Musik og transfer. Kan musikalsk læring overføres til andre lærings- og livsområder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musik og transfer. Kan musikalsk læring overføres til andre lærings- og livsområder?"

Transkript

1 Musik og transfer. Kan musikalsk læring overføres til andre lærings- og livsområder? Abstract: Et af de mest kendte musikpsykologiske forsøg blev gennemført i 1993 af et forskerhold i Californien. Forsøget viste, at collegestuderende ved at lytte til Mozarts Sonate for to klaverer (D-dur, KV 448) forbedrede deres score i en spatial intelligenstest. - Betyder det, at vi bliver klogere af at lytte til Mozart og kun Mozart? Denne artikel gennemgår indledningsvis det oprindelige forsøg og den forskning der fulgte efter, og det diskuteres hvordan og hvorfor Mozart-effekten er blevet alment kendt. Begrebet Transfer anvendes inden for musikpsykologien om to forskellige mulige måder, hvorpå beskæftigelse med musik kan have indflydelse på andre områder: (1) Mozarteffekten handler om korttidseffekten af musiklytning; (2) Transfer-effekten af musikundervisning handler om langtidseffekten af musikundervisning i forhold til ikkemusikalske mål, altså at musikundervisning kan have en gavnlig effekt på f.eks. sprogindlæring. Forf. foreslår desuden et tredje transfer-område, hvor beskæftigelse med musik har gavnlig indflydelse på sundhed og velvære: musicering som helse-teknologi. Indledning Et af de områder inden for musikpsykologisk forskning, der er vokset mest i de sidste 20 år, er den anvendte forskning, herunder af hvordan musik og musikoplevelser kan have gavnlige effekter inden for ikke-musikalske områder, f.eks. læring, sundhed, livskvalitet og psykologisk funktionsniveau (Sloboda 2005; Bonde 2008). Et glimrende eksempel på dette er den forskning, som ofte sammenfattes under betegnelsen Mozart-effekten, som behandles i artiklens første del. Musikundervisningen i det almene skolesystem er trængt, og der har derfor været behov for slagkraftige argumenter for musikundervisningens værdi. Et af disse argumenter er musikundervisningens Transfer-effekt. Transfer kan defineres som evnen til at overføre hvad der er blevet lært i én kontekst til en anden (Rauscher & Hinton 2006); det drejer sig altså om spørgsmålet: Kan musikundervisning forbedre elevernes præstationer i andre fag? Dette drøftes i artiklens anden del. Tredje og sidste del breder transfer - perspektivet ud til at omfatte de mange måder, hvorpå musik bruges til at forbedre sundhed og velvære i hverdagslivet. 1. Mozart-forsøgene og vurderingen af dem Det oprindelige forsøg Det hele begyndte med et lille forsøg på et amerikansk universitet, rapporteret 1993 i det ansete naturvidenskabelige tidsskrift Nature (Rauscher et al. 1993). Ingen kunne forudse, at den korte forsøgsrapport skulle få så megen opmærksomhed, som tilfældet blev. Den handlede nemlig om noget så forholdsvis prosaisk som den eventuelle sammenhæng mellem musiklytning og evnen til at løse spatiale (rumlige) opgaver fra en almen intelligenstest. 1

2 Forsøget var tilrettelagt efter gængse naturvidenskabelige principper. Et antal forsøgspersoner, i dette tilfælde 36 college-studerende, skulle gennemgå tre spatiale deltests 1 fra den anerkendte Stanford-Binet Intelligenstest efter at have gennemgået en af tre kontrollerede forsøgssituationer: 1) 10 minutters lytning til udvalgt musik af Mozart, 2) 10 minutters lytning til afspændingsinstruktioner, 3) 10 minutters stilhed. Som musik-stimulus havde forskerteamet udvalgt 10 minutter af Mozarts Sonate i D-dur for to klaverer KV 448 2, ud fra den hypotese, at der kan påvises en kausal sammenhæng mellem musikalsk kognition og de kognitive manøvrer, der karakteriserer abstrakte operationer som spatial orientering og matematisk tænkning. Hypotesens grundlag var Rauschers kollega, hjerneforskeren Shaws teori om neurale netværk, som hævder, at områder i cortex, der aktiveres ved musiklytning, er forbundet med og kan påvirke områder, som har med spatial tænkning at gøre. Undersøgelsen viste, at forsøgspersonerne som havde lyttet til Mozart løste opgaverne i denne og de øvrige deltests bedre. Efter Mozart-lytningen scorede de signifikant højere i testen end de, som havde lyttet til afspændingsinstruktion eller oplevet 10 minutters stilhed. Resultaterne blev fremlagt dels som aldersafstemte score (Standard Age Scores/SAS): Mozart: 57.56; Afspændingsinstruktion: 54.61; Stilhed: dels blev tallene oversat til Intelligenskvotienter: Virkningen holdt sig imidlertid ikke særlig længe, hvilket forskerne også rapporterede. Deres egen konklusion var, at brief exposure to a Mozart Sonata generates short term (10-15 minutes) increases in spatial-reasoning abilities (defineret som evnen til at transformere rumlige forestillinger i fravær af en fysisk model). (p =.002). Shaws teori så således ud til at blive bekræftet. Senere forsøg Artiklen i Nature vakte stor opsigt, og en del forskere prøvede at gentage forsøget ud fra de angivne retningslinier, dog uden entydigt at kunne bekræfte de resultater, som Rauscher & kolleger nåede frem til. (Se f.eks. Steele et al. 1999) Når der foreligger et større antal sammenlignelige undersøgelser kan der foretages en såkaldt meta-analyse, dvs. en tværgående sammenligning af de opnåede resultater i alle undersøgelser. Der foreligger flere meta-analyser af Mozart-effekt-undersøgelserne, og deres konklusioner er ikke sammenfaldende. Hetland (2000, her refereret efter Nielsen 2004; se 1 Opgaverne bestod i at forestille sig, hvordan et stykket papir, efter at være blevet foldet og klippet som angivet på en tegning, ville se ud, når det blev foldet ud igen. 2 Det angives ikke, hvilke 10 minutter af sonaten, det drejer sig om. Formentlig 1. sats, som er hurtig, energisk og stimulerende, men som kun var ca. 9 minutter! 2

3 også Gruhn 2005) analyserede 36 enkeltundersøgelser rapporteret i 26 artikler forsøgspersoner havde deltaget. Hetland konkluderer: Der er en Mozart-effekt. I eksperimentalgrupperne konstateres der gennemgående en bedre præstation end i kontrolgrupperne målt med en særlig type af test, der forudsætter spatial forestilling og tænkning i fravær af et fysisk objekt. Dette konstateres, uanset om der sammenlignes med præstationsniveauet i kontrolgrupper, der blot sidder stille eller påvirkes afslappende. Mozart-effekten er ikke begrænset til lytning til Mozart eller hans sonate KV 448, men følger på den anden side ikke en hvilken som helst musik. (citeret efter Nielsen 2004, s ) Hetland konkluderer dog også, ganske moderat, at musik ikke er en magisk vej til generel forbedring af intellektuelle færdigheder. (citeret efter Flohr 2004). I en anden meta-analyse når Schellenberg (2004) frem til følgende konklusion: Mozart-effekten er en radikal hypotese om kognitive processer, som vanskeligt lader sig forene med kendte principper og forskningsresultater i kognitiv psykologi. Det er derfor ikke overraskende at forsøg på gentagelse har givet blandede resultater. Selvom mange publicerede undersøgelser ikke har kunnet påvise effekten, viser en meta-analyse, som inddrager nogle upublicerede undersøgelser, at der kan påvises en moderat, men robust effekt. (Schellenberg 2004) Eller med andre ord: forskellen på Schellenbergs egen meta-analyse, hvor Mozart-effekten ikke kunne dokumenteres, og Hetlands analyse, hvor den kunne, er at Hetland inddrog en del upublicerede undersøgelser. Dette anses normalt for uacceptabelt i meta-analyser. Et vigtigt spørgsmål er, om den effekt Rauscher et al. påviser, er eksklusivt knyttet til Mozarts musik (specifikt KV 448). Schellenberg (2004, 2005) påviste, at den samme effekt kunne opnås med musik af Schubert eller Blur, og at effekten i øvrigt forsvandt, hvis musiklytningen blev sammenlignet med oplæsning af en historie i stedet for stilhed eller afspænding. Dette illustrerer også et andet problem: Hvis musiklytningen er stimulerende og fører til øget mental aktivitet (arousal) eller forbedret stemningsleje (mood) bør dens eventuelle effekt sammenlignes med andre stimulerende forsøgssituationer, ikke med afspændingsprocedurer, som jo netop skal fungere afstimulerende (reducere arousal). Og endelig er de teoretiske forklaringsmodeller inden for området meget forskellige og næppe forenelige. Rauscher og hendes kolleger bruger Shaws såkaldte Trion-model som teoretisk referenceramme. Denne neuropsykologiske model hævder, at specifikke hjerneprocesser, som 3

4 er knyttet til musikaktiviteter (lytning, udøvelse, komposition), er til stede over store dele af cortex, og fordi de er spatialt-temporale er de beslægtet med og kan påvirke spatialt-temporale kognitive aktiviteter (som i de anvendte tests). Schellenberg problematiserer imidlertid Trion-modellen, som han finder uforenelig med megen anden hjerneforskning, der viser at de processer, der er knyttet til musikperception og kognition snarere er modulopbyggede og altså specifikke og i øvrigt relativt uafhængige. 3 Hvis disse forskningsresultater, og de teorier der er udledt af dem f.eks. Howard Gardners teori om de mange intelligenser er korrekte, kan Trion-modellen ikke også være det. Sammenfattende betyder de meget blandede resultater af de mange enkeltundersøgelser og de forskellige konklusioner i de to meta-analyser, at der ikke kan konkluderes noget endegyldigt om Mozart-effektens eksistens, ej heller om dens mulige teoretiske forklaring. I tidsskriftet Annals of the New York Academy of Science vol The Neurosciences and Music II; From Perception to Performance (Avanzini et al. 2005) - fremfører hjerneforskerne lignende, forsigtige konklusioner, og spørgsmålet om Mozarts effekt på moderne mennesker omformuleres til: Does Mozart Enhance Our Humanity?. Det tror jeg, der kan svares bekræftende på, omend spørgsmålet næppe kan undersøges og besvares med naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder alene. Don Campbells bog og hvad deraf fulgte I 1997 udsendte den amerikanske musik- og videnskabsjournalist Don Campbell bogen The Mozart Effect. Tapping the Power of Music to Heal the Body, Strengthen the Mind, and Unlock the Creative Spirit. (Campbell 1997, dansk udgave 1999). Rauschers & kollegers forsøg fylder ikke meget i bogen, men Campbell, som altså er journalist og hverken forsker eller musikpsykolog, fik med sin bog gjort begrebet kendt i den amerikanske offentlighed. Historien om, at Mozarts musik kan forøge intelligensen og fungere helbredende, gik verden rundt. Campbell har siden da udgivet en hel serie Mozart-cder med forskellige målgrupper, og de har opnået stor udbredelse i den vestlige verden, også via bog/musikforretninger inden for det alternative spektrum 4. Guvernør Zell Miller i Georgia besluttede i 1998, at statens nyfødte børn alle skulle udstyres med en cd, hvilket vel skulle gøre dem lidt klogere end børnene i nabostaterne. Et vigtigt aspekt i dette erhvervseventyr er, at der ikke skal betales copyright af Mozarts musik, og at pladeforlaget Naxos, som har copyrighten på de anvendte indspilninger, kan levere de ønskede værker/indspilninger på favorable økonomiske vilkår. Man kan sige, at 3 F.eks. bearbejdes rytme og melodi uafhængigt i forskellige områder af hjernen, sangtekster bearbejdes uafhængigt af melodierne, og oplevelsen af emotionel påvirkning er uafhængig af musikalsk hukommelse (Schellenberg 2004, s. 437). 4 F.eks. The Mozart Effect: Music for Children - og undertitlerne: Vol. 1 Tune Up Your Mind, Vol. 2 Relax, Daydream, & Draw, Vol. 3 Mozart in Motion. 4

5 Campbell var meget tidligt ude, og at han og hans Mozart-industri som også omfatter en bog om Mozart-effekten for børn ikke har været nævneværdigt tynget af den her refererede debat om og kritik af Mozart-effekten. Campbell har også bidraget til forvirringen om, hvad begrebet Mozart-effekten egentlig dækker, fordi han i bogen med netop denne titel beretter om forskningsresultater, anekdoter, praktiske øvelser osv. inden for et meget stort område, der inkluderer musikpsykologisk, musikterapeutisk, musikfilosofisk og new-age materiale. Campbells definition af Mozarteffekten i bogen fra 1997 egner sig godt til kommercielle slogans og kampagner, men ikke ret godt til videnskabelig efterprøvelse: The Mozart Effect, as defined in my work, is the use of music to enhance quality of life in a variety of ways, including health, wellness, education, creativity and emotional expression. (Campbell 1997) En af musikpsykologiens vigtigste skikkelser, den engelske professor John Sloboda, har gjort opmærksom på de mange problemer, der er forbundet med en reduktionistisk forståelse af musikkens psykologiske effekt. Hvis musikpsykologer/forskere knytter musikkens virkning på xyz til nogle få musikalske variable, f.eks. repræsenteret af bestemte værker af én komponist, er kommercialiseringsmulighederne legio og vil blive udnyttet (Sloboda 2005, s. 380). 2. Transfer-effekter af musikundervisning Det er vigtigt at skelne mellem ikke-musikalske korttidseffekter af musiklytning, som den f.eks. er blevet undersøgt i ovennævnte forsøg, og ikke-musikalske langtidseffekter af musikundervisning. Mozart-effekten bruges også som betegnelse for sidstnævnte, især af journalister og i daglig tale, og det er naturligvis både forvirrende og uheldigt (Rauscher & Hinton 2006). Baseret på to gode oversigtsartikler (Nielsen 2004, Schellenberg 2004) kommer her en kortfattet status over forskningen inden for området langtidseffekter af musikundervisning. Der findes efterhånden en ret omfattende forskning i effekten af musikundervisning på ikkemusikalske læringsområder, f.eks. sprog, læsning, matematik, spatial tænkning og social adfærd. Og for nu at tage konklusionen først er Nielsen og Schellenberg enige om, at der kan tales om en transfer-effekt på en række områder. Men samtidig er de enige om, at forskningen hverken godtgør en entydig, markant effekt (a la Music makes you smarter) eller tilbyder en tilfredsstillende teoretisk forklaring på det eventuelle årsags-virkningsforhold: 5

6 Musik og musikundervisning kan ikke uden videre og under alle omstændigheder siges at forbedre præstationen i andre skolefag. Man kan også spørge, om dette evt. ville være den bedste begrundelse for en almen musikundervisning. (Nielsen 2004, s. 80) Fra flere undersøgelser ved vi, at der er større sandsynlighed for at kunne udnytte transfereffekten fra emne (a) til emne (b), hvis der er en vis indholdsmæssig og strukturel overensstemmelse mellem (a) og (b). Dette stiller meningsfulde og ganske store krav til lærerens teoretisk-pædagogiske og -didaktiske viden. Men i det nuværende uddannelsespolitiske klima i den vestlige verden nærmest tvinger politikernes holdning til de musisk-æstetiske fag musiklærere og forskere til at dokumentere, at musikundervisningen har gavnlige side-effekter i form af forbedringer på andre faglige områder (Gruhn 2005). Som nævnt kan forskningen også levere en hel del dokumentation. Der er imidlertid det grundlæggende problem, at det stort set aldrig er muligt at tilskrive de dokumenterede effekter musikundervisningens kvaliteter alene. Det er praktisk taget umuligt at designe forskningsprojekter på området sådan, at andre variable ikke kan bidrage til en påvist effekt med andre ord: der kan være andre forklaringer en dem, der knytter sig til musikundervisningen. Størstedelen af de mange undersøgelser er nemlig korrelationsstudier, dvs. at de undersøger, om der kan påvises en sammenhæng (korrelation) mellem en bestemt musikaktivitet over tid og et efterfølgende præstationsniveau på et andet fagligt område, f.eks. forbedret læsehastighed. Selvom der påvises en korrelation, kan denne ikke med sikkerhed tilskrives musikaktiviteten, da der samtidig er foregået mange andre ting, som kan have påvirket læringen. For at kunne sige noget mere sikkert må undersøgelserne være kausalstudier. Sådanne undersøgelser er eksperimentelle og kontrollerede, typisk ved at en forsøgsgruppe, der gennemfører den undersøgte musikaktivitet, sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke gør det. Det siger næsten sig selv, at det er vanskeligt at gennemføre kausalstudier uden for forskernes laboratorier, i den virkelige undervisnings verden. Der er da heller ikke mange af dem. Berlin-undersøgelsen En af de mest omfattende undersøgelser af musikalsk transfer er den såkaldte Berlinundersøgelse (Bastian 2000, 2001; se også Nielsen 2004). Den løb over 6 år og var anlagt som et kausalstudie, idet 5 skoleklasser udgjorde forsøgsgruppen, mens 2 klasser udgjorde kontrolgruppen. Målet var at undersøge, om udvidet musikundervisning to timers ugentlig musikundervisning mod normalt en, plus instrumentalundervisning (solo og i gruppe) og sammenspil kunne have indflydelse på børnenes almene og individuelle udvikling. Undersøgelsen var naturalistisk, dvs. at forsøgssituationen stort set var identisk med almindelig undervisning, og dette er dens styrke, selvom det naturligvis ikke var muligt at 6

7 kontrollere en lang række mulige kausale faktorer (f.eks. årsager til børnenes motivation). Blandt de vigtigste resultater af undersøgelsen kan nævnes: Det sociale klima i forsøgsklasserne udviklede sig signifikant bedre end i kontrolklasserne. Børnene i forsøgsklasserne hævede deres sociale refleksionsniveau betydeligt ift børnene i kontrolklasserne. Socialt dårligt stillede og i deres kognitive udvikling mindre støttede børn profiterede af den udvidede musikundervisning. Udvidet musikundervisning førte ikke til dårligere præstationer i de såkaldte hovedfag, men heller ikke til signifikante forbedringer. Selvom Bastian og hans kolleger også konkluderede, at musik og musikundervisning på langt sigt forbedrede forsøgsklasse-børnenes intelligenspræstation signifikant, har dette været omstridt og kritiseret (effekten kunne ikke påvises ved anvendelse af en anden intelligenstest). Og undersøgelsen er blevet kritiseret på en lang række andre områder, metodisk og teoretisk. Det ændrer dog ikke ved, at der er tale om en meget seriøs og omfattende undersøgelse med en række vigtige resultater, der har umiddelbar relevans for social- og skolepolitiske overvejelser langt uden for Tysklands grænser. Nielsen (2004) gør i øvrigt opmærksom på, at man nåede frem til beslægtede konklusioner i Danmarks hidtil eneste større transferundersøgelse, det såkaldte Østrigsgade-projekt i første halvdel af 1960erne. De fleste undersøgelser er som nævnt korrelationsstudier og begrænser sig til at påvise effekten af musik i forhold til præstationer i et enkelt andet fag. Nielsen (2004) refererer en stor metaanalyse foretaget i slutningen af 1990erne af medarbejdere på Harvard Universitys Project Zero (som også Howard Gardner var knyttet til). Undersøgelsen er offentliggjort i The Journal of Aesthetic Education, Vol 34 (2000). Inden for området musik og matematik viste 20 udvalgte undersøgelser, at der kan påvises en moderat korrelation mellem valg af musik som fag og forbedret matematisk færdighed målt med standardiserede tests. 15 undersøgelser beskæftigede sig med, om beroligende baggrundsmusik hørt under arbejde med matematikopgaver kunne have positiv indflydelse på opgaveløsningen. Resultatet var et tøvende ja, - der i praksis er det samme som ved ikke. I forhold til området musik og læsning omfatter meta-analysen 24 korrelationsstudier, som samlet demonstrerer en forholdsvis stærk og pålidelig sammenhæng mellem gennemført musikundervisning og læsefærdighed. Men dette resultat kan altså ikke med sikkerhed tilskrives musikundervisningen 5. 5 Holgersen (2006) diskuterer mulige sammenhænge mellem musik, sprog og krop, og hvordan musikaktiviteter kan tænkes at medvirke til udvikling af læse- og sprogfærdigheder. Det er specielt musikkens rytmisk-sekventielle aspekt, der kan tænkes at have en transfer-effekt. 7

8 Flere eksempler med lignende forsigtige konklusioner kan findes hos Schellenberg (2004), og den allerede nævnte meta-analyse af Hetland (2000) konkluderer på området praktiskmusikalsk læring og spatial tænkning, at 15 undersøgelser tyder på en kausal sammenhæng mellem musikundervisning (sangundervisning, instrumentalundervisning og musikalsk notationstræning) og spatiale færdigheder: Aktiv musikundervisning, der varer to år eller mindre, medfører dramatiske forbedringer af de spatiale-temporale præstationer (citeret efter Nielsen 2004, som også gengiver de mere nuancerede konklusioner). Med andre ord: Selvom en lang række korrelationsstudier viser en positiv sammenhæng mellem musikaktiviteter/musikundervisning og forbedrede præstationer på ikke-musikalske områder, og selvom enkelte kausalstudier peger i samme retning, er det samlede materiale endnu for spinkelt til at udråbe musikken som et sikkert middel til forbedring af intelligens og social adfærd. 3. Musicering som helse-teknologi Udover musikalske færdigheder og indsigt, hvad er det så man lærer, når man lytter til musik, lærer at synge eller spille og spiller sammen med andre? Hvad lærer man om sig selv og om andre mennesker, om sig selv sammen med andre mennesker? Det er spørgsmål, som i stigende grad har påkaldt sig forskernes opmærksomhed måske ikke så meget inden for musikpsykologien som inden for nyere musikvidenskab, -sociologi, -etnologi og -terapi. Inden for ny musikvidenskab og musikterapi spiller begrebet musicking som jeg oversætter med musicering - en vigtig rolle. Den engelske musikforsker Small (1998) satte begrebet på dagsordenen i et opgør med den gængse opfattelse af musik som et objekt, f.eks. et værk, en komponist eller en stil 6. I stedet forstås musik som et socialt fænomen, en aktivitet som mennesker udøver derfor en verbalform i stedet for et substantiv. Dette er i tråd med den moderne musikvidenskabs gradvise transformation til en videnskab om sociale og kulturelle relationer, udtryk, samværs- og anvendelsesformer og ritualer, hvor der lægges vægt på temaer som identitetsdannelse, kropsbevidsthed, mestring, samhandling, selvudtryk og meningsdannelse alt sammen gennem opnået gennem musicering i en social kontekst. Musicering mindsker angst Flere af disse temaer indgik faktisk også i Berliner-undersøgelsen, men har ikke påkaldt sig så megen interesse som de mere kognitive, intelligens-fokuserede spørgsmål. Derfor er der 6 Faktisk var den amerikanske musikpædagogiske forsker David Elliott tidligere ude med begrebet musicing det var bare uden k. Elliotts definition af begrebet er noget snævrere end Smalls, fordi det udvikles i en eksplicit musikpædagogisk kontekst og inden for en musikpædagogisk diskurs, der sidestiller musicing listening og works, altså: musicering lytning - og værker. 8

9 grund til at trække dem frem her. Bastian fastholder på grundlag af undersøgelsesresultaterne den grundlæggende hypotese, at musicering og musikundervisning i forhold til andre medier mere effektivt (og affektivt) kan forbedre børns og unges sociale kompetencer. (Bastian 2001, s. 51) Hypotesen blev bl.a. undersøgt ved at studere, i hvilket omfang børnene i hhv. forsøgsog kontrolklasserne valgte hinanden til og fra som et udtryk for evnen til gensidig tolerance og accept. Resultaterne taler deres tydelige sprog om en større (og fra klasse stigende) accept og tolerance i musik/forsøgsklasserne: I kontrolgruppen blev børnene afvist/fravalgt mere end dobbelt så mange gange som i forsøgsgruppen, der jo netop gennem musicering havde lært noget vigtigt om at omgås andre. Ikke mindst i forhold til de voksende voldsproblemer i skolen og i samfundet anser Bastian dette som langtidsundersøgelsens social, - uddannelses- og skolepolitisk vigtigste resultat. Ifølge Berlin-undersøgelsen kan musikundervisning altså have positiv indflydelse på elevernes intellektuelle, æstetiske, musikalske og sociale færdigheder. Angst, f.eks. relateret til vold eller frygt for vold i skolen, hæmmer læring og udvikling. I Berlin-undersøgelsen blev elevernes angstniveau undersøgt vha et spørgeskema (PFK 9-14), som blev besvaret 2 gange, med halvandet års mellemrum. Hos eleverne i forsøgsgruppen kunne der iagttages et markant fald i angstniveau (fra 4,23 til 3,41), mens der sås en stigning fra 3,58 til 3,82 i kontrolgruppen (en statistisk signifikant forskel, p=.0203). Dette undersøgelsesresultat betyder naturligvis ikke, at musikundervisningen altid virker positivt på angst og selvværd, men det sandsynliggør den vigtige skolepolitiske pointe, at børnene i forsøgsgruppen følte sig mindre angste, fordi de via musikundervisningen var bedre socialt integreret og anerkendt i deres gruppe. (Koch 2004) Musicering fremmer sundhed Som tema går idéen om musikkens fysisk og psykisk regulerende funktion forestillingen om Harmonia helt tilbage til de gamle grækere. Platon har skrevet udførligt om musikkens gavnlige og skadelige virkninger, og i Asklepion oldtidens model af et helsesenter, hvor bl.a. Hippokrates studerede var musik en integreret del af behandlingen. Vi kan læse om brugen af musik til healing i forskellige kulturer hos bl.a. Gouk (2000) og Horden (2000). - Der findes næppe nogen kultur, hvor musik ikke anvendes til at skabe individuel og fælles velvære og sammenhold. Jeg vil her nævne to gode, korte definitioner, der kan fungere som afsæt for videre teoretisk refleksion over musikalsk transfer i et bredere perspektiv: Den norske musikterapeut Brynjulf Stige (2002) har defineret musik og helse som den spontane eller planlagte brug af musikoplevelser til at fremme helse og velvære. 9

10 Sociologerne Batt-Rawden, Trythall & DeNora samler en række tråde fra forskellige teoretikere, når de siger, at mennesker gennem disse quasi-terapeutiske former for musicering kan skabe ontologisk sikkerhed og genvinde en oplevelse af sammenhæng og fællesskab når livet er plaget af sygdom. (DeNora 2007) Kernebegrebet bliver således det, der på engelsk kaldes health musicking, og som jeg vil oversætte til Helse-musicering. - Dette begreb skal derfor afslutningsvis være centrum i et teoretisk modeludkast (inspireret af Ansdell 2001). Jeg stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi forstå musicering som kilde til intra- og interpersonlige oplevelser af emotionel og relationel karakter? Hvordan kan musicering forstås i et bredt transfer-perspektiv? Jeg prøver at anbringe nogle af de teoretiske bud på svar i en model med akserne musik som/i terapi < > musik som selv-teknologi (vandret) og musik som mening < > musik som lyd (lodret). Mine 8 grundlæggende påstande (som refererer til modellen fra kl. 3 og kan læses med uret) 7 : At musicering kan være kilde til intra- og interpersonlige oplevelser viser sig i 1) at musicering giver mennesker mange åbne muligheder (affordances), som kan udnyttes på yderst forskellige måder (appropriations). Disse oplevelser kan bekræfte eller korrigere tidligere erfaringer - det afhænger af formål og kontekst. 2. at det på et kollektivt niveau er muligt bevidst at designe helse-befordrende lydlandskaber og bekæmpe helse-skadelig støj. 3. at musik og lyd på et individuelt niveau kan anvendes i forskellige former for lydterapi og lydhealing. 4. at viden om musik kan omsættes inden for helse-sektoren i musikmedicinske interventioner og produkter. 5. at musicering kan anvendes professionelt i individuel og gruppemusikterapi (og musikalsk specialpædagogik) til at give mennesker med særlige behov nye handlemuligheder. 6. at musicering kan bidrage til udvikling af musikalsk identitet og musikalske fællesskaber hos mennesker med helseproblemer af mange forskellige slags. 7. at musikalsk mening opstår via forhandlinger i en social kontekst. 8. at musicering muliggør selvets performance som en musisk aktivitet i utallige former. [indsæt model separat fil] Mozart-effekten hører hjemme i nederste venstre kvadrant, Transfer-effekten formentlig i de to øverste kvadranter. 7 Modellen refererer til en ret omfattende litteraturliste, som der ikke er plads til i denne artikel. Interesserede kan begynde med Aldridge 1996, Ruud 2001, DeNora 2007, Bonde 2008). 10

11 4. Diskussion og afrunding Mozart-effekten handler om den påståede, nærmest automatiske effekt af at lytte til udvalgt musik på f.eks. læring, opgaveløsning og kommunikationsproblemer. Denne forskning hører mao. hjemme inden for det område af musikpsykologien, hvor spørgsmålet om musikkens fysiologiske og psykologiske effekt studeres inden for et kausalt orienteret, biologiskmedicinsk paradigme. Vores nuværende viden om korttidseffekter af musiklytning i undervisningen tyder på, at der er meget lidt at komme efter i et transfer-perspektiv. Der skal længerevarende musikundervisning til, før transfer-effekten af musikundervisningen på andre områder kan dokumenteres, jf. Berlin-undersøgelsen. Korttidseffekten af Anvendt musik er imidlertid veldokumenteret inden for området MusikMedicin, hvor specielt udvalgt eller komponeret musik anvendes til medicinske formål, men uden tilstedeværelsen af en terapeut (Myskja 1999 dansk udgave 2005). Et typisk eksempel her er det arbejde, som gennem næsten 10 år fandt sted inden for organisationen Musica Humana - med omfattende forsøg på bl.a. Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital. Komponisten Niels Eje har skabt en serie Cder med musik, som er specielt beregnet på at skabe et gunstigt miljø på medicinske afdelinger, men som også har vist sig brugbar i andre sammenhænge (f.eks. til afspændingsformål for psykiatriske patienter og for danske soldater i Iraq). Cd-serien MusiCure er desuden kommercielt tilgængelig og kan købes på apotekerne. Denne anvendelse af musik - patienter/klienter lytter til specielt udvalgt musik - har været kendt siden oldtiden, og der findes en lang række forskningsresultater, der dokumenterer effekten af udvalgt musik inden for specifikke, medicinsk relevante områder (Dileo & Bradt 2005; Myskja 1999). Dileo & Bradt har i en metaanalyse (2005) desuden dokumenteret, at effekten af musikterapi 8 - den specielle tilrettelæggelse af musiklytning eller aktiv musikudøvelse til terapeutiske formål er ca. dobbelt så stor som effekten af Musikmedicin. I et musik og helse-perspektiv er det altså meningsfuldt at operere med korttidseffekter af musiklytning ift f.eks. fysiologiske funktioner, smerte, angst og livskvalitet men ikke ift intelligens. Barnett & Ceci (2002) har foreslået en skelnen mellem nære og fjerne transfer-effekter disse er mere sandsynlige inden for beslægtede læringsdomæner. Det giver umiddelbart bedre mening, at musik kan forbedre fysisk velbefindende end matematisk intelligens. Den langsigtede transfereffekt af musikundervisning har en slående parallel i langtidseffekten af musikterapi, hvor interaktion og relation spiller en afgørende rolle. 8 Musikterapi involverer ifølge alle gængse definitioner (se f.eks. Den danske nationalencyclopædi 1999) 3 elementer: (a) en klient eller en patient med et problem, (b) musik, som spilles eller synges aktivt - eller musik, der lyttes til, og (c) en terapeut med ekspertise inden for den terapeutiske anvendelse af musik. Når vi taler om Mozart-effekten eller om andre beslægtede fænomener, er kun de to første elementer til stede. 11

12 Teoretisk mangler vi endnu meget i at forstå transfer-effekten. Jeg er enig med Holgersen (2006), som skriver at der næppe er tale om direkte og automatisk overførbare færdigheder fra et område til et andet, men at sammenhængene kan forstås på et mere basalt niveau, nemlig som oplevelse af mening i forskellige udtryksformer. Det giver f.eks. god mening, at det rytmisk-sekventielle aspekt i musikken kan stimulere sproglig og kropslig udvikling, for det gør det allerede fra fødslen, jvf. Trevarthens begreb om den medfødte kommunikative musikalitet, som Ulla Holck skriver om andetsteds i dette nummer. Aldridge, D. (1996). Music therapy research and practice in medicine : from out of the silence. London, Jessica Kingsley. Ansdell, G. (2001). Musicology: misunderstood guest at the music therapy feast? Music Therapy in Europe.The 5th European Music Therapy Congress (Napoli, April 2001). G. d. Franco, E. Ruud, T. Wigram & D. Aldridge. Roma, ISMEZ: Avanzini, G., L. Lopez, et al., Eds. (2005). The Neurosciences and Music II. From Perception to Performance. Annals of the New York Academy of Sciences. New York, The New York Academy of Sciences. Barnett, S.M. & Ceci, S.J. (2002). When and Where Do We Apply What We Learn? A Taxonomy for Transfer. Psychological Bulletin 128: Bastian, H. G. (2000). Musik(erziehung) und ihre Wirkung : eine Langzeitstudie an Berliner Grundschulen. Mainz, Schott. Bastian, H. G. (2001). Kinder optimal fördern - mit musik : Intelligenz, Sozialverhalten und gute Schulleistungen durch Musikerziehung. Mainz, Schott. Bonde, L.O. (2008) Undervisning og udvikling med musik. Relationer mellem musik som alment undervisningsfag og musikterapi. Hvorfor musik? Begrundelse for musikundervisning. DNMPF Konference. Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning Campbell, D. (1997). The Mozart Effect. Tapping the Power of Music to Heal the Body, Strengthen the Mind, and Unlock the Creative Spirit. New York, Avon Books. DeNora, T. (2007). Health and Music in Everyday Life - a Theory of Practice. psyke&logos 28(1): Dileo, C., & Bradt, J. (2005) Medical music therapy: A meta-analysis & agenda for future reseaech. Jeffrey Books. Gouk, P., Ed. (2000). Musical Healing in Cultural Contexts. Aldershot, Ashgate. Gruhn, W. (2005) Die Schwierigkeiten mit den Tranfer-Effekten der Musik. Musik: Gehört, gesehen und erlebt. Festschrift Klaus-Ernst Behne zom 65. Geburtstag. C. Bullerjahn et al. (red). Hannover: Hochschule für Musik und Theater: Holgersen, S.-E. (2006) Musik, sprog og krop. Musik & pædagogik, 2. rev. udgave. E. Kirk (red.): Horden, P., Ed. (2000). Music as Medicine. The History of Music Therapy since Antiquity. Aldershot, Ashgate. Koch, M. (2004) Durch Musik(erziehung) Gesundheit fördern?! Forum Musikerziehung Myskja, A. (1999). Den musiske medicin. Lyd og musikk som terapi. Oslo, Grøndahl Dreyer. Nielsen, F. V. (2004). Musik og transfer: Hvad siger forskningen? For Skolen og for Livet. Om korsang, dannelse og læreprocesser. Festskrift Sangskolen på Sankt Annæ Gymnaisum 75 år. H. Palsmar. København, Sct. Annæ Gymnasium: Rauscher, F. H., Shaw, G. L., & Ky, K. N. (1993). "Music and spatial task performance." Nature 365: 611. Rauscher, F. H & Hinton, S.C. (2006) The Mozart Effect: Music Listening is Not Music Instruction. Educational Psychologist 41(4): Ruud, E. (2001). Varme øyeblikk: om musikk, helse og livskvalitet. Oslo, Unipub. 12

13 Schellenberg, E. G. (2003). Does Exposure to music have beneficial side effects? The Cognitive Neuroscience of Music. I. Peretz and R. Zatorre. Oxford, Oxford University Press: Schellenberg, E. G. (2004) Music lessons enhance IQ. Psychological Science 5: Schellenberg, E. G. & Hallam, S. (2005). Music listening and cognitive abilities in 10- and 11-year olds: The Blur effect. The Neurosciences and Music II. From Perception to Performance. G. Avanzini, L. Lopez, S. Koelsch and M. Majno. New York, The New York Academy of Sciences. 1060: Sloboda, J. (2005). Exploring the musical mind. Cognition, emotion, ability, function. Oxford, Oxford University Press. Small, C. (1998). Musicking. Hanover NH, Wesleyan University Press. Steele, K. M., K. E. Bass, et al. (1999). "The Mystery of the Mozart Effect: Failure to Replicate." Psychological Science July 1999, vol. 10(4): (4). Stige, B. (2002). Culture-Centered Music Therapy. Gilsum, NH, Barcelona. 13

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model

Læs mere

Workshop. Velkommen og præsentation af konsulenterne. Oplæg: Introduktion til Musikpsykologi. Sang skaber glæde Fællessang skaber fælles glæde

Workshop. Velkommen og præsentation af konsulenterne. Oplæg: Introduktion til Musikpsykologi. Sang skaber glæde Fællessang skaber fælles glæde Workshop Velkommen og præsentation af konsulenterne Oplæg: Introduktion til Musikpsykologi Sang skaber glæde Fællessang skaber fælles glæde Korsang med udgangspunkt i gospel Opsamling og afrunding Finale

Læs mere

Musikpsykologi. Christopher Lehnschau cand.merc.(psyk.)stud. CBS

Musikpsykologi. Christopher Lehnschau cand.merc.(psyk.)stud. CBS Musikpsykologi Workshop nr. 416 Arbejdsglæde & Musik (kreativ teambuilding) AM:2012 - Mail: cle@bst-nord.dk Workshop Velkommen og præsentation af konsulenterne Teoretisk oplæg: Introduktion til Musikpsykologi

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af

Læs mere

Forside. Lars ole Bonde. Musik og. Menneske. introduktion til MusikpsykoLogi

Forside. Lars ole Bonde. Musik og. Menneske. introduktion til MusikpsykoLogi Musik og Forside Lars ole Bonde Menneske introduktion til MusikpsykoLogi Musik og menneske Introduktion til musikpsykologi Lars Ole Bonde Samfundslitteratur Lars Ole Bonde Musik og menneske Introduktion

Læs mere

Børn kan ikke lade være med at lære

Børn kan ikke lade være med at lære Børn kan ikke lade være med at lære er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1

Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1 Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1 01.09.2014 Johan Trettvik Velkommen Dagsorden: Hvad skal I kunne og hvordan bliver I prøvet Den faglige repræsentation Hvad er kognitiv psykologi Slides kan findes

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab

Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Af kommunikationsmedarbejder Lene Horsholt 1 og tilrettelagt til dette tidsskrift af musikterapeut Charlotte Dammeyer. Kontakt: c.dammeyer@rn.dk Fem

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sprog, krop og hjerne

Sprog, krop og hjerne Sprog, krop og hjerne o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets

Læs mere

Musik for børn? Musikfagets vilkår og problematik i folkeskolen: Holdninger, forskningsbaserede begrundelser og metodemuligheder

Musik for børn? Musikfagets vilkår og problematik i folkeskolen: Holdninger, forskningsbaserede begrundelser og metodemuligheder Musik for børn? Musikfagets vilkår og problematik i folkeskolen: Holdninger, forskningsbaserede begrundelser og metodemuligheder Aalborg Universitet, 2. juni 2008 Dina Elisabeth Skriver Frost Vejleder:

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Børn, bevægelse og udvikling (læring)

Børn, bevægelse og udvikling (læring) Børn, bevægelse og udvikling (læring) o er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

PROBLEM BASERET LÆRING (PBL) (Problem Based Learning)

PROBLEM BASERET LÆRING (PBL) (Problem Based Learning) PROBLEM BASERET LÆRING (PBL) (Problem Based Learning) SEMESTER 1. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET Modulet omfatter en introduktion til problembaseret

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

PÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015

PÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015 PÆDAGOGISK Kvalitet i dagplejen Landskonference 2015 Indhold Forord 3 Propgram for Landskonference 2015 7 Velkomst v. Jakob Sølvhøj 7 Børns følelsesmæssige udvikling 7 Didaktik i dagplejen 8 0-2-årige

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

MUSIK OG IDENTITET (Music and Identity), 5 ECTS, HIAVB0011F

MUSIK OG IDENTITET (Music and Identity), 5 ECTS, HIAVB0011F MUSIK OG IDENTITET (Music and Identity), 5 ECTS, HIAVB0011F SEMESTER: 3. eller 5. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 29 Modulet er et kursusmodul,

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 2

Modulbeskrivelse - Modul 2 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Mestring kontra resultatfokus

Mestring kontra resultatfokus DHFs konference, Kolding, 24. september, 2016 Mestring kontra resultatfokus Peter Krustrup Professor i Sport og Sundhed Københavns Universitet - indtil 30/9-16 Syddansk Universitet - fra 1/10-16 Peter

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Disposition. Musik og folkesundhed Hvad ved vi? Hvad vil vi? Health musicing: the model. Stadier i sundheds/sygdomskredsløbet 9/29/2012

Disposition. Musik og folkesundhed Hvad ved vi? Hvad vil vi? Health musicing: the model. Stadier i sundheds/sygdomskredsløbet 9/29/2012 Disposition Musik og folkesundhed Hvad ved vi? Hvad vil vi? Lars Ole Bonde 28. September 2012 Status: en ift sundheds/sygdomsstadier En teoretisk model: Helse-musicering Spørgsmål til en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Langtidsstudiet i Berlin

Langtidsstudiet i Berlin Forskning dokumeterer musikundervisningens alsidige betydning. Finn Holst, cand. pæd. mus/ikt I Dansk sang 6/53 skrev professor Inge Marstal at det er både velkendt og veldokumenteret, at aktiv beskæftigelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk Tilbyder evidensbaserede kurser, uddanner internationalt certificerede undervisere, forsker i mental sundhed, mindfulness, compassion, stress

Læs mere

Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk

Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Marie Falk, cand. mag. i musikterapi og professionel musiker. Kontakt: falkmusikterapi@yahoo.dk Sceneskræk og præstationsangst er et udbredt problem

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål: Kære studerende på hold F14-UMD Velkommen til UMD-linjefags-ugeforløbet, som strækker sig fra uge 6 til og med uge 16. Vi glæder os til at arbejde

Læs mere

Testrapport. Navn: micma18

Testrapport. Navn: micma18 Testrapport Navn: micma18 Din samlede score: 128 Sammenlignende score: Godt begavet Du har gennemført testen. Tillykke! Klik på "Udskriv" i din browser, hvis du ønsker at gemme dit testresultat. Samlet

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Gør tanke til handling VIA University College Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende Syddansk Universitet & VIA University College

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2009 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere