Hverdagsrehabilitering Effektivisering af plejen, men også øget medarbejdertrivsel?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hverdagsrehabilitering Effektivisering af plejen, men også øget medarbejdertrivsel?"

Transkript

1 Hverdagsrehabilitering Effektivisering af plejen, men også øget medarbejdertrivsel? Ann-Kristina Løkke, PhD, Seniorkonsulent ved Epinion Søndergade 1A, 8000 Århus C. T: E: Frances Jørgensen, PhD og Henning Madsen, PhD Aarhus Universitet Forskningsbaseret paper Abstract Implementering af hverdagsrehabilitering bliver et mere og mere udbredt fænomen i ældreplejen i danske kommuner. Hverdagsrehabilitering medfører ikke kun en effektivisering af plejen, men påvirker også plejepersonalets måde at udføre deres arbejde på. Denne artikel beskriver det teoretiske fundament for at undersøge implementering af hverdagsrehabilitering i et job-design perspektiv. Artiklen beskriver ligeledes en forskningsplan for et projekt, der har til formål at undersøge, hvilke arbejdsmiljømæssige jobkarakteristika, der påvirker plejepersonalets vurdering af deres engagement, job-tilfredshed, oplevet stress og sygefravær henholdsvis før og efter implementering af hverdagsrehabilitering. Introduktion Danske kommuner står i disse tider over for en række udfordringer. Udover et generelt økonomisk pres, oplever mange kommuner et stigende antal ældre, der har behov for pleje. Som følge af dette er ældrepleje et af de mest debatterede serviceområder i Danmark. Denne debat omhandler bl.a. den økonomiske udfordring ved at skulle sørge for pleje til en befolkning, hvis gennemsnitlige levealder stiger støt. Samtidig er der, som følge af mindre årgange og flere der går på pension, færre hænder til at varetage plejeopgaven. På basis af ændringer i demografien estimerer FOA (2010), at der vil være behov for yderligere social- og sundhedsansatte til pleje af de ældre i Debatten omhandler også det faktum, at moderne medicin, udover at bidrage til en øget gennemsnitlig levealder, også har den effekt, at det aldrende individ er i stand til at holde sig aktiv og funktionsdygtig længere op i årene. Det betyder også, at de ældres behov ændrer sig og dermed også den type af pleje, der efterspørges. Sagt på en anden måde er de traditionelle måder at pleje ældre på således kommet under kritik for at være økonomisk ineffektive (Hougaard & Overgård, 2003) og ude af stand til at imødekomme de ældres ændrede behov.

2 Som en konsekvens af ovennævnte udvikling implementerer mange kommuner alternative tiltag indenfor ældreområdet primært med henblik på at reducere behovet for arbejdskraft. De seneste år er der således blevet introduceret en række omkostningsbesparende tiltag såsom stigende standardisering og digital/video monitorering, som dog ofte er blevet mødt med omfattende misbilligelse og markant reduceret borger- og medarbejdertilfredshed. Et andet tiltag er hverdagsrehabilitering, hvor ældre borgere med udgangspunkt i egne ressourcer trænes i hjemmet eller nærmiljøet til at være selvhjulpne og udføre mange af de praktiske ting, som de tidligere fik løst af plejepersonalet. Målet med hverdagsrehabiliteringen er at støtte den ældres mulighed for at udvikle, genvinde, bibeholde eller alternativt kunne forebygge forringelse af sine funktioner og evner (Månnson, 2007:12), hvilket har den afledte effekt, at udnyttelse af arbejdskraften bliver ændret. Da de ældre bliver mere selvhjulpne er behovet for plejepersonale mindre, hvilket ikke bare gradvist reducerer omkostningerne til pleje, men overordnet set også reducerer noget af presset på arbejdsmarkedet. Mest vigtigt er det også til gavn for de ældre, da de opnår større grad af uafhængighed og dermed øget livskvalitet. Men indførelse af hverdagsrehabilitering vil også bevirke, at plejepersonalet oplever en betydelig ændring i deres jobfunktion. Ændringerne består bl.a. i, at ansvaret for at udføre en opgave overføres fra medarbejder til den ældre borger. Derudover opstår der et generelt behov for tilegnelse af ny viden og nye kompetencer hos de ansatte, da de i højere grad skal være coach og vejleder for den ældre og bistå med træning og støtte. Hverdagsrehabilitering medfører derfor ændringer i plejepersonalets arbejde, herunder både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (Kjellberg, 2010), som forventes at have en positiv indflydelse på arbejdssituationen. De første erfaringer med hverdagsrehabilitering viser da også en lovende effekt på såvel brugere som medarbejdere (DSI, 2010). Fra en forskningsmæssig vinkel kan det konstateres, at forskning i job- og arbejdsdesign gentagne gange har påvist en sammenhæng mellem arbejdskarakteristika, som medfører autonomi, kompleksitet samt indbyrdes afhængighed, og øget indre motivation, engagement samt forbedret præstation (Grant & Parker, 2009). Indtil nu er implementering af hverdagsrehabilitering imidlertid ikke blevet undersøgt ud fra et sådant job- og arbejdsdesign perspektiv, og der har kun været lidt fokus rettet mod at undersøge, hvordan modellen kan fremme positive opfattelser, attituder og præstationer hos ansatte og på den måde medvirke til at fremme de ansattes arbejdssituation. Formålet med denne artikel er at præsentere det teoretiske fundament for et dansk forskningsprojekt, der har fokus på at undersøge, hvilke arbejdsmiljømæssige jobkarakteristika, der påvirker plejepersonalets vurdering af deres engagement, job-tilfredshed, oplevet stress og sygefravær, henholdsvis før og efter implementering af hverdagsrehabilitering samt at skitsere det forskningsdesign, der tænkes anvendt til indsamling og analyse af de nødvendige informationer. Hverdagsrehabilitering i et job-design perspektiv Implementering af hverdagsrehabilitering vil få stor indflydelse på plejepersonalets arbejdsforhold. Generelt vil ændringer i måden arbejdet organiseres og udføres på medføre en lang række påvirkninger af det daglige arbejde. Plejepersonalets fokus kan være på selve beslutningen om forandringen og hvordan denne implementeres - dvs. ledelsen af forandringsprocessen - eller på, hvordan selve jobbet fremover skal udføres.

3 Med hensyn til det første fokus, ledelsen af forandringen, kan indførelse af hverdagsrehabilitering blive betragtet som et tiltag hen imod større omkostningseffektivitet, hvilket kan have direkte negative konsekvenser i relation til medarbejdernes attitude, adfærd og præstation, således som det er påvist i mange studier om nedskæringer (f.eks. Bies, Shapiro & Cummings, 1988; Mellor 1992). Disse negative konsekvenser af nedskæringer kan dog reduceres, hvis ansatte ser implementeringen af hverdagsrehabilitering som en serviceforbedring i forhold til de ældres behov, fordi forandringen dermed retfærdiggøres (Mansour-Cole & Scott, 1998). Er fokus alternativt på, hvordan arbejdet i sig selv forandres og ændrer form og indhold, opstår der et helt andet perspektiv på implementering af hverdagsrehabilitering hos medarbejderne. Hvis medarbejderne i den forbindelse oplever en forbedring som følge af den ændrede situation, så undgås de negative konsekvenser på trods af omkostningsaspektet. Job- og arbejdsdesign er blevet undersøgt i mange år og resultaterne har bekræftet en sammenhæng til forhold som oplevet tilfredshed med jobbet, motivation, reduceret sygefravær og lavere medarbejderomsætning (f.eks. Hackman & Oldham, 1976). På det seneste er der opstået en betydelig fornyet interesse for området (Oldham & Hackman, 2010), da jobs er forandret og i højere grad giver mulighed for indre/iboende (intrinsic) motivation gennem arbejdskarakteristika såsom autonomi og jobkompleksitet samt indbyrdes afhængighed (Grant & Parker, 2009). Indtil nu er hverdagsrehabilitering ikke blevet undersøgt fra et job- og arbejdsdesign perspektiv, og kun lidt opmærksomhed har været rettet mod, hvordan hverdagsrehabilitering kan promovere positive medarbejderopfattelser, attituder og præstationer. Foreløbige resultater på området tyder på, at plejepersonalet generelt er tilfredse med det ændrede arbejde og ikke ønsker at vende tilbage til almindelig hjemmehjælp, da de har fået mere ansvar og arbejder mere selvstændigt. De er blevet mere engagerede i deres arbejde og samtidig opleves det som mindre stressende og sygefraværet er påfaldende lavt (Kjellberg, 2010). Alt sammen giver basis for at se på implementeringen af hverdagsrehabilitering ud fra teorien om job-work design. En konceptuel job design-model for hverdagsrehabilitering Design af job, som sikrer medarbejdertrivsel og dermed gode præstationer, har længe haft stor fokus fra både forskere og praktikere. Allerede i første halvdel af det 20. århundrede havde forskningen det mål at identificere motivationsaspekter af arbejdet, og det var generelt accepteret, at medarbejdermotivation ikke kunne sikres gennem økonomisk belønning alene. Herzberg et al. (1959) foreslog for eksempel, at belønning i form af at opnå en følelse af ansvar, at møde udfordringer og have mulighed for forfremmelser og anerkendelse var nødvendige for medarbejdermotivation. Derudover understregede McClelland (1985), hvordan individer er drevet af et behov for social tilhørsforhold, status og magt, og/eller behovet for at levere deres bedste performance i udfordrende situationer. Hackman og Oldham (1976) identificerede specifikke karakteristika og indhold i jobbet, som var vigtige for medarbejdertilfredshed og motivation og som dermed kunne facilitere øget medarbejdertrivsel og gode medarbejderpræstationer. Mere specifikt fandt de ud af, at arbejdsopgaverne skal være varierende, mulige at identificere sig med samt betydningsfulde, for at give mening for medarbejderen. Selvom betydningen af job design i forhold til medarbejdertilfredshed og motivation stadig er anerkendt, så har behovet for et nærmere defineret link mellem medarbejderopfattelser, attitude og adfærd resulteret i et skift i fokus for både forskere og

4 praktikere. Opmærksomheden er nu især rettet mod job- og arbejdskarakteristika, som fremmer engagementet hos ansatte (f.eks. May m.fl., 2004; Maslach m.fl., 2001; Saks, 2006), hvilket Shuck og Wolland (2010, p. 103) definerer som en individuel medarbejders kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige tilstand rettet mod ønskede organisatoriske resultater. En definition af medarbejderengagement med mange facetter er også udtrykt af The Society for Human Resource Management (SHRM) (Lockwood, 2005; 2007). Her defineres engagement hos medarbejdere som en følelsesmæssig og intellektuel forpligtelse overfor gruppen og/eller organisationen. Dette er demonstreret ved tre typer af adfærd: 1) gøre en ekstra indsats og udvise adfærd, som bidrager til forretningssucces; 2) tale positivt om organisationen til kolleger og potentielle medarbejdere og kunder; og 3) have et intenst ønske om at blive en del af organisationen på trods af muligheder for at arbejde andre steder. De tre dimensioner af medarbejderengagement refereres der også til som iver, dedikation og binding (Schaufeli m. fl., 2009), for at vise, hvordan de kognitive og affektive komponenter driver medarbejderadfærd. En række empiriske studier har identificeret sammenhænge mellem medarbejderengagement og mindre sygdom og sygefravær samt medarbejderomsætning (Lockwood, 2005; 2007), foruden højere profit og produktivitet samt innovativ arbejdsadfærd (Jørgensen et al, 2010; Jørgensen et al., 2011) så vel som øget villighed til at udvise en fleksibel indsats afstemt efter situationen og ledende til en forbedret kundetilfredshed (Fleming & Asplund, 2007; Czarnowsky, 2008; Ketter, 2008; Wagner & Harter, 2006; Vance, 2006). Betydningen af job og arbejdsdesign for medarbejderengagement kunne allerede udledes da Kahn i 1990 præsenterede emnet, idet han hævdede, at medarbejderengagement i det mindste delvist afhænger af om medarbejderne opfatter deres arbejde som meningsfuldt (Kahn, 1990). Efterfølgende fandt May m.fl. (2004), at arbejde, som blev opfattet som meningsfuldt af medarbejderne, kunne relateres til større medarbejderengagement og den opfattede mening med arbejdet kunne styrkes af arbejdets sociale miljø (f.eks. niveauet af interaktion mellem kolleger og eksterne interessenter). Betydningen af det sociale miljø understøttes også af Maslach m.fl. (2001) og i Saks (2006) teoretiske model for medarbejderengagement. Mere specifikt foreslår Saks (2006), at forpligtelser og ansvar mellem deltagerne i et socialt netværk (f.eks. hold, afdelinger, projektgrupper, organisationer) skaber en form for gensidig afhængighed, som resulterer i, at den ene part gengælder det, når den anden part kommer med noget af værdi. I denne kontekst opfattes gensidigheden generelt som et to-vejs forhold, i hvilket medarbejderne med deres engagement på arbejdspladsen tilbagebetaler arbejdsgiveren for løn og ledelsesmæssig støtte, (Saks, 2006). Således konkluderer Saks (2006), at medarbejdere har en tendens til at blive engagerede, når organisationen giver dem værdifulde ressourcer. Gensidigheden kan komme til udtryk i form af, at medarbejderne er belønnet med arbejdet i sig selv (dvs. det er intrinsic motiverende) eller gennem interaktion med arbejdskolleger, så længe, at begge parter opnår værdi gennem interaktionen. Maslach m. fl. (2001) foreslår, at medarbejderengagement modererer forholdet mellem arbejdskarakteristika, såsom opfattet valg og kontrol og positive præstationsresultater. Dette forhold beskrives som mere direkte i andre publikationer. For eksempel har flere forfattere fremført autonomi og diskretion som kritiske motivatorer, energizers, og/eller facilitatorer af medarbejderengagement (Demerouti m. fl., 2001; Salanova m. fl., 2003; Schaufeli & Bakker, 2004; Schaufeli m. fl., 2009). Lawler og Worley (2006) foreslår også, at autonomi og diskretion i forhold til strukturen af arbejdet og involvering i beslutninger, kan medføre medarbejderengagement, selvom det kun vedrører medarbejderens eget arbejde. Et studie gennemført af Henley Management College understøtter også, at arbejde, som designes så det giver en stor grad af autonomi i

5 beslutningstagning, vil resultere i højere medarbejderengagement (McBain, 2007). Udover autonomi, er det også fundet, at meningsfuldt arbejde faciliterer medarbejderengagement (f.eks. Kahn, 1990; May m. fl., 2004). Hverdagsrehabilitering udgør en meget anderledes måde at designe og levere ældrepleje på i forhold til tidligere, hvorved mange af de traditionelle arbejdsopgaver for plejepersonalet forandres. Gennem implementering af hverdagsrehabilitering bliver plejepersonalet mere autonomt på grund af reduceret standardisering af praksis og større mulighed for medindflydelse. Plejepersonalet har endvidere en større sandsynlighed for at opleve arbejdet som meningsfuldt, da de medvirker til, at de ældre bliver i stand til at være selvhjulpne og dermed opnå en højere livskvalitet. Endelig er det nu plejepersonalets ansvar at støtte den ældre i udførelsen af opgaverne, og dermed må de påtage sig en mentor/coachrolle, som kræver et udvalg af nye færdigheder og evner. Job og arbejdsdesignmodeller foreslår, at den nye mentorrolle medfører medarbejdertilfredshed, motivation og engagement samt tilhørende positive resultater (f.eks. reduceret fravær og medarbejderomsætning, højere medarbejdertrivsel og servicekvalitet) gennem, for eksempel, større autonomi, ansvarsfølelse og oplevelse af meningsfuldhed af arbejdet. Derudover har forskning i både uformel og formel mentoring i offentlige og private organisationer demonstreret en række positive konsekvenser for mentoren og mentee og en række organisatoriske resultater (Orpen, 1997). Forskningsplanen En undersøgelse af, hvordan implementering af hverdagsrehabilitering i ældreplejen påvirker medarbejdernes vurdering af deres arbejdsmiljø kan derfor hensigtsmæssigt tage udgangspunkt i følgende overordnede forskningsspørgsmål: Hvilke arbejdsmiljømæssige job-karakteristika påvirker de ansattes vurdering af deres engagement, job-tilfredshed, oplevet stress og sygefravær henholdsvis før og efter implementering af hverdagsrehabilitering? På baggrund af ovenstående gennemgang af det teoretiske grundlag for en sådan undersøgelse, kan strukturen i et forskningsprojekt passende baseres på følgende figur: Job-design karakteristika: Autonomi Feedback Social støtte Supervision Arbejdsengagement Energi Dedikation Fordybelse Jobtilfredshed Oplevet stress Sygefravær

6 Undersøgelsesdesign For at opnå størst mulig indsigt i forholdene omkring implementering af hverdagsrehabilitering, bør en undersøgelse baseres på metodetriangulering omfattende såvel en kvantitativ undersøgelse baseret på et spørgeskema som kvalitative metoder til kvalificering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Den kvantitative del vil kunne kortlægge forskellige arbejdsmiljøforhold/job design karakteristika samt job-tilfredshed, stress, engagement og sygefravær. Den gennemføres f.eks. som en effektmåling bestående af to trin: en indledende måling ved projektets start og en slutmåling 18 måneder efter implementeringen af hverdagsrehabilitering. Dataindsamling Spørgeskemaundersøgelsen baseres på et begrænset antal udvalgte kommuner, hvor hverdagsrehabilitering endnu ikke er implementeret, men planlagt indenfor 6 måneder. Respondenterne udvælges, så det er muligt at sammenligne det personale, der er direkte involveret i hverdagsrehabilitering med det personale, der ikke er det. Dette giver mulighed for en slags tilnærmet kontrolgruppemåling. Spørgeskemaet vil primært bestå af udvalgte spørgsmål fra Work Design Questionnaire (WQD) udviklet af Morgeson & Humphrey (2006), Utrecht Work Engagement Scale (UWES) udviklet af Schaufeli & Bakker (2004) og den korte version af det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs (NFA) spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø (http://www.arbejdsmiljoforskning.dk). WQD inkluderer følgende fire hoveddimensioner: opgavekarakteristika, videnskarakteristika, socialkarakteristika og arbejdskontekst. UWES reflekterer tre aspekter af engagement hos ansatte, energi, dedikation og arbsorption. NFA bruges til at måle aspekter af det psykiske arbejdsmiljø i form af opfattet stress samt tilstedeværelsen af faktorer, forhold og konsekvenser associeret med stress. Desuden bliver punkter vedrørende generelt opfattet arbejdstilfredshed inkluderet. Det skal pointeres, at forskningen følger en streng etisk protokol for at sikre deltagerfortrolighed og anonymitet. Kvalitative data i form af fokusgruppe interviews indsamles efterfølgende for at kvalificere resultaterne fra den kvantitative del med henblik på at få en dybere forståelse af de fremkomne resultater. En semi-struktureret interview guide udvikles på basis af de kvantitative resultater, og fokusgruppe interviewet udføres med et repræsentativt udvalg af respondentgruppen. Data bruges til at udvikle et antal case studier, som afbilder hverdagsrehabilitering fra et praktisk perspektiv. Analysemetoder Informationerne indsamlet via spørgeskemaerne vil efterfølgende blive analyseret ved hjælp af multivariate statistiske metoder såsom faktoranalyse, multipel regression og logistisk regression med henblik på at kunne besvare undersøgelsens forskningsspørgsmål.

7 Derudover vil der blive anvendt en række mere simple statistiske metoder i form af diverse tests af forskelle mellem før og efter implementeringen samt variansanalyser til vurdering af forskelle mellem faggrupper samt mellem personer, der er direkte involveret i arbejdet med hverdagsrehabilitering og dem, der ikke er. Afhjælpning af mulige fejlkilder For at sikre indholdsvaliditeten af spørgeskemaet, bør der indledningsvist gennemføres et pilottest. Validiteten af resultaterne forøges gennem brug af triangulation (dvs. brug af flere kilder af kvantitative og kvalitative data, samt både primær og sekundær data). Men som alle empiriske studier udført i organisationer, kan nogle af effekterne skyldes andre forhold end lige netop hverdagsrehabilitering. Eksempelvis kan der være implementeret andre arbejdsmiljømæssige tiltag lokalt, som giver en effekt, der ikke kan relateres til hverdagsrehabilitering. Det er netop med henblik på at afhjælpe sådanne potentielle fejlkilder, at der gennemføres både en før- og eftermåling samt en tilnærmet kontrolgruppemåling. Konklusion Fremtidige resultater kan udnyttes til opstilling af en række anbefalinger vedrørende de arbejdsmiljøfaktorer og job-design karakteristika, der bør være ï fokus med henblik på at øge job-tilfredshed og engagement hos de ansatte samt mindske stress og sygefravær. Hvis denne viden bliver genstand for arbejdsmiljømæssige tiltag vil det være til gavn for både plejepersonalet, kvaliteten i deres leverede ydelser og dermed tilfredsheden for de ældre borgere. Litteratur Czarnowsky, M. (2008). Learning s Role in Employee Engagement: An ASTD Research Study. Alexandria, VA: American Society for Training & Development. Demerouti, E., Bakker, A.B., De Jonge, J., Janssen, P.P.M. & Schaufeli, W.B. (2001). Burnout and engagement at work as a function of demands and control. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 27, Fleming, J. H., & Asplund, J. (2007). Human Sigma. New York: Gallup. FOA (2010). Grant, A. M., & Parker, S. K. (2009). Redesigning work design theories: The rise of relational and proactive perspectives. Academy of Management Annals, 3: Hackman, J. R., & Oldham, G. R. (1976). Motivation through the design of work: Test of a theory. Organizational Behavior and Human Performance, 16: Herzberg, F. (1959), The Motivation to Work, New York: John Wiley and Sons Hougaard & Overgård, 2003 Hougaard & Overgaard (2004): Improvement potential in Danish elderly care, Health Care Management Science, 7, Jørgensen, F., Becker, K., & Hyland, P. (2010). Profiling HRM in innovative firms.

8 Presented at the 2010 Academy of Management Annual Meeting, Montreal, Canada, August 6-10, Jørgensen, F., Becker, K. & Mathews, J. (forthcoming, 2011). The HRM Practices of innovative knowledge-intensive firms, International Journal of Technology Management. Kahn, W.A. (1990). Psychological conditions of personal engagement and disengagement at work. Academy of Management Journal, 33: Ketter, P. (2008). What s the big deal about employee engagement? Training & Development,62: Lockwood, N. R. (2005). Employee engagement. SHRM Research Briefly Stated. Retrieved November 23, 2010 from Lockwood, N. R. (2007). Leveraging employee engagement for a competitive advantage. SHRM Research Quarterly. Alexandria, VA: SHRM Foundation. Maslach, C. Schaufelli, W.B. & Leiter, M.P. (2001). Job burnout. Annual Review of Psychology, 52, May, D.R. Gilson, R.L. & Harter, L.M. (2004). The psychological conditions of meaningfulness, safety and availability and the engagement of the human spirit at work, Journal of Occupational and Organizational Psychology, 77: McBain, (2007). The practice of engagement: Research into current employee engagement practice. Strategic HR Review, 6(6): Morgeson, F. P., & Humphrey, S. E. (2006). The work design questionnaire (WDQ): Developing and validating a comprehensive measure for assessing job design and the nature of work. Journal of Applied Psychology, 90(6): Saks, A. M. (2006). Antecedents and consequences of employee engagement. Journal of Managerial Psychology, 21: Salanova, M., Llorens, S., Cifre, E., Martínez, I., & Schaufeli, W. B. (2003). Perceived collective efficacy, subjective well-being and task performance among electronic work groups: An experimental study. Small Group Research, 34: Schaufeli, W.B. & Bakker, A.B. (2004). Job demands, job resources, and their relationship with burnout and engagement: A multi-sample study, Journal of Organisational Behaviour, 25: Schaufeli, W.B., Bakker, A.B., & Van Rhenen, W. (2009). How changes in job demands and resources predict burnout, work engagement, and sickness absenteeism. Journal of Organizational Behavior, 30(7): Shuck, B. and Wollard, K. (2010). Employee Engagement and HRD: A Seminal Review. Human Resource Development Review, 10: Wagner, R., & Harter, J. K. (2006). The Great Elements of Managing. Washington, DC: The Gallup Organization. Vance, R. J. (2006). Employee Engagement and Commitment: A Guide to understanding, measuring, and increasing engagement in your organization. Alexandria, VA: The SHRMFoundation.

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d.

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Forandringer på arbejdspladsen Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Disposition Hvad er forandringer? Hvad er konsekvensen af forandringer og hvordan kan de belaste arbejdsmiljøet? Hvad

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen KMP+ Business Partner of the International Cross-Mentoring Program KMP+ mission og min kæphest! Løfte kvaliteten af organisatoriske

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne?

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Workshop Årsmøde, Center for Studier i Arbejdsliv, den 27. marts 2014 Karen Albertsen, kal@teamarbejdsliv.dk, Hans

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Lean uden stress Udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept

Lean uden stress Udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept Lean uden stress Udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept NFA Center for Industriel Produktion, AUC Institut for Produktion og Ledelse, DTU Grundantagelse Lean har ikke nogen effekt i sig selv Det

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten?

Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten? Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten? Oplæg af Kirstine Rechendorff, Ennova Ennova A/S Hvorfor engagement? - fordi det er win-win For virksomheden: For medarbejderen: Fastholde medarbejderne

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean Uden Stress LeanUS-projektet Perjektet er gennemført i 2006-10 Kontekst Lean spredes hastigt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Borger, pårørende og personale i hjemmeplejen

Borger, pårørende og personale i hjemmeplejen Borger, pårørende og personale i hjemmeplejen - en fagligt udfordrende og kompleks cocktail Trekantsamarbejdet i hjemmeplejen er en kompleks størrelse, fordi samspillet mellem borger, pårørende og personale

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Kim Gørtz. Erhvervsforsker og filosof. Nordea Bank A/S & Learning Lab Denmark

Kim Gørtz. Erhvervsforsker og filosof. Nordea Bank A/S & Learning Lab Denmark Kim Gørtz Erhvervsforsker og filosof Nordea Bank A/S & Learning Lab Denmark Erhversv-Ph.D.-projekt på 3. år Funktionen af coaching i en organisatorisk/strategisk kontekst? Coaching som positivt udviklingsværktøj

Læs mere

Paneldebat: Forskellige perspektiver på effekten af performance management

Paneldebat: Forskellige perspektiver på effekten af performance management Paneldebat: Forskellige perspektiver på effekten af performance management Hvorfor Performance Management??? David Cooperider Appreciative inquiry. To ord - lige som Performance Management Hvorfor misser

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail:

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail: Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, PhD Telefon: +45 2282 8688 Mail: pia@lauritzen.dk Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?

System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? Læringsmål Efter sessionen har du fået indsigt i: Næste relevante skridt

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer At mestre IT-forandringerne Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer Louise Harder Fischer Phd. fellow - ITU Universitetet 2015 Ekstern forsknings partner, Jabra 2013 Ekstern lektor i IT-forandringsledelse

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER

FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER Konference 2016 - Strategisk og psykisk arbejdsmiljø FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER Olu Robbin-Coker Cand.psyk.aut Programmet Baggrund om stress i organisationer Risikofaktorer Vurdering af din organisation

Læs mere

Forbygge Stress i organisationer

Forbygge Stress i organisationer Forbygge Stress i organisationer Konference 2016 - Strategisk og psykisk arbejdsmiljø Olu Robbin-Coker Cand.psyk.aut Programmet Baggrund om stress i organisationer Risikofaktorer Vurdering af din organisation

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

UNDERVISNINGSFORLØBETS OPBYGNING

UNDERVISNINGSFORLØBETS OPBYGNING Joëlle Blache Adriana Borza Kylene De Angelis Elisabeth Frankus UNDERVISNINGSFORLØBETS OPBYGNING Christian Korunka Tim Scholze Maren Satke Sara Temet Tanja Wehr Niels Christian F. Vestergaard Cristina

Læs mere

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola. Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have

Læs mere

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT Styrker i arbejdslivet Styrker & innovation Når ens karakterstyrker er i spil svarer 59% at de får de bedste ideer på jobbet. Modsat er svaret blandt

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere