UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I HILLERØD

Transkript

1 UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I HILLERØD

2 Den 11. november 1999 blev i sagen B.S. 1738/1998 A mod Lilleroø Andelsvandværk Vand værk svej Aller ød afsagt sålydende DOM: Under denne sag, der er anlagt den 17. december 1998, har sagsøger, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Lillerød Andelsvandværk, tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til at opsætte to vandmålere på ejendommen B1. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Sagsøger er ejer af ejendommen B1. På ejendommen er opført et hovedhus og et udhus. I udhuset er ejendommens fyr installeret Vandledningen er på et ukendt sted på ejendommen delt i to ledninger, hvoraf den ene forsyner hovedhuset med vand og den anden udhuset, herunder ejendommens fyr. I skrivelse af 11. maj 1998 til H, der er formand for bestyrelsen for det sagsøgte vandværk oplyste sagsøger og hendes ægtefælle S, at det ikke havde været muligt at finde det sted på ejendommen, hvor vandledningen deler sig i to ledninger. Sagsøger had H om at undersøge sagen, herunder om det var muligt at få opsat to vandmålere på ejendommen. I skrivelsen anførte sagsøger, "at hvis delingen skal findes, indebærer det, at et stendige på ca. 8 meter, muret op i beton, skal fjernes og reetableres. Dette vil medføre helt urimelige omkostninger."

3 Ved skrivelse af 26. maj 1998 til sagsøger meddelte sagsøgte, at sagsøgte kun i ganske særlige tilfælde kunne give dispensation til at anbringe flere vandmålere på en ejendom, og at sagsøgers tilfælde ikke gav mulighed for dispensation. Den 12. juni 1998 forelagde sagsøger sagen for Miljøstyrelsen. I skrivelse af 5. august 1998 til sagsøgers ægtefælle, S, udtalte Miljøstyrelsen, at uenighed mellem vandværk og grundejer om fortolkning af regulativbestemmelser ikke var omfattet af klageadgang til Miljøstyrelsen, men kunne afgøres endeligt af domstolene. Miljøstyrelsen afsluttede skrivelsen således: "Miljøstyrelsen skal herefter vejledende udtale følgende: Den citerede regulativbestemmelse findes i samme form i Normalregulativ for private vandværker ( Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 1996). Bestemmelsen fastlægger den hovedregel, at vandforbruget på en ejendom skal måles med en måler. Bestemmelsen tager dog ligeledes hensyn til, at der kan foreligge særlige forhold som betinger, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage målingen med flere målere, jf. formuleringen om, at der "normalt" kun anbringes en måler i hver ejendom. Således som den foreliggende situation er oplyst, synes der at foreligge sådanne forhold, at måling med 2 målere må være hensigtsmæssig. Miljøstyrelsen lægger herved vægt på. at omkostningerne for grundejeren ved måling med én måler synes urimeligt høje i forhold til omkostningerne ved måling med to målere, idet der skal foretages betydelige anlægsarbejder i forbindelse med førstnævnte løsning. Sagsøgte fastholdt, at der kun måtte opsættes en vandmåler på ejendommen og henviste sagsøger til at etablere en målerbrønd, hvor stikledningen gik ind på ejendommen, således at vandmåleren kunne etableres umiddelbart ud for vandlåsen. Sagsøger indhentede herefter tilbud på etablering af målerbrønd. Den 5. december 1998 afgav autoriseret VVS installatør L tilbud på etablering af målerbrønd på 6.500,00 kr. excl. moms. Endvidere afgav installatøren tilbud på opbygning af stengærde på ,00 kr. excl. moms, såfremt stengærdet, som der skal graves ved, skrider eller falder sammen. Det er oplyst, at installation af 2 vandmålere vil koste 670,00 kr. Der er fremlagt regulativ for det sagsøgte

4 vandværk. Af pkt. 1. I. fremgår, at regulativet er fastsat af Allerød Kommune efter forhandling med sagsøgte i medfør af vandforsyningslovens 55. Ifølge pkt. 1.3 har bestemmelserne om vandmålere hjemmel i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse af 14. juni 1996 om betaling af vand efter målt forbrug på ejendomsniveau, jfr. vandforsyningslovens 55, stk. 6. Om vandmålere er i kapitel 8. "Hovedmålere (afregningsmålere)" fastsat blandt andet: " 8.1. Der anbringes vandmåler i enhver ejendom, hvortil der leveres vand. Der må normalt kun anbringes en måler i hver ejendom Måleren anbringes på ejerens bekostning. Den stilles til rådighed af LAV og forbliver LAV's ejendom Måleren skal til stadighed være let tilgængelig, let udskiftelig og bekvem at aflæse. LAV kan i særlige tilfælde af hensyn til installation, aflæsning og vedligeholdelse af vandmålere kræve etablering af målerbrønd for ejerens bekostning. Ved en udateret skrivelse til sagsøger meddelte sagsøgte sagsøger påbud om at installere vandmåler senest 1. januar 1999, idet sagsøger ellers ville pådrage sig bødeansvar. Der er under sagen afgivet forklaring af S, H, ingeniør F og vandværksbestyrer B. S har forklaret, at sagsøger fik skøde på ejendommen for ca år siden. De på ejendommen værende bygninger er opført omkring Sagsøger og vidnet ved ikke, hvor vandledningen ligger på ejendommen. Opsplitningen af vandledningen i to ledninger er lavet før sagsøgers køb af ejendommen. Sagsøger antog en entreprenør til at grave op omkring vandlåsen. Entreprenøren kunne ikke finde vandledningen. Vidnet henvendte sig til V, der fortalte vidnet, at der var to vandindgange. Vidnet kontaktede derefter sagsøgte og talte med en person, der var meget kort for hovedet. Vidnet kontaktede derefter Allerød kommune, der fandt, at det var en god løsning at opsætte to vandmålere. Kommunen foreslog endvidere, at sagsøger rettede henvendelse til Miljøstyrelsen. Sagsøger indhentede herefter tilbud på etablering af målerbrønd. Stendiget er opført af sagsøger for ca. 10 år siden. H har forklaret, at han har været medlem af bestyrelsen for det sagsøgte vandværk i ca. 10 år og i de sidste 3 år tillige formand for bestyrelsen.

5 Sagsøgte forsyner ejendomme, herunder ca parcelhuse med vand. Vandværkets administration forestås af en assistent og en halvdagskontordame. Sagsøgtes regulativ er et standardregulativ, som er udarbejdet af Foreningen af Vandværker. Der findes ingen generelle retningslinier for, hvornår der kan opsættes to vandmålere på en ejendom. Det er usædvanligt at installere to vandmålere på en ejendom, og sagsøgers sag har derfor været forelagt sagsøgtes bestyrelse. Bestyrelsen afviste at give tilladelse til to målere ud fra den betragtning, at der er adskillige ejendomme, hvor der er etableret målerbrønde som følge af deling af vandledningen på ejendommene. Bestyrelsen har valgt at holde sig til regulativet. Vidnet er ikke bekendt med, at der er givet dispensation til at installere to vandmålere. Vidnet er bekendt med, at det er grundejeren selv, der foretager aflæsningen af vandmåleren. Bestyrelsen har overvejet at dispensere, men har lagt vægt på det principielle. Vedligeholdelsen af målere skal foretages af sagsøgte. Vidnet kender ikke udgiften hertil. Vandmålerne skal ifølge et EU-direktiv udskiftes hvert 7. år. O er en rækkehusbebyggelse med fælles vandmåler. Bebyggelsen ønskede en mere retfærdig fordeling af vandafgiften og forespurgte derfor sagsøgte, om grundejerforeningen kunne administrere fordelingen af afgiften. Efterfølgende fandt de ud af, at det ville blive for kostbart. 1ngeniør F, har forklaret, at hun er ansat i den afdeling i Allerød kommune, der har tilsynet med det sagsøgte vandværk. Sagsøgtes regulativ er et normalregulativ, som Miljøstyrelsen har udarbejdet. Regulativet er godkendt af kommunen. Kommunen vejleder borgerne om forståelsen af regulativet, når der opstår uenighed mellem borgerne og vandværket. Vidnet er bekendt med, at sagsøgte i to sager har dispenseret fra kravet om vandmåler. På to matr.nr.e lå to forbrugsenheder med fælles varmeanlæg. På en anden ejendom lå et dobbelthus med én vandindføring. I begge tilfælde gav sagsøgte dispensation til, at der blev opsat en vandmåler i stedet for to vandmålere. Vidnet bekræfter, at hun i sagsøgers tilfælde has udtalt, at hun fandt det rimeligt at opsætte to vandmålere i stedet for én vandmåler. Det var ud fra en proportionsvurdering af udgiften til to vandmålere over for udgiften til etablering af målerbrønd og risikoen for sammenstyrtning af stendiget på sagsøgers ejendom. Vandværksbestyrer B har forklaret, at han i 21 år som bestyrer har forestået den daglige drift af det sagsøgte vandværk. Foruden vidnet er der ansat en assistent og en halvdagskontordame. Vandværket drives i overensstemmelse med det gældende regulativ. Ansøgning om dispensation fra bestemmelserne om vandmålere forelægges for bestyrelsen. Såfremt det ikke er muligt at placere vandmåleren frosttrit i en bygning, stiller sagsøgte krav om, at der etableres en målerbrønd, hvor vandmåleren sidder frostfrit. På sagsøgers ejendom er det nødvendigt at etablere en målerbrønd, fordi vandledningen deler sig inde på sagsøger ejendom. Der er ingen tegninger, der viser, hvor ledningen deler sig. Såfremt der skal graves ned til vandledningen, skal der graves dybt, idet vandledningen skal ligge frostfrit d.v.s. ca. 1,1 m dybt.

6 Vidnet mener endvidere, at vandmåleren ikke kan anbringes frostfrit i sagsøgers udhus. Sagsøger har ikke oplyst, at udhuset var frostfrit. Såfremt fyret er installeret i udhuset, må det dog være frostfrit. Vidnet mener, at deri tilfælde er etableret målerbrønde, fordi vandledningen på ejendommene deler sig. Hvis der opsættes to vandmålere, kan der oprettes to målerkort. Aflæsningen foretages af grundejeren, der så skal oplyse to målinger, og sagsøgte skal derefter lægge de to tal sammen for at beregne vandforbruget på ejendommen. Sagsøgte har vedligeholdelsespligten med hensyn til vandmålerne. Udgiften hertil er ikke lagt ind i sagsøgtes budget. Udgiften hertil kan næppe måles. Procedure: Sagsøgte har gjort gældende, at kompetencen til at træffe afgørelser efter sagsøgtes regulativ i forvaltningsretlig henseende er uddelegeret til sagsøgte, hvorefter sagsøgte er forpligtet til at administrere regulativets bestemmelser efter forvaltningsretlige principper. Sagsøgte har mulighed for at dispensere fra kravet om en vandmåler pr. ejendom i medfør af regulativets pkt. 8.1., jfr. formuleringen om, at der "normalt" kun anbringes en måler i hver ejendom. Sagsøgte er forpligtet til ikke at sætte skøn under regel ved administrationen af regulativets bestemmelser. Der foreligger særlige forhold på sagsøgerens ejendom, der begrunder en fravigelse af pkt. 8.1 i sagsøgtes regulativ. Der foreligger usaglig forskelsbehandling fra sagsøgtes side. Sagsøgte er pligtig til at tage hensyn til, at opretholdelse af kravet om installering af én vandmåler vil medføre betydeligt værdispild, hvilket sagsøgte ikke med rimelighed kan forlange skal bæres af sagsøger. Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgtes bestyrelse har kompetence til at bestemme, om det skal dispenseres eller ikke. Sagsøgte er ikke underkastet de for offentlige myndigheder gældende forvaltningsretlige regler.

7 Sagsøgte bestrider, at der foreligger særlige forhold for sagsøgers ejendom, der kan begrunde fravigelse af punkt 8.1 i sagsøgtes regulativ. Det bestrides, at der foreligger usaglig forskelsbehandling fra sagsøgtes side. Det bestrides, at installation af måler i målerbrønd vil medføre et værdispild i form af nødvendig ombygning af stengærdet. Retten udtaler: Det følger af vandforsyningsloven, at sagsøgte som ejer af et alment vandforsyningsanlæg har retten til vandindvinding inden for sit forsyningsområde, jfr. vandforsyningslovens 18. stk. 2, og at sagsøgte til gengæld er pligtig at forsyne områdets grundejere med vand på rimelige vilkår, jfr. vandforsyningslovens 45. Sagsøgte er ved forsyningen af vand til sagsøgers ejendom pligtig at følge det af Allerød Byråd udfærdigede regulativ, jfr. vandforsyningslovens 55, stk. 1, jfr. stk. 4. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at aflæsningen af vandmåler foretages af grundejeren. Det lægges endvidere til grund, at der på fuld betryggende måde og uden væsentlig merudgift for sagsøgte i henseende til vedligeholdelse kan installeres en vandmåler i såvel hovedhus som udhus på sagsøgers ejendom. Herefter findes sagsøgte ikke at have godtgjort sådanne særlige forhold, der efter regulativets pkt. 8.2, 3. afsnit berettiger sagsøgte til at kræve etableret en målerbrønd på sagsøgers ejendom. Ved simpel sammenlægning at det registrerede forbrug på de af sagsøger foreslåede to vandmålere kan ejendommens vandforbrug opgøres og betaling efter faktisk forbrug opkræves hos sagsøger. Formålet med opsætning af vandmåler, jfr. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m, v. på ejendomsniveau 6 er således opfyldt ved sagsøgers opsætning af to vandmålere på sin ejendom, og sagsøgers påstand tages derfor til følge. hvorved bemærkes, at ordlyden af regulativets pkt. 8.1 ikke udelukker opsætning af to vandmålere Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

8

9 THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Lillerød Andelsvandværk, bør anerkende, at sagsøger, A, er berettiget til at opsætte to vandmålere på ejendommen B1, inden 14 dage betaler sagsøgte til sagsøger 7.000,00 kr. i sagsomkostninger. Lis Grøn Retsassessor /sign. Udskriftens rigtighed bekræftes. Civilretten i Hillerød, den 17. november Inge Lorentzen o.ass.

10 Lillerød Andelsvandværk Vandværksvej Allerød Vedr.:_Retssagen - ejendommen B1 Hoslagt fremsendes kopi af domsudskrift i sagen først modtaget her d.d den 18., selvom dommen angiver at være afsagt den 11. ds. Domskonklusionen kendte vi på forhånd, men det der har meget interesse er naturligvis rettens præmisser. Meget kort sagt statuerer retten, at der som regulativet er formuleret er en dispensationsmulighed, således at vandværket ikke generelt kan beslutte, at der ikke skal være en sådan, samt at belastningen for vandværket i den givne sammenhæng ved at acceptere to vandmålere er så ringe, at ejeren af ejendommen bør have adgang hertil. Det man naturligvis skal gøre er, et overveje om sagen skal ankes til Landsretten. I den givne sammenhæng er min personlige opfattelse den, at der vil være en stor risiko for, at Landsretten kan finde på at stadfæste Byrettens dom. Det er sådan, at man har ret til at anke sager, der har en sagsgenstand på over ,00 kr. Den foreliggende sag er en anerkendelsessag, hvor det på forhånd kan være svært at gennemskue, hvad sagsgenstanden egentlig er. Hvis man ikke umiddelbart kan sætte en konkret sagsgenstand på er regelen den, at man da altid har ret til at anke anerkendelsessager til Landsretten. Umiddelbart er det min opfattelse, at der her er tale om en anerkendelsessag der kan ankes til Landsretten. Ankefristen er 4 uger fra dommen, således at forstå, at der er anket rettidigt såfremt Landsretten har ankestævningen i hænde inden 4 uger. Hvis der ankes inden 14 dage fra dommen, suspenderes dommens retsvirkninger. Hvis der ankes efter 14 dage, men inden de 4 uger kører ankesagen, men domfældte har til gengæld pligt til et opfylde domskonklusionen. Hvis vandværket vælger at anke sagen, vil jeg naturligvis godt tage mig af, at repræsentere vandværket i Landsretten, men jeg vil i den givne sammenhæng have forståelse for, hvis vandværket i stedet for vælger en anden advokat til at tage sig af Landsretssagsbehandlingen. Hvis vandværket vælger ikke at anke sagen, er man velkommen til at tilstille mig de 7.000,00 kr., som modparten er blevet tillagt i sagsomkostninger til videre ekspedition. Hvis man ønsker at drøfte ankespørgsmålet med mig, står jeg naturligvis også til disposition.

11 Med venlig hilsen Kim Schoop