ABAF NYT NR. 19/2012. Forligsmandens mæglingsskitse DA og LO har opnået enighed om en skitse til et mæglingsforslag.

Transkript

1 ABAF NYT NR. 19/2012 Forligsmandens mæglingsskitse DA og LO har opnået enighed om en skitse til et mæglingsforslag. Forligsmanden vil i de kommende dage færdiggøre mæglingsskitsen og vil herefter fremsætte mæglingsforslaget torsdag den 22. marts 2012 kl Der vil senere blive meddelt et tidspunkt for offentliggørelse af resultatet for afstemning om mæglingsforslaget. Overenskomstforhandlinger 2012 ABAF har forhandlet overenskomst med HK/Privat og indgået forlig. Det er lykkedes for ABAF at få forhandlet igennem, at bilsælgere er undtaget for HK-overenskomstens dækningsområde, således at ABAFs funktionæroverenskomst på dette område nu er lig Industriens Fuktionæroverenskomst. Til gengæld fik HK en betalt fridag den 24. december. Derudover var der kun småting i forliget, herunder 18 års anciennitet for pension i stede for 20 år, mere fleksibel fastlæggelse af forældreorlov i lighed med metal-forliget, seniorordning, forhøjede satser til elever og pension under barsel i lighed med metal-forliget. Af arbejdsgivergoder fik vi en bestemmelse om funktionsløn og en optrapningsordning for pension i virksomheder, der tiltræder overenskomsten og som nævnt undtagelsen for bilsælgere. Nu skal forligene en tur omkring forligsmanden, der indarbejder dem i sin mæglingsskitse, hvilket formentlig også vil medføre en forhøjelse af bidraget til DA/LOfonden og så skal forliget til urafstemning. Overenskomstforhandling 2012 ABAF forhandler overenskomst med HK/Privat tirsdag den 6. marts Når der er forhandlet et forlig på plads, vil der blive informeret på om forligets indhold. Overenskomstforhandling 2012 ABAF har forhandlet et forlig om fornyelse af overenskomsten med Dansk Metal på plads. Forliget indeholder følgende ændringer i forhold til den gældende overenskomst: 1. Der kan indgås lokale aftaler om udvidet arbejdstid. I så tilfælde kan det aftales, at pensionsopsparing, bidrag til fritvalgskontoen samt feriegodtgørelse kan konverteres til et tillæg til lønnen til den enkelte medarbejder for så vidt angår de timer, der ligger ud over den normale arbejdstid. Varierende ugentlig arbejdstid eller overarbejde betragtes ikke som udvidet arbejdstid i denne sammenhæng. 2. Der kan lokalt indgås aftale om seniorordning mellem virksomheden og den enkelte medarbejder. Der kan i den forbindelse f.eks. aftales reduceret arbejdstid eller

2 længere sammenhængende arbejdsfri perioder. Seniorordning kan etableres fra 5 år før folkepensionsalderen. Pensionsopsparing kan konverteres til et løntillæg. 3. Om forældreorlov er det aftalt, at orlov i ind til 11 uger som noget nyt ikke behøver at blive placeret i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov. Fra 1. juli 2012 kan de 11 uger placeres frit inden for 52 uger efter fødslen og kan opdeles i op til 2 perioder. 4. Ikke brugte uger til selvvalgt uddannelse kan akkumuleres til efterfølgende år. 5. Hvis der etableres arbejdsfordeling på en virksomhed, kan der lokalt aftales at søge om midler fra ABAFs kompetenceudviklingsfond til uddannelsesaktiviteter i arbejdsfordelingsperioden. 6. Adgangen til fuld løn under sygdom kan opnås efter allerede 6 måneders anciennitet (tidligere 9 mdr.) 7. Det er aftalt, at en tidligere ansat medarbejder genindtræder i sin anciennitet ved genansættelse, når dette tilbydes inden for et tidsrum af 9 måneder (tidligere 6 mdr.). 8. Der skal fra 1. maj 2012 betales pension til medarbejdere, der er fyldt 18 år (tidligere 20 år) og som har 2 måneders anciennitet. 9. Mindstebetalingssatsen pr. 1. marts 2012 for voksne udgør kr. 111,70 og for medarbejdere under 18 år kr. 62,05. Øvrige genetillæg forhøjes med 1,4% pr. 1. marts Lærlingesatser forhøjes med 2,25% pr. 1. marts Indbetaling til Autobranchens Uddannelses- og Samarbejdsfond forhøjes fra 0,30 kr. til 0,35 kr. pr. præsteret arbejdstime. 11. Det forhøjede pensionbidrag under barselsorlov forhøjes til 7 kr. pr. time for arbejdsgiver og til 3,50 kr. pr time for medarbejderen. Forliget indgår i forligsmandens samlede mæglingsforslag og er således indgået med forbehold om at der stemmes ja til forliget. De beskrevne ændringer er således med forbehold for, at der stemmes ja til forliget. ABAF informerer nærmere herom, når afstemningen af afsluttet. Alle ABAFs medlemmer vil herefter få tilsendt et nyt eksemplar af overenskomsten i opdateret udgave med angivelse af satser i kr./øre. Ordinær generalforsamling 2012 Det varsles hermed jf. ABAFs vedtægter, at den ordinære generalforsamling 2012 afholdes den 24. april. Indkaldelse, dagsorden og tilmeldingsslip udsendes senest en måned før generalforsamlingens afholdelse. Nye satser for sygedapenge og G-dage pr. 2. januar 2012 Pr. 2. januar 2012 æmdres sygedagpengesatsen til følgende: Pr. måned: kr. Pr. time: 106,49 kr.

3 Satserne for arbejdsgivers godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved afskedigelse og hjemsendelse er pr. 2. januar 2012 ændret til: Pr. dag: 788 kr. Ved ledighed i 4 timer eller derunder: 394 kr. Forlængelse af arbejdsgiverperioden ved sygdom Nye regler pr. 2. januar Arbejdsgiveren skal fremover betale sygedagpenge i op til 30 dage som følge af ændringer i sygedagpengeloven. Folketinget har kort før jul 2010 vedtaget en ændring af sygedagpengeloven. Ændringen betyder, at den periode, hvor arbejdsgiveren alene betaler udgiften til sygedagpenge den såkaldte arbejdsgiverperiode udvides fra 21 til 30 kalenderdage. Arbejdsgivere, der betaler løn under sygdom, f.eks. i henhold til funktionærloven eller en overenskomst, kan først få refusion for sygedagpenge fra kommunen fra den ansattes 31. sygedag. Arbejdsgiveren skal således selv betale sygedagpenge i op til 30 dage, hvorefter kommunen overtager betalingsforpligtelsen. Baggrunden for ændringen er ifølge Beskæftigelsesministeriet at give den enkelte arbejdsgiver en øget økonomisk tilskyndelse til at føre en aktiv sygefraværspolitik og dermed i højere grad forebygge det kortvarige sygefravær. Ændringen er en udmøntning af den økonomiske genopretningsaftale fra maj 2010, som fastslår, at arbejdsgivere skal bidrage til genopretningen af den danske økonomi. Mindre private arbejdsgivere har fortsat mulighed for at tegne sygedagpengeforsikringen for de dage, som arbejdsgiverperioden bliver forlænget med, idet reglerne for forsikringen er tilpasset den udvidede arbejdsgiverperiode. Arbejdsgivere, der har indgået en aftale om refusion af sygedagpenge ved medarbejderes langvarige eller kroniske sygdom, vil fortsat være friholdt for sygedagpengeudgifter i hele arbejdsgiverperioden. Loven træder i kraft 2. januar 2012 og gælder for sygdom, hvor den 1. fraværsdag er den 2. januar 2012 eller senere. Arbejdsgiveren vil fortsat have en anmeldelsesfrist på 4 uger, trods udvidelsen af arbejdsgiverperioden til 30 kalenderdage. Det fremgår af loven fra 2010, hvorefter en arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, fra 2. januar 2012 skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over 21 kalenderdage. Fristen skal ses i forhold til kommunens mulighed for at afholde opfølgning med den sygemeldte inden 8 uger. Husk at feriekort skal indberettes elektronisk For medlemmer af arbejdsgiverforeninger er det obligatorisk at indberette feriedata elektronisk til ACF Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister. Din virksomhed er medlem af en

4 arbejdsgiverorganisation under DA, og da der i henhold til overenskomsten med Dansk Metal aftale om virksomheden kan beytte feriekort, har det siden 1. januar 2011 været obligatorisk at indberette feriedata til ACF. eferiekortet afløser papirferiekort Når du indberetter feriedata til ACF, får din virksomhed mulighed for at benytte et elektronisk feriekort (eferiekort), der erstatter det trykte feriekort. Ved samme lejlighed udgår feriekortene på papir, idet det elektroniske feriekort, alene udskrives som type A feriekort, hvor der kun er mulighed for at nedskrive én gang, herefter udstedes et nyt feriekort (restferiekort). Brug lønmodtagerens e-boks og undgå piratferiekort ACF giver samtidig mulighed for, elektronisk af kunne administrere feriepenge, dvs. løbende tilskrive og nedskrive feriekort. Du kan vælge at sende feriekortet direkte til lønmodtagerens e- Boks eller udskrive feriekortet i form af en PDF fil, der i ACF vil herved blive påført en unik kode. Dette er for at sikre, at der er tale om et originalt feriekort, udstedt af en virksomhed, der er medlem af ABAF/SAMA. Herved undgår man problemer med piratferiekort. For at virksomheden kan sende feriekort til lønmodtagerens e- Boks, kræver det, at denne får en aftale med medarbejdere herom. Denne aftale kan indgås lokalt, mod at den enkelte medarbejder har mulighed for at melde fra. Det kan også ske ved at indgå en aftale på medarbejderniveau. Da ACF har en aftalebestemt ordning med e-boks, skal lønmodtageren ikke aktivt tilmelde sig ACF. Feriekortet vil automatisk ligge i dennes e-boks, næste gang medarbejderen åbner sin e-boks. Det er muligt løbende at til og afmelde sig et elektronisk feriekort, hvis medarbejder skulle skifte mening. Feriekorte vil altid, uanset om det er lagt i e-boks, kunne printes ud fra ACF og udleveres til den medarbejder, der har svært ved at håndtere e-boks. Bestil adgangskode på For at komme godt i gang med ACF, skal du bestille en adgangskode til den lukkede hjemmeside, ved at logge på ACF s hjemmeside, Dette gør du ved at klikke på fanen Virksomhed og derefter Glemt Brugernavn/ adgangskode. ACF er opbygget således, at det alene er arbejdsgiveren, der kan logge på det lukkede site. ABAF har ikke adgang til dine data, med mindre du beder om vores hjælp, og samtidigt oplyser os om din adgangskode. På den lukkede hjemmesiden ligger de vejledninger, der vedrører vore medlemmer. Vejledningerne opdateres løbende, og forventes opdater næste gang primo december, i forbindelse med en større opdatering af ACF. Lønmodtageren har ikke adgang til sine feriekort, via den lukkede site. Både arbejdsgiver og lønmodtager kan dog blive klogere på brugen af ACF ved at bevæge sig rundt på den åbne hjemmeside.

5 Løbende indberetning dog mindst en gang om måneden Indberetning til ACF skal ske løbende, dog minimum én gang om måneden iht. reglerne for eindkomst. Mange virksomheder benytter et lønsystem eller et lønservicebureauer, der allerede håndterer uploading til ACF. Du kan evt. kontakte din systemudbyder eller det lønservicebureau din virksomhed benytter for at høre om mulighederne for brug af ACF. Hvis din virksomhed ikke benytter et lønsystem eller et lønservicebureauer, der kan indberette til ACF, eller som kun kan indberette delvist, skal virksomheden selv forestå indberetningen manuelt, eller foretage de nødvendige korrektioner til systemerne. Benytter virksomheden Dataløn, er det en fordel at læse senest nyt fra 17. november 2011, på ACF s åbne hjemmeside. Du modtager mail, når lønmodtageren anmoder om ferie I forbindelse med afholdelse af ferie, kan lønmodtageren anmode om ferie direkte via ACF s hjemmeside, såfremt de har fået lagt deres feriekort i e-boks ved hjælp af feriekorthåndteringskode FH1. Du vil i givet fald modtage en mail om, at der er kommet en ferieanmodning, som kan downloades fra ACF. Spørg din systemudbyder om de kan håndtere alle muligheder og læs mere på ACF s hjemmesiden om, hvilke forskellige funktioner, de fire forskellig feriekorthåndteringskoder har. Læs også FAQ spørgsmål der har været stillet fra såvel virksomheder som lønsystemudbydere. Med ACF vil det også være muligt at trække data ud til behandling i Excel, hvilket mange virksomheder vil kunne have gavn af, i forbindelse med ferieregnskab, årsregnskaber, samt et generelt værktøj til at styre feriepengeforpligtelser med. Ingen lønfest for lederne Lederne spurter ikke fra de andre ansatte, når det gælder lønstigninger. Set over en årrække har alle grupper fået tæt på samme lønstigning. Kontoransatte, håndværkere og funktionærer har i gennemsnit oplevet lidt større lønstigninger over de seneste fem år end lederne i de danske private virksomheder. Det viser tal fra DA s konjunkturstatistik. Mens lederne i gennemsnit årligt fra 2005 til 3. kvartal 2011 har fået 2,9 pct. i lønstigning, så har f.eks. kontoransatte fået 3,4 pct., håndværkere 3,5 pct. og medarbejdere på højt kvalifikationsniveau fået 3,1 pct. Leder er i statistikken defineret som en leder, der som minimum har linjeansvar, dvs. f.eks. IT-chef eller produktions-chef og op til og med den adm. direktør. Niels Westergård-Nielsen, professor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og lønforsker, kan godt forstå, hvis det er overraskende for nogen, at lederne i Danmark altså ikke får tårnhøje lønstigninger. De ledere, der typisk får al den offentlige opmærksomhed, når det gælder deres løn og lønstigninger, det er lederne i de helt store virksomheder i Danmark. Og de ledere

6 tegner ikke det generelle billede. Der er en verden til forskel, om du er adm. direktør i Novo Nordisk eller Danfoss, eller om du er underdirektør i en mellemstor jysk industrivirksomhed. Den forskel gælder generelt, men især nu, hvor der er krise, er de mindre og mellemstore virksomheder hårdere ramt, og det smitter selvfølgelig også af på lønnen, siger han. Han mener, at beregninger af lønstigninger over en kortere periode, f.eks. et år, ikke giver den store mening. Lønnen kan på den korte bane svinge rigtigt meget for nogle grupper, afhængigt af f.eks. konjunkturerne. Derfor bør man se på lønudviklingen over en længere periode, hvis man vil have et reelt billede af, om nogen personalegrupper får mere end andre. Hvis man har fået en lille lønstigning et år, så er der en tendens til, at man prøver at genvinde det tabte i det efterfølgende år, og omvendt er der pres på lønnen, hvis man før har fået store lønstigninger, siger han. Typisk følger udviklingen i chef-lønningen over længere perioder nogenlunde udviklingen i aflønningen til andre lønmodtagergrupper. De forskellige eksempler på meget høje aflønninger, som med mellemrum ses i pressen, er bestemt ikke det typiske billede af aflønningen af ledelser, siger han.