Hverdagsrehabilitering Effektivisering af plejen, men også øget medarbejdertrivsel?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hverdagsrehabilitering Effektivisering af plejen, men også øget medarbejdertrivsel?"

Transkript

1 Hverdagsrehabilitering Effektivisering af plejen, men også øget medarbejdertrivsel? Ann-Kristina Løkke, PhD, Seniorkonsulent ved Epinion Søndergade 1A, 8000 Århus C. T: E: Frances Jørgensen, PhD og Henning Madsen, PhD Aarhus Universitet Forskningsbaseret paper Abstract Implementering af hverdagsrehabilitering bliver et mere og mere udbredt fænomen i ældreplejen i danske kommuner. Hverdagsrehabilitering medfører ikke kun en effektivisering af plejen, men påvirker også plejepersonalets måde at udføre deres arbejde på. Denne artikel beskriver det teoretiske fundament for at undersøge implementering af hverdagsrehabilitering i et job-design perspektiv. Artiklen beskriver ligeledes en forskningsplan for et projekt, der har til formål at undersøge, hvilke arbejdsmiljømæssige jobkarakteristika, der påvirker plejepersonalets vurdering af deres engagement, job-tilfredshed, oplevet stress og sygefravær henholdsvis før og efter implementering af hverdagsrehabilitering. Introduktion Danske kommuner står i disse tider over for en række udfordringer. Udover et generelt økonomisk pres, oplever mange kommuner et stigende antal ældre, der har behov for pleje. Som følge af dette er ældrepleje et af de mest debatterede serviceområder i Danmark. Denne debat omhandler bl.a. den økonomiske udfordring ved at skulle sørge for pleje til en befolkning, hvis gennemsnitlige levealder stiger støt. Samtidig er der, som følge af mindre årgange og flere der går på pension, færre hænder til at varetage plejeopgaven. På basis af ændringer i demografien estimerer FOA (2010), at der vil være behov for yderligere social- og sundhedsansatte til pleje af de ældre i Debatten omhandler også det faktum, at moderne medicin, udover at bidrage til en øget gennemsnitlig levealder, også har den effekt, at det aldrende individ er i stand til at holde sig aktiv og funktionsdygtig længere op i årene. Det betyder også, at de ældres behov ændrer sig og dermed også den type af pleje, der efterspørges. Sagt på en anden måde er de traditionelle måder at pleje ældre på således kommet under kritik for at være økonomisk ineffektive (Hougaard & Overgård, 2003) og ude af stand til at imødekomme de ældres ændrede behov.

2 Som en konsekvens af ovennævnte udvikling implementerer mange kommuner alternative tiltag indenfor ældreområdet primært med henblik på at reducere behovet for arbejdskraft. De seneste år er der således blevet introduceret en række omkostningsbesparende tiltag såsom stigende standardisering og digital/video monitorering, som dog ofte er blevet mødt med omfattende misbilligelse og markant reduceret borger- og medarbejdertilfredshed. Et andet tiltag er hverdagsrehabilitering, hvor ældre borgere med udgangspunkt i egne ressourcer trænes i hjemmet eller nærmiljøet til at være selvhjulpne og udføre mange af de praktiske ting, som de tidligere fik løst af plejepersonalet. Målet med hverdagsrehabiliteringen er at støtte den ældres mulighed for at udvikle, genvinde, bibeholde eller alternativt kunne forebygge forringelse af sine funktioner og evner (Månnson, 2007:12), hvilket har den afledte effekt, at udnyttelse af arbejdskraften bliver ændret. Da de ældre bliver mere selvhjulpne er behovet for plejepersonale mindre, hvilket ikke bare gradvist reducerer omkostningerne til pleje, men overordnet set også reducerer noget af presset på arbejdsmarkedet. Mest vigtigt er det også til gavn for de ældre, da de opnår større grad af uafhængighed og dermed øget livskvalitet. Men indførelse af hverdagsrehabilitering vil også bevirke, at plejepersonalet oplever en betydelig ændring i deres jobfunktion. Ændringerne består bl.a. i, at ansvaret for at udføre en opgave overføres fra medarbejder til den ældre borger. Derudover opstår der et generelt behov for tilegnelse af ny viden og nye kompetencer hos de ansatte, da de i højere grad skal være coach og vejleder for den ældre og bistå med træning og støtte. Hverdagsrehabilitering medfører derfor ændringer i plejepersonalets arbejde, herunder både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (Kjellberg, 2010), som forventes at have en positiv indflydelse på arbejdssituationen. De første erfaringer med hverdagsrehabilitering viser da også en lovende effekt på såvel brugere som medarbejdere (DSI, 2010). Fra en forskningsmæssig vinkel kan det konstateres, at forskning i job- og arbejdsdesign gentagne gange har påvist en sammenhæng mellem arbejdskarakteristika, som medfører autonomi, kompleksitet samt indbyrdes afhængighed, og øget indre motivation, engagement samt forbedret præstation (Grant & Parker, 2009). Indtil nu er implementering af hverdagsrehabilitering imidlertid ikke blevet undersøgt ud fra et sådant job- og arbejdsdesign perspektiv, og der har kun været lidt fokus rettet mod at undersøge, hvordan modellen kan fremme positive opfattelser, attituder og præstationer hos ansatte og på den måde medvirke til at fremme de ansattes arbejdssituation. Formålet med denne artikel er at præsentere det teoretiske fundament for et dansk forskningsprojekt, der har fokus på at undersøge, hvilke arbejdsmiljømæssige jobkarakteristika, der påvirker plejepersonalets vurdering af deres engagement, job-tilfredshed, oplevet stress og sygefravær, henholdsvis før og efter implementering af hverdagsrehabilitering samt at skitsere det forskningsdesign, der tænkes anvendt til indsamling og analyse af de nødvendige informationer. Hverdagsrehabilitering i et job-design perspektiv Implementering af hverdagsrehabilitering vil få stor indflydelse på plejepersonalets arbejdsforhold. Generelt vil ændringer i måden arbejdet organiseres og udføres på medføre en lang række påvirkninger af det daglige arbejde. Plejepersonalets fokus kan være på selve beslutningen om forandringen og hvordan denne implementeres - dvs. ledelsen af forandringsprocessen - eller på, hvordan selve jobbet fremover skal udføres.

3 Med hensyn til det første fokus, ledelsen af forandringen, kan indførelse af hverdagsrehabilitering blive betragtet som et tiltag hen imod større omkostningseffektivitet, hvilket kan have direkte negative konsekvenser i relation til medarbejdernes attitude, adfærd og præstation, således som det er påvist i mange studier om nedskæringer (f.eks. Bies, Shapiro & Cummings, 1988; Mellor 1992). Disse negative konsekvenser af nedskæringer kan dog reduceres, hvis ansatte ser implementeringen af hverdagsrehabilitering som en serviceforbedring i forhold til de ældres behov, fordi forandringen dermed retfærdiggøres (Mansour-Cole & Scott, 1998). Er fokus alternativt på, hvordan arbejdet i sig selv forandres og ændrer form og indhold, opstår der et helt andet perspektiv på implementering af hverdagsrehabilitering hos medarbejderne. Hvis medarbejderne i den forbindelse oplever en forbedring som følge af den ændrede situation, så undgås de negative konsekvenser på trods af omkostningsaspektet. Job- og arbejdsdesign er blevet undersøgt i mange år og resultaterne har bekræftet en sammenhæng til forhold som oplevet tilfredshed med jobbet, motivation, reduceret sygefravær og lavere medarbejderomsætning (f.eks. Hackman & Oldham, 1976). På det seneste er der opstået en betydelig fornyet interesse for området (Oldham & Hackman, 2010), da jobs er forandret og i højere grad giver mulighed for indre/iboende (intrinsic) motivation gennem arbejdskarakteristika såsom autonomi og jobkompleksitet samt indbyrdes afhængighed (Grant & Parker, 2009). Indtil nu er hverdagsrehabilitering ikke blevet undersøgt fra et job- og arbejdsdesign perspektiv, og kun lidt opmærksomhed har været rettet mod, hvordan hverdagsrehabilitering kan promovere positive medarbejderopfattelser, attituder og præstationer. Foreløbige resultater på området tyder på, at plejepersonalet generelt er tilfredse med det ændrede arbejde og ikke ønsker at vende tilbage til almindelig hjemmehjælp, da de har fået mere ansvar og arbejder mere selvstændigt. De er blevet mere engagerede i deres arbejde og samtidig opleves det som mindre stressende og sygefraværet er påfaldende lavt (Kjellberg, 2010). Alt sammen giver basis for at se på implementeringen af hverdagsrehabilitering ud fra teorien om job-work design. En konceptuel job design-model for hverdagsrehabilitering Design af job, som sikrer medarbejdertrivsel og dermed gode præstationer, har længe haft stor fokus fra både forskere og praktikere. Allerede i første halvdel af det 20. århundrede havde forskningen det mål at identificere motivationsaspekter af arbejdet, og det var generelt accepteret, at medarbejdermotivation ikke kunne sikres gennem økonomisk belønning alene. Herzberg et al. (1959) foreslog for eksempel, at belønning i form af at opnå en følelse af ansvar, at møde udfordringer og have mulighed for forfremmelser og anerkendelse var nødvendige for medarbejdermotivation. Derudover understregede McClelland (1985), hvordan individer er drevet af et behov for social tilhørsforhold, status og magt, og/eller behovet for at levere deres bedste performance i udfordrende situationer. Hackman og Oldham (1976) identificerede specifikke karakteristika og indhold i jobbet, som var vigtige for medarbejdertilfredshed og motivation og som dermed kunne facilitere øget medarbejdertrivsel og gode medarbejderpræstationer. Mere specifikt fandt de ud af, at arbejdsopgaverne skal være varierende, mulige at identificere sig med samt betydningsfulde, for at give mening for medarbejderen. Selvom betydningen af job design i forhold til medarbejdertilfredshed og motivation stadig er anerkendt, så har behovet for et nærmere defineret link mellem medarbejderopfattelser, attitude og adfærd resulteret i et skift i fokus for både forskere og

4 praktikere. Opmærksomheden er nu især rettet mod job- og arbejdskarakteristika, som fremmer engagementet hos ansatte (f.eks. May m.fl., 2004; Maslach m.fl., 2001; Saks, 2006), hvilket Shuck og Wolland (2010, p. 103) definerer som en individuel medarbejders kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige tilstand rettet mod ønskede organisatoriske resultater. En definition af medarbejderengagement med mange facetter er også udtrykt af The Society for Human Resource Management (SHRM) (Lockwood, 2005; 2007). Her defineres engagement hos medarbejdere som en følelsesmæssig og intellektuel forpligtelse overfor gruppen og/eller organisationen. Dette er demonstreret ved tre typer af adfærd: 1) gøre en ekstra indsats og udvise adfærd, som bidrager til forretningssucces; 2) tale positivt om organisationen til kolleger og potentielle medarbejdere og kunder; og 3) have et intenst ønske om at blive en del af organisationen på trods af muligheder for at arbejde andre steder. De tre dimensioner af medarbejderengagement refereres der også til som iver, dedikation og binding (Schaufeli m. fl., 2009), for at vise, hvordan de kognitive og affektive komponenter driver medarbejderadfærd. En række empiriske studier har identificeret sammenhænge mellem medarbejderengagement og mindre sygdom og sygefravær samt medarbejderomsætning (Lockwood, 2005; 2007), foruden højere profit og produktivitet samt innovativ arbejdsadfærd (Jørgensen et al, 2010; Jørgensen et al., 2011) så vel som øget villighed til at udvise en fleksibel indsats afstemt efter situationen og ledende til en forbedret kundetilfredshed (Fleming & Asplund, 2007; Czarnowsky, 2008; Ketter, 2008; Wagner & Harter, 2006; Vance, 2006). Betydningen af job og arbejdsdesign for medarbejderengagement kunne allerede udledes da Kahn i 1990 præsenterede emnet, idet han hævdede, at medarbejderengagement i det mindste delvist afhænger af om medarbejderne opfatter deres arbejde som meningsfuldt (Kahn, 1990). Efterfølgende fandt May m.fl. (2004), at arbejde, som blev opfattet som meningsfuldt af medarbejderne, kunne relateres til større medarbejderengagement og den opfattede mening med arbejdet kunne styrkes af arbejdets sociale miljø (f.eks. niveauet af interaktion mellem kolleger og eksterne interessenter). Betydningen af det sociale miljø understøttes også af Maslach m.fl. (2001) og i Saks (2006) teoretiske model for medarbejderengagement. Mere specifikt foreslår Saks (2006), at forpligtelser og ansvar mellem deltagerne i et socialt netværk (f.eks. hold, afdelinger, projektgrupper, organisationer) skaber en form for gensidig afhængighed, som resulterer i, at den ene part gengælder det, når den anden part kommer med noget af værdi. I denne kontekst opfattes gensidigheden generelt som et to-vejs forhold, i hvilket medarbejderne med deres engagement på arbejdspladsen tilbagebetaler arbejdsgiveren for løn og ledelsesmæssig støtte, (Saks, 2006). Således konkluderer Saks (2006), at medarbejdere har en tendens til at blive engagerede, når organisationen giver dem værdifulde ressourcer. Gensidigheden kan komme til udtryk i form af, at medarbejderne er belønnet med arbejdet i sig selv (dvs. det er intrinsic motiverende) eller gennem interaktion med arbejdskolleger, så længe, at begge parter opnår værdi gennem interaktionen. Maslach m. fl. (2001) foreslår, at medarbejderengagement modererer forholdet mellem arbejdskarakteristika, såsom opfattet valg og kontrol og positive præstationsresultater. Dette forhold beskrives som mere direkte i andre publikationer. For eksempel har flere forfattere fremført autonomi og diskretion som kritiske motivatorer, energizers, og/eller facilitatorer af medarbejderengagement (Demerouti m. fl., 2001; Salanova m. fl., 2003; Schaufeli & Bakker, 2004; Schaufeli m. fl., 2009). Lawler og Worley (2006) foreslår også, at autonomi og diskretion i forhold til strukturen af arbejdet og involvering i beslutninger, kan medføre medarbejderengagement, selvom det kun vedrører medarbejderens eget arbejde. Et studie gennemført af Henley Management College understøtter også, at arbejde, som designes så det giver en stor grad af autonomi i

5 beslutningstagning, vil resultere i højere medarbejderengagement (McBain, 2007). Udover autonomi, er det også fundet, at meningsfuldt arbejde faciliterer medarbejderengagement (f.eks. Kahn, 1990; May m. fl., 2004). Hverdagsrehabilitering udgør en meget anderledes måde at designe og levere ældrepleje på i forhold til tidligere, hvorved mange af de traditionelle arbejdsopgaver for plejepersonalet forandres. Gennem implementering af hverdagsrehabilitering bliver plejepersonalet mere autonomt på grund af reduceret standardisering af praksis og større mulighed for medindflydelse. Plejepersonalet har endvidere en større sandsynlighed for at opleve arbejdet som meningsfuldt, da de medvirker til, at de ældre bliver i stand til at være selvhjulpne og dermed opnå en højere livskvalitet. Endelig er det nu plejepersonalets ansvar at støtte den ældre i udførelsen af opgaverne, og dermed må de påtage sig en mentor/coachrolle, som kræver et udvalg af nye færdigheder og evner. Job og arbejdsdesignmodeller foreslår, at den nye mentorrolle medfører medarbejdertilfredshed, motivation og engagement samt tilhørende positive resultater (f.eks. reduceret fravær og medarbejderomsætning, højere medarbejdertrivsel og servicekvalitet) gennem, for eksempel, større autonomi, ansvarsfølelse og oplevelse af meningsfuldhed af arbejdet. Derudover har forskning i både uformel og formel mentoring i offentlige og private organisationer demonstreret en række positive konsekvenser for mentoren og mentee og en række organisatoriske resultater (Orpen, 1997). Forskningsplanen En undersøgelse af, hvordan implementering af hverdagsrehabilitering i ældreplejen påvirker medarbejdernes vurdering af deres arbejdsmiljø kan derfor hensigtsmæssigt tage udgangspunkt i følgende overordnede forskningsspørgsmål: Hvilke arbejdsmiljømæssige job-karakteristika påvirker de ansattes vurdering af deres engagement, job-tilfredshed, oplevet stress og sygefravær henholdsvis før og efter implementering af hverdagsrehabilitering? På baggrund af ovenstående gennemgang af det teoretiske grundlag for en sådan undersøgelse, kan strukturen i et forskningsprojekt passende baseres på følgende figur: Job-design karakteristika: Autonomi Feedback Social støtte Supervision Arbejdsengagement Energi Dedikation Fordybelse Jobtilfredshed Oplevet stress Sygefravær

6 Undersøgelsesdesign For at opnå størst mulig indsigt i forholdene omkring implementering af hverdagsrehabilitering, bør en undersøgelse baseres på metodetriangulering omfattende såvel en kvantitativ undersøgelse baseret på et spørgeskema som kvalitative metoder til kvalificering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Den kvantitative del vil kunne kortlægge forskellige arbejdsmiljøforhold/job design karakteristika samt job-tilfredshed, stress, engagement og sygefravær. Den gennemføres f.eks. som en effektmåling bestående af to trin: en indledende måling ved projektets start og en slutmåling 18 måneder efter implementeringen af hverdagsrehabilitering. Dataindsamling Spørgeskemaundersøgelsen baseres på et begrænset antal udvalgte kommuner, hvor hverdagsrehabilitering endnu ikke er implementeret, men planlagt indenfor 6 måneder. Respondenterne udvælges, så det er muligt at sammenligne det personale, der er direkte involveret i hverdagsrehabilitering med det personale, der ikke er det. Dette giver mulighed for en slags tilnærmet kontrolgruppemåling. Spørgeskemaet vil primært bestå af udvalgte spørgsmål fra Work Design Questionnaire (WQD) udviklet af Morgeson & Humphrey (2006), Utrecht Work Engagement Scale (UWES) udviklet af Schaufeli & Bakker (2004) og den korte version af det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs (NFA) spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø (http://www.arbejdsmiljoforskning.dk). WQD inkluderer følgende fire hoveddimensioner: opgavekarakteristika, videnskarakteristika, socialkarakteristika og arbejdskontekst. UWES reflekterer tre aspekter af engagement hos ansatte, energi, dedikation og arbsorption. NFA bruges til at måle aspekter af det psykiske arbejdsmiljø i form af opfattet stress samt tilstedeværelsen af faktorer, forhold og konsekvenser associeret med stress. Desuden bliver punkter vedrørende generelt opfattet arbejdstilfredshed inkluderet. Det skal pointeres, at forskningen følger en streng etisk protokol for at sikre deltagerfortrolighed og anonymitet. Kvalitative data i form af fokusgruppe interviews indsamles efterfølgende for at kvalificere resultaterne fra den kvantitative del med henblik på at få en dybere forståelse af de fremkomne resultater. En semi-struktureret interview guide udvikles på basis af de kvantitative resultater, og fokusgruppe interviewet udføres med et repræsentativt udvalg af respondentgruppen. Data bruges til at udvikle et antal case studier, som afbilder hverdagsrehabilitering fra et praktisk perspektiv. Analysemetoder Informationerne indsamlet via spørgeskemaerne vil efterfølgende blive analyseret ved hjælp af multivariate statistiske metoder såsom faktoranalyse, multipel regression og logistisk regression med henblik på at kunne besvare undersøgelsens forskningsspørgsmål.

7 Derudover vil der blive anvendt en række mere simple statistiske metoder i form af diverse tests af forskelle mellem før og efter implementeringen samt variansanalyser til vurdering af forskelle mellem faggrupper samt mellem personer, der er direkte involveret i arbejdet med hverdagsrehabilitering og dem, der ikke er. Afhjælpning af mulige fejlkilder For at sikre indholdsvaliditeten af spørgeskemaet, bør der indledningsvist gennemføres et pilottest. Validiteten af resultaterne forøges gennem brug af triangulation (dvs. brug af flere kilder af kvantitative og kvalitative data, samt både primær og sekundær data). Men som alle empiriske studier udført i organisationer, kan nogle af effekterne skyldes andre forhold end lige netop hverdagsrehabilitering. Eksempelvis kan der være implementeret andre arbejdsmiljømæssige tiltag lokalt, som giver en effekt, der ikke kan relateres til hverdagsrehabilitering. Det er netop med henblik på at afhjælpe sådanne potentielle fejlkilder, at der gennemføres både en før- og eftermåling samt en tilnærmet kontrolgruppemåling. Konklusion Fremtidige resultater kan udnyttes til opstilling af en række anbefalinger vedrørende de arbejdsmiljøfaktorer og job-design karakteristika, der bør være ï fokus med henblik på at øge job-tilfredshed og engagement hos de ansatte samt mindske stress og sygefravær. Hvis denne viden bliver genstand for arbejdsmiljømæssige tiltag vil det være til gavn for både plejepersonalet, kvaliteten i deres leverede ydelser og dermed tilfredsheden for de ældre borgere. Litteratur Czarnowsky, M. (2008). Learning s Role in Employee Engagement: An ASTD Research Study. Alexandria, VA: American Society for Training & Development. Demerouti, E., Bakker, A.B., De Jonge, J., Janssen, P.P.M. & Schaufeli, W.B. (2001). Burnout and engagement at work as a function of demands and control. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 27, Fleming, J. H., & Asplund, J. (2007). Human Sigma. New York: Gallup. FOA (2010). Grant, A. M., & Parker, S. K. (2009). Redesigning work design theories: The rise of relational and proactive perspectives. Academy of Management Annals, 3: Hackman, J. R., & Oldham, G. R. (1976). Motivation through the design of work: Test of a theory. Organizational Behavior and Human Performance, 16: Herzberg, F. (1959), The Motivation to Work, New York: John Wiley and Sons Hougaard & Overgård, 2003 Hougaard & Overgaard (2004): Improvement potential in Danish elderly care, Health Care Management Science, 7, Jørgensen, F., Becker, K., & Hyland, P. (2010). Profiling HRM in innovative firms.

8 Presented at the 2010 Academy of Management Annual Meeting, Montreal, Canada, August 6-10, Jørgensen, F., Becker, K. & Mathews, J. (forthcoming, 2011). The HRM Practices of innovative knowledge-intensive firms, International Journal of Technology Management. Kahn, W.A. (1990). Psychological conditions of personal engagement and disengagement at work. Academy of Management Journal, 33: Ketter, P. (2008). What s the big deal about employee engagement? Training & Development,62: Lockwood, N. R. (2005). Employee engagement. SHRM Research Briefly Stated. Retrieved November 23, 2010 from Lockwood, N. R. (2007). Leveraging employee engagement for a competitive advantage. SHRM Research Quarterly. Alexandria, VA: SHRM Foundation. Maslach, C. Schaufelli, W.B. & Leiter, M.P. (2001). Job burnout. Annual Review of Psychology, 52, May, D.R. Gilson, R.L. & Harter, L.M. (2004). The psychological conditions of meaningfulness, safety and availability and the engagement of the human spirit at work, Journal of Occupational and Organizational Psychology, 77: McBain, (2007). The practice of engagement: Research into current employee engagement practice. Strategic HR Review, 6(6): Morgeson, F. P., & Humphrey, S. E. (2006). The work design questionnaire (WDQ): Developing and validating a comprehensive measure for assessing job design and the nature of work. Journal of Applied Psychology, 90(6): Saks, A. M. (2006). Antecedents and consequences of employee engagement. Journal of Managerial Psychology, 21: Salanova, M., Llorens, S., Cifre, E., Martínez, I., & Schaufeli, W. B. (2003). Perceived collective efficacy, subjective well-being and task performance among electronic work groups: An experimental study. Small Group Research, 34: Schaufeli, W.B. & Bakker, A.B. (2004). Job demands, job resources, and their relationship with burnout and engagement: A multi-sample study, Journal of Organisational Behaviour, 25: Schaufeli, W.B., Bakker, A.B., & Van Rhenen, W. (2009). How changes in job demands and resources predict burnout, work engagement, and sickness absenteeism. Journal of Organizational Behavior, 30(7): Shuck, B. and Wollard, K. (2010). Employee Engagement and HRD: A Seminal Review. Human Resource Development Review, 10: Wagner, R., & Harter, J. K. (2006). The Great Elements of Managing. Washington, DC: The Gallup Organization. Vance, R. J. (2006). Employee Engagement and Commitment: A Guide to understanding, measuring, and increasing engagement in your organization. Alexandria, VA: The SHRMFoundation.

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen KMP+ Business Partner of the International Cross-Mentoring Program KMP+ mission og min kæphest! Løfte kvaliteten af organisatoriske

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT Styrker i arbejdslivet Styrker & innovation Når ens karakterstyrker er i spil svarer 59% at de får de bedste ideer på jobbet. Modsat er svaret blandt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN

KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 12-33

Læs mere

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA Valgfag, finansøkonom og 2013- financial controller, EAA 2015 Fagbeskrivelser for valgfag på 3. semester af uddannelsen til finansøkonom og financial controller på Erhvervsakademi Aarhus Version 1.0 Indhold

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution 18. november 2010 Agenda Ressourceregnskabet - et helbredstjek! Lars Hillebrand, partner i Deloitte med fokus på revision og rådgivning

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean Uden Stress LeanUS-projektet Perjektet er gennemført i 2006-10 Kontekst Lean spredes hastigt

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Arbejdsglæde. Sæt fokus på det, som virkelig virker. Alexander Kjerulf A R B E J D S G L Æ D

Arbejdsglæde. Sæt fokus på det, som virkelig virker. Alexander Kjerulf A R B E J D S G L Æ D E A R B E J D S G L Æ D Arbejdsglæde Sæt fokus på det, som virkelig virker NU Alexander Kjerulf Arbeitsfreude Arbejdsglæde Udbredthed: Meget sjælden 過 労 死 (karoshi) Død af overarbejde Alexander Kjerulf

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEMADAG TRIVSELSUNDERSØGELSER SKAL SKABE VÆRDI

VELKOMMEN TIL TEMADAG TRIVSELSUNDERSØGELSER SKAL SKABE VÆRDI VELKOMMEN TIL TEMADAG TRIVSELSUNDERSØGELSER SKAL SKABE VÆRDI Thomas Bonderup tb@attractor.dk Karina Solsø ksi@attractor.dk RAMBOLL MANAGEMENT CONSULTING - ATTRACTOR LEDELSESUDVIKLING TEAMSAMARBEJDE KOMMUNIKATION

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Tema: Net Promotor Score (NPS)

Tema: Net Promotor Score (NPS) Tema: Net Promotor Score (NPS) 5 gode råd om hvordan man kan forbedre virksomhedens kundetilfredshedsresultater Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES SUMMIT Thomas Lehman Jensen og tvj@ramboll.com Per Møller Janniche prmj@rambol.com VORES FOKUS I DAG Ledelse gør en forskel og lederevalueringer er med til at konstruere denne

Læs mere

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Kompetencekatalog Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Færdighedstyper FT1000 Forretning Evnen til at udvikle og implementere

Læs mere

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk Lærernes motivation Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Forestil jer en helt almindelig elev i 7. klasse på Ellevangskolen Det er længe side, at

Læs mere