Esset. Anne Herman Yes jeg gør en forskel. Få hjælp til en sund balance. Specialeplanen får indflydelse på sygehusplanen

Transkript

1 Esset For medarbejdere i Region Sjælland 3. årgang, marts 2009 Få hjælp til en sund balance Anne Herman Yes jeg gør en forskel Specialeplanen får indflydelse på sygehusplanen LÆS OM DEN MEST TYPISKE MAND I REGION SJÆLLAND

2 Rekruttering og fastholdelse Mangel på nye kolleger er vores største udfordring i årene frem. Derfor er der i budget 2009 en række indsatsområder, som har fokus på netop denne problemstilling. Inden for hvert af disse områder har Regionsrådet formuleret en række politiske sigtelinjer, der udgør rammerne for indsatsen. Herunder ses eksempler på sigtelinjerne opdelt på de politisk besluttede områder: Fastholdelse (Livsfasepolitik, gode karrieremuligheder) National rekruttering (Branding af Region Sjælland, gode jobordninger) International rekruttering (Opbygning af kulturnære samarbejdsrelationer, rekrutteringsmetodik) Udvikling og forskning (Systematik for vidensproduktion- og deling) Uddannelse (Udvikling af nye læringsmiljøer) Arbejdsmiljø (Fokus på nærvær frem for fravær) Teknologi (Udvikling af teknologiplanlægning, ressourceoptimering) Opgavedeling (Nye opgave- og kompetenceanalyser) God patientkommunikation (Fokus på dialog, kodeks for patientkommunikation) Den kroniske patient (Sikring af smidige forløb, fokus på forebyggelse og sundhedsfremme) Vi kan kun løse udfordringen med mangel på arbejdskraft ved en fælles indsats. Direktionen tog i første omgang initiativ til at bede alle afdelinger på sygehusene og i psykiatrien om at byde ind med forslag til konkrete initiativer, der kan iværksættes. Der var frist for at melde ind med projekter den 13. februar 2009, og det har været en stor fornøjelse at se de mange indkomne forslag. I alt 150 er der kommet, og det vidner om et stort engagement og en lyst til at præge udviklingen på arbejdspladsen. Næste skridt bliver at prioritere, hvordan midlerne fra puljen, der i alt er på 82 mio. kr., skal fordeles. Der er ligeledes igangsat en tilsvarende proces på socialområdet, hvor institutionerne kan melde ind med projekter i forhold til sigtelinjerne. Her i Esset kan du denne gang læse om nogle af de mange forskellige vinkler, der er på rekruttering og fastholdelse i Region Sjælland. God læselyst! Med venlig hilsen Jens Andersen, Flemming Nielsen og Per Bennetsen. Esset Region Sjællands personaleblad Udgiver Region Sjælland Alléen 15, 4180 Sorø Telefon Redaktion Hanne Ahrensbøll, redaktør hal@regionsjaelland.dk Vibeke Lyngse, ansvarshavende vl@regionsjaelland.dk Layout Karin Sander, grafisk designer ksa@regionsjaelland.dk Tryk Grafikom A/S

3 15 VIDSTE DU DET OM DINE KOLLEGER? Hvad kendetegner den mest typiske mand i Region Sjælland? Hvilke stillinger bliver oftest slået op? 10 FORSKNING TILTRÆKKER OG FASTHOLDER LÆGER 16 DEN REGIONALE KØBMANDSFORRETNING I Regional Udvikling spænder opgaverne spænder vidt fra forurenet jord og vandrestier til trafikplanlægning LÆS I DETTE NUMMER 4 JEG VIL VÆRE GLAD HVER DAG Læs om Anne Hermann, der vil være glad rigtig glad hver dag 8 MAN KASTER DA IKKE GULD PÅ GADEN På institutionen Hørhus i Roskilde går de ind for»genbrug«af medarbejderne 10 FORSKNING TILTRÆKKER OG FASTHOLDER LÆGER Forskning og et godt fagligt miljø har topprioritet hos lægerne 12 HJÆLP TIL EN SUND BALANCE I psykiatrien har man igangsat et nyt projekt, der sætter fokus på at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og fritidsliv 14 NØRREPORT TUR RETUR Tag med på tur med minibussen med nogle af de læger, der pendler fra Nørreport til Nykøbing Falster Sygehus 20 NY SPECIALEPLAN FÅR INDFLYDELSE PÅ SYGEHUSPLANEN TIL SOMMER I denne tid meldes der ind med ønsker om fremtidige specialer efter Sundhedsstyrelsens specialevejledninger 22 DET ER DEJLIGT AT VÆRE LÆGE I DANMARK Mød tyske Christoph Arndt og hør om hans oplevelser med at være læge i Danmark 23 NYE ANSIGTER I REGION SJÆLLAND Helt ny stil på annoncefronten skal hjælpe med at sikre arbejdskraften i Region Sjælland i fremtiden Esset For medarbejdere i Region Sjælland 3. årgang, marts 2009 Hjælp til en sund balance Anne Herman Yes jeg gør en forskel Specialeplanen får ind ydelse på sygehusplanen Oplag eksemplarer Forsidefotograf Jan Djenner Næste nummer Juni 2009 Du kan downloade tidligere numre på Region Sjællands intranet Ideer og kommentarer Kontakt redaktionen på esset@regionsjaelland.dk eller på tlf LÆS OM DEN MEST TYPISKE MAND I REGION SJÆLLAND ESSET - MARTS

4 Tænk positivt Jeg vil være glad hver dag Tænk positivt og få energi og arbejdsglæde, lyder opfordringen fra lægesekretær Anne Hermann Af Lisa Westengaard, Foto: Jan Djenner Lægesekretær Anne Hermann har truffet en beslutning om, hvordan hun vil leve sit arbejdsliv: Hun vil være glad rigtig glad hver eneste dag.»jeg har lært mig selv at tænke positivt. Det giver mig masser af arbejdsglæde og energi. Jeg håber, at andre kan mærke det, for det må gerne smitte«, siger Anne Hermann, der er ledende lægesekretær på Medicinsk afdeling på Næstved Sygehus. Hun traf beslutningen om at lave sit liv om for cirka fem år siden. Dengang arbejdede hun i en helt anden branche i det private erhvervsliv.»jeg har haft jobs, hvor jeg kom, arbejdede og gik hjem igen, drænet for energi. Jeg havde intet overskud til min familie eller mig selv. Jeg dyrkede ikke sport, og jeg faldt i søvn på sofaen. Der skulle en ændring til. Jeg sagde mit job op, gik i gang med en ny uddannelse som lægesekretær, og jeg traf en beslutning: Jeg vil være glad hver dag«. Yes jeg gør en forskel På Medicinsk afdeling på Næstved Sygehus ses Anne Hermann, som en leder og kollega, der lever op til sine egne idealer. Hvad hun siger er, hvad hun gør. Hun udstråler livsglæde og viser gerne sin begejstring over små og store succes er.»mit billede på arbejdsglæde er, at jeg er på en stor grøn græsplæne, som jeg er med til at passe, pleje og gøde. Jeg vil være der, hvor græsset er grønnest«, siger Anne Hermann.»Arbejdsglæde hænger for mig sammen med resultater og relationer. At jeg er glad for mine opgaver og mine kolleger. At jeg får en yes!-følelse af, at en opgave er løst med et godt resultat. Ja, jeg flytter noget, jeg nytter noget, og jeg gør en forskel.vi skal huske at rose hinanden, og vi bør gøre mere ud af fejre vores succes er. Som for eksempel den dag da lægesekretærerne havde deadline kl på at færdigregistrere behandlede patienter fra 2008 for at sygehuset kunne få pengene i kassen - og vi blev færdige med den sidste journal kl !«Brok dræber arbejdsglæden Anne Hermann roses i Medicinsk afdeling for sin anerkendende ledelsesstil. Uden at alt dermed er sukkersødt. Hun deler også ud af sennepskrukken, når det er nødvendigt, men hun kommunikerer det på en god måde, forlyder det. >>> 4 ESSET - MARTS 2009

5 Find ud af, hvad der gør dig glad, og hvad der gør dig ked af det, og meld åbent ud. Smil det varmer og smitter. Kun du kan give dig selv arbejdsglæde. Ros hinanden, så bliver det også nemmere at modtage kritik. Stop evig brok og bekymring for forandringer. ESSET - MARTS

6 Smil smitter Lægesekretærerne på Medicinsk afdeling på Næstved Sygehus sætter pris på ledende lægesekretær Anne Hermanns positive livssyn. Hun er altid glad, og hendes smil smitter, siger lægesekretær og tillidsrepræsentant Heidi Kirkebække. Anne Hermann bryder sig ikke om brok. Hvordan oplever I det? Så prøver hun at finde ud af, hvorfor man ser sådan på det, og hvad vi kan gøre ved det. Hun accepterer, at man har både gode og dårlige dage, siger Heidi Kirkebække. Jeg får vildt meget energi, når jeg føler arbejdsglæde, siger Anne Hermann. >>> Èn ting hader hun dog.»det mest dræbende for min arbejdsglæde er brok. Brok er drænende for energien, og så smitter det. Det hiver og slider i os alle, og det ender med, at alt er noget møg«, siger Anne Hermann.»Konstruktiv kritik er i orden, men brug ikke din energi på brok, der ikke fører til noget. Acceptér at der er ting, vi ikke kan gøre noget ved som for eksempel at computersystemet kører alt for langsomt, indtil IT har fået løst problemerne og lad os komme videre. Brok koster også rigtig mange penge: Hvis 10 personer brokker sig to minutter dagligt, koster det cirka kroner om året. Hvis personer på et sygehus hver brokker sig to minutter, bliver det til kroner«. Bekymring for forandringer»bekymringer for forandringer er også en arbejdsglæde-dræber. Brug ikke al den tid på at bekymre dig om forandringer, du ikke kan gøre noget ved, og som måske først bliver realiseret om fem år. Det kan jo også være, at det ender med at blive godt«, siger Anne Hermann og understreger vigtigheden af, at ledelsen informerer og skaber tryghed i usikre forandringstider.»vores egen livssituation gør os i perioder nedtrykte på arbejdspladsen. Fortæl i så fald åbent om, hvordan du har det, så dine kolleger er opmærksomme på at hjælpe dig, foreslår den ledende lægesekretær«. Hvad gør dig glad Arbejdsglæde opleves forskelligt, og det skal vi være opmærksomme på for at skabe en god arbejdsplads for alle.»det, der er kilden til glæde for den ene, kan være kilden til et mareridt for den anden. Nogle kan bedst lide at være i gang med 10 opgaver, mens andre bedst kan lide at gøre én opgave færdig. Den ene kan bedst lide udfordring, den anden elsker forudsigelighed«, siger Anne Hermann og foreslår:»find ud af, hvad der gør dig glad, og hvad der gør dig ked af det og meld ud! Snak gerne om det i fællesskab på kontoret eller i afdelingen«. Jeg falder også i At holde fast i at være glad kræver en indsats.»der er selvfølgelig også dage, hvor jeg falder i og det skal der være plads til. Man kan øve sig ved at huske dagens positive oplevelser«, siger Anne Hermann. Selv er hun faktisk fuld af temperament, men det får hun ud, når hun styrketræner eller går til fægtning. 6 ESSET - MARTS 2009

7 Christina Lykke Pedersen, køkkenleder, Hørhus Gode kolleger og et godt socialt sammenhold er noget af det vigtigste for mig, og det samme gælder for arbejdsmiljøet. De fysiske forhold skal være i orden. Det fungerer alt sammen her på Hørhus, og så er jeg så heldig også at komme godt ud af det med beboerne, så alt i alt er det her et godt sted for mig. Lene Christoffersen, konsulent i Ledelsessekretariatet Stor arbejdsglæde er vigtig for mig, og den glæde kommer af flere forskellige ting. Den kommer af et højt fagligt niveau, hvor jeg bruger de kompetencer, jeg har qua min uddannelse, men også når jeg lærer noget nyt. Det sociale på arbejdspladsen er også vigtigt gode grin og en god omgangstone er et must. Lige nu, hvor mine to børn stadig er små, er det også dejligt med en familieorienteret arbejdsplads, hvor der for eksempel er mulighed for flextid. Malene Bay, sygeplejerske, Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus Gode kolleger og et stærkt teamwork er vigtigt for mig, og så skal der være en god ånd på arbejdspladsen det har vi her. Man skal også blive hørt af ledelsen og have mulighed for hele tiden at udvikle sig, ligesom lønnen naturligvis er en motivationsfaktor, men ikke den primære. HVAD ER EN GOD ARBEJDSPLADS FOR DIG? Henrik Jørgensen, elektriker, Teknisk Afdeling på Holbæk Sygehus Det er vigtigt for mig, at jeg selv kan tilrettelægge min dag. Den selvstændighed, flextid giver, vil jeg ikke undvære, og jeg ved også, hvor vigtigt det er for mine kolleger, der har små børn. Jeg sætter også stor pris på de muligheder, vi har for efteruddannelse, og så er jeg formand for sygehusets personaleforening og nyder det fællesskab, den fører med sig. Det giver lidt ekstra. Anne Githa Holm, sekretær for sygehusledelsen, Sygehus Syd og arbejdsmiljørepræsentant for administrationen på Næstved Sygehus På en god arbejdsplads tager både ledelse og medarbejdere ansvar for at spille med og bære arbejdsdagen igennem på en positiv måde. Vi skal holde en ordentlig tone, men skal også turde give slip og bruge humor i hverdagen. En god arbejdsplads er rummelig, og der hersker respekt mellem ledelse og medarbejdere og medarbejdere i mellem. Det er afgørende for mig, at ledelsen viser mig tillid og giver mig råderum til at løse mine opgaver selvstændigt. Dorthe Pagh, sygeplejerske, afsnit 50, Psykiatrien Distrikt Roskilde En god arbejdsplads handler for mig om et godt arbejdsmiljø. Der skal være gode kolleger, en god stemning og et godt sammenhold og så gør det ikke noget, man har lyst til at lave noget sammen i fritiden engang imellem. Det kan for eksempel være efter en personaletræning, hvor vi går ud og spiser sammen. Men det kan også være, at vi holder kontakt via Facebook. Jeg er ikke et on/off-menneske, som kun tænker arbejde, når jeg er på arbejde, og kun tænker privat, når jeg er derhjemme. En god arbejdsplads kan rumme begge elementer og har tilbud til det hele menneske. ESSET - MARTS

8 Susse Guldbrandsen til venstre, Tina Boel Reugboe til højre Man kaster da ikke GULD på gaden En dag i januar måned i 2007 sagde det knæk i Susse Guldbrandsens ryg. Hun fik en arbejdsskade, som betød en helt ny hverdag for hende. En episode, der kunne have endt katastrofalt, men som i stedet endte som en succes Tekst: Hanne Ahrensbøll, hal@regionsjaelland.dk Foto: Gert Ellegaard Det var ikke en af de bedste dage den dag i januar for lidt over to år siden, da SOSU-assistent Susse Guldbrandsen fik skader på ryg og arm, da hun og en kollega skulle hjælpe en beboer på Hørhus ud af sengen.»jeg var sygemeldt i omkring to måneder, og da var det, at jeg fik beskeden om, at jeg ikke længere ville kunne varetage mit gamle job. Det var en trist dag, for jeg var rigtig glad for mit job og havde næsten 10 års erfaring med arbejdet på Hørhus«, fortæller Susse. Men løsningen lå ikke langt fra, da forstander Tina Boel Reugboe gik i tænkeboksen.»vi var rigtig glade for Susse, og derfor ville vi meget gerne beholde hende her på Hørhus. Som jeg har sagt det så tit, så kaster man jo ikke guld på gaden «, siger Tina med et stort smil. Løsningen blev en omskoling for Susse og en ny stilling med helt nye arbejdsopgaver.»i fællesskab med Susse lykkedes det os at koble Susses kompetencer med de behov for ændringer af arbejdsopgaver, som vi blandt andet så i vores APV«, siger Tina. Susses stilling i dag er derfor et resultat af en reorganisering af arbejdsopgaverne på Hørhus. For at frigive mere tid til pleje af beboerne har Susse fået det samlede ansvar for: Medicinering, kon- 8 ESSET - MARTS 2009

9 Psykofysiske forflytninger Medarbejdere og ledere fra det sociale område og psykiatrien samarbejder med OHR om at etablere et netværk med fokus på forflytninger for interesserede fra psykiatrien, socialområdet og sygehusene. Netværket skal blandt andet arrangere en grunduddannelse for forflytningsvejledere og videreuddannelse for vejledere, der allerede har grunduddannelsen. Netværket vil også arrangere temaarrangementer, hvor der vil blive sat særlig fokus på problemstillinger i forhold til forflytninger af mennesker med nedsat psykisk funktionsevne. takt til læger og hospitaler, bestilling af hjælpemidler med mere. Det har betydet en enorm lettelse for Susses kolleger, og de pårørende var heller ikke sene til at påskønne den nye rolle, som Susse fik. Indflydelse på eget job På Hørhus har man valgt at arbejde i team, og yderligere har man etableret fire kompetencegrupper, hvor medarbejderne kan få mere indflydelse på deres egen hverdag.»vi lægger mange ledelsesbeslutninger ud til kompetencegrupperne, og det ansvar er medarbejderne glade for ja, sidste gang var der ligefrem kampvalg om at deltage i kompetencegrupperne«, fortæller Tina. Hun tilføjer også, at hun i begyndelsen skulle vænne sig til at lægge de mange beslutninger ud til kompetencegrupperne, men at resultatet er overvældende.»medarbejderne er fuldt ud i stand til at løfte opgaven«, siger Tina, og der er stor tilfredshed at spore fra både medarbejdere og ledelse. Det gode arbejdsliv, og de elementer der er med til at skabe det, er ofte på dagsordenen på Hørhus.»I vores arbejde får vi ikke meget respons fra beboerne, og de resultater, vi ser hos beboerne, sker i meget små ryk. Derfor har vi brug for at sætte fokus på de faglige succeshistorier og hele tiden at have det rart med hinanden«, siger Susse. Tina fortæller om et projekt, de netop har sat i gang. Her sættes der spot på at sikre og skabe en høj arbejdsglæde. Hørhus har en arbejdspsykolog tilknyttet til at hjælpe med projektet, og de bærende piller i projektet handler om træning i at blive bedre til at lytte til hinanden og at have respekt for de forskellige fagligheder, der er repræsenteret på døgninstitutionen.»livet er i al sin enkelhed bare for kort til ikke at havde det godt på arbejdet, og det er bare sjovere at være på arbejde, når der er latter og glæde på gangene«, siger Susse. Ud over at sætte fokus på arbejdsglæden har man gjort en indsats for at lette det fysisk hårde arbejde med beboerne. Der er blandt andet indkøbt en massagestol, som medarbejderne frit kan benytte. Er man til fysisk aktivitet, kan man også få tilskud fra arbejdspladsen til motion, fitness og fysioterapi. Rekruttering og fastholdelse»vi har generelt ikke svært ved at tiltrække kvalificerede ansøgere til vores stillinger, og vi modtager også mange gode uopfordrede ansøgninger. Her på Hørhus arbejder vi ud fra en særlig pædagogisk referenceramme kaldet»det ka nytte«der kort fortalt tager udgangspunkt i det niveau, beboerne er på, i stedet for, som man gør det mange andre steder, at tage udgangspunkt i beboerne som voksne mennesker. De krav kommer vores beboere aldrig til at honorere«, siger Tina og tilføjer, at denne måde at arbejde på er noget, som mange ansøgere er blevet opmærksomme på og tiltrukket af. I forhold til fastholdelse taler statistikken sit eget tydelige sprog, da langt de fleste medarbejdere på Hørhus ender med at blive der mellem fem og ti år, og der er sågar medarbejdere, der kommer igen efter have søgt efter grønnere græsgange andre steder. Fakta om Hørhus Hørhus ligger i Roskilde og blev etableret i 1997 og er et botilbud til fysisk- og psykisk handicappede. I alt bor der 12 beboere i Hørhus, og de har alle sammen deres egen lejlighed. Beboerne, der alle er mellem 25 og 42 år, skal have hjælpe til alt, og deres udviklingsstadier svinger fra et niveau på tre måneder til fire år. Arbejdsopgaverne handler blandt andet om alle former for pleje og omsorg. Hørhus tilstræber ved en tværfaglig sammensætning af medarbejdere at løse så mange plejeopgaver som muligt. På den måde sikres det, at beboerne, ved for eksempel hospitalsindlæggelse, hurtigt kan udskrives og færdigbehandles i eget hjem, hvor de føler sig trygge. I alt er der 28 ansatte på Hørhus, og faggrupperne er: Ledelsesrepræsentanter, SOSU- assistenter, SOSUhjælpere, pædagoger, en ergoterapeut samt køkken- og rengøringspersonale. Ud over Susse Guldbrandsen, som blev omskolet til en anden stilling, har yderligere to kolleger på Hørhus, Lena Andersen og Bente Hjuler, fået omorganiseret deres hverdage til flexjob, som bedre matcher deres nuværende kompetenceprofiler. ESSET - MARTS

10 Forskning fastholder og tiltrækker læger Når sygehusene prioriterer forskning, gavner det patienterne, men det er samtidig et middel til at skabe gode arbejdspladser, som tiltrækker og fastholder læger Af Annette Westphal Thuesen, Foto: Jan Djenner Afdelingslæge og ph. d. Dorthe Hansen Precht fra Børneafdelingen på Holbæk Sygehus er blandt de fem forskere, der netop har fået tildelt et fem-årigt forskningslektorat fra Københavns Universitet.»Forskning og gode arbejdsforhold i det hele taget er et privilegium, der er med til at fastholde læger. Vi har en dejlig afdeling her med en god ånd, en god administrativ ledelse og et godt forskningsmiljø, som man ikke nødvendigvis kan få i hovedstaden. Det er værd at køre efter«, siger Dorthe Hansen Precht, der bor Nord for København og har mindst en times kørsel til arbejde. Men som hun siger:»jeg kører mod strømmen og med solen, og så er det fantastisk at være børnelæge!«dorthe Hansen Precht har blandt andet forsket i psykosociale stressfaktorers indvirkning på fosterudvikling, graviditetsforløb og børnenes sygelighed på kort og langt sigt. Både forskning og klinisk arbejde Thue Bisgaard er dr.med og overlæge på Kirurgisk Afdeling, Køge Sygehus, der er blandt de fem specialiserede steder i landet, der opererer flest brokpatienter ved kikkertoperationer. Thue Bisgaard har fået tildelt et fem-årigt forskningslektorat ved Københavns Universitet, og 10 ESSET - MARTS 2009

11 lektoratet betyder, at Thue Bisgaard nu kan dele sin arbejdstid ligeligt mellem forskning og det kliniske arbejde som kirurg.»tilknytningen til Københavns Universitet giver gode muligheder for det pædagogiske virke med fri adgang til elektroniske versioner af artikler og litteratursøgning. Men det vigtigste er afdelingen mine kolleger, afdelingsledelsen og plejepersonalet. Det er ikke alle steder, man møder velvillighed og imødekommenhed i forhold til at gå ind i forskningsprojekter«, siger Thue Bisgaard. Netop kikkertoperationer er mere skånsomme end andre operationsformer. Men der er endnu ikke forsket meget i, hvorfor nogle patienter får kroniske smerter eller andre gener af operationerne.»der er mere prestige i for eksempel hjerne- og hjerteforskning, men brok er en folkesygdom, og med forskning kan vi optimere og udvikle behandlingen af helt almindelige problemer. Jeg kan ikke virke som kirurg uden også at have den kliniske forskning med. Der er så mange uklarheder at afdække, og det giver udfordringer både kirurgisk, teknisk og intellektuelt«, siger Thue Bisgaard. Kirurgisk Afdeling er i gang med at opbygge Herniecenter Køge, et specialcenter med det mål at gennemføre forskning i lyskebrok og bugvægsbrok med både nationalt og internationalt sigte. Fokus på forskning Ud over Thue Bisgaard og Dorthe Hansen Precht har yderligere tre forskere fået tildelt fem-årige forskningslektorater ved Københavns Universitet: Overlæge Ellen Holm, Geriatrisk Afdeling, Roskilde Sygehus, overlæge, dr.med. Hæder til Region Sjælland Anæstesiologisk Afdeling på Holbæk Sygehus modtog for nylig Sundhedsstyrelsens uddannelsespris for et godt uddannelsesmiljø og for at være forskningsaktiv. I rapporten scorer Anæstesiologisk Afdeling 57 point ud af 64 mulige på kriterier som: Uddannelsesplan, undervisning, læringsmiljø og arbejdstilrettelæggelse. Hans Ibsen, Kardiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus og overlæge Lillian Skibsted, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Deres forskningsområder har fokus på: Hjertekarsygdomme, ældresygdomme og at forbedre nyfødtes sundhed. I løbet af 2009 vil cirka 10 ph.d.- studerende være i gang på Næstved Sygehus og to på Nykøbing Falster Sygehus takket være en målrettet satsning på forskning. På Roskilde, Køge og Holbæk Sygehuse er der i alt 16 ph.d.- studerende. Faglighed har topprioritet hos de yngre læger Det lægefaglige indhold, som blandt andet højnes via forskningsaktiviteter, spiller en afgørende rolle, når de yngre læger vælger speciale. Det viser en undersøgelse, foretaget af Foreningen af Yngre Læger. Her angiver 83 procent af lægerne, at det lægefaglige indhold i specialet har stor betydning for deres valg. De næste prioriteter, der har betydning er: Et godt uddannelsesmiljø Fleksible arbejdstider Geografi Vagtbelastning Hensynet til ægtefællen ESSET - MARTS

12 I Psykiatrien i Region Sjælland får medarbejdere hjælp til at holde balancen mellem fritid og arbejdsliv. Et igangværende arbejdsmiljøprojekt giver medarbejdere i de deltagende afsnit øget frihed ved børns, børnebørns og nære pårørendes sygdom, mulighed for selvstændig vagtplanlægning, gratis træning og sundhedssamtaler med en coach Af Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk Foto: Jan Djenner Hjælp til en sund Op mod danskere føler, at de har problemer med at holde balance mellem familieliv og arbejdsliv, viser tal for Familie- og Arbejdslivkommissionen. Et igangværende projekt i Psykiatrien i Region Sjælland hjælper medarbejderne til at finde balancen mellem fritid og arbejdsliv og sætter samtidig den enkelte medarbejders sundhed på dagsordenen. For hvad der er sundhed for mig, er måske ikke sundhed for dig, lyder budskabet. Hvad er sundhed for dig? Projektet med overskriften»psykiatrien i Region Sjælland en rummelig arbejdsplads i balance«består af to dele. Én del med fokus på sundhedsfremme, og én del, hvor fokus er på balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv. Sundhedsfremmedelen består blandt andet af et samtaleforløb med coaches under overskriften»du bestemmer«:»filosofien er, at medarbejderen selv formulerer mål for egen sundhed, og ikke mindst, at medarbejderen støttes af arbejdspladsen i at realisere sine mål«, siger projektleder Marianne Olander. Hun fortæller også, at personalet indtil videre har givet positive tilbagemeldinger på sundhedssamtalerne, især fordi ønsker om sundhedsfremme kommer fra deltagerne selv og ikke for eksempel fra ledelsen. Og så føles det for mange mere forpligtende at formulere ønsker til en anden person, end hvis man bare sidder med det alene. Gratis tilbud I projektet følges sundhedssamtalerne op af en række sundhedsfremmende aktiviteter, som personalet har ønsket under samtaleforløbet. På Psykiatriens intranet kan alle medarbejdere på de tre projektafsnit melde sig til individuel sundhedscoaching, vejledning i brug af fitnessmaskiner, lukkede hold for afsnittene i spinning, holdtræning med pilates og»pulsen op«-træning. Og alt sammen er gratis.»også disse tiltag har indtil videre fået positive tilbagemeldinger fra de deltagende«, fortæller Marianne Olander. Øget frihed I projektets anden del, den såkaldte balancedel, får medarbejderne fra de 12 ESSET - MARTS 2009

13 Marianne Olanders filosofi er, at det er den enkelte medarbejder, der bedst formulerer mål for egen sundhed, og at det er arbejdspladsens opgave at støtte den enkelte i at realisere sine mål. balance Evaluering af projektet deltagende afsnit øget frihed i forbindelse med børns, børnebørns eller nære pårørendes sygdom. Marianne Olander:»Hvad angår balancen mellem familieliv og arbejdsliv, så ved vi, at det, der især presser vores medarbejdere i hverdagen, er, når børnene er syge. De færreste har mulighed for at blive hjemme, til deres barn er rask. Her giver vores projekt netop forældre mulighed for at blive hjemme længere tid end hidtil, og, som det mest banebrydende, tilbydes også de af medarbejderne, som er bedsteforældre, denne mulighed«, siger Marianne. Flere medarbejdere i de deltagende afsnit har allerede benyttet muligheden for at holde fri ved sygdom i nær familie. Bestem dine egne arbejdstider Projektets balancedel giver også mulighed for individuel fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse via et webbaseret vagtplanlægningssystem, man er i gang med at afprøve. Den giver medarbejderne medindflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstider, så de passer ind i deres fritidsog familieliv samtidig med, at der tages hensyn til afsnittets bemandingsbehov. Systemet, som hedder»time Care«, lægger en stor del af ansvaret for vagtplanlægning over på medarbejderne. Personalet i de deltagende afsnit lagde selv vagter ind første gang sidst i november måned 2008, og den første vagtplan, blev taget i brug den 5. januar. Mere end et it-system»time-care«handler ikke bare om et nyt it-system, men i lige så høj grad om en omfattende forandrings- og omstillingsproces, der kræver nytænkning for såvel medarbejdere som ledere.»det enkelte afsnit skal ikke tilpasse sig vagtplanlægningssystemet, det er faktisk omvendt. Systemet skal og bliver løbende tilpasset de enkelte afsnit. Og indtil videre er personalet i de deltagende afsnit meget ansvarlige med hensyn til at få vagtplanen til at gå op. Der er en vilje og en lyst til at skabe en sund balance mellem arbejdsliv og fritidsliv«, fastslår Marianne Olander. Evalueringen af hele projektet»psykiatrien i Region Sjælland en rummelig arbejdsplads i balance«foretages af NFA Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og forskere fra Roskilde Universitet. Evalueringen består af en spørgeskemaundersøgelse og af kvalitative interviews før, under og efter projektperioden. Der blev i augustseptember 2008 udsendt spørgeskemaer til 300 medarbejdere i de seks projektafsnit samt i fire kontrolafsnit. Der blev gennemført interviews med i alt 32 medarbejdere og ledere fra de seks projektafsnit. Derudover vil evalueringen komme til at bestå af en sammenligning af sygefravær og personaleflow i alle seks projektafsnit og i de fire kontrolafsnit hver for sig og indbyrdes for hver måned i 2008 og i Evalueringens resultater kommer i marts/april 2010 og skal anvendes til at vurdere, om modellerne skal udbredes til hele Psykiatrien Region Sjælland fra midten af ESSET - MARTS

14 NYKØBING F NØRREPORT Nørreport tur retur To gange om dagen kører en minibus fra Nørreport til Nykøbing Falster Sygehus med nogle af regionens læger. Bussen er en forsøgsordning, som skal gøre det mere attraktivt at arbejde på sygehuset Tekst: Lene Stærbo, lstr@regionsjaelland.dk Foto: Bo Nymann Nogle læger kommer sovende til ar- mens vagtskiftet på sygehuset foregår. bejdet. Det gælder de yngre læger, der Klokken går turen retur. Drypvis siden januar har kunnet sætte sig ind ankommer lægerne i alt syv bliver det i Region Sjællands lille mini-bus, som til, der skal tilbage til Købehavn. hver dag fragter dem på arbejde på Liv Nielsen sætter sig bag mig og sygehuset på Falster. Bussen kører kl. giver sig til at snakke. Hun er reservelæge på Kirurgisk Afdeling og har helt 6.20 fra Nørreport. Det er tidligt, koldt og mørkt, og der går ikke ret lang tid, før bevidst valgt at gå efter hurtigt at få sin freden breder sig i den lille bus. speciallægeuddannelse. Det er der gode Eneste passager i bussen er Signe muligheder for på et lille sygehus som i Naver. Hun er turnuslæge på Medicinsk Nykøbing Falster. Afdeling og skal på en 17½-times-vagt.»Transporttiden var en omstændighed, som jeg måtte tage stilling til og Når hun skal hjem med bussen i morgen formiddag, vil hun nyde at lægge sig jeg har altså valgt at bruge lidt længere til rette i sæderne og få sovet på vejen tid på transporten for i stedet at kunne hjem. komme hurtigt gennem min uddannelse«. Hun har selv indkøbt en lille»det er en genial idé med bussen, mener Signe Naver, som glæder sig over de bil, som bruges i særlige tilfælde. Men fritimer, det giver at blive transporteret generelt er hun helt klart tilhænger af i bussen. Det er en superløsning«, siger bussen, som giver mulighed for ren hun og tilføjer, at det hurtigt rygtes, at afslapning og socialt fællesskab på turen der er det her gode tilbud til lægerne på på en anden måde end i den travle hverdag på afdelingerne. Nykøbing Falster Sygehus. På vejen ned gennem Sjælland får hun læst i Ugeskriftet, klaret en del telefonsamtaler og Tiltrække og fastholde sovet. Hvis man skulle tage med offentlig transport fra København til Nykøbing Hurtigt gennem uddannelsen Falster Sygehus, ville det ikke være muligt at nå frem omklædt til klokken Vel ankommet til Nykøbing Falster Sygehus har chaufføren en kort pause, otte. Selv ikke med det tog, der kører fra 14 ESSET - MARTS 2009

15 Nørreport kl. 5.22, og som har skift i både Roskilde og Vordingborg. Der er nemlig også et stykke vej fra stationen til sygehuset. Anders Kjørup nærmer sig bussen, og en af passagererne konstaterer muntert:»nu kommer chefen«. Anders Kjørup er formand for de yngre læger på Nykøbing Falster Sygehus og har arbejdet her af flere omgange. Lige for tiden er han konstitueret 1. reservelæge på Ortopædkirurgisk afdeling. Anders Kjørup er glad for at arbejde på Nykøbing Falster Sygehus.»Der er en særlig pionerånd og måske en ekstra vilje til at få tingene til at lykkes, som tiltaler mig meget«, siger han. Men han er også fuldstændig klar over, at læger er en eftertragtet vare, og at der skal noget særligt til at tiltrække og fastholde de yngre læger et sted som sygehuset på Falster.»Det er jo ikke ligefrem det første sygehus, man kommer i tanke om, når man bor i København«, som han konstaterer, før han spænder sig fast i selen og tænder for sin bærbare computer, så han kan arbejde, mens han bliver kørt de 128 kilometer hjem. Forsøgsordning Bussen er en forsøgsordning, som har kørt siden 5. januar. Der har i gennemsnit været fem passagerer med på hver tur. Det første kvartal har den været gratis at benytte, men sygehusledelsen i Sygehus Syd planlægger en vis brugerbetaling, hvis ordningen bliver permanent. Der søges for tiden efter sygeplejersker i Københavnsområdet, og i stillingsopslaget henvises der også til bussen. Overlæge Hvad laver mændene? 531 er overlæger/afd.læger 293 er reservelæge 289 er portører 276 er omsorgsmedhjælper Peter Hvad hedder mændene? 109 hedder Peter 104 hedder Lars 94 hedder Henrik 93 hedder Michael 85 hedder Jens Region Sjællands typiske kvindelige medarbejder hedder Anne, er 46 år og sygeplejerske Den typiske medarbejder Region Sjællands typiske mandlige medarbejder hedder Peter, er 56 år og overlæge Sygeplejerske Hvad laver kvinderne? er sygeplejersker er social- og sundhedsass er lægesekretærer 644 er rengøringsassistenter Anne Hvad hedder kvinderne? 418 hedder Anne 387 hedder Susanne 371 hedder Helle 346 hedder Hanne 345 hedder Mette ESSET - MARTS

16 Regional Udvikling fik fra 1. januar 2009 ny struktur. Ledelsen og medarbejderne arbejder i forskellige team, og alle skal betjene de politiske råd og fora Tekst: Lene Stærbo, lstr@regionsjaelland.dk Foto: Gert Ellegaard Den regionale købmandsforretning Den butik i Region Sjælland, der hedder Regional Udvikling, og som har 85 medarbejdere, er ikke nogen lille bolsjefabrik. Det er snarere en stor, gammeldags købmandsforretning, hvor man kan få alt fra afmålte stykker forurenet jord til hele vandrestier. Det er et mødested, hvor alle borgere erhvervsfolk, uddannelsessøgende og kulturentusiaster får en håndsrækning. Medarbejderne i Regional Udvikling skal forene og samarbejde med mange interessenter. De skal netværke og skabe resultater ved, at andre arbejder videre på ideer, der er sået fra kontoret i Sorø og ikke mindst spiret gennem regionens politikere. Regional Udvikling har også ansvaret for meget store myndighedsområder. Det gælder blandt andet jordforurening og råstofplaner. Samarbejde på tværs»det er en meget kompleks struktur og et meget bredt arbejdsfelt, vi har i Regional Udvikling«, konstaterer Tonni Kragh, som er den ene af de to udviklingschefer, der siden 1. januar 2009 har delt førersædet i afdelingen. Den anden er Jan Huus Vestergaard, og fra 1. februar blev ledelsesteamet fuldt besat, idet Lisbeth Iversen blev ansat som sekretariatschef. Lige nu er hele afdelingen i en proces, hvor alle skal have nye kolleger. Strukturen er totalt ændret, idet man ikke længere har fire adskilte afdelinger, men i stedet har 14 såkaldte udviklingsteam, der fordeler opgaverne mellem sig.»disse team skal både kunne arbejde på tværs, og de skal samtidig bevare en faglig dybde«, understreger Jan Huus, som mener, at netværkstanken; det at blive det stærkeste hold og skabe overraskende møder, bliver en meget vigtige succesparametre i fremtiden.»på mange af de felter, vi arbejder med, kan vi ikke noget selv. Vi skal virke gennem andre. Derfor er udfordringen for os, at blive rigtig gode til at generere ideer, udvikle dem i samspil med andre og optimere rammerne for at arbejde, uddanne sig og bo i Region Sjælland endnu mere optimale«, understreger han. 16 ESSET - MARTS 2009

17 Esset har talt med fire medarbejdere om deres gamle og nye roller Henrik Kaalund er chefkonsulent og arbejdede tidligere i RUI, Regional Udvikling og Internationale Relationer. Han arbejder fortsat med trafikplanlægning, men siden årsskiftet har han delt sin tid ligeligt mellem et nyt team, Trafik- og Infrastruktur (TIT) og et job i sekretariatet, hvor han skal arbejde med økonomisk koordinering af hele det regionale område. Hvordan har du mærket overgangen?»jeg har hele tiden betragtet den gamle organisation som en midlertidig indretning. I virkeligheden tror jeg, det vigtige i en organisation er at klarlægge enkeltpersoners kompetence og derefter sørge for at få dem til at spille bedst muligt sammen«. Maj-Britt Jensen arbejdede tidligere i Uddannelse og Kultur. Hun er nu teamleder for Uddannelse, Kompetence og Arbejdsmarked. Som teamleder er det en af hendes hovedopgaver at arbejde på tværs i organisationen og modarbejde optræk til silodannelse, der hvor man udelukkende er fokuseret på sit eget område. Selve jobbet som teamleder glæder hun sig til at fylde ud:»nu har vi været uden chef siden oktober, så vi er temmelig selvkørende«, understreger Maj-Britt Jensen. Hun tror på, at opgaveløsningen bliver bedre ikke mindst fordi, alle medarbejdere nu skal betjene både Vækstforum og Regionsrådet.»Det vil give langt mere sammenhæng og synergi i arbejdet«, konstaterer den nye teamleder. Tommy Nielsen er én blandt godt 50 ansatte i Regional Udvikling, der arbejder med jordforurening. Både før og efter omorganiseringen er hans arbejdsfelt undersøgelse og oprydning i forbindelse med jordforurening. Men en tredjedel af tiden arbejder Tommy Nielsen i Team for Bæredygtig Udvikling, som blandt andet er beskæftiget med Agenda 21-tiltag.»Jeg synes, man får et andet fokus ved at have mulighed for at se tingene med andre øjne. Det er rigtig godt, at man har mulighed for at være fagspecialist og samtidig får mulighed for at udvide banen med et nyt arbejdsfelt«. Sammentænkningen af de to områder betyder helt konkret for Tommy Nielsen, at han vil fokusere på, om nogle af de anlæg, der kører i døgndrift og i årevis for at begrænse jordforurening, måske kan køre mere energirigtigt og bæredygtigt.»det får jeg lettere ved at indtænke, nu hvor jeg også har den type af kolleger og hele deres netværk at trække på«, siger Tommy Nielsen. Line Nyborg er konsulent og arbejdede tidligere i Vækstforumsekretariat, hvor hun blandt andet udarbejdede sagsfremstillinger og dagsordner til politikerne.»det var et arbejde med mange deadlines og uforudsete opgaver, hvilket sandsynligvis fortsætter«, understreger Line Nyborg, som ser et spændende karriereudviklingspotentiale i den nye struktur.»på den korte bane er der ingen tvivl om, at der vil gå nogen tid med at finde på plads i den nye struktur. Men på den lange bane vil det, at vi nu samler et sekretariat, som betjener alle de politiske organer, betyde, at der bliver mere sammenhæng og synlighed«, siger Line Nyborg. ESSET - MARTS

18 Sygehusledelsen går stuegang Patientsikkerhedsstuegang er et helt nyt initiativ fra sygehusledelsen i Sygehus Syd, hvor ledelsen går»stuegang«på udvalgte afdelinger og lytter til patienternes oplevelse af deres indlæggelse. Vicedirektør Aase Bjerring har blandt andet besøgt fire stuer på mave-tarmkirurgisk afdeling og talt med ni patienter om deres oplevelser i forbindelse med indlæggelsen. Alt var til debat, og det blev derfor til en snak om blandt andet maden, rengøringsstandarden, samarbejdet med læger og plejepersonale, ønsker til fremtidens stuestørrelse og antallet af senge på stuen. Patientsikkerhedsstuegangen omfatter også samtaler med personalet for at høre, om de oplever problemer med patientsikkerheden i det daglige.»vi fokuserer ikke på hvem, der begår fejl, men i stedet på hvorfor de begås«, siger vicedirektør Connie Lærkholm Hansen.»Derfor er det vigtigt at have en åbenhedskultur, så personalet reagerer, når de ser et problem eller noget, de tror, kan udvikle sig til et problem for patientsikkerheden«. Det nye initiativ med patientsikkerhedsstuegangen er planlagt til at finde sted én gang årligt på hvert af sygehusene i Sygehus Syd. Region Sjælland i bevægelse Det kan være sjovt at bevæge sig. Det beviser en såkaldt bevægelseskaravane, der i sommerens løb kommer rundt til fem byer i regionen og udfordrer folk i alle aldre til leg, kamp, bevægelse og dialog om kost. Bevægelseskaravanen, der er arrangeret af Region Sjælland og arrangeret i samarbejde med blandt andet Gerlev Legepark kommer til følgende fem byer: Nykøbing Falster 2. maj Næstved 16. maj Slagelse 30. maj Kalundborg 13. juni Køge 27. juni Der bliver mulighed for leg med hele familien, hvor en instruktør vil hjælpe med at levendegøre gamle lege, som både børn, unge og ældre kan deltage i. Der bliver mulighed for at opleve»streetmovement«, som er en moderne gymnastikform. Der vil også være fokus på det, man putter i munden og gode råd til, hvordan man kan spise, så man får overskud og kræfter til at røre sig. På kan du i sommerens løb finde flere arrangementer, hvor Region Sjælland sætter fokus på sundhed og bevægelse, blandt andet en vandrefestival, legedage for handicappede og kurser for undervisere og idrætsledere. Borgermøder i Region Sjælland Minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen vil i løbet af marts måned tage ud og møde danskerne til en debat om de omfattende investeringer i en ny sygehusstruktur i Danmark, der planlægges lige nu. Sammen med regionsformændene i de enkelte regioner stiller sundhedsministeren op til to borgermøder i hver region. Borgermøderne er åbne for alle. 30. marts 2009: Region Sjælland Borgermøde Slagelse Selandia uddannelsescenter Borgermøde Køge Køge Sygehus. 18 ESSET - MARTS 2009

19 Vores syn på det at arbejde, arbejdet som en del af vores identitet, balancen mellem arbejde og fritid alt sammen elementer, der uden tvivl har ændret sig en del gennem tiderne. Redaktionen for Esset har været i arkiverne og fundet nogle gamle stillingsannoncer. ESSET - MARTS

20 NY SPEC FÅR INDFLY SYGEHUS Region Sjællands Sygehusplan Planlagt opdatering 2009 Sundhedsstyrelsens specialevejledninger Forberedelse Udgivelse Årskiftet 2008 / 2009 Ansøgninger om specialefunktioner Forberedelse Januar - april 2009 Høring i Specialeråd April 2009 Behandling i Regionsråd Juni 2009 Ansøgning til Sundhedsstyrelse Juni 2009 Sundhedsstyrelsens afgørelse September 2009 Region Sjællands Specialeplan Forberedelse Marts maj 2009 Behandling i Regionsråd Juni 2009 Inden sommer bliver Region Sjællands Sygehusplan suppleret med en specialeplan. Til september udmelder Anæstesiologi Kirurgi Urologi Karkiru Neurokirurgi Thoraxkirurgi Tand-, mund Gastroenterologi og hepatologi Reumatol Geriatri Gynækologi og obstetrik Derma Pædiatri Klinisk genetik Lungesygdomm ungdomspsykiatri Diagnostisk radiologi immunulogi Arbejdsmedicin Hæmatolo Patalogisk anatomi Sundhedsstyrelsen, hvilke specialefunktioner, der må udføres på regionens sygehuse fremover Af René Erhard Wagner Brodin, reb@regionsjaelland.dk Da Region Sjællands Sygehusplan trådte i kraft i 2007, var det forudsat, at der skulle gøres status over planen i Sundhedsstyrelsen var nemlig samtidig gået i gang med at udarbejde specialevejledninger, der stiller helt nye krav til alle 36 specialer på landets sygehuse, og derfor vil give nye forudsætninger for regionens sygehusvæsen. For eksempel er der nu krav til, at nogle specialer fysisk er placeret samme sted som et eller flere andre specialer. Ved årsskiftet udgav Sundhedsstyrelsen så hundredvis af sider med de nye specialevejledninger. På det grundlag beskriver alle regioner netop i disse måneder, hvilke specielle funktioner, inden for de enkelte specialer, man ønsker på regionens sygehuse fremover.»i Region Sjælland foretages dette arbejde i disse måneder af regionens koncernenhed Kvalitet og Udvikling i samarbejde med afdelingsledelserne på regionens sygehuse«, siger kvalitetsdirektør Lars Onsberg. 20 ESSET - MARTS 2009

21 ALEPLAN DELSE PÅ PLANEN TIL SOMMER rgi Plastikkirurgi Ortopædisk kirurgi - og kæbekirurgi Oto-rhino-laryngologi ogi Endokrinologi Nefrologi Kardiologi to-venerologi Neurologi Klinisk onkologi e Infektionsmedicin Psykiatri Børne- og Klinisk mikrobiologi Klinisk biokemi Klinisk gi Klinisk fysiologi Klinisk farmakologi Kvalitet og Udvikling har den 10. marts udsendt et samlet udkast til høring i alle specialerådene i Regionen Sjælland. Specialerådene er blevet etableret for nyligt, og de består af en række fagpersoner, der er nedsat for på permanent basis at yde faglig rådgivning inden for et givent område, som regel et lægeligt speciale. Der er nedsat i alt 20 specialeråd, og disse er sammensat på tværs af sektorer. Antallet af personer i specialerådene varierer alt efter størrelsen på specialet. Det mindste specialeråd dermatologi er for eksempel på fire-fem personer, mens det største for psykiatri er på personer. På baggrund af kravene fra Sundhedsstyrelsens specialevejledninger og regionens ønsker og muligheder for at varetage en lang række specialefunktioner udarbejdes der herefter et udkast til en specialeplan, der angiver, hvor og i hvilket omfang, de enkelte specialer og specialfunktioner kan placeres. På dagsordenen i juni Regionsrådet har i begyndelsen af juni både specialeplanen og ansøgningen om varetagelse af specialefunktioner på dagsorden, da Sundhedsstyrelsen skal have disse ansøgninger fra alle landets regioner inden sommer. Som noget nyt kan Sundhedsstyrelsen suverænt sige ja eller nej til, at et sygehus varetager en bestemt specialefunktion. De nye specialevejledninger og Sundhedsstyrelsens afgørelse af, hvilke specialefunktioner, der fremover kan varetages på hvilke sygehuse, vil få indvirkning på regionens specialeplan, som Regionsrådet skal drøfte i juni. Over 600 funktioner Hvert af de 36 specialer består af en række funktioner omkring bestemte sygdomme / diagnoser, og de opdeles i tre kategorier: Hovedfunktioner (tidligere basisfunktioner) er ikke så komplekse og bruges til mange patienter. Regionsfunktioner (tidligere landsdelsfunktioner) er mere komplekse og bruges af relativt få patienter. De etableres typisk på et-tre sygehuse i hver region. Højt specialiserede funktioner (tidligere landsfunktioner) er meget komplekse og bruges meget sjældent. De etableres typisk på et-tre sygehuse i landet. ESSET - MARTS

22 Håndkirurgen Christoph Arndt er flyttet til Danmark med sin familie og befinder sig godt på Slagelse Sygehus Tekst: Lene Stærbo, Foto: Jan Djenner Det er dejligt at være læge i Danmark Christoph Arndt er født og opvokset i Nordtyskland med en far som elskede at lege med det danske sprog. De danske ord blev især brugt, når moren ikke skulle involveres i deres interne snak.»min far er noget af en spasmager, og han har givet mig smagen for det danske«, fortæller Christoph Arndt, som siden marts 2007 har været ansat på Ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus. Her trives han og sætter stor pris på de ordnede forhold, der er for lægerne på danske sygehuse.»i Tyskland har man hele tiden alle gryder i kog, og det betyder, at hvis en operation trækker ud, er der andre som må vente, og man kommer selv bagud. Det var meget frustrerende og stressende«, siger Christoph Arndt og tilføjer, at arbejdsdagene i Tyskland var længere, I OHR i Regionshuset arbejder et mindre team med Rikke Kragh Iversen i spidsen med international rekruttering. Teamet har til opgave at professionalisere og koordinere indsatsen for at fastholde og rekruttere udenlandske sundhedsfaglige medarbejdere i Region Sjælland. Enheden bidrager blandt andet med at: Vejlede om muligheder for international rekruttering Rådgive om regler og procedurer på området Planlægge og gennemføre af rekrutteringsprojekter Deltage i individuelle rekrutteringer Hjælpe til boligsøgning, kontakt til myndigheder og sprogskoler Hjælpe til at integrere og fastholde Se mere om oprettede stillinger på Du kan kontakte teamet på workingcapacity@regionsjaelland.dk eller på tlf man arbejdede flere dage i træk, og der var mange weekend-vagter, uden at man fik afspadsering som kompensation. Mere overskud»det var utroligt svært at få en familie til at hænge sammen på de præmisser«, siger Christoph Arndt, som har fået mere overskud til at være sammen med sin kone og deres tre børn efter flytningen til Danmark. Han føler sig meget vel modtaget på sygehuset, hvor kollegerne har været gode til at hjælpe ham med fagudtryk og danske vendinger.»det tog mig lidt tid, før jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle bede en ældre 22 ESSET - MARTS 2009

23 Nye ansigter i Region Sjælland Helt ny stil på annoncefronten skal hjælpe med at sikre arbejdskraften i Region Sjælland i fremtiden Tekst: Gert Ellegaard, ge@regionsjaelland.dk dame om at knytte næven i stedet for hånden. Men den slags lærer man især fordi der er gode kolleger her, hvor man korrigerer hinanden i en god tone«, understreger Christoph Arndt. Han tog selv i forvejen til Danmark og arbejdede på afdelingen i et år, før familien rykkede med.»min kone og mine tre børn skulle ikke risikere, at jeg pludselig ville noget andet og så sad de tilbage her i Slagelse«, konstaterer Christoph Arndt, som har købt et dejligt hus i nærheden af andre kolleger. Børnene er også blevet godt integreret, selv om det tog meget lang tid, før der var plads til det mindste barn i vuggestuen. Nye ideer og arbejdsmetoder Christoph er ikke den eneste udlænding i afdelingen. Ud af 15 ortopædkirurgiske speciallæger, er der to andre udlændinge, en fra Palæstina og en fra Irak.»Jeg tror, det er sundt at have flere forskellige måder at se tingene på. Jeg medbringer nogle teknikker fra Tyskland, og det er frugtbart at udveksle ideer og arbejdsmetoder. Men generelt er det mest fantastiske ved at arbejde som dansk læge, at her ikke er det store hierarki«.»systemet er sådan indrettet, at man forventer, at folk kan deres ting, så der kommer ikke en overordnet og kontrollerer, at man gør det korrekt. Det er befriende og giver selvtillid og er med til at udvikle én som læge«. Et af de store temaer i Region Sjællands budget for 2009 er fastholdelse og rekruttering. Alle prognoser peger på manglen på arbejdskraft som en af fremtidens udfordringer, og det gælder også på sundhedsområdet. Færre unge og flere ældre er den korte forklaring på den udvikling, der tegner sig i Danmark i de kommende år. En ny annoncestil er blandt de tiltag, Region Sjælland sætter i værk for at matche udfordringen.»vi ønsker at forstærke Region Sjællands profil, så ingen i fremtiden er i tvivl om, hvor vores annoncer kommer fra. Med de nye annoncer vil vi understøtte regionens identitet, så ambitionen er at gøre stillingsopslagene både troværdige og tillidsvækkende«, fortæller mediekonsulent Maria Post-Kallenbach. Hun arbejder sammen med to kolleger i regionens eget mediebureau, som står for al annoncering, markedsføring og branding af Region Sjælland. Fotos med statister Billederne i annoncerne bliver en af de meget synlige nyskabelser. En mere ensartet billedstil skal understøtte det visuelle udtryk og udsende helt bestemte signaler samtidig med, at der skal være en tydelig genkendelighed til Region Sjælland. På billederne er det ikke ansatte, der optræder. Derimod er det statister, der er brugt til opgaven. På den måde undgås problemer i tilfælde af jobskifte og lignende.»i overensstemmelse med den profil, der gælder for regionens arbejdspladser, skal billederne udtrykke nærhed, omsorg, saglighed, faglighed, professionalisme og gode karrieremuligheder. Det stiller krav til både fotografer og personerne på billedet, så derfor har vi allieret os med professionelle på begge områder«, forklarer Maria Post- Kallenbach. En ekstern fotograf med speciale i netop branding- og profilbilleder er valgt til opgaven, og foran kameraet optræder en række statister, der er nøje udvalgt.»vi er gået efter typer, der afspejler de mange forskellige kolleger, vi har i Region Sjælland. Det betyder, at de skal have et lille glimt i øjet oven i den rigtige udstråling«. Krisen vender udviklingen Region Sjælland er med omkring medarbejdere den suverænt største arbejdsplads i regionen, og på mediebureauet har man noteret sig, at finanskrisen betyder større søgning til sygehuse, institutioner og administrationer i Region Sjælland. Maria Post-Kallenbach fortæller:»udviklingen er vendt, så offentlige arbejdspladser nu er mere attraktive end for bare et år siden. Vi oplever for eksempel, at medarbejdere, der skiftede til job på det private arbejdsmarked, begynder at vende tilbage, og også administrative stillinger får markant flere ansøgere i dag«. ESSET - MARTS