Musik og transfer. Kan musikalsk læring overføres til andre lærings- og livsområder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musik og transfer. Kan musikalsk læring overføres til andre lærings- og livsområder?"

Transkript

1 Musik og transfer. Kan musikalsk læring overføres til andre lærings- og livsområder? Abstract: Et af de mest kendte musikpsykologiske forsøg blev gennemført i 1993 af et forskerhold i Californien. Forsøget viste, at collegestuderende ved at lytte til Mozarts Sonate for to klaverer (D-dur, KV 448) forbedrede deres score i en spatial intelligenstest. - Betyder det, at vi bliver klogere af at lytte til Mozart og kun Mozart? Denne artikel gennemgår indledningsvis det oprindelige forsøg og den forskning der fulgte efter, og det diskuteres hvordan og hvorfor Mozart-effekten er blevet alment kendt. Begrebet Transfer anvendes inden for musikpsykologien om to forskellige mulige måder, hvorpå beskæftigelse med musik kan have indflydelse på andre områder: (1) Mozarteffekten handler om korttidseffekten af musiklytning; (2) Transfer-effekten af musikundervisning handler om langtidseffekten af musikundervisning i forhold til ikkemusikalske mål, altså at musikundervisning kan have en gavnlig effekt på f.eks. sprogindlæring. Forf. foreslår desuden et tredje transfer-område, hvor beskæftigelse med musik har gavnlig indflydelse på sundhed og velvære: musicering som helse-teknologi. Indledning Et af de områder inden for musikpsykologisk forskning, der er vokset mest i de sidste 20 år, er den anvendte forskning, herunder af hvordan musik og musikoplevelser kan have gavnlige effekter inden for ikke-musikalske områder, f.eks. læring, sundhed, livskvalitet og psykologisk funktionsniveau (Sloboda 2005; Bonde 2008). Et glimrende eksempel på dette er den forskning, som ofte sammenfattes under betegnelsen Mozart-effekten, som behandles i artiklens første del. Musikundervisningen i det almene skolesystem er trængt, og der har derfor været behov for slagkraftige argumenter for musikundervisningens værdi. Et af disse argumenter er musikundervisningens Transfer-effekt. Transfer kan defineres som evnen til at overføre hvad der er blevet lært i én kontekst til en anden (Rauscher & Hinton 2006); det drejer sig altså om spørgsmålet: Kan musikundervisning forbedre elevernes præstationer i andre fag? Dette drøftes i artiklens anden del. Tredje og sidste del breder transfer - perspektivet ud til at omfatte de mange måder, hvorpå musik bruges til at forbedre sundhed og velvære i hverdagslivet. 1. Mozart-forsøgene og vurderingen af dem Det oprindelige forsøg Det hele begyndte med et lille forsøg på et amerikansk universitet, rapporteret 1993 i det ansete naturvidenskabelige tidsskrift Nature (Rauscher et al. 1993). Ingen kunne forudse, at den korte forsøgsrapport skulle få så megen opmærksomhed, som tilfældet blev. Den handlede nemlig om noget så forholdsvis prosaisk som den eventuelle sammenhæng mellem musiklytning og evnen til at løse spatiale (rumlige) opgaver fra en almen intelligenstest. 1

2 Forsøget var tilrettelagt efter gængse naturvidenskabelige principper. Et antal forsøgspersoner, i dette tilfælde 36 college-studerende, skulle gennemgå tre spatiale deltests 1 fra den anerkendte Stanford-Binet Intelligenstest efter at have gennemgået en af tre kontrollerede forsøgssituationer: 1) 10 minutters lytning til udvalgt musik af Mozart, 2) 10 minutters lytning til afspændingsinstruktioner, 3) 10 minutters stilhed. Som musik-stimulus havde forskerteamet udvalgt 10 minutter af Mozarts Sonate i D-dur for to klaverer KV 448 2, ud fra den hypotese, at der kan påvises en kausal sammenhæng mellem musikalsk kognition og de kognitive manøvrer, der karakteriserer abstrakte operationer som spatial orientering og matematisk tænkning. Hypotesens grundlag var Rauschers kollega, hjerneforskeren Shaws teori om neurale netværk, som hævder, at områder i cortex, der aktiveres ved musiklytning, er forbundet med og kan påvirke områder, som har med spatial tænkning at gøre. Undersøgelsen viste, at forsøgspersonerne som havde lyttet til Mozart løste opgaverne i denne og de øvrige deltests bedre. Efter Mozart-lytningen scorede de signifikant højere i testen end de, som havde lyttet til afspændingsinstruktion eller oplevet 10 minutters stilhed. Resultaterne blev fremlagt dels som aldersafstemte score (Standard Age Scores/SAS): Mozart: 57.56; Afspændingsinstruktion: 54.61; Stilhed: dels blev tallene oversat til Intelligenskvotienter: Virkningen holdt sig imidlertid ikke særlig længe, hvilket forskerne også rapporterede. Deres egen konklusion var, at brief exposure to a Mozart Sonata generates short term (10-15 minutes) increases in spatial-reasoning abilities (defineret som evnen til at transformere rumlige forestillinger i fravær af en fysisk model). (p =.002). Shaws teori så således ud til at blive bekræftet. Senere forsøg Artiklen i Nature vakte stor opsigt, og en del forskere prøvede at gentage forsøget ud fra de angivne retningslinier, dog uden entydigt at kunne bekræfte de resultater, som Rauscher & kolleger nåede frem til. (Se f.eks. Steele et al. 1999) Når der foreligger et større antal sammenlignelige undersøgelser kan der foretages en såkaldt meta-analyse, dvs. en tværgående sammenligning af de opnåede resultater i alle undersøgelser. Der foreligger flere meta-analyser af Mozart-effekt-undersøgelserne, og deres konklusioner er ikke sammenfaldende. Hetland (2000, her refereret efter Nielsen 2004; se 1 Opgaverne bestod i at forestille sig, hvordan et stykket papir, efter at være blevet foldet og klippet som angivet på en tegning, ville se ud, når det blev foldet ud igen. 2 Det angives ikke, hvilke 10 minutter af sonaten, det drejer sig om. Formentlig 1. sats, som er hurtig, energisk og stimulerende, men som kun var ca. 9 minutter! 2

3 også Gruhn 2005) analyserede 36 enkeltundersøgelser rapporteret i 26 artikler forsøgspersoner havde deltaget. Hetland konkluderer: Der er en Mozart-effekt. I eksperimentalgrupperne konstateres der gennemgående en bedre præstation end i kontrolgrupperne målt med en særlig type af test, der forudsætter spatial forestilling og tænkning i fravær af et fysisk objekt. Dette konstateres, uanset om der sammenlignes med præstationsniveauet i kontrolgrupper, der blot sidder stille eller påvirkes afslappende. Mozart-effekten er ikke begrænset til lytning til Mozart eller hans sonate KV 448, men følger på den anden side ikke en hvilken som helst musik. (citeret efter Nielsen 2004, s ) Hetland konkluderer dog også, ganske moderat, at musik ikke er en magisk vej til generel forbedring af intellektuelle færdigheder. (citeret efter Flohr 2004). I en anden meta-analyse når Schellenberg (2004) frem til følgende konklusion: Mozart-effekten er en radikal hypotese om kognitive processer, som vanskeligt lader sig forene med kendte principper og forskningsresultater i kognitiv psykologi. Det er derfor ikke overraskende at forsøg på gentagelse har givet blandede resultater. Selvom mange publicerede undersøgelser ikke har kunnet påvise effekten, viser en meta-analyse, som inddrager nogle upublicerede undersøgelser, at der kan påvises en moderat, men robust effekt. (Schellenberg 2004) Eller med andre ord: forskellen på Schellenbergs egen meta-analyse, hvor Mozart-effekten ikke kunne dokumenteres, og Hetlands analyse, hvor den kunne, er at Hetland inddrog en del upublicerede undersøgelser. Dette anses normalt for uacceptabelt i meta-analyser. Et vigtigt spørgsmål er, om den effekt Rauscher et al. påviser, er eksklusivt knyttet til Mozarts musik (specifikt KV 448). Schellenberg (2004, 2005) påviste, at den samme effekt kunne opnås med musik af Schubert eller Blur, og at effekten i øvrigt forsvandt, hvis musiklytningen blev sammenlignet med oplæsning af en historie i stedet for stilhed eller afspænding. Dette illustrerer også et andet problem: Hvis musiklytningen er stimulerende og fører til øget mental aktivitet (arousal) eller forbedret stemningsleje (mood) bør dens eventuelle effekt sammenlignes med andre stimulerende forsøgssituationer, ikke med afspændingsprocedurer, som jo netop skal fungere afstimulerende (reducere arousal). Og endelig er de teoretiske forklaringsmodeller inden for området meget forskellige og næppe forenelige. Rauscher og hendes kolleger bruger Shaws såkaldte Trion-model som teoretisk referenceramme. Denne neuropsykologiske model hævder, at specifikke hjerneprocesser, som 3

4 er knyttet til musikaktiviteter (lytning, udøvelse, komposition), er til stede over store dele af cortex, og fordi de er spatialt-temporale er de beslægtet med og kan påvirke spatialt-temporale kognitive aktiviteter (som i de anvendte tests). Schellenberg problematiserer imidlertid Trion-modellen, som han finder uforenelig med megen anden hjerneforskning, der viser at de processer, der er knyttet til musikperception og kognition snarere er modulopbyggede og altså specifikke og i øvrigt relativt uafhængige. 3 Hvis disse forskningsresultater, og de teorier der er udledt af dem f.eks. Howard Gardners teori om de mange intelligenser er korrekte, kan Trion-modellen ikke også være det. Sammenfattende betyder de meget blandede resultater af de mange enkeltundersøgelser og de forskellige konklusioner i de to meta-analyser, at der ikke kan konkluderes noget endegyldigt om Mozart-effektens eksistens, ej heller om dens mulige teoretiske forklaring. I tidsskriftet Annals of the New York Academy of Science vol The Neurosciences and Music II; From Perception to Performance (Avanzini et al. 2005) - fremfører hjerneforskerne lignende, forsigtige konklusioner, og spørgsmålet om Mozarts effekt på moderne mennesker omformuleres til: Does Mozart Enhance Our Humanity?. Det tror jeg, der kan svares bekræftende på, omend spørgsmålet næppe kan undersøges og besvares med naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder alene. Don Campbells bog og hvad deraf fulgte I 1997 udsendte den amerikanske musik- og videnskabsjournalist Don Campbell bogen The Mozart Effect. Tapping the Power of Music to Heal the Body, Strengthen the Mind, and Unlock the Creative Spirit. (Campbell 1997, dansk udgave 1999). Rauschers & kollegers forsøg fylder ikke meget i bogen, men Campbell, som altså er journalist og hverken forsker eller musikpsykolog, fik med sin bog gjort begrebet kendt i den amerikanske offentlighed. Historien om, at Mozarts musik kan forøge intelligensen og fungere helbredende, gik verden rundt. Campbell har siden da udgivet en hel serie Mozart-cder med forskellige målgrupper, og de har opnået stor udbredelse i den vestlige verden, også via bog/musikforretninger inden for det alternative spektrum 4. Guvernør Zell Miller i Georgia besluttede i 1998, at statens nyfødte børn alle skulle udstyres med en cd, hvilket vel skulle gøre dem lidt klogere end børnene i nabostaterne. Et vigtigt aspekt i dette erhvervseventyr er, at der ikke skal betales copyright af Mozarts musik, og at pladeforlaget Naxos, som har copyrighten på de anvendte indspilninger, kan levere de ønskede værker/indspilninger på favorable økonomiske vilkår. Man kan sige, at 3 F.eks. bearbejdes rytme og melodi uafhængigt i forskellige områder af hjernen, sangtekster bearbejdes uafhængigt af melodierne, og oplevelsen af emotionel påvirkning er uafhængig af musikalsk hukommelse (Schellenberg 2004, s. 437). 4 F.eks. The Mozart Effect: Music for Children - og undertitlerne: Vol. 1 Tune Up Your Mind, Vol. 2 Relax, Daydream, & Draw, Vol. 3 Mozart in Motion. 4

5 Campbell var meget tidligt ude, og at han og hans Mozart-industri som også omfatter en bog om Mozart-effekten for børn ikke har været nævneværdigt tynget af den her refererede debat om og kritik af Mozart-effekten. Campbell har også bidraget til forvirringen om, hvad begrebet Mozart-effekten egentlig dækker, fordi han i bogen med netop denne titel beretter om forskningsresultater, anekdoter, praktiske øvelser osv. inden for et meget stort område, der inkluderer musikpsykologisk, musikterapeutisk, musikfilosofisk og new-age materiale. Campbells definition af Mozarteffekten i bogen fra 1997 egner sig godt til kommercielle slogans og kampagner, men ikke ret godt til videnskabelig efterprøvelse: The Mozart Effect, as defined in my work, is the use of music to enhance quality of life in a variety of ways, including health, wellness, education, creativity and emotional expression. (Campbell 1997) En af musikpsykologiens vigtigste skikkelser, den engelske professor John Sloboda, har gjort opmærksom på de mange problemer, der er forbundet med en reduktionistisk forståelse af musikkens psykologiske effekt. Hvis musikpsykologer/forskere knytter musikkens virkning på xyz til nogle få musikalske variable, f.eks. repræsenteret af bestemte værker af én komponist, er kommercialiseringsmulighederne legio og vil blive udnyttet (Sloboda 2005, s. 380). 2. Transfer-effekter af musikundervisning Det er vigtigt at skelne mellem ikke-musikalske korttidseffekter af musiklytning, som den f.eks. er blevet undersøgt i ovennævnte forsøg, og ikke-musikalske langtidseffekter af musikundervisning. Mozart-effekten bruges også som betegnelse for sidstnævnte, især af journalister og i daglig tale, og det er naturligvis både forvirrende og uheldigt (Rauscher & Hinton 2006). Baseret på to gode oversigtsartikler (Nielsen 2004, Schellenberg 2004) kommer her en kortfattet status over forskningen inden for området langtidseffekter af musikundervisning. Der findes efterhånden en ret omfattende forskning i effekten af musikundervisning på ikkemusikalske læringsområder, f.eks. sprog, læsning, matematik, spatial tænkning og social adfærd. Og for nu at tage konklusionen først er Nielsen og Schellenberg enige om, at der kan tales om en transfer-effekt på en række områder. Men samtidig er de enige om, at forskningen hverken godtgør en entydig, markant effekt (a la Music makes you smarter) eller tilbyder en tilfredsstillende teoretisk forklaring på det eventuelle årsags-virkningsforhold: 5

6 Musik og musikundervisning kan ikke uden videre og under alle omstændigheder siges at forbedre præstationen i andre skolefag. Man kan også spørge, om dette evt. ville være den bedste begrundelse for en almen musikundervisning. (Nielsen 2004, s. 80) Fra flere undersøgelser ved vi, at der er større sandsynlighed for at kunne udnytte transfereffekten fra emne (a) til emne (b), hvis der er en vis indholdsmæssig og strukturel overensstemmelse mellem (a) og (b). Dette stiller meningsfulde og ganske store krav til lærerens teoretisk-pædagogiske og -didaktiske viden. Men i det nuværende uddannelsespolitiske klima i den vestlige verden nærmest tvinger politikernes holdning til de musisk-æstetiske fag musiklærere og forskere til at dokumentere, at musikundervisningen har gavnlige side-effekter i form af forbedringer på andre faglige områder (Gruhn 2005). Som nævnt kan forskningen også levere en hel del dokumentation. Der er imidlertid det grundlæggende problem, at det stort set aldrig er muligt at tilskrive de dokumenterede effekter musikundervisningens kvaliteter alene. Det er praktisk taget umuligt at designe forskningsprojekter på området sådan, at andre variable ikke kan bidrage til en påvist effekt med andre ord: der kan være andre forklaringer en dem, der knytter sig til musikundervisningen. Størstedelen af de mange undersøgelser er nemlig korrelationsstudier, dvs. at de undersøger, om der kan påvises en sammenhæng (korrelation) mellem en bestemt musikaktivitet over tid og et efterfølgende præstationsniveau på et andet fagligt område, f.eks. forbedret læsehastighed. Selvom der påvises en korrelation, kan denne ikke med sikkerhed tilskrives musikaktiviteten, da der samtidig er foregået mange andre ting, som kan have påvirket læringen. For at kunne sige noget mere sikkert må undersøgelserne være kausalstudier. Sådanne undersøgelser er eksperimentelle og kontrollerede, typisk ved at en forsøgsgruppe, der gennemfører den undersøgte musikaktivitet, sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke gør det. Det siger næsten sig selv, at det er vanskeligt at gennemføre kausalstudier uden for forskernes laboratorier, i den virkelige undervisnings verden. Der er da heller ikke mange af dem. Berlin-undersøgelsen En af de mest omfattende undersøgelser af musikalsk transfer er den såkaldte Berlinundersøgelse (Bastian 2000, 2001; se også Nielsen 2004). Den løb over 6 år og var anlagt som et kausalstudie, idet 5 skoleklasser udgjorde forsøgsgruppen, mens 2 klasser udgjorde kontrolgruppen. Målet var at undersøge, om udvidet musikundervisning to timers ugentlig musikundervisning mod normalt en, plus instrumentalundervisning (solo og i gruppe) og sammenspil kunne have indflydelse på børnenes almene og individuelle udvikling. Undersøgelsen var naturalistisk, dvs. at forsøgssituationen stort set var identisk med almindelig undervisning, og dette er dens styrke, selvom det naturligvis ikke var muligt at 6

7 kontrollere en lang række mulige kausale faktorer (f.eks. årsager til børnenes motivation). Blandt de vigtigste resultater af undersøgelsen kan nævnes: Det sociale klima i forsøgsklasserne udviklede sig signifikant bedre end i kontrolklasserne. Børnene i forsøgsklasserne hævede deres sociale refleksionsniveau betydeligt ift børnene i kontrolklasserne. Socialt dårligt stillede og i deres kognitive udvikling mindre støttede børn profiterede af den udvidede musikundervisning. Udvidet musikundervisning førte ikke til dårligere præstationer i de såkaldte hovedfag, men heller ikke til signifikante forbedringer. Selvom Bastian og hans kolleger også konkluderede, at musik og musikundervisning på langt sigt forbedrede forsøgsklasse-børnenes intelligenspræstation signifikant, har dette været omstridt og kritiseret (effekten kunne ikke påvises ved anvendelse af en anden intelligenstest). Og undersøgelsen er blevet kritiseret på en lang række andre områder, metodisk og teoretisk. Det ændrer dog ikke ved, at der er tale om en meget seriøs og omfattende undersøgelse med en række vigtige resultater, der har umiddelbar relevans for social- og skolepolitiske overvejelser langt uden for Tysklands grænser. Nielsen (2004) gør i øvrigt opmærksom på, at man nåede frem til beslægtede konklusioner i Danmarks hidtil eneste større transferundersøgelse, det såkaldte Østrigsgade-projekt i første halvdel af 1960erne. De fleste undersøgelser er som nævnt korrelationsstudier og begrænser sig til at påvise effekten af musik i forhold til præstationer i et enkelt andet fag. Nielsen (2004) refererer en stor metaanalyse foretaget i slutningen af 1990erne af medarbejdere på Harvard Universitys Project Zero (som også Howard Gardner var knyttet til). Undersøgelsen er offentliggjort i The Journal of Aesthetic Education, Vol 34 (2000). Inden for området musik og matematik viste 20 udvalgte undersøgelser, at der kan påvises en moderat korrelation mellem valg af musik som fag og forbedret matematisk færdighed målt med standardiserede tests. 15 undersøgelser beskæftigede sig med, om beroligende baggrundsmusik hørt under arbejde med matematikopgaver kunne have positiv indflydelse på opgaveløsningen. Resultatet var et tøvende ja, - der i praksis er det samme som ved ikke. I forhold til området musik og læsning omfatter meta-analysen 24 korrelationsstudier, som samlet demonstrerer en forholdsvis stærk og pålidelig sammenhæng mellem gennemført musikundervisning og læsefærdighed. Men dette resultat kan altså ikke med sikkerhed tilskrives musikundervisningen 5. 5 Holgersen (2006) diskuterer mulige sammenhænge mellem musik, sprog og krop, og hvordan musikaktiviteter kan tænkes at medvirke til udvikling af læse- og sprogfærdigheder. Det er specielt musikkens rytmisk-sekventielle aspekt, der kan tænkes at have en transfer-effekt. 7

8 Flere eksempler med lignende forsigtige konklusioner kan findes hos Schellenberg (2004), og den allerede nævnte meta-analyse af Hetland (2000) konkluderer på området praktiskmusikalsk læring og spatial tænkning, at 15 undersøgelser tyder på en kausal sammenhæng mellem musikundervisning (sangundervisning, instrumentalundervisning og musikalsk notationstræning) og spatiale færdigheder: Aktiv musikundervisning, der varer to år eller mindre, medfører dramatiske forbedringer af de spatiale-temporale præstationer (citeret efter Nielsen 2004, som også gengiver de mere nuancerede konklusioner). Med andre ord: Selvom en lang række korrelationsstudier viser en positiv sammenhæng mellem musikaktiviteter/musikundervisning og forbedrede præstationer på ikke-musikalske områder, og selvom enkelte kausalstudier peger i samme retning, er det samlede materiale endnu for spinkelt til at udråbe musikken som et sikkert middel til forbedring af intelligens og social adfærd. 3. Musicering som helse-teknologi Udover musikalske færdigheder og indsigt, hvad er det så man lærer, når man lytter til musik, lærer at synge eller spille og spiller sammen med andre? Hvad lærer man om sig selv og om andre mennesker, om sig selv sammen med andre mennesker? Det er spørgsmål, som i stigende grad har påkaldt sig forskernes opmærksomhed måske ikke så meget inden for musikpsykologien som inden for nyere musikvidenskab, -sociologi, -etnologi og -terapi. Inden for ny musikvidenskab og musikterapi spiller begrebet musicking som jeg oversætter med musicering - en vigtig rolle. Den engelske musikforsker Small (1998) satte begrebet på dagsordenen i et opgør med den gængse opfattelse af musik som et objekt, f.eks. et værk, en komponist eller en stil 6. I stedet forstås musik som et socialt fænomen, en aktivitet som mennesker udøver derfor en verbalform i stedet for et substantiv. Dette er i tråd med den moderne musikvidenskabs gradvise transformation til en videnskab om sociale og kulturelle relationer, udtryk, samværs- og anvendelsesformer og ritualer, hvor der lægges vægt på temaer som identitetsdannelse, kropsbevidsthed, mestring, samhandling, selvudtryk og meningsdannelse alt sammen gennem opnået gennem musicering i en social kontekst. Musicering mindsker angst Flere af disse temaer indgik faktisk også i Berliner-undersøgelsen, men har ikke påkaldt sig så megen interesse som de mere kognitive, intelligens-fokuserede spørgsmål. Derfor er der 6 Faktisk var den amerikanske musikpædagogiske forsker David Elliott tidligere ude med begrebet musicing det var bare uden k. Elliotts definition af begrebet er noget snævrere end Smalls, fordi det udvikles i en eksplicit musikpædagogisk kontekst og inden for en musikpædagogisk diskurs, der sidestiller musicing listening og works, altså: musicering lytning - og værker. 8

9 grund til at trække dem frem her. Bastian fastholder på grundlag af undersøgelsesresultaterne den grundlæggende hypotese, at musicering og musikundervisning i forhold til andre medier mere effektivt (og affektivt) kan forbedre børns og unges sociale kompetencer. (Bastian 2001, s. 51) Hypotesen blev bl.a. undersøgt ved at studere, i hvilket omfang børnene i hhv. forsøgsog kontrolklasserne valgte hinanden til og fra som et udtryk for evnen til gensidig tolerance og accept. Resultaterne taler deres tydelige sprog om en større (og fra klasse stigende) accept og tolerance i musik/forsøgsklasserne: I kontrolgruppen blev børnene afvist/fravalgt mere end dobbelt så mange gange som i forsøgsgruppen, der jo netop gennem musicering havde lært noget vigtigt om at omgås andre. Ikke mindst i forhold til de voksende voldsproblemer i skolen og i samfundet anser Bastian dette som langtidsundersøgelsens social, - uddannelses- og skolepolitisk vigtigste resultat. Ifølge Berlin-undersøgelsen kan musikundervisning altså have positiv indflydelse på elevernes intellektuelle, æstetiske, musikalske og sociale færdigheder. Angst, f.eks. relateret til vold eller frygt for vold i skolen, hæmmer læring og udvikling. I Berlin-undersøgelsen blev elevernes angstniveau undersøgt vha et spørgeskema (PFK 9-14), som blev besvaret 2 gange, med halvandet års mellemrum. Hos eleverne i forsøgsgruppen kunne der iagttages et markant fald i angstniveau (fra 4,23 til 3,41), mens der sås en stigning fra 3,58 til 3,82 i kontrolgruppen (en statistisk signifikant forskel, p=.0203). Dette undersøgelsesresultat betyder naturligvis ikke, at musikundervisningen altid virker positivt på angst og selvværd, men det sandsynliggør den vigtige skolepolitiske pointe, at børnene i forsøgsgruppen følte sig mindre angste, fordi de via musikundervisningen var bedre socialt integreret og anerkendt i deres gruppe. (Koch 2004) Musicering fremmer sundhed Som tema går idéen om musikkens fysisk og psykisk regulerende funktion forestillingen om Harmonia helt tilbage til de gamle grækere. Platon har skrevet udførligt om musikkens gavnlige og skadelige virkninger, og i Asklepion oldtidens model af et helsesenter, hvor bl.a. Hippokrates studerede var musik en integreret del af behandlingen. Vi kan læse om brugen af musik til healing i forskellige kulturer hos bl.a. Gouk (2000) og Horden (2000). - Der findes næppe nogen kultur, hvor musik ikke anvendes til at skabe individuel og fælles velvære og sammenhold. Jeg vil her nævne to gode, korte definitioner, der kan fungere som afsæt for videre teoretisk refleksion over musikalsk transfer i et bredere perspektiv: Den norske musikterapeut Brynjulf Stige (2002) har defineret musik og helse som den spontane eller planlagte brug af musikoplevelser til at fremme helse og velvære. 9

10 Sociologerne Batt-Rawden, Trythall & DeNora samler en række tråde fra forskellige teoretikere, når de siger, at mennesker gennem disse quasi-terapeutiske former for musicering kan skabe ontologisk sikkerhed og genvinde en oplevelse af sammenhæng og fællesskab når livet er plaget af sygdom. (DeNora 2007) Kernebegrebet bliver således det, der på engelsk kaldes health musicking, og som jeg vil oversætte til Helse-musicering. - Dette begreb skal derfor afslutningsvis være centrum i et teoretisk modeludkast (inspireret af Ansdell 2001). Jeg stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi forstå musicering som kilde til intra- og interpersonlige oplevelser af emotionel og relationel karakter? Hvordan kan musicering forstås i et bredt transfer-perspektiv? Jeg prøver at anbringe nogle af de teoretiske bud på svar i en model med akserne musik som/i terapi < > musik som selv-teknologi (vandret) og musik som mening < > musik som lyd (lodret). Mine 8 grundlæggende påstande (som refererer til modellen fra kl. 3 og kan læses med uret) 7 : At musicering kan være kilde til intra- og interpersonlige oplevelser viser sig i 1) at musicering giver mennesker mange åbne muligheder (affordances), som kan udnyttes på yderst forskellige måder (appropriations). Disse oplevelser kan bekræfte eller korrigere tidligere erfaringer - det afhænger af formål og kontekst. 2. at det på et kollektivt niveau er muligt bevidst at designe helse-befordrende lydlandskaber og bekæmpe helse-skadelig støj. 3. at musik og lyd på et individuelt niveau kan anvendes i forskellige former for lydterapi og lydhealing. 4. at viden om musik kan omsættes inden for helse-sektoren i musikmedicinske interventioner og produkter. 5. at musicering kan anvendes professionelt i individuel og gruppemusikterapi (og musikalsk specialpædagogik) til at give mennesker med særlige behov nye handlemuligheder. 6. at musicering kan bidrage til udvikling af musikalsk identitet og musikalske fællesskaber hos mennesker med helseproblemer af mange forskellige slags. 7. at musikalsk mening opstår via forhandlinger i en social kontekst. 8. at musicering muliggør selvets performance som en musisk aktivitet i utallige former. [indsæt model separat fil] Mozart-effekten hører hjemme i nederste venstre kvadrant, Transfer-effekten formentlig i de to øverste kvadranter. 7 Modellen refererer til en ret omfattende litteraturliste, som der ikke er plads til i denne artikel. Interesserede kan begynde med Aldridge 1996, Ruud 2001, DeNora 2007, Bonde 2008). 10

11 4. Diskussion og afrunding Mozart-effekten handler om den påståede, nærmest automatiske effekt af at lytte til udvalgt musik på f.eks. læring, opgaveløsning og kommunikationsproblemer. Denne forskning hører mao. hjemme inden for det område af musikpsykologien, hvor spørgsmålet om musikkens fysiologiske og psykologiske effekt studeres inden for et kausalt orienteret, biologiskmedicinsk paradigme. Vores nuværende viden om korttidseffekter af musiklytning i undervisningen tyder på, at der er meget lidt at komme efter i et transfer-perspektiv. Der skal længerevarende musikundervisning til, før transfer-effekten af musikundervisningen på andre områder kan dokumenteres, jf. Berlin-undersøgelsen. Korttidseffekten af Anvendt musik er imidlertid veldokumenteret inden for området MusikMedicin, hvor specielt udvalgt eller komponeret musik anvendes til medicinske formål, men uden tilstedeværelsen af en terapeut (Myskja 1999 dansk udgave 2005). Et typisk eksempel her er det arbejde, som gennem næsten 10 år fandt sted inden for organisationen Musica Humana - med omfattende forsøg på bl.a. Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital. Komponisten Niels Eje har skabt en serie Cder med musik, som er specielt beregnet på at skabe et gunstigt miljø på medicinske afdelinger, men som også har vist sig brugbar i andre sammenhænge (f.eks. til afspændingsformål for psykiatriske patienter og for danske soldater i Iraq). Cd-serien MusiCure er desuden kommercielt tilgængelig og kan købes på apotekerne. Denne anvendelse af musik - patienter/klienter lytter til specielt udvalgt musik - har været kendt siden oldtiden, og der findes en lang række forskningsresultater, der dokumenterer effekten af udvalgt musik inden for specifikke, medicinsk relevante områder (Dileo & Bradt 2005; Myskja 1999). Dileo & Bradt har i en metaanalyse (2005) desuden dokumenteret, at effekten af musikterapi 8 - den specielle tilrettelæggelse af musiklytning eller aktiv musikudøvelse til terapeutiske formål er ca. dobbelt så stor som effekten af Musikmedicin. I et musik og helse-perspektiv er det altså meningsfuldt at operere med korttidseffekter af musiklytning ift f.eks. fysiologiske funktioner, smerte, angst og livskvalitet men ikke ift intelligens. Barnett & Ceci (2002) har foreslået en skelnen mellem nære og fjerne transfer-effekter disse er mere sandsynlige inden for beslægtede læringsdomæner. Det giver umiddelbart bedre mening, at musik kan forbedre fysisk velbefindende end matematisk intelligens. Den langsigtede transfereffekt af musikundervisning har en slående parallel i langtidseffekten af musikterapi, hvor interaktion og relation spiller en afgørende rolle. 8 Musikterapi involverer ifølge alle gængse definitioner (se f.eks. Den danske nationalencyclopædi 1999) 3 elementer: (a) en klient eller en patient med et problem, (b) musik, som spilles eller synges aktivt - eller musik, der lyttes til, og (c) en terapeut med ekspertise inden for den terapeutiske anvendelse af musik. Når vi taler om Mozart-effekten eller om andre beslægtede fænomener, er kun de to første elementer til stede. 11

12 Teoretisk mangler vi endnu meget i at forstå transfer-effekten. Jeg er enig med Holgersen (2006), som skriver at der næppe er tale om direkte og automatisk overførbare færdigheder fra et område til et andet, men at sammenhængene kan forstås på et mere basalt niveau, nemlig som oplevelse af mening i forskellige udtryksformer. Det giver f.eks. god mening, at det rytmisk-sekventielle aspekt i musikken kan stimulere sproglig og kropslig udvikling, for det gør det allerede fra fødslen, jvf. Trevarthens begreb om den medfødte kommunikative musikalitet, som Ulla Holck skriver om andetsteds i dette nummer. Aldridge, D. (1996). Music therapy research and practice in medicine : from out of the silence. London, Jessica Kingsley. Ansdell, G. (2001). Musicology: misunderstood guest at the music therapy feast? Music Therapy in Europe.The 5th European Music Therapy Congress (Napoli, April 2001). G. d. Franco, E. Ruud, T. Wigram & D. Aldridge. Roma, ISMEZ: Avanzini, G., L. Lopez, et al., Eds. (2005). The Neurosciences and Music II. From Perception to Performance. Annals of the New York Academy of Sciences. New York, The New York Academy of Sciences. Barnett, S.M. & Ceci, S.J. (2002). When and Where Do We Apply What We Learn? A Taxonomy for Transfer. Psychological Bulletin 128: Bastian, H. G. (2000). Musik(erziehung) und ihre Wirkung : eine Langzeitstudie an Berliner Grundschulen. Mainz, Schott. Bastian, H. G. (2001). Kinder optimal fördern - mit musik : Intelligenz, Sozialverhalten und gute Schulleistungen durch Musikerziehung. Mainz, Schott. Bonde, L.O. (2008) Undervisning og udvikling med musik. Relationer mellem musik som alment undervisningsfag og musikterapi. Hvorfor musik? Begrundelse for musikundervisning. DNMPF Konference. Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning Campbell, D. (1997). The Mozart Effect. Tapping the Power of Music to Heal the Body, Strengthen the Mind, and Unlock the Creative Spirit. New York, Avon Books. DeNora, T. (2007). Health and Music in Everyday Life - a Theory of Practice. psyke&logos 28(1): Dileo, C., & Bradt, J. (2005) Medical music therapy: A meta-analysis & agenda for future reseaech. Jeffrey Books. Gouk, P., Ed. (2000). Musical Healing in Cultural Contexts. Aldershot, Ashgate. Gruhn, W. (2005) Die Schwierigkeiten mit den Tranfer-Effekten der Musik. Musik: Gehört, gesehen und erlebt. Festschrift Klaus-Ernst Behne zom 65. Geburtstag. C. Bullerjahn et al. (red). Hannover: Hochschule für Musik und Theater: Holgersen, S.-E. (2006) Musik, sprog og krop. Musik & pædagogik, 2. rev. udgave. E. Kirk (red.): Horden, P., Ed. (2000). Music as Medicine. The History of Music Therapy since Antiquity. Aldershot, Ashgate. Koch, M. (2004) Durch Musik(erziehung) Gesundheit fördern?! Forum Musikerziehung Myskja, A. (1999). Den musiske medicin. Lyd og musikk som terapi. Oslo, Grøndahl Dreyer. Nielsen, F. V. (2004). Musik og transfer: Hvad siger forskningen? For Skolen og for Livet. Om korsang, dannelse og læreprocesser. Festskrift Sangskolen på Sankt Annæ Gymnaisum 75 år. H. Palsmar. København, Sct. Annæ Gymnasium: Rauscher, F. H., Shaw, G. L., & Ky, K. N. (1993). "Music and spatial task performance." Nature 365: 611. Rauscher, F. H & Hinton, S.C. (2006) The Mozart Effect: Music Listening is Not Music Instruction. Educational Psychologist 41(4): Ruud, E. (2001). Varme øyeblikk: om musikk, helse og livskvalitet. Oslo, Unipub. 12

13 Schellenberg, E. G. (2003). Does Exposure to music have beneficial side effects? The Cognitive Neuroscience of Music. I. Peretz and R. Zatorre. Oxford, Oxford University Press: Schellenberg, E. G. (2004) Music lessons enhance IQ. Psychological Science 5: Schellenberg, E. G. & Hallam, S. (2005). Music listening and cognitive abilities in 10- and 11-year olds: The Blur effect. The Neurosciences and Music II. From Perception to Performance. G. Avanzini, L. Lopez, S. Koelsch and M. Majno. New York, The New York Academy of Sciences. 1060: Sloboda, J. (2005). Exploring the musical mind. Cognition, emotion, ability, function. Oxford, Oxford University Press. Small, C. (1998). Musicking. Hanover NH, Wesleyan University Press. Steele, K. M., K. E. Bass, et al. (1999). "The Mystery of the Mozart Effect: Failure to Replicate." Psychological Science July 1999, vol. 10(4): (4). Stige, B. (2002). Culture-Centered Music Therapy. Gilsum, NH, Barcelona. 13

Musikpsykologi. Christopher Lehnschau cand.merc.(psyk.)stud. CBS

Musikpsykologi. Christopher Lehnschau cand.merc.(psyk.)stud. CBS Musikpsykologi Workshop nr. 416 Arbejdsglæde & Musik (kreativ teambuilding) AM:2012 - Mail: cle@bst-nord.dk Workshop Velkommen og præsentation af konsulenterne Teoretisk oplæg: Introduktion til Musikpsykologi

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

KONFERENCERAPPORT HVORFOR MUSIK? BEGRUNDELSER FOR MUSIKUNDERVISNING. Konferencen blev afholdt den 23. og 24. marts 2007 på LO-skolen, Helsingør

KONFERENCERAPPORT HVORFOR MUSIK? BEGRUNDELSER FOR MUSIKUNDERVISNING. Konferencen blev afholdt den 23. og 24. marts 2007 på LO-skolen, Helsingør KONFERENCERAPPORT HVORFOR MUSIK? BEGRUNDELSER FOR MUSIKUNDERVISNING Konferencen blev afholdt den 23. og 24. marts 2007 på LO-skolen, Helsingør Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning www.dnmpf.dk Hvorfor

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler"

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Community Music Therapy med brugerbands

Community Music Therapy med brugerbands Community Music Therapy med brugerbands Julie Krøier og Kirsten Saurus Mehlsen begge 6. semesters studerende på musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet. Kontakt: jukso@hum.aau.dk og saurus@hum.aau.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Workshop 3 Musik i andre fag

Workshop 3 Musik i andre fag Workshop 3 Musik i andre fag Panel: Lektor Inger Ubbesen, Viauc Aarhus, læge/hjerneforsker Kjeld Fredens, kulturskoleleder Jan Rohde Petersen; lektor v. DPU Sven-Erik Holgersen Workshopleder: Jan Liin

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Forbedret intelligens påvist ved hjælp af transfer- effekt. Projekt Forskerspire 2014 SUND Josefine Lærke Jørgensen Svendborg Gymnasium

Forbedret intelligens påvist ved hjælp af transfer- effekt. Projekt Forskerspire 2014 SUND Josefine Lærke Jørgensen Svendborg Gymnasium Forbedret intelligens påvist ved hjælp af transfer- effekt Projekt Forskerspire 2014 SUND Josefine Lærke Jørgensen Svendborg Gymnasium & HF Indledning Mennesket har så længe, det har været på denne jord

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Forord... 11 Læservejledning... 13

Forord... 11 Læservejledning... 13 Indhold Forord..................................... 11 Læservejledning.............................. 13 1. Del MUSIKKEN OG DET KREATIVT MUSISKE Kapitel 1 ELSEBETH KIRK: Musik og pædagogik i historisk perspektiv..

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Mindfulness forskning

Mindfulness forskning http://www.cfmm.dk/mindfulnessforskning Mindfulness forskning Forskning om mindfulness og meditations indvirkning på helbred og fysiologi Forbedret ordning i hjernens funktion EEG betyder Elektroencefalografi.

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Forenklede eller blot nye Fælles Mål? Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for inklusion (for os alle) oplevelser

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

HOT (i matematik-fysik)

HOT (i matematik-fysik) HOT (i matematik-fysik) Af Peter Limkilde, HOT (Højere Ordens Tænkning) bygger på en ide om, at evnen til at tænke abstrakt udvikles med alderen, og at man kan fremme den naturlige udvikling gennem målrettet

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Gør tanke til handling VIA University College Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende Syddansk Universitet & VIA University College

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Managing Projects across Boundaries

Managing Projects across Boundaries Dansk Projektledelse i andre kulturer Lars Ostenfeld Riemann, Rambøll BEST PRACTICES IN PROJECT MANAGEMENT CONTEXT AND COMMUNICATION MANAGMENT AGENDA Rambøll in brief The Zira Island Project Project Management

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere