Version Vejledning om brug af biologisk materiale i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Version Vejledning om brug af biologisk materiale i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter"

Transkript

1 Version Vejledning om brug af biologisk materiale i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

2 Indhold 1 Indledning 4 2 Definitioner og begreber Biologisk materiale Vævsafgiver eller donor Biobank Forskningsbiobank Klinisk biobank Biobank til fremtidig forskning Overskydende biologisk materiale Ekstra biologisk materiale Anonymt biologisk materiale 7 3 Hovedregel forskning i humant biologisk materiale skal anmeldes Undtagelser fra anmeldelsespligten Anonymt eller fuldstændigt anonymiseret materiale Forskning i cellelinjer Særligt om forskning på befrugtede æg og stamceller Krav til anmeldelsen befrugtede æg og stamceller 10 4 Anmeldelse til andre myndigheder 11 2

3 5 Håndtering af biologiske materiale i et forskningsprojekt Udgangspunkt Biologisk materiale skal destrueres efter brug Forskningsbiobank hvis der opbevares personhenførbart materiale i projektet Krav til samtykke til opbevaring i projektet Overskydende materiale ønskes anvendt til fremtidig forskning Udtagelse af ekstra materiale til fremtidig forskning Krav ved udsendelse af biologisk materiale til udlandet Generelle krav Udsendelse til EU-lande Udsendelse til tredje lande (uden for EU) Hvad gælder, hvis udsendelse alene sker til analyse/databehandling? Når det biologiske materiale skal videregives til en ny dataansvarlig 17 6 Forskningsprojekter i allerede udtaget humant biologisk materiale (biobankforskning) Dispensation fra samtykkekravet Materiale fra kliniske biobanker Dispensationspraksis kliniske biobanker Materiale udtaget i tidligere forsøg (forskningsbiobank) Dispensationspraksis materiale fra tidligere forsøg Andre former for biobanker oprettet uden for behandlings og forskningssituationer Skema med oversigt over dispensationsmuligheder og informationskrav 22 7 Forskning i biologisk materiale, der stammer fra udlandet Anmeldelsespligt Hvilke krav stilles til forskningsprojektet 24 8 BILAG

4 1 Indledning Formålet med vejledningen er at give et samlet overblik over kravene til forskning i biologisk materiale efter komitéloven. Vejledningen beskriver, hvornår forskning i biologisk materiale skal anmeldes og hvordan biologisk materiale skal håndteres, hvis der i et anmeldelsespligtigt projekt udtages, opbevares og/eller anvendes biologisk materiale. Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter kan omhandle humant væv og andet biologisk materiale (komitélovens 6). Vejledningen omfatter alene biologisk materiale, som er udtaget eller afgivet fra personer i levende live. Er det biologiske materiale udtaget fra afdøde personer gælder i stedet reglerne om forskning på afdøde. Forskning på befrugtede menneskelige æg eller kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning (embryonale stamceller) er særskilt beskrevet i vejledningen. I vejledningen vil der også hvor nødvendigt være henvisning til anden relevant lovgivning, som også regulerer behandlingen af biologisk materiale. Persondataloven indeholder behandlingsregler, der finder anvendelse i forbindelse med indsamling, opbevaring, anvendelse, overførsel, videregivelse og destruktion mv. af biologisk materiale i biobanker. Persondataloven finder i øvrigt anvendelse, selv om en behandling ikke er anmeldelsespligtig til Datatilsynet. 4

5 2 Definitioner og begreber 2.1 Biologisk materiale Biologisk materiale er ikke nærmere afgrænset i komitéloven, men i praksis omfattes menneskets væv, blod, celler, arvebestanddele, hud, negle, hår, øjne og andre organer fra mennesket, fæces herunder meconium (nyfødtes afføring) og menneskets bakterier, samt kropsvæsker fra mennesker, herunder spyt, sæd og urinprøver og lign. 2.2 Vævsafgiver eller donor Den forsøgsperson, patient eller lign., som har afgivet det biologiske materiale. 2.3 Biobank En biobank er en struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysningerne, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner. En biobank betragtes som et manuelt register, jf. Datatilsynets vejledning herom, da den indeholder personoplysninger, dvs. personhenførbare oplysninger. Materialet er personhenførbart, hvis det er muligt direkte eller indirekte at identificere vævsafgiverne eller donor, fx enten ved navn eller ved kode. Hvis blot én person har nøglen til koden, er materialet personhenførbart og ikke anonymt. For mere vejledning om, hvornår en oplysning kan identificere en person eller er anonymt, henvises til Datatilsynet vejledning om anonymisering. Se desuden Datatilsynets definition af personoplysninger. Der henvises desuden til afsnit 2.9 nedenfor og afsnit om anonymt materiale. Det er formålet med biobanken, der afgør hvilken type biobank, der er tale om (fx biobank til et konkret forskningsprojekt (forskningsbiobank), biobank til kliniske formål (klinisk biobank) osv. 2.4 Forskningsbiobank En forskningsbiobank defineres som En struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der opbevares med henblik på et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, og som er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner (komitélovens 2, nr. 13). 5

6 En forskningsbiobank oprettes, når materialet skal opbevares ud over den tid, det tager at indsamle og analysere prøverne, hvilket typisk vil være ca. 5-7 dage. Prøver, der umiddelbart destrueres efter udtagning og endt analyse, vil ikke være omfattet af biobankbegrebet. En forskningsbiobank er en integreret del af et forskningsprojekt. Der er tale om oprettelse af en forskningsbiobank i et projekt uanset om det biologiske materiale udtages i projektet, eller det indsamles fra en allerede eksisterende biobank (komitélovens 2, nr. 13). Læs mere i pkt (oprettelse og samtykke) og 6.3 (dispensation fra samtykke). 2.5 Klinisk biobank En struktureret samling af personhenførbart menneskeligt biologisk materiale, der udtages og opbevares primært med henblik på kliniske formål, dvs. at forebygge sygdom, diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af læge- eller sundhedstjenester. Det kan være, at man forudser, at der kan blive behov for yderligere undersøgelser af prøven i forbindelse med den fortsatte behandling af patienten, eller fordi den kan anvendes til kvalitetssikrende procedurer, metodeudvikling eller i forbindelse med undervisning af læger eller andre sundhedspersoner på behandlingsstedet. Læs om mere i pkt. 6.2 (dispensation fra samtykke). 2.6 Biobank til fremtidig forskning En struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der opbevares med henblik på fremtidig uspecifik forskning, og som er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner. Læs mere i afsnit 5.3.om ekstra materiale, der ønskes opbevaret til fremtidig forskning. Se afsnit om overskydende materiale, der ønskes opbevaret til fremtidig forskning. Om mulighederne for dispensation se afsnit Overskydende biologisk materiale Biologisk materiale, som er udtaget til et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, men som ikke destrueres efter afslutningen af projektet, da det er i overskud. 6

7 Se mere om myndighedsgodkendelser i afsnit og om mulighed for efterfølgende forskning med dispensation fra samtykke i afsnit 6.3 og skema afsnit Ekstra biologisk materiale Ekstra biologisk materiale, som er udtaget fra patienter i tilknytning til behandling men til et fremtidig uspecifikt forskningsformål. Det kan også være tale om ekstra biologisk materiale, som er udtaget til fremtidig uspecifikt forskningsformål fra forsøgspersoner i tilknytning til et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt. Se afsnit 5.3. Se afsnit 6.2 og 6.3 om mulighed for efterfølgende forskning med dispensation fra samtykke. 2.9 Anonymt biologisk materiale Menneskeligt biologisk materiale, hvor vævsafgiver eller donor ikke kan identificeres, herunder via kode eller lign. til data, og som således ikke er personhenførbart, og hvor materialet hverken direkte eller indirekte kan henføres til en person. Pseudonymiseret materiale, hvor det biologisk materiale kan henføres til vævsafgiver eller donor via fx navn eller talkode, betragtes ikke som anonymt i komitélovens forstand. Hvis blot der er én person, som har nøglen, så er materialet ikke anonymt, men personhenførbart. Uden personhenførbart navn eller kode vil oplysningerne, der er bundet i det biologiske materiale evt. kunne henføres til enkeltpersoner, hvis der er tale om en meget lille persongruppe med en sjælden diagnose, som fx bæres af 5-10 personer. Her vil det være vanskeligt at betegne materialet som fuldstændigt anonymt. Det må heller ikke være muligt indirekte at knytte personoplysningerne til materialet. Hvis det biologiske materiale er udtaget af forsker selv i forbindelse med eller til brug for projektet, kan materialet normalt ikke anses for anonymt, da forsker ved, hvem indgrebet er foretaget på og kan identificere vævsafgiver eller donor. Ved afgørelsen af, om en person er identificerbar, skal alle de hjælpemidler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for at identificere den pågældende enten af den dataansvarlige eller af enhver anden person, tages i betragtning. For mere vejledning om, hvornår en oplysning kan identificere en person eller er anonymt, henvises til Datatilsynet vejledning om anonymisering. 7

8 3 Hovedregel forskning i humant biologisk materiale skal anmeldes Et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der indebærer forsøg med personhenførbart menneskeligt biologisk materiale skal anmeldes til en videnskabsetisk komité (komitélovens 14, stk. 1 og 2 nr. 1). Se nedenfor om anonymt biologisk materiale. For definition af menneskeligt biologisk materiales se afsnit 2. Læs mere om reglerne om forskning på allerede udtaget biologisk materiale i afsnit Undtagelser fra anmeldelsespligten Nedenfor beskrives, hvornår forskning i biologisk materiale ikke skal anmeldes Anonymt eller fuldstændigt anonymiseret materiale Forskningsprojekter, hvor der alene indgår fuldstændigt anonymt eller anonymiseret menneskeligt biologisk materiale, der er indsamlet i overensstemmelse med lovgivningen på indsamlingsstedet, skal som udgangspunkt ikke anmeldes til komitésystemet (jf. komitélovens 14, stk. 3). Se ovenfor i afsnit 2.9. Materialet skal være indsamlet i overensstemmelse med lovgivningen på indsamlingsstedet. Er materialet indsamlet i Danmark, forudsættes sundhedslovens regler opfyldt. Er der tale om materiale, der er indsamlet i udlandet, skal de ansvarlige for forsøget sikre sig, at materialet er indsamlet på etisk forsvarlig vis fx ved at den virksomhed eller institution, som forsøgsansvarlige køber materialet af, afgiver erklæring om, at materialet er indsamlet i overensstemmelse med lovgivningen på indsamlingsstedet. Forsøgsansvarlig skal derfor sikre, at forskning i biologisk materiale, uanset om det skal anmeldes eller ej, udføres videnskabsetisk forsvarligt, og er indsamlet på lovlig og forsvarlig vis. Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter vedrørende befrugtede menneskelige æg samt kønsceller ( 25 i reproduktionsloven) skal dog altid anmeldes til komitésystemet, uanset der måtte være tale om forskning i anonymt materiale. Se afsnit

9 3.1.2 Forskning i cellelinjer Forsøg på cellelinjer (laboratoriekulturer) eller lignende (fx cellekulturer) skal ikke anmeldes til komitésystemet, hvis materialet stammer fra forsøg med indsamling af celler eller væv, som allerede har opnået den nødvendige godkendelse, jf. komitélovens 14, stk. 4. Se dog nedenfor om forskning på befrugtede æg, stamceller og stamcellelinjer, der altid skal anmeldes til komitésystemet (afsnit 3.2.). Cellelinjer opstår, når man laver en subkultur af en primær cellekultur, der er taget direkte fra organismen. Loven har forudsat, at indsamlet væv kan give anledning til et stort antal forskningsprojekter i samme cellelinje. Udtrykket cellelinjer eller lignende skal forstås rummeligt, indtil der fra Sundhedsministeriet evt. foreligger en nærmere afgrænsning heraf. Bemærk, at det også er en betingelse, at det oprindelige samtykke er givet med den information, at forsøgspersonens biologiske materiale evt. kan bruges som cellelinjer, der under vævsafgiver eller donors navn eller i anonymiseret form kan anvendes til forsøg i flere lande. Med den nødvendige godkendelse tænkes også på importerede cellelinjer eller laboratoriekulturer erhvervet fra andre lande, som på indsamlingsstedet har opnået den fornødne godkendelse til brug for forsøg. Dette kunne være EU-landene, de øvrige europæiske lande, samt lande som USA og Canada og andre, der har et videnskabsetisk komitésystem eller tilsvarende retsgarantier. Den forsøgsansvarlige har bevisbyrden for, at der foreligger den fornødne godkendelse. Som minimum skal den forsøgsansvarlige på forlangende kunne fremlægge skriftlig dokumentation fra sælger, der bekræfter, at det biologiske materiale er indsamlet, videregivet og solgt til forskningsformål i overensstemmelse med national ret på indsamlingsstedet. Hvis ikke der foreligger denne dokumentation, skal projektet anmeldes til komitésystemet efter de almindelige regler om forskning i biologisk materiale. Se afsnit 6 om forskning i biologisk materiale og afsnit 7.2 om forskning i materiale fra udlandet. 3.2 Særligt om forskning på befrugtede æg og stamceller Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter kan indebære forsøg på menneskelige kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, samt menneskelige befrugtede æg og celler m.v. (komitélovens 2). Disse forsøg skal anmeldes til en videnskabsetisk komité. Forsøg på embryonale stamcellelinjer, der stammer fra forsøg med indsamling af celler eller væv, og som har fået den nødvendige godkendelse skal anmeldes til en videnskabsetisk komité (komitélovens 14, stk. 4). 9

10 Ifølge 25 i lov nr. 93 af 19. januar 2015 om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (reproduktionsloven) må forskning på befrugtede æg samt på kønsceller, der skal anvendes til befrugtning, kun ske hvis formålet er: 1. At forbedre in vitro-befrugtning el.lign. teknikker for at fremkalde graviditet eller 2. At forbedre teknikker til genetisk undersøgelse af et befrugtet æg for at fastslå alvorlig arvelig sygdom eller væsentlig kromosomabnormitet (præimplantationsdiagnostik) eller hvis 3. Forskningen med befrugtede æg og stamceller har til formål at få ny viden for at forbedre mulighederne for behandling af sygdomme hos mennesker. Der må ikke udtages æg og befrugtes æg til brug for andre forsøg end ovenstående (reproduktionslovens 25, stk. 2). Reproduktionslovens 28 indeholder et forbud mod at foretage forskning, der har til formål at muliggøre fremstilling eller udvikling af: a. Arvemæssigt identiske menneskelige individer b. Menneskelige individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige fosteranlæg eller dele af fosteranlæg, før de sætter sig fast i livmoderen c. Levende menneskelige individer, som er hybrider, med en arvemasse, hvori indgår bestanddele fra andre arter d. Et menneskeligt individ i artsfremmed livmoder Krav til anmeldelsen befrugtede æg og stamceller Forskningsprotokollerne skal overordnet indeholde de gængse oplysninger i forskervejledningen om beskrivelse af formål, metode, litteratur, økonomiske forhold om støttegivere, offentliggørelse af resultater mv. Se nærmere i forskervejledningen. Forældreparret skal give samtykke til forskningen efter de almindelige regler i bekendtgørelsen om anmeldelse og information, herunder både samtykke til opbevaringen af det befrugtede æg og til forskningsprojektet. Forældreparret skal også oplyses om, at alle forskningsprojekter, der vedrører stamceller og stamcellelinjer fra embryoner skal anmeldes til en videnskabsetisk komité også i de tilfælde, hvor forskeren søger om dispensation fra at indhente samtykke i et evt. nyt projekt eller anonymiserer materialet fuldt ud. Se desuden Cirkulæreskrivelse af 24.juli 2003 om forskning på embryonale stamceller. 10

11 4 Anmeldelse til andre myndigheder Offentlige sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, hvor der behandles personoplysninger skal anmeldes til Datatilsynet. I praksis skal anmeldelse ske til regionens eller universitetets kontaktperson, idet projekterne optages på myndighedens fællesanmeldelse, der dækker forskning og statistik hos myndigheden. Private sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der er omfattet af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, hvor der behandles personoplysninger, skal ikke anmeldes til Datatilsynet. Persondataloven skal dog fortsat overholdes i sådanne projekter, og de private projekter skal fortsat anmeldes til den videnskabsetiske komité. Opbevaring af biologisk materiale i en biobank til fremtidig forskning uden tilknytning til et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt skal altid anmeldes til Datatilsynet. Hvis der i et forskningsprojekt overføres og/eller videregives biologisk materiale til udlandet, gælder særlige krav, se afsnit 5.4. Der gælder desuden særlige krav om indhentelse af tilladelse efter persondatalovens 10, stk. 3 ved videregivelse af følsomme personoplysninger (herunder biologisk materiale) til en ny dataansvarlig til forskningsmæssig brug, se afsnit 5.5. Se grafisk oversigt om anmeldelse af behandling af følsomme personoplysninger i forbindelse med et forskningsprojekt på Datatilsynets hjemmeside. Datatilsynets hjemmeside beskriver i øvrigt persondatalovens generelle og specifikke krav til behandling af personoplysninger i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt. Oprettelse af biobanker til fremtidig forskning skal anmeldes til Datatilsynet. 11

12 5 Håndtering af biologiske materiale i et forskningsprojekt 5.1 Udgangspunkt Biologisk materiale skal destrueres efter brug Det biologiske materiale afgives i et konkret projekt til et bestemt formål, som er beskrevet i deltagerinformationen. Det er som udgangspunkt ikke lovligt at benytte materialet til et andet formål. Det følger af de almindelige regler om informeret samtykke (se dog afsnit om overskydende materiale). Udgangspunktet i persondataloven er, at personoplysninger ikke må opbevares i længere tid, end hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet med indsamlingen (persondatalovens 5, stk. 5). Biologisk materiale fra et konkret forskningsprojekt skal derfor som udgangspunkt destrueres ved projektets afslutning. Man kan dog også anonymisere materialet eller gemme overskydende materiale til fremtidig forskning i en generel biobank. Med anonymisering menes hermed en fuldstændig anonymisering. Det vil sige, man må ikke på nogen måde ville kunne finde tilbage til vævsafgiveren eller donor af materialet. Anonymiseringen skal være irreversibel. Om opbevaring til fremtidig forskning se nedenfor i afsnit og Forskningsbiobank hvis der opbevares personhenførbart materiale i projektet Hvis der i et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt udtages eller opbevares biologisk personhenførbart materiale i en vis periode før eller efter analyser af materialet, er der tale om oprettelse af en forskningsbiobank. Omvendt gælder, at hvis der blot udtages blodprøver til umiddelbart analyse og som destrueres bagefter, vil der typisk ikke være tale om en egentlig opbevaring, og der er således ikke tale om oprettelse af en forskningsbiobank. Det er en konkret vurdering om, der oprettes en forskningsbiobank. Ved opbevaring ud over et par dage (5-7 dage) med henblik på senere analyse, vil der efter praksis normalt være tale om en forskningsbiobank. 12

13 En forskningsbiobank er knyttet til det konkrete projekt og ophører senest ved afslutning af projektet (dvs. senest samtidigt med, at alle analyser relateret til det konkrete forskningsprojekt er afsluttet). Biologisk materiale som alene udtages til fremtidig forskning uden for forskningsprojektet udgør ikke en forskningsbiobank i komitélovens betydning (se Indenrigs- og Sundhedsministeriets cirkulære af 2005 om forskningsbiobanker). Se afsnit 5.3 om udtagelse af ekstra materiale til fremtidig forskning Krav til samtykke til opbevaring i projektet Hvis der i forbindelse med forskningsprojektet udtages biologisk materiale fra forsøgspersonen med henblik på opbevaring i en forskningsbiobank, skal forsker udover samtykke til at indgå i forskningsprojektet anmode forsøgspersonen om samtykke til at biologisk materiale udtages med henblik på opbevaring i en forskningsbiobank (komitélovens 6). Et sådant samtykke kan ikke omfatte samtykke til en eventuel senere brug af det biologiske materiale i et andet forskningsprojekt (samtykke til fremtidig forskning). Et sådan bredt samtykke har ikke juridisk gyldighed efter Komitéloven, idet samtykket ikke er relateret til og baseret på information om et konkret forskningsprojekt. Se mere i afsnit Overskydende materiale ønskes anvendt til fremtidig forskning Komitéen kan godkende opbevaring og anvendelse af biologisk materiale i forbindelse med et konkret forskningsprojekt. Hvis en forsker ønsker at gemme eventuelt overskydende biologisk materiale fra forsøget til fremtidig forskning efter projektets afslutning, skal det fremgå af deltagerinformationen for forskningsprojektet, at det afgivne biologiske materiale opbevares efter projektets afslutning med henblik på evt. fremtidig forskning. Desuden skal komiteen informeres herom i protokollen. Herudover kræves tilladelse fra Datatilsynet til oprettelse af biobank (persondatalovens 50, stk. 1) eller tilladelse efter 10, stk. 3, hvis der er tale om overførsel til en ny dataansvarlig. 13

14 Følgende kan fremgå af deltagerinformationen: Ifølge persondataloven skal overskydende biologisk materiale fra projektet som udgangspunkt destrueres ved projektets afslutning. Vi vil dog søge om Datatilsynets tilladelse til at oprette en ny biobank med det overskydende materiale til brug for fremtidig forskning. Et eventuelt nyt forskningsprojekt vil blive anmeldt til den videnskabsetiske komité. Der skal ved tilladelse til ny forskning som udgangspunkt indhentes et nyt samtykke fra dig/forsøgspersonen til forskningen. Komiteen kan dog tillade ny forskning uden indhentning af samtykke, hvis der ikke er risiko for eller belastning af forsøgspersonen ved den nye forskning. 5.3 Udtagelse af ekstra materiale til fremtidig forskning I nogle tilfælde ønsker en forsker i forbindelse med det konkrete forskningsprojekt at udtage ekstra biologisk materiale, der ikke skal bruge i det konkrete forsøg, men alene skal opbevares med henblik på fremtidig forskning. Udtagning og opbevaring af biologisk materiale til brug for fremtidig forskning anses ikke for omfattet af komitesystemets kompetence, og samtykkeerklæringer og information om udtagningen samt opbevaringen kan efter gældende praksis ikke vurderes eller godkendes af komitésystemet. Dette har sin baggrund i, at komitésystemet efter den gældende retstilstand alene har kompetence til at godkende konkrete forskningsprojekter. Persondataloven finder derimod anvendelse i forhold til behandlingen af det ekstra materiale. Biobanker med et fremtidigt forskningsformål skal anmeldes til Datatilsynet og der stilles bl.a. krav ved videregivelse fra en forskningsbiobank til andre forskningsprojekter, se Datatilsynets hjemmeside om biobanker generelt, statslige forskningsbiobanker, og private forskningsbiobanker til fremtidig brug. Se også afsnit 4. Det kan anføres i protokollen, at der i tilknytning til forsøget indsamles biologisk materiale til en biobank til fremtidig uspecificeret forskning, men evt. særskilt informations- og samtykkemateriale kan ikke godkendes af komitesystemet. Opbevaring af biologisk materiale i en biobank til fremtidig forskning skal derimod altid anmeldes til Datatilsynet. Se også afsnit om efterfølgende mulighed for at forsker i dette materiale (ved dispensation fra samtykkekravet). 14

15 5.4 Krav ved udsendelse af biologisk materiale til udlandet Generelle krav I projekter, der medfører udførsel af biologisk materiale og personoplysninger, er det en betingelse, at projektet gennemføres i overensstemmelse med persondataloven (jf. komitélovens 20, stk. 1, nr. 4 og nr. 6). Dansk persondatalov finder anvendelse, hvis den dataansvarlige er etableret i Danmark. I visse tilfælde, skal dataansvarlige, der er etableret i tredjelande, udpege en repræsentant, som er etableret i Danmark i disse tilfælde gælder persondataloven også (persondatalovens 4, stk. 4). Se Datatilsynets vejledning om persondatalovens geografiske anvendelsesområde. Komiteerne vil normalt gå ud fra, at det er den danske forsøgsansvarlige (ved regional forskning regionen) eller sponsor, der er dataansvarlig (den, der afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler, der skal behandles oplysninger), og at dataansvarlig er etableret i Danmark. I disse tilfælde, vil persondataloven finde anvendelse. Det er forsøgsansvarlige (regional forskning regionen som dataansvarlige) og/eller sponsor, der har ansvaret for, at oplysningerne i projektmaterialet om retstillingen vedrørende beskyttelsen af personoplysningerne er korrekt. Ved tvivl om, hvorvidt persondataloven skal følges i forsøget, skal Datatilsynet kontaktes. Der henvises desuden til Datatilsynets vejledning om persondatalovens geografiske anvendelsesområde. Det skal fremgå i protokollen og i deltagerinformationen, hvis der overføres biologisk materiale til udlandet, samt at persondatalovens regler følges, eller hvis ikke persondataloven gælder (fx hvis den dataansvarlige er etableret i et andet EU-land), hvilket lands lovgivning, der gælder for beskyttelse af personoplysningerne i det biologiske materiale. Se forskervejledningen Udsendelse til EU-lande Persondatalovgivningen i Danmark gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Hvis materialet sendes et andet EU land, skal det fremgå i protokol og i deltagerinformationen, og det skal oplyses, hvis det andet lands lovgivning om beskyttelse af persondata finder anvendelse. 15

16 5.4.3 Udsendelse til tredje lande (uden for EU) Ved et tredjeland forstås en stat, som ikke indgår i Det Europæiske Fællesskab eller EØSsamarbejdet. Dvs. lande uden for EU, som ikke er EØS lande, fx USA, men også Færøerne og Grønland. Overførsel af personoplysninger og biologisk materiale til et tredjeland kræver et særskilt hjemmelsgrundlag efter persondataloven ( 27). Se mere i Datatilsynets vejledning om overførsel til tredjelande. Det er en betingelse for tilladelse af et forskningsprojekt, at projekter, hvori der udføres biologisk materiale og oplysninger til tredje lande, gennemføres i overensstemmelse med persondataloven. Dette følger af komitélovens 20, stk. 1, nr. 6). Det skal derfor fremgå af protokollen og deltagerinformationen, hvis der sker udsendelse af biologisk materiale til disse lande, ligesom det forudsættes, at udsendelse sker i overensstemmelse med persondataloven, herunder 27 i persondataloven (jf. komitélovens 20, stk. 1, nr. 6). Se forskervejledningen. Det er den dataansvarlige, der har ansvaret for, at overførsel af biologisk materiale eller oplysninger sker i overensstemmelse med persondataloven Hvad gælder, hvis udsendelse alene sker til analyse/databehandling? Hvis det biologiske materiale sendes til udlandet alene med det formål at få analyseret materialet (aftale om tjenesteydelse), vil det fortsat være den danske persondatalov, der gælder. Der er i denne situation ikke tale om en videregivelse af oplysninger efter persondataloven, men om en overladelse af oplysninger til en databehandler til brug for udførelsen af opgaven på vegne af den dataansvarlige. I henhold til persondataloven skal der oprettes en (databehandler) aftale, hvor det fremgår, at databehandleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige. Hvis en offentlig myndighed overlader oplysninger til en databehandler, skal sikkerhedsbekendtgørelsen være opfyldt. Analyser i udlandet af det biologiske materiale skal beskrives i protokol og deltagerinformation, og det skal tydeligt fremgå, hvad der sker med evt. overskydende materialet efter analysen i udlandet, herunder om det destrueres eller returneres til forsøgsansvarlige. 16

17 Er der herudover tale om udsendelse til et tredjeland, gælder desuden som anført under afsnit Når det biologiske materiale skal videregives til en ny dataansvarlig Der gælder særlige regler om behandling og videregivelse af personoplysninger (herunder biologisk materiale) til forskningsmæssig brug. Oplysninger, der er behandlet med videnskabeligt eller statistisk formål, jf. persondatalovens 10, stk. 1 og 2, må efter stk. 3, kan kun videregives til tredjemand det vil sige en ny dataansvarlig efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet og kun med henblik på udførelsen af andre statistiske eller videnskabelige undersøgelser. Datatilsynet kan stille nærmere vilkår for videregivelsen. Datatilsynet kan også i forbindelse med en anmeldelse af behandling af personoplysninger i et forskningsprojekt tage generelt stilling til fremtidig videregivelse. Hvis en forskningsbiobank eller materiale herfra ønskes videregivet til ny dataansvarlig kræves derfor tilladelse fra Datatilsynet (Persondatalovens 10, stk. 3). Er der herudover tale om udsendelse til et tredjeland, gælder desuden som anført under afsnit

18 6 Forskningsprojekter i allerede udtaget humant biologisk materiale (biobankforskning) Forskning i personhenførbart biologisk materiale, som allerede er udtaget (biobankforskning), skal anmeldelse til en videnskabsetisk komité, se afsnit 3. Udgangspunktet i komitéloven er, at forsøgspersonerne skal give informeret samtykke til det konkrete forskningsprojekt (komitélovens 3, stk. 1). Komitéen kan dog give dispensation fra at indhente informeret eller stedfortrædende samtykke i registerforskningsprojekter, der omfatter biologisk materiale (komitélovens 10, stk. 1). 6.1 Dispensation fra samtykkekravet Dispensation kan gives, hvis: projektet ikke indebærer sundhedsmæssige risici eller på anden måde efter omstændighederne i øvrigt kan være til belastning for forsøgspersonen, eller hvis det vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at indhente et informeret eller stedfortrædende samtykke. Komiteen skal altid foretage en helt konkret vurdering af det pågældende forskningsprojekt og på denne måde varetage beskyttelsen af individet. Se afsnit og om dispensationspraksis. Det følger af lovens forarbejder at dette inkluderer en videnskabsetisk vurdering af, om det er forsvarligt at lade vævsafgivers prøver indgå uden et nyt samtykke fra denne. I denne vurdering skal det efter praksis indgå, om det på nogen måde er en belastning for vedkommende, at disse prøver bliver benyttet til et andet formål, herunder om der kan dukke nye fx klinisk relevante oplysninger op om vedkommende. Informationen i den tidligere deltagerinformation (om at der vil ske fremtidig forskning) kan ikke i sig selv danne grundlag for ny forskning uden fornyet samtykke eller dispensation. Informationen i den tidligere deltagerinformation indgår dog i komiteens vurdering af, om dispensation kan gives. 18

19 Komiteen skal også være opmærksom på, hvorvidt det af individuelle grunde (fx personlige politiske eller religiøse grunde) kan være videnskabsetisk uforsvarligt at lade det tidligere indsamlede materiale indgå i et nyt forskningsprojekt uden fornyet samtykke. I relation til vurderingen af, hvornår det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at indhente informeret samtykke, tænkes på meget store forskningsprojekter, eller hvor et stort antal af vævsafgiverne er afgået ved døden. Reglerne om dispensation fra samtykkekravet gælder kun for forskningsprojekter, hvori der indgår biologisk materiale, der tidligere er udtaget fra patienter i behandlingsøjemed (klinisk biobank) eller fra forsøgspersoner i forbindelse med et tidligere godkendt sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt (forskningsbiobank). Det er desuden muligt at dispensere, hvis der er udtaget ekstra materiale i tilknytning til ovennævnte situationer, og der er informeret om fremtidig forskningsmæssig brug. 6.2 Materiale fra kliniske biobanker Reglerne om dispensation fra kravet om samtykke til forskning i materiale fra kliniske biobanker skal ses i sammenhæng med reglerne i vævsanvendelsesregistret i Sundhedsloven, hvorefter patienter kan få registreret et forbud mod videre forskning i materiale, der er udtaget i forbindelse med behandling (sundhedslovens 29, stk. 1). Det forudsættes, at patienterne ved udtagning af biologisk materiale er blevet orienteret om rettighederne vedrørende det udtagne biologiske materiale, herunder om mulighed for at lade sig registrere i vævsanvendelsesregisteret (forskningsforbud). Patienten kan fx på afdelingen havde fået udleveret folderen Dit væv, dit valg el.lign. Er der tale om udtagelse af ekstra biologisk materiale taget i tilknytning til patientbehandlingen, men til brug for fremtidig forskning (fx i en særlig biobank inden for et bestemt sygdomsområde), forudsættes det, at patienten har modtaget information og har samtykke hertil (evt. stiltiende) i forbindelse med behandlingssituationen. Denne information kan gives som led i afdelingens generelle information eller specifikt i forbindelse med udtagningen af det ekstra materiale. Det bemærkes, at den biobankansvarlige altid skal undersøge, om en patient har fået registeret et forskningsforbud i vævsanvendelsesregisteret, før udlevering af patientens biologiske materiale til et godkendt sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt. Det skal derfor i protokollen oplyses, under hvilke omstændigheder det biologiske materiale er indsamlet og at vævsanvendelsesregisteret vil blive tjekket. Se forskervejledning. 19

20 6.2.1 Dispensationspraksis kliniske biobanker Ved forskning i biologisk materiale udtaget fra patienter i forbindelse med behandling (klinisk biobank), kan der ved vurdering af, om dispensation kan tillades bl.a. lægges vægt på: om der er tale om biologisk materiale, som er udtaget fra patienter i behandlingsøjemed (og i det væsentlige inden for samme sygdomsområde, som forskningen vedrører), om materialet er indsamlet efter gældende regler, bl.a. sundhedslovens kapitel 5 og 7 om samtykke og om ret til selvbestemmelse over biologisk materiale, risikoen for nye helbredsmæssige fund (skal være minimal eller ej til belastning), eller om en stor del af deltagerne antages at være afgået ved døden. 6.3 Materiale udtaget i tidligere forsøg (forskningsbiobank) Hvis der som led i et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt er udtaget biologisk materiale, kan komiteerne dispensere fra kravet om fornyet samtykke ved brug af dette materiale. Dette forudsætter efter praksis, at deltagerne i forbindelse med medvirken i det tidligere konkrete projekt er informeret om og indforstået med, at overskydende biologiske materiale fra forsøget kan blive anvendt til fremtidige forskningsformål. Ved imødekommelse af anmodning om dispensation i det nye sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt varetages hensynet til forsøgspersonernes rettigheder af komiteen. I protokollen i det nye forskningsprojekt skal det oplyses, hvordan materialet er indsamlet (journalnr. på det tidligere sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt, hvor materialet blev indsamlet), og den tidligere anvendte deltagerinformation, der ligger grund for afgivelsen af det biologiske materiale, skal vedlægges sammen med godkendelse fra Datatilsynet (se også Forskervejledningen). Det bemærkes, at hvis materialet stammer fra et tidligere godkendt forskningsprojekt, hvor det er oplyst til forsøgspersonerne, at materialet destrueres efter endt brug, så kan materialet ikke anvendes til et nyt forskningsprojekt. Dette vil være i strid med den aftale, der er indgået med forsøgspersonen om retsvirkningerne af at deltage i forsøget. Se også afsnit

21 Ved brug af ekstra materiale udtaget i tilknytning til et konkret forskningsprojekt, til brug for fremtidig forskning, må det ligeledes forudsættes, at forsøgspersonerne særskilt er informeret om og har samtykket til, at det ekstra materiale anvendes til fremtidige forskningsformål. Informationen kan gives som en særskilt skriftlig information (som ikke kan godkendelse af komitésystemet, da det ikke anses som del af det konkrete projekt, se afsnit 5.3). En sådan information kan indgå i komiteens vurdering af, om der kan dispenseres fra kravet om informeret samtykke ved brugen af det udtagne materiale Dispensationspraksis materiale fra tidligere forsøg Ved forskning i biologisk materiale indsamlet ved et (tidligere) godkendt projekt, kan der ved vurdering af, om dispensation kan tillades bl.a. lægge vægt på: Formålet og sigtet med det nye projekt (må ej afvige væsentligt fra det oprindelige projekt, hvorfra det biologiske materiale er udtaget) Risiko for nye helbredsmæssige fund (skal være minimal eller ej til belastning) Om en stor del af deltagerne antages at være afgået ved døden. 6.4 Andre former for biobanker oprettet uden for behandlings- og forskningssituationer Der findes en række biobanker, som er oprettet uden for behandlings- og forskningssituationer, fx: Donorbiobanker: Fx blodbiobanker, æg- og sædbanker, organbanker til transplantationsformål Biobanker til andre sundhedsformål (end behandling): fx stamcellerbiobanker Biobanker, der etableres inden for medicin- og medicoindustrien, der ikke anvendes til behandling- eller forskningsformål Biobanker til fremtidig forskning uden tilknytning til konkrete behandlings- eller forskningssituationer (forskningsregistre). Det er ikke muligt at søge om dispensation fra samtykkekravet til disse typer biobanker, da reglen om dispensation fra samtykkekravet (komitélovens 10) kun gælder for forskningsprojekter, hvori der indgår biologisk materiale, der tidligere er udtaget fra patienter i behandlingsøjemed (klinisk biobank), eller fra forsøgspersoner i forbindelse med et tidligere godkendt sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt (forskningsbiobank). 21

22 Der er særlige regler for donorordninger, der har et klart behandlingsmæssigt sigte. Forskning i materiale fra en donorbiobank vil derfor kræve, at der indhentes specifikt samtykke fra donor. Det samme vil være tilfældet for biobanker til andre sundhedsformål eller biobanker til fremtidig forskning uden tilknytning til konkrete situationer eller behandlings- eller forskningssituationer. Nogle af disse biobanker kan være omfattet af sundhedslovens 35, hvori det er fastsat, at en privat virksomhed, der indsamler biologisk materiale med henblik på opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v., skal sikre, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den person, der afgiver det biologiske materiale, og virksomheden, medmindre andet følger af anden lovgivning. Det fremgår af lovforarbejder, at vævsafgiveren skal stå frit med hensyn til afgivelse af sit samtykke, når et konkret forskningsprojekt foreligger. Læs mere om rammerne for komiteernes dispensationspraksis i brev af 2. juli 2014 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (bilag 1) og i betænkning nr. 1414, om biobanker (Maj 2002). 6.5 Skema med oversigt over dispensationsmuligheder og informationskrav Skemaet nedenfor beskriver i oversigtsform mulighederne for dispensation fra samtykkekravet ved anvendelse af biologisk materiale, der tidligere er udtaget og befinder sig i en biobank. Der er samtidig for de enkelte undtagelsessituationer beskrevet, hvilke samtykke- og informationskrav, der skal være opfyldt i disse tilfælde. 22

23 Udtagelsessituationer Forudgående information/samtykke? Vævanvenreg. Dispensationsmulighed Klinisk biobank I behandlingsøjemed Biologisk materiale udtaget i diagnostisk øjemed fx på en sygehusafdeling. Omfatter materiale, der anses nødvendigt at udtage ud fra en klinisk/faglig vurdering for at sikre tilstrækkeligt materiale til brug for behandlingen (Stiltiende) samtykke til behandlingen (omfatter også prøveudtagning). Det forudsættes, at der sker generel information på afdelingen fx i form af pjecer eller informationsmateriale til patienter om mulighed for at sige fra i vævsanvendelsesregistret Ja, mulighed for at sige fra over for forskning Ja Ekstra materiale i tilknytning til behandling Udtaget fra patienter fx i forbindelse med ambulant besøg el. indlæggelse, men alene til brug for fremtidig forskning (fx til en biobank inden for et bestemt sygdomsområde) (Evt. stiltiende) samtykke Patienten skal være informeret om, at der i tilknytning til behandlingssituationen udtages ekstra materiale alene mhp. forskning. Informationen kan gives som en del af den generelle information på afdelingen eller specifikt i forbindelse med udtagningen af det ekstra materiale. Skriftlig information anbefales. Ja, mulighed for at sige fra over for forskning Ja Forskningsbiobank I forskningsøjemed Biologisk materiale udtaget til brug for et konkret forskningsprojekt dvs. overskydende materiale fra forskningsprojekt, der er godkendt af en videnskabsetisk komité Informeret samtykke til det konkrete projekt Det forudsættes, at der er informeret i det oprindelige projekt om, at overskydende materiale gemmes til evt. fremtidig forskning Nej Ja Ekstra materiale udtaget i tilknytning til et godkendt forskningsprojekt Det forudsættes at der er informeret om og indhentet et samtykke til, at der udtages ekstra biologisk materiale til fremtidig forskning. Evt. skriftlig information (anbefales) skal være adskilt fra deltagerinformationen i det godkendte forskningsprojekt Nej Ja Donorbiobanker Andre biobanker (sundhedsfremmende formål) Blodbanker, sædbanker Biobanker til transplantationsformål Biobanker udenfor behandlings- eller forskningssituation Særligt reguleret/aftalegrundlag med donor formål klart behandling Nej Nej Andre biobanker (private) Materialet alene udtaget udenfor behandlings- eller forskningssituationen, fx til lægemiddelproduktion mv. Kan være omfattet af SL 34. Særligt aftalegrundlag Nej Nej Oversigten bygger på brev af 2. juli 2014 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om retlige rammer for registerforskning med biologisk materiale (bilag 1). 23

24 7 Forskning i biologisk materiale, der stammer fra udlandet Nedenfor beskrives kravene til forskning i importeret biologisk materiale. 7.1 Anmeldelsespligt Et forskningsprojekt med importeret personhenførbart biologisk materiale skal også anmeldes. Afgørende er, at forskningsaktiviteten finder sted i Danmark. Ønsker en forsøgsansvarlig at undersøge biologisk materiale fra udlandet (fx fra en klinisk biobank) med det formål at skabe ny viden om fx et sygdomsområde mv., skal det anmeldes til den regionale videnskabsetiske komité. Er der imidlertid tale om, at en dansk forsker eller en laboratorieafdeling udfører analyse af biologisk materiale fra udlandet på vegne af en forsker eller et firma, der har sit virke i udlandet, skal dette ikke anmeldes. I en sådan situation foregår forskningen ikke i Danmark, når der blot er tale om en laboratorieydelse el.lign., hvor resultaterne returneres til forskeren eller firmaet i udlandet. Om importerede cellelinjer, der allerede har opnået godkendelse i forbindelse med tidligere godkendte forsøg gælder kravene i afsnit Såfremt der ikke foreligger skriftlig dokumentation fra sælger om, at det biologiske materiale er indsamlet, videregivet til forskningsformål i overensstemmelse med national ret på indsamlingsstedet, skal projektet imidlertid anmeldes til komitésystemet efter de almindelige regler om forskning i biologisk materiale (afsnit 6 om forskning i allerede udtaget biologisk materiale og nedenfor). 7.2 Hvilke krav stilles til forskningsprojektet Udgangspunktet er, at de danske regler i komitéloven vil blive anvendt analogt. Dette indebærer, at de rammer eller forbud, som den danske komitélov eller særlov opstiller for forskningen også vil blive lagt til grund for den etiske vurdering af forskning i det materiale, som importeres fra udlandet. De ansvarlige for forsøget skal sikre sig, at det kan dokumenteres over for komiteen, at det importerede materiale er udtaget eller indsamlet på etisk forsvarlig vis, fx ved at den virksomhed eller institution, som forsøgsansvarlige køber eller får materialet af, afgiver en erklæring om, at materialet er indsamlet i overensstemmelse med lovgivningen på indsamlingsstedet, og at det ifølge det pågældende lands lovgivning kan udføres af landet. 24

25 Stammer materialet fra udlandet skal anmodningen vedlægges: oplysninger om, hvilket land materialet stammer fra, en redegørelse for, at materialet er udtaget lovligt efter reglerne i det land, hvorfra materialet stammer fra, samt en redegørelse for, at materialet er udført lovligt af det land, hvorfra materialet stammer fra. Bemærk, at importeret biologisk materiale, som er udtaget fra afdøde personer omtales i Vejledning om forskning på afdøde. 8 BILAG 1 Brev af 2. juli 2014 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om retlige rammer for registerforskning med biologisk materiale. 25

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 De videnskabsetiske komiteer Anmeldelsespligtigt: Forsøg hvor man ønsker at opnå viden om menneskets biologi

Læs mere

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne skal være påført

Læs mere

Vejledning om forskning på afdøde

Vejledning om forskning på afdøde Sagsnr. 1602385 Dok.nr. 248371 Holbergsgade 6 1057 København K Vejledning om forskning på afdøde T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Forskning i

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares

Læs mere

Vejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik

Vejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik Vejledning om videregivelse af personoplysninger til brug for forskning og statistik 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Definitioner 2.1. Personoplysning 2.2. Anonymiseret personoplysning (i persondatalovens

Læs mere

Vejledning om anmeldelse, indberetningspligt mv. (sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter)

Vejledning om anmeldelse, indberetningspligt mv. (sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter) Vejledning om anmeldelse, indberetningspligt mv. (sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter) Den Nationale Videnskabsetiske Komité Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Hvad skal anmeldes...

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Nr. 862 30. november 1999 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Kapitel 1 Komitésystemet A. nr. 862 frá 30.

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne skal være påført

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til

Læs mere

1. Undersøgelsesmetoder, der hører under begrebet omfattende kortlægning

1. Undersøgelsesmetoder, der hører under begrebet omfattende kortlægning Version 5 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af individets arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45 7226

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

9. Dokumentation for den forsøgsansvarliges uddannelse (f.eks. autorisationsid).

9. Dokumentation for den forsøgsansvarliges uddannelse (f.eks. autorisationsid). Mødedato: REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE (vs-09_06-13) A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne

Læs mere

Vejledning. Adgang til udlevering og opbevaring af data hos Region Sjællands Biobank. PFI, v. 1.0, 10. november

Vejledning. Adgang til udlevering og opbevaring af data hos Region Sjællands Biobank. PFI, v. 1.0, 10. november Vejledning Adgang til udlevering og opbevaring af data hos Region Sjællands Biobank PFI, v. 1.0, 10. november 2017 1 Vejledning adgang til opbevaring og udlevering af data hos Region Sjællands Biobank

Læs mere

Det videnskabsetiske komitesystem. Karen Kiilerich

Det videnskabsetiske komitesystem. Karen Kiilerich Det videnskabsetiske komitesystem Komitesystemets opbygning Den Nationale Videnskabsetiske Komite 12 regionale videnskabsetiske Komiteer De Regionale Videnskabsetiske Komiteer Minimum 7, maks 11 medlemmer

Læs mere

Det videnskabsetiske komitesystem

Det videnskabsetiske komitesystem Det videnskabsetiske komitesystem DanPedMed 2017 Jesper Johannesen Overlæge, klinisk lektor, dr.med Herlev Hospital Den historiske udvikling: Forsøg på mennesker under 2. verdenskrig Nürenbergproces Nürenbergkodeks

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig Gældende fra 2. marts 2015 og erstatter tidligere vejledninger Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig forskning i Region Syddanmark Generelt om anmeldelse Alle forskningsprojekter

Læs mere

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Fuldmægtig Signe Astrid Bruun Fuldmægtig Martin Nybye-Petersen Datatilsynet 9. januar 2014 Dagens Program Datatilsynets struktur og arbejdsopgaver

Læs mere

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og

Læs mere

KOMITÉSYSTEMETS TJEKLISTE INDHOLD KLINISKE LÆGEMIDDELFORSØG

KOMITÉSYSTEMETS TJEKLISTE INDHOLD KLINISKE LÆGEMIDDELFORSØG 1 KOMITÉSYSTEMETS TJEKLISTE INDHOLD KLINISKE LÆGEMIDDELFORSØG DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES VIA DKMAnet. Se fælles dokumenttjekliste ved ansøgning om lægemiddelforsøg via DKMAnet * markerer komitérelevante

Læs mere

Anmeldelse forskningsprojekter herunder forskningsbiobanker

Anmeldelse forskningsprojekter herunder forskningsbiobanker Anmeldelse forskningsprojekter herunder forskningsbiobanker Dansk Selskab for GCP - 3. november 2014 Annette Sand juridisk konsulent www.regionmidtjylland.dk Program Præsentation og formål Kort om persondataloven

Læs mere

Anmeldelsesskema for Videnskabelige og statistiske undersøgelser på SDU

Anmeldelsesskema for Videnskabelige og statistiske undersøgelser på SDU Anmeldelsesskema for Videnskabelige og statistiske undersøgelser på SDU Bemærk: Der henvises til vejledningen ved udfyldelsen af nedenstående anmeldelsesskema. 1. Dataansvarlig myndighed Myndighedens navn:

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet ORDFØRERNOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMKFH Koordineret med: Sagsnr.: 1604005 Dok.

Læs mere

Vejledning om genomforsøg

Vejledning om genomforsøg Vejledning om genomforsøg Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Indhold: 1. Undersøgelsesmetoder, der hører under begrebet omfattende kortlægning af individets

Læs mere

Vejledning om anmeldelse m.v. af et biomedicinsk forskningsprojekt til det videnskabsetiske komitésystem

Vejledning om anmeldelse m.v. af et biomedicinsk forskningsprojekt til det videnskabsetiske komitésystem Vejledning om anmeldelse m.v. af et biomedicinsk forskningsprojekt til det videnskabsetiske komitésystem 1 2 Vejledning om anmeldelse m.v. af et biomedicinsk forskningsprojekt til det videnskabsetiske

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

Genetisk rådgivning. Huntingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom

Genetisk rådgivning. Huntingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom Genetisk rådgivning Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Juridisk Institut, Syddansk Universitet untingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom far Thea Frank abort mor ans anne søn Fadderskabstest

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

BEK nr 1464 af 02/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1464 af 02/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1464 af 02/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1609203 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Kapitel 1. Anmeldelse af et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt og indhold i en forsøgsprotokol og en tillægsprotokol

Kapitel 1. Anmeldelse af et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt og indhold i en forsøgsprotokol og en tillægsprotokol Bekendtgørelse om information og samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter samt om anmeldelse af og tilsyn med sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter I medfør af 7, 15, stk.

Læs mere

Det videnskabsetiske Komitésystem

Det videnskabsetiske Komitésystem En dyster fortid etisk selvransagelse Afvejning af videnskabelig god forskning versus etisk forsvarlig forskning Nürnbergkoden (1947): Det første internationale medicinsk etiske dokument (vægt på frivillighed

Læs mere

hos statslige myndigheder

hos statslige myndigheder IT-Universitetet i København Rued Langgaards Vej 7 2300 København S Sendt til: itu@itu.dk 25. juni 2015 Udtalelse til anmeldelsen Videnskabelige og statistiske undersøgelser hos statslige myndigheder Datatilsynet

Læs mere

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler Blankettype: Privat virksomhed Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger om rent private forhold der foreta- ges for en privat dataansvarlig. Felter markeret

Læs mere

Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det?

Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det? Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det? Ved cand.jur. specialkonsulent Kirsten Ingrid Lindeblad, Sekretariat &

Læs mere

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler Blankettype: Stillingsbesættende virksomhed Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på erhvervsmæssig

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup 14. maj 2012 Orientering om nye regler om private dataansvarliges anmeldelsespligt Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Høring over udkast til lovforslag om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lægemiddelstyrelsen har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999 Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter 8. januar 1999 Lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 Herved bekendtgøres lov nr. 503 af

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

Redegørelse om biobanker

Redegørelse om biobanker Redegørelse om biobanker Forslag til retlig regulering af biobanker inden for sundhedsområdet Betænkning afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet Betænkning nr. 1414 Maj

Læs mere

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler

Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler Blankettype: Advarselsregister Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på at advare andre

Læs mere

Forslag. Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter 1)

Forslag. Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter 1) 2010/1 LSF 169 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin. Fremsat den 17. marts 2011 af indenrigs- og sundhedsministeren

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) 1)

Bekendtgørelse af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) 1) LBK nr 955 af 21/08/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404589 Senere ændringer til

Læs mere

Uddrag af persondataloven

Uddrag af persondataloven Uddrag af persondataloven Behandling af oplysninger 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe VÆV

Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe VÆV Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe VÆV Kontrakt ID Center - År/Fortløb.nr.- Afd. evt. organ Indsamling Indsamlende afdeling DCB center DCB lokal

Læs mere

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring Brevdato: 19.08.08 Journalnummer: 2008-632-0034 Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor Forsvarets Personeltjeneste

Læs mere

Anmeldelsesskema for Videnskabelige og statistiske undersøgelser på SDU.

Anmeldelsesskema for Videnskabelige og statistiske undersøgelser på SDU. Anmeldelsesskema for Videnskabelige og statistiske undersøgelser på SDU. 1. Dataansvarlig myndighed Myndighedens navn: Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M Institut og fakultets navn: Fx Klinisk

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 18 Offentligt Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. marts 2016 Kontor: Databeskyttelseskontoret Sagsbeh: André

Læs mere

Vejledning om akutte forsøg

Vejledning om akutte forsøg Dato: 19. december 2016 Sagsnr. 1608526 Dok.nr. 259875 MLN.DKETIK Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Vejledning om akutte forsøg 1. Indledning 2. Generelle

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven Myndighed: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Udskriftsdato: 21. august 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven 1-35. (Udelades) Kapitel 8 Aktindsigt 36. Reglerne i dette kapitel

Læs mere

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] !"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne

Læs mere

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling*

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling* Blankettype: Privat forskning Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger om rent private forhold der foreta- ges for en privat dataansvarlig, og som udelukkende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe BLOD

Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe BLOD Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe BLOD Kontrakt ID Center - År/Fortløb.nr.- Afd. evt. organ Indsamling Klinisk afdeling DCB center DCB lokal afd.

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPFRE Sags nr.:

Læs mere

7. Oktober Datatilsynet og forskningsregistrering

7. Oktober Datatilsynet og forskningsregistrering 7. Oktober 2015 Datatilsynet og forskningsregistrering Forskningsregistrering Rådgivning omkring datasikkerhed i forbindelse med forskningsdata Forskningsregistrering til regionens paraplyanmeldelse Registrering

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Givið út 26. juli 2013 15. juli 2013. Nr. 961. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds

Læs mere

Vejledning om akutte forsøg

Vejledning om akutte forsøg Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Vejledning om akutte forsøg 1. Indledning 2. Generelle krav ved akutte forsøg a. Forskning med indhentning af et efterfølgende

Læs mere

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring.

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring. Til Sundheds- og Ældreministeriet Center for psykiatri og lægemiddelpolitik Holbergsgade 6, 1057 København K psykmed@sum.dk med kopi til hbj@sum.dk og jjo@sum.dk Holbergsgade 6 1057 København K Tel + 45

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Persondataloven - regler og praksis for god databehandlingsskik. Forskning med personoplysninger

Persondataloven - regler og praksis for god databehandlingsskik. Forskning med personoplysninger Artikel til METODE & DATA november 2008 Persondataloven - regler og praksis for god databehandlingsskik Forskning med personoplysninger Specialkonsulent, mag. art. Camilla Daasnes, Datatilsynet Artiklen

Læs mere

Det Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring.

Det Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring. Dato: 12. oktober 2017 Sagsnr.: SJ-STD- MOA.DKETIK Dok.nr.: 449540 Sagsbeh.: MOA.DKETIK Ørestads Boulevard 5 Bygning 37K, st. 2300 København S M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Vedr. Det Etiske

Læs mere

Forslag til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige

Forslag til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2010-11 UER alm. del Bilag 12 Offentligt UDKAST Forslag til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Kapitel 1 Lovens område 1.

Læs mere

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift.

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift. KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sendt pr. brev samt på mail til MIH@kl.dk 15. april 2011 Vedrørende sikkerhedsbrist som følge af KL s overførsel af køreprøvebooking system til en cloud-løsning Datatilsynet

Læs mere

Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark. Baggrundspapir juridiske aspekter

Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark. Baggrundspapir juridiske aspekter Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark Baggrundspapir juridiske aspekter Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark Baggrundspapir juridiske aspekter Det Etiske Råd 2015

Læs mere

Anmeldelse af behandling af data

Anmeldelse af behandling af data - 1. Skema udfyldt af: Dato: Anmeldelse af behandling af data 2. Databehandlingen er omfattet af Region Hovedstadens paraplyanmeldelse vedr.: OBS: kun 1 X 2007-58-0006 Patientbehandling 2012-58-0023 Kliniske

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget

Bilag. Region Midtjylland. Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget Region Midtjylland Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget Bilag til Forretningsudvalgets møde 25. november 2008 Punkt nr. 7 2007 DRG-værdier mm. for fertilitetsklinikkerne

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Sendt til: primsund@im.dk med kopi til sah@im.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Sendt til: primsund@im.dk med kopi til sah@im.dk Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: primsund@im.dk med kopi til sah@im.dk Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29 Telefon 3319

Læs mere

Ishøj Kommune Ishøj Store Torv Ishøj CVR [behandlernes navn] [behandlerens adresse] [Postnummer] CVR.

Ishøj Kommune Ishøj Store Torv Ishøj CVR [behandlernes navn] [behandlerens adresse] [Postnummer] CVR. IT Databehandleraftale Databehandleraftale om [SYSTEMNAVN] mellem Ishøj Kommune Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj CVR. 11 93 13 16 (herefter nævnt som dataansvarlige) Og [behandlernes navn] [behandlerens

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Spørgsmål 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69: Vil ministeren overveje

Læs mere

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 7. oktober 2016 (Gældende) Uddrag af lov om behandling af personoplysninger 1-4. (Udelades) Afsnit II Behandlingsregler Kapitel 4 Behandling af oplysninger

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @

Læs mere

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale Kontraktbilag 3 Databehandleraftale 1. DATABEHANDLERAFTALENS OMFANG OG FORMÅL Formålet med behandlingen af personoplysninger er overordnet set at drive en iværksætterpilotordning som nærmere fastlagt i

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 919 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 919 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 919 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 5. oktober 2017 Kontor: Databeskyttelseskontoret

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

1. Anmeldelse til de Videnskabsetiske Komitéer

1. Anmeldelse til de Videnskabsetiske Komitéer Slotsholmsgade 12 DK-1216 København K Tel +45 7226 9370 Fax +45 7226 9380 cvk@sum.dk www.cvk.sum.dk 4. juli 2008/ihr 1. Anmeldelse til de Videnskabsetiske Komitéer Anmeldelse af nyt projekt Vigtige informationer

Læs mere

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer: Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages

Læs mere

Iagttagelse af Datatilsynets vilkår, databehandleraftaler, og den dataansvarliges kontrol med databehandlere.

Iagttagelse af Datatilsynets vilkår, databehandleraftaler, og den dataansvarliges kontrol med databehandlere. Dato Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29 Telefon 3319 3200 Fax 3319 3218 E-mail dt@datatilsynet.dk www.datatilsynet.dk J.nr. 2015-019-0014 Sagsbehandler Camilla Knutsdotter

Læs mere

PERSONDATALOVEN OG SUNDHEDSLOVEN

PERSONDATALOVEN OG SUNDHEDSLOVEN KIROPRAKTIK 2014 PERSONDATALOVEN OG SUNDHEDSLOVEN Kort om Persondataloven og Sundhedsloven Sundhedsloven 'Hovedloven' på området Relevant i ft. oplysninger er særligt:» Tavshedspligt, indhentelse og videregivelse

Læs mere

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE Side 1/9 Aftale om databehandling mellem Kunden og Leverandøren Side 2/9 Vejledning: [Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør således i sin helhed et mindstekrav

Læs mere

Mammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation.

Mammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation. Mammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation. Plastikkirurgen vil ved forundersøgelsen spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forskningsprojekt. Projektet har til formål, at

Læs mere

Værdifuld viden i biobanker

Værdifuld viden i biobanker Nr. 9 december 2002 Værdifuld viden i biobanker Kan afdække årsager til folkesygdomme > Måske behov for et biorigsarkiv > Er særlig biobanklov nødvendig? > Biobankers samlinger af væv, blod og andre biologiske

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD Kontrakt ID Indsamling ved Biobankcenter Klinisk afdeling Periode for indsamling Center: Afd.: Fra: Afd.:

Læs mere

Appendix 2. Det menneskelige genom retlig regulering i klinisk og forskningsmæssig sammenhæng

Appendix 2. Det menneskelige genom retlig regulering i klinisk og forskningsmæssig sammenhæng Appendix 2 Det menneskelige genom retlig regulering i klinisk og forskningsmæssig sammenhæng Indledning I dette bilag beskrives udvalgte dele af den retlige regulering, der omgiver udforskningen af det

Læs mere

Rammer og vilkår for brug af data. 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes,

Rammer og vilkår for brug af data. 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes, Rammer og vilkår for brug af data 25. oktober 2016 Afdelingschef Birgitte Drewes, bidr@sundhedsdata.dk Lovgivning - sundhedsdata Sundhedsloven Persondataloven I sundhedsloven fastlægges reglerne for indhentning/videregivelse

Læs mere

Hvordan er det med datasikkerhed og privacy? Highlights fra persondataloven Århus, d. 14. marts 2017 Erika Wolf, jurist, Sundhedsdatastyrelsen

Hvordan er det med datasikkerhed og privacy? Highlights fra persondataloven Århus, d. 14. marts 2017 Erika Wolf, jurist, Sundhedsdatastyrelsen Hvordan er det med datasikkerhed og privacy? Highlights fra persondataloven Århus, d. 14. marts 2017 Erika Wolf, jurist, Sundhedsdatastyrelsen Hvem er jeg, og hvor kommer jeg fra? Erika Wolf, jurist i

Læs mere

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Bilag 8 Databehandleraftale [Vejledning til Tilbudsgiverne: Bilaget skal ikke udfyldes af Tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud. Bilag udfyldes i fællesskab med FMI, hvis det er nødvendigt.

Læs mere

Sundhedslovens Kapitel 9

Sundhedslovens Kapitel 9 Sundhedslovens Kapitel 9 Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen

Læs mere

Vejledning om biomedicinske forsøg

Vejledning om biomedicinske forsøg Vejledning om biomedicinske forsøg Denne vejledning er henvendt til læger og andre fagpersoner, der deltager i planlægningen og afviklingen af biomedicinske forsøg med mennesker. Publikationen indeholder

Læs mere

2011 Udgivet den 15. juni 2011. 14. juni 2011. Nr. 593. Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter 1)

2011 Udgivet den 15. juni 2011. 14. juni 2011. Nr. 593. Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter 1) Lovtidende A 2011 Udgivet den 15. juni 2011 14. juni 2011. Nr. 593. Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

Læs mere

københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE

københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE Hvem kan deltage 3 Aktiviteter i forsøget 3 Oversigt over aktiviteter i forsøget

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Bemærkninger til høringssvar

Bemærkninger til høringssvar Bemærkninger til høringssvar Høringssvar fra Bemærkninger Lægemiddelstyrelsens bemærkninger Den Videnskabsetiske Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Komité for Region Nordjylland GCP-enheden ved Odense

Læs mere

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven.

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. 2015-32 Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. Kommune burde derfor have adskilt sine svar 15. juni 2015 En mand havde en omfattende korrespondance

Læs mere