Med de nye redskaber fik lærere, skoleledere og kommunalbestyrelserne større indsigt i skolernes input, pædagogiske processer og resultater og dermed et bedre grundlag for den kvalitetssikring og kvalitets- 5 Folkeskoleloven, Lovbekendtgørelse nr af 28. august 2008 fastsætter, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, og at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. Sådan har det været siden en ændring af folkeskoleloven i Lov nr. 313 af 19. april 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) og lov nr. 572 af 9. juni 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af et nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen).

3 udvikling, der var påpeget et behov for. I de næste kapitler ser vi nærmere på de kommunale kvalitetsrapporter som redskab til kvalitetsudvikling i folkeskolen. Det siger loven om kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten Med ikrafttræden fra og med skoleåret blev kravet om årlige kommunale kvalitetsrapporter indført. Lovændringen berørte ikke den gældende opgavefordeling på folkeskoleområdet. Det er fortsat en kommunal opgave at drive folkeskolen, og det er fortsat den enkelte skole, der skal drage omsorg for undervisningens kvalitet og fastlægge undervisningens nærmere organisering. Det er således stadig den enkelte folkeskole, der udfylder rammerne. Loven præciserede og tydeliggjorde imidlertid kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens skolevæsen. Lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Efter loven skal kommunalbestyrelsen i en årlig kvalitetsrapport tage stilling til status for kommunens skolevæsen. Rapporten skal bl.a. vurdere skolernes faglige niveau i forhold til resultaterne fra de obligatoriske nationale test, som blev indført ved en anden lovændring i 2006, samt prøveresultater. Med ansvaret følger en forpligtelse til at kende forholdene på de enkelte skoler. Den årlige kvalitetsrapport og opfølgning herpå skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til rapporten og til opfølgningen. Loven slår fast, at kommunalbestyrelsen ikke kan lægge dette ansvar fra sig f.eks. til kommunens skoleudvalg. Det er forventningen, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med kvalitetsrapporterne får større opmærksomhed om forholdene på kommunens skoler og derfor vil træffe foranstaltninger til at forbed-

4 re de skoler, hvor kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau ikke er tilfredsstillende. Også på de enkelte skoler vil der blive større opmærksomhed om kvaliteten i undervisningen. I tilfælde af konstateret dårlig kvalitet på en skole er det kommunalbestyrelsens pligt at udarbejde en handlingsplan for at forbedre det faglige niveau. Hvis kommunalbestyrelsen undlader at følge op på skoler med vedvarende dårlig kvalitet, kan undervisningsministeren pålægge kommunen at udarbejde en handlingsplan for skolen. Kvalitetsrapporten er kommunens kvalitetssikringsredskab De nærmere krav til indholdet i kvalitetsrapporterne er fastsat i en bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet. Kravene til kvalitetsrapportens indhold er fastsat med henblik på, at rapporten både skal være med til at synliggøre forholdene på skolerne og skolernes faglige niveau, og samtidig skal den danne baggrund for en videre dialog mellem skolens parter om den fremadrettede kvalitetsudvikling. Hermed følger bekendtgørelsen EVA s anbefalinger om at tage initiativer til at sikre, at kommunernes tilsynsforpligtelse også kommer til at indeholde et fremadrettet kvalitetsudviklingsperspektiv. En øget dokumentation og synlighed medfører, at kommunerne bliver bedre i stand til at identificere konkrete problemer på skolerne og foretage mere målrettede foranstaltninger til at forbedre skoler med vedvarende dårlig kvalitet. Det forventes også, at der på de enkelte skoler vil blive større opmærksomhed om kvaliteten i undervisningen. Bekendtgørelse om anvendelsen af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Ejerskab til kvalitetsrapporten - frihedsgrader Bekendtgørelsen er formuleret, så den er med til at understøtte kommunernes indflydelse på udformningen af rapporterne. Den indeholder minimumskrav til indhold og udformning af rapporterne. Kravene indeholder betydelige frihedsgrader i forhold til, hvordan kommunerne vælger at opgøre de forskellige typer af pligtmæssige oplysninger. Derved lægges der op til, at man i den enkelte kommune

5 tager stilling til, hvordan oplysningerne kan gøres op, så de opleves som relevante i beskrivelsen af det pågældende kommunale skolevæsen. Bekendtgørelsen giver fx et spillerum i forhold til, hvordan kommunerne vil opfylde kravet om, at rapporten skal indeholde en redegørelse for linjefagsdækningen på de enkelte skoler og for det samlede skolevæsen. Der er mange måder at opgøre linjefagsdækning på, og der er ikke krav om, at rapporten skal indeholde detaljerede tal med henblik på, at der kan foretages én-til-én-sammenligninger mellem kommunerne. Det er imidlertid hensigtsmæssigt, at oplysninger lokalt opgøres på samme måde fra år til år. Kvalitetsrapporten ikke er et mål i sig selv, men den skal være et brugbart redskab i kommunernes kvalitetssikring og udvikling af skolerne. Når der er tale om minimumskrav, betyder det endvidere, at kommunerne står frit med hensyn til at tilføje supplerende oplysninger og inddrage lokale temaer, der er relevante for den lokale virkelighed. Kommunen kan f.eks. vælge at sætte særlig fokus på den faglige udvikling for tosprogede, hvis det er relevant i kommunen, eller som KL har opfordret til kommunen kan vælge at beskæftige sig mere indgående med trivsel og mobning. Kvalitetsrapporterne indgår i Skolestyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Det følger af den ændring af folkeskoleloven, hvor bl.a. kvalitetsrapporten blev indført, at undervisningsministeren følger og vurderer kvaliteten i folkeskolen. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole kan ministeren pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til forbedring af det faglige niveau. Det fremgår af lovens almindelige bemærkninger, at: Undervisningsministeren vil følge og vurdere udviklingen i kvaliteten i folkeskolen og pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet. Ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet. (Ad 57 d, i bemærkninger til lovforslag nr. L 170 (Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen) som fremsat i folketingsåret ) Skolestyrelsen fik ved sin etablering i efteråret 2006 ansvaret for at hjælpe ministeren med at følge og vurdere det faglige niveau i folkeskolen. De kommunale kvalitetsrapporter indgår i Skolestyrelsens arbejde med at sikre kvaliteten i folkeskolen på to måder: Skolestyrelsens tilsyn med kvalitetsrapporterne er for det første med til at sikre, at rapporten bliver et brugbart middel for kommunerne til evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolerne. Styrelsen gennemgår kvalitetsrapporterne med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelserne rundt om i landet har adgang til de oplysninger, de behøver for at få et overblik over skolevæsenet og et grundlag for tids nok at kunne handle i forhold til eventuelle problemer og behov.

6 Skolestyrelsen undersøger, om rapporterne indeholder de elementer, som de i henhold til bekendtgørelsen skal indeholde. Rapporterne skal indeholde en række oplysninger, som Folketinget har vurderet, at en kommunalbestyrelse behøver for at kunne varetage sit ansvar over for skolerne og fastsætte mål for skolernes virke. Endelig skal kvalitetsrapporten beskrive den opfølgning, kommunalbestyrelsen har foretaget på baggrund af rapportens konklusioner, herunder evt. en handleplan for at forbedre utilfredsstillende resultater eller forhold på en eller flere skoler. Skolestyrelsen lægger vægt på, at rapporterne indeholder dette aspekt. Endelig undersøger Skolestyrelsen, hvorvidt tidsfristen for kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapporten overholdes. For det andet anvender Skolestyrelsen informationer og oplysninger i kvalitetsrapporten som baggrund for en dialog med de kommuner, der i forlængelse af styrelsens øvrige tilsyn med kvaliteten i folkeskolen har skoler, der viser tegn på vedvarende dårlig kvalitet. Skolestyrelsen screener hvert år landets skoler på baggrund af bl.a. skolernes karaktergennemsnit. Hvis styrelsen konstaterer vedvarende dårlige resultater, går styrelsen i dialog med de pågældende kommuner om mulige løsninger og handleplaner. Som udgangspunkt for denne dialog giver kvalitetsrapporten et dybere indblik i den enkelte skoles og kommunes udfordringer. I kvalitetsrapporten kan Skolestyrelsen i den sammenhæng få et indtryk af, om kommunen allerede er opmærksom på problemerne og har taget initiativer til at løse dem. Erfaringer fra gennemgangen af første generation af kvalitetsrapporter. De første erfaringer fra Skolestyrelsens gennemgang af kvalitetsrapporterne viste, at der var forskelle på, hvor langt kommunerne var kommet med arbejdet, men at de havde arbejdet målrettet på at gøre rapporten til et godt lokalt kvalitetssikrings- og -udviklingsredskab. Forskellene var forventelige, og ministeriet havde allerede i forbindelse med bekendtgørelsen informeret kommunerne om, at første år med kvalitetsrapporterne ville blive anset som et indkøringsår, hvor alle parter i det kommunale skolevæsen skulle gøre sig nogle erfaringer bl.a. med at opgøre og definere nogle af de påkrævede rammeoplysninger. Blandt de første rapporter var der mange gode eksempler på, at det kommunale arbejde med kvalitetsrapporten havde givet anledning til et forstærket samarbejde om skolen mellem politikere, forvaltning og skolerne selv. I nogle kommuner havde man fx kombineret arbejdet med rapporten med en besøgsrunde eller dialogmøder på de enkelte skoler. Blandt rapporterne var der også mange gode eksempler på, hvordan man hensigtsmæssigt kan formidle de mange oplysninger om forholdene og det faglige niveau på den enkelte skole til det politiske niveau, så de giver mening og kan danne baggrund for videre kvalitetsinitiativer. Skolestyrelsen undersøgte endvidere, i hvor høj grad kommunerne havde medtaget de obligatoriske oplysninger - primært om rammebetingelser - i rapporten. Undersøgelsen viste, at ca. en femtedel af kommunerne kun havde væsentlige mangler på det punkt, idet de kun havde en tredjedel af de obligatoriske oplysninger med. Så selvom de fleste kommuner havde de fleste oplysninger med, var der også mange kommuner, der havde et stykke vej igen. De oplysninger, som særligt mange kommuner, det vil sige flere end 30, ikke havde med i deres kvalitetsrapport for 2007, var: En vægtning af de kvalitetsindikatorer, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau Planlagte timer Oplysninger om, i hvilket omfang specialundervisning varetages af lærere med linjefagskompetence

7 Oplysninger om, i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagskompetence Antal elever, der er henvist til specialklasser eller skoler i andre kommuner og regionalt. Oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning. Endelig konstaterede Skolestyrelsen, at kommunerne i en del tilfælde undlod at angive en oplysning for det samlede skolevæsen, men blot angav oplysningen på skoleniveau. Hvis kvalitetsrapporten skal give kommunalbestyrelsen det påtænkte overblik over det samlede skolevæsen, er det dog nødvendigt, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke forventes selv at omregne indikatorer fra skoleniveau til indikatorer for det samlede skolevæsen. Desuden konstaterede styrelsen, at mange kommuner havde vanskeligt ved at dokumentere og rapportere de pædagogiske processer, der ofte ikke kan kvantificeres. Samtidig var det dog tydeligt, at mange kommuner er i gang med at udvikle deres dokumentering af de pædagogiske processer, og der forventes en styrket dokumentation på området i anden generation af rapporterne. Skolestyrelsen vil i forbindelse med sin vejledning på området hjælpe kommunerne i denne proces. Skolestyrelsens vejledning EVA anbefalede i sin rapport om kommunernes tilsyn med skolerne, at der i højere grad burde stilles national vejledning i kvalitetssikring og -udvikling til rådighed for skoler og kommuner. Skolestyrelsen har siden sin etablering i efteråret 2006 løbende ydet vejledning til kommunerne om arbejdet med kvalitetsrapporten med betydelig hensyntagen til, at det er den enkelte kommune, der fastlægger indholdet og opbygningen af sin rapport. Vejledningen er foregået telefonisk, via styrelsens hjemmeside samt på møder rundt om i landet. I forbindelse med udarbejdelsen af de første kvalitetsrapporter udtrykte nogle kommuner bekymring for, om den nødvendige dataindsamling ville skabe ekstra indberetningsarbejde i kommunerne. Skoler og kommuner indberettede allerede en del af de oplysninger, som - i en eller anden form - skal indgå i kvalitetsrapporten til UNI C Statistik & Analyse. Skolestyrelsen besluttede derfor i samarbejde med UNI C at sende en række af disse statistiske oplysninger til kommunerne, så kommunerne får en samlet adgang til oplysningerne. Det er selvfølgelig op til den enkelte kommune at vælge, om de vil anvende UNI C s data eller opgøre oplysningerne på en anden måde i rapporten. Skolestyrelsen har forsøgt at tilpasse sin vejledning til kommunernes behov for hjælp og vejledning. Skolestyrelsen har fået kendskab til kommunernes behov ad flere veje. For det første gennem de mange spørgsmål, Skolestyrelsen modtog fra kommuner og skoler i forbindelse med deres udarbejdelse af den første kvalitetsrapport. For det andet har Skolestyrelsens screening af rapporterne givet en stor indsigt i, hvor kommunerne har særlige udfordringer med at opgøre og formidle oplysninger. For det tredje har styrelsen iværksat en række fokusgruppeinterview med medarbejdere fra udvalgte kommunale skoleforvaltninger om, hvilke udfordringer de har oplevet i arbejdet med kvalitetsrapporten. Hovedbudskaberne fra deltagerne i disse interview var, at det for kommunerne kan være vanskeligt at operationalisere og måle de pædagogiske processer samt at validere det datagrundlag, der indgår i deres vurdering af kvaliteten i skolevæsenet. Fokusgruppedeltagerne udtrykte et generelt ønske om at se konkrete eksempler fra andre kommuners rapporter på, hvordan de forskellige oplysninger kan behandles og formidles. Skolestyrelsen var i foråret 2008 medarrangør af to konferencer om kvalitetsrapporter i samarbejde med Videncenter for Evaluering i Praksis (CEPRA), KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og CVU Storkøbenhavn. På konferencerne fik forvaltnings- og skolefolk fra hele landet, der arbejder med kvalitetsrapporten, mulighed for at udveksle erfaringer og inspiration. På programmet var

8 oplæg om arbejdet med første generation af kvalitetsrapporter og workshopper, hvor deltagerne kunne drøfte deres erfaringer med forskellige sider af arbejdet med rapporten. Skolestyrelsen forventer, at konferencerne bliver en tilbagevendende begivenhed. Fremtidens kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten blev indført med henblik på at sikre et kommunalt redskab til kvalitetssikring og - udvikling af folkeskolen, men kvalitetsrapporten som koncept skal også selv kvalitetssikres og - udvikles. Derfor er det hensigten, at der gennemføres en evaluering af, hvordan rapporterne virker som redskab i kommunernes kvalitetssikring og -udvikling. Der skal bl.a. tages stilling til, om bekendtgørelsen indeholder de rigtige minimumskrav, herunder om kravene er for mange eller for få. Evalueringen forventes udarbejdet efter de første fire gennemførte rapporter (2006/07, 07/08, 08/09 og 09/10). Derudover har Skolerådet bedt EVA om at gennemføre tre forskellige evalueringer af kommunernes arbejde med de første tre kvalitetsrapporter, som også vil kunne indgå i arbejdet med at konceptudvikle rapporterne. Fremtiden vil vise, om der skal ske store eller små ændringer i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Allerede på nuværende tidspunkt er der gennemført en betydelig ændring i bekendtgørelsen. På anbefaling fra udvalget for afbureaukratisering i folkeskolen er tidsfristen for kommunalbestyrelsens behandling af rapporten ændret fra den 15. oktober til den 31. december. Udvalget til afbureaukratisering af folkeskolen blev nedsat af undervisningsministeren i januar Det bestod af repræsentanter for de centrale aktører på folkeskoleområdet og fik til opgave at komme med forslag til regelforenkling og fjernelse af unødvendigt bureaukrati på skoleområdet. I sommeren 2008 præsenterede udvalget sine anbefalinger til regelforenkling og afbureaukratisering, og et af forslagene gik på at ændre fristen for kvalitetsrapporterne, så den i højere grad harmonerer med kommunalbestyrelsernes arbejdsrytme og den kommunale budgetlægning. Forslaget blev vedtaget ved en ændring af bekendtgørelsen den 2. september Ændringen betyder også, at fristen for eventuelt nødvendige kommunale handlingsplaner er rykket til senest 31. marts det efterfølgende år. Derudover foreslog udvalget, at det bliver præciseret, at den redegørelse for initiativer til forbedring af det faglige niveau, som skal indgå i kvalitetsrapporten, alene skal omfatte initiativer, der er iværksat på baggrund af eventuelle handlingsplaner for forbedring af kvaliteten, som kommunalbestyrelsen har vedtaget som led i sin forpligtelse i forbindelse med konstatering af vedvarende dårlig kvalitet på en skole 7. Handleplanerne er væsentlige, idet de er kommunalbestyrelsernes mulighed for målrettet at sætte ind overfor de problemer, som kvalitetsrapporten måtte have belyst. Endelig anbefalede afbureaukratiseringsudvalget, at der udarbejdes et inspirationskatalog til kommunerne, der skal være en hjælp til at finde gode, lokale løsninger til arbejdet med at tilrettelægge og udarbejde kvalitetsrapporter. Skolestyrelsen vil med sin fremtidige vejledningsindsats være med til at understøtte dette initiativ. I sin vejledning af kommunerne vil Skolestyrelsen fortsat lægge vægt på at sprede inspiration og viden om hensigtsmæssige måder at arbejde med kvalitetsrapporten på ved at videreformidle de gode eksempler, så kommunerne kan lade sig inspirere af hinanden. Skolestyrelsen ser frem til den næste generation af kvalitetsrapporter. Al begyndelse er svær, men den løbende dialog, styrelsen har med kommuner, skoleledere og de faglige organisationer, mere end anty- 7 Ifølge 6 i Bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen,

9 der, at vi allerede med anden generation af kvalitetsrapporterne vil kunne se en betydelig udvikling på alle fronter. Blandt andet vil flere kommuner have flere af de obligatoriske oplysninger med. Der er udviklet kvalificerede metoder til at belyse de pædagogiske processer, og der vil være fokus på de fremadrettede udviklingsinitiativer. Skolestyrelsen forventer også, at kvalitetsrapporterne vil kunne medvirke til, at kommunerne kan lade sig inspirere af hinanden, så de gode eksempler spredes mere effektivt end tidligere. Det gælder både i forhold til de metoder og værktøjer, som kommunerne anvender i forbindelse med udarbejdelsen af rapporterne og i forhold til de pædagogiske processer, indsatsområder og faglige resultater, der præsenteres i rapporten. Dialog er nøgleordet, og ejerskab en forudsætning for, at rapporterne får betydning for kvaliteten i praksis.

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Udkast 17.12.2013. Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Udkast 17.12.2013. Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Fremsat af undervisningsminister Christine Antorini Udkast 17.12.2013 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovforslag nr. L 150 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside:

www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside: 1 Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside: www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Under: Artikler af 29. november 2011 DISPOSITION 2 1. Grundlaget for skolebestyrelsens

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN August 2006 Blad 634 Årsmødet 2006 Sorømøde Velfærdsudspil Udvikling af ny hjemmeside Dagplejens placering i den samlede vifte af dagtilbud Så er programmet for årsmødet 2006, d. 15-17. november på Hotel

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kvalitetssystem for folkeskolen

Kvalitetssystem for folkeskolen Kvalitetssystem for folkeskolen et arbejdspapir en procesguide Danmarks Lærerforening Indhold Indledning 4 Formål 4 Opbygning 6 Proceduren en oversigt Systemets anvendelsesområde 8 Kompetencefordeling

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv (Samordning af elevplan, uddannelsesbog

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Undervisningsdifferentiering lovgrundlag og historik Med vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 blev den udelte enhedsskole indført i Danmark, og undervisningsdifferentiering

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Dialogbaseret kvalitetstilsyn. Titel 1

Dialogbaseret kvalitetstilsyn. Titel 1 Dialogbaseret kvalitetstilsyn Titel 1 Indhold 1 Indledning 4 2 Dialogbaseret kvalitetstilsyn 5 3 Gennemsigtighed og kommunikation 6 Tilsynsforum 6 Revisornetværket 6 Databank/Datavarehus 6 Digital platform

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser NOTAT ISC - Administrationsteamet 30-01-2014 Regler for valg til skolebestyrelser 1. Valgbestyrelse - ansvar for gennemførelse af skolebestyrelsesvalg Det er den siddende skolebestyrelse, som har ansvar

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for de frie grundskoler 2014 1. Indledning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt efterskoler og husholdningsskoler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 18. og 19. august 2005 1 Indledning: Folkeskolen og globaliseringen Folkeskolen har et hovedansvar

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere