Afslag på vejudlæg mv. på Spurvevej

Transkript

1 Dato 27. marts 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail Telefon Dokument 14/ Side 1/9 Afslag på vejudlæg mv. på Spurvevej I af 1. juli 2014 har du klaget over kommunens afslag af 16. juni 2014 på bl.a. at ændre på vejudlægget for den sydøstligste del af den private fællesvej, Spurvevej. Du har til støtte for klagen indsendt en lang række klagepunkter med din af 1. juli 2014, og hvor du henviser til kommunens hele eller delvise overtrædelser og/eller tilsidesættelse af byplanvedtægter 1, byggetilladelser 2, tinglysningsloven 3, Grundloven 4, forvaltningsloven 5, offentlighedsloven 6, færdselsloven 7, privatvejsloven 8 m.fl. Vores afgørelse Kommunens afslag på at kræve det resterende vejudlæg anlagt er lovligt. Kommunens afslag på at påbyde Spurvevej istandsat er lovligt. Baggrund Spurvevej er en privat fællesvej, der ligger i Greve (byzone). Den bliver derfor administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (om private fællesveje i byer og bymæssige områder), jf. privatvejslovens 3, stk Byplanvedtægter fastsættes med hjemmel i planlovgivningen, som sorterer under Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. 2 Byggetilladelser meddeles i henhold til byggelovgivningen, der sorterer under Ministeriet for Klima-, Energi- og Bygninger. 3 Lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. september Administreres af Justitsministeriet. 4 Danmarks Riges Grundlov, lov nr. 169 af 5. juni Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen. Administreres af Justitsministeriet. 7 Lovbekendtgørelse nr af 11. december 2013 om færdselsloven, med senere ændringer 8 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni 2014 Niels Juels Gade København K Telefon spk@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Vejen er en blind boligvej og betjener ejendomme, enten med kørende eller gående adgang. Spurvevej er anlagt og ibrugtaget som privat fællesvej frem til vendepladsen på matr. nr. 11 ge. Herfra fortsætter den mod sydøst som et stiareal ned til den offentlige sti, Spurvestien, på såvel matr. nr. 11 ge som matr. nr. 11 ny. Udlægget er 3,8 meter bredt, fordelt med 1,9 meter på hver af de to matrikler, matr. nr. 11 ge og 11 ny. På grund af fremkommelighedsproblemer har du anmodet kommunen om at anlægge vejen i sin fulde bredde dvs. 3,8 meter helt ned til stranden/spurvestien. Du har tillige påpeget problemer med fremkommeligheden på grund af havtorn mv. på vejen (stien), ligesom du har påberåbt det færdselsmæssigt uhensigtsmæssige i placeringen af brønddæksel på vejen (stien). Kommunen har besigtiget forholdene og finder ikke, at der er grundlag for, at den kræver vejen anlagt i fuld udlægsbredde ned til stranden. Kommunen mener heller ikke, at der vokser havtorn inden for vejudlægget. Endelig mener kommunen ikke, at den ibrugtagne vej er i dårlig stand. Kommunen kan derfor ikke påbyde ændringer i vejens anlæg, herunder kræve brønddækslet sænket/hævet. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen 9, her privatvejsloven, jf. denne lovs 87, stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelsen af klagefristen. Det fremgår af privatvejslovens 87, stk. 4. Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af kommunens vurdering af en privat fællesvejs tilstand eller om almene, offentligretlige hensyn, der kunne tale for at kræve en udlagt privat fællesvej anlagt. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Dette betyder, at vi kun kan tage stilling til rettidigt modtagne klager over kommunens endelige afgørelse truffet efter vejlovgivningens bestemmelser. 9 vejloven, privatvejsloven og vejbidragsloven 2

3 Vi kan således ikke tage stilling til forhold, hvorom der ikke er truffet en endelig afgørelse, og vi kan heller ikke tage stilling til klager over forhold, der er reguleret i anden lovgivning. Forvaltningslovens bestemmelser Kommunen må ikke træffe afgørelse, før den har gjort parten bekendt med det faktiske oplysningsgrundlag i sagen og har givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Det er endvidere en betingelse, at disse oplysninger skal være af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for den pågældende part. Dette fremgår af forvaltningslovens 19, stk. 1. I henhold til forvaltningslovens 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, endvidere ledsages af en begrundelse. Kravene til indholdet af begrundelsen er nærmere opregnet i forvaltningslovens 24. En begrundelse skal således indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, samt angive de faktiske omstændigheder, myndigheden har lagt vægt på, og, såfremt afgørelsen beror på et skøn, de kriterier, som er lagt til grund ved skønsudøvelsen. Privatvejslovens bestemmelser om udlæg Reglerne: Ved vejudlæg forstås reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti, jf. privatvejslovens 10, stk. 7. Ved udlagt privat fællesvej forstås et areal, der er bestemt til anvendelse som privat fællesvej ved en af de i bestemmelsen nævnte offentligretlige beslutninger. Det fremgår af privatvejslovens 10, stk. 8. Udlæg af private fællesveje i byer og bymæssige områder foretages oftest af ejerne af de ejendomme, som vejen skal ligge på, jf. privatvejslovens 26, stk. 1. Men i særlige tilfælde kan kommunen udlægge nye private fællesveje eller udlægge yderligere vejudlæg til eksisterende udlæg eller som vilkår for en godkendelse af et privatretligt udlæg kræve, at der skal udlægges yderligere vejareal. Det fremgår af privatvejslovens 26, stk. 2. I privatvejslovens 27 er omtalt en række vejtekniske og trafikale forhold, som kommunen skal være opmærksom på i forbindelse med godkendelse af et udlæg. Vores vurdering: Som sagen er oplyst, finder vi ikke grundlag for at mene, at der udlægges nyt vejareal til den private fællesvej Spurvevej. Overskriften i kommunens afgørelse af 16. juni 2014 er derfor noget misvisende. 3

4 Privatvejslovens bestemmelser om anlæg Anlæg/ibrugtagning af en udlagt vej: Spørgsmålet om, hvornår og i hvilket omfang en udlagt privat fællesvej skal tages i brug som privat fællesvej og eventuelt anlægges, er som udgangspunkt et privatretligt spørgsmål mellem vejejeren og de vejberettigede. I tilfælde af uenighed må spørgsmålet indbringes for domstolene. Reglerne: 1. Kommunens godkendelse af udlægget Uanset de privatretlige forhold omkring ibrugtagning og anlæg af en udlagt privat fællesvej, må udlægget hverken helt eller delvist anlægges eller tages i brug som privat fællesvej, før vejudlægget er godkendt efter 27 eller efter de i 43 nævnte regler, og kommunen har godkendt detailprojekt for vejanlægget. Dette fremgår af privatvejslovens 41, stk Kommunen kræver et vejudlæg anlagt Kommunen kan bestemme, at en udlagt privat fællesvej skal anlægges helt eller delvist som privat fællesvej af hensyn til udbygning af det samlede vejnet inden for et område. Dette fremgår af privatvejslovens 39, stk. 1. Ved gennemførelse af et vejanlæg efter stk. 1 og fordeling af udgifterne hertil finder reglerne i kapitel 9, 44-55, tilsvarende anvendelse. Dette fremgår af privatvejslovens 39, stk Fordeling af anlægsudgifter til grundejeres vejanlæg Kommunen skal fordele udgifterne til anlæg af en privat fællesvej, hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet anmoder kommunen om det, før arbejdet påbegyndes. Dette fremgår af privatvejslovens 42, stk. 1. Ved en fordeling efter stk. 1 finder reglerne i 45, stk. 6, og 48-51, 53 og 54 tilsvarende anvendelse. Dette fremgår af privatvejslovens 42, stk. 2. Anlægsarbejdet må først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning om fordelingen. Dette fremgår af privatvejslovens 42, stk. 3. Vores vurdering: Spørgsmålet om, hvorvidt almene, offentligretlige hensyn, først og fremmest hensynet til udbygning af det samlede vejnet inden for et område, taler med en sådan styrke for, at kommunen skal kræve en udlagt privat fællesvej anlagt, beror på kommunens skøn, som Vejdirektoratet som klagemyndighed ikke kan tage stilling til. Vi har noteret os, at kommunen konkret har vurderet din anmodning. Efter kommunens opfattelse er den ibrugtagne del af Spurvevej tilstrækkelig til at varetage hensynet til den almindelige færdsel på vejen. Kommunen mener endvidere, at de vejberettigede har andre og egnede adgangsveje til stranden, når de ønsker at transportere deres både ned til stranden. 4

5 Vi forstår dette således, at kommunen ikke mener, at der er behov for, at kommunen kræver vejudlægget anlagt, jf. privatvejslovens 39, stk. 1. Idet vi ikke har grundlag for at antage, at kommunen har varetaget usaglige hensyn, kan vi ikke tage stilling til kommunens skøn. Greve Kommunes afslag på at kræve det udlagte vejareal anlagt, jf. 39, stk. 1, er dermed lovligt. Privatvejslovens bestemmelser om istandsættelse og vedligeholdelse Reglerne: Det er grundejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang. Vejen skal forsynes med forsvarligt afløb. Dette fremgår af privatvejslovens 44, 1. pkt. Hvis en vejberettiget gør gældende, at en privat fællesvej ikke er i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, skal kommunen tage stilling til spørgsmålet. Dette fremgår af privatvejslovens 45, stk. 1, 1. pkt. Hvis de vedligeholdelsesforpligtigede ikke opfylder forpligtigelsen efter 44, bestemmer kommunen, i hvilket omfang og på hvilken måde en privat fællesvej med tilhørende afløb konkret skal istandsættes for at være i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Dette fremgår af privatvejslovens 45, stk. 2. Kommunen kan bestemme, at de enkelte vedligeholdelsesforpligtede skal udføre en nærmere bestemt del af arbejdet som enkeltstående arbejder, jf. 47, stk. 1, og hvornår arbejdet skal være afsluttet. Dette fremgår af privatvejslovens 45, stk. 3. Kommunen kan vælge at lade arbejdet udføre som et samlet arbejde, jf. privatvejslovens 45, stk. 4. Vores vurdering: Som det fremgår af reglerne ovenfor, kan kommunen kun træffe bestemmelser om en privat fællesvejs vedligeholdelse og istandsættelse, hvis vejen efter kommunens vurdering ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Privatvejsloven indeholder ikke særlige procedureregler for, hvordan kommunen skal komme frem til denne vurdering (er vejen i god stand eller ej?). Det betyder, at kommunen skal iagttage de almindelige forvaltningsretlige bestemmelser, navnlig partshøringspligten i forvaltningslovens 19, inden den meddeler den vejberettigede, at kommunen ikke foretager yderligere, fordi vejen efter kommunens vurdering er i god og forsvarlig stand, som den forefindes. Det fremgår af sagen, at Greve Kommune har vurderet istandsættelsesbehovet af stien med ujævnheder og brønddækslet. Kommunen mener, at den private fællesvej fremstår 5

6 som en natursti, og at brugere af stien må forvente ujævnheder mv. på stien, herunder brønddækslet. Vejen er efter kommunens opfattelse i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang på vejarealet. Da der efter kommunens opfattelse ikke foreligger et konkret behov for at kræve vejen vedligeholdt eller istandsat, kan kommunen ikke træffe bestemmelser efter privatvejslovens 45. Hvis brønddækslet vedrører en ledning, der ligger i vejarealet på gæsteprincippets vilkår, er det ledningsejeren, der skal afholde udgifterne til hævning eller sænkning af brønddækslet i forbindelse med vejens vedligeholdelse, jf. privatvejslovens 70, stk. 1. Det er i denne forbindelse uden betydning, om arbejdet udføres som led i grundejernes løbende vedligeholdelse af vejen, jf. 44, eller om der er tale om et påbudt arbejde efter 45, stk. 2. Som sagen er oplyst, har vi ikke grundlag for at antage, at kommunen har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med sin vurdering af vejens stand. Vi kan derfor ikke tage stilling til kommunens skøn. Greve Kommunes afslag på at træffe bestemmelse om vedligeholdelse eller istandsættelse af Spurvevej er lovligt. Istandsættelse af vendeplads: Umiddelbart må vi mene, at istandsættelse eller vedligeholdelse af vendepladsen er indgået i kommunens vurdering af vejens stand. Hvis du mener, at der er særlige problemer med vendepladsen, skal vi opfordre dig til at drøfte dette problem med de andre vedligeholdelsesforpligtigede og vejarealets ejer. Hvis det ikke er muligt at nå til enighed, kan du rette henvendelse til kommunen med henblik på at få kommunens vurdering af, om vejen med de eksisterende forhold på vendepladsen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og størrelse. Nordvestlige del af Spurvevej: Allerede da kommunens afgørelse af 16. juni 2014 ikke vedrører istandsættelse af den anlagte (nordvestlige) del af Spurvevej meddelt i afgørelse af 2. oktober 2014 kan vi ikke tage stilling til klager over retlige spørgsmål i den forbindelse. I den forbindelse skal vi henvise til vores brev af 31. oktober Privatvejslovens bestemmelser om beplantning Reglerne: Træer og anden beplantning må kun plantes på arealer, der er taget i brug som del af en privat fællesvej, med kommunens godkendelse. Dette fremgår af privatvejslovens 61, stk. 1. 6

7 Når det er nødvendigt af hensyn til vejens istandsættelse eller til færdslen, kan kommunen kræve træer og anden beplantning på, i eller over en privat fællesvej fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Dette fremgår af privatvejslovens 61, stk. 2. Kommunen kan påbyde den enkelte grundejer, ud for hvis ejendom beplantningen er placeret, eller fra hvis ejendom beplantningen stammer, at udføre et arbejde, jf. stk. 2. Hvis et sådant påbud ikke efterkommes inden for den fastsatte frist, kan kommunen lade arbejdet udføre for den pågældendes regning. Dette fremgår af privatvejslovens 61, stk. 3. Træer og andre planter, der ikke er plantet dvs. er selvsåede betragtes som ukrudt. Hvis kommunen med hjemmel i privatvejslovens 79, stk. 1, har bestemt, at grundejerne skal renholde den ibrugtagne del af den private fællesvej, kan den påbyde den forpligtede grundejer at fjerne ukrudt, her selvsåede planter, blomster mv. Vores vurdering: Allerede fordi der efter Greve Kommunes opfattelse ikke står planter i den ibrugtagne del af den private fællesvej, ses der ikke at være grundlag for at udstede påbud om havtornene. Forhold efter forvaltningsloven og Grundloven m.fl. Grundloven og forvaltningslovens regler om partshøring mv.: Efter en gennemgang af sagens akter har vi ikke grundlag for at antage, at kommunen har tilsidesat bestemmelserne i forvaltningslovens samt 22 og 24, ligesom vi heller ikke har fundet anledning til at antage, at kommunen med sin afgørelse af 16. juni 2014 har tilsidesat Grundlovens bestemmelser. Kommunen burde dog i sin afgørelse af 16. juni 2014 have præciseret, at afslaget på at kræve vejen (stien) anlagt i sin fulde bredde på 3,8 meter er truffet med hjemmel i privatvejslovens 39, jf. forvaltningslovens 24, stk. 1. Det er imidlertid en mindre fejl og dermed ikke en fejl, der medfører, at afgørelsen bliver ulovlig. Aktindsigt: Hvis du ønsker at søge hel eller delvis aktindsigt i sagen om Spurvevej og hvori du har partsstatus skal en sådan aktindsigt rettes til kommunen som forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens 16, stk. 1. Når kommunen har truffet afgørelse i spørgsmålet om aktindsigt, vil en sådan afgørelse kunne påklages til Vejdirektoratet, jf. forvaltningslovens 16, stk. 4. Vores afgørelse Kommunens afslag på at kræve det resterende vejudlæg anlagt er lovligt. 10 Der har været foretaget partshøring den april 2014 (begge dage incl.) samt den juni 2014 (begge dage incl.). 7

8 Kommunens afslag på at påbyde Spurvevej istandsat er lovligt. Vi har derfor ikke mulighed for at anmode kommunen om at omgøre eller ændre deres afslag. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afslag eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88. Kommunens afslag af 3. februar 2014 på yderligere istandsættelse mv. af Spurvevej Vi har med vores afgørelse af 2. oktober 2014 samt efterfølgende brev af 31. oktober 2014 (vores sag 14/02804) truffet afgørelse i spørgsmålet om kommunens afslag af 3. februar 2014 på yderligere istandsættelse af Spurvevej, herunder afholdelse af et vejsyn på vejen. Vi har i den forbindelse fundet kommunens afgørelse for lovlig. I den forbindelse har vi ikke kunnet konstatere retlige fejl i forbindelse med kommunens sagsbehandling. Bl.a. har vi ikke fundet oplysninger om, at kommunen har tilsidesat bestemmelserne i privatvejslovens 44-55, særligt bestemmelserne i 44, 45, stk. 2 og 3, samt 48, stk. 3. Det gælder også reglerne i forvaltningslovens 19 samt 22 og 24. Dine bemærkninger i nærværende sag om afslag på vejudlæg mv. til kommunens sagsbehandling i den tidligere sag omkring afslag på yderligere istandsættelse mv. ændrer ikke på dette, og vi foretager derfor ikke yderligere i denne tidligere sag. Hvis du fortsat er af den opfattelse, at kommunens afgørelse omkring afslag på yderligere istandsættelse af Spurvevej, herunder afholdelse af et vejsyn eller vores afgørelse herom er ulovlig, må du rejse en sag herom ved domstolene. Fristen for at indbringe en sag for domstolene er 6 måneder, og fristen regnes fra det tidspunkt, hvor du har modtaget vores afgørelse af 2. oktober 2014 i sagen. Forhold efter anden lovgivning Som nævnt ovenfor kan vi ikke tage stilling til forhold efter anden lovgivning. Spørgsmål om iagttagelse af forhold efter anden lovgivning, ex. tingslysningslov, færdselslov, planlov, byggelov, byplanvedtægter, lokalplan mv., herunder spørgsmål om fortolkning af sådan lovgivning, må rettes til den pågældende ressortmyndighed. Iagttagelse af god forvaltningsskik Som nævnt ovenfor kan vi ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik, ex. om kommunens personale har optrådt høfligt og professionelt, optrådt truende, truet med repressalier mv. Folketingets Ombudsmand kan derimod tage stilling til spørgsmål om god forvaltningsskik. Vi foretager os ikke mere i sagen. 8

9 9