UDSKRIFT A F DOMBOGEN FOR. Den 27. august 1998 blev i. sag nr. BS L-8342/97. H og F. mod. Københavns Vandforsyning. v/københavns Kommune

Transkript

1 UDSKRIFT A F DOMBOGEN FOR KØBENHAVNS BYRETS AFDELI NG L Den 27. august 1998 blev i sag nr. BS L-8342/97 H og F mod Københavns Vandforsyning v/københavns Kommune Rådhuset, Rådhuspladsen 1599 København 7 afsagt sålydende Under denne sag har sagsøgerne, H og F, påstået sagsøgte, Københavns Vandforsyning, dømt til at betale ,77 kr. med sædvanlig procesrente fra den 22. august 1997 till betaling sker. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagsøgte, der siden 1955 har indvundet grundvand fra pumpestationen på Hørup Kildeplads, der er placeret ca. 1,5-2 km fra sagsøgernes ejendom, måtte fra uge 33 i 1993 og indtil omkring uge 23 i 1995 begrænse og i en stor del af perioden helt indstille vandboringerne på stedet. Dette medførte, at grundvandstanden i området steg. Sagsøgerne, der ikke af sagsøgte blev underrettet om, at vandforsyningen var begrænset/indstillet, konstaterede i efteråret 1993 fugt i kælderen på deres ejendom. Dette problem blev dog afhjulpet. Den 8. marts 1994 konstaterede de, at der stod vand i kælderen Sagsøgerne har gjort gældende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig for de udgifter, de har haft som følge heraf.

2 Efter 253 i retsplejeloven er denne afgørelse efter parternes begæring begrænset til at dreje sig om hvorvidt, der er et ansvarsgrundlag for sagsøgte i forbindelse med nedsættelsen/ indstillingen af vandboringen ved Hørup Kildeplads. Af sagen fremgår blandt andet: I en skrivelse af 1. oktober 1993 til Frederiksberg Amt anførte sagsøgte, at man havde konstateret bakteriologisk forurening i adskillige boringer på Hørup Kildeplade. Som følge heraf havde sagsøgte begrænset boringen på stedet, således at kun 4 af de 13 boringer var i drift på dette tidspunkt. Der er i skrivelsen anført, at forureningen med altovervejende sandsynlighed kan henføres til, at Græse Å som følge af den senere tids stærke nedbør er løbet over sine bredder og har oversvømmet kildepladsen". Det er videre anført, at en medvirkende årsag oversvømmelsen af Åen er, at amtet ikke har foretaget den grødeskæring, som det påhviler amtet at foretage. Der er i sagen fremlagt oversigter over de oppumpede vandmængder i perioden og over nedbørsmængder i perioden Sidstnævnte oversigt viser, at der i månederne før oversvømmelsen af Hørup Kildeplads var en øget nedbørsmængde i forhold til den normale. Det fremgår videre, at der i tidligere år har været en øget nedbørsmængde i enkelte måneder, uden at dette dog synes at have givet anledning til væsentlige uregelmæssigheder i den oppumpede vandmængde. Endelig fremgår det, at der i september 1994 konstateredes den største nedbørsmængde i en enkelt måned i hele perioden. I en skrivelse af 20. december 1993 til Slangerup kommune ansøgte sagsøgte om tilladelse til udledning af grundvand til Gørløse Å fra Hørup Kildeplads. Det er i skrivelsen anført: Grundvandet der skal udledes, oppumpes på Hørup Kildeplads. Indvindingen på kildepladsen er på nuværende tidspunkt indstillet pga forringet grundvandskvalitet. Vandindvindingen sker som et led i den restaurering der er nødvendig for at bringe Hørup Kildeplads tilbage til en normal driftssituation. Hørup indgår som et del af den regionale forsyning og har derfor betydning for regionens forsyningssikkerhed. Oppumpningen vil være af midlertidig karakter.

3 Der ansøges om en udledning, der svarer til ca m3 årligt... Baggrunden for ansøgningen er, at vandindvindingen på kildepladsen er ophørt og vandspejlet i området er derfor steget kraftigt. Samtidig skal ansøgningen ses på baggrund af, at vandforsyningen ønsker en restaurering af kildepladsen på sigt. Vandspejlet står i dag i niveau med terrænet i pejleboringerne. Desuden står vandet visse steder i området blankt, hvilket betyder at omkringboende kan få problemermer med deres kældre. Vandforsyningen har allerede fået klager fra omkringsboende. Københavns Vandforsyning skal på denne baggrund anmode om, at sagen hastebehandles..." I sin rådgivning og af Slangerup :kommune skrev Frederiksborg Amts miljøafdeling den 22. december 1993 til kommunen, at det forurenede overfladevand fra boringerne mest hensigtsmæssigt. fjernes ved at genoptage indvindingerne og i en periode bortlede det oppumpede vand til Gørløse Å. Amtet anførte dog samtidig, at der i første omgang, måtte gennemføres udpumpningsforsøg inden en endelig tilladelse blev givet. I en skrivelse af 23. december 1993 fra sagsøgte til Slangerup kommune anmodes om en hastebehandling af sagen. Det anføres blandt andet: "Vandstigningen udgør, efter Københavns Vandforsynings vurdering, et omfang der nødvendiggør, at der bør gives en udledningstilladelse umiddelbart for at mindske skader på ejendomme og anlæg. Københavns Vandforsyning skal samtidig påny henlede opmærksomheden på, at Hørup Kildeplads udgør en vigtig del af den regionale forsyningssikkerhed. De anlægsarbejder der er nødvendige for at få kildepladsen i en normal driftssituation, vil ikke kunne udføres på nuværende tidspunkt pga. oversvømmelserne. Københavns Vandforsyning skal gøre opmærksom på, at man betragter det foreslåede tiltag til imødegåelse af gener og skader på ejendomme og anlæg som en nødsituation, og at man derfor ikke efter ansøgning til den berørte myndighed betragter sig som erstatningspligtig overfor gener eller skader. Københavns Vandforsyning skal på dette grundlag gøre opmærksom på at eventuelle erstatningskrav, der vil blive rettet mod Københavns Kommune pga. den høje vandstand på Hørup Kildeplads, vil blive henvist til Slangerup Kommune.

4 I en skrivelse af 3. januar 1994 meddelte Slangerup Kommune, at sagen var oversendt til Skævinge Kommune, idet man havde konstateret, at Skævinge Kommune var rette myndighed. Ved skrivelse af 5. januar 1994 meddelte Skævinge Kommune en midlertidig tilladelse til at aflede vand fra boringen til Gørløse Å. Tilladelsen blev givet på nærmere angivne vilkår. Der blev herefter i uge i 1994 foretaget en forsøgsvis udledning til Gørløse Å i overensstemmelse med den meddelte tilladelse. Prøveudledningen viste imidlertid, at det var nødvendigt at etablere et nyt fældningsbassin, hvorigennem vandet skulle løbe, inden det blev ledt ud i åen. Sagsøgte ansøgte Frederiksborg Amt om tilladelse hertil ved en skrivelse af 23. februar Amtet meddelte den 29. marts 1994 den ønskede tilladelse til at etablere et sådant fældningsbassin. Dette bassin blev etableret, og ved skrivelse at 23. Juni 1994 fik sagsøgte en tilladelse til at udlede grundvand fra Hørup kildeplads til Gørløse Å. Tilladelsen er givet på visse nærmere angivne vilkår. Der er mellem parterne enighed cm, at sagsøgte på intet tidspunkt har orienteret grundejerne området om indstillingen af vandindvinding. Som et led i Regionalplan 1993 for området indgik sagsøgte og Frederiksborg Amt i maj/juni 1994 en aftale om neddrosling af vandindvindingen på Hørup Kildeplads. Aftalen blev indgået med henblik på at sikre et bedre vandmiljø omkring Græse Å. Formålet var bl.a. at opnå bedre livsbetingelser for flora og fauna i området. Det blev samtidig aftalt, at amtet skal sikre en løbende vedligeholdelse af Græse Å med henblik på at minimere risikoen for oversvømmelse at Hørup Kildeplads. Efter aftalen skal sagsøgte sikre, at indvindingen at grundvand på Hørup Kildeplads søges stabiliseret på 2,25 mil: m3 årligt. Amtet skal underrettes i så god tid som muligt, hvis der bliver behov for at foretage en forøget indvinding. Aftalen indeholder intet om begrænsninger i indvindingen. I årene var der årligt blevet indvundet mellem ca. 2,5 og 3.3 mill m3. I var indvindingen som følge af forureningen henholdsvis ca. 1,8 mill. m3, 0,3 mill. m3 og 0,9 mill. m3. Sagsøgerne, der den 8. marts 1994 konstaterede, at der stod vand i deres kælder, rettede ved skrivelse af 24. maj 1994 henvendelse til sagsøgte med henblik på en besigtigelse og opgørelse al erstatningskrav. Ved skrivelse af 15. juni 1994 afviste sagsøgte at være erstatningsansvarlig. I en artikel om sagen i Frederiksberg Amtsavis den 5. februar 1995 er

5 direktør hos sagsøgte, D, blandt andet citeret for at have udtalt: 'Vi blev nødt til at lukke boringen efter et efterår med usædvanlig meget nedbør i området. Og når man stopper indvendingen, kan der kun ske en ting, nemlig at vandet må stige. Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgerne. F har blandt andet forklaret, at sagsøgerne købte deres ejendom på Ø i Huset er bygget i 1964, og der er senere foretaget en tilbygning med kælder. Det er i denne kæder, de i 1994 konstaterede en oversvømmelse. De havde ikke før de konstaterede problemer med vandindtrængning. Da sagsøgerne den 8. mares 1994 konstaterede oversvømmelse i kælderen, ringede de straks til deres forsikringsselskab. Der stod da vand cm over gulvet, og sagsøgerne mente, det kunne skyldes, at et vandrør var sprunget. Da de konstaterede, at dette ikke var tilfældet, blev de af andre beboere i området gjort opmærksom på, at årsagen til vandindtrængen kunne være, at sagsøgte havde indstillet vandindvindingen fra vandboringen i nærheden. Tilbygningen var i 1973 opført med kommunens tilladelse og uden krav om etablering af omfangsdræn. Sagsøgerne havde ikke ved købet af ejendommen viden om, at vandboringen i nærheden kumme give problemer med grundvandet. Ud over fugtproblemer i 1988/89 og 1991 havde de da heller ikke konstateret problemer før i efteråret De tidligere fugt-problemer bestod i, at der opstod sorte skjolder på væggene og der konstateredes muglugt. Disse problemer blev løst med øget ventilation i kælderen. Sagsøgerne har efter oversvømmelsen fået lagt indvendige dræn langs murene. Disse er ført ud til en ny brønd med pumpe. Denne pumpe har dog ikke kørt, siden vandindvendingen er genoptaget. H har blandt andet forklaret, at sagsøgerne i efteråret 1993 konstaterede fugtgener i kælderen, da de kom hjem fra ferie. Problemerne blev dog løst med en god opvarmning af kælderen. Først den 8. marts 1994 opstod alvorlige problemer med vandindtrængen. Sagsøgene har blandt andet gjort gældende, at sagsøgte er objektivt ansvarlig for de tab, sagsøgerne har lidt som følge af, at sagsøgte begrænsede/indstillede vandboringen på Hørup Kildeplads. Dette følger af 23, stk. 1, i vandforsyningsloven, der efter sin ordlyd og motiverne omfatter både stigning og sænkning af grundvandstanden. I øvrigt har sagsøgte kunne foretage foranstaltninger med henblik på at forhindre den opståede situation med forurening af drikkevandet eller ved at etablere er nødberedskab. Sagsøgte ikke har foretaget sådanne foranstaltninger, må der gælde et ulovhjemlet objektivt ansvar, idet sagsøgte som en offentlig myndighed har kunnet indkalkulere risikoen for skader i sin drift. I øvrigt er sagsøgte erstatningsansvarlig efter

6 4.--3:-.-- e," almindelige culparegler. Sagsøgte burde have informeret om driftstoppet med henblik på, at beboerne i området kunne have begrænset deres tab. Sagsøgte har til støtte for sin påstand om frifindelse blandt andet gjort gældende, at vandforsyningslovens 23, stk. 1, ikke finde anvendelse på et forhold som det foreliggende. Efter sin formulering og praksis siden 1926 omfatter denne bestemmelse ikke skader opstået i forbindelse med stigning af grundvandstand som følge af indstilling af vandindvinding. Hvis det var tilfældet, ville bestemmelsen indebære en urimelig forpligtelse for vandværker til at holde grundvandet på et fast niveau. Sagsøgte har protesteret mod, at sagsøgerne gør et anbringende om ulovbestemt objektivt ansvar gældende. Sagsøgte har herved henvist til, at sagsøgerne ikke tidligere har tilkendegivet, at ville gøre dette gældende. Der kan ikke i øvrigt statueres et ulovbestemt objektivt ansvar. Sagsøgte kan ikke gøres ansvarlig ud fra en almindelige culpabedømmelse. Sagsøgte har i forbindelse med den opståede situation båret sig fornuftig: ad, og kan ikke gøres ansvarlig fordi man ikke har givet underretning til en bredere kreds om den opståede situation. En advarselskampagne kunne have påført grundejerne unødvendige udgifter til omfangsdræn. Sagsøgte tog kontakt til kommune og amt så hurtigt og effektivt, det var muligt. Sagsøgte er alene forpligtet til at levere vand til Københavns kommune, og er ikke forpligtet til at holde grundvandet på et vist niveau. Rettens bemærkninger: I denne afgørelse skal der alene tages stilling til, om der foreligger et ansvarsgrundlag, hvorefter sagsøgte kan pålægges at erstatte de tab, som sagsøgerne måtte have lidt i forbindelse med, at sagsøgte nedsatte og i en periode indstillede vandindvindingen fra Hørup Kildeplads. Uanset formuleringen af 23, stk. 1 i vandforsyningsloven, finder retten ikke, at forholdet i denne sag er omfattet af denne bestemmelse. Retten lægger herved navnlig vægt på, at baggrunden for bestemmelsen og motiverne til den oprindelige bestemmelse og de senere ændringer viser, at det ikke nar været tanken, at bestemmelsen skulle omfatte skader opstået som følge af nedsættelse eller ophør af en vandindvindning som i denne sag. Bestemmelsen ses heller ikke i praksis anvendt i sådanne tilfælde. Mod sagsøgtes protest finder retten ikke at burde tage stilling til, om sagsøgte er objektivt ansvarlig på ulovbestemt grundlag. Retten lægger herved vægt på, at sagsøgerne ikke under skriftvekslingen klart har gjort et sådant anbringende gældende. Det bemærkes, at sagsøgerne processkrift af 20. april 1998 i forbindelse med et anbringende om erstatningsansvar ud fra almindelige

7 erstatningsretlige grundsætninger har henvist til bilag og dele heraf, der alene omhandler culpaansvar. Allerede som følge heraf findes et anbringende om erstatningsansvar ud fra almindelige erstatningsretlige grundsætninger ikke at omfatte et ulovbestemt objektivt ansvar. Spørgsmålet er herefter, om sagsøgte er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige culparegel. Det forhold, at sagsøgte har indstillet eller nedsat vandindvindingen, kan ikke i sig selv begrunde et erstatningsansvar. Der lægges herved vægt på, at det ikke er godtgjort, at sagsøgte er forpligtet til at opretholde vandindvinding med henblik på at holde grundvandstanden nede. I forbindelse med nedsættelsen og den midlertidige indstilling af vandindvindingen var det åbenbart, at der kunne opstå problemer med grundvandstanden i området. Sagsøgte kunne og burde sørge for, at de mulige berøre grundejere inden rimelig tid blev gjort bekendt hermed, således at disse kunne tage de fornødne forholdsregler i forbindelse med den deraf følgende stigning i grundvandstanden. Sagsøgte har ikke opfyldt denne forpligtelse ved i skrivelserne til de kommunale myndigheder at gøre opmærksom på, at der kunne opstå grundvandsproblemer. Sagsøgte er derfor erstatningsansvarlig for det tab, sagsøgerne måtte have lidt som følge af, at sagsøgte ikke inden rimelig tid sørgede for, at sagsøgerne blev gjort bekendt med, at sagsøgte nedsatte og i perioder indstillede vandindvindingen fra vandboringen på Kørup Kildeplads. Der er ikke herved taget stilling til, om der den fornødne årsagssammenhæng mellem nedsættelsen og indstillingen af vandindvinding og den konstaterede vandindtrængen, og der er ikke taget stilling til størrelsen af en eventuel erstatning. T h i b e s t e m m e s Sagsøgte, Københavns Vandforsyning, er erstatningsansvarlig for det af sagsøger, H og F, måtte have lidt som følge af, at sagsøgte 'ikke inden rimelig' tid sørgede for, at sagsøgerne blev gjort bekendt med, at sagsøgte nedsatte og i en periode indstillede vandindvindingen fra vandboringen på Hørup Kildeplads.

8 Udskrift af RET SBO G for Købe nhav ns Byret Den 27. august 1998 kl blev Københavns Byret, Afdeling L sat i Domhuset af dommer Finn Morten Andersen. Protokolfører var kontorfuldmægtig Annie L. Bramsen. Der blev foretaget offentligt retsmøde sag nr. BS L 8342/97 H m.fl. mod Københavns Vandforsyning v/ Københavns Kommune Københavns Rådhus Rådhuspladsen 1E99 København V

9 Ingen var mødt. Der afsagdes sålydende K E N D E L S E.... Parterne er telefonisk underrettet om kendelsen. Parterne er endvidere - ved udskrift af nærværende retsbog - gjort bekendt med, at sagen herefter overgår til skriftlig behandling med frist til den 24. september 1998 på sagsøgernes processkrift. Retten hævet. Finn Morten Andersen Udskriftens rigtighed bekræftes. København, den 27. august kontorfuldmægtig Annie L. Bramsen

10 UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 15. december 1998 kl. 09:30 holdt Østre Landsrets offentlig retsmøde i retsbygningen, Bredgade 59, 1260 København K. Som dommere fungerede landsdommerne Bent Otken, Ejler Bruun og Engler, førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede sektionsleder Susanne Holmstrøm. Der foretoges 3. afd. Nr. B Københavns Vandforsyning v/ Københavns Kommune mod 1) H 2) F Ingen var tilsagt eller mødt. Der fremlagdes kærereplik af 26. november 1998 og kæreduplik af 8. december 1998 med bilag 16. Sagens akter og det tidligere fremlagte var til stede. Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. For landsretten har de indkærede yderligere gjort gældende, der på ulovbestemt

11 grundlag ud fra nabo- og entrepriseretlige synspunkter påhviler kærende et objektivt ansvar. Kærende har kunnet foretage sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at forhindre forureningen af drikkevandet, der ligeledes kunne have været afværget, såfremt kærende havde etableret et passende nødberedskab. Kærende, der som følge af disse utilstrækkelige forhold har opnået en besparelse, har ved driften af anlægget kunnet indkalkulere risikoen for en skade som den omtvistede. Kærende har heroverfor anført, at de indkærede ikke har dokumenteret eksistensen af en ulovhjemlet regel om objektivt ansvar på området, ligesom de tilfælde, i hvilke retspraksis har statueret objektivt ansvar, ikke er sammenlignelige med nærværende sag. Anlægget var etableret før opførelsen af de indkæredes ejendom, og der er ikke tale om ulemper, som ikke kunne forventes under tilsvarende forhold andetsteds. Efter votering afsagdes sålydende K E N D E L S E: Efter en samlet vurdering af det for landsretten oplyste findes der ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at kærende uden lovhjemmel kan pålægges objektivt ansvar for den skade, der er sket på de indkæredes ejendom. Af de af byretten i øvrigt anførte grunde, og idet det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, stadfæstes den påkærede kendelse. T h i b e s t e m m e s: Den påkærede kendelse stadfæstes. Inden 14 dage skal kærende, Københavns Vandforsyning, v/ Københavns Kommune, I kæremålsomkostninger betale kr. til de indkærede, H og F. Retten hævet. (Sign.).

12 --- Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsrets konto, den 15/ P.j.v. Susanne Holmstrøm Sektionsleder