Mulige genveje til tredjegenerations translog-funktioner
|
|
- Mogens Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 10. oktober 1993 Mulige genveje til tredjegenerations translog-funktioner Resumé: I dette rent teoretiske papir gennemgås en idé til, hvordan man i translogfunktionen og andre omkostningsfunktioner på en let måde kan betinge på en (eller flere) af produktionsfaktorerne på kort sigt, således at de resterende produktionsfaktorer på konsistent og omkostningsminimerende vis kompenserer for, at de(n) "kvasifaste" faktor(er) er fast(e) på kort sigt. Eller at man sagt på en anden måde også på kort sigt "bliver på produktionsfunktionen". I papiret foreslås, at de ønskede/langsigtede faktorfunktioner beholdes identisk som de er nu, mens kortsigtseffekterne fra (det træge) kapitalapparat på arbejdskraft, energi og materialer beskrives vha. en logaritmisk taylorapproksimation til de "sande" effekter. Papiret kan ses som en udløber af PBR : "Dynamiske faktorefterspørgselsfunktioner: Teori og udledning af estimationsligninger på baggrund af TL-kortsigtsomkostningsfunktionen". I dette papir skrives de kortsigtede faktorefterspørgsler eksplicit op, mens de ønskede/langsigtede faktorefterspørgsler ligger "bagved" og desværre ikke kan opskrives analytisk. PBRs tilgang er efter forfatterens mening mere generel end det foreslåede løsning (idet der bl.a. kan opereres med kvadratiske tilpasningsomkostninger), men den forkromede løsning kan vise sig at give store praktiske problemer. Det bliver fx svært eller umuligt at lægge langsigtsrestriktioner (såsom global Slutsky-symmetri eller separabilitet) på de "underliggende" langtsigtsligninger. Hertil kommer, at kun en ret begrænset del af vores nuværende translog-setup ville kunne genbruges. p:\wp\3gener\genvej.tt Nøgleord: Produktion, udbud, kort/langt sigt, translog, dynamisk optimering, taylorapproksimation, skyggepriser, virtuelle priser Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 2 1. Hvordan betinger man på kapitalapparatet, når produktionsfunktionen ikke er givet eksplicit? For translog kan vi skrive (langsigtede/optimale) faktorefterspørgselsfunktioner op som følger (her fire faktorer): (1) (2) (3) X-erne er forbruget af de enkelte produktionsfaktorer, P-erne er priserne på disse, Y er produktionen (afsætningen) og t er tiden. X 1 ( )-X 4 ( ) er funktioner, som antages kendte, og som man må forestille sig fremkommet ved omkostningsminimering med en bagvedliggende produktionsfunktion som bibetingelse. 1 Lad os nu sige, at X 1 tilpasser sig langsomt til sit langsigtede niveau, fx som følger: Hvis vi stadig skal ligge på produktionsfunktionen, og X 1 fx er mindre end det optimale X * 1, betyder det, at de andre faktorer må stige til mere end deres ønskede/langsigtede niveauer. 2 Ideen i papiret er så, at dette gøres ved i (1)-(4) at øge P 1 "kunstigt", idet vi i stedet for den observerede P 1 lader som om, at P 1 var θ gange større. Lad os nu indsætte skyggeprisen på P 1 s plads i (1)-(4) og erstatte X * 1 i (1) med X 1 (som vi har fra (5)). P 1 udskiftes også i de resterende ligninger: (4) (5) (6) 1 I translog kan denne bagvedliggende produktionsfunktion ikke skrives op analytisk. 2 For de faktorer, hvor der ikke er komplementaritet.
3 (7) 3 (8) (9) (10) Det første, der skal gøres er så, at (7) løses for θ. Herved har vi fundet den forøgelse af P 1 der skal til, for at presse X 1 ned på det i (5) givne. Denne nye skyggepris bruges også for de andre faktorer, og dette sikrer, at vi ligger på produktionsfunktionen. I dette punkt vil der også gælde, at marginalafkastet af de tre resterende faktorer er lig de respektive faktorpriser, så på den måde skulle pengene passe. Løsningen af (7) er ofte ikke til at finde analytisk. Det lader sig desværre ikke gøre for translog, idet det ville kræve, at man kunne løse ligningen: 3 Læg imidlertid mærke til, at man vha. dette trick godt kan sikre, at vi ligger på den underliggende translogproduktionsfunktion, uagtet at translog-faktorefterspørgselsfunktionerne er formuleret vha. en minimums-omkostningsfunktion. 4 Til sidst kan det nævnes, at der ikke er noget i vejen for at betinge på fx to faktorer; det ville blot kræve, at man løste to ligninger med to ubekendte i stedet for én ligning med én ubekendt. (Man ville operere med to skyggepriser, θ 1 og θ 2 ). (11) 3 Det skyldes, at faktorefterspørgselen i translog er: 4 At der er tale om en minimumsomkostningsfunktion vil sige, at de langsigtede/optimale faktorefterspørgsler er indsubstitueret, dvs.
4 4 1.1 Passer det mon? Jeg er for nylig blevet opmærksom på, at det ovenstående er velkendt fra rationeringsteorien, hvor skygge/snydepriserne kaldes "virtual prices". Problemstillingen er jo også helt analog med spørgsmålet om, hvordan en forbruger på den billigste måde kompenseres for, at en eller flere af hans varer rationeres. Eller alternativt hvordan forbrugeren kompenseres for at forbruge mere af visse varer, end han egentlig har lyst til (i arbejdsløshedstider selvfølgelig specielt "varen" fritid). I Neary/Roberts (1980) kan man læse mere udførligt om "virtuelle" priser, herunder et bevis for, at de fungerer som de skal. Læsere, som ikke er specielt interesserede i mikroteori, kan måske i stedet få noget ud af de følgende to afsnit, hvor tankegangen dels illustreres grafisk og dels gennemregnes i et simpelt eksempel, hvor produktionsfunktionen er givet eksplicit. 1.2 Forsøg på at illustrere det grafisk i tre-faktortilfældet For to faktorer er det helt indlysende, at det ovenstående passer, mens det for flere faktorer er knapt så indlysende, fordi det kunne tænkes, at den syntetiske P 1 på en eller anden måde kom til at forvride forholdet mellem de resterende faktorer. Eller sagt på en anden måde; når der er mere end to faktorer, er der mere end én måde at kompensere for et for lille kapitalapparat på, og kan vi være sikre på, at den vha. snydeprisen fundne kombination af de resterende faktorer virkelig er den billigste givet kapitalapparatets størrelse? I de to følgende figurer er det illustreret, hvad der i tre-faktortilfældet sker, når X 1 tvinges ned vha. θ. I figur 1 ser vi udgangssituationen, mens θ er ca. fordoblet i den næste, svarende til at omkostningsplanet (fede linjer) er blevet "dobbelt så fladt". I begge tilfælde er der skåret et plan ud (stiplet), svarende til at betinge på X 1, og det, man skal lægge mærke til er, at hældningen på omkostningslinjen i det todimensionale udskårne plan ikke ændres af, at θ ændres. Firkanten i figurerne angiver løsninger på minimeringsproblemet, og man må forestille sig, at firkanterne i de to figurer ligger på den samme tredimensionelle isokvant (som netop tangerer omkostningsplanerne i disse to punkter). Når virksomhedsejeren løser sit minimeringsproblem på kort sigt (givet X 1 ) skærer han planet i figur 2 ud og parallelforskyder sin omkostningslinje (isokostlinje) op eller ned, indtil han rammer den isokvant, som er givet af Y.
5 5 Figur 1. Initialsituation Figur 2. θ fordoblet En anden måde at se det på er, at vores virksomhedsejer på kort sigt ikke har nogen grund til at ændre på sin faktorsammensætning, blot fordi prisen på kapitalapparatet ændres. Hvis prisen øges, øger det ganske vist hans faste omkostninger, men på kort sigt har han alligevel ingen mulighed for at substituere væk fra problemet, så på den måde er P 1 irrelevant for hans maksimeringsproblem og dermed for forbruget af de resterende faktorer.
6 6 1.3 Eksempel med Cobb-Douglas For mere udførlige udledninger henvises til JAO+JHA : CES omkostningsfunktioner på kort og langt sigt. Vi skal minimere (12) under Det giver, at (13) (14) (15) På samme måde med X 2 * -X 4 *. Hvis vi betinger på X 1 bliver X 2 : (16) X 3 og X 4 fås efter samme opskrift. Lad os sige, at α 1 er lig Vi ser nu af (16), at hvis X 1 øges med 1%, vil X 2 øges med α 1 /(α 1 1)% (dvs. 0.50%). Hvis vi kigger i (14), ses det, at en forøgelse af X 1 med 1% kræver at P 1 øges med 1/(α 1 1)% (dvs. 1.50%). I (15) giver en stigning i P 1 på 1% en stigning i X 2 på α 1 % (dvs. 0.33%), og ganges de to effekter sammen fås som før en effekt på X 2 på α 1 /(α 1 1)% (dvs. 0.50%). 2. En mulig genvej til skyggeprisen I dette afsnit gennemgås en nem måde at udregne skyggeprisen θ på. Det er nemlig ikke rart at skulle estimere et system, hvor en variabel (nemlig θ) ikke kan isoleres som venstresidevariabel, men skal itereres frem. Jeg må her understrege, at spørgsmålet om, hvorvidt man skal approksimere, iterere sig frem eller noget helt tredje, intet som helst har at gøre med det teoretiske indhold i skyggeprismanøvren, og afsnit 1 kan derfor læses helt uafhængigt af afsnit 2.
7 7 2.1 Taylorapproksimation, generelt Som ovenfor nævnt skal vi have løst ligning (7): (17) Lad os skrive (17) i logaritmer i stedet og underforstå de resterende forklarende variabler i funktionstegnet f 1. (18) På samme måde med X 2 : (19) Vi har altså log(x 1 ) givet som en funktion af log(θ), og der gælder følgende 2. ordens (logaritmiske) taylorapproksimation: Stjerner angiver rækkeudviklingspunktet (som her er de ønskede langtsigtsniveauer; dem kender vi jo), og θ * er naturligvis lig 1. Den førsteafledte er den sædvanlige reciprokke 1/f, mens den andenafledte viser sig at være f /(f ) 3. Man kunne selvfølgelig vælge at se stort på 2. ordensleddet, eller man kunne endda tilføje endnu flere led. Vi har nu en ret god proksy for, hvor meget P 1 skal ændre sig med for at tvinge X 1 til det kortsigtede niveau givet fra den partielle tilpasningsligning. For at få X 2, X 3,ogX 4 kan man selvfølgelig bare sætte ind i langtsigsefterspørgselsfunktionerne, men det er simplere at benytte endnu en taylorapproksimation, her for faktor 2: (20) (21) Man kan nu indsætte (20) i (21) og få kortsigtseffekten på X 2 af, at X 1 afviger fra sit langtsigtede niveau. Smider man begge 2. ordensled væk, fås den simple (22) Brøken i (22) er også lig E * 21 /E * 11, hvor E * ij betegner faktor i s partielle priselasticitet mht. faktorpris j, og dette fif er hele ideen med at operere med logaritmiske taylorapproksimationer.
8 8 Sammenhængen kan også skrives således op: 5 (23) Formel (22) eller den ækvivalente (23) fortæller os altså noget om hældningen på isokvanten i en omegn af langtsigtsligevægten, men 1. ordensapproksimationen betyder ikke, at vi implicit antager, at isokvanterne er lineære. For (22) og (23) beskriver jo (givet at der er substitution) en linje med negativ hældning tegnet på "dobbeltlogaritmisk papir", og dermed en hyperbel på "almindeligt papir". Eller sagt lidt upræcist: vi bruger en slags CES-funktion til at beskrive forskellen på det lange og det korte sigt. Formel (22) og (23) giver os pænt krumme isokvanter, og dermed at kortsigtsomkostningerne er større end langtsigtsomkostningerne. Intuitionen i (23) er klar nok. Lad os fx sige, at E 11 er 0.40 (kapitalapparatets egenpriselasticitet) og E 21 er 0.05 (arbejdskraftens usercost-elasticitet). Hvis nu kapitalapparatet pga. trægheder er 1% mindre end det ønskede, betyder dette, at der skal bruges 0.05/0.40 = 0.125% mere arbejdskraft end i optimum. Eller lad os forestille os en afsætningsfremgang på 1% i forhold til en ligevægtssituation. Med konstant skalaafkast og et trægt kapitalapparat (fx λ = 0.25) betyder det, at vi på kort sigt "mangler" 0.75% kapitalapparat, hvilket klares med = 0.09% mere arbejdskraft end optimalt dvs. at arbejdskraftforbruget på kort sigt stiger med 1.09% i forhold til initialsituationen. Bemærk at approksimationen kun betyder, at man ikke ligger helt 100% på produktionsfunktionen på kort sigt; langtsigtsfaktorefterspørgslerne er der ikke snydt med, som man kan overbevise sig om ved at sætte X 1 =X 1 * i (20). Så bliver X 2 =X 2 * i (21). 5 Hvis der er to kvasifaste produktionsfaktorer, fx X 1 og X 2, bliver sammenhængen følgende X 4 fås på samme måde.
9 9 2.2 Taylorapproksimationen brugt på translog-funktionen 6 For translog bliver (20) og (21) til (24) (25) (26) (27) (28) (29) (30) hvor log(c * ) er translog-omkostningsfunktionen (den lange med alle krydsprodukterne, se PBR s. 3). X 3 og X 4 beregnes efter samme skabelon som X 2. Hvis man substituerer ind, bliver det selvfølgelig stort og grimt, men det er der heller ingen grund til at gøre, hvis det skal ind i ADAM. Systemet ville i ADAM komme til at bestå af følgende: (31) 6 For læsere, som ikke sådan lige har translogfunktionen i hovedet, henvises til PBR : Translogomkostningsfunktioner: Teoretiske egenskaber og opstilling af estimationsligninger.
10 10 (a) (b) (c) (d) Fire ligninger, som beskriver den langtsigtede (ønskede) faktorefterspørgsel for givne priser og produktion. Dette kan skrives ret simpelt op, hvis der ikke substitueres ind. En ligning for kapitalapparatet; formentligt formuleret som partiel tilpasning til det i (a) fundne ønskede niveau. Der kunne også forsøges med renteafhængig tilpasningshastighed, i 1. omgang simpelt: λ = λ 0 + λ 1 iwlo. En ligning, som udregner "skyggeprisen" på usercost (eller rettere den faktor θ som skal ganges på usercost for at presse kapitalapparatet hen på det i (b) fundne niveau). Tre ligninger, som for de resterende faktorer udregner, hvilke ændringer i forhold til de i (a) fundne ønskede niveauer "skyggeprisen" giver anledning til. I første omgang vil vi af simpelhedsgrunde nok holde os til 1. ordensapproksimationerne, dvs. kaste 2. ordensleddene bort Hvor meget rammer approksimationen galt i translogtilfældet? Man kunne argumentere for, at en førsteordens approksimation burde være tilstrækkelig, i og med vi alligevel kun er interesserede i relationer, hvor de partielle elasticiteter ikke flytter sig alt for meget op og ned igennem estimationsperioden (dvs. for forskellige kombinationer af de eksogene forklarende variabler P 1 -P 4, Y og t). Givet at elasticiteterne igennem estimationsperioden opfører sig rimeligt, kunne man håbe, at de også gjorde det "inden for" perioderne. For at få noget konkret på bordet, har jeg taget kapitalligningen (det langsigtede/optimale kapitalapparat) fra en af de relationer, vi tror der kunne være noget om, og tegnet den op i dobbeltlogaritmer. Det er en fejlkorrektionsestimation (VAR(2) med visse restriktioner) på fremstillingssektoren (nx) med konstant skalaafkast og nestningen {[K,L,E],M}. Figur 3. Funktionen f 1 fra formel (18); faktorefterspørgsel for kapitalapparatet
11 For P 2 -P 4, Y og t er der brugt 1989-værdierne, dvs. 1, 1, 1, 1 og 0 (idet vi jo i translogfunktionen normerer variablerne i 1989). For P 1 =1 får vi det optimale kapitalapparat; her omkring mio. kr. For P 1 mindre end 0.4 bliver egenelasticiteten positiv (kurven får positiv hældning (og her må translogfunktionen altså være teoretisk inkonsistent)), men tæt på P 1 =1 er funktionen ret lineær. Inden for fx +/ 10% er der ingen problemer, men det ses dog, at hvis kapitalapparatet er fx 30% for stort (omkring mio. kr), rammer man en del galt, hvis man blot følger tangenten ud fra det markerede punkt). Hvis kapitalapparatet er større end mio. kr. rammer man ikke blot galt; man finder en løsning, hvor der ikke er nogen Tillægsafsnit om arbejdskraften (labor-hoarding) Ideen med tredjegenerationsmodeller er, at man i konjunkturopgange får, at omkostningerne på kort sigt overstiger omkostningerne i ligevægt pga. det træge kapitalapparat. Fx kunne man forstille sig, at man på kort sigt forøgede arbejdskraftsefterspørgselen mere end proportionalt med produktionsforøgelsen. Men det harmonerer næppe særligt godt med data, som viser en betydelig grad af labor-hoarding, så hvorfor ikke prøve at modellere disse ultrakortsigtede timeproduktivitetssvingninger eksplicit for sig, i stedet for at lade dem ødelægge tredjegenerationsmodellen? Fx (32) (33) Her er α effektivitetens (timeproduktivitetens) elasticitet mht. produktionen; i ADAMs beskæftigelsesligninger estimeret til ca første år, og nul derefter. Man kunne så indsubstituere L eff på L s plads overalt i sit system. Hvis L-ligningen fx estimeres med Dlog(L/L 1 ) på venstresiden, kan vi blot tilføje leddet α Dlog(Y) på højresiden, som skulle fange omfanget af labor-hoarding. Et alternativ er at opfatte hele misèren som et udslag af, at virksomhederne reagerer på den forventede produktion, men så får vi "hoarding" i alle faktorerne. Det kunne gøres ved at erstatte Y overalt med En tredje mulighed ville være at operere med forventede priser (fx forventet løn), men så får vi ikke labor-hoarding, når produktionen ændres, men kun når (real)lønnen ændres. Så det er nok ikke løsningen, men kunne i parentes bemærket godt forsøges for fx energien, hvor prisen har haft det med at svinge meget. (34)
12 12 4. Interne og eksterne omkostninger I PBR skelnes der mellem interne og eksterne tilpasningsomkostninger, hvor de interne okkostninger fx er det, at det nye kapitalapparat stjæler nogle interne arbejdskraftressourcer (oplæring osv.), mens de eksterne er fragt, installation osv. Hvis vi holder os til de eksterne tilpasningsomkostninger, betyder de så vidt jeg kan se to ting i en verden med fuld forudseenhed: (1) Tilpasningshastigheden for kapitalapparatet bliver renteafhængig og (2) Marginalomkostningerne for kapitalapparatet er ikke længere blot usercost; til usercost skal adderes et renteafhængigt led. (2) betyder, at det ønskede/langsigtede kapitalapparat kan være mindre end det ville være tilfældet, hvis der slet ikke var nogen eksterne omkostninger (eller hvis renten var nul). Om ovenstående betyder, at man kan introducere eksterne tilpasningsomkostninger ved blot at gøre tilpasningen rentefølsom og ved at udskifte usercost med (usercost+konstant iwlo) i de langsigtede faktorefterspørgselsfunktioner kan jeg ikke lige overskue nu og her.
13 13 Litteratur Neary (1980) "The theory of household behaviour under rationing", Roberts European Economic Review, North Holland Publishing Company, s
14 14
Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. juni 1993 Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner baseret på CES produktionsfunktionen Resumé: I dette papir gennemgås udledningen
Læs mereSammenligning af tredje-generations GLO- og translog-estimationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 3. februar 1994 Sammenligning af tredje-generations GLO- og translog-estimationer Resumé: I nærværende papir præsenteres funktionsformen GLO
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereForholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Læs mereBoligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,
Læs mereCES omkostningsfunktioner på kort og langt sigt
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 24. maj 1993 Jakob Hald CES omkostningsfunktioner på kort og langt sigt Resumé: I papiret gennemregnes sammenhængen mellem minimumsomkostningsfunktioner
Læs mereSammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. september 2008 Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv Resumé: Vi afgrænser private byerhverv til
Læs mereReestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen
Læs mereLidt om ADAMs langsigtsegenskaber
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 16. januar 1998 Lidt om ADAMs langsigtsegenskaber Resumé: Dette papir opkaster blot nogle strøtanker vedrørende ADAMs langsigtsegenskaber. Meget
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereVækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,
Læs mereSammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 20. juli 2000 Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter Resumé: Papiret sammenligner
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereUsercost-udtrykket i udbudsprojektet: Teori
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 27. januar 1993 Usercost-udtrykket i udbudsprojektet: Teori Resumé: Der gives en kort gennemgang af den teoretiske begrundelse for formuleringen
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereUdbudsbestemt produktion i fødevaresektoren
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Werner 18. oktober 1999 Udbudsbestemt produktion i fødevaresektoren Resumé: I papiret gives grundlæggende teoretiske overvejelser for, hvordan et aggregeret
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereDynamiske faktorefterspørgselsfunktioner: Teori og udledning af estimationsligninger på baggrund af TL-kortsigtsomkostningsfunktionen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. april 1993 Dynamiske faktorefterspørgselsfunktioner: Teori og udledning af estimationsligninger på baggrund af TL-kortsigtsomkostningsfunktionen
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereOm mindre boligpriselasticitet i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 4. maj 2009 Om mindre boligpriselasticitet i ADAM Resumé: I den officielle april08-adam deflateres forbrugsrelationens indkomst med en forbrugspris,
Læs mereReestimation af DLU. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. Oktober 2004 Reestimation af DLU Resumé: I papiret præsenteres en reestimation af forbrugssystemet. Baggrunden for reestimationen er ændringer
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereEksogenisering i forbrugssystemet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 7. juli 1997 Eksogenisering i forbrugssystemet Resumé: Papiret giver en metode til eksogenisering af forbrugskomponenter i det nye DLU og indeholder
Læs mereTeknologiske fremskridt i translog- og CESproduktionsfunktionerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Karsten Theil Hansen 7. december 1993 Teknologiske fremskridt i translog- og CESproduktionsfunktionerne Resumé: De underliggende antagelser bag den hidtige
Læs mereSammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereReformulering af lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.
Læs mereEstimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 21. juli 1997 Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk Resumé: Papiret præsenterer en reestimationen af fcb-relationen.
Læs mereReestimation af importligningerne i 2000-priser
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nina Boberg 10. december 2007 Reestimation af importligningerne i 2000-priser Resumé: I papiret reestimeres ligningerne for ADAMs konkurrende import, fmzrelationerne.
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereBygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Malle Pedersen 28. august 1997 Bygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering Resumé: For bygningskapitalens vedkommende er kapitalmængden meget
Læs mereHvorfor fitter lønrelationen ikke mere?
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 25. september 2017 Hvorfor fitter lønrelationen ikke mere? Resumé: Lønrelationen overvurderer lønstigningerne i de seneste år. Der kan for det
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris
Læs mereOm udnyttelseskorrigeret kapitalapparat i faktorefterspørgslen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* John Smidt 27. september 1994 Om udnyttelseskorrigeret kapitalapparat i faktorefterspørgslen Resumé: Dette papir ligger i umiddelbar forlængelse af modelgruppepapiret
Læs mereUGESEDDEL 2 MAKROØKONOMI 1, Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside:
UGESEDDEL 2 MAKROØKONOMI 1, 2003 M-Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 37 (9/9 og 12/9) har vi gennemgået: I.a. Fakta
Læs mereSammenligning af 2. generations translog- og CES-estimationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 20. november 1993 Karsten Theil Hansen John Smidt Sammenligning af 2. generations translog- og CES-estimationer Resumé: Dette papirs formål
Læs mereSammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 24. november 2010 Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb Resumé: Der er sket meget med nogle af
Læs mereOut-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs mereVariabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen Edith Madsen 16. januar 1998 Variabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II Resumé: I dette papir estimeres kontantprisrelationen med variabel
Læs mereMere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens
Læs mereSammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 7. november 1996 Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Resumé: Papiret præsenterer grafer, der sammenligner bruttoinvesteringerne
Læs merePhillipskurven: Inflation og arbejdsløshed
Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Vores udgangspunkt er AS-kurven, dvs. relationen mellem prisniveau og output så der er ligevægt på arbejdsmarkedet, og der har følgende form P = ( + µ) P e F
Læs mereFaktorblokkens udviklingshistorie, 1991-1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 18. november 1996 Faktorblokkens udviklingshistorie, 1991-1995 Resumé: Da der i de nye ADAM-version, ADAM marts 1995, for første gang foreligger
Læs mereIndkomstbegrebet i boligprisrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 7. marts 011 Indkomstbegrebet i boligprisrelationen Resumé: Vi erstatter variablen for forbrug undtagen boligydelse, Cpuxh, i boligprisrelationen,
Læs mereReformulering af Lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 24. september 21 Reformulering af Lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor der indgår et skøn på lagerbeholdningen.
Læs mereMini-formelsamling. Matematik 1
Indholdsfortegnelse 1 Diverse nyttige regneregler... 1 1.1 Regneregler for brøker... 1 1.2 Potensregneregler... 1 1.3 Kvadratsætninger... 2 1.4 (Nogle) Rod-regneregler... 2 1.5 Den naturlige logaritme...
Læs mereEksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs mereForbrug og selskabernes formue
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs mereSupplerende dokumentation af boligligningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereOm datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:
Læs mereFleksibel brændselssubstitution i EMMA-erhverv
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 23. marts 2007 Fleksibel brændselssubstitution i EMMA-erhverv Resumé: Dette papir er blot et hurtigt overblik over nogle estimationer, som blev
Læs mere1 Oligopoler (kapitel 27)
1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation med mange "små" aktører. (b) Monopol. Kun
Læs mereDifferentialregning med TI-Interactive! Indledende differentialregning Tangenter Monotoniforhold og ekstremum Optimering Jan Leffers (2009)
Differentialregning med TI-Interactive! Indledende differentialregning Tangenter Monotoniforhold og ekstremum Optimering Jan Leffers (2009) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledende differentialregning...3
Læs mereForbrug og rente. Danmarks Statistik. Henrik Olesen 29. august 2000 Michael Andersen N. Arne Dam
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 29. august 2000 Michael Andersen N. Arne Dam Forbrug og rente 5HVXPp Papiret skitserer nogle forskellige metoder, som medfører, at renten vil
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 2012
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Marcus Mølbak Ingholt 24. maj 22 Reestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 22 Resumé: I dette modelgruppepapir reestimeres ADAM's sektorprisrelationer
Læs mereHJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)
HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral
Læs mereAlgebra - Teori og problemløsning
Algebra - Teori og problemløsning, januar 05, Kirsten Rosenkilde. Algebra - Teori og problemløsning Kapitel -3 giver en grundlæggende introduktion til at omskrive udtryk, faktorisere og løse ligningssystemer.
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 26. januar 2017 Nicoline Wiborg Nagel Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereVariabel med outputgab
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 31. august 2017 Variabel med outputgab Resumé: Papiret beskriver, hvordan man formulerer en variabel med et udtryk for outputgabet. Formålet er
Læs mereReestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 1. marts 1999 Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Resumé: I dette papir beskrives kort datakonstruktionen
Læs mereReestimation af erhvervenes efterspørgsel efter el og øvrig energi i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sara Skytte Olsen 1. oktober Reestimation af erhvervenes efterspørgsel efter el og øvrig energi i EMMA Resumé: Dette papir gennemgår reestimationen af erhvervenes
Læs mereImportrelationer til ADAM oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret
Læs mere1 Kapitel 5: Forbrugervalg
1 Kapitel 5: Forbrugervalg Vi har set på: 1. Budgetbegrænsninger. 2. Præferencer og nyttefunktioner. Nu stykker vi det hele sammen og studerer forbrugerens valg. 1 2 Optimalt forbrug - gra sk fremstilling
Læs mereArbejdsudbudsrelationen II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 8. september 1994 Arbejdsudbudsrelationen II Resumé: Dette papir bygger direkte på et tidligere modelgruppepapir om samme emne. Ideen med dette
Læs merePersoner i arbejdsmarkedsordninger (II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere
Læs mereReestimation af sektorpriserne, April 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 19. juni 2004 Reestimation af sektorpriserne, April 2004 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, April 2004.
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne, april 2000
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs mereForbrugsfunktionen i BOF5
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 9. februar 1999 Forbrugsfunktionen i BOF5 Resumé: Papiret gennemgår forbrugsfunktionen i BOF5 (Bank of Finland). Baseret på et discussion
Læs mereKlimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel Nikolaj Mose Hansen 1. marts 216 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 215 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereEksperimenter med arbejdsudbuddet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten
Læs mereFaktorblokkens udviklingshistorie, 1991-1995
Faktorblokkens udviklingshistorie, 1991-1995 Thomas Thomsen Economic Modelling Working Paper Series 1998:1 Economic Modelling Statistics Denmark Sejrøgade 11 DK-2100 Copenhagen Tel: (+45) 39 17 32 02 Fax:
Læs mereReestimation af importrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nis Mathias Schulte Matzen 28. november 211 Reestimation af importrelationer Resumé: Papiret estimerer import relationerne på to forskellige datasæt. Et korrigeret
Læs mere8. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer
Kapitel 8. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer 109 8. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer Erhvervenes efterspørgsel efter produktionsfaktorer dvs. bygningskapital, maskinkapital, arbejdskraft,
Læs mereVedrørende renteeksperimenter i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt
Læs mereNy serie for ejendomsskatter på husholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter
Læs mereEmpirisk undersøgelse af økonomiske forhold med betydning for godstransportens omfang og fordeling på transportformer.
Thomas C. Jensen, AKF 5. august 1994 /TJ Empirisk undersøgelse af økonomiske forhold med betydning for godstransportens omfang og fordeling på transportformer. 1 Indledning Dette indlæg er baseret på de
Læs mereArbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød
Læs mereBidragssatser i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 3. april 2018 Bidragssatser i ADAM Resumé: Antagelsen om bidragssatser har tidligere været, at de har været konstante og dermed uden betydning
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given
Læs mereReestimation af ejendomsskatterelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens
Læs mereData for boligbeholdning og afskrivninger.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik C. Olesen Lena Larsen 30. september 1996 Data for boligbeholdning og afskrivninger. Resumé: Papiret gennemgår, hvordan dataserier for boligbeholdningen
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled
Læs mereAfstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereKursen på statens obligationsgæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 3 Morten Grud Rasmussen 3. november 206 Numerisk metode til Laplace- og Poisson-ligningerne. Finite difference-formulering af problemet I det følgende
Læs mereNutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien
Læs mereReestimation af sektorpriser 08
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Mads Svendsen-Tune september 8 Reestimation af sektorpriser 8 Resumé: Reestimation af sektorpriser for erhvervene i ADAM forløber fornuftigt, kun med små ændringer
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereAfstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.
Læs mere