Aarhus Kommune. Halvårsregnskab. Status på investeringsmodeller

Transkript

1 Halvårsregnskab 2016 XV Generelle Bemærkninger Aarhus Kommune Halvårsregnskab Status på investeringsmodeller

2 Bilag 5 Status på investeringsmodeller - halvårsregnskab 2016 Dette bilag indeholder en status på alle de byrådsvedtagne investeringsmodeller i Investeringsmodel vedrørende mellemkommunal refusion - Etablering af midlertidige fleksjob for personer på langvarig ledighedsydelse - Virksomhedsrettet indsats for AC ere og professionsbachelorer - Jobrotation - Nye virksomhedskonsulenter - Ungeindsats - Integration (Job først Job i fokus) - Forebyggelige indlæggelser - Vederlagsfri fysioterapi - Kontrolgruppen

3 Status på Sociale Forhold og Beskæftigelses investeringsmodel vedrørende mellemkommunal refusion, Halvårsregnskab 2016 Side 1 af 1 BDO Revision har foretaget en forvaltningsrevision af Aarhus Kommunes investeringsmodeller, hvoraf det blandt andet fremgår: den samlede vurdering af investeringsmodellerne afspejler, at arbejdet overordnet set er veludført. Alle modeller vurderes af både Aarhus Kommune og BDO som værende en succes i større eller mindre grad. Ingen af de iværksatte investeringsmodeller har efterfølgende vist sig at være en fejlinvestering, hvilket hænger sammen med det grundige arbejde i forbindelse med etableringen af investeringsmodellerne I forbindelse med regnskabet for 2015 blev der fremlagt en detaljeret status på investeringsmodellen for mellemkommunal refusion (korrekt CPR-registrering). Denne status viste, at modellen i 2015 sikrede Aarhus kommune en gevinst på ca. 16 mio. kr. For første halvår af 2016 er der en samlet merindtægt på ca. 8 mio. kr., og for hele året forventes det, at modellen giver en merindtægt, der er større end de budgetterede 12 mio. kr. Det er derfor Sociale Forhold og Beskæftigelses vurdering, at modellen fortsat virker efter hensigten, og at indsatsen bør permanentgøres. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Økonomi Service Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: okonomi@msb.aarhus.dk Direkte mopou@aarhus.dk Sagsbehandler: Jens E. Guld Morten Poulsgaard

4 Opfølgning vedrørende investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet. Status 1. halvår Side 1 af Indledning og resume I budgetforligene for budget 2013, 2014, 2015 og 2016 er der besluttet en række investeringstiltag. Formålet med tiltagene er, at investeringer i en opprioriteret beskæftigelsesindsats på sigt skal medføre øget selvforsørgelse og dermed reducerede forsørgelsesudgifter til de målgrupper der er omfattet af investeringsmodellerne. I forbindelse med Regnskabet for 2015 har BDO fortaget en forvaltningsrevision af kommunens investeringsmodeller. Revisionen skriver, at den samlede vurdering af investeringsmodellerne afspejler, at arbejdet overordnet set er veludført. Alle modeller vurderes af både Aarhus Kommune og BDO som værende en succes i større eller mindre grad. Ingen af de iværksatte investeringsmodeller har efterfølgende vist sig at være en fejlinvestering, hvilket hænger sammen med det grundige arbejde i forbindelse med etableringen af investeringsmodellerne. I nærværende notat er der en resultatopfølgning på investeringsmodellerne i 1. halvår Modellerne beskrives ud fra projekternes forløb indtil 1. halvår 2016 med hensyn til målopfølgning, lovændringer, business case og eventuelle anbefalinger omkring det videre arbejde med modellerne. Beskæftigelsesforvaltningen har været ramt af massive IT problemer. Udfordringerne har betydet, at aktivitetsdata har været vanskeligt tilgængelige og først nu er ved at blive tilgængelige. Så massive problemer har selvsagt haft betydning for effektiviteten i indsatsen. Opfølgning og resultatdokumentation har været besværliggjort. Beskæftigelsesforvaltningen har i konsekvens af de massive udfordringer skiftet IT-leverandør på Jobcenter systemet. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Ressourcestyring Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Telefax: oekonomiservice@msb.aarhus.dk Direkte jvja@aarhus.dk Sagsbehandler: Morten Hedegaard Anne Keller Andersen Henrik Christensen Jens Vestergård Jacobsen Resultaterne af de enkelte investeringsmodeller fremgår af beskrivelser i afsnit 1-6. I det følgende et kort resume for hver model.

5 Model Etablering af midlertidige fleksjob AC og professionsbachelorer Jobrotation Virksomheds samarbejdet Unge Integration Resume Der er på nuværende tidspunkt 149 helårspersoner i gang. Måltallet er 150, hvilket betyder at der kun kan ansættes meget få nye i 2. halvår. Effekten af indsatsen er væsentligt højere end forudsat. Måltallet er 925 placeringer, og der er allerede foretaget 629, derfor forventes det at der kommer flere placeringer end forudsat. Det betyder et øget overskud, idet der også er skabt flere ordinære job end forudsat. På baggrund af de positive resultater anbefales det at udvide modellen. Der henvises til særskilt notat vedlagt denne evaluering På grund af lovændringen i 2015 er det blevet vanskeligere at etablere jobrotationsforløb. Investeringen forudsætter, at der skabes 400 placeringer i jobrotation årligt. Efter første halvår 2016 har der været 147 nye forløb, heraf 69 i Aarhus kommune. 15 har søgt kursuspuljen og forbruget per 30/6 er kr. Der er i gangsat en handleplan for at øge kendskabet til jobrotation og dermed øge efterspørgslen efter private jobrotationsforløb. En øget virksomhedskontakt ser ud til at resultere i flere almindelige jobformidlinger og øvrige virksomhedsrettede aktiviteter i I første fem måneder i 2016 er der etableret 332 flere aktiviteter i private virksomhederne i forhold til samme periode Hertil kommer den almindelige jobformidling med ca. 750 formidlede job frem til maj På baggrund af de positive resultater anbefales det at udvide modellen. Der henvises til særskilt notat vedlagt denne evaluering Antallet af unge på offentlig forsørgelse er faldet en smule. Antallet af aktivitetsparate langt fra uddannelse og job er faldet mere markant, og antallet af unge der afbryder en ungdomsuddannelse er også faldende. Implementeringen af investeringsmodellen er forløbet godt og måltallet for antal forløb forventes opfyldt i år. Effekten er det endnu for tidligt at måle på, men man har dog allerede med de nyansatte virksomhedskonsulenter oplevet en stigning i antallet af borgere i målgruppen, der har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet igennem både ordinær beskæftigelse, løntilskud og småjobs. Side 2 af Etablering af midlertidige fleksjob for personer på langvarig ledighedsydelse Målopfølgning Investeringsmodellen har til formål at placere langvarige ledighedsydelsesmodtagere i kommunale fleksjob med central finansiering af arbejdsgiverudgiften, med henblik på at forberede målgruppen til permanente fleksjob. Ved udgangen af juni 2016, var der 149 helårspersoner i fleksjob, hvilket betyder at der kun er luft til meget begrænset tilgang resten af året. Måltallet er 150.

6 Business case Investeringen i 2016 er 2 mio. kr. årligt til jobkonsulenter og 20,2 mio. kr. til arbejdsgiverpuljen. Det forventes at hele arbejdsgiverpuljen anvendes i 2016, i modsætning til 2015, hvilket indikerer at der igen har været et stigende timetal i de enkelte fleksjob. Investeringsmodellen for ledighedsydelsesmodtagere har opnået stor succes, og efterspørgslen på fleksjob har været højere end oprindeligt forventet. Der blev derfor tilført yderligere midler til arbejdsgiverpuljen i forbindelse med vedtagelse af regnskab Disse midler udløber med udgangen af Det vurderes dog at der fortsat er efterspørgsel efter 150 årlige pladser i den fremtidige målgruppe, hvorfor det i forbindelse med regnskab 2015 blev foreslået, at bevillingsniveauet fastholdes på 2016 niveau. Der er således indarbejdet 0,5 mio. kr. til en konsulentstilling og 5 mio. kr. til finansiering af arbejdsgiverudgiften i budgetforslaget for Side 3 af 10 Effekten af indsatsen har været væsentligt højere end forudsat. Af samlet 401 personer der, med udgangen af juni 2016, har afsluttet sit fleksjob under indsatsen, er godt 60 pct. efterfølgende startet i et ordinært fleksjob, hvilket er væsentlig højere end forventningen på 20 pct. Samlet betyder det at businesscasen for modellen forbedres væsentligt. På grund af ændringerne i refusionsreglerne, vil der på sigt ikke være en økonomisk besparelse, der kan dække udgifterne til modellen. I 2016 vil målgruppen dog hovedsageligt omhandle personer der har været indplaceret inden 1. juli 2014, og der vil derfor ikke være ændrede refusionsregler. Anbefalinger Denne opfølgning giver ikke anledning til ændring af de anbefalinger der fremgik af opfølgningen i R Virksomhedsrettet indsats for AC ere og professionsbachelorer Målopfølgning I forbindelse med vedtagelsen af regnskabet for 2014 blev det besluttet, at der fremadrettet følges samlet op på investeringsmodellerne AC-modellen og Vækstgenerator. Investeringsmodellerne for ledige AC-dimittender og professionsbachelorer har til formål at skabe beskæftigelse ved at oprette løntilskudsjob og ordinære jobs i private virksomheder, bl.a. gennem forbedret vejledning og forventningsafstemning allerede på uddannelsesinstitutionerne. Kommunen opnår derved en besparelse på overførselsudgifterne på A-dagpenge. Det samlede måltal for modellerne i 2016 er 925 placeringer, fordelt på 225 i ordinær beskæftigelse, 200 i privat løntilskud og 500 i virksomhedspraktik. Resultatet for 1. halvår 2016 er 629 placeringer i alt i investeringsmodellerne; fordelt med 126 placeringer i privat løntilskud, 153 i ordinært job og 349 i virksomhedspraktik. Tallene indikerer at måltallene på alle 3 områder, vil blive mere end nået.

7 Lovændringer Fra 2016 indføres nye refusionsregler der betyder, at der ikke længere er nogen refusionsgevinst, ved at aktivere i løntilskud og virksomhedspraktik. Det vil reducere overskuddet med ca. 0,4 mio. kr. Der vil fortsat være en mindre gevinst på forsørgelsen, idet løntilskud er billigere end dagpenge. Business case Den samlede investering er i 2016 på 7,5 mio. kr. (4 mio. kr. i AC-modellen og 3,5 mio. kr. i Vækstgenerator). Der er en forventet besparelse på A-dagpenge som følge af en beskæftigelseseffekt på løntilskud, og som følge af en forventning om etablering af ordinære jobs. Idet det forventes at der skabes flere ordinære jobs end forudsat, må overskuddet forventes at blive større end de forudsatte 4,5 mio. kr. Side 4 af 10 Anbefaling På baggrund af de positive resultater anbefales det at udvide modellen. Der henvises til særskilt notat vedlagt denne evaluering. 3. Jobrotation Målopfølgning Investeringsmodellen omkring jobrotation har til formål at nedbringe ledigheden ved at opkvalificere ledige gennem jobrotationsforløb på offentlige (stat, regioner og kommuner) og private arbejdspladser. Til jobrotationsforløb i Aarhus kommune er der afsat en kursuspulje for at fremme brugen af jobrotation. Jobrotationerne kan være inden for fag, der kræver korte eller mellemlange uddannelser. Investeringen forudsætter, at der skabes 400 placeringer i jobrotation årligt. Efter første halvår 2016 har der været 147 nye forløb, heraf 69 i Aarhus kommune. 15 har søgt kursuspuljen og forbruget per 30/6 er kr. Lovændringen fra 2015 har vanskeliggjort oprettelsen af jobrotationer generelt. Dette har medført et fald i antallet af jobrotationsforløb særligt hos private virksomheder. Der er derfor igangsat en handleplan for at øge bruge af jobrotation i private virksomheder. En forudsætning for en stigning i etablering af rotationsforløb er kendskab til området, hvilket skal ske i form af virksomhedsbesøg hos de lokale virksomheder både for så vidt inden for den offentlige- og private sektor. Virksomhedsbesøg målfastsættes derfor til 300 besøg for den resterende periode af Udover, at medarbejderne i Rotationsteamet vil sætte øget fokus på afholdelse af virksomhedsbesøg, så vil Jobcenter Erhverv ligeledes understøtte Rotationsteamet i 2. halvår Dette forventes at give 100 kontakter i den resterende periode af Det er endnu usikkert om måltallet på 400 placeringer nås i 2016, da den igangsatte handleplan endnu ikke har haft fuld effekt.

8 Lovændringer Fra 2015 og frem målrettes jobrotationsordningerne ved, at varigheden af et jobrotationsvikariat for arbejdsløse afkortes fra 12 måneder til maksimalt seks måneder i lighed med reglerne for løntilskudsjob. Muligheden for at lave jobrotationer for elevansættelser afskaffes og ordningerne målrettes langtidsledige, ved at kravet til forudgående ledighed hæves fra tre til seks måneder. Desuden er jobrotationsydelsen gået fra at være med 100 % statsrefusion til 60 % per 1. januar Dette gør ordningen noget dyrere for kommunen og svækker dermed business casen. Refusionsreformen gældende fra 4. januar 2016 forbedrer modsat business casen. Den kommunale udgift til A-dagpenge stiger og man sparer dermed mere ved at sende personer i jobrotationsvikariater. Side 5 af 10 Business case Der investeres 3 mio. kr. i 6 konsulenter og 2,2 mio. kr. i en kursuspulje til jobrotationer i Aarhus kommune Målsætningen for 2016 er 400 placeringer i løbet af året og i business casen regnes med 100 fuldtidspersoner, da længden af forløb er afkortet jf. afsnit om lovændringer og resultatet fra R2015. For at modellen skal give overskud, skal der laves omkring 320 placeringer. Investeringsmodellen giver et forventet overskud på 1,4 mio. kr., hvis målsætningen opfyldes. 4. Investeringsmodel for nye virksomhedskonsulenter Målopfølgning Med budgetforliget for 2015 blev det besluttet at iværksætte en investeringsmodel for at styrke samarbejdet med de private virksomheder. Investeringsmodellen er et led i den samlede implementering af Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi. Der blev investeret 12 mio. kr. i 22 nye virksomhedskonsulenter. Målet hermed er at øge antallet af aktiverede i private virksomheder med i alt personer, hvilket forventes at afkorte ledighedslængden for hver ledig med ca. 1½ måned. Herved opnås en besparelse på overførselsudgifterne på i alt 18 mio. kr. De 22 nye virksomhedskonsulenter blev ansat i løbet af 1. og 2. kvartal 2015, og gik efter en introduktions- og oplæringsperiode i gang med at kontakte virksomheder med henblik på at skaffe almindelige jobordrer og praktikker, løntilskudsstillinger mv. Resultaterne af indsatsen har vist sig på forskellig vis. Antallet af virksomheder i Aarhus, som jobcentret er i kontakt med er steget fra i 2014 til i I 2016 forventes der kontakt med ca aarhusianske virksomheder. I de første 5 måneder af 2016 er der etableret 332 flere aktiviteter i private virksomheder i forhold til samme periode i Tendensen er, at der er en fremgang især i de seneste måneder. Hertil kommer den almindelige jobformidling med ca. 750 formidlede job frem til maj (Der er ikke tal for jobformidling for 2014). Med den nuværende stigningstakst vurderes det at måltallet på flere placeringer nås.

9 Tabel: Igangsatte virksomhedsvendte aktiviteter Aktivitetstype Jan-maj 2014 Jan-maj 2016 Udvikling Privat ansættelse med løntilskud Privat virksomhedspraktik I alt Kilde: Jobindsats.dk. Anm.: Tallene omfatter samtlige ydelsesgrupper. For januar 2014 er der korrigeret for ny indplacering af uddannelseshjælpmodtagere Samtidig er andelen af dagpengemodtagere, som fortsat er ledige 13 uger efter start på ledighedsforløbet faldet. Side 6 af 10 Figur: Andel ledige op til 13 uger efter start på dagpenge 100,0 1. kvt kvt kvt ,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 0 uger 4 uger 8 uger 13 uger Kilde: Jobindsats.dk Lovændringer Varigheden af privat løntilskud er med beskæftigelsesreformen blevet reduceret til maksimalt 6 måneders varighed. Med beskæftigelsesreformen kom der et øget fokus på den direkte kontakt mellem jobcentret og de ledige dagpengemodtagere, og afledt heraf et mindre fokus på at igangsætte aktiviteter. Business case Der er investeret 12 mio. kr. i 22 nye virksomhedskonsulenter. Selvom selve indsatsen først er implementeret i løbet af 2015, indikerer den reducerede varighed på offentlig forsørgelse, jf. ovenfor, at en del af gevinsten allerede er indfriet. Investeringen har foreløbig givet flere ordinære job og placeringer i privat virksomhedspraktik og løntilskud samt en betydelig øget kontakt til virksomhederne. Anbefaling På baggrund af de positive resultater anbefales det at udvide modellen. Der henvises til særskilt notat vedlagt denne evaluering.

10 5. Investeringsmodel for ungeindsats I forbindelse med budgetforliget 2015 fik Beskæftigelsesforvaltningen 8 mio. kr. til investering på ungeområdet. Styrkelse af ungdommens uddannelses vejledning fastholdelsesberedskab / kontaktvejlederordning: 1½ mio. kr., Styrkelse af ungdommens uddannelses vejledning Virksomhedsskoler: 1½ mio. kr. og styrkelse af indsatsen til unge på uddannelseshjælp, herunder styrkelse af den koordinerende sagsbehandler funktion: 5 mio. kr. Målopfølgning Målet for investeringsmodellen har været at få 100 flere i uddannelse eller selvforsørgelse årligt. Da der er tale om et effektmål og ikke et produktionsmål, er det vanskeligt at opgøre effekten direkte. En række indikatorer og produktionsmål følges dog løbende. Side 7 af 10 I forhold til fastholdelsesberedskabet ses antallet af bekymringsmærker, der afgives fra ungdomsuddannelserne til UU som en af indikatorerne på omfanget af samarbejdet om at fastholde unge i uddannelse. I afbrudsrapporten for 2014 lå antallet af bekymringsmærker på 393. I afbrudsrapporten for 2015 var det steget til 445. Iflg. afbrudsrapporterne for 2014 og 2015 er antallet af afbrud fra ungdomsuddannelser faldet med 139 unge fra skole året til UU Aarhus-Samsø fokuserer på at nedbringe antallet af unge, der modtager offentlig forsørgelse efter afbrud fra uddannelse og har indført dette som måltal fra og med afbrudsrapporten for Ved 957 af de 2227 afbrud i 2014/15 påbegyndte den unge anden uddannelse umiddelbart efter afbruddet. 476, svarende til 21,4 %, efterfølgende på offentlig forsørgelse. Afbrudsrapporten udarbejdes en gang årligt i efteråret, hvorfor de nyeste tal for afbrud fra ungdomsuddannelser blandt unge bosat i Aarhus Kommune først bliver frigivet senere på efteråret. I forhold til de to virksomhedsskoler har 37 unge i 2016 været i gang på den byggefaglige og 21 i gang på den merkantile. På den byggefaglige er 1 udskrevet til EGU inden for VVS med læreplads, 10 er udskrevet til EUD G2 indenfor bygge- og anlæg, 3 er udskrevet til EUD med læreplads / uddannelsesaftale, 6 er udskrevet til job (hvoraf nogle med lærepladsmuligheder senere), 3 er overflyttet til andet produktionsskoleværksted, 10 er stoppet pga. manglende mødestabilitet eller manglende interesse og er udskrevet til egen UU-vejleder. På den merkantile er 1 udskrevet til fuldtidsarbejde. 1 har fået flexjob i Kvickly. 1 har fået elevplads i Kvickly. 2 er udskrevet til EUX. 1 er udskrevet til EUD. 1 er udskrevet til VUC. 1 er udskrevet til EGU. 1 er flyttet til et andet produktionsskoleværksted. 2 er udskrevet til egen vejleder (under 18 år). 1 er udskrevet til offentlig forsørgelse (over 18 år). Målgruppen for virksomhedsskolerne er unge, der ikke har forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forløbet på en virksomhedsskolen forbereder dem på at påbegynde uddannelse. For en stor dels vedkommende vil dette forebygge, at de kommer på offentlig forsørgelse eller væsentligt forkorte den tid, de er på offentlig forsørgelse. Desuden visiteres en del til virksomhedsskolerne fra uddannelsesafklaringen, hvorved de overgår fra offentlig forsørgelse til et uddannelsesforberedende/-afklarende forløb.

11 Styrkelsen af indsatsen til unge på uddannelseshjælp, herunder styrkelse af den koordinerende sagsbehandlerfunktion er blevet udmøntet ved ansættelse af 9 fuldtids koordinerende sagsbehandlere pr De 9 sagsbehandlere er blevet ansat til at sikre, at unge aktivitetsparate på uddannelseshjælp modtager en tværfaglig og koordineret indsats i Unge & Uddannelse. Rammen for indsatsen har været et uddannelsespålæg, som kvalificeres via relevante understøttende indsatser. De aktivitetsparate unge begynder tilbud, som understøtter påbegyndelse af uddannelse så hurtigt som muligt senest én måned fra henvendelse. Målgruppen har sammenlignet med de uddannelsesparate unge væsentligt større udfordringer, som der skal tages hånd om. Det kan f.eks. være helbredsmæssige, fysiske, psykiske eller sociale problemer. Uddannelsesplanerne for disse borgere har typisk en længere tidshorisont end hos de øvrige grupper af unge, hvor redskaber som mentorstøttevejledning- og opkvalificeringstilbud samt uddannelsesforberedende forløb ved private virksomheder benyttes. Som det fremgår af nedenstående diagram så har der siden ansættelsen af ekstra ressourcer i marts 2015 været en nedadgående tendens på antallet af aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp. Det er ikke muligt entydigt, at komme med årsagsforklaringer på faldet fra 2188 aktivitetsparate på uddannelseshjælp i juni 2015 til 1897 aktivitetsparate på uddannelseshjælp i juni 2016, men en medvirkende faktor til faldet kan være at der er tilført ekstra ressourcer i marts 2015, som slår fuldt igennem efter en 3 måneders indkøringsperiode. Side 8 af 10 Unge & Uddannelse Udviklingen i antallet af aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp Fra 2014 til 2016 er befolkningen af unge årige i Aarhus Kommune steget med næsten personer. I samme periode er antallet af personer på offentlig forsørgelse i samme aldersgruppe reduceret med 50 helårspersoner.

12 Antal helårspersoner årig 3kv13-2kv14 3kv14-2kv15 3kv15-2kv16 Kontant og Uddannelseshjælp Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Jobafklaringsforløb A-dagpenge mm Sygedagpenge Revalidering og forrevalidering I alt på overførsel I alt år på overførsel hvis antallet på overførsel steg i samme takt som befolkningen Befolkning år Side 9 af 10 Overlevelseskurver giver et godt billede af hvordan det går med de personer der kommer ind i forsørgelsessystemet. Overlevelseskurver for aktivitetsparate og uddannelsesparate udarbejdes næste gang til regnskabsafrapporteringen. Lovændringer Erhvervsuddannelsesreformen betød en markant reduktion budgettet til ungdommens uddannelsesvejledning. Ved interne omprioriteringer og midler fra investeringsmodellen er det lykkedes at minimere konsekvenserne af reformen for uddannelsesvejledningen. Et nyt kontanthjælpsloft og en 225 timers regel med det formål, at det bedre skal kunne betale sig at komme ud på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Derudover nedsættelse af retten til ferie fra fem til fire ugers ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere for at øge deres rådighed i forhold til arbejdsmarkedet. I finansloven for 2016 skete der en række lovændringer og besparelser som har konsekvens for indsatsen for de unge. Herunder en reduktion af mentorindsatsen, en reduktion af den vejledende og opkvalificerende indsats for uddannelsesparate og jobparate, samt en generel reduktion af kommunens mulighed for af få statsrefusion på aktiveringsindsatsen. Business case Den samlede investering beløber sig til 8 mio. kr. årligt på ungeområdet. Investeringen forventes at få 100 flere unge i uddannelse og selvforsørgelse om året fra 2015, hvilket forventes at give en besparelse på overførselsudgifterne på ca. 8 mio. kr. årligt. De beskrevne resultater på de enkelte indsatser sammenholdt med en faldende kommunal forsørgerbyrde samlet set på de unge indikerer at indsatsen har haft den ønskede effekt. 6. Investeringsmodel Integration (Job først Job i fokus) I forbindelse med Budgetforliget for 2016 fik Beskæftigelsesforvaltningen 10,8 mio. kr. til en investeringsmodel på integrationsområdet. 5,4 mio. kr. blev afsat til at lave en tidlig og virksomhedsvendt indsats for nyankommne flygtninge og 5,4 mio. kr. blev afsat til at styrke den virksomhedsrettede indsats efter integrationsperioden. Der er ansat 16 virksomhedskonsulenter og 2 koordinatorer til at varetage opgaven med at styrke den virksomhedsfokuserede indsats.

13 Målopfølgning Det er som måltal forudsat, at der laves 320 modtagelsesforløb med et virksomhedsrettet fokus og 280 placeringer i virksomheder for målgruppen efter integrationsperioden. Måltallet forventes opfyldt. For målgruppen efter integrationsperioden har der allerede på nuværende tidspunkt være 275 borgere i forløb. Det er endnu for tidligt at kunne udlede samlede resultater af indsatsen. Dog har man allerede med de nyansatte virksomhedskonsulenter oplevet en stigning i antallet af borgere i målgruppen der har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet igennem både ordinær beskæftigelse og løntilskud Side 10 af 10 Lovændringer Der har været en række lovændringer på integrationsområdet siden investeringsmodellen blev vedtaget ved Budget Målgruppen for integrationsydelse er blevet udvidet til at omfatte alle der ikke har været i landet de sidste 7 ud af 8 år. Dette har konsekvens for, hvor store besparelser der er på overførslerne ved at få målgruppen i beskæftigelse. Ved regnskabsaflæggelsen vil business casen således skulle genberegnes. Som følge af Lov nr. 665 af 8. juni 2016 skal den virksomhedsrettede indsats intensiveres under integrationsprogrammet. Dette indebærer blandt andet at der skal igangsættes et virksomhedsrettet tilbud 2-4 uger efter boligplacering, og jobparate flygtninge skal være i et virksomhedsrettet tilbud minimum 15 timer ugentligt. Business case Investeringsmodel på integrationsområdet opererer med en samlet investering på 10,8 mio. kr. hvert år fordelt på 2 målgrupper. Da dele af målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet indregnes en tidsforskydning af besparelsen på forsørgelsesudgifter. Besparelsen medtages således med ½ effekt første år, mens initiativerne sættes i gang og de første modtager indsatsen.

14 Reduktion i forebyggelige indlæggelser status på investeringsmodel. Dette notat giver en status på den byrådsvedtagne investeringsmodel for at fjerne unødvendige indlæggelser. Notatet er lavet ud fra den udmeldte skabelon i regnskabsinstruksen. Målopfølgning: Formålet med investeringsmodellen er at reducere udgifterne til forebyggelige indlæggelser for de 65 + årige med 7 mio. kr. fra udgangspunktet i 2013 til I nedenstående tabel 1 er vist målet (dvs. forventning hvis investeringen giver det forventede resultat) og hvordan resultatet så er blevet for 2014 og 2015 og prognose for Tabel 1: Målopfølgning for reduktion i forebyggelige indlæggelser 2016-niv. Mio. kr. Udgangspunktet* (prog.)*** Udgifterne forventet ** 35,5 36,4 37,3 38,4 Forventet reduktion 2,4 4,9 7,3 Mål 34,1 32,7 31,2 Niveau i 2014, 2015 og forventet 2016 Effekt (positiv er mere end forventet) *:Udgangspunktet er gennemsnittet for ,3 30,1 28,5 5,8 2,4 2,7 **: Udgifterne forventet er de forventede udgifter før investeringen, justeret for befolkningsudviklingen i ***:Simpel fremskrivning og korrektion for efterregistreringer på 10 % 2. august 2016 Side 1 af 2 SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Mål- og Økonomistyring Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Telefon: Direkte telefon: Direkte soek@aarhus.dk Sagsbehandler: Søren Kristensen Det fremgår af tabel 1, at niveauet i 2014 og 2015 har været langt under målet i begge år. For 2016 er prognosen lavet som en simple fremskrivning for de første 4 måneder af 2016 og derudover er der korrigeret for, at der vil komme efterregistreringer sidste på året, der betyder at antallet af forebyggelige indlæggelser falder med 10 %. I 2014 og 2015 faldt antallet af forebyggelige indlæggelser med % i de første måneder af året. Prognosen for 2016 er også under målet på de 31 mio. kr. i udgifter. Analyser af niveauet i andre kommuner/landsplan viser, at antallet af forebyggelige indlæggelser er faldet mere i Aarhus Kommune end på landsplan. Lovændringer: Det har ikke i perioden været lovændringer der har kunnet påvirke målopfyldelsen. Business case:

15 Indsatsen skal ses som et supplement til indsatsen i regi af sundhedsaftalen og den solide indsats, Sundhed og Omsorg udfører for rehabilitering og sundhed. Man skal dog være opmærksom på, at da det jo ikke er kommunen, der beslutter, om borgerne skal indlægges, er der ikke en en til en sammenhæng mellem indsatserne og antallet af forebyggelige indlæggelser. 2. august 2016 Side 2 af 2 Som indsatser, der er iværksat i perioden, kan f.eks. nævnes: Udgående teams (fælles akutteam med Aarhus Universitetshospital og et udgående team så presset på korttidspladser kan reduceres) Tidlig opsporing af begyndende sygdom Forstærket indsats for borgere med KOL og luftvejssygdomme Tættere samarbejde med hospitalet ( Sputnik og ledelse på tværs) Fagagenter på lokalområderne Kompetenceudvikling af forskellige faggrupper. Som det fremgår af tabel 1 har denne indsats betydet, at niveauet i både 2014 og 2015 har været under det forventede niveau. I 2014 var niveauet næsten 6 mio. kr. mindre end forventet og i 2015 var det godt 2 mio. kr. mindre end forventet. For 2016 forventes på baggrund af prognosen også et lavere niveau end det forventede. Anbefaling: At der besluttes en midlertidig forlængelse af investeringsmodellen for forebyggelige indlæggelser med 1 år inden den endelige evaluering i forlængelse af regnskab De 7 mio. kr. (2014-niveau) bevilliges og finansieres fra budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering (ikke-decentraliserede område). Det sker for at sikre, at indsatsen kan fortsætte i Det aftales samtidig, at Sundhed og Omsorg i løbet af 2017 fremsender byrådsindstilling vedrørende en eventuel permanentgørelse af investeringsmodellen.

16 Investeringsmodel vederlagsfri fysioterapi status på investeringsmodel. 18. august 2016 Side 1 af 2 Dette notat giver en status på den byrådsvedtagne investeringsmodel vedr. vederlagsfri fysioterapi. Målopfølgning: Formålet med investeringsmodellen er, at tilbyde de borgere der i forvejen bor på plejehjem og som modtager vederlagsfri fysioterapi ved privat praktiserende fysioterapeut et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Derved forventes udgiftsudviklingen for disse borgere at blive reduceret/bremset. Samtidig gøres en indsats for at påvirke den generelle udgiftsudvikling gennem bl.a. dialog med praktiserende læger. Der investeres 2,75 mio. kr. i 2016 og såfremt effekten kan dokumenteres, øges investeringen til 5 mio. kr. årligt i Indsatsen på plejehjemmene er startet løbende i foråret 2016, de sidste områder er startet i august Antallet af borgere der har valgt tilbuddet er derfor endnu relativt begrænset. I forhold til indsatsen for at påvirke den generelle udgiftsudvikling, er der i foråret vedtaget en ny praksisplan, hvor der er stor fokus på udgiftsstigningen og på, at få udviklingen i Region Midtjylland vil at svare til udviklingen på landsplan. Samtidig er der startet dialog med praktiserende læger i forhold til henvisningsmønsteret. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Mål- og Økonomistyring Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Telefon: Direkte telefon: Direkte soek@aarhus.dk Sagsbehandler: Søren Kristensen Som følge af den sene iværksættelse af de kommunale tilbud, er det vanskelig at sige noget om effekten over for borgere der bor på plejehjem. For den genelle udgiftsudvikling har der derimod været en vis opbremsning i udgiftsstigningen her har der i de senest år været store merudgifter og nu vurderes det, at der er balance. Lovændringer: Det har ikke i perioden været lovændringer der har kunnet påvirke målopfyldelsen. Business case: Indsatsen er både at etablere kommunale tilbud som borgerne kan vælge og at der sker en dialog med praktiserende læger og de praktiserende fysioterapeuter i forhold til den generelle udgiftsudvikling. Business casen er, at de tilbud der etableres på plejehjemmene der er billigere uden det går ud over servicen. Dette sker ved at samtænke tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi med de træningstilbud som borgere i forvejen får på plejehjemmet og ved, at man f.eks. kan reducere transportudgifterne. Borgere der er henvist til vederlagsfri fysioterapi har frit valg mellem kommunens tilbud og tilbuddet ved de privat praktiserende fysioterapeuter, man kan således ikke være sikker på, at borgerne vælger det kommunale tilbud.

17 På nuværende tidspunkt kan man ikke sige noget om effekten af investeringen. Da antallet af borgere der har valgt tilbuddet fortsat er relativ lille. 18. august 2016 Side 2 af 2 For 2016 var det heller ikke forventet, at der ville være en nettogevinst af investeringen dette forventes tidligst at ske i 2017 og fuld effekt vil først være fra Det er besluttet, at hvis effekten kan dokumenteres kan investeringen øges til 5 mio. kr. årligt i 2017, men da man er kommet senere i gang kan det endnu ikke vurderes, om der er behov for en forøgelse af investeringen. Anbefaling: At der besluttes, at vurderingen af, om investeringen skal øges til 5 mio. kr. laves i forbindelse med forventet regnskab eller regnskab 2016, da man ikke på nuværende tidspunkt kan vurdere, om der er behov for en forøgelse af investeringen til 5 mio. kr. i 2017.

18 Forventet status på investeringsmodel vedrørende Kontrolgruppen Byrådet har vedtaget en investeringsmodel der bygger på, at en kontrolmedarbejder kan skaffe et provenu til kommunen, som overstiger udgiften til en kontrolmedarbejder. Modellen er bygget op således, at MKB har en udgiftsbevilling til kontrolindsatsen, hvoraf en andel er afhængig af Kontrolgruppens resultater. Hvis ikke Kontrolgruppen opnår det forventede provenu på 5,6 mio. kr., afleveres mankoen til kommunekassen via en statuskorrektion. MKB har i halvårsregnskabet indarbejdet en forventet statuskorrektion på - 1,5 mio. kr., idet det fastsatte måltal for 2016 ikke forventes realiseret. Resultatet i 2015 var ligeledes et lavere kontrolprovenu end tidligere opnået. Årsagen er bl.a. ændret praksis i Ankestyrelsen. 17. august 2016 Side 1 af 1 KULTUR OG BORGERSER- VICE Center for Økonomi og Personale Aarhus Kommune Center for Økonomi og Personale Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: coep@mkb.aarhus.dk Direkte aho@aarhus.dk Sag: 16/ Sagsbehandler: Anders Hovmark